nærmest usynlige, andre gange puster de sig op og vibrerer insisterende. ”Hvorfor sagde du det? Hvem tror du egentlig, du er? Hvor er du på vej hen?” Tomrummet vokser. Som en dej med alt for meget gær i.
Imellem grænser handler om de synlige skillelinjer på landkortet, der markerer et dem og et os. De indre pejlemærker vi navigerer efter, modsætter os, forhandler og udforsker. Imellem grænser handler om at være placeret midtimellem.
Imellem grænser_OMSL.indd 1
Anne Mia Steno
og bevægelige tunneller og ormehuller af tvivl. Nogle gange svage og grå,
Anne Mia Steno Imellem grænser
Hele verden. De har altid været der. Tankerne. Som et virvar af plastiske
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Hun har altid følt, at noget var forkert. Omstændighederne. Hende selv.
Imellem grænser
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG 27/02/2017 13.49
Imellem grĂŚnser_INDH.indd 2
28/02/2017 13.38
Anne Mia Steno
Imellem grænser
Dansklærerforeningens Forlag
Imellem grænser_INDH.indd 3
28/02/2017 13.38
Imellem grĂŚnser_INDH.indd 2
28/02/2017 13.38
Indhold 7 Et sted langt væk 12 En guru kommer ned fra et bjerg 18 Løgn og nuancer af hvid 23 Den andens blik 28 Køen mindskes 32 Det skal lykkes, det skal lykkes, det skal lykkes 37 Uventet hjælp 46 Pudler og flæsk 50 Natkirker og indlandsis 55 Jeg bad bare om et glas vand 59 Tre slags kærlighed 69 Tvilling 73 Destination Hvilsager 79 Andre rejsende 84 At fjerne sig selv fra ligningen 88 Omvej 98 Udvej 101 Bjerge i Mols 107 Loppemarkeder og flytbare hjem 113 8544
Imellem grænser_INDH.indd 5
28/02/2017 13.38
Imellem grĂŚnser_INDH.indd 6
28/02/2017 13.38
Et sted langt væk På et gammelt museum i Kolkata i Indien er der store glasmontrer med mennesker fra alle verdens kringelkroge. På små informationstavler kan man læse om forskellige stammefolks levevis og se diameteren af en rituelt afreven hovedskal fra azande, et folkeslag fra Sudan. I et mørkt lokale bagerst gemmer der sig en ikke ubetydelig samling af forkrøblede fostre. De blev i sin tid bragt til landet i et forsøg på en naturvidenskabelig opdragelse af masserne. Håbet var at bryde med ideen om, at vanskabte og misformede babyer var børn af elefanter og mystiske skægdamer. Lidt som dem, man kunne se i cirkus i gamle dage. I praksis fungerer udstillingen som en slags rædselskabinet, som bekymrede mødre holder både sig selv og deres børn langt væk fra. Langs museets støvede træpaneler løber en stærk lugt af sprit. En lugt, der sniger sig ind i kroppens porer og sætter sig mere eller mindre permanent fast i næsehårenes rødder, hvis ikke man passer på. Dayas drømme forandrer sig i både form og tekstur, når hun vover sig herind, men hun gør det alligevel. Igen og igen. Ligesom når man igen og igen opsøger en gammel og umulig kærlighed. Måske fordi man har brug for at opdage, at man lige nøjagtig overlever det, man næsten ikke turde tro var muligt. Hendes drømme er luftige; flydende landskaber i askegrå nuancer, vibrerende cirkler med små, gule ildfluer, smaragdgrønne sekskanter i uendelige baner med stære, der flyver i formationer af en fisk. Men når Daya endnu en gang har besøgt museet, og er faldet i staver 7
Imellem grænser_INDH.indd 7
28/02/2017 13.38
over elefantbørn i den bagerste afdeling, så går hun hjem og drømmer helt anderledes konkret. Hun drømmer om et land, der hedder Danmark, og om de mennesker, der bor der. I drømmene er de lange, blege og hægtet sammen ved hænderne, ligesom papirudklip, på snorlige rækker. Fra sin underviser på universitetet, den verdensberømte antropolog Prakash Reddy, har hun hørt de mest utrolige fortællinger om danskerne. Reddy tog i 1989 på den lange rejse til Danmark for at lave feltarbejde i den lille, jyske landsby Hvilsager. Det, at en inder kom til Danmark for at studere danskerne, var ret vildt dengang, selvom det ikke er længe siden. Normalt var det hvide mennesker iklædt tropehjelm, der tog på opdagelse i det, man dengang omtalte som ”primitive stammesamfund”. Kunne danskere studeres på samme måde? Kunne man kortlægge deres kultur, religion og vaner? Mange danskere følte, at de var helt deres egne, og at man ikke kunne sige noget generelt om dem. Med sin viden om Danmark har Reddy rejst Indien tyndt og underholdt med fortællinger om de sære danskere og deres vaner. Han indleder altid sine forelæsninger med en beretning om sit første møde med den lille, jyske landsby Hvilsager. Han fortæller levende om, hvordan han kørte gennem byen en søndag formiddag og ikke så et eneste menneske på gaden (her gyser hele foredragssalen som regel). Selvom det var sommer, blev han mødt af en iskold vind, som en knytnæve i ansigtet, og han frygtede, at han havde begået den fejl, som enhver antropolog er rædselsslagen for: at lave feltarbejde i en by uden mennesker. Han opsøgte præsten i Hvilsager, der til hans store overraskelse ikke syntes at være et overhoved i byen, og han stemte 8
