Basunen 2007 nr. 4

basunen • december 2007

1

2

basunen • december 2007

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Århus Musikskole fylder 75 Juletræsfest i Århus Videnskab i den gamle kasserne Den elektroniske scene bliver voksen KLIK07 Ingenmandsland med udsigt CD-udgivelser Siden Sidst Bokse og HipHop brag i Århus Midtby Det jyske Musikkonservatorium Bamse i Graceland I Johnny Cash’s fodspor Musik og erhvervslivet Med Shaky Ground i Rusland Ferieboliger i Berlin og Spanien Skolekoncerter med klavermusik Konservatorie Studerendes Landsråd DMFonTour

04 05 06 08 11 12 14 16 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35

06 12 28

www.dmf-aarhus.dk UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 18. febr. 2008.

Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Flemming Bamse Jørgensen • FOTO Morten Søby Andersen

basunen • december 2007

3

Aarhus Musikskole fyldte 75 Af Lars Kiehn

Århus Musikskole kunne søndag den 18. november fejre at pianist F. M. Savery for 75 år siden tog initiativ til at starte Aarhus Folkemusikskole.

Fødselsdagen blev manifesteret og fejret ved en stor gallafest i et fyldt Musikhus. 75 år er rigtig mange år, og modsat os mennesker der traditionelt hænger mere og mere i koderne, jo længere alderen skrider frem. Så har Aarhus Musikskole vel aldrig været flottere og friskere, end den er i dag?

En lang række dygtige lærere og nogle meget inspirerende og dygtige ledere har været med til at gøre skolen til det den er i dag. Nemlig en af Danmarks største musikskoler og en af de mest markante og bedste af slagsen.

D M F DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

-

Århus Musikskole er Aarhus´ eneste kommunale musikskole. Med et offentligt tilskud på 2.435.000 millioner kroner årligt, skal musikskolen varetage langt den overvejende del af den musikundervisning, som foregår i kommunen. Traditionelt har tilskuddet ikke været på et niveau, hvor skolen har kunnet tilgodese alle de mange århusianske børn, der har ønsket at lære at spille på et instrument. Det er velkendt at ventelisterne har været alenlange, men med fødselsdagen har skolen fra 2008 fået bevilget et ekstra årligt kommunalt tilskud på 550.000 kroner, som skal bruges til at nedbringe ventelisterne. Det er vel nok den bedste fødselsdagsgave, man kunne ønske sig på skolens vegne.

som bevæger sig hen imod det multietniske samfund, ligesom så mange andre moderne vestlige samfund.

Århus Musikskole har i mange år været dygtige til at lave nye fremadrettede musikprojekter, som man har søgt finansieret igennem ekstraordinære ansøgninger alle mulige og umulige steder fra.

Lige nu er Videnscentret blevet blåstemplet af Kunstrådets Musikudvalg i kraft af de 100.000 kroner, man har modtaget til at videreføre ideerne. Men der skal skaffes mange flere midler før centret kan etableres i fuldt omfang. Lad os håbe at det lykkedes. Det kunne projektet fortjene.

Det største af sådanne projekter er World Music Center, som har eksisteret siden 1999. Herfra 2008 med et årligt tilskud på 1.4 millioner. World Music Center arbejder til dagligt med at bruge kunstformerne til at bygge bro mellem folk med forskellig baggrund ved at skabe positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. Over 6.000 skolebørn har siden starten i 99 modtaget undervisning fra centrets 8 lærere, der alle har en anden etnisk baggrund. Undervisningen er den eneste af sin art her i landet, og derfor er det også ekstra vigtigt i det Danmark,

Det seneste tiltag i Århus Musikskole - Videnscenter for Verdensmusik - er lavet i et samarbejde mellem Aarhus Musikskole, World Music Center og Det Jyske Musikkonservatorium. Med Videnscentret for Verdensmusik vil man bl.a. opsamle den viden, der er på området. Den viden ønsker man at formidle videre til de mange institutioner over hele landet, der i længere tid har efterlyst informationer og viden, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Igen bygger initiativet på nogen smukke og visioner tanker.

Der er gang i musikskolen som aldrig før. Man er om sig og arbejder ihærdigt med at gøre skolen til et sted, hvor der kommer nogen dygtige elever ud af den anden ende. Mange gode musikere har så sandelig startet deres karriere som elever i Århus Musikskole. Derfor skal der også lyde et kæmpe stort tillykke med de 75 år herfra DMF og en stor tak for det gode samarbejde, vi har praktiseret igennem mange år. Held og lykke med de næste 75 år!

M I D T J Y L L A N D

DMF-Randers Kasper Schou Pedersen Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 - Fax: 86 42 38 56

DMF-Djursland Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 87

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 - 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 - Tirsdag - fredag: 10 - 14

4

basunen • december 2007

Juletræsfest i Århus afdeling Af Lars Knudsen

Juletræsfesten – hyggelig som altid Den årlige juletræsfest for DMF Århus afdelings medlemmer samt familier og børn blev igen i år afholdt i Folkedansens Hus.

Med en loftshøjde på 3,80 var festlokalet ikke højt nok til at DMFs kæmpe store juletræ kunne påmonteres en stjerne i toppen. Men stemningen var som sædvanlig helt i top da godt hundrede musikere og familiemedlemmer indtog festlokalet på Gjellerupvej i Åbyhøj.

Ligesom sidste år var det restaurant CoCo fra Storcenter Nord der stod for serveringen af maden, der også prismæssigt faldt i alles smag. Og Poul Ramsings hyggelige nisseorkester leverede fra scenen alle de kendte og elskede julemelodier.

Julemanden og hans hjælpere fandt også i år vej til festen hvor de delte godteposer ud, og sang og dansede med børnene rundt om juletræet. Og så leverede fakiren Ali Falafel en underholdende optræden til morskab for både børn og voksne.

Som alle andre år skal vi ikke undlade at takke vores mange sponsorer. Velvilligheden fra samarbejdspartnere og venner var traditionen tro særdeles flot, hvilket

de mange sponsorgaver til det amerikanske lotteri var udtryk for. En af dagens hovedpræmier – 2 dage i AA Studiet inklusive tekniker – var der dobbelt op på. Der skete nemlig det, at studiets ejer og DMF medlem Per Hougaard, meget pudsigt selv blev udtrukket med det heldige vinderlod, så han lod gavmildt trækningen gå om igen.

De sidste år har tilslutningen til juletræsfesten desværre antalsmæssigt været dalende. Årsagen kan være at de ældre medlemmers børn nu er så store, at det er andre ting der trækker. Samtidig med at der ikke rigtig er skabt en tradition i blandt de yngre medlemmer omkring at mødes og fejre julen sammen med familier og venner i DMF regi.

Bestyrelsen må derfor overveje om der næste år er grundlag for igen at stable det relativt omfattende arrangement på benene igen. Eller om det er tid til at holde en pause med juletræsfesten, og måske tage den op igen på et senere tidspunkt - hvis der igen vokser en større interesse herfor.

Under alle omstændigheder skal der lyde et kæmpe stort tak til alle vore gavmilde sponsorer, der endnu engang var med til at skabe en dejlig julefest for børn og voksne.

Sponsorer ved DMF-julefesten Amagerbanken Galleri Profilen Cafe smagløs Ministeriet House of Drums.dk Slagtøjscenteret Arbejdernes Landsbank Feedback Studiet Rec Art MBO CMC Dansk Audio teknik Klüvers Big Band In The House Records Studie AA C.S. Grafisk Aage Jensen Føtex i Egå Hotel Color Skagen MN Music Akustikken Jysk Opera Aarhus Symfoni Orkester Musikhuset Bent J. Hos Anders Århus Bach Selskab Roland Rock City Musik Partner EM Nordic Musikengros Luthman Fender

basunen • december 2007

5

Videnskab i den gamle kaserne Mozart, Madonna, Miles Davis og Monteverdi bor dør om dør i Langelandsgade – og det har de i princippet gjort siden 1947.

Af Lars Knudsen Ovenstående udsagn er et af udgangspunkterne, når afdelingen for Musikvidenskab, under instituttet for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet, i dag skal beskrive sig selv.

I år er det nøjagtig 60 år siden, de musikstuderende i Århus for første gang ved hjælp af videbegærlighed, analysemodeller og videnskabelige metodikker bevægede sig ud i det musikalske terræns begrebsforståelse. På Musikvidenskab studeres musik med en bog i den ene hånd og en trommestik i den anden. På den led trænes og opnås forståelsen for, hvad der er på spil i musikken, hvordan den påvirker os, og hvilken rolle den spiller i vores kultur.

På kaserne besøg Cykelturen op ad bakken til Aarhus Universitet var lidt for lang til at undertegnede i sin tid fik taget sig en uddannelse derfra. Så nysgerrigheden omkring, hvad der foregår på dette sted, vækkes, da der dumper en pressemeddelelse ind til Basunens redaktion angående studiets 60 års jubilæum – så bilen startes med retning mod en P-plads på matriklen ved det renoverede kaserneanlæg i Langelandsgade 139.

Studielektor cand. Phil, Pia Rasmussen er fagleder på afdelingen for Musikvidenskab. Hendes kontor ligger oppe på 4. sal i den gamle røde kasernebygning der flugter Langelandsgade. Hun har lovet at fortælle lidt om, hvad meningen med denne videnskab er. Imens jeg åbner døren og går ind i bygningen, som et hobetal af trampende militarister i tidens løb har gjort det før mig, kører der billeder for mit indre om dunkle bogreoler, der sidst havde besøg af en Nilfisk i 1964 og umusikalske kamre med piberygende Einstein-typer, der stiller endeløse diagnoser.

6

basunen • december 2007

Jeg står ud af elevatoren på 4. sal, og min løbske, karikerede fantasi om søvnige akademiske miljøer fra forrige århundrede blæses omkuld af modtagelsen fra en

hovedet ned i min bærbare computer. ”Må jeg se hvad du bruger?” siger hun og indleder en snak om sequenser software - Cubase og Logic.

storsmilende Pia Rasmussen. Hendes udadvendthed og smittende energi mærkes med det samme. Hendes kontor ligger lige nede af gangen på venstre hånd. Inden jeg et halvt minut senere træder ind af døren til det, er jeg vis på, at det er lyst, hyggeligt og fuld af musik.

Pia Rasmussen tog sin cand. phil. i Musikvidenskab fra Københavns Universitet. I 1970’erne og i 1980’erne gav hun den som kvinderock- og jazzpianist i orkestrene Søsterrock og Lilith. Hun har været seminarielærer og var i starten af 1990’erne ansat på Dansk Musik Informations Center – MIC i København, samtidig med at hun spillede i bands, lavede radioudsendelser og skrev artikler. I 1995 blev hun ansat på Musikvidenskab i Århus og har sideløbende komponeret musik til en række dokumentarfilm, som for eksempel ”Korrespondenten”, sendt på DR2. ”Louise og Papaya”, sendt på TV2. ”Når bogstaverne slår knuder” og ”Seynab fra Somalia”, sendt på DR og ”Pigen i Havnen” vist i biografer samt på svensk TV.

Fra kvinderock til dokumentar Det er en to-personers. Sofaen er blå og blød, og jeg lægger min jakke i den.

Rummets rektangulære facon udgøres af cirka 20 kvadratmetre. Kontorets langsider er naturligvis beklædt med reoler, fra brysthøjde og op mod loftet. Den ene side befolkes af et stort antal CD’er. Reolen på modsatte væg bærer på bøger, mapper og papirer på en sådan måde, at de ikke gør tegn til at falde ned i hovedet på en.

På væggene hænger en del indrammede sort/hvid fotos. Motiverne er fortrinsvis af farvede jazz og world music musikere. Fra en stabel af vinylplader ser Arlo Guthrie til fra coveret på Alice’s Restaurant, da Pia kommer ind og serverer kaffe og te.

Vi sætter os ved skrivebordet i midten af lokalet. Det første hun gør, er at stikke

Tilbageblik Dengang for cirka 60 år siden oprettedes flere nye fag på Aarhus Universitet, og i 1947 startede som sagt de første musikvidenskab- studerende ved professor Knud Jeppesen. Studiet var på daværende tidspunkt allerede oprettet på Københavns Universitet. Men hvor musikvidenskaben præcist stammer fra, er ikke nemt at sige helt entydigt. Blandt andet har man i Tyskland en lang forskningstradition omkring Musikwissenschaft. Musikvidenskabstudiet er specielt i Danmark i forhold til udlandet. Herhjemme er studiet nemlig ikke udelukkende et teoretisk studie, men har også en praktisk tilgang. Det at kunne spille et instrument og bruge sin stemme skønnes af vigtighed i bestræbelserne på at gå ind i musikken og forske i den.

Pia Rasmussen

Når Pia Rasmussen se tilbage på historikken omkring de sidste 60 år med musikvidenskab, er der naturligvis sket en del i takt med, at tiderne har ændret sig. Hun nævner tiden i starten af 1970’erne, hvor den rytmiske musik som et nyt aspekt begyndte at blive en del af musikvidenskaben herhjemme. På det tidspunkt lavede man studieekskursioner fra København til Århus for at se og lære af, hvad her skete, da man i Århus var ret lang fremme på beatet. Også hele udviklingen og integrationen af computeren og musiksoftware, som startede i slut halvfemserne, har betydet rigtig meget for den praktiske del af undervisningen.

Job muligheder Igennem mange år har hovederhvervsretningen for de færdige kandidater været undervisningsjobs på de videregående uddannelser. Stillinger som for eksempel gymnasielærer, højskolelærer, seminarielærer og som underviser på universitetet. ”I de senere år er der flere og flere, der er gået ud og har fået job andre steder eksempelvis i forlags- og i filmbranchen.

Dette skyldes, at der er blevet skåret meget ned i uddannelsessystemet på alle de kunstneriske fag, hvor musik er blevet meget hårdt ramt i den seneste gymnasiereform. Derfor er vi gået ind og har lavet en retning, som vi kalder en musikkultur linje, som er for dem, der ønsker at tage vejen ud i musik- og kulturbranchen som formidlere. Til forskel fra de konservatoriestuderende, hvor fokus er det udøvende element, er noget af det, som vores studerende går ind og arbejder med, spørgsmålet om, hvad det er, musikken gør ved os.

Hvor meget musik fylder i vores hverdag, og hvordan den er en del af vores identitet. I erhvervslivet er der behov for at brande sig lydmæssigt på flere måder, og det er også noget af det, som man med en musikvidenskabelig forudsætning kan gå ind og løfte.

Forskning Som studerende kan man i forlængelse af studiet ansøge om at komme til at udforske et givent emne nærmere med henblik på en ph.d. afhandling. Den sidste ph. d. forskning ved Mads Krogh fra Musikvidenskab havde overskriften: Fair nok, vi kalder det hiphop og retfærdiggør det med en

anmeldelse - om hiphoppens diskursive konstituering som genre i dansk populærmusikkritik. Krogh er efterfølgende igen blevet ansat i en 3-årig periode som post. doc., hvilket giver mulighed for at tage et nyt emne op, som der dykkes endnu længere nede i materien i.

