Basunen 2016 nr. 4

Page 1

29. ürgang - dec. 2016 • basunen

1


2

basunen • dec. 2016 - 29. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Møllevangskolens Blæserband Foto: www.mbn-foto.dk

Et godt tilbud i det nye år Vind en bærbar pladespiller The White DominoesSkattemøde Musik i skolen Julestue Ungeudvalget CD-udgivelser Siden sidst Portræt af en ’sideman’ waves&u - Networking Gearkassen Aarhus Calling Tape - nyt spillested Temaaften Blue Sun møder Jimi Hendrix Stræk, bøj, syyyyng... Doktortjek på din pladespiller Tinnitus og lydhealing Honorarstøtte Waldepris Temaaften på Låsby Kro Senior julefrokost

04 05 06 08 11 12 14 16 18 20 21 22 24 25 26 28 29 31 32 33 34 35

06 18 22

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. februar 2017. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE The Boy That Got Away

29. årgang - dec. 2016 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk

DMF-Herning

Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

Et utroligt godt tilbud i det nye år Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

Vi har i det nye år i januar og februar måned et medlemstilbud om lydhealing og behandling af tinnitus. Mange vil sikkert finde det spændende, og andre vil angiveligt mene, at det er helt ude i hampen alt efter temperament og livsreferencer. Fakta er, at der ikke er megen behandlingsmulighed for tinnituslidende musikere inden for det konventionelle og traditionelle behandlingssystem. Vores tinnitusplagede medlemmer står derfor ofte alene med deres gener. Vi prøver at kaste dette tinnitus- og lydhealingskursus i spil til de mange, som hver dag lever med tinnitus som en konstant larm i deres bevidsthed. Samtidig forsøger vi at give deltagerne de redskaber, som gør, de evt. selv kan behandle og om ikke andre så sig selv. Efter at have været i kontakt med healermiljøet i Aarhus og omegn er jeg blevet bekendt med en alternativ mulighed. Githa Ben-David uddanner hvert andet år ca. 30 – 40 lydhealere fra sin lydhealinguddannelse. Githa har igennem de sidste 20 år været en af pionererne på området og har i den sammenhæng udgivet tre roste bøger om emnet. Hun er dygtig og har igennem sine erfaring og sin behandlinger dokumenteret rigtig fornemme resultater. Githa har aldrig forsaget muligheden for at gøre opmærksom på lydhealingen som en væsentlig mulighed. Det har betydet en vis bevågenhed af såvel den negative som den positive karakter. Men uagtet det faktum at mennesker gerne vil latterliggøre folk, der arbejder med alternative energier, så har hun troligt fortsat sin forskning og udvikling af sin uddannelse, fordi hun for mange år siden fandt ud af, at den virkede, og det havde værdifuld indflydelse på mennesker. Der er masser af vidnesbyrd. Et vidnesbyrd, som en del sikkert har set på TV2 kanalen, handlede om en brandmand, der havde lidt af tinnitus i mange år. Ham helbredte hun på TV. Jytte Johansen, der er med som behandler på forløbet, er selv uddannet hos Githa og har nu i godt to år lydhealet diverse plagede

mennesker. Hun har ligesom Githa også fine resultater med sin lydhealing. I Basunen – nr. 4/2015 var der en artikel om Jytte under overskriften ”Sanger, lydhealing og tinnitus”, hvor jeg bl.a. snakkede med to af de plagede klienter, som hun havde hjulpet. Det var ret rørende at høre to ældre herrer lette deres hjerter, fordi de havde været alvorligt medtaget af tinnitus, men nu havde fået deres liv tilbage. Det var smukt at opleve den glæde og taknemmelighed. Nu giver vi ikke nogle garantier for, at de musikere, der deltager, slipper af med deres tinnitus. For det kan vi ikke garantere. Det er ikke altid, man kan fjerne en tinnitus 100 procent. Nogle gange kan man bedre folks lidelser. Mange oplever en markant bedring, som gør, de kan leve med lidelsen. Mange er invalideret af problemet, og de allerværst medtagede er selvmordsplagede. Derfor er det et seriøst problem, som skal tages alvorligt. Kan DMF hjælpe med at fremme behandlingen og vores plagede medlemmer, ja så synes vi, at vi gør noget vigtigt og godt. Vores faglige medarbejder, Lars Knudsen, der selv har lidt af tinnitus siden sin ungdom, fik en behandling af Jytte og Githa den dag, vi aftalte det kommende forløb. Han har siden været fri for larmen i hovedet. Så det er det vidnesbyrd, der har været tættest på os i afdelingen. Jeg vil derfor opfordre jer, der har tinnitus eller kender en tinnitusplaget kollega om at gøre vedkommende opmærksom på det kommende forløb. I kan se nærmere inde i Basunen, hvor annoncen er trykt. Samtidig laver vi den specielle garanti i det her tilfælde, at skulle man tilmelde sig og efter deltagelse i de syv sessions ikke har fået bedring af lidelsen tinnitus, så betaler vi jeres 700 kroner tilbage. Så bliver det ikke meget bedre, og dermed burde alle undskyldninger være ryddet af vejen for ikke at deltage. Jeg vil samtidig gerne benytte mig af lejligheden og ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år.


29. ürgang - dec. 2016 • basunen

5


Af Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Jesper Bergmann.

”Der var ingen i bandet som kunne spille. Helt ærligt, det lød godt nok ikke særlig godt, da vi spillede vores første koncerter, helt i starten”. Sådan tænker Aarhus bandet, The White Dominos, tilbage på opstarten for fire år siden – men meget er sket efterfølgende. Det gode gammeldags lange seje træk, hvor rockmusik bliver skrevet ved utallige timer i øvelokalet. Musikere bliver hærdet af kilometerne på landevejen. Og bands spilles sammen af masser af optrædener på alle de store og små scener, man overhovedet kan komme til. Det har vi en række fine, jyske eksempler på - bands som The Blue Van, Go Go Berlin, Velvet Volume og i den dur. Og det ulmer stadig i vækstlaget. The White Dominos er et af de nye talentfulde bands, der på samme måde skaber sig selv og presser på nedefra for at komme frem og udleve rockambitionerne. Helt fra bunden Guitarist Daniel Potts søgte i 2012 rundt på Aage Jensen/4Sounds web forum, hvor han fandt sammen med trommeslager Mads Beck og tidl. bassist Casper Dølby,om at lave et band alá Wolfmother,

Black Keys, Rival Sons. De havde en ide om en vokalist/guitarist med en lys stemme, der kunne skrige på den fede måde. ”Hvis vi havde haft nogle super gode til audition inden Jonas Sharpe kom ud i øveren, så var det slet ikke sikkert han havde fået lov at komme med”, griner Daniel. Jonas fortsætter: ”Jeg skulle synge et The Blue Van nummer, og det lød sikkert helt vildt dårligt, men jeg imponerede dem. For der var ingen i det band, der kunne spille sammen på det tidspunkt. Jeg er faktisk ret glad for, at vi alle skulle lære at spille sammen helt fra bunden”. Gør-det-selv Gutterne fik i løbet af 2012 skrevet en håndfuld sange, spillet nogle opvarmningsjobs og i 2013 indspillet deres første 3-track Ep på old school manér. Live optagelser direkte ind på spolebånd, ”for det kunne bare ikke blive rock’ n’ roll og 70’er-agtig nok for os dengang”. Efterfølgende skiftedes Magnus Gaardbo ind

på bassen. ”Vi ville ud og lære at spille og lære af de kontante erfaringer, man får sig fra scenekanten. Vi havde to-tre forsøg med at have bookere på, men der skete først noget, da vi selv tog over. Vi fattede egentlig ikke noget om, hvordan musikbranchen fungerede, og vi har prøvet, hvordan det er at smide penge efter folk, hvor det bare ikke blev til noget. Så vi kastede os ud i det selv og er nu over mere end 200 spillede koncerter med The White Dominos”. Momentum under opbygning The White Dominos har skelet til et andet af byens rock bands, Go Go Berlin, som tog deres udgangspunkt og tilløb til der, hvor de er nu, ved blandt andet at spille sig igennem alt, hvad der kunne opdrives af efterskoler, højskoler osv. rundt om i hele landet. ”Og det er der, vi er nu. Vi er ved at bygge en større og større fanskare op, som de gjorde, og vi mærker, at vi nu begynder at få positiv respons og henvendelser. Vi vil gerne have målgruppen og fanskaren på plads, inden vi udgiver det første album”. Daniel smiler: ”Vi var, sikkert som alle andre nye bands bare klar til at spille på Smukfest og det hele for to år siden. Men vi har lært, at det nok var en god ting, at det ikke skete dengang. Det er rigtig vigtigt for nye bands at være bevidste om at bygge slagplanen og momentum op på den rigtige måde”. Spil aldrig over tid The White Dominos har været med rundt som support for netop Go Go Berlin, på to Danmarksturneer. ”Vi var meget observante, og vi lærte rigtig meget af både bandet og af deres crew og tur manager Tarek August Nielsen. Typer som ham der forklarer tingene sort på hvidt: ”Hvis I spiller over tid, så slår jeg jer ihjel”. Vi gik meget i den tro, at vi var verdens bedste,

6

basunen • dec. 2016 - 29. årgang


The White Dominos Momentum under opbygning

indtil vi fik nogle ting at vide råt for usødet. Som da en lydmand havde optaget vores koncert og bad os gå hjem og lytte lidt på det. Et wake-up call og som at få en spand koldt vand i hovedet. Noget der får os til bare at knokle endnu mere ihærdigt for tingene”. Vigtig visuel kvalitet I 2015 udkom Ep’en ”On to Something”. Fem numre med en, efter deres egne udsagn, lidt mere moderne lyd, og tættere på, hvor de stilmæssigt er i dag. Den blev indspillet i Feedback studiet på Lydhavnen, samt en tilhørende video til nummeret ”Like a Ghost”. Et af bandets trademarks er video’er til musikken af ret høj kvalitet, som det ”femte medlem” Morten ”Lovechild” Kronborg og to af bandets venner, som til dagligt arbejder for M2 Film, står bag. ”Alle kan filme lidt med en iPhone, klippe og lægge det på YouTube. Vi er bevidste om, at det er rigtig vigtigt, at vi brander os på kvalitet i videoerne og det visuelle omkring os. Vi vil gerne fra start løfte det til et professio-

nelt niveau, for der er tonsvis af hjemmegjorte videoer derude, som selv gode bands nemt kan drukne i mængden af”. Gig swapping Herefter tog de bilen og kørte til Ungarn. ”Igennem Facebook blev vi, via en fælles bekendt fra en canadisk radiostation, linket sammen med det ungarske band Ozone Mama, som vi fik et samarbejde op at stå med. ”Gig swapping” er en rigtig god måde at få kontakter og hjælpe hinanden med at sætte koncerter op sammen i forskellige lande. Man bliver et bedre band af at køre over landegrænsen. Det med ikke at have noget frihed til at komme væk fra hinanden, det tester bandet af”. Efterfølgende, samme år, blev det til en Europatour i Italien, Slovenien og Ungarn, og i foråret 2016 koncerter i Tyskland og Spanien. ”Hvis ikke vi var tæt knyttet til hinanden i forvejen, efter hele bandet har boet sammen i en lejlighed i Vestergade, så bliver man det af at ligge i ske og fryse i en bus i Sydeuropa”.

Hypen er i gang I år spillede bandet blandt andet på Gimle’s festival SOUND-TJEK, og efterfølgende på Danmarks Grimmeste Festival og UHØRT-Festivalen i København. Med en stor portrætartikel i Jyllandsposten, ugens ”Kanon” på Karrierekanonen på DR P3, support for Wolfmother, Duné, Band of Skulls og en del omtaler og tilkendegivelser i musikmedierne, er der ved at være en hype omkring The White Dominos, som står ved, hvad der siges om dem – at de har talent for at sluse en god popmelodi ind i en god gedigen omgang rock. Der sker en del for The White Dominos i øjeblikket. Aktuelt står den på efterårstour i Danmark, og numrene forberedes til det kommende debutalbum. ”Vi fokuserer på de mange små succeser, vi har, og det vil bære os frem til muligheden for gennembruddet”, slutter de.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

7


MUSIK I SKOLEN

Vi fortsætter vores artikelserie, hvor vi beskriver nogle af de musikprojekter, som har fundet vej til folkeskolen.

Den lange rejse for at realisere et projekt Af Lars Kiehn. Foto: www.mbn-foto.dk.

