DKos vol. 3

Page 1

Vol. 3 - december 2012

Dansk cosplaymagasin

Interviews Ryoko-Demon - Rusland EuroCosplay deltagerne Cecilie Mikkelsen - DK

Tutorials Sådan syr du en trøje Lang hestehale tutorial Styling af paryk-spidser Zombie make-up tutorial

Photoshoots Både med vestlige

Artikler

Gijinkas - hvad og hvordan? London MCM Expo rapport Locations til photoshoots Gode tips til cosplay acts Forskellige øjenformer

og østlige serier

Se meget mere inde i bladet...


Photoshoot

Bag om forsiden Cosplayer: Cecilie Mikkelsen Cosplay: Madoka Kaname fra Puella Magi Madoka Magica

2


Fotograf: Sascha Nielsen

3


Indholdsfortegnelse

Vol. 3 → Holdet bag DKos #3..................................................................... 6 → Lederen............................................................................................ 7 Artikler: → Cosplay locations i Danmark............................................................... 8 → London MCM Expo rapport................................................................. 18 → Vejledning til køb af linser.................................................................... 22 → Gijinkas – hvad og hvordan?............................................................... 38 → EuroCosplay Championship................................................................ 44 → Paryk guide – vælg din paryk.............................................................. 50 → Cosplay på vrangen............................................................................ 66 → Gode tips til cosplay acts.................................................................... 68 → Årstids-bestemte cosplays...................................................................78 → Forskellige øjenformer ....................................................................... 83 → Stof guide............................................................................................ 96 → Skab en vinkel på dit billede................................................................ 99 → Closet cosplay: Len Kagamine...........................................................116 → Sådan sætter du dig ind i din karakter................................................118 Interviews: → Cecilie Mikkelsen – Danmark.............................................................. 30 → Ryoko-Demon – Rusland.................................................................... 46 → EuroCosplay interview med Christina Andersen................................. 70 → EuroCosplay interview med Karina Abelin.......................................... 72 → Tidligere WCS deltagere..................................................................... 86

4


Kontaktlinse anmeldelser: → EOS Fairy - Violet................................................................................ 34 → Vassen Cloud Nine - Pink.................................................................... 35 → EOS Ice - Blue.................................................................................... 36 → Geo Super Size Angel - Blue.............................................................. 37 Photoshoots: → Bag om forsiden.................................................................................. 2 → Ranma ½............................................................................................. 10 → Hellequin fra Assassin’s Creed Brotherhood ...................................... 26 → Samarbejde med Danish-Cosplay....................................................... 40 → Powerpuff Pigerne............................................................................... 54 → Kaolla Su fra Love Hina...................................................................... 74 → Avatar: The Last Airbender................................................................. 88 → Puella Magi Madoka Magica............................................................ 104 → Snapshots fra London Expo............................................................. 120 Tutorials: → Lang hestehale.................................................................................... 25 → Nem zombie makeup.......................................................................... 42 → Sådan syr du en trøje.......................................................................... 80 → Styling af paryk-spidser......................................................................102

Cecilie Mikkelsen - side 20

Ryoko-Demon - side 44

5


Holdet bag DKos #3

Introduktion

Cecil Fogelstrøm Stilling: Korrekturlæser cjfogelstrom @gmail.com

Louise Aare

Stilling: Skribent & makeup artist yuna1699 @gmail.com

Emma Petersen

Stilling: Fotograf & skribent emmagwan @hotmail.com

Louise Larsen

Stilling: Fotograf & skribent chikara@live.dk

Emilie Engmann

Stilling: Illustrator thedustyleaves @gmail.com

Sabine Larsen

Stilling: Skribent & fotograf bra_muzz @hotmail.com

Julie Rønberg

Stilling: Fotograf kelevar@live.dk

Sabrina Pedersen

Stilling: Skribent sabrinalpedersen @yahoo.dk

Kamilla Renee Stilling: Skribent

peterpan-syndrome @hotmail.com

Sascha Nielsen

Stilling: Layouter, skribent & fotograf kontakt@zarsu.dk

Silas Kappel Staal Stilling: Fotograf niwasil @gmail.com

Kristine Højen

Stilling: Redaktør & skribent kristine_hoejen @hotmail.com

Marie-Louise Futterup Stilling: Skribent mlfa@live.dk

Har du lyst til at hjælpe os? Vi søger folk til at hjælpe med, når DKos skal skabes! Vi søger både fotografer, modeller, cosplayere med meninger eller bare gode idéer til indhold. Skriv til os: DkosKontakt@gmail.com www.facebook.com/DKosMagasin

6


Lederen

Velkommen til DKos er en kombination af DK for Danmark, og (k)os for cosplay. Visionen bag DKos er et ønske om at medvirke og opmuntre til, at alle former for cosplay i Danmark skal vokse, samt at skabe et mere åbent miljø. I dette nummer er der særlig fokus på London Expo 2012, Englands største convention for tegneserie- og mangainteresserede. Derudover har vi i dette nummer photoshoots med både østlige og vestlige serier, interviews med danske og udenlandske cosplayere, tutorials og meget andet. Vi har desuden fået nye medlemmer på redaktionen til dette nummer, samt en overvældende hjælp fra freelancere. Tusind tak til dem og alle andre, der har kontaktet os med enten ris eller ros. Hvis du sidder med et ønske om at hjælpe, eller du brænder inde med en god idé til bladet, så kontakt os endelig på enten Facebook eller via vores mail. Vi tager gerne imod alle idéer samt både ris og ros! God læselyst Mvh. DKos’ redaktion

7


Artikel

Cosplay locations i Danmark Det vil nok komme bag på mange, men Danmark er faktisk et fantastisk land til photoshoots. Vi har et ekstremt varieret terræn, og fordi landet er så lille, har vi alle muligheder for nemt at komme ud til havet. Vi har mange slotte (der endda holdes ved lige), strand og hav, gamle bygninger kraftigt påvirket af barokken og rokoko på deres smukke facader, moderne arkitektur, kirker og derudover har vi et vejr, der giver os 4 forskellige årstider at tage billeder i. Vi har derfor allerede en stor fordel, men hvad er vigtigt at overveje? Hvem er din karakter? Cosplay fotografering handler om at skabe en autentisk situation fra serien, eller en situation der potentielt kunne ske. Vi vil gerne skabe en illusion om, at vi er karakteren, og det skal vores omgivelser også underbygge. Din karakter vil sandsynligvis ikke posere i din dagligstue eller i din baggård, men kunne godt sidde ved springvandet i din lokale park. Såfremt, at der ikke er store skilte med danske anvisninger. De fleste karakterer kommer i deres serie rundt forskellige steder. Der er derfor stor sandsynlighed for, at du vil kunne finde noget lignende i landet. Overvej om din karakter befinder sig i skove, på marker, i bjergterræn, steder der ser royale ud eller er fattige og beskidte.

8

Hvad ligger i nærheden? Det er vigtigt at kende sin by godt. Opdager man et godt sted at tage billeder, kan man altid komme tilbage - derfor skal man lagre stedet i sit mentale kartotek. Det vil altid være at foretrække,


Lavet af Sørine Karlsson

(kl 12-2), da solen står meget skarpt, og man derfor får overbelyste billeder, hvis man skal være udenfor. Forsøg at undgå at tage billeder efter solnedgang, medmindre du eller din fotograf har noget ordenligt udstyr til at kaste lys på dig. Det varme lys ved solnedgang giver dog nogle helt magiske billeder – man skal bare være hurtig!

hvis man kan komme til at skifte til sit kostume hos en selv eller hos en ven, men det kan selvfølgelig lade sig gøre på offentlige toiletter – det er dog knap så sjovt som i en varm stue. Mener man ikke, at der er en god location i nærområdet, kan man altid gøre brug af nutidens fantastiske sociale medier; spørg dine Facebook venner om råd. Der vil med garanti være en, der har været det perfekte sted! Lys Når du tager på et photoshoot, skal du overveje, hvornår du kommer hen til din location, og hvor lang tid det vil tage dig at komme i dit kostume. Om sommeren skal man forsøge at undgå, at solen hænger højest på himlen

Må jeg tage billeder her? Skove og strande er noget, der tilhører os alle sammen, men skal du tage billeder på et slot, en kirke eller i en butik, er det altid bedst at forhøre sig på forhånd. Intet er mere ærgeligt end at komme hen på sin location i sit kostume blot for at blive smidt væk. Det er derfor yderst vigtigt at skrive eller ringe på forhånd og fortælle, hvad det drejer sig om og om du, fotograf og eventuelt din hjælper godt må være der. Aftal dato og tidspunkt, og få gerne noget på skrift, så du har dokumentation på at have fået lov. Det er altid godt at forhøre sig endnu en gang, når man er kommet ud på location, så eventuelle vagter kan få at vide, at I faktisk godt må være her. Gør dog dette før du får dit kostume på, så de kan se, at du faktisk er en helt almindelig fornuftig person. Til slut Som tiden går vil du lære flere og flere steder at kende. Det gør jo ikke noget at genbruge en god location med et nyt kostume. Ofte kan disse locations tilfredstille dine cosplay behov: Slot, skov, strand, by, kirke – for ikke at glemme kældre, marker og muséer. Og så er det bestemt heller ingen skam at spørge dine venner, hvor de har taget deres billeder!

9


Photoshoot - Ranma ½

10


Fotograf: Silas Kappel Staal

11


Photoshoot

Shampoo fra Ranma ½ Navn: Carina Gradholt Petersen Alias: Rina G Alder: 21 år Bopæl: København Cosplay erfaring: 2½ år www.RinaG.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Ranma½ var en af de første mangaer jeg læste, og jeg har holdt af serien lige siden. Derudover har Shampoo altid været en af mine yndlings karakterer, så det var en fornøjelse at få lov til at cosplaye hende. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Hendes maracas-lignende våben, de var sjove at posere med. Jeg kunne også rigtig godt lide detaljerne ved hendes paryk, såsom knoldene, bjælderne, frisuren og farven. Men det bedste var selvfølgelig min prop: Ukyo.

12


Fotograf: Silas Kappel Staal

13


Photoshoot

Ukyo fra Ranma ½ Navn: Sørine Karlsson Alias: Surine Alder: 21 år Bopæl: København Cosplay erfaring: 7 år www.su-rine.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Ranma ½ har altid været en af mine yndlings barndoms serier, og da vi ledte efter noget at cosplaye sammen fra, faldt det helt naturligt. Ukyo er en skøn karakter med en fantastisk personlighed, og hendes spatel er alt for swag. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Min paryk, det var sjovt at style hendes pandehår så stort og retro!

14


Fotograf: Silas Kappel Staal

15


Photoshoot - Ranma ½

Photoshoot location: Tivoli Hotel, København. Anmeldelse af serien: Ranma ½ er den klassiske love comedy, der fik mange fra den ældre generation i miljøet til at åbne øjnene for manga og anime. Det var undertegnedes første manga og første DVD Box set. Ranma 1/2 har hjem utrolig tæt på mit hjerte, og jeg kan kraftigt anbefale, at man får den læst eller set, hvis man endnu ikke har haft fornøjelsen. Historien er måske ikke den mest voksne eller sofistikerede, men Ranma er fra en tid, hvor alt var så meget enklere! Desuden indeholder Ranma masser af pg13 bryster, so there you go!

16


Fotograf: Silas Kappel Staal

17


Artikel

London MCM Expo rapport

Praktisk information Navn på connen: Movie Comic Media Expo London Dato: 26. - 28. oktober Sted: Excel London, Royal Victoria Dock, London, England Pris: Early entry: 29£ (ca, 300kr) Hjemmeside: www.londonexpo.com Mange af jer har nok hørt om MCM Expo, hvor vi sender to deltagere til EuroCosplay hvert år - så nu da MCM Expo London er vel overstået, vender vores udsendte skribenter frygteligt tilbage med masser af informationer samt indtryk og råd til jer, vores elskede læsere. MCM står for Movie, Comic og Media, og conventionen fokuserer hovedsageligt på vestlige serier og spil, og det er også her, man finder flest ikke-japanske cosplays. Dog er japanske serier ikke helt

18

glemt, og de er også repræsenteret i form af små stande og fan-lavede cosplays. Check-in Check-in til Expo fungerede super godt. Her kunne de danske conner virkelig lære noget. Forud-printede billetter blev scannet ét sted, hvorefter man fik et armbånd i hånden, som skulle sættes på af næste led i kæden. Når det var klaret, skulle man stille sig i kø, og vores fotograf, Sascha, kom igennem hele proceduren på kun ca. 20 minutter. Selve check-in åbner flere timer før connen åbner, så det har klart lettet trykket, men Expo er stadig en con med 60.000 deltagere over weekenden, så det siger jo ikke så lidt.


Lavet af Louise Larsen

Sovefaciliteter MCM Expo tilbyder ikke sovefaciliteter, dog kan man på deres hjemmeside finde en liste over hoteller, der ligger tæt på Excel, hvor connen afholdes. Selv sov jeg på den Ibis, der ligger et stenkast derfra, men jeg ved, at billigere hoteller sagtens kan findes ved hjælp af diverse søgemaskiner og et lidt vågent øje. HUSK AT BESTILLE HOTEL I GOD TID! Badefaciliteter Alle toiletter var super rene til Expo, og vi stod kun i kø en enkelt gang for at komme til, så antallet af båse passede også fint til antallet af besøgende. Det eneste ris, jeg kan komme i tanker om på dette område, er en tydeligere markering af placeringen af disse toiletter, da det store antal mennesker gjorde det svært at se de skilte, der permanent er på Excel. Garderobe og Reception Expo har ingen garderobe, så hvis du skal af sted, så sørg for at du har en

jakke på, du kan have i din taske, eller som du gider slæbe rundt med. Både receptionen og hjælperne var yderst hjælpsomme og kunne svare må langt de fleste af de spørgsmål stillet, og kunne de ikke svare, så fandt de ud af det via walkie-talkies, et system som fungerede fuldstændig fejlfrit. Super fedt! Mad tilbud Langs begge vægge i ”gangen” i Excel bygningen var der proppet masser af små caféer og take-aways ind, rækkende lige fra pizza til bagels, og som i en food court i et amerikansk indkøbscenter var der sat stole op i midten, så man kunne sidde sammen, selvom hele ens gruppe ikke ville have det samme mad. Super smart! Udover det var der også nogle pubs placeret rundt om Excel, samt små døgnkiosker, hvis prisen skulle endnu længere ned end inde på connen. Mad må ikke medbringes ind i de store haller, hvor dealer room og scener er placeret.

Steampunk DDR Lille scene

Boder

Artist alley

Store stande

Boder

Udgang

Store scene

Meget lille scene

Boder

Cosplay førstehjælp

Indgang

Fotograf areal

19


Artikel - London MCM Expo rapport

Dealer room og artist alley Dealer roomet til Expo er klart det, der trækker folk til, da det ikke kun er dealer room men også showroom for flere store firmaer, som var repræsenteret; lige fra BBC, som havde en Doctor Who stand, Nintendo Wii U, og udviklerne af det nye Tomb Raider spil, samt Hitman. Selvfølgelig var der også stande, som dem vi kender herhjemme, med masser af merchandise, og flere solgte et bredt udvalg af både DVDer og Blu-Rays. Artist alley er også helt anderledes end den, vi kender hjemmefra. Der er sat godt med plads af til det, og alligevel er den smækfyldt af masser af talentfulde kunstnere, som sælger både fanart og originale ting. Dealer room og artist alley er lokaliseret i det kæmpe store lokale hvor praktisk talt hele Expo foregår. Foruden dealer room og artist alley har Expo også et par forholdsvis store boder, hvor steampunk-stilen bliver promoveret. Det er super fedt, og de er rare at snakke med, så hvis det er noget, der kunne interessere dig, så kig forbi dem. Events Igen igen er Expo meget anderledes end danske conner. Herhjemme vil vores events bestå af cosplay show, paneler og måske en cosplay walk. Til Expo kommer kendte som Matt Smith (Doctor Who), Adam Rayner (Hunted) og en hel flok folk fra Misfits for at promovere deres serier og fange nye fans. Så er der det store cosplay show, som er ret meget større end de danske, og derudover en masse små events - blandt andet nogle konkurrencer holdt af nogle af spil-firmaerne, spredt ud over weekenden.

20

Cosplay Shows Totally Cosplay er det cosplay show, der giver adgang for Englænderene til Euro Cosplay Championship, og som bliver afholdt lørdag til Expo. Vi havde super fine pladser til Euro Cosplay i den ellers alt for lille og derfor meget fyldte sal. Til gengæld var vi smarte at gå ind og sidde til panelet, der blev afholdt lige inden showet, så kø oplevede vi ingenting af. I ventetiden inden cosplay showet blev der givet gaver ud, freebies, og ikke bare lidt. Det var mange gaver. Flotte gaver, blandt andet ure og hættetrøjer. Dette gjorde ventetiden lidt lettere, og inden man blev alt for urolig, startede det hele og kørte relativt glat helt til slutningen, som alligevel var en time forsinket, hvilket måske


Lavet af Louise Larsen

var at forvente, da Expos plan havde været at presse 42 solo deltagere fra 25 lande - som hver havde et minuts scenetid - igennem nåleøjet på blot en time. Ellers var det et flot show med fine animationer på en storskærm, som med videoer fra de foregående år præsenterede de forskellige deltagende lande, og hvor - så vidt jeg kunne se og høre - lyd og lys klappede som det skulle. Det kunne vi lære noget af herhjemme.

små, selvom de i virkeligheden er kæmpe store, men til det overdrevne store besøgstal kunne man med held sagtens tage en hal mere i brug om lørdagen. Derudover var den store scene ikke engang på størrelse med den til SVS, og det syntes vi på DKos er for lille for så stort et event. Så MCM Expo: Fortsæt som du gør nu, men gør det med lidt mere plads!

