DANSK 2 2011

DANSK dansklĂŚrerforeningen Folkeskolesektionen #2 / 2011

Indhold

Tema:

Seriebøger 3 Leder Seriebøger dengang og nu 4 Perspektiver på seriebogen 8 Seriemysterier

Letlæsningsserier 12 Letlæsningsserien Dingo 16 Læsefidusens kapitelbøger 20 Steampunk og samuraier Enquete 22 Hvorfor læser børn seriebøger?

Illustreret Verdenslitteratur 24 Den unge Werthers lidelser

Forsideillustration: Antonieta Medeiros Dette nummer af DANSK er en fællesudgivelse med Klods Hans-bladet (IBBY Danmarks blad) og er redigeret af Jens Raahauge og Bent Rasmussen

Din forening 30 Nyt fra Dansklærerforeningen Illustreret fantasy 32 Roman-tegneserien Gemini

Glæd dig til: DANSK #3 / 2011 med temaet Læsning DANSK #4 / 2011 med temaet Litteratur i undervisningen

DANSK dansklærerforeningen Folkeskolesektionen

#2 juni 2011 © Dansklærerforeningens Folkeskolesektion ISSN NR. 0108-3090

Redaktion Jens Raahauge (ansv.)

Henriette Langkjær Pia Nielsen Birgitte Therkildsen Nicoline Dahlberg Manuskripter og indlæg sendes til Nicoline Dahlberg, nid@dansklf.dk Folkeskolesektionens bestyrelse Formand: Jens Raahauge, jra@dansklf.dk Næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, aka@dansklf.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Mette Teglers, Thomas Frandsen, Gitte Storgaard Funch, Henriette Langkjær, Jørgen Larsen, Pia Nielsen.

DANSK er Folkeskolesektionens tidsskrift for medlemmer.

DANSK formidler aktuelt fagligt stof og teorier og praksisbaserede erfaringer der kan bidrage som inspiration til undervisningspraksis i danskfaget i hele folkeskolen.

DANSK er en del af medlemspakken for medlemmer af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Dog kan institutioner tegne årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms, og bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms.

DANSK har et oplag på 8.000 og udkommer 4 gange årligt.

Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf.: 33 79 00 10 Fax: 33 27 60 79 Email: dansklf@dansklf.dk Telefonisk åbningstid Mandag-fredag kl. 9-14 Grafisk design og tilrettelæggelse Quote Grafik Illustrationer s. 4: © Henry Thelander og Svend Otto Sørensen /billedkunst.dk Tryk Zeuner Grafisk as mit.dansklf.dk

Leder

Kære dansklærer Serielæsningen som gennem generationer har ægget børn og unge til at sluge bøger, er temaet for dette fællesnummer af DANSK og Klods Hans. Vi synes at artiklerne taler fint for sig selv, og vil derfor kaste et blik på en skæbnefortælling fra den verden som binder Dansklærerforeningen og Selskabet for børnelitteratur sammen: arbejdet for skabelse og formidling af kvalitativ børne- og ungdomslitteratur. Og i den forbindelse selvfølgelig Aarhus Universitets mishandling af Center for Børnelitteratur.

Den stadige strøm af protester og faglige indsigelser kan man google sig frem til, og de to forskere som ser ud til at være centret i universitetets ledelsesoptik, er sagt op og har fået tilbudt genansættelse i Aarhus. Så nu venter vi spændt på det unikke pædagogiske forskningsbiblioteks skæbne. Og så selvfølgelig på hvilken skæbne der vil overgå alle de personer og funktioner som vi andre anser for at være en del af centret: forfatterskolen, de masterstuderende, de samarbejdende forskere osv.

Mens vi venter, kan vi konstatere at forløbet har været særdeles uskønt, tenderende til arrogant magtmisbrug. Dekanen har fremlagt et beslutningsgrundlag som hun selv, når man har kritiseret det, har kaldt et uoplyst grundlag. Dekanen har fejet kritik til side ved at henvise til at de involverede skulle ”tale sammen på fredag”, men nu efter 8 fredage har der ikke været nogen samtale. Og dekanen har svaret 41 internationale forskeres faglige støtte til centret og advarsler imod universitetsledelsens planer at de har misforstået og ikke kan se hvad der foregår i hendes hoved.

Hvem er det der kan se ind i et dekanhoved? Hvem er det der skal tales med på fredag?

