Årsrapport 2015 Regionernes Akutlægehelikopter by Den Landsdækkende Akutlægehelikopter

Ă&#x2026;rsrapport 2015

Regionernes Akutlægehelikopter Årsrapport 2015 Editor: Stine Heslop Layout: OddFischlein Photo: Anna Marín Schram, Aarhus Fotografi samt piloter og HEMS-reddere. Font: Mari © All rights reserved 2016 Regionernes Akutlægehelikopter Denmark www.akutlaegehelikopter.dk

Årsrapport 2015

REGIONERNES AKUTLÆGEHELIKOPTER

INDHOLDSFORTEGNELSE

01 02 03 04 04 04 04 05 06 07 08 09 10 11

Året der gik Hjælpen fra oven Flyvninger i hele landet Bag om akutlægehelikopteren Mød en pilot Mød en HCM Mød en akutlæge Flyvende intensivstue Når mørket falder på .... Flyvning i dårligt vejr Videnskab i hverdagen Kvalitetsarbejde Fælles uddannelse & ensartet praksis Øvelse gør mester

5 7 10 19 24 27 28 30 34 36 38 41 42 44

Klager 47 Organisation 48 Økonomi 50 Disponeringsretningslinjer 52

01 FORMANDENS FORORD

ÅRET DER GIK Siden d. 1. oktober 2014 har Danmarks fem regioner i fællesskab sørget for, at tre døgnbemandede akutlægehelikoptere er klar til at flyve ud og behandle akut syge og tilskadekomne patienter, hvor tiden er allermest kritisk og afgørende. De tre helikoptere hører til på baserne i henholdsvis Ringsted, Skive og Billund og dækker hele Danmark. I oktober 2015 kunne Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning fejre sit første hele driftsår. Vi kan med stor tilfredshed se tilbage på et år, hvor regionerne i fællesskab har fortsat arbejdet med at styrke og optimere den daglige drift og samtidig løfte en række projekter, der er med til at udvikle ordningen til gavn for landets patienter. 2015 har budt på knapt 2.600 flyvninger og de nærmere opgørelser af flyvemønstre og aktivitet bekræfter, at helikopterordningen primært assisterer og transporterer svært syge og tilskadekomne patienter til landets højt specialiserede hospitaler. De tre helikoptere flyver til borgere i hele landet uanset bopæl og skadested og er i sin funktion med til at udjævne nogle af de geografiske uligheder i sundhed ved at give alle borgere lige adgang til højt specialiseret behandling. I det forgangne år er der blevet arbejdet intensivt med den sundhedsfaglige kvalitet, og ordningen blev akkreditereret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Det er en rigtig flot præstation af en så ny organisation. Styregruppen vil gerne anerkende det store stykke arbejde, som har sikret at ordningen har fået det kvalitetsstempel.

I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er der i årets løb arbejdet målrettet med at videreudvikle de flyoperative muligheder, som betyder, at det i højere grad kan lade sig gøre at flyve og lande både nat og dag og under dårlige vejrforhold. Det forventes, at resultaterne af arbejdet med at forbedre de flyoperative muligheder i 2015 giver øget aktivitet i 2016. I 2015 er der også etableret et forskningsudvalg i regi af Den Landsdækkende Akutlægehelikopter, som er med til at sikre udvikling og resultater inden for behandlingen af ordningens patienter på videnskabeligt grundlag. Det er forventeligt, at vi med så højt specialiseret mandskab, der er ansat i ordningen både kan implementere den nyeste viden og samtidig udbrede vores viden og erfaringer både nationalt og internationalt. På vegne af styregruppen vil jeg som formand benytte lejligheden til at takke alle vores samarbejdsparter. Vi har en række nære samarbejdsparter, som vi dagligt er i kontakt med og som har taget godt imod os som ny kollega. Vi har også en række mere perifere samarbejdsparter - eksempelvis kommunerne, hvor baserne ligger. Her vil vi takke for det konstruktive samarbejde og for at have taget så godt imod ordningen.

Svend Hartling Formand for helikopterordningens styregruppe Koncerndirektør, Region Hovedstaden

02 DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

HJÆLPEN FRA OVEN

SIDE 8 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

NÅR TIDEN ER KNAP…

FÆLLES PRINCIPPER FOR DISPONERING

I takt med, at den specialiserede lægebehandling i Danmark samles på færre og større akutsygehuse er der flere områder i landet, hvor borgerne får længere til akuthjælp, hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke

Når en borger i Sønderborg pludselig falder livløs om og ca. 45 minutter senere bliver modtaget på hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital, hvor et operationshold står klar til at modtage og operere patienten, kan det kun lade sig gøre, fordi de præhospitale beredskaber hurtigt og effektivt koordinerer indsatsen.

Præhospital, der betyder ”før-hospital”,dækker over hele forløbet fra en borger ringer 112 til indlæggelse på et sygehus. Det ”før-hospitale” beredskab indbefatter foruden akutlægehelikopterne også ambulancer, akutbiler og akutlægebiler samt AMK-vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering), hvor de sundhedsfaglige 112 opkald modtages. Siden 1. oktober 2014 har tre døgnbemandede akutlægehelikoptere suppleret det præhospitale beredskab. Akutlægehelikopterne yder hurtig indsats for de patienter, hvor tiden er knap og afstanden til behandling er lang. Ved hurtigt at kunne transportere kritisk syge og alvorligt tilskadekomne patienter til den rette behandling, skaber akutlægehelikopterne større tryghed i de dele af landet, hvor der bliver længere til nærmeste akutsygehus og specialiseret behandling. Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning drives af de fem regioner i fællesskab. De tre akutlægehelikoptere holder til på baserne i Skive, Billund og Ringsted og kan herfra sendes til alle dele af Danmark, og fungerer som ét samlet beredskab, der drives af regionerne i fællesskab. Alle sundhedsfaglige 112-opkald, dvs. akut sygdom og tilskadekomst hos mennesker, sendes fra alarmcentralen til regionernes døgnbemandede AMK-vagtcentraler. Alle opkald besvares af en sundhedsfaglig visitator, der samarbejder med en teknisk disponent. De vurderer hurtigt situationens alvor og omfang, og sender den rette hjælp af sted.

Den daglige disponering af de tre helikopterberedskaber er forankret i de fem regioners præhospitale organisationer. Helikopterne indgår som en fuldt integreret del af det præhospitale setup i Danmark og supplerer det øvrige akutte beredskab i de fem regioner. Når helikopteren går i luften sker det på baggrund af en melding fra vagtcentralen, som kort beskriver, hvad det drejer sig om, og hvor patienten er. Helikopterne flyver til alle dele af landet, og de fem regioners vagtcentraler kan disponere alle tre helikoptere. En fælles regional retningslinje ”Instruks for disponering” (se s. 54) udgør vurderingsgrundlaget for at sende helikopteren af sted. Instruksen er baseret på Dansk Indeks for Akuthjælp. På baggrund af erfaringerne fra første års drift er de revideret ultimo 2015 for at sikre, at helikopterne fortsat sendes til de rigtige patientgrupper. Når helikopteren sendes afsted, sker det altid efter en vurdering af, om der er en tidsgevinst enten i forhold til at transportere patienten til den rette behandling eller at få en læge ud til patienten. Alvorlige traumer og tidskritiske patienter, hvor liv og/eller førlighed er i fare, er de primære patientgrupper. Samtidig prioriteres det også at flyve til mindre øer, selvom der ikke er tale om meget alvorlige og livstruende tilstande. Det kan spare øboende patienter for lange vente- og transporttider, hvis der f.eks. først går en færge næste dag.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 9

I 2015 har regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere været i luften i alt 2.569 gange. Det vil sige, at helikopterne i gennemsnit i 2015 er fløjet af sted til svært syge eller tilskadekomne borgere syv gange – døgnet rundt – året rundt.

03 AKTIVITET

FLYVNINGER I HELE LANDET

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 11

”Vi flyver især til akutte patienter, der er i overhængende livsfare eller som fejler noget, hvor tiden er afgørende for at de får den rette behandling. Det kan f.eks. være en blodprop i hjernen eller i hjertet. Det kan være traumepatienter fra trafikulykker eller børn der er alvorligt syge f.eks. med meningitis” Jesper

BASER De tre akutlægehelikoptere hører til på hver deres base i Skive, Billund og Ringsted. Baserne er strategisk placeret for at sikre den bedste dækning i de dele af landet, hvor der er langt til de specialiserede behandlingssteder - f.eks. traumecentre og hospitaler, der foretager akutte ballonudvidelser i forbindelse med blodprop i hjertet eller brandsårsafdelinger.