3 hurtige tips #1: Lørdag til Expo er klart dagen med det største besøgstal. Derfor er der proppet OVER ALT. Gør dig selv og din førlighed en tjeneste, og lad være med at tage dit fantastiske cosplay med de store vinger på den dag. Gem det til fredag eller søndag. #2: Hvis du skal med Underground eller andet tog som f.eks. DLR (det tog der kører til Excel), så køb et Oyster Card. Det fungerer ligesom Rejsekort, er super nemt og billigt. #3: Expo bliver holdt i Excel centeret, som ligger i Docklands-området meget tæt på en kanal. Det vil sige, at der uden for bygningen ligger et stort, fladt område, hvor vinden rigtigt kan tage fat - så lad nu være med at tage for lidt tøj på. Der er tæt på stuetemperatur inde på connen, og det ville være træls at blive syg midt i det hele. Opsummering En super fed og anderledes con, hvor der er styr på det hele, alt tilsyneladende kører som det skal, og hvor der er masser af mulighed for at få et smugkig på forskellige spil og serier. Lokalerne er lidt

21


Artikel

Vejledning til køb af linser I forrige nummer af DKos bragte vi en artikel om kontaktlinser, og hvordan man plejer dem. I denne udgave skal vi se lidt på, hvordan man skaffer sig de helt rigtige kontaktlinser til sit cosplay. Når du skal bestille kontaktlinser, er der mange faktorer at tage i betragtning. Hvor kan jeg finde linser med styrke? Hvor store skal de være? Hvordan ser de ud i virkeligheden? Hvor kan jeg købe dem? Styrke Hvis du bruger styrke, skal du være ekstra opmærksom, når du handler linser. Hvis du går til optikeren, er udvalget af farvede kontaktlinser ikke særligt stort, men du kan til gengæld få kontaktlinser med den helt rette styrke. Hvis du derimod vælger at købe dine kontaktlinser fra nettet, skal du ofte lede lidt for at finde de rette linser med den rigtige styrke. Det er dog langt fra alle hjemmesider, der sælger linser med styrke – og en del af de sider, der gør, har kun linserne med minus styrke. Du kan desuden ikke købe farvede linser online, der tager højde for bygningsfejl. Størrelse og kurve Som nævnt i vores tidligere artikel omkring kontaktlinser er det en rigtig god idé at få målt kurven på dine øjne hos en optiker, før du begynder at købe linser online. Kurven på dit øje er afgørende for, om du kan gå med linser. Størstedelen af de linser, du kan købe online, har en kurve på 8.6 mm og 8.7 mm. Standard kontaktliner har en diameter på 14 mm. Hvis du ønsker, at dine øjne skal se naturlige ud, skal du købe dine farvede linser i denne størrelse. Så snart

22

diameteren begynder at blive større end 14 mm, vil kontaktlinserne se mere unaturlige ud, men de vil også give større øjne. Nogle af de største kontaktlinser du kan få er 15,8 mm. Dette er noget, du skal tage stilling til, før du bestiller dine kontaktlinser – vil du se naturlig ud, eller vil du prøve at opnå større ”anime” øjne ved at have store kontaktlinser i? Hvordan er de i virkeligheden? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de fleste hjemmesider ikke viser reelle billeder af deres kontaktlinsers udseende; de fleste sider viser blot et øje, hvor kontaktlinsen er blevet redigeret ind på. Nogle få af siderne viser dog modeller, der er iført linserne. Men det er næsten altid asiatiske model-


Lavet af Sascha Nielsen

ler med helt mørke øjne. Hvad så med os, der har lyse øjne - hvordan ser linserne ud i vores øjne? Hvis du er i tvivl om, hvorledes linserne ser ud i virkeligheden, og hvordan de vil se ud i dine øjne, så er Google din bedste ven! Hvis du skal købe et par kontaktlinser, som ingen af dine venner ejer, vil det være en rigtig god idé at søge informationer om dem online. Kopier deres navn og søg efter anmeldelser – et såkaldt ”review” på engelsk – på Google. Hvis det er populære linser, vil du ofte kunne finde mange forskellige anmeldelser, der viser billeder af kontaktlinserne, fortæller om sælgeren, og hvor behagelige de er at have i. Det kan også være en god idé at lede efter video anmeldelser af dem på YouTube – her kan du se lige præcis, hvordan linserne ser ud, når man har

dem i. Så sørg altid for at tjekke Google og YouTube inden du kaster dig ud i at købe et par nye linser – så er der mindre chance for, at du bliver skuffet. Valg af netbutik Der findes en lang række forskellige online butikker, der sælger kontaktlinser. Her kan du finde en lille oversigt over nogle af de mest populære og benyttede af danske cosplayere. Før du køber fra en hjemmeside, er det dog altid en god idé at søge på den på Google for at se, om butikken er pålidelig. Hvis du kan komme til det, vil det dog altid være den bedste løsning at bestille fra netbutikker, der sender fra EU. Så længe du køber fra EU, vil dine kontaktlinser ikke kunne pålægges told og moms. Fordelen er også, at din pakke – som oftest – vil nå frem indenfor en uge, når du køber indenfor EU’s grænser. Så snart du bestiller en vare, der koster over 80 kr. fra en netbutik, der ligger udenfor EU’s grænser, skal du betale 25 % moms af dine varer. Oveni skal du også lige betale et importgebyr på 160 kr. til PostDanmark – så det kan hurtigt blive en dyr affære at bestille udenfor EU. Fordelen er dog, at de udenlandske sider ofte har et større udvalg; specielt for dem, der skal bruge linser med styrke i.

23


Artikel - Vejledning til køb af linser

EU: Danmark: www.fantasy-lenses.com Kun uden styrke. Rigtig stort udvalg. www.party-lenses.com Kun uden styrke. Stort udvalg. www.dragonslair.eu/dk Kun uden styrke. Ikke det største udvalg. Sverige: www.farvedelinser.dk Med og uden styrke. Stort udvalg. England: www.iwantcute.com Kun uden styrke. Stort udvalg. www.bodyjewelleryshop.com Kun uden styrke. Stort udvalg.

UDENFOR EU: Malaysia: www.loveshoppingholics.com Med og uden styrke. Rigtig stort udvalg. www.pinkyparadise.com Med og uden styrke. Rigtig stort udvalg. www.candylens.com Med og uden styrke. Rigtig stort udvalg.

24

Lavet af Sascha Nielsen


Tutorial

Lavet af Marie-Louise Futterup

Lang hestehale Denne tutorial vil vise dig, hvordan du hurtigt og let kan lave en lang hestehale, som Yuna fra Final Fantasy X-2, eller Ray Kons fra Beyblade. Materialer: ● Isoleringsrør (skum) – I den ønskede længde og tykkelse. Kan købes i byggemarkeder, fx JEM&FIX. ● Stof til at beklæde røret. ● Nål og sytråd. ● Extensions der matcher parykken, eller en lok klippet af parykken syet fast på en spænde. ● Hair-clip fra Extensions.

#1: Læg stoffet omkring røret og sæt en nål i, så du cirka kan se, hvor bredt røret er. Klip stoffet så du har 1 cm sømrum i bredden – længden på stoffet skal svare til længden på røret.

#2: Efterfølgende syr du siderne sammen - undtagen i den ene ende - så du ender med et stofbetræk til et rør. Beklæd røret og bemærk, at stoffet ikke må være for løst omkring røret, da det så kan glide op!

#3: Når du har beklædt røret med stoffet, skal du i den ene ende sy spændet fast. Det er vigtigt at teste, at spændet kan lukkes uden at springe op!

#4: I den anden ende syr du hårlokken fast, og skjul eventuelt syningerne med stofbeklædningen eller andet pynt, som findes på hestehalen. Sæt nu hestehalen fast i parykken, og så du er færdig!

25


Photoshoot

Hellequin fra Assassin’s Creed Brotherhood Navn: Marie-Louise Futterup Alias: MLFA Alder: 21 år Bopæl: Aalborg Cosplay erfaring: 5 år www.mlfa.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg valgte netop dette cosplay, fordi jeg forelskede mig fuldstændig i karakteren Hellequin. Hun er en rigtig fed karakter, og hun har de fedeste moves i spillet! Hendes outfit er også anderledes, så det var lidt en udfordring for mig at lave. Men både hende og spillet var de helt store faktorer i mit valg! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Jeg kan faktisk bedst lide støvlerne. De er købt på Amazon, efter jeg havde ledt både højt og lavt efter støvler, der bare mindede om dem – og så var de endda billige!

26


Fotograf: Emma Petersen

27


Photoshoot - Hellequin

Photoshoot location: Aalborg havnefront. Anmeldelse af serien: I Assassin’s Creed Brotherhood er der en multiplayer del. Her er det muligt at kæmpe som en Tempelridder i træning ved Abstergo. Du skal snigmyrde eller forsvare dig selv imod andre Tempelriddere, og der er mange forskellige spilmuligheder. Der er bl.a. Alle-mod-alle, Hold-imod-hold, Beskyt Kisten og flere. Der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige karakterer, som bl.a. Hellequin, Smugler eller Bødel, som får nye evner, når du tjener færdighedspoint ved at snigmyrde andre spillere. Man kan score point ved at variere sine snigmord, og ved den kreativitet man lægger i dem. Banerne er rigtig flotte og er faktiske steder, som har noget med spillet at gøre – f.eks. Venedig og Florence.

28


Fotograf: Emma Petersen

29


Interview

Cecilie Mikkelsen - Danmark

30

Madoka Kaname fra Puella Magi Madoka Magica


Lavet af Kristine Højen

Navn: Cecilie Mikkelsen Alias: C Alder: 17 år www.gingerlatte.tumblr.com www.capitalginger.deviantart.com Hvordan blev du interesseret i cosplay? Jeg har været glad for at klæde mig ud, siden jeg var helt lille, og eftersom min mor er fantastisk til at sy, har hun altid gået rigtig meget op i mine fastelavnkostumer. Da jeg gik i 4. klasse, blev en veninde og jeg virkelig bidt af Tokyo Mew Mew mangaen, og min mor lavede så kostumer til os til fastelavn. Det var nok der, min cosplay historie startede for alvor, men det var først, da jeg opdagede J-popcon, at jeg rigtig fandt ud af, hvad cosplay er. I 2009 lavede jeg mit første cosplay til SVS, hvilket var en katastrofe, men jeg havde det vildt sjovt med min nye hobby, og det har hængt ved. Hvad er din bedste oplevelse med hensyn til cosplay? Der er mange! En af mine bedste oplevelser må have været til J-popcon for et par år siden, hvor en veninde og jeg cosplayede fra Alice In Wonderland mangaen, og der var nogle børn, der kunne genkende os fra bogen. Vi fik derudover rigtig meget ros for vores kostumer, men det var prikken over i’et at blive “genkendt” af nogle små børn. De var virkelig søde! Hvordan vælger du, hvilke karakterer du cosplayer? Det er lidt forskelligt; nogle gange finder jeg en karakter, jeg synes har et fedt design, eller ser andre cosplayere på f.eks. DeviantArt, der cosplayer noget, jeg

Miku Hatsune fra Vocaloid

synes er fedt. Så finder jeg ud af, hvilken serie det er fra, og giver den et kig. For det meste ender jeg ud med at kunne lide karakteren, men jeg har også oplevet, at karakteren overhovedet ikke er faldet i min smag, og så har jeg måske droppet projektet. Det sker dog også, at jeg finder en serie, og derefter finder en karakter jeg vil cosplaye - jeg vælger tit mine serier ud fra, om plottet lyder fedt, og om karaktererne har et fedt design. Foretrækker du at cosplaye alene eller i grupper? Jeg foretrækker grupper; det behøver ikke være store grupper, men jeg synes, det er super, når man har nogen, der har samme passion for en serie som en selv, og så er det også lidt sjovere, når man formår at samle en hel gruppe!

31


Interview - Cecilie Mikkelsen

Hvordan fandt du på at smelte perler til din Madoka prop? Det var faktisk lidt et tilfælde, at jeg kom på det. Den originale plan var at lave det af resin, men det er for det første meget dyrt for en studerende, og for det andet havde jeg ikke meget tid eller 100% styr på, hvordan fremgangsmetoden med resin er. Derfor gik jeg igang med at eksperimentere med forskellige plasticmaterialer som f.eks. lim og lego. Limen fungerede ikke rigtigt, da det ikke blev klart nok til, at det fik den rigtige “juvel” effekt - men til gengæld fandt jeg ud af, at hvis man smeltede de små flade og klare legoklodser i en spiseske over et stearinlys, kunne man forme det med en pind i skeen. Det tog rigtig lang tid at benytte denne metode, da lego er meget hærdet, så i stedet fandt jeg nogle billige facet-akrylperler på internettet, i de farver jeg skulle bruge. Det er lidt tidskrævende at sidde og smelte perlerne, men det var ventetiden værd. Den røde sten, som sidder ved kravebenet på den røde kjole, er faktisk den originale “test” med lego!

Hvad er dit yndlings cosplay og hvorfor? Jeg har to cosplays, som jeg holder særligt af, og det er klart mit Madoka cosplay (fra Mahou Shoujo Madoka Magica) og mit Terrence/Tristan cosplay (fra Klokkeblomst og Den Forsvunde Skat). Madoka cosplayet er nok mit yndlings, fordi jeg har lagt så meget vægt på detalje og præcision som muligt, samtidig med at det er fra en af mine ultimative yndlingsserier. Det er nok det cosplay, jeg er mest tilfreds med, og nok også det cosplay, jeg føler, jeg har forbedret mig mest ved. Terrence er mit andet, fordi det er så behageligt at have på, og det var også sjovt at få lov til at arbejde i nogle lidt anderledes materialer til cosplayet, især naturmaterialerne. For eksempel skulle jeg lave en agern-hat, og den blev lavet af afbrækket bark, så det var også fedt at bryde ud af min egen “comfort-zone” omkring materialer.

Stocking fra Panty & Stocking with Garterbeltt

32


Lavet af Kristine Højen

gene. Et eksempel er mit Peter White cosplay fra “Heart No Kuni No Alice”. Karakterens jakke er lavet af et helt bestemt sort/rødt ternet stof, som jeg fra starten af vidste ville være svært at få fat i, men jeg fandt en cosplayer på DeviantArt, som havde lavet jakken af noget skotsk-ternet stof, hvilket så virkelig godt ud og passede godt til kostumet.

Badou fra Dogs: Bullets & Carnage

Er du tilfreds med niveauet af dine færdigheder med hensyn til cosplay? Jeg er godt tilfreds med mine færdigheder inden for prop-making aspektet. Mine sy-færdigheder er ikke vildt gode, og jeg får derfor rigtig meget hjælp af min mor til mine cosplays, men hun synes, det er sjovt, så vi hygger os med det. Jeg kunne godt tænkte mig at blive bedre til det hele, og især sy-delen, men desværre har jeg ikke så meget koncentration i forhold til at sy, men jeg prøver også at forbedre mig ved at sy de lidt enklere dele på mine cosplays. Jeg bruger dog rigtig meget tid på at “udvide min horisont” mht. prop-making, som for eksempel ved at bruge nogle lidt alternative materialer. Finder du inspiration i andre cosplayere? Inden jeg skal lave et cosplay, går jeg altid ind på DeviantArt eller Tumblr og ser, hvordan andre har gjort det. På den måde kan jeg få et bedre overblik over, hvordan jeg personligt selv vil have tin-

Har du et tip til andre cosplayere? Hvis du er førstegangscosplayer, skal du huske på, at cosplay er en rigtig dyr hobby men bestemt det værd. Vælg din karakter med omhu, det skal være en, du rigtig godt kan lide, både design- og personlighedmæssigt - på den måde får du det bedst med dit kostume, når du har det på. Et andet tip er, at du altid kan cosplaye, hvad du vil, men husk at et bestemt cosplay eller en bestemt karakter ikke altid nødvendigvis vil klæde dig ligeså godt, som det klæder en cosplayer, du har set på DeviantArt. Sy cosplayet så det er mest flatterende for din egen krop, uden at du ændrer på udseendet af cosplayet. For eksempel bruger jeg rigtig meget at ændre det originale snit til et andet sted i forhold til min egen krop, for at få mine ben til at se længere ud og min talje til at se smallere ud! Har du et drømme-cosplay? Jeg har længe drømt om at lave EvaBeatrice fra Umineko No Naku Koro Ni, da hendes design er så super flot, og serien er meget gennemtænkt. Jeg har planer om at lave det engang næste år, men det er et cosplay, jeg virkelig gerne vil bruge penge og tid på og gå ned til mindste detalje med, så det kræver, at der er nogle penge i pungen og noget tid ved hånden!

