Forsikring-2022-2-teknologi

Forsikring Nr. 2 -- 2022 og andre pensionsrådgiverforsikringsreklamerkreativegennemtidenSørenBakerogMMA-kæmper efteruddannelseHusk Medlemmerne ergamleforbekymredeinflationenDendamepåandejagtVikingeniburet næstformand:Ny Tema T EKNOLOGI Med dronerne på Algoritmernesarbejde verden Store muligheder – store dilemmaer Hvad betyder ny teknologi for dit arbejdsliv?

2 FORSIKRING ”Den personlige kontakt i svære situationer står ikke først i køen til at blive teknologisk erstattet. Omvendt vil det komme til at gå rigtig stærkt med andre funktioner som databehandling.”hvorunderwritingskadebehandling,ogpricing,megeterren Indhold 10 22 28 Bjarne Dyrberg, uddannelsespolitisk chef, Forsikringsakademiet 3 Leder Kampen for fællesskabet 4 Panorama 6 Ny undersøgelse: Stor bekymring for inflation 7 Medlemsarrangementer 8 Ny næstformand: Husk efteruddannelse 10 gennemForsikringsreklamertiden 14 På arbejde med en dronepilot 18 Spørgsmål & svar Fremtidens arbejdsmarked 20 Ny rådgiverplatformwebbaseret 22 Kunstig intelligens 27 Millioner til eftervidereuddannelseog 28 Når jeg har fri Søren Bak er MMA-kæmper 30 Landsmødet Nyt vedtagetarbejdsprogram 32 Lokalt 34 Udbetalt Tina Bilsbo TEMA TEKNOLOGI

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 Redaktørwww.distribution@piccolomedia.dk900piccolomedia.dk

32 — 2022 LEDER vem sidder på stolen ved siden af dig om 10 år? Og hvilken stol sidder du selv på om 10 år? Og er din kollega også medlem af Forsikringsbundet, ligesom du er? Eller vil vores fællesskab i branchen smuldre? Forsikrings- og pensionsbranchen har fart på. Der kommer nye kolleger til, med nye kompe tencer og nye titler. Imens forsvinder andre kol leger, eller de videreuddanner sig og rykker til helt nyoprettede afdelinger i selskabet. Samtidig vælger flere at blive selvstændige, og der opstår helt nye typer selskaber. Vi bliver stadig flere forskellige typer af med arbejdere med forskellige uddannelser. Vi er forskellige, men vi deler stadig arbejdsplads og skal stadig være ét fællesskab. Sådan sikrer vi, at branchen også fremover er et godt sted at ar bejde for Udviklingenalle.

Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Mercoprint A/S

selvfølgeligskalkæmpeforløn,trivselogrettighederidag.Menviskalogsåkiggefremmodimorgen.”

Vi skal selvfølgelig kæmpe for løn, trivsel og rettigheder i dag. Men vi skal også kigge frem mod i morgen og arbejde for, at vi kan fortsætte det unikke fællesskab, vi har i vores branche. Det er absolut ikke kommet af sig selv. Det har krævet hårdt arbejde gennem mere end 75 år. Vi er et industriforbund, der organiserer på tværs af uddannelse. Vi er et forbund for alle i branchen. Og det skal vi også være fremover. Vi skal i endnu højere grad end i dag organisere, både ledere og de mange forskellige nye specia lister i branchen. Vi vil arbejde for retten til at organisere alle, der hører under vores område, uanset uddannelse og ansvarsområde. En samlet organisering er til fordel for alle. Det er en fordel for arbejdsgiverne, der får stabile og ordnede forhold for alle. Ganske enkelt bør gode overenskomster være et must for en arbejdsgiver, som tager sin egen CSR-politik alvorligt. Og det er en fordel for medlemmerne, der får ordentlige ansættelsesforhold og adgang til goderne ved at være under vores overenskomst. Derfor kæmper vi i Forsikringsforbundet for, at vi kan stå endnu flere sammen – som et større og stærkere fællesskab. ”Vi

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard Næstformandsth@forsikringsforbundet.dk Lone Clausen Formandlc@forsikringsforbundet.dkipersonaleforeningen

i branchen og de mange nye typer kolleger betyder også, at vi som forbund skal ud vikle os og være i stand til at rumme alle. Det er måske ikke så afgørende lige nu, men det bliver det om fem, 10 og 20 år.

H

i Topdanmark og HB-medlem Mette Jensen etj@topdanmark.dk

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem Søren Dalager sodp@lb.dk Formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem Lars P. Helvard lph@ftfa.dk Formand i personaleforeningen i Købstædernes Forsikring og HB-medlem Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk

Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Jesper Balleby Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg Tryk:Oplagannoncer@forsikringsforbundet.dk13.700|ISSN1904-4836

Kampen for et større fællesskab

4 FORSIKRING PANORAMA

Spiller I hinanden gode i den agile proces, hvor I faciliterer at kigge ind i en spændende rejse? Om man kalder det bullshit-bingo eller bare irriterende modeord – de fleste af os kender dem. Hos Djøf har man spurgt med lemmerne, og mere end 4.000 personer er kommet med deres bud på de mest irriterende ven dinger – i alt over 500 forslag. Ordet med flest stemmer blev ’rejse’. På andenpladsen kom ud trykket ’jeg hører, hvad du siger’, og på tredjepladsen ’agil’. Andre udtryk, der fik de røde knopper frem, var ’ja-hatten’, ’jeg tænker at’, ’brændende platform’, ’spille hinanden gode’ og ’tænke ud af boksen’.

HJÆLPENERNÆR

Højt arbejdspres er den store sten i skoen for den finansielle sektor i Arbejdstilsynets nationale undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark. For sikrings- og pensionsbranchen og resten af den finansielle sektor ligger øverst som den branche, hvor flest (29,8 %) har svaret, at de altid eller ofte har en oplevelse af, at de ikke kan nå alle deres opgaver. Gennemsnittet for alle brancher er 19,4 %. Undersøgelsen viser samtidig, at 43 % af de ansatte inden for finansiering og forsikring altid eller ofte får uventede arbejdsopgaver. Og 24 % svarer, at de altid eller ofte kommer bagud med arbejdet. På begge parametre er finansiering og forsikring placeret tredjeøverst blandt alle brancher.

PRESBOLD BULLSHIT-BINGO HALVPENSION ”Agil” ”Rejse””Brændendeplatform””Ja-hat”Jeghører hvaddu siger”

Kommer man i den uheldige situ ation at blive opsagt fra sit job, har Forsikringsforbundets medlemmer stigende tillid til, at de kan få hjælp fra deres lokale tillidsrepræsentant. Det viser en ny medlemsundersø gelse. 70 % har tillid til, at deres lokalafdeling kan hjælpe dem, hvis de bliver opsagt. Det er en markant stigning siden den forrige undersø gelse fra 2019, hvor tallet var 58 %. De viser sig jo ofte i USA først – ten denserne. Måske er denne også på vej til Danmark: Mangel på arbejds kraft i kombination med øget fleksi bilitet og et ønske om stadig at have kontakt til arbejdsmarkedet har be tydet, at et stigende antal amerika nere, der egentlig var gået på pen sion, beslutter at arbejde videre i et eller andet omfang. Ifølge The Wall Street Journal er det efterspørgslen på arbejdskraft og dermed gode lønninger samt flere muligheder for hjemmearbejde, der får mange amerikanere til at begynde at arbej de igen efter et boom i folk, der lod sig pensionere under pandemien. Mere end 2,4 mio. flere end forven tet gik på pension under coronaen, men alene i februar vendte over 70.000 tilbage til arbejdsmarkedet.

Om bord var knap 4.000 biler fra VW-koncernen. Ud over ’almindelige’ biler var der luksusbiler med på turen, bl.a. 1.000 Porscher og et tocifret antal Lamborghini er. Alene 189 modeller fra Bentley havde en værdi af ca. 220 mio. kr. I alt var lasten forsikret for 1,4 mia. kr. Allianz konkluderer, at de typisk åbne dæk på skibene lettere lader brande sprede sig, samt at meget korte ophold i havnene forhindrer ordentlig tid til at gennem gå sikkerheden inden afsejling. Den positive del af hi storien om Felicity er, at alle 22 besætningsmedlemmer blev reddet. Skibet og lasten ligger dog så dybt, ca. 3 km nede, at der ikke er gjort forsøg på

52 — 2022

Corona-nedlukningernebjærgning.harskabt et boom i antallet af hjemmekontorplad ser i forsikrings- og pensionsbranchen. En undersøgelse blandt medlemmerne af Forsikringsforbundet i 2019 viste, at selskabsledelserne var meget tilbage holdende med at åbne op for hjemme arbejde – og kun fire ud af 10 medlem mer havde mulighed for at arbejde på ’hjemmekontoret’. Helt anderledes ser det ud i Forsikringsforbundets nye med lemsundersøgelse. Nu kan otte ud af 10 medlemmer arbejde hjemmefra.

80%

VARSKIBETLADETMEDLUKSUS

Den tyske forsikringsgigant Allianz skriver i en rapport, at brande på fragtskibe med biler om bord er blevet en markant udgift for branchen i det seneste årti. Ofte re sulterer brandene i tab af både skib og last. Udtalelsen kommer som opfølgning på forliset tidligere i år, hvor skibet Felicity Ace, der var på vej fra Tyskland til USA, brød i brand syd for Azorerne og sank to uger senere.

Hvad er det med de der søndage, som egentlig skulle være hyggeli ge, men pludselig kan blive domi neret af tristhed eller bekymring?

Ifølge en LinkedIn-rundspørge blandt 1.017 amerikanere i den er hvervsaktive alder oplevede 80 % the Sunday scaries. Gennemgåen de gik bekymringen på arbejdsbyr den, balancen mellem arbejde og private gøremål samt tanker om opgaver, man ikke nåede i løbet af ugen. I en artikel på hubspot.com kommer en række eksperter med gode råd, bl.a.: Hold en normal søvnrytme i weekenden – en søvn løs søndag aften/nat gør kun tinge ne værre. Skriv tankerne ned – det giver overblik over, hvad der påvir ker dig negativt, og om de tanker er realistiske. Skab også overblik over arbejdstiden – hvor mange timer arbejder du reelt, og er der nogle forventninger, som mere er indbildte end reelle? Måske er der endda tid til mere motion, socialt liv eller andet, der giver glæde, i løbet af ugen, som du kan se frem til.

SÅDAN HÅNDTERER DU SØNDAGS-BLUES

Det er uklart, hvad der forårsagede branden om bord på Felicity Ace.

Ritzau/Scanpix

bekymringStorinflationfor

6 FORSIKRING

Af Simon Tolstrup Holmegaard ”Det er vanskeligt at forudse, hvad vej den økonomiske udvikling går, og det kan gøre det til nogle overenskomstforhandlinger.”svære

Tre ud af fire medarbejdere i forsikrings- og pensions branchen er bekymrede for, at den stigende inflation udhuler deres løn. Det viser en ny undersøgelse lemmer.Forsikringsforbundetsblandtmed

P

riserne stiger på alt fra bøn ner til benzin. Inflationen er på et niveau, der ikke er set siden midten af 80’erne, og det skaber stor usikkerhed blandt medarbejderne i forsikrings- og pen sionsbranchen. En ny undersøgelse viser, at 75 % af medlemmerne i For sikringsforbundet er bekymrede for, at inflationen udhuler deres købe kraft. I Forsikringsforbundet er der stor fokus på udfordringen med de stigende priser. ”Vi er meget opmærksomme på den bekymring for inflation, der er blandt medlemmerne. Det er allerede nu sværere at få pengene til at række, og der er ingen tvivl om, at løn bliver det mest centrale emne ved de kom mende overenskomstforhandlinger,” Om nogensinde).pågennemførelsesprocentgelsen,har2022.isvareseningrensbundetmellemfattet6.356gelsenSpørgeskemaundersøundersøgelsen:ersendttilallemedlemmeromafoverenskomstenForsikringsforogFinanssektoArbejdsgiverfor(FA).Derkunnepåundersøgelsenperioden5.-28.april2.964medlemmersvaretpåundersøhvilketgiveren47%(denhøjeste

forBekymringinflation %74,7alt:I %80,3Mænd: %70,6Kvinder: Enig eller meget enig: ”Jeg er bekymret for, at inflationen udhuler min løn” Søren Kaj Andersen, centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet På vej mod en ny overenskomst FORÅR 2022 merneblandtUndersøgelsemedlem OKTOBERAUGUST- 2022 Udvælgelse af krav m.v. til gernekomstforhandlinoverens NOVEMBER 2022 udvekslergivernedetForsikringsforbunogarbejds(FA)krav MARTSJANUAR-2023 derForhandlingsmø MARTS 2023 Aftale om overenskomstny skal være på plads MARTS 2023 nyskabdetsForsikringsforbunrepræsentantstemmeromoverenskomst MARTS 2023 overenskomst.stemmerMedlemmerneomny 2020komstenOverens→→→→→gerLønstigninDensenesteoverenskomstblevunderskrevetiforåret2020Overenskomstengælderfremtilogmedmarts2023Overenskomstengavenlønstigningfordeltovertreårpå6%Alleunderoverenskomstenharfåetenlønstigningpå2%den1.juli2020,2021og2022Udoverløngavoverenskomstenflereforbedringer,bl.a.gratistandforsikringogstøttetilefteruddannelse.