Det er ikke alle musikstuderende, der skal en tur til Argentina for at afklare sit kandidatprojekt, men det var den gnist, der satte fart i fløjtenist og AM’er Anja Poulsen. Det var her, hun fik ideen om at skabe et blæseorkester for børn. I dag er ideen realiseret, og hun dirigerer og underviser børnene fra 2- 5 klassetrin i Møllevangsskolens BlæserBand. Det startede med, at Anja tog til Argentina og Paraguay. I det nordlige Argentina arbejdede hun med et børneorkester under El Sistema. Anja havde altid haft et ønske om at komme til Sydamerika, så da hun opdagede, de søgte nogle frivillige konservatorieelever, og da hun samtidig stod til at færdiggøre sin bachelor, var det lige for at søge nye udfordringer på den argentinske pampas. Anja tog af sted i det først halve år af kandidatperioden og arbejdede i et halvt år med et stort børneorkester på 50 børn. Det gjorde det nemmere efterfølgende at definere kandidatprojektet. Hun skulle arbejde med børneorkester, det var indlysende. Det er det, Anja brænder for, foruden hun er ved at uddanne sig til AM’er med orkesterledelse som et af fagene.

Du havde ikke andre overvejelser om at tage helt derover? Hvad med sproget? ”Jeg havde haft spansk to år i gymnasiet og havde stor interesse i det spanske sprog. Efter gymnasiet kom jeg på MGK og måtte koncentrere mig om at spille. Jeg kunne godt se, at der ikke var plads til, at jeg rejste ud et halvt år inden konservatoriet for at dyrke min sproginteresse, for så ville jeg miste et halvt års øvning. Derfor var timingen oplagt på det tidspunkt, hvor jeg startede min kandidatperiode på konservatoriet”. Kom du tæt på El Sistema derovre? ”Både ja og nej. Jeg troede, jeg skulle over at lære noget af dem. Men der hvor jeg var i Nordargentina, var de på sin vis inspireret af El Sistema. Instrumenter var blevet doneret til skolen fra Tyskland –

en fløjte, en klarinet her og en violin der. Og så en, to, tre spil og alle sammen på samme tid med de beskedne forudsætninger, de nu havde. Der var ikke nogen musiklærer, men derimod var det skoleinspektøren, der dirigerede, fordi han var øverst i hierarkiet, og fordi han kunne spille en smule trompet. Super dygtig mand og det var hans ide, men ikke nogen særlig dygtig dirigent eller musiker. I El Sistema arbejder man 50/50 med sociale kompetencer og musik. Det gjorde man også her, hvor man bl.a. arbejder med det, man har, og alle bidrager bedst muligt. På den måde var det inspireret af El Sistema.” Identitet ”Børnene er ikke i skole hver dag, fordi forældrene ikke prioriterer det. Skolen ligger langt ude på landet, så det var en faktor, som Anja også fik med, fordi det også spillede en væsentlig rolle i sammenhængen. Man prøver at give børnene en interesse at gå op i, det havde de ellers ikke udover at børnene identificerer sig med de instrumenter, de spillede på. Man kaldte sig glædelig violinist, hvis det var det instrument, man benyttede, selvom man kun kunne to toner på violinen. Børn ude på pampaen er fattige, og helt derude hvor børn går i det samme tøj hver dag, har man ikke computere. De har dog en mobiltelefon, men de har ingen drømme om uddannelse, for det ved de ikke, hvad er. ” Var undervisning med orkesteret frivilligt, og havde børnene et ønske om at spille? ”Det var bare, det man gjorde. Næsten alle børn gik til det, for der var ikke andre tilbud. Det eneste, de havde at lege

8

basunen • dec. 2016 - 29. årgang


med på skolen, var en bold og et gammelt, skramlet, udtjent bilvrag, der holdt uden for skolen. Vi er i Chaco-provinsen, hvilket er 30 timers buskørsel fra Buenos Aires, så man er langt væk fra alting. Tre timer fra den nærmeste storby”. Så kom du tilbage til Danmark med kufferten fuld af erfaringen fra en udørken i Argentina og skulle lave et eksamensprojekt? ”Det var en stor omvæltning, og derfor havde jeg ikke en færdigudviklet ide. Foruden der var mange ting, der skulle falde på plads efter et halvt år i udlandet. I mellemtiden mødte jeg tvillingerne Re-

hvornår jeg mødte ham første gang, Men det er jo Bruno, der står som skaber af El Sistema Europe, foruden han er idemand bag en masse projekter i Europa og Guatemala, hvor han stammer fra. Han har også kontakt til Rebecca og Gabriella”. Det ligner meget samme udgangspunkt som du, Gabriella og Rebecca har. Det er næsten en parallel historie, I har kørende ? ”Vi snakkede også meget i starten om, at vi skulle lave et fællesprojekt, eller om vi skulle have hvert vores”.

Anja besluttede at starte sit eget projekt, da det gav mest mening. Via . Det var vigtigt, at børnene skulle spille skolelederen på Hasle Skole kom noget sammen den første dag de fik hun i dialog med instrumenterne i hånden. Derfor lærte jeg Møllesvangsskolens leder. Han var dem en blæser-blues på bare to toner. klar til at etablere becca og Gabriella de Carvalho e Silva et musikprojekt på skolen og ville gerne Fuglsig, der havde gang i et strygerproindgå i et samarbejde. Det faktum, at jekt på Hasle skole og netop inspireret af Møllevangskolen og Hasle skole ligger El Sistema og med den ånd og tilgang, forholdsvis tæt på hinanden, gør, at de to jeg søgte. Derfra tog det fart. For jeg orkestre også kan samarbejde. fandt inspiration i mine snakke med de to, foruden det bekræftede mig i, at jeg ”Lars-Ole lovede, at han ville låne mig ikke var alene med den tilgang til orkeinstrumenter i et vist omfang. Han kunne sterundervisning”. ikke klare de store og tunge instrumenter. Jeg kontaktede derfor PostorkeMere støtte steret, som jeg havde spillet med. Der Anja kontaktede Aarhus Musikskole og kunne jeg låne to Euphoniumer og et Lars-Ole Vestergaard, der var åben overhorn”. for ideen. Han ville godt støtte projektet. Via det møde med ham kom hun ind i El Lærer-team Sistema Europe. Derefter skulle der skaffes et lærerteam. Anja henvendte sig til nogle af delta”Lars-Ole inviterede mig med til Milano, gerne fra Milanoturen. Det var nogle hvor jeg deltog i møder, foruden jeg interesserede, som selv havde mærket spillede med ungdomsorkesteret og blev begejstringen. En ting er at være en god en del af fællesskabet dér”, fortæller musiker, men det er begejstringen og Anja og fortsætter: ”Inden da havde jeg den investerede energi, der er vigtig. Så mødt Bruno Campo. Jeg kan ikke huske, projektet fik hurtig et lærerteam af kon-

servatorieelever med den rette tilgang til projektet. Nu skulle I bare have fat i børnene? ”Vi lavede en præsentationskoncert på skolen lige før jul. Vi var seks musikere, der tog derud og spillede en halv times koncert. Vi spillede et medley af Frozen, noget filmmusik fra Starwars. Efterfølgende præsenterede vi instrumenterne. Det var en stor succes, hvor vi spillede for 3. og 4. klasserne. Bag efter koncerten kunne børnene prøve instrumenterne”. Hvad gør man, når man kun har 10 instrumenter? ”Første gang vi mødtes, dukkede der 30 børn op. Jeg sang med dem og startede med noget, der ligner et instrument – nemlig kazooen (red: Freddy Fræk fløjte). Efter to uger med Kazoo spillede vi en minikoncert for forældrene, hvor vi spillede noget af det repertoire, vi ville bruge til blæseorkesteret. Tiden med

FAKTABOKS Anja arbejder også på: Ikast/Brande musikskole JAO. (Jysk akademisk orkester) Up-Beat MusikUnik på Tovshøjskolen – Aarhus Musikskoles El Sistema projekt. Freelance fløjtenist Synger i kvartetten Classic Race Sisters (Jazz a capella)

29. årgang - dec. 2016 • basunen

9

>


MUSIK I SKOLEN kazooen gjorde, at vi fik skilt nogle af børnene fra og endte med 10 – 12 børn, som reelt ville spille. Det var også stort set det antal elever, vi havde instrumenter til. Vi fordelte instrumenter efter børnenes ønsker og prioritering”. Nu lyder det normalt ikke godt, når 10 – 12 nybegyndere skal spille sammen? ”Det var vigtigt, at børnene skulle spille noget sammen, den første dag de fik instrumenterne i hånden, Derfor lærte jeg dem en blæser-blues på bare to toner”. Det fangede børnene. Det har dog været en længere og svær proces at få bygget undervisningen op. Der undervises kun i grupper, og det er dér, lærergruppen kommer ind i billedet. I starten af projektet var vi fem lærere til at undervise, og dér løfter det hele sig rigtig meget mere, end når der er to lærere, der underviser. ”Vi er nu endt i at have tre faste lærere tilknyttet orkesteret, som får løn for at komme og undervise. Derved har vi mulighed for at udvikle elevernes færdigheder og kunnen”. Hvor mange børn er der p.t. i orkesteret? ”Vi er 18 børn lige nu. Vi har efter sommerferien åbnet op, så vi tager børn fra 2. til 5. klasse. Vi har lige taget ni nye med. Det er også en udfordring. Hvordan får man de helt nye integreret i orkesteret sammen med dem, der har spillet nogen tid?” Hvor meget undervises der, og er det en del af undervisningen i skolen og på skoleskemaet? ”Lige nu spiller vi en time om tirsdagen og to timer om torsdagen. Vi håber, vi efter jul kan komme op på fire timer igen. Det er frivillig fritidsaktivitet at spille med orkesteret, ligesom hvis børnene gik til sport”. Kunne du ikke få det lagt ind i undervisningen, så det blev skemalagt. Eleverne skal jo have kreative fag på skemaet? ”Tja, det er frivilligt nu. Det er ikke alle børn, der vil spille. Jeg vil kun arbejde med de børn, der har en interesse og en vilje til at lære det. Skal jeg til at tage hele klasser, så får jeg også de elever, der ikke har en tone i livet, og som heller ikke er interesserede. Det går ikke”.

10

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

El Sistema bygger også på frivillighed. Dog kræves streng mødedisciplin, og at man er loyal og en god kammerat over for gruppen og holdet. Har børnene energi nok til musikundervisningen? ”Det svinger lidt. Det kan tydeligt mærkes, at børnene har lange skoledage. Men det er også en evne, man skal opbygge, og en disciplin der skal fremelskes”. Orkesteret har allerede spillet en del koncerter med de forskellige besætninger på skolen og på godsbanen og andre steder. Bl.a. lavede de et samarbejdsprojekt med Hasle Skoles strygerorkester. Orkesteret lyder rimeligt forholdene taget i betragtning. ”Jeg bestemte, at en del af mit eksamensprojekt skulle være at lære dem at spille Te Deum i G-dur. Efterfølgende var de med i lille sal, hvor de spillede med Aarhus Symfoniorkesteret. Ikke at jeg er sikker på, at de spillede med på det hele. Som en af de mest fremmelige en ung pige der spiller klarinet i orkesteret, sagde: Det lyder helt symfoniorkesteragtigt. Meget morsomt. Bagefter koncerten med symfoniorkestret spillede de et kvarters minikoncert. Det klarede de efter 3-4 måneders øvning, og det lød helt tilforladeligt”. Fremtidens muligheder Anja føler, hun har fået etableret orkesteret, og feedbacken er god. Orkesteret har nu 18 spillende børn fordelt på tværfløjte, klarinet, trompet, trombone og

euphonium. Hun håber at lave et projekt med Bruno Campo i april, og at der til næste år ved samme tid vil være 25 børn i orkesteret. Hun håber, børnene næste år er så langt fremme i deres musikalske udvikling, at de kan spille små klassiske stykker. Visionerne og ambitionerne lever i Anja.


29. ürgang - dec. 2016 • basunen

11


Klumme af Ungeudvalget

I Aarhus er der ikke langt fra Af Maria Dybbroe - medl. DMF-Aarhus Ungeudvalg

Møde i DMFs Aarhus ungeudvalg Kulturby 2017 skal promovere Aarhus, som et sted hvor kulturen og kunsten lever og udvikler sig. I byen findes der et helt specielt miljø for kunstnere, som hele tiden er med til at uddanne nye kunstnere. Det er noget særligt at være musiker i og fra Aarhus, og måske skal musikere være bedre til sige netop det højt, når vi skal ud og sælge os selv? Nogen siger, at man kan tale om en ny Aarhus-lyd? Men uden tvivl kan man i hvert fald tale om en Aarhus-energi. Det er formentlig den, der har fået de mange succesfulde bands, der blomstrer op i disse år, til bare at klø på og gøre det selv. Kulturlivet her i byen er i høj grad afhængig af og skabes af de musikere, der bor her.