Minutter

20 Minutter 40

Minutter

SKIVE

BILLUND

40 80 12

1 om 60 et er

Kil

RINGSTED

Kil 160 om et er

SIDE 12 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

ANTAL FLYVNINGER I 2015 FORDELT PÅ MÅNEDER OG BASER Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Ialt

Billund

842

Ringsted

931

Skive

796

I alt

141

155

182

242

239

246

267

240

234

221

201

2569

FLYVNINGER Ovenfor er flyvningerne i 2015 opgjort på måneder og helikopterbase. I årets løb har Ringstedhelikopteren, fløjet flest ture efterfulgt af Billund og Skive. Aktiviteten varierer gennem året med døgnets lyse timer og vejrforhold. Dog er aktiviteten i årets sidste kvartal med 623 ture væsentlig højere sammenlignet med 4. kvartal 2014, hvor der var 433 ture. En af årsagerne til aktivitetsstigningen er bl.a., at der er blevet arbejdet målrettet på at integrere og udnytte akutlægehelikopterordningen i regionernes præhospitale organisationer og arbejdsgange. Samlet set nærmer aktiviteten sig tre ture i døgnet pr. helikopter. Aktiviteten forventes at stige yderligere i 2016, som følge af, at helikopterne har fået tilladelse til at lande i terræn om natten. Samtidig etableres der særlige ind- og udflyvningskorridorer på udvalgte steder rundt om i Danmark, der gør det muligt at lette og lande trods dårligt sigte. Disse udviklingstiltag og betydningen heraf er beskrevet i detaljer i afsnit 06 og 07.

Ud af de 2.569 gange de tre akutlægehelikoptere har fløjet i løbet af 2015, har de til sammen fløjet 1.344 patienter til behandling på hospitaler rundt om i landet. Ved de øvrige 1.225 flyvninger har helikopterens akutlæge kunnet give patienterne specialiseret lægehjælp på skadesstedet, så de efterfølgende kunne transporteres videre til behandling med ambulance eller afsluttes. Det sker også, at en opgave aflyses, mens helikopteren er undervejs. Aflysninger forekommer oftest, fordi helikopterlægen har haft kontakt med ambulancen på skadesstedet og vurderet, at der alligevel ikke er behov for akutlægehelikopteren. Ved aflysninger er helikopterne med det samme ledige og kan flyve direkte videre til andre skadessteder.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 13

"Som en del af en generel udvikling på det kardiologiske felt tager vi flere og flere hjertestoppatienter med ind på sygehuset, også patienter, som for få år siden blev vurderet til ikke af have en chance for at overleve. Vores opgave er at stabilisere dem under flyveturen. Ved hjælp af et mekanisk hjertemassageapparat kan vi holde blodforsyning til organerne i gang, selvom hjertet ikke slår. Vi kan også intubere patienterne og lægge dem i respirator. På den måde kan vi bevare vævet i hjernen, nyren, leveren osv. Det betyder, at der er en mulighed for at deres liv og førlighed kan blive reddet med behandling på et højt specialiseret sygehus" Jesper

Danmarkskort viser med farvekoder, hvor ofte helikopterne er landet i de enkelte kommuner i 2015. Jo mĂ¸rkere farve, desto flere missioner har helikopterne vĂŚret pĂĽ i kommunen.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 15

PATIENTER FORDELT PÅ INITIEL HELIKOPTERLÆGE-DIAGNOSE

Diagnose*

Antal fløjne patienter

Andel i pct.

Hjerte

499

37%

Hjerne

249

19%

Traume

220

16%

Forbrænding

Andet

286

21%

I alt

1.344

100%

GEOGRAFI

PATIENTGRUPPER

Danmarkskortet viser med farvekoder, hvor ofte helikopterne er landet i de enkelte kommuner i 2015. Jo mørkere farve, desto flere missioner har helikopterne været på i kommunen.

Hjertepatienter er langt den største gruppe, som akutlægehelikopteren har fløjet med. Den næststørste patientgruppe er akut opstået sygdom i relation til hjernen eller centralnervesystemet.

Helikopterne har som vist på kortet været på flest missioner i det vestlige Jylland, på Samsø og de syd- og østlige områder af Sjælland.

Knap hver femte patient flyves under kategorien ’Andet’, som dækker eksempelvis forgiftninger, vejrtrækningsbesvær samt andre diagnoser.

Der ligger altid en sundhedsfaglig vurdering fra AMK-vagtcentralen bag, når akutlægehelikopterne sendes ud til syge og tilskadekomne borgere. Den sundhedsfaglige vurdering sammenholdes altid med den tidsmæssige gevinst ved transport fra skadestedet til specialiseret behandling med helikopter fremfor ambulance. Der er derfor meget få flyvninger til områderne tæt på universitetshospitalerne, hvor det er hurtigere at transportere patienter til hospitalet med ambulance.

Ud over de nævnte diagnoser har helikopterordningen tilset og fløjet med en del børn.

Kortet viser således tydeligt, at akutlægehelikopteren primært flyver til de områder, hvor akut syge eller tilskadekomne borgerne har langt til specialiseret behandling.

SIDE 16 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

MAND MED HJERTESTOP Midaldrende mand på Midtsjælland får under fysisk anstrengelse kraftige brystsmerter og falder livløs om. Ægtefælle giver hjertemassage indtil ambulancen ankommer. Ambulanceredderne fortsætter med avanceret førstehjælpsbehandling og akutlægehelikopteren fra Ringsted ankommer 12 minutter efter alarmopkaldet. Helikopterlægen supplerer med yderligere behandling og manden genoplives og stabiliseres. Hjertekardiogram taget på stedet viser stor blodprop i hjertet. Patienten flyves med helikopteren til Rigshospitalet og modtages på hjerteafdeling 57 min efter helikopteren fik alarmen. Patienten får akut undersøgelse og behandling med indsættelse af stent i hjertets kranspulsåre.

LIVLØST BARN Fire uger gammel dreng, der på grund af medfødt hjertefejl er opereret i de første leveuger, bliver pludselig slap og ukontaktbar i hjemmet i Vestjylland. Far giver hjertemassage. Ambulance og akutlægebil er fremme efter 15 minutter og akutlægehelikopteren fra Billund ankommer 22 minutter efter alarmopkaldet. Der gives avanceret hjertestopbehandling, hvor der også anlægges rør til luftvejen, så vejrtrækningen sikres. Der indsættes også en knogle-kanyle, hvor der gives medicin og væske. Efter 25 minutter får barnet atter kredsløb. Flyves til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Efter 25 minutters flyvetid modtages barnet på Børneintensiv Afdeling. Drengen vågner langsomt op efter behandling og er i dag frisk og har ingen mén efter hjertestoppet.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 17

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 19

04 HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER

BAG OM AKUTLÆGEHELIKOPTEREN HELIKOPTEREN Norsk Luftambulanse (NLA) vandt i 2013 opgaven som leverandør af helikopterne i Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Regionerne ejer baserne og lægerne i helikopterordningen er ansat af regionerne. Det øvrige mandskab er ansat i Norsk Luftambulanse med arbejdssted i den danske ordning. Regionerne har kontrakt med NLA frem til 2020 med mulighed for forlængelse på yderligere 3 år. Herefter skal kontrakten i udbud igen.

Den kan derfor ofte lande så tæt på patienten, at man undgår at skulle transportere patienten med ambulance frem til helikopterlandingspladsen. Det sparer værdifuld tid. Helikopteren vejer ca. 3 tons, når den er fuldt udstyret og tanket. Vægten har stor betydning for, hvor helikopteren kan lande. Jo mindre den vejer, jo mindre risiko er der for gennemsynkning på blødt underlag

Helikopterne er en opgraderet EC135P2e, der er produceret af Airbus Helicopters i juni 2014. De har en marchhastighed på ca. 240 km/t.

Helikopterne er udstyret med det nyeste flyvetekniske udstyr, der skal sikre, at transport af patienterne foregår hurtigt og sikkert både nat og dag. Helikopterne kan flyve i næsten al slags vejr og med den indbyggede automatpilot er det muligt at flyve udelukkende på instrumenter.

Helikoptertypen er forholdsvis lille. Det betyder, at den kan lande på et areal helt ned til 25x25 m.

Når helikopteren flyver sidder piloten forrest til højre, HCM’en til venstre og lægen bag piloten.

3,64 m 3,64 m 0,59 m

HELIKOPTEREN ER BLANDT ANDET UDSTYRET MED:

0,76 m

• Nyeste Garmin GTN750 GPS-navigation

10, 2 m

• Natlysbriller og kraftige søgelamper, som læge og HCM bruger til at lyse efter forhindringer f.eks.

Airbus Helicopter EC135P2e Dimensioner Længde Afstand, hale til jord Bredde (stel) Højde Rotor

højspændingsledninger, flagstænger mv. ved natlanding. • Seneste Euronav 7 moving map incl. komplet

10, 2 m 0,76 m 2,11 m 3,64 m ø10,2 m

obstruktionsdatabase • Telephonics RDR1600 vejr- og eftersøgningsradar 2,11 m

Modstående billedserie viser

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 21

crewets opgaver ved et alarmopklad.

