Cinemateksprogram maj-juni 2024

Page 1

Maj -juni 2024

Anime reprise: Gensyn med Japan

Steven Soderbergh: Forførende alsidighed

Island rundt: Nye film fra sagaøen

Besøg af lydmesteren Randy Thom

Naturen hævner sig: Øko-horror

Efter revolutionen: Portugisisk film 1974-87

Poetisk realisme: Fransk, smukt, råt

Latinamerikansk Filmfestival

2.–29.
juni

VELKOMMEN

Cinemateket er stedet for filmhistorie og filmkunst. Hver måned viser vi mere end 80 forskellige film, mange præsenteret i tematiske filmserier og med tilhørende introduktioner, debat eller musik. Events er markeret med E i kalenderen.

Ikke som andre biografer

Cinemateket har unik adgang til verdens filmarkiver – også til film, der ellers ikke kan opleves i biografen, og film i oprindelige visningsformater. Derfor er filmene somme tider tekstet på engelsk, svensk eller norsk – eller slet ikke tekstet (se mere ved filmbeskrivelsen). Du kan også opleve, at film fra arkiverne ”knitrer” eller er lidt slidte i kanten. Det er en del af charmen, synes vi.

I det trykte program står langt de fleste film og events beskrevet, men ikke alle. Få det fulde overblik ved at følge os på cinemateket.dk, Facebook, Instagram eller i det ugentlige nyhedsbrev.

Der er ikke reklameblokke foran Cinematekets film. De starter på det tidspunkt, der står angivet i programmet, så kom til tiden, hvis du vil have det hele med.

Ikke blot en biograf

Biblioteket på 1. sal rummer en af verdens største samlinger af litteratur om film og tv, og fra Videotekets bløde stole kan du gratis se mere end 30.000 film (se s. 71). Desuden kan du skabe din helt egen film i de interaktive filmstudier FILM-X.

Her er det også muligt at afholde teambuilding, ligesom vores biografsale kan lejes til møder og konferencer. Restaurant SULT byder på alt fra weekendbrunch til middagsretter, og i caféen finder du kaffe, vin, sandwich og kage.

Bliv medlem

Som medlem af Cinemateket sparer du og din ledsager 1/3 af billetprisen på almindelige forestillinger, får billigere adgang til mange andre events og tilbud om helt gratis billetter til udvalgte forestillinger. Læs mere på s. 64.

Velkommen til filmoplevelser, der gør dit lærred lidt bredere! 8

SIDE 2 / INDHOLD
STEVEN SODERBERGH
PORTUGISISK FILM 1974-87 38 LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL
14
INDHOLD / SIDE 3
Anime reprise 4 steven soderbergh 8 film, tapas & cocktails 12 månedens film maj 13 portugisisk film 1974–87 14 filmuniversitetet 17 transnational adoption 18 Island rundt 20 naturen hævner sig 24 film og litteratur 26 danish on a sunday 27 en levende filmhistorie 28 lydmesteren randy thom 32 fransk, smukt, råt 34 klassikeren 37 strikkebiograf 43 hitchcocks stumfilm 44 erindring og film 46 gian maria volonté 48 ønskefilm 52 månedens film juni 54 cinemadok 55 FESTIVALER latinamerikansk filmfestival 38 Copenhagen architecture film festival 56 mest for børn 50–51 events 57–63+72 medlemstilbud 64 kalender 65–70 44 HITCHCOCKS STUMFILM 28 EN LEVENDE FILMHISTORIE 20 ISLAND RUNDT 48 GIAN MARIA VOLONTÉ
SERIER

Anime reprise

GENSYN MED JAPAN

GENSYN MED JAPAN

Anime-genren kom for alvor til Danmark i 2003 med premieren på Hayao Miyazakis ’Chihiro og heksene’, der tidligere på året havde modtaget en Oscar. Før dette var fans henvist til dvd’er, tv-visninger og filmfestivaler. Men Chihiro sparkede døren ind, og i årene efter fik en lang række film fra Studio Ghibli (Miyazakis

filmselskab) dansk biografpremiere – ’Min nabo Totoro’, ’Prinsesse Mononoke’ og ’Ponyo på klippen ved havet’ m.fl.

Men andre anime-film begyndte også at finde vej til biograferne, både nye værker og ældre titler fra genrens enorme bagkatalog, og mange af dem med en væsentlig vil-

dere stil end Miyazaki til tider lidt tuttenuttede univers. Det er disse sidstnævnte film, vi fokuserer på her. Alle filmene er med japansk tale og danske undertekster og egner sig derfor bedst til børn fra ca. 10 år, samt naturligvis japanofile, manga- og animationsfans i alle aldre. Billetpris 50 kr. Christian Hansen

SIDE 4 / ANIME REPRISE
Anime reprise
Belle

FRE 10/05 14:15 + SØN 02/06 14:00

Belle

Ryû to sobakasu no hime / Mamoru Hosoda, 2021 / da. tekst / 122 min.

Spring med den usikre skolepige Suzu ind og ud af den virtuelle verden U, hvor alle kun har én repræsentant, en slags avatar, som genereres ud fra biologiske målinger. I dette matrix-univers er der arenaer, kommentar-flows (levendegjort SoMe), man kan flyve og blive set og hørt – og her bliver Suzu til popdivaen Belle. ‘Skønheden og udyret’-historien møder internettet. Anbefales fra ca. 10 år (danske undertekster).

Your Name

Your Name

Kimi no Na wa / Makoto Shinkai, 2016 / da. tekst / 106 min.

Mitsuha bor på landet og længes efter byen. Taki studerer i Tokyo og drømmer om landet. De har aldrig mødt hinanden, men i drømme bytter de krop og bevæger sig ind i et parallel-univers, hvor de kommunikerer via telefoner. En kærlighedsfantasi af Makota Shinkai, hvis virtuose streg og billedmagiske evner har givet ham prædikatet som Hayao Miyazakis arvtager. Anbefales fra 12 år (danske undertekster).

ANIME REPRISE / SIDE 5
Belle
SØN 26/05 19:30
LØR 22/06 14:15
SØN 30/06 17:00
+
+

SØN 19/05 13:30 + LØR 08/06 13:30

Fortællingen om Prinsesse Kaguya

Kaguyahime no monogatari / Isao Takahata, 2013 / da. tekst / 137 min.

Da en fattig bonde finder en baby i et bambusskud, starter et eventyr, der er hjerteskærende og smukt som få. Bonden og hans kone opdager kort derefter guld i skoven. Med deres nyfundne rigdom flår de Kaguya ud af hendes lykkelige liv på landet og planter hende i hovedstaden. Hun vokser op til en smuk, ung kvinde, som bejlerne flokkes om, og prinsessen sender fem af dem på missioner for at vinde hendes hjerte. Eventyrlig animationskunst, hvor akvareller og kulstreger giver fortryllende liv til glimtende sollys, blomstrende blomster og dansende snefnug. Baseret på et folkeeventyr fra det 10. århundrede står filmen som en af Studio Ghiblis største bedrifter med en ekspressiv malet stil, inspireret af japansk kunst fra Heianperioden. Anbefales fra 10 år (danske undertekster).

LØR 18/05 14:15 + SØN 16/06 17:00 +

LØR 29/06 14:15

Akira

K. Ôtomo, 1988 / da. tekst / 124 min.

Neo-Tokyo, langt ude i fremtiden, efter 3. verdenskrig. Bandemedlemmet Tetsuo har kinetiske kræfter og bliver en del af et hemmeligt militærprogram. Hans ven, Kaneda, beslutter sig for at redde ham. Men fremtidens Tokyo er hærget af protestbevægelser, korrupte politikere og uansvarlige videnskabsmænd, og Tetsuo viser sig at være en lille brik i et stort spil. ’Akira’ er en dystopisk klassiker: Stilskabende, højoktan og cool. Politiken kvitterede med 5 hjerter og skrev: ”Én lang visuel fest […] psykedeliske og postapokalyptiske skrækvisioner”. Anbefales fra 15 år (danske undertekster).

SIDE 6 / ANIME REPRISE
Fortællingen om Prinsesse Kaguya Akira

LØR 11/05 13:45 + ONS 05/06 14:00 +

SØN 23/06 16:45

Suzume

Makoto Shinkai, 2022 / da. tekst / 122 min.

Den unge Suzume kommer ved et uheld til at åbne en dør til en anden dimension og slippe en drilsk gud fri – i form af en talende kat! Snart må hun på en større rejse gennem Japan for at fange katten, inden den åbner flere portaler og slipper en stor ondskab løs. Hun ledsages af en ung mand, som er blevet forvandlet til en stol. Soundvenue skrev: "...blæser dig bagover, samler dig op og sender dig tilbage til barndommens følelse af, at alting kan lade sig gøre." Filmen er er smuk og magisk, men takler alligevel virkelighedsnære problematikker og følelser. Anbefales fra 11 år (danske undertekster).

TORS 09/05 14:00 + LØR 01/06 14:15

Hjertets hvisken

Mimi wo sumaseba / Y. Kondo, 1995 / da. tekst / 111 min.

14-årige Shizuku opdager ved et tilfælde, at en dreng har lånt de samme bøger som hende på biblioteket. Det bliver begyndelsen på en kærlighedshistorie, hvor både kattefigurer, italienske violinbyggere og John Denver-hittet ’Take Me Home, Country Roads’ spiller en rolle. Filmens instruktør har som animator arbejdet på filmene ’Porco Rosso’ og ’Prinsesse Mononoke’. Anbefales fra 10 år (danske undertekster).

MAN 20/05 14:00 + LØR 15/06 14:00

Oppe på Valmuebakken

Kokuriko-zaka kara / Goro Miyazaki, 2011 / da. tekst / 92 min.

Et varmt, nostalgisk og detaljerigt tilbageblik på Japan i 1963, hvor landet var i færd med at forberede sig til OL i Tokyo året efter. I havnebyen Yokohama bor de to teenagere Shun og Umi. På trods af deres forskellige baggrunde krydses Umi og Shuns veje, da skolen står overfor et studenteroprør. Med tiden afsløres familiehemmeligheder fra krigens tid dog, hvilket tvinger Umi og Shun til at vælge mellem kærligheden og venskabet. “Miyazaki junior kan sagtens stå på egne instruktør-ben, og i ‘Oppe på valmuebakken’ er tween-drama af høj kvalitet,” skrev filmmagasinet EKKO. Anbefales fra 11 år (danske undertekster).

ANIME REPRISE / SIDE 7
Suzume Oppe på Valmuebakken Hjertets hvisken

STEVEN SODERBERGH FORFØRENDE FILMISK ALSIDIGHED

stor elegance og genrebevidsthed (i denne serie eksemplificeret ved bl.a. 'Traffic' og 'Erin Brockovich' (begge fra 2000) og den hyperunderholdende 'Oceans'-trilogi (2001-07)

Se evt. dem alle på samme dag den 9. maj . Hans mest karakteristiske værker er dog stadig de smalle og mere eksperimenterende film, hvor han som regel både instruerer, fotograferer og klipper (under pseudonymerne Peter Andrews og Mary Ann Bernard). I Cinematekets retrospektiv repræsenteres “det smalle” –ud over debutfilmen ‘Sex, løgn og video‘ (1989) – ved ‘King of the Hill’ (1993), ‘Det skjulte’ (1995) og til dels også formeksperimenterne ‘Kafka’ (1991) og ‘Full Frontal’ (2002).

Amerikanske Steven Soderbergh (f. 1963) var 26, da han vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes 1989 for sin debutfilm ’Sex, løgn og video’. Filmen betød et kæmpe internationalt gennembrud for Soderbergh og var med til at sætte standarden for amerikansk independent-film op gennem 90’erne. Det begyndte at gå op for filmselskaberne, hvor store afkast, billige

uafhængige film kunne skabe: ’Sex, løgn og video’ indtjente nemlig over $100 mio., og den havde kun kostet lidt over en million at indspille.

Soderberghs film er altid æggende i en silkeblød omfavnelse af et ofte betændt eller actionmættet plot i en forførende fortællestil. Han har skabt en række bredt appellerende film. Alle præget af

Skaberlysten og produktiviteten vil reelt ingen ende tage for Soderbergh, der sagtens kan spytte flere film og et par (mini)serier til tv ud samme år. Den nyeste film i hans værk i denne serie er den klaustrofobisk klamsvedte ‘Unsane’ (2018), hvor Soderbergh for første gang udelukkende filmede med en iPhone – med fortryllende flot resultat. På nær ‘Unsane’ viser vi alle filmene i denne retrospektiv på knitrende 35mm. Mange af instruktørens allerseneste film er produceret til de store streamingtjenester, blandt disse kan især anbefales den vanedannende velproportionerede ‘The Laundromat’ (2019) og det agorafobiske mesterstykke ‘Kimi’ fra 2022 – hvis du bliver sulten på endnu mere! Tobias Lynge Herler

Sex, løgn og video

SIDE 8 / STEVEN SODERBERGH

TORS 30/05 19:00 + MAN 24/06 19:15

Sex, løgn og video

Sex, Lies, and Videotape / Steven Soderbergh, 1989 / da. tekst / 99 min. (129 min. inkl. intro)

Produktive og visionære Steven Soderbergh spillefilmsdebuterede i 1989 som både manusforfatter, klipper og instruktør: ‘Sex, løgn og video‘ er en uhyre moden debut, der fortjent bl.a. indkasserede Den Gyldne Palme i Cannes. Historien om det "umage firkløver" – Ann, John, Cynthia og Graham – kredser i grunden om noget så almeninteressant som sex. Men bag den lystfulde titel og dens protagonister gemmer der sig en større kompleksitet, herunder fraværet af sex.

Filmen vinder på Soderberghs doserede, indsigtsfulde manus, der rummer en nærmest endeløs strøm af tøjlede skæve ideer. EVENT Den 30. maj vil manuskriptforfatteren til bl.a. den Oscar-vindende kortfilm ‘Helium’, Christian Gamst Miller-Harris, føre os ind i Soderberghs filmunivers. Vi hører om Soderberghs multiplot-fortællinger med mange engagerede karakterer ad gangen, dialogen, der er helt central for ensemblets betydning – og instruktørens interesse for sex og begær, der ofte er en drivkraft i hans film.

TIRS 07/05 21:15 + TIRS 04/06 16:45

King of the Hill

Steven Soderbergh, 1993 / da. tekst / 102 min.

Tidligt i karrieren skabte Soderbergh dette nuancerede drama i hjertelig ægte børnehøjde – dragende, fuld af psykologisk indsigt og båret af følt skuespil i en troværdig 1930’er-scenografi. Den Store Depression er på sit højeste, og familien Kurlander har vanskeligt ved at klare sig. For at spare $1 om måneden, sender forældrene lillebror i pleje, mens storebror må leve i ensomhed med sine forældre. En livsbekræftende fortællling med barndommen i knivskarpt fokus.

MAN 06/05 21:30 + LØR 01/06 19:00

Kafka

Steven Soderbergh, 1991 / da. tekst / 98 min.

Enspænderen Franz Kafka (Jeremy Irons) arbejder i et forsikringsselskab. I sin sparsomme fritid skriver han mystiske noveller, ikke noget, han selv er synderlig stolt af. Da hans gode ven findes myrdet, er det nærliggende for politiet at mistænke Kafka, og for at gøre sig fri af skyld og selv komme sandheden nærmere, drager Kafka ud på en farefuld rejse, der fører ham til et uhyggeligt slot i Prag. Historien forbliver egentlig et mysterium for tilskueren – i Kafkas egen ånd.

ONS 01/05 17:45 + MAN 27/05 16:30

Det skjulte

Underneath / Steven Soderbergh, 1995 / da. tekst / 99 min.

Michael er spilafhængig, og han bruger alt for mange penge. Nu forsøger han at komme ud af spiralen, bl.a. som ansat i et pengetransportfirma. Men det kræver næppe en doktorgrad i psykologi at forudsige, at Michael lader sig friste over evne... og det kommer formodentlig til at koste ham dyrt. Filmen er ofte præget af ekstreme farver i sprøde locations. Kun fantasien sætter grænser, og det er netop denne grænselandsleg, der gør ‘Det skjulte‘ så elegant.

STEVEN SODERBERGH / SIDE 9
King of the Hill
Det skjulte
Kafka

TIRS 14/05 21:45 + TORS 30/05 16:45

Englænderen

The Limey / Steven Soderbergh, 1999 / da. tekst / 89 min.

Et par år inden han søsatte Ocean's-trilogien, bragte Steven Soderbergh hér velsignet bud med krimidramaet ‘Englænderen’. Kæk, men forfinet i sin fortællestil er filmen både krævende og belønnende. Den kriminelle englænder Mr. Wilson er kun lige kommet ud af fængslet, før han rejser til L.A. – meget fast besluttet på at opstøve dén mand, der var skyld i datterens død. Og det står hurtigt klart, at Wilson ikke er en mand, der løfter foden fra speederen.

MAN 13/05 21:00 + ONS 05/06 21:30

Traffic

Steven Soderbergh, 2000 / da. tekst / 148 min.

Soderbergh spiller her på rigtig mange handlingstangenter, der alle på en eller anden måde hænger sammen. En konservativ dommer udnævnes af præsidenten til at stå i spidsen for USAs eskalerende krig mod stoffer, blot for at opdage, at hans teenagedatter er en crack-misbruger. To DEA-agenter beskytter en informant. En fængslet narkobarons kone forsøger at drive familievirksomheden videre. Fire-dobbelt Oscarvindende, bl.a. for bedste instruktion.

MAN 27/05 21:30 + LØR 08/06 20:15

Erin Brockovich

Steven Soderbergh, 2000 / da. tekst / 132 min.

Den uheldige enlige mor Erin (Julia Roberts) er løbet sur i modgang, men så skaffer hun sig, ved hjælp af sin særlige direkte facon, et arbejde hos advokaten Ed Masry (Albert Finney). Hun er ikke populær blandt sine kvindelige kollegaer, fordi hun siger lige, hvad hun mener. Men Erin kan andet end bare snakke: Hun bliver hurtigt engageret i sit arbejde og begynder at afdække en sag, hvor hundreder af mennesker er blevet livstruende syge af at drikke postevand.

ONS 08/05 17:00 + FRE 07/06 20:30

Full Frontal

Steven Soderbergh, 2002 / da. tekst / 101 min.

Soderbergh har med ‘Full Frontal‘ udtrykt sig inspireret af dansk dogmefilm, og danskere er da næppe heller i tvivl i mødet med denne grynede, håndholdte, humoristiske film – en episodisk, eksperimenterende komedie, hvor improvisation leder vejen. En lang række kendte personer er inviteret til en rig producers fest, men meget forvikles på vejen. Mange stjerneskuespillere har beredvilligt stillet op til en omgang "tilfældig stoleleg" foran Soderberghs videokamera.

SIDE 10 / STEVEN SODERBERGH
Englænderen
Frontal
Traffic Full Erin Brockovich

TORS 09/05 14:15 + MAN 10/06 21:30

Ocean's Eleven

Steven Soderbergh, 2001 / da. tekst / 116 min.

Perfekt afkoblingsfilm med et særdeles højt underholdningsniveau. Soderberghs genindspilning af filmen med samme navn fra 1960 udgør to timers vidunderlig nervepirrende spænding med humoren som fællesnævner. George Clooney er den prøveløsladte Danny Ocean, der ikke har tilbragt mange minutter uden for fængslet, før han planlægger sit livs største kup. Han vil røve tre store Vegas-kasinoer for mange millioner dollars, men han kan ikke klare det alene...

TORS 09/05 16:45 + TORS 13/06 21:30

Ocean's Twelve

Steven Soderbergh, 2004 / da. tekst / 126 min.

Efter i nogle år at have brugt en stor del af de penge, de i sin tid frarøvede en stor kasino-spekulant, samles Ocean og hans bande igen, fordi selvsamme spekulant nu kræver pengene tilbage – plus renter. Banden får blot 14 dage. Det bringer dem til Amsterdam, Paris og Rom, hvor forskellige ’små’ og store opgaver tilsammen skal indbringe dem den svimlende sum. Som sin forgænger er denne opfølgende film fuld af energi, humor og æstetisk koreograferet kriminalcharme.

TORS 09/05 19:30 + MAN 17/06 21:30

Ocean's 13

Ocean's Thirteen / S. Soderbergh, 2007 / da. tekst / 122 min.

Ligeså sprudlende og højtbelagt som sine to forgængere! Stilen er den samme: Kitschet 70’er-farvestrålende og uhyre rytmisk. Det er endnu et festfyrværkeri bundet sammen af en ubetalelig humor. Da kasinoejeren Willy Bank har franarret en af Ocean-gruppens medlemmer en betydelig sum penge, samler Ocean atter drengene for at planlægge et storstilet kup, der skal ramme Bank på pengepungen på åbningsdagen for sit nye gigantiske kasino.

TORS 30/05 21:45 + TORS 06/06 16:45

Unsane

Steven Soderbergh, 2018 / eng. tale / 97 min.

Den unge kvinde Sawyer Valentini (Claire Foy) har det lidt svært psykisk ovenpå en lang periode med en plagsom stalker i hælene. Derfor søger hun støttende hjælp på en mentalinstitution. Men det skal vise sig, at hun får svært ved at slippe derfra. Inden længe er hun indlagt, og hun mener, en af de ansatte er hendes stalker, David Strine (Joshua Leonard). Ser hun syner, eller er vanviddet reelt? Soderbergh filmede ‘Unsane’ næsten udelukkende med en iPhone.

STEVEN SODERBERGH / SIDE 11
Ocean's Eleven
Unsane
Ocean's Twelve Ocean's 13

FILM, TAPAS & COCKTAILS

MAJ: ‘FAHRENHEIT 451’

Julie Christie spiller med beundringsværdig præcision hele to roller i François Truffauts tankevækkende sci-fi-drama, bygget på en roman af samme navn. Vi befinder os i et fremtidigt totalitært samfund, hvor alle bøger kastes på bålet, da magthaverne frygter, at litteratur kan gøre borgerne til selvstændigt tænkende væsner. Som erstatning tilbydes befolkningen non-stop tv-underholdning, lykkepiller og andet pacificerende. For at håndhæve forbuddet har man indsat brandvæsenet, der står for bogafbrændingerne. Hovedpersonen Guy Montag er en brandmand, der aldrig har sat spørgsmålstegn ved sin egen rolle, før han møder den unge skolelærerinde Clarisse, som tager stærkt afstand fra litteraturforbuddet.

Pris inkl. servering: 245 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 15. maj. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt Restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.