Efterhånden tyder meget på at de egentlige og indforståede samtaler foregår i hjemmet om fredagen når dekan Mette Thunø står foran spejlet og lader sig konfrontere med bestyrelsesmedlem i VIA, Mette Thunø: Væk er faglige indsigelser, væk er emsige fagfolk fra børnelitteraturens felt, smilende står en indforstået samarbejdspartner og nikker.

Hvis ikke affejning af enhver faglig indsigelse er magtarrogance, så er det svært at finde ord.

Jo, det kunne være manglende lederevner. Men nej, en sådan adfærd er desværre kun mulig hvis den har fuld opbakning fra universitetets øvrige ledelse og bestyrelse hvilket selvfølgelig får den ilde lugt til at brede sig.

Så hvis man skal lede efter den egentlige skurk, så må sporet ende ved de politikere som har givet os en universitetslov der gør det muligt at ignorere fagpersoners relevante indsigelser og lade såkaldt professionelle bestyrelser og rektorater spille høvdingebold med de institutioner der skal sikre alles fremtid.

Hvem er det der dør i det spil, når høvdingene altid har helle?

Bent Rasmussen & Jens Raahauge

juni 2011

DANSK

3

Seriebøger dengang og nu

4

DANSK

juni 2011

Foto: Sif Meincke

Perspektiver på seriebogen

Af Torben Weinreich, professor emeritus

Normalt regnes Walter Christmas’ fem bøger om Peder Most, som udkom i perioden 1901-1921, for den første danske serie for børn. Senere fulgte en lang række andre serier tidligt i 1900-tallet, bl.a. Wilhelm Riegels Frøken Dick-bøger, første bind i 1914, og Gunnar Jørgensens Flemming-bøger, første bind i 1918.

Det stod tidligt klart, at selve serieformen fremmede salget af bøger på det, der dengang i helt overvejende grad var et privat marked – den første bibliotekslov, som omfatter betjening af børn, kom først i 1931.

Der var også lang tid før 1901 udgivet børnebøger i serier, i Tyskland bl.a. F.J. Bertuchs Bilderbuch für Kinder i perioden 1790-1830, fordelt på en lang række hæfter, som man købte enkeltvis, og som til sidst blev samlet i 12 bind. En særlig form for dansk serie var Christian Erichsens Børnenes Bogsamling, hvis første bind udkom i 1896, og som børn købte hæftevis i skolen, typisk 10-12 hæfter på hver 32 sider. Når samtlige hæfter i et værk var samlet, kunne man få dem indbundet som bog. Det blev til i alt 40 bøger frem til 1914, bl.a. klassikere som J.H. Campes udgave af Robinson Kruso, Jules Vernes Jorden rundt i 80 Dage og udvalgte noveller af St.St. Blicher, men også enkelte helt nye værker.

Denne hæftevise måde at skulle læse en bog på ken-

der vi ikke i dag – bortset fra føljetoner, typisk i ugeblade – men måden har understøttet en særlig læsemåde, hvor man skulle vente længe på fortsættelsen, ofte en måned eller mere, ligesom den har givet forfatterne nogle særlige udfordringer og muligheder.

Storhedstiden Seriebogens storhedstid i Danmark var 1940’erne og 1950’erne. Ofte sættes perioden mere præcist til 19421964, dvs. den periode hvor de i alt 81 Jan-bøger af makkerparret Carlo Andersen og Knud Meister udkom, den indtil nu mest succesfulde danske seriebog med et samlet salg på mere end 8 mill. eksemplarer og med stor gennemslagskraft i udlandet. Det var i øvrigt de samme to forfattere, som skrev de 58 Puk-bøger under pseudonymet Lisbeth Werner. I en længere periode i midten af 1950’erne skrev de en ny bog hver tredje uge, samtidig med at de selvfølgelig passede deres arbejde.

juni 2011

DANSK

5

Seriebøger dengang og nu

Hvad er en seriebog?

Dermed nærmer vi os definitionen på en seriebog, for ofte sættes ordet ”seriebog”, ligesom i Jan- og Puk-bøgerne, lig med ”triviallitteratur”, fordi en så stor del af serierne rummer denne type litteratur. I storhedstiden blev triviallitteraturen også omtalt som ”kulørt litteratur” og det, der var værre (bl.a. ”kloaklitteratur”), på linje med de meget lidt populære tegneserier.

Man må skelne mellem åbne og lukkede serier, hvor Jan- og Puk-bøgerne var åbne serier, dvs. at forfatteren (eller forfatterne) kunne fortsætte med at skrive nye bind til serien i en uendelighed, hvilket den engelske forfatter Enid Blyton da også prøvede på med sin De 5-serie, startende i 1942, altså samme år som Jan-bøgerne.