MOBILISERINGS TID: 4½ MINUT FRA ALARM TIL AFGANG

4 3

1 2

4 3

Alarm

1 2

Planlægning

4 3

1 2

Klargøring

4 3

1 2

Afgang

MANDSKAB

VAGTDÆKNING OG MOBILISERINGSTID

Akutlægehelikopterne bemandes af tre personer: en pilot, en præhospital akutlæge og en HEMS Crew Member (HCM), som er en specialuddannet ambulanceredder.

De tre akutlægehelikoptere er døgnbemandede. Piloten og HCM’en er på vagt en uge af gangen, mens lægen typisk er på vagt 1-3 døgn af gangen. I en vagtperiode skal mandskabet være klar til at flyve døgnet rundt.

Piloterne er nøje udvalgt, og der stilles høje krav til erfaring med flere forskellige slags flyvning og antallet af flyvetimer. Den præhospitale akutlæge er anæstesiologisk speciallæge med uddannelse og erfaring i præhospital behandling. Alle læger har stor erfaring fra kørsel med akutlægebil og har derfor flerårig rutine i at vurdere og behandle akut svært syge og tilskadekomne patienter. HCM’en har en vigtig og svær rolle, da han skal løse meget forskelligartede opgaver. HCM’en skal både kunne navigere og hjælpe piloten under flyvningen og assistere lægen i behandlingen af patienten. Alle ansatte i akutlægehelikopterordningen er højt kvalificerede. Der stilles store krav til det operative mandskabs faglige kompetencer, erfaringer samt fysisk og psykisk robusthed og ikke mindst deres evne til samarbejde. I udvælgelsesprocessen er det langt fra alle, som kommer gennem nåleøjet. Alle udvalgte har gennemgået et intensivt træningsforløb.

I dagtiden er der en mobiliseringstid på 4½ minut. Det vil sige, at helikopteren skal være i luften indenfor 4½ minut efter der er indkommet et alarmopkald. Om natten kan planlægning af turen og vurdering af vejret være mere kompliceret, og det kan tage længere tid.

SIDE 22 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

BASEN De tre helikopterbaser i Billund, Skive og Ringsted blev bygget i 2014 og ejes af regionerne. NLA har brugsretten i kontraktperioden og er ansvarlig for den daglige drift af baserne. De tre baser er ens i deres opbygning, hvilket har været med til at holde udgifterne til byggeriet nede. Det har også den fordel, at mandskabet kan tage vagter på alle tre baser uden at ændre i rutiner og arbejdsgange.

ET DØGN MED AKUTLÆGEHELIKOPTEREN

kl. 08.30

Morgenmad og morgenbriefing omkring vejret. Vagtskifte læge og overlevering.

kl. 09.00

Daglige tjeklister og opgaver. I dag optælling i medicinskabe.

kl. 13.00

Frokost

kl. 13.50

Alarmmelding om færdselsuheld på motorvej. Lastbil involveret. Patient behandlet. Dødelig udgang og retur til basen

Indretningen af basen tager derfor højde for, at der er hurtig adgang til helikopteren – f.eks. er køkken og opholdsrum placeret i nærheden af hangaren, hvor helikopteren står klar. Samtidig skal tekniske og flyoperative krav bl.a udflyvningskorridorer og skinnesystem være opfyldt, så helikopteren hurtigt kan køres ud af hangaren og flyve mod et skadessted. Hangaren indeholder samtidig også værkstedsfaciliteter og teknikerrum til flymekanikere, medicinrum, træningsfaciliteter m.m.

kl. 17.30

Træning af natlanding i terræn, hvor lægen har en stor rolle i sikring af landingssted og mulige hindringer

kl. 18.05

Afbryder træning pga. melding om forbrændt barn, der skal flyves til Rigshospitalet.

kl. 20.30

Helikopter befinder sig nord for Fyn - retur fra Rigshospitalet og får melding om ung mand med hjertestop i sønderjylland. Patient flyves til Odense Universitetshospital og overlever

Vagtværelser og fællesfaciliteter er desuden indrettet efter princippet om, at crewet skal arbejde sammen som et team på vagten, – både når det gælder de flyvende missioner, men også når det gælder dagligdags opgaver såsom madlavning og oprydning.

kl. 22.00

Aftensmad

kl. 23.00

Godnat

kl. 00.20

Melding om solouheld i ’trekants-området’ med bil i brand. Helikopter ankommer 8 minutter efter alarmering og lander i terræn – ved siden af skadesstedet. Patienten stabiliseres og flyves til Rigshospitalet med ankomst 90 minutter efter der blev ringet 112

kl.04.30

Tilbage på Billund basen, hvor standby-crew står klar, da vagtcrew ikke har mere flyvetid tilbage.

Det stiller krav til indretningen, at mandskabet er på vagt på baserne i op til en uge af gangen. Den skal både være funktionel og samtidig skal crewet uanset, hvad de lige er i gang med – bad, madlavning, træning osv., kunne være klar til at lette indenfor 4½ minut.

På baserne er der fire vagtværelser til det vagthavende crew. Vagtværelserne er enkelt indrettet med seng, bord, skab og wc/bad. Der er ikke fjernsyn på værelserne, så TV-kiggeri foregår i stedet i opholdsstuen som en social aktivitet sammen med det øvrige crew. Baserne har også plads til overlappende crews, der afløser hinanden.

SIDE 24 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

04 HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER

MØD EN PILOT

MOTIVATIONEN? Det er et meget afvekslende job med rigtig godt kollegialt samvær på baserne. Det spiller en kæmpestor rolle for mig. Vi er på vagt syv døgn ad gangen, og det liv vi har sammen på basen, hvor vi laver mad, træner og holder os klar til at flyve ud for at gøre en forskel for mange af vores medborgere er helt fantastisk og ret unikt. Det er med til at gøre det her til verdens bedste arbejdsplads.

UDFORDRINGEN? En af de mest udfordrende opgaver for mig som pilot er at kunne sige nej til at flyve. Som pilot har jeg ansvaret for besætningens sikkerhed. Det er min opgave at vurdere, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at flyve, godt hjulpet af en række sikkerhedsmæssige procedurer. Jeg sætter aldrig crewets sikkerhed på spil. Men hvis vi f.eks. får at vide, at en opgave drejer sig om et barn med luftvejsproblemer, så presser vi citronen og går ofte helt til kanten af det mulige for at gennemføre flyvningen. Her er det min opgave at vide præcis, hvor kanten går. Jeg skal kunne sætte foden ned og sige nej til at flyve, når det ikke er forsvarligt, også selvom vi ved der er en patient, der har brug for hjælp.

DE SVÆRE OPLEVELSER? Jeg har en civil baggrund fra off-shore industrien og har aldrig tidligere stået over for en trafikulykke, så det var en af mine største bekymringer, da jeg startede.

Men jeg flyver sammen med meget erfarne folk og vi er gode til at hjælpe hinanden med at få styr på tankerne på vej ud til skadestedet. Vi får altid en kort melding fra AMK-Vagtcentralen om, hvad vi flyver ud til og har måske 10 minutter i helikopteren, hvor vi kan forberede os også mentalt på, hvad vi skal møde.

”Jeg prøver altid at holde mig for øje, at vi er på vej til nogle mennesker, der har den værste dag i hele deres liv, og så kommer vi og tilbyder den bedste sundhedsfaglige hjælp, Danmark kan præstere. ” Jeg oplever også at det at deltage aktivt og hjælpe med det praktiske på skadestedet, gør det nemmere. Det kan f.eks. være at hjælpe med at hente udstyr fra helikopteren og planlægge logistikken i forhold til, hvordan vi får patienten ind i helikopteren og hvordan vi udnytter tiden bedst muligt på skadestedet. Vi har desuden en fast struktur med debriefing efter hver eneste tur. Og vi har god mulighed for at vende tilbage til en hændelse, der bider lidt ekstra, og vende den igen med kollegaerne, fordi vi er på basen sammen i syv døgn. Så man kan få lukket tankerne om en hændelse.

Lars Koorsgaard Kvols, 36 år Titel: Chief Pilot Denmark Uddannelse: Helikopterpilot i 2005 Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2012 Erhvervserfaring: - 5000 flyvetimer - Instruktør - Kontrollant for Trafik & Byggestyrelsen - Offshore pilot i Danmark, Norge, Finland, England og Afrika

Jens Brock Larsen, 48 år Titel: Hems Crew Meneber (HCM) Special uddannet ambulance redder Uddannelse: Brandmand og paramediciner Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2011 Erhvervserfaring: 26 år i ambulancetjenesten

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 27

04 HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER

MØD EN HCM

OPGAVEN?

MOTIVATIONEN?

Jeg byder ind med dels min flyoperative uddannelse og dels min sundhedsfaglige uddannelse. Det vigtigste for mig er at spille piloten bedre i de flyoperative sammenhænge og at spille lægen bedre i behandling af patienten.