COCKTAIL: Spicy Flaming Mule

LILLE ANRETNING: Grønærtesuppe med labneh og porreaske, bagt majroe med sølvbeder og røget fløde, flankesteg med grillede gulerødder

DESSERT: Lille tærte med vaniljecreme og hindbær

ONS 22/05 17:00

Spis, drik og se film! Cinematekets fast tilbagevendende event begynder med en drink, et let måltid og dessert, inden en æstetisk lækkerbisken af en film sættes på. Der er menu og cocktails i SULT fra kl.17.00 fulgt af film kl.18.00. Lone Sardemann+Sophie Engberg Sonne

JUNI: ‘DE FABELAGTIGE BAKER BOYS’

Brødrene Frank og Jack har i 15 år optrådt på kabareter som klaverduo og mangler nu inspiration. Da de bliver afskediget fra et fast spillested, beslutter Frank, at en sangerinde må inkluderes i bandet. Den 38. og sidste pige, der møder op til foresyngning, er den eneste, der kan synge rent. Således udvides duoen med Susie Diamond, tidligere escortpige, smuk og sexet. Trekløveret får succes, men det er ikke kun publikum, der betages af Susie – snart udvikler trioens gode forhold sig til et ødelæggende trekantsdrama. Lad dig forføre af et vaskeægte 80'er drama med masser af stemningsfuld jazz på lydsiden. Mød tre charmerende Hollywood-skuespillere: Jeff og Beau Bridges samt Michelle Pfeiffer, der synger selv.

Pris inkl. servering: 245 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 12. juni. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt Restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.

COCKTAIL: Whisky sour

LILLE ANRETNING: Tomatsuppe med chorizo, grillet asparges med kapersvinaigrette, kartoffelskiver med feta og bacon

DESSERT: Cheesecake med passionsfrugt

ONS 19/06 17:00 / De fabelagtige Baker Boys / The Fabulous Baker Boys / S. Kloves, 1989 / da. tekst / 113 min.

SIDE 12 / FILM, TAPAS & COCKTAILS
/ Fahrenheit 451 / François Truffaut, 1966 / eng. tekst / 112 min.

MÅNEDENS FILM

MAJ: COBWEB

– SMÅGAL SYDKOREANSK KOMEDIE

Cinematekets egne premiere-film. Begge visninger på premieredagen er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden. Rasmus Brendstrup

’Cobweb’ er sydkoreansk film, når den er mest sydkoreansk: Energisk, morsom, uforudsigelig og uden for genrekategori. Hør bare:

’Parasite’-stjernen Song Kang-ho, der på alle måder fylder godt i landskabet, spiller en temperamentsfuld og stolt filminstruktør i 1970’ernes Seoul, der kaster sig ud i et umuligt projekt.

På en restaurant er instruktøren blevet ydmyget af en gruppe anmeldere, og han beslutter sig i trods for at lave sit aktuelle projekt om til et guldrandet og ambitiøst mesterværk. Eneste problem: Optagelserne er i kassen, og de er lavet til en billig B-film.

Instruktøren trodser den kvindelige filmboss i firmaet og får lagt to ekstra optage-dage ind i produktionen. Han beslutter sig også for at omgå filmcensuren (og her giver det for alvor mening, at filmen er henlagt til 70’erne, for det var militærdiktaturets og forsigtighedens æra). Planen? En blanding af moderne gotisk slotshorror, thriller, feminisme-drama, monsterfilm og noget krimi-noget.

’Cobweb’ følger instruktørens uvejsomme kampe med bl.a. en diva og en ung skuespiller-playboy foran kameraet. Men undervejs krydsklippes det med filmen-i-filmen (i sort/hvid), der ganske som man kan gætte bliver grænseoverskridende og uforglemmelig; ikke mindst da filmtitlens edderkoppespind skal give mening.

Filmen er skabt af Kim Jee-woon (‘The Good, the Bad and the Weird’) og føles præcis som det lyder i genfortælling her: Ret rablende, intens og lystigt hoppende mellem farce og sæbeopera – bare i et landskab, vi ikke har set før: Af karrierekvinder med løse næver, overvågning, investorer og hierarkier fra helvede. Spænd hjelmen!

MÅNEDENS FILM I MAJ / SIDE 13
TORS 09/05 16:30 + TORS 09/05 19:15 + FRE 10/05 21:30 + LØR 11/05 16:30 + SØN 12/05 19:00 + MAN 13/05 21:30 + TIRS 14/05 21:30 + ONS 15/05 21:45 + TORS 16/05 16:30 + FRE 17/05 21:30 / Cobweb / Geomijip / Kim Jeewoon, 2023 / eng. tekst / 135 min.

EFTER REVOLUTIONEN PORTUGISISK FILM 1974–87

I anledning af 50-året for Nellikerevolutionen udforsker Cinemateket et enestående kapitel af portugisisk filmhistorie. Serien indeholder ikke blot film om revolutionen og dens efterspil, men giver også indblik i periodens vidtfavnende filmkultur.

Da Nellikerevolutionen brød ud i Portugal den 25. april 1974, stod landets filmskabere klar: Over hele landet blev kameraet taget i brug for at dokumentere det historiske øjeblik, da landets diktatoriske regime blev væltet. Kuppet blev gennemført af militærgruppen ’De væbnede styrkers bevægelse’ og var delvist foranlediget af den uløselige kolonikrig i Afrika. Bevægelsen voksede sig hurtigt stor, og strukturelle ændringer førte bl.a. til jordreformer, der

tilgodeså bønder, og officiel selvstændighed til Angola, Mozambique og GuineaBissau. Det var samtidig en ekstremt turbulent tid præget af provisoriske regeringer, mangelfulde partiprogrammer, mislykkede kontrakup og politisk splittelse.

Alt dette forholdt portugisisk film sig til. Filmskabere observerede ikke blot – de greb ind i konflikterne, udfordrede gængse produktionsmetoder, fremdrømte militante og poetiske billedsprog og stillede spørgsmål til landets fortid og fremtid. Filmmediet blev en kampplads og et refleksionsrum.

Med inddragelsen af alt fra etnografisk-lyriske landskabsfilm til modernistiske storværker og essayfilm vidner denne

serie om en frigjort filmkunst. Med særegne formsprog forsøgtes fascismens diskurs dekonstrueret til fordel for glemte sider af portugisisk historie og identitet. Dertil indeholder serien to vitale film fra henholdsvis det uafhængige Guinea-Bissau og Mozambique.

Vi er glade for at kunne præsentere nyrestaurerede versioner af disse sjældent viste film. Serien er kurateret af ph.d.stipendiat Oscar Pedersen og skabt i samarbejde med den portugisiske ambassade (Silvia Schiermacher). Tak til Cinemateca Portuguesa.

Se også Portugisisk sprogdag den 5. maj (cinemateket.dk)

Oscar Pedersen+Jesper Andersen

TORS 06/06 19:00 + SØN 23/06 19:45

As armas e o povo + Revolução

Diverse, 1975 / eng. tekst, uden dialog / i alt 93 min. (123 min. inkl. intro)

Den 1. maj 1974 dokumenterede et kollektiv af filmskabere den første uge efter revolutionen. Billeder af folkemasser flettes med interviews foretaget af Glauber Rocha og en fortæller, der analyserer billederne. Et revolutionært tidsbillede og en forsvarstale for en ny verden. Vises med Ana Hatherlys kollagefilm ’Revolução’. EVENT Introduktion ved instruktør José Filipe Costa den 6. juni.

As Armas e o Povo
SIDE 14 / EFTER REVOLUTIONEN – PORTUGISISK FILM 1974–87

LØR 08/06 16:30 + TIRS 25/06 16:30

Trás-os-montes

António Reis, Margarida Cordeiro, 1976 / eng. tekst / 108 min. (138 min. inkl. intro)

Cordeiro og Reis’ værk lærer os at se med alle sanser. En materiel skildring af kulturen, befolkningen og landskaberne i Trás-os-Montesregionen. Optaget over et år, hvor filmholdet bevægede sig fra landsby til landsby og nøje udvalgte de stemmer og ansigter, der skulle forankres i mulden og opløses i vinden. EVENT Introduktion ved Maria João Madeira, programredaktør ved Cinemateca Portuguesa, den 8. juni.

TORS 13/06 19:00 + TORS 27/06 17:30

The Law of the Land

A Lei da Terra - Alentejo 1976 / Grupo Zero, 1977 / eng. tekst / 67 min. (97 min. inkl. intro)

Nellikerevolutionen førte til en jordreform, der havde til formål at afvikle godsejeres dominans. Med militant nerve skildrer filmen bøndernes besættelse af landområder i kampen mod kapitalistisk udnyttelse af jord og arbejdskraft. Grupo Zero var rundet af 1920’ernes sovjetiske idealer, og særligt Eisensteins montageteori vibrerer i kollektivets formsprog. EVENT Introduktion ved seriekurator Oscar Pedersen den 13. juni.

MAN 10/06 20:30 + LØR 22/06 16:45

mueda, memory and massacre

Ruy Guerra m.fl., 1976+1980 / eng. tekst / i alt 113 min.

To erindringsfilm: I 1960 dræbte portugisiske soldater hundredvis af ubevæbnede demonstranter i byen Mueda. I ’Mueda, Memory and Massacre’ genopfører lokalsamfundet massakren som et stykke teater. Med afsæt i sange og arkivmateriale skildrer ’The Return of Amílcar Cabral’ overleveringen af nationalistlederens jordiske rester fra Conakry, hvor han blev myrdet i 1973, til Bissau i 1976.

LØR 22/06 16:30 + LØR 29/06 16:45

Masks

Máscaras / Noémia Delgado, 1976 / eng. tekst / 115 min.

En lyrisk-etnografisk dokumentar indspillet i landområdet Trás-osMontes, hvor åbne vidder regerer. Kameraet sigtes mod indbyggerne i en middelalderlandsby, der vækker fortiden til live gennem arkaiske ritualer. Delgado var blandt de få kvindelige instruktører i samtidens Portugal, og hun måtte kæmpe mod patriarkalske strukturer, der søgte hendes film usynliggjort. ’Masks’ er en modstandsfilm i kraft af sin blotte eksistens.

EFTER REVOLUTIONEN – PORTUGISISK FILM 1974–87 / SIDE 15 Masks
Trás-os-montes The Law of the Land

LØR 15/06 19:00 + TIRS 25/06 21:30

The Mountains of the Moon

O Desejado / Paulo Rocha, 1987 / eng. tekst / 117 min.

Med inspiration fra en japansk roman fra det 11. århundrede fremmanes en dulgt verden bestående af spøgelser: Portugal, slut-1970’erne. Røgen og euforien fra revolutionen er forduftet. Politikeren og kvindebedåreren João er filmens centrum, og gennem hans magtspil fortabes vi i uløselige mysterier. ”Det er en flygtig film,” skrev filmhistoriker João Bénard da Costa engang, ”fordi den leder efter helte og myter uden at finde dem.”

FRE 21/06 21:30 + SØN 30/06 16:45

The Movement of Things

O Movimento das Coisas / M. Serra, 1985 / eng. tekst / 90 min.

Floder, marker, trækdyr, arbejdende hænder, fire kvinders rutiner. Det lyder måske som en observerende dokumentar, men Serras film er af en anden verden. Med et dvælende kamera og øre for stilhed skaber hun fantombilleder af livets indre bevægelser. Filmen blev genopdaget i 2021 efter i 36 år at have været “lige så usynlig som de arbejdende kvinder, vi genkender i den. Vores bedstemødre, vores mødre. Filmskaberen selv” (Susana Bessa).

TIRS 18/06 17:00 +

FRE 28/06 19:00

Gestures and Fragments

Gestos e Fragmentos / A. S. Santos, 1983 / eng. tekst / 90 min.

Med inspiration fra blandt andre Godard er ’Gestures and Fragments’ et politisk essay over revolutionsårene, der allerede på dette tidspunkt føltes som fjern fortid. Gennem oplæsninger, interviews og en detektivlignende handlingstråd (hvori filminstruktøren Robert Kramer medvirker) er filmen en udgravning af revolutionens kollaps. ”Handlingens tid er forbi, og nu begynder refleksionens,” forklarede Seixas Santos i forbindelse med udgivelsen.

SØN 09/06 17:00

Doomed Love

Amor de Perdicão / M. de Oliveira, 1978 / eng. tekst / 262 min.

En radikal fortolkning af Camilo Castelo Brancos roman fra 1862 om et ungt pars forbudte kærlighed. Oliveira samler litteraturens skrift, musikkens polyfoni, malerkunstens kompositioner og teatrets nærvær til et distinkt filmisk udtryk. I lange indstillinger står karakterer i rank positur, omgivet af kulisser og vårgrøn natur, og giver ordene fylde. Resultatet er et storværk med en dyb menneskelig klangbund.

LØR 22/06 14:30 + MAN 24/06 17:00

A Portuguese Farewell

Um adeus Português / J. Botelho, 1986 / eng. tekst / 85 min.

En sanselig refleksion over Portugals kollektive hukommelse og den ikke så fjerne koloniale fortid. 1973: En portugisisk militærenhed patruljerer i en unavngivet afrikansk bush. 1985: Et ægtepar rejser til Lissabon for at besøge deres søn og enken til deres anden søn. Med inspiration fra både John Ford og Yasujirō Ozu gør Botelho lakunen mellem de to verdener mærkbar, og det er op til beskueren selv at finde vej herimellem.

SIDE 16 / EFTER REVOLUTIONEN – PORTUGISISK FILM 1974–87
The Mountains of the Moon Doomed Love Gestures and Fragments

FILMUNIVERSITETET

KLASSIKERE I KONTEKST

LØR 01/06 16:00

Medløberen

Il conformista / Bernardo Bertolucci, 1970 / norsk tekst / 145 min. inkl. intro

‘Medløberen’ foregår i Italien i 1938 og fortæller historien om den unge mand Marcello (Trintignant), der arbejder for det fascistiske politi. Han bliver beordret til at henrette sin tidligere filosofilærer, der nu lever i eksil som anti-fascistisk afhopper. Dermed kan han bevise sin loyalitet over for partiet og blive accepteret.

En film om angsten for at falde uden for normaliteten, om den ”farlige” seksualitet, om den intellektuelle venstrefløjs småborgerlighed, om social tilpasning og destruktion. En politisk film, der på kompleks og præcis vis kobler den intime forbindelse mellem fascisme og "medløberi". Filmen har desuden tydelige æstetiske aner til den tyske ekspressionisme. EVENT Introduktion ved Peter Skovfoged Laursen.

Under overskriften 'Filmuniversitetet' blænder Cinemateket op for centrale filmhistoriske værker med dertilhørende introduktion ved filmunderviser ved Folkeuniversitetet Peter Skovfoged Laursen. Jesper Andersen

LØR 15/06 16:00

Huden jeg bor i

La piel que habito / Pedro Almodóvar, 2011 / da. tekst / 147 min. inkl. intro

Almodóvars film, ‘Huden jeg bor i’, er en kulørt dissekering af den klassiske Frankenstein-myte. Tolv år tilbage mistede plastikkirurgen Robert Ledgard sin kone, som omkom af forbrændinger efter en bilulykke. Lige siden har Ledgard været besat af at udvikle en revolutionerende hudbehandling til brandsår.

Til det formål holder han en levende forsøgskanin, den unge Vera, fanget i kælderen af sin overdådige luksusvilla. Men fortiden tvinger ham til at anvende metoder under bæltestedet.

De klassiske temaer i Almodóvars register – køn, identitet, hævn, død – bliver sammenvævet til en visuelt dekadent sæbeopera, og Banderas brillerer som plastikkirurgen, der leger Gud med hud. EVENT Introduktion ved Peter Skovfoged Laursen.

FILMUNIVERSITETET / SIDE 17

TRANSNATIONAL ADOPTION

FILM, TALKS, LITTERATUR, MUSIK OG KUNST

I Danmark er der omkring 23.000 adopterede, som er kommet hertil fra over 69 forskellige lande. Efter årtier med en række omdiskuterede sager på adoptionsområdet, er flere adopterede og en bredere offentlighed begyndt at sætte spørgsmålstegn ved fortællingen om adoption, der ofte entydigt fremstilles som en god gerning.

Denne filmfestival vil gerne sætte fokus på alternative adoptionshistorier. Med

FRE 03/05 19:00 + LØR 25/05 17:30

udgangspunkt i film (både fiktion og dokumentar), talks, Q&A’s, litteraturoplæg + bogoplæsning, taler, fotoudstilling og koncert vil du få indblik i de problematikker og livsomvæltende oplevelser, nogle adopterede står overfor. Panelister, moderatorer og andre bidragydere består af filmfolk, kunstnere, forfattere og aktivister, som alle selv er adopterede.

Festivalen er skabt på to adopteredes initiativ i samarbejde

Approved for Adoption

Couleur de peau: Miel / Laurent Boileau, Jung Henin, 2012 / eng. tekst / 70 min. (130 min. inkl. intro/debat)

En hjerteskærende animations-selvbiografi af Jung, der som 6-årig ankommer til Belgien fra Korea. Virkeligheden væves sammen med animerede sekvenser af Jungs opvækst og illustrerer den ekstraordinære livsrejse, en transnational adoption kan være. På sin rejse mod forsoning og selvaccept konfronteres Jung med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. EVENT Talk om adoptionsfortællinger + Q&A den 3. maj.

TORS 02/05 17:00

Fucking Adopted

Fuckings adoptert / Nora Nivedita Tvedt, 2020 / eng. tekst / 73 min. inkl. intro

‘Fucking Adopted’ foregår som en samtale mellem Nora og hendes barndomsveninde, der begge er adopteret fra Indien til Norge. Det er en rørende dokumentarisk kortfilm, der med en forsigtig afstand, lethed, humor og nænsomhed bevæger sig tæt ind på noget af det ubehagelige, konfliktfyldte og forvirrende forbundet med det at være “fucking adopteret”. EVENT Velkomst, præsentation og festivalåbning den 2. maj.

med Cinemateket. Målet med festivalen er at skabe et rum med opmærksomhed på adoptionsproblematikker, hvor vi i fællesskab kan udforske disse – inspireret af filmens verden.

Udover de nævnte filmvisninger og events vil Asta Bar være åben før og efter filmene til en mere uformel snak – se mere på cinemateket.dk. Christian Hansen

TORS 02/05 19:00 + LØR 11/05 19:15

Return to Seoul

Retour à Séoul / Davy Chou, 2022 / eng. tekst / 119 min. (189 min. inkl. intro/debat)

‘Return to Seoul’ portrætterer en fransk adopteret kvindes rejse frem og tilbage mellem Frankrig og Korea. Historien springer i tid og sted for at illustrere adoptionens kompleksitet og de brud og splittelser, der kan opstå over tid mellem sprog, kultur og identitet. Filmen skildrer oplevelser, der til tider synes følelseskolde, absurde og uvirkelige. EVENT Talk om filmsprog og adoptionsskildringer + Q&A den 2. maj.

LØR 04/05 17:30 + FRE 10/05 17:30

Vejen hjem

Veien hjem / Emilie Beck, 2022 / eng. tekst / 68 min. (128 min. inkl. intro/debat)

Priyangika Samanthie er ulovligt adopteret fra Sri Lanka og lever i Norge med sin familie. Hun pendler til Sri Lanka og arbejder i Roots Search Center, som bistår i genforeninger, og tilbringer tid med sin familie. Priyangika er vokset op i Norge med Prishantha, sin adoptivbror, som ikke har lignende interesse for sine rødder. EVENT Talk om adoptionsskildringer og adoptionsaktivisme + Q&A den 4. maj.

SIDE 18 / TRANSNATIONAL ADOPTION
TRANSNATIONAL ADOPTION / SIDE 19
Fucking Adopted
Approved for Adoption Return to Seoul Vejen hjem

ISLAND RUNDT NYE FILM FRA SAGAØEN

En række af de film, vi præsenterer i filmserien ’Island rundt – nye film fra sagaøen’ er optaget langt fra Reykjavik – i bygder som Höegársveit, Hellissandur og Höfn. Hilmars Oddsson tager os i sin sorthumoristiske road movie, ’Driving Mum’ (2022), med på en rundtur i både Islands og tilværelsens afkroge. Filmen er holdt i et stilrent, sorthvidt billedsprog, og den sender hilsner til instruktører som Aki Kaurismäki og Jim Jarmusch.

Den islandske serie byder desuden på feel good-sportsdokumentaren ’The Home Game’, der følger en mands stædige forsøg på at arrangere en hjemmekamp på den fodboldbane, som hans far fik etableret 24 år tidligere i en vestislandsk flække. Filmet har vundet flere publikumspriser.

En række islandske instruktører har i de senere år helliget sig litteraturfilmatiseringer. Vi viser Ása Helga Hjörleifsdóttirs smukke, anmelderroste ’Brevet fra Helga’ (2022), der er baseret på Bergsveinn Birgissons roman 'Svar på Helgas brev’ og desuden danmarkspremiere på Elfar Adalsteins mørke komedie ’Summerlight and Then Comes the Night’ (2022), baseret på en roman af den succesrige islandske forfatter Jon Kalman Stefansson. Vi går desuden 24 år tilbage i tiden til et gensyn med den forrygende ’101 Reykjavik’ (2000), en sprudlende filmatisering af Hallgrimur Helgasons gennembrudsroman. Og fik du ikke set de senere års bedste islandske film, er her muligheden, da programmet også omfatter ’Lamb’ (Valdimar Jóhansson, 2021), ’Beautiful Beings’ (Guðmundur Arnar Guðmundsson, 2022) og ’En

hvid, hvid dag’ (Hlynur Pálmason, 2019).

Filmserien åbner den 15. maj med Elsa María Jakobsdóttirs spillefilmsdebut ’Wild Game’ (2023). Filmens skarpe, urkomiske studie af det menneskelige væsen blev den største kassesucces nogensinde i hjemlandets biografer. Elsa Maria Jakobsdóttir vil selv være til stede og introducere sin film. Som forfilm på åbningsaftenen præsenterer vi kortfilmen ’Mountain Saga’ (Edda Sól, 2024), der sætter fokus på naturfænomenet Kerlingafjöll og forholdet mellem instruktøren og hendes bedstefar. Edda Sol besøger også Cinemateket denne aften.

Filmserien ’Island rundt’ bliver præsenteret i et tæt samarbejde mellem Cinemateket og Nordatlantiske Filmdage (Nordatlantens Brygge) ved Birgir Thor Møller. Jesper Andersen

SIDE 20 / ISLAND RUNDT
Mum
Driving

ONS 15/05 19:00 + TIRS 11/06 21:15

Wild Game

Villibráð / Elsa Maria Jakobdóttir, 2023 + Fjallasaga / Edda Sól, 2023 / eng. tekst / i alt 125 min. (165 min. inkl. intro)

Under et middagsselskab beslutter deltagerne at indgå i en leg. De lægger deres mobiltelefoner og accepterer at offentliggøre alle sms'er og opkald. Under overfladen lurer tikkende bomber af hemmeligheder og intriger. ’Wild Game’ er det islandske modstykke til den danske film ’Hygge’. Forfilm: ’Mountain Saga’. EVENT Serieåbning den 15. maj med forfilm, instruktørbesøg og vin i Asta Bar.

FRE 14/06 19:00

Mørkekammerater præsenterer / Kvinde på krigsstien

Kona fer í stríð / Benedikt Erlingsson, 2019 / da. tekst / 121 min. inkl. intro

Benedikt Erlingssons opfølger til ‘Om heste og mænd’. En islandsk kvinde erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. EVENT En aften med fokus på klimaet. Inden filmen oplæg om klimadebatten Følg med på Instagram, @moerkekammerater, hvor Mørkekammerater vil offentliggøre deltagerne til oplægget. Entré: 50 kr.

MAN 27/05 19:00 + TORS 13/06 21:15

Driving Mum

Á ferð með mömmu / H. Oddsson, 2022 / eng. tekst / 114 min.