”Vi bør sikres

Er agil det samme som at være fleksibel og ændre planen hele tiden? Er agil bare en måde at sige, at der ikke er behov for planlægning eller doku

Løn bliver også udpeget som det klart vigtigste emne for medlemmer ne i Forsikringsforbundet, når der skal forhandles en ny overenskomst. Syv ud af 10 medlemmer har løn som førsteprioritet, viser Forsikringsfor bundets nye medlemsundersøgelse. Ved de forrige overenskomstforhand linger i 2019 var det kun fem ud af 10 medlemmer, der prioriterede løn som det vigtigste. Løn ligger markant hø jere end alle andre emner. Trivsel er det emne, som næstflest medlemmer ser som det vigtigste. 16 % af medlem merne har trivsel som deres højeste prioritet.Medlemmernes fokus på løn og bekymringerne over udhuling af kø bekraften er naturligt i den aktuelle situation med den højeste inflation i 40 år, lyder vurderingen fra Søren Kaj Andersen, centerleder for Forsk ningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Kø benhavns Universitet. ”Vi har i mange år været vant til en meget lav inflation. Nu står vi i en helt anden situation, og det er klart, at det skaber stor usikkerhed hos løn modtagerne. De vil naturligt have et stort ønske om at kunne bevare deres realløn,” siger Søren Kaj Andersen. Han fremhæver samtidig, at den økonomiske situation i Danmark kan gøre situation.vanskelige.overenskomstforhandlingerne”ØkonomiskstårviienparadoksalVirksomhedernehargen

Webinar: Boost din jobansøgning På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan skrive en ansøg ning, der får dig tættere på drømmejobbet. Du lærer også, hvorfor en ansøgning tager lang tid at skrive – og hvorfor få ansøgninger er bedre end mange. Og så får du også en huskeliste til det, der ALTID skal være fokus på, samt ikke mindst det, der aldrig må stå.

nem de seneste år klaret sig rigtig godt, og beskæftigelsen er historisk høj. Samtidig er vi udfordret af høj inflation og stor økonomisk usikker hed, bl.a. på grund af krigen i Ukraine. Det er vanskeligt at forudse, hvad vej den økonomiske udvikling går, og det kan gøre det til nogle svære overens komstforhandlinger,” siger Søren Kaj Andersen fra FAOS på Københavns Universitet. LANDSFORMAND Charlotte Hou gaard har bl.a. i FinansWatch meldt ud, at Forsikringsforbundets ud gangspunkt for de kommende over enskomstforhandlinger er at sikre medlemmernes realløn. Og det kan vise sig svært nok at opnå, lyder det fra”Vilandsformanden:erveddeseneste overenskom ster blevet enige om en række fælles initiativer, der har styrket både trivs len og medlemmernes muligheder for kompetenceudvikling. Denne gang kan inflationen gøre overenskomst forhandlingerne meget svære, når det gælder løn. Men vi ser frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger med arbejdsgiverne,” siger Charlot te Hougaard, landsformand i Forsik ringsforbundet.

mit.forsikringsforbundet.dkForsikringsforbundetsmentation?medlemskursereretgratismedlemstilbud.Påfinderduenoversigtoveraktuellekurserogarrangementer.

4. oktober Webinar: Sikkerhed og usikkerhed på mobilen Vi bruger mobiltelefonen mere og mere til at gå på nettet, faktisk bruger vi den mere end de traditio nelle computere. Samtidig tager vi sikkerheden på vores mobile platforme for givet. Men er det nu også klogt?

Tilmelding Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk

”Inflationenlønstigningreallønsnedgang,modmin.sominflation.”ertårnhøj,sådetskaldertageshøjdeforidenkommendeoverenskomst,sålønnenikkebliverudhulet.”CitatfraetmedlemCitatfraetmedlem

4. oktober Webinar: Boost din markedsværdi! Tag hånd om din karriere, før andre gør det Har du tænkt over, hvad du har lyst til at lave om fem, 10 eller 20 år? Og ville du – hånden på hjertet – egentlig ansætte dig selv? På dette kursus zoomer vi ind på, hvordan du øger sandsynligheden for ikke at blive den næ ste, der bliver fyret.

7. september De agile møder – god praksis og anti-patterns Er du også begyndt at deltage i daily standup, refinement, retrospectives eller andre nye møder, der er dukket op i takt med, at flere og flere organisati oner arbejder agilt? Eller har du blot hørt om disse møder? På dette kursus vil du få en introduktion til de møder, der findes i den mest populære og anvendte agile metode, 13.scrum.september

MEDLEMSARRANGEMENTER

72 — 2022 siger Charlotte Hougaard, landsfor mand i Forsikringsforbundet.

På linje med store dele af det øvri ge private arbejdsmarked skal Forsik ringsforbundet og pladsenafArbejdsgiverforeningFinanssektorens(FA)ogsåiløbetefteråretigangmedatforhandlenyoverenskomst,derskalværepåiforåret2023.

MÆND ER MEST BEKYMREDE for den høje inflation, viser Forsikrings forbundets undersøgelse. 80 % af mændene er bekymrede for, at infla tionen udhuler deres løn, mens tallet blandt kvinder kun er 71 %. Under søgelsen viser samtidig, at der ikke er nogen markant forskel på unge og ældre medlemmer, når det gælder be kymringen for inflation.

13. oktober Få ’agil’afmystificeret

8 FORSIKRING

MUS-samtalerligepensionsbranchenogetmandforbundetshvisIkkeUddannelsesplanlægning.detlækresteord,mendetstodtilForsikringsnyenæstforLarsHelvard,såerdetord,allemedarbejdereledereiforsikrings-ogbørtalesåselvfølgeligtomsomogferieplaner.

uddannelses samtaler og uddannelsesplaner, det blev aftalt at indføre ved overenskom sten i 2020, en helt central brik. Vi skal

Af Simon Tolstrup Holmegaard

K 1

ompetenceudvikling og efteruddannelse er den store mærkesag for Lars Helvard, og det håber han, at medlemmerne af Forsikrings forbundet kommer til at mærke. For sikringsforbundet har ved de seneste overenskomster – bl.a. med oprettel sen af Uddannelsespuljen – været med til at skabe bedre muligheder for at tage efteruddannelse. Det arbejde vil Lars Helvard fortsætte. ”Der er skabt en række muligheder for at få nye kompetencer og tage en efteruddannelse, der styrker ens vær di på arbejdsmarkedet. Men der ligger nu en udfordring i at skabe en mere systematisk tilgang og løbende få alle til at overveje deres kompetencer og behov for at udvikle dem,” siger Lars Helvard, der på Forsikringsforbun dets landsmøde i maj 2022 blev valgt til ny Hernæstformand.erdefasteårlige

”Det bør være lige så naturligt som at planlægge ferie”

→ Næstformand i bundetForsikringsfor(2022-) → Bor

→ Uddannet social rådgiver → Tidligere

DIGITALISERINGEN ØGER kravene til kompetenceudvikling. Den hasti ge forandring i forsikrings- og pen sionsbranchen med ny teknologi og nye forretningsområder er ikke i sig selv et problem for medarbejderne. Men det skærper kravene til løbende at overveje sine kompetencer, mener Lars”JegHelvard.harinteresseret mig meget for den fjerde industrielle revolution. Jeg frygter ikke digitaliseringen og ud viklingen i branchen. Det kan være en udfordring, hvor nogle typer jobs løbende forsvinder, men det skaber også nye muligheder. Vi har en op gave som fagforening med at hjælpe vores medlemmer til at følge med i den udvikling, og her bliver kompe tenceudvikling helt afgørende,” siger LarsDenHelvard.digitale udvikling rummer dog andre udfordringer, som Forsikrings forbundets nye næstformand er me get bekymret for. Selskabernes for skellige IT-systemer giver stadig mere omfattende muligheder for at tracke og overvåge medarbejderne. Det gæl der ikke bare, når medarbejderne er fysisk på kontorerne, men også når medarbejderne arbejder hjemmefra og benytter virksomhedens IT-udstyr og mobiltelefon. OVERVÅGNING AF medarbejdere bliver en større udfordring fremover, vurderer Lars Helvard, der derfor ser det som en vigtig opgave for Forsik ringsforbundet og resten af fagbe vægelsen at styrke medarbejdernes digitale”Overvågningsteknologiernerettigheder. bliver stadig mere avancerede. Vi skal ikke vente på, at overvågning af medarbej dere bliver et stort og udbredt problem i Danmark. Udviklingen går stærkt, og hvis vi ikke står op nu og får etableret nogle grundlæggende digitale rettig heder for medarbejderne, kan det hur tigt være for sent. Medarbejderne bør have krav på fuld indsigt i, hvordan de bliver overvåget,” siger Lars Helvard. Han har generelt en stor interesse for IT og digitalisering og var inden valget til næstformand i gang med at tage en master i datadrevet organi sationsudvikling. Uddannelsen blev dog sat på pause, da muligheden for at blive næstformand i Forsikrings forbundet opstod. DEN TIDLIGERE næstformand Lone Clausen meldte ud, at hun ikke vil le genopstille, og efterfølgende hen vendte flere i Hovedbestyrelsen sig til Lars Helvard og opfordrede ham til at stille op til posten ved det kom mende landsmøde. Der viste sig en bred opbakning, og han blev valgt til næstformand uden modkandidater. Dermed var det et farvel til a-kas sen FTFa, hvor Lars Helvard siden 2016 havde været formand for Forsik ringsforbundets lokalafdeling. Han var bare året forinden, i 2015, kommet til FTFa fra Frederiksberg Kommune, hvor han som socialrådgiver arbejde de med unge aktivitetsparate kontant hjælpsmodtagere.IFTFablevhanansat som medlemskonsulent, men da Forsikringsfor bundets lokalafdeling kort efter stod uden formand, blev det pludselig startskuddet til Lars Helvards karriere som fagligt aktiv. Han blev prikket på skulderen af flere kolleger, der syntes, han skulle tage tjansen som formand i lokalafdelingen.”Jegtror,detblev bemærket, at jeg havde en holdning til det meste, og at jeg ikke var bange for at forholde mig kritisk til driften eller beslutninger, der blev truffet. Jeg er ikke konfliktopsøgende. Tværtimod har jeg meget fokus på samarbejde. Sådan tror jeg, at man kommer længst, og den tilgang vil jeg også tage med mig fremover,” siger Lars Helvard.

Blå bog Lars

der

1

i bl.a. Frederiks

LARS HELVARD er godt klar over, at han er blevet kastet lige ud i arbejdet, og at han får travlt med både de kom mende

til

FTFa har en virksomhedsoverens komst, og her har Lars Helvard som formand i lokalafdelingen i FTFa alle rede to gange siddet ved forhandlings bordet, når der skulle en ny aftale på plads. Den erfaring kan han nu bruge, når Forsikringsforbundet og Finans sektorens Arbejdsgiverforening i løbet af efteråret og foråret 2023 skal for handle en ny overenskomst.

92 — 2022 sammen med arbejdsgiverne sætte endnu mere fokus på at få uddannel sessamtaler og uddannelsesplaner ud at leve i praksis alle steder, lyder det fra Lars Helvard. ”Ud over den årlige MUS-samta le bør alle også have en årlig uddan nelsessamtale med deres nærmeste leder, hvor de får lavet en konkret uddannelsesplan. Uddannelsesplan lægning bør være lige så naturligt som at planlægge ferie,” siger næstfor mand Lars ForsikringsforbundetHelvard. vedtog på sit landsmøde et nyt arbejdsprogram for de kommende tre år, hvor en af ho vedoverskrifterne er ’Det holdbare arbejdsliv’. Medarbejderne står i en situation, hvor de skal være længere på arbejdsmarkedet, samtidig med at branchen udvikler sig med stadig stør re hast. Forbundet vil derfor nu sætte ekstra fokus på at sikre medlemmerne et holdbart arbejdsliv. I det arbejde bliver trivsel og ikke mindst efterud dannelse to centrale indsatsområder, lyder det fra næstformanden.

→ 45

og FTFa → Formand

→ Medlem

”Jeg

for at

næ,ogsåDethvisogdyrkerinteresser.bliverde,forbundetskompetenceudviklingarbejdetoverenskomstforhandlinger,medatstyrkemedlemmernesogForsikringsinternationalesamarbejsomhanogsåharfåetansvaretfor.Menhansatserdogpå,atderstadiglidttidtilnogleafhansfritidsUdovervennerogfamiliehanmegetgerneløb,cyklingsinstoreinteresseforfilm–særligtderrullersci-fihenoverlærredet.sammegælderfiskestangen,sommegetgerneskalluftesinyogententillandsellerfraenkutter. Lars Helvard blev valgt næstformandtil påpensionogikkeLonevalgtmajdetsForsikringsforbunpålandsmødei2022.HanblevistedetforClausen,dergenopstilledenuergåetpåefter13årposten. HelvardP. år ansat berg Kommune lokalafdelingforbundetsForsikringsfor FTFa (2016-22) af bundetivedbestyrelsenHoForsikringsfor(2019-) på riksbergFredemed sin kæreste Mathil de og deres to børn på 15 og ni år. tror, det blev bemærket, at jeg havde en holdning til det meste, og at jeg ikke var bange forholde mig kritisk driften eller beslutninger, blev

i

bliver”Overvågningsteknologiernetruffet.”stadigmereavancerede.Viskalikkeventepå,atovervågningafmedarbejderebliveretstortogudbredtproblemiDanmark.”