Men hvad er meningen egentlig med al den forskning? Og hvordan formidles den videre og ud i omverdenen?, kan jeg ikke lade være med at spørge om. “Afhandlingerne bliver ofte udgivet. Mads Krogh har for eksempel også været med til at arrangere et forskningsseminar om hip hop med folk fra hele Norden. Og så skriver han artikler og holder foredrag og oplæg.

Derudover underviser han og vejleder de studerende på universitetet.

Musikforskning og videnskab kan i følge Pia Rasmussen godt være lidt svær at få øje på og få synliggjort uden for egne rækker. Men formidling af musik- videnskaben og alt, hvad den kan, er meget kærkommen, “Vi vil meget gerne bruges, bidrage og blande os med alle slags miljøer, kulturer og erhverv”.

Jubilæet Traditionsmæssigt holdes der på Musikvidenskab i Århus hvert år en projektuge i november for at fejre den romersk-katolske helgen Sankt Cecilie, som er skytshelgen og musikkens muse. I skrivende stund er kalenderen ikke fremskredet til dette tidspunkt endnu. Men i år vil ”Cecilie-ugen” være præget af jubilæet.

På programmet er en række workshops og jubilæumsforelæsninger under overskrifterne: ”Polyrytmer i musik og hjerne” ved Peter Vuust, ”Musikens former och kundskapens” ved svenske Steen Dahlstedt, ”Filmmusik” ved Jakob Groth og ”Wagner kvinder” ved Nila Parly. Disse vil give svar på spørgsmål som: Hvor sidder musik i hjernen? Hvordan blev musikken til TV serien ”Ørnen” skabt? Var Wagner feminist?

Og så vil der blive øvet med et stort operakor, som vil optræde til jubilæumsarrangementet i Stakladen den 23. november for tidligere og nuværende studerende og ansatte, der vil blive spist kæmpe lagkage og meget, meget mere. At der findes en veneration for sit gamle studiested, vidner

tilmeldingen fra én af eleverne fra den allerførste årgang i 1947 om.

Pia Rasmussen har mange bolde i luften i forbindelse med planlægningen af jubilæet. Vi hæver vores hyggelige snak, for nu skal hun over og snakke jubilæumsmenu med kokken i Stakladen. Jeg forlader instituttet. På min vej over områdets store græsplæne prøver jeg, om jeg kan få øje på nogle folk i kostumer fra 1800-tallet.

Pia har nemlig fortalt, at der kan ske lidt af hvert på et sted, hvor kunstfag som Dramaturgi, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Æstetik og Kultur og Musikvidenskab holder til. Der er umiddelbart ingen personer i besynderlige gevandter i sigte, men energien fra et aktivt og kreativt studiemiljø fornemmes helt sikkert og er ikke til at tage fejl af.

DMF Aarhus ønsker Musikvidenskab et stort tillykke med jubilæet.

Musikvidenskab er en universitetsuddannelse, hvor man kan uddanne sig til at blive underviser i gymnasiet eller på andre videregående uddannelser, men man kan også bruge sin uddannelse til at blive musikformidler, musikskribent, producer eller anmelder eller bruge sine musikfaglige kompetencer som eksempelvis teambuider eller coach osv.

I øjeblikket optages ca. 50 nye studerende årligt på Musikvidenskab i Århus.

Optagelseskrav: gymnasial eksamen samt beståelse af optagelsesprøve.

Kønsmæssig fordeling af studerende: cirka 50/50 Musikvidenskab kan studeres enten som bacheloruddannelse, supplerings- eller sidefag, eller som kandidatuddannelse.

Se mere på www.musikvidenskab.au.dk.

basunen • december 2007

7

Den elektroniske scene bliver voksen Af Jørgen Nielsen I mere end ti år har han været med til at stable kæmpearrangementer med bl.a. techno og dance på benene. Torsten Rosendal og vennerne har udviklet en ekspertise, som også Århus Festuge har nydt godt af, senest under Present Århus.

De udgør et kreativt team, som gang på gang har forvandlet et koldt Ridehus til Aladdins hule. Men midt i succesen følte han, at han havde flyttet sig for langt fra sit udgangspunkt: kærligheden til musikken og pionérånden fra de glade halvfemsere. Projektet OPP (Other People´s Properties) er løsningen på problemet.

- Det er en tilfredsstillelse at rejse Ridehuset. Det er så bare en skam, at man ikke som i gamle dage på én gang både kan få den musik, man allerhelst vil høre og de rammer, man gerne vil have. Jeg synes undergrundsscenen er fed, der hvor den rå location i sig selv udgør rammen. Når OPP rykker ind, har vi ikke andet med end et kæmpe PA, en røgmaskine, en stroboskopspot, otte pinspots og en discokugle. Det er grundingredienserne. Så er der fest! Den sidste, vi holdt i et tomt fabrikslokale, blev lukket ned af politiet allerede lidt i 2, så der nåede vi at pakke sammen og stille op nede i nåleparken på havnen. Vi var oppe at køre igen lidt over 03.30, og kørte til 06.30. Vi nåede via SMS´er at samle over 200. Det fik vi virkelig meget respekt for!” siger Torsten, der også arbejder som DJ. - Vi er otte i OPP, deraf en spillegruppe på seks personer der kalder sig The Usual Suspects, som også spiller andre steder.

OPP er det mest hypede på Århusscenen lige nu. Jeg ved ikke, hvor den næste

8

basunen • december 2007

location bliver, men én af os finder dem på luftfotos som Google Earth. Der behøver ikke at være indlagt strøm, vi har generatorer med. Det gør ikke noget, at lyset står og blinker i takt til bassen,” griner den journalistuddannede far til to,Torsten Rosendal, som er midt i en travl dags første måltid i form af en skål müesli.

Full circle Piratarrangementerne repræsenterer en slags ”full circle” for Torsten, som efterhånden er veteran som DJ og arrangør.

- Vi startede i 94-95 med nogle små arrangementer, hvor der ikke var søgt tilladelse, og så er det vokset - bl.a. i regi af det nu inaktive Formula - og blevet helt legalt med sponsorer og samarbejde med myndighederne. Men for lidt over et år siden syntes jeg, at det var længe siden, jeg havde været med til at lave noget, hvor man ikke skulle tænke strategisk i bookings, men hvor det bare var noget, man gerne ville. Jeg havde en location på hånden, og via et musikforum på nettet fandt jeg sammen med nogle, der ville det samme. To i gruppen påtog sig aben, rent juridisk, men endnu har ingen fået bøder.”

Det illegale element er en del af attraktio-

nen. Det ville næsten blive kedeligt, hvis festerne aldrig blev lukket, mener den erfarne arrangør.

- Derfor var det faktisk fint, at den fjerde fest vi holdt, blev lukket, for ellers tror folk bare, at det er et gimmick, vi kører! Vi er så hypede, at vi med vilje laver dårlig PR, for at der ikke skal komme alt for mange.

Først om eftermiddagen samme dag sender vi beskeder ud.

Torsten ser lighedspunkter med f.eks punkbevægelsen, selv om musikken er en helt anden. Det skal være lige for alle: - Det, vi var irriterede over, var, at det var så dyrt at gå i byen, at folk drak sig stive hjemmefra, og det har vi sat os ud over ved kun at tage en tier for alt. Der er fri entre, og vi tjener ikke en øre på det. Alle kan komme ind, uanset alder, og der flyder ikke med drugs. Der var et ecstasy- dødsfald på Voxhall for nogle år siden, og det smadrede alt for technoscenen, men nu véd folk godt, at det er ungdommen, der tager stoffer, og at det ikke er technoen, der tvinger dem til at fylde sig.”

Alt kommer igen efter 12 år Den elektroniske musikscene er efterhånden så gammel, at man også her taler om retro. Ifølge Torsten Rosendal går der tolv år, så kommer tingene igen: - Firser-revivalen er overstået, nu er vi omkring midthalvfemserne med raves og technoens fødsel. De unge gymnasieelever i MySpace-generationen, ”clasherne” på 16 -17 år er mest fremme

på beatet. De bruger hele deres tid på at skabe deres egen identitet. De dyrker den kitchede stil, og ligesom 1968 er en referenceramme for én generation, så har de årene 1993-96 som ”De gyldne år” i Århus, centreret omkring Mejlgade: Kaospiloterne, Mouse House og dot combølgen. Scenen for elektronisk musik tog det store opsving med Klub Kronstadt på Musikcafeen og utallige aftener på Vestergade 58. DJ Kjeld Tholstrup var med til at starte Sub´en på Blitz, som også blev en institution i halvfemserne med elektronisk musik fast hver fredag og lørdag.

Hovedstaden Århus Ifølge Torsten nåede scenen et lavpunkt efter år 2000.

- Så oprettede Århus Kommune i 2003 Initiativpuljen for Elektronisk Musik, og den satte gang i en masse initiativer f. eks.

som Recession-festivalen. Puljen har været med til at genskabe troen på, at noget kan lade sig gøre. Og nu er Århus blevet en slags nordisk hovedstad for den mere nørdede, hippie-agtige elektronica.

Det er der ikke nogen ordentlige steder til i byen i 2007,” siger Torsten Rosendal, som mener, at der mangler spillesteder, som vil tage den elektroniske musik ind.

Fabrikken i Klostergade er lukket, og sTUDENTERHUs Århus mangler ifølge ham en musikalsk profil og har en helt forkert politik vedr. aldersgrænser.

der kunne spille noget, der larmede på en guitar også interessante.”

Det er Torsten Rosendals arbejde som DJ og konsulent for både arrangører og kommune, der betaler hans husleje. Men det er ånden fra OPP, der holder hans engagement brændende varmt.

- Man kan ikke have et permanent spillested for vores slags musik, man skal bare have et sted, hvor også de atten til tyveårige hver fredag kan gå i byen. Men man skal vide meget som arrangør for at lave en varieret musikprofil, som holder.

Nu er genren så gammel, at den ikke er nok i sig selv længere. Engang var alle,

GREJINFO Musikken, der mikses af DJ´en, kommer stadigvæk i høj grad fra vinylplader. Torsten viser sine værktøjer frem: - Pladespilleren er det perfekte medium at håndtere det på. Jeg spiller via computeren med de samme to vinyler på pladespillerne hele aftenen. Med et lydkort er pladespilleren sat til computeren, og derfra til mixeren. Så loader jeg mine tracks, og når jeg sætter pick up´en i rillen, starter computeren med at spille nummeret. Pladespilleren sender altså en tidskode og fungerer som en midicontroller. Men de fleste bruger CD-afspillere i dag.

basunen • december 2007

9

10

basunen • december 2007

KLIK 07

Af: Lars Knudsen, Foto: Jakob Eskildsen

På baggrund af de mange gode tilbagemeldinger omkring Klik 06 arrangementet sidste år drog fotograf Jakob Eskildsen og stylist Shelly Maris igen i år på rundtur til lokalafdelingerne bevæbnet med fotogrej og kosmetik.

Klik er DMF’s tilbud til medlemmerne om at få lavet et topprofessionelt bandfoto til den meget overkommelige pris af kr. 200. I år lagde DMF’s dynamiske foto- og styling duo Jakob og Shelly vejen forbi Århus onsdag den 3. oktober. Her kom 7 henholdsvis solister og duoer i løbet af dagen under deres kærlige behandling.

Hver session bestod af en halv times styling samt en halv times foto + billedbehandling.

Stemningen var høj i Århus afdelingens mødelokale. Der blev prøvet, skiftet og sammensat tøj på kryds og tværs. Og den liflige duft af hårlak bredte sig på etagen.

Basunen fik et par kommentarer om arrangementet med på vejen af nogle af de medvirkende.

Basunen: Hvordan var samarbejdet med stylist Shelly og fotograf Jakob? Hvordan gik det?

Karolina Leedo

Jakob Meyland: ”Det gik rigtig godt. Der var god stemning og der blev joket, så man ikke følte sig presset. Det er jo ikke alle, der er vant til fokus på deres egen person/udseende.

Jakob og Shelly var utroligt søde og lyttede meget til, hvad ens egen ide var med billederne”.

Esben Lauersen: ”Det var rigtig godt, de virkede forberedt, hvilket var imponerende.

De gjorde sig nogle meget relevante overvejelser. Selvom de skulle nå mange fotosessions på én enkelt dag, havde de en meget god evne til at ”nulstille” og starte på en frisk igen, når en var færdig, og den næste skulle i gang”.

Basunen: Er du tilfreds med resultatet?

Jakob Meyland: ”Ja, meget. Billederne er af rigtig høj kvalitet og det er jo en kanon mulighed, som DMF giver en. Både fordi prisen er latterligt billig, men også fordi man måske ikke lige ville få taget sig sammen til en fotosession, hvis ikke DMF tilbød det”.

Esben Lauersen: ”Absolut. Her er virkelig forskel fra amatørbilleder”.

Basunen: Hvad har du brugt dine billeder til / hvad skal de bruges til?

Jakob Meyland: ”Billederne skal naturligvis bruges til at repræsentere mig selv med.

I forbindelse med workshops/ undervisning, MySpace/hjemmeside, men kan også bruges til CD cover. Det udstråler helt klart seriøsitet og professionalisme, at man har sådanne billeder. Alt i alt et superfedt initiativ af DMF!!”.

Esben Lauersen: ”Min kone har hængt dem op overalt... nej, de er blevet anvendt til pressefotos, og jeg har konstateret, at de bliver brugt. Jeg har fået tilbagemeldinger fra aviser, som siger super kvalitet”.

Slutteligt kommenterer Karolina Leedo sammenfattende på alle tre spørgsmål: ”Stylisten var utrolig effektiv, og jeg er glad for resultatet. Selve fotograferingen gik rigtig hurtig, og jeg nåede ikke rigtig at ”gå ind i det”, men der kom et godt billede ud af de 15 -20 minutter, vi brugte på det. Nu har jeg et ordentligt billede, som jeg kan bruge til mine koncert- reklamer, programmer og til hjemmesiden. TAK!”.

Fotos fra toppen: Esben Lauersen, Jakob Meyland, Nils Adrian og Nisser

basunen • december 2007

11

Ingenmandsland med udsigt Af Lars Knudsen Vintersolen skinner ind af vinduerne til Aarhus Symfoniorkesters nodearkiv der for nyligt er flyttet op over jordoverfladen, og ind i et af de lyse nord-vest vendte lokaler i den nye tilbygning til Musikhuset.

lent valgte hun i første omgang at stoppe og i stedet uddanne sig som sygehjælper.

Hun fik job på Århus Amtssygehus og arbejdede her i 5 år indtil ryggen sagde fra. Men musikken holdt aldrig op med at trække i hende. Hun vendte i midt-firserne

”Jeg var slet ikke klar over at der var så trist, før vi i forbindelse med flytningen fra kælderen i Musikhuset rykkede arkivet op i dagslyset. Halløjsa!” Berit Haüser svinger med begge arme og har svært ved at skjule sin begejstring for at hendes arbejdsdomæne har fået ny placering. Tre lokaler med smalle aflange vinduer oppe under loftet er nu byttet ud til fordel for ét stort, med store vinduesfag og udsigt til etageejendommene i Marstrandsgade og Godsbanen. ”Usynlig” medarbejder Men det er nu ikke fordi Berit spilder tiden med at falde i staver over aktiviteterne i gadebilledet ude på den anden side af Berit Haüser i nodearkivet glasset. For aktivitet skal der lægges for dagen, når hun som en én mands node hær skal tilbage til konservatoriet for i 1988 at få sørge for at armere et helt symfoniorkepapir på at kunne kalde sig statsprøvet ster med musikalsk skyts, koncert efter musikpædagog med cello som hovedfag. koncert. Sæson efter sæson.