Da hans mor dør, ser Jón det som sin pligt at ære hendes sidste vilje og fragte hendes afsjælede legeme tværs over Island til den fiskerby sydpå, hvor hun voksede op, og hvor hun ønskede at blive begravet. S å han klæder hende i pænt tøj og pelsfrakke og binder hende fast på bagsædet af deres gamle Ford Cortina. ’Driving Mum’ er en sorthumoristisk og bittersød road movie. Vinder af hovedprisen på filmfestivalen Black Nights i Tallinn.

ISLAND RUNDT / SIDE 21
Kvinde på krigsstien Wild Game

FRE 17/05 18:45 + SØN 02/06 16:45

101 Reykjavik

101 Reykjavík / Baltasar Kormákur, 2000 / da. tekst / 92 min. (122 min. inkl. intro)

Hlynur Björn er 34 år, arbejdsløs og bor hjemme hos sin mor. Hans korte dage bruges på internettet og de lange nætter i downtown Reykjavik. En dag springer hans mor ud som lesbisk, og hendes nye kæreste er gravid ligesom den arme pige Hofi. Og han har sovet med dem begge! Filmatiseringen af Helgasons roman (1996) blev en stor succes, både i Island og internationalt. EVENT Intro v. Birgir Thor Møller den 17. maj.

MAN 03/06 16:30 + LØR 22/06 19:15

Brevet fra Helga

Svar við bréfi Helgu / Ása Helga Hjörleifsdóttir, 2022 / 100 min.

’Brevet fra Helga’ udspiller sig i 1940’ernes Island – i en fjerntliggende fjord, hvor den gifte landmand, Bjarni, møder den ligeledes gifte Helga i den lokale læsegruppe. De indleder en lidenskabelig, stormfuld affære. Kærligheden til litteraturen og mellem de to hovedpersoner står i centrum i denne smukke, billedstærke filmatisering af Bergsveinn Birgissons roman ‘Svar på Helgas brev’, der er udgivet på dansk.

SØN 26/05 17:15 + ONS 12/06 19:30

The Home Game

Heimaleikurinn / Smari Gunnarsson, 2023 / eng. tekst / 79 min.

Sidste gang, den lille fiskerby Hellissandur deltog i Islands pokalturnering, tabte holdet 0-10 på udebane. Det er 24 år siden, og Kári vil nu forsøge at få en hjemmekamp til byen. Filmen følger hans bestræbelser på at stable et fodboldhold på benene, hvilket bliver et fællesprojekt for hele den lille flække. ’The Home Game’ er en hjertevarm hyldest til fodbold og sportens fællesskabende kraft. Vinder af publikumsprisen ved Nordisk Panorama.

101

ONS 22/05 20:30 + FRE 21/06 19:00

En hvid, hvid dag

Hvítur, hvítur dagur / H. Pálmason, 2019 / da. tekst / 109 min.

I en afsidesliggende islandsk by får en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der for ganske nyligt omkom i en trafikulykke. Gradvist bliver han besat af tanken om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare, men også sine allernærmeste, bl.a. sit elskede barnebarn. En smuk og gribende fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed.

SIDE 22 / ISLAND RUNDT
Brevet fra Helga Reykjavik
En hvid, hvid dag

LØR 25/05 19:15 + SØN 16/06 19:45

Beautiful Beings

Berdreymi / G. A. Guðmundsson, 2022 / eng. tekst / 123 min.

LØR 08/06 19:30 + ONS 19/06 21:15

Lamb

Dýrið / Valdímar Jóhannsson, 2021 / da. tekst / 106 min.

Et barnløst par på en afsiddesliggende islandsk gård gør en aften et overraskende fund i deres fårehold. Mystikken omkring den nyfødte afløses hurtigt af lykke mellem det hårdtarbejdende par. De mærker dog snart konsekvenserne af at gå mod naturens vilje. Det foruroligende, atmosfæremættede og filmisk originale drama er blevet betegnet som en ”mageløs horrorfabel”. Valdimar Jóhannssons ’Lamb’ vandt Nordisk Råds Filmpris 2022.

Teenagedrengen, Addi, inviterer mobbeofferet, Balli, med i sin gruppe af voldelige outsidere. Gruppen får dagene til at gå med fest og grænsesøgende påfund. Da Ballis brutale stedfar bliver løsladt fra fængslet, kommer vennegruppen på den ultimative prøve i den udsædvanligt smukke og barske film om venskab og vejen ind i voksenlivet, instrueret af Guðmundur Arnar Guðmundsson, der fik sit gennembrud med ’Heartstone’.

TIRS 21/05 19:15 + LØR 01/06 19:45

Summerlight and Then Comes the Night

Sumarljós og svo kemur nóttin / Elfar

Aðalsteins, 2022 / eng. tekst / 110 min. (170 min. inkl. intro/debat)

Direktøren for den lokale strikkefabrik ofrer sin karriere for filosofi og astronomi, og landmanden Kjartan kaster sig ud i en udendørs sexaffære med nabokonen. Adalsteins mørke, poetiske komedie vrimler med historier. Baseret på Jon Kalmar Stefanssons kritikerroste roman. EVENT Intro v. Birgir Thor Møller den 21. maj.

ISLAND RUNDT / SIDE 23
Summerlight and Then Comes the Night Lamb Beautiful Beings

NATUREN HÆVNER SIG

ØKO-HORROR: DYRENES KAMP MOD MENNESKET

Menneskets giftige adfærd og påvirkning af klodens biosystemer har betydet, at vi befinder os midt i den sjette store massedød, hvor særligt vilde dyr og insekter uddør med enorm hast. Aldrig før i menneskehedens historie er klodens dyre- og plantearter forsvundet så hurtigt, som det sker nu. Samtidig lever milliarder af dyr under kummerlige forhold i det industrielle landbrug. Kort sagt hersker

mennesket arrogant og hensynsløst over vores medskabninger på kloden, som var der ikke en morgendag.

Men hvad nu, hvis det hele blev vendt på hovedet, og naturen omkring os – og særligt dyrene – ikke fandt sig i denne behandling længere? Hvad nu hvis vores giftige og skødesløse behandling af økosystemerne skabte en modstand, vi ikke kunne kontrollere?

Med serien Naturen hævner sig præsenteres en række film, hvor dyrene i vores nærmeste omgivelser (eller naturen i sig selv) bliver handlekraftig(e) og kæmper tilbage. På tværs af filmene er der foruroligende, tankevækkende og til tider humoristiske plots, hvor dyrene i vores nærhed afviger fra deres vante opførsel og pludselig ikke længere vil acceptere den hierarkiske verdensorden, mennesket har skabt. Nogle vil kalde denne filmgenre for øko-horror, fordi naturen er som monstret i en horrorfilm, der er ude efter mennesket. Samtidig kan et hybris- og nemesis-billede også aflæses i disse film, hvor dyrenes selvopofrende kamp er en krampagtig ’frihedskamp’ mod menneskene. Her bliver homo sapiens' enevælde udfordret, og det bliver tydeligt, at når alt kommer til alt er vi skrøbelige væsener i et fælles økosystem.

Serien indeholder Hollywoodklassikere, som vi i denne kontekst ser med nye øjne. Andre af filmene er blevet beskrevet som B-film, hvilket har betydet, at de aldrig har fået en fremtrædende plads i filmhistoriebøgerne. Se i øvrigt også Psych-Out!-arrangementet s. 63. Anders Kjær L. Rasmussen+ Lone N. Sardemann

SIDE 24 / NATUREN HÆVNER SIG
Phase IV

ONS 29/05 19:30 + SØN 16/06 14:15

Fuglene

The Birds / Alfred Hitchcock, 1963 / eng. tale / 119 min. (139 min. inkl. intro)

'Fuglene' repræsenterer noget af det bedste suspense fra Hitchcocks hånd. En kvinde tager på weekendtur til et californisk fiskerleje for at forføre en lokal beboer. Tingene udvikler sig i uventet retning, da apokalyptiske fugleflokke går til angreb. Filmen var inspireret af virkelige begivenheder! EVENT Introduktion til gyserklassikeren ved Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne den 29. maj.

LØR 18/05 21:45 + TIRS 28/05 21:30

Long Weekend

Colin Eggleston, 1978 / eng. tale / 97 min.

Et ungt par camperer en weekend i den australske outback ved en afsides beliggende strand. De sviner med affald, mishandler tilfældige dyr, og tager kort sagt ingen hensyn til omgivelserne. I løbet af weekenden stiger den dårlige stemning mellem dem, og forblændet af egne skænderier lægger de ikke mærke til, hvordan outback’en og dyrene kører sig i stilling til at slå tilbage. Vil de overleve weekenden?

MAN 20/05 19:00 + FRE 14/06 21:45

Dødens gab

Jaws / Steven Spielberg, 1975 / eng. tale / 124 min.

En lille badeby lammes af en hvidhaj, der angriber badegæsterne på sommerens første dag og truer med at ødelægge feriestemningen. Noget må gøres, og en indædt kamp indledes af myndighederne. Hajens ustoppelige aggression skyldes tilsyneladende ikke sult, men en vrede mod mennesket. Spielbergs hitchcock’ske haj-thriller modtog tre Oscars, bl.a. for John Williams' faretruende musik, og gjorde Spielberg til kongen af Hollywood i en alder af 28.

ONS 15/05 19:30 + TORS 23/05 21:45

Phase IV

Saul Bass, 1974 / eng. tale / 84 min. (104 min. inkl. intro)

Påvirket af underlige kosmiske begivenheder begynder myreflokke at udvikle sig med en ny og faretruende intelligens. Deres sublime evne til samarbejde og kommunikation udvikler sig hurtigt med hensigten at slavegøre menneskeheden. EVENT Som oplæg til kultklassikeren vil forsker og forfatter Kasper Opstrup fra Københavns Universitet den 15. maj tale om økohorror, litteraturgenren The New Weird, og om naturen, der slår igen.

FRE 17/05 21:30 + LØR 01/06 21:15

Forureningsuhyret

Prophecy / John Frankenheimer, 1979 / eng. tale / 102 min.

Mystiske sygdomme og dødsfald raser blandt en gruppe nordamerikanske indianere. Den gode læge Dr. Verne opdager hurtigt, at det skyldes kemisk forurening fra nærliggende fabrikker, der har fyldt hele reservatet med gift. Som en konsekvens af denne forgiftning plages reservatet også af en nærmest guddommelig straf fra en kæmpe bjørn – muteret og ustoppelig. Forfatteren Stephen King er efter sigende vild med denne monsterfilm.

TORS 16/05 17:00 + FRE 31/05 19:00

Safe

Todd Haynes, 1995 / eng. tale / 119 min.

En dybt foruroligende film, hvor husmoren Carol pludselig udvikler migrænelignende reaktioner på parfumer, udstødning og forstadens kemikaliedampe. Verden omkring hende bliver med ét giftig. Hun ender med at tage ophold på et New Age-sundhedscenter langt ude i New Mexicos ørken. Julianne Moore yder en usædvanligt nuanceret præstation – og filmen er stadig én af 1990'ernes bedste fra den amerikanske independent-scene.

NATUREN HÆVNER SIG / SIDE 25
Fuglene Long Weekend

FILM OG LITTERATUR

TIRS 21/05 18:30

Gøgereden

One Flew Over the Cuckoo's Nest / Miloš Forman, 1975 / da. tekst / 163 min. inkl. intro

EVENT Inden filmen taler journalist og forfatter Tonny Vorm og Mette Camilla Melgaard fra Cinemateket om ’Gøgereden’ samt det litterære forlæg, Ken Keseys roman med samme titel.

Romanen fra 1962 er sjældent det første man tænker på, når man nævner 'Gøgereden’. Derimod står en storspillende Jack Nicholson i Milos Formans Oscarvindende filmatisering tydeligt for de fleste.

Modsat filmens fokus på den voldtægtssigtede Randall McMurphy, der for at undslippe fængslet simulerer mental uligevægt og bliver indlagt på en psykiatrisk institution, er romanen en ensom høvdings hallucination om et opgør med systematisk undertrykkelse af psykiatriske patienter.

Fortælleren Chief Bromden, giver sig ud for at være døvstum for at undgå konfrontationer med personalet, der styres med hård hånd af afdelingens oversygeplejerske. Med ekstrem kontrol over og manipulation med patienterne, lykkes det oversygeplejersken at opbygge en lille, lukket verden med rutiner samt manglende tanke- og handlefrihed, der næsten har Orwell’sk (’1984’) karakter.

I Film og litteratur taler vi om filmatiseringer og deres litterære forlæg. Vi dykker ned i de to mediers forskellige måder at fortælle den samme historie på, og så ser vi film. Mette Camilla Melgaard

TIRS 18/06 18:30

Hjertet er en ensom vandrer

The Heart Is a Lonely Hunter / Robert Ellis Miller, 1968 / da. tekst / 153 min. inkl. intro

EVENT Inden filmen taler journalist ved Politiken Dorte Hygum og Mette Camilla Melgaard fra Cinemateket om aftenens film ’Hjertet er en ensom vandrer’ samt Carson McCullers’ roman af samme titel.

Carson McCullers var blot 23 år, da hun i 1940 debuterede med romanen og øjeblikkelig opnåede stjernestatus. Som hvid forfatterinde imponerede hun med sin evne til at hæve sig over presset fra sit eget sydstatsmiljø. Fortællingen, der har den døvstumme John Singer som omdrejningspunkt, udspilles i en sommerhed amerikansk sydstat og kredser om emner som ensomhed, frygt og sydens dybtliggende kamp med racemæssig uretfærdighed og spændinger.

Da Singer flytter til en ny by for at være tæt på sin småbegavet og ligeledes døvstumme ven, der indlægges på et sindssygehospital, gør Singer et uudsletteligt indtryk på en håndfuld menneskers liv –teenagepigen Mick, der drømmer om at blive koncertpianist, en alkoholiseret mand der hele tiden skaber problemer for sig selv og en sort læge der kæmper for sortes rettigheder. Singer lytter til dem og gør sit bedste for at hjælpe dem. Men midt i alt sin godhed og omsorg for andre, er der ingen til at hjælpe ham med hans egne udfordringer.

SIDE 26 / FILM OG LITTERATUR

DANISH ON A SUNDAY

DANISH HITS – ENGLISH SUBTITLES

Twice a month we screen a Danish classic or a highly acclaimed new production with English subtitles. Tickets can be booked and purchased online. Please note that booked tickets must be picked up no later t han 45 minutes prior to the screening. Read more at cinemateket.dk/danish.

SUN 05/05 14:15

Holy Spider

Ali Abassi, 2022 / English subtitles / 115 min.

Rahimi, a young female journalist, travels to the Iranian holy city of Mashhad to investigate a serial killer targeting sex workers. As she draws closer to exposing his crimes, the opportunity for justice grows harder to attain when the murderer is embraced by many as a hero. Based on the true story of the 'Spider Killer' Saeed Hanaei, who saw himself as on a mission from God as he killed 16 women between 2000 and 2001.

SUN 09/06 14:15

The Word

Ordet / Carl Th. Dreyer, 1955 / English subtitles / 128 min.

'The Word' sharply dissects the morals that arise when faith becomes rules and habits instead of feelings and devotion. When young Inger dies, only the mentally disturbed Johannes (Preben Lerdorff Rye in a magnificent performance) dares to believe that God can really perform miracles. The film is pure minimalist, cool perfection and a journey into the almost wordless. Enjoy it like a painting.

SUN 19/05 14:15

Attachment

Natten har øjne / G.B. Gislason, 2022 / Eng. subs / 105 min.

A horror romance about Maja, a has-been actress that falls in love with Leah, a young, Jewish academic from London. When Leah suffers a mysterious seizure, Maja fears their whirlwind romance might be cut short and decides to join Leah back to her home in the Hasidic area of Stamford Hill, London. There, Maja meets her new downstairs neighbour: Leah’s mother, Chana.

SUN 23/06 14:15

Blood Ties

Blodets bånd / Christian Sønderby Jepsen, Pernille Bervald Jørgensen, 2013 / English subtitles / 83 min.

Svend has 16 children. Gitte is mother to the four youngest but now the two of them are divorced after a turbulent marriage. This collides with their youngest daughter Christina's decision to move out. This drastic change in the family gives rise to a series of questions – especially for Christina, who finds that when it comes to her childhood, her family seems to suffer from a rare form of collective memory lapse.

DANISH ON A SUNDAY / SIDE 27 Attachment

EN LEVENDE FILMHISTORIE

AFGÅENDE PROGRAMREDAKTØR VÆLGER FILM

En af Cinematekets vigtigste opgaver er at holde filmhistorien levende. Et cinematek er en biograf, der husker filmene, efter at premierelysene er slukkede, og som ser på dem igen – ofte fra nye vinkler. Hermed et lille udvalg af de film, som jeg har fået et særligt forhold til i løbet af mine 27 år som programredaktør i Cinemateket.

Alt – historie, casting, visuel stil og Morricones uforglemmelige musik – går op i en højere enhed i Sergio Leones mesterværk, ’Vestens hårde halse’ (1968), som jeg blev fuldstændig betaget af, da jeg for mange år siden oplevede filmen for første gang.

Ingen instruktør har som Woody Allen givet os mulighed for at spejle (og holde af) vores mindre perfekte sider. Parforholdskomedien ’Mig og Annie’ er fuld af Allens underfundige one-liners om kærlighed, død, sex og meningen med livet.

Intet andet tema har været så fremtrædende i tysk film som terrorismen i 1970’erne og Rote Armee Fraktion (RAF). Magarethe von Trottas fremragende ’De tyske søstre’ (1981) er utroligt spændende og vedkommende, ikke mindst som diagnosticering af terrorismen og dens individuelle årsager.

”En film, der vil stå tilbage, når ’Short Cuts’, ’Pulp Fiction’ og ’Breaking the Waves’ er blevet glemt,” skrev Peter Schepelern engang om modellervoks-filmen ’De ustyrlige teknobukser’ (1993). Jeg er tilbøjelig til at give Peter ret. Og forfølgelsesscenen (på modelbanen) hører til filmhistoriens absolut bedste.

En af mine helt store filmiske helte er britiske Ken Loach, der har instrueret mange fremragende film om den engelske arbejderklasses trængsler. Stærkest blandt hans ’internationale’ film står ’Land and Freedom’ (1995).

Med filmen ’Roja’ (1992) etablerede den tamilske instruktør Mani Ratnam sig som et navn i hele Indien, og filmens smukke sange gav filmkomponisten A.R. Rahman stjernestatus. Zhang Yimou var en af de kinesiske instruktører, der blev kendt i hele verden i midten af 1980’erne. Jeg holder især meget af hans betagende og gudesmukke ’At leve’ (1994).

I oktober 2011 havde vi besøg af den polske instruktør Krzysztof Krauze, der præsenterede sin fremragende thriller ’The Debt’ (1999), der

er en metafor for det polske samfund i den svære overgang fra kommunisme til kapitalisme. Skal man kun se én film af ungarske Bela Tarr og få et indtryk af hans egenartede stil, er ’Werckmeister Harmonies’ (2000) det rigtige valg. Den østrigske globetrotter Michael Glawogger var en af den moderne dokumentarfilms store fornyere og største talenter. Hans besøg i Cinemateket i august 2012 var en stor oplevelse. Vi viser hans fantastiske ’Arbejderens død’ (2005).

Min farvel-serie slutter med en af verdens bedste stumfilm, nemlig Buster Keatons ’Generalen’ (1926), hvori Buster optræder som lokomotivfører. Der bliver for alvor damp under kedlerne, når Lars Fjeldmose den 30. maj akkompagnerer Keatons mesterværk.

Jesper Andersen, programredaktør i Cinemateket fra 1997 til 2024.

SIDE 28 / EN LEVENDE FILMHISTORIE

SØN 05/05 16:45 + LØR 18/05 16:00

To film om Walter & Trofast

The Wrong Trousers + Wallace & Gromit in A Close Shave / Nick Park, 1993+1995 / da. tale / i alt 60 min.

I ’De ustyrlige teknobukser’ lejer Walter et værelse ud til en slesk pingvin, der viser sig at være vaneforbryder. Snart er Trofast skubbet ud i kulden og Walter indblandet i et juveltyveri, planlagt med en Egon Olsen-agtig akkuratesse. I ’På et hægende hår’ er det en kvinde, der truer med at vinde Wallaces hjerte, samtidig med at en udspekuleret hund bringer Trofast i fængsel som fåretyv.

TORS 30/05 17:00 + TORS 27/06 16:45

Generalen

The General / Buster Keaton, Clyde Bruckman, 1926 / da. tekst / 85 min. (95 min. inkl. intro)

Buster Keatons ’Generalen’ udspiller sig i årene omkring Den Amerikanske Borgerkrig, hvor nordstatsspioner har sat sig for at stjæle lokomotivet 'The General’, hvis fører er Buster Keaton. Filmen har en fuldstændig perfekt timet integration af dramatisk handling og komiske indslag. Og Keaton selv mestrer balancen mellem akrobat, klovn og karakter. EVENT Live-musik ved Lars Fjeldmose den 30. maj.

LØR 04/05 19:15 + ONS 15/05 16:45

De tyske søstre

Die bleierne Zeit / M. von Trotta, 1981 / sv. tekst / 105 min.

En bevægende skildring af forholdet mellem to søstre, hvis politiske veje skilles i 1968. Juliane vælger som journalist den reformistiske linje, hvorimod Marianne forlader mand og barn og slutter sig til Rote Arme Fraktion. Da de voksede op i 1950’erne i et protestantisk præstehjem, var Juliane den oprørske og Marianne den lydige. Barndomsscener præsenteres i flashbacks under deres intense samtaler i fængslets besøgscenter.

TIRS 21/05 16:45 + MAN 17/06 16:45

Mig og Annie

Annie Hall / Woody Allen, 1977 / eng. tale / 93 min.

Alvy Singer (Woody Allen) er en succesrig jødisk komiker med et pessimistisk syn på tilværelsen. Hans ven og manager introducerer ham for den smukke Annie Hall (Diane Keaton). De indleder et stormfuldt og noget nervøst kærlighedsforhold, men efter 15 år med psykoanalyse og to mislykkede ægteskaber oplever Alvy den store kærlighed. 'Mig og Annie' er fuld af Woody Allens underfundige vittigheder om kærlighed, sex og død.

EN LEVENDE FILMHISTORIE / SIDE 29
Generalen et hængende hår Mig
og Annie

TORS 02/05 16:30 + SØN 19/05 16:45

Arbejderens død

Workingman's Death / Michael Glawogger, 2005 / da. tekst / 122 min.

’Arbejderens død’ følger arbejdere i den globaliserede verden – i fantastiske optagelser fra en klaustrofobisk kulmine i Ukraine til en strand i Pakistan, hvor migranter demonterer udtjente olietankskibe med hænderne, og til et blodigt udendørs kvægslagteri – omgivet af brændende gruber – i Nigeria. Filmen er en indigneret hyldest til fattige, heltemodige arbejdere, der risikerer liv og lemmer for at forsørge deres familier.

