JSQ ved Expo som jeg forstår det, er der grundlæggende to typer restauranter, værtshuse hvor man bestiller øl og får serveret mad til og restauranter hvor man bestiller mad og får serveret øl til. En glimrende ordning! Denne aften var vi på den første type. Idéen er, at der står en kok og laver mad i en lind strøm, tjeneren vimser så rundt og fordeler maden efter godkendelse fra kunderne…”kunne I have lyst til lidt rå hval?” osv. FANTASTISK!! Mandag d. 18. april Efter en hviledag, skulle vi på farten igen. Denne gang gjaldt det Gallamiddagen for den danske delegation, anført af HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary, samt repræsentanter fra den japanske kejserfamilie, Bendt Bendtsen og maaaaaange flere. Det hele fandt sted i Hyatt Hotel. Det var i den forbindelse, vi lærte at man kun undtagelsesvist bruger gadenavne i Japan – og at der findes adskillige Hyatt-hoteller. Vi havde ikke fået oplyst nærmere beskrivelse, så det var lidt af et mirakel at vi til sidst fandt stedet – og sikke et sted! Super luksus, med et hav af tjenere. Vores tjener stod således hele dagen et par meter fra vores lokale og sprang til for at opfylde vore ønsker. Selv på herretoilettet boede der en dame i et lille kosteskab, som hun så vidt vi kunne regne ud, sprang ud af hver gang der var ledigt og gjorde rent, så selv Mr. Proper ville blegne. De fine forhold var selvfølgelig sjovt at opleve, alligevel var det ganske behageligt at vende hjem til vores (betragteligt) mere ydmyge hotel, efter en festlig optræden for det imponerende selskab.
Tirsdag d. 19. april Dagen efter skiftede scenen igen. Denne gang skulle vi besøge Tokyo College of Music. Vi var inviteret til en kombineret optræden; først en clinic for kompositionsklassen, hvor vi med levende eksempler, gennemgik saxofonens mange mere eller mindre udsædvanlige klangmuligheder og deres notationer. Vores publikum var en meget opmærksom forsamling, der også rummede skolens
Aya, JSQ og Noriko Hisada saxofonelever og andre med særlig interesse for ny musik(!). Bagefter spillede vi så et program med de danske værker vi havde med samt Noriko Hisadas kvintet. Det var en utrolig spændende måde, at få kontakt til det japanske ny-musik-miljø og meget positivt at mærke den store åbenhed og interesse fra både elever og lærer (hvoraf flere kom til vores koncert i Tokyo senere på ugen). Vi modtog en stående invitation fra skolens rektor, om at komme igen – en invitation vi vil gøre meget for at efterkomme. Onsdag d. 20. april ”Danmarksdagen” ved verdensudstillingen i Aichi uden for Nagoya…man havde fjernet et bjerg for at få plads. Ikke alene var det dagen for dansk kultur og handelsfremstød, turistforeningen havde på uforklarlig vis også lanceret dansk sommervejr: Det stod ned i lårtykke stråler, regnen piskede simpelthen ned fra morgen til aften. Derfor var vi også lidt forbløffede da det viste sig, at man forventede at vi skulle spille på en lille udendørs scene <suk>. Det lykkedes os
at finde et mere egnet halvtag, og det var ganske rørende som det japanske publikum stillede op under paraplyer for at høre vores optræden. Senere på dagen optrådte vi ved den officielle del af dagen i den Nordiske Pavillon – denne gang under knastørre forhold (også akustisk). Det var fascinerende at se, hvordan vores stolte nation markedsfører sig selv. Ikke mindst på det kulinariske; ved side af det righoldige japanske fiskebord, var der danske specialiteter, som f.eks. hotdog skåret over i mundrette størrelser. Jo, vi har en stolt madtradition. Fredag d. 22. april Efter en fridag, hvor vi bl.a. havde fornøjelse af at høre Bach Collegium Japan under ledelse af Masaaki Suzuki, ventede nu turens sidste koncert. Japansk Selmer havde inviteret os til at spille i deres koncertsal(!). Det var fornøjeligt, at kunne ’nørde’ i den store stil, betjent af personale med en beredvillighed i særklasse. Claus underviste interesserede konservatorieelever, mens vi andre hyggede os med mundstykke, guldhalse og alle de andre virkelig interessante ting her i livet. Aftenens koncert var en stor fornøjelse. Publikum var en blanding af saxofonister og så adskillige tidligere publikummer fra turnéen. Det var vanskeligere at forestille sig en bedre afslutning på turen. Hjemme igen Hjemme igen lider vore familier under rå fisk, kortkornede ris der klistrer, sake og en evig fablen om at besøge Japan igen. Japanernes åbenhed, og ikke mindst deres indsigt i vores kultur var forbløffende. Det slog os ved flere lejligheder, at de japanske unge udover at være særdeles fortrolige med deres egen baggrund, var væsentlig bedre hjemme i vores kulturelle tradition end de fleste danske. En fascinerende oplevelse – også lidt skræmmende.
JSQ ved Tokyo College of Music
basunen • juni 2005
25