Siden har hun været musikskoleunderviser i blandt andet Herning, Skanderborg, Der er blot én nodearkivar beskæftiget i Horsens og Randers. Haft teaterjob i Aarhus Symfoniorkesters nodearkiv. Og Aalborg, Århus og Fredericia. Spillet i der findes i det hele taget meget få af Berit Sønderjyllands Symfoniorkester, Aarhus Haüsers lige. Jobtitlen som nodearkivar er Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester der ikke mange der kan bryste sig af. Det og Randers Kammerorkester. Og har sider en funktion som de færreste mennesker det i DMF Aarhus afdelingens bestyrelse i tænker over eller har kendskab til, og det 10 år, indtil hun 1. april 2003 startede i sin gælder også musikere, tilføjer Berit. nuværende funktion som nodearkivar for Aarhus Symfoniorkester.

Bag om arkivaren Berit startede med at spille cello som Som nodearkivar har man for uden en 15-årig og kom to år senere ind på Det sublim ordenssans også brug for evnen til Jydske Musikkonservatorium. Men der at overskue og håndtere mange systemer var, som hun selv siger, lidt for meget og projekter samtidigt. Berit har også gang i hende til at hun kunne sidde stille. uddannet sig som alternativ terapeut på Hun boede på et kollegie hvor hun ikke Institut for dybdeterapi i Århus. Til foråret kunne øve sig, og det hele fik ligesom en er hun helt færdig og har dermed taget alt lidt skæv start. Så på trods af et stort tahvad der her udbydes af kurser indenfor

12

basunen • december 2007

selvudvikling. ”Der bliver mere og mere brug for at se på verden på en anden måde, da vi får mere og mere travlt. Vores hoveder kører stærkere og stærkere, og vi kan risikere at køre i ring uden at vi opdager det. Det er noget med at have tid til at tænke over, hvad det er vi tænker”. Berits interesse for den alternative behandling og det at holde orden i de mentale sider af livet balancerer meget godt med hendes arbejdsliv.

Hvad er det en nodearkivar laver?

Når symfoniorkesteret eksempelvis hvert år, traditionen tro, spiller søndag formiddag på Skanderborg festivalen, modtager Berit en spiseseddel med en oversigt over, hvad der er på koncert programmet: Carl Nielsens Orientalske festmarch, Habaneraen fra Bizets Carmen, med flere. Det første hun gør er at danne sig et overblik over, hvilke noder hun har i arkivet, og hvilke hun skal ud og leje ind fra forlag og andre orkesterarkiver. Herefter skal der skrives besætningslister, der beskriver hvilke og hvor mange instrumenter der medvirker på hvert enkelt værk.

Og noderne skal forberedes. Strøgene i strygerstemmerne skal sammenlignes. ”Det er derfor man har briller som arkivar”, smiler Berit, og fortæller at når hun får et sæt noder, gennemgås sammen med de andre strygerstemmer for eksempel om op- og nedstrøg passer, så der stryges i samme retning. Når Berit køber nye stemmer hjem sender hun dem ud til koncertmestrene - 1. violinen, 2. violinen, bratsch, cello, kontrabas - som laver strøgene som Berit så kopierer i hånden over i samtlige af de andre noder, ”og det er der timevis af arbejde med”.

I arkivet har Berit sin ”julekalender”.

Julekalenderen er en stor reol med 24 rum hvor de færdige noder ligger klar i mapper til hver enkelt musiker, til orkesterets

forskellige koncerter. For Berit er nødt til hele tiden at arbejde ud i fremtiden for at være klar med noderne inden koncertprøverne indledes. Fra julekalenderen pakkes den færdige ”nodekasse” som stilles op i udpakningen, som er det rum ved siden af koncertsalen, hvor der stilles instrument kasser, tasker, overtøj osv., hvorfra musikerne så selv kan forsyne sig med deres respektive noder. Udover dette, laver hun også kopier til musikerne så de har noget at øve efter derhjemme. ”Det meste af tiden går jeg rundt alene hernede i ingenmandsland, så det er meget hyggeligt når musikerne kigger forbi efter noder og så videre”.

Tjek på sagerne En ting er det store forberedelsesarbejde noget andet er når så koncerterne er afviklet. Herefter skal alle noder så den anden vej fra musikerne og tilbage til arkivet igen.

Og det er ofte, som når man køber samleselv møbler i IKEA – der mangler altid en skrue.

Men Berits arkiv ser umiddelbart meget tjekket ud – som om der er helt styr på systemerne. Hvilket afføder spørgsmålet: Hvordan ser der så ud hjemme hos dig selv? Berit griner højlydt og svarer muntert (og måske lidt afvigende) at der da stadig ligger noder i julekalenderen fra koncerter der allerede er afviklet, som hun endnu ikke har haft tid til at komme omkring at stille tilbage på plads igen.

Udover julekalenderen, består en stor del af nodearkivets plads af et stort elektronisk reolsystem, som Berit kan betjene via digitale displays. De lange reolrækker åbnes, lukkes og forskydes nemt, så de mange nodesamlinger på den led fylder mindst muligt. Symfoniorkesterets no-

desamling må betegnes som uerstattelig. Både de mange nodesamlinger, der blandt andet dateres tilbage til 1800-tallet – men også den enorme mængde af arbejdstimer, der er lagt i nodearbejdet. Derfor er der i tilfælde af brand installeret et helt specielt gas-slukningssystem, da vand stort set er lige så skadeligt for noder som ild. Skulle det ske at der bryder en brand ud vil systemet, bestående af 8 store gasflasker, fylde arkivet med luftarten inergen som øjeblikkeligt vil slukke ilden, uden at arkivets indhold vil tage skade.

Nordiske kollegaer Det Kongelige Kapel, Radiosymfoniorkesteret og de fem landsdelsorkestre, og altså heriblandt Aarhus Symfoniorkester, er nogle af de arbejdspladser der har arkivarer ansat. Så antallet af nodearkivarer i Danmark kan altså tælles på et par hænder. Derfor er nodearkivarenes brancheforening bredt ud til at omfatte Skandinavien. NOBU – Nordiske Orkester Bibliotekar Union hedder den. Her hjælper kollegaerne hinanden med råd og vejledning i for eksempel, hvordan der findes frem til helt specifikke noder som man lige står og mangler. ”Vi er en lille eksklusiv klub af et lidt specielt folkefærd, som mødes én gang om året, senest i oktober i Tampere, Finland. Vi er cirka 40 nodearkivarer der dukker op til årsmøderne”. På programmet dette år var der blandt andet et møde imellem en dirigent, en komponist og en nodeskriver, over tematikken omkring alle de forskellige strøg.

Når noder skal støves op Ofte er det nødvendigt, at man som nodearkivar er i besiddelse af lidt af et detektivgen, kombineret med evnen til at trække på, og udvide sit netværk. Berit fortæller: ”Symfoniorkesteret skulle lave en CD indspilning af Balakirev’s 1. klaverkoncert. Jeg ledte efter den via mine normale kanaler, og havde forespørgselen ude i NOBU. Men der var ikke nogen der kendte til den. Jeg spurgte min chef, hvor ideen kom fra med denne klaverkoncert. Ideen

stammede fra en CD med indspilningen af The London Philharmonic Orchestra.

Fint, tænkte jeg – dem må jeg så kontakte.

Jeg slog op på internettet og fandt The London Philharmonic Orchestra – det så vældig fint ud. Men den eneste kontakt var til et billetkontor, og dette vidste jeg ikke ville bringe mig videre. Men så så jeg en lille rubrik med en venne-forening, hvor man kunne melde sig ind. Så jeg skrev: ”Kære venne-forening, jeg vil gerne melde mig ind – men dog mest fordi jeg leder efter nogle noder...”. Der gik nogle dage, men så ringede telefonen, og med fornem engelsk udtale: ”Hello, this is the libraryan from The London Philharmonic Orchestra..”. Han fortalte at det var forståeligt, at jeg ikke kunne finde noderne, da de lå i et operahus i Leeds. Det viste sig altså at dette operahus lå inde med de eneste originaler af denne russiske klaverkoncert, der kun varer 15 minutter. Jeg fik adressen, skrev til dem, og skaffede på den måde noderne”.

Berit syntes godt om jobbet som nodearkivar. Det giver hende mange udfordringer ud i evnerne at koordinere, systematisere og arbejde med mange forskellige opgaver og løbende deadlines. ”Jobbet udfordrer mig også på den måde, at det her er et sted hvor man bare er nødt til at tænke sig om. Man kan ikke bare holde fast i, ”at sådan er det”. Det er fint at have faste meninger om nogle ting, men det er også nødvendigt at tage dem op til revision, i takt med at omgivelserne og verden hele tiden ændrer sig.

basunen • december 2007

13

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Rock – Piraterne: Vi er pirater, indianere og cowboydere Rock – Piraterne byder med deres nye CD på en forunderlig rejse med skibet Tykke Brune Bertha i et univers med pirater indianere, cowboys, vikinger, en ond kejser og meget mere. Kaptajn Sorte Fjæs, Styrmand Anker og Pirat Bjarne er musikalske pirater, der går mere op i at spille og synge end at plyndre. Og så har de en meget talende, evigglad skibshund Luffe, som næsten taler mere end papegøjen Benjamin. Piratskibet er ladet med en masse numre, som alle er bundet sammen med små skæve fortællinger.

Besætning: Claus Lykke, Mads Errboe og Jesper Hjarne.

Mere info: www.rockpiraterne.dk.

Jorge Cordero + Team Latino: Reflexiones Den dansk-cubanske sanger og orkesterleder Jorge Cordero har endelig udsendt sin sjette CD, Reflexiones, og bandet ser frem til at spille Danmark tyndt og turnere rundt i Spanien og Italien for siden at indtage hele Europa.

Endnu en gang!

Jorge Cordero og Team Latino er efterspurgte og nyder respekt for deres høje musikalske kvalitet både på musikscenerne og hos salsafolket i hele Europa, for ikke at tale om musikanmelderne worldwide. Der var store ord til Cordero om cd’en Latino (2003) fra den DJ Lubi i musikbladet Straight No Chaser. Lubi skrev, at cd’en var ”pretty heavy and very Cuban”. Jorge Cordero er på det nye album vendt tilbage til den gode melodi og de enkle arrangementer.

Albummet er ligeså velegnet til lytning som til dans. Melodierne har altid været Corderos stærke side og bl.a. skaffet bandet en plads på den amerikanske Tropical chart med det første amerikanske album i 1993.

Albummet er blevet til sammen med medproduceren Yadam Gonsalez, som tidligere har været bassist i orkestret,

14

basunen • december 2007

og selve indspilningen foregik på Tenerife. CD’en består af 10 nye sange.

Orkesterbesætningen er den samme som på det foregående album Latino fra 2003 og består af 8 cubanere og 4 danskere bl.a. pianisten Mick, som i øvrigt er Jorges søn.

Mere info: www.inthehouse.dk Klezmerduo: Shabes Tsimmes Klezmerduo er en af de mest aktive klezmer grupper i norden, og var blandt de første der præsenterede genren herhjemme i slutningen af firserne. Duoens tredje CD Shabes Tsimmes er et udtryk for klezmerens evige vekslen mellem bøn og dans. Og samtidig en stemningsfuld og farverig blanding af de tre nærtbeslægtede genrer: klezmer, balkan og romani. Et kalejdoskop af musikalske billeder fra Østeuropa og Balkan krydret med sange på jiddish, makedonsk og romani. Shabes Tsimmes er den jiddishe betegnelse for en velsmagende, sagte simrende gryderet, hvor mange forskellige ingredienser blandes.

Musikere: Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt samt Jens Viggo Fjord, Joost Schelling og Pia Brun Jørgensen.

Mere info: www.klezmerduo.dk.

Blue Junction: Live – Out of Love Blue Junction fejrer også deres 10 års jubilæum med udgivelsen af ”Live - Out of Love”.

Musikerne Ole Frimer, Uffe Steen, Morten Brauner og Claus Daugaard er hver især meget kompetente på deres instrument - men sammen er de særdeles overbevisende. Pladen er indspillet i Støberihallen, Hillerød og i Slagelse Musikhus 23.-24. marts 2007, og er en flot vifte af orkesterets bedste numre, serveret i deres rette element: Live - foran et begejstret publikum. Efter indspilningerne lagde Blue Junction optagelserne i hænderne på Adam Ayan fra Gateway Mastering, USA. Hans øvrige

kundeliste tæller bl.a. Rolling Stones, Eric Clapton, Nirvana og Linkin Park - bare for at nævne nogle. Orkestrets ”5. medlem”, Kasper Vorbech, FutureForce har lavet de fremragende optagelser og mix.

Mere info: www.inthehouse.dk SONO: Can’t Help It! SONO har sine rødder i Århus og blev startet i 1990. Oprindeligt var vokalgruppens navn Can’t Help It, men i forbindelse med cdudgivelsen valgte man at skifte navn til SONO, der betyder ”synge” på latin. Det tidligere navn Can’t Help It! har i stedet fundet vej til cd’ens titel. SONO synger rytmisk musik, der strækker sig fra The Beatles og Toto til nutidige kunstnere som Justin Timberlake og Alanis Morissette. Alle SONOs numre er skabt med stemmen som eneste instrument.

SONOs fortolkninger af kendte rytmiske numre er bygget op omkring stemninger og sammenhænge som appellerer til et bredt publikum og sangelskere i alle aldre.

Mere info: www.sonovokal.dk.

Jonas Dahl: Waterfall With Deer Den 25-årige sangskriver Jonas Dahl har netop begået sit debutalbum. Efter et par år med vekslende band medlemmer konsoliderede bandet omkring Dahl sig, og begyndte optagelserne til Waterfall With Deer i oktober 2006.

Musikken befinder sig stilistisk i samme boldgade som Ron Sexsmith, Damien Rice og Thomas Dybdahl. Udgivelsen rummer både ballader med skrøbelig western guitar til demonstrationer i hvordan et band tager fat, og viser hvordan en lang række instrumenter håndteres. Debutanten har indtil videre fået fin omtale på nettet, blandt andet med udnævnelsen ”Ugens band” på MyMusic.dk.

Musikere: Jonas Dahl, Martin Kaufmann, Sine Videbæk, Simon Marxen, Turid Guldin, Simon Bekker.

Mere info: www.jonasdahl.com.

Benjamin Trærup: Santa Teresa Den varme lyd på Santa Teresa er inspireret af den skandinaviske jazztone og er formet gennem septettens turné i Brasilien. Gennem egne kompositioner har Benjamin Trærup samlet sine indtryk i et musikalsk univers, hvor en dialog mellem instrumenterne viser samhørighed og intimitet. Instrumenterne taler samme sprog, men udtrykker sig samtidig med hver deres unikke stemme. Santa Teresa udtrykker septettens intimitet og forskellighed gennem nerve og musikalitet. Benjamin Trærup er født og opvokset i Århus, men hans musikalitet er præget af flere internationale strømninger.