MAN 13/05 18:45 + SØN 02/06 17:00

Land and Freedom

Ken Loach, 1995 / da. tekst / 109 min. (124 min. inkl. intro)

Den unge David drager i 1936 til Spanien med sin kommunistiske partibog i lommen for at bekæmpe Francos fascister. Han bliver medlem af en lille international milits, der kæmper med høj moral og håbløst forældede våben. De medbragte idealer kolliderer dog snart med de barske realiteter. Ken Loachs dokumentarisk virkende realisme giver den medrivende historie stor troværdighed og et stærkt nærvær. EVENT intro ved Jesper Andersen den 13. maj.

ONS 22/05 19:00 + LØR 15/06 16:45

Roja

Mani Ratnam, 1992 / eng. tekst / 137 min. (152 min. inkl. intro)

’Roja’ er en farverig kærlighedshistorie om forholdet mellem computeringeniøren, Rishi, der afkoder meddelelser for den indiske hær, og den tamilske landsbypige Roja. Rishi må afbryde hvedebrødsdagene for at tage på en mission til Kashmir. Her bliver han kidnappet af muslimske separatister, men den seje Roja går i aktion. Fantastisk musik og iørefaldende sange af A.R. Rahman. EVENT Intro ved Jesper Andersen den 22. maj.

TIRS 14/05 19:00 + FRE 31/05 21:30

Force Majeure

Turist / Ruben Östlund, 2014 / da. tekst / 118 min.

En svensk børnefamilie tager på skiferie sydpå. Snefyldte bjerglandskaber omkranser det luksuriøse skisportsområde. En lavine truer. Mor beskytter børnene, mens far stikker af, hvorefter han returnerer, da faren er overstået, og benægter sin flugthandling. Hermed er der ballade i kernefamilien. Östlunds sorthumoristisk ægteskabsdrama udstiller den moderne nordiske mand. Filmen vandt Un certain regard-juryens pris i Cannes.

SIDE 30 / EN LEVENDE FILMHISTORIE
Land and Freedom Arbejderens død

TORS 16/05 19:30 + ONS 19/06 20:30

Vestens hårde halse

C'era una volta il West / Sergio Leone, 1968 / eng. tale / 165 min. (180 min. inkl. intro)

Leones western er fuld af magiske øjeblikke – den 14 minutter lange, dvælende opt akt på togstationen, drengen, der kommer løbende ud og ser, at hele hans familie er mejet ned. Leones intense ultra-nærbilleder, hysteriske vinkler og mytiske totalbilleder akkompagneres af Morricones uforglemmelige musik. “Once Upon a Time in the West” er en filmskole i sig selv”, har Tarantino sagt. EVENT Intro v. Jesper Andersen den 16. maj.

ONS 08/05 18:30 + LØR 01/06 16:45

Werckmeister Harmonies

Werckmeistér harmóniák / Béla Tarr, 2000 / eng. tekst / 145 min. (160 min. inkl. intro)

En lille by får besøg af et omrejsende freakshow med to attraktioner – en udstoppet hval og en lille prins. Rygtet om, at prinsen har overnaturlige evner, spreder sig som løbeild i byen: Er det et varsel om verdens undergang, eller vil han udfri dem af den håbløshed, som ligger tungt over stedet? Nogen ser muligheder i den frygt og uro, der piskes op, mens andre går i dækning. EVENT Intro v. Jesper Andersen den 8. maj.

TIRS 28/05 19:00 + TORS 27/06 21:30

The Debt

Dlug / Krzysztof Krauze, 1999 / eng. tekst / 106 min.

Den polske thriller ‘The Debt' følger to unge ihærdige forretningsmænd, der drømmer om at starte deres egen virksomhed i det nyliberalistiske Polen efter 1989. Men en kollega, der skulle bistå dem med det forretningsmæssige, udsætter dem i stedet for trusler og voldshandlinger, og tvinger dem til at tilbagebetale en fiktiv gæld. Efter kort at have overvejet at kontakte politiet, vælger de to venner i stedet en mere radikal ’løsning’.

FRE 10/05 18:45 + TORS 20/06 16:45

At leve

Houzhe / Zhang Yimou, 1994 / sv. tekst / 132 min.

Zhang Yimous prisbelønnede, gudesmukke episke værk 'At leve' er en gribende beretning om Kinas historie fra 1940'erne til 1970'erne. Vi følger en ganske almindelig kinesisk familie, hvis hverdag gang på gang bliver knust af de skiftende politiske strømninger –"Det store spring fremad" og Kulturrevolutionen. En familie, der trods krænkelser af alle basale menneskerettigheder bevarer en ukuelig tro på, at forholdene vil blive bedre.

EN LEVENDE FILMHISTORIE / SIDE 31
Werckmeister Harmonies Vestens hårde halse

LYDMESTEREN RANDY THOM DEN USYNLIGE DEL AF FILMOPLEVELSEN

Contact

ONS 12/06 20:00 + ONS 26/06 20:00

Contact

R. Zemeckis, 1997 / da. tekst / 150 min. (170 min. inkl. intro)

'Contact' står som hovedværket i det hyperkreative parløb mellem instruktør Robert Zemeckis og lyddesigner Randy Thom. En film, der helt fundamentalt handler om at lytte – både til universet og til os selv. Helt fra åbningen, hvor publikum sendes ud gennem radiobølgerne i universet, er lyden i centrum. En modig og fænomenalt velkomponeret lydfilm. EVENT Den 12. juni introduktion ved lyddesigner Peter Albrechtsen.

SØN 19/05 19:30 + ONS 26/06 16:45

The Revenant

Alejandro González Iñárritu, 2015 / da. tekst / 156 min.

En enormt sanselig western, hvor naturen har sit helt eget liv, både visuelt og lydligt. Den ekstremt detaljerede lydside spiller en afgørende rolle, som altid i film af Alejandro González Iñárritu, der har en baggrund i radioproduktion. Oprindeligt blev Randy Thom hyret til udelukkende at arbejde på lyden af det ikoniske bjørneangreb, hvor han både brugte lyden af bjørne, kameler og sin egen stemme, men endte med at blive en integreret del af det Oscar-nominerede lydhold.

LØR 11/05 16:00 + TORS 27/06 19:15

Mænd af den rette støbning

The Right Stuff / Philip Kaufman, 1983 / eng. tale / 193 min.

Philip Kaufmans episke storfilm om NASAs udvikling starter med gennembruddet af lydmuren, og lyden er en essentiel del af filmens fortælling. Ifølge Randy Thom opfordrede Kaufman lydholdet til at lege med lydsiden og konstant eksperimentere med udtrykket. Sjældent har raketter og eksplosioner lydt så unikke og forskelligartede i en film. En række lydlige greb er nærmest genialt medfortællende, og Thom vandt sin første Oscar for sit fornemme arbejde.

SIDE 32 / LYDMESTEREN RANDY THOM
The Revenant

Hollywoods legendariske lyddesigner Randy Thom (f. 1951) har igennem fire årtier skabt soniske mesterværker og modtaget flere Oscarstatuetter til kaminhylden. I maj gæster han Den Danske Filmskole i en masterclass om lyddesign i film og 'manuskriptskrivning for ørene' – og har lovet at lægge vejen forbi Cinemateket.

I en samtale med den danske lyddesigner Peter Albrechtsen vil han 24. maj tale om at skabe lyd til det store lærred. Det sker i forbindelse med visningen af 'Vilde hjerter', hans kreative samarbejde med

instruktøren David Lynch.

Vi har i denne filmserie samlet en perlerække af de forskelligartede film, som Randy Thom i sin glorværdige karriere har stået bag lydmæssigt, og som han i øvrigt vil referere til i sin masterclass på Den Danske Filmskole.

Thom har base i det unikke nordcaliforniske lydmiljø og er én af de ledende kræfter på lydstudiet Skywalker Sound. Han har haft et helt særligt sonisk partnerskab med instruktøren Robert Zemeckis, bl.a. på film som 'Forrest Gump' og

MAN 20/05 16:00 + FRE 28/06 18:45

Forrest Gump

Robert Zemeckis, 1994 / da. tekst / 142 min.

‘Forrest Gump’ blev starten på et suverænt samarbejde mellem instruktør Robert Zemeckis og lyddesigner Randy Thom, som nu har varet i hele 30 år! Den ambitiøse saga om Forrest Gump er på den ene side legende og sjov, men sommetider også voldsom og energisk, og den enorme variationsbredde indfanges suverænt i Thoms flotte lydside. Lyden gør det historiske materiale levende på elegant vis og er en sand sonisk tour de force.

FRE 24/05 20:30 + MAN 03/06 19:00

Vilde hjerter

Wild at Heart / David Lynch, 1990 / da. tekst / 124 min. (154 min. inkl. intro)

David Lynch er én af de mest toneangivende instruktører i filmlydens historie. Hos Lynch er lyden en helt central del af filmens fortælling og personlighed, et helt sublimt samspil mellem de ekspressive, subjektive lyduniverser og den dragende musikside. EVENT Lyddesignerne Randy Thom og Peter Albrechtsen i samtale 24. maj om filmens meddigtende lydside.

'Contact'. Thom har en kreativ tilgang til sonisk storytelling i animationsverdenen og har sat sit præg på en række brillante animationsfilm som 'De utrolige', 'Sådan træner du din drage' og 'Ice Age'-filmene.

Vi ønsker med serien at få jer til at lukke ørerne op og fokusere på den usynlige del af filmkunsten. Randy Thom har sat sit præg på lydsiden i alle denne series værker, og vi har i filmbeskrivelserne for én gang skyld først og fremmest fokuseret på det lydmæssige aspekt af filmene. Lone N. Sardemann + Peter Albrechtsen

SØN 16/06 14:00 + SØN 30/06 14:15

De utrolige

The Incredibles / Brad Bird, 2004 / da. tale / 121 min.

Randy Thom har lavet lyddesign på en lang række animationsfilm; i ‘De Utrolige‘ går alt op i en højere enhed. Historien om superheltefamilien rummer elementer af både samfundssatire og action, og Thoms detaljerige lydside fanger det hele. Humor og alvor sættes helt præcist i scene af en lydside, som udløste en Oscar til Randy Thom. Da han modtog den gyldne statuette, proklamerede han, at en Oscar for ‘bedste lyd’ ikke er en teknisk, men en kreativ pris.

ONS 05/06 21:45 + SØN 30/06 19:30

Standard Operating Procedure

Errol Morris, 2008 / eng. tale / 116 min.

Thom har også arbejdet på indtil flere dokumentarfilm. I den skræmmende torturdokumentar 'Standard Operating Procedure' arbejder han både med den barske realisme og de stiliserede, filmiske greb, som er en integreret del af Errol Morris' filmsprog. Thom skaber en fornem balance, som gør filmen nærværende og ekspressiv – og rammer både hjernen og hjertet. Der er et udsøgt samspil mellem Danny Elfmans filmmusik og lydeffekterne, da lydarbejdet er så musikalsk.

LYDMESTEREN RANDY THOM / SIDE 33
De utrolige Forrest Gump

FRANSK, SMUKT, RÅT POETISK REALISME:

Poetisk realisme er en undergenre af det realistiske drama, der havde sin storhedstid i perioden 1935-45. Den poetiske realisme er særligt forbundet med Frankrig, hvor den havde sit udspring – men den satte sig spor verden over, både i italiensk neorealisme, i Indien, Danmark, Hollywood og mange andre steder.

Det centrale mål for denne bevægelse var at vise verden, som den er, barsk og ubarmhjertig, men samtidig gøre den æstetisk indbydende. Det er, som om tingene, stederne og menneskene ikke er nok i sig selv. Vi skal ind til noget essentielt ved eksistensen.

Der er også en filosofisk tyngde i skildringerne: Skæbne, sociale bånd, en forståelse for moralsk forråelse. Med et berømt diktum fra bevægelsens fyrtårn, Jean Renoir: "I denne verden er der én frygtelig ting: At enhver har sine grunde."

Set med nutidigt blik føles filmene uden for vores tid, som ekkoer af noget forgangent. Æstetikken er for forfinet til at kunne sammenlignes med dogme-bølgen, tonen ikke sammenlignelig med særligt meget filmkunst på denne side af 1970’erne. At se en fransk realistisk film opleves som nostalgi krydret med en følelse af tab – som at gå på tur i et rustikt arbejder-

Den gale Elsker

kvarter, der skal jævnes med jorden eller har fået lov til at forfalde.

Blandingen af smukt og råt er på en måde et paradoks, men også et, som filmene (de gode af dem) effektivt eliminerer. Kul-slagger, kasketter og barkede næver har en rustik skønhed i sig, og samtidig kan der blive smurt lidt vaseline på linsen, når solen rammer hovedpersonerne: Det giver skønheden ekstra glød.

Der er både udødelige klassikere og næsten ukendte restaurerede perler i serien, som præsenteres i samarbejde med Institut Français du Danemark og Studieskolen. Rasmus Brendstrup

SIDE 34 / FRANSK, SMUKT, RÅT

LØR 18/05 14:00 + LØR 01/06 14:00

Nul i Opførsel

Zéro de conduite / Jean Vigo, 1933 / eng. tekst / 49 min.

Den bidende satiriske fortælling om fire kostskoleelevers oprør mod deres undervisere. Filmen blev straks forbudt, og den franske instruktør berømt og berygtet for sit samfundsundergravende perspektiv. Det er en legelysten film, hvor politimænd står på hænder og elever laver pudekamp i slowmotion. ‘Nul i Opførsel' er alle antiautoritære kostskolefilms ‘moder', hvis betydning ses i film fra Truffauts ‘Ung flugt' til ‘Døde poeters klub'. Pris: 55 kr./35 kr.

MAN 20/05 21:30 + SØN 02/06 14:15

Menneskedyret

La bête humaine / Jean Renoir, 1938 / eng. tekst / 102 min. (132 min. inkl. intro)

Émile Zola står bag romanforlægget, hvor et trekantsdrama udspiller sig på baggrund af jernbanemiljøet. Lokomotiverne er store, sorte metaforer for den mørke kraft, som kan drive mennesker til vild passion – og mord. Med Jean Gabin og Simone Simon i centrum er det også en skuespils-delikatesse. EVENT Christine Marstrand fortæller den 2. juni om Renoirs åndsfællesskab med faren, maleren Pierre-Auguste Renoir.

LØR 04/05 20:15 + MAN 10/06 16:30

Paradisets Børn

Les enfants du paradis / Marcel Carné, 1945 / da. tekst / 180 min. (240 min. inkl. middag)

Flere gange udråbt udråbt til den bedste franske film nogensinde og på ufattelig vis indspillet i hemmelighed midt under den tyske besættelse, mens flere af de medvirkende tog aktiv del i modstandskampen. Selve fortællingen udspiller sig i 1800-tallets Paris, hvor stjerneskuespillerinden Arletty spiller Garance, der tilbedes af flere mænd. EVENT Den 10. juni fransk tapasanretning i SULT efter filmen (i alt: 220/190 kr.).

SØN 12/05 19:30 + ONS 26/06 21:15

L’Atalante

Jean Vigo, 1934 / eng. tekst / 89 min. (119 min. inkl. intro)

I sin eneste spillefilm vendte Jean Vigo blikket mod arbejderklassen og romantikken. Et nygift ægtepar erfarer ægteskabets vanskeligheder ombord på flodbåden L'Atalante. En simpel historie, der i hænderne på Jean Vigo transformeres til et poetisk værk om kærlighed, drømme og begær. I en scene klippes der eksempelvis mellem parret liggende i hver deres seng, fysisk adskilt, men igennem klipningen legelystent og erotisk forbundet. EVENT Oplæg den 12. maj.

FRANSK, SMUKT, RÅT / SIDE 35
L’Atalante
Menneskedyret Paradisets Børn Nul i Opførsel

Tågernes Kaj

LØR 18/05 19:45 + ONS 29/05 21:30

Tågernes Kaj

Le quai des brumes / Marcel Carné, 1938 / eng. tekst / 88 min.

Sammen med Jacques Prévert skabte Marcel Carné i 30'erne og 40'erne en række mesterlige film om almindelige menneskers kamp mod egne drifter og magtens sociale uretfærdighed. 'Tågernes Kaj' blev begyndelsen på deres frugtbare samarbejde. Desertøren Jean møder den smukke Nelly i en havneby. I bestræbelserne på at skaffe sig en ny identitet og forfølge sin kærlighed til Nelly havner han i kløerne på byens kriminelle udskud.

LØR 18/05 17:30 + ONS 26/06 19:00

Pépé le Moko

Julien Duvivier, 1937 / eng. tekst / 94 min.

Jean Gabin spiller gangsteren Pépé, der i sit undergrundsmiljø er beskyttet mod arrestation af sine indflydelsesrige venner i den arabiske del af Algiers, men som samtidig brænder for at kunne bevæge sig og handle mere i frihed. På den måde er han både konge og fange af kasbah’en. Kan en besøgende parisisk skønhed forløse hans skæbne? Filmen var en hyldest til det amerikanske gangsterdrama.

TIRS 21/05 21:45 + FRE 28/06 21:00

Den gale Elsker

Lumière d'été / Jean Grémillon, 1943 / eng. tekst / 112 min.

Et af de mest langtidsholdbare værker skabt under den tyske besættelse er denne poetiske, men også stærkt kritiske film. Den unge og lidt naive Michèle (Madeleine Robinson) rejser for at møde sin forlovede, der er kunstner, nu en fordrukken en af slagsen og omgivet til alle sider af hykleri og løgnagtighed. Jean Grémillon blev kritiseret for tysk medløberi, men Vichy-regeringen kunne ikke sidde filmens kritik af de ledende klasser overhørig og forbød den uden tøven.

FRE 10/05 19:15 + ONS 05/06 16:45

Den store Illusion

La grande illusion / Jean Renoir, 1937 / eng. tekst / 108 min.

Under 1. verdenskrig opstår en usædvanlig relation mellem to tilfangetagne franske officerer og deres kultiverede tyske fangevogter (spillet af Hollywoodinstruktøren Erich von Stroheim). 'Den store Illusion' blev optaget i 1937, mens den næste verdenskrig var under opsejling. Den er en skiftevis bitter og rørende elegi over krigens tragedie, men handler også om kampen mellem en gammel, aristokratisk livsopfattelse og et nyt, mere kynisk verdensbillede.

SIDE 36 / FRANSK, SMUKT, RÅT
Den store Illusion Pépé le Moko

KLASSIKEREN –'RUMREJSEN ÅR 2001'

Med ’Klassikeren’ har Cinemateket i hvert program repremiere på en filmhistorisk perle i ny digital kopi med danske tekster, som kan ses mere end de normale 1-3 gange. I maj-juni præsenterer vi 4K-udgaven af Stanley Kubricks science fiction-milepæl ’Rumrejsen år 2001’, der i 1968 satte nye standarder for special effects, set design og filmlyd.

’Rumrejsen år 2001’ delte vandene ved premieren, men hyldes i dag som en af de bedste og mest tidløse film nogensinde. Dels i kraft af sit dragende filmsprog, men lige så meget på grund af sine subtile refleksioner over menneskets position på Jorden og i universet.

’2001’ starter i forhistorisk tid, hvor abemennesket forvandles til intelligensvæsen, og umiddelbart herefter følger et af filmhistoriens mest berømte klip: Sejrsberuset over sin nyvundne overlegenhed slynger aben en knogle mod himlen. Fra knoglen klippes der direkte til et rumskib i glideflugt mod månen. Hvilken retning tager evolutionen herfra? Hvad kan vi forvente os derude?

Kubrick formede filmens unikke visuelle stil i samarbejde med effektpioneren Douglas Trumbull. Det makkerskab indbragte en Oscar. Og sjældent er Johann Strauss’ perlende valsemusik blevet brugt mere effektivt.

Filmen vises med pause midtvejs – præcis dér, hvor Kubrick oprindeligt lagde den.

EVENT Forfatteren Arthur C. Clarke skrev romanen ’Rumrejsen år 2001’ samtidig med manuskriptet til Kubricks banebrydende film. Bogen er en profetisk thriller, der diskuterer vores plads i universet og vores forhold til kunstig intelligens. I slutningen af april udkommer den nye danske udgave ’2001: En odyssé i rummet’ på forlaget A Mock Book. Redaktør og scifi-ekspert Karsten Wind Meyhoff fortæller den 7. maj om udgivelsen, om filmen og om science fiction-genrens aktualitet. Bogen kan købes til særpris på dagen – og vi byder på et glas vin i Asta Bar som afslutning på aftenen. Morten Tang

TIRS 07/05 18:00 + ONS 15/05 16:15 + LØR 25/05 14:15 +

MAN 27/05 18:45 + FRE 07/06 21:00 + SØN 09/06 15:30

+ TORS 20/06 17:30 + SØN 23/06 16:15 / Rumrejsen år

2001 / 2001: A Space Odyssey / Stanley Kubrick, 1968 / da. tekst / 159 min. inkl. pause (179 min inkl. intro og pause)

KLASSIKEREN / SIDE 37

FILM, TALKS OG FESTER 2. — 29. JUNI

LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024 FILM, TALKS OG FESTER 2.

Latinamerikansk Filmfestival finder sted i Cinemateket for 11. gang – med hele 20 film og masser af events forude.

Målet er at vise mangfoldigheden og flest mulige af Latinamerikas facetter. Brasilianske præster og minebyer, en spåkone på odyssé i Cuba, kolonihistorie i Chile, en rejsebiograf i Peru, teenageliv og poetry slam i Costa Rica, maskulinitets-refleksioner i Colombia. Så bred er viften – og så mangeartede er de

TIRS 18/06 19:00 + LØR 29/06 14:30

rejser, man kan tage på bare et par timer.

I år har vi særligt fokus på Argentina, der er repræsenteret med fem film plus et par koproduktioner. Glæd dig til et gensyn med stjernen Ricardo Darín, en eksistentialistisk kupfilm og en sjov skildring af livet omkring de 30.

Festivalen er realiseret i samarbejde med kulturorganisationen Casa Latinoamericana, 10 ambassader og andre part-

Croma Kid / Dominikanske republik

Pablo Chea, 2023 / eng. tekst / 92 min. (107 min. inkl. intro)

Der er både teknikbegejstring, retro-vibe a la ’Stranger Things’ og menneskelig varme i denne knaldperle af et 80’er-tilbageblik fra Den Dominikanske Republik i det caribiske hav. Emi vokser op i en tv-producerende familie. Men midt under en optagelse forsvinder Emis forældre ind i en croma(filmtrick)-dimension, og Emi og hans elskede bedstefar må tage hele maskinparken i brug for at få dem tilbage. EVENT Dominikansk aften den 18. juni med reception fra kl. 18.00.

— 29. JUNI

nere, der er med til at skabe festivalens kulturprogram.

Tak til Sonamos Latinoamérica, forlaget Aurora Boreal, Festival de Literatura de Copenhague, Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Denmark, CLAS (Centre for Latin American Studies) og TORS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) på Københavns Universitet samt en lang række ildsjæle. Mediepartner: Globalnyt. Christian Hansen + Rasmus Brendstrup

MAN 24/06 19:00 + FRE 28/06 21:30

Toll / BrasiliEN

Pedágio / Carolina Markowicz, 2023 / eng. tekst / 102 min. (117 min. inkl. intro)

Hele fire priser på den internationale filmfestival i Rio – inkl. bedste mandlige og kvindelige hovedrolle – gik til denne realistisk/satiriske perle om Suellen (Maeve Jinkings), der indkræver vejskat i en mineby i den bjergrige brasilianske jungle. Hun vil i bedste mening sende sin søn på dyrt ’af-homoficerings’-kursus hos en lokal celebrity-præst. EVENT Brasiliansk aften den 24. juni med reception efter filmen.