Denne Klumme er et indlæg af DMF Aarhus’ ungeudvalg. I løbet af 20162017 foretager vi et feltarbejde, som skal undersøge hvad der er vigtigt for unge musikere i Aarhus. Helt konkret inviterer vi grupper af unge musikere fra forskellige miljøer, uddannelsesinstitutioner og aldersgrupper til middage med samtale og debat om det, de har på hjerte. Derefter skrives et indlæg med temaerne fra aftenen. Iværksætteri Byens kulturliv lever af entreprenante iværksættere, og selvom man kan frygte at alle kulturpengene fyres af i 2017, så har kommunen indtil nu set potentialet i det kulturelle iværksætteri og har derfor masser af puljer, man kan søge, hvis man har den gode idé. I forhold til hovedstaden er der i Aarhus færre ansøgere til puljerne. Det er i høj grad de musikere, der bor i byen, der sætter dagsordenen for, hvad der sker. Derfor ændrer og udvikler kulturlivet sig i takt med at nogle flytter til byen, og fra byen. Aarhus ikke metropol Det er dog ikke sikkert, man hver dag i Aarhus kan opsøge en koncert, man gerne vil høre, for i hverdagene er det sværere at få folk ud i byen. For århusianerne, som for mange andre, der ikke lever i en metropol som f.eks. Berlin, skal

Maria Dybbroe

12

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

der også være plads til at se fodbold eller have en aften hjemme efter en lang dag på arbejdet. Der er ikke nok, der vil rystes igennem af en punk-koncert tirsdag aften, gå i trance til en teknofest eller slappe af til en traditionel jazzkoncert, til at det kan betale sig at stable koncerter på benene hver aften inden for alle genrer og kunstarter. Til gengæld opdrager det folk til, at man må skabe noget, hvis der skal ske noget. Når der så er festuge eller SPOT-festival, har man sparet energi sammen til, at man i den uge netop har lyst til at tage ud i byen for at høre musik hver aften. Eller i weekenderne hvor der ofte er festivaler, dukker mange trofast op både af nysgerrighed, og for at støtte op om initiativet. Hvis der, som det skete i sidste måned på Café Smagsløs, åbner en ny jazz-jam, så er der stuvende fuldt af unge mennesker, der vil spille eller bare lytte og føle sig som en del af den kogende musik og det blomstrende miljø Opbakning til nye initiativer Byens spillesteder, udstillingssteder og caféer støtter i høj grad også op om nye initiativer, og det er faktisk lidt særligt for Aarhus. En studerende fra konservatoriet, som både er meget engageret i forskellige bands og i at skabe arrangementer sagde f.eks. på mødet: ”På Tape kan man få den gode idé to uger før, og så er den faktisk mulig at udføre på så kort tid - det var aldrig sket i København! ” Aarhus har en historie af frivillige foreninger, der er drevet af ildsjæle, som har haft store ambitioner og realiseret dem. I


tanke til handling! dag står de unge musikere på skuldrene af denne erfaring, og det er inspirerende! Samtidig er det også specielt, at det netop er foreninger som Sun Ship, der i høj grad har drevet musiktilbuddene. Til deres arrangementer kommer folk, fordi foreningen i sig selv er et kvalitetsstempel, og for at man kan få en ny enestående oplevelse. Sådan er det nu også blevet på Tape, som laver koncerter med musikere fra mange forskellige genrer og miljøer, men på samme tid også har en meget klar profil. Folk ved, at det er musikere, der har startet stedet og driver det sammen med frivillige, og at der derfor ikke tjenes en stor profit. Derfor er det et sted, der i højere grad tager chancer, er kunstnerisk kompromisløst, og både hyrer unge og mere etablerede bands. Man er sikker på at blive udfordret, når man kommer på Tape. Og det lader til, at hvis man én gang har været til tekno-fest på Tape, så kommer man gerne igen for at høre moderne amerikansk folk eller free-jazz. Mange kan lide at have et stamsted, et sted de kender, et sted de hører til. Det er godt tænkt! Spændende steder Da vi på mødet hver især fortæller, hvad der har været den bedste musikalske oplevelse i Aarhus, er der en af os der nævner dengang Festugen første gang afholdt endags-festivalen U-jazz. Pludseligt var det lidt stive og fornemme Atlas blevet forvandlet til et hyggeligt og inviterende rum med

koncerter på gulvet og kasser spredt rundt omkring til de deltagende. I dag findes der mange alternativer til de etablerede spillesteder med andre slags rum, man kan opleve og spille koncerter i. F.eks. nævner en musiker og gymnasieelev til middagsmødet, at Dome of Visions er stedet i Aarhus, hvor han fornyligt havde sin bedste musikalske oplevelse. Domen er netop rykket ind på Pier 1 ved Aarhus Ø. Men derudover findes der også interessante rum i Udstillingsstedet 19C Spanien, i Kunsthallen og på Godsbanen m.fl. Eller du kan gennem Sofar Sounds Aarhus komme til koncerter hjemme hos forskellige værter i deres egen lejlighed. De unge vi snakker med, syntes det er vigtigt at bryde koncertformatet op. Nytænkning af format I denne tidsalder hvor alt er globalt, er det svært at gøre noget nyt og mere interessant end noget, man kan finde på YouTube. Man bliver derfor nødt til at nytænke koncertformatet. Man skal give folk en helhedsoplevelse, så der er noget at komme ud af sofaen for. Det er også den bedste vej til at komme ud over genre-skellene, som især er noget af det, der stadig skal arbejdes på i kulturlivet i Aarhus, mener de unge. Der stilles i den forbindelse flere spørgsmål: Hvordan får man et nyt publikum til at høre sine koncerter? Hvordan kan det blive lettere, at

opdage hvornår og hvor de kulturelle tilbud er, også indenfor miljøer, genrer, uddannelser og kunstarter man ikke normalt opsøger? Her mener de unge især, at uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at lave samarbejder på tværs af kunstarter og studieretninger på eksempelvis konservatoriet. Facebook er i dag det sted, hvor de fleste promoverer deres kulturarrangementer, trækker i den anden retning. Nyhederne og promovering på Facebook rammer ofte et meget snævert segment, og det er mange slet ikke opmærksomme på. På Facebook kan du kun invitere folk du allerede kender, på den måde blander forskellige musikkulturer sig meget lidt, og kulturlivet udvikler sig ikke. Fælleskaber vigtig Det er noget vi som musikere kan lave om på! Især når man er opdraget i Aarhus, hvor man ved at initiativer ikke opstår af sig selv. Byen uddanner os til at tage stilling og handle, det er blot at få den gode idé! Hvis man ikke vil gøre det alene, kan man jo opsøge en af de etablerede foreninger, eller i denne tid hvor musikerkollektiverne skyder op overalt, lave arrangementer, festivaler og oplevelser sammen med sit band eller andre musikere. Det er værd at huske: At fællesskaber er vigtige, og at miljøet i Aarhus kan noget særligt, som vi musikere måske endda kan promovere os på, når vi bevæger os ud af byen!

29. årgang - dec. 2016 • basunen

13


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Sko/Torp: After Hours After Hours er deres første album siden Heartland fra 2010. Trods albumpausen er After Hours ifølge Søren Sko ikke et comeback. For Sko/Torp har aldrig været væk, da de på årlig basis spiller godt 80 koncerter rundt om i Danmark. ”Når man har været på landevejen siden 2005, kommer man på et tidspunkt til et punkt, hvor man har brug for noget ny brænde på bålet. Vi er skabende kunstnere og laver løbende nye malerier – men de skal også udstilles, så folk kan opleve og mærke dem. De nye sange, vi har valgt, hænger smukt sammen med vores tidligere meritter”. After Hours er lyden af de sene aftentimer – de stunder, hvor man for alvor reflekterer – hvor Palle Torps eminente guitarspil og Søren Sko’s sjælfulde vokal maler emotionelle billeder over albummets 10 numre. Mere info: www.skotorp.com Mike Andersen: Devil is Back Mike Andersen har hele seksalbums og en EP udgivelse i bagagen, alle skrevet og produceret af ham selv. På sit nye album har han valgt at løsne sit stramme greb om tøjlerne og har lukket både andre sangskrivere og en producer ind i sit univers. En del er blevet til i Nashville, hvor Mike har skrevet sammen med en række internationale topsangskrivere, bl.a. Heather Bond, som har været med til at skrive ”This Time”, som engelske Joss Stone synger en duet med Mike på. Derudover har Mike for første gang allieret sig med en producer i form af Mads Michelsen. 11 skæringer har fundet vej til albummet, der præsenterer en sammensmeltning af svedig soul, funk

14

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

og blues-rock, en mere rå og udfarende vokal og de fængende melodier, som giver Mike hans egen plads i et ellers traditionsbundet felt. Mere info: www.mikeandersen.com Jens Jefsen: A Secret Sigh Jens Jefsen udgiver via Gateway Music sit 9. instrumentale solo album. 12 originalkompositioner produceret af ham selv, både folk-toner, funky rytmer, straight jazz, fri improvisation og collageagtige lyd universer. Jefsen er kendt for sit lydhøre og lyriske spil, og hans CV fortæller om samspil med koryfæer som Dexter Gordon, Johnny Griffin, Ben Webster, Clark Terry, Dizzy Gillespie samt et hav af danske grupper og musikere op igennem 70’erne og til nu. En række musikere medvirker på det aktuelle album, som har Jefsens genkendelige kontrabas som gennemgående lyd. Medvirkende: Jakob Buchanan, Chr. Gerber, Hans Esbjerg, Jullie Hjetland, Maria Isabel Edlund, Michael Bladt, Morten Lund, Oskar Hougaard Jefsen, Uffe Steen. Mere info: www.jensjefsen.dk CS Nielsen: Jericho Road CS Nielsen har udgivet sit tredje album, Jericho Road. Tolv roots-americana numre skrevet over en længere periode med vokal og akustisk guitar som omdrejningspunkt, mens den endelige plade er produceret af Kim Hyttel i ’Folkes Garage’ i Østbirk: ”Jeg kendte til Kims produktioner for bl.a. Olesen-Olesen, C.V. Jørgensen og Johnny Madsen og var meget begejstret for, hvad han kunne. Han har taget udgangspunkt i den arkitektoniske

karakter i sangene og så at sige udbygget arkitekturen. ”Kims strategi var at holde fast i sangen, som den var (med vokal og guitar), men at forstærke visse harmoniske og rytmiske strukturer og modspille andre. Medvirkende: Kim Hyttel, Jesper Folke, Mikael Elkjær, Martin Frehr Sundahl, Dianna Dønns, Kaspar Vig, Perry Stenbäck. Mere info: www.songcrafter.dk Baumgarter Brødrene: Mer’ Endnu Josef og Jakob Baumgartner udsendte i november under navnet Baumgarter Brødrene albummet Mer’ Endnu, som er dansksprogede popnumre, inspireret af både rock og R&B. Den helt store inspiration kommer fra kærligheden, og det er netop dette emne, der er den røde tråd på det aktuelle album. Med hele 15 sange sætter de nemlig lyd på kærligheden gennem de fire årstider med alle de forskellige farver og temperaturer - lige fra det brandvarme til det iskolde. Brødrene spiller i dag mere end 100 koncerter om året rundt om i hele landet, både sammen og hver for sig. En lang række danske kunstnere bl.a. Rugsted/Kreutzfeldt, Ivan Pedersen, Rock Nalle, The Broken Beats og Michelle Birkballe har således draget nytte af brødrenes unikke sammenspil og skarpe korvokaler. Mere info: www.baumgartnerbrødrene.dk Den Danske Salmeduo: Salmer til folket – Luther salmer i nyt lys Salmer til folket – Luther salmer i nyt lys er en kombineret cd- og bogudgivelse. Cd’en indeholder reformationens musik nyfortolket og arrangeret af Den Danske salmeduo:


saxofonist/klarinettist Christian Vuust og pianist Hans Esbjerg. Duoen nytænker musikken bag salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Bogen, en 72-siders hardback, har perspektiverende tekster om Luther, musikken og kirken af biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle. Mere info: www.dendanskesalmeduo.dk Gliemann/Dürrfeld: Modern Lovesongs For Adult Girls Gliemann/Dürrfeld udspringer af Aarhus baserede Eurobeat, som i 90’erne spillede dark synthpop, og de har også slået deres folder sammen i Det Neodepressionistiske Danseorkester. Vi overlader ordet til de herrer selv: ”Dette er vores ballade-plade... ro på...ned med tempoet Det er pop; det er stort, det er BABY og DoogieBoogieWoogie. Hvorfor Modern Lovesongs.?...fordi det er det det er! Modern?... fordi det er nyt. Lovesongs?... fordi det er et pænt ord. Adult Girls? …fordi...så er alle med. Vi taler om evergreen materiale her! Der er også lige blevet plads til et par andre slagere, som vi fortolker på vores måde. Hjerte rimer på smerte, og det kan vi godt li´. Det er stort men også funky det er naivt, men også dybt alvorligt. Det er enkelt og lige til - men også komplekst og mangesidet. Det er livet!”. Mere info: www.pladekisten.dk The Pocket Players: Throw Your Dog A Bone Nyeste udspil fra bluesbandet The Pocket Players der efterhånden har 4 år på bagen. De beskriver deres musik som”Klassisk Blues uden regler, men med fabelagtige musikere og bunker af energi”. Throw Your Dog a Bone er

selvkomponerede sange om kærlighed, jalousi, alkohol, sex og livslyst. Albummet indeholder også skarpe kommentarer til Danmarks og den vestlige verdens tilstand anno 2016. The Pocket Players lyd er rå og upoleret. Bandet følger en stolt gammel blues tradition, for at stjæle med arme og ben og røre det hele sammen i en gumbo. Resultatet er blues tilsat et stænk syrerock. Et helt unikt og anderledes udtryk end den blues der stammer fra Mississippi-Deltaet, Muddy Waters’ Chicago eller Stevie Ray Vaughans Texas. Medvirkende: Ole Bech, Henrik Poulsen, Søren Poulsen, Palle Hjorth og Marianne Lewandowski. Mere info: www.facebook.com/The-Pocket-Players Jesper Bjarnesen: Swinging Christmas 11 populære juleklassikere som er blevet til ved en række afslappende indspilningssessions, overvejende live i studiet. Sangene på Swinging Christmas blev oprindeligt indspillet i 2001, men optagelserne har vist sig langtidsholdbare og genudgives derfor nu i en remastered udgave med nyt cover. Her er højt musikalsk julehumør og ikke mindst instrumental kvalitet leveret af Jesper Bjarnesen i selskab med Martin Jønsson (piano), Jørgen Nielsen (bas), Kim Nedergaard (piano), Hans Jørgen ”Hanse” Jensen (sax), sangerinde Rikke Mølgård samt de to nu desværre afdøde musikere Verner Worck på trompet og flygelhorn, og Hans Brockstedt på trommer. Mere info: www.bjarnesen.dk

Morten Elbek: Star Eyes Trioen har Morten Elbek, kendt som både altsaxofonist og guitarist i det Århusianske musikmiljø, i front, og han bliver bakket op af trommeslageren Johnnie McCoy og ikke mindst bassisten Jonathan Bremer, som blandt andet er kendt for sit samarbejde med Niels Lan Doky. Mathias Heise gæsteoptræder med kromatisk mundharpe på tre af numrene. Det særlige ved STAR EYES er, at kernen i sounden konsekvent er den spanske guitar. Den giver forlener numrene med antydningen af en latinsk stemning og i den henseende er harpen og guitaren et indlysende match. Alle numrene på pladen hører til blandt jazzverdenens mest kendte standards, bortset fra det knap så kendte titelnummer, STAR EYES, og et enkelt originalt nummer skrevet af Morten Elbek. Katrine Stochholm : Danser Til Radio Katrine Stochholm (Under Byen, Islets of Dust) debuterer som solist med det dansksprogede fuldlænge album, Danser til Radio. Hun får på albummet hjælp af to mænd – 1800-tals digteren Emil Aarestrup som bidrager med tekster, og producer Jonas Tranberg der med sit futuristiske og energifyldte aftryk organisk væver beats og programmeringer ind i værket. Albummet indeholder bl.a. dybe strygerkvartetter, kalimbaoktet, vintage elorgeler, pygmæ-sang, junglerytmer og gæsteoptrædender fra Ida Wenøe samt de tre Lowly musikere Soffie Viemose, Nanna Schannong og Kasper Staub. Danser Til Radio er udkommet på det aarhusianske label, SOPA- Sound Of Perpetual Astonishment. Mere info: www.katrinestochholm.com.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

15


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Ny vicerektor ved Det Jyske Musikkonservatorium

Den 1. oktober tiltrådte Keld Hosbond som ny vicerektor ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus/Aalborg. Hosbond har siden 2006 været leder af internationalisering ved konservatoriet og er tidligere studerende på stedet. Rektor Claus Olesen sagde i forbindelse med udnævnelsen: ”Keld Hosbond har fået jobbet i konkurrence med et dygtigt og kompetent felt. Jeg glæder mig meget til at fortsætte og udvide mit samarbejde med Keld. Vicerektoratet vil komme til at indeholde opgaver, der har med det internationale område at gøre, ligesom det vil komme til at dreje sig om etableringen af varige samarbejder med eksterne partnere”. Keld Hosbond er uddannet cand.scient. pol. fra Aarhus Universitet i 1994 og desuden som rytmisk musiklærer fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2003 med trombone som hovedinstrument. Hosbond har tidligere arbejdet som underviser, planlægningschef og leder af studieadministrationen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har desuden arbejdet som gymnasielærer i musik og samfundsfag og taget supplerende uddannelser i bl.a. fundraising og projektledelse. Som musiker har han bl.a. spillet sammen med Mek Pek Party Band og spillet backing for Cliff Richard, Lisa Ekdahl, Peter AG, Søs Fenger og mange andre. (Foto: Iben West) Seks millioner til Danmarks underholdningsorkester Regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

16

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

parti har offentliggjort, at man afsætter en særbevilling på finansloven for 2017 til Danmarks Underholdningsorkester. ”Det er utroligt glædeligt, at man har valgt at afsætte en særbevilling til Danmarks Underholdningsorkester,” siger Anders Laursen, formand i Dansk Musiker Forbund. ”Da DR fra nytår 2015 valgte at lukke orkestret (dengang DR Underholdningsorkestret, red.) var det et kæmpe tab for dansk musikliv. Med nedlæggelsen stod danskerne til at miste et meget populært orkester med det bredeste publikum. En brobygger mellem det finkulturelle og populære, mellem klassisk og rytmisk musik, mellem ung og gammel. Orkestret har formået at fortsætte i et helt andet og mindre format med private sponsorer, men det har været og er en kamp, og med de seks millioner kroner bliver der forhåbentlig mere tid til at fokusere på musikken i dette enestående orkester,” siger han. Bevillingen vil gøre det muligt for orkestret at have et lille fast sekretariat, som kan stå for planlægningen af koncerter og varetage den løbende fundraising i forhold til private fonde, som udgør hovedelementet i orkestrets økonomi. Award-vindende festival til Aarhus i 2017 Den internationale festival ’12 Points’ er oprindeligt Dublinfunderet, men veksler mellem at være i hjemstavnen og en anden europæisk by og har de seneste år bevæget sig til de europæiske kulturhovedstæder. I den anledning kommer nomadefestivalen til Aarhus i 2017 under Aarhus Kulturhovedstad og afvikles i dagene den 16.-18. juli 2017 under Aarhus Jazz Festival. 12 Points er et anerkendt springbræt for lovende jazztalenter, der vil nå et nyt trin på karrierestigen. Festivalen vandt i 2012 den prestigefyldte pris for ’Adventurous Programming’ ved Europe Jazz Network (EJN) Awards. Musikere kan frem til 31. januar 2017 ansøge om en plads på programmet via 12 Points hjemmeside:www.12points.ie/apply

Ny sekretariatschef i Dansk Musiker Forbund DMF’s Hovedbestyrelse har ansat forbundets chefjurist Nanna Klingsholm som sekretariatschef, efter at Sara Linell har valgt at stoppe. Forbundsformand Anders Laursen takker Sara Linell for hendes arbejde for DMF og for DMF’s medlemmer. Nanna Klingsholm har været ansat i forbundet siden april 2015, hvor hun har arbejdet med forhandling af overenskomster for musikere ansat i de faste orkestre og ensembler; ligesom hun før, under og efter kongressen har arbejdet med at opdatere og tilrette forbundets love. Tidligere har Nanna været ansat som chefjurist i Dansk Skuespillerforbund, hvor hun både forhandlede overenskomster for skuespillermedvirken i tv-produktioner i DR samt for operasolisterne på Det Kongelige Teater og rådgav Skuespillerforbundets freelanceansatte medlemmer. Anders Laursen udtalte: ”Nanna er en superdygtig jurist, der har et skarpt øje for faglige sager. Og samtidig forstår hun musikernes situation både som ansatte i orkestrene, men også de udfordringer både freelancere og selvstændige musikere står med i dag. Jeg er overbevist om, at både den politiske ledelse, sekretariatet og ikke mindst medlemmerne vil få rigtig megen glæde af Nannas faglighed og gode humør”. Selv sagde Nanna Klingsholm om sit nye arbejde: ”Jeg er rigtig glad for stillingen som sekretariatschef. Det er en virkelig spændende tid, vi er på vej ind i med DMF - både politisk med den nye hovedbestyrelse og i sekretariatet. Så jeg er klar til denne udfordring og er allerede i fuld gang”. Syv medlemmer i det nye Forretningsudvalg Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse har under deres første møde i oktober nedsat et nyt Forretningsudvalg. Forretningsudvalget (FU) består af syv medlemmer fra Hovedbestyrelsen, hvor formanden, 1. næstformand


og 2. næstformand er faste medlemmer. Forretningsudvalget fungerer for hovedbestyrelsen i det omfang og med de beføjelser, som hovedbestyrelsen fastsætter, alt under ansvar over for hovedbestyrelsen og kongressen. Forretningsudvalget (FU) er: Anders Laursen (Formand), Michael Justesen (Næstformand, DMF København), Henrik Jansberg (2. Næstformand, DMF København), Lars Kiehn (DMF Aarhus), Jan Østergaard (DMF Sønderborg), Inger Allan (DMF Svenborg), Benjamin Aggerbeck Woll (DMF København). Legat til Rosenhøj-projekt Aarhus jazzmusiker Jakob Buchanan har modtaget et legat fra DJBFA på kr. 100.000 til opførelse af værket ”Rosenhøj – hvad drømmer vi om?” i Aarhus til sommer 2017. Værket vil vise en anden side af det multikulturelle Rosenhøj kvarter, hvor Buchanan selv er født og opvokset. Inspirationen til projektet kom af, at han i cirka halvanden måned igen var bosat i kvarteret, hvor han blev fascineret af mangfoldigheden og lyden af de mange fremmede gloser, som deraf dannede værkets fundament og musikalitet. Foruden Jakob Buchanan modtog Aarhusmusiker Kristine Heebøll også et projektlegat fra DJBFA. Aarhusiansk vinder af DMA Jazz

Ovennævnte Jakob Buchanan blev endvidere hædret for sit værk ”Buchanan Requiem” ved dette års Danish Music Awards Jazz på Bremen Teater i København, hvor han vandt priserne for henholdsvis Årets Danske Jazzudgivelse og Årets Danske Jazzkomponist. ”På én gang sublimt, overraskende og fascinerende”, lød det om vinderværket

fra juryen. ”Jeg er meget stolt og glad, og det samme er min familie. Det betyder alt. De har jo oplevet op- og nedture og set, hvor tidskrævende sådan et projekt er, og hvor meget opmærksomhed det kræver. Jeg tror, vi alle ønsker at blive anerkendt en gang imellem”, sagde Jakob Buchanan, der i øvrigt har været nomineret til DMA Jazz i fire år. Håndbog om sceneoptræden

