BOLIG
14
Redigeret af STEEN NIELSEN
TEMA: GØR DET SELV
GØR SELV DIT HUS FORÅRSKLAR Bolius.dk giver her fem råd, der er vigtigst for at få dit hus i topform efter en våd og blæsende vinter.
oråret er på vej, og det bliver igen dejligt at arbejde ude på huset og i haven. Og selv om det har været en mild vinter, har boligejere med ældre huse meget at tage vare på. Specielt på bygningerne. Men hvad er vigtigst at gå i gang med først? Det giver bolius.dk svar på her. Rådgiver i bolius.dk, Jeanette Standly Mikkelsen, har her listet de fem ting, der ud fra hendes erfaring bør være i toppen af din prioritetsliste, når du kaster dig over vedligeholdelsesopgaver. Det er rigtige gør-det-selv-projekter, og du bestemmer selv rækkefølgen. Tag, tagrender og nedløbsrør: Det er vigtigt at holde øje med løse tagsten eller andre skader på taget, da et utæt tag kan give store skader på huset. Dit tag er den del af husets klimaskærm, som er mest udsat. Er taget ikke vedligeholdt og bliver utæt, kan du få problemer alle mulige andre steder i huset - fx med murværket eller installationerne i loftet. Nogle tagtyper er tættere end andre, fx er tag af tagpap helt tæt, men du skal holde øje med såkaldte dampbuler på tagpaptag, hvor tagpappen buler op. Dampbuler betyder, at tagpappet har løsnet sig, hvilket er et tegn på en potentiel utæthed. En enkelt dampbule behøver ikke betyde noget, men flere kan betyde, at taget skal udskiftes. Et godt trick til at tjekke tætheden af dit tagpaptag er at observere taget, lige inden solen står op. Her kan du se utætheder som små mørke pletter ved samlinger mellem tagpapbanerne. Pletterne opstår, fordi der slipper varm luft ud indefra.
F
Tegltag: I forbindelse med tjek af taget bør du rense tagrenderne for blade og skidt. Alle inddækninger og skotrender på taget skal være tætte. Mange gamle tegltage er lavet af vingetegl. Vingetegl er meget åbent, og har du sådan et tag, vil du næsten helt sikkert opleve problemer med fygesne på et tidspunkt. Derfor skal du holde godt øje med taget om vinteren og fjerne evt. fygesne med det samme. På gamle tegltage skal også tagets understrygning vedlige-
holdes. Understrygningen er den mørtel, der binder teglstenene sammen. Du kan se understrygningen fra loftrummet. Eternittag: Fællesnævner for tegl- og eternittag er, at skader skal udbedres hurtigst muligt. På eternittag skal du desuden holde øje med hvide alger, også på undertaget. Har taget rigtig mange hvide alger, er det tegn på, at eternitten er nedbrudt, og det er på tide med en udskiftning. Alle tage: Tjek at inddækninger omkring ovenlys eller ved gennemføringer til skorstene er helt tætte, at skotrenderne mellem to tagsamlinger ligeledes er tætte, og at tagrender og nedløb ikke er stoppet med skidt og blade eller er utætte, så vandet ikke løber ned ad muren. Sålbænke: Sålbænkene er det mest udsatte på murværket. Hvis en sålbænk får revner, risikerer du at få fugt ned i murværket, hvilket om vinteren kan føre til frostsprængninger. Ved frostsprængninger skal de ødelagte sten skiftes. Dårlige fuger og revner i murværk er en af de skader, der kan resultere i fugtskader. Fuger: Tjek også for dårlige fuger. Om vinteren kan salt være meget hårdt for husets fuger, særligt de nederste. Dårlige fuger kan også give fugtskader. Sokkel: I gamle huse er der ikke altid en fugtspærre mellem sokkel og hus, og fugten kan derfor komme op nedefra. Tegn på fugt i soklen er fx puds, der skaller af. Små revner i soklen kan ikke undgås, men hvis de bliver over 2 mm i bredden, bør du kradse det løse mørtel ud og pudse op. Revner må heller ikke komme igen, da det kan være tegn på en sætningsskade. Træværk: I forhold til husets træværk er særligt vindskederne samt topbrættet oven på vindskederne udsatte for fugt. Har du
facader af træ, skal du også holde godt øje med dem. Tjek træet ved at stikke en spids genstand ind i træet. Genstanden må ikke trænge mere end to-tre mm ind. Gør den det, er det tegn på råd eller svamp, og træet skal skiftes. Du kan tjekke, om der er råd i træværket ved at stikke i det med en skarp syl. Spidsen bør ikke synke mere end tre mm ned i træet. Husk at give træet træbeskyttelse jævnligt. På de mest udsatte steder som vindskederne bør du male ca. hver andettredje år. Trævinduer bør males ca. hvert femte år. Vinduer og døre: Tjek tætningslister af gummi omkring vinduer og døre. De skal være hele og elastiske. Der må heller ikke være maling på, da det gør dem stive og ufleksible. Er der maling på, bør de skiftes. Tjek fugerne omkring døre og vinduer. De skal være hele, uanset om de er lavet af mørtel, gummi eller illmodbånd. Slutter fugerne ikke tæt, kan fugt trænge ind i murværket. Mal ca. hvert femte år: Tjek bundstykket i trævinduer. Det er typisk på dette nederste stykke, skaderne først sker. Det er svært at undgå, at bundstykket bliver opfugtet, men jo bedre træbeskyttet det er, jo mindre risiko for råd. Er bundstykket blevet råddent, kan en snedker godt skifte det. Badeværelset: Hvis du bor i et ældre hus med rå beton omkring afløbene, som er udsat for konstant vand, er der risiko for fugtskade. Gulvet kan blive opfugtet gennem betonen, og fugten kan brede sig til ydervæggene og give skimmelsvamp. I nogle tilfælde vil det være nok at affugte gulvet med affugter og tætne afløbet. Det er desuden en god idé at udskifte afløbet til et nyt, lovligt afløb. I værste tilfælde skal gulvet udskiftes. Det er også vigtigt at holde øje med fugerne i badeværelset, og særligt de bløde fuger i hjørnerne. Hvis disse fuger ikke er tætte, kan vandet løbe under fliserne og give fugtskader.