Hovedpersonerne var de samme, og de blev ikke ældre.

En detektiv på fjorten hed det første bind, og først i de allersidste Jan-bøger voksede hovedpersonen op til at blive i begyndelsen af 20’erne. Inden da havde han haft verdensrekord i antal sommer-, påske- og vinterferier som 14-16-årig. Det samme var tilfældet med Puk. De lukkede serier er serier, som oftest er planlagt afsluttet efter et bestemt antal bind, og hvor hovedpersonen bliver ældre og udvikler sig. Typiske eksempler er Cecil Bødkers Silas-bøger, som egentlig var en åben serie fra starten i 1967, men hurtigt blev til en udviklings- og modningshistorie, som afrundedes med bind 14, og J.K. Rowlings Harry Potter-bøger. Det skal understreges, at mange viger tilbage for at kalde disse bøger for seriebøger, fordi trivial-begrebet er så tæt knyttet til serie-begrebet.

Bemærk også, at man normalt skal op i et vist antal bind, før man taler om en serie. Tre sammenhængende bøger kaldes en trilogi, fire en tetralogi. Man kan også møde betegnelser som pentalogi, fx Walter Christmas’ fem Peder Most-bøger, heksalogi, fx Knud Holtens seks Alex på eventyr-bøger, og heptalogi, fx de syv Harry Potter-bøger og C.S. Lewis’ Narnia-bøger. Når vi når op i dette antal sammenhængende bind, tales der dog oftest blot om serier.

6

DANSK

juni 2011

Forfatteren og forlaget Man skal også skelne mellem forfatterserier (også kaldet ”ægte serier”) og forlagsserier, hvor forfatterserierne er serier med den samme forfatter (evt. forfatterpar eller flere forfattere), som principielt er den, der fastlægger seriens udvikling, genre og tematik. Peder Most-, Flemming-, Jan- og Silas-bøgerne er forfatterserier.

Forlagsserier er serier, som forlag udvikler, og som oftest indeholder værker, der har samme målgruppe og måske også samme genre (fx krimier) og tematik. De enkelte værker, som er skrevet af forskellige forfattere, har som sådan ikke noget med hinanden at gøre: ingen fælles hovedpersoner og ingen fortsættelse af handlingen fra bind til bind. Men seriens ofte meget forskellige enkelttitler signalerer alligevel gennem serienavn og layout, at de hører sammen. Børnenes Bogsamling var en forlagsserie, men disse serier slog først for alvor igennem i 1950’erne og da som serier til brug i undervisningen, især letlæsnings-serier som Gads lette klassikere og Gyldendals lette læseserie (bemærk forlagsnavnet i serienavnene). Andre serier var Den smalle Serie og Den lange Serie, og senere kom de mange ”dyre”-serier, dvs. let-læsningsserier med dyrenavne som Bison-, Python og Dingo-bøgerne. Sidstnævnte, udgivet på Gyldendal, har været en enorm succes og udgives stadig.

Forlagsserier var dog ikke kun letlæsningsserier. Især fra og med 1970’erne dukkede en lang række forlagsserier op, udgivet af forlagenes afdelinger for børne- og ungdomslitteratur. En af de mest succesfulde og sejlivede serier var Gyldendals Ung i Dag, som blev stedet, hvor ikke mindst svensk og dansk socialrealistisk litteratur blev præsenteret.

Det skal understreges, at skellet mellem forfatter- og forlagsserier i nogle sammenhænge kan virke kunstigt, for ofte har forlagsredaktører ganske stor indflydelse på skabelsen og udviklingen af også forfatterserier. Bøgerne bliver til i et samspil.

I dag I dag er situationen den, at der stadig udkommer både åbne og lukkede serier og både forfatter- og forlagsserier.

Samtidig gælder det, at serieprædikatet på ingen måde entydigt kan knyttes til prædikaterne triviallitteratur eller underlødig litteratur. Ser vi på forlagsserierne, har et forlag som Gyldendal Uddannelse i de senere år udviklet mange små og større serier, rettet mod skolen, især danskundervisningen. Blandt andet har forlaget fået en del elever fra Forfatterskolen for Børnelitteratur til at skrive til disse serier – ikke så få af eleverne er debuteret som forfattere til denne type undervisningsrettede, oftest korte og letlæste romaner. Serierne er blevet en slags rugekasse.