10 FORSIKRING1

1986 — Gem lidt til en regnvejrsdag I 80’erne var USA efter en længere økonomisk krise tilbage på sporet, og mange amerikanere følte sig sikre på, at deres gode økonomi ville fortsætte. Lidt for sikre, tænkte man hos det sto re amerikanske forsikrings- og pensi onsselskab John Hancock i 1986. De lavede den succesrige tv-reklame med titlen ’Jenny Katherine’ sammen med bureauet Hill Holiday. En far fortæl ler i et intimt øjeblik sin lille sovende datter, at han har fået lønforhøjelse, og nævner alle de ting, han kan købe til hende, f.eks. en sandkasse, en cykel og en diamantring, men slutter med at erkende, at ”måske skulle jeg læg ge noget til side”. Budskabet var tryg hed for familien på den lange bane og nødvendigheden af at opbygge en god økonomi gennem investering, som er en del af John Hancocks portefølje. Kampagnen hed ’Real Life, Real An swers’ og fik en del opmærksomhed, ikke mindst i reklamebranchen, der opfattede den som en gamechanger. Det nye ved kampagnen var dens ærlighed og fokus på kunden frem for egen fortræffelighed. Samtidig undgik den indpakkede og abstrakte metaforer, som forsikrings- og pensi onsbranchen var fuld af i de år. ’Real Life, Real Answers’ er da også blevet kaldt for en af de mest indflydelsesri ge kampagner i sin kategori.

ChristianBoisenMohr

1991 — Den gamle dame med baseballkøllen Danica Pension brugte – barsk – hu mor, da de i 1991 lod en tilsyneladen de pæn ældre dame gå på andejagt i en idyllisk park. Den smilende, ny deligt klædte ældre kvinde sidder på en bænk og fodrer en flok ænder, som spiser lystigt af brødkrummer ne. Pludselig trækker hun en base

112 — 2022

Forsikringsbranchen har spillet på alle tangenter i reklamer gennem tiden. Her er et udpluk af de mest bemærkelsesværdige.Af

og andre forsikringsreklamer

Det store amerikanske forsikringsog pensionsselskab Prudential blev grundlagt i 1875 i New Jersey og bruger den dag i dag Gibraltarklippen som logo – et billede på tryghed og stabi litet. Selskabets varemærke var også i de første mange år budskabet i mar kedsføringen, som dengang primært foregik gennem aviser og de store billboards, amerikanerne stadig er glade for. Men i 1920’erne, hvor reklamen for alvor begyndte at vinde frem i sit fødeland USA, skiftede Prudential kurs til en ret aggressiv form for mar kedsføring. Med en række annoncer i Washington Post forsøgte selskabet ihærdigt at ødelægge den gode stem ning i det ellers festglade årti. Meget eksplicit fremstillede kampagnen de triste skæbner, der ventede, hvis man forsømte livsforsikringen. Flere af annoncerne viste tegninger eller billeder af enlige kvinder, der led og stred for at brødføde deres sultende børn. Andre af mænd, der var livstru ende syge og/eller dybt bekymrede. De patosfyldte tekster handlede om ansvar og skyld for at have forsømt livsforsikringen. De måske mest ma

1926 — kampagneSkræmme-

Den gamle dame med baseballkøllen

Mordforsøg, gamle damer på andejagt, en diktator og dårlig samvittighed.

nipulerende havde fotos af børn som den lille dreng på børnehjemmet, der siger til forstanderinden bag jernlå gen: ”De sagde, at far ikke havde betalt sin livsforsikring.” En anden annon ce viste en dreng, der står på gaden i snestorm og sælger aviser, med den simple tekst: ”Hans far havde forsømt sin livsforsikring.” Den frygtindgy dende kampagne varede fra 1926 til 1930. Under Depressionen i 1930’erne var der formentlig ingen grund til at minde amerikanerne om, hvor usik kert livet kan være.

1 ”Vores livsfor sikring er så god, at de ønsker dig død,” forklarede Ladder i 2021.

En repræsentant for Lifebroker ud talte midt i stormen: ”Uanset om du er ved at stifte familie, eller om du er en vanvittig despot, er livsforsik ring noget, du aldrig har lyst til at få brug for, men som du altid får brug for. Hos Lifebroker er vi eksperter i at finde den livsforsikring, der passer til folks akutte og mere langsigtede behov.” En måned efter annoncens offentliggørelse blev Gaddafi fanget og henrettet af rasende landsmænd.

2011 — Diktatoren Det australske forsikringsselskab Lifebroker blev ramt af en shitstorm, da de i 2011 lancerede en annoncekam pagne i landets største aviser. Annon cen var i al sin enkelhed et billede af den afsatte libyske diktator Muammar Gaddafi, der netop på dette tidspunkt var på flugt. Ved siden af diktatoren stod ganske enkelt: ”Livsforsikring?”

2021 — Død ødelæggelseog

Det amerikanske online-forsikrings selskab Ladder fik solid omtale med deres lille 60-sekunders gyserkome die af en reklamefilm, hvor en fami liefar bliver forsøgt myrdet med kniv, økse, dynamit samt bue og pil. Af sin egen familie, inklusive hunden. Den hårdt prøvede forsikringstager og far tager det hele med godt humør, og så kommer forklaringen via sloganet: ”Vores livsforsikring er så god, at de ønsker dig død.” I USA skal reklamer afsluttes med en såkaldt juridisk disclaimer, som kan være ”Ingen dyr er kommet noget til under optagel serne”. Men i denne utraditionelle re

2 1991.DanicassiggørPensionistenklartilatskaffeenandestegireklamefra

2

12 FORSIKRING ballkølle frem og skal til at slå løs på ænderne, men så dukker en smilen de dreng, måske hendes barnebarn, op, og kvinden gemmer køllen væk bag ryggen. Speakerstemmen under stregede budskabet: ”Når man går på pension, kan det være svært at få råd til det helt store. Det kan for eksem pel blive svært at få råd til andesteg. Danica sørger for, at der ikke mangler noget, når De går på pension.” 1999 — Det rimede, og det virkede Ifølge mediet Markedsføring kunne ”forbløffende mange midaldrende danskere” i 2017 stadig huske tele fonnummeret til Alka Forsikring, 18 år efter en tv-reklame lød: ”Så ring, mens du har gejsten – på 70121416”. Det var skuespilleren (og tandlægen) Olaf Nielsen, kendt fra bl.a. tv-juleka lendere, der var stemmen i reklamen. 2001 ”Det er jo urealistisk” ”Rolig. Det ordner sig,” forklarede If i sin reklame på TV 2. Vi ser en kvin de i et soveværelse. Hun går hen til vinduet, trækker ned i rullegardinet, som derefter ruller op. Så begynder de enkelte baner af værelsets tapet også at ’rulle op’, og i en dominoeffekt be gynder billeder, spejle osv. at falde ned fra væggen og smadre alt, der står på toiletbordet. Kvinden ser sig omkring, inden hun forsigtigt ruller gardinet ned igen, mens teksten ”Rolig. Det ordner sig”, står på skærmen. At ta petet skulle begynde at rulle, er vildle dende og i strid med markedsførings loven, lød det i en klage til Radio- og tv-nævnet, som dog afviste den med begrundelsen, at hændelsen i rekla men ”er så usandsynlig, at reklamen ikke kan opfattes som urigtig eller vildledende”. If blev inden afgørel sen bedt om en redegørelse og anførte, at ”situationen i filmen er utænkelig. Skulle det imidlertid ske, at en kunde kommer ud for præcis den situation som vist i reklamen, nemlig at tapetet ruller op, fordi man trækker sit rul legardin op, ville If dække skaden.”

132 — 2022 klame lyder budskabet: ”Helt seriøst, ved bevidst drab på en forsikringsta ger frafalder alle livsforsikringsud betalinger.” Reaktionerne i kommen tarspor på de sociale medier spændte vidt. Fra de frastødte til de vildt begejstrede.

2021 — Det var bare for sjov Endnu stærkere reaktioner vakte den engelske reklame for John Lewis’ ind boforsikring i oktober 2021 med den optimistiske titel ’Let Life Happen’. En lille dreng ifører sig sin mors make up, smykker og høje hæle og danser ballet rundt i hele huset, mens han smører væggene ind i fingermaling, sender sin sko flyvende gennem luf ten, så den rammer et par lamper, ka ster en paraply efter en vase, vælter fyldte glas og afslutter med at smide glimmer op i luften. Reaktionerne på sociale medier og i de største engelske dagblades kommentarspor var vidt forskellige, men fælles om forargel sen. Reklamen formåede både at vise ”alt, der er galt med Storbritannien i øjeblikket”, at være ”en kras kulturel lektion” og ”en opvisning i sexistiske stereotyper”. Det var imidlertid ikke disse reaktioner, der fik ’Let Life Hap pen’ trukket tilbage. Det var de engel ske forbrugermyndigheder, der fandt reklamen vildledende. Var man sikker på, at John Lewis’ indboforsikring nu også dækkede, hvis man gik amok der hjemme som drengen i reklamen? Og nej, John Lewis måtte indrømme, at forsikringen kun dækkede skade, der var opstået ved uheld.

”Reaktionerne på sociale medier og i de største engelske kommentarspordagbladesvarvidtforskellige,menfællesomforargelsen.”

Hvad siger reklamemanden?

Jørn Duus har været kreativ direktør og tekstforfatter på nogle af de største bureauer i reklamebranchen. Han op fordrer selskaberne til at tænke i følel ser og fordele, når de skal markedsføre forsikringer.

”Den gamle Tryg-kampagne fra 90’erne ’Det handler om at være tryg’ gjorde indtryk på mig. I forskellige re klamer så man symbolske situationer, f.eks. en kat, der stod over for en un dulat. Og så budskabet: ’Det handler om at være tryg.’ Helt enkelt. Virkelig godt.Fra de senere år kan jeg ikke huske nogen reklamer for forsikring og pen sion, og det tror jeg ikke, at ret mange mennesker kan. Det siger noget om, at selskaberne ikke kommunikerer målrettet. Det kan muligvis være en større udfordring at sælge forsikring og pension end mere håndgribelige produkter, men det er ikke det egent lige problem med de reklamer for for sikring, man ser i dag. Problemet er, at man slet ikke skal lave reklamer for selve ydelsen. Prøv at forestille dig, at Tuborg lavede en reklame, der lød: ’En dåse Tuborg indeholder 33 cen tiliter og 4,8 % alkohol.’ Nej, vel? Der er ikke noget mere kedeligt. Så når et forsikringsselskab kommer og siger: ’Vi har den bedste dækning’, tænker jeg: ’Hvad rager det mig?’ Jeg køber jo ikke produkterne, ydelserne, jeg køber selskaberne. Derfor var Tryg-kampag nen så god. Den har en fortælling. Det er godt, for jeg kan overhovedet ikke overskue sammenligningen mellem forsikringsprodukter. Det er det sam me, som hvis bilfabrikkerne kun rekla merede med motorens specifikatio ner. Men de fortæller noget helt andet og får på den måde opmærksomhed omkring brandet og virksomheden. Produkterne, ydelserne, er ikke spor kedelige, hvis man oversætter dem til noget, der handler om følelser og fordele i stedet for. Humor er en god idé. Derimod har det aldrig virket at skræmme forbrugere. Man har lavet skræmmekampagner mod rygning så længe, jeg kan huske. Kampagnerne rykkede intet. Det virkede først, da det blev socialt uacceptabelt at ryge, og så gik det stærkt. Frygt kan man ikke bruge til noget.”

3 Selskabet John Lewis lovede lidt for meget i sin reklame ifølge de der.forbrugermyndigheengelske 3

14 FORSIKRING Det seneste halvandet år har Topdanmark brugt droner bl.a. til at overflyve en forlystelsespark, en herregård og landbrug, hvor marker med afgrøder var beskadiget af regn og hagl. Vi tog med på en flyvende opgave i FrederikshavnErhvervspark.Maritime dygtigFlyve Af Anders Ryehauge Foto Jesper Balleby FOR S I K R ING TEMA 2 — 2 0 22 TEKNOLOGI

Morten Sø rensen og den pågældende dronefører det område, man skal overflyve, og så plotter de waypoints ind, som dronen skal flyve efter. De vil typisk være lagt sådan, at de forskellige fotos i sidste ende overlapper hinanden, så man bagefter kan sammensætte dem og i princippet få et højaktuelt luftfoto af hele”Normaltområdet.ville vi jo ikke besigtige samtlige tagflader. Vi ville i stedet prø ve at vurdere det hele indefra, også tagets tilstand, for hvis en bygning er otte meter, kravler vi ikke lige op på taget, og hvis den er otte etager, gør vi slet ikke. Ved at benytte drone giver det både os og kunden et helt andet overblik,” siger Morten Sørensen.