Der findes ikke meget litteratur omkring scenecoaching, men det har musiker/ coach Kristian Koch nu lavet om på. Med udgivelsen af bogen ”Ud over scenekanten”, en 200 siders håndbog for professionelle musikere, er der nu gode råd og nye inputs for musikere, som savner inspiration i arbejdet som professionel liveoptrædende kunstner. Kristian Koch mener, at liveoptræden er et håndværk ligesom alt andet. Han mener, at musikere bør øve sig i liveoptræden, ligesom man øver sig i at synge eller spille et instrument. Bogen introducerer en metode, nye termer og værktøjer, musikere kan bruge på scenen og i øvelokalet, så liveoptræden bliver afmystificeret, overskueligt og knapt så angstprovokerende. Kristian Koch: ”Mange af de musikere, jeg har coachet, har efterspurgt mere viden om emnet. Mange af de ting, som vi snakker om i en session, er helt ny viden for selv de mest erfarne og etablerede

musikere. Derfor vil min bog uden tvivl være en kærkommen hjælp for de mange udøvende musikere, der lever af at stå på scenen”. Arbejdsro til ensembler, orkestre og festivaler Statens Kunstfond har indgået både 3og 4-årige aftaler, der kan give danske musikfestivaler, orkestre og ensembler mulighed for at få ro omkring sig til at gøre det, de gør bedst. Festivalerne SPOT, SPOR, KLANG, STRØM, Copenhagen Opera Festival, Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival har de seneste år markeret sig som særdeles nytænkende festivaler, der også løfter andre opgaver end de rent musikalske, og derfor får de nu mulighed for at indgå flerårige aftaler med Statens Kunstfond. Det samme gælder Athelas Sinfonietta Copenhagen, Figura Ensemble, Mogens Dahl Kammerkor, Rumraket og Scenatet, der føjer sig til de 12 orkestre og ensembler, der allerede har 3-årige aftaler med Statens Kunstfond. Udvalgsformand Bente Dahl udtalte: ”I udvalget er vi glade for at give flere musikaktører mulighed for at planlægge langsigtet. Det er vores forhåbning, at aktørerne dermed kan få arbejdsro til at udvikle nye aktiviteter og tiltag, at arbejdsroen vil smitte af på musikerne og musikken og dermed også til glæde for publikum i hele landet”. 50 millioner til Aarhus Teater Salling Fondene er kendt for gavmildt at have bidraget til økonomisk at forgylde nogle af de kulturelle aarhusianske fyrtårne, bl.a. Musikhuset Aarhus og Aros Kunstmuseum. I 2011 modtog Aarhus Teater 12,7 mio. kr. og i 2013 yderligere 23,1 mio. kr. Med en historisk stor donation på 50 mio. kr. i år til renovering af Store Scene fra kælder til tag har Salling Fondene dermed i alt bidraget til den kulturelle arbejdsplads på Store Torv med sammenlagt hele 85,8 mio. kr. Den store ombygning igangsættes i maj 2018 og forventes færdigt i oktober 2018.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

17


Fra barpianist som teenager til turmusiker med de største Af: Lars Borup - foto: mbn-fotos.dk

Portræt af en sideman, pianisten Kristian Fogh. mig noget musikteori for eksempel, og så gav konservatoriet mig et kæmpe netværk af andre musikere, som jeg trækker på den dag i dag. Men jeg var i gang med min egen gadeuddannelse i faget, da jeg begyndte på kons. Allerede da jeg var 14, havde jeg mine første jobs som pianist i caféer og på barer i Århus, husker Kristian Fogh. - Mine barpianistjobs i weekenden gav mig mere i lommen, end mine teenage-jævnaldrende kunne tjene ved at gå med aviser hele ugen, griner Kristian Fogh, der voksede op mellem ligusterhække og borede knallerter i Århus-forstaden Tranbjerg. Og kassettebånd med Iron Maiden på den ene side og Count Basie på den anden.

Den 10. januar 1999 var en speciel dag for Kristian Fogh. På den januardag for knap 17 år siden skulle den dygtige pianist til to auditions eller optagelsesprøver på konservatoriet i Århus og hos Henning Stærk Band. Kristian Fogh bestod dem begge. Men blev længere tid, 12 år, hos Henning Stærk, end på konservatoriet, som han forlod efter et enkelt semester.

18

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

- Jeg skulle ikke være musikpædagog, jeg skulle være musiker på landevejen og scenerne, siger Kristian Fogh, der i dag har kalenderen fuld af at turneer med Lars Lilholt Band og Mike Andersen plus det løse: studiearbejde, jam’s, privat- og firmajobs, you name it. - Jeg var glad for min korte tid på konservatoriet, Peter Vuust, som lærer, fortæller Kristian Fogh, fik lært

- Jeg er ikke rigtigt fra et hjem med klaver, men på et tidspunkt fik én af mine forældres arbejdskolleger lov til at stille sit klaver hjemme hos os, og så fik jeg smag for noget Scott Joplin, ragtime og jazzklaver. Samtidig med at jeg dyrkede Anthrax, Iron Maiden, alt det tunge, heavy, med kammeraterne. Inden Kristian Fogh stod ved korsvejen og valgte turnélivet, nåede han en periode i det i 90erne voldsomt lovende band Århus-band King Kane


med bl.a Ida Corr, men det var hos Henning Stærk, brikkerne faldt på plads, og Fogh fik defineret sig som sideman. - Henning Stærk Band var en sindssyg god skole for mig og de andre unge musikere, Stærk tog med sig efter Shaky Ground-æra´en. Det var drengedrømmen, der gik i opfyldelse, en gave at komme med hos så supererfaren solist. Jeg skylder Henning en kæmpe tak for alt, hvad jeg har lært i årene med ham. Hvad skal man kunne som sideman? - Først og fremmest, spille ordentligt.

Kunne styre sin kalender, begå sig socialt, ikke være hverken konfliktsky eller det modsatte, være sådan tilpas easy-going. Det kan ske i Mike Andersen-bandet, at vi er hamrende uenige om et eller andet, før vi skal på scenen: Så tager vi konflikten og går ud og spiller en måske 20 procent bedre koncert, fordi vi hver især har fået sagt, det der skal siges i stedet for at gå og putte med det, Noget andet er, at du også skal kunne spille, næsten lige meget hvad der sker. Jeg missede mit første barns fødsel. På det tidspunkt var jeg på scenen i Horsens med Søs Fenger, Lars Lilholts far døde midt under sidste sommers turné, men vi spillede videre. Som udgangspunkt er der ikke noget, der hedder at aflyse. Sådan er dét bare. Men for mig er det stadig verdens bedste job at spille med turnérende bands, at være sideman.

Kristian Foghs Blå Bog King Kane: 1992-1997 Henning Stærk Band: 1999-2011 Jette Torp Band: 2001-2007 Festmaskinen: 2003-2013 Mike Andersen Band: 2011- ? Lars Lilholt Band: 2011- ?

- Måske ikke, men det er jo sjovt, det allermeste. Plus det handler om at holde sit musikalske netværk varmt, en investering i fremtiden. I dag turnérer jeg med Mike og Lilholt, det må gerne fortsætte meget, meget længe, men en gang langt ude i fremtiden kan det være, at jeg har gang i noget sammen med én eller flere af dem fra “plus det løse”.

Du spiller med efterspurgte og flittigt turnerende navne som Lilholt og Mike Andersen, men holder dig derudover beskæftiget med “plus det løse”. Behøver du det? 29. årgang - dec. 2016 • basunen

19


Networking med inspiration fra Los Angeles Af: Lars Knudsen- DMF Aarhus. Foto: Kristian Rosengaard Nielsen.

Mikkel Veje Knudsen er producer og DJ med musik i blodet fra barnsben. Han har længe gået med et ønske om at skabe et uformelt samlingspunkt for musikernetværket i Aarhus. Derfor har han søsat fredagsbaren ”waves&u”, som afholdes én gang om måneden på HeadQuarters. ”Det er min opfattelse, at de mange musikere i Aarhus oftest befinder sig i egne rammer og sjældent mødes på kryds og tværs. Der er bestemt muligheder for at mødes, men det er mit indtryk at de deciderede netværksmøder virker som en stor mundfuld for mange. Min inspiration til waves&u er primært kommet fra det amerikanske musikmiljø, hvor jeg i løbet af det sidste år har brugt omkring fire måneder i Los Angeles i studier og på klubber. Tilgangen til networking samt arbejdsgangene i branchen er utroligt stærke i USA, hvilket har brændt sig fast i mig efterfølgende. Jeg stiler ikke efter at danne samme præmisser for det aarhusianske musikmiljø som i Los Angeles, men kan vi på sigt skabe måske 10% af, hvad de har, så synes jeg, vi er nået rigtig langt”. En fredagsøl kan have positiv effekt Mikkel synes at der i byen ofte tages fine initiativer til networking og faglige arrangementer af bl.a. Promus, ROSA og DMF. Men ideen med fredagsbaren udspringer af en mere uformel tilgangsvinkel til networking, som skal krydres med små musikrelaterede indspark som eksempelvis korte foredrag, showcases fra de aarhusianske bands og DJ’s. ”I virkeligheden er jeg overbevist om, at en øl med kollegaerne kan have en positiv effekt på de fleste!”. Med formålet at inspirere hinanden ”Formålet med waves&u er at skabe rammerne for et stærkere samarbejde og forståelse blandt musikerne i Aarhus. Vi

20

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

opdeler ikke folk i genre, år i branchen, eller hvorvidt folk er etablerede eller ej. Vi sætter vores aftryk i mængden af talent og den mangfoldighed, som scenen i vores by rummer. Derfor kan vores gæster, om de er musikere eller ej, opleve en anderledes fredag, hvor musikken er i fokus på tværs af genre. Formålet er at give alle muligheden for at bevæge sig frit i enten at skabe nye forbindelser, fremvise sit materiale eller lade sig inspirere af andre”. En god start Første waves&u arrangement blev afholdt den 11. november 2016. ”Vi var utroligt overvældet over fremmødet på vores første waves&u arrangement, hvor både diverse aktører i branchen og musikinteresserede mødtes til en fredagsøl. Aftenens line-up bestod af 5 forskellige DJ’s med hver deres genre bag sig og hver deres tilgang til det at spille musik. Musikken lød på alt fra funk, indie, elektronisk, disco med mere. Alle gæster tog utrolig godt imod konceptet og fandt deres ønskede plads enten på dansegulvet, til en cigaret udenfor eller i baren og de omkringliggende sofaer, hvor der i den grad blev netværket på kryds og tværs. Det er vigtigt for både waves&u og HeadQuarters, som lagde lokaler til, at de besøgende selv påtog sig et ansvar for indholdet af deres aften, hvilket uden tvivl blev modtaget rigtigt flot. Alle de fremmødte fandt deres egen plads og kunne frit bevæge sig mellem det faglige, det hyggelige og det festlige”.

Udvide rammerne for uformel networking ”Vores ambitioner fremadrettet er at videreudvikle konceptet. Vi havde en flot start, og vi vil gerne blive ved med at brødføde nye såvel som tilbagevendende gæster med spændende indhold. Primært netværksdelen og tanken bag en stemning, som bunder i en fredagsbar, er vigtig for os. Promus har sagt ja til et samarbejde omkring små koncentrerede oplæg først på aftenen, som skal gniste musikernes lyst og behov for at møde hinanden. Desuden er det vores mål at krydre aftenen med et varieret indhold af indslag lige fra foredrag, til showcases, fra DJ’s, til live bands og producer sessions. Til vores andet arrangement d. 9. december havde vi lagt mere vægt på livemusik end før, og til januar åbner vi tilmed op for musikrelaterede foredrag først på aftenen”. ”Med waves&u har vi ikke ambitioner om at levere tungt fagligt indhold, men i stedet danne rammerne for en mere uformel form for networking, hvor folk kan mødes i øjenhøjde. Der er utroligt store barrierer mellem de forskellige musikalske grupperinger i Aarhus, hvor vi oftest vælger at begrænse os selv for nye forbindelser og muligheder. Til waves&u ligger vi vægt på vigtigheden i at åbne øjne op for hinanden og om du er studiemusiker, optræder live, dyrker punk eller hiphop eller hvilken som helst anden genre eller erhverv i branchen, ja så er du velkommen til at få stillet din nysgerrighed for dem over på den anden side af vejen”, slutter Mikkel Veje Knudsen.


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Noemie Viaud

Ti spørgsmål om gear til Louise Ring Vangsgaard. Violinist Louise Ring Vangsgaard underviser til daglig i violin på Musikskolen Laura og Den Kreative Skole i Aarhus. Gennem Laura er hun involveret i 2017 projektet Rethink Folk Music, og derudover spiller hun i øjeblikket en del koncerter i forskellige konstellationer med bl.a. Tradish, The Happy River Band, SheppardKarlsson, Esben Langkniv og improvisationsgruppen LYD. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden? Min violin som er tysk bygget fra ca.1880, min violinbue og min vokalmikrofon – en Neumann KMS 105. 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med? Hmmm… jeg solgte en nyckelharpe, min far har bygget, men det var til en, der spiller meget på den, og det, synes jeg, den fortjente. På den måde blev til en win-win-win for harpen, faderen og mig. 3. Hvad har du købt for nylig? Endnu en vokalmikrofon. Min veninde Laila Skovmand og jeg har leget med tanken om en fælles mikrofon ”park”, hvor vi deler mikrofoner og afprøver de forskellige over længere tid. Nyeste objekt er således et demokøb af en Audix VX5, som jeg fik kendskab til ved en jamsession. Den var virkelig klar i lyden og så interessant, at jeg måtte prøve mere til den. 4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie?