33


Kontaktlinse anmeldelser

EOS Fairy - Violet Diameter: 14.5mm Basis Kurve: 8.8mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.pinkyparadise.com Dækning: Linsen her dækker forholdsvist godt, og den blender samtidig rigtig fint med min egen øjenfarve. Min egen iris kan lige skimtes igennem, men ikke synligt på en meters afstand. Farven her er virkelig lys og giver en sjov mystisk effekt, som ikke helt kan forklares. Komfort: Ret behagelig, da linsen er både blød og tynd. Den sidder rigtig fint på øjet, og man glemmer næsten, at man har den i! Det vil også sige, at den sagtens kan bruges i længere tid af gangen, og den kan klart anbefales! Rating: 4,5 ud af 5. Af en eller anden grund, selvom jeg har siddet og rost denne linse til skyerne, så mangler jeg den der sidste ”waow”-effekt, når jeg kigger på dem. De virker næsten naturlige, men så alligevel ikke helt, og det er lidt modstridende, da man forventer enten eller. Alligevel får den ret høje karakterer, fordi den er så behagelig at have i, som den er, og fordi farven faktisk er super fin.

Én linse i

Uden flash

Litchi Faye-Ling - BlazBlue

34

Med flash


Lavet af Louise Larsen

Vassen Cloud Nine - Pink Diameter: 14.50mm Basis Kurve: 8.7mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.pinkyparadise.com Dækning: Farven dækker her 100% og giver en vildt flot forstørrende effekt! Jeg er super tilfreds med farven, selvom den er en smule mørkere i virkeligheden end på billedet. Linsens mønster giver øjet en super sød dukke-effekt! Komfort: Igen en virkelig behagelig linse, selvom den her er tykkere end den forrige. Jeg havde intet problem med at have den på en hel con dag i tør og kold luft. Rating: 5 ud af 5 stjerner, intet mindre kan gøre det for Cloud Nine linsen! Den er rigtig behagelig, har en overraskende pæn farve, og overraskede mig utrolig positivt da jeg første gang fik den i. En af mine yndlings linser!

Én linse i

Uden flash

Element Woman - Flash Point

Med flash

35


Kontaktlinse anmeldelser

EOS Ice - Blue Diameter: 14.8mm Basis Kurve: 8.8mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.pinkyparadise.com Dækning: Denne linse er en primært gennemsigtig linse, så min egen øjenfarve kan ses igennem den let. Alligevel giver linsen en super fin effekt på en smule afstand, og den er derfor et godt alternativ, hvis du ønsker, at dine øjne skal se naturlige ud. Komfort: Virkelig komfortable! Linserne er super tynde og bløde, så de generer slet ikke, og det tillader derfor, at man har dem i længere tid af gangen. Rating: Jeg vil give dem 4 ud af 5 stjerner, da farven - som jeg har nævnt ovenfor - er så transparent, at man kan se, hvor min egen iris stopper, hvilket i mine øjne er et minus. Alligevel er det en linse, som jeg godt kunne overveje at købe igen på grund af dens flotte mønster og høje komfort.

Én linse i

Uden flash

Katara - Avatar: The Last Airbender

36

Med flash


Lavet af Louise Larsen

Geo Super Size Angel - Blue Diameter: 14.8mm Basis Kurve: 8.6mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.shoppingholics.com Dækning: Farven dækker 100% og er virkelig flot, selvom den i en del lys vil se næsten helt sort ud, hvilket er en smule trist, da den er købt for at være violet. Dog skal det siges, at når den lilla farve så træder i kræft i sollyset, er den fantastisk og har et virkelig flot spil i dens mørke, mystiske nuancer. Komfort: Linsen her er forholdsvis tyk og en smule stiv i det. Alligevel er den rar at have i, og jeg kan have den i op til 6 timer af gangen uden øjendråber. Rating: Super Size Angel Blue får 3,5 ud af 5 stjerner, da tykkelsen på den gør den mindre attraktiv. Den er perfekt til at give det storøjede dukkelook, som mange leder efter, og den giver med en smule rigtigt lagt makeup en fantastisk anime effekt! Velegnet til photoshoots og lign., men skal du have den på i længere tid, så husk dit etui.

Én linse i

Uden flash

Med flash

37


Artikel

Gijinkas - hvad og hvordan? Hvad er en Gijinka? Gijinka er et japansk ord, som direkte oversat betyder ”antropomorfisme”. Altså det at være antropomorf, hvilket vil sige at være menneskelignende. I cosplay-verdenen er en gijinka en ikkemenneskelig karakter, som er blevet gjort menneskelig. Det gøres tit og kan ses til hver eneste danske con i form af f.eks. menneskeliggjorte Pokémons. Det at cosplaye ved at lave en gijinka af en karakter, kan være en meget praktisk måde at cosplaye en dyrisk karakter på, så man slipper for at konstruere et helt furry-suit! Men hvordan gør man? I denne artikel vil der blive redegjort for forskellige måder, man kan lave gijinkas på, og hvad man skal tage højde for!

på: http://www4.atwiki.jp/hitec/. Det er godt nok en japansk side, men samtlige Pokémons står i rækkefølge efter deres nummer i Pokédex (f.eks. er Bulbasaur nr. 1), så man kan roligt bare gå efter nummereringen. Hvis man virkelig ønsker at lave et design selv, eller bare ikke kan finde et andet design man kan lide, så skal man jo blot sætte sig ned og være kreativ med blyanten. Husk at tænke på farver, proportioner, personlighed og materialevalg! Er det f.eks. en karakter med pels, kan man jo overveje at inkorporere en

Valg af karakter Først og fremmest skal der jo vælges en karakter. Det kan være alt mellem himmel og jord, lige fra Simba fra Løvernes Konge, til Calcifar (ildflammen) fra Det Levende Slot. Oftest vil man jo her vælge en karakter, som man elsker og har lyst til at portrættere! Design Nu når karakteren er valgt, skal der jo så laves/findes et design! Man kan gøre dette på flere forskellige måder. Måske finder man et design på forhånd (oftest en fanart), eller også kan man jo selv lave designet. Går man efter nogle forudbestemte designs, så kan der ofte være hjælp af hente på www.deviantart. com . Hvis man har lyst til at lave en Pokémon gijinka, så findes der også en mere eller mindre ”officiel” hjemmeside med designs på ALLE Pokémons! De findes på

38

Eksempel 1: Camilla Albert Hansen som Vagabonden. Hanna Seul Bi Madsen som Lady. Begge karakterer fra ”Lady og Vagabonden” af Disney. Billede er taget af Julie K. Rønberg Begge disse gijinka cosplays er efter egne personlige designs, og søger at afspejle de to hundekarakterer.


Lavet af Emma Petersen

smule pels i tøjet. Er det frøen Naveen fra Prinsessen og Frøen, kunne man f.eks. vælge noget lidt skinnende grønt stof. Fordelen ved selv at designe en karakters design er jo også, at man selv kan bestemme, hvor meget der skal gøres ud af det. Man er helt selv herre over, om det skal være det store kostume med brokadekappe og props, eller bare et afslappet hverdags-outfit. Konstruering Så kommer man til den praktiske del, hvor det skal konstrueres! Man kan jo altid ændre designet lidt undervejs i processen, hvis man finder ud af, at noget andet ville se bedre ud/virke bedre for karakteren. Hvis man finder en eller flere af delene for svære at lave selv (f.eks. en habitjakke), kan man jo altid gå på jagt i genbrug og H&M. Igen bestemmer man jo selv, hvor meget der skal gøres ud af det. Makeup Når man så kommer til at have det på, så skal der jo også lægges makeup! Og hvordan skal DEN nu lægges? Igen er det her måske mest karakterens personlighed, man skal tænke på. Er det en meget seriøs karakter, kan man vælge skarpe øjenbryn og intens makeup. Er det en meget glad og uskyldig karakter, kan du måske vælge lidt rosenrøde kinder og lange vipper. Uanset hvad, så giver det oftest mest mening at ændre øjenbrynsfarven efter parykken. Man kan her også overveje, om der måske skal lægges en helt anden farve i hele ansigtet, eller f.eks. store røde plamager på kinderne, hvis man er Pikachu.

Eksempel 2: Kamila Renee som Tandløs fra ”Sådan Træner Du Din Drage” af Dreamworks. Billede af Silas Kappel Staal. Hele dette cosplay er personligt design fra cosplayeren. Lidt inspiration er dog kommet fra fanart, men ellers er kostumet bygget op fra et blueprint, som cosplayeren selv har designet.

39


Photoshoot - Læserbidrag

Samarbejde med Danish-Cosplay

40

www.divinetorch.deviantart.com www.aWacko.deviantart.com

www.Millupigen.deviantart.com www.Lovemymudsy.deviantart.com

www.OniNiceBrain.deviantart.com

www.MonoCosplay.deviantart.com

Velkommen til et af DKos’ forsøg på at fremvise så mange forskellige former for danske cosplay som muligt. For at gøre dette har vi indgået et samarbejde med Danish Cosplay på DeviantArt, hvor du som læser og dansk cosplayer selv vælger, hvilket billede du gerne vil have med i bladet. Vi vil forsøge at vise så mange cosplays som muligt, og med så mange forskellige cosplayere som muligt. Derfor har vi brug for din hjælp, og vi håber, vi får dit cosplay at se i bladet. For at vide mere så tjek www.Danish-cosplay.deviantart.com!


www.Svanefrost.deviantart.com

www.shuika.deviantart.com

www.xShinjix.deviantart.com

www.Tiase.deviantart.com

www.Mirazie.deviantart.com

www.YamiNoShadow.deviantart.com

www.BakiCosplay.deviantart.com

www.YoshuSheep.deviantart.com

www.Easter-Centaur.deviantart.com

www.YayDei.deviantart.com

Billederne er fra www.danish-cosplay.deviantart.com

41


Tutorial

Nem zombie make-up Materialer: ● Latex ● Toiletpapir ● En køkkensvamp ● Din basis øjenskygge (rød og sort) ● Concealer + pudder ● Rød læbestift/lipgloss ● Make-up børster Lavet af freelancer Sørine Karlsson. Kontakt: serina_karlsson@hotmail.com

#1: Start med at dække det område der skal ligne et åbent kødsår med et tyndt lag latex. Påfør latexen med din køkkensvamp.

42

#2: Pil toiletpapiret i små stykker og læg det ovenpå den våde latex.

#3: Læg et nyt lag latex og fortsæt med at komme stykker af papir og latex på din hud, indtil du er tilfreds med, hvordan det ser ud.


Lavet af Sørine Karlsson

#4: Lad det størkne. Gennemgå din normale make-up rutine med concealer og pudder i hele ansigtet.

#5: Læg et lag rød øjenskygge ud over området.

#7: Læg en sort øjenskygge i hullerne og skab skygger.

#8: Brug en rød læbestift for at give en dybere rød farve og en lipgloss ovenpå for at få det til at glinse som blod.

#6: Læg en dybere rød over og under dine papirbuler.

#9: Læg en grå, rød og sort make-up på den anden halvdel af dit ansigt, så du ser træt og udsultet ud. Fokuser på områderne omkring øjet og kindbenene.

43


Artikel

EuroCosplay Championship Under London MCM Expo blev Euro Cosplay afholdt. Konkurrencen bliver altid afholdt til efterårsudgaven af London MCM Expo i oktober måned. Det er en konkurrence for udvalgte cosplayere fra 25 europæiske lande, der i alt stillede op med 42 deltagere. Deltagerne er blevet udvalgt til cosplaykonkurrencer i deres egne lande, som de skal repræsentere til Euro Cosplay. Euro Cosplay er et enkeltmands show, hvor hver deltager har et minut til at imponere dommerne i. Nogle af deltagerne gør rigtig meget ud af deres sceneshow, hvor andre blot står på scenen i et minuts tid og viser deres kostume frem. Niveauet af selve showdelen var også meget spredt; man kunne godt føle, hvilke lande der har stor tradition for fantastiske sceneshows, og hvilke lande der har tradition for, at deltagerne står på scenen og viser kostumet frem. Til showet havde deltagerne mulighed for at benytte sig af en storskærm, hvilket kun få gjorde. Dem, der benyttede sig af storskærmen, fik dog en god dynamik ind i deres show, og det var med til at gøre showet mere varieret. Eftersom London MCM Expo fokuserer mere på Vesten end Østen, var det også tilladt til Euro Cosplay at cosplaye fra vestlige serier og spil. Selve kostumerne var også meget varierede; der var alt lige fra helt simple, men detaljerede kostumer, til de meget store og prangende kostumer. Det gik også fra Ringenes Herre til Naruto, fra Sådan Træner Du Din Drage til The Legend of Zelda. På trods af den store variation af kostumer var der dog alligevel flere cosplayere fra

44


Lavet af Sascha Nielsen

spillene Aion: The Tower of Eternity og Diablo. En tydelig tendens til Euro Cosplay var, at cosplay valgene afspejlede selve connens natur; der var ikke specielt mange anime cosplays sammenlignet med, hvor mange spil cosplays der var.

45


Interview

Ryoko-Demon - Rusland

46 46

Ryoko fra Tenchi Muyo!


Lavet af Emma Petersen

Hej Ryoko-Demon! Har du lyst til at introducere dig selv? Hej, jeg er fra Rusland, og alle mine venner kalder mig Ryoko. Jeg har været inde i cosplay i allerede 10 år. Når folk spørger mig, hvad cosplay egentlig er for mig, om det er en hobby eller et job? Så siger jeg, at det er mit liv. Du er en meget populær cosplayer. Bare på Deviantart har du 16.000 følgere. Hvordan føles det at have så mange mennesker, som følger dit arbejde? Faktisk, så kigger jeg slet ikke på antallet af følgere. Jeg er glad for, at mit eget og mit team R&R’s arbejde inspirerer folk, men det er lige meget, om det er 2 eller 20 tusind. Positive følelser er kernen. Jeg er glad for de søde ord i kommentarerne og den moralske støtte. Hvordan vælger du de karakterer, du cosplayer? For det meste er det kærlighed ved første blik. Mere ofte vælger jeg en karakter, når jeg godt kan lide hans eller hendes fremtoning, kostume og temperament. Det er også sjovt at lave kostumer af karakterer fra din barndom, hvilket giver en fornemmelse af nostalgi, f.eks. Disney karakterer eller fra gamle animeer og spil. Kan du fortælle os noget om dit første cosplay? Jeg lavede mit første kostume, da cosplay lige havde fundet sin vej til Rusland. På det tidspunkt var det ikke seriøst overhovedet! Første gang prøvede jeg at cosplaye en af mine favoritkarakterer, Ryoko fra Tenchi Muyo! De år havde vi ikke engang drømt om parykker, så jeg farvede mit eget hår blåt, men jeg kunne

Harley Quinn fra Batman

ikke engang lave en frisure. Nu er det meget sjovt at huske tilbage på de tider. Hvilket af dine cosplays er dit favorit at have på? Mit favoritkostume vil altid være en original Harlequin, som jeg designede til vores musical ”Mask of Sins”. Vi optrådte med det i 2006. Selvom jeg elsker alle mine cosplays, specielt ikke-anime cosplays. Hvad er den sjoveste oplevelse, du har haft i cosplay? Det var f.eks. meget sjovt at have Medusa fra Petshop og Horrors på. Der var en hård, ikke-bøjelig paryk, stor hale, tunge handsker, og alt dette forhindrede mig i at flytte mig under photoshootet. Meget ofte joker vi med, at vi kunne have brugt

47


Interview - Ryoko-Demon fra Rusland

en dukke i kostumet i stedet for mig. Og det er altid sjovt at lave photoshoots udenfor, reaktionen fra forbipasserende er virkelig morsom. Er du blevet uddannet i at sy, eller er det hele selvlært? Jeg har lært det selv ved at klippe og prøve metoder af. Det er ikke altid, du kan have nok tålmodighed til at lære noget fra andre. Øvelse, øvelse og mere øvelse.

Medusa fra Petshop of Horrors

Du laver meget smukt og overbevisende ”tilbehør” til dine cosplays, såsom store parykker, plushies og andre props. Har du nogle specielle materialer, som du elsker at bruge? Jeg elsker komplicerede frisurer, måske er det blevet min yndlings-del i cosplay. Jeg bruger meget ofte forskellige materialer til forskelligt tilbehør. Oftest bruger jeg ståltråd, som jeg bruger til at lave skelet-arbejde til smykker, parykker osv. Hvad var dit dyreste og billigste cosplay? Jeg tror, at det billigste er panda. Dyreste er Astharoshe Asran. Faktisk kan jeg ikke lide at snakke om prisen, det er mere vigtigt, hvor meget sjæl du putter i dit arbejde.