Benjamins far er fra Eritrea, og Benjamin giftede sig i foråret med Indra Rios-Moore fra New York. Livet blandt flere kulturer har haft en vigtig indflydelse på hans musikalske kreativitet og gjort ham til en fremtrædende repræsentant for den århusianske musikscene.

Musikere: Anna Brønsted, Martin Seier, Chr. Vuust, Søren Bigum, Thomas Sejthen, Morten Ærø.

Mere info: www.myspace.com/ benjamintrrup TV-2: For Dig Ku’ Jeg Gøre Alting ”Der sidder en pige på Randers Station.

Perronen er tom og forladt. Der er kun mig – og jeg gælder ik’ for nog’n. På en mørk og kold november nat”, lyder det

i omkvædet i et af albummets centrale sange, ”Randers Station”. På dette album sparrer Steffen Brandt og co. igen med den 26-årige producer og Private-sanger Thomas Troelsen, for at udfordre det musikalske udtryk i TV-2. Bandet har søgt tilbage til 1980’errødderne, med musikalske referencer til det mere end 25 år gamle elektroniske orkester Depeche Mode, men lyden er samtidig meget moderne, således at tanken til tider ledes hen på Anders Trentemøllers elektroniske univers. TV-2 er med andre ord ”blandt nutidens unge”.

Musikere: Steffen Brandt, Hans Erik Lerchenfeld, Georg Olesen, Sven Gaul.

Mere info: www.tv-2.dk Fodkoldt: Silkeborg Langsø Seks musikere har på kun to dage i Feedback-studiet jammet sig frem til et folk-rootsinspireret lydunivers med et svirp af sumpet lejrbålsreggae. Teksterne er danske og er begået af Sune Grønkvist Petersen. Ordene beskriver blandt andet den moderne mands svære overgang fra drengerøv til voksen og ansvarlig.

Den sentimentale fisketur går til bredden af Silkeborg Langsø, og det eneste man savner, er en brølende kronhjort

på coverbilledet. Fodkoldt kom ind på dansktoppen i november 07!

Sune Grønkvist Petersen: vokal, guitar Mikkel Kiilerich: trommer, cajon, kalimba Thomas Sejthen: bas Mikkel Uttrup: guitar, dobro Lasse Høj Jacobsen: violin Karen Holm Silberg: cabasa, congas, bongos The Burning Primitive: The Burning Primitive Århusianerne fra The Burning Primitive har slået pjalterne sammen med Skanderborgdrengene i Melanies (Breast) i en ny udgave af The Burning Primitive. Dette sker med udgivelse af bandets selvbetitlede tredje album. I pressemeddelelsen lyder det: ”Nu er Audioslave jo gået i opløsning, så vi mente, at tiden var moden til en ny supergruppe” forklarer guitarist Michael. Glimtet i hans øje kunne lede en stæreblind søfarer sikkert i land”.

Albummet indeholder elleve hårdtslående og melankolske skæringer nordrock – som bandet kalder deres tunge, men melodiøse sound. Fans af Foo Fighters, Audioslave, Soundgarden, Helmet, og Stone Temple Pilots går ikke helt galt i byen her.

Musikere: Chris Oliver, Michael Grausen, Steffen Otkjæer, Peter Bruun.

Mere info: www.theburningprimitive.dk.

basunen • december 2007

15

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Ny mand i Klüvers Big Band Pr. 1. september 2007 er Mads Pinholt ansat som informationsmedarbejder og regissør i Klüvers Big Band. Mads Pinholt er

koncertarrangementer rundt omkring i byen i forbindelse med jubilæet. Fejringen kulminerende med en festdag i Musikhuset den 18. november med ”Musik i Manegen” for de yngste, koncerter i løbet af dagen og en Gallakoncert i Musikhusets store sal. Siden 1932, hvor skolen blev oprettet på privat basis af lokale musiklærere, og siden hen kom på kommunale hænder fra 1978, har elever i alderen baby til pensionist modtaget musikundervisning i alverdens instrumentsammenspil- og forskole regier. Tillykke med jubilæet til Århus Musikskole.

Lyt til koncertoptagelser fra Musikcaféen Tidligere på året startede Musikcaféen med at lave live koncertoptagelser i forbindelse med et nyt projekt med titlen, Musikcaféen Live. Projektet går ud på at optrædende bands uden beregning får tilbud om optagelse af deres koncerter på spillestedet.

Herefter mikses resultatet, og et udpluk af koncertoptagelserne kan nu høres via streaming fra den nye hjemmeside www. live.musikcafeen.dk. Idéen med hjemmesiden er, at skabe en elektronisk samling

Mads Pinholt

37 år og både uddannet journalist og saxofonist. Jobbet som regissør blev tidligere varetaget af Peter Rasted, som nu er meritstuderende på Århus Lærerseminarium. Orkestrets kunstneriske leder, Jens Klüver, fik 1. oktober fornyet sin kontrakt for de næste tre år.

Aarhus International Jazz Festival holder flyttedag Sekretariatet for Aarhus International Jazz Festival har pr. 1. oktober 2007 skiftet adresse til Studsgade 20, 1. tv., 8000 Århus C, hvor festivalen nu deler lokaler med Klüvers Big Band. Telefonnummeret til festivalen er stadig 86 12 13 12 og hjemmesiden findes fortsat på www.jazzfest.dk.

Tidligere sekretariatsleder, Erik Larsen, har valgt at hellige sig sin nyåbnede restaurant, ’Suppestegogis’, ved åen i Århus. Ny mand som sekretariatsleder er Mads Pinholt, som samtidig er nyansat informationsmedarbejder og regissør i Klüvers Big Band.

75 år med Århus Musikskole Århus Musikskole har i år eksisteret i 75 år og afholdte derfor i uge 46 en række

16

basunen • december 2007

Big Bombastic Collective

af koncerter, for dermed at skabe større opmærksomhed omkring nye talenter og smalle musikalske genrer for et bredere publikum. I øjeblikket kan man høre optagelser med blandt andet Murder, Acustic, Beta Satan, Big Bombastic Collective med flere. Der vil løbende blive optaget og uploadet nye koncerter. Øvelokalekompleks indviet Fredag den 2. november blev byens nye store øvelokalekompleks på Tomsagervej, Monorama, officielt indviet. Der blev holdt åbningstaler ved kulturrådmand Flemming Knudsen og daglig leder af øvelokale foreningen MONO, Lene Ethelberg. Og efterfølgende bød en række af foreningens

orkestre indenfor i deres lokaler til smagsprøver på alt fra reggae til metal øvelokalekoncerter. Mere end 100 orkestre er rykket ind, og der meldes i følge MONO om meget stor tilfredshed med forholdene fra musikerne. Monorama indeholder udover de 40 øvelokale også lydstudie samt en lille scene.

Ny digital spillemand Er man glad for folkemusik har det hidtil været meget svært at få øje og øre på denne genre i det hjemlige mediebillede. Men siden sidst har DR åbnet en ny netradiokanal, der er blevet døbt DR Spillemand, som konstant vil spille dansk, nordisk og irsk/ skotsk/engelsk folkemusik. DR er hermed oppe på 35 forskellige netradiokanaler som man kan vælge imellem når man klikker ind på www.dr.dk/netradio.

Sangskriver modtager vandreguitar Den 14. november vandrede Århus Sangskriver Værksteds årlige vandreguitar igen videre. Det skete ved ÅSVs koncert på Gyngen, som var ekstraordinært velbesøgt. Det var det meget aktive ÅSV-medlem Dietmar Berkner, som fik guitaren overrakt af formand Mikkel Tønner. ”Jeg har aldrig optrådt før i mit liv,” sagde prismodtageren, og gav publikum et par prøver på sine værkstedsproduktioner. ”Så må I bedømme, om jeg er værdig eller ej.” Desuden holdt vandreguitarens sponsor, Ole Abildgaard Thomsen fra Akustikken, en kort tale, som både handlede om den netop afsluttede valgkamp, Paul McCartneys muligheder som trompetist, og tyske indvandrere i 1800-tallets USA. Helle Hansen sætter rekord i international sangskrivningskonkurrence Hvert år ved denne tid sker der nogle bestemte ting: Det bliver mørkt og koldt, stormagasinerne svinger sig op til julestreger og på hjemmesiden hos USA Songwriting Competition kan man læse, hvem der er blevet dette års finalister. Og dér – midt i det internationale virvar - har der de sidste mange år været et dansk navn midt i alt det eksotiske: Helle Hansen. Og blandt de i alt 33.500 bidrag, er hun med sine 5 placeringer, dén sangskriver i verden, der har flest kompositioner i finalen. Efter første deltagelse i 2001, hvor hun kom i finalen med sangen ”Casual”, har Helle Hansen præsteret at vinde ”Honorable Mention Award” 5 år i træk (2002 - 2006), i kategorierne ”Jazz”, ”Latin” og ”Lyrics”. I år er det lykkedes hende at placere ikke mindre end

4 sange i kategorien ”Jazz”. Og med kun 10 finalepladser i hver kategori, er det jo en pæn procentdel. Som noget nyt har hun også placeret sig i kategorien ”Comedy”.

Gino Mendes

Gimo Mendes vinder pris Den århusiansk/mozambianske musiker Gimo Mendes har vundet prisen for Årets World Track ved Danish World Awards 2007. Det prisbelønnede nummer hedder 500 Anos , og er fra albummet A Luz som udkom i sommer. To andre århusianske bands var også nomineret, nemlig Latin Dance Band og Klezmerduo. Men det var altså Gimo Mendes der tog prisen med hjem til Århus, ligesom Jorge Cordero gjorde det i 2004. Faktisk var 5 ud af de 14 nominerede, altså hele 35 procent, udgivet af samme distributions- og pladeselskab, nemlig DMF’s egen Gateway Music. www. gateway.dmf.dk.

Århus får igen en metal festival Metal Royale er navnet på byens metal forening, som siden 2006 har sørget for at byens borgere med hang til at få pisket ørene fulde af heavy metal, med jævne mellemrum har mulighed for dette, ved kontinuerlige café og koncertarrangementer. Tidligere var det foreningen Århus Fee Metal der i 2004 og 2005 afviklede en 2-dages metal festival på Voxhall med ind- og udenlandske navne. Men efter at initiativet har været lagt ned i et par år, har Metal Royale nu igen samlet stafetten op. Royal Metal Fest 2008 lukker i dagene 8.-9. februar 2008 Voxhalls porte op til en stribe hårdtslående acts, der indtil videre tæller bl.a. Artillery(DK), Dødheimsgard(N) og Exmorthem(DK).

Hold øje med flere navne på www.metalroyale.dk.

G AT E WAY I ÅRHUS Direktør for Gateway, Mette Ellebye-Larsen, har i 2007 haft en månedlig kontordag i Aarhus, og dette har medlemmerne været meget begejstrede for, så derfor vil der fortsat være mulighed for at Mette kan træffes i Aarhus.

Mette vil kunne træffes på Aarhuskontoret i foråret 2008 en gang om måneden Ring til DFM-Århus og hør nærmere Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak og nogle råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk basunen • december 2007

17

Bokse og HipHop brag i Århus Midtby Af: Lars Knudsen

Milo & Inspired

Dansk Musiker Forbund - Aarhus og bokseklubben FAK præsenterede lørdag den 10. november 2007 nogle af de helt nye talenter inden for henholdsvis boksning og freestyle rap. Arrangementet løb af stabelen i aulaen på Skt. Anna Gade skole. Her kunne bokse- og hip hop-interesserede opleve byens nye hårdtslående up-comings inden for disse to discipliner give hinanden kamp til stregen under overskrifterne ”Fighters in The Ring” og ”Rappers in The Ring”.

18

basunen • december 2007

Kl. 19.30 blev den første boksekamp ringet i gang. Aftenen bød på en række underholdende kampe imellem både drenge- og pigeboksere, og slaget blev på fin vis styret fra ringside af vores bokseentusiastiske rådmand Flemming Knudsen ved mikrofonen. Et par kampe blev stoppet før tid på grund af knock-outs, og to kampe blev aflyst, så stævnet sluttede forholdsvis tidligt, ved 22.30 tiden.

Hermed var bokseringen i bedste stil blevet indviet til en seriøs omgang hip

hop og freestyle rap fra nogle af de bedste og højst placerede freestyle rappere ved den nationale rap-konkurrence, MC’s Fight Night. Ham Den Lange, Rødhætte, Hakke og Roar skulle denne aften konkurrere om aftenens titel ved at dele mundbank ud til hinanden.

Men inden de fire freestylere skulle ud i de to semifinaler og den efterfølgende finale, præsenteredes først ved konferencier Emil Funck tre nye og lovende hip hop acts, alle bestående af unge DMF medlemmer, Mo & Mo J, J-Dada

J-Dada

Konferencier Emil Funck

og Milo & Inspired. Disse demonstrerede, at Århus ikke blot har fostret nogle af de største navne herhjemme i øjeblikket inden for genren - L.O.C., Johnson, Marwan, Jøden og USO – men også at der står en lang række nye talenter på spring til at føre byens

tegnkastende publikummer med spontan rap og rim, som blev skabt og serveret lige på stedet. Ham Den Lange slog Rødhætte i den ene semifinale, og Roar rappede i bogstaveligste forstand bukserne ned om hælene på Hakke i den anden.

Klar til finaledysten om den forgyldte pokal, champagnen og måske vigtigst af alt æren, var Ham Den Lange og Roar. I mellemtiden var den ellers meget dygtige konferencier Emil Funck blevet lidt

velrenommerede hip hop miljø videre ind i fremtiden.

Og sidstnævnte, USO, var også til stede som en af de to dommere i aftenens freestyle konkurrence. Ud over USO, der lige akkurat kunne nå af scenen på pAKHUSET efter eget spillejob, og op til Rappers in The Ring arrangementet, sad også Abu-Malek fra Pimp-A-lot crewet i panelet. Og DJ Peter Peter leverede hårdtpumpede beats imellem 80-100 bpm. De fire mere end almindeligt velbevandrede ordjonglører præsterede at underholde de hånd-

MO J

Roar

”træt” og gik til tælling for at blive afløst af rapperen Henrik Hass, som styrede den sidste og endelige duel.

Kampen var så hård, at freestylerne på dommernes foranledning måtte ud i en ekstra runde. Det blev den blot 15-årige folkeskoleelev Andreas Roar Damsted der løb af med sejren. Arrangementet bød alt i alt på en aften med god stemning og både flot boksning og hip hop i topklasse. Tak til Jes Busk og bokseklubben FAK for et godt samarbejde.

Ham Den Lange

MO & MO J

Rødhætte vs Ham Den Lange.

basunen • december 2007

19

Perfekte rammer for musikkens fremtid En guidet tur gennem konservatoriets nye lokaler med Professor Niels Ole Bo Johansen.