152 — 2022 or nylig var Morten Sø rensen fra kaldtingeniørafdelingTopdanmarkspåensådroneopgave,hvor selskabet skulle lave en tilstandsvur dering for Frederikshavn Maritime Erhvervspark.”Deharmange bygninger på hav nen med flade tage samt en tidligere silobygning på otte etager, der er lavet om til kontor. Det ville tage flere dage, hvis man skulle gøre det manuelt ved at kravle op med stige. Med drone tog det kun 20 minutter, så havde vi bille der og videoer af det hele,” siger Mor ten Sørensen, der er droneansvarlig i forsikringsselskabet og fulgte med i, hvordan den eksterne dronefører, der var hyret, udførte opgaven. Topdanmark er stadig i den indle dende fase, hvor man er ved at finde ud af, hvor meget det rent faktisk gi ver at benytte droner til tilstands- og risikovurderinger samt skadeopgø relser. Til droneopgaverne samar bejder de med virksomheder, der er specialiseret i droner og derfor har de helt rigtige certifikater til at foretage overflyvninger.Påforhåndudvælger

FOR KNAP TO ÅR SIDEN fik han mu lighed for at forene sit arbejde med sin hobby. Han blev uddannet byg ningsingeniør i 1988 og har stort set siden arbejdet i forsikringsbranchen. Sideløbende har han siden 2010 dyr ket en interesse for at flyve modelfly og for Droneteknologiendroner. har udviklet sig meget, og kvaliteten inden for både video og foto er blevet markant for bedret. Med Morten Sørensens kend skab til droner var det naturligt, at lige netop han fik ansvaret for at stå for de

F

16

FORSIKRING nye droneopgaver i Topdanmark, da man i 2020 besluttede sig for at teste de flyvende assistenter.

Ved hjælp af dronen kunne de bl.a. konstatere, at der var problemer i tag konstruktionerne og på tagfladerne.

Den første test foregik på Sjælland, hvor Topdanmark fik overfløjet en stor herregård med tilhørende bygninger.

”Det giver både risiko for vand i byg ningen og for, at selve tagkonstruk tionen bliver belastet med en vægt, den ikke er dimensioneret til. Man kan forestille sig en vinterdag med nedbør, som fryser til. Så får man en skøjtebane deroppe, som vejer rigtig meget, og så har man faktisk risiko for, at taget helt kan kollapse. Løsningen kan dog være så simpel, som at man får renset afløbet, så regnvandet kan blive ledt bort.”

”Man kan jo orientere sig med Google og andre luftfotos på nettet, men de er ikke nødvendigvis taget på et tidspunkt, hvor der eksempelvis har været vand på taget, og så opdager kunden måske først problemet, når vandet begynder at løbe ind forskel lige steder. Her får vi en fuldstændig aktuel tilstandsrapport.” Det er især flade tage, der ofte ska ber problemer. De har typisk afløb, der risikerer at blive blokeret af nedfald ne grene og blade, hvilket på længere sigt kan føre til, at man kan få et helt svømmebassin på tagfladen.

HOS TOPDANMARK har man valgt at benytte et dronefirma til opgaverne, selvom Morten Sørensen selv flyver med droner. Han er nemlig ikke cer tificeret til at flyve med droner af den størrelse, der bliver brugt til opgaver ne. Derudover er droneoverflyvninger omfattet af luftfartsloven – man må bl.a. ikke flyve for tæt på lufthavne, militære installationer og politista tioner.NårTopdanmark har en opgave, får Morten Sørensen dronefirmaet til at forberede alt det praktiske og juridi ske arbejde, så det sikkerhedsmæssige er i orden. Efterfølgende drøfter de i fællesskab de bedste muligheder for at løse opgaven.

”Når man har det som hobby, er det jo fint også at få det inkorporeret i ar bejdsdagen,” siger han.

”Normalt skal skadestaksatorer stå ved kanterne af marken og skønne sig til et ca. beskadiget areal, men det kan jo være langt fra sandheden.”

gerne.ståtidspunktomvurderertilhyreviderefortsætter3video.Topdanmarkindtilmedatdronefirmaeropgaver,meniøjeblikket,selskabetpåetselvskalfordroneflyvnin Dronen Dronen, der blev brugt til overflyv ningen af Frede rikshavn billedkvalitet.athastighedenDronenerne,ligelængereeroverflyvningerområde.mastergrundetvaropgavenFlyvehøjdenervetidenjerhvorafca.Phantom(FME),ErhvervsparkMaritimeerenDJI4ogvejer1.400gram,batterietve468gram.Flypr.batterica.30minutter.påhosFMEhele100meterkranerogpåhavnensVedandredronenmegetnede,evt.overtagfladerhvisderikkeforhindringer.tilpasserforsikreordentlig

172 — 2022

2 Flyvetiden på opgaven i Frede rikshavn var ca. 20 minutter til at tage luftfotos og ca. 10 minutter til at lave en 360 graders

1 Morten Sørensen har altid sin egen lille drone, en DJI Mini 2 på 249 gram, med på kundebe søg. For den gælder andre regler end de større droner, men med kundens tilladelse må han gerne overflyve f.eks. bygninger og tagflader, dog stadig under hensyntagen til luftfartsloven.

SIDSTE ÅR OVERFLØJ Topdanmark desuden flere landbrug for at under søge, hvor stor en del af afgrøderne der var slået ned af regn og hagl. ”Normalt skal skadestaksatorer stå ved kanterne af marken og skønne sig til et ca. beskadiget areal, men det kan jo være langt fra sandheden. Med dro nen får man fuldstændigt overblik over den procentdel, der er skadet, så man kan give landmanden retmæssig erstatning,” siger Morten Sørensen. Han vurderer, at der er rigtig store perspektiver ved at benytte droner, hvilket man også ser flere og fle re steder. Eksempelvis termografi

Det er indtil videre blevet til cirka 10 opgaver. De har bl.a. overfløjet en forlystelsespark og en stor fredet byg ning med en ret speciel udsmykning på bygningsgavlen, som de først tro ede var et maleri. Da de kom tættere på, kunne de med hjælp fra dronefo toet konstatere, at det var keramiske kakler.”Det kan man ikke se fra jorden, men med dronen kan man få et kniv skarpt billede. Det betød også, at vo res vurdering ændrede sig, for vi sæt ter priser på fredede bygninger med specielle udtryk anderledes,” siger han. ske droner, der er varmefølsomme. De kan bl.a. overflyve varmeforsy ningers ledningssystemer i hele byer, hvis der er formodning om ledningsbrud.Isygehusvæsenet er droner også begyndt at flyve frem og tilbage til øer, f.eks. med blodprøver, forklarer han. ”Det er jo virkelig smart i stedet for at skulle transportere dem ad landeve je og med færger. På samme måder vil droner give muligheder for hurtigere vurderinger i Topdanmark. I fremti den tror jeg, vi vil sende droner ud for at løse opgaver for os, og så flyver de efterfølgende tilbage med resultatet.”

1 32

afbejdsmarkednologienham,strømninger.lovgivningsmæssigeViharspurgthvilkenbetydningtekfårpåfremtidensarformedlemmerForsikringsforbundet.Af Anders Ryehauge Foto Lars H. Knudsen ”Hvis ikke man løbende får en lille kompetenceudvikling,smulesandermantil” FOR S I K R ING TEMA 2 — 2 0 22 TEKNOLOGI

Bjarne Dyrberg er uddannel sespolitisk chef på Forsik ringsakademiet. Han er med til at beslutte, hvilke uddan nelser forsikringsbranchen skal have nu og i fremtiden, og har desuden fingeren på pulsen, hvad angår arbejds markedstrends og politiske og

18 FORSIKRING

”Særligt kunderejsen er man i dag meget bekymret for at overlade til intelligens.”kunstig Nykredit.Danicaharsespolitiskeuddannelchefenfortidibl.a.Pensionog

Hvad skal man som medarbejder være opmærksom på i takt med den tekno logiske udvikling? ”Traditionelt set har samfundet og arbejdsgiverne kun kigget på, hvilke længerevarende uddannelser folk har taget. Men så snart teknologien for andrer sig – og det gør den hele tiden – får den betydning for, hvilke kom petencer medarbejderne skal have. Hvis ikke man løbende får en lille smule kompetenceudvikling, sander man til, og så er man på et tidspunkt irrelevant.”

Så er du velkommen til at kontakte Centrum Personale og blive en del af vores emnebank og netværk; Vi har kontakt til flere virksomheder i København, som tilbyder mulighed for forskellige karriereveje – alt efter dine interesser. Lyder det interessant for dig? Send os dit CV via www.centrum-personale.dk Har du spørgsmål, kan du kontakte chefkonsulent Tine Nissen Kornum på tlf.: 33 24 40 80 Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk

Hvilke nye uddannelsesmæssige mu ligheder er der i dag? ”Det, man kalder EdTech, udvikler sig virkelig hurtigt. Vi kommer selv til at introducere en ny digital platform 1. januar med rigtig meget læring. Nogle vil sikkert forbinde det med kedelig E-learning, hvor man er ved at falde i søvn efter en halv time. Men sådan er moderne digital læring ikke. Nu bliver man testet og får mulighed for fremad rettet at dokumentere sine nye kom petencer. Det bliver en kæmpe gamechanger, at man fremover vil kunne fremvise såkaldte nano degrees – små kompetencer, man er blevet testet i.”

192 — 2022 vilke interessante strøm ninger foregår lige nu på arbejdsmarkedet? ”Det går mere og mere op for både politikere og arbejdsgivere, at man har de medarbejdere, man har, og når der opstår behov for nye kompe tencer, kan man ikke blot skifte hele medarbejderskaren ud. Selvom der løbende kommer unge mennesker med nye kompetencer, fylder de kun omkring 5 % af arbejdsstyrken hvert år. Derfor er det et problem, at vi kun bruger 1 % af det offentlige uddannel sesbudget på efteruddannelse – og 99 % på uddannelse af folk under 30 år. På det seneste er der heldigvis kom met en større erkendelse af vigtighe den af efteruddannelse.”

Hvad så, hvis man arbejder med sidst nævnte områder? ”Jeg synes, man skal omfavne den nye teknologi, så man kan være med til at implementere og samarbejde med teknologien. For 10 år siden var alle overbevist om, at kunder snart ville købe alt over nettet, og kunstig intel ligens derfor ville tage over. Men vi er faktisk flere ansatte i branchen i dag. Det har bare krævet nye kompeten cer, og derfor skal man være klar til at flytte sig. ”

Hvilke jobfunktioner bliver mest præ get af den teknologiske udvikling? ”I Danmark er det faktisk kun 5-7 % af samtlige forsikringer, der bliver solgt via internettet. Resten har en form for menneskelig kontakt, fordi kun der har behov for at føle sig trygge. Men de hjælpesystemer, man har til kundebetjening i dag, er helt ander ledes, end da jeg startede i branchen for 30 år siden. Den udvikling vil fort sætte. Den kompetente medarbejder bliver den, der formår at bruge tek nologien til at gøre kundeoplevelsen bedre.”

Finansbachelor

Hvorfor bliver man irrelevant? ”Mange virksomheder har reelt set teknologiske alternativer, som de i princippet kunne indføre i morgen som erstatning for menneskelige an satte. Hvis man tror, at der vil være alle mulige politiske reguleringer, der betyder, at man er sikret, så tror jeg, at man tager fejl. Derfor handler det om at være det bedste alternativ.”

H 1 Den

Har du en uddannelse som finansbachelor (måske er du nyuddannet?) og kigger du efter et job, der kan sætte skub i din karriere?

Hvilke fordomme er der om fremtidens arbejdsmarked? ”For fire-fem år siden var mantraet ’ro botterne kommer’, og direktørerne fra alle de store konsulenthuse sagde, at lige om lidt har vi nærmest ikke brug for medarbejdere. Det taler man ikke om mere. Særligt kunderejsen er man i dag meget bekymret for at overlade til kunstig intelligens, for det kræver sympati, empati og handling.”ogsomgåstattet.førstkontaktrelationsforståelse.medmenneskeligDenpersonligeisværesituationerstårikkeikøentilatbliveteknologiskerOmvendtvildetkommetilatrigtigstærktmedandrefunktionerskadebehandling,underwritingpricing,hvormegeterrendatabe

engagement - er faring - eksper tise

FDC blev grundlagt i 1965 og har igennem tiden bl.a. udviklet systemer til skades-, livs- og sygeforsikring. I dag er virksomheden en af Skandina viens største leverandører af IT-løs ninger til forsikrings- og pensions branchen.Tilbagei 2021 var Steen R. Christen sen og FDC på kundebesøg i et stør re norsk forsikringsselskab, hvor de undervejs fik en snak om forsikrings systemet. Det var tydeligt for begge parter, at der var brug for en moderni sering af systemet til kundebetjening.

FÆRRE KLIK

For nylig lancerede FDC første del af deres nye techløsning, der er en moder nisering af det klassiske kundesystem, som mange benytter sig af i forsikrings branchen. I første omgang har de udviklet og imple menteret systemet til et norsk forsikringsselskab.

Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte

I

T-virksomheden FDC har skabt den webbaserede råd giverportal CWP, der vil gøre det daglige arbejde for medar bejdere i forsikringsbranchen både nemmere og hurtigere.

”Vi mener, at det koncept og den løsningsmodel, vi har skabt, vil kun ne bruges af alle forsikringsselskaber, men også af helt andre typer virksom heder uden for forsikringsbranchen,” siger Steen R. Christensen, der er pro duct manager for FDC’s skadesforsik ringsprodukter og systemer.

FOR S I K R ING TEMA 2 — 2 0 22 TEKNOLOGI

20 FORSIKRING NY TEKNIK –

”Vi kunne konstatere, at der var mange besværligheder med at ser vicere kunderne, fordi de kørte med den gamle løsning. De brugte alt for lang tid i sagsbehandlingen, for sy stemet var simpelthen ikke længere effektivt nok med at vise og behandle data,” siger Efterfølgendehan. begyndte FDC at brainstorme på en ny case worker-por tal, der både skulle give medarbejder ne lettere adgang til data og dokumen ter og samtidig have en mere moderne grafisk præsentation.

Stiller

Det vil fremadrettet gøre det væsent ligt nemmere at opdatere og tilpasse systemet i takt med, at branchen for andrer sig.

Der er desuden API’er i leverancen til den norske kunde, hvilket betyder, at de selv vil kunne bygge såkaldte selfservice-applikationer ovenpå.

”Det handlede om at få sagsbehandlingstidmedarbejdernesned.”

CWP FDC har sproghåndteringplementeretim i det nye system, så man ligeledes kan benytte det, hvis man eksempelvis har udvikletogerløsningtilbødreransatteudenlandskeellerkontoiudlandet.Detdentidligereikke.Det.NET-udviklet,selveUI’enerafAngular.

212 — 2022 ”Det handlede om at få medarbej dernes sagsbehandlingstid ned, så de i stedet for hele tiden at bruge tiden på bagudrettede forklaringer kan bruge den mere fremadrettet med kunden,” siger han. EFTER FDC’S FØRSTE idéoplæg i september 2021 holdt de løben de workshops med det norske for sikringsselskab. De indgik også et samarbejde med en ekstern partner i Danmark, Manyone, hvad angik bru gervenlighed.”Deterden del, der handler om look and feel, altså hvordan føles det at bruge systemet. Vi holdt sammen med kunden en stribe workshops med Manyone for at få et flottere og mere brugervenligt system,” siger han. For nylig fik visse afdelinger af det norske forsikringsselskab adgang til de første dele af produktet, og frem til be gyndelsen af 2023 vil resten blive rullet ud. Det kommer til at dække hele om rådet med privatforsikringer, hvilket vil sige 85 % af forsikringsselskabets portefølje. Medarbejderne vil møde en helt ny grænseflade i systemet, som kommer til at effektivisere sags behandlingen og kundeprocesserne. ”Det er meget mere enkelt at gå til, for det er slet ikke så nørdet. Vi har været inde og måle på, at man bruger cirka 67 % færre klik i det nye system for at indsamle de samme informati oner. Man har altså opnået en hel del effektivisering,” siger han. Det er samtidig forhåbningen, at indlæringstiden i det nye system bli ver væsentligt kortere end tidligere. Det vil give mulighed for hurtigere at indkøre nye medarbejdere, da syste met ikke kræver, at man er ekspert bruger for at benytte det.

Selvfølgelig skal din bank være bæredygtig Klimamål og ansvarlighed kræver mere end snak. Derfor kan du altid få en status i Lån & Spars årlige bæredygtighedsrapport. Som medlem af Forsikringsforbundet ejer du i øvrigt en bid af os. Det er derfor, at vi giver dig 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes l ønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Glemte vi at sige, at du kan beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse? Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1978. Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Forsikringsforbundet. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0%. Du får studiekontoen på bag grund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 5. september 2022. Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og se mere.

på studiekontodin Vælg en studiekonto hos Lån & Spar og få det hele med: 3% i rente på de første 20.000 kr. Kassekredit på op til 50.000 kr. med kun 5% i rente Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode StudieOpsparing med 0,05% i rente Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler Søg nemt og hurtigt via mobilen Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med NemID så er du klar til at søge. Forsikring_2022-3_Studie-B_184x122.indd 1 01.08.2022 10.45

størrestuderendekrav?

22 FORSIKRING

232 — 2022 or et års tid siden fik det amerikanske forsikrings selskab Lemonade den idé at markedsføre sig på, hvor gode de var til at bruge kunstig intel ligens (AI). På Twitter forklarede de f.eks.”Nårfølgende:enbruger anmelder en ska de, optager han/hun en video på sin telefon og forklarer, hvad der skete. Vores AI analyserer omhyggeligt disse videoer for tegn på svindel. Den kan opfange ikke-sproglige signaler, som traditionelle forsikringsselskaber ikke kan, fordi de ikke bruger en digital skadesproces.”Engodidésådan at fremvise sine tekniske evner, kunne man tro. Det F Kunstig intelligens giver masser af muligheder for at lave gode forsikringer. Men man kan få ørerne i maskinen hos kunderne, hvis man ikke forstår deres forbehold. FOR S I K R ING TEMA 2 — 2 0 22 TEKNOLOGI

Af Thomas Telving Illustration Péter Berke

INTELLIGENSKUNSTIGOGBITTERLIMONADE

intelligensogAlgoritmerkunstig

logien bedst muligt uden at blive pres set som Lemonade på Twitter? Det er umuligt at skabe et komplet billede af, hvor hver enkelt kundes grænse går. Men lad os alligevel prøve at se på no get af det, der fik Lemonades kunder til at rejse børster.

”Uanset hvor god teknologien er, ser det ud til, at folk er skeptiske, hvis det er svært at gennemskue, hvordan beslutningen er truffet.”

Ikke alle er enige om definiti onen af kunstig intelligens (AI). Men det handler som regel om at få computere til at gøre ting, der normalt kræver menneske lig intelligens. F.eks. at spille skak, køre bil, diagnosticere patienter eller føre en samtale. Eller, som i denne artikel, at vurdere risikoen for, at en per son får et forsikringsbehov.

Den mere avancerede og datadrevne kunstige intelli gens, vi har i dag – også kaldet machine learning – kan trænes på store mængder data og benytter træningsalgoritmer til at lære fra eksempler.

1. DÅRLIG GENNEMSIGTIGHED Bliver jeg vurderet på, om jeg ligner en løgner? Uanset hvor god teknologien er, ser det ud til, at folk er skeptiske, hvis det er svært at gennemskue, hvor dan beslutningen er truffet. Og selvom kunstig intelligens er virkelig godt til at afsløre forsikringssvindel, er det ret svært at gennemskue, hvordan den kan se på en video, om man er en svindler. Og tænk, hvis den tager fejl. Bliver jeg så frataget min dækning uden gyldig grund? Et svensk studie har i øvrigt vist, at 63 % er villige til at skifte fra én digital service til en anden, hvis der er større gennemsigtighed om, hvordan deres data bruges. 43 % vil ligefrem gøre det, selvom det bliver dyrere. Om det også gælder forsikring, melder studiet dog ikke noget Desværreom.er der et dilemma med kunstig intelligens, som er svært at komme uden om. Grunden til, at AI-modeller kan være så hulens præ cise, er netop, at de hviler på giganti ske mængder af data. Og indimellem finder de mønstre, som viser noget rigtigt, uden at man fuldt ud kan for klare hvorfor. Forestil dig, at 100.000 kunder hver har leveret 1.500 forskel lige data. En god AI-model kan finde mønstre i dem, et menneske ikke kan gennemskue – f.eks. nogle træk, der

Man taler om at ’træne’ en AI-model. Det kan ske ved at fodre den med data, som er opmærkede. Ved at præsente re en AI-model, f.eks. kunstige neurale netværk, for en masse billeder af katte, lærer den at finde fællestrækkene, så den kan skelne katte fra andre ting. Ikke alle synes, at kunstig intelligens er en god beteg nelse. Nogle foretrækker det mere neutrale ord machine learning, som netop dækker over, at teknologien kan lære ting – lidt som et menneske også lærer at skelne mellem hunde og katte ved at se nogle eksemplarer af hver race.

SELVOM DER ER EN VIS skepsis over for kunstig intelligens og automatise ring, rejser langtfra al smart teknologi etiske spørgsmål. At en software-ro bot ordner de første led i en skade sproces uden menneskelig indblan ding, gør næppe nogen usikre. Det gør det heller ikke, at en tilsvarende ro bot automatisk finder nogle bestemte informationer i indkomne mails og lægger dem ind i et system, så sagsbe handleren ikke skal gøre det manuelt. Og faktisk kan selskaberne også sag tens lave endnu smartere ting uden at komme i klemme. Forsikringsagenturet Undos kunder lader gerne deres mobiltelefon indsamle data om deres kørselsvaner i ugevis og får dem analyseret af kunstig intelligens for at få en billigere forsikring. Medmindre de kører dårligt – så bliver forsikrin gen dyrere. Men hvor langt kan man gå? Hvordan bruger branchen tekno

En algoritme kan i princippet bestå af et enkelt hvis-såudsagn: ”Hvis der trykkes på denne knap, så skal du udføre denne handling.” Den kan også være en hel stribe af hvisså-udsagn eller en stribe af mere komplekse matematiske ligninger.

24 FORSIKRING må vel være til den almindelige kun des gavn at afsløre bedragere, der hi ver penge op af den fælles pulje. Men hvis Lemonade havde troet, at de kun ne læne sig tilbage og nyde stående ovation for deres gode arbejde, tog de grundigt fejl. En sværm af vrede, forvirrede og usikre kunder stillede besværlige spørgsmål. Bliver min an meldelse afgjort af en algoritme? Dæk ker ”ikke-sproglige signaler” over, at jeg har dårligere vilkår, hvis jeg ikke er hvid? Beslutter jeres robot, om jeg ligner en Lemonadeløgner?havde ikke set kritikken komme. De postede en hel serie af op slag og forklarede bl.a., hvordan de med tusindvis af kundedata (som de ikke forklarede, hvor kom fra) kunne lave præcise profiler på hver enkelt kunde og dermed præcise forudsi gelser af skadesrisici. De berettede stolt, at hvor de før udbetalte mere, end de fik ind i præmier, var det nu lige omvendt: De udbetalte ikke nær så meget, som de plejede! Sjovt nok var heller ikke denne hi storie om, hvordan de effektivisere de forretningen med AI, sød musik i kundernes ører. Så kritikken på Twit ter blev ved og ved, indtil de valgte at sletteLemonadesopslaget.åbenhed om AI fik såle des en hård medfart på sociale medier. Flere kunder postede billeder af deres opsigelse på Twitter, og endnu flere truede med at gøre det. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af det. Er historien et tegn på, at forsikringskunder ikke er klar til intelligent teknologi? Vi vender tilbage til Lemonade senere, men lad os først prøve at nuancere tingene lidt.

252 — 2022 trænet på data, som viser, at en over vægt af sorte har snydt, ja, så kan alene det, at du er sort, øge sandsynligheden for, at du bliver vurderet til at være enDirektørensvindler. for Lemonade har for søgt at belyse dette komplekse og følsomme emne med et eksempel. Han forklarede, at en algoritme, der opkræver jøder mere for brandforsik ringer, fordi de tænder flere stearin lys i hjemmet ved højtider, ikke ville være diskriminerende. Den ville jo ikke, skrev han, vurdere dem som en religiøs gruppe, men som enkeltper soner, der tænder mange stearinlys, og som tilfældigvis er jøder.

Ved samme lejlighed forklarede han, hvad rigtigt er, at ingen til fulde forstår, hvad der foregår inden i deres algoritmer.Lemonades direktør fik ikke ube tinget god medieomtale ud af sine forklaringer. Men døm selv, om du som enten jøde eller sort i USA ville forsikre dit hus hos nogen, der base rer deres udbetalinger på algoritmers beslutninger.

Et tredje angreb på Lemonades tweet gik på skepsis over for beslutninger uden menneskelig indblanding. Den skepsis er udbredt, men kun på nog ofte kendetegner svindlere. Det er fan tastisk smart, men ikke uden bivirk ninger. Lemonade overså, at for den almindelige kunde er alene risikoen for at blive anklaget for svindel på bag grund af noget, den anklagende part ikke til fulde er i stand til at forklare, stærkt ubehagelig.

2. FORDOMSFULDE DATA Har jeg dårligere forsikringsvilkår, hvis jeg er sort? Det er ikke uden grund, at nogle af Lemonades kunder blev bekymrede, for der er allerede i dag talrige historier fra USA om, hvor dan sorte diskrimineres af algoritmer. Hvis algoritmerne i en AI-model er

3. RENE AI-BESLUTNINGER

TelvingThomas

Synspunktet er sympatisk og hviler måske på, at man i højere grad er herre over skader på sin bil end på sin krop. Men er man nu også det? I dag ved vi så meget om sundhed, at vi hver især i høj grad kan påvirke statistikken for vores livslængde. Vi kan naturligvis blive ramt af masser af ting, vi ikke kan påvirke. Men det kan biler i tra fikken også. Og er der i øvrigt ikke også noget om, at det ikke er muligt at blive medlem af Sygeforsikringen Danmark, hvis man har visse typer kroniske sygdomme? Sygdomme, man ikke selv har haft indflydelse på? Jovist. Det er bare ikke rart at tale om. Og sådan er det nogle gange med indsigter – ikke mindst når de er så præcise som dem, vi kan få fra AI-mo deller. Med data nok kan AI-modeller gennemskue årsagssammenhænge: Hvem bliver biltyve? Hvem får bilen stjålet? Hvem bliver syge? Hvem bliver kriminelle? Hvem dør tidligt? Selska bet Iapetus tilbyder i dag at beregne kunders livsforsikring ved at lade kun stig intelligens analysere en selfie. Ved at sammenligne nok ansigter kan sy stemet afsløre folks risikoadfærd.