Original panda design

48

Begrænser du dig selv, når du laver cosplay, eller bruger du bare alle de penge, det nu koster at lave det perfekt? Hvis du elsker, hvad du laver, har du ikke pris-begrænsninger, specielt når du laver en yndlingskarakter. Selvom du dog heller ikke skal spilde dine penge, og så kan du nogen gange være opfind-


Lavet af Emma Petersen

som og derfor spare nogle penge. Hvad der er virkelig vigtigt er det resultat, som kan se dyrt ud, selvom den rigtige pris ikke var høj. Hvor meget vægt lægger du på detaljerne i dit kostume? Detaljerne er næsten det allervigtigste. Hele kostumer består af detaljer, ingenting kan blive glemt. Jeg elsker at arbejde med små elementer som brodering, smykker og tilbehør. Har cosplay nogensinde ført dig til andre lande? I efteråret 2010 besøgte vi TNT Expo i Mexico. Det var en fantastisk convention, og vi havde et ton af positive følelser. Tusind tak til managerne, de søde mennesker, som inviterede os. Du kan se billeder fra denne tur i vores fotografs galleri: http://www.flickr.com/photos/kifir/ sets/72157625382320210/. Der, gennem de 4 dage sammen med min ven Rei (Malro-Doll), var vi dommere til et cosplay show.

Ariel fra Den Lille Havfrue

Deltager du i cosplay shows? Ja, jeg gør. Sammen med mine venner laver jeg optrædener, store og små. Vi danser, synger, tager del i konkurrencer og catwalks. Scenen er vores hjem! Har du nogle sidste ord til vores danske læsere? Vær aldrig bange for at opdage noget nyt! Stå aldrig tilbage på vejen til din drøm, og skab! Og tak til alle som kan lide vores arbejde!

www.ryoko-demon.deviantart.com

Jessie & James fra Pokémon

49


Artikel

Paryk guide - vælg din paryk Sidste gang fortalte jeg lidt om, hvor du kan finde parykker, rørte lidt ved typer og priser, men denne gang går jeg mere i detalje med de diverse typer - vi ved jo alle sammen, at det er det svære. Jeg vil starte ud med at sige, med henhold til priser, at jeg går efter, hvad jeg personligt kender, og det er eBay, og at jeg naturligvis taler ud fra mine egne erfaringer med de forskellige paryktyper. Så du har fundet den butik eller side, du vil købe fra - jamen hvad så nu? Du skal selvfølgelig vælge den paryk, som passer bedst til dig, og det du skal gøre med den. Det er nemt nok at sige, men hvilke slags parykker er der? De typer parykker du, som cosplayer, oftest vil støde på er: - Kanakalon (High-temp* og Non-Temp**) - Monofilament (High-Temp) - Syntetisk (Non-Temp) – bl.a. polypropelene and toyokalon - Remy Hår (Ægte hår) Det jo en meget fin lille liste. Lad mig nu fortælle dig, hvorfor det er vigtigt at kunne disse begreber, og hvorfor det er vigtigt at kunne kende forskel. Kanakalon: Kanakalon er tykke syntetiske fibre, der er bløde og fyldige. Til tider kan en fuld paryk føles som ægte hår, hvilket jo er lækkert! Med tykkelsen kommer dog vægt, og hvis du skal lave en paryk med en masse ekstra dele***, så ville jeg foreslå at mixe nogle lettere syntetiske fibre ind i det. Men til korte stylede parykker er de gode. Hvis du vil have en lang paryk i denne type, så forslår jeg at gå efter high-temp, fordi disse ikke filtrer så let. Hvis du har holdt lidt øje med beskrivelsen på parykker, du køber, så vil du se, at langt de fleste parykker der bliver solgt til cosplay brug, er lavet af dette, fordi det er et billigt materiale, der ser godt ud. Som skrevet kommer kanakalon i både high-temp og non-temp. High-temp for kanakalon er max 100-120 grader, alt over deromkring begynder at blive lidt risikabelt, da fibrene vil begynde at

50

Eksempel på kanakalon efter langvarig brug. Selvom vi ville ønske det, så holder parykker ikke for evigt. Dette eksempel er en non-temp kanakalon. Grunden til, at hårene krøller sammen, er fordi plastikken er blevet strukket. Dette sker for eksempel, når parykken filtrer ved brug, og når man reder den ud med en forkert børste.


Lavet af Kamilla Renee

smelte og trække sig sammen - dette er kun nødvendigt, når du laver dreadlocks. Du kan også, til en hvis grænse, få et godt resultat ud af at bruge varmeredskaber på en non-temp paryk. En fair pris på en fuld kanakalon paryk er mellem 12-25 USD (70-145 DKR), prisen kommer selvfølgelig an på sælger og længde. Monofilament Dette er den højeste kvalitet af syntetisk hår, og det bliver tit brugt til permanente extensions, fordi det føles så tæt på menneskehår, du kan komme. Det er stærkt og meget high-temp, og du kan nemt glatte, krølle og føntørre dem. Det er dog sjældent, at du vil finde denne type i andet end meget naturlige farver (Nogle varianter kan dog farves!), men er du perfektionist og vil bruge parykken til flere figurer, så er det en god investering. Denne type er perfekt til lange parykker på grund af den silke-agtige tekstur. Dette bliver også tit brugt til lace-front**** parykker, hvilket også er grunden til den så høje pris. Ja, det er en investering; prisen på en fuld monofilament paryk er ca. 130-700 USD (745-4000 DKR). Syntetisk Syntetisk er et meget bredt begreb, og der findes mange flere typer, end jeg ville have lyst til at forklare her, men når du søger efter parykker på eBay, vil du falde over dette ord som den generelle ”paryk type” i beskrivelserne, og derfor er det relevant at få nævnt. Disse parykker er altid de billigste, og du vil sagtens kunne få en langhåret paryk til næsten ingen penge. Grunden til dette er, at fibrene er super tynde, ubehandlede og -

Syntetisk og kanakalon (high-temp). To korte parykker, her vises eksempel på parykkernes generelle tykkelse. En måde at kende forskellen er også, at korte syntetiske parykker stikker lidt, hvorimod de fleste high-temp føles bløde og ikke irriterer.

Venstre til højre: Kanakalon (non-temp), Kanakalon (high-temp), Remy hår. Sammenligning af disse tre typer, non-temp viser at det ikke samler sig lige så glat som high-temp. Remy reagerer som almindeligt hår, med få ”strays”. Begge kanakalon er solidt farvede, hvor Remy har nuancer.

51


Artikel - Paryk guide - vælg din paryk

af mangel på bedre ord - elektriske. Hvis du tager et enkelt ”hårstrå” og kører over din hånd, vil det til en vis grad klæbe til din hud. Prøv at forestille dig det med en hel paryk. Ja, det er lige præcis som den paryk, din mor købte til dit fastelavnskostume i anden klasse. Syntetiske parykker er defineret i nontemp, og fordi fibrene er så svage, vil de smelte ved MEGET lave temperaturer. Dog kan der findes gode parykker mellem disse, som passer perfekt til din figur; længden og/eller stylingen virker til at have med at gøre, og farven er måske bare helt rigtig, så hvis du tør, så prøv dem, især til korte stylings! Prisen er god til en cosplayer på et budget, 5-20 USD (30-120 DKR). Remy hår Remy hår er menneskehår og bliver mest brugt til hårextensions og high-end parykker. Det er den fineste kvalitet af hår, sundt og tykt. Håret er ofte af asiatisk afstamning, men vestlige varianter kan også findes, dog til en højere pris. Fordi det er menneskehår, kan man gøre alt med det, som man kan med sit eget hår; varme-styling, farvning og vask med shampoo og balsam. Dette gør, ligesom monofilament, at det er en god investering, hvis du vil bruge parykken til flere figurer, og hvis du er meget kræsen med realismen i dit kostume. Priser for remy-hår/parykker varierer meget fra sælger til sælger, og det er svært at give et præcist tal, fordi de forskellige sælgere tager ekstra, hvis de har behandlet håret, før du får det. Men du skal regne med, at du skal af med omkring 85+ USD (500 DKR). Jeg vil desuden forslå , at du altid købe remy fra en specialist (frisør eller parykmager), så du er sikker på ikke at blive

52

Eksempel på indersiden af en paryk. Den lille kam forekommer mest på parykker med midterskilning, for at holde den fast, men dette er dog ikke altid tilfældet. Banerne af hår er fastsat på 10-12 elastikker, som giver bedre pasform. Antallet af baner er meget varierende, men gennemsnittet er på ca. 16. Husk altid at kontakte sælgeren, hvis antallet er betydeligt lavere.

Eksempel på planlagt skilning med faux hud.


Lavet af Kamilla Renee

snydt. Så her har du så de typer parykker, som du højst sandsynligt vil komme i kontakt med som cosplayer. Det kan virke forvirrende i starten, men med tiden vil det komme meget naturligt. Husk altid at være kritisk overfor billeder og beskrivelser, når du udser dig parykker; døm mere ud fra teksten end fra billedet, men glem ikke at tage chancer, da du kan være heldig at finde din mest fantastiske paryk fra en usandsynlig sælger.

* High-temp - Kan klare at blive stylet med varmeredskaber. ** Non-temp – Ikke lavet til varmestyling. *** Som tykke hestehaler, hår donuts eller eventuelle hårskulpturer. **** Lace Front – Når en paryk har en realistik hårlinje, ved hjælp af meget tynd tyl/lace som individuelle hårstrå er håndsyet på.

Venstre til høje: Kanakalon (non-temp), kanakalon (high-temp), syntetisk (god kvalitet), syntetisk (lav kvalitet).

Eksempel på en front-lace paryk. Billedet er udlånt af NewAttitudeWigs http://www.newattitudewigs.com/lace.html

53


Photoshoot - Powerpuff Pigerne

54


Fotograf: Julie Rønberg

55 55


Photoshoot

Blomst fra Powerpuff Pigerne Navn: Fannie Frederikke Baden Alias: Bianca / Fay Alder: 17 år Bopæl: Hornbæk Cosplay erfaring: 3 år www.randomness909.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg holder umådelig meget af vestlige tegneserier, og ud af dem så går mit hjerte oftest til Cartoon Networks fantastiske og kreative karakterer. Powerpuff Pigerne var min yndlingsserie som lille, og jeg kunne se det i timevis. Så da jeg lettere ironisk – med bagtanker om et egentligt cosplay – præsenterede det for mine to vidunderlige veninder, hoppede de straks på vognen for at realisere idéen om et cartoon-cosplay. Jeg valgte, at jeg ville være Blomst, fordi hun var min yndlings. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Jeg elsker, at vi som gruppe har formået at gøre alting ens og samabejde vildt godt omkring design af figurerne for at kreere disse cosplays! Men det allerbedste var kreativiteten! I og med at det var tegneseriefigurer, og deres kjoler egentlig er kasser, havde vi lidt mere frihed til at gøre dem personlige og bruge vores kreativitet. Vi valgte at lave kjolerne figursyede med vores eget touch i form af en sløjfe bagpå istedet for blot et bånd om taljen, og halskæderne der matcher deres navne. Men jeg må dog sige, at den sassyness med den lyserøde kjole var lidt godt.

56


Fotograf: Julie Rønberg

57


Photoshoot

Bobbel fra Powerpuff Pigerne Navn: Amalie C. K. Nielsen Alias: Ami Alder: 18 år Bopæl: Hillerød Cosplay erfaring: 3-4 år www.abridgednightmare.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Det startede egentlig med, at Bianca lidt sarkastisk foreslog, at vi skulle cosplaye Powerpuff Pigerne, og efter at have joket lidt med det, vældede der pludselig de her nostalgiske følelser op i os, og vi indså, at idéen måske ikke var så dum igen. At cosplaye noget man har set i sin barndom, f.eks. Powerpuff Pigerne, er virkelig underholdende, og at se udtrykket i andres ansigter, når man ser, at de genkender ens cosplay, er fantastisk! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Det at vi har fået lov til at freestyle lidt. Vi har mulighed for at ændre lidt på deres udseende, uden at det giver problemer, fordi de er så stiliserede, som de er i tegneserien. Halskæderne, kjolernes form, sløjfen omkring maven, det hele har fået et ekstra pift, og det var virkelig sjovt at finde ud af, hvordan lige netop vores version af de tre kendte piger skulle se ud.

58


Fotograf: Julie Rønberg

59


Photoshoot - Powerpuff Pigerne

60 60


Fotograf: Julie Rønberg

61 61


Photoshoot

Bellis fra Powerpuff Pigerne Navn: Sara Katrine Stæhr Alias: Sayu Alder: 19 år Bopæl: Kagerup Cosplay erfaring: 2 år www.yaoiisgod.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Fordi vi var tre, der syntes, at det da kunne være meget sjovt - og nu var vi jo endda det rigtige antal, så det virkede bare som en mega god idé! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Hmm, det er svært at vælge. Jeg kan godt lide, at karakterende er så overdrevne, at de bliver sjove at spille på, og det faktum at det er små børnehavebørn, man cosplayer.

62


Fotograf: Julie Rønberg

63


Photoshoot - Powerpuff Pigerne

Photoshoot location: Frederiksborg gymnasium, Hillerød. Anmeldelse af serien: Powerpuff Pigerne, en serie som nok alle kender fra barndommens Cartoon Network, de tre piger der redder Townsville før sengetid! De tre små perfete piger, der blev skabt i en blanding af sukker, krydderier, en masse søde sager og det mystiske kemikalie X, bekæmper superskurke og sparker numse hver eneste dag. Serien Powerpuff Pigerne bringer en nostalgisk følelse til live og er altid med højt humør en af de bedste serier, der eksisterer. Serien er fyldt med latter og jokes, men frem for alt også morale. Powerpuff Pigerne er hvad man kalder en hjernesummer; man ser den, husker lidt af den, og så glemmer man den ved næste afsnit, men moralen sidder stadig fast i baghovedet. Sådan husker man små ting fra serien, der hele vejen igennem danner et dejligt billede af de tre små superpiger.

64


Fotograf: Julie Rønberg

65


Artikel

Cosplay på vrangen Cosplay: Link fra The Legend of Zelda: Ocarina of Time Cosplay lavet af: Emma Petersen www.gwan-chan.deviantart.com Dette cosplay lavede jeg i vinteren 2011/foråret 2012, og jeg debuterede det til SVSCon 2012. Det er et af de cosplays, jeg har lavet, som jeg er mest stolt af! Der er mange ting på kostumet, så der var utrolig meget at give sig i kast med. Det blev skam også meget pænt. På ydersiden. Men desværre var der simpelthen så meget arbejde i det, at jeg bare helt opgav at gøre sømmene pæne på indersiden. Så længe stoffet ikke trevler, gider jeg ikke zig-zagge kanten (selvom man egentlig burde), og ALT læder på cosplayet er limet sammen! Det er ægte læder det hele, så det er ret svært at sy i. Deraf kom det, at jeg bare gav mig i kast med limpistolen. Og her taler vi altså for 50+ kr. i limpistolslim. Jeg syede læderet sammen på maskine, der hvor det var nødvendigt, men alle de indbøjede kanter er altså lim. Da sværdremmen, som hans sværd hænger i, drillede mig super meget, endte det også med, at jeg måtte lave hul i min grønne tunika, så jeg kunne få noget snor bundet rundt om skulder/armhulen, så det kunne sidde bare nogenlunde. Sværdet sidder også fast på bæltet med snor. Inde i hatten (som heller ikke er for køn på bagsiden), er der en masse vliseline. Og faktisk også noget vat og nogle sten i bunden. Ellers tyngede den ikke nok ned. I bund og grund er det nok ikke så slemt, da det jo ser pænt ud udenpå, men jeg fatter stadig ikke, hvordan jeg kunne bruge så meget limpistolslim.

66


Lavet af Emma Petersen

67


Artikel

Gode tips til cosplay acts Cosplay acts er blevet en rigtig stor del af cosplay miljøet, og flere og flere mennesker går op i at få lavet et godt og underholdende show. Men hvordan sammensætter man et act? Og hvordan kan man sikre sig, at folk forstår budskabet i det act? Og hvordan får man fyldt en scene ud, selvom man står der alene? I denne artikel har jeg skrevet nogle fif ned, som måske ville kunne hjælpe dig, næste gang du skriver på et act. Opbygning af act Der er selvfølgelig forskel på, hvorvidt dit act skal være sjovt eller alvorligt, men opbygningen kan godt være lidt den samme rent teknisk. Den røde tråd er altid god at have liggende, før man begynder at skrive på sit act. Selvfølgelig har I snakket om nogle ting inde i actet, I gerne vil bruge, men det er altid en god ting at kende sin røde tråd, så I ikke kommer på vildspor midt i act-skrivningen. Bevægelse er næsten et must, når du står oppe på scenen, men hvorvidt det skal være slåskamp eller bare store armbevægelser, ja det er jo op til jer selv. Husk at tænke over jeres bevægelser og koreografi, hvis I begiver jeg ud i en kampscene eller dans. Meld jer evt. på et kampsports- eller dansehold, så I kan få fornemmelsen for bevægelserne. Jeg har selv erfaring med at lave kampscener eller dans, der måske var lidt for stor en mundfuld for mig, og jeg har derefter skammet mig utrolig meget over mig selv - og det er jo ikke meningen! En god idé er også at tænke over jeres kropssprog, når der bare bliver snakket på scenen – det er kedeligt at se på to mennesker, der står bum stille i dialog over for hinanden.