Af Thorkild Dalsgaard Basunprofessor Niels Ole Bo Johansen Det er gået hverken værre eller bedre, er en travl mand. Med en tæt besat kalenend at Niels Ole måtte pakke basunen ud der. Mens jeg jagter ham telefonisk for en og spille med ved eftermiddagens koncert aftale underviser han først på den fynske på grund af sygdom. Men nu er han helt talentskole i Odense, derfra giver han klar til at vise rundt på konservatoriet! Og et par dages Masteclass på Musikhøjskolen i Oslo, deltager i bestyrelsesmøde i Dansk Musik Tidsskrift - dirigerer ”Tonica” tilbage i Århus! Da det endelig lykkes at få en aftale i stand om forevisning af Det jyske Musikkonservatoriums nye lokaliteter i det udvidede Musikhus er det en fredag aften. På et tidspunkt hvor konservatoriet absolut ikke summer af liv og aktivitet.

Men Niels Ole har netop her et pusterum (!) mellem to koncerter i projektet ”Musikkens Fremtid”, som han er tovholder på.

Foruden sin professortitel er han også Orkester- og koncertchef på MusikkonNiels Ole Bo Johansen servatoriet.

Projektet ”Musikkens Fremtid” går ud på, at de konservatoriestuderende arbejder tæt sammen med musikere i etablerede professionelle ensembler om koncertopførelser. Fredag eftermiddag har der været koncert med ”Prinsens Livregiment” (messingblæsere), fredag aften optræder Danmarks Radios ungdomsensemble ”Druen”, lørdag spiller træblæserne koncert med Ensemble MidtVest. Sidste koncert foregår om søndagen. Her er det konservatoriets strygere, som har fornøjelsen af at samarbejde med strygere ligeledes fra Ensemble MidtVest.

der er god tid! Først ved ottetiden venter næste opgave: prøve på koncert med 8 basuner og elektronik på Musikcaféen i Mejlgade.

Vi starter i kammermusiksalen. Med sine godt 100 tilhørerpladser er den ideel til mindre koncerter, eksamener og optræden i ”intime” rammer. Akustik og efterklang kan reguleres på forskellig vis, sådan som det er tilfældet med samtlige øvelokaler på konservatoriet. Akustikken er uhyre velegnet, fortæller Niels Ole, ”sangere og pianister elsker den”. Indretningen er lys, imødekommende og venlig. ”En generøs arkitektur, hele vejen igennem” mener Niels Ole.

også anvendes som små koncertlokaler til forskellig slags eksperimenterende musik, bl.a. lokalet ”Falken”. Alle rum er udstyret med den nyeste teknologi, mikrofoner, højtalere m.v. De studerende kan koble deres medbragte bærbare computere på og både optage og afspille øvning og øvrige musikalske præstationer. Som nævnt er der ikke megen aktivitet denne fredag aften, en enkelt pianist, Camilla Louise, er dog ikke helt færdig med dagens arbejde.

Men måske er der stadig øveaktivitet i de små ”øvebokse” i kælderen?: Ganske små rum, ca. 6 m2 vil jeg tro, der er 50 af dem i alt! Men stadig med mulighed for at regulere akustikken, optage musikken m.v.

Både lærere og elever har en ”chip” som giver adgang til konservatoriet 24 timer i døgnet – et eldorado for øvenørder! Lydisoleringen rummene imellem er helt i top, fortæller Niels Ole, det gælder også isoleringen imellem undervisningslokaler og lærerkontorer.

Niels Ole fremhæver konservatoriets heltidsansatte lydtekniker, Henrik Winther Hansen, som en meget værdifuld kapacitet bag udformningen af lydreguleringsmulighederne i alle lokalerne. Også omkring de egentlige lydstudier, som både findes indrettet til klassisk, rytmisk og elektronisk musik.

Kantinen deler konservatoriet med musikere og medarbejdere i Aarhus Symfoniorkester, med personale fra Musikhset, Børneteatret ”Filuren” og Den jyske Opera. På den ene side måske ikke ideelt

Videre ad de lange gange passerer vi Rytmisk Sal, også en vigtig krumtap i konservatoriets liv, studerende på rytmisk afdeling afholder eksamens- og præstationskoncerter her. Men lige i aften er den optaget af Østjysk Musikforsynings julefrokost. Skønt det er fristende, går vi ikke ind!

Vi ser - og passerer - undervisningslokaler i mange variationer, i mange størrelser og til forskellige formål. De største rum kan

20

basunen • december 2007

Camilla Louise

på Det jyske Musikkonservatorium øvning og undervisning uden at ”genere” naboerne. Han tager sin basun frem og spiller lidt for mig. En god, klar lyd – og en god akustik! Der er naturligvis udstyr til rådighed til at afspille diverse Cd’er og koncertoptagelser, til at optage, redigere, arkivere o.s.v.

Et godt sted at være professor!

Vi går tilbage til det gamle musikhus, til Lille sal”, som musikkonservatoriet også disponerer over til at arrangere et antal koncerter om året. Det er mest dan klassiske afdeling som benytter salen. Og vi er faktisk tilbage ved udgangspunktet, projektet: Musikkens fremtid. Jeg får mulighed for at overvære en lydprøve forud for aftenens koncert med Danmarks Radios ungdoms strygeorkester ”Druen”, dirigeret af Morten Ryelund. Også studerende ved Det jyske Musikkonservatorium er medlemmer af dette talentensemble.

Inger Høy for fællesskabet omkring konservatorieuddannelsen, faglige diskussioner og så videre, på den anden side en enestående mulighed for at være i kontakt med det pulveriserende, aktive ”virkelige” musikliv.

Og så er der oven i købet en udendørs

Morten Ryelund tagterrasse! Med fantastisk udsigt udover byen, påstår Niels Ole. Jeg tror ham gerne. (Her og nu ser vi ud over et regnfuldt, tåget ”Århus by night”) Centralt i byggeriet finder vi naturligt nok biblioteket. Med noder, Cd’er, DVDer og kopieringsmuligheder af enhver art. I tæt tilknytning hertil computer- og IT rum o.s.v.

Hvad så med lærerne?

Der er ikke mindre end 150 lærere tilknyttet konservatoriet, fortæller Niels Ole. Godt, at de ikke er der alle sammen på en gang! De har naturligvis mange forskellige grader af tilknytning og undervisningsforpligtelser på forskellige tidspunkter.

Men lærerværelset indbyder ikke, hverken hvad angår størrelse eller indretning til længerevarende ophold eller udveksling af faglige synspunkter!

Niels Ole Bo Johansen begynder at ”trippe” lidt. Nedtællingen til koncerten i Mejlgade med basuner og elektronik er i gang! Men inden vi skilles bliver der tid til en afsluttende konklusion: ”Jeg har besøgt og undervist på musikkonservatorier og musikhøjskoler i det meste af verden,” siger han, ”og jeg kan faktisk ikke komme i tanker om nogen steder, hvor der er så perfekte rammer for studerende og lærere som her. En generøs indretning, central beliggenhed, gode tekniske faciliteter. Det er fantastisk”, slutter en stolt og begejstret basunprofessor.

Også fremtidens musikpublikum har helt åbenbart meget at se frem til!

De fastansatte lærere, docenterne, deles to og to om et ”kontor”/arbejdslokale. Professorerne har deres eget. Vi er nu fremme ved ”professorgangen”, hvor Niels Ole har violinprofessor Kim Sjøgren og Anne Øland (klaverprofessor) som nærmeste naboer. Jeg bliver inviteret indenfor i Niels Oles kontor og får en grundig gennemgang af alle de muligheder for både studier og forskning, som lokalet og dets indretning giver. Han kan også benytte rummet til

basunen • december 2007

21

Bamse i Graceland Af Søren Bech Da Flemming Bamse Jørgensen for flere årtier siden indspillede dansksprogede undersættelser af Elvis Presley-klassikere, så som ”En tur i Center” (Return to Sender), havde han med garanti ikke forestillet sig, at han i det Herrens år 2007 ville komme til at indspille et ”rigtigt” album med Elvis-numre, hvilket oven i købet skete på Elvis’ egen hjemmebane i Memphis-området i Tennessee.

Over Atlanten Muligheden for dette Elvis-projekt var egentlig en uventet appelsin, der landede i Bamses turban, da han en dag blev kontaktet af indehaveren af den kombinerede Elvisbutik og -museum i Randers, Henrik Knudsen, vedrørende et stort anlagt mindekoncertarrangement i Memphis, Tennessee, i anledning af 30års-dagen for Elvis’ død, d. 16. august i år. Henrik Knudsen var blevet spurgt af en af sine amerikanske forbindelser, om han ikke kendte nogle sangere i Skandinavien, der havde et forhold til Elvis-repertoiret – og her faldt hans tanker altså på Flemming Bamse Jørgensen. Ønsket fra USA var, at Bamse, blandt andre udvalgte sangere, skulle komme til Memphis for at synge Elvis-numre ved Bamse en af flere livekoncerter. Denne bold greb han i luften, men når man nu alligevel var derovre, kunne man jo lige så godt lige indspille et helt album med Elvis-numre, ikke? Således allieret med blandt andre pianisten fra Vennerne, Peter Bødker og Stig Ulrichsen fra CMC, overvandt Bamse sin umiddelbare skepsis overfor flyvemaskiner og drog således over på den anden side af vandet.

På Elvis’ hjemmebane – og historiens vingesus Efter at have ventet i tre timer i lufthavnen på at komme ind i landet, hvilket af sikkerhedsmæssige grunde er en realitet efter de voldsomme begivenheder d. 11. september 2001, ventede eventyret lige om hjørnet i Tennessee, hvor temperaturen lå på cirka 40 grader om dagen og 35 om natten – som Bamse selv udtrykker det: ”Jo, det var godt vejr…”

Omdrejningspunkterne på turen var i høj grad Memphis og Nashville, hvis respektive hovedgader hedder Beale Street og Broadway. Fællesnævneren for disse to byer er, at de uophørligt summer af musikalsk aktivitet, og det er både hvad angår live-optrædener og studieindspilninger. Forskelle var der dog også, for hvor Nashville næsten kun byder på country-musik, er det lidt en anden situation i områdets anden store musikby: ”I Memphis er det virkelig en blandet landhandel, rock og rul, rhythm and blues, jazz, rigtig blues, popmusik - der er alting, det vælter ud med musik!” At netop Memphis i den grad er en stilmæssig musikalsk smeltedigel hænger sandsynligvis nøje sammen med, at den ikke,

22

basunen • december 2007

som Nashville, består af en næsten homogen hvid befolkning, men derimod en meget mere sammensat indbyggerskare, hvor størstedelen i altovervejende grad er sorte. Alle steder er det spillemæssige håndværk nødt til altid at være på det højeste niveau, da konkurrencen musikerne indbyrdes er meget stor på den

• Fotograf Morten Søby Andersen amerikanske musikscene, idet en musikerkarriere derovre er på rene markedsvilkår: ”Vi var på B.B. King Club og høre et eller andet soul-orkester, der spillede røven ud af bukserne, men de får ingen penge. Den eneste betaling, de musikere får, er det, der står i en spand foran scenen, som publikum smider penge i – det er hyren!”

Sun-studiet i Memphis, der jo er vidt berømt på grund af Elvis’ legendariske indspilninger herfra, fik også et besøg af Flemming Bamse Jørgensen og de musikere, han skulle indspille sammen med. Oprindeligt med en plan om at

indspille Elvis-albummet netop her, men det viste sig snart, at dette studie var en større fornøjelse for øjet end for øret, hvilket måske blandt andre ting hænger sammen med, at mixerpulten var den samme som Elvis selv brugte for cirka et halvt århundrede siden: ”Sun-studiet er ikke til noget, men det er sjovt at se.” Stedet fungerer i øvrigt som museum om dagen, og på trods af den åbenbart tvivlsomme lydkvalitet som lydstudie om aftenen, så økonomien i foretagendet hænger sandsynligvis sammen, skulle man tro.

Memphis er, foruden på det musikalske felt, på mange måder et modstykke til Nashville, der generelt er præget af et noget højere tempo og en større grad af effektivitet, og her var Bamse ikke i tvivl om, hvilken mentalitet han foretrak: ”Jeg kunne bedst lide Memphis, må jeg tilstå – Nashville, det var sådan lidt for… Det er jo country-industri.”

Som et konkret på eksempel på Memphis’ bagudrettede præg kan man nævne, at i hvert fald en del af transportsektoren i byen har et skær af nostalgi over sig, da der stadig køres med sporvogne, og desuden er hestevognskørsel heller ikke noget, der indskrænker sig til et par uger eller tre i sommerferien. Bamse beretter således om, hvordan man bedst kommer hjem fra B.B. King Club kl. 2 om natten, hvis man ikke har alt for travlt: ”Du kunne også tage en taxa, men jeg synes jo… en ung studine og så en hest, ikke?…

Og så kan du bare sætte dig bagi, det tager en halv time [i sammenligning med taxa-turens 10 minutter], der er god tid, og der er altså de der 35 graders varme – fantastisk!” Dette skal dog ikke forstås sådan, at Memphis udelukkende er en ufarlig ”musikalsk eventyrby”, for ikke mindst Beale Street, med dens mange spillesteder,

Bamse ved mindekoncerten i Memphis • Foto Thomas Kollerup

Bamse i Ryman Auditorium, den originale Grand Ole Opry kan godt være et heftigt sted at befinde sig efter mørkets frembrud, og af samme grund holder der på denne tid af døgnet to politibiler på tværs i hver ende af gaden og spærrer for indkørsel, hvilket suppleres med fire maskingeværsudstyrede betjente: ”Der går lidt film i den - man tænker, hold da kæft, nu er vi i Amerika!” Bamse understreger dog samtidig, at folk derovre generelt er utroligt flinke og imødekommende, og at den velkendte amerikanske åbenhed bestemt ikke er blevet en saga blott.

Fortsat Elvis-mania Selvom 1977 - altså året hvor Elvis Presley efter de flestes opfattelse forlod denne jord - er længe siden, fortsætter Elvis-begejstringen (og til dels hysteriet) med tilsyneladende uformindsket styrke. I Memphis er der i hvert fald guidede busture hen til Elvis’ bolig, Graceland, hvert 10. minut, fra kl. 7 morgen til kl. 10 aften, året rundt… Selve indretningen på Graceland kan nok få mange af de selv mindre puritanske europæere til trække lidt skævt på smilebåndet - med de langhårede, lyseblå fåretæpper på The King’s seng, de ligeledes langhårede og mørke gulvtæpper, samt et par mægtige græske søjler foran huset, udført af en tynd skal af papmaché. Desuden ledsages hele herligheden af alskens merchandise, der også er medvirkende til at tjene penge ind til denne mere eller mindre smagfulde Elvis-industri: ”Og så står der altså så meget plastic-skrammel, så du tror det er løgn – det er altså ligesom at komme ind i et omrejsende tivoli!” Heldigvis taler Presley’s musik stadig for sig selv, og det ændres der jo ikke ved uanset mængden af kommercielle udenoms ting.

Selve albummet Love Me Tender Bamses tilgang til at indspille et album, som udelukkende bestod af Elvis-ballader, var lige fra begyndelsen ganske klar: ”Jeg ville ikke over og lave en Elvis-plade, hvor det skal lyde ligesom Elvis, for det har han ligesom gjort.”