Croma Kid
SIDE 38 / LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024

MAN 17/06 19:00 + MAN 24/06 21:30

A Male / Colombia

Un varón / Fabian Hernández, 2022 / eng. tekst / 81 min. (126 min. inkl. intro)

Oscar-nomineret colombiansk drama om julevarme tanker i en barsk virkelighed. Carlos bor på et krisecenter for unge i centrum af Bogotá, men længes efter at tilbringe julen med sin mor og søster, som også er suget ind i spiralen af urban vold. Da han leder efter dem, bliver Carlos konfronteret med gadens lov i sit nabolag. EVENT Colombiansk aften den 17. juni med instruktør-Q&A og reception efter filmen.

TIRS 25/06 19:00 + LØR 29/06 19:15

Portrait of My Father / Uruguay

El retrato de mi padre / Juan Ignacio Fernández Hoppe, 2022 / eng. tekst / 99 min. (114 min. inkl. intro)

“Min far blev fundet død på stranden. Selvom selvmord var en mulighed, anså min mor – der var psykiater – at det var unødvendigt at udføre en obduktion. Jeg var otte år gammel. 30 år senere begynder jeg en søgen efter sandheden.” Juan Hoppes detektiviske dokumentar er et stærkt og velkomponeret vidnesbyrd om kærlighedens og sandhedens nødvendighed.

EVENT Uruguay-aften 25. juni. Reception fra kl. 18.00.

SØN 12/05 16:45 + TIRS 25/06 21:45

The Eternal Memory / Chile

Maite Alberdi, 2023 / eng. tekst / 85 min. (105 min. inkl. intro)

Oscar-nomineret dokumentar. Da den chilenske journalist Augusto Gongora i 2014 blev diagnosticeret med Alzheimers, begyndte hans 17 år yngre kone, Paulina Urrutia (tidligere skuespiller og kulturminister) at videofilme hans gradvise hukommelsestab og fysiske svækkelse. Filmen skildrer parrets samliv og den tragedie og sorg, som Augustos sygdom medfører for dem begge. EVENT Den 12. maj talk før filmen: Hvad er erindring egentlig filosofisk set?

SØN 02/06 19:30 + LØR 22/06 19:00

The Extortion / argentina

La extorsión / Martino Zaidelis, 2023 / eng. tekst / 105 min.

Forrygende argentinsk thriller: Alejandro (Guillermo Francella) er en erfaren pilot i et kommercielt flyselskab, og han har styr på både uniform, sin smukke hustru og hendes bejlere. Men en dag bliver fokus et andet: Han bliver afsløret i en hemmelighed og derefter tvunget til at samarbejde med sit lands efterretningstjeneste. Han bliver hurtigt kastet ind i en underverden af intriger og afpresning, der sætter både ægteskabet, jobbet og hans liv på spil.

TORS 13/06 16:45 + TORS 20/06 19:30

Before the Rain / El Salvador

Antes la lluvia / Brenda Vanegas, 2022 / eng. tekst / 90 min.

Den mest triste sætning, et nært menneske kan høre: ”Hvem er du?”. I filmen møder vi Maria, som efter at have mistet sit arbejde, bliver ansat som omsorgsperson for Esther, en ældre kvinde med Alzheimers. Gennem filmen oplever vi, hvordan Marias og Esthers forhold styrkes, i takt med at Esthers hukommelse forværres. Esther vil hverken spise sin mad eller sine piller. Men hun vil op på sit tag, så hun kan danse, sådan som hun engang gjorde med sin mand.

LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024 / SIDE 39
A Male
The Extortion

TORS 06/06 21:45 + MAN 24/06 21:30

About Thirty / Argentina

Arturo a los 30 / Martín Shanly, 2023 / eng. tekst / 93 min.

Marts 2020 byder på den værste dag i Arturos liv. Arturo er en arbejdsløs, klodset argentinsk ung mand, der kæmper for at komme ind i voksenlivet. Hans bedste ven, Daphne, fejrer bryllup på trods af COVID-udbruddet. ’About Thirty’ er en sjov og virkelig pinefuld komedie om fejlbarlighed. Og så er den raffineret: Vi glider nemlig i lange glimt fra marts 2020 til det foregående årti og møderne med nærmeste familie, mangeårige venner og tidligere partnere.

LØR 08/06 14:15 + TORS 20/06 20:45

Eureka / Argentina + Brasilien

L. Alonso, 2023 / eng. tekst / 146 min. Viggo Mortensen rider som en Clint Eastwood ind i en westernby på pampas’en. I Brasiliens jungle er der trekantsdrama. Og i et nordamerikansk reservat er livsmodet under nul. De tre fortællinger er forbundet på en måde, der er mere spirituel end dramaturgisk: ”Husk rummet, iķke tiden. Tid er en fiktion, mennesket har opfundet,” lader Lisandro Alonso en af karaktererne sige. Vildt gensyn med holdet, der besøgte Cinemateket med ‘Jauja’!

TIRS 11/06 17:00 +

TIRS 18/06 16:30

The Castle / Argentina

El castillo / Martín Benchimol, 2023 / eng. tekst / 78 min.

Landliv, vidunderlig humor og situationskomik. ‘Slottet’ er et slidt skrummel af et hus langt ude på den argentinske pampas, hvor teenageren Alexia spiller PlayStation og pimper sin pick-up. Hendes mor, husbestyrerinden Justine, har arvet efter sine tidligere arbejdsgivere – men den gamle verdens magtstrukturer forgår ikke sådan. Filmen byder på fantastisk skuespil (hovedpersonerne spilles af mor og datter i virkeligheden: Justina og Alexa Olivo), indimellem grænsende til det barokke, akkurat som den kammermusik, der smukt kommenterer filmens sørgmodigt-humoristiske tableauer.

ONS 12/06 16:45 + SØN 23/06 19:30

Argentina,

1985 / Argentina

S. Mitre, 2022 / eng. tekst / 140 min. (155 min. inkl. intro)

”Nunca mas!” Aldrig mere. En indfølt skildring af det argentinske retsopgør efter diktaturets fald, baseret på virkelige hændelser. Latinamerikas superstjerne Ricardo Darín spiller mentor for et advokathold på en David-mod-Goliat-opgave, og han leverer varme og menneskelig fejlbarlighed. Den store historie om diktaturet spejles i privatlivet på flere planer i denne film – også hos ’de gode’. EVENT Introduktion til filmens historiske baggrund den 12. juni.

SIDE 40 / LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024 Eureka
The Castle

Acorazado

SØN 02/06 19:15 + TIRS 18/06 21:45

Acorazado / MEXICO + CUBA

Álvaro Curiel, 2010 / eng. tekst / 102 min.

En hjertevarm, prisvindende komedie, der følger en mexicansk familiefar på hans rejse mod den amerikanske drøm. Væbnet med det amerikanske flag bygger han simpelthen sin bil om til en tømmerflåde og sætter kurs mod det forjættede Florida. Men elendig planlægning fører ham til det kommunistiske Cuba i stedet – lidt en modsætning. Filmen er mexicansk produceret, men dens blik på både Mexico og Cuba ligger i et kærligt kritisk toneleje.

TIRS 04/06 20:15 + LØR 15/06 20:00

The Delinquents / Argentina

Los delincuentes / Rodrigo Moreno, 2023 / eng. tekst / 190 min. (205 min. inkl. intro)

En flok ansatte med frihedslængsel røver den bank, de selv arbejder i. Den ene tager fængselstraffen for holdet, i håbet om at alle efter nogle år kan stikke rige af. Det er en adstadig Olsen-banden på argentinsk krydset med eksistentialisme, og den unikke pakke er blevet belønnet en halv snes bedste filmpriser på festivaler verden over. EVENT Argentinsk aften den 4. juni med reception efter filmen.

LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024 / SIDE 41
The Delinquents

TIRS 11/06 21:45 + LØR 22/06 21:15

I Have Electric Dreams / COSTA RICA

Tengo sueños eléctricos / Valentina Maurel, 2022 / eng. tekst / 102 min. (117 min. inkl. intro)

Poetry slam, forældreoprør og uslukkelige livsdrømme i et realistisk tegnet Costa Rica. Det er ingredienserne i ’I Have Electric Dreams’, der danner afsæt for en festlig Centralamerika-aften. Evas familie er i opbrud efter forældrenes skilsmisse: Katten overtisser det hele, moren renoverer, og faren drømmer om ungdom. EVENT Centralamerika-aften den 11. juni.

MAN 03/06 21:15 + TORS 27/06 18:45

Forsvundet i natten / Mexico

Perdidos en la noche / A. Escalante, 2023 / da. tekst / 122 min. Mexicos enfant terrible, Amat Escalante, er tilbage med et olmt brag. Emiliano bor i en lille mineby i Mexico, og han leder efter dem, der er ansvarlige for hans mors forsvinden. Hun var aktivist og kæmpede imod et internationalt mineselskab. Da Emiliano ikke modtager hjælp fra politiet eller retssystemet, finder han et spor, der fører ham til den velhavende og berømte Aldama-ægtepar og deres smukke datter. Snart har han job i deres hjem.

ONS 19/06 19:00 + LØR 29/06 21:30

Vicenta B. / Cuba

Carlos Lechuga, 2022 / eng. tekst / 77 min. (92 min. inkl. intro)

En alternativ, stemningsmættet og farverig Cubaodyssé. Spåkonen og tarotkortlæseren Vicenta (spillet uforglemmeligt af Linnett Hernandez Valdes) mister fodfæstet, da hendes søn flytter hjemmefra og rejser til USA. Efterfølgende formår hun ikke at hjælpe en ung forvirret pige, der opsøger hende, og plaget af dårlig samvittighed begynder Vicenta at lede efter hendes familie i den anden ende af landet. EVENT Cubansk aften den 19. juni med reception efter filmen.

MAN 03/06 18:45

A Place Called Music / MexicO

Un lugar llamado música / Enrique M. Rizo, 2022 / eng. tekst / 103 min. inkl. intro

Dokumentar om det ejendommelige musikalske møde mellem Daniel Medina, en Wixarika-violinist fra bjergene i Jalisco, Mexico, og Philip Glass, den eminente pianist fra New York City. Man har aldrig hørt noget lignende (!), men bliver alligevel rørstrømsk smittet af kontakten mellem to mænd, der ikke deler sprog – og alligevel gør det. EVENT Optakt ved Sonamos Latinoamérica og mexicansk reception efter filmen.

TIRS 11/06 19:00 + TIRS 25/06 16:45

Daughter of Rage / Nicaragua

La hija de todas las rabias / Laura Baumeister de Montis, 2022 / eng. tekst / 87 min. (102 min. inkl. intro)

”En yderst seværdig, barsk og målbevidst film,” skrev en anmelder rammende. María på 11 år bor med sin mor på den største losseplads i Managua, Nicaragua, hvor de lever af at samle skrald til videresalg. De prøver at undslippe miljøet, men pludselig er María på egen hånd. Baumeister viser, hvor nemt det er for et barn at holde fast i fantasien, når virkeligheden er hård. EVENT Nicaragua-aften med talk den 11. juni.

MAN 10/06 19:00 + FRE 21/06 21:30

The Settlers / Chile

Los colonos / Felipe Galvez, 2023 / da. tekst / 97 min. (112 min. inkl. intro)

Tierra del Fuego, Chile, 1901. Tre ryttere begiver sig ud på en ekspedition, der har som mål at ‘sikre’ en godsejers land: En britisk løjtnant, en amerikansk lejesoldat og skytten Segundo med lokal Mestizo-baggrund. Han indser undervejs, hvad deres mission reelt er. Filmen udgør et sanseberusende, rystende realistisk dyk ned i Chiles koloniale fortid. EVENT Chile-aften den 10. juni med reception fra kl. 18.00.

SØN 16/06 16:45

Willaq Pirqa / Peru-aften

Willaq Pirqa, el cine de mi pueblo / César Galindo, 2022 / eng. tekst / 104 min. inkl. intro

Den mest succesfulde film på sproget quechua i Perus filmhistorie er en regional pendant til ‘Mine aftener i Paradis’. En rejsebiograf kommer forbi et lokalsamfund i Andesbjergene, og da den er rejst videre, har de fået smag på mere. Som en løsning vælger de en fra landsbyen, der hver uge tager ind til storbyen, ser en film og genfortæller den til alle på pladsen. EVENT Peruansk reception efter filmen.

SIDE 42 / LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL 2024
Forsvundet i natten

STRIKKEBIOGRAF

FILMKLASSIKERE MED COCKTAIL OG STRIKKEPINDE

TORS 02/05 19:15

My Big Fat Greek Wedding

Joel Zwick, 2002 / da. tekst / 106 min. inkl. intro

EVENT Berlingskes filmanmelder kaldte den for ”årets ringeste film”, men for mange er Joel Zwicks feel good-lystspil en moderne komedieklassiker, og Nia Vardalos og John Corbett (som mange nok vil kende som Aidan fra HBO-serien ’Sex and the City’) er behageligt afdæmpede i rollerne som amerikanske Ian og græske Toula, der så gerne vil have hinanden, men rammes af kulturforskelle mellem deres familier. Bag den kulørte komik er ’My Big Fat Greek Wedding’ en klassisk amerikansk immigrantfortælling, som lige så godt kunne have handlet om italienere, kinesere eller jødiske indvandrere. Filmens bundsympatiske pointe er, at nok er vi forskellige, men kærligheden kan overvinde alle forskellene. Filmen introduceres af tv-vært og strikker Maria Fantino.

Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med en smule lys i salen imens. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis. Sophie Engberg Sonne + Josefine Bjerre Lyndgaard

TIRS 11/06 16:45

(500) Days of Summer

(500) Days of Summer / Marc Webb, 2009 / da. tekst / 100 min.

EVENT Fashion-girl og komedienne Zooey Deschanel pryder lærredet en stor del af tiden i denne uimodståelige romantiske komedie. Man forstår godt, at Tom (Joseph Gordon-Levitt) bliver forelsket i kontorkollegaen Summer, og lykken er stor, da de bliver kærester for en tid. Men da hun slår op, endevender han – på håbløst fornøjelig vis – deres 500 dage sammen. Filmen er fortalt som et kalejdoskop af kærlighedsøjeblikke i ukronologisk rækkefølge, sådan som det knuste hjerte stykker sine minder sammen. Det er veloplagt, morsomt og ikke så lidt rørende. ”This is not a love story,” påstår Tom i filmens indledning. Vi vover alligevel at påstå det modsatte: ’(500) Days of Summer’ er en smuk og smittende kærlighedsfilm!

STRIKKEBIOGRAF / SIDE 43

HITCHCOCKS STUMFILM STILLE SUSPENSE

”The silent pictures were the purest form of cinema.”

Filminstruktøren Alfred Hitchcock behøver nok ingen introduktion. Men til trods for hans status som en af filmhistoriens største instruktører lever hans stumfilm en stille tilværelse i skyggen af hans senere, langt mere berømte talefilm. Det er synd, for hans stumfilm leverer et enestående blik ind i mesterinstruktørens kreative værksted inden for den særlige kunstart, stumfilmen udgjorde. Der er tydelige tråde til mange af de temaer

og motiver, der skulle præge hans Hollywood-produktion efter tonefilmens gennembrud, og særligt ‘London-Mysteriet’ og ‘Pengeafpresning’ forudsiger de visuelle tematikker, der blev fuldt udviklet i hovedværkerne ‘Psycho’ og ‘Vertigo’ (’En kvinde skygges’). Men Hitchcocks stumfilm er ikke kun skitser til senere film – de er selvstændige værker i deres egen ret.

Vi viser fire af hans i alt ni stumfilm: Fra den uhyggelige Jack the Ripper-fortælling ’London-Mysteriet’ (’The Lodger’) til filmen ’Pengeafpresning’ (’Blackmail’), der mar-

kerede Hitchcocks overgang til talefilmen. Sidstnævnte var oprindelig tænkt som en stumfilm, men undervejs i optagelserne skiftede Hitchcock spor, og i dag eksisterer der både en stum udgave og en talefilmsudgave, som er den udgave, vi viser – på originalt 35mm-print fra Filminstituttets eget arkiv. De øvrige tre film viser vi i digitalt restaurerede kopier.

Hitchcocks tydelige inspiration fra sovjetisk stumfilm og ikke mindst tysk ekspressionisme i de dramatiske billedkompositioner og den stemningsskabende lyssætning blev kombineret mesterligt med hans senere så berømte sans for suspense i dramaturgi og klipning.

Da lydfilmen meldte sin ankomst, var Hitchcock blevet Storbritanniens førende instruktør, klar til at katapultere sin berømmelse op i verdensligaen – men det var i stumfilmens æra, Hitchcocks stil blev grundlagt. Sophie Engberg Sonne

SIDE 44 / HITCHCOCKS STUMFILM
Downhill

ONS 01/05 16:45 + ONS 12/06 17:15

London-Mysteriet

The Lodger: A Story of the London Fog / Alfred Hitchcock, 1927 / eng. tekst / 91 min.

Ivor Novello er uforglemmelig som den mystiske fremmede, der slår sig ned i Londons tågeindhyllede gæstgiverkvarter, bedst som en seriemorder kræver sit syvende offer. Hitchcocks thriller, der er inspireret af den tyske ekspressionisme, var hans første kommercielle succes og den første, hvori han optræder i en cameo-rolle. ”’The Lodger’ was the first true Hitchcock picture,” proklamerede mesterinstruktøren selv.

TIRS 28/05 17:00

Easy Virtue

Alfred Hitchcock, 1927 / eng. tekst / 89 min.

’Easy Virtue’ er stumfilm-Hitchcock i storform. Baseret på et teaterstykke af Noël Coward fortæller filmen historien om en kvinde, der bliver udskammet af samfundet. Filmen åbner med et spektakulært trick shot og gør i det hele taget brug af mange visuelle raffinementer. Kendere af Hitchcocks senere film vil kunne genkende kimen til temaer (dominerende mødre!) og billedmotiver (trapper!), som han bruger flittigt senere i karrieren. EVENT Musikledsagelse v. Ronen Thalmay.

TIRS 07/05 16:45

Downhill

Alfred Hitchcock, 1927 / eng. tekst / 80 min.

Efter succesen med ’London-mysteriet’ lavede Hitchcock og stjerneskuespilleren Ivor Novello endnu en film sammen, denne gang med manuskript af Novello selv. Resultatet er en af de mørkeste af Hitchcocks tidlige film. Fortællingen lider under en temmelig misogyn kvindefremstilling (af mange fortolket som den homoseksuelle Novellos ’hævn’ for at være britisk films store kvindebedårer), men visuelt er den elegant og overdådig. EVENT Live musik v. Ronen Thalmay.

SØN 09/06 19:15

Pengeafpresning

Blackmail / Alfred Hitchcock, 1929 / eng. tale / 85 min.

Filmen var oprindelig tænkt som en stumfilm, men Hitchcock skiftede hest undervejs, og ’Pengeafpresning’ blev en af de første britiske talefilm. Plottet er et trekantsdrama med den unge Alice i centrum. Hun ser både en Scotland Yard-detektiv og en kunstmaler. Sidstnævnte kommer hun imidlertid for skade at slå ihjel. Hendes detektivkæreste sættes på sagen og vælger at dække over hende, da sandheden går op for ham.

HITCHCOCKS STUMFILM / SIDE 45
Easy Virtue
Pengeafpresning London-Mysteriet

ERINDRING OG FILM

NÅR MINDERNE BLIVER DET KLARESTE

I anledning af Demensugen 6.-12. maj sætter Cinemateket og ErindringsBio fokus på demens, herunder Alzheimers.

Det gør vi med spillefilm, dokumentarfilm og talks møntet på alle interesserede – og desuden events særligt udformet til bestemte målgrupper.

For en person med demens kan det være svært at huske, hvad der skete i går. Men erin-

SØN 12/05 16:45 + TIRS 25/06 21:45

The Eternal Memory

dringer fra ungdoms- og barndomsårene er ofte intakte. Til at favne publikummer med let demens og deres nærmeste viser vi filmen ’Bamse’ om den folkekære sanger af samme navn. Filmen rummer tidsbilleder fra alle årtierne fra 1950’erne og frem, der vil vække genklang.

Tilsvarende søger vi med programmets to gange ErindringsBio at vække minderne til live

Maite Alberdi, 2023 / eng. tekst / 85 min. (105 min. inkl. intro)

Oscar-nomineret dokumentar. Da den chilenske journalist Augusto Gongora i 2014 blev diagnosticeret med Alzheimers, begyndte hans 17 år yngre kone, Paulina Urrutia (tidligere skuespiller og kulturminister) at videofilme hans gradvise hukommelsestab og fysiske svækkelse. Filmen skildrer parrets samliv og den tragedie og sorg, som Augustos sygdom medfører for dem begge. EVENT Den 12. maj talk før filmen: Hvad er erindring egentlig filosofisk set?

TIRS 07/05 18:45

gennem korte dokumentariske film fra 1960’erne og 1970’erne. Levende billeder fra hele landet kan puste liv i hukommelsen og sætte gang i gode samtaler om det levede liv.

ErindringsBio er i øvrigt landsdækkende i biografer og online og viser også film fra andre perioder – se hjemmesiden erindringsbio.dk.

Christine Bøge Lejre + Rasmus Brendstrup

What They Had (MED TALK)

Elizabeth Chomko, 2018 / eng. tale / 120 min. inkl. intro/q&a

”Fantastiske præstationer og et autentisk portræt af en hjerteskærende sygdom,” skrev anmelderne om filmen. Nick har sikret sin Alzheimers-ramte mor plads på et førsteklasses plejehjem i Chicago, men alligevel insisterer faren på, at han kan yde den bedste pleje for hende. EVENT Filmvisning og talk med neuropsykolog og forskningslektor Laila Øksnebjerg om, hvordan det er at være pårørende til et mennesker, der lever med demens.

SIDE 46 / ERINDRING OG FILM
The Eternal Memory Fragile Memory

LØR 11/05 14:00 + MAN 20/05 16:15

Fragile Memory

Igor Ivanko, 2022 / eng. tekst / 85 min.

Motiver på celluloid-strimler i tiltagende opløsning er dybt fascinerende at se på – og nogle gange den perfekte metafor. Som nu fx i dette rørende portræt af Leonid Burlaka, der fra 1964 til 1999 var fotograf på over 30 film fra det berømte Odessa Film Studio. Via genfundne og delvist ødelagte filmstrimler sammenstykker Igor Ivanko sin Alzheimers-ramte bedstefars liv og fortæller samtidig den spændende historie om Odessa Film Studio og sovjetisk films storhedstid.

MAN 06/05 10:30 + TIRS 07/05 15:00

ErindringsBio

Diverse, 1962-74 / da. tale / 29 min.