68


Lavet af Sabine Larsen

Hav i baghovedet, når I står på scenen, at dem bagerst i salen også skal kunne se jer, så hellere for store bevægelser end for små. Husk, at når dine partnere snakker, så gør det ikke noget, at du reagerer på, hvad de siger, men pas på ikke at tage fokus fra dem. At fylde scenen ud er også en rigtig god ting at have i baghovedet – også selvom det ”bare” er snak. Husk at bevæge jer omkring hinanden, skift evt. plads ind imellem, og kig andre steder hen end lige på hinanden. Et andet godt trick er også at tænke på scenen som en vægt: hvis alle står på den ene side af scenen, bliver den side ”tungere”, og derfor bliver scenen ubalanceret at se på. Selvfølgelig er der situationer, hvor man enten ikke kan eller vil undgå det, og så er der ikke noget at gøre ved det.

Artiklen vil blive fortsat i næste nummer af Dkos og vil fokusere på selve skriveprocessen for et cosplay act.

69


Interview

EuroCosplay interview med Christina Andersen Navn: Christina Andersen Alias: Shefura Alder: 26 år Bopæl: Herning Cosplay erfaring: 5 år www.facebook.com/ShiroToraCosplay Klassificerede sig til: J-Popcon 2011 Cosplay til EuroCosplay: Chanter Class fra Aion: The Tower of Eternity

Hvordan gik det i tiden op til EuroCosplay, og hvad forventede du af konkurrencen? Jeg valgte mit kostume ud fra, at jeg syntes, designet passede godt til mig. Jeg elsker nemlig at gå i hat og vest/ bolero, og jeg syntes i det hele taget, at designet var rigtigt flot. En bagtanke ved cosplay valget var også, at jeg ikke troede, at der ikke ville være andre i det cosplay... jeg tog fejl. Jeg tog det dog ikke så tungt, da jeg fandt ud af, at der var 2 andre med den samme figur - den slags sker jo, men det er noget, som jeg vil huske på til en anden gang. Mit act havde jeg haft i hovedet længe, så det gik forholdsvist nemt med at få det ned på papir og få sat musik til. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg forventede mig af selve konkurrencen. Stemningen var god blandt de deltagere, jeg snakkede med om lørdagen, så hvis der har været en høj konkurrence stemning, har det ikke været blandt dem, jeg har været sammen med.

70

Hvordan var selve London Expo? Jeg nåede rundt i hele expoen! Det er en af fordelene ved at rende rundt med et fancy Euro Cosplay skilt - man kan komme ind på expoen før de “almindelige” besøgende. Derfor havde jeg tid til at se folk sætte deres stande op og roligt gå rundt og se, hvad de forskellige solgte. Jeg fik ikke købt så meget på expoen, men det jeg fik købt, fik jeg lidt rabat på ved pga. min badge (noget som er værd at huske for de næste deltagere!) Jeg fik også besøgt steampunk området med alle deres fine og sjove værker og venlige mennesker. Jeg fik i det hele taget snakket en masse med alle mulige forskellige folk, og det var også noget af


Lavet af Sascha Nielsen

det, jeg håbede allermest på at opleve. Hvordan synes du, showet gik? Ligesom til J-Popcon kvalifikationen fik jeg ikke lov til at øve på scenen inden showet, dog af forskellige grunde. Det gjorde, at jeg først rigtigt fik en fornemmelse af scenen, da jeg stod på den til showet. Og den var kort. Meget kortere end hvad jeg har set, den var sidste år. Min musik var tilpasset en større scene, hvor jeg skulle kunne gå længere, men jeg prøvede at improvisere lidt. Personligt syntes jeg alt i alt, at det gik godt. Jeg faldt ikke, og der var ikke noget af mit cosplay, som gik i stykker på scenen - så set ud fra hvordan det plejer at gå mig, er jeg meget glad. Jeg fik ikke set så meget af showet, mens det kørte, og jeg har ikke fundet tid til at se videoen fra det, men det, jeg fik set, var meget varieret og flot. Jeg har dog ondt af et par af deltagerne. Arrangørerne havde ikke tænkt på at snakke sammen med dem, der stod for højtalerne i hallen, så midt under et dramatisk act lød der pludselig; “The expo is now closing, please come back tomorrow”. Det ødelægger lidt stemningen.

Har du nogle råd til andre, der kunne tænke sig at stille op for Danmark til EuroCosplay? Hmm, ja, jeg synes, at dommerne ser ud til godt at kunne lide lidt bling. Der var hvert fald nogen, som scorede højere, som havde en masse glitter, selvom jeg skulle mene, at reference materialet ikke havde en eneste paillet i sigte. Det er dog ikke dem, som har vundet. Derfor er det stadigvæk værd at tænke på, hvis du arbejder ud fra concept art eller lignende. Det hjælper sikkert også at snakke meget med dommerne til bedømmelsen, hvis du ikke - som mig - bliver hylet helt ud af den af en dommer, som ikke kunne et ord engelsk. Noget, som jeg ville gøre anderledes, er at bruge god tid på at lave et rigtig godt cosplay til kvalifikationen - og hvis du går videre, så overvej kraftigt at bruge det samme til Euro Cosplay. Dommerne lader til at være lige glade, og du sparer dig selv en masse stress på den måde. Den ekstra tid kan du bruge på forbedringer og på at finde på et super fedt act.

71


Interview

EuroCosplay interview med Karina Abelin Navn: Karina Abelin Alias: TheYukiii Alder: 24 år Bopæl: Odense Cosplay erfaring: ca. 3 år www.facebook.com/TheYukiiiCosplay Klassificerede sig til: SVSCon 2012 Cosplay til EuroCosplay: Hellequin fra Assassin’s Creed Hvordan gik det i tiden op til EuroCosplay, og hvad forventede du af konkurrencen? Selve forberedelsen til konkurrencen gik lidt i et pga. mit Bachelor projekt, som skulle skrives over sommerferien. Mine forventninger til selve arrangementet var at møde en masse fantastiske mennesker fra hele Europa og dele vores kærlighed for cosplay. Jeg gik ikke efter at vinde af mange grunde. Den første var, at jeg var realistisk og ikke gik lige så meget op i det som mine konkurrenter, og for at nævne en anden grund havde jeg mit Bachelor projekt at koncentrere mig om. Jeg havde originalt valgt at cosplay som Artemis fra Saint Seiya, men jeg valgte ca. 2 uger før afgang at tage mit Hellequin kostume med i stedet for. Jeg følte mig meget mere tilpas i Hellequin, og det er til dato mit favorit cosplay. Jeg havde vundet min kvalifikation som Hellequin til SVSCon, og jeg er stor Assassin’s Creed fan, så jeg valgte til sidst med hjertet i stedet for et stort og upersonligt cosplay. Da Artemis originalt stod på dagsor-

72

denen, havde jeg travlt, og jeg var ved at knække halsen, så da jeg valgte Hellequin i stedet for, var både act og kostumet klar bortset fra en ny maske. Jeg var med som observatør i 2010, så jeg vidste, at der ville være mange mennesker, men det var alligevel overvældende. Hvordan var selve London Expo? Expo var fantastisk. Jeg havde det meste af fredagen (bortset fra fest om aftenen) og søndagen fri. Lørdag var der ikke så meget fritid pga. kostumeskift, møde med dommerne og så videre, men det lykkedes mig alligevel at slippe ud af omklædningsrummene for at udforske.


Lavet af Sascha Nielsen

Pga. min maske var jeg utrolig annonym og blev stoppet rigtig mange gange. Da jeg lavede min første flugt, trådte jeg tilfældigt ind i en Assassin’s Creed konference, som blev holdt ved vores indgang til Expo, og jeg følte mig som en celebrity den næste time. Jeg brugte det meste af tiden på at snakke med de andre deltagere og møde andre fans af Assassin’s Creed, og jeg var med til en masse photoshots. Efter Ubisofts konference, blev jeg hevet hen til firmaets game stander, hvor folk kunne få mulighed for at tage billeder af mig. Jeg ved ikke, om de troede, at jeg arbejdede for Ubisoft, men jeg fik så mange komplimenter, at jeg hurtigt glemte tiden. Om lørdagen bliver man dog næsten kvalt pga. alle de mennesker, der var derinde, men stemningen var dejlig, og der var (for mit vedkommende) næsten intet drama. Jeg fik dog tre nye ’storebrødre’ i form af tre, som cosplayede Ezio fra Assassin’s Creed Brotherhood (den samme spil udgave jeg cosplayede). Søndag var meget stille og rolig, men der var stadig mange mennesker, så jeg brugte dagen på at sige farvel til folk, græde over afsendelser og bruge mine sidste pund inden lufthavnen.

Der vil altid være plusser og minusser ved shows. Timeline for acts og præsentationerne var fantastiske, men det var kun en håndfuld af os, som fik en general prøve, hvilket resulterede i, at mange af os havde fejl i vores acts. Har du nogle råd til andre, der kunne tænke sig at stille op for Danmark til Euro Cosplay? Vær kreative! Gør noget som skiller jer ud fra de andre. Dine konkurrenter er også gode til craftmanship, men man kan overraske ved materiale og acts. Følg dine instinkter og gør det klart for dig selv, hvor meget tid, og hvor mange penge, du ønsker at investere i dit cosplay. Husk, at det er en solo konkurrence, så ingen holder dig i ørerne og sørger for, at du får lavet dit cosplay til tiden og vælg en figur baseret på interesse og ikke fordi man tænker, at man får flere points for noget andet end det originale.

Hvordan synes du, showet gik? Showet som helhed gik godt, men for mit vedkommende gik mit act ikke så godt. De gav mig ikke de rigtige lyseffekter, hvilket resulterede i, at jeg var blind og stresset på scenen det meste af tiden. Når jeg står og spiller violin i mit act, stod jeg faktisk og græd, fordi jeg var så ramt af panik, at jeg glædede mig til, at det var ovre. Jeg var så ked af det og måtte forlade backstage området i nogle minutter for at komme mig.

73


Photoshoot

Kaolla Su fra Love Hina Navn: Amalia Clemmensen Alias: Jinglebells / NekoMaliChan Alder: 16 år Bopæl: Vester Hornum Cosplay erfaring: 2 år www. nekomalichan.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg valgte at cosplaye Su, fordi Love Hina var den manga, der for alvor fik mig trukket ind i hele miljøet, og jeg holder stadig rigtig meget af serien - og så selvfølgelig fordi Su er en af mine absolut favorit karakterer i hele mangaen. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Jeg vil sige kropsmalingen, da jeg synes, det er sjovt at se sig selv med en helt anden hudfarve. Desuden er cosplayet ikke så kompliceret, så kropsmalingen er faktisk den svære del af det hele.

74


Fotograf: Sascha Nielsen

75


Photoshoot - Love Hina

Photoshoot location: Øster Ådalen, Aalborg. Anmeldelse af serien: Keitaro Urashima er en klodset og enfoldig student, der har en drøm om at blive optaget på Todai universitetet, da han har et svagt minde om et løfte, han gav til sin første kærlighed om at mødes der. Men problemet er bare, at han ikke kan bestå optagelsesprøven. I et forsøg på at klare sig selv, beslutter han sig for at tage til det hotel, hans bedstemor bestyrer, men da han ender i et meget uheldigt scenarie, der indebærer at blive anklaget for at være trussetyv, lurer og blotter, går det op for ham, at hans bedstemor har lavet hotellet om til et kollegium for piger. Han bliver udnævnt til bestyrer for kollegiet, til stor frustration for de kvindelige beboere, hvilket fører til en masse uheldige men også hjertevarmende oplevelser, der bringer ham tættere på sin drøm om at studere på Todai.

76


Fotograf: Sascha Nielsen

77 77


Artikel

Årstids-bestemte cosplays Kender du det, hvor du står i en sort hættetrøje udenfor i august måned og sveder al cosplay-makeuppen af, fordi du ikke lige var smart nok til at tænke på årstiden, da du planlagde og lavede kostumet til Genki? Ja, sådan er der mange cosplayere, der har det uheldigt ofte. Det er ikke unormalt at blive så glad for en karakter, at man bare smider fornuften ud af vinduet og helt glemmer at tænke på de praktiske aspekter. Som f.eks. om det passer til årstiden og de temperaturer, der hører til den. Når man har en liste over cosplays, som man godt kunne tænke sig at have/lave, er det en god idé at overveje årstidernes skiften, når man planlægger, hvornår de forskellige cosplays skal bruges - både for komfort, men også bare karaktermæssigt! Nogle karakterer passer sig bedst til høj sol og blomster, andre til efteråret med de meget dæmpede farver og andre igen til vinteren med masser af sne. Ydermere vil komforten også svinge meget, da det hurtigt kan blive ikke-såsjovt-alligevel at stå som Miku Hatsune med bare arme og ben i en halv meters sne i marts måned (lad os indse, at det sagtens kan lade sig gøre i Danmark efterhånden), fordi man ville udenfor og have photoshoot til J-popcon. Det kan være en fordel at vælge karakterers vinter-outfits til vintertiden, hvis muligheden er der, eller ganske enkelt en karakter med dækkede arme og ben, som gør det muligt at have varmt undertøj på. Omvendt vil man hurtigt fortryde at have valgt balkjole-karakteren med 3 parykker, som er syet sammen, til et photoshoot midt i sommerferien i juli. Udover det, så har stofvalget også meget at sige. I kunststoffer kan din hud ikke ånde lige så godt, så sort imiteret læder om sommeren vil også blive meget varmt, fordi din krop ikke kan komme af med varmen! Altså ville Celty fra Durara (som eksempel) nok bedst egne sig til en lidt kølig/middelvarm dag om foråret eller efteråret.

78

Taget i december, -7 grader

Taget i juni, +25 grader


Lavet af Emma Petersen

For at opsummere ting som man skal overveje: • Passer karakterens design til den tænkte årstid? • Ville kostumet være komfortabelt i den tænkte årstid? - Hvis nej: kan det gøres komfortabelt med ekstra undertøj? Hvis nej, så husk at være forberedt med ekstra tøj/vifte + koldt vand. Dog vil jeg ikke skræmme folk væk fra at vælge karakterer, de kan lide, og cosplaye dem lige når de har lyst! Det eneste jeg opfordrer til, er at man tænker sig om, når man planlægger sine kostumer til de forskellige conventions. Hvis man er forberedt på, at ens kostume er lidt for varmt til årstiden, kan man have taget en vifte og kølige snacks med. Omvendt, hvis ens kostume er for koldt, kan man have noget godt overtøj eller et par tæpper med, som man hurtigt kan slynge over kostumet. Citater fra cosplayere mht. til emnet: ”Jeg valgte engang, på en af de varmeste dage i Danmark, at cosplaye i korset og tykt velour. Hvis jeg ikke blev viftet og fik luft rettet mod mig, var jeg ved at besvime.” - www.xWINTHERx.deviantart.com ”Store og varme cosplays om sommeren gør mig altid meget dvask og utilpas, da jeg virkelig får det varmt, bliver rød i hovedet af det, og så ofte ender med ikke at lugte for godt. Modsat har kolde kostumer om vinteren/ efteråret ofte gjort mig syg. Bare her i september 2012 var jeg ude og filme nogle scener i mit Katniss Everdeen cosplay fra Hunger Games, hvor jeg kun var iført bukser og t-shirt, og det gjorde mig godt og grundigt syg. Så fra nu af vil jeg klart tænke mere over, hvornår jeg tager hvad på!” - www.samietheturtle.deviantart.com

”Jeg er altid været forfærdelig til at vælge cosplays til årstiderne, så jeg har mange dårlige oplevelser med altid at rende rundt i et ALT for varmt kostume om sommeren. Den værste var, da jeg valgte at lave en politiuniform til AnimagiC ud af halv panama. >30 grader, fugtigt vejr, mange mennesker og ingen vind var ikke en combo, jeg vil forsøge mig med igen!” - www.millupigen.deviantart.com ”Det dårligste valg af kostume jeg har gjort mig i forhold til årstid, var da jeg valgte at cosplaye Shion fra no.6 til en con i Frankrig - om sommeren. Trøje og lang jakke passer sig ikke så godt til 25-30 graders varme.” - www.riku-risa.deviantart.com

79


Tutorial

Sådan syer du en trøje Hvis du rigtig gerne vil prøve at sy noget selv, men ikke lige helt ved hvordan du skal bære dig ad, så er det nu, du skal blive hængende! Dette er en hel basal guide, til hvordan du kommer ud på den anden side af at lave en helt almindelig trøje, ud fra en trøje du selv ejer. Ikke noget stort og farligt med mønstre, trådretning, eller andet i den dur. Husk dog på, at dette er en guide, som giver forståelse for basisk syning, og hvordan man let kan komme igennem frem for præcist. #1: Trådning af maskinen. Først skal du have trådet maskinen. Det skifter fra maskine til maskine, hvordan man gør, men man skal som standard bare altid følge pilen rundt! Hvis du er i tvivl, så læs guiden som følger med maskinen. Det er især med undertråden, at du nok skal læse maskin-guiden, da det svinger utroligt meget fra maskine til maskine. Husk at have undertråden og overtråden i samme farve som det du skal sy - man kan se det i syningerne, så det er altså ikke lige meget. #2: Find en trøje i dit skab som du vil lave! Vi kopierer altså trøjens form, så her er det vigtigt, at du vælger en, der sidder nogenlunde så stramt eller løst, som du synes, din færdige trøje skal sidde.