Inspirationen blev i stedet hentet fra blandt andet hans egen fortolkning af ”Stand By Me, og det musikalske udtryk blev i det hele taget drejet i en væsentlig mere blues´et retning end originalversionerne. Ikke overraskende kan man

måske sige, når man ved, hvordan Bamse jo synger, og hans egne tidlige musikpræferencer talte da også både The Rolling Stones og The Yardbirds, der jo tilhørte den mere bluesprægede del af 60’er-rocken. På sin vis var det jo lidt paradoksalt, at Elvis i den grad havde ”den sorte nerve” i sin sang, når han jo var en hvid rock and roll-sanger. Et forhold der bestemt ikke gjorde sig gældende med alle de unge hvide fortolkere af denne ellers sorte musikgenre, hvilket Bamse formulerer således: ”Jeg har også hørt Pat Boone synge ”Tutti Frutti” – jamen for fanden da, det var da frygteligt!”

Den instrumentale backing på to af albummets skæringer, His Latest Flame og One Night With You, blev varetaget af Elvis’ gamle TCB-band med guitaristen James Burton i spidsen - resten

af numrene blev indspillet sammen med nogle yderst velspillende musikere fra Nashville, hvoraf kapelmesteren spiller med Garth Brooks og en af guitaristerne med Mark Knopfler.

TCB-konceptet, hvilket er en forkortelse for ”Taking Care of Business”, blev oprindeligt anvendt i forbindelse med alt det praktiske, der var forbundet med Elvis’ musikdynasti, og det var således også det logo, der prydede hans to privatfly. Denne meget rationelle tilgang til tingene – at se musik som business slet og ret - kan måske godt falde en europæer lidt for brystet, når man er vokset op i en verdensdel, hvor kunst (og dermed også musik) normalt opfattes som noget andet og mere end blot en handelsvare. Intet under at netop USA med denne indstilling til tingene mere end nogen anden nation altid har været den største drivkraft inden for populærkultur i alle dens afskygninger.

Ambassade-pladereception Efter veloverståede indspilninger og det efterfølgende arbejde med det, der skulle blive til Love Me Tender-albummet, skulle der jo afholde pladereception, hjemme i Danmark, men hvor skulle det være? Svaret på dette spørgsmål kom fra en måske uventet kant, for det skulle vise sig, at den amerikanske ambassadør herhjemme, James P. Cain, godt kan lide Bamses Venner, og derudover er han Elvis-fan. Han havde fået at vide, at Love Me Tender var på trapperne, og så havde han forhørt sig, hvordan han selv kunne komme med til receptionen, hvorefter der var et eller andet kvikt hoved, der foreslog ham, at han jo selv kunne være vært for den – og det ville han gerne! Som sagt, så gjort, så d. 5. november var der pladereception på Den amerikanske ambassade i Hellerup med TV2 Lorry-reportage, udsigt over Øresund og det hele…

Forude venter i april 2008 en Skandinaviensturne, hvor Bamse med fem sange fra albummet skal optræde som én blandt flere vokalsolister fra Norge og Sverige – alle med TCB-bandet som den musikalske rygrad.

Bamse på Broadway i Nashville Foto Thomas Kollerup

basunen • december 2007

23

I Johnny Cash’s Fodspor Af Ole Holmgaard

I forbindelse med Kodas årlige tilbagevendende Spil Dansk Dag er jeg blevet opfordret af Lars Kiehn til at at redegøre for min færden denne dag. Jeg har med stolthed hvert år forsøgt at deltage med et lidt mere skævt indslag, end hvad man ellers ville kunne forvente sig af en koncert uden for Spil Dansk Dagen.

Jeg ville gerne, at vi gik sammen og lavede en eller anden form for utraditionel koncert i år, hvilket han uden tøven indvilgede i. Jeg forslog Michael, at vi kunne spille koncert i et

For et par år tilbage havde jeg derfor konfronteret jazzmiljøet ved at arrangere en koncert med en håndfuld håbefulde singer/songwriters på Jazzbar “Bent J” i Århus. Denne blanding af en rå atmosfære og en sangskriver med en historie i ærmet blev en stor succes.

SPIL DANSK DAGEN Torsdag den 25. oktober 2007

Bent Jensen der har spillestedet “Bent J” var i starten meget urolig ved at lukke døren op for en anden stilart, men da dagen var til ende og koncerten afviklet blev vi dog alligevel komplimenteret af ham.

Det er i bund og grund det, der er essensen af hele Spil Dansk Dagen. Nemlig at nedbryde regler og begrænsninger for hvad og hvilken musik der får adgang til lytteren.

Med denne oplevelse i bagagen var jeg ikke et øjeblik i tvivl, da jeg skulle i gang med dette års Spil Dansk Dag. Jeg ville spille koncert, hvor man normalt ikke vil forvente det. Derfor gik jeg til min gode gamle ven Michael Hamilton fra sangskrivernetværket “Århus Sangskriver Værksted”.

24

basunen • december 2007

myspace.com. Derinde var han blevet venner med en kvinde, som arbejdede i Nyborg Statsfængsel som fængselsbetjent. At hun tilmed var bidt af dansksproget musik, var jo lidt af en fordel for os, da vi begge skrev på dansk. Michael kunne berette om, at denne kvindelige betjent havde arrangeret koncerter I fængslet før, så vi aftalte, at Michael skulle tage kontakt til hende.

Hun var meget positivt stemt over for idéen, og sådan gik det til, at vi fik foden inden for fængslet uden at bryde loven.

af landets statsfængsler, en idé der måske ikke var så original i sig selv, men noget de færreste alligevel havde prøvet. Og når nu “The Man In Black” kunne, så kunne vi vel også.

Nu er min gode sangskriverkollega Michael Hamilton en mand der lægger mange kræfter i det at opbygge netværk, så han havde faktisk en kontakt på hånden igennem networksiden

Michael og jeg mødtes på Banegården i Århus, hvorfra vores rejse skulle begynde. Vi var begge lidt spændte på, hvad dagen vil byde på, så snakken gik, og spændingen blev forløst. Vi havde aftalt at spille to koncerter.

Begge i fængselskirken i Nyborg Statsfængsel, hvorefter vi skulle rejse videre til København.

Her ville vi afslutte dagen med en dobbeltkoncert på beboerhuset Bispebjerg Bakke, hvor der denne aften tilmed ville være TVoptagelse.

På Nyborg Banegård blev vi modtaget af en lille, jævn mand og hans bil.

Denne mand hed Bjarne og var ansat i fængslet som præst, hvilket allerede dér kunne sætte en stopper for stemningen. Men det viste sig faktisk, at denne Bjarne var af en sjælden lun og

eftertænksom art. På vej mod fængslet gjorde Bjarne holdt ved Netto, for Bjarne var godt klar over, at han havde fået besøg af et par musikere, der var vant til fuld forplejning, så der blev handlet både mad og drikke til vores fængselsophold. Det var ret betryggende at vide, at vi i det mindste ikke skulle spises af med en omgang vand og grød.

Både Michael og jer var forud for denne dag blevet undersøgt i Kriminalregistret og fundet rene som engle, men ved ankomsten til fængslet skulle vi vise ID og aflevere alt af elektronisk art. Det vil sige computer, mobiltelefon, kamera og andet, der kan misbruges i forkerte hænder.

Vi blev herefter modtaget af vores kontaktperson fra myspace.com, Gitte, som på bedste vis havde skabt rammerne for denne dag. Vi blev fulgt til kirken af både Gitte selv, men også af præsten Bjarne.

På vej mod kirken blev det hele meget mere autentisk, idet vi kom forbi fængselsgården og de høje bygninger, der skød op med tremmer for vinduerne.

Bjarne berettede om, hvordan man i de flippede 70´ere havde nedlagt den oprindelige kirke og omdannet denne til gymnastiksal. Derfor var det en meget ny og lille intim kirke, vi gik i møde.

Det viste sig hurtigt, at det ikke kun var Gitte, der er glad for musik. For vores nye ven og fængselspræst inviterede os indenfor på sit private kirkekontor I forlængelse af kirken, hvor vi blev mødt af en guitar, der hang på væggen og en musikindsigt, der gik ud over det normale af, hvad man kan forlange af en præst, der har læst teologi. Desuden var det også på præstens kontor, vi fandt gæstebogen for mere eller mindre kendte solister, der havde været i Nyborg og spille. Senere på dagen fik vi dog selv lov til at forevige os i denne sag side om side med så prominente personer som bl.a. Hamiltons navnebror Michael Falch. Hvad, vi skrev, forblev en hemmelighed mellem os og Bjarne Præst, men vi kan løfte en lille flig for, at vi gerne kom på besøg igen, men dog helst i forbindelse med endnu et spillejob.

Vi startede vores første koncert med at spille ud over kirkens udmærkede P.A.- anlæg, men besluttede os dog for at gå helt unplugged efterfølgende.

Dette virkede umiddelbart som en god idé, da vi begge kunne mærke en mere direkte kontakt med de indsatte.

Intimsfæren blev yderligere forstærket ved, at koncerten blev spillet I bevægelse ned Imellem stolerækkerne.

Selvom vi både havde afleveret telefon, kamera, computer og andre medbragte hverdagsting ved indgangen, så fik vi trods alt “smuglet” lidt ind til drengene. Vores musik! Disse toner, der langsomt havde smittet af, efterlod et enkelt smil eller to i en ellers grå hverdag, hvor der ikke var meget at smile af.

derne. Men overraskende nok kom mange af dem hen til os bagefter og gav hånd og takkede for en god koncert.

Efter vi havde afholdt vores to koncerter, kom præsten hen til os. Han var så tilfreds, at han tilbød os at spille en ekstra koncert, hvis han kunne samle nogle flere indsatte, der havde lyst til at opleve Michael og jeg. Det var der heldigvis, så det endte med, vi gav i alt tre koncerter bag tremmer.

At vi spillede bag tremmer var måske en halv løgn, for faktisk så må der ikke være tremmer foran vinduerne i Guds hus, kunne Bjarne berette.

Vinduerne sad dog så højt oppe under loftet, at man alligevel ikke kunne nå op og springe ud. Den halve sandhed var så, at kirken jo er en del af fængslet i Nyborg og ligger bag meterhøj indhegning og overvågning.

Efter endt koncert forsatte Michael og jeg vores rejse mod København, hvor vi skulle spille dagens sidste koncert.

Koncerten I København var god, men oplevelsen overgik ikke vores ophold I Nyborg.

Vi oplevede, at det var svært at få hul igennem til de indsatte, da de alle havde behov for at holde på faca-

basunen • december 2007

25

26

basunen • december 2007

Musik er værdifuldt for erhvervslivet Kultur eksport og erhvervsinvestering Af: Lars Knudsen

Samarbejdet imellem Orenburg State University i Rusland og den danske uddannelsesinstitution Vitus Bering Danmark har resulteret i, at det med garanti ikke er sidste gang, at musik anvendes som markedsføringsværktøj, fortæller chefkonsulent hos Vitus Bering Danmark, Jørgen Jensen.

På de næste sider i dette nummer af Basunen bringer vi bassist Jakobs Skyttes rejsebeskrivelse, fra orkesteret Shaky Ground og Michelle Birkballes nylige rejse i det russiske. Men inden den beretning, som både indbefatter vodka og Beatlesagtige tilstande, kaster vi i denne artikel en smule lys over det faktum, at dét, der umiddelbart kan se ud som almindelig god og gedigen musik og underholdning, faktisk også er lig med en særdeles fornuftig erhvervsmæssig investering.

Tilløb til historien Shaky Ground og Birkballes omtalte Ruslandstur springer ud af et projekt, som blev startet op for cirka 7 år siden af uddannelsesinstitutionen Vitus Bering Danmark, som hører ind under Center for Videregående Uddannelser. Vitus Bering Danmark er en bredt favnende uddannelsesinstitution, som tilbyder ungdomsuddannelser, lærlingeuddannelser, HF og HTX til ingeniøruddannelser, pædagogiske, byggetekniske og merkantile videregående uddannelser samt et omfattende udbud af kurser og efteruddannelser. Mere end 22.000 elever, kursister og studerende passerer årligt gennem dørene. Skolen er med sine tre adresser i Horsens samt én i Gedved, arbejdsplads for 550 ansatte og har en årlig omsætning tæt på 300 mio. kr.

Chefkonsulent Jørgen Jensen starter forklaringen på, hvorfor han endte med at engagere et dansk orkester til at spille koncert i en by i Rusland: ”Vitus Bering Danmark havde nogle samarbejds- og udvekslingsrelationer kørende i Rusland, som man besluttede at udvide til et erhvervssamarbejde. En 17 mand stor erhvervsdelegation drog i 2003 til Rusland og lavede forretning med de

lokale erhvervsdrivende i Orenburg. På baggrund af dette blev det besluttet, at det næste led i det internationale samarbejde skulle være af kulturel art. Derfor havde vi i første omgang en ung russisk dansetrup på besøg sidste år, som optrådte en række steder rundt om i Jylland. Og i efteråret 2007 ville vi så som anden del af vores kulturelle markedsføringsprojekt, finde nogle danske kunstnere som kunne rejse til Orenburg og underholde derovre”.

Valget faldt på Shaky Ground og Michelle Birkballe, hvilket Jørgen Jensen ikke har fortrudt ét sekund.

Tilfredshed og nye projekter med hjem ”Det er jo ikke bare det Jørgen Jensen, chefkonsulent hos Vitus Bering Danmark rene filantropi”, fortsætter Jørgen Jensen, der står siger en meget tilfreds chefkonsulent. for markedsføringen af skolerne. ”For os Som også er særdeles bevidst om selve drejer det her sig om forretning. Straterejseoplevelsen og værdien af projektets gien med at kombinere et projekt med arbejdsmæssige motivationsafkast, internt kulturelt islæt, med en form for lidt skjult for Vitus Bering Danmarks personale og markedsføring, har givet os megen positiv medarbejdere. Yderligere refererer Jørgen omtale og synlighed i Orenburg, som er Jensen også til det faktum, at Vitus Bering en by med 600.000 – 700.000 indbyggere.

Danmark medvirker til at styrke sin samVi har til stadighed ca. 30 – 40 russiske arbejdspartner Orenburg State University, studerende fra regionen her hos os i ved at de via det danske koncert projekt Danmark. Og det er vi naturligvis interessender et helt klart og værdifuldt internaseret i, da de jo betaler for studierne ”ved tionalt signal ud i regionen. kasse 1”. Udover at Vitus Bering Danmark trawler medlemmer med rock og rul, så Jørgen Jensen brygger allerede så småt landede de faktisk også tre helt nye sampå et par nye fremtidige kulturprojektideer, arbejdsprojekter i det russiske som følge som skal medvirke til at sikre markedsføat koncert turen med Shaky Ground og ring, aktivitet og økonomisk afkast til Vitus Michelle Birkballe, lyder den efterfølgende Bering Danmark. Han slutter af med varmt meget tilfredse tilbagemelding. at anbefale denne form for markedsføringsstrategi til alle andre større virksomVærdi på flere planer heder i Danmark. ”Før vi lavede det her projek,t var jeg ikke klar over værdien af den kulturelle vinkel”, basunen • december 2007

27

Med Shaky Ground i Rusland - fra d. 19. til 26. september 2007 Rejsebeskrivelse af bassist Jakob Skytte

Fra Vestbirk til Orenburg Onsdag: Den 19. september 2007 kl. 03.30 kørte vi fra NO’s hus i Vestbirk mod Kastrup Lufthavn. Herfra fløj vi kl. 9 til Moskva, hvor vi havde 3-4 timer og nåede at se Den Røde Plads og Kreml. Så fløj vi videre til Orenburg - en by med ca. 600.000 indbyggere og et stort universitet med 60.000 studerende. Her skulle vi være den næste uges tid.