PÅ FLERE OMRÅDER ER noget, der før lignede tilfældigheder, på vej til at blive noget, vi kan forudsige og derfor kan være etisk forpligtet til at handle på. Men det er svært og nogle gange umuligt at træffe de beslutninger på en måde, alle finder rimelig. I dag dis kuterer vi de beslutninger som svære, nye etiske dilemmaer. Men noget af det allermest mærkelige er, at årsags sammenhængene jo altid har været der. Det er ikke noget nyt, der leder frem til, at nogle bliver biltyve, nog le bankmænd, og nogle kronisk syge.

Hvis vores AI-model fortæller os, at en 25-årig mand om tre år med 99,9 % sandsynlighed vil slå en person ihjel i et biluheld, er vi så forpligtet til at gribe ind? Eller bør vi respektere det frie valg og privatlivets fred og håbe, at systemet tager fejl?

Det nye er, at vi på mange områder kan forudsige det, og det tvinger os til at tage stilling til noget, der er svært.

26 FORSIKRING le områder. Hvert tredje solgte pro dukt på Amazon er f.eks. anbefalet til kunden af et algoritmebaseret sy stem. Folk lader også trygt kunstig intelligens anbefale, hvad de skal se på Netflix, og regner med, at Googles algoritmer finder det, de leder efter, på nettet. På andre områder er der stør re skepsis. Et flertal af amerikanerne ville ikke føle sig trygge ved at køre i en selvkørende bil, hvis styresystem også hviler på avancerede algoritmer. Heller ikke selvom forskning tyder på, at hurtig indførelse af selvkørende bi ler kan redde hundredtusindvis af liv. Et springende punkt ser ud til at være, hvor galt det kan gå. Når alvoren – eller risikoen – er stor nok, vil mange i det mindste gerne have en second opinion fra et menneske. Det gælder i øvrigt på trods af, at mennesker som bekendt også kan lave fejl. Og i man ge situationer laver vi flere fejl, end et computersystem nogensinde ville gøre. Dømmer en træt og sulten dom mer mon mere retfærdigt i en retssag end en fordomsfuld AI-model?

FOLKEDOMSTOLEN ER UMULIG at helgardere sig mod, og det gælder naturligvis også i forhold til AI. Folk er uforudsigelige og ovenikøbet ger ne inkonsekvente i deres kritik. Folk vred sig f.eks. over at blive analyseret af en AI-model, som måske fejlagtigt ville sige, at de var svindlere. Men mon ikke de fleste synes, det er o.k. at bruge AI til at afsløre svindel, hvis det betyder, at deres præmie bliver lavere? Folk vred sig også over rene AI-beslutninger. Men mon ikke det primært ses som problematisk, hvis de er forkerte? Hvis en AI-model vi ser, at du skal betale en lav præmie, foretrækker mange sikkert den. Men hvis den smarte teknologi hiver dig en kategori op, vil de fleste nok gerne have tjekket beregningen efter af et menneske.Flerebranchefolk har fremhævet, at hvis man laver en præcis og individuel risikoprofil på alle, går den solidariske idé, der bærer forsikring, tabt. Såkaldt mikrotarifering, hvor man fastsætter den enkeltes præmie præcist ud fra risiko, kan være godt og rimeligt. Men en grad af uvidenhed om, hvem der får et forsikringsbehov, er samtidig nød vendig, hvis forretningsmodellen skal virke. Hvis man helt kan udelukkes fra at få et forsikringsbehov, er der i sagens natur ikke grund til at forsikre sig, mens et forsikringsselskab, der alene forsikrer folk, der får stjålet de res bil inden for fem år, hurtigt ville få økonomiske vanskeligheder. Der er også fare for, at den mest risikoudsatte del af samfundet helt fravælger forsik ring, fordi det bliver for dyrt. Måske er algoritmisk præcise, in dividuelle risikovurderinger lettere at acceptere på nogle områder end på andre. Det, der går med bilforsik ringer, går måske ikke med sundhed. Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe har sagt til FinansWatch. dk, at det værste er en situation, hvor dem, der har et godt helbred og en lav risiko, kan få en billigere forsikring, og dem, der har dårligt helbred, kan komme til at betale kassen.

Selvstændig konsulent samt forfatter erartiklerHankunstigspecialeforedragsholderogmedietikogintelligens.harskrevettalrigeomemnetogiøjeblikketaktuel med den

Universitetsforlag.udgivetIntelligentReasonness,Sophiabogudgivelseinternationale’Killing–ConsciousEmpathy,andintheAgeofRobots’,påSyddansk

Manonsbranchen.forsikrings-medarbejderesærligtogfleksibleogmietForsikringsakademiForsikringsforbundet,ogErhvervsakadeDaniaharudvalgtudvikletenrækkeakademi-diplommodulermålrettetiogpensikanfådirekte adgang til at efteruddanne sig uddannelse)kortdemietfranelse).enakademiet3hvisakademi-modulerne,påmanharniveaufraForsikrings-(ellerf.eks.gymnasialuddanMedniveau4Forsikringsaka(ellerf.eks.envideregåendekanman

Få 25.000 kr. til uddannelseefterLæs mere om puljen.dkwww.uddannelsesdannelsespuljenUdpå Book en samtale om karriere eller uddannelse Ønsker du det.dkforsikringsforbunpåensulenteruddannelseskonsikringsforbundetsduSomomellerkarrieresamtaleenrådgivninguddannelse?medlemkankontakteForogbookegratissamtaleuddannelse@

halvandet år, puljen har nu rundet 350 ansøgninger, og der er bevilliget mere end 3 mio. kr. i støtte, viser en ny opgørelse fra Forsikringsforbundet. ”Vi oplever en stor interesse for at efteruddanne sig. Derfor har vi ønsket at skabe en ekstra økonomisk mulig hed for vores medlemmer til at kunne udvikle deres kompetencer ud over de muligheder, som deres arbejdsplads kan tilbyde. Det har været en stor suc ces, og nu håber vi, at endnu flere vil bruge Uddannelsespuljen til at tage efteruddannelse,” siger Lars Helvard, næstformand i kompetencer,forgrupperUddannelsespuljenForsikringsforbundet.dækkerallefagoggiverfleksiblemulighederatefter-ogvidereuddannesigtilsomliggerudoverde

Støtte for over 3 mio. kr.

Læs mere om dine muligheder på eadania.dk/forsikring, eller scan koden.

Ansøgeren kan søge om økonomisk støtte til et modul på op til 5, 10 eller 15 ECTS-point til efter- og videreud dannelse eller op til 25.000 kroner til en anerkendt certificering. For at kun ne søge Uddannelsespuljen skal man være medlem af Forsikringsforbundet eller være omfattet af overenskomsten mellem FA og Forsikringsforbundet.

272 — Uddannelsespuljen2022 for medar bejdere i forsikrings- og pensi onsbranchen er populær. Mere end 350 har søgt om støtte til deres efter- eller videreuddan nelse, og Uddannelsespuljen har bevilget støtte for over 3 mio. kr.

F genvejSkyd dannelseefterudtil-

Uddannelsespuljen

kompetencer, man har brug for i sit nuværende job. Ansøgerne har bl.a. søgt om at videreuddanne sig inden for så forskellige områder som it-sik kerhed, tysk, projektledelse, agil projektledelse, Professional Scrum Master, coaching, Certified Business Analysis, forandringsledelse, digital markedsføring, bygningsfysik, Inter national Management m.v.

orsikringsforbundet og Fi nanssektorens Arbejdsgi verforening oprettede ved seneste overenskomst en særlig uddannelsespulje, hvor medar bejdere kan søge støtte på op til 25.000 kr. til efteruddannelse pr. år. Uddan nelsespuljen har været åben i knap

få direkte adgang til både akademiDaniaErhvervsakademiefteruddannelseLæsDania.hosdiplommodulerneogErhvervsakademimereompå

28 FORSIKRING NÅR JEG HAR FRI vordan kom du i gang med MMA? ”Jeg gik til brydning som barn, og da jeg var 15 år, kom MMA så småt til landet. Egent lig skulle man være 18 år for at være med, men jeg fik lov til at træne med i klubben i Næstved, hvor jeg boede. Det viste sig, at jeg med min bryder baggrund kunne kaste rundt med de voksne, og det hjalp jo på min interes se. Da jeg var 17-18 år, havde jeg min første kamp ved et stævne i Sønder borg. Jeg vandt i første omgang og blev tilbudt en prof-kontrakt bagef ter. Det var nogle beskedne beløb. Min første kontrakt var vist 1.000 kroner per kamp og lidt senere 3.000 kroner. Men det var fint, for jeg var ung og des uden slet ikke vant til pengepræmier fra brydning.” Hvad fascinerede dig ved sporten? ”Typisk fik jeg bank i brydning, fordi min teknik ikke var god nok, men i MMA betød viljen til at vinde meget mere. Allerede som bryder, hvor jeg sjældent var den teknisk dygtigste,

1 Søren Bak efter sin seneste kamp, i Paris i maj, hvor han vandt over englæn deren Charlie Leary med Paris.underframodtager2mernedommerstem3-0.CharlieLearyentræffer’TheTrueViking’kampeni 1

Af Henrik Nordskilde Foto Lucas Noonan

H

”Jeg talte med vores direktør Søren Lockwood om det forleden. Han sag de, at han aldrig ville turde, og jeg sag de, at det gør jeg egentlig heller ikke. Det bliver aldrig hverdag. Det er et vildt adrenalinsus, men jeg har lært at kontrollere den adrenalin. Og så ac ceptere, at når jeg står i buret, er der ingen vej ud. Men det er mega-nerve pirrende. Jeg har haft snart 20 kampe, og jeg tænker hver gang: ’Hvorfor var det lige, jeg sagde ja til det her igen?’ Det er fight or flight-instinktet.” vandt jeg nogle gange mod alle odds på grund af viljen til at kæmpe til det sidste. Derudover er MMA meget frie re end brydning. Hvis modstanderen er overlegen på ét punkt, kan man prø ve noget andet. Moderne MMA bygger på tre grunddiscipliner: Når man står på benene og kæmper, minder det om thaiboksning, hvor man må slå, spar ke og bruge knæ og albuer. Hvis man er på vej ned på gulvet, og den ene for søger at komme op igen, bruger man brydningen. Hvis man først er helt nede på gulvet, er det brasiliansk jiujitsu, der er grunddisciplinen.”

Søren Bak rådgiver pensions kunder i Danica, og så er han under navnet ’The True Viking’ verdensmester i kamp sporten MMA, Mixed Martial Arts, der foregår i et bur, hvor det meste er tilladt.

Hvordan er det at gå ind i sådan et bur og kæmpe?

iMandenburet

Kan du bruge erfaringerne fra kampsport i arbejdslivet?

”Jeg har to kampe om året, og det tje ner jeg mere på end på mit job her i Da nica, men den ambition har jeg ikke. Muligvis vil jeg på et tidspunkt gå per manent lidt ned i tid, så jeg ikke skal trække min chef og HR gennem det, hver gang der er en kamp på vej. Men jeg har brug for både MMA og jobbet.”

Hvordan går det i spænd med jobbet at bruge tid på træning?

”Typisk er jeg sluppet for skader. Jeg havde lidt næseblod sidst, og jeg har fået et par sting i øjenbrynene. Ska der er mere opstået i træningslejre. Jeg har engang overstrakt et ledbånd i knæet. Det har været det værste.”

Er der en kamp, du husker særlig godt? ”I Liverpool mødte jeg Paddy Pimblett i et forbund, der hedder Cage Warri ors, i en kamp om at blive verdens mester i letvægt. Han er fra Liverpool og en stor stjerne derovre. Der blev kastet mønter og telefoner efter mig, da vi gik ind til buret. Første runde gik rigtig skidt. Han fik taget kvælertag på en måde, der som regel afslutter kampen. Runden var lige startet, så han havde fire minutter til at kvæle mig til bevidstløshed eller vente på, at jeg gav op. Men der var 50 menne sker med derovre for at støtte mig, bl.a. min mor, så da jeg mærkede hans arm om min hals, tænkte jeg: ’Det skal fandeme være løgn.’ Jeg fik hevet en smule luft ind og fik bevæget mig lidt. Det hjalp. Når man ligger i et kvæler tag, taler kamplederen løbende med ”Jeg kan bruge mine fysiske kompetencer til træning og fordybe mig mentalt på arbejdet.”