Et andet eksempel på en moderne forlagsserie er Dansklærerforeningens Billedromanserie med værker af bl.a. Katrine Marie Guldager, Pia Juul og Christina Hesselholdt, altså forfattere, som har skrevet en ofte smallere litteratur for voksne, men altså også har kastet sig over børnelitteratur inden for rammerne af en endog meget stramt forlagsstyret serie.

Seriekonceptet bruges også i dag af forfattere, som skriver krimier for børn, sådan som det var tilfældet med Jan-bøgerne, eller fantasy og science fiction – eller for den sags skyld serier som Kenneth Bøgh Andersens meget populære Antboy-serie. Serien synes at være en god (og salgbar) ramme om et system af fortællinger. Salgbarheden spiller også en afgørende rolle for forlagsserier som W.I.T.C.H.-serien, som har en fast gruppe af hovedpersoner, og hvortil flere af vore bedste fantasy-forfattere har bidraget, bl.a. Cecilie Eken, og for de omtalte serier udgivet af skolebogsforlag. Også det gamle Ung i Dagkoncept med en række forskellige titler af forskellige forfattere samlet under en fælles paraply lever i bedste velgående i serier som Forums efterhånden gamle Zoom-serie for de 8-12-årige.

Hvorfor seriebøger?

Den omtalte salgbarhed fører os uundgåeligt til spørgsmålet: Hvorfor udgives bøger i serier? For nogle forfatter-

seriers vedkommende gælder det helt sikkert, at forfatteren faktisk har haft et ønske om at skildre et længere forløb fordelt på flere titler og dermed skabe et univers.

Ofte vil sådanne trilogier, tetralogier eller egentlige serier være planlagt på forhånd, også antallet af bind.

Men svaret på spørgsmålet er i mange sammenhænge netop det, at bøger i serier sælger bedre, uanset om det er forfatter- eller forlagsserier. For nogle seriebøger, bl.a. de mest udbredte i 1940’erne og 1950’erne, gjaldt det, at forlaget søgte at understøtte en samlermani, fx ved i hver bog at lave oversigter over seriens enkeltværker, sådan at man kunne sætte kryds ud for dem, man allerede havde, ved at gengive uddrag af andre bøger i serien, ved i selve handlingen at henvise til andre bind, og endog ved at lave en form for klubber knyttet til serien.

Pointen er, at bind 2 og de senere bind i en serie hviler på bind 1 og i det hele taget på de foregående bind. Hvert enkelt bind er ikke et helt nyt værk (om man vil: nyt koncept), som skal sælges. Bekendtheden virker fremmende for salget. Bøger i en serie, som er slået igennem som læsestof for børn eller unge, sælger så at sige sig selv.

Det gælder også i nogen grad forlagsserierne, selvom værkerne her ikke er så tæt knyttet sammen som forfatterseriernes værker.

Den vigtigste ændring i selve seriekonceptet inden for børnelitteraturen siden storhedsperioden i 1940’erne og 1950’erne er nok, at seriebogen har løsrevet sig fra sin status som triviallitteratur, også selvom det gamle begreb ”seriebog” klæber ved. Seriekonceptet udnyttes kreativt af både forfattere og forlag. Men tilbage står selvfølgelig det problem, som altid har været seriebogens, nemlig at seriestemplet i værste fald ikke kun udfordrer, men også begrænser – at forfatterne låses fast eller selv vælger at låse sig fast. Selvom seriebegrebet er blevet løsrevet fra triviallitteraturbegrebet, lurer faren stadig for, at serierne bliver til mainstreamlitteratur, styret af andre hensyn end de kunstneriske.

juni 2011

DANSK

7

Seriebøger dengang og nu

Seriemysterier – om at læse, skrive

Foto: Elisabeth Rønde Kristensen

og udgive seriebøger

Af Henrik Einspor, forfatter

8

DANSK

Indrømmet; min første forelskelse hed George.

Faktisk var hendes rigtige navn Georgina, men gud nåde og trøste den, som formastede sig til at kalde hende det. Et hvast blik og ikke noget svar var, hvad man kunne forvente. Fint nok med mig. Året var 1971, jeg var ti, og hun var en steg.

George var nemlig en af de fem. Eller De 5. En ilter og selvbestemmende drengepige, og dybest set lidt af en strigle. Mere bidsk end sin elskede schæferhund Tim, og klart mere interessant end snusfornuftige Julian, friske Dick, for slet ikke at tale om pylrehovedet Anne, som man havde mest lyst til at nive. Nej, så var den korthårede og -luntede Georgina en pige efter mit hoved!