#3: Klip dine stykker ud! Du skulle gerne ende med 4 stykker, som ser nogenlunde ud som her. Det første du klipper er for- og bagstykket. Husk, at de ikke er 100% ens, da halslukningen er mindre bagpå end foran.

80


Lavet af Emma Petersen

Fold det stof du vil bruge i halv, så det er bredt nok til, at selve forstykket på trøjen kan ligge der udstrakt. Så folder du stoffet igen det sted, der ville være midt på brystet. Altså; fold fra ”armhule” til ”armhule”. Sæt også nåle i siden, så det sidder fast. Fold ligeledes din trøje sammen så de to ærmer ligger over hinanden, og læg det ovenpå dit foldede stof, så du kan klippe det ud. Klip ud. NB! Ved klipning af ”armhulen” - ryk da ærmet over trøjen, for at få formen, og sæt fast med nåle. Halsen kan du egentlig selv bestemme formen på, bare du husker på - ligesom på den tegnede illustration - at lave forstykkets hals større end bagstykkets. Nu kommer vi til ærmerne. Det er samme fremgangsmåde som ved forstykket og bagstykket. Jeg klipper dem også altid på én gang, så jeg er sikker på, at de bliver ens. Igen lægger jeg stoffet dobbelt 2 gange og sætter ærmet fast med nåle. Igen skal du dog være opmærksom på der, hvor ærmet skal syes sammen med trøjen. Løft trøjen op på ærmet og sæt fast med nåle inden du klipper! Det har en lidt ”sjov” form. #4: Sammensyning! Første syning. Da du nu gerne skulle have dine 4 dele, som vist på illustationen, er du klar til at sy trøjen sammen! Først sætter du skuldersømmene sammen på dit for- og bagstykke. Det røde er der, hvor du skal sy. Du skal først sy med lige-ud-sting.

81


Tutorial - Sådan syr du en trøje

Du kan huske det på, at stoffet lige skal kunne anes på den anden side af trykfoden. Når du går i gang med at sy, skal du først ”hæfte”. Det gør du ved at sy frem og tilbage i starten og slutningen af din syning et par gange. Når du så har lavet lige-ud syningen, skal du zig-zagge kanten. Skift indstillingen på din maskine til zigzag, og sy en smule udover kanten på dit stof. Igen, husk at hæfte ved start og slut! Dette gør man, både så den første syning holder bedre, men også for at stoffet ikke begynder at trevle op ved brug og vask. #5: Sy resten sammen. Nu har du lavet første vellykkede syning! Så skal resten af delene bare sættes på. Først skal ærmerne sættes på som til højre. Det er lettest at sætte en nål på midten først, så man er sikker på, at den sidder, hvor den skal. Når det er gjort på begge sider, skal trøjen syes sammen langs siderne. Nu skulle du gerne sidde men din næstenfærdige trøje! Vi mangler blot at lægge kanterne op, så det ser mere præsentabelt ud i enderne. Først zig-zagger du igen dine ”åbne huller” - altså bunden, halsen og ærmegabene. Derefter lægger du dem en centimeter op og syr det fast med ligeud-sting. Så er du færdig! Husk at stryge dine syninger, så de bliver helt flade og ser pæne ud. Så skulle du gerne have din helt egen trøje, matchende den trøje fra skabet du målte efter fra start!

82

Lavet af Emma Petersen


Artikel

Lavet af Louise Aare

Forskellige øjenformer Før du starter med at lægge øjenmakeuppen helt rigtigt, skal du tage et kig i din makeup pung! For det kan meget vel være her, problemet ligger, hvis makeuppen aldrig bliver hverken pæn, ens, eller ikke holder i mere end et par timer. Det første du gør er at tage dine skumapplikatorer, altså de der små forfærdelige ting som kommer med øjenskyggerne, og så brænder du dem. Ja, du har min fulde tilladelse! Og hellere nu end om 2 minutter! De kan ikke lægge makeuppen præcist, og de kan slet ikke blende den. Du kan nogenlunde klare dig med to pensler i stedet:

Den første til at lægge øjenskyggen præcist, og den anden til at blende det hele ud! Nu tænker du sikkert, at der står blend over det hele, men hvad gør det godt for? Det gør, at makeuppen ser mere naturlig ud, når den ikke får de skarpe overgange, hvor man tydeligt kan se de forskellige farver - og så bliver det hele bare meget pænere. Derudover har det lille trin den fantastiske fordel, at det får øjenskyggen til at holde længere. For du arbejder ganske enkelt farven rigtig godt ind i huden! Det næste du skal gøre at at finde din foundation svamp, og tænke over om du kan bruge den til noget andet. For det kan du! Jeg kalder den et viskelæder, for der er ikke noget mere irriterende end at ”tegne forkert” med øjenskyggen, så alt bare er ødelagt. Her griber du bare dit ”viskelæder” og sletter det. Ganske enkelt! Det sidste du skal huske på, inden du går i gang, er langsomt at bygge farven op! Kom lidt på ad gangen, og se hvordan det virker. Kommer du for meget på i første forsøg, vil det drysse på resten af dit ansigt (hvem sagde pludselige, uvelkomne fregner i blå?) - og tegner du forkert? Så er det lige så let at fjerne igen som sprittus med et viskelæder. Så lidt ad gangen. Den ideelle øjenform er den mandelformede; let skrå og med et øjes bredde mellem dem, så det er den, vi går efter at lave med disse trin! Men du kan også bruge det til at skabe en bestemt øjenform, hvis det er det, du har brug for. Arbejd ALTID efter en imaginær linje, som går fra yderste øjenkrog og op mod slutningen af brynet, sådan cirka. Kom aldrig øjenskygge under denne linje og kom aldrig for meget skygge under øjet. Det trækker dit øje ned!

83


Artikel - Forskellige øjenformer

Små øjne Her er det vigtigt at bruge lyse skygger og meget gerne med perlemor i! Kom den lyse skygge på hele låget og op mod brynet, men også gerne lidt under øjet. Kom en lidt mørkere skygge i globelinjen eller lige over denne. Kom evt. en lys farve på den våde vippekant (undgå en hvid farve, det ser simpelthen for fjollet ud). Undgå brede bryn og eyeliner. Vipperne skal helst ikke være sorte, og kunstige vipper er super gode til at åbne øjet. Brug nogle med lange vipper og undgå tykke sorte kanter (find dem med et neutralt bånd), ellers vil de have den modsatte effekt. Store eller runde øjne Har som regel et ‘hævet’ øjenlåg. Kom en mørk og mat skygge på øjenlåget og træk linjen udover den yderste øjenkrog. Det mindsker og forlænger øjet. Det er samtidigt en god ide at lade eyelineren følge øjenskyggen og placere den på den våde vippekant. Nedadgående / hængende øjne Kom en mørk skygge på sidste halvdel af øjet og før den skråt opad mod brynet. Det er meget vigtigt, at øjenskyggen ikke kommes helt ud til yderste øjenkrog, men i stedet føres opad før øjet begynder at hænge. Eyelineren lægges yderst langs de øverste vipper og halvt ind under de nederste. Begge trækkes opad, så de følger øjenskyggen. Undgå mascara på de nederste vipper og kom evt. et par kunstige halve-vipper på.

84


Lavet af: Louise Aare

Asiatiske øjne Her kan det være en god ide at gå efter de samme regler som med et lille øje! Dog kan man også tilføje et par andre måder at lægge den mørke skygge på: læg f.eks. den mørke skygge i yderste og inderste øjenkrog og træk dem opad mod brynet. Udstående øjne Det er meget vigtigt ikke at bruge lyse skygger eller perlemorsskygger. Istedet skal du bruge mørker og matte skygger, som lægges på hele øjenlåget og i globelinjen. Brug en high lighter under brynet. Eyelineren lægges langs de øverste vipper og føres udover øjets længde - den kan fortsættes 1/3 ind under øjet. Tætsiddende øjne Når længden imellem øjnene er mindre end et øjes bredde. Læg en lys skygge i øjenkrogen og op mod brynet. Kom en mørkere skygge på øjenlågets midte og træk skyggen ud af. Eyeliner kommes ligeledes på den sidste 1/3 af øjet. Hvis kunstige vipper ønskes, er det en god ide at vælge halve vipper. Langfra siddende øjne Når afstanden imellem øjnene er større end et øjes bredde. Kom en mørkere skygge i øjenkrogen, op mod brynet og hen over globelinen. Det er meget vigtigt, at skyggen ikke går ud over øjets afslutning. Eyeliner skal ligeledes kun holdes til øjets øverste vippekant. Kom endeligt ikke ud over øjets naturlige form!

85


Interview - World Cosplay Summit 2010

Interview med Louise & Line Maria - WCS 2010 deltagere Hvilke forventninger havde I til jeres deltagelse i WCS, da I vandt titlen som Team Denmark 2010? Vi forstod ærligt ikke helt omfanget af situationen, da vi vandt titlen som WCS Team Danmark 2010. Derved var vores forventninger i starten meget blandede. Da vi endelig forstod, hvad det indebar at deltage, var vores forbentninger til os selv utrolig høje, da vi ville sikre os, at vi kunne være på nogenlunde samme nivau som de andre deltagere - og ikke mindst undgå at skuffe de danske cosplayere. Angående selve turen havde vi ikke rigtig nogle andre forventinger end at møde de andre deltagere, og opleve Japan i det hele taget.

86

Opfyldte turen jeres forventninger? Turen opfyldte vores forventninger - og mere til! Vi var meget imponerede over eventets omfang, og den modtagelse vi fik af de andre teams. Alle de udfordringer vi blev stillet over for fik os ud på nogle oplevelser, som vi aldrig vil glemme, og med det har vi flere positive end negative oplevelser. Havde I noget specielt i tankerne, da I valgte jeres kostumer til de forskellige events? Efter samtale med Ida og Sigge, som var WCS teamet året før, stod det os klart, at vi ikke kunne vælge hvilket som helst kostume, vi ville. Vi var nødsaget


Lavet af Sabine Larsen

til at tage højde for en hel del praktiske ting, såsom temperaturen i Japan, hvad de forskellige kostumer skulle bruges til (størrelse, plads, anvendelighed i forhold til eventet), og ikke mindst at de var transportable til Japan, uden at vi skulle betale for meget i overvægt på flyet. Med det praktiske på plads skulle kostumerne også hver især have en hvis udstråling og charme - og kvalitet. Men vi må indrømme, at vi med vores Stage kostumer og Parade kostumer tænkte mere praktisk (mht. temperatur og dans), end vi tænkte overdrevet craftmanship. Brugte I mere tid og energi på jeres kostumer og acts end normalt, og føler I, at det var det hele værd? “End normalt” er en svær størrelse, eftersom vores “historie” med acts og kostumer ikke var så lang endnu. Vores stage kostumer var kun det sjette, vi havde kreeret, og det var kun 3. gang,

vi stod på scenen. Men til forskel fra de gange brugte vi helt sikkert meget mere energi og tid på det op til Japan. Der gik ikke én dag op til championshippet, hvor man ikke lige tænkte på, hvorden det ene skulle gøres, og hvordan det andet kunne udføres eller ændres. Det er et pres, når du ved, hvor mange mennesker der skal se det, og hvor mange der regner med, at det er godt. Om det var det værd er vel let at svare på. Har man brugt den tid og energi, som man ville ofre på det, vil man - lige meget hvad - forhåbentligt stå tilbage med en veloverstået act, man om ikke andet selv kan være stolt af. Og det, at vi endte i en top 10, var mere end vi kunne have håbet på. Det var det hele værd at høre folks positive reaktioner, og vi kunne overkomme den negative feedback med et: “Vi gjorde vores bedste. Vi optrådte i Japan. Derved: Vi kom, vi så - og vi klarede det!”

87


Interview - World Cosplay Summit 2011

Interview med Abena og Sørine - WCS 2011 deltagere Hvilke forventninger havde I til jeres deltagelse i WCS, da I vandt titlen som Team Denmark 2011? Vi vidste, at turen ville blive en helt unik oplevelse – en sådan af slagsen man ikke kan købe sig til. Desuden regnede vi med, at man ville få en masse nye venner med samme lyst og kærlighed for cosplay som en selv! Vi forventede selvfølgelig også at få nogle enestående livserfaringer og at se den japanske kultur med andre øjne. Opfyldte turen jeres forventninger? Vores umiddelbare forventninger blev mødt, men turen som helhed var ikke, hvad vi havde forventet. Det er vigtigt, at man følger strømmen, selv når man bliver overrasket eller skuffet, og at man

88

får så meget ud af turen, som man kan. Lige meget hvad kan man nok aldrig forberede sig helt på at deltage i WCS. Havde I noget specielt i tankerne, da I valgte jeres kostumer til de forskellige events? Vi havde tænkt meget over kostumerne og endte på karakterer,der var chance for, at folk kendte til de offentlige events, samt kostumer der ikke ville være alt for varme i heden. Vi undgik bevidst høje hæle til paraden, da vi vidste, at vi ville komme til at gå langt, og vi valgte små kostumer for ikke at spilde kuffertplads og fylde for meget i fællesbussen. Vores kostumer var forholdsvis simple, så der heller ikke var for meget, der kunne gå i stykker på dem.


Lavet af Sabine Larsen

Til scenen valgte vi de mest visuelt flotte og detaljerede kostumer, da vi følte, det var der, det gjaldt. Alle valg er selvfølgelig taget med henblik vores højde/kropstyper og komfort. Brugte I mere tid og energi på jeres kostumer og acts end normalt, og føler I, at det var det hele værd? Ja, da forberedelsestiden var længere, brugte vi naturligvis også længere tid på udførelsen. Vi er glade for, at actet var gennemarbejdet, så man ikke gik og var alt for nervøs op til konkurrencen. Vi havde desuden mindst 5 øvegange i fuldt kostume for at se, om vi frit kunne bevæge os osv. Havde I nogen udgifter ud over selvfølgelig materialer til kostumer og act? Ja, under selve WCS pungede vi ofte selv ud til snacks, drikkevarer og mad, da dette

ikke var en del af arrangementet vores år. Havde I nogle hjælpere, mens I var afsted, og er det noget, de nye deltagere skal overveje? Vi havde begået den katastrofale fejltagelse ikke at tage en hjælper med. Dette kunne have været en stor hjælp, da vi ikke havde en organisør med i 2011. Selvom de andre holds hjælpere var gode til at give en hånd, er det vigtigt at huske på, at deres eget land selvfølgelig har førsteprioritet. Ud over det store cosplay show deltog I så i andre events? Ja, vi deltog først og fremmest i de obligatoriske events, som for os var interviewdag med turistkontoret, rådhuset, et museum, samt en offentlig event i Nagoya lufthavn. Derudover var der Red Carpet og Osu paraden. Næstsidste dag var der et arrangement med fremvisning og photoshoot i Sweet Castle.

89


Interview - World Cosplay Summit 2011

På sidstedagen var der special trip. Som noget helt usædvanligt var vi og to andre lande på specialtur i Sendai for at støtte op om befolkningen efter tsunamien. Det var to travle dage med et besøg i en manga/anime butik, rådhuset i to forskellige byer, et fort, en officiel middag, en porcelænsbutik og en traditionel workshop, altid skarpt fulgt af kameracrew og os i fuldt kostume det meste af tiden. Jeres tur har uden tvivl været noget helt specielt, men har I nogen særlige minder, som I stadigvæk tænker tilbage på? Udover den unikke oplevelse som selve WCS gav en, var special trip klart det, der gjorde det hele værd. Man fik lov til at slappe ordentligt af med de andre deltagere, opleve noget japansk kultur, og onsen badene var fantastiske. Vi husker specielt at rende rundt med de andre om natten på den lokale strand. Sendai turen var hård men klart det hele værd, da man fik så mange oplevelser, man kunne tage med hjem. Hvor meget kontakt havde I til de andre deltagere, og er det noget, I har vedligeholdt, efter I er kommet hjem? Vi var alle hurtige til at finde hinanden på facebook før turen, og var nogle hold der snakkede meget sammen inden. Det var dog en overraskelse hvem der kom godt ud af det med hinanden i Japan, men efterfølgende har det været sværere at holde kontakten. Når vi dog har mødt deltagere fra vores år har vi været 100% på bølgelængde igen.

90

Lavet af Sabine Larsen

Blev I mødt af nogen form for problemstillinger under jeres deltagelse, som I ikke havde taget højde for? Ja! Rygterne går, at WCS er mere et TV-show end en konkurrence… Hvordan passer rygterne til jeres deltagelse? Det er ikke rygter, men 100 % facts. Hvis I fik chancen,ville I så deltage igen? JA! Og til det klassiske spørgsmål: Har I nogen gode råd til fremtidens deltagere? Nyd de andre deltagere og oplevelsen, lad være med at fokusere på ”hvor godt I klarer jer”, eller at stresse over selve konkurrencen. Husk at passe på jer selv. Sukker, vand, mad og søvn må ikke undervurderes.