Kunne du leve af MMA, hvis du ville?

økseskuldrenemedgerneviserTruehanMMA-verdenenansatindenhjælpervariHanfinansbachelor.uddannetblevpraktikantDanicai2015ogstudentermedi2016-17,hanblevpåfuldtid.Ierkendtsom’TheViking’.DerforSørensigtilstævnerpelsoverogenihånden.

I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.

”Jeg nævnte allerede under min job samtale i 2017, at jeg havde brug for at arbejde mindre i perioder. Når der ikke er en kamp på vej, er jeg almin delig fuldtidsmedarbejder. Jeg træ ner efter arbejde. Op til kampe skal jeg træne både morgen og aften. Så bruger jeg noget afspadsering, og jeg har også nogle gange aftalt med HR at gå ned i tid. Det undrer mig, at ikke fle re topatleter har sådan en løsning. Det er givende for mig at have både jobbet og sporten. Jeg kan bruge mine fysiske kompetencer til træning og fordybe mig mentalt på arbejdet. Derudover er der en masse positivt rent socialt ved at have en arbejdsplads.”

Laver du – eller en af dine kolleger –noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion redaktionen@forsikringsforbundet.dkpå Bak er født i 1992 og

292 — 2022 én og spørger, om man er o.k. Han bad mig om at give tommel op. Jeg klarede mig igennem, tævede modstanderen i de næste fire runder og blev verdens mester. Da jeg kom tilbage på arbej det, var der lagt rød løber frem, og de havde fyldt skrivebordet med slik og chokolade.”

Forsvinder nerverne så, når kampen går i gang? ”Ja, og det hjælper, at der er nogle ritu aler omkring opvarmningen. F.eks. at min træner klapper mig hårdt rundtomkring på kroppen. Det giver nogle associationer til andre kampe, og jeg lader tankerne flyde frit, og adrenali nen begynder at pumpe. På vej ind til buret har jeg nærmest skyklapper på. Jeg lægger ikke mærke til, at der er 20.000 mennesker i hallen. Der er kun modstanderen. Det er instinkter og muskelhukommelse, der tager over, så jeg ved, hvad jeg skal.” Er det risikabelt i forhold til skader?

Har du skadet andre?

”De fleste har selv givet op eller er blevet kvalt til bevidstløshed, så kampen bliver stoppet af kamplede ren. Én kamp skiller sig dog ud. Det er den eneste kamp, jeg har tabt. Jeg blev slået ud, og modstanderen fik et kompliceret brud i hånden, da han slog, så han var ude et års tid. Der ske te ikke noget særligt med mig. Jeg har aldrig fået en hjernerystelse, heller ikke i den situation, så det var mere mentalt hårdt, fordi jeg tabte.”

2 SørenVikingen Søren

”Det mest håndgribelige er stress håndtering. Jeg er da bange, når jeg går ind i buret, og der er et stort fysisk pres under kampen. Jeg tror til gen gæld ikke, det er så stressende for mig at komme tilbage til en fyldt indbakke efter en ferie, som det måske kan være for andre – uden at negligere, at sådan en indbakke kan være stressende.”

Forsikringsforbundet holdt landsmøde den 6. maj 2022. På mødet blev vedtaget et nyt arbejdsprogram for 2022-25, landsformand Charlotte Hougaard blev genvalgt for en ny treårig periode, og Lars P. Helvard blev valgt til ny næstformand.

andsmødet 2022 på Kobæk Strand Konferencecenter blev åbnet af landsformand Charlotte Hougaard, og hun kunne byde velkommen til over 100 tillidsvalgte og eksterne gæster. Char lotte Hougaard indledte landsmødet med at sætte nogle ord på temaet for landsmødet: ’Sammen mod fælles mål’.”Vi bør i branchen kunne stå sam men om det fælles mål at sikre et holdbart arbejdsliv for alle. Her har vi sammen med arbejdsgiverne en fælles udfordring med, at vi alle skal

være længere på arbejdsmarkedet. Vi skal være en attraktiv branche, hvor vi både kan tiltrække og fastholde de dygtigste kolleger, men det kræver, at vi får løst en række af de udfordrin ger, vi ser, ikke mindst med et stort ar bejdspres,” sagde Charlotte Hougaard. Hun fremhævede bl.a. også hjem mearbejde og det hybride arbejdsliv, der er blevet hverdag for mange på rekordtid – med de nye muligheder og udfordringer, det giver.

1 2

Af Simon Tolstrup Holmegaard

30 FORSIKRING

Landsmøde 2022 Ny næstformand og nyt arbejdsprogram

1

Finansforbundet.KentfraKentmednevarbejdsgiverforening,Finanssektorensadm.2næstformand.blevår.delandsformandsikringsforbundetsgenvalgtHougaardCharlotteblevsomForforkommendetreLarsP.HelvardvalgtsomnyNicoleOffendal,direktøriArblandtdeekstertaleresammenadm.direktørDamsgaardF&PogformandPetersenfra

FORSIKRINGSFORBUNDETS sam arbejdspartnere fra branchen var in viteret til at tale ved landsmødet, og den nye adm. direktør i Finanssek torens Arbejdsgiverforening, Nicole Offendal, gav sit syn på branchen og de kommende overenskomstforhand linger.Kent Petersen, formand for Finans forbundet, fremhævede i sin tale også de kommende overenskomstforhand linger og slog et slag for at prioritere indsatser, der styrker det holdbare ar bejdsliv. Fra brancheforeningen For sikring & Pension kom adm. direktør Kent Damsgaard og opfordrede alle til at ranke ryggen og være stolte af den vigtige rolle, branchen spiller i vores velfærdssamfund. ET TILBAGEBLIK PÅ DE SENESTE tre års arbejde er en fast del af lands mødets dagsorden, og landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen aflagde sammen beret ning for perioden siden seneste lands møde i Arbejdsprogrammet2019. 2019-22 hav de fokus på temaerne ’Strategisk hvervning og organisering’, ’Medlem mernes arbejdsmarkedsværdi’ og ’Ud vikling af forbundet’. Formandskabet kunne fra talerstolen konstatere, at langt de fleste punkter enten var ble vet helt eller delvist indfriet. Perioden var også i høj grad præget af corona: ”Jeg er stolt af medlemmerne. Jeg er stolt af deres evne til at omstille sig og bare fortsætte med at levere en stærk arbejdsindsats fra hjemmekontoret. De mange bekymringer i selskabernes ledelser blev gjort alvorligt til skam me. De mere fleksible og frie rammer med hjemmearbejde gik ikke ud over produktiviteten. Medarbejderne i L

Arbejdsprogrammets overordnede mål branchen kunne stå sammen det fælles mål at sikre et holdbart arbejdsliv for alle.”

om

→ De nye muligheder, der er forbundet med det hybride arbejdsliv, skal udforskes og understøttes. → Der skal løsningersøgespåde udfor dringer, det hybride arbejdsliv kan give, både i relation til fysisk og psykisk arbejdsmil jø, løndannelse.ling,kompetenceudvikorganiseringog

også alle ledere og alle specialister. → telsesforhold.eksisterendederbejderne,indplaceringgerselskaberneskalForsikringsforbundetinddrages,nårfastlægprincipperneforafmedarherundernårskerændringeriansæt

→ ogsåsynligskalTillidsrepræsentantenværeproaktiv,ogtilgængelig,pådistancen.

→ Forebyggelsessygdomeksempelvisopsigessåsernesenfastholdelsesindsatogpåarbejdspladskalstyrkes,medlemmerikkesomfølgeafstress,ogkriser.

Et holdbart arbejdsliv → Samarbejdet mellem ledere og medarbej dere om løbende og

→ Vi skal som forbund opleves som relevante og give værdi til alle medlemmer jobtypeansættelsesform,uansetoglivsfase.

→ Vi vil hverve, fastholde og engagere alle typer medlemmer og have særligt fokus på nye typer af medlemmer som eksempelvis nye typer specialister, le dere samt konsulenter og soloselvstændige.

→ Det skal være attrak tivt for alle medar bejdere at blive dermeligeviarbejdsmarkedet,påogvilarbejdeforrumarbejdspladser,tiltrækkerogfast holder medarbejderne uanset alder, helbred m.v. → Det fysiske og psyko sociale arbejdsmiljø skal være sundt, sikkert og udviklende uanset sesform,ansætteljobtype og livsfase.

”Vi bør i

→ Alle typer af ansatte samt dersoloselvstændige,konsulenter/arbejderinden for forsikring og pension, skal have skaltagerrettighederlønmodogkunnerummes overenskomst.Forsikringsforbundetsi

312 — 2022 branchen har i den grad leveret un der corona-nedlukningerne,” sagde Charlotte Hougaard. I beretningen blev fremhævet en række forbedringer inden for både trivsel om kompetenceudvikling, bl.a. med en ny fælles uddannelse i psykisk arbejdsmiljø (FUPA), en ny uddannelsespulje, krav om kompe tenceplaner for alle medarbejderne –og ikke mindst den stærke opbakning til Forsikringsforbundet, der aldrig har haft flere medlemmer.

→ Pensions- og iogunderstøttermoderniseres,isocialeringsordningerforsiksamtbestemmelseroverenskomstenskalsådedetlangeholdbarearbejdslivallelivsfaser.

Kursen er sat for de næste tre år Landsmødet 2022 var startskuddet til Forsikringsforbundets nye arbejds program, der sætter retningen for de kommende tre års arbejde. Arbejds programmet gælder frem mod næste landsmøde i 2025. ”Vores arbejdsprogram skal sikre, at vi bruger vores kræfter rigtigt og gør en målrettet indsats på netop de områder, som har størst betydning for vores medlemmer,” lød det fra landsformand Charlotte Hougaard i præsentationen af det nye arbejds program.Arbejdsprogrammet har en række overordnede mål for Forsikringsfor bundets arbejde samt tre forskellige områder, hvor det bliver særligt vig tigt at gøre en indsats de kommende år: et hybridt arbejdsliv, et holdbart arbejdsliv og et større fællesskab.

EtMÅLSÆTNINGERTEMA:hybridtarbejdsliv

agile arbejdsliv.langtdernestyrkes,udviklingsplanerkompetenceskalsåmedarbejerklædtpåtiletogforanderligt

Et større fællesskab → Vi vil arbejde for, at endnu flere selskaber i branchen omfattes af overenskomst Forsikringsforbundet.med

→ Dækningsområdet ogansattedetForsikringsforbunskalfællesoverenskomstForsikringsforbundetsforudvides,såorganisereralleiforsikrings-pensionsbranchen,

→ Alle forandringer.arbejdslivmelseceudvikling,tilformuansetmedarbejdereansættelsesskalhaveadgangløbendekompetenforfremm.v.ietlangtprægetaf

→ Det lokale samarbejde mellem samtænkes.psykiskesikre,skalmiljørepræsentantersentantertillidsrepræogarbejdsstyrkesforatatdetfysiskeogarbejdsmiljø

LANDSMØDET BLEV AFSLUTTET med valg af ling iforkommerderformandmendeiblevformandskab.ForsikringsforbundetsCharlotteHougaardgenvalgtsomlandsformandForsikringsforbundetfordekomtreår.LarsP.HelvardblevvalgtsomnæstistedetforLoneClausen,ikkegenopstillede.LarsP.HelvardfraenstillingsomformandForsikringsforbundetslokalafdea-kassenFTFa.

Læs mere om Forsikringsforbundets nye næstformand på side 8.

FTFa Forsikringsforbundet i FTFa har måttet sige farvel til sin formand for lokalafdelingen, Lars P. Hel vard, der ved forårets landsmøde blev valgt til ny næstformand i Forsikringsforbundet. Ny lokalaf delingsformand for Forsikrings forbundet i FTFa er Gry Linde gaard Rasmussen.

32 FORSIKRING LOKALT

1. juni startede Sara Skovmoes i Forsikringsforbundet som koordi nator. Hun arbejder i Forsikrings forbundets fælles sekretariat to dage om ugen, og hun er tilknyttet vores lokalkontor i Topdanmark tre dage om ugen, hvor hun bistår formandskab og TR-korps med administrativ hjælp og koordine ring. Samarbejdet er startet godt og har allerede affødt en masse nye procedurer, som på sigt gerne skal bidrage til endnu mere tid til det, vi som tillidsvalgte allerhelst vil bruge vores tid på – nemlig nærværende hjælp til medlem merne og forbedring af arbejds vilkårene. Plakaten er fyldt med arrangementer. 15. september: KarenMarie Lillelund, foredrag om humor på arbejdspladsen. 1. og 3. november: Orienteringsmøde. 21. november: Silas Holst, foredrag om mobning. Vi arbejder på at kunne streame både foredrag og orienteringsmøde, så vi kan nå ud til flere deltagere end dem, der deltager fysisk.

VelkommenTopdanmarktilnykoordinator:

Fleksible kontorpladser: Vi skal lære, at vi ikke alle har en fast plads, men free seating og hjem mezoner, noget, som er nyt for kollegerne fra Alm. Brand. Borde skal være ryddet, når man forlader sin plads, og man har et skab til sine ting.

Koncernfest: 3. september 2022 holder Alm. Brand Group koncern fest for alle kolleger – en fest, hvor 2.400 kolleger er inviteret.

Generalforsamling: Vi holder generalforsamling 1. oktober 2022 – her håber vi også, at en masse nye kolleger fra Codan vil deltage. Festen holdes på Clarion Hotel ved lufthavnen.

Lokalt

tilVelkommenFirst Forsikringsforbundet kan byde velkommen til endnu et selskab i branchen. For sikringsagenturet First har valgt at tegne overenskomst med Forsikringsforbundet, og selskabets medarbejdere bliver nu omfattet af alle de fordele, det vikling.barseleksempelvis3,25afstigningerkomstmedforbundet.landsformandsigerdeagenturerhåber,tiloverenskomst.neselskabetværdi,gladeogorganiseredevalgtserForsikringsforbundetgiver.positivtpå,atFirstharatbliveendelafdetarbejdsmarkeddendanskemodel:”Vierfor,atFirstkansedendetskaberforbådeogmedarbejderatværeomfattetafenViserfremetgodtsamarbejdeogatandreforsikringsiDanmarkkansesammefordelesomFirst,”CharlotteHougaard,iForsikringsMedarbejderneiFirsterdenindgåedeoverenssikretgenerellelønsvarendetilrestenbranchen,etferietillægpå%ogbedrevilkårvedbørnssygdom,ogkompetenceud

Sara Skovmoes, ny koordinator i Forsikringsforbundets sekretariat og lokalafdelingen i Topdanmark.Alm. Brand Group Ny fælles organisation: Købet af Codan er gået igennem, og i juni blev den nye organisation meldt ud. Alm. Brand Group er nu Danmarks næststørste forsikrings selskab. Flere kolleger har måttet flytte til Codanhus, og vores nye kolleger fra Codan er flyttet til Mid termolen. Det har desværre også betydet, at vi har måttet sige farvel til nogle gode kolleger. Tillidsre præsentanterne har været der for dem og hjulpet dem i den svære situation og sikret, at medlemmer nes rettigheder er blevet overholdt. I Alm. Brand Group har vi begi vet os ud på en ny rejse, hvor vi ikke helt kender destinationen. Nu skal mange af vores medlemmer lære en ny hverdag at kende, bl.a. med nye chefer og kolleger. Vi ved, at denne periode er svær og utryg for nogle, og vi skal være der for hinanden og tage godt imod nye kolleger. Men det bliver en spændende rejse, som kan byde på nye muligheder, læring og udviklingsmuligheder.

trygt sted for queerpersoner: Vi har oprettet en ny gruppe for queerpersoner, der arbejder i If.

Forsikringsforbundet i Thisted Forsikring har i foråret sagt farvel til formand Shila Casey, som har fået nyt job uden for forsikrings branchen. Siden 1. maj og frem til den ordinære generalforsamling den 5. oktober 2022 er Gitte Højbjerg formand, og Lars Wigh Lynge er ny næstformand.

STED (KundefrontAarhusNæstvedKoldingSommervejPrivat+ Alka) Aarhus Sommervej Aarhus(Skade) Dusager DATO 17/1116/1115/113/111/11

Orienteringsmøde:Tryg

Orienteringsmøder:Generalforsamlinger:efterårKalender2022

DATO 24/1117/113/113/112/112/1129/1029/1026/1026/1025/1011/106/105/105/101/10 DATO 3/111/1128/1027/10

Fællesspisning: Vores kulturteam havde i uge 24 arrangeret fælles spisning i kantinen. Uanset om man lige var startet eller havde været i If i mange år, kunne man melde sig ind på et tidspunkt og få tildelt et bord. På den måde fik man spist frokost med en hånd fuld ’nye’ kolleger, som man ellers ikke plejede at tale med. Fælles spisningen var en stor succes og vil blive gentaget i efteråret.

Forsikringsforbundets lokal afdelinger sender invitationer ud til medlemmerne i deres selskab.

LOKALAFDELING Alm. IndustriensBrand Pension Thisted

Fredagsbar: Vores næste arran gement er et nyt tiltag. Vi holder fredagsbar 16. september fra sidst på eftermiddagen og frem til kl. 20.00. Det gør vi set i lyset af de mange nye og yngre medlemmer, vi har fået ind i lokalafdelingen. Vi håber, at vi med arrangementet kan få flere af de yngre til at melde sig ind. 24. november holder Forsikrings forbundet SOS International A/S generalforsamling, hvor vi håber på godt fremmøde.

IfEt

Provinsturné: Igen i år tager formandskabet i Forsikringsfor bundet i Tryg en tur rundt i landet for at mødes med medlemmerne. Formålet er at møde jer ude lokalt, og I har mulighed for at stille spørgsmål. Invitation og mere in formation kommer lokalt fra jeres tillidsrepræsentanter. Sæt kryds i kalenderen på den dag, hvor vi besøger netop dit kontor.

332 — 2022

GF Eventyrløb:Forsikring Kristi himmelfartsdag deltog 140 personer med tilknyt ning til GF i Eventyrløbet i Odense. Ansatte med ægtefæller og børn

Gruppens formål er at tilbyde et trygt rum for LGBTQIA+-medar bejdere, hvor de kan blive hørt og forstået samt arbejde for positive forandringer, f.eks. gennem ud dannelse og støtte. Gruppen sig ter mod at tilbyde queerpersoner i If en vigtig følelse af fællesskab.

Thisted Forsikring

hyggede sig med børneløb, 5 km gåtur, og de rigtig aktive med 10 eller 20 km løb.

Sommerfest: 10. juni holdt GFhuset sommerfest. Det var jule frokosten fra 2021, som var blevet udskudt. Det var tilsyneladende en god idé, da der var større tilslutning, end der plejer at være til julefrokosten. Vokseværk: GF Forsikring har fået flere medarbejdere, og vi er simpelthen blevet for mange til at være i vores ’gamle’ bygning. Derfor er der sat to barakker op til brug for police og salg og med lemsservice. BankoSOS og Bakke-tur: I april holdt vi banko for vores medlemmer med efterfølgende middag. Det var en stor succes med hyggeligt samvær med hinanden på kryds og tværs af afdelingerne i SOS. I maj var medlemmerne inviteret på Bakke-tur. Vi mødtes sidst på eftermiddagen i bøgeskoven, og senere var der middag på Hvide Hest. Det var særlig godt at se de mange nye medlemmer, der deltog i arrangementet.

Gitte Højbjerg, ny formand i Thisted Forsikring.

I år står den på orienteringsmøde, der afhol des i Ballerup den 27. oktober. Her vil der blive aflagt beretning om, hvad lokalafdelingen har lavet det sidste år, og der er mulighed for spørgsmål fra de fremmødte. Der vil selvfølgelig blive sendt en invitation, når vi kommer tættere på datoen.

SOSForsikringKøbstædernesForsikringSønderjyskIfGjensidigeLokalforsikringTaksatorringenFTFaPopermoPFAVellivdanmarkSygeforsikringenBrandforsikringBornholmsForsikringPensionForsikring

LOKALAFDELING (Ballerup)TopdanmarkTopdanmarkLBTrygForsikring(Viby)

DRØMMESCENARIET ER AT HAVE et halvt år i sommerhuset i Italien eller i Goa, hvor jeg har været trefire uger om året i 16 år, minus under corona. Så jeg kan sagtens forestille mig, at jeg ikke er i Danmark hele året, når jeg bliver ældre. Jeg læste om en amerikaner, som vistnok var grafisk trykker, og han besluttede at holde fri tre måneder om året. Alle sagde, det ikke kunne lade sig gøre. Han prøve de alligevel, og det viste sig, at kun derne bare forudbestilte i god tid, og nu havde han gjort det i fem år uden at miste kunder. Han er et forbille de. Om måske 10 år kunne jeg godt forestille mig at holde fri tre måneder om året.

skilt, har jeg været nødt til at se på det, og så fandt jeg ud af, hvor lidt jeg egentlig har indbetalt gennem årene. Det var lidt af et chok. Nu indbetaler jeg til en kapitalpension. Det batter ikke så meget, for så mange år har jeg heller ikke tilbage at indbetale i, men så føler jeg, at jeg gør noget. Jeg har dog en investeringsplan med aktier og obligationer. Via mit firma har jeg f.eks. investeret i grønne aktier.

”Jeg elsker mit arbejde, så jeg kan ikke forestille mig slet ikke at arbejde i en eller anden grad.”

UDBETALTORMALT

DER KAN VÆRE FORSKELLIGE SITUATIONER , hvor jeg tænker mere over min pension. Jeg tænkte også over det, da jeg blev selvstændig for syv år siden efter nogle år i DR, hvor jeg har været ad flere omgange. Jeg har haft et kludetæppe af et arbejds liv. Nogle gange har jeg været på faste kontrakter, hvor der har været pensi onsordning, og så har jeg haft mange kontrakter på nogle måneder eller på ét til to år, hvor der ikke var noget, der hed pension. Der var jeg ung og tænk te: ”Nå ja, der går lang tid, før det er aktuelt.”

34 FORSIKRING

JEG TROR IKKE, DET mentalt er sundt med en skæringsdato, hvor man stopper helt med at arbejde. At gå fra at have kolleger, og at der er brug for os, til pludselig at sidde derhjemme og tænke over, hvilken hobby man skal skynde sig at finde. Jeg synes, jeg kan se det på mange mennesker, der bliver pensioneret fra den ene dag til den anden. Måske kan jeg få en snigende pensionisttilværelse, hvor jeg ikke rig tig lægger mærke til det. Hvor jeg en dag vågner som en forhåbentlig rask og rørig 72-årig og tænker: ”Gud, jeg har faktisk ikke arbejdet i et år.”

N Tina Bilsbo tænkte ikke meget over sin pensions opsparing, indtil en af livets kolbøtter for nylig gjorde det nødvendigt at se nærmere på fremtidsudsigterne. Det har sat tanker i gang om den gode alderdom. Bl.a. er drømmen mere tid i Italien og en glidende overgang ind mod pensionistlivet.

Drømmen om den snigende pension

Af Henrik Nordskilde Foto Elona Sjogren

JEG HAR MØDT FOR MANGE men nesker, der har levet livet ud fra alle de ting, de vil gøre, når de bliver pen sioneret. Da vi boede ude på landet, boede der et skønt par på vores vej, Knud og Elinor. Når man mødte hen de med sin gravhund, lavede hun en nedtælling til pensionen. ”Nu er der 241 dage tilbage,” sagde hun. Hun glæ dede sig til at skulle sy mere og alle de andre ting, hun skulle. Så gik hun på pension, og inden året var omme, døde hun af kræft. Så vi skal passe på med at udskyde for mange ting, sam tidig med at vi også skal være voksne og tage ansvar for, hvordan vi skal leve i pensionsårene.

JEG HAR DA EN kæmpe skræk for at sidde på mine gamle dage og skulle vende hver en krone. At have en utryg hed. Ingen har nok lyst til at forestille sig et pensionistliv, medmindre man har så mange penge, at man ved, man kan sidde i solen og hygge sig. Men det kan være, det begynder at vende, for det er jo pludselig blevet sexet at investere. Helt almindelige menne sker interesserer sig for at investere, og jeg tror, at der kan ske det samme med vores pensioner. I stedet for at vi ser det som noget, der er låst, vil vi måske følge mere med og ændre i det undervejs.

HAR JEG IKKE holdt så meget øje med min menpensionsopsparing,fordijegerblevet

JEG HAR DET STADIG SÅDAN , at hvis jeg hører ordet ’pension’, tænker jeg ’kedeligt’. Men jeg er lige blevet 50, og hvis nogen siger tillykke med det, tænker jeg: ”Den snak om pen sion skulle jeg have taget med mig selv for måske 15 år siden.” Tidligere tænkte jeg, at pension lå langt ude i fremtiden, og jeg ville hellere indbe tale til noget, jeg kunne bruge. Det er jo sjældent, mursten taber i værdi, så det blev et sommerhus i Italien, som jeg i dag ejer halvdelen af.

JEG ELSKER MIT ARBEJDE , så jeg kan ikke forestille mig slet ikke at ar bejde i en eller anden grad. I gamle dage var der jo mere en forestilling om, at man blev ansat i en bank, og efter 25 år fik man et guldur, og så gik man på pension efter x antal år. I dag er vores arbejdsliv mere flydende.

352 — 2022 Tina Bilsbo har arbejdet som radio- og tv-vært siden 1990, bl.a. på TV værtstræning.nikpræsentationstekbl.a.selvstændigarbejderihunDerudover’Strax’radioprogrammetrestaurant’’Huset’morgenmerne2-program’Puls’,’Go’Danmark’,og’MinsamtpåDR.harmedvirket’Klovn’.Idaghunsommedundervisningiogmedie-og

Kontakt 44 51 73 37 Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele livet. BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Brobygning til HD 2. del – Compliance – Digitalisering – Innovation. Vi hjælper dig med at shine. BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. HOLD DIG RELEVANT OG VÆRDIFULD MED UDDANNELSE. HELE LIVET. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Compliance – Digitalisering – Future Tech. Se alle dine muligheder på foak.dk AL UDVIKLING SKER UDEN FOR COMFORT ZONE Bare tag springet - Vi griber dig!