Min violin og min bue. Den fornemmelse, det er at spille på egne instrumenter, som man har arbejdet med igennem mange år, er uerstattelig. Det tager tid at mærke sig ind på et nyt instrument, og det kan være frustrerende og meget utilfredsstillende, hvis man står lige over for et job. Og ja, jeg har prøvet det – ved et vinteruheld der endte med en brændende bil i Norge. 5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Jeg har en Zoom A3 effektpedal, som jeg bruger til at blande mikrofon og pickup lyden på violinen. Den ene udgang er gået, så den skal repareres, men i længden kunne jeg godt tænke mig et mere enkelt alternativ med en bedre tuner i. 6.Den dårligste investering? Ved ikke. 7. Den bedste handel? En lille meget handy AER-forstærker, som jeg ind imellem bruger som monitor og baggear, selvom det er meget sjældent. 8. Har du et tip til et godt køb? Jeg synes, det er en meget personlig ting at købe grej/instrumenter, så ikke umiddelbart. Jeg er rigtig glad for min DPA-mikrofon til violinen, men ved, at der også findes andre gode

alternativer. Den lyder fantastisk, men kan være for følsom i nogle situationer, hvor jeg så blander signalet med min Realist pick-up. Det har jeg fået god respons på fra flere lydteknikere. 9. Seneste musik gadget? Det var vist app´en for Score, som jeg bruger til at have pdf-noder i. 10. Det urealistiske ønske? En violin med lidt større klang – det er nu ikke realistisk, men ønsket står ikke lige til opfyldelse. Derudover har jeg flere gange savlet over violinbuer, der i endnu højere grad end med min nuværende bue giver den klang og gør de ting, jeg ønsker, når jeg spiller.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

21


Aarhus kalder for Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Cécile Desaint

En af Danmarks vigtigste begivenheder for kommerciel sangskrivning hedder Aarhus Calling. Lige nu er planlægningen i gang af tredje udgave af den succesfulde årlige event i 2017, som atter bringer internationale stjerner sammen med vores hjemlige talenter. ”Jeg elsker min by, for fa’en... og jeg vil aldrig flytte fra Aarhus!”, siger musiker, producer og sangskriver Rewan Riko. Sammen med sin kollega Claus Holm driver han til daglig firmaet Brand New Records, hvor de skriver, producerer, udgiver og pitcher sange, som efterhånden har fundet vej ind på hitlisterne rundt om i verden. ”Da vi var 17-18 år og nystartede, fik vi at vide, at vi skulle rejse ud, hvis vi havde ambitioner på den internationale musikscene. Det vil vi ikke. Vi bliver her og trækker udlandet til Aarhus”. Dermed er han inde ved kernen af ideen bag projektet Aarhus Calling, Stjerner falder for Aarhus Aarhus Calling er en årlig tilbagevendende sangskrivercamp,med fokus på kommerciel sangskrivning. Prominente, internationale sangskrivere og producere kommer til byen, og i en uge op til SPOT festivalen, arbejder de sammen med både fremtrædende danske kollegaer og unge talenter. ”De udenlandske stjerner er meget imponerede over de muligheder, vi har i Danmark for at få støtte til at lave

22

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

høj kvalitative kultur og musikprojekter. DPA, Promus, Aarhus Musikpulje, Statens kunstfond og også DMF har støttet, for bare at nævne nogle eksempler. Vi afholdt den første Aarhus Calling i 2015 med masser af international ros og positive tilbagemeldinger omkring hele set-uppet, energien imellem deltagerne, synergien med SPOT festivalen og hele ”Aarhus viben”, som vores udenlandske stjerner faldt pladask for”. Succes fra starten Aarhus Musikskole lagde lokaler til de 12 unge danske talenter, otte etablerede danske navne og 12 internationale gæster, som deltog på den første Aarhus Calling i 2015. Navne som Peter Wallevik, Tommy G, Dsign, Che Pope, Cutfather, Remee, Herbie Diamond Crichlow, Paul Kennedy som står bag hits og har samarbejdet med bl.a. John Legend, Jay-Z, Eminem, 50 cent, Backstreet Boys, Robin m.fl. På campen blev der skrevet og produceret i vidt forskellige genrer, og det resulterede i, at der siden kom aftaler i hus bl.a. med Kanye West og til det stærkt voksende asiatiske pop marked. Samarbejde fortsætter ”Hjertet i Aarhus Calling er, at vi gerne vil medvirke til at udvikle flere danske og lokale talenter, så vi kan bringe vores by og land på verdenskortet, og sammen lukke dørene op for trafikken

af kommerciel sangskrivning imellem den danske og internationale branche”. Rewan fortæller, at der siden den første Aarhus Calling er opstået en del løbende samarbejde og ”hold” af danske og internationale deltagere, som til dato faktisk stadig arbejder sammen. ”Folk kender hinanden, ringer til hinanden, mødes i studierne herhjemme, i USA, i England. Vi har skabt et internationalt samarbejde, og det er jeg personligt rigtig glad for og stolt af”. 2016 I starten af maj 2016 havde Aarhus Calling for andet år i træk besøg af topproducere og sangskrivere fra nær og fjern. Endnu en camp forud for SPOT festivalen hvor der blev coachet og arbejdet sammen på kryds og tværs – denne gang i studierne på Det Jyske Musikkonservatorium. Igen


tredje gang var der inviteret stærke navne fra toppen af poppen – f.eks. Kara Dioguardi som er dommer i American Idol og har skrevet sange til Britney Spears og Christina Aguilera. Og Kendrick Dean som arbejder sammen med Usher og Chris Brown. Danske Cutfather, som er en vigtig del af netværket i Aarhus Calling, mener, at succeskriteriet er at få skrevet en sang, få den afsat til en artist og i sidste ende lande som nummer ét på hitlisterne. Resultaterne af den anden Aarhus Calling var til at tage og føle på med Nik & Jay’s nummer ét på den danske Airplay Chart, sangen Magisk, der blev skrevet på engelsk under Aarhus Calling 2016 og senere oversat til dansk og produceret af Rewan Riko og Claus Holm. Internationalt gennembrud For nylig kunne Rewan og folkene bag Aarhus Calling igen lade propperne springe og fejre det helt stort hul igennem for en Aarhus Calling sang. Amerikanske Ricky Martin og den columbianske superstjerne Maluma har nemlig indspillet og udgivet sangen Vente Pa’Ca, som også gik til tops og med den officielle video allerede nu har over 100 millioner views på YouTube. Sangen er skrevet på 2016 campen af Anne Judith Stolle Wik, Ronny Vidar Svendsen, Chief One, og Carl Ryden. Rewan håber på flere gode Aarhus Calling resultater i fremtiden, da han fortæller, at sange ofte er et par år undervejs, fra de er skrevet, til de kommer igennem publishers og bliver pitchet, solgt og udgivet af store kommercielle labels og kunstnere. Samme model – med mere på ”Vi har i al beskedenhed skabt en model for dette projekt, som fungerer. Så vores ambition er at fortsætte

Her er hele holdet foran Aros denne succes. Vi arbejder på at rejse den samme økonomi, som projektet har kørt med hidtil, så vi igen kan fokusere på vores talentspor, tilsat danske og udenlandske top navne. Vi har et ønske om igen at få besøg af relevante, udenlandske publishers under eventen. Og så vil vi gerne kunne udvide med også at tilføje deltagelse fra udøvende kunstnere, som er interessante at skrive for. Så vi dermed inddrager konkrete kommercielle kunstnere i skabelsesprocessen. De store kendte stjerner fra USA, som vi har haft med på campen, er vant til store luksuriøse studier og forhold. Vi ser, at de faktisk får rigtig meget ud af at komme ud af de rammer og være i et hyggeligt aarhusiansk chillede arbejdsmiljø… sår’n helt nede på jorden. Vi gør meget ud af at være gode værter, og vores internationale delta-

gere elsker det og vil gerne komme igen”. Rewan har indgået et samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium’s sangskriver linje om et forløb fra nytår og frem til næste Aarhus Calling i maj 2017. Internationale stjernenavne og nummer ét hitlisteplaceringer til trods så er målet for ham faktisk at hjælpe nye talenter ind i den kommercielle musikbranche. Er du interesseret i at deltage i næste Aarhus Calling, kan du læse mere på www.aarhuscalling.com

29. årgang - dec. 2016 • basunen

23


TAPE

Spillested med rummelighed Af Lars Borup I januar fik den århusianske undergrund et nyt spillested. Stedet har fået navnet Tape og har til huse i Musikcafeens og Backstage’s tidligere lokaler i Mejlgade 53. Siden har der været masser af aktivitet i lokalerne, hvilket også viser behovet for et sådant koncertsted.

sentere eller arrangementer, hvor det er for dyrt og besværligt at komme ind andre steder,” fortæller Jeppe Berg, der står for økonomi og booking. Det tegner til, at der er interesse blandt byens unge for at opleve ny musik med genremæssig bredde. Tape ønsker at stimulere denne interesse og holde den ved lige hele tiden bl.a. gennem stilmæssig bredde i musikvalget. ”Vi ønsker at møde publikum i øjenhøjde og give publikum oplevelser, som sjældent får plads på byens øvrige spillesteder, siger Jeppe Berg. ”Vi blev opmærksomme på lokalerne i Mejlgade, da Backstage lukkede og kom i dialog med udlejeren. Det er rigtig fint, at vi har fået et sted, hvor vi har lov til at være uden bøvl, som vi har oplevet det andre steder,” tilføjer han. De syv i Tapes styregruppe har alle erfaring far det århusianske undergrundsmiljø f. eks. Flux Festival.

”I princippet præsenterer vi alt, men det må gerne være noget, der flytter noget og rører ved noget.,” siger Jeppe Berg, der er en af de syv, som sammen driver stedet. De syv, der driver stedet, arbejder alle ulønnet og har andet job eller studier ved siden af. Cirka 80 procent af koncerterne booker de selv, resten af koncerterne er mindre koncertaktører, der lejer sig ind. Det koster 1000 kr. at leje sig ind, og så skal der betales for lydmand. ”Tape præsenterer musik, der er interessant. Genremæssigt er der ingen begrænsninger. Vi har lavet et spillested, der præsenterer det, som de andre spillesteder i byen ikke vil præ-

24

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

Andre aktører i lokalerne i Mejlgade er Other Life, som laver poparrangementer, Regelbau, der præsenterer house og techno og Sunship, som arrangerer jazzkoncerter. Tape har plads til 200 gæster. Læs om de mange aktiviteter hos Tape på deres hjemmeside: http://tapeaarhus.dk/ og især stedets Facebookside : https://da-dk.facebook.com/tapeaarhus/


TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Af: Axel Boel

Velkommen på Låsby kro d. 30. januar - Tre produktdemoer

L-Acoustics X-serien højtalere / Midas M32C digitalmixer / Shure’s nye dobbeltmembran mikrofon KSM8 DMF-Aarhus er klar med næste Temaaften for selskabsmusikere. Denne gang 3 spændende produktdemoer præsenteret af Henrik Bonné fra Matrix Sales hvor Erik Sletting samtidig stiller sig til rådighed som musiker og testperson under gennemgangen.

1. Højtaler Demo - L-Acoustics X-serien højtalere

L-Acoustics X-serien tilhører Hi-end gruppen af transparent vellydene PA-systemer til både live- og installationsbrug. Henrik Bonné præsenterer de mest relevante kabinetter - Erik Sletting tester.

2. Midas M32C digitalmixer

Midas M32C digitalmixer er en 1 unit rack-enhed der indeholder hele ”hjernen” fra Midas digitale mixerflagskib M32. M32C kan styres fra iPad. Og koblet sammen med DL32 stagebox får man en fuldblods kompakt 32in / 16out digitalmixer. M32C har mange spændende faciliteter som Henrik Bonné vil vise os.

3. Shure KSM8.

Shure KSM8 - Hør verdens første dynamiske mikrofon med dobbeltmembran. Den skulle efter sigende være skræddersyet til exceptionel vokal reproduktion. Henrik Bonné fremviser og forklarer - Erik Sletting afprøver.