Interview - World Cosplay Summit 2012

Lavet af Sabine Larsen

Interview med Maria og Josefine - WCS 2012 deltagere Hvilke forventninger havde I til jeres deltagelse i WCS, da I vandt titlen som Team Denmark 2012? Vi forventede en oplevelse, at skulle møde en masse nye mennesker og have en fantastisk tid. Men også at det ville være hårdt; vi havde hørt meget fra Sørine og Abena, der var deltagere året før os, om strenge tidsplaner og lange, hårde dage. Vi forventede også, at tiden ledende op til ville være hård og stressende. Opfyldte turen jeres forventninger? Det gjorde den helt bestemt! Både på de gode og dårlige sider. Vi mødte en masse spændene mennesker, deltog i nogle sjove arrangementer og havde det generelt sjovt. Men det var virkelig

hårdt at deltage i, psykisk såvel som fysisk. Heden og fugtigheden derovre er så klam, at det ikke er til at beskrive, det er bogstavelig talt som at gå rundt i en sauna. Havde I noget specielt i tankerne, da I valgte jeres kostumer til de forskellige events? Vi gik ud fra, hvilke karakterer vi holdt af først og fremmest, og så ville vi helst have nogen, der passede sammen og var fra samme serie. Det var svært at finde karakterer, der havde et outfit på, som man ville kunne overleve i, som vi synes var pæne nok, og som var ”ligebyrdige”, når det kom til detaljer osv. Vi endte med at finde karakterer, som vi holdt af, men da vi var derovre, blev vi hurtigt enige om, at det havde været sjo-

91


Interview - World Cosplay Summit 2010

vere at finde karakterer, som japanerne kender og holder af. Vi fik mest reaktion fra folk, da vi var Princess Daisy og Peach til en af paraderne, og det var simpelthen det fedeste at have folk til at kalde efter en og nærmest gå i svime, når man hilste på dem. Folk reagerede helt anderledes, fordi man var en karakter, de kendte og holdt af. De var ikke mindre søde, når man var noget, de ikke kendte til, men at få den reaktion af genkendelse var fantastisk. Brugte I mere tid og energi på jeres kostumer og acts end normalt, og føler I, at det var det hele værd? Man tænkte lidt længere over tingene og gjorde sig umage, jo. Actet er en ting, vi altid bruger lang tid på, så vi tror ikke, at det var så meget anderledes end normalt. På kostumefronten var det ikke helt værd at have lavet så mange nye kostumer, der var så ”store”. Det er alt for varmt til det, og ved mange af de events, man skal til, er det meget ligegyldigt, om man har et stort kostume på. De fleste events handler slet ikke om ens cosplay

92

som sådan. Med hensyn til act ville jeg (Maria) nok ønske, at vi havde fundet på noget helt nyt i stedet for at prøve at genskabe det, vi havde vundet med til J-popcon. Det fungerede ikke, og jeg er sikker på, at vi kunne have lavet noget federe. Vi havde også det problem, at vi havde lagt meget tid i vores lys show, men at vi kom så tidligt på scene, at det slet ikke kunne ses. Havde I nogen udgifter ud over selvfølgelig materialer til kostumer og act? Nej, ikke nogen udgifter hjemmefra i hvert fald. Vi betalte selv for mad og drikke derovre. Havde I nogle hjælpere, mens I var af sted, og er det noget, de nye deltagere skal overveje? Vi var så heldige at have Sørine med os, og det var en KÆMPE hjælp. Det er helt klart en anbefaling at have en hjælper med, men man skal have i tankerne, at hvis vedkommende ikke er tidligere deltager, kan de ikke komme med til


Lavet af Sabine Larsen

alle arrangementer. Men jo, vi vil kraftigt anbefale at have en med, og hvis det er en tidligere deltager, ved vedkommende også præcis, hvornår man har brug for forskellige ting - det var en luksus at have den skønne Sørine med os. Ud over det store cosplay show deltog I så i andre events? Cosplayshowet til WCS var en meget lille del af det hele, faktisk, i hvert fald vores år. Vi var til to store parader, en i Osu og en i Ichinumiya, vi var ude ved en ninjaskole, til et arrangement i Nagoya lufthavn, til en koncert og meget mere. Man kan aldrig helt vide, hvad man bliver sendt ud til, så man skal være klar på lidt af hvert, men man er i hvert fald garanteret en del oplevelser. Jeres tur har uden tvivl været noget helt specielt, men har I nogen særlige minder, som I stadigvæk tænker tilbage på? De bedste øjeblikke, og dem jeg tænker mest tilbage på, er når man sad sammen med de andre deltagere. Når man nød øjeblikket og havde det sjovt. Vi ville ønske, vi havde haft mere tid med de andre. WCS handler ikke så meget om selve cosplayet og showet, det er om at møde andre mennesker med samme interesse og lære dem at kende. Hvor meget kontakt havde I til de andre deltagere, og er det noget, I har vedligeholdt, efter I er kommet hjem? Facebook er et fantastisk sted at finde de forskellige deltagere, og vi havde en del hold, vi snakkede meget med op til rejsen. Der er stadig mange, vi snakker med, og en del vi er ved at aftale at mødes med igen!

Blev I mødt af nogen form for problemstillinger under jeres deltagelse, som I ikke havde taget højde for? Vi kan ikke lige komme på noget pt. Rygterne går, at WCS er mere et TV-show end en konkurrence… Hvordan passer rygterne til jeres deltagelse? Det er aldeles korrekt. Hvis I fik chancen, ville I så deltage igen? Hvis vi fik chancen lige nu, så nej. Det har været for meget TV-show for os. Jeg (Josefine) ville nok gerne tage derover igen, men så ville det være som hjælper for fremtidige deltager, så jeg kunne og støtte dem så godt som muligt. Og til det klassiske spørgsmål: Har I nogen gode råd til fremtidens deltagere? Det er vigtigt at huske på, at det IKKE er en konkurrence, men et TV-show. Lav ikke kæmpe store kostumer, blot fordi de er flotte og detaljeret, hvis ikke I føler for dem. Hold jer til nogle kostumer fra serier I elsker, med karakter I holder af, og gør hvad I føler bedst og vil kunne have det godt med at gå i. Det skal trods alt kunne bæres i meget varme og høj luftighed, uden at I bliver dårlige. Og til sidst; bare husk at støtte hinanden som deltagere. I er to om det og skal kunne klare presset sammen, men ellers skal I bare huske at nyde turen, få skabt kontakt hurtigt til de andre lande, så I kan nå at snakke sammen, inden I mødes i Japan, og fyr den så ellers bare af, når I kommer der over – og lad for guds skyld være med at have rødt tøj på, når I går skal på den røde løber!

93


Photoshoot - Avatar: The Last Airbender

94


Fotograf: Silas Kappel Staal

95


Photoshoot - Avatar: The Last Airbender

Zuko fra Avatar: The Last Airbender Navn: Aybike Girgin Alias: Flybike, ImaginaryDimensions Alder: 17 år Bopæl: Malmö, Sverige Cosplay erfaring: 4 år www.flybike.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg har valgt at cosplaye Zuko, fordi han er en karakter, jeg holder utroligt meget af. Han går igennem en fantastisk udvikling i serien, og man går på en helt naturlig måde fra at hade ham til at elske ham. Han vokser og får lov til at blive en meget dybere karakter - og det gør ham til en af mine favoritter! Og så er hans design vildt flot. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? De forskellige materialer! Jeg har leget så meget med forskellige stoftyper, og jeg må sige, at jeg er rigtigt tilfreds med resultatet – og så er det også altid sjovt med udfordringer som arret i hans ansigt.

96


Fotograf: Silas Kappel Staal

97 51


Photoshoot - Avatar: The Last Airbender

Katara fra Avatar: The Last Airbender Navn: Liv Winkelmann Alias: Liv-is-alive Alder: 19 år Bopæl: København Cosplay erfaring: 5 år www.liv-is-alive.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Avatar er nok min favorit, når det kommer til animerede serier. Jeg elsker humoren og kampsporten, og da jeg kom til mit første avatar-cosplay, landede jeg på Katara. Jeg er stor fan af hendes kostume design, og hun er sådan en stærk lille dame. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Jeg er nok vildest med alle de forskellige nuancer af blå. Jeg lavede også hendes polar-jakke, og det tog 100 år at finde de rigtige farver til hende. Men det gør så også, at det er mit yndlingsaspekt!

98


Fotograf: Silas Kappel Staal

99 99


Photoshoot - Avatar: The Last Airbender

Photoshoot location: Botanisk have, København. Anmeldelse af serien: Avatar: The Last Airbender er en serie fra 2005 fyldt til randen med action, humor, og smuk men simpel animation. Historien udfolder sig fint ud over tre sæsoner og tillader, at karaktererne går igennem en realistisk udvikling af deres personligheder. Dertil hører et fantastisk soundtrack til serien, som virkelig er medrivende. Karakterernes relationer til hinanden fungerer, og der er egentlig meget lidt dårligt at sige om serien. Set i forhold til den nye spin-off serie, Legend of Korra, er Avatar: The Last Airbender dog mere barnlig i sit udtryk og kan, grundet sin alder, ikke findes i HDkvalitet.

100


Fotograf: Silas Kappel Staal

101 101


Artikel

Stof guide Du kender det sikkert. Der står man, midt i den lokale stof butik, med et forvildet ansigts udtryk og let rystende hænder fordi: ”jeg-kan-bare-slet-ikke-finde-noget-ialt-det-her”. Ikke nok med det, du er faktisk heller ikke helt sikker på, hvilket stof der egner sig til hvilke formål, folk plejer jo bare at tage, hvad der passer i farven! Frygt ej! DKos er her for at redde din bag fra forevigt forvirrende salgspersoner, som faktisk ikke helt er klar over, hvad du mener med ”jamen, du ved, ligesom Naruto’s orange ninja dragt!” Før du starter Inden du forvilder dig ind i en stof butik, så gør dig selv den tjeneste at finde ud af, hvad du helt præcist skal lave, altså hvad slags figur det er, hvad karakteren laver; er det en ninja, en pirat, en skoleelev eller noget helt andet. Jeg vil bruge Miku Hatsune fra Vocaloid som eksempel. Her skal du lave en computergenereret figur, altså kunne stofvalget måske være noget, som havde en ikke organisk overflade - det vil sige overflader som den på imiteret læder og venyl eller latex; det ville være det optimale efter min personlige mening, men det er jo en smagssag, så du kan også vælge at se bort fra dette, og vælge stof som nederdele og skjorter normalt er lavet af. Selve Miku’s beklædning består af: • Formsyet skjorte uden ærmer • Nederdel • Slips • Armbeklædning • Lange støvler, eller strømper Derudover skal du også afgøre, om du vil have det behageligt i dit kostume, så du kan springe rundt lige så tosset, som du vil, eller om du vil prioritere det overordnede udseende af dit cosplay. Når du har overvejet disse ting, er du klar til at tage ud og hente stof! OBS! Det kan være en god ide at have et billede med af figuren, du skal lave, hvis du nu skulle få brug for at spørge en intetvidende ansat om hjælp! I butikken: Stofbutikker har som regel en form for system, de bruger, men personligt kender jeg kun til systemet i Stof og Stil, da

102


Lavet af Louise Larsen

jeg arbejder der. Her er stofferne inddelt i typer, det vil sige jersey, isoli, boligtekstil, buksestof og så videre; derefter er stoffet lagt i orden efter farveskalaen. Dog skal man ikke tage det alt for tungt, når det perfekte materiale til ens Miku nederdel, et tyndt men lystæt bomuldsbaseret stof med små blåsølv nister, ligger under boliggtekstil. Stof er i sidste ende stof, og ofte er det vævningen af de forskellige stoffer, der gør den store forskel, så hvis du mener, at dit ønskestof ikke er tungt nok, eller at det er for tykt til det formål, du skal bruge det til, så tag det, og vær glad for dit valg! Altså skal du ikke være bange for at bruge noget fra boligtekstil til bukser, selvom det ikke ligger under buksestof. Husk desuden, at personalet er der for at hjælpe dig og intet andet. Uden dig, dit forbrug og derved det du bliver solgt, går deres firma nedenom og hjem, så brug dem! Spørg altid hvis du er i tvivl, der findes ingen dumme spørgsmål, kun svar! Stof valg: • Skal din trøje sidde tæt, så brug stræk stof, f.eks. jersey eller spandex. • Bukser vil være nemmest for dig at sy i tætvævet stof - hvis de skal være stramme, så køb stof med en smule stræk, så er de nemmere at få på. Hvis de skal være poofede som Korras (Legend of Korra), så vælg en mellem-tyk kvalitet - det vil falde pænest. • Til store balkjoler, kapper og lignende, hvor stoffet vil få en del bevægelse, kan man altid tage rullen helt ud af hylden, rulle en meter af og stå og flagre, vende og rotere rullen for at se hvordan stoffet falder i forskellige situationer. • Til hættetrøjer og lignende, (ja, jeg

kigger på jer Homestuck God tier Cosplayers) så er isoli og rib et super dejlig varmt og behageligt valg - det er let at arbejde med og giver en pæn og professionel finish. • Hvis dit cosplay ikke skal se billigt ud, så er det en god ide at holde sig fra nervøst velour! • Hvis du ikke har tråd, der passer til dit stof, så husk at købe noget. • Vis et billede at dit kostume til ekspedienten hvis du er i tvivl om, hvor meget stof, du skal have klippet. De kan helt sikkert hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du har brug for! Til Miku vil vi starte med at kigge på stoffet til skjorten. Her er der tale om et forholdsvis stort område af kroppen, der er dækket af det samme stof, og derfor er det en god ide, at stoffet ikke er for skinnende, som for eksempel med satin. Dette vil også give flottere billeder, da sollys og blitz ikke vil give det samme skarpe skær i stoffet. Vil du gerne have skinnende områder i dit cosplay, så vælg nogle af de mindre områder, som ikke er så meget i fokus. Til Miku kunne det for eksempel være hendes tilbehør, de blå detaljer og slipset. Her er satin eller party satin et godt og billigt alternativ! Til skjorten, som jo skal sidde tæt på kroppen og derfor gerne må være en smule behagelig, så ville jeg vælge et stof, der er bomuldsbaseret, let og tyndt til mellem-tykt. Stoffer som disse ligger i Stof og Stil under ”buksestof” sektionen af butikken, hvis man vil undgå bomuldslærred som krøller så nemt. Nederdelen er plisseret, og derfor vil en mellem-tyk til tyk, og en smule stiv stoftype være fin til dette. Vælg en tæt vævet kvalitet, så undgår du, at man

103


Artikel

kan se igennem den alt for meget. Hvis det stof du finder er en lille smule krads, så kan det være en fin ide at sy et ”foer” ind under din nederdel. Det kan være satinfoer eller polyester foer, og så kan du vælge at sætte det direkte på det sorte nederdelstof med en gang vlieseline med dobbelt strygeside. Finder du et stof, der er lettere, og derved ikke så stift som du helst ville have, så kan du altid give det en gang vlieseline eller to. Tip: Når du bruger vliseline, så klip og applikér det inden du syr dit stof. Så holder det bedre. Til armbeklædningen og strømperne vil jeg vælge det samme stof. Her kan man sagtens vælge en glasfuld eller skinnende løsning, og det ville være en god ide at finde noget stof med stræk, da det er nemmere at få til at sidde fast på ben og arme. Ikke-strækbart stof giver sig nemlig ikke, når du går, og det bliver derfor hurtigt irriterende. Forslag til stof som dette er jersey stoffer eller spandex. Vil du have armbeklædningen stivet af, så kan du vælge vlieseline løsningen igen. Der findes forskellige kvaliteter af vlieseline; tyk, tynd, stiv og ikke stiv, med og uden lim og med lim på begge sider, så brug et øjeblik på at finde den, du synes passer bedst til det formål, du skal bruge det til.

Tips: Kan du ikke finde det perfekte stof i den rigtige farve, så kan bomuldsbaserede stoffer farves med Dylon stoffarve, som er super nemt at bruge, og som plejer at virke første gang. Lav eventuelt prøver, inden du farver 7 meter stof!

104

Lavet af Louise Larsen


Lavet af Sabrina Pedersen

Artikel

Skab en vinkel på dit billede Tips til at bruge vinkler og beskæring, med kamera og computer. Denne artikel er både for folk med DSLR kamera og digital kamera. Billeder oppe fra eller nede fra? I stedet for at tage billeder af en cosplayer lige fra, har du også mulighed for at tage billeder oppe fra eller nede fra, men hvilken effekt giver det? Et billede, som er taget oppefra, vil få dit motiv til at syne visuelt mindre. Det betyder, at du formindsker den egentlige højde; du kan få din model til at se sårbar og måske uskyldig ud. Hvis du omvendt tager billeder nede fra, vil din model syne højere og mere magtfuld, og der vil blive skabt mere dramatik i dit billede. Brug denne effekt til at få din karakters personlighed til at træde endnu mere i kræft.

Oppe fra

Nede fra

105


Artikel - Skab en vinkel på dit billede Lige billeder eller skrå billeder? I mange tilfælde vil en lige horisontlinje være det mest fotografisk korrekte, når du tager billeder (eller retter dem til på computeren). Men man kan sagtens give sine billeder en dramatisk effekt ved at tage skrå billeder - men pas på ikke at overdrive det!