På grund af tidsforskellen på fire timer var det blevet over midnat, da vi tjekkede ind på hotellet og det blev derfor kun til en enkelt i hotellets bar.

Det var slut på en lang rejsedag.

Torsdag: Vi mødtes foran hotellet om morgenen og blev kørt til byens universitet af vores fremragende privatchauffør. De kører som sindssyge derovre, men ham her havde virkelig tjek på det selvom han også kørte ret vildt - vi var i trygge hænder.

På universitetet skulle vi spise morgenmad og hilse på nogle forskellige folk.

forhold til vestlig musik og tilhørende gear.

Men vi blev positivt overraskede, og alt var i bedste orden.

Jeg skal måske lige huske at fortælle, at til enhver begivenhed hvor man spiser - der hører der vodka til, og det anses

nesker), og der var en rigtig god stemning - og jeg må sige, at jeg aldrig har været med et band for første gang under disse omstændigheder, det var simpelthen fantastisk. De tog imod os med åbne arme og behandlede os som rock-stjerner - jeg har aldrig prøvet noget lignende.

I pausen skulle jeg på toilet, og da jeg åbnede døren ud til gangen, stod der 50 unge piger og skreg - den skulle jeg lige synke, så jeg smækkede døren i igen - ha ha!

Efter en fremragende koncert skulle vi skrive autografer og tage billeder med div. fans, før turen gik tilbage til - ja, sjovt nok - hotellets bar!

Lørdag: Alt for tidligt mødtes vi foran hotellet og skulle så på rundvisning i Orenburg, som ligger for foden af Ural-bjergene. Her gik vi bl.a. over en flod, hvilket betød, at vi pludselig stod i Asien - og så en millitary Shaky Ground og Michelle Birkballe på scenen i Sibirien park som var fyldt med alskens Rundvisning med elevator våben og transportmidler fra 2.

- Oleg (vores tour-manager derovre), Liudfor uhøfligt ikke at drikke det. Så man gik verdenskrig. Alt i alt en spændende dag. milla (vores second tour-manager) havde nærmest rundt i en lang vodkarus dagen arrangeret en masse forskellige aktiviteter lang derovre.

Det blev aften, og vi skulle igen spille for os, og det startede med en rundvisforan et fantastisk publikum i en fyldt ning på universitetet. Vi skulle bl.a. op på Aftenen sluttede sjovt nok af med en del sal. Efter endnu en meget stor oplevelse øverste etage, som vist nok var 15. etage vodka i hotellets bar. mødtes vi med nogle af de lokale rockog se udsigten over byen. musikere. Meget sjovt at snakke med Fredag: Tilbage på universitetet for at de lokale og høre en sang fra en ung og Vi var 5-6 stykker som valgte at tage spise morgenmad og hilse på nogle flere lovende gut. elevatoren, som valgte at sætte sig fast, folk. Herefter gik turen til en markedsda den kun ville have max 4 personer plads, hvor man kunne købe stort set alt.

Vi tog selvsagt hjem til hotellets bar igen med sig. Så hang vi der og luften blev Så tilbage til spillestedet, hvor vi skulle og smagte på vodkaen - puha! tykkere og tykkere, og efter 5-6 min. gik stille op og lave lydprøve. Lidt sjovt da lyset også, og så blev man da lidt ræd. lydfolkene ikke anede noget som helst Kulturel udflugt Heldigvis havde Oleg’s mobil dækning, og om, hvordan man sætter det hele op. Så Søndag: Igen skulle vi alt for tidligt op, da han fik ringet rundt og fik os fri fra dette der gik lang tid med at få sat de forskelder var arrangeret en køretur på små 200 ”Hollywood-agtige” scenarie. lige monitor-sends rigtigt op osv. - ja, selv km til en kirke ude på landet. Det var ikke Frokosten blev ligeledes indtaget på et feed medvirkede, at der pludselig stod lige det man havde lyst til efter mange universitetet, og herefter gik turen til 7 mand på scenen og prøvede at fikse hyggelige timer natten forinden. Nå, ”Students Theatre”, som også hører til det. Så der manglede ikke arbejdskraft og men vi fik set kirken og det lille religiøse universitetet. Det var her, vi skulle spille medhjælpsomhed. samfund og kørte derefter ud til en lille to koncerter fredag og lørdag, og det var landsby, hvor den stod på frokost - med faktisk et rigtig fedt sted med en dejlig stor Rockstjerner i Sibirien tilhørende vodka!! sal og scene. Vi havde på forhånd vores Vi nåede lige et hurtigt bad på hotellet og bange anelser i forhold til, hvilket gear de så tilbage til spillestedet, hvor vi skulle gå Det var en færdig Jakob Skytte da vi kom havde skaffet til os - det er jo lidt et uland i på kl. 19. Salen var fyldt (ca. 800 mentilbage til hotellet, så jeg valgte at gå tidligt

28

basunen • december 2007

i seng den dag velvidende, at der næste dag ventede endnu en køretur på små 200 km.

Mandag: Vi skulle nordpå til en lille by, hvor universitetet havde en afdeling.

Her blev vi modtaget af en sal med ca.

400-500 mennesker. Der var linet op til en slags pressemøde, hvor vi sad ved et langbord og svarede på spørgsmål.

Vi sluttede af med at spille et par sange akustisk, og jublen ville ingen ende tage - vi var rock-stjerner igen og skrev igen autografer og fik taget billeder sammen med diverse fans. Endnu en meget stor oplevelse.

Om aftenen skulle vi spille en lille intim koncert på en lille bar i Orenburg. Der var vel ca. 150 mennesker i den lille hyggelige sal, og vi spillede en rigtig god koncert.

Gæt, hvor vi sluttede aftenen af henne!

Okay, det gjorde vi i hotellets bar, og denne aften fik vi champagne, fordi Ulrik havde fødselsdag - dejligt med forandring!

Dukketeater og afskedsfest Tirsdag: Vores sidste dag i Orenburg startede med et besøg på et dukketeater, som de er verdensberømte for at mestre.

Herefter havde vi nogle timer, som vi selv kunne disponere over, og vi var nogle stykker, som tog på shoppetur.

Om aftenen var der arrangeret fest for os på en lille hyggelig restaurant. For sidste gang stod den på vodka, supper og hestekød (Ja, det var stort set det, man fik serveret ved hvert måltid).

Da vi skulle tidligt op og med flyet mod Moskva, var vi nogle stykker, som mente, at vi lige kunne nå et par flasker champagner i - ja, hotellets bar!

Onsdag: Store rejsedag hjemad efter en meget overvældende tur. Jeg har aldrig mødt så søde og varme mennesker før, som dem jeg mødte i Rusland. Helt utroligt at opleve den gæstfrihed og kærlighed, de har til andre mennesker - det kunne vi godt lære noget af herhjemme.

En stor tak til Shaky Ground (Mols, Jepsen, Big E og NO) samt Ulrik Bust og Michelle Birkballe for en fantastisk og uforglemmelig uge. I er for fede!

Også en stor tak til Jørgen Jensen fra Vitus Bering, som var vores bindeled til Rusland, og som var med os hele vejen.

basunen • december 2007

29

Kom en uge til Berlin I første halvdel af 2008 råder Aarhus afdelingen over DMFs skønne lejlighed i Berlin i følgende uger: 7 – 11 – 15 – 20 – 24 – 28.

Nu er der mulighed for at lægge billet ind og ansøge om en af disse uger!! Sidste frist for ansøgning er mandag den 21. januar 2008, hvorefter der vil blive trukket lod blandt de interesserede.

Flere af afdelingens medlemmer har allerede besøgt den fantastisk beliggende lejlighed i Prenzlauer Berg, som er lige på grænsen til Mitte ved Alexander Platz. Og responsen på opholdene i lejligheden og den skønne by er forrygende! Lejligheden er på 109 kvm., og der er 6 faste sengepladser. Læs mere på www.dmf-aarhus.dk.

Prisen for et uge ophold er 2000 kr. Ugen går fra mandag kl. 16.00 til næste mandag kl. 13.00. Betaling for leje sker kontant på DMF Aarhus afdelingens kontor, hvor lejeaftale samtidig underskrives. Vær opmærksom på at der også lægges et depositum på 1000 kr.

Kontakt Aarhus afdelingen v/Lars Knudsen enten på mail: lak@dmf.dk eller ring på tlf. 86 184599 mandage mellem 10-18 eller tirsdage til fredage mellem 10-14.

Feriehus i Spanien DMF-Aarhus har sammen med DMF’s afdeling i København forlænget muligheden for at råde over det dejlige feriehus Citronhuset, beliggende i den lille

by Monda ikke langt fra Marabella.

Igennem de sidste par år har mange Århusmedlemmer benyttet sig af DMF’s meget favorable tilbud om et ophold i det milde sydeuropæiske klima. Vi forventer, at der stadig er rigtig mange, der vil være interesserede.

Du kan lige nu og løbende igennem hele året booke Citronhuset. Der er mulighed for at booke 1 eller 2 uger efter ønske – og husk, at det er ”først til mølle” princippet.

Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Afdelingerne har delt ugerne imellem sig, så der er en ligelig fordeling i gennem året.

Du kan læse mere om Citronhuset på Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

30

basunen • december 2007

Derfor kan vi nu også tilbyde medlemmerne af afdelingen muligheden for at booke huset i 2008 samt første kvartal af 2009.

Følgende uger er til rådighed: 1 - 4 - 5 - 15 - 18 - 19 - 22 - 23 - 26 - 27 - 30 - 31 - 34 - 35 - 38 - 39 - 42 - 43 - 46 - 47 - 50 - 51 - 2 - 3 - 6 - 7 - 10 – 11.

Prisen pr. uge er: kr. 1100,- i højsæsonen og kr. 600,- i lavsæsonen.

Du kan se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på hjemmesiden www.citronhuset.dk.

Eller du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99 Aftale med biludlejningsfirmaet Helle Hollis Som et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje.

Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.

ProTools professionel audio design Pro Tools software er den mest kraftfulde og brugte platform, der i dag bliver brugt til produktion af professionel musik. Pro Tools er det førende harddisk-recordingprogram, og det benyttes i dag i de fleste lydstudier i verden.

DanMedia er, som den første lydskole i Danmark, blevet Digidesign Sponsoreret skole, hvilket betyder, at kursister bliver undervist efter Digidesigns eget kursusmateriale.

DanMedias Pro Tools instruktør, Lars Reker, har taget forløbet fra 101 til 210M på Alchemea College of Audion Engineering i London, og er klar til at undervise de første i Danmark, der ønsker at starte en internationalt anerkendt Pro Tools certificiering.

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk

DanMedia afvikler både korte og længerevarende forløb. Kurserne henvender sig ikke kun til musikere og teknikere, der ønsker certificiering, men til alle, der måtte have behov for et intensivt kursus i Pro Tools 7.

Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Ved tilmelding til certificiering kan der opnås 40% på LE hardware og 50% på Pro Tools plug-ins.

Nærmere oplysninger om ProTools kurserne kan fås ved henvendelse til:

DanMedia • Åbogade 36-38 8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99 www.danmedia.dk

Fink Revision Åbyhøjgård 32 st tv 8230 Åbyhøj tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh Uffe Fink Isaksen

basunen • december 2007

31

Skolekoncerter med klassisk klavermusik og storskærm Af Søren Bech, foto Jacob Langborg-Hansen Klassisk musik og børn fra 0. til 2. klassetrin lyder umiddelbart som en svært forenelig kombination. Det har imidlertid ikke virket afskrækkende på den klassiske pianist Jacob Nielsen - for med hans visuelt orienterede (og dermed anderledes) tilgang til formidlingen af det i bred forstand klassiske repertoire, har han skabt en opførelsespraksis, der både er til glæde og gavn for ham selv og for hans unge publikum.

tøjet” – hvorefter Jacob hænger sin jakke på stumtjeneren, og, som han selv formulerer det, ”de finder ud af, at jeg er med på legen, at jeg også kan sige noget til dem – og det er så der, at showet egentlig begynder.” Fra dette tidspunkt er forestil-

Siden sidst I juli/august 2004-udgaven af Musikeren kunne man læse en artikel med overskriften ’Visioner omkring et flygel’, der omhandlede Jacob Nielsen og hans idéer til, hvordan man kunne nytænke og af-formalisere rammen omkring klassisk musik i live-situationen.

Som konkrete værktøjer til at praktisere dette brud med de til tider noget stive normer og traditioner, har han dels gjort brug af ”Lyt liggende” (gerne under flygelet!) samt – ikke mindst – ”Visual Classics”.

Som sidstnævnte begreb antyder, er der her tale om en visuel ledsagelse på et stort lærred til den klingende musik, hvilket imidlertid ikke skulle fjerne fokus fra denne, men tværtimod give en mere intens koncertoplevelse end ellers.

Det oprindelige omdrejningspunkt for Jacobs visuelle koncerter var Jacob Nielsen hans Salon, dvs. hans øvelokale i Grønnegade i Århus, der med dets polstrede møbler og stearinlys i stager stadig lingen næsten udelukkende interaktiv, huser en bred vifte af musikarrangementer hvor børnene inddrages med gættelege, med mindre besætninger. I tilgift til Salonen, der ofte har dyr som udgangspunkt – i har han imidlertid gennem de seneste par flæng kan nævnes Snurretoppen, Sprælår udvidet aktiviteten til også at omfatte lemanden og Dukkemarch (Carl Nielsen), skolekoncerter. ”Musiklagkagen” (Intro til Valse Grande i As-dur) og ”Hundevalsen” (MinutvalSkolekoncerterne - et musikalsk show sen), begge af Chopin, Humlebien/Fluen Koncerterne indledes altid med ”en rigtig (Rimsky-Korsakov), Bydlo (”Oksekærren”, koncertpianist” – som med et stift blik af Mussorgsky) og til sidst i forløbet, under skuer ud over sit publikum, og som er iført Schumanns Carnaval, en virtuel samtale kjole & hvidt, således at børnene præsenmed Pjerrot på det store lærred, der er i teres for de konventionelle stive rammer brug under størstedelen af det musikalske i forbindelse med den helt traditionelle show, og som dermed udgør det synsopførelsespraksis. Dette lille skuespil mæssige centrum for dette. varer 1-2 minutter, hvor der spilles klassisk At der med den megen interaktivitet og klavermusik ”helt efter bogen” – et setup inddragelse af det visuelle element ikke der efterlader de fleste børn måbende og blot er tale om en koncert, i traditionel temmelig duperede over manden i ”butlerforstand, men derimod netop et show,

32

basunen • december 2007

hvis primære mission – foruden selve underholdningsværdien – er at hjælpe det unge publikum til at skyde genvej til en større musikoplevelse, er et faktum Jacob er fuldstændig afklaret med: ”Man skal projicere sit show, så børnene på bageste række også kan opleve det, og det kræver energi. Vi skal fange vores publikum, uanset alder, niveau og forudsætninger.” Desuden har Jacob et helt grundlæggende ønske om fornyelse, hvilket måske nok bygger på en vis fandenivoldskhed og oprørstrang, men som i mindst lige så høj grad bunder i en kreativitet, der rækker ud over det at spille på klaveret, og således også omfatter at tilfredsstille ”det indre legebarn”: ”Hvordan er jeg i min gode ret til at bruge legoklods-animationer som akkompagnement til Für Elise – men, på den anden side, hvorfor skulle man ikke kunne gøre det? Musik er jo abstrakt, og der er ingen der har patent på, hvordan den skal pakkes ind, så derfor gør jeg det bare på min måde.” Han understreger dog, at selve håndværket til enhver tid vil og skal stå i centrum for hans musikalske aktiviteter: ”Min allerstørste mission er stadigvæk at være en dygtig pianist – det må jeg aldrig nogensinde falde af på, det må ikke degraderes, og desuden skal ’den røde tråd’ i showet altid være der.” Således kommer skolekoncerterne samlet set til at bestå af både underholdning, formidling og ”seriøs musik”.