DMF-Aarhus lægger som sædvanlig op til en aften med fagligt indhold samt hyggeligt samvær med gode kollegaer.

Der er ingen tilmelding, bare mød op! DMF-Århus er værter med en lille forfriskning. Alle er velkomne.

Tid/Sted: Mandag d. 30. januar kl. 19-22 på Låsby kro

29. årgang - dec. 2016 • basunen

25


BLUE SUN møder JIMI HENDRIX Af: Bo Jacobsen, Formand – DMF Djursland.

Jimi Hendrix døde den 18. september 1970 i London af en overdosis sovepiller, kun 27 år gammel. Danske Blue Sun var opvarmningsband for guitarlegenden kort tid forinden i Vejlby Risskov hallen den 2. september 1970 og igen dagen efter i KB Hallen i København. Trommeslager Bo Jacobsen var med og husker tilbage på de uforglemmelige oplevelser fra de dage. Blue Sun var i 1970 det mest populære band i Danmark. Jeg var trommeslager i bandet, og vi var ”i stald hos SBA”, det største booking-bureau i Skandinavien på det tidspunkt. Vi var tidens stemme midt i hippie- og ungdomsoprøret og var ikke meget for ’big business’, men hvem kan sige nej til at være på scenen med tidens store navne, som foruden Hendrix bl.a. var Procol Harum, Fleetwood Mac, T. REX, War med Eric Burton, Dr.Hook & the Medicine Show, Memphis Slim & Sony Terry, der spillede på de store scener i Tivoli, Falconer Centret og altså Vejlby Risskov Hallen.

aften var fantastisk og bakkede os op med stor entusiasme. Der var en meget smuk stemning. Koncerten blev optaget af Kasper Vorbeck med en ’håndholdt’ mikrofon og er udgivet på CD i 2001 på Karma Music. Den fanger stemningen meget ægte. ’Jeg var for resten sammen med Jimi i går’ Dagen efter skulle Jimi spille i KB hallen, og vi skulle varme op igen. Der var stor nervøsitet. Kunne han spille? Backstage gik manageren nervøst rundt og vred hænder. Han var latino og klædt i irgrønt jakkesæt, lyserød skjorte, lilla-slips, smarte spidse sko og godt med olie i det sorte hår. Backstageområdet i den gamle KB hal, der jo var en sportshal, var et ikke ret stort sted, og der var fyldt med folk af mange slags. Kendisser, journalister, fotografer, managers, musikere, ’venner’. Alle håbede på et glimt af Jimi tæt på og måske udveksle et par ord. ’Jeg var for resten sammen med Jimi i går’.

Vi var husorkester i det gamle Montmarte i St. Regnegade, der satsede på at få fat i ungdommen. Desuden spillede vi på de fleste undergrounds events sat i scene af bl.a. Det ny Samfund, Foreningen for Musik og Lys og alt muligt , der dukkede op i den fantastiske verdensomspændende ungdomsmanifestation, som årene 1967-71 var. Vi var midt i det som en slags budbringere for en ny tid, hvor musikken og teksterne gav os fælles identitet i håbet om en bedre verden. Kludder i medikamenterne Jimi Hendrix besøgte Danmark i september 1970 med to koncerter som skulle blive historiske af flere grunde. Koncerten i Århus måtte aflyses, da han var for syg til at spille. Nogen fortalte mig, at han tabte sit plekter og ikke kunne finde det. Gråt plekter, grå beton. Han gennemførte 2½ nummer, det sidste med en lang trommesolo af Mitch Mitchell, hvor bassisten, Billy Cox, forlod scenen. Man fortalte, at der gik kludder i brugen af downers og uppers. Sovepiller og vågn-op piller. Smuk stemning i betonpaladset Men det oplevede vi ikke, da vi samme aften skulle spille på Tagskægget, som var vores sted i Århus, og derfor måtte skynde os afsted med ’alt’ vores grej op ad de mange lange trin imellem rækkerne i Vejlby Ris-

26

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

skov Hallen, hvor publikum sad og råbte på Hendrix. Vores grej, som vi selv stillede op og tog ned, bestod af to Dane højttalere, mixer, forstærker og mikrofoner. Ikke noget med medhør, ingen lydmand og én roadie. Det var det! Det var noget af et job at få bøvlet trommerne den lange vej op og ud i bilen. Navnlig stativkassen trak tænder ud! Senere på natten hørte vi om Hendrix’ forlis, og jeg tænkte på, at jeg ved en tilfældighed i betonpaladset havde forvildet mig ind i Hendrix backstage rum, inden han kom og set hans hippie-glimmer garderobe og hans fem guitarer, heraf den smukkeste hvide stratocaster. Jeg rørte den med ærbødighed. Publikum i Vejlby Risskov Hallen den

Heroin backstage Der var to små opholdsrum, ét til Jimi med vagt foran døren, hvor vi kunne høre ham varme op på en lille forstærker – og ét rum til os. Vi var otte musikere i bandet + venner, en pusher og andre musikere, der lige kom forbi. Midt i det hele kom Mitch Mitchell ind til os. Mitch Mitchell, min yndlingstrommeslager! Pusheren havde heroin til ham, som han kogte på en ske og ’skød’ i armen. Lige ved siden af mig. Det var something. Ikke noget man møder hver dag. Dette foregik i pausen, efter at vi havde spillet en fantastisk koncert, måske den bedste af alle, og hvor publikum var ekstatiske og fulgte os helt til dørs. På et tidspunkt kom Don Cherry, amerikansk jazzstjerne og Dan Nedergård, dansk Free Jazz enfant terrible, begge på pakistansk lomme-cornet på scenen og joinede os. Der var en slags landskampstemning, husker jeg, at jeg tænkte. Vi spillede en time, og vores sanger Dale Smith gav V-tegnet på vej ud. Et væld af lightere var


Blue Sun tændt, symbol på sammenhold og kærlighed. Frikadeller med rødkål til Jimi Der skulle gå mere end ½ time, før Jimi gik på, hvor publikum buldrede mere og mere ”Jimi, Jimi”, og hvor der til det sidste var tvivl, om han var i stand til at spille. Jeg stod lige uden for døren ind til hans backstage rum og ventede nervøst som alle andre. Ikke mindst den nervenedbrudte stagemanager. Men så skete det! Med ét gik døren op og ud kom først to seje opslidsede stilet-sild, knækkende sammen af fnis og overstadighed. Den ene var Kirsten Nefer, som Dale kendte. Hun var Jimis danske kæreste fra Brønshøj, hvor Jimi boede i de dage og fik sin yndlingsret: Frikadeller med rødkål, som Kirstens mor var mester i. Det elskede Jimi. Sidst kom Jimi ud, standsede op cirka en meter fra mig og sagde, mens han kiggede rundt: ”Baaaah! People!”. Var han træt af show’et!? I den grad! Træt af at være popstar og cirkushest. Han fik sig mingeleret igennem mængden og løb ud på scenen – med et V-tegn! Publikum hylede og skreg. Tog imod ham med storm. Foxy Lady. Lige på. En af de største musikalske oplevelser Vi fik alle de fede hits inklusiv Hey Joe. Men det største var de cirka 10 min, hvor han stod alene helt ude ved scenekanten og spillede ’Church Music’, som han kaldte det. Solo. Mitch og bassisten Billy Cox forlod scenen imens. Her viste han, hvor stor en kunstner han var og vejen, han ønskede at gå musikalsk.

Jeg sad ved siden af Don Cherry, begge helt grebet, ”This is death- Music”, sagde Don uden at se på mig. 15 dage senere var Jimi død. Skiftet fra dette intermezzo tilbage til koncertens virkelighed skete ved, at han som en kat dansede tilbage på scenen, hvor en roadie stod klar med en ny guitar, som blev plugget i, uden man kunne høre det, nåede tilbage til pedal-boardet og – Purple Haze leveret med hele sex-udtrækket til pigerne neden for scenen og guitarspil med tænderne. Jeg ved ikke, hvor længe koncerten varede, men jeg var helt fyldt op bagefter, og byen udenfor var som en anden planet. Kun John Coltrane’s koncert i Tivoli i 1962 har i mit liv kunnet matche denne oplevelse. Komisk størrelsesforskel Mødet med ’big business’ var for Blue Sun også noget af en oplevelse. Da vi ankom, havde roadierne været i gang siden om formiddagen med at stille grej op. Det fyldte hele bagvæggen på tværs af hallen og var efter den tids skala enormt. PA fra gulv til loft i hver side. Jimi’s anlæg bestod af 10 Marshall forstærkere med hver to kabinetter af den gode gammeldags slags. Store og tunge. Trommerne var selvfølgelig mic’et op og spillede gennem PA’et. Hvor og hvor stort basanlægget var, bed jeg ikke mærke i. Vi kom med vores to Dane-søjler, akustisk trommesæt, Fender Rhodes, guitar og basanlæg. Som nærmest forsvandt og blev meget lille foran Hendrix’ mega anlæg. Næsten komisk at stille op foran dét. En anden påfaldende ting var roadierne, der var af den klassiske amerikanske type: Lange

hestehaler, skovmandsskjorter, overroadien med Stetson hat. De var meget proffe og MEGET cool. Vi spurgte naivt, om vi ikke kunne spille over PA’et, ”No” blev der sagt. Ikke andet. Mødet med det ydre rum En anden komisk hændelse var Københavns Brandvæsens møde med de amerikanske roadier. Jeg overværede på et tidspunkt om eftermiddagen et møde mellem Brandvæsenets beredskabsdirektør og Chef-roadien, hvor direktøren – en lille rund dansker – på ubehjælpsomt engelsk sagde: ”You cannot have your gear covering the escape doors. You have to move it”. Chefroadien så på ham og sagde: “If we have to move it. We’ll move it out of this place and you will be economically responsible.” Branddirektøren blev mildt sagt paf og sagde, at han ville komme tilbage. Det gjorde han kort tid efter og sagde, at de havde fået dispensation og kunne lade grejet stå, som det stod. Roadien svarede ikke, så ikke på ham, lod sig ikke forstyrre. Det tog selv sagt noget tid at komme ned fra mødet med Jimi Hendrix, der ganske rigtigt føltes at komme fra det ydre rum et eller andet sted, som mange af hans tekster fortæller.

BLUE SUN var :

Dale Smith, sang – Jesper Zeuthen, tenorsax – Søren Berggreen, altsax & fløjte – Jan Kaspersen, klaver – Niels Pontoppidan, el.guitar – Poul Ehlers, kontrabas – Bo Jacobsen, trommer

29. årgang - dec. 2016 • basunen

27


Stræk, bøj og syyyyyyng Af Lars Kiehn - Foto: Lars Knudsen Vi har igennem en 10 ugers periode haft besøg af sangpædagog Andrea Krüger Holm, der har pacet en flok sangere og blæsere. Hver mandag formiddag øver og træner de sig i halvanden time for at udvikle og optimere deres stemmer og deres åndedræts adræthed. Kurset er et af rigtigt mange kurser, afdelingen har afviklet i årets løb.

med, indgår i Anne Rosing metoden, der er lavet specifikt til sangere, skuespillere og blæsere. Alle øvelserne tager udgangspunkt i kroppens anatomi og fysiologi, foruden øvelserne afspænder, udvider og træner muskulaturen. Hver øvelse følges af målrettede åndedragsøvelser, så man derved samtidig optræner en god åndedrætskondition.

Aarhus afdelingen har kastet utroligt mange kurser og workshops i spil til medlemmerne i det seneste år. Nogen af kurserne er forudsigelige lige efter bogen, og andre er skæve og overraskende. Vi prøver bevidst at komme rundt i de mange kroge af fagets discipliner med de mange tilbud. Et af de kursustilbud, vi har udbudt til medlemmerne i det seneste kursuskatalog, som måske ikke ligger lige for, men som alligevel har haft medlemmernes interesse, er ”Sanger- og blæserkropstræning”.

Jeg spørger et par af deltagerne, hvad de har fået ud af kurset.