Jeg var netop blevet introduceret til seriebøgernes univers, hvor især De 5-bøgerne havde vakt min læselyst. Det var det, man kaldte dem De 5-bøgerne – ikke De 5-serien. Der udkom masser af serier dengang; Kim, Jan, Seks kammerater og et hav af andre, som ikke nåede De 5 til sokkeholderne. Selv i biografmørket kunne man opleve dem i de to danskproducerede film De 5 og spionerne (1969) og De Fem i fedtefadet (1970). Og på bagsiden af Anders And-bladet smilede femkløveret kækt ud til en flankeret af de farvestrålende bogforsider.

juni 2011

Jeg var solgt! Jeg drømte om at være en af dem, udfylde pladsen ved siden af Georgina – undskyld George! Dick, Julian og Tim. Og så kunne den evigt bekymrede Anne for min skyld blive hjemme i teltet og koge te og smøre madder. Jeg så mig selv løse mysterier på Kirrin-øen, i smuglerreden, i fyrtårnet, eller hvor de evigt ferierende og camperende børn nu stak hovedet i en hvepserede.

21 bind af The Famous Five Forfatteren hed noget så mystisk som Enid Blyton (og var en dame!), og hun skrev 21 bind af The Famous Five. Da jeg fik læst de

Serien De 5 (1942-63) af Enid Blyton.

Forlaget Sesam.

første af bøgerne højt af min mor, havde hun allerede være død længe, Enid Blyton altså, men det spolerede ikke glæden, for det var helt utrolig så mange nervepirrende mysterier de fire børn og hunden kom ud for.

I 2005 satte en engelsk læser ved navn Ian Mander sig for at lave en form for tidsmæssig kronologi over serien. Altså præcis undersøge, hvor mange ferier, helligdage og lejrtursweekender De 5 gennemgår i de originale bøger. Resultatet er forbløffende – og en smule foruroligende.

Fra bind et (1942) til bind 21 (1963) når de fem børn at vokse hele elleve år! Uden på nogen måde at lade sig påvirke. Således er deres alder i sidste originalbind 23 år for Julians vedkommende, 22 (Dick og George) og 21 (Anne). Hvor mange hundeår Tim når at blive, tør man slet ikke tænke på, men det er klart en noget bedaget hund, de pudser på skurkene.

Den slags petitesser tog Blyton sig imidlertid ikke af. Mens hun selv gik til de evige skrivepulte i 1968, i en alder af 71, forblev hendes De 5 i deres ungdommelige limbo serien

Illustration: Jon Ranheimsæter

Illustration: Rasmus Jensen

Henrik Einspors Jack Stumpserie (2000-10).

Henrik Einspors nye serie Max Skræk (2010-).

igennem: ingen kørekort, kærester, uddannelse, job eller sågar pubertetsproblemer, bare på med rygsækken og af sted på lejrtur. De var akkurat så uforanderlige som beboerne i Andeby. Trygt og godt for en ung serielæsehest.

jeg allerede videre og på vej ind i midt-70’ernes problematiserende ungdomslitteratur; et skidengult festfyrværkeri af skilsmisse, bolighajer, udbytning og anden mismodsmiskmask – og alt for længe inden Bjarne Reuter. Til alt held var skolebiblioteket velforsynet med Alistair MacLean-romaner, så man kunne holde de socialrealistiske trængsler stangen.

Senere, langt senere, kastede jeg mig over seriebogen igen, men denne gang som udøvende forfatter.

Dykkerdetektiverne (1995-2005) blev mit første livtag med genren.

Jeg nåede at skrive syv bind af krimiserien, som modsat De 5 specifikt foregik hen over et enkelt skoleårs ferieforløb, begyndende med sommerferien, hvor hovedpersonen fylder 12, derpå følger sensommer, efterårsferie, juleferie, vinterferie, påskeferie, inden serien slutter op til sommerferien kort før hans 13-års fødselsdag. Et hektisk år for dykkerdrengen, som fik oplevelser til et helt liv presset sammen i sit sidste barneår.

Serien var tænkt som et ti-bindsværk,

Robert Arthur Dog må jeg indrømme, at jeg svigtede George og rykkede videre til andre serier, hvor især Robert Arthurs kombination af krimiplot og overnaturlige hændelser tiltalte mig.

Bøgerne om De tre detektiver var frydefuldt uhyggelige, også selvom gyset altid havde en naturlig forklaring, som man fik behørigt afsløret i sidste kapitel! Spøgelsesslottet.

Den hviskende mumie. Det grønne spøgelse, Kraniet der talte. Den forkølede drage. De flammende fodspor. Alene titlerne får mig her 40 år efter til at se forsiderne for mig.

Jeg samlede på bøgerne og havde dem stående i min reol, men beklageligvis voksede jeg hurtigere end serien, og dermed også fra den, så da Den nervøse løve udkom, vist i 1973, var

juni 2011

DANSK

9

Seriebøger dengang og nu

men som den slags jo kan ske, kom et redaktørskifte ind over og med det nye tanker og andre takter, samtidig var fantasy blevet den nye sort, så efter syvende bind var det slut. Dykkerdrengene var gået til bunds i deres sidste sag.

Jack Stump og Svend Svovl Heldigvis var jeg i mellemtiden begyndt på to letlæste serier. En om den grønne dværgdetektiv Jack Stump (2000-2010), som endte med at blive en rigtig serie i 25 bind! (fire mere end Enid Blytons De 5!) samt en om hittebarnet Svend Svovl (2002-2008), som i virkeligheden snarere var en hyldest til Ole Lund Kirkegaards skrupskøre bøger og bygget på overskudsidéer, der ikke helt passede i det Stumpske univers.

Svovl-serien nåede vist aldrig helt Jack Stumps popularitet. Måske er ”hullet”, hvor børn læser gul dingo, i virkeligheden for kort til længere serier, så den lukkede efter 10 bind.

Jack Stump ramte bredere, og var inspireret af skrækuniverset, som det udfoldede sig i fortidens B-film (som jeg stadig holder meget af) og kiosklitteraturens krimier (før de blev mondæne). Begge serier havde episodisk karakter, som gør, at man ikke behøver læse dem i rækkefølge, men kan udvælge og læse hulter til bulter. I min nye serie om den ret ubegavede, men elskelige alien Ali Zongo er det dog en fordel at læse kronologisk, selvom hver bog har sin egen selvstændige historie.

Tilværelsen som seriebogsforfatter er nu ikke helt bekymringsfri.

For hvad nu, hvis ens serie løber ind

10

DANSK

juni 2011

i problemer? Hvis salgstallene svigter, ens redaktør går kold, går på barsel, går til et andet forlag? Så er det jo ikke bare én bog, der går ned i flammer, men også alle de efterfølgende bind. Man kan gå til et nyt forlag med en afvist bog, men det er straks sværere at argumentere for, at nogen skal overtage ens allerede påbegyndte serie. At det er sket, har jeg nu hørt om. De seneste års nedlæggelse af skoler, biblioteker samt kommunale indkøbsstop har ikke ligefrem minimeret seriemagernes uro.

Seriesamlende piger og drenge findes Desuden er der divergerende opfattelser af, hvornår en serie er en serie.

Blandt redaktører synes den gængse mening at være, at det er i omegnen af 3-7 bind. I dag ville en serie som De 5 sikkert fint kunne leve op til sit navn, i antallet af bind forstås. At udgivelsesfrekvensen for de enkelte bind samtidig foregår i nærmest geologisk tempo, gør ikke sagen bedre. Både forfatter og læser må være udstyret med en zen-agtig tålmodighed. En bog om året, to, hvis det går højt. Men så heller ikke mere, vi må jo lige se, hvordan det går. Mit gæt er: knap så godt. I hvert fald set fra den enkelte læsers perspektiv.

De første bind, hvor serien etableres skal da klart udbygges af en salve opfølgere i rapt tempo. Det gælder om at komme godt fra start, derefter kan man eventuelt sætte kadencen ned til tre-fire om året. Og så må seriens bagkatalog selvfølgelig altid være tilgængeligt, så nye samlere kan få udfyldt hullerne i samlingen. For de

findes, skulle jeg hilse og sige, de seriesamlende piger og drenge. Som det er nu, mister de tålmodighed og interesse eller vokser bogstavelig talt fra bøgerne. Nye generationer kommer naturligvis til og vil forhåbentlig ad åre opleve samme fuldfede fornemmelse, som jeg havde som barn, hvor der var et frit og rigeligt valg på alle bibliotekets hylder af bindmangfoldige drenge- og pigeserier.

Max Skræk Jeg håber og ønsker virkelig, at vi