I de følgende to afsnit skal vi se lidt nærmere på et par konkrete eksempler på, hvordan billeder i praksis følger lydsiden i Jacobs musikalske show, og hvilke tanker han har gjort sig vedrørende de valg, der er truffet.

Hundevalsen kontra Minutvalsen Hvad er der så på lærredet, når musikken spiller? Det første klingende eksempel er Chopins Minutvalsen – eller Hundevalsen, som Jacob foretrækker at kalde den i den aktuelle sammenhæng, hvor musikken ledsages af en selv-produceret film, hvis eneste handling er en lille hund, der jagter en rød bold på isen på skøjtebanen ved

Musikhuset i Århus. Målet er her at gøre opmærksom på den udbredte rubato-effekt (eller store ”rytmiske elastik”, om man vil), der netop er kendetegnende for Minutvalsen, og dette understeges i praksis ved, at hunden spæner derudad på de steder, hvor musikken stiger i tempo, hvorimod den blot glider hen over det glatte underlag, når tempoet pludselig sænkes. Værkets alternative titel er imidlertid ikke Jacobs egen opfindelse, fortæller han: ”Chopin lod sig inspirere af en lille hund, der legede hjemme på gulvtæppet – og betegnelsen er da også Den lille hunds vals i Frankrig, hvorimod den blot hedder Minutvalsen herhjemme, hvilket jo ikke giver ret mange indre billeder.” At bruge underbyggende billedledsagelse legitimerer Jacob med, hvilke udfordringer en musiker egentlig står over for, såfremt publikum skal få det maksimale udbytte af en musikgenre, der både er ordløs og strukturelt væsentligt mere kompliceret end megen populærmusik: ”Der er altså en grænse for hvordan en pianist kan fortolke – skal han så sidde og skære hoveder, eller skal han tage noget sjovt tøj på for at publikum fanger pointen? Selvom Hundevalsen i sit udgangspunkt er tænkt humoristisk, kan man jo ikke bare spille den og så forvente at folk griner!”

Foruden det formidlingsmæssige, er, som før antydet, humor den anden meget væsentlige faktor i Jacobs musikalske shows: ”Netop Hundevalsen er jo indbegrebet af alt, hvad jeg laver – den er omdrejningspunkt for, at både børn og voksne kan have det sjovt til en koncert og få noget med hjem. Hvis musikken har humor, vil jeg gerne vise det, og hvorfor må man egentlig ikke grine til en klassisk koncert?” Understregelse af humor er imidlertid langt fra den eneste mulige pointe i forbindelse med det, der sker på lærredet. En dybere forståelse af musikkens mere strukturelle karakter – hvordan den er ”skruet sammen” – er også noget, der med fordel kan vises ved hjælp af en ledsagende billedflade.

Visualisering: Mozartkugler Det andet af to eksempler på visuel ledsagelse til klingende musik, som i dette tilfælde er 1. satsen af Mozarts Symfoni nr. 40 i G-mol (K. 550), er af en noget anden beskaffenhed end det foregående eksempel, for her er der nemlig tale om

3D-computer-animationer i stedet for, som før, en egentlig filmsekvens. ”Handlingen” er imidlertid stadig delvis forankret i den virkelige verden, idet man følger seks blå glaskugler på deres færd rundt i et virtuelt univers, hvor de både transporteres på jernbane-tipvogne, triller ned ad slisker og lignende, og timingen i disse ”sceneskift” er nøje afstemt, så de understreger hvad der sker i musikken – med andre ord arbejder billede og lyd altså hele tiden med hinanden her. Disse animationer, som både har krævet fantasi, kreativitet og ikke mindst vedholdenhed og tålmodighed, er Jacobs eget værk, og udover at han har fået tilfredsstillet sin egen personlige skabertrang, mener han også at animationerne har deres berettigelse i forhold til formidling af musikkens indhold - ikke mindst i forbindelse med denne aldersmæssige målgruppe: ”Jeg tror ikke, at symfonisk musik er for abstrakt for børn – musikformidling kan godt foregå på et underbevidst plan, bare det er sjovt at se på.” Denne formodning underbygges af en oplevelse, han på et tidspunkt havde med en pige, der havde overværet én af skolekoncerterne. På det sted i symfonisatsen, hvor glaskuglerne skifter farve fra blå til rød og der dukker skyer op på himlen, syntes hun nemlig, ”at det var lidt sørgeligt” – hvilket nøje stemmer overens med, at det harmoniske grundlag på netop dette sted skifter fra dur tilbage til mol.

En sådan oplevelse bekræfter naturligvis på bedste vis Jacob i, at der er en mission med hans visuelle virkemidler, der rækker ud over hans egen interesse for fænomenet – for som han selv formulerer hele formidlings-problematikken vedrørende klassisk musik: ”Hvordan skal man anskueliggøre over for mennesker, der aldrig har hørt for eksempel en wienerklassisk symfoni, hvad det handler om, eller hvad det i det hele taget er for noget – hvad skal man hænge musikken op på, hvis man ikke har nogen referencer? Der viser jeg så noget på lærredet, der udelukkende baserer sig på musikalsk formanalyse; altså på ’musikkens arkitektur’, og dermed en beskrivelse af hvordan delelementerne hænger sammen i forhold til hinanden.

Og selvfølgelig er det også blevet et humoristisk univers, på den måde, for de der glaskugler er jo også lidt sjove at se på…og der er jo ingen grund til at gøre det mere alvorligt, end det er,” siger Jacob og ler højlydt.

Den allestedsnærværende fare, der er forbundet ved at kombinere musik med eksplicitte billeder i stedet for at lade publikum danne deres egne ”indre billeder”, tager han ret let på i denne sammenhæng, da han synes at de formidlingsmæssige fordele ved det visuelle supplement er større end den potentielle fare for at frarøve publikum deres egne billeder, hvilket han udtrykker således: ”Hvis man filmatiserer en bog, må folk jo lade være med at gå ind og se den film, hvis de gerne vil bevare deres eget univers.” Forestillingen er, med andre ord, ikke for ”musikalske puritanere” men derimod for et publikum – små som store - der gerne vil udfordres via flere sanser end blot hørelsen.

Levende Musik i Skolen Rent praktisk varetages skolekoncerterne dels af Sjællands Symfoniorkesters ”Musik på Tværs”-koncerter og, ikke mindst, af den landsdækkende organisation Levende Musik i Skolen (LMS), der har hjemsted i Århus, og som har en bred vifte af musikalske tilbud til danske skoler. LMS har været en rigtig god samarbejdspartner i forbindelse med at komme i gang med skolekoncerterne, fortæller Jacob, da de foruden at formidle selve kontakten til skolerne også varetager at lave et formog layoutmæssigt standardiseret undervisningsmateriale, så klasserne som udgangspunkt er forberedt inden skolekoncerterne. Dette forarbejde er ikke mindst vigtigt i forbindelse med et musikalsk program som Jacob Nielsens, da børnene typisk aldrig har været til sådan en type koncert før med en klassisk pianist, så det er i forvejen lidt eksotisk for mange af dem. Selve lovgivningen på området siger, at alle børn hvert år skal opleve mindst én koncert med levende, professionel musik på deres skole, at hvert barn har krav på mindst én skolekoncert hvert år – og at der således skal være en konto, hvor der er afsat midler til sådanne begivenheder, kan man jo kun glæde sig over, i en tid hvor skolerne jo ellers generelt skal spænde den økonomiske livrem ganske betragteligt ind.

Yderligere info: www.jacobnielsen.dk www.symfonien.dk www.lms.dk

basunen • december 2007

33

Nyhedsinformation fra DKL Af Niels Chr. Hansen - formand for DKL KonsAid – Musikkens Dag 2008 såkaldte aftagerpaneler (ét for hvert konservaDKL er allerede nu i fuld gang med at plantorium). Det er naturligvis DKL’s hensigt at komlægge den næste Musikkens Dag. Den finder munikere med disse paneler i de tilfælde, hvor sted torsdag den 10. april 2008 og får denne det vil være til gavn for de studerende. gang en humanitær vinkel – og dermed tilnavnet KonsAid! Ideen med KonsAid er at yde en humanitær, musikalsk hjælp til mennesker, der ikke har samme privilegerede muligheder som danske konservatoriestuderende. Vi tager simpelthen ud og spiller koncerter overalt i de fem konservatoriebyer for at tjene penge til en pulje, som Dansk Røde Kors har lovet at administrere. Overskuddet går ubeskåret til musikundervisning, musikinstrumenter o.l. i forbindelse med Røde Kors-projekter for børn og unge i den 3. verden.

Dansk Musiker Forbund har allerede støttet os med 200.000 kr., og vi har søgt flere endnu. Desuden etableres der samarbejde med Roskilde Festival. DKL har igen ansat Ricco Kjær som landskoordinator.

Ny udsigt fra Det Jyske Musikkonservatorium Musikkens Dag er de konservatoriestuderendes mulighed for at gøre musikken synlig.

Det er således også de studerendes ansvar Hvorfor må vi ikke engagere os!? at deltage i planlægningen af KonsAid samt at Det er DKL’s klare holdning, at de studerende levere musikken på selve dagen. En forudsætsom minimum skal inddrages på lige fod med ning for dette er, at der dannes taskforces på lærerne på konservatorierne, og hermed også alle konservatorier, så der er tid til planlægnintage del i såvel bedømmelsesudvalg som angen. sættelsesudvalg i forbindelse med rektoransætTag derfor kontakt til din lokale taskforce og vær telser på konservatorierne. Desuden opfordrer med til at gøre begivenheden til en mindeværDKL ministeriet til at inddrage de studerende i dig succes! diverse ad hoc-udvalg, som behandler forhold med relevans for musikkonservatorierne. Kort Positivt møde med Uddannelsesrådet sagt mener DKL, at studenterinddragelse fører DKL havde d. 8. oktober et positivt møde med til større engagement fra de studerendes side i Uddannelsesrådet for musikkonservatorierne. vores fælles uddannelse. Dette betragter vi som På dagsordenen var følgende to hovedpunkter: en fordel for alle parter, og det er netop grunden til, at studenterindflydelsen er et af DKL’s klare ’De studerende skal tages med på råd’ og fokuspunkter for dette studieår. ’Konservatorierne skal være udadvendte’.

Faglighed eller ministervælde?

Efter nytår erstattes Uddannelsesrådene af Kulturministeriet har for nylig foreslået, at rektor for fremtiden selv skal vælge sin prorektor frem for - som hidtil - at lade vedkommende vælges af medarbejdere og studerende i K-rådet.

Forslaget er blot endnu et eksempel på, at man fjerner stadig mere indflydelse fra de kollegiale organer og overgiver beslutningskraften til ministeriet eller til den ledelse, som ministeriet selv har udpeget. Dette svækker den faglige repræsentation og ledelsens legitimitet på musikkonservatorierne. Indgrebene i det kollegiale demokrati fører kort sagt til, at konservatorierne samlet set står svagere end de øvrige kunstneriske uddannelser, hvad angår medarbejder- og studenterindflydelse.

Disse bekymringer har DKL udtrykt i vores høringssvar til Kulturministeriet. Dette kan læses ved at følge dette link til DKL’s hjemmeside!

Næstformand Jacob Holtze

34

basunen • december 2007

DKL’s næstformand genvalgt DKL’s næstformand gennem det sidste år, Jakob Holtze, blev genvalgt på DKL-mødet i København lørdag d. 15. september. Jakob er selv klassisk sangstuderende på DKDM. DJM i splinternye lokaler DJM er flyttet ind i de nye, flotte lokaler i tilbygningen til Musikhuset Århus.

Som en positiv ting kan nævnes, at hele konservatoriet nu er samlet på én fælles adresse, at der nu er tilstrækkelige øvefaciliteter, splinternye koncertfaciliteter og en tagterrasse med udsigt over midtbyen!

Desuden glæder de studerende sig til de fremtidige synergier, der forhåbentlig vil opstå mellem DJM, Århus Symfoniorkester, Musikhusets optrædende kunstnere, Børneteatret Filuren og Den Jyske Opera.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe var gæst ved indvielsen af det nye konservatorium torsdag d. 8. november.

DKL synger med på Sangens År 2008 DKL har indgået samarbejde med Sangens År 2008, der i det kommende år sætter fokus på sangen herhjemme og gør den til en naturlig del af danskernes hverdag.

Sangens År 2008 er oprettet på initiativ af Michael Bojesen, en af landets førende korledere og chefdirigent for DR Radiopigekoret. Projektet er blevet til i samarbejde med og med støtte fra bl.a.. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og DR. Sangens År 2008 vil fungere som en paraplyorganisation, der udvikler, formidler og markedsfører alle initiativer, som omhandler sang i 2008.

DKL opfordrer alle konservatoriestuderende til at henvende sig til DKL med gode idéer til, hvordan de konservatoriestuderende bedst kan komme til at ’synge med’ på Sangens År 2008.

Læs mere om projektet på http://www.sangensaar.dk.

DKL spiller fortsat Dansk!

Er du mon en af de mange danske musikere, der var ude at spille dansk torsdag d. 25. oktober? Da havde KODA og en række danske musikorganisationer nemlig indbudt landets musikere til den årlige Spil Dansk Dagen.

Vidste du, at DKL som medlem af støttegruppen hvert år er med til at arrangere Spil Dansk Dagen? Ved at engagere dig i landsrådet kan DU faktisk også komme til at sætte dit helt eget præg på, hvordan fremtidens Spil Dansk Dage kommer til at forløbe. Tag kontakt til dit landsråd og hør mere, hvis det er noget for dig!

Mange musikalske hilsner på vegne af DKL Niels Chr. Hansen - Formand for DKL

basunen • december 2007

35

36

basunen • december 2007