Vi kiggede forbi kurset en trist mandag morgen. Der er ikke meget plads at gøre godt med i undervisningslokalet i Vestergade. Når seks mennesker plus en underviser skal ligge og lave øvelser på gulvet, skal der en del plads til. De seks deltagere er fordelt over hele rummet, og det hele lykkedes til trods for den beskedne plads. Hvor der er hjerterum, er der husrum. Stemningen er positiv - ja nærmest opstemt, og vidner om en god energi og et godt forløb. Vi er på anden sidste lektion af de ti. Kurset er henvendt til sangere og blæsere. Undervisningen afvikles og ledes af sangpædagog og kropsterapeut Andrea Krüger Holm. Øvelserne, der arbejdes

28

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

”Det kropslige det fylder mere end det sanglige på kurset, men det er, fordi det er kroppens blokeringer eller kroppens spændinger, der begrænser sangens udfoldelse. Jeg er sangmæssig og fysisk blevet mere smidig og bevidst om, hvad der er mit problem og har fået løsnet op til en bedre klang. Det skønne ved forløbet har været, at der har været plads og tid til at fordybe sig og høste af hinandens erfaringer. Jeg kunne godt ønske mig, at der var flere, der fik sådan et forløb, som det vi har gennemgået. Kommer der en fortsættelse, deltager jeg igen og sikkert også de fleste andre fra vores hold. Det har virkeligt været godt”, svarer Louise Brolin Thomasen”. ”Det har været godt og skønt med et system med fitness, udstrækning og styrketræning. Sangere og blæsere kan med det her system træne uden at belaste stemmen. Vi arbejder med at strække brystkassen, så den kan udvides, når man synger, og samtidig skal den være stærk, så den kan håndtere fraseringer og lange toner m.m. Jeg har brugt teknikkerne på mine musikskoleelever i Haderslev, og de har i kraft af, at systemet virker, med det samme kunnet konstatere, at der er en gevinst ved at træne det her. Egentligt burde det være et fag på konservatoriet, men da det ikke er det, er det rigtig fedt, at DMF og ArtLab har lavet det her i Aarhus. Andrea har også været god og haft masser af hjerterum og overskud i undervisningen. Så man kan kun ønske, at andre må få

den samme undervisning. En skjult gevinst ved kurset har været, at vi har kunnet network deltagerne imellem. Det har været rigtig godt og givtigt. Egentlig skulle der stå 25 mænd og kvinder næste gang og ikke seks kvinder, som vi var denne gang. Det skal spredes ud til mange flere, for det er et ualmindeligt godt system”, slutter Stine Elbæk” Det er dejligt med de skudsmål af et kursus. Det er altid dejligt med den feedback., som jeg straks stiler videre til ArtLab og Peter Poulsen med håb om, at vi kan fortsætte kurset, så andre kan få glæde af systemet.


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

29


GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2017 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

30

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen


29. ürgang - dec. 2016 • basunen

31


HONORARSTØTTE

Kvaliteten er afgørende Af Lars Borup

”Det er den kunstneriske kvalitet der er altafgørende, når vi fordeler honorarstøttemidler. Samtidig er det vigtigt at arrangørens ambitioner også stemmer overens med de arrangementer der afvikles,” siger konsulent Ole Jørgensen, kulturforvaltningen, Aarhus kommune. Den eksisterende honorarstøttemodel har eksisteret siden 2000. Beløbet i 2017 et lidt over en million kroner og udbetales til rytmiske spillesteder og musikforeninger i Aarhus kommune. En lignende støttemodel findes primært i andre større byer. I de mindre byer med færre aktører fordeles støtten på en anden måde. Det er et krav, at spillestedet/arrangøren afvikler mindst 10 koncerter om året, og de skal være fordelt på mindst 6 måneder. For at kunne bruge støtten skal der være entré til arrangementet. ”Det er musikudvalget der vurderer ansøgningerne. Udvalget holder samtaler med alle ansøgere for at få uddybet og afklaret indholdet i ansøgningen. Det personlige møde er en meget vigtig del af processen,” fortæller Ole Jørgensen fra Kulturforvaltningen. ”Vi forsøger at tilgodese alle dele af den rytmiske musik og komme så bredt ud som muligt. Det vægter også at ansøgeren evner at samarbejde med andre koncertaktører i kommunen. På den måde bliver der skabt et stort og varieret tilbud af rytmiske koncerter i kommunen. Det sker også at ansøgere bliver fravalgt, fordi en anden ansøger har gjort det samme bedre. Som sagt er det den kunstneriske kvalitet der er det afgørende”. Aarhus-modellen følger de overordnede statslige regler. Ansøgerne får bevilget såkaldte ”klip”, som svarer til en tarif. Når man har fået penge tildelt fra kommunen, søger man staten for at få den resterende halvdel af beløbet.

32

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

Musikudvalget Musikudvalgets medlemmer udpeges af Aarhus Byråd for en fireårig periode. Musikudvalget består af fire medlemmer, som tilsammen dækker alle genrer indenfor musik. Et af musikudvalgets medlemmer er også medlem af Kunstrådet. Medlemmer 2014 - 2017 • Marie Koldkjær Højlund (formand) Udøvende og skabende musiker og lyddesigner. Uddannet i Audiodesign fra Aarhus Universitet, p.t. PhD studerende samme sted. Arbejder samtidig som komponist, programmør, guitarist og sanger. Har erfaring med tværfaglige projekter (primært ift. billedkunst). Råds- og brancheerfaring. • Jakob Næslund Madsen (Også medlem af Kunstrådet) Freelance operasolist og operainstruktør. Uddannet i klassisk sang ved det Jyske Musikkonservatorium samt ved Operaakademiet ved Det Kongelige Teater. Arbejder som operasanger og instruktør og driver eget operaselskab. Har erfaringer fra bestyrelsesarbejde. • Jesper Bay Larsen Arbejder som selvstændig konsulent i musikbranchen. Er bl.a. partner i musikvirksomhed, har fungeret som musikbooker, manager, direktør for pladeselskaber og har erfaringer fra spillesteder og brancheorganisationer. Erfaring fra bl.a. Statens Kunstråds Musikudvalg. Underviser og fungerer som beskikket censor ved Rytmisk Musikkonservatorium. • Nanna Schannong Studerer pt. sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium. Startede i 2012 sit eget pladeselskab Tipsy Teen Records og udgav debut-EP efter et års mentorforløb på Promus. Initiativtager til bandet Lowly, der i dag er signet på det Britiske Indielabel Bella Union. Har spillet på udenlandske festivaler som Eurosonic, By:Larm og Tallinn Music Week samt de danske SPOTfestival og Roskilde Festival. Har siddet i juryen til Promus’ Urban Music Network i forbindelse med SPOTfestival.

>


Forbundets Walde pris 2016 er uddelt til en aarhusiansk tillidsmand Af Lars Kiehn. Foto: Victor Kruse.

Hvert år uddeler forbundet deres Walde pris. Prisen tilfalder og uddeles til et medlem eller en tillidsmand, som har gjort en særlig indsats for musikernes forhold. I år 2016 var modtageren Bjarne Gren, der er medlem i Aarhus afdelingens bestyrelse, og dermed følger han Aarhusmedlemmerne Thorkild Dalsgaard, Axel Boel og Erik Sletting, der også har modtaget prisen.

Forbundsformand Anders Laursen overrækker Waldeprisen til Bjarne Gren på DMF’s kongres i 2016.

Bjarne er guitarist og komponist. Han startede sin musikalske løbebane helt tilbage i starten af 60’erne, hvor han bl.a. spillede i det århusianske orkester Baronerne. Baronerne spillede landets dansehaller tynde og havde turneafstikkere til Norge.

Bamses Venner Men det var i 1973 med Bamses Venner, som Bjarne var med til at starte, hvor han gjorde sig bemærket på det større musikalske plan. Som et af de oprindelige medlemmer af Bamses Venner fik Bjarne brugt sine musikalske evner. At Bamses Venner konstant lå på datidens hitlister med deres underfundige undersættelser af store engelske og amerikanske hits, var i høj grad med til at fastslå orkestrets popularitet og status som et af landets fornemste halbal orkestre. Det var en travl tid og med fuld fart på karrieren for den læreruddannede guitarist. I 1981 stoppede Bjarne som medlem af Bamses Venner, idet hans dårlige ryg og helbred ikke var til de mange jobs med guitaren om halsen og det hårde slid, der følger med det at være professionel musiker på det plan. Bjarne begyndte efter nogle år at kaste sin energi i det faglige arbejde i Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling og nogle få år senere hoppede han hovedkulds ind i computerens forunderlige verden, hvilket har betydet, at Bjarne altid har været en kompetent og fremadskuende teknologi-freak af bedste slags, der har haft ideer og visioner for den teknologiske udvikling i Aarhus afdeling og sådan set også i forbundet.

FAKTABOKS - MUSIKUDVALGET

Musikprojekt Aarhus En af Bjarnes største fortjenester har været, at han som leder af Musikprojektet i 80èrne var med til at sende ledige musikere i aktivering rundt på de århusianske skoler og institutioner for at underholde børnehavebørnene, skoleeleverne og plejehjemsbeboerne m.m. De af os, der har været med der – og det er vi rigtig mange, der har, vi ved, hvor stor og værdifuld et projekt det var for os musikere, der skulle i aktivering. Det var virkelig et fremragende projekt, som også i høj grad glædede kommunens borgere. Sidenhen da aktiveringsregler og dagpengesystemet ændrede sig, udviklede Musikprojektet sig til et kursuscenter og pladeselskab. Altid handlede det om at give de århusianske musikere de bedste betingelser og muligheder. Musikprojektet var samtidig inspiration og udgangspunkt for, at forbundet i 1990’erne lavede ArtLab i København. I dag har Bjarne været medlem af bestyrelsen i DMF Aarhus i 31 år, og de 30 af årene har været som næstformand. Udover dette har Bjarne sideløbende været hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmedlem i forbundet, hvilket gjorde, at forbundet på kongressen i 2012 udnævnte ham til forbundets æresmedlem. Nu er Bjarne så også blevet hædret med forbundets Waldepris. Et kæmpe tillykke herfra til Bjarne. Det er så fortjent og et aldeles retfærdigt og seriøst valg.

FAKTABOKS FORDELING 2017

Musikudvalgets opgaver • behandler ansøgninger til musikpuljen og træffer afgørelser om bevillinger og afslag. • behandler ansøgninger om honorarstøtte og træffer afgørelser om bevillinger og afslag. • udpeger bestyrelsesmedlemmer til enkelte aarhusianske musikinstitutioner. • udarbejder kunstfaglige udtalelser i forhold til visse ansøgninger til kulturarrangementspuljen efter anmodning fra Kulturforvaltningen. • deltager i Kunstrådets evaluering af de større kulturinstitutioner efter nærmere aftale. • fungerer som rådgiver for Byrådet og administrationen i musikfaglige spørgsmål. • indgår i konkrete opgaver i forbindelse med implementering af Aarhus Kommunes kulturpolitik.

29. årgang - dec. 2016 • basunen

33


Temaaften i november Af Flemming Baade - Foto Axel Boel

Mandag den 14. november var næsten 50 musikere af forskellig slags samlet på Låsby Kro for at høre 3 kompetente musikere fortælle om deres grej og deres måder at anvende det på.

Tom fortsatte med at vise os sit meget simple set-up med så få ”dimser” som muligt. Han spillede på Martin guitar og bruger Bose L1 Compact til forstærkning samt en Digitech kormaskine. Toms overskrift var nærvær og han viste hvor-

Fra Sjælland var kommet Tommy Johannesen og Tom Frederiksen alias Tommy Jo og TomVom.

Tommy indledte med en demo af sit harmonika set-up, med trådløs og batteridrevet forstærkning. Og helt uden ledninger kunne han synge og spille hele salen op med sin Roland FR8 harmonika. Derefter fortalte om sit set-up med en Korg Kronos, der ud over at levere lydene til musikken også kan styre mixer, lys og diverse andre midi-ting. Tommy bruger fodbas og klarer sig uden automatik. Hans PA K-array er meget småt men meget højt- og vellydende.

34

basunen • dec. 2016 - 29. årgang

I centrum har han et Physis Piano og motherkeyboard samt en Korg pax4. Kim veksler mellem forskellige måder at hente backing på ved også at bruge et Keytron SD40 arrangermodul og Roland PK5 fodbas. Kims PA er Allan Heath digitalmixer og Turbo Sound aktive højtalere. Helt præcist 47 mennesker sad og lyttede til de tre musikeres interessante

dan man kan lave fin og nærværende underholdning med meget få virkemidler. For at understrege det simple stillede Tom sig på gulvet foran scenen og brugte scenekanten som stol. Til dans bruger Tom også midi-filer som backing. Vi fik en af Toms hjemmelavede sange. Fra Bramming ved Esbjerg havde vi fået Kim Jensen til at kommet med sit set-up.

fortællinger, og spørgelysten var stor og der var meget positive tilbagemeldinger.


29. ürgang - dec. 2016 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • dec. 2016 - 29. årgang www.dmf-aarhus.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.