DFL Forsikring nr. 5 2013 by Forsikringsforbundet

Forsikring Nr. 5 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16] Mand dig op mand Få styr på din indre Tarzan [Side 10]

Er du tryg ved forandring?

Forandring [ TEMA 4-15 ]

Mens vi venter på Eid al-Fitr Hvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18] Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din e-mail - side 23

Leder

Mette Bergmann Landsformand

Mange afskedigelser i forsikring Siden krisen startede i 2008 har vi set rigtig mange afskedigelser i forsikringssektoren. Uden at kende til alle så ved vi, at omkring 1000 medarbejdere er blevet opsagt via kollektive afskedigelser. Inden for de seneste fire måneder har vi set opsigelsesrunder i seks forskellige selskaber - og det er ikke de sidste vi ser i år. Enhver afskedigelse er én for meget – ikke mindst i en branche, som har det rigtig godt. Ærgerligt at man ikke formår at genplacere medarbejderne, at de ikke er blevet efteruddannet eller opkvalificeret i tide, at selskaberne ikke tænker mere langsigtet – så man ikke ansætter folk året før man f.eks. digitaliserer en hel afdeling eller markant ændrer forretningsgange. For udviklingen kan og vil vi ikke stoppe – digitaliseringen er kommet for at blive, og vil kun tage til i omfang.

Man kan ikke føle sig tryg, når man bliver afskediget. Ikke engang som medlem af DFL. Men vi kan sikre os, at afskedigelser sker anstændigt, følger aftalte regler og giver de afskedigede de bedst mulige betingelser for at komme videre i deres liv. Enhver afskedigelse bliver vurderet af personaleforeningen i dit selskab – som sikrer sig, at den er sket helt som den skal – et arbejde der starter, når du har din tillidsrepræsentant med som bisidder ved samtalen med din leder, eller gennem kontakt mellem ledelse og personaleforening, hvor der er tale om større afskedigelsesrunder. Er der den mindste tvivl, så arbejder DFL for at du får, hvad du har krav på. Er reglerne overtrådt af selskabet eller er der tvivl om berettigelsen i din afskedigelse, så ser vi til at du får en så høj økonomisk kompensation, som overhovedet muligt.

Jeg kan ikke understrege nok, at du skal bruge DFL’s lokale repræsentanter. Du har en overenskomstsikret ret til at have en tillidsrepræsentant med som bisidder, hvis du kaldes til samtale med ledelsen – herunder også sygesamtaler – og det skal du sige ja til. Bisidderen er der for styrke din tryghed i en situation, som altid vil være svær at overskue. I den kommende tid starter forhandlingerne med FA om overenskomsten i 2014 og uanset hvad arbejdsgiverne kommer med af krav, så har DFL altid fokus på at sikre din tryghed.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. issn 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis(suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea. dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2013 er afsluttet den 10. oktober 2013.

2 | FORSIKRING 5/2013

Indhold

Forsikring Nr. 3 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Frihed

Forsikring Nr. 4 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

[ TEMA 4-13 ]

Fik du læst det sidste Forsikring?

Mand dig op, mand!

Fri og forelsket Christina tog orlov til at være fem måneder hos kæresten på Kreta [ Side 13 ]

Når verden ramler …så er det vigtigt at have en bisidder! [ Side 18-19 ]

Kollegernes bedste ven Den er en hund efter opmærksomhed [Side 14]

De stjæler din identitet Det er ikke risikofrit at færdes i den digitale verden [Side 12]

DFL’s orienteringsmøde: Et kig på fremtiden – side 20-21

Gå ikke alene til sygesamtalen! Det er vigtigt at have en bisidder [Side 19]

Overenskomst eller konflikt? Sådan er processen – side 22-23

»»» TEMA – Forandring 04

Er du tryg ved forandring?

AAAAARRRRGGHHHHHHH!! A Dine fire faser

Forandring skaber fiasko

Mand dig op, mand – erkend din stress

Stress førstehjælp i Gjensidige

ønforsikring: Tryghed i en L foranderlig tid

rbejdsmiljøarbejdet - DFL står A klar til at hjælpe

Pjece om forandringer

»»» Øvrige artikler

Forandring Når selskabet forandrer sig skal du typisk gennem fire faser: Chok, reaktion, accept og handling.

En robot i telefonen ...

Sofaforsikringsmedarbejder Gode råd, når du vil arbejde hjemmefra [ Side 6-7 ]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

[ TEMA 4-13 ]

Digitalisering

Vi vil have frihed ...

Socialrådgiveren kan sikre forsørgelse

Ramadan på jobbet

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen

Derfor er jeg medlem af DFL

ens vi venter på Eid al-Fitr M – Ramadanen og jobbet

Profilen: Atradius

»»» INFO sider 22

Onlineskolen: Gratis kompetencer

Kort nyt: Tvangsdigitalisering

ettidig omhu: Derfor har DFL brug R for din private e-mail

Medlemsfordel: Hold ferie i Lalandia

Synspunkt: Arbejdsløsheden i Europa: Hvem har kuren?

hatten: Carsten Rasmussen fra C NEM Forsikring

Juristens blog

Regionale arrangementer

28 Nyt fra personaleforeningerne

Overenskomsten: Vidste du at...

Kort nyt

31 Sjov til pausen 32

Bagsiden

FORSIKRING 5/2013 | 3

Tema Forandring

Tema: Forandring 04

Fremtidens arbejdsplads i forsikring

Forsikringsselskaber (næsten) uden medarbejdere

Fokus på kundeservice

En robot i telefonen

Aha! – hjemmeside på en anden måde

Identitetstyveri

Forsikring mod digital kriminalitet

forandring? Er du tryg ved

Forandringer er et grundvilkår i vores hverdag, idet hele forsikringsbranchen er i konstant forandring. De fleste medarbejdere har ikke noget imod forandring i sig selv, men frygter den utryghed, som ofte følger med. Af Lone Clausen, næstformand i DFL

Når ledelsen for et selskab gennemfører forandringer sker det normalt efter et grundigt forarbejde, hvor forandringen har haft tid til at analyseres og modnes i ledelsen, inden den præsenteres for medarbejderne. Den samme mulighed har medarbejderne ikke haft, og derfor kan forandringer nemt betyde, at utrygheden hurtigt breder sig: Hvad vil forandringen betyde for netop mig? Vil jeg også have mit job i morgen? Kan jeg håndtere de ændrede eller helt nye arbejdsopgaver? Forandring betyder oftest, at rutiner bliver brudt, kolleger skiftet ud, opgaverne ændret, eller hele afdelinger flyttes eller

4 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

nedlægges. Eller måske at arbejdstiden pludselig omfatter aftener og weekender. Digitalisering er også kommet til forsikring og medfører bortfald af arbejdsopgaver, som tidligere blev løst manuelt. Forandringer i arbejdet kan have en negativ virkning på den enkelte medarbejder, og hurtigt påvirke hele det psykiske arbejdsmiljø i de berørte områder. For at blive en succes, skal forandringer derfor gennemføres i positivt samarbejde med medarbejderne. Tryghed er ikke stilstand Tryghed er ikke nødvendigvis at alt skal blive ved det gamle og velkendte. Tryghed er, at den enkelte kan forholde sig til foran-

dringen, ved hvad målet med forandringen er, hvad forandringen indebærer og hvilke konsekvenser den vil få for den enkelte. Tryghed er også tillid til, at ledelsen gør det rette for selskabet, idet forretningsmæssig succes oftest er med til at sikre jobbene og skabe åbninger for videre karriere for medarbejderne. Så forandringer kan bestemt være afsæt for en positiv udvikling både for medarbejderne og for arbejdspladsen. Men omvendt kan forandringer også sætte det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen under hårdt pres. Håndteres forandringer konstruktivt og i dialog med medarbejderne, kan de også føre til øget glæde og trivsel på arbejdspladsen.

Forandring

Vær beredt Lad det ikke komme som en overraskelse, at arbejdsopgaverne ændrer sig – og dermed også kravene til jobbet. Vær forberedt på at forandring også på et tidspunkt vil komme til dig, og så er det vigtigt at du har din plan klar: Du har taget hvad du kunne af uddannelse, har taget positivt imod karrieremæssige tilbud og været positiv over for forandringerne. Din plan kan også omfatte, at du har overvejet et muligt skift af arbejdsplads og/eller karriere, så du er bedst muligt forberedt på, hvad fremtiden måtte bringe.

lingen, og sidder med i samarbejdsudvalget (SU). I en del selskaber er der desuden repræsentanter fra den lokale DFL personaleforening med i selskabets bestyrelse. Vores lokale tilstedeværelse betyder, at vi holder øje med, at ledelsen gør det rette i forbindelse med forandringer i selskabet – ikke mindst at medarbejdersiden høres og informeres, så forandringer giver færrest gener og flest mulige fordele for alle parter. Det er ikke DFL’s opgave at hindre eller besværliggøre forandring, men at sørge

Tema

for at den gennemføres på en anstændig måde over for medarbejderne. I DFL arbejder vi til stadighed for at styrke medlemmernes tryghed, ikke blot gennem bestemmelserne i overenskomsten med arbejdsgiverne, men også ved at stå klar til at hjælpe lokalt, når der er fyringsrunder og afdelinger nedlægges. Og ikke mindst, når et medlem har brug for en bisidder, hvis der kaldes til alvorlig samtale med ledelsen. Alt sammen for at sikre din tryghed.

Direktør i FA Mariane Dissing udtaler i en klumme i nyhedsbrevet FinansWatch, at ”det giver ikke mening at beklage sig over forandringer. Forandringer kræver i stedet, at man tager ansvar for at få det bedste ud af situationen. I stedet for at frygte fremtiden, skal den enkelte omfavne forandringerne og arbejde konstruktivt for, at virksomheden ender med at komme styrket ud af dem”. Inddrag medarbejderne For at dette skal blive virkelighed kræver det at arbejdsgiverne er bevidste om at inddrage medarbejderne i forandringsprocessen, og tager ansvar for at udvikle dem i takt med forandringerne. Kompetenceudvikling er ikke alene et ansvar for den enkelte medarbejder om at holde sig á jour og bevare sin markedsværdi, men i høj grad også et ansvar hos den enkelte leder om at udvikle hver enkelt medarbejder hen mod nødvendige nye kompetencer i den fremtidige organisation. Med andre ord udvise rettidig omhu. Dermed også sagt, at det ganske enkelt er dårlig ledelse, hvis arbejdsgiveren i stedet griber til den løsning at fyre nuværende og så hyre nye medarbejdere, der allerede har de rette kompetencer. Det er en både dyr og uacceptabel løsning. Hvad gør din fagforening? DFL er branchens fagforening, og vi er tilstede lokalt i alle større selskaber, har løbende kontakt med ledelsen og HR-afde-

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 5

Tema Forandring

R R R R A A AAAA Bliv vred over forandringer – det er naturligt. Din chef bør acceptere det, for dit helbred er i fare. Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Fråden står ud af munden på den velklædte forsikringsmedarbejder. Hendes øjne er opspilede. Hun knurrer faretruende og eksploderer i et primalskrig. Direktøren kigger på personalechefen med et smil. ”Skidegodt. Det er Jensen. Hun er endelig kommet over i fase to”, lyder det fra den tilfredse direktør. Han ved, at medarbejderne skal gennem fire faser for at komme gennem forandringsprocesser. Så Jensen er på rette spor.