Det giver rigtig megen mening at kunne bidrage til ambulancernes gode indsats på landjorden. Det er en stor glæde, at jeg kan bidrage til, at vi kan tilbyde hårdt ramte patienter den allerbedste behandling som sundhedsvæsenet har til rådighed både på skadestedet, og når vi flyver dem til specialiseret behandling.

I de her opgaver, hvor man ofte kan være presset ud på sin maksimale ydeevne i fagligheden, vinder man rigtig meget ved, at alle kan understøtte hinanden. Derfor arbejder vi som et tæt team og træner både patientopgaver og flyoperative opgaver sammen. Det er afgørende at vi har respekt og anerkendelse for hinandens fagområder, så vi tør spille hinanden bedre til gavn for patienten.

”Vi er som en taburet der skal hvile på tre ben. Der hvor kompetencerne er mest i brug og hårdest presset, træder de andre til og hjælper.” Vi skal kende hinandens funktioner så godt, at vi fornemmer et behov før det bliver udtalt. Hvis lægen f.eks. er i gang med at intubere og sikre luftvejene hos en motorcyklist, der er kørt galt, er det en stor hjælp, hvis piloten opfatter, at lægen har svært ved at se værdierne på monitoren på grund af skarpt sollys og lige lægger et tæppe over.

DE SVÆRE OPLEVELSER? Jeg har en god mental model, som jeg gerne deler med mine kolleger. I evaluering og debriefing af opgaven, arbejder vi med at hælde tingene ud på bordet, så vi kan sætte ord på og snakke om det svære. Til sidst kan vi så putte det i et syltetøjsglas med låg og sætte det op på en hylde. En gang imellem falder det der syltetøjsglas ned fra hylden, og det er et signal fra underbevidstheden, om at der er en bestemt svær hændelse, som man skal have åbnet op for og talt om én gang til. Jeg har set lidt af hvert gennem årene, men føler mig stadig som et helt menneske, så det virker. Det er et godt visuelt værktøj, som legaliserer at der kan være svære følelser og at man bliver påvirket af det, man ser. Sådan skal det være, men man skal også kunne parkere det igen.

SIDE 28 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

04 HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER

MØD EN AKUTLÆGE I samspillet med pilot og HCM’en er min opgave at sætte fokus på og højne det medicinske niveau. På basen har jeg sammen med HCM’en ansvaret for, at helikopteren er fuldstændig opdateret med medicinsk udstyr, så vi altid er klar til at lette med kort varsel. Under flyvningen forbereder vi os på, hvad vi kan forvente at komme ud til, og på skadestedet er det naturligvis min opgave i samarbejde med resten af crewet at give patienten den optimale behandling. At redde de liv, der kan reddes og bringe patienten det rette sted hen første gang.

UDFORDRINGER

vi kender hinanden så godt, ved lige nøjagtig hvad vi hver især kan, hvad vores opgaver er og hvad der er målet.

DE SVÆRE OPLEVELSER Alle læger, der flyver med helikopteren, har mange års erfaring og har allerede oplevet meget. Man lærer at lægge en professionel distance og fokusere på indsatsen, når man er på skadestedet.

”Det er en stor fornøjelse at komme ud og redde liv,

Med helikopteren opererer vi jo i hele som måske ikke ville være reddet, enten fordi andre Danmark. En af udfordringerne er derfor læger ikke kunne nå frem eller fordi der er for langt at have et godt overblik over, hvad de kan på de forskellige lokale hospitaler. til et sygehus. Jeg glæder mig altid til at komme på Det er vigtig at vide for at vi kan flyve arbejde med helikopteren.” patienten direkte til den afdeling, hvor han eller hun kan få den bedste behandling. Det brugte jeg en del krudt på at få overblik Det er klart, at hvis man f.eks. står med et barn der over i starten, men vi flyver typisk lidt fra alle dør under triste omstændigheder, så bliver vi da kede helikopterbaser, så man lærer områderne at af det og kan også sammen græde med forældrene. Vi er jo helt almindelige mennesker. Men efter kende og har også fået bedre værktøjer til at få overblik over mulighederne. så mange år tager man det sjældent med hjem, så kunne man ikke være der. Desuden er vi blevet rigtig gode til at samarbejde med de andre præhospitale enheder, som ofte kenVi er også altid ude som et hold, der oplever det der logistikken i området. Man kan jo ikke vide alt samme. Efter hver tur laver vi en systematisk debriom alting, men jeg har opdaget, at vi tilsammen er et efing, hvor vi blandt andet gennemgår kommunikakæmpestort netværk,der er klædt godt på og kan tionen med samarbejdspartnerne, det flytekniske hjælpe hinanden med at finde den optimale løsning med f.eks. anflyvning til skadestedet og om der er for patienten. Så jeg kan sænke skuldrene lidt. noget, vi skal gøre anderledes en anden gang. Her spørger vi også altid hinanden, om der var noget MOTIVATIONEN i situationen, der påvirker på det personlige plan. Det, der driver mig, er samarbejdet med yderst Og så snakker vi om det. Vi er gode til at passe på dedikerede piloter og HCM’er. Det at være del af et hinanden og hjælpe hinanden. Ellers kunne man slet team, der sætter en superhøj faglig standard, fordi ikke lave det, vi gør. vi gerne vil redde alle de patienter, vi på nogen måde kan redde. Vi er et ekstremt stærkt hold, som kan gøre en forskel på et højt fagligt niveau, netop fordi

Jesper Hedegaard 43 år, Uddannelse: Speciallæge i anæstesi. Har arbejdet som akutlæge i helikopterordningen siden 2014 flyver ca. 3-4 døgn om måneden. Er til daglig overlæge på Aarhus Universitetshospital.

05 LÃ&#x2020;GEFAGLIGT UDSTYR I HELIKOPTEREN

FLYVENDE INTENSIV STUE

Populært sagt kan helikopteren fungere både som fremskudt akutmodtagelse og intensiv afdeling, når den flyver ud til de allermest syge og tilskadekomne patienter. I kabinen på helikopteren er der plads til en patient og akutlægen. I særlige tilfælde kan en pårørende f.eks. ved syge børn flyve med.

”Den præhospitale indsats bevæger sig i stigende grad mod at behandle mere og mere effektivt. Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren” Jesper Da pladsen i helikopteren er trang klargøres patienten altid inden afgang. Lægen sidder bag i helikopteren ved siden af patienten, og har fra denne position de samme behandlingsmuligheder som i en ambulance. Eksempelvis kan patienter med hjertestop stødes eller få hjertemassage under transporten. Patienterne indlades i helikopteren enten gennem bagdøren eller gennem den ene sidedør.

OMBORD PÅ HELIKOPTEREN ER DER BL.A. FØLGENDE UDSTYR TIL BEHANDLING AF PATIENTER: • Monitor, der måler hjerterytme, Blodtryk, iltmætning i

• Køleboks med blod og plasma

blodet, samt kuldioxid i udåndingsluften hos patienter der

• Medicin til brug ved akut sygdom og tilskadekomst

er lagt i kunstig coma. Monitoren kan også give stød ved

• Sprøjtepumper til dosering af medicin,

hjertestop. • Respirator, som giver luft til patienter der ikke selv kan trække vejret • En mekanisk hjertemassagemaskine, der kan bruges under flyvningen • Ilt • Ultralydsudstyr

som gives kontinuerligt • Immobiliseringsudstyr, som bruges ved svær tilskadekomst

• Kommunikationsudstyr, så der kan kommunikeres med AMK vagtcentralen, samt andre præhospitale enheder. Endvidere har vi mobiltelefon og satelittelefon.

”Man kan godt betragte helikopteren som en lille intensiv stue. Vi har alt det udstyr der skal til og kan næsten det samme. Vi har en respirator, vi har en maskine til hjertemassage, vi kan give blod og behandle med medicin, som stimulerer hjertet effektivt, behandle uregelmæssige hjerterytmer, choktilstande, smertebehandle osv.” Jesper

SVÆR TILSKADEKOMST I VESTJYLLAND 68-årig mand bliver klemt under sammenstyrtet garage. Han frigøres af kollegaer og ambulance ankommer. Han behandles af ambulance, akutbil og akutlægebil, som giver ham ilt, intravenøs væske og smertestillende medicin. Akutlægehelikopteren fra Skive ankommer 24 min efter alarmeringen og opstarter transfusion med blod og plasma, da patienten har ustabilt kredsløb med tegn på indre blødninger og er i forvejen i behandling med blodfortyndende medicin. Patienten flyves til traumecentret på Aarhus Universitetshospital, hvor han afleveres efter 40 minutters flyvning. CT-skanningen viser, at patienten havde flere ribbensbrud på rygsøjlen, svært brud af bækkenet og venstre skinneben. Patienten opereres akut og er efterfølgende stabil.

