Letlæsningsserier
eleverne på læsevejen fra småbøgerne til læsningen af længere og sværere tekster. Illustrationerne har en støttende funktion i forhold til teksten, eleverne er tekstlæsere, men de har i denne læsefase stadig brug for at hente støtte i bøgernes illustrationer. Når man læser, trækker man på hele sin sproglige kompetence. Derfor er sætningsstrukturerne og ordvalget i kapitelbøgerne også læsepædagogisk bearbejdet, således at eleverne kan trække på deres syntaktiske viden, når de læser. Teksterne er bygget op med sætninger, der overvejende har ligefrem ordstilling, og som sammenkædes med tekstbånd, samt megen dialog og talesprogsnært sprog. Med hensyn til ordvalget, så er det ikke afgørende, om det er lange eller korte ord, der indgår i teksterne, men derimod om det er ord, som eleverne kender og aktivt bruger. Ligeledes er gentagelserne af såvel ord som sætningskonstruktioner med til at gøre teksten lettere for eleverne at læse. Handlingen i bøgerne er bygget op med en tydelig inddeling i begyndelse, midte og slutning. Dette tydelige, faste og logiske handlingsforløb gør det let for eleverne at opdage, hvordan en god historie struktureres, og danner derved inspiration og stillads for deres egen skrivning af bøger og tekster. Desuden har det også været et princip i kapitelbøgerne, at de skulle indeholde en eller flere tekster i teksten, det vil sige, at der i bøgerne skal indgå forskellige tekster, som kan gå i dialog med læseren og lægge op til nysgerrighed. Det kan være
kærestebreve, plakater, skattekort, opslag i en tryllebog eller magiske koder, der skal vække læserens nysgerrighed. Børnene i bøgerne må meget gerne være elevernes rollemodeller, hvad angår læsning, og bøgernes handling må gerne direkte eller indirekte pege på pointen: at det er praktisk og spændende at kunne læse! Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor der ikke er udregnet lix-tal på bøgerne. Det er der ikke, fordi lix-tallet kun bruger sætningslængde og lange ord som parametre. Som ovenfor nævnt, så er der andre faktorer, der spiller ind, når bøgernes sværhedsgrad skal vurderes til begyndertrinnet. Endnu findes der ikke noget tal for bøgernes ”herlighedsværdi”, men her vil Læsefidusens kapitelbøger score højt hos eleverne, og det er jo netop sådanne læsebøger, der kan skabe og styrke læselyst og læsemotivation, når de udfoldes i litteraturarbejdet i indskolingen. (Læs mere herom i Erik Håkonssons artikel ”Bøgers læsbarhed” på mit.dansklf.dk). Hvorfor arbejde med læseforståelse i indskolingen? I lærerhæftet til bøgerne beskrives en arbejdsmåde, hvor der arbejdes med en overbliksfase og en fordybelsesfase. I Overbliksfasen, og efter at bogen er læst op i sammenhæng enten af læreren eller af lærer og elever i fællesskab, arbejder klassen på at genskabe fortællingens handlingsforløb. Dette kan gøres mundtligt og fastholdes og synliggøres via en handlingslinje. Hvad