ErindringsBio er et filmtilbud til mennesker med let til moderat demens sammen med pårørende, plejepersonale og frivillige. Filmene er fra 1960 fundet i Det Danske Filminstituts filmarkiv og nøje udvalgt til at vække gode minder. Filmene er fra perioden 1962-74. Den 6. maj er temaet ’Dronning Margrethe og Prins Henrik’; den 7. maj ’Et portræt af Danmark og København’. EVENT Fri entré – men husk billetbestillling. Vi giver i tilgift en kop kaffe i Asta Bar bagefter.

MAN 06/05 14:30 + SØN 19/05 19:00

Bamse

Henrik R. Genz, 2022 / da. tale / 92 min. (97 min. inkl. intro)

Flemming ’Bamse’ Jørgensen var meget mere end en bodega-glad fyr med hitparade, hestehale og en blandet Grand Prix-karriere. Hans liv er faktisk lige så fuld af op- og nedture som Melodi Grand Prix-året 1980 bød på. EVENT Visningen den 6. maj er særligt tilrettelagt for mennesker med let demens sammen med deres nærmeste. Vi sørger for en tryg oplevelse fra ankomst til afgang og en film, der kan sætte gang i minderne. Pris: 50 kr. inkl. en kop kaffe efterfølgende.

TIRS 14/05 18:45 + MAN 20/05 18:15

Falling

Viggo Mortensen, 2020 / da. tekst / 137 min. inkl. q&a

Viggo Mortensens instruktørdebut er en sensitiv og barsk skildring af en voksen mand, der prøver at nærme sig en far, der foragter ham, men samtidig rummer varme minder. Viggo Mortensen spiller selv piloten John, hvis 80-årige far (Lance Henriksen) efter sin pension flytter hjem til ham på grund af tiltagende demens. Med det følger alle de indre dæmoner. EVENT Efter filmen viser vi et 20 minutters meget personligt videointerview om filmen med Viggo Mortensen.

ERINDRING OG FILM / SIDE 47
Fragile Memory

GIAN MARIA VOLONTÉ STÅLBLIKKET

Gian Maria Volonté (1933-94) havde et af de ansigter, instruktører er klar til at dræbe for: Høje kindben, stålblik og et udtryk af jernvilje i den hærdede ende af spektret. Det med interviews gad han generelt ikke, hvilket var med til at forstærke hans ry som utilnærmelig og sammenbidt.

Volonté medvirkede kun i ganske få spaghettiwesterns, men netop de roller bragte ham verdensomspændende anerkendelse: ’A Bullet for the General‘, ’En nævefuld dollars’ og ’Hævn for dollars’.

I år er det 30 år siden, han døde, og det er på høje tid at

nuancere billedet af ham. Det gør vi med denne miniserie tilrettelagt i samarbejde med Dante Alighieri-foreningen og Det Italienske Kulturinstitut i København.

Omdrejningspunktet i Volontés karriere var i realiteten ikke hans fysik og gestik, men snarere den dedikation og de strategiske mål om at skabe forandring, der drev ham. Det var især de store venstreorienterede instruktører i 1970’erne og 1980‘erne, der havde hans blik.

“At være skuespiller er et spørgsmål om valg, der frem for alt foregår på et eksisten-

tielt niveau: Enten udtrykker man samfundets konservative strukturer og er ikke andet end et værktøj i magtens hænder, eller også adresserer man de progressive komponenter i dette samfund i en forsøg på revolutionært at forene kunst og liv.”

Han var også selv politisk aktiv. Privat dannede han i næsten 10 år par med talspersonen for det italienske kommunistparti Carla Gravina. Og i 1981 hjalp skuespilleren den militante marxistiske aktivist Oreste Scalzone med at flygte fra fangenskab i Italien – til Danmark. Rasmus Brendstrup + Morten Tang

SIDE 48 / GIAN MARIA VOLONTÉ
for dollars
Hævn

MAN 06/05 16:30 + LØR 29/06 17:00

Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke

Indagine su un cittadino al di sopra di ogni sospetto / Elio Petri, 1970 / eng. tekst / 115 min. (135 min. inkl. intro/debat)

I denne Oscar-vinder kan Volonté opleves i sin måske allerstærkeste rolle som en korrupt politiinspektør, der udnytter sin magtposition til at kaste skylden på udvalgte ”fjender af staten”. Filmens skarpe persontegning og granskning af tidens fascistiske tilstande fik stor opmærksomhed, og filmen vandt både pressens og juryens store pris på Cannes-festivalen. EVENT Rundt om Gian Maria Volonté med talk og unikt interview den 6. maj.

ONS 01/05 20:00 + LØR 08/06 17:15

Den røde cirkel

Le cercle rouge / J. Melville, 1970 / eng. tekst / 139 min.

Mestertyven Corey slippes ud af fængslet i Jean-Pierre Melvilles mesterkrimi – kun for at fortsætte sin kriminelle løbebane. Sammen med en forfulgt forbryder (Gian Maria Volonté) og en alkoholiseret eks-politimand (Yves Montand) planlægger Corey (Alain Delon) nu alle tiders mest spektakulære juvelkup. Suspense, intensitet og antydningens kunst veksler spidsfindigt og går op i en højere enhed. Tidløs filmkunst!

LØR 04/05 16:45 + TIRS 11/06 19:15

Åbne døre

Porte aperte / Gianni Amelio, 1990 / da. tekst / 109 min.

Volonté leverer en pragtpræstation som en aldrende retsdommer i denne periodefilm fra Mussolinis Italien. Dommeren skal i Palermo dømme en tredobbelt morder. Sagen er tilsyneladende ganske lige til – dødsstraf! – men rykker ved dommerens etiske kompas, hvis nål slet ikke peger i en fascistisk retning. Filmen vandt flere internationale priser og blev sågar Oscarnomineret. Baseret på en virkelig hændelse fra 1934.

ONS 12/06 21:30 + SØN 30/06 19:00

Hævn for dollars

Per qualche dollari in piu / Sergio Leone, 1965 / eng. tale / 130 min.

To durkdrevne dusørjægere slår pjalterne sammen i spaghettiwesternmesteren Sergio Leones drama. Lee Van Cleef og Clint Eastwood er på jagt efter den berygtede morder, bankrøver og bandeleder El Indio, spillet med sved, spyt og isnende grusomhed i hele fjæset af Gian Maria Volonté. ’Hævn for dollars’ forfører med sin subtile gengældelsestematik – og så er der det mystiske lommeur, Volonté bærer rundt på …

GIAN MARIA VOLONTÉ / SIDE 49
Åbne døre Den røde cirkel Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke

BØRNEBIFFEN

KVALITETSFILM FOR DE MINDSTE

Film for de 3-7-årige filmelskere hver onsdag til fredag kl. 10.00 og 11.00 samt lørdag og søndag kl. 11.15 og 12.30. Filmenes varighed og indhold er nøje tilpasset børnenes alder. Børnebiffen er gratis for institutioner og for private er billetprisen 30 kr. –gældende alle ugedage.

’Løven og musen’ er en gendigtning af Æsops klassiske fabel om hjælpsomhed. I filmen møder vi en mus, der er blevet fanget af en sulten løve. Men da musen lover løven, at den en dag vil gengælde løvens godhed, lader løven musen gå. Oplev filmen i Børnebiffen i maj.

Endelig blev det sommer, også i Børnebiffen, hvor der sker en masse i juni: Løven løbetræner i det godt vejr. Ernst spiller fodbold med sin mor i gården. Maj og onkel Sonny havner i en magisk skov og møder en sød og sjov cirkusfamilie. Søren udspionerer nabopigen Katrine.

Børnebiffen er stedet, hvor børn kan stifte bekendtskab med det magiske biografmørke – måske for første gang... På det store lærred, hvor filmene hører hjemme. Alle formiddage onsdag til søndag i Cinemateket. I tilknytning til filmene findes et gratis filmpædagogisk univers, Børnebiffen i dagtilbud.

Christian Hansen

SIDE 50 / BØRNEBIFFEN MAJ OG JUNI
Musen og løven

FAMILIEBIFFEN

Din guide til de bedste film –klassikere såvel som helt nye film –i Cinemateket for større børn (ca. 7-16 år) og deres voksne.

Billetpris: 50 kr. Christian Hansen GODE FILM FOR STØRRE

OG VOKSNE

BØRN

De ustyrlige teknobukser

VERDEN RUNDT I EN UNGDOMSFILM

Kom med til Latinamerika i to ungdomsfilm: Den ’Stranger Things’-agtige og tv-teknikglade ’Croma Kid’ fra Den Dominikanske Republik samt ’I Have Electric Dreams’ fra Costa Rica, om en ung kvindes frigørelse og vredeshåndtering (s. 38+42). ’Beautiful Beings’ forener smuk islandsk natur med en stærk venskabshistorie (s. 23). ’500 Days of Summer’ (s. 43) er en rørende og melankolsk kærlighedshistorie, mens ’Donnie Darko’ (s. 53) bringer gotisk uhygge til de amerikanske forstæder.

Anbefales fra 11 år, ’Donnie Darko’ dog fra 15 år (engelske eller danske undertekster – se under hver enkelt film)

WALTER & TROFAST + BUSTER KEATON

Cinematekets mangeårige programredaktør Jesper Andersen har i sin lange, flotte k arriere bl.a. beskæftiget sig indgående med børne- og ungdomsfilm og peger i sin afskeds-filmserie på flere film, som det yngste og det lidt ældre publikum kan se sammen: ’Walter & Trofast’-filmene ‘De ustyrlige teknobukser’ og ’På et hængende hår’ samt Buster Keaton-klassikeren ’Generalen’ m. live-musik ved Lars Fjeldmose. ’Walter & Trofast’ anbefales fra 6 år (dansk tale), ’Generalen’ fra ca. 9 år (danske mellemtekster). Se s. 28-31

‘FORREST GUMP’ + ‘DE UTROLIGE’

Tilfældigheder, medmenneskelighed og smittende rar umiddelbarhed giver Forrest Gump (Tom Hanks) succes som football-stjerne, maratonløber, Vietnam-helt, bordtennis-haj og meget, meget mere. Ryk fredagsfilmhyggen ind i Cinemateket med ’Forrest Gump’ – eller ’De Utrolige’, superhelte-familien, der redder verden og forener alt det bedste fra ‘X-Men’, ‘Fantastic Four’, ‘Spy Kids’, ‘Batman’ og ‘James Bond’. ’Forrest Gump’ anbefales fra ca. 11 år (danske undertekster), ’De Utrolige’ fra 7 år (dansk tale). Se s. 33

ANIME OG JAPAN

Anime-fans, Japan-interesserede, cosplayere og alle andre – nu går det løs! Se de bedste animations-premierer fra Japan de seneste 20 års tid på det store lærred. Internet-eventyret ’Belle’, postapokalyptiske ’Akira’, Japanrund(flyve)turen ’Suzume’ og de opfindsomt-svimlende kærlighedshistorier ’Your Name’ og ’Hjertets hvisken’.

Anbefales fra ca. 11 år, ’Akira’ fra 15 år (danske undertekster på alle film). Se s. 4-7

FAMILIEBIFFEN / SIDE 51

ØNSKEFILM FILM VALGT AF DIG

Klassikere, kulørte kultfilm, eksotiske eventyr – eller andre perler, du mener bare må opleves på stort lærred. Cinemateket viser hver måned film valgt af publikum. Send dit ønske via dfi.dk/ønskefilm og tjek opdateringer på facebook.com/ cinemateket. Mette Camilla Meldgaard

ONS 29/05 17:15 + MAN 17/06 21:45 + LØR 29/06 19:30

Dagens skønhed

Belle de jour / Luis Buñuel, 1967 / eng. tekst / 101 min.

Den smukke lægefrue, Séverine (Catherine Deneuve), tilfredsstilles ikke af sin mand og indleder derfor et dobbeltliv som deltidsprostitueret. Men som tiden går, får Séverine svært ved at holde de to verdener adskilt, ligesom grænsen mellem virkelighed og drøm bliver mere og mere udvisket. Buñuels erotiske bordelfortælling om sadomasochistiske fantasier pakkes ind i knivskarp 60’er-æstetik, med kostume-bidrag af Yves St. Laurent.

FRE 10/05 21:45 + TORS 06/06 17:30

As Tears Go By

Wong gok ka moon / W. Kar-wai, 1988 / eng. tekst / 100 min.

Wah er triade-medlem, lavt i syndikatets hierarki og uden interesse i at stige i graderne. Kun pligtopfyldenheden holder ham i triaden samt ansvarsfølelsen for sin "lillebror" Fly, som konstant kommer i problemer. Da Wah møder kærligheden, bliver hans loyalitet over for triaden sat på prøve, men at forlade det kriminelle liv er ikke helt så let. Instruktørdebuten fra auteuren Wong Kar-Wai er et stilfuldt og følelsesladet krimidrama.

LØR 11/05 20:00

The Breaking Ice

Ran dong / Anthony Chen, 2023 / eng. tale / 97 min.

Tre unge mennesker, den besøgende bybo, Haogeng, den charmerende rejseleder, Nana, og den frustrerede restaurantarbejder, Xiao, mødes tilfældigt i en kold, vinterlig by i det nordlige Kina. Alle har de deres at kæmpe med og over en våd weekend, binder de sig hurtigt til hinanden. Ved at konfrontere deres individuelle traumer, tør deres begær langsomt op, mens de forsøger at befri sig selv fra en iskold verden.

ONS 08/05 16:45 + LØR 22/06 21:30

Outrage

Ida Lupino, 1950 / da. tekst / 75 min.

Under sit eget produktionsselskab skrev og instruerede Ida Lupino i 1950’erne nogle film, der brød sociale tabuer – pakket ind i B-filmens spændingsantræk, trodsede de den strenge moralske censur Hollywood havde indstiftet. I ’Outrage’ voldtages Ann en aften af en bargæst. Vi ser ikke overgrebet direkte, men gennem fantasmagoriske dobbelteksponeringer. Filmen leverer et smerteligt og analytisk blik på det, vi i dag kalder voldtægtskultur.

SIDE 52 / ØNSKEFILM
Dagens skønhed

TORS 23/05 20:30 + SØN 30/06 14:00

Do the Right Thing

Spike Lee, 1989 / eng. tale / 120 min. (140 min. inkl. intro)

Spike Lee sætter på højspændt og funky vis fokus på racismens konstante ulmen under USAs fernis. Vi er i Brooklyn på årets varmeste dag. Skildringen af ‘the Hood‘ anno 19 89 løftes af skråsikker ironisk humor – og den foregreb optøjerne mellem afroamerikanere og politiet i Los Angeles kort efter. EVENT Filosofisk talk om vold ved Tess Sophie Skadegård Thorsen den 23. maj og efterfølgende reception ved tidsskriftet TANKEN.

Do the Right Thing

SØN 19/05 16:30 + LØR 15/06 14:15

Chicago

Rob Marchall, 2002 / eng. tale / 113 min.

I 1920’ernes Chicago drømmer den naive kabaretsangerinde, Roxie, om at blive berømt, nøjagtig som sit idol, Velma Kelly, byens feterede vaudevillestjerne. Tilfældet vil, at hun ryger i fængsel anklaget for mord, hvor Kelly allerede befinder sig ligeledes med en drabssag på halsen. Advokaten Billy tager begge sager, men lukker samtidig op for Pandoras æske, for snart er de to furier i gang med at overgå hinanden i jagten på mediernes gunst.

FRE 03/05 19:15

Donnie Darko

Richard Kelly, 2001 / da. tekst / 113 min.

Kultfilm fra en økonomisk velbjerget amerikansk forstad anno 1988 med en skæv og bulet tidskapsel af et soundtrack. En to meter høj satanisk kanin redder gymnasiedrengen, Donnie, fra at blive smadret af en flymotor, men bebuder til gengæld verdens undergang om 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder. Jake Gyllenhaal spiller den mutte, skizofrene Donnie, godt støttet af Maggie Gyllenhaal, Drew Barrymore og Patrick Swayze.

TORS 02/05 21:45 + TIRS 25/06 18:45

El Topo

Alejandro Jodorowsky, 1970 / da. tekst / 126 min.

El Topo, en mystisk, sortklædt revolvermand, rider gennem ørkenen med sin søn uden indlysende mål. Da de ankommer til en lille landsby plyndret af banditter, der ligeledes har slagtet byens borgere, beslutter El Topo sig for at tage hævn. Endnu mere blod vil flyde, for det er kun den første af en række brutale begivenheder på deres rejse. Jodorowskys anden film har påvirket filmskabere som David Lynch, Peter Fonda og Dennis Hopper.

MAN 06/05 21:15 + ONS 26/06 16:30

Dr. Mabuses testamente

Das Testament des Dr. Mabuse / Fritz Lang, 1933 / da. tekst / 119 min.

Allerede i indledningssekvensen havner vi i et kaos af dundrende lyde, hvis årsag vi ikke ser – paranoiastemningen er slået an. Filmen er både en selvstændig fortsættelse af stumfilmen 'Dr. Mabuse' (1922) og en videreudvikling af 'M' (1931). Den megalomane superskurk og forklædningsmester jagtes af politikommissæren fra 'M'. Igen hudfletter Fritz Lang massens psykologi, og filmen blev forbudt af nazisterne.

ØNSKEFILM / SIDE 53

MÅNEDENS FILM

JUNI: ‘SHE IS CONANN’ – FEMINISME MED TOHÅNDSSVÆRD

Cinematekets egne premiere-film. Begge visninger på premieredagen er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden. Rasmus Brendstrup

”Velsignet er de nekrofile. De bliver aldrig svigtet af deres elskede.”

Den franske enfant terrible Bertrand Mandico overgår sig selv med et scenografisk og kostumemæssigt blowjob af en film. Her er glimmer og slim, røg og krystaller, tunge våben, filosofisk frihjul og vild mimik.

På plotsiden er vi ude i et miks af barbar-filmen ’Conan’ og Sally Potters queer-mesterværk ’Orlando’, men der er også dryp af ’Highlander’, ’Excalibur’, ’Natportieren’, ’The Hunger’, ’Blade Runner’ og andre arthouse- og genrefilm. Det er sjovt at finde referencer, men ikke et must for at kunne nyde filmen.

Som titlen ’She Is Conann’ indikerer, er vi i et univers af supermennesker, men uden kønsstereotyper. Det vrimler med stærke og beregnende kvindelige og androgyne karakterer. Midt blandt dem finder vi Conann, en kvindelig kriger, der forsøger at finde sin

plads og sit mål, men som igen og igen møder døden og genfødes på tværs af rum og tid.

Vi følger Conann i forskellige skikkelser, fra hun er 15 til 55 år, gennem grotter og postapokalyptiske metropoler, altid guidet af hunde-mennesket og filminstruktøren Rainer. Ja, det er den slags film: Legende og selvbevidst, men også med en dybfølthed og frygtløshed i sig.

“Det er skørt, depraveret. Jeg elsker det," lyder en replik fra filmen – men den kunne også være denne skribents konklusion.

SIDE 54 / MÅNEDENS FILM I JUNI
TORS 13/06 17:00 + TORS 13/06 19:15 + FRE 14/06 21:45 + LØR 15/06 21:30 + SØN 16/06 19:15 + MAN 17/06 18:45 (m. talk) + TIRS 18/06 21:30 + ONS 19/06 16:45 + TORS 20/06 21:30 + FRE 21/06 19:15 / She Is Conann / Conann / Bertrand Mandico, 2023 / eng. tekst / 105 min. (135 min. inkl. intro)

CINEMA DOK

DOKUMENTARFILM OG SAMTALER

MAJ: ‘COLD CASE HAMMARSKJÖLD’

EVENT Aktualiseret af Per Flys nyeste spillefilm ’Hammarskjöld’ (2023) viser vi Mads Brüggers dokumentarfilm ’Cold Case Hammarskjöld’ (2019). Før filmen vil forfatter og Hammarskjöld-kender Louise Øhrstrøm tilføje flere nuancer til publikums opfattelse af, hvem mennesket Dag Hammarskjöld egentlig var og hvad, der optog ham.

’Cold Case Hammarskjöld’ fokuserer på begivenhederne i 1961, hvor FN's svenske generalsekretær Dag Hammarskjöld omkom i et mystisk flystyrt i det nuværende Zambia. Omstændighederne omkring ulykken er stadig uklare. Mads Brügger og amatørforskeren Göran Björkdahl tager ud for at finde sandheden om, hvad der forårsagede styrtet. Det, der begynder som konspirationsteorier, fører dem videre til nye spor af kolonialismens modbydelige aftryk.

Filmen vandt i 2019 hovedprisen på den prestigefyldte Sundance Filmfestival, og har fået meget anerkendelse, trods tilbagevendende beskyldninger om manglende dokumentation og manipulation med fakta.

ONS 01/05 19:00 / Cold Case Hammarskjöld / Mads Brügger, 2019 / eng. tekst / 158 min. inkl. intro/debat

’CinemaDok’ præsenterer hver måned en dokumentarfilm, som skal opleves på det store lærred. Film med et aktuelt tema, som gør os nysgerrige og klogere på livet. Hver film ledsages af en samtale med filmskaberne og/eller med folk, der vil uddybe og lægge op til debat om filmens temaer. Carsten Olsen

JUNI: ‘CITIZEN SLEUTH’

EVENT Da den 20-årige true crime-podcaster Emily Nestor fra West Virginia begynder at producere og udsende podcasten ’Mile Marker 181’ om dødsfaldet på en jævnaldrende kvinde, er hun helt uerfaren med både journalistik og kriminalsager. Men hun er overbevist om, at der er tale om en forbrydelse, og ikke et tilfældigt uheld, som politiet hævder.

Hendes podcastserie handler om potentiel politikorruption, modstridende beretninger fra ofrets venner og nærgående interviews med ofrets familie. Serien udvikler sig til en kæmpe lyttersucces, og Emily bliver en lokal berømthed med store sponsorindtægter. Men langsomt vokser Emilys tvivl: Måske skyldtes dødsfaldet rent faktisk en tragisk ulykke? Og hvilke konsekvenser ville det have for hendes status hos publikum og hendes indtægt? ’Citizen Sleuth’ tager et kritisk blik på de etiske dilemmaer ved fænomenet true crime-podcast og konsekvenserne, når amatørefterforskere træder i stedet for eksperter.

Oplæg efter filmen ved journalist Marie Louise Toksvig, radiovært på DR’s mediemagasin ’Tabloid’ på P1, og tidligere kriminalreporter, podcaster og forfatter.

TIRS 04/06 19:00 / Citizen Sleuth / Chris Kasick, 2023 / eng. tekst / 112 min. inkl. intro/debat

CINEMADOK / SIDE 55

CAFX MICROFESTIVAL ( VOL. 1 )

PLAYING IN SPACE, BUILDING IN CIRCLES

Med ni særarrangementer spredt over syv dage udforsker Copenhagen Architecture Festival de nyeste arkitekturperspektiver gennem premierevisninger og unikke film- og foredragsprogrammer.

I Cinemateket foregår det i dagene 23.-26. maj.

Vi undersøger, hvad vi kan lære af børn om byrum, hvordan retfærdig byplanlægning ser ud på tværs af kulturelle og geografiske grænser, og hvad vi kan gøre for at indskrive arkitekturen i naturens uendelige cirkulære materialekredsløb. Under CAFx Microfestival kan du:

• Opleve film- og samtalerækken ’Spatial Disobedience. Children in Space’ skabt og introduceret af Bêka & Lemoine, herunder live-interviews mellem kunstnerparret og to prominente arkitekturpersonligheder: Jan Gehl og Anna Heringer.

• Følge en film- og foredragsserie om arkitekturens verdensomspændende materialekredsløb og om, hvordan en ny generation af japanske arkitekter i disse år genforhandler vores forståelse af renovering og cirkulært byggeri.

• Deltage i premierevisninger med film fra den internatio -

nale filmkonkurrence ’Film Mosaic’, der stiller skarpt på social og miljømæssig retfærdighed.

• Gribe chancen for at se Bêka & Lemoines nyeste filmværk ’The Sense of Tuning’, der tager os dybt ind i de vitale energier, som gennemstrømmer Mumbais gader.

Hvis du, ligesom os, er fascineret af de fantasier, filosofier, bygninger og byplaner, der former vores livs- og beboelsesformer, og af, hvad filmkunsten kan lære os om arkitekturen, kan du holde øje med CAFx arrangementer på cinemateket.dk eller på cafx.dk.

SIDE 56 / CAFX

MUSIK I MØRKET

CINEMATEKETS LYTTEBIOGRAF

Velkommen til Musik i mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch hver måned fortæller om et centralt album i en timelang illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – med optimal biograflyd – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet. Med i prisen er en iskold luksusøl eller vand. Klaus Lynggaard+Henrik Queitsch+Morten Tang

MAJ: ARETHA FRANKLIN DOUBLE JUNI: ‘NICK CAVE AND THE BAD SEEDS – LET LOVE IN’

EVENT Allerede som barn skabte Aretha Franklin sensation inden for den gospelmusik, der formede hende, og hun indspillede sin første LP som 14-årig. Columbia Records forsøgte i 1960’ernes første halvdel at lancere hende som jazzpopsangerinde, men først da hun i 1966 skrev kontrakt med Atlantic Records og påbegyndte samarbejdet med produceren Jerry Wexler, forløstes hun kunstnerisk og fik helt fortjent titlen The Queen of Soul. I årene 1967-72 udsendte hun otte udødelige albums, hvoraf det første var ’I Never Loved a Man the Way I Love You’ med klassikeren ’Respect’. Samarbejdet afsluttedes i 1972 med ’Young, Gifted and Black’, opkaldt efter en Nina Simone-sang, som Aretha gav den definitive version af. (NB 12. maj kl. 14.00 er der reprise på Musik i Mørket med ‘Amy Winehouse - Back to Black’)

SØN 26/05 14:00 / Aretha Franklin - I Never Loved a Man the Way I Love You + Young, Gifted and Black / Jerry Wexler, 1967 / eng. sang / 136 min. inkl. intro

EVENT Da Musik i Mørkets værter første gang oplevede Nick Cave live i front for The Birthday Party i det nu nedrevne Saltlageret i 1983, var det en decideret rystende oplevelse. Sjældent havde vi hørt og set noget så intenst og voldsomt, og der var ikke meget, der tydede på, at Cave 40 år senere ville have nærmest ikonisk og folkekær status. Han er da også blevet mildere med årene - uden at give køb på vid eller bid. Vi dykker ned i det ottende album udgivet sammen med The Bad Seeds, ’Let Love In’ (1994), hvor bandet stadig talte medlemmer som Mick Harvey og Blixa Bargeld, og hvor man for første gang støder på en vis Warren Ellis. Et album, der både trækker tråde tilbage til det punkede udgangspunkt og peger frem mod den mere balladeprægede sangskrivning, der senere skulle karakterisere værket.

SØN 23/06 14:00 / Nick Cave and the Bad Seeds - Let Love In / Tony Cohen, 1994 / eng. sang / 108 min. inkl. intro

MUSIK I MØRKET MAJ OG JUNI / SIDE 57

CPH STAGE: DANS

KUNST- OG DANSEFILM OM VORES FORHOLD TIL NATUREN

EVENT Har du nogensinde besøgt en gletsjer i Grønland og mærket, hvordan isen drypper på dig? Eller ligget på en skovbund i Danmark og blevet opslugt af mosset? Ladet dine fingerspidser glide hen over din mormors hud? Kom med på en sanselig rejse, når dansefilm.dk og Cinemateket for tredje år i træk åbner for dansefilmens forunderlige univers under festivalen CPH Stage. Vi stiller skarpt på dansefilm med tilknytning til Danmark, der relaterer sig til naturen omkring os og inden i os. Efter filmene inviteres publikum til en åben paneldebat med flere af kunstnerne bag filmene – Michael Gug Kongshaug, Marie Hallager Andersen, Julienne Doko og Jan Vesala – hvor de vil fortælle om værkerne, kunstformen, og hvordan de oplever det koreografiske sprog som den primære fortælleform på lærredet. Paneldebatten foregår på engelsk og ledes af journalist Monna Dithmer. Arrangementet rundes af med et glas vin i Asta Bar. Maia Elisabeth Sørensen+Lone N. Sardemann

FRE 07/06 19:00 / Dance Through the (Camera) Lens 2024 / Diverse, 2023 / 86 min. inkl. intro/debat

THE PIANO

RELEASEFEST PÅ ORDET #53 OG OPLÆG AF ANN LIND ANDERSEN

EVENT Hvert halve år udgives tidsskriftet Ordet, skrevet og redigeret af filmentusiastiske studerende på Københavns Universitet. Den 5. juni udkommer Ordet #53, der denne gang har temaet ’Kvinder.’ Det markerer vi med den banebrydende Newzealandske instruktør Jane Campions ’The Piano’. En gribende fortælling om en kvinde, der ikke kan tale, men finder andre måder at udtrykke sig på i en verden domineret af mænd.

Filmanmelder Ann Lind Andersen introducerer filmen om den stumme, bortgiftede kvinde Ada, som i midten af 1800-tallet sendes til New Zealand, hvor hun ender i et kompliceret trekantsdrama med sin ægtemand, Alistair og naboen Baines. Campions vision er unik; på samme tid barsk og følsom.

Program: 18:00 Bar, 19:00 ’The Piano’ + intro. Bella Juncker+Marius Sørensen+Morten Tang

ONS 05/06 19:00 / The Piano / Jane Campion, 1993 / da. tekst / 141 min. inkl. intro

SIDE 58 / EVENTS MAJ OG JUNI

‘AVALON – DRØMMEN OM AMERIKA’

EVENT Instruktøren Barry Levinson er en af de kunstnere, der mest dedikeret har tegnet portrætter af den jødiske befolkning i USA, og særligt dem, der er emigreret eller flygtet dertil. Han spillefilmsdebuterede i 1982 med filmen 'Diner' om en gruppe jødiske venner i Baltimore i 1959, den by, Levinson selv er vokset op i. I 'Avalon – drømmen om Amerika' følger vi en polsk-jødisk familie, der er ankommet til Amerika i begyndelsen af det 20. århundrede. Her må familiens overhoved Sam Krichinsky se til, mens byen Avalon forandrer sig med rivende hast. Han er nødt til at revidere sin drøm om det forjættede land i relation til de traditioner, som familien har taget med sig fra Europa.

Kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld introducerer filmen, dens instruktør og portrættet af den jødiske emigrant, der søger det forjættede land. Jødisk Informationscenter+Lone N. Sardemann

TIRS 04/06 17:00 / Avalon - drømmen om Amerika / Avalon / Barry Levinson, 1990 / da. tekst / 158 min. inkl. intro

DEN JØDISKE KULTURFESTIVAL SILENT SUNDAY

DIE ASTA, EN FEMINIST FORUD FOR SIN TID

EVENT I 1960 stimler en folkemængde sammen på en togstation i Innsbruck i Østrig, tæt på tyske grænse. De peger på en lille mørkhåret dame med funklende sorte øjne. ’Die Asta’, hvisker folk, mens de stirrer begejstret på hende. Men hvem er denne stjerne, som i sin samtid opnåede en uhørt berømmelse og status af fænomen? Svaret er kompliceret, for Asta Nielsen er på mange måder en myte. En kompromisløs kvinde, der livet igennem følger sine egne veje og am-

bitioner. Hun drikker te med Hitler, bortadopterer sit nyfødte barn og sprænger rammerne for, hvad kvinder i begyndelsen af 1900-tallet kan bruges til. I en årrække er navnkundige Emma Gad hendes svigermor, hun er personlig ven med Georg Brandes, og hun gifter sig fire gange – den sidste gang i en alder af 89 år! ’Die Asta’ er selvstændig, frigjort og flamboyant. Med de højaktuelle brudflader om ligestilling og #MeToo er Die Asta mere aktuel end nogensinde. Ronen Thalmay+Sophie Engberg Sonne

Program:

– 30 minutters oplæg + ’Afgrunden’ (1910, 38 min) med live-klaverledsagelse v. Ronen Thalmay

– Pause

– Kort indføring i kunsten at spille til en stumfilm

– ’Den sorte Drøm’ (1911, 53 min) med live-klaverledsagelse v. Ronen Thalmay

SØN 05/05 15:45 / Afgrunden + Den sorte Drøm / Urban Gad, 1910 + 1911 / da. tekst / i alt 152 min. inkl. intro

EVENTS MAJ OG JUNI / SIDE 59
Afgrunden
Avalon – drømmen om Amerika

STOLTHED OG FORDOM

SKUESPILLERSAMTALE, FILM OG KAGEBORD

EVENT Bliv forførende forelsket og gør op med dine stædige fordomme, når Cinemateket i samarbejde med Betty Nansen Teatret står i 'Stolthed og Fordom's tegn. Jane Austens elskede kærlighedsdrama er evigt aktuelt. Ved dette særarrangement viser vi, i anledning af Betty Nansens Teatrets Reumert-vindende genopsætning af 'Stolthed og Fordom', Joe Wrights filmatisering fra 2005 med Keira Knightley og Matthew Macfadyen som det stolte par. Inden filmen er der en samtale med skuespillerne Mathilde Arcel, Freja Klint Sandberg og Nanna Skaarup Voss, som spiller Bennet-søstrene i forestillingen. De taler om deres arbejde med Jane Austens klassiker, feminismen i fortællingen, og hvorfor man stadig kan spejle sig i den i dag. Hvem kender ikke en Mr. Darcy, og hvem har ikke følt sig som en Lizzie? Vi slutter af med kaffe og kagebord inkluderet i billetprisen. Betty Nansen Teatret +Lone Sardemann+Karina Olesen

LØR 04/05 14:00 / Pride and Prejudice / Joe Wright, 2005 / da. tekst / 157 min. inkl. intro

VINYLAFTEN I BIBLIOTEKET

HARRY POTTER OG MUSIKKEN

EVENT Hvad har Nick Cave med musikken til ‘Harry Potter’-filmene at gøre? Få svaret – og mange flere – når kulturformidler og vinyl-aficionado Lasse Wernblad lægger vejen forbi og fortæller og vender plader. Hvad var John WIlliams tanker bag hovedtemaet ‘Hedwigs Theme’?

Hvordan ændrer musikken udtryk i takt med historiens og karakterernes udvikling? Hvordan understøtter musikken fx skildringen af Dobby, Gilderoy Lockhart, Buckbeak, Voldemort og flere. Og hvordan ændrer musikken sig, da filmene skifter komponist?

Billetprisen inkluderer en øl/vand. Vel mødt til en hyggelig aften i biblioteket. Regitze Bachau+Christian Hansen

TORS 23/05 19:00 / Vinylaften i biblioteket / Diverse, 2024 / da. tale / 90 min. inkl. foredrag

SIDE 60 / EVENTS MAJ OG JUNI

LISE ROOS: ET MENNESKE BLIVER TIL + KOLONIHAVEN

EVENT Drevet af en dyb interesse for mennesker i alle livsfaser har Lise Roos med sine film undersøgt det meningsfulde i almindelige menneskers liv. I denne film vender hun kameraet mod sig selv. Med stor indsigt skildrer hun sine snart 55 år som barn, som kvinde, som kunstner og som enlig mor. ’Et menneske bliver til’ bliver Lise Roos’ sidste film. Hun dør i august 1997, og filmen færdiggøres af hendes nærmeste samarbejdspartnere. Intro til Lise Roos v. redaktør Lisbeth Richter Larsen.

EVENT Lise Roos flytter i 1986 til Christianshavn. Her er grønlændere en del af bybilledet, og hun erfarer, at de få, man nærmest snubler over på Torvegade, fylder mere i danskernes bevidsthed end de mange, man ser i bussen, på cyklen, bag skranken eller på fødestuen. Hun undersøger, hvordan man bevarer sin grønlandske sjæl i et fremmed land som Danmark. Efter filmen taler cand. mag. i arktiske studier Lisbeth Valgreen med to herboende grønlændere om filmen. Lisbeth Richter Larsen+Sophie Engberg Sonne

ALLE DISSE ØJEBLIKKE KUNSTPORNO

KORTFILM OG DEBAT

EVENT Hvad er det, der gør det interessant at forene porno og kunst – og hvad gør det eventuelt svært? Hvorfor er porno så meget mindre stuerent end fx gyserfilm? Kan man kalde pornoen mere egalitær end andre filmtyper?

Oplev queer-pornografi på det store lærred til Frida Retz' kortfilm ‘Under the Cherries’, der udspiller sig i et absurd landskab, hvor græsset er levende, og blomster vokser ud af numser, hvor geder og gudinder udforsker køn, sex og magt. Oplev også tyske Hanna Schaichs ‘Cum As You Are’, ‘Celestial Bodies’ af Ryan Suits og to film af tyskbosatte Emre Busse.

I forbindelse med filmvisningerne diskuterer vi kunst, porno og humor med blandt andre Frida Retz og Emre Busse. Arrangementet er ikke egnet for personer under 18 år.

TIRS 07/05 21:30 / Kunstporno: Film og debat / Div. instr., 2023 / eng. tekst, + da. tale / i alt 120 min. inkl. intro/ debat

TIRS 14/05 16:45 / Et menneske bliver til – Lise Roos fortæller om sit liv / Lise Roos, Mikkel Bo, 1998 / da. tale / 87 min. inkl. intro

TORS 16/05 19:15 / Kolonihaven – om nogen grønlændere i Danmark / Lise Roos, 1990 / da. tale / 82 min. inkl. talk efter filmen

EVENTS MAJ OG JUNI / SIDE 61
Cum As You A
Et menneske bliver til – Lise Roos fortæller om sit liv

MUSIKFILM OG BAR

MAJ: ‘ABBA IN CONCERT’ + INTRO V. KLAUS LYNGGAARD + DISKOTEK

EVENT ABBA var i 1979 sukkerlaget på toppen af verdenspoppen, og i et forsøg på at cementere den totale dominans drog det svenske firkløver i 197980 ud på en turne med albummet ’Voulez-Vous’, der tog gruppen gennem USA, Europa og Asien. Svensk fjernsyn fulgte i hælende på Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad og producerede med filmen ’ABBA in Concert’ det måske mest nærværende og loyale close-up på gruppen nogensinde: En kalejdoskopisk, rå og poetisk indfangning af ABBA on the road i USA efterfulgt af en parade af hits fra Wembley Arena, London, hvor numre som ’ Knowing Me, Knowing You’, ’Dancing Queen’ og ’ Chiquitita’ brager gennem æteren i fuld old school stereo!

Oplev filmen i nypoleret udgave på stort biograflærred for førte gang i Danmark med introduktion af musikkritiker, forfatter og ABBA-elsker Klaus Lynggaard. Og nyd efterfølgende en aften i baren ved siden af biografen, hvor du kan lægge alle bekymringer til side og danse til ABBA-numre og andre disco-hits fra tiden omkring 1980.

FRE 31/05 19:30 / ABBA in Concert / Urban Lasson, 1980 / eng. tale / 82 min. inkl. intro

Musikfilm og bar er Cinematekets faste månedlige aften i filmens, musikkens og især musikfilmens tegn. Der er happy hour og djs i Asta Bar før aftenens film.

JUNI: ‘SQUARING THE CIRCLE: THE STORY OF HIPGNOSIS’

EVENT Rockfotografen og instruktøren Anton Corbijn leverer i sin første portrætdokumentar i fuld længde en fængslende, billedmættet indkredsning af det grafske kraftcenter Hipgnosis, der fra slutningen af 1960’erne og frem til 1983 designede nogle af rockhistoriens mest ikoniske albumcovers for bands som Pink Floyd, Led Zeppelin, Peter Gabriel, T. Rex, Electric Light Orchestra m.fl.

Makkerparret Storm Thorgerson og Aubrey ”Po” Powell (senere med selskab af Peter Christopherson) flyttede sammen grænserne for pladeomslagets muligheder – og var med til at ændre rockmusikkens gennemslagskraft i en af dens mest kreative, flamboyante og flippede perioder. Navnet Hipgnosis nappede Thorgerson og Powell fra en graffiti på døren til deres fælles lejlighed. Det var i perfekt samklang med tiden og rimede på både ”hypnose”, ”hip” og ”gnosticisme” – den ældgamle filosofiske forestilling om kampen mellem lys og mørke.

Baren er åben før filmen (fra kl. 18.00) – med øl i hanen og årgangsrock på anlægget.

ONS 05/06 19:15 / Squaring the Circle: The Story of Hipgnosis / Anton Corbijn, 2022 / da. tekst / 101 min.

SIDE 62 / MUSIKFILM OG BAR

PSYCH-OUT!

MAJ: CLINT EASTWOOD SPECIAL: ‘PANSERNÆVEN’ + ‘FIREFOX’

EVENT Den 30. maj kipper Psych-Out!-biffen med fødselsdagsfanen og fejrer en af filmens ældste, stadig aktive instruktører, Clint Eastwood. Han runder 94 dagen efter. Oplev to af hans sjældent viste actionperler fra årene omkring 1980. På original 35mm film!

I ’Pansernæven’ får en alkoholiseret betjent til opgave at eskortere en call girl fra Las Vegas til Phoenix, hvor hun skal vidne mod mafiaen. Sagen er dødbetændt – hvorfor vælge en strømer med massive problemer til jobbet? Og en række tvivlsomme typer på begge sider af loven forsøger da også at forpurre overbringelsen. Det umage par involveres selvfølgelig i højspændte skuddueller og sindssyge biljagter – og Clinten leverer den ene ubetalelige oneliner efter den anden.

I aftenens anden film sendes veteranpiloten Mitchell Gant undercover til Sovjetunionen for at stjæle det topavancerede kampfly ’Firefox’, der kan forrykke hele den militære magtbalance. Gant får hjælp af en gruppe dissidenter, der har været med til at konstruere flyet, og der diverteres naturligvis med isnende spænding og spektakulære næve- og luftkampe undervejs.

TORS 30/05 19:15 / Pansernæven / The Gauntlet / Clint Eastwood, 1977 / da. tekst + Firefox Clint Eastwood, 1982 / da. tekst / i alt 265 min. inkl. pause

Psych-Out!-biffen hylder B-filmen, kultfilmen, genrefilmen det syrede, smalle og fantastiske. Psych-Out! er et samarbejde mellem Cinemateket og filmklubben Station 16. I pausen mellem aftens to film er der altid iskolde Psych-Out!-øller til tempererede priser i køleskabet og brandvarme vinylplader på rejsegrammofonen. Mads B. Mikkelsen+Ole Stranddorf+Morten Tang

JUNI: ANIMAL ATTACK – ‘KINGDOM OF THE SPIDERS’ + ‘ALLIGATOR’

EVENT I denne Psych-Out! får du to årgangs-gyserfilm med muterede dyr som omdrejningspunkt. Arrangementet er del af serien ’Naturen hævner sig’ (s. 24).

I ’Kingdom of the Spiders’ dør en ko under mystiske omstændigheder i en landsby i Arizona. Ukendte rovdyr har været på spil. En dyrlæge og en ung, hot forsker tilkaldes, men de to får dårligt hilst på hinanden, før de står til halsen i edderkopper – som har fået smag for kød, da deres naturlige fødekilde af insekter er forsvundet som følge af overdreven brug af sprøjtemidler. Snart er alle indbyggerne i det lille samfund jaget vildt. Det’ langt ude, det’ camp – og det kan ikke undgå at lade en tilbage med en vis skadefryd.

”Den bor 15 meter under jordoverfladen, den er over 10 meter lang, den vejer et ton – og den er ved at bryde ud”, frister den originale teaser til aftenens anden film ’Alligator – uhyret under byens gader’. Vi supplerer: Den er ondsindet og skrupsulten, for den har mæsket sig i hormonpumpede forsøgsdyr, dumpet i Chicagos kloaksystem! Nu spreder den død og ødelæggelse overalt. Kan den overhovedet stoppes?

TORS 06/06 19:45 / Kingdom of the Spiders + Alligator - uhyret under byens gader / Alligator / John 'Bud' Cardos, Lewis Teague, 1977+1980 / eng. tale / i alt 208 min. inkl. pause

PSYCH-OUT! / SIDE 63
Alligator - uhyret under byens gader Pansernæven

MÅNEDENS TILBUD FOR MEDLEMMER I CINEMATEKETS BUTIK

EXORCIST II – THE HERETIC, ENNIO MORRICONE (VINYL)

I opfølgeren til William Friedkins gysersucces blev instruktørstolen givet videre til John Boorman. Selvom stemningen fra disse film nok bedst kendetegnes ved Mike Oldfields ikoniske Tubular Bells, så komponerede Ennio Morricone et helt igennem solidt score til Eksorcisten II: Kætteren, som den kom til at hedde i de danske biografer.

Dette soundtrack kan du selv få fingrene i på flot vinyl. Alt sammen til en fordelagtig medlemspris i maj og juni.

Medlemspris: 189 kr. / Vejledende udsalgspris 239 kr.

BLIV MEDLEM AF CINEMATEKET

FORDELE SOM MEDLEM

• Du sparer op til 1/3 af prisen til alle ordinære forestillinger

• Medlemspris til din ledsager (ordinære forestillinger)

• Gratis forestillinger – fx første visning af Månedens Film (så længe billetter haves)

• Filmprogram tilsendt pr. brev og mail

• 20 % rabat på mad i Restaurant SULT (ekskl. weekendbrunch, kun kortholder)

• Nyhedsbrev med særlige tilbud

• Månedens medlemstilbud i Cinematekets butik

• Hver 11. billet er gratis (Cinematekets egne, ordinære forestillinger)

• Pris for et års medlemskab: 295 kr. (195 kr. for studerende og +65 år).

SIDE 64 / FOR MEDLEMMER MAJ–JUNI

KALENDER MAJ

Sidehenvisning: står efter filmtitel

Undertekster: se filmbeskrivelsen

E Film med introduktion/særarrangement (event)

M Gratis for medlemmer

m Længde i minutter

$ Særpris, se filmbeskrivelsen

FREDAG 03.05

Donnie Darko 53 113m

21:30 Gratis adoptions-litteraturoplæg + koncert 60m $ E (se cinemateket.dk)

LØRDAG 04.05

11:15 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

14:00 Betty Nansen Teatret: Stolthed og fordom 60 157m $ E

16:45 Åbne døre 49 109m

17:30 Vejen hjem 18 128m $ E

19:15 De tyske søstre 29 105m

20:15 Paradisets Børn 35 180m $

SØNDAG 05.05

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

11:30 Cinematekets filmklub 7-10 år $ E (se cinemateket.dk)

12:30 Cinematekets filmklub 11-15 år $ E (se cinemateket.dk)

14:15 Danish on a Sunday: Holy Spider 27 115m

15:45 Silent Sunday: Asta Nielsen 59 152m $ E

16:45 To film om Walter & Trofast 29 60m E

19:00 Portugisisk sprogdag 115m E (se cinemateket.dk)

MANDAG 06.05

10:30 ErindringsBio:

Dronning Margrethe og Prins Henrik 47 29m $ E

14:30 Bamse 47 97m E

16:30 Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke 49 135m $ E

21:15 Dr. Mabuses testamente 53 119m

21:30 Kafka 9 98m

TIRSDAG 07.05

15:00 ErindringsBio: Et portræt af Danmark og København 47 30m $ E

16:45 Downhill 45 80m $ E

18:00 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 179m $ E

18:45 What They Had 46 120m $ E

21:15 King of the Hill 9 102m

21:30 Kunstporno: Kortfilm og debat 61 103m $ E

ONSDAG 08.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

16:45 Outrage 52 75m

17:00 Full Frontal 10 101m

18:30 Werckmeister Harmonies 31 160m $ E

19:15 Luzzu 109m $ E (se cinemateket.dk)

TORSDAG 09.05 / KRISTI HIMMELFART

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

12:30 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

14:00 Hjertets hvisken 7 111m $

14:15 Ocean's Eleven 11 116m

16:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m M

16:45 Ocean's Twelve 11 126m

19:15 Månedens Film: Cobweb 13 135m M

19:30 Ocean's 13 11 122m

FREDAG 10.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

11:00 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

14:15 Belle 5 122m $

17:30 Vejen hjem 18 68m

18:45 At leve 31 132m

19:15 Den store Illusion 36 108m

21:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m

21:45 As Tears Go By 52 100m

LØRDAG 11.05

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

13:45 Suzume 7 122m $

14:00 Fragile Memory 47 85m

16:00 Mænd af den rette støbning 32 203m $

16:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m

19:15 Return to Seoul 18 119m

20:00 The Breaking Ice 52 97m

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $ 11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $ 16:45 London-Mysteriet 45 91m 17:45 Det skjulte 9 99m 19:00 CinemaDok: Cold Case Hammarskjöld 55 158m $ E 20:00 Den røde cirkel 49 139m
10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $ 11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $ 16:30 Arbejderens død 30 122m 17:00 Fucking Adopted 18 73m E 19:00 Return to Seoul 18 189m $ E 19:15 Strikkebio: My Big Fat Greek Wedding 43 106m $ E 21:45 El Topo 53 126m
ONSDAG 01.05
TORSDAG 02.05
10:00
40m $ 11:00
19:00
19:15
Børnebiffen 3-5 år (1) 50
Børnebiffen 4-6 år 50 40m $
Approved for Adoption 18 130m $ E

SØNDAG 12.05

MANDAG 13.05

ONSDAG 15.05

TORSDAG 16.05

Jodorowsky's Dune 98m $ E (se cinemateket.dk)

FREDAG 17.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 4-6 år

LØRDAG 18.05

11:15 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

14:00 Nul i Opførsel 35 49m $

14:15 Akira 6 124m $

16:00 To film om Walter & Trofast 29 60m

17:00 Litauisk filmdag 277m $ E (se cinemateket.dk)

17:30 Pépé le Moko 36 94m

19:45 Tågernes Kaj 36 88m

21:45 Long Weekend 25 97m

SØNDAG 19.05 / PINSEDAG

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

13:30 Fortællingen om Prinsesse Kaguya 6 137m $

14:15 Danish on a Sunday: Attachment 27 105m

16:30 Chicago 53 113m

16:45 Arbejderens død 30 122m

19:00 Bamse 47 92m

19:30 The Revenant 32 156m $

MANDAG 20.05 / 2. PINSEDAG

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

12:30 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

14:00 Oppe på Valmuebakken 7 92m $

16:00 Forrest Gump 33 142m

16:15 Fragile Memory 47 85m

18:15 Falling 47 137m $ E

19:00 Dødens gab 25 124m 21:30 Menneskedyret 35 102m

TIRSDAG 21.05

16:45 Mig og Annie 29 93m

18:30 Gøgereden 26 163m $ E

19:15 Summerlight and Then Comes the Night 23 170m $ E

21:45 Den gale Elsker 36 112m

ONSDAG 22.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

17:00 Film, tapas & cocktails: Fahrenheit 451 12 112m $ E

19:00 Roja 30 152m $ E

20:30 En hvid, hvid dag 22 109m

TORSDAG 23.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

19:00 Vinylaften i biblioteket: Harry Potter og musikken 60 90m $ E

20:30 Do the Right Thing 53 140m $ E

21:45 Phase IV 25 84m

Øvrigt program:

Copenhagen Architecture Festival 56 (se cinemateket.dk eller cafx.dk)

FREDAG 24.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

11:00 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

17:00 Fri Fredag: Portishead live i New York 72 74m $ E

20:30 Vilde hjerter 33 154m $ E

Øvrigt program:

Copenhagen Architecture Festival 56 (se cinemateket.dk eller cafx.dk)

SIDE 66 / KALENDER
11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $ 14:00 Musik i mørket: Amy Winehouse –Back to Black $ E (se cinemateket.dk) 16:45 The Eternal Memory 46 105m $ E 19:00 Månedens Film: Cobweb 13 135m 19:30 L'Atalante 35 119m $ E
18:45 Land and Freedom 30 124m $ E 21:00 Traffic 10 148m 21:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m
14.05 16:45 Lise Roos: Et menneske bliver til 61 87m $ E 18:45 Falling 47 137m $ E 19:00 Force Majeure 30 118m 21:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m 21:45 Englænderen 10 89m
TIRSDAG
10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $ 11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $ 16:15 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $ 16:45 De tyske søstre 29 105m 19:00 Wild Game + Mountain Saga 21 165m $ E 19:30 Phase IV 25 104m $ E 21:45 Månedens Film: Cobweb 13 135m
10:00
11:00 Børnebiffen
16:30
Film: Cobweb 13 135m 17:00 Safe 25 119m 19:15 Lise Roos: Kolonihaven 61 82m $ E 19:30 Vestens hårde halse 31 180m $ E 21:30 Mørkekammerater præsenterer:
Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $
3-5 år (2) 50 45m $
Månedens
50 40m $ 18:45 101 Reykjavik 22 122m E 19:00 Filmquiz maj 120m $ E (se
21:30 Forureningsuhyret 25 102m 21:30 Månedens Film: Cobweb 13 135m
cinemateket.dk)

LØRDAG 25.05

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

14:15 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $

17:30 Approved for Adoption 18 70m

19:15 Beautiful Beings 23 123m

Øvrigt program:

Copenhagen Architecture Festival 56 (se cinemateket.dk eller cafx.dk)

SØNDAG 26.05

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 45m $

14:00 Musik i Mørket: Aretha Franklin double 57 136m $ E

17:15 The Home Game 22 79m

19:30 Your Name 5 106m $

Øvrigt program:

Copenhagen Architecture Festival 56 (se cinemateket.dk eller cafx.dk)

MANDAG 27.05

16:30 Det skjulte 9 99m

18:45 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $

19:00 Driving Mum 21 114m

21:30 Erin Brockovich 10 132m

TIRSDAG 28.05

17:00 Easy Virtue 45 89m $ E

19:00 The Debt 31 106m

21:30 Long Weekend 25 97m

ONSDAG 29.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

17:15 Dagens skønhed 52 101m

19:30 Fuglene 25 139m $ E

21:30 Tågernes Kaj 36 88m

TORSDAG 30.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 45m $

16:45 Englænderen 10 89m

17:00 Generalen 29 95m $ E

19:00 Sex, løgn og video 9 129m $ E

19:15 Psych-Out: Pansernæven + Firefox 63 265m $ E

21:45 Unsane 11 97m

FREDAG 31.05

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 40m $

11:00 Børnebiffen 4-6 år 50 40m $

19:00 Safe 25 119m

19:30 Musikfilm og bar: ABBA in Concert 62 82m $ E

21:30 Force Majeure 30 118m

KALENDER / SIDE 67

KALENDER JUNI

Sidehenvisning: står efter filmtitel

Undertekster: se filmbeskrivelsen

E Film med introduktion/særarrangement (event)

M Gratis for medlemmer

m Længde i minutter

$ Særpris, se filmbeskrivelsen

MANDAG 03.06 16:30 Brevet fra Helga 22 100m

TIRSDAG 04.06

16:45 King of the Hill 9 102m

17:00 Den jødiske kulturfestival: Avalon 59 158m $ E

19:00 CinemaDok: Citizen Sleuth 55 112m $ E

20:15 The Delinquents 41 205m $ E

ONSDAG 05.06 / GRUNDLOVSDAG

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

12:30 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $

14:00 Suzume 7 122m $

16:45 Den store Illusion 36 108m

19:00 The Piano 58 141m $ E

19:15 Musikfilm og bar: Squaring the Circle: The Story of Hipgnosis 62 101m E

21:30 Traffic 10 148m

21:45 Standard Operating Procedure 33 116m

TORSDAG 06.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 16:45 Unsane 11 97m 17:30 As Tears Go By 52 100m 19:00 As Armas e o Povo og Revolução 14 123m E 19:45 Psych-Out: Animal Attack – Kingdom of the Spiders + Alligator 63 208m $ E

About Thirty 40 93m

FREDAG 07.06 10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

Børnebiffen

$

LØRDAG 08.06 11:15 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $

Fortællingen om Prinsesse Kaguya 6 137m $

14:15 Eureka 40 146m

16:30 Trás-os-montes 15 138m E

17:15 Den røde cirkel 49 139m

19:30 Lamb 23 106m

20:15 Erin Brockovich 10 132m

SØNDAG 09.06

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $

11:30 Cinematekets Filmklub 7-10 år $ E (se cinemateket.dk)

12:30 Cinematekets Filmklub 11-15 år $ E (se cinemateket.dk)

14:15 Danish on a Sunday: The Word 27 128m

15:30 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $

17:00 Doomed Love 16 262m $

19:15 Pengeafpresning 45 85m

MANDAG 10.06

16:30 Paradisets Børn 35 245m $ E

19:00 The Settlers 42 112m $ E

20:30 Mueda, Memory and Massacre 15 113m E

21:30 Ocean's Eleven 11 116m

SIDE 68 / KALENDER
11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $ 14:00 Nul i Opførsel 35 49m $ 14:15 Hjertets hvisken 7 111m $ 16:00 Medløberen 17 145m $ E 16:45 Werckmeister Harmonies 31 145m 19:00 Kafka 9 98m 19:45 Summerlight and Then Comes the Night 23 110m $ 21:15 Forureningsuhyret 25 102m
02.06 11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $ 14:00 Belle 5 122m $ 14:15 Menneskedyret 35 132m $ E 16:45 101 Reykjavik 22 92m $ 17:00 Land and Freedom 30 109m 19:15 Acorazado 41 102m 19:30 The
105m
LØRDAG 01.06
SØNDAG
Extortion 39
19:00 Vilde hjerter 33 124m 21:15 Forsvundet
natten 42 122m
18:45 A Place Called Music 42 103m $ E
i
21:45
11:00
19:00
20:30
21:00
4-6 år 50 50m $
CPH Stage: Dance Through the (Camera) Lens 2024 58 86m $ E
Full Frontal 10 101m
Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m
13:30

21:45 Dødens gab 25 124m

21:45 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

LØRDAG 15.06

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $

14:00 Oppe på Valmuebakken 7 92m $

14:15 Chicago 53 113m

16:00 Huden jeg bor i 17 147m $ E

16:45 Roja 30 137m

19:00 The Mountains of the Moon 16 117m

20:00 The Delinquents 41 190m $

21:30 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

SØNDAG 16.06

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $

14:00 De utrolige 33 121m

14:15 Fuglene 25 119m

16:45 Willaq Pirqa 42 104m $ E

17:00 Akira 6 124m $

19:15 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

19:45 Beautiful Beings 23 123m

MANDAG 17.06

16:45 Mig og Annie 29 93m

18:45 Månedens Film: She Is Conann 135m $ E

19:00 A Male 39 126m $ E

21:30 Ocean's 13 11 122m

21:45 Dagens skønhed 52 101m

TIRSDAG 18.06

16:30 The Castle 40 78m

17:00 Gestures and Fragments 16 90m

18:30 Hjertet er en ensom vandrer 26 153m $ E

19:00 Croma Kid 38 107m $ E

21:30 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

21:45 Acorazado 41 102m

ONSDAG 19.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $

Månedens Film: She Is Conann 54 105m 17:00 Film, tapas & cocktails: De fabelagtige Baker Boys 12 173m $ E

19:00 Vicenta B. 42 92m $ E

20:30 Vestens hårde halse 31 165m $

21:15 Lamb 23 106m

TORSDAG 20.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $

16:45 At leve 31 132m

17:30 Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $

19:30 Before the Rain 39 90m

20:45 Eureka 40 146m

21:30 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

FREDAG 21.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

11:00 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $

19:00 En hvid, hvid dag 22 109m

19:15 Månedens Film: She Is Conann 54 105m

21:30 The Movement of Things 16 90m

21:30 The Settlers 42 97m

KALENDER / SIDE 69 TIRSDAG 11.06 16:45 Strikkebio: (500) Days of Summer 43 100m $ E 17:00 The Castle 40 78m 19:00 Daughter of Rage 42 102m E 19:15 Åbne døre 49 109m 21:15 Wild Game 21 110m 21:45 I Have Electric Dreams 42 117m $ E ONSDAG 12.06 10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $ 11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 16:45 Argentina, 1985 40 155m $ E 17:15 London-Mysteriet 45 91m 19:30 The Home Game 22 79m 20:00 Contact 32 170m $ E 21:30 Hævn for dollars 49 130m TORSDAG 13.06 10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $ 11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 16:45 Before the Rain 39 90m 17:00 Månedens Film: She Is Conann 54 105m M 19:00 The Law of the Land 15 97m E 19:15 Månedens Film: She Is Conann 54 105m M 21:15 Driving Mum 21 114m 21:30 Ocean's Twelve 11 126m FREDAG 14.06 10:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 11:00 Børnebiffen
50 50m
19:00 Mørkekammerater
21 121m $ E 19:15
4-6 år
$
præsenterer: Kvinde på krigsstien
Filmquiz juni 120m $ E (se cinemateket.dk)
11:00
16:45

LØRDAG 22.06

MANDAG 24.06

16:45 Daughter of Rage 42 87m

18:45 El Topo 53 126m

19:00 Portrait of My Father 39 114m $ E

21:30 The Mountains of the Moon 16 117m

21:45 The Eternal Memory 46 85m

ONSDAG 26.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $

16:30 Dr. Mabuses testamente 53 119m

16:45 The Revenant 32 156m $

19:00 Pépé le Moko 36 94m

20:00 Contact 32 150m $

21:15 L'Atalante 35 89m

TORSDAG 27.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

11:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $

16:45 Generalen 29 85m

17:30 The Law of the Land – Alentejo 1976 15 67m

18:45 Forsvundet i natten 42 122m

19:15 Mænd af den rette støbning 32 203m $

21:30 The Debt 31 106m

FREDAG 28.06

10:00 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 11:00 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $

18:45 Forrest Gump 33 142m

19:00 Gestures and Fragments 16 90m

21:00 Den gale Elsker 36 112m

21:30 Toll 38 102m

LØRDAG 29.06

11:15 Børnebiffen 3-5 år (1) 50 35m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $

14:15 Akira 6 124m $

14:30 Croma Kid 38 92m

16:45 Masks 15 115m

17:00 Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke 49 115m

19:15 Portrait of My Father 39 99m

19:30 Dagens skønhed 52 101m

21:30 Vicenta B. 42 77m

SØNDAG 30.06

11:15 Børnebiffen 4-6 år 50 50m $

12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $

14:00 Do the Right Thing 53 120m

14:15 De utrolige 33 121m

16:45 The Movement of Things 16 90m

17:00 Your Name 5 106m $

19:00 Hævn for dollars 49 130m

19:30 Standard Operating Procedure 33 116m

SIDE 70 / KALENDER
11:15 Børnebiffen 3-5 år (2) 50 42m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $ 14:15 Your Name 5 106m $ 14:30 A Portuguese Farewell 16 85m 16:30 Masks 15 115m 16:45 Mueda, Memory and Massacre 15 113m 19:00 The Extortion 39 105m 19:15 Brevet fra Helga 22 100m 21:15 I Have Electric Dreams 42 102m 21:30 Outrage 52 75m
Børnebiffen 4-6 år 50 50m $ 12:30 Børnebiffen 5-7 år 50 55m $ 14:00
57 108m
E 14:15
16:15
16:45
19:30
19:45
14
SØNDAG 23.06 11:15
Musik i Mørket: Nick Cave and the Bad Seeds –Let Love In
$
Danish on a Sunday: Blood Ties 27 83m
Klassikeren: Rumrejsen år 2001 37 159m $
Suzume 7 122m $
Argentina, 1985 40 140m
As Amas e o Povo og Revolução
93m
17:00 A Portuguese Farewell 16 85m 19:00 Toll 38 117m $ E 19:15 Sex, løgn og video 9 99m 21:30 A Male 39 81m 21:30 About Thirty 40 93m
TIRSDAG 25.06 16:30 Trás-os-montes 15 108m
Approved for Adoption

UDGIVER

Cinemateket / Det Danske Filminstitut

Gothersgade 55 / DK-1123 København K Tlf. 3374 3412 / cinematek@dfi.dk cinemateket.dk

Programmet udkommer hver anden måned

PROGRAMREDAKTION

Tobias Lynge Herler

Jesper Andersen

Lone Nielsen Sardemann

Sophie Engberg Sonne

Rasmus Brendstrup

Morten Tang

Kenneth Just

Christian Hansen

ØVRIGE SKRIBENTER

Carsten Olsen, Karina de Freitas Olesen, Mette Camilla Melgaard, Morten Lund Østergaard

CINEMATEKSCHEF

Michelle Riis Michaelsen

PROGRAMKOORDINATOR

Kristine Henriksen / tlf. 3374 3423

PUBLIKUMSANSVARLIG

Kenneth Just / kennethj@dfi.dk

MARKEDSFØRINGSANSVARLIG

Johannes Nidam / johannesn@dfi.dk

GRAFISK DESIGN

Rasmus Koch Studio + Maria Hagerup + Pernille Volder Lund

ART DIRECTOR

Maria Hagerup

TRYK

PRinfoTrekroner A/S

OPLAG

18.000

FOTO & ILLUSTRATIONER

DFIs Billed- & Plakatarkiv Forside: ’Suzume’, Makoto Shinkai, 2022

ENTRÉ

Normalprisen er 60 kr. for medlemmer, 90 kr. for ikke-medlemmer og 80 kr. for studerende. Ved helaftensfilm, events og festivaler er der typisk forhøjede priser.

AFHENTNING AF BILLETTER

Ordinære forestillinger: Reserverede billetter skal afhentes senest 45 min. før visning. Månedens Film, første visning: Senest 2 dage før. Der vil ofte være uafhentede billetter på forestillingsdagen. Visse filmvisninger kan der ikke reserveres billet til; ved disse vil ’kun køb’ fremgå. Billetter tages retur i billetsalget frem til visningsstart. Billetter inkl. spisning i SULT tages dog ikke retur.

MEDLEMSKAB

Medlemskab tegnes ved henvendelse i billetsalget eller på cinemateket.dk. Medlemmer skal være fyldt 15 år. Almindeligt medlemskab koster 295 kr. Studerende og +65 år 195 kr. mod forevisning af dokumentation. Medlemmer kan tage en ledsager med til medlemspris.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Cinemateket viser ikke reklamer, så dørene lukkes ved filmens begyndelse. Alle film er tilladt over 15 år. For særlige aldersanbefalinger se cinemateket.dk. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.

BILLETSALG

Tlf. 3374 3412 / Åbningstider: Man-fre 9:00-22:00 Lør 10:45-22:00 / søn 10:45-19:30.

BUTIK

Tlf. 3374 3412 / shop@dfi.dk Åbningstider: Se billetsalg

BIBLIOTEK OG VIDEOTEK

Tlf. 3374 3590 / Åbningstider: Tirs 10:00-17:00 / ons-tors 12:00-17:00 / fre 12:00-16:00 / Åbningstider uden betjening: Man-fre 9:00-21:00 / Lør 10:45-21:00 / Søn 10:45-19:00.

FILM-X

Tlf. 3374 3412 / Book tid: dfi.dk/cinemateket/boern

SULT – RESTAURANT

Tlf. 3374 3417 / Åbningstider: Man-fre 11:30-15:00 + 17:00-22:00 / Lør 9:30-16:00 + 17:30-22:00 / Søn 9:30-16:00. Køkkenet lukker man-lør 21:00.

LILLE SULT CAFE

Åbningstider: Man-lør 11:00-21:30 / Søn 11:00-19.30.

LEJ CINEMATEKETS BIOGRAFER/LOKALER

Kontakt: booking@dfi.dk

FEJL I LEVERING AF PROGRAM?

Kontakt: cinemateket@portopartner.dk

KOLOFON / SIDE 71

1123 København K Tlf. 3374 3412

Søndag 10:45 –19:30

Lørdag 10:45 –22:00

maj -juni 2024

FRI FREDAG

‘PORTISHEAD LIVE I NEW YORK’

EVENT Koncertfilm og fyraftensbar! 24. maj byder Fri Fredag på triphop-gruppen Portisheads legendariske optagelse fra The Roseland Ballroom i New York 1997. Optagelsen er den perfekte opvarmning til forsanger Beth Gibbons solo-koncert i Fakonersalen den 3. juni.

Gothersgade 55

C inemateket

Mandag-fredag

09:00-22:00

Åbningstider

Portishead fusionerede i midt-90’erne elementer fra hip hop, reggae, jazz, ambient og rock og skabte et udtryk med en dystert drømmende kraft i sync med tidsånden og dens finde-siècle-fornemmelse. Gruppens liveshows er kendt som noget af det mest intime og stemningsmættede, man kan opleve som koncertgænger – og næppe bedre end denne sommeraften i The Big Apple, hvor de opfører numre fra LP’erne ’Dummy’ og ’Portishead’ ledsaget af The Philharmonic Orchestra of New York. Forbered dig på en vuggende, cinematisk, næsten malerisk musikudfoldelse.

Oplev filmen på to lærreder i Asta Bar og skål med dine venner. Eller nyd den i biograferne ved siden af baren. Du kan hente friske forsyninger under filmen uanset, hvor du sidder.

NB! Som noget nyt er der billetbestilling til Fri Fredag. Billetterne koster 30 kr. og inkluderer en øl/vand, som udleveres i baren. Hent fysisk billet i billetkontoret til fremvisning. Der er begrænset plads, så book og afhent din billet i god tid. Morten Tang

16.00 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser

17.00 ’PNYC: Portishead – Roseland New York’

18.15 Tak og god fredag aften!

FRE 24/05 17:00 / PNYC: Portishead – Roseland New York / Dick Carruthers, 1997 / eng. tale / 74 min.
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.