SIDE 34 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

06 NATLANDING OG NATLANDING I TERRÆN

NÅR MØRKET FALDER PÅ .... I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning arbejdes der løbende på at udvikle de flyvetekniske muligheder, så man kan gennemføre flere missioner i mørke og dårligt vejr. Målet er at kunne hjælpe flest mulige borgere. Natlanding i terræn er en af de væsentligste forbedringer. Siden starten af akutlægehelikopterordningen har crewet haft mulighed for at anvende særlige natbriller, der forstærker lyset ca. 5.000 gange. Når man bruger natbrillerne under flyvning, kan der landes på såkaldte pre-rekognoscerede pladser om natten. Det betyder, at man i forvejen har undersøgt om der er hindringer for indflyvningen, f.eks. bygninger, vindmøller og flagstænger. Når en plads er pre-rekognosceret kan man lande der også om natten. Ambulancen kan så ankomme med patienten, der omlades til helikopteren og flyves til specialiseret behandling. På baggrund af de gode erfaringer med natlanding, fik akutlægehelikopterordningen i november

2015 tilladelse fra Trafik- og byggestyrelsen til at gå skridtet videre og bruge brillerne til at lande i u-rekognoscerede områder om natten. Proceduren kaldes ”natlanding i terræn” og bruges, når der er et særligt tidskritisk behov og piloten samtidig vurderer, at det er forsvarligt i forhold til hindringer, vejrforhold mv. Inden afgang kigger crewet på satellitkort for at identificere det bedst egnede landingssted. I nogle tilfælde er det derfor muligt at lande så tæt på skadesstedet, at patienten ikke først skal transporteres i ambulance. Med muligheden for at lande tæt på skadesstedet om natten, bidrager helikopteren til at få hurtig specialiseret lægehjælp frem til patienten. Desuden spares vigtige minutter i transporten til specialiseret behandling på universitetshospitalerne. For de mest kritiske patienter betyder minutter ofte forskellen mellem liv og død.

”Der er ingen tvivl om, at det giver en tidsmæssig fordel, når vi kan lande på selve skadestedet. Danmark er jo supergodt dækket ind med ambulancer, så ofte er der reddere på skadestedet, når vi ankommer. Men vi medbringer blandt andet blod og kan give dette under transporten til sygehuset. Her kan det gøre en stor forskel, at vi nu kan lande på en landevej midt om natten, hvis der er sket et alvorligt trafikuheld og en patient bløder voldsomt. Hvis patienten hurtigt får blod, bliver patientens chance for at overleve større.” Jesper

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 35

”Tidligere har vi kun haft tilladelse fra Trafikstyrelsen til at lande på allerede kendte, såkaldt rekognoscerede pladser, f.eks. fodboldbane og parkeringsplader, som vi har haft indflyvningsprocedurer til. Nu må vi faktisk lande på Gårdmand Jensens mark eller på landevejen ved en trafikulykke om natten” Lars

SIDE 36 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

07 GPS-PINS

FLYVNING I DÅRLIGT VEJR Generelt er dårlig sigtbarhed den største enkeltstående årsag til, at akutlægehelikopterne ikke kan flyve. De kan flyve i regn, sne og vind op til stormstyrke, men har problemer med at lande uden for de etablerede lufthavne, når der eksempelvis er tåge eller lavt skydække. Når landingsstedet ikke kan ses fra luften, er det farligt at forsøge at lande. Piloten har derfor brug for særlige hjælpemidler til at kunne foretage sikker landing. Foruden implementering af natlanding i terræn har der i 2015 været arbejdet målrettet på at forbedre landingsmulighederne ved de større hospitaler, så det næsten altid er muligt at lande med en patient uanset vejret.

Projektet er foregået i tæt samarbejde med Trafikog Byggestyrelsen. Det går ud på at etablere en række virtuelle indflyvningspunkter (Point in Space – PinS) ved hospitalerne, som helikopterens automatpilot kan følge. Indflyvningspunkterne viser den optimale indflyvning til et givent punkt i forhold til lokale hindringer som f.eks. bygninger, master mv. Når helikopteren anflyver et hospital med automatpilot, er det crewets opgave at monitorere instrumenterne og vurdere, om helikopteren er på rette kurs. Ca. 70-150 meter over helipad’en, går piloten over til visuel flyvning og lander helikopteren som normalt.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 37

TUR TIL SØNDERJYLLAND I DÅRLIGT VEJR

Det aftales at lave mødested med overlevering fra ambulance til helikopter i en nærliggende

Tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i

lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (in-

et par dage med opkastninger bliver tiltagende

strumentflyvning) til lufthavnen og lander via

sløv og udvikler røde prikker og små blodspræng-

instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer

ninger i huden. Ambulance og akutlægebil

behandlingen ved at lægge barnet i kunstig

sendes afsted og starter behandling med ilt,

koma og kobler barnet til respirator, der sikrer

intravenøs væske og anitbiotika. Barnet bliver

vejrtrækning.Barnet flyves herefter mod Odense.

tiltagende dårlig trods behandling. Akutlæge-

Ved hjælp af helikopterens instrumenter, var det

helikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at

muligt at flyve ned under skydækket i Odense

kunne transportere drengen til specialiseret

Lufthavn og flyve det sidste stykke under skyer-

behandling på sygehuse. Vejret er meget dårligt

ne til endelig landing ved Odense Universitets-

med lav sigtbarhed og helikopteren kan derfor

hospital. Den samlede flyvetid fra Sønderjylland

ikke lande på hjemadressen.

til universitetshospitalet var 30 min.

Slutpunktets lave højde betyder, at det er muligt at lande i meget dårligt vejr, f.eks. når skyerne ligger lavt. Uden muligheden for at anflyve med autopilot og instrumenter er det ikke tilstrækkeligt sikkert at gå igennem skydækket. Der kan i princippet stå en mast eller en vindmølle, som ikke er registreret på kortet. Derfor er det ikke tilladt at flyve gennem en lavt hængende sky uden hjælp fra indflyvningspunkterne. Instrumentanflyvning kan også bruges i tåge. Tågen kan dog være så tæt, at helipad’en ikke kan ses, når instrumentanflyvningen stopper. I disse situationer må landing afbrydes, og der skal så findes et alternativt sted at lande med patienten. Som en hjælp til at forudse og undgå sådanne situationer er instrumentlandingspladserne udstyret med meteorologisk udstyr, der sender trykmålinger til helikopteren og flere kameraer. Kameraerne tager fire billeder i timen, som giver crewet mulighed for at vurdere de konkrete landingsforhold. Allerede under planlægning af opgaven på HEMS-basen kan crewet vurdere, hvilket hospital, det er bedst at flyve patienten til, og undervejs og på skadestedet kan de tjekke vejret og de lokale forhold på en iPad, mens patienten indlades i helikopteren.. I januar 2016 er der etableret instrumentindflyvninger til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. I løbet af første halvår af 2016 forventes yderligere instrumentindflyvning til hospitalerne i Ålborg, Odense og Slagelse at være etableret.

Der er desuden etableret mulighed for instrumentindflyvning på helikopterbaserne. På sigt forventes det, at der etableres GPS-PinS rendezvous-punkter på strategiske steder, hvorfra der er lang køretid til de specialiserede hospitalsafdelinger. Dette vil i højere grad gøre det muligt at lande tæt ved patienterne og skadesstedet - også i dårligt vejr. Muligheden for anflyvning på instrumenter er endnu ikke fuldt udbygget: Det er derfor for tidligt at konkludere på effekten. Norske erfaringer viser dog, at det kan gøre det muligt at reducere andelen af aflyste flyvninger på grund af dårligt vejr fra ca. 20 pct. til 5 pct. I den danske ordning måtte helikopterne i 2015 afvise at flyve 235 ture på grund af dårligt vejr. Det svarer til knap otte procent af de indkomne alarmeringer. Med de nye muligheder forventer man, at dette tal vil blive endnu mindre. Selvom der etableres indflyvningspunkter, som automatpiloten kan følge, vil der stadig være situationer, hvor akutlægehelikopteren ikke kan flyve. Det kan f.eks. være så tæt tåge, at landing ikke er sikker. Der kan også være særlige atmosfæriske forhold som f.eks. underafkølet luft i skyerne, der betyder, at helikopteren overises, hvis man flyver igennem dem. I disse situationer er der ikke andet at gøre end at vente på, at vejret klarer op.