Lige

Skrå

Farlig beskæring Når du står med dit kamera, så husk at lægge mærke til hvad du egentlig får med i billedet. Et kæmpe no-no, når man tager billeder, er at beskære fødder væk. Jeg vil være tilbøjelig til at sige, at det også gælder, når du tager snapshots til en con. Det er super ærgerligt at tro, at man har fået det perfekte billede, men at karakteren så mangler sine fødder og eventuelt har meget luft over hovedet i stedet.

106

No-no

Yes-yes


Lavet af Sabrina Pedersen

Billedet eller cosplayet? Overvej, når du tager billeder, om det er for at tage gode billeder, eller om det er for at vise et cosplay frem (selvom det selvfølgelig også kan være med gode billeder). Man kan nemt blive fortryllet af omgivelserne, og af og til fokuserer man på at få så meget med som overhovedet muligt, men hvad så med cosplayet? Hvis du vil vise et cosplay frem i dine billeder, bør det være dét, som er i fokus – det gør du ved at skære ind til cosplayeren.

Billedet

Cosplayet

Næste gang du skal ud og tage cosplaybilleder, så prøv at bruge disse tricks. Brug tricksene til at skabe dynamik i dine billeder og styrke din karakters personlighed gennem effekter. Se flere tips i næste nummer af DKos!

107


Tutorial

Styling af paryk-spidser Landet ligger sådan, at man af og til finder det svært at style parykker, når man skal lave et cosplay. Derfor følger nu en guide! OBS! Til den her hår styling er det godt at bruge 2 parykker. Det giver det færdige resultat mere fylde og flottere spidser. Materialer: ● Hårsaks: Gerne en som er til hår. ● Got2b Spray: Til at gøre håret fast. ● Hårnåle: Til at holde håret sammen. ● Kam: Til at rede ud i håret. ● Tacky Glue: Til Spidserne. Lavet af freelancer Mie Lorentzen. Kontakt: ulven92@msn.com

#1: Du trævler den ene paryk op, så du har en masse lange stykker.

108

#2: Nu syer du dem fast på den anden paryk - det er nemmest at sy det i hånden!

#3: Næst opdeler du totterne som ønsket. Brug derefter dine hårnåle til at holde de andre totter væk. Det er altid en god ide at have 2-3 reference billeder ved siden af.


Lavet af Mie Lorentzen

#4: Start altid med pandehåret. Hold fast i den hårtot du vil style, mens du sprayer en lille smule hårlak på. Klip totten i den ønskede længte, og giv den et lag hårlak mere.

#5: Til sidst tager du noget Tacky Glue på fingrene og nulrer det lige så forsigtig på spidsen af din hårtot.

#6: Det er en god ide at sætte en hårnål i totten, så den holder formen.

#7: På nogle af de øverste totter skal man ikke bruge Tacky Glue på spidserne - brug i stedet lidt på siderne, det ser mere naturligt ud.

#8: Hvis du gerne vil have håret bag på hovedet til at se mere naturligt ud, skal du spraye en smule hårlak på dine fingre og stryg det ud i håret. Form det som du vil have det.

#9: Til sidst sprayer du med hårlak over hele parykken, så alt sidder godt fast. Vent på, at den bliver tør, og så den færdig!

109


Photoshoot

Madoka fra Puella Magi Madoka Magica Navn: Cecilie Juul Mikkelsen Alias: C Alder: 17 år Bopæl: Aarhus Cosplay erfaring: 3 år www.capitalginger.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg forelskede mig i serien fra første episode, specielt fordi den er meget anderledes i forhold til andre ”magical girl” serier, og jeg vidste, at jeg ville cosplaye fra den fra starten, men jeg var virkelig i tvivl om karakteren, specielt fordi jeg ikke følte, at jeg havde kropsbygningen og højden til at kunne cosplaye Madoka. Jeg endte i sidste ende med at vælge hende, da jeg egentlig synes, hun er en fantastisk original karakter, da hun ikke i mit hoved fremstår som en af de der “irriterende” hovedpersoner, som kan alt. Det jeg nok bedst kunne lide ved hende var, at hun er utrolig usikker på sig selv og ikke føler, at hun er god nok, men at hun alligevel ikke giver op og stadig formår at se forbi sine problemer! Desuden er alle pigernes outfits super søde, så det er jo bare en bonus. Jeg tror dog, at jeg har en svaghed for de lyserøde kjoler! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Det må nok være den form, skørtet endte ud med at have! Det betød virkelig meget for mig at få skørtet til at være så rundt som muligt, da jeg synes, det ser super sødt ud og passer rigtig godt til karakteren og kostumet!

110


Fotograf: Sascha Nielsen

111 111


Photoshoot - Puella MagiMadoka Magica

112


Fotograf: Sascha Nielsen

Homura fra Puella Magi Madoka Magica Navn: Sofie Nielsen Alias: Punk Alder: 17 år Bopæl: Aarhus Cosplay erfaring: 3-4 år Hvorfor har du valgt dette cosplay? Da jeg først så denne her serie, kunne jeg ikke lide hende. Men da man kom mere ind i serien, blev jeg virkelig glad for hende. Ud over det har jeg en svaghed for Mahou shoujo serier, og jeg gad virkelig godt cosplay fra en. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Altså, jeg kan egentlig meget godt lide skoene og strømperne. Jeg synes, de ligner rimelig godt i forhold til den originale karakters.

113


Photoshoot - Puella MagiMadoka Magica

114 114


Fotograf: Sascha Nielsen

115 115


Photoshoot - Puella MagiMadoka Magica

Sayaka fra Puella Magi Madoka Magica Navn: Helene Pedersen Alias: Oro Alder: 18 år Bopæl: Aalborg Cosplay erfaring: 4½ år Hvorfor har du valgt dette cosplay? Fordi vi i gruppen blev enige om, at vi ikke ville cosplaye dem i deres skoleuniformer, og så er de bare super kære i de outfits - og fordi jeg syntes, at Sayaka var den mest interessante karakter. Jeg elskede hende fra første øjeblik, både hendes karakter men også hendes holdninger og hendes historie. Så det skulle bare være hende. Og så er blå min ynglings farve, så det var bare ekstra bonus.

116


Fotograf: Sascha Nielsen

117 117


Photoshoot - Puella MagiMadoka Magica

118 118


Fotograf: Sascha Nielsen

Kyōko fra Puella Magi Madoka Magica Navn: Anne Hammer Lauridsen Alias: Crazy Alder: 18 år Bopæl: Esbjerg omegn Cosplay erfaring: 3 år Hvorfor har du valgt dette cosplay? Nogle af mine venner havde besluttet sig for at cosplay fra Puella Magi Madoka Magica til Genki 2012, men de manglede en til at cosplay Kyoko. Det var en ret perfekt anledning, da jeg både manglede et cosplay til Genki samt elskede karakterens personlighed og rolle, da jeg så serien. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? For ikke at tale om, at det er en fed oplevelse at cosplay med min PMMM gruppe, så elsker jeg hendes Mahou Shoujo outfit! Noget af det bedste ved hendes outfit er helt sikkert selve dragten, og hvor sjovt designet er at tegne.

119


Photoshoot - Puella MagiMadoka Magica

Photoshoot location: Aalborg havn. Anmeldelse af serien: Puella Madoka Magica handler om hovedpersonen Madoka og 4 andre piger, som bliver tilbudt at få et ønske opfyldt af en ”Magisk Messenger”, hvis de tilgengæld siger ja til at blive magiske piger og bekæmpe hekse, som er onde skabninger, der får folk til at begå mord og selvmord. I starten virker dette som en fantastisk aftale, men det går mere og mere op for både Madoka og hendes veninder, at denne aftale har nogle konsekvenser. Serien udmærker sig ret meget ved, at den er utrolig dyster og har et lidt komplekst plot genren taget i betragtning, og den er helt klart et kig værd!

120


Fotograf: Sascha Nielsen

121 121


Artikel

Closet cosplay: Len Kagamine Hvad er et “closet cosplay”? Closet cosplay er, som navnet indikerer, et cosplay du laver ved hjælp af tøj, der allerede hænger i dit skab (eller skuffer eller hvor du nu har dit tøj henne), i stedet for at købe eller selv lave et helt nyt cosplay. Dog betyder det ikke, at det er total forbudt at lave noget selv, hvis figuren har nogle detaljer, f.eks. en broche, en form for accessories eller måske bare et par fjollede sko - så må man selvfølgelig gerne lave det. Når man er closet cosplayer, kan det nogen gange godt være svært at finde ting, der passer til den figur, man gerne vil cosplaye - men selvom man måske kun har cowboybukser med lommer, og figuren har cowboybukser uden lommer, så gør det ikke spor, at du vælger det, du selv har til rådighed. Og har man ikke selv det, man skal bruge, kan man altid spørge familie eller venner. I denne omgang af DKos, har jeg valgt figuren Len Kagamine – SPICE! version fra Vocaloid Tøjet: Sort Blazer: Købt i H&M på udsalg for to år siden. Hvid skjorte: Jeg har et bredt udvalg af hvide skjorter, så jeg gik efter den mest ’drengede’ - men så længe den ikke er kropstæt, så fungerer det. Bukser: Sorte skinny jeans – jeg ville egentlig bruge et par med mere plads omkring anklerne, men har man det ikke, så gør det ikke den store forskel. Skoene: Doc Martens lånt af veninde fordi skoene ikke bliver vist i designet, fik jeg lov til at være lidt frisindet og valgte at gøre figuren mere edgy.

122


Lavet af Kamilla Renee

Parykken: Parykken er købt til et andet Len cosplay, men den har været brugt til andre ting og har været igennem en flytning, så den blev vasket og genstylet, som jeg syntes, en chic teenage dreng ville have det. Derfor har den fået en løs hestehale og et lidt mere ’lige rullet ud af sengen’ look, end den fik rent faktiske spikes. Han er jo en bad boy. Makeup: Len er hankøn, men han er en animeret figur, og jeg synes altid, at makeup er et must i cosplay. Jeg har brune øjne, så i med de farvede linser. Jeg har fyldt øjenbrynene ud, brugt en brun flydende eyeliner til at forme øjet lidt mere, og en meget diskret brun øjenskygge for at skabe dybde. Og fordi han er ung teenager, så valgte jeg at gå foruden kontur på kæbe, næse og kindben. Props: Hvis du synes, dit cosplay i sig selv er lidt kedeligt, så kan du finde nogle props, der gør det mere interessant. Jeg valgte for eksempel at bruge min mobil med et billede af min yndlings Rin, Lens kvindelige modstykke. Det giver dig noget mere at lege med - til f.eks. et photoshoot end det tøj, du har på.

123


Artikel

Sådan sætter du dig ind i din karakter Du planlægger sikkert et eller andet cosplay, som du sidder og læser dette, og det er garanteret et, der har et design, du er helt vild med. Men måske har du ikke helt fået set serien; måske har du faktisk bare set artwork og fanart af ham eller hende og tænkt, at det var fedt. Hvordan skal du så sætte dig ind i karakteren? DKos hjælper dig på vej! Se eller læs lidt af serien Det er de færreste cosplayere, der ikke laver cosplays til et photoshoot eller en convention, og i begge tilfælde kan du altså regne med, at der er en, der vil tage billeder af dig. Derfor er det en rigtig god ide at undersøge, om din karakter har nogle specielle og karakteristiske poseringer - det kan være en bevægelse, de laver til deres catchphrase, deres kampstilling, eller noget de bare gør tit i forbindelse med deres historie. For at finde alle disse ting, er det nemmest faktisk bare at se eller læse serien, eller spille det spil du cosplayer fra, for så vil du sandsynligvis finde de ting, du har brug for til dine poseringer, helt naturligt. Øv dig foran spejlet At stå og se dum ud inde på sit værelse foran spejlet er ingen skam! Det værste der kunne ske er, at der er et familiemedlem, der får sig en slem overraskelse, når du står med benet oppe over hovedet. Så øv dig! Find det største og bedste spejl du kan, tænd lyset så du kan se, hvad du laver, og øv dig! Stil dig så du kan se hele kroppen og prøv så de

124


Lavet af Louise Larsen

forskellige poseringer. Du kan jo eventuelt have et billede af karakteren ved hånden, så du har en reference til, hvordan dine lemmer skal placeres i forhold til hinanden. Tag det ikke for seriøst Selvom det er en god ide at øve sig, så er der ingen, der bebrejder dig, hvis du ikke er 100% akkurat. Det skal kun være så seriøst, at det stadig er sjovt, og der er ingen grund til at ødelægge noget for sig selv. Vi er alle forskellige og prioriterer forskellige ting ved præsentationen af vores cosplays. Det næste niveau Vil du tage skridtet længere, kan du tage ’play’ delen af dit cosplay til et højere niveau. Opfør dig som din karakter! Er din karakter super creepy og måske en smule uhyggelig, eller er din karakter glad og hopper rundt, så gør det! Du skal bare huske, at det ikke altid er nødvendigt, og at man kun skal spille sin karakter, når det ikke generer andre (for eksempel til cosplay showet), at man skal respektere folks individuelle personlige sfære, og at man selvfølgelig skal give den ekstra godt gas, når man møder en fan, lige indtil det er nok. Så vil du spille lidt skuespil, så vær opmærksom på, at der er andre mennesker omkring dig, og at vi alle sammen skal være her under de forhold, der gør sig gældende, så som sociale og individuelle grænser som ikke skal krydses.

125


Snapshots

Snapshots fra London Expo

LOVE S

Emily - Corpse Bride Rebecca Ray, 20 책r

www.cosplayisland.com/overview/Silent-Silver-Neko

126


Fotograf: Sascha Nielsen

LOVES

Jack Sparrow - Pirates of the Caribbean Justyn Chan, 41 år

S

E LOV

Lightning - Final Fantasy XIII Justyn Chan, 14 år

LO VE

S

“Miss Cloud” - Final Fantasy VII Ben Duzniak, 23 år www.cosplayisland.com/overview/plastic_anime

Ezio Auditore - Assassin’s Creed II Darren Larter, 30 år www.facebook.com/darren.larter

127


Snapshots - London Expo

LOV ES

Eddy Gordo - Tekken Alex Brown, 28 år www.facebook.com/alexandersazh.brown

Wolverine - X-Men Raul Herrera, 33 år

S

E LOV

Thing - The Fantastic Four Ben, 27 år

128

Shishi-gami - Princess Mononoke Kirsty, 26 år & Meg, 18 år www.cosplayisland.com/overview/roxy-chi


Fotograf Sascha Nielsen

S

E LOV

Zidane Tribal - Final Fantasy IX Lisa Pegg, 25 år

Cloud Strife - Final Fantasy VII Lauren Pailing, 24 år www.crimson-tsukiyomi.deviantart.com

S

E LOV

LOVES Ryuk - Death Note Ean www.ryuk.icydee.com

GLaDOS - Portal Saya, 23 år www.facebook.com/saya.shinigami

129


Snapshots - London Expo

S

E LOV

LOV ES

Paladin – World of Warcraft Pete Bruce, 26 år

Blood Elf – World of Warcraft Leanne Connor, 21 år www.luna-higeki.deviantart.com

LO VE

S

S

E LOV Dirk Strider (Brobot) - Homestuck Anja, 22 år www.lucillesmiles.tumblr.com

130

Cecil Harvey – Final Fantasy IV Karl Impey, 24 år www.cosplayisland.com/overview/kimpey


Fotograf Sascha Nielsen

S LOVE

LOVE S

Asuka Langley Soryu – Neon Genesis Evangelion

Lorna Dodson, 24 år www.cosplayisland.com/overview/seka

Oogie Boogie – The Nightmare Before Christmas

Carl Johnson, 23 år

LOV ES

LOVES Poison Ivy - Batman Naraku Brock, 25 år www.facebook.com/NarakuCostumes

Sheik - The Legend of Zelda: Ocarina of Time

Emma Thomas, 23 år www.coffee-13.deviantart.com

131


Snapshots - London Expo

S LOVE

Cruella de Vil - 101 Dalmatinere Sue McGregor www.cosplayisland.co.uk/overview/CosplayMutha

S

E LOV

Maito Gai - Naruto Wirat Johannessen, 26 år www.facebook.com/mogcaiz

S LOVE LO VE

S

Angela Blanc – Black Butler Hayley Morgan, 24 år www.koala3lw.deviantart.com

132

Agitha - The Legend of Zelda: Twilight Princess

Katy, 20 år


Fotograf Sascha Nielsen

LOVE S

S LOVE

Alphonse Elric - Fullmetal Alchemist Steve, 26 책r www.cannibalistic-cow.deviantart.com

Edward Elric - Fullmetal Alchemist Nikki, 24 책r www.fullmetalwing.deviantart.com

133 133


Vi har brug for din hjælp! For at næste nummer af DKos bliver mindst lige så godt som dette, har vi behov for frivillige hjælpere. Vi søger både fotografer, modeller, cosplayere med meninger eller bare gode idéer til indhold. Skriv til os: DkosKontakt@gmail.com www.facebook.com/DKosMagasin

Vol. 4 udkommer til april!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.