Chok Det er selvfølgelig karikeret, men vrede er faktisk en naturlig følelse, når en virksomhed går gennem forandringer. På samme

6 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

måde som frygt, uvished og bekymring. Det kan synes upassende at give udtryk for dem på sin arbejdsplads, men en god leder ved, at medarbejderne har disse følelser og giver plads til dem. Og det er vigtigt for medarbejderne at kunne give udtryk for dem. Du begynder i chok I chokfasen vil du have behov for at sunde dig. Overraskelsen over en ny struktur, en overtagelse eller en nedlæggelse af din afdeling varer ofte et døgn, hvor du har svært ved at overskue situationen. Så kommer følelserne rullende. Mange vil

opleve frygt, usikkerhed og nogle gange også vrede. ”Hvad sker der for mig? Får jeg en ny chef, nye kolleger, nye eller ændrede arbejdsopgaver. Har jeg de nødvendige kompetencer? Det er spørgsmål, som medarbejderne stiller”, fortæller professor i organisationspsykologi Karina Nielsen fra University of East Anglia i Norwich. I nogle organisationer kan frustrationen over omvæltningerne blive opfattet som upassende, men det er en forkert måde at se dem. ”Man skal ikke være bange for at skamme sig over eller fornægte, at man har de følelser, for de er helt naturlige. Det, som ledel-

Når din organisation forandrer sig, vil du altid gå gennem de fire faser: Chok, reaktion, accept og handling. Hvor hurtigt du kommer igennem, og hvor stærkt, du reagerer, vil variere. Men du kommer gennem dem.

Forandring

Tema

! ! H H H H RGG sen kan gøre for at hjælpe medarbejderne, er, at anerkende deres følelser i stedet for bare at lave en ny struktur og forvente at medarbejderne accepterer den”, siger Karina Nielsen.

reaktion

Karina Nielsen fremhæver en organisation, hvor de på morgenmøderne lod medarbejderne give udtryk for følelserne. Så fik de lettet trykket og brugte ikke tid på det i løbet af dagen. Det er naturligvis også vigtigt som kollega at give andre plads til deres følelser. Hård proces De fleste fusioner eller opkøb i forsikringsbranchen medfører prikkerunder og skaber usikkerhed blandt medarbejderne. Sådan var det også da den norske forsikringskoncern Gjensidige opkøbte Nykredit Forsikring i april 2010. Lotte Kronholm Sjøberg var formand for

personaleforeningen i Nykredit Forsikring på det tidspunkt. ”Mange syntes, at det var spændende, at det var en norsk koncern, der købte os. Det var anderledes, end hvis det var en dansk konkurrent. Men der var også meget uro, for mange medarbejdere ved godt, at der er dobbeltfunktioner i sådan en situation”, fortæller Lotte Kronholm Sjøberg. De første uger efter overtagelsen fyldte usikkerheden meget i medarbejdernes dagligdag, men derefter kom der mere ro i organisationen. Indtil Gjensidige i juni meldte ud, at 140 af 540 medarbejdere ville miste deres arbejde.

”Da det rent faktisk blev meldt ud, hvor mange medarbejder der skulle afskediges, var det et chok for medarbejderne. Vi vidste godt, at der skulle foretages afskedigelser, men tallet kom bag på mig”, siger hun.

Karina Nielsen

I sidste ende blev det dog ’kun’ omkring 100, der måtte sige farvel til kontorstolen. På selve dagen var der medarbejdere, som brød grædende sammen, og DFL og personaleforeningen sørgede for psykologer. Men da processen var ovre, så ønskede dem, der blev tilbage, at de ikke ville opleve en tilsvarende situation igen. For det er en forandringsproces, der kan have store psykiske og fysiske følger. Dit helbred er i fare Karina Nielsen har forsket i, hvilken betydning forandringer har på det psykiske arbejdsmiljø.

➤➤

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 7

Tema Forandring

➤➤ ”Der er næsten ikke grænser for, hvordan forandringer kan påvirke. En mulig konsekvens er øget sygefravær. Medarbejderne går mere på arbejde selvom de er syge, og det kan i sidste ende betyde højere sygefravær, for de har sværere ved at komme sig”, fortæller hun. Medarbejderne bliver også mindre engagerede og mere udsat for stress. Det er virkninger, der kan vare op til fem år, viser forskningen. Karina Nielsen henviser også til finske undersøgelser, der har fundet en forøget risiko for hjertekarsygdomme, forøget indtag af medicin og alkohol.

handling ”En organisation ændrer sig jo sjældent kun én gang. Vore resultater tyder på, at man ikke kan vænne sig til gentagne forandringer. Medarbejderne vil have de

voldsomme reaktioner hver gang. Hvis forandringerne ikke bliver håndteret på en god måde, så vil det have en forstærkende virkning for den dårlige trivsel”, siger Karina Nielsen. Se fremad Forandringer er ikke kun negative, forklarer Karina Nielsen. Hvis en organisation fungerer dårligt, så kan det være meget positivt for medarbejderne, at deres arbejdsplads bliver udsat for rystelser. ”Forandringer bliver jo oftest gennemført, fordi der er et behov for dem. Og lykkes det at forbedre organisationen, så vil medarbejderne også kunne få det bedre”, siger hun. Så hvis medarbejderne har et positivt syn på forandringen, så vil de opleve højere engagement og jobtilfredshed. Mange vil kigge bagud og ønske sig tilbage til ”de gode, gamle dage”. Men det er ikke holdbart. Medarbejderne er nødt

Studier af forandringer og helbred Flere videnskabelige studier har fundet en sammenhæng mellem forandringer og en forværring af medarbejdernes trivsel og helbred: • forhøjet dødelighed • generelle helbredsproblemer og depression • muskelsmerter • øget risiko for psykiatrisk lidelse

til at acceptere forandringerne. Accepten er fase tre, og den fører over i fase fire, hvor medarbejderen ser mulighederne og handler på dem. ”Det bedste råd til en medarbejder er at tage ansvar. Lad ikke forandringerne ramme dig, men bland dig. Brug dine tillidsrepræsentanter, og spørg også direkte hos den nærmeste leder om, hvad det betyder for dig. Både for at få information, men også for at påvirke processen”, siger Karina Nielsen. Det gør det muligt at være med til at skabe indholdet af sit eget job. ”Hvis man tager ansvar og øver indflydelse, og ledelsen giver rum for det, så kan man ende med et bedre job, end man havde før forandringen”, forklarer Karina Nielsen. Så Jensen skal videre fra sit primalskrig, hvis hun vil finde fodfæste i sin nye organisation. Hun må acceptere verden og se fremad.

Helbredsrisiko Forskningen viser, at den jobusikkerhed, som kan opstå i forbindelse med organisationsændringer, også kan påvirke medarbejdernes helbred. Jobusikkerhed kan eksempelvis føre til: • forværret selvvurderet helbred • dårligt psykisk helbred • iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning) • forhøjet blodtryk • forhøjet BMI (fedme) Kilde: skabgodeforandringer.dk

8 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

Forandring

Tema

Forandring skaber fiasko Det er sjældent, at forandringsprojekter lever op til ledelsens forventning. Otte ud af ti giver ikke det ønskede resultat. Og når et projekt har floppet, så øger det risikoen for et dårligt resultat næste gang. Medarbejderne er nøglen til succes. Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Når din chef vil forandre din virksomhed, kan du som udgangspunkt regne med, at ændringerne ikke lever op til forventningerne. Det er den erfaring, de har hos Center for Ledelse. ”Når vi spørger vores medlemmer, så fortæller op mod 80 procent, at deres forandringstiltag skuffer. De giver ikke den ønskede effekt eller også strander de, fordi den nødvendige adfærd ikke følger med”, fortæller Karsten Bonde, der er virksomhedsrådgiver i strategisk ledelse. Han arbejder på centeret, der har til formål at forbedre ledelsen i danske virksomheder. ”Der er rigtig mange gode planer om, hvordan fremtiden skal se ud, men det kniber med eksekveringen”, fortæller Karsten Bonde. Det kniber altså med at få det flyttet fra tegnebrættet og ud i organisationen. Her er det ofte kontakten til medarbejderne, der går galt. ”Vi har en lille model, der taler om hoved, hjerte og ben. Hovedet – giver det mening? Hjertet er commitment. Vil vi slås for det her? Og ben – har du den handlekraft, så du kan gå fra det ene sted til det andet? Det er jo det, som al forandring handler om”, fortæller virksomhedsrådgiveren. Fiasko avler fiasko Professor i arbejds- og organisationspsy-

kologi Karina Nielsen fra University of East Anglia i Norwich er enig i, at opbakningen fra medarbejderne er afgørende for succes. ”Jo større forståelse der er for, at forandringen er vigtig, desto større sandsynlighed er der for, at medarbejderne støtter op om den”, siger hun. Det er ikke kun vigtigt i forhold til det forandringsprojekt, som ledelsen har i gang, men også de næste. For fiasko avler fiasko. Så går et projekt galt, så er risikoen større for, at det næste kuldsejler. ”Der opstår en vis kynisme blandt medarbejderne. De tænker, at ledelsen igen sætter et projekt i gang, der ikke har nogen effekt. De føler, at ledelsen alligevel ikke hører på dem, og det derfor ikke kommer til at fungere”, forklarer Karina Nielsen. Det betyder, at motivationen for at medvirke daler.

ver succesfulde. Det første er kommunikation og information. Det går vel og mærke begge veje. Det reducerer usikkerheden hos medarbejderne, og giver dem en følelse af, at deres interesser bliver hørt, men giver også mulighed for ledelsen at rette op på ting i processen, som er ved at løbe af sporet. Medarbejderne skal også inddrages i processen. Her er det ifølge professoren ikke nok, at de formelle repræsentanter i organisationen bliver informeret. Ved at inddrage medarbejdere på alle niveauer i en forandringsproces kan virksomheden bedre sikre ejerskab til forandringerne og udnytte medarbejdernes ekspertviden om lokale forhold i virksomheden. Endelig skal medarbejderne have støtte, så de både har kompetencer til at håndtere forandringen og til at arbejde i de nye strukturer. Støtten kan både være praktisk, faglig og følelsesmæssig. Disse tre forhold hjælper ikke bare forandringsprocessen, men sikrer også et bedre psykisk arbejdsmiljø.

”Medarbejderne vil modarbejde ændringerne passivt eller aktivt – altså ikke støtte op om dem eller lave nogle andre ting, end dem de skulle”, forklarer hun. Lykkes en forandring af en organisation, er det ikke bare en fordel for virksomheden. Det er også et plus for medarbejderne, da de får større trivsel. Tre ting til succes Der er ifølge Karina Nielsen tre forhold, der er afgørende for at forandringer bli-

Karsten Bonde

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 9

Tema Forandring

Mand Markant færre mænd end kvinder anmelder stress. Mændene har åbenbart svært ved at overvinde deres Tarzan-syndrom. Af Lena Svarre

Tarzan må være det ultimative symbol på mandighed. Modig, stærk og uafhængig. Han kan svinge sig igennem junglen, slås mod farlige dyr og klarer livet helt uden hjælp fra andre. Kravene til den moderne mand er højere end nogensinde før. De skal tale om følelser og klare alle de svære ting selv. Men har du nogensinde hørt Tarzan tale om følelser? Nej vel? Det vil, for mange mænd, være et svaghedstegn, og så smuldrer Tarzan da helt og aldeles. Omkring i virksomhederne er der markant færre mænd end kvinder, der anmelder stress, viser en rapport fra Arbejdsskadestyrelsen. De mener ikke, at det skyldes at færre mænd lider af stress, men snarere at mænd ganske enkelt er dårligere til at erkende det. Er kvinder mere stressede end mænd? Mænd og kvinder er stort set lige modtagelige for stress. Men få mænd søger hjælp, i modsætning til kvinder.

10 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

Forandring

Tema

d dig op, mand! Kvinderne reagerer voldsommere og hurtigere på en belastning. De søger hjælp, meget før mænd gør. Mænd går ofte og putter med det, og ignorerer det – for mænd bliver jo ikke ramt af stress og depressioner, eller gør de? Kvinder er langt hurtigere til at spørge sig selv om, hvad kan jeg gøre? Hvem kan jeg snakke med? Og hvor er der hjælp at hente? Mange mænd bliver skræmte eller skrammer sig over at have et problem, de ikke selv kan løse. Mænd vil meget hellere gå selv og handle sig ud af problemerne. Det fungerer bare ikke særligt godt, når man er ramt af stress. En del af lidelsen er netop handlingslammelse og en manglende evne til at vurdere, hvad der er vigtigt og uvigtigt. Det gør det ekstremt svært, at arbejde sig ud af problemerne. Som om det ikke var nok, så finder mænd det også meget pinligt, at de får det dårligt over at passe deres arbejde. Der er derfor også mange, der skifter arbejde i stedet for at tage fat i problemet. Det er en måde at skjule, at de ikke kan magte arbejdet. Mange mænd mangler desværre en bevidsthed om, hvor ondt man skal have det og hvor længe man skal gå, inden man søger hjælp. Mænd skal simpelthen lære, at have mere selvomsorg. De skal ikke affinde sig med at være stressede, men søge hjælp. Det er ikke et større tabu, bare fordi man er en mand.