SIDE 38 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

08 FORSKNING

VIDENSKAB I HVERDAGEN

I 2015 blev der nedsat et forskningsudvalg under Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Udvalget skal bidrage til at skabe ny faglig viden, der kan højne både behandlingsmulighederne og kvaliteten i akutlægehelikopterordningen. I det første år har forskningsudvalget primært fokuseret på at etablere forskningsorganisationen og beslutte en forskningsstrategi for perioden 2015 – 2020. Desuden har udvalget vedtaget procedurer for samarbejde og behandling af ansøgninger. Forskningsstrategien spænder over en bred vifte af forskningsområder, fra klinisk epidemiologisk registeranalyser over afprøvning og udvikling af faglige procedurer, udstyr og medicin til samfundsvidenskabelige forhold og kvalitetssikring. I 2015 blev der afsat en økonomisk ramme på 400.000 kr. til forskning. I 2016 og frem til 2020 er der afsat en årlig bevilling på 1.200.000 kr. Forskningsmidlerne fordeles af forskningsudvalget på to årlige møder i april og oktober. Forskningsstrategien henvender sig primært til forskningsårsstuderende, ph.d.-studerende og tilknyttede post.doc./seniorforskere samt klinisk arbejdende læger indenfor det akutte og præhospitale område, men alle interesserede opfordres til at indsende en ansøgning. Forskningsstrategien, vejledning i ansøgning og ansøgningsskema indes på akutlægehelikopterens hjemmeside – www.akutlægehelikopter.dk

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 39

”Målsætningen er at arbejde med den absolut højeste faglige standard. Hvis der er en behandling, som der er evidens for og som er mulig, skal vi lære den, så vi kan redde så mange patienter som muligt” Jesper

FORSKNINGSPROJEKTER I 2015 har forskningsudvalget givet bevillinger til tre projekter: ”Is there a correlation between end expiratory CO2 and arterial CO2 in pre-hospital patients on controlled ventilation?” Ved hjælp af blodanalyseapparatet ”i-STAT” sammenlignes niveauet af CO2 hos ventilerede kritisk syge og tilskadekomne patienter i hhv. blod og udåndingsluft. Man har hidtil ment, at måling af CO2 i udåndingsluft gav et retvisende udtryk for blodets CO2 indhold. Det er dog uklart om dette også gælder for akut kritisk syge/tilskadekomne patienter. Dette projekt lægger derfor op til at lave en direkte sammenligning mellem CO2 niveauet i blodet og udåndingsluften hos den enkelte patient. ”Laktat som prædiktor for død under indlæggelsen hos patienter indbragt med akutlægehelikopter i Danmark”. Laktat dannes i blodet ved f.eks. traume, dårlig iltning eller dårligt kredsløb. Tidligere studier har vist, at der er sammenhæng mellem laktat i blodet og død. Projektet vil undersøge om måling af laktat tidligt i forløbet hos akutte patienter vil kunne identificere de patienter som senere vil kunne udvikle en livstruende tilstand, men som ikke umiddelbart vurderes i livsfare. I projektet vil i-STAT blodanalyseapparatet blive benyttet til måling af laktat. ”Noise Exposure During Ambulance Operations”. Projektet skal undersøge, hvordan hørelsen hos det operative mandskab påvirkes, når de udsættes for støj i forbindelse med udrykninger og flyvninger.

Udover disse tre projekter indgår Den Landsdækkende Akutlægehelikopter ufinansieret i to internationale multicenterstudier, som kan få vidtrækkende betydning for behandling af patienter med henholdsvis livstruende blødninger og stor blodprop i hjertet (STEMI). ”Prehospital Resucitation On Helicopter Study”. I studiet undersøges overlevelsen blandt traumepatienter, der har modtaget blod i den initiale behandling i akutlægehelikopteren. ”CONDI 2”. Studiet undersøger effekten af den ny behandlingsmetode RIC (remote iskæmisk perkonditionering) hos patienter med blodprop i hjertet. Denne nye behandlingsform er meget skånsom for patienten, da den består i små serier af afklemning af blodforsyningen til en arm med en blodtryksmanchet. De fire medicinske forskningsprojekter som Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har bevilget midler til – eller deltager ufinansieret i – har stor betydning, da det er den mest akutte og kritisk syge patientgruppe, som helikopterens crew behandler og transporterer. Hurtig og rette indsats samt tidlige og retvisende målinger kan have stor betydning, når man skal vælge den rette behandling på det modtagende hospital.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 41

09 AKKREDITERING AF HELIKOPTERORDNINGEN

KVALITETSARBEJDE

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er på lige fod med det øvrige danske sundhedsvæsen omfattet af krav til kvalitetsarbejde og akkreditering. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en række målsætninger for kvalitet, som de enkelte behandlingssteder i det danske sundhedsvæsen skal leve op til. De er udmøntet i kvalitetstandarder, der både omhandler kvaliteten i patientforløb og de organisatoriske forhold. I en akkreditering gennemføres et survey, hvor særligt uddannede medarbejdere fra andre organisationer undersøger i hvor høj grad, organisationen lever op til de fastsatte kvalitetsstandarder. I forbindelse med akkrediteringen i 2015 har der sammen med den norske helikopteroperatør (NLA), været arbejdet med følgende elementer: • Systematisk gennemgang af de ca. 50 akkrediteringsstandarder opstillet af DDKM for det præhospitale område. Hertil er der udarbejdet en række retningslinjer. • Gennemførsel af evaluering / audit på de akkrediteringsstandarder, hvortil der er knyttet kvalitetsovervågning – eksempelvis journalaudit og opfølgning på utilsigtede hændelser. • Gennemførsel af tracer-forløb, hvor udvalgte helikopterbaser fik uanmeldt besøg og procedurer for patientbehandling mv. blev gennemgået.

I uge 49 gennemførte akkrediteringsnævnet deres survey, hvor de besøgte en af helikopterbaserne. Her gennemgik de procedurer, vurderede konkrete patientforløb og interviewede både medarbejdere og ledelse. Survey-besøget blev fulgt op med akkrediteringsnævnets formelle afrapportering og tildeling af akkrediteringsstatus d. 14. januar 2016.

Akkrediteringen har været super motivende for os. Det har hjulpet os med at afsætte de nødvendige resurser til at sætte fokus på kvalitet i alle led. Og vi klarede det jo med bravour. Som ansvarlig for den del af processen, der er foregået hos os i NLA, er jeg enormt stolt af, at så mange dygtige kolleger magtede at løfte en så kompleks opgave på så kort tid. Vi var mange fagligheder, der skulle arbejde sammen frem mod et mål. Det har været både lærerigt og fantastisk godt for os som organisation. Jens Brock

SIDE 42 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

10 SAMARBEJDE MED REGIONERNES AMK-VAGTCENTRALER

FÆLLES UDDANNELSE & ENSARTET PRAKSIS

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 43

”Medarbejderne i AMK-vagtcentralen er vores allervigtigste samarbejdspartnere. En tæt dialog og kommunikation med dem er helt central” Jens Brock

De tre akutlægehelikoptere udgør ét samlet beredskab, som flyver til patienter i alle dele af landet. Når en helikopter flyver afsted er der mange kommunikations- og koordinationsopgaver, der skal tages hånd om for at sikre, at hjælpen kommer hurtigt frem og at patienten kommer hurtigt videre til rette behandling - i første forsøg. Medarbejderne på regionernes fem AMK-vagtcentraler binder alle løse ender sammen og sørger for optimal logistik. Det er derfor vigtigt, at alle, der er involveret i opgaven kender og forstår de opgaver, som skal løses i fællesskab. For at styrke samarbejdet er der derfor i 2015 gennemført et tre dages kursus for medarbejdere fra de fem regioners AMK-vagtcentraler. Uddannelsen har givet medarbejderne på AMK-vagtcentralerne en dybere indsigt i de særlige tekniske og arbejdsmæssige forhold i akutlægehelikopter-tjenesten. Det har styrket deres kompetencer i at udnytte det landsdækkende helikopterberedskab bedst muligt i den daglige disponering af de præhospitale resurser.

Der er også taget initiativ til, at piloter og HCM’er i 2016 får følgevagter på AMK-vagtcentralerne, så de omvendt får indsigt i de sundhedsfaglige visitatorer og de tekniske disponenters arbejdsbetingelser.

ÅBENT-HUS PÅ BASERNE I 2015 blev der desuden afholdt åbent hus arrangementer på alle tre baser, hvor de tekniske disponenter fra landets AMK-vagtcentraler blev inviteret til rundvisning. Arrangementerne har været godt besøgt og har skabt er godt afsæt for erfaringsudveksling, viden om hinandens arbejdsområder og givet mulighed for at drøfte nogle af de udfordringer, som samarbejdet ind imellem kan give. Der er arrangeret flere åbent-hus arrangementer ultimo 2016. Her er der foruden de tekniske disponenter også inviteret andre samarbejdsparter f.eks. de kørende beredskaber som politi og ambulancer.

Tilbagemeldingerne fra uddannelsesforløbet har været så positive, at det nu er besluttet, at kurset skal være et årligt tilbagevendende tilbud for landets AMK-vagtcentraler.