Imellem grænser_INDH.indd 8
28/02/2017 13.38
dørklokker, da han efter et par dage måtte indse, at ingen af indbyggerne opsøgte ham. Mærkeligt! Endnu mere overraskende var det, at ingen inviterede ham indenfor. De lod ham bare stå på dørtærsklen og forklare sit ærinde uden at gribe ind eller blande sig. Daya husker Reddys ord, som han sidder på et kateder i den store, varme forelæsningssal: ”Den danske modtagelse er temmelig kølig,” indleder han og kigger rundt, ”i hvert fald når man, som vi, kommer fra Indien, hvor enhver fremmed bliver mødt af både spørgsmål og nysgerrighed og tilbud om hjælp med at klare sig det nye sted.” Hans ord lægger sig som en tung dyne hen over alle de studerende i salen, og mange gisper forfærdede. Sikke et foruroligende sted, synes de kollektivt at tænke. Men ikke Daya. Daya synes, det lyder vidunderligt og svalende; roen, ensomheden, de lukkede døre. I Dayas landsby, Bankura, er der stinkende, farverigt og svimlende. Ved små ildsteder langs rendestenen sidder mænd og drikker rød te og fletter fingre, imens cykler, køer, busser, cykeltaxier og mennesker konkurrerer om at komme frem på de smalle, hullede veje. En tyk dunst af skidt og varme blandet med et strejf af sødme gør, at det føles som at trække vejret i en varmluftsovn. Mænd står samlet i klaser og stirrer, og så snart hun forglemmer sig, glemmer at se den anden vej eller se ligeglad ud, står der tre tiggere og holder hendes hånd, mens mænd i spandevis vrikker med deres moustache og smiler intenst. Hun er altid omgivet af mennesker. Hjemme hos sine forældre deler hun seng med sine bedsteforældre og sin mor. Et lille bål opvarmer hytten og fungerer som køkken. Gulvet er af ler, og gamle, iturevne 9
Imellem grænser_INDH.indd 9
28/02/2017 13.38
plakater med blegnede filmstjerner vidner om en drøm om et andet liv. Som de fleste andre hjem i byen har de hverken elektricitet eller badeværelse. De er nødt til at være samlet for at kunne holde varmen og opholde sig nær bålet for at få lys. Hun er aldrig alene. ”Danskerne har en følelseskold natur,” konkluderer Red dy og tilføjer: ”Der er tradition for, at børn forlader deres forældre i en alder af bare 18 år for derefter kun at vende hjem på sjældne og korte besøg.” Reddy har interviewet flere mødre, som trods hans gentagne spørgsmål har nægtet, at fraværet af børnene har efterladt et tomrum, men tværtimod mener, at alt andet ville være unaturligt. Reddy og de andre studerende bliver enige om, at danskerne må have særligt kolde hjerter og en barsk natur. En konklusion, der umiddelbart udfordres af, at danskerne har et mærkværdigt forhold til hunde og katte. De tager dem med indenfor! Enkelte indretter endda særlige rum til dyrene, køber legetøj til dem og iklæder dem tøj. Er det mon et tegn på, at danskerne alligevel har følelser? Daya grubler over det med at tage kattene indenfor. Det virker jo skørt. Hun kan ikke finde ud af, hvad hun skal synes om det med at sende sine børn hjemmefra på den måde. Hun har én yndlingshistorie, som Reddy også tit fortæller, og som hun har skrevet ned i sin dagbog. Det er historien om stearinlysets betydning. Stearinlys og dansk kultur er uadskillelige, har hun lært. Når man sætter sig ved et bord på en romantisk restaurant, tændes der altid et lys. Den gnistrende lysboble bidrager med en rolig atmosfære og intimitet i gruppen, har Reddy forklaret. Og så kommer Dayas yndlingsbillede: De levende lys fungerer som en grænse. 10
Imellem grænser_INDH.indd 10
28/02/2017 13.38
Hvis to personer sidder på en restaurant med levende lys på bordet, så er en fremmed ikke velkommen til at gøre dem selskab – heller ikke i tilfælde af ledige stole omkring dem. Mens Reddy er forholdsvis forundret og uforstående over for denne mærkværdige eksklusivitet, så synes Daya, det er noget af det mest vidunderlige, hun nogensinde har hørt. Måske netop derfor har hun svært ved at ignorere den idé, der lige så stille har slået rod i hendes tanker? Det kolde nord. Sne. Blege mennesker. Afstande.
11
Imellem grænser_INDH.indd 11
28/02/2017 13.38
nærmest usynlige, andre gange puster de sig op og vibrerer insisterende. ”Hvorfor sagde du det? Hvem tror du egentlig, du er? Hvor er du på vej hen?” Tomrummet vokser. Som en dej med alt for meget gær i.
Imellem grænser handler om de synlige skillelinjer på landkortet, der markerer et dem og et os. De indre pejlemærker vi navigerer efter, modsætter os, forhandler og udforsker. Imellem grænser handler om at være placeret midtimellem.
Imellem grænser_OMSL.indd 1
Anne Mia Steno
og bevægelige tunneller og ormehuller af tvivl. Nogle gange svage og grå,
Anne Mia Steno Imellem grænser
Hele verden. De har altid været der. Tankerne. Som et virvar af plastiske
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Hun har altid følt, at noget var forkert. Omstændighederne. Hende selv.
Imellem grænser
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG 27/02/2017 13.49