Svaghedstegn Det er et svaghedstegn for mænd, at være stresset. Det syntes de selv i hvert fald. Derfor ender de ofte med at søge hjælp langt senere end kvinder gør, og som følge deraf er deres tilstand ofte meget dårligere, når de endelig søger hjælp. Det har ikke noget at gøre med, at mænd ikke vil bede om hjælp. De vil bare gerne klare tingene selv. Det forventes jo af dem, mener de. Kvinder ser det ikke som et svaghedstegn at tale om deres psykiske problemer og er oftest meget åbne omkring det. Det er som om det er mere ’legalt’ at tale om følelser og problemer, når man er kvinde. Ud med Tarzan! Men det skal være slut nu!

Mændene skal blive lige så gode som kvinderne til at mærke efter i deres krop og opdage, når noget ikke er som det skal være. De skal ikke føle, at de med vold og magt skal opretholde deres indre Tarzan. For det er så ærgerligt, at mænd går rundt med stress uden at indrømme det – måske ikke engang for dem selv. Hos Stressforeningen (www.stressforeningen.dk) mærker de en klar forskel på, hvor alvorlige de psykiske sygdomme er, når mænd og kvinder henvender sig: "Mænd er meget længere ude, når de endelig beder os om hjælp - de er næsten på gravens rand. Mænd skubber det foran sig, og tror, at det går over igen. Men det gør det altså ikke", forklarer en talsperson for foreningen.

Angst og stress Stressede mænd har en 30 pct. højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Større pres på jobbet giver angst og stress • Hver anden lønmodtager oplever sommetider eller ofte, at komme i følelsesmæssigt belastende situationer på arbejdet • Hver anden når ikke sine arbejdsopgaver • Otte ud af ti har stor indflydelse på deres arbejde • Der er ingen statistik på, at mænd skulle være mindre stressede end kvinder

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 11

Tema Forandring

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Stress-førstehjælp En snak om trivsel på et SU-møde i Gjensidige forsikring medførte, at der blev oprettet et trivselsudvalg. Som det første er der sat gang i uddannelsen af stress-spottere, der kan fungere som stress-førstehjælpere i selskabet. Gjensidige Forsikring har fået et Trivselsudvalg, der skal komme med konkrete forslag der kan være med til at fremme trivslen i selskabet. Det blev sammensat i maj måned efter et møde i selskabets samarbejdsudvalg (SU), hvor ledelse og medarbejdere havde en god snak om trivslen i selskabet. Trivselsudvalget består af både ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Udvalget har siden stiftelsen i maj afholdt flere møder, hvor blandt andet indholdet og mulighederne i selskabets sundhedsforsikring er blevet gennemgået. Dialogen om sundhedsforsikringen er vigtig, for den rummer meget mere end blot betaling for en tur til kiropraktoren.

12 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

Sundhedsforsikringen kan også være behjælpelig med at afholde orienteringsmøder og uddannelse til ledere og medarbejder, med det formål at forebygge og håndtere stress og sætte trivslen i fokus. Initiativet til disse aktiviteter skal dog komme fra Trivselsudvalget. Forebyggelse er vigtig Afdelingsdirektør i HR Nordic i Gjensidige, Kenneth Ruby Jensen forklarer: ”Hensigten med projektet er at belyse alle de gode tilbud og initiativer vi har til vores medarbejdere. Derudover er det vigtigt at belyse de strukturer vi har, når medarbejdere bliver syge, eller bliver ramt af andre svære begivenheder i livet. Projektet skal gerne ende ud med konkrete output, som kan bruges i hverdagen. Et af de områder vi kigger på er, at få tydeligere retningslinjer for hvordan vores ledere skal agerer over for medarbejdere der, af den ene eller anden grund, er fraværende. Samtidig er vi bevidste om, at alle forløb ikke kan behandles ens, så retningslinjerne skal kunne rumme forskellige tiltag”. Kenneth Ruby Jensen kan også fortælle, at et af de tiltag udvalget har igangsat er at få uddannet ”stress-spottere”.

Forandring

Tema

Tryghed i en foranderlig tid Hans-Henrik Nielsen

Kenneth Ruby Jensen

Spot på stress og trivsel Stress-spotter uddannelsen udbydes via selskabets sundhedsforsikring hos Skandia og afholdes af Stressakademiet. På uddannelsen er det vigtigt at både ledere, mellemledere, medarbejdere samt repræsentanter fra arbejdsmiljøudvalget og personaleforeningen er repræsenteret. Formålet med uddannelsen er nemlig at få kvalificeret en bred gruppe ansatte til at kende til stressårsager, og til at være i stand til at spotte tegn på stress eller mistrivsel hos enkeltpersoner og i grupper. På uddannelsen får deltagerne en viden om hvordan man skal handle under og efter en stresssituation hos en kollega. Uddannelsen af stress-spottere er det første synlige resultat af Gjensidiges trivselsprojekt, men flere er på vej. Første hold i fuld gang Uddannelsen af det første hold stress-spottere startede i september, og et nyt hold startes op i januar. Hans-Henrik Nielsen fra Stressakademiet er underviser på uddannelsen: ”Jeg mener det er vigtigt at være opmærksom på, at det at arbejde med stress ikke behøver være noget stort, dyrt og problemfyldt. Man kan sagtens have en positiv tilgang til emnet og erkende at stress og mistrivsel aldrig helt kan undgås i en organisation. Og når den indrømmelse har fundet sted, kan man arbejde på at få opbygget en kultur som fokuserer på forebyggelse og som sørger for at gøre noget ved det man reelt kan gøre noget ved”. Han understreger, at stress-spotter uddannelsen kan være ét tiltag ud af flere, og at meningen med stress-spottere ikke er at de skal fungere som psykologer, men som en form for ressourcepersoner. De kan f.eks. være med til i tide at støtte og hjælpe en kollega, som måske er på vej ud over kanten, ved for eksempel at henvise til sundhedsforsikringens trivselslinje, tilbud om psykologhjælp eller lignende. Når første hold af stress-spottere er uddannet i Gjensidige afholder Hans-Henrik Nielsen et par foredrag i selskabet, for at fortælle hvordan stress-spotterne bedst muligt bruges og integreres i organisationen.

Tryghed er for mange at vide, at økonomien er sikret, hvis man mister sit job. Løsningen kan hedde lønsikring. Af Lone Clausen

Tanken om, at man oven i at miste jobbet også må forlade hus og hjem fordi lønnen stopper, er næsten ubærlig for de fleste. Derfor kan en lønsikring være en løsning, der giver ro og tryghed i hverdagen. Lønsikring er en arbejdsløshedsforsikring, der kan supplere dine dagpenge, så du fortsat kan betale regningerne, hvis du bliver ufrivillig ledig. Det er kort sagt en mulighed for at bevare familiens levegrundlag, hvis du bliver arbejdsløs. For der er ingen tvivl om, at for mange vil det være en udfordring at skulle klare terminen, billånet og børneopsparingen for dagpenge alene. Med en lønsikring kan du få suppleret dine dagpenge og få op til 85 % af din oprindelige løn, så du sammen med en justering af budgetterne fortsat kan klare udgifterne. En lønsikring har den fordel, at du kan trække indbetalingen til forsikringen fra i skat. Hvis du kommer til at gøre brug af forsikringen, så betaler du indkomstskat af udbetalingerne, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. En betingelse for at kunne tegne en lønsikring er typisk, at du skal være medlem af en statsanerkendt dansk a-kasse. Se dig godt for Der er mange tilbud på markedet og overvejer du en lønsikring, så skal du være opmærksom på de mange forskellige betingelser og krav, der er til dækning. Og selv forsikringer, der alle hedder lønsikring, kan have meget forskellige krav. Med et forsikringsprodukt, hvor du har din fagforening i ryggen, er du sikret trygheden og samtidig kan du få hjælp til afklaring af betingelser for dækning gennem FTF-A, som er den a-kasse DFL anbefaler og samarbejder med. Sammen med FTF-A tilbydes en lønsikring tegnet gennem Topdanmark. På portalen lønsikring.nu kan du foretage beregning af pris, og samtidig få svar på en række af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med lønsikring.

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 13

Tema Forandring

En måde at talesætte psykisk arbejdsmiljø kan være gennem rollespil, hvor deltagerne bagefter diskuterer situationerne

DFL står klar til at hjælpe DFL’s overenskomst lægger rammer og regler for samarbejdet med arbejdsgiverne omkring arbejdsmiljøet – og i DFL står vi klar til at hjælpe og støtte, hvis der er knas på kontorerne. Af redaktionen

Forandring kan skabe stress og utryghed, og det er gift for det psykiske arbejdsmiljø. Trygge medarbejdere er glade og produktive medarbejdere, men når organisationsstrukturer og arbejdsprocesser til stadighed forandres, så kan det være svært at bevare sit faste ståsted. Og her er det, at DFL står klar til at hjælpe og støtte – primært lokalt gennem personaleforening og tillidsrepræsentanter, men også centralt er der ressourcer til at skride ind, hvis den er gal med arbejdsmiljøet i selskaberne. ”De færreste mennesker er imod forandringer, men de fleste mennesker er imod den usikkerhed, som hyppige forandringer skaber”, forklarer Peter Kirkegaard, ansvarlig for arbejdsmiljøindsatsen i DFL.

14 | FORSIKRING 5/2013 TEMA

”Hvis vores medlemmer mødes i øjenhøjde med de ideer til forandringer som ledelsen har, bliver inddraget og også kan se meningen med at blive inddraget – nemlig at forandringerne så vidt muligt tager hensyn til de indspark fra medlemmerne – ja, så vil de færreste være imod forandringer”. Peter har også et budskab til ledelsen: ”Involvering af medarbejdere skal ses som et nødvendigt input, og ikke som en besværlig forsinkelse af forandringerne. Når ledelsen gennemfører forandringer, er det ofte baseret på måneders strategitænkning, som så er blevet gennemgået og udviklet gennem flere lederkurser eller seminarer. Her har lederne haft tid og mulighed for at tilføre forandringerne

deres eget aftryk. Når vores medlemmer ser forandringer sker det ofte først på et afdelingsmøde, hvor alle beslutninger allerede er truffet, og hvor det kan være svært at gennemskue meningen med forandringen. Gennem involvering og medejerskab til forandringer kan virksomheden undgå fiaskoer og opnå det bedste fundament for den videre udvikling”. Tre søjler ”Generelt er der godt styr på det fysiske arbejdsmiljø omkring i selskaberne, selv om støj og indeklima i de åbne kontorer fortsat er et problem for mange. Men de store problemer er omkring det psykiske arbejdsmiljø, som dels er præget af de mange forandringer i selskaberne, og dels vedrører den enkelte person – ikke mindst når det drejer sig om stress, sygdom og mobning”, forklarer Peter. Han beskriver, hvordan DFL’s indsats omkring psykisk arbejdsmiljø er baseret på tre søjler:

Forandring

Tema

”De færreste mennesker er imod forandringer, men de fleste mennesker er imod den usikkerhed, som hyppige forandringer skaber” Peter Kirkegaard

• Aftalen med arbejdsgiverne, FA, om Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø • DFL’s uddannelse og vejledning af de tillidsvalgte - tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter • Individuel støtte og rådgivning til det enkelte medlem Trivselsaftalen Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø er den vigtigste søjle for trivselsarbejdet i selskaberne. Det er den, som forpligter selskabernes ledelse til at tage arbejdsmiljøet alvorligt, og den sikrer at DFL’s tillidsrepræsentanter skal inddrages i alle forhold vedrørende trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Du finder aftalen i vores overenskomst side 281. Aftalen siger, at DFL’s repræsentanter i selskabets samarbejdsudvalg (SU), sammen med ledelsen, skal løfte den fælles opgave det er, at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. I SU skal vi sikre en drøftelse af forebyggelse, identifikation og afhjælpning af problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig skal der være fokus på positive forhold, som kan styrke og bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis et medlem henvender sig med et psykisk arbejdsmiljøproblem skal DFL’s tillidsrepræsentant inddrages og sammen med den lokale leder forsøge at få det løst. Plads til forbedring Det lyder jo godt og rigtigt, men der er alligevel plads til forbedring, mener Peter Kirkegaard: ” Vi har ikke megen indsigt i, hvordan aftalen fungerer lokalt og jeg har mistanke om, at ledelserne ofte har taget styringen af trivselsmålingerne. De omarbejdes så af HR-afdelingen til et materiale,

som kan præsenteres på SU-møderne. At gennemskue budskaberne i dette materiale kan være stort set umuligt, så det er langt fra sikkert at det giver et retvisende billede af det psykiske arbejdsmiljø i selskabet. Her er det vigtigt, at tillidsrepræsentanterne lytter til den ’mavefornemmelse’, som de uden tvivl har gennem deres virke i selskabet. Din tillidsrepræsentant er dygtigere Den anden søjle er de tillidsvalgtes kvalifikationer, og her har DFL oprustet meget de seneste år. Grundkursus i psykisk arbejdsmiljø sikrer, at de største personaleforeninger råder over en eller to stressvejledere. På grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter har vi en grundig indføring i emnet psykisk arbejdsmiljø, der ligger så tæt på virkeligheden, som overhovedet muligt – blandt andet med inddragelse af deltagernes egne cases og forslag til løsninger.

Direkte hjælp Den tredje søjle er den direkte hjælp til det enkelte medlem. Den foregår typisk ved at medlemmet henvender sig til sin personaleforening eller tillidsrepræsentant, men kan også ske ved direkte henvendelse til DFL’s sekretariat. De fleste henvender sig for at få et godt råd, enten før eller efter at det psykiske arbejdsmiljø har lidt skibbrud på arbejdspladsen. Ofte er det medlemmer som f.eks. har haft et anstrengt psykisk arbejdsmiljø gennem et stykke tid, og nu ikke længere kan udholde situationen. Medlemmer af DFL kan også søge information på arbejdsmiljøafsnittet på hjemmesiden (dfl.dk), hvor man kan finde instruktioner og vejledning til, hvad man skal gøre i forskellige situationer. Der er også links til egne vejledninger og andet materiale, herunder fra Branchearbejdsmiljørådet ’BAR FOKA’.

»»» Pjece om forandringer ”Et godt psykisk arbejdsmiljø - når der sker forandringer på arbejdspladsen” er titlen på en pjece, udgivet i et samarbejde mellem FTF, LO, FA, Arbejdsmiljørådet og en række andre organisationer. Den findes i trykt udgave og kan også hentes som PDF på nettet. Gå ind på ftf.dk og søg efter titlen, så finder du den nemt. Pjecen indeholder 22 anbefalinger om, hvordan man på arbejdspladserne tager hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Det er god læsning!

FORSIKRING 5/2013 TEMA | 15

Fagligt

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelse Som DFL-medlem kan du få hjælp af en socialrådgiver til at sikre dig forsørgelse gennem en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis du ender i en situation hvor det er svært at klare jobbet. Af Mette Jensen

Er du endt i en for dig uoverskuelige situation med sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension, kan du gennem DFL og FTF få vejledning fra en socialrådgiver. Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i din sag over for kommunen og andre myndigheder, så du får den hjælp og ydelser, du er berettiget til.

16 | FORSIKRING 5/2013

Alle muligheder overvejes FTF’s socialrådgiver Lisbeth Snedker: ”Ofte henvender medlemmerne sig, når de er på sygedagpenge og nu ønsker fleksjob eller førtidspension. Når vi sidder med for eksempel et sygemeldt medlem, afsøger vi mulighederne for at sikre medlemmets fremtidige forsørgelse”. Helt konkret opstiller socialrådgiverne

de mulige scenarier, der er for det enkelte medlem, så vedkommende kan se fordele og ulemper både menneskeligt og økonomisk ved de forskellige løsninger. Det kan være fleksjob kontra selvbetalt deltid, hvis arbejdsevnen ikke længere er på fuld kraft. ”Vi undersøger, hvad medlemmet ønsker og sammen med en lægekonsulent vurderer vi, hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre, for at medlemmet ikke ender i ledighedskøen, men fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet”, uddyber Lisbeth Snedker. Rådgivningen hjælper Typisk har DFL ca. 20 sager om året, hvor

Fagligt Lisbeth Snedker, FTF: Sammen afsøger vi mulighederne for at sikre medlemmets fremtidige forsørgelse.

et medlem får hjælp gennem socialrådgiverordningen. Et forløb kan strække sig fra få måneder til flere år alt afhængig af medlemmets situation og sygdomsforløb. På spørgsmålet om der særligt er nogle jobtyper end andre, der bliver ramt af disse sygdomsforløb, svarer Lisbeth Snedker: ”Jobtyper er generelt svært at svare på. Men uden at vi har en nærmere liste eller undersøgelse af det, er det min fornemmelse, at tendensen er, at det især er stress og depression, der gør medlemmerne uarbejdsdygtige”. Hun fortæller videre, at baggrunden ofte er, at arbejdspresset er højt mange steder, og rummeligheden er ikke længere så stor, som den tidligere har været på arbejdsmarkedet. Der bliver strammet op i virk-

somhederne, og det kan nogle medarbejdere have svært ved at håndtere. Sådan foregår det Rent praktisk starter et socialrådgiverforløb med, at et medlem kontakter sin tillidsrepræsentant og forklarer sin situation. Tillidsrepræsentanten tager herefter fat i DFL’s sekretariat, hvor faglig sekretær André Mersebak sender de relevante sager videre til FTF’s to socialrådgivere. Socialrådgiveren vil inden for en uge kontakte medlemmet for at få mere information om, hvad sagen drejer sig om. Sagsbehandlingen foregår i tæt samarbejde med medlemmet, og møderne vil typisk foregå på FTF’s kontor i København eller ude på arbejdspladsen. Socialrådgivernes rolle er at hjælpe med-

lemmet til at få afklaret, hvad deres forsørgelsesgrundlag skal være – det vil sige, hvad de skal leve af. Heldigvis udmunder rådgivningen oftest i en bevilling af den ønskede løsning for medlemmet. Socialrådgiverne kan for eksempel også hjælpe med at lave partshøringssvar, klage over en afgørelse eller indhente agtindsigt. Hvis du har brug for socialrådgiverordningen Får du en dag brug for socialrådgiverordningen, så skal du kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller din personaleforenings kontor. Her vil de vejlede dig omkring, hvordan sagen føres videre. Du kan også kontakte André Mersebak på DFL’s sekretariat. Han har telefon 3336 4502 eller e-mail am@dfl.dk

»»» Derfor er jeg medlem

Forsikringsrådgiver og medlem i DFL Ashu Suri: Jeg er forsikringsrådgiver i Tryg, og i vores team er vi medlem af DFL. Det falder os alle sammen meget naturligt, og jeg mener det er vigtigt at stå sammen om tingene, da det er så meget nemmere at blive hørt. Det er en stor fordel at være medlem, bl.a. fordi DFL spørger ind til, hvad deres medlemmer ønsker. Det er også rigtig rart at vide, at man har en personale-

forening, der bestræber sig på at få forhandlinger igennem. At der sidder en tillidsrepræsentant i mit team, giver mig også en enorm tryghed i min hverdag. Til daglig servicerer jeg rigtig mange kunder, hvor jeg lægger stor vægt på, at de får den helt rigtige rådgivning samt at de bliver korrekt afdækket. Det samme føler jeg, at vi får fra personaleforeningen og vores tillidsrepræsentant. Og så har vores team en god ånd som sikrer, at jeg møder glad ind på arbejde hver dag.

FORSIKRING 5/2013 | 17

Fagligt

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Mens vi venter på

Eid al-Fitr

Ayse Karatas og Nahid Ali planlagde begge at faste under ramadanen i år, på trods af deres jobs hos Gjensidige Forsikring. Men fastemåneden, som verden over afsluttes med festen Eid al-Fitr, gik ikke helt som planlagt for dem begge.

Det, at skulle faste en hel måned under ramadanen, er ikke uden konsekvenser for døgnets normale rutiner. Ayse Karatas konkluderede tidligt at det var svært at forene fasten med en normal arbejdsdag, mens Nahid Ali fandt en løsning som gjorde at hun kunne gennemføre fasten, samtidigt med at hun arbejdede som normalt – næsten i hvert fald. Begge har fuldtidsjob hos Gjensidige Forsikring. I princippet ikke valgfrit Ayse er 29 år og har været ansat i Gjensidige siden april 2013. Ayses mor er fra Tyrkiet, hendes far er kurder og Ayse er

18 | FORSIKRING 5/2013

født og opvokset i Danmark. Relationerne til især Tyrkiet er dog velbevarede og hun og familien tager jævnligt på besøg til Tyrkiet. Som barn og ung teenager har Ayse ikke fastet under hele ramadanen, da hendes forældre mente det var vigtigt at hun havde energi og var frisk til at passe sin skole. Men Ayse syntes det var spændende, når forældre og familie fastede, og som barn og teenager valgte hun selv at faste i weekenderne. Ligeledes selvvalgt, har hun prøvet at faste under hele ramadanen fra hun var 15 år.

I år besluttede Ayse sig for igen at gennemføre fasten, på trods af et fuldtidsjob hos Gjensidige Forsikring: ”I princippet kan man sige, at man som muslim ikke har noget valg, for koranen siger at man skal faste under ramadanen. Med mindre man er barn, gravid, ammende, syg, gammel eller lignende. Men det er jo ikke alle muslimer der gør det, og jeg tror det har meget med opdragelse at gøre og om hvor bevidst du er omkring din religion. Jeg besluttede mig for at gøre det i år, da min mand gennemfører fasten hvert år. Han er opdraget med at det ikke er en valgmulighed, men noget man skal. Mine

Fagligt

forældre faster også, så i år ville jeg gerne være med”.

dentligt. Jeg fastholdt dog at faste i weekenden” fortæller Ayse.

En svær beslutning Ayse tog fri fra arbejde den første uge af ramadanen, for langsomt at vende kroppen til at skulle faste en hel måned. Og det var ikke noget problem at faste da jeg bare var hjemme og hverken skulle bruge energi fysisk eller psykisk. Og så er det faktisk rigtigt hyggeligt at faste, fortæller Ayse - ”Det hyggelige består i at familien mødes efter solnedgang, spiser sammen og snakker. Problemet er bare at solnedgang i juli/august måned, hvor ramadanen faldt i år, er omkring kl. 21.30. Og så kommer man altså sent i seng, for man skal nå at spise og drikke en masse inden det er sengetid. Når man så skal op tidligt og på arbejde, så er det at det bliver hårdt. Men jeg gennemførte den første uge uden problemer. Jeg prøvede også at fortsætte fasten, efter jeg igen begyndte på arbejdet, men allerede første dag syntes jeg var rigtigt hård. Der var travlt i afdelingen, mange telefoner ringede og det var svært at sidde der hele dagen uden hverken at måtte spise eller drikke. Så jeg besluttede mig for ikke at gennemføre fasten, hvilket selvfølgelig var ærgerligt, når jeg nu havde sat mig for at gennemføre det. Men jeg ville ikke risikere ikke at kunne passe mit job or-

Opbakning fra kollegerne Hvad angår kollegerne, så var der stor opbakning til Ayses planer om at faste og interessen var også stor: ”Mange kolleger viste interesse for hvad ramadanen er og spurgte ind til hvordan det foregår med fasten osv. En af mine kolleger sagde oven i købet til mig første dag jeg mødte på arbejdet i fasten, at hun ville sørge for ikke at spise noget ved siden af mig, nu hvor jeg fastede. Det syntes jeg var rigtigt sødt af hende”. ”Det er vigtigt for mig, at mine ikke-muslimske venner, kollegaer og andre, ikke får en negativ opfattelse af fasten og islam generelt. For mig at se er det ikke en barsk religion, som de fleste opfatter det, eller som nogle af medierne tegner et billede af. Vi har bare nogle andre pligter end ikke-muslimer har. Og fasten er en af dem. Men vi vælger trods alt selv, hvor meget af det vi vil og kan gennemføre. Der er ikke én der står og ’banker os i hovedet’, hvis vi ikke gennemfører disse forpligtigelser. Det er jeg bange for, at der er mange der tror. Vi tror på konsekvensen efter døden, hvilket jeg tror mange danskere og ateister har svært ved at forstå”, forklarer Ayse. ➤➤

Nahid Ali

FORSIKRING 5/2013 | 19

Fagligt

➤➤ Opbakning på jobbet Nahid Ali er 37 år gammel og har arbejdet hos Gjensidige i seks år. Begge Nahids forældre kommer fra Pakistan, og Nahid er født og opvokset i Danmark. Nahid fastede efter eget valg for første gang under hele ramadanen, da hun var 16 år gammel. Og det har hun gjort hvert år siden, dog ikke under hendes graviditeter eller mens hun har ammet sine børn. Ligesom Ayse har Nahid som 12-13 årig fastet i weekenderne, fordi det var spændende at være en del af det, når nu familiens voksne fastede. Nahid har også oplevet stor opbakning fra såvel chef som kolleger: ”Forud for ramadanen spurgte jeg min chef, om jeg

måtte møde senere de to uger jeg skulle arbejde under ramadanen. De to andre uger holdt jeg sommerferie, så der var det ikke noget problem. Min chef gav mig heldigvis lov til at møde mellem halvti og ti, og det betød rigtigt meget for mig. Det er svært at skulle møde ind på arbejde tidligt, når man har været oppe klokken 03 morgen for at spise og efterfølgende bede. For man bliver nødt til at spise inden solopgang, da man jo først må spise igen efter solnedgang”. ”Under ramadanen stod jeg typisk op klokken 03 og gik i seng igen ved femtiden. Hvis jeg, som normalt, skulle have været oppe igen ved sekstiden, så havde jeg ikke været frisk til at tage på arbejde. Det at jeg kunne møde ind senere gjorde

Fakta om ramadanen: • Ramadanen er den islamiske månekalenders niende måned. Det var i den måned, at profeten Muhammad fik sin første åbenbaring den 27. dag i måneden. • Når det er ramadan må rettroende muslimer ikke spise, drikke, ryge fra solopgang til solnedgang: De skal faste og på den måde rense både krop og sjæl. Det gælder dog ikke for børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsfolk i konkurrence og mænd i krig. • Syge og rejsende skal faste lige så mange dage som andre, det skal bare ske på et andet tidspunkt. Hvis man er kronisk syg, så kan man i stedet betale en fidyah, som er en hjælp eller mad til en fattig. • Meningen med ramadanen er at opnå den sande tilbedelse af Allah. Det handler også om at få en større forståelse for de mennesker, der har det sværere end én selv. At sulte er med til at gøre forskellen mellem rig og fattig mindre, og forståelsen mellem mennesker større.

20 | FORSIKRING 5/2013

at jeg kunne få sovet nogle timer igen efter solopgang, og så møde frisk på arbejde. Det var nærmest altafgørende for at jeg kunne gennemføre fasten”, fortæller Nahid. Fastemåneden gik altså ikke helt som forventet for Ayse i år, men til næste år har hun andre planer: ”Hvis det kan lade sig gøre arbejdsmæssigt, vil jeg meget gerne holde min ferie de første 2-3 uger af ramadanen, for så tror jeg nok at det skal lykkes” fortæller hun. Nahid er ikke i tvivl om at hun skal faste igen til næste år, for med opbakning fra arbejdspladsen kan det godt lade sig gøre at komme igennem fasten som planlagt.

• Fasten bliver opfattet som en tak til Gud og som en fornægtelse af alt, der er grundlag for dårlig moral. Det er en fysisk, moralsk og åndelig prøve, der sætter ånd over legeme. • Ramadanen afsluttes med festen Eid al-Fitr. Den ligger på første dag i Shawwal, den tiende måned i det islamiske kalender og denne dag er det forbudt at faste.

Profilen

Vi besøger Atradius:

Verdens mest internationale kreditforsikringsvirksomhed 140 milliarder kroner suser igennem Atradius hvert år. Af Lena Svarre

Hvis navnet ’Atradius’ ikke siger dig så meget, er det ikke sært. Men selv om Atradius er ukendt i brede kredse, så er det en international kreditforsikringsvirksomheder, som hvert år håndterer forsikringer for 140 milliarder kroner. Atradius blev dannet ved at det tyske ’Gerling-Konzern Speziale Kreditversichering’ og den nederlandske kreditforsikringsvirksomhed ’Credietverzekering Maatschappij’ fusionerede i 2001 til selskabet Gerling NCM, som senere blev til Atradius. I dag er Atradius en del af en international koncern, ejet af spanske Grupo Catalana Occidente, der er et stort skade- og livsforsikringsselskab. Las Vegas ligger i København Hos Atradius har medarbejdertilfredshedsundersøgelserne altid ligget i top, forklarer Ane-Mette Kofoed, formand for personaleforeningen: ”Vi har mange personalegoder, blandt andet massageordning, hvor vi ikke skal flekse ud for at få massage. Senest har vi fået etableret ’LAS VEGAS’, som er et møderum hvor medar-

bejderne kan mødes i meget uformelle omgivelser med bl.a. bordfodbold, dart og bordtennis til at give fornyet energi. Der er allerede afholdt Olympiske Lege i spillene, både for hold og enkeltpersoner”. I Danmark er de knap 100 Atradius-medarbejdere fordelt på kontorer i København og Århus. Af dem er de 56 medlem af personaleforeningen. ”Personaleforeningen har et godt samarbejde med ledelsen, fortæller Ane-Mette. Det er også dem vi forhandler alle lokalaftaler med, og vi har sammen formået at skabe en god arbejdsplads med trivsel, rummelighed og energi”. Draudimas betyder forsikring på litauisk Hvad forsikring hedder på litauisk er noget medarbejderne hos Atradius ved. De servicerer nemlig deres kunder på mange forskellige sprog, også litauisk. Men man vil også støde på tysk, fransk, russisk, rumænsk, italiensk og spansk, hvis man lytter efter under en tur i gangene. Stedet oser af høj faglig standard og kollegerne er gode til at dele deres viden med hinanden. Udvikling af kompetencer sker blandt andet gennem sparring på tværs af

de organisatoriske enheder, og via ’Atradius Academy’ kan man deltage i e-learning og kurser fra hovedkontoret i Amsterdam. Medarbejderne hos Atradius ved, at de er med til at sikre Danmarks handel og eksport. Denne bevidsthed samt det faktum at gennemsnitsalderen er 46 år og ancienniteten i snit ligger på 12 år, bidrager til den stolthed, viden og professionalisme, der indiskutabelt kendertegner arbejdspladsen. ”Vores medarbejdere og deres indstilling til at give vores kunder en god service, gør en stor forskel for at vi kan fastholde vores kunder og dermed vores gode arbejdsplads”, slutter Ane-Mette Kofoed. Hvad laver Atradius? Atradius arbejder med kreditforsikring, som giver virksomheder mulighed for at forsikre sig mod tab på debitorer, altså deres kunder. Forsikringerne har en selvrisiko på 10 procent, og policerne bliver tilpasset den enkelte kundes behov. Atradius kreditvurderer og overvåger løbende deres kunders kunder og har kontakt med alle parter.

FORSIKRING 5/2013 | 21

Info

Gratis kompetencer Med Onlineskolen kan du ganske gratis forbedre dine kompetencer inden for mange nyttige områder – og nu med endnu flere spændende kurser. Onlineskolen er et tilbud til alle medlemmer af DFL om ganske gratis at forbedre dine kompetencer gennem praktiske kurser, som du kan tage når og hvor du har lyst. Du kan tage ét enkelt kursus, eller dem alle fra ende til anden. Flere hundrede DFL-medlemmer har allerede besøgt skolen, og mange har uden tvivl haft stor glæde af kurserne. Nu er der tilmed kommet flere kurser. Hvis du er foto- og designinteresseret, så kan du glæde dig til kurserne i Adobe Photoshop og Adobe InDesign, hvormed du kan lære at udføre billedbehandling og skabe designs med samme værktøjer, som professionelle grafikere bruger. Nye er også kurserne i projektledelse og virksomhedsøkonomi, der giver en grundlæggende forståelse for, hvad de to områder drejer sig om.

Projektledelse er en disciplin, som flere og flere har brug for at kunne. I kurset startes der fra begyndelsen og man følger processen hele projektet igennem. Undervejs gennemgås de metoder, processer og værktøjer, som en projektleder skal bruge for at kunne styre projektet og skabe gode resultater. Med kurset i virksomhedsøkonomi lærer du om regnskabets betydning i en virksomhed, og om hvordan du bogfører. Det er et generelt kursus, som ikke har fokus på et specielt system eller program, men giver et grundlæggende kendskab til virksomhedsøkonomi. Du behøver ikke på forhånd at have kendskab til virksomhedsøkonomi for at tage kurset. Ud over de nye kurser kan du fortsat tage kurserne i Microsoft Office (2007 og 2010 versionerne) og Google Docs programmerne, brugen af sociale medier samt Windows styresystemet (version 7 og Vista). Du tilmelder dig Onlineskolen via DFL’s hjemmeside.

Tvangsdigitalisering Hvad enten du vil eller ej, så tvinges du over i den digitale verden – ikke mindst af det offentlige, der gør stadig flere områder rent digitale. Hvis du har rotter på loftet, ønsker at søge om dansk pas eller vil søge om kunststøtte, så er det slut med besøg på offentlige kontorer og udfyldelse af blanketter. På et hastigt stigende antal områder skal du fremover have fat i tastaturet, for at være med. Det offentlige gennemfører ganske enkelt en ’tvangsdigitalisering’. Det er politikerne på Christiansborg, der har lagt den digitale kurs. De har gennemført en lov som giver deadlines for, hvornår de offentlige myndigheder skal være klar til at tilby-

22 | FORSIKRING 4/2013

de digital selvbetjening. Den første deadline var 1. december 2012, og der er en tilsvarende deadline til december i 2013. Til den tid skal vi til computeren for at ansøge om nyt pas, navnebeskyttelse, kunststøtte, fritidshjemsplads, vælge læge, ansøge om navngivning og navneændring, indgive erklæring om faderskab og anmelde cykeltyveri. Det slutter dog ikke her, for der kommer flere bølger af tvangsdigitalisering, som blandt andet vil omfatte muligheden for, at foreninger kan ansøge om lokaler hos kommunen, søge om byggetilladelser, parkeringslicens og meget mere. Målet er, at 80 pct. af vores kommunikation med det offentlige sker digitalt i år 2015.

Fagligt

Derfor har DFL brug for din private e-mailadresse At blive enige med arbejdsgiverne – FA – om en ny overenskomst er en lang proces, som starter med, at parterne udveksler deres krav og slutter, når man er blevet enige. Hvis man altså bliver enige. DFL og FA har en lang historie med god dialog og overenskomster, som begge parter har været tilfredse med. Men hvad nu hvis vi ikke bliver enige? Eller hvis DFL’s medlemmer stemmer ’nej’ til et forslag til ny overenskomst? Det kan du læse om i det forrige Forsikring nummer 4/2013 på side 22-23, hvor det også nævnes, at du bør lægge en alternativ (oftest privat) e-mailadresse ind i dine stamoplysninger. En klog dansker talte ofte om ”rettidig omhu”, og netop for at udvise rettidig omhu er det vigtigt, at alle dele af DFL’s organisation er klar over hvordan man håndterer det, hvis DFL og FA ender i konflikt. Jo bedre forberedt vi alle er, desto mindre vil generne blive. Det er derfor, vi har brug for din private e-mail adresse. Din arbejds e-mail slukkes Der vil være en mængde spørgsmål og overvejelser, hvis DFL’s medlemmer skal i konflikt. Det kan være omkring økonomi, hvem der er omfattet af en konflikt, om du alligevel skal arbejde samt information om situationens udvikling.

Langt de fleste DFL-medlemmer bruger deres arbejds e-mail til kontakten med DFL. Det er typisk den mailadresse, der er registreret i vores medlemssystem. Men den vil ikke være aktiv og brugbar, hvis der opstår en konflikt med arbejdsgiverne. Hvordan kan du så modtage information fra DFL om, hvordan du skal forholde dig under en konflikt og hvad du har ret til af støtte? Du kan naturligvis gå ind på DFL’s hjemmeside – dfl.dk – og se, hvad vi lægger af information dér. Men nemmere er det for dig, hvis du lægger en e-mail adresse ind i dine kontaktinformationer, som vel at mærke ikke er din arbejds e-mail. Det vil typisk være en privat email-adresse, som f.eks. en Gmail, Hotmail eller andet. DFL garanterer naturligvis for, at den holdes strengt fortrolig og udelukkende bliver brugt i en eventuel konfliktsituation. Du vil aldrig bliver ’spammet’ af os på din private mailadresse og kan trygt lægge den ind i dine stamoplysninger på hjemmesiden. Sådan gør du Du lægger en alternativ e-mail adresse ind således: Gå ind på dfl.dk og log dig ind. Tryk nu på Rediger stamdata i den blå bjælke i toppen og indtast en e-mail adresse i feltet ”Konflikt e-mailadresse” et stykke nede på siden. Tryk nu Gem nederst på siden, og så er det klaret. Du er nu sikret direkte information, hvis det usandsynlige skulle ske, at der opstår en konflikt med arbejdsgiverne.

»»» Ferie i Lalandia i Rødby Finanssektorens Feriefond har tidligere udbudt en feriebolig i Lalandia i Rødby, og på grund af populariteten har man besluttet at forlænge lejemålet et år mere. Derfor kan du fortsat leje feriebolig i Lalandia i Rødby. Der er allerede åbnet for udlejning for resten af 2013, mens der snart åbnes for udlejning af Lalandia-ferieboligen i uge 1-44 i 2014. Hvis du er interesseret i denne feriebolig, så er det vigtigt at

du holder øje med hjemmesiden, men DFL vil også annoncer åbningen for udlejning via DFL-Info informationsbrevet. Udlejning sker i alle tilfælde efter ’først-til-mølle’ princippet og det er fortsat et Nordic Plus 8 hus som tilbydes. Bemærk, at i lav- og mellemsæsonerne er center, vandland m.m. helt eller delvist lukket. Der er mere information på hjemmesiden: www.finanssektorensferiefond.dk

FORSIKRING 5/2013 | 23

Synspunkt

Af Mads Wilmann, tillidsrepræsentant i SOS International

Arbejdsløsheden i Europa:

Hvem har kuren? D. 23-24. september deltog jeg - sammen med andre i DFL Ungdoms delegation - i en UNI Nordic konference med temaet ”Et socialt Europa”, med særligt fokus på ungdommen. Her hørte jeg flere interessante talere. De kom fra hver deres politiske ståsted og med hver deres tilgang til tingene. Men fælles for dem alle var budskabet, når det kom til spørgsmålet om arbejdsløshed. Nemlig at den kæmpe arbejdsløshed som er opstået pga. den økonomiske krise er et problem, der skal løses, og dette med fagforeningerne som aktør.

Skandinavien er mange arbejdsløse lønmodtagere hårdt påvirkede af krisen.

Den økonomiske krise har sat grimme aftryk og er gået hårdt ud over lønmodtagerne, hvorimod bankerne hovedsynderne - har fået lov at gå fri. Millioner af jobs er forsvundet. I Sydeuropa er ledigheden, især blandt de unge, skyhøj. Værst står det til i Grækenland og Spanien, der har en ungdomsarbejdsløshed, som nærmer sig 50 %.1 Herhjemme er ledigheden ca. 7-8 % og ungdomsarbejdsløsheden på 13,5 %.2

Dette er klart eksemplificeret ved de mange, der er faldet ud af dagpengesystemet. Disse mennesker har oplevet, at der ikke har været nogen hjælp at hente, nogen hånd, der greb dem, da de pludselig stod uden dagpenge og uden udsigt til et nyt arbejde. Forsørgerpligten gjorde i mange tilfælde at folk måtte flytte fra hus og hjem.

Mens politikerne laver initiativer, der skal fremme væksten på langt sigt, men i øvrigt ser passivt til, havner millioner af mennesker uden forsørgelse. Især de sydeuropæiske lønmodtagere rammes hårdt, fordi der ikke er et velfærdssamfund, der kan anvise boliger og sociale ydelser m.v. til arbejdsløse, der ikke kan betale selv. Her er der tale om en truende og voksende fattigdom. Men også i Danmark og i Tal fra EU-oplysningen. www.eu-oplysningen.dk 2 Tal fra Danmarks statistik www.dst.dk 1

24 | FORSIKRING 5/2013

Politikernes svar hjælper ikke lønmodtagerne I lyset af de triste fakta kan man stilfærdigt undre sig over, hvorfor politikerne ikke griber ind og løser disse problemer. Ser man på Danmark og gransker man spørgsmålet finder man ud af, at det ganske enkelt er fordi der ikke er politisk vilje til at gøre noget ved det. Eller mere præcist: at den måde politikerne vil løse krisen på ikke er den rigtige kur, i hvert fald ikke for lønmodtagerne.

Lige før sommerferien blev der indgået en aftale ml. regeringen og Enhedslisten om en midlertidig ydelse på kontanthjælpsniveau, hvorefter sagen nu lader til at være lukket. Når spørgsmålet om arbejdsløshed til syvende og sidst er et politisk valg og vi kan konstatere, at politikerne ikke løser problemet, så opstår et nyt og relevant spørgsmål for fagbevægelsen: Hvad er vores rolle og hvad kan vi gøre? Skal fagforeningerne kæmpe for de arbejdsløse? Fagforeningens opgave omkring interes-

sevaretagelse er den samme, uanset om det gælder arbejdsløse eller beskæftigede medlemmer. En beskæftiget er potentielt en arbejdsløs og vice versa. Derfor har fagforeningerne selvfølgelig også en berettiget og vigtig rolle at spille i samfundsdebatten og spørgsmålet om arbejdsløshed. Det er endvidere en fællesinteresse for både beskæftigede og ubeskæftigede medlemmer at holde arbejdsløsheden lav, da det medvirker til stabilitet om lønnen. I fremtiden må det formodes at være en af de vigtigste forudsætninger for lønstigninger eller i det mindste en fastholdelse af reallønnen. Men hvad kan fagforeningerne så gøre? I forhold til politikerne er vores redskabskasse mere begrænset. Vores overenskomstforhandlinger åbner dog visse muligheder for at præge spørgsmålet om arbejdsløshed. Her vil jeg forsøge at bringe spørgsmålet i spil. Del arbejdet Med en arbejdsløshed på 7-8 % kan fagforeningerne (gerne på tværs af hovedforbund) med et koordineret overenskomstkrav om nedsættelse af arbejdstiden skabe beskæftigelse for næsten alle arbejdsløse. Timerne der frigives ved en nedsættelse af årsnormen skal øremærkes til nye jobs. Lykkes man ikke med en decideret øremærkning skal genetillæggene skærpes til et niveau som i sig selv medvirker til jobskabelsen. Det er svært at forestille sig, at ordningen skal være obligatorisk for alle,

Chatten Fagligt

med mindre det sker med kompensation for de medlemmer, der sættes ned i tid. I den nuværende situation, hvor der ikke er udsigt til trepartsaftaler eller opbakning fra politikerne - selvom mulighederne da skal afsøges - kan det ikke forventes, at der kan laves en ordning om kompensation betalt af staten eller arbejdsgiverne. Missionen må i så fald være en frivillig ordning, der evt. kan basere sig på rotation.

Ideen om en deling af arbejdet er tænkt før, forsøgt i flere varianter i tidligere tider, men lader desværre ikke til at være oppe i tiden i disse år. Ideen spiller ellers glimrende sammen med alle politikeres og virksomheders mantra i disse år om mere uddannelse til folket af både generel/ almen og jobspecifik karakter. For hvis der parallelt med en deling af arbejdet satses på uddannelse, så bør de ledige uden for arbejdsmarkedet også være i stand til at

Vi chatter ... Chat med Carsten Rasmussen, formand for Personaleforeningen i NEM Forsikring

varetage de jobs, der er på arbejdsmarkedet. De skal blot have en chance! Hvis fagbevægelsen i Danmark lykkes med et sådan tiltag, kan det forhåbentligt sprede sig til øvrige lande med stærk organisering, ligesom det kan inspirere lønmodtagere i lande med en svag organisering til at samle sig i fagforeninger om dette eller lignende krav.

Af Mette Jensen

Der var ingen andre, der ønskede at være tillidsmand. Alternativt skulle alle medlemmer i selskabet over i landskredsen, så det var ingen svær beslutning for mig, da jeg synes at vi er bedre tjent med en lokal personaleforening.

Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job?

Carsten, du har syv års ’jubilæum’ som formand for Personaleforeningen i NEM Forsikring, men hvor længe har du egentlig været i branchen?

Jeg startede i Alka som liv og pensionsassurandør i marts 2000, men blev opsagt, da Alka nedlagde Liv og Pensionsafdelingen. Derefter startede jeg i deres kundecenter, hvor jeg var frem til juni 2005. Så forlod jeg Alka til fordel for Gl. Skanderborg G/S, der nu hedder NEM Forsikring.

Hvad laver du, når du ikke varetager det faglige arbejde?

Jeg sidder i privatpolice med telefonbetjening af vores kunder, og arbejder med tilstandsrapporter i forbindelse med hus- og ejerskifteforsikringer, DMR, panthaverdeklarationer, Hole-inOne golf-forsikringer og lignende.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Ja, vi er stadig et mindre forsikringsselskab, selv om medlemstallet på tre år er næste firdoblet fra 7 til 27.

Jeg ved, du synger og spiller i bandet ’De tre måske fire’. Hvad er det?

Vi er tre brødre, der har spillet sammen, siden vi var halvstore knægte. Næste år har vi 25 års jubilæum på samme spillested, men så har vi også besluttet at stoppe karrieren. Det er de sidste mange år kun blevet til én gang om året, da det er svært at finde tiden til det. Vi spiller primært numre, skrevet af De Gyldne Løver og Tørfisk. Ja, og så er vi iført kilt.

FORSIKRING 5/2013 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Aldersmæssig ligebehandling

Whistleblowerordning i forsikring

Ligebehandlingsnævnet får et stigende antal klager i forbindelse med kollektive afskedigelsesrunder, hvor enkeltpersoner klager over, at de er blevet forskelsbehandlet på grund af alder. For en afskediget kan tanken være nærliggende, hvis man f.eks. er over 60 år. Men uanset hvad arbejdsgiverens motiv er, så kan det være vanskeligt at bevise. Her kræves at klager kan fremlægge dokumentation for, at afskedigelserne har en markant aldersmæssig skævhed.

Regeringen har besluttet at fremsætte forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed som bl.a. betyder at indførelse af en whistleblowerordning bliver obligatorisk for hele den finansielle sektor.

For de mange sager i Ligebehandlingsnævnet om aldersdiskrimination gælder, at klagerne i mange tilfælde ikke får ret, fordi afskedigelserne har ramt bredt og ikke påviseligt haft en aldersmæssig skævhed. Som Ligebehandlingsnævnet understreger, er det sådan, at ”hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, påhviler det modparten (arbejdsgiveren) at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat”. I flere nylige sager fik klagerne ikke ret. I første sag var klager 63 år. Der var på tidspunktet for afskedigelsen i februar 2012 en forholdsvis ligelig aldersfordeling i firmaet fra 35 til 60 år. Blandt de afskedigede var der tilsvarende en forholdsvis ligelig repræsentation af afskedigede. Der blev således afskediget seks medarbejdere i aldersgruppen 35 - 49 år, og seks medarbejdere i aldersgruppen fra 50 - 60 år og derover. I anden sag skulle der afskediges godt 90 medarbejdere, men 40 indgik frivillige aftrædelsesaftaler og antallet endte på 54 medarbejdere. I firmaet var 22 % af medarbejderne 55 år eller ældre, og nu blev der afskediget 24 medarbejdere i denne aldersgruppe, svarende til 44 % af alle afskedigede. Nævnet mente derfor at der var grund til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Når klager alligevel ikke fik ret skyldes det, at arbejdsgiver gennem sine konkrete afskedigelseskriterier kunne påvise, at klageren var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes. Dermed lykkedes det for arbejdsgiveren at bevise, at det ikke var alderen, som var kriteriet.

Juristens kommentar Som man ser, så kan selv en aldersmæssig skæv fordeling af de afskedigede findes acceptabel af Ligebehandlingsnævnet, hvis arbejdsgiver i sine kriterier kan påvise, at afskedigelserne havde baggrund i andre kriterier end alder.

26 | FORSIKRING 4/2013

Lovforslaget siger, at finansielle virksomheder skal have en intern whistleblowerordning, hvor deres ansatte og medlemmer af bestyrelsen i virksomheden via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette virksomhedens overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering. Ordningen skal sikre, at indberetninger kan foretages fortroligt. Lovforslaget understreger, at selskaberne ikke må udsætte ansatte for ’ufordelagtig behandling’ eller ’ufordelagtige følger’, fordi den ansatte har indberettet virksomheden til Finanstilsynet eller til en intern whistleblowerordning i virksomheden. Bliver en Whistleblower alligevel udsat for ufordelagtig behandling, kan hun eller han tilkendes en godtgørelse. Lovændringerne skal træde i kraft pr. 1. januar 2014

Hvis du går i vrede Hvis du forlader arbejdspladsen i arbejdstiden, skal du have en god grund. Har du ikke det, så kan det blive set som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og dermed kan du risikere at blive bortvist eller opsagt. En nylig sag drejer sig om en medarbejder, der havde bedt om at få nogle fridage. Svaret fra hendes chef var, at ferie og fridage skulle tilrettelægges sådan, at medarbejderne kunne dække hinanden ind. Chefen sagde derfor nej til fridagene. Dette svar gjorde medarbejderen så sur, at hun forlod arbejdspladsen i vrede. Økonomidirektøren forsøgte at kalde medarbejderen tilbage, da hun gik, men hun reagerede ikke. Medarbejderen blev herefter bortvist ved et brev, der blev overbragt til hende i taxa straks efter hun var kommet hjem. En times tid senere indtalte hun en besked på sin chefs telefonsvarer om, at hun var blevet syg, og det var årsagen til at hun var taget hjem. Sagen blev indbragt for en faglig voldgift. Her blev afgørelsen at forholdene ikke havde været så grove, at det kunne række til en bortvisning.

Info

Man lagde i den forbindelse vægt på, at medarbejderen havde arbejdet i virksomheden i 27 år, og at hun måtte betragtes som værende syg, da hun gik hjem. Derudover havde medarbejderen ikke tidligere fået påtaler eller advarsler. Retten fandt, at virksomheden burde have forsøgt at få afklaret situationen, før man skred til bortvisning. Derimod fandt opmanden, at virksomheden sagligt kunne have opsagt medarbejderen.

Juristens kommentar Sagen viser, at en ulovlig bortgang fra arbejdspladsen som udgangspunkt berettiger til en bortvisning, men at de konkrete omstændigheder kan indebære en pligt for arbejdsgiveren til at søge en situation afklaret, før der skrides til bortvisning. Men det virker noget søgt, at man så mener at en opsigelse ville have været saglig, for godtager man i øvrigt sygemeldingen kan det ikke bebrejdes medarbejderen, at hun går hjem. Dog skal det meddeles arbejdspladsen, at man er syg før man går hjem, og ikke som her nogle timer efter.

Det store jubilæumssmil var fundet frem hos Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

»»» Finansforbundet fylder 75 år

Finansforbundet, DFL's nære samarbejdspartner og husvært, kunne den 10. september fejre sit 75 års jubilæum. Det skete med reception samt udgivelsen af bogen ”Vi kan, når vi skal”, som skildrer Finansforbundets historie. Finansforbundets forløbere, Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL, stiftet 1938) og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL, stiftet 1939), var de første fagforeninger på tværs af virksomheder i den finansielle sektor. Finansforbundet opstod så i 1992 gennem fusion af de to foreninger.

Drik ikke for meget på forretningsrejsen

Da de kom hjem til Danmark, blev medarbejderen bortvist, fordi han var udeblevet fra møderne, og fordi han bar præg af alkoholpåvirkning da han endelige mødte op. Sagen endte i Byretten hvor det kom frem, at arbejdsgiveren efterfølgende havde konstateret, at der om natten var blevet trukket penge på firmakreditkortet kl. 03.41 på en bar, og at medarbejderen også senere på natten havde hævet kontanter ude i byen. Byretten fandt det berettiget, at arbejdsgiveren havde bortvist medarbejderen. Dommen understøtter det normale udgangspunkt, nemlig at en medarbejders ulovlige udeblivelse fra arbejdet som udgangspunkt berettiger til bortvisning, og at dette særligt gælder, hvis den ulovlige udeblivelse skyldes selvforskyldte forhold, som her - beruselse.

Vil du bruge din erfaring inden for propertyskadebehandling i en international virksomhed? Arbejder du med en stor grad af ansvarsfølelse, og kan du lide at sparre med fagligt stærke kolleger? For vores kunde – et internationalt forsikringsselskab i København – søger vi en dedikeret skadebehandler. Du bliver en del af en skadeafdeling på 30 kompetente kolleger. Dine primære arbejdsopgaver bliver skadebehandling inden for property: Erhvervseller udlejningsejendomme. Lyder det interessant for dig? Send dit CV og en ansøgning til: info@centrum-personale.dk Læs om jobbet samt andre spændende stillinger på: www.centrum-personale.dk. Eller kontakt Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

»»» Sudoku løsning (Fra side 31) 614 825 739 985 371 642 327 469 158 861 937 524 432 658 971 579 142 386 246 513 897 158 794 263 793 286 415

165 827 439 947 136 285 382 945 167 621 598 374 759 413 826 834 762 591 213 659 748 498 371 652 576 284 913

381 279 465 742 635 891 596 841 372 158 463 927 263 798 514 479 512 638 934 187 256 627 954 183 815 326 749

FORSIKRING 4/2013 | 27

SUDCL_ 505

Næste morgen mødte den medarbejder, der var blevet i baren, ikke op som aftalt. Hans kollega blev nervøs og forsøgte at komme i kontakt med medarbejderen, men uden held. Først hen ad eftermiddagen dukkede medarbejderen op til dagens tredje kundemøde og bar tydeligt præg af, at have været alkoholpåvirket natten før.

Skadekonsulent inden for property-området

SUDCL_ 503

En medarbejder skulle sammen med en kollega deltage i møder på en rejse til Østen. Den første dag havde de et middagsmøde med en kunde, og da mødet sluttede kl. 23 gik den ene medarbejder i seng, mens den anden blev i baren.

engagement - erfaring - ekspertise

SUDCL_ 501

Du har pligt til at møde på arbejde, medmindre du har en lovlig grund til at udeblive, som f. eks. sygdom. Men hvornår vil en udeblivelse være af så grov karakter, at arbejdsgiveren har ret til at bortvise dig, hvis du ikke møder på arbejde?

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Gjensidige

Nem Forsikring

GF Forsikring

Nu kommer stress-spotterne

Koncert

Telekoncept er også kommet til Fyn

Hos Gjensidige Forsikring er man i øjeblikket i gang med at uddanne stress-spottere i organisationen. Uddannelsen forløber over 2 dage, med et par ugers mellemrum, hvor der vil være ”lektier”. Den afholdes af Stressakademiet og indtil videre afholdes 2 hold med hver 15 deltagere. Stress-spotternes opgave bliver at holde sig i kontakt med medarbejdere, som af en eller anden grund ikke trives, og sikre at medarbejderen er opmærksom på de muligheder, der er for at kontakte en psykolog, ringe til trivselslinjen via selskabets sundhedsforsikring med videre.

Fredag den 20. september havde bestyrelsen for Nem S.M.B.A – et selskab, der støtter velgørende formål - inviteret medarbejdere og kunder til spisning og koncert med Allan Olsen i kulturhuset i Skanderborg.

I forbindelse med GF Forsikrings samarbejde med Coop Danmark er selskabets kundecenter blevet omfattet af telekonceptet. I den forbindelse fik personaleforeningen lavet en lokalaftale, som sikrer at medarbejderne i kundecentret ikke skal arbejde på overenskomstmæssige fridage eller søn- og helligdage.

Hovedsponsor NEM S.M.B.A. var hovedsponsor til løbet ’Søen Rundt’, der fandt sted den 15. september. Det var en stor succes med stort fremmøde – hele 860 løbere. Godt vejr og højt humør hele vejen.

Generalforsamling Personaleforeningen i NEM Forsikring afholder generalforsamling den 28. oktober med efterfølgende spisning på Cafe K i kulturhuset.

Topdanmark

»»» Regionale

arrangementer

Discodans med Mads Vad Personaleforeningen slog dørene op til festlig discodans med Mads Vad fra ’Vild med Dans’ en torsdag i slutningen af september. Medlemmerne havde også mulighed for at tage deres kæreste, nabo eller anden danseglad ven med. Der blev gået til den på dansegulvet med masser af smil på læben og sved på panden.

Super el-bilen Tesla S kom på prøve På parkeringspladsen ved hovedkontoret kan man nu som el-bilejer få opladet sin bil, mens man er på job eller på besøg som kunde. Det blev markeret med et arrangement, hvor medarbejderne bl.a. kunne prøvekøre en Tesla S – en lækker el-drevet sportsvogn. Der var stor begejstring fra medarbejdernes side, og CSR-ansvarlig Pernille Fogh Christensen var rigtig godt tilfreds med dagen.

Industriens Pension Cykelløb i gangene I sommer arbejdede Kundeservice hos IP på en lidt anderledes måde end de var vant til. Der var lagt op til ’Tour de KS’, et meget uformelt ’Tour de France’-inspireret cykelløb på trehjulet cykel, og medarbejderne nåede målet og gik i gul førertrøje. I den forbindelse blev alle belønnet med en flot gul T-shirt.

Generalforsamling Der blev afholdt generalforsamling i IP den 9. oktober i kantinen, hvor formanden desværre valgte at træde tilbage. Den afholdes dermed efter redaktionens slutning, men det forventes at Lena Svarre bliver ny formand for personaleforeningen.

Foredrag med grafolog Maria Ploug Afholdes i Christiansfeld den 6. november fra kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 30. oktober.

Sønderjysk Forsikring Ny personaleforeningsformand Personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring måtte i august sige farvel til tidligere formand Christian Jürgensen, da han skiftede til et job som assurandør hos Danske Forsikring. Der blev derfor afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor Tina W. Holm blev valgt ind i personaleforeningens bestyrelse som ny formand. Tina er 33 år og har været ansat hos Sønderjysk Forsikring siden august 1999, hvor hun startede som elev. Siden har hun arbejdet i Erhvervsafdelingen, Autoskade og Kundeservice Privat. I øjeblikket arbejder Tina som projektmedarbejder og er desuden gået i gang med TR-uddannelsen.

28 | FORSIKRING 4/2013

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl. dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer. Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden!

Info

Vidste du at ... Hvis du bliver opsagt, skal din arbejdsgiver betale arbejdsgivergodtgørelse - de såkaldte G-dage – og du skal huske det, for de trækkes fra dine dagpenge hvad enten du husker er få dem udbetalt eller ej.”

»»» Husk at få dine G-dage i dine dagpenge. Det vil sige, at hvis du får godtgørelse for en hel dag, bliver der trukket 7,4 timer i dine dagpenge. Det er vigtigt, at du sørger for at få udbetalt godtgørelsen fra din arbejdsgiver, da a-kassen har pligt til at trække timerne fra i dine dagpenge, uanset om du får godtgørelsen udbetalt eller ej. Hvis du er i tvivl om, hvor meget godtgørelse, du skal have udbetalt, kan du kontakte din a-kasse, som vil hjælpe dig med at udregne godtgørelsen, og så kan du kræve godtgørelsen betalt af arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren ikke vil betale, kan a-kassen også hjælpe dig med dette.

Bortfald af arbejdsgivergodtgørelse

Af Suzanne Foverskov

Hvis du bliver opsagt har du ret til at få udbetalt godtgørelse for et antal dage – de såkaldte G-dage. Der er dog nogle betingelser for at du kan få godtgørelsen: Du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet. Beskæftigelseskravet er, at du inden for de sidste 4 uger har haft minimum 74 arbejdstimer, svarende til 2 uger med fuldtidsarbejde. Arbejdsgivergodtgørelsen for en hel ledig dag er på 801 kr. (for 2013). En hel ledig dag er defineret som 4 timer eller mere. Når du modtager godtgørelse fra din arbejdsgiver, skal det trækkes fra

Du har ikke ret til at modtage arbejdsgivergodtgørelse i følgende situationer: • Hvis du er ledig i forbindelse med en strejke eller lockout. • Hvis du begynder at arbejde fuld tid, straks efter du er blevet afskediget. • Hvis du modtager sygedagpenge. • Hvis du holder ferie. • Hvis du selv er skyld i afskedigelsen. Arbejdsgiveren har heller ikke pligt til at betale godtgørelse, hvis virksomheden er gået konkurs eller er i betalingsstandsning. Så skulle du være så uheldig, at blive opsagt, så husk at holde øje med, at du får betaling for de tre dage fra selskabet, som du er berettiget til.

»»» App’en for dem, der hader

»»» De store støtter de fattige

Når du suser rundt på de sociale netværk – Facebook, Google+, Pinterest og mange andre – så kan man få det indtryk, at alt bare er godt og dejligt. Her kan du nemlig ”synes godt om”, ”like”, give +1 og andre positive signaler til vennernes poster. Men hvad nu, hvis der er noget du virkelig ikke kan lide – noget du ligefrem hader? Det kan du jo ikke give udtryk for.

Både Google og Facebook tilbyder gratis eller meget billige tjenester til brug for fattige i 3. verdenslande. Hos Google hedder tjenesten ’Freezone’ og betyder at brugere i bestemte lande gennem visse teleselskaber gratis kan anvende Googles tjenester – Gmail, Google søgninger og Google+.

Nej, ikke før nu, hvor du kan få en ”Hader-App”, som gør det muligt for dig at dele alt det du ikke synes om med dine venner. Her kan du fortælle om musik, som du hader, skuespillere som giver dig kuldegysninger, virksomheder med elendig kundeservice eller familiemedlemmer, som du bare ikke kan klare.

Facebook har også en særlig tjeneste til brugere i fattige lande. Navnet er Facebook Zero og den baserer sig på en særlig version af Facebook, som ikke benytter billeder og grafik, men kun tekst. Den rene tekst giver ganske lidt datatrafik og hentes hurtigt, selv over langsomme mobilforbindelser. Hertil kommer, at Facebook har indgået aftaler med over 50 mobiloperatører om at der ikke skal betales for data, når man benytter Facebook Zero.

Det er dog kun iPhone brugere, som kan komme af med deres had på denne enkle måde. App’en er optimeret til iPhone 5, og findes ikke til hverken Android eller Windows Phone. Hader-App’en findes i Apples Appstore – og man kan læse mere om den på adressen: hater-app.com

Google og Facebook deler visionen om at nå ud til fem milliarder brugere over hele kloden, ikke mindst for at alle kan opnå de fordele en grænseløs kommunikation og deling af information vil give.

FORSIKRING 4/2013 | 29

Info

»»» Datakom

munikation kan fejre 154 års fødselsdag

Den 16. august 1858 åbnede verdens første transatlantiske telegrafkabel mellem Irland og New Foundland, og forkortede dermed kommunikationstiden fra de ti dage, det dengang tog et skib at sejle mellem USA og Europa, til blot nogle få timer. Siden da er der jo sket rigtig meget, og uden hurtige kabler over hele kloden ville internettet aldrig være blevet, hvad det er i dag. I 1858 kunne man sende 6 ord i minuttet via telegraflinjer, mens vi i dag har lynhurtige internetforbindelser, som let sender 4.000.000.000 tegn pr. sekund.

»»» Crash for cash Der er ikke mange grænser for kreativiteten, når det gælder om at snyde omverdenen og mele sin egen kage. Så hvad gør man, hvis man står med en gammel, stor benzinslugende bil, der er nærmest umulig at sælge? At hælde benzin over den og sætte en tændstik til, er dog for let at gennemskue. ”Crash for cash” er en af de nyere typer forsikringssvindel og går ud på, at to bilejere, som ofte på en eller anden måde kender hinanden, kører deres biler så voldsomt sammen, at det ikke kan betale sig at reparere dem. De satser så på, at forsikringssummen er højere end bilernes salgspris. Fænomenet er særdeles udbredt i USA og Storbritannien og Sverige, men har nu også fundet vej til Danmark. Danske forsikringsselskaber følger udviklingen og kender udmærket til svindlen. De kan fortælle, at der også er danske bilejere, som er begyndt med vilje at involvere sig selv i trafikulykker med det eneste formål at få udbetalt penge fra deres forsikring. - Vi har mange sager årligt. Det er noget, som fylder en del i vores hverdag,

30 | FORSIKRING 5/2013

siger Steffen Lundgren Kristensen, kommunikationsdirektør i Tryg. Det støtter Tommy Holger Hansen, konsulent i brancheforeningen Forsikring og Pension. - Forsikringsselskaberne oplever desværre jævnligt, at der arrangeres disse færdselsuheld, siger han til avisen Metroxpress og advarer: - Forsikringsselskabernes svindel-afdelinger er blevet meget opmærksomme på dette bedrageri, som kan udløse fængselsstraffe, når selskaberne politianmelder sagerne. Svindelulykkerne har ofte nogle særpræg, som får selskabernes medarbejdere til at løfte øjenbryn. Ofte bliver en bil, som en ejer ikke har råd til at have, påkørt af en lejet bil med totalskadeforsikring. I mange tilfælde er føreren af den lejede bil en ven eller bekendt til bilejeren. Ofte påkøres der fra en vinkel som er urealistisk, eksempelvis lige ind i siden, og på en vej, hvor der var fint udsyn og rigeligt med bremselængde. I nogle tilfælde opdager teknikere tilmed, at en smadret bil er blevet påkørt af flere gange, hvilket jo yderst sjældent sker i virkelige trafikulykker.

Pause

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

1 4

5 9 7 3 4 9

2 7 8 6

BRUG FOR ET FORSPRING? Med nyhedsbrevet fra Forsikringsakademiet er du altid et skridt foran. • • •

Nye uddannelsestilbud Aktuelle kurser Spændende seminarer

... og mange andre tiltag Tilmeld dig på: www.forsikringsakademiet.dk/nyhedsbrev Vi glæder os til at holde dig opdateret !

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00 6554_Annonce_nyhedsbrev_180x112.indd 1

07/05/13 10.10

FORSIKRING 4/2013 | 31

SUDCL_ 505

5 7 7 4

2 7 9 7 5 8 9 5 4 3 9 2 6 5 3 3 4 8 7 7 8 5 3

3 6 2 7 9 4 1 3

2 1

SUDCL_ 503

8 5 3 2 2 4 6 1 5 8 6 1 3 7 2 3 2 6 5 9 7 5 1 3 2 1 3 8 8 7 4 3 9 3 4 5

8 7 1 3

SUDCL_ 501

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

gå-h j den 2 em-møde 2 k l . 1 6 . o k tob e r .30 t il 18

»»» Skal vi mødes i Paris? Eller i Peking? Eller måske Liberty Square? Eller hvad med ’Stay Thirsty My Friend’ eller Bankboksen? I mange virksomheder lægges der stor kreativitet i at finde på navne på mødelokaler, og det er da også nemmere at huske, at man skal mødes i Budweiser frem for i A15. Ser man omkring på danske og udenlandske virksomheder, så er der valgt mange forskellige navnestrategier på mødelokaler, og mange af dem er både sjove og nemme at huske. Her kommer et udpluk. I SAS har man opkaldt mødelokaler efter destinationer, bl.a. Paris og Peking. Carlsbergs grundlægger, Carl Jacobsen, har mytologisk status, så det ligger lige for at navngive et mødelokale efter ham. Hos softwarefirmaet Übermind kommer navnene fra mytologien i computerspillet Starcraft. Eksempler er Bunker, Pylon, Hive, Orbital, Spire, Nexus og Lair.

Hos Ben & Jerry’s har man valgt navnene fra firmaets produkter, og det kom nogle fine skilte ud af.

Man kan sagtens kombinere graviditet med et godt arbejdsliv. Gjort rigtigt vil både den gravide og arbejdsgiveren få mere ud af det, men man skal vide hvordan, og det fortæller konsulent Jean Vennestrøm om på DFL’s gå-hjem-møde den 22. oktober fra kl. 16.30 til 18. Kom og hør Jean Vennestrøm øse ud af sine erfaringer med gravide, såvel på jobbet

Softwarefirmaet Square har oplagt navngivet efter pladser i USA, herunder Heroes Square, Liberty Square, Lafayette Square og Dam Square. Red Nova Labs lyder som science fiction, og her har man da også kaldt mødelokaler for Armstrong, Gemini, Mercury, Discovery, Atlantis, Voyager, Lovell og Glenn. Hos Dansk Industri har man valgt navne som Vækst og Innovation, mens man i Helligåndskirken i Aarhus kalder lokalerne for Englen, Løven, Oksen og Ørnen efter de fire apostles symboler.

som hjemme, og hendes bud på, hvordan den gravide kan få en god barselsperiode uden at tabe forbindelsen til arbejdsplads og kolleger. Arrangementet henvender sig til alle medlemmer af DFL. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på dfl.dk – husk, at du skal være logget ind for at melde dig til mødet.

Eventfirmaet Poggled har mere humor med ’It’s 5:00 Somewhere’ og ’Stay Thirsty My Friend’ Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har valgt københavnske stednavne, for eksempel Kongens Nytorv. De har adresse på Islands Brygge, så navngivningen kan nemt skabe forvirring om hvor mødet faktisk holdes.

Hos webtjenesten Buzzfeed bruges de engelske forkortelser WTF, LOL, OMG, mens annoncetjenesten Groupon kalder deres mødelokaler ’Unlimited Salad and Breadsticks’, ’Tiny House for Big Ideas’ og ’This Used to Be a Forest’. Hvis kreativiten svigter totalt, så kan man jo falde tilbage på tallene. Det har man gjort hos bl.a. Novo og Arla. It-virksomhederne Cisco har valgt Flintstones-navne og ølmærker, bl.a. Barney, Fred, Wilma, Betty, Heineken, Guinnes, Samuel Adams, Carlsberg og Budweiser.

on e2one. dk

Hu s k

»»» Gå-hjem møde om graviditet og arbejdsliv