”Uddannelsen foregår på helikopterbasen og hjælper os til at forstå hinandens opgaver. På AMK-vagtcentralen er de f.eks. blevet endnu bedre til at sortere de mange informationer, de står med i en kompleks situation og vurdere hvilke, der er vigtige for helikoptertjenesten. Det betyder, at vi flyver afsted fra basen på et bedre og mere oplyst grundlag end tidligere. De er også blevet rigtig skarpe til at sende akutlægehelikopteren til de mest relevante opgaver, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for patienten”. Jens Brock

SIDE 44 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

11 ØVELSER OG TRÆNING

ØVELSE GØR MESTER

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning deltager i øvelser over hele landet. Formålet er at træne og tilpasse procedurer, så akutlægehelikopteren bliver brugt bedst muligt, hvis der sker en større ulykke, et terrorangreb eller lignende hændelser, hvor der er mange tilskadekomne og mange beredskaber, der skal koordineres. Helikopteren deltager oftest i øvelser, hvor der er et behov for at træne, hvordan nedskrevne retningslinjer for samarbejde kan omsættes til praktisk handling, f.eks. i forbindelse med en beredskabshændelse. Øvelserne er vigtige, fordi det i dagligdagen ikke er muligt at opnå erfaring med samtidig koordinering mellem mange forskellige aktører såsom politi og militær.

I 2015 har akutlægehelikopterne deltaget i følgende øvelser: • Fællesøvelse mellem HEMS og Militæret d. 23. september 2015. Scenariet for denne øvelse var et terrorangreb med over 20 tilskadekomne. På denne øvelse var det muligt at træne procedurer for flyvning til fælles skadessted sammen med militæret. Det var første gang, at det civile og det militære beredskab gennemførte en sådan fælles øvelse. Film fra øvelsen kan ses på hjemmesiden www.akutlaegehelikopter.dk • Trygfondens øvelse for kystlivredning blev afholdt uge 29 2015. Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning deltog i øvelsen, der blandt andet gav vigtig træning i kommunikation og landing på en befærdet strand med mange løse genstande. • Øvelse for de frivillige 1-1-2 hjælpere på Avernakø d. 9. maj 2015. Akutlægehelikopteren fik ved denne øvelse trænet færdigheder i samarbejde med civilt førstehjælperkorps. Foruden øvelser med andre beredskaber, træner crewet både flyoperative, sikkerhedsmæssige og behandlingsorienterede færdigheder og procedurer hver gang de er på vagt og i andre faglige sammenhænge.

”Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren. Hvis en patient f.eks. har en læsion i brystet efter et knivstik og som følge heraf hjertestop, kan vi i udvalgte tilfælde åbne patientens brystkasse og udtømme blod fra den sæk hjertet er lejret i. Dermed kan man i enkelte tilfælde sikre, at hjertet har plads til at slå. Samtidig kan man forsøge at lukke hullet i hjertet i enkelte tilfælde vil dette redde patientens liv. Vi gjorde ikke dette, da vi startede, men nu er nogle af lægerne parate til at gennemføre den slags livreddende operative indgreb. Det kommer vi til at træne mere i fremtiden” Jesper

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 47

KLAGER Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har i 2015 modtaget 10 klager. 9 af de 10 klager omhandler i en eller anden udstrækning de støjgener, som helikopter-overflyvninger kan give. Klagerne er primært borgere, der bor tæt på en helikopterbase eller bor i en indflyvningskorridor til et større hospital. Sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har behandlet klagerne og været i dialog med afsenderne. I de fleste tilfælde er der fundet en løsning på problemet eks. at helikopteren flyver lidt højere / lavere i et forsøg på at gøre flyvningen mere ”nabovenlig”. Akutlægehelikoptere er pr. definition undtaget fra kommunens støjregler i lighed med ambulancer, der kører med udrykning. Borgere har derfor ikke lovhjemmel til at kræve ændrede udflyvningsprocedurer el. lign. Men i de tilfælde, hvor gener kan mindskes uden at forringe servicen og indsatsen for ordningens patienter, er det naturligt at tage dialogen og forsøge at finde alternative løsningsmodeller.

I 2015 har helikopterordningen modtaget én klage, der omhandler serviceniveauet. Klagen blev videresendt til Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning fra Patientombuddet, der havde behov for en redegørelse fra ordningen før de kunne afslutte sagen. Den daglige ledelse af Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, har evalueret behandlingen og behovet for opfølgning på klagen. Det er besluttet, at der ikke er behov for ændringer eller tiltag i nuværende praksis og behandling.

SIDE 48 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

ORGANISERING

MEDLEMMER AF STYREGRUPPEN Den Landsdækkende Akutlægehelikopter drives af en tværregional styregruppe med repræsentanter fra alle fem regioner. Koncerndirektør i Region Hovedstanden, Svend Hartling er formand for styregruppen. Alle overordnede beslutninger vedrørende drift og videreudvikling af Den Landsdække Akutlægehelikopterordning træffes af styregruppen. Formand: Svend Hartling, Koncerndirektør Region Hovedstaden Sekretær Jeanette Westberg jeanette.westberg@region.h.dk tlf.: 38 66 50 17

Region Hovedstaden: Sille Arildsen, Administrationschef, Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet Peter Anthony Berlac, Enhedschef Præhospital Akutmedicin, Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet Region Syddanmark: Helene Vestergaard, Afdelingschef Torsten Lang-Jensen, Præhospital leder Region Sjælland: Benny Jørgensen, Præhospital direktør Kirsten Margrethe Kuhn Iversen, Specialkonsulent Region Nordjylland: Poul Anders Hansen, Præhospital leder Søren Aagaard Christiansen, Chefkonsulent, Den præhospitale virksomhed Region Midtjylland: Else Ammitzbøll, Præhospital direktør Rikke Skou Jensen, Vicedirektør, Sundhedsplanlægning

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 49

Landsdækkende Akutlægehelikopter styregruppe

Præhospitalets ledelse

Adm/stab

Landsdækkende Akutlægehelikopter

Akutlægebilen/ Akutbiler

Forskningsafdeling

Ambulancetjenesten

DAGLIG LEDELSE, SEKRETARIAT OG ORGANISATORISK INDPLACERING Dagligledelse Olaf Grundtvig Barfoed, Administrativ leder Troels Martin Hansen, Lægefaglig leder Sekretariatet Johannes Traberg Christiansen, Specialkonsulent Stine Lyngborg Heslop, AC-fuldmægtig Jette Zaupper, sekretær

AMK-VC

Siddende befordring

Sundhedsberedskab Beredskabs-AMK

Organisatorisk indplacering Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er indplaceret som driftsorganisation i Præhospitalet i Region Midtjylland på linje med Præhospitalets øvrige afdelinger.

SIDE 50 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

ØKONOMI I finanslovsaftalen for 2013 blev der årligt afsat 127 mio. kr. til drift af Den Landdækkende Akutlægehelikopterordning.

UDGIFTERNE I ORDNINGEN FORDELER SIG OVERORDNET PÅ FØLGENDE TRE POSTER:

Leverandøromkostninger

95 mio. kr.

Vagtdækning, medicin, udstyr, uddannelse forsikring mv.

18 mio. kr.

Basedrift, IT m.v.

14 mio. kr.

I alt

127 mio. kr.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 51

DISPONERINGSRETNINGSLINJER

SIDE 54 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER



20. november 2015

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund er etableret som supplement til regionernes eksisterende præhospitale beredskaber. Akutlægehelikopterne skal bidrage til, at akut syge borgere med livstruende symptomer, der er bosat eller opholder sig i langt fra specialiserede hospitaler, sikres hurtig adgang til præhospital speciallægebehandling, samt sikre hurtig transport til specialiserede og højt specialiserede behandlingstilbud. Akutlægehelikopterne bemandes med en præhospital akutlæge (specialuddannet anæstesilæge), en Hems Crew Member (ambulanceredder) samt en pilot.

Principper for disponering og visitation Generelt tager disponeringen udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp kombineret med tidsmæssige forhold. De konkrete visitations- og disponeringsretningslinjer fremgår nedenfor. Der vil ske justering heraf, hvis praksis viser, at der er behov for det. Den sundhedsfaglige og tekniske disponering af de 3 akutlægehelikopterberedskaber varetages af de regionale AMK-vagtcentraler og ud fra fælles principper. De 3 akutlægehelikoptere indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-vagtcentralers elektroniske disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, og er ikke stationære. Således vil alle helikoptere kunne disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Det er således den nærmeste helikopter, jf. nedenstående tidskriterier, som disponeres til opgaven. Det bør dog samtidig forsøges at opretholde det landsdækkende beredskab. Patienter visiteres til hospital efter følgende principper: 1. Akutlægehelikopteren visiterer patienten til et hospital, jf. visitationsretningslinjer fra den region, hvor patienten optages. 2. Ved tidskritiske tilstande kan der visiteres til nærmeste relevante hospital uden hensyn til, hvilken region patienten er optaget i. 3. I situationer med dårligt vejr, kan vejrliget have afgørende indflydelse på visitationen og hvortil patienten kan transporteres. Såfremt en helikopter er på en opgave af mindre tidskritisk karakter, er det muligt at omdisponere helikopteren til mere tidskritiske opgaver. Prioritering mellem flere sammenfaldende opgaver på tværs af regionerne, foregår ved kontakt mellem de involverede AMK-vagtcentralers vagthavende læger / sundhedsfaglige. Konferering skal foregå hurtigst muligt – gerne inden for få minutter. I visse situationer, hvor der skal træffes en hurtig beslutning, kan der være behov for en mere entydig lægefaglig afgørelseskompetence. I disse tilfælde kontaktes Region Midtjylland på telefonnummer 70 22 74 07 Piloten på akutlægehelikopteren har endegyldig beslutningsmyndighed i forhold til flyoperative forhold og kan afvise opgaver, såfremt sikkerhedsmæssige forhold ikke er opfyldt – eksempelvis som følge af dårlige vejrforhold. Øvrige forhold berettiger ikke til at afvise en patient som AMK-vagtcentralen har visiteret til helikopteren efter nærværende retningslinjer.



ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 55

Instruks for disponering Akutlægehelikopterne disponeres på forskellige tidspunkter i det akutte patientforløb på baggrund af: 1. 1-1-2 – opkald 2. Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten 3. Henvendelser fra hospitaler a. Rekvirering af interhospitale patienttransporter b. Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer c. Rekvirering af speciallægekompetence 4. Opgaver på ikke landfaste øer

Ad. 1) Primære Henvendelser til AMK/VC (fra 1-1-2, vagtlæge eller politi) Disponering af akutlægehelikopter kan ske umiddelbart ved et direkte udkald til helikopteren, når den sundhedsfaglige vurdering af nedenstående kriterier i Dansk Indeks tilsiger dette: Trafikuheld Bevidstløs Alvorlig personskade Højenergi Fastklemte Stort blodtab og bløder fortsat meget

A 32.01 A 32.02 A 32.03 A 32.04 A 32.11

Ulykke Bevidstløs Alvorlig personskade Højenergi Fastklemt person Stort blodtab og bløder fortsat meget

A 33.01 A 33.02 A 33.03 A 33.04 A 33.11

•

Storulykker/katastrofer

A 04.01 – 04.11

•

Drukning

A 12.01 - 12.06

•

Dykkerulykke

A 13.01 - 13.07

•

Svære brystsmerter og almensymptomer hos tidligere hjerterask samtidig med sundhedsfaglig bestyrket mistanke om akut hjertesygdom A.10.3 - 10.6

•

Bevidnet hjertestop og påbegyndt HLR A 01.01 og A 02.01

•

Barn med alvorlig livstruende tilstand og helikopter er nærmeste lægeressource A 30.01 -30.16

•

Afrevet legemsdel og der er tale om potentiel patient til landsdelsfunktion i Odense A. 33.05

•

Efter konference med AMK-lægen (maks. 2 minutter): • Apoplexi med kendt umiddelbar debut af symptomer, halvsidig lammelse og talebesvær. Patient til trombolyse A 26.03 Apoplexi med ovenstående symptomer samt afasi, hoved- og øjendrejning til modsatte side. Patient til trombektomi A 26.03



SIDE 56 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

•

Brystsmerter - Med kendt hjertesygdom - A 10.04-10.12

•

Hovedpine, høj feber, nakkestiv/petechier og helikopter er nærmeste lægeressource A 19.05

•

Forbrænding/ætsning > 15-20 % og 2. til 3. grad forbrænding specielt hoved hals + inhalationsskade. A 9.05 – 9.07 og A 22.07 – 22.09

Ad. 2) Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten Disponering af akutlægehelikopter efter anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten, kan ske ud fra følgende kriterier: •

Stor Apoplexi trombektomi / trombolyse

•

Påvist STEMI i EKG

•

Tidskritisk tilstand der kræver behandling på hospital med landsdelsfunktion

Derudover kan akutlægehelikopteren disponeres, når det vurderes, at der er behov for flere akutlæger på et skadested, eller der er tale om større beredskabsmæssige hændelser, hvor helikopterlægen kan fungere som indsatsleder sundhed. Endelig gøres der opmærksom på, at akutlægehelikopterne er de eneste præhospitale ressourcer, der medbringer blod, og dette kan derfor indtænkes i særlige tilfælde. Tidskriterier Helikopteren kan disponeres i henhold til ovenstående kriterier, når en AMK-vagtcentral vurderer, at det vil være tidsmæssigt relevant, at bruge en akutlægehelikopter til opgaven – enten i forhold til at få en læge ud til patienten eller at få en tidskritisk patient til relevant behandlingssted. Det skal bemærkes, at de enkelte regioners serviceniveau respekteres således forstået, at tid til læge vil være tid til akutlægebil, hvor regionens serviceniveau bygger på akutlægebiler, og hvor serviceniveauet bygger på paramedicinerbemandede biler, vil udgangspunktet være tid til paramedicinerbemandet akutbil. De tekniske disponenter på AMK-vagtcentralerne vurderer – med baggrund i deres erfaring - på hver enkelt opgave den anslåede flyvetid for nærmeste helikopter inkl. omladninger, rendezvous mv. ift. tilsvarende transport med ambulance under hensyntagen til de aktuelle trafikale forhold mv. Omladningstid antages at være 10 min.

Ad. 3a) Rekvirering af interhospitale patienttransporter Hospitaler kan undtagelsesvist rekvirere interhospitale transporter i tilfælde, hvor en overflytning er tidskritisk (hastegrad A) og transporttiden vil kunne reduceres væsentligt ved brug af akutlægehelikopter. Der vil normalt være tale om transport på tværs af regioner. I alle tilfælde skal der foreligge en konkret lægelig vurdering, og det er således ikke alene tilstrækkeligt, at der er tale om hastegrad A-opgave. Det er AMK-vagtcentralen, der har beslutningsmyndigheden (AMK læge eller stedfortræder) og som i dialog med det relevante hospital tager beslutning om eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.



ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 57

Hvis der træffes beslutning om anvendelse af akutlægehelikopter, kontakter AMK-vagtcentralen helikopterlægen, der tager kontakt til den patientansvarlige læge på hospitalet mhp. nærmere aftale om forløbet.

Ad. 3b) Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer Transplantationscentre kan undtagelsesvist rekvirere transport af tidskritiske donor-organer fra udtagested til transplantationscenter, når andre transportformer ikke vil kunne nå det indenfor gældende tidsrammer. Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det relevante transplantationscenter, tager beslutning om eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.

Ad. 3c) Rekvirering af speciallægekompetence Hospitaler kan i ganske særlige tilfælde rekvirere speciallægekompetence, når der er tale om akutte tidskritiske tilstande og det vurderes, at det ikke er muligt at overflytte patienten uden assistance fra særlig højt specialiseret speciallægekompetence, som ikke er til stede på eget hospital (eksempelvis tidlig specialiseret lægelig indsats ved for tidligt fødte børn med ustabile vitale funktioner, rumperet aortaaneurisme) og andre transportformer er udtømte. Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det relevante hospital, tager beslutning og eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.

Ad. 4) Opgaver på ikke landfaste øer Hvis en AMK-vagtcentral på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering, vurderer at der er behov for at få transporteret en person fra en ø hurtigt i land, så skal akutlægehelikopteren flyve på opgaven uanset hastegradsvurdering. Akutlægehelikopteren kan således foruden disponeringskriterierne nævnt ovenfor, også disponeres til B, C og D opgaver på øerne når, der er risiko for at der kan ske en forværring af patientens tilstand, så der er fare for liv og/eller førlighed, hvis patienten skal afvente færgetransport. Disponeringen til en mindre hastende opgave på en ø skal ske ud fra en konkret lægelig vurdering og ses i forhold til alternativ transporttid med færge el.lign.



SIDE 58 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

Bilag 1

Ansvarsfordeling på skadested, og mellem skadested og AMK I det følgende beskrives ansvarsfordelingen på skadesteder, hvor læge fra den landsdækkende akutlægehelikopterordning er til stede samt ansvarsfordelingen mellem akutlægehelikopteren og AMKvagtcentralen. Ansvar for visitation og disponering AMK-Vagtcentralerne i de 5 regioner er ansvarlige for visitation og disponering af akutlægehelikopterne i overensstemmelse med visitations- og disponeringsretningslinier for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark. Den enkelte AMK-Vagtcentral har ansvaret for at visitere og disponere akutlægehelikopterne i forbindelse med opgaver i egen region. AMK-Vagtcentralen har desuden det sundhedsfaglige ansvar og beslutningskompetence til omprioritering eller afmelding af akutlægehelikopter på baggrund af tilbagemeldinger fra allerede ankomne præhospital enheder. Ansvarsfordeling på skadestedet Først ankomne præhospitale enhed har det sundhedsfaglige ansvar på skadestedet indtil ansvaret overdrages til præhospital akutlæge eller andet præhospitalt personale. Præhospital akutlæge er øverste sundhedsfaglig myndighed og har behandlingsansvaret på skadestedet. Dette gælder uanset om akutlægen er fra den landsdækkende akutlægehelikopterordning eller fra en regional akutlægebil. Overdragelse af behandlingsansvar dokumenteres i den præhospitale patientjournal.

Godkendt af styregruppen for den landsdækkende akutlægehelikopterordning d. 20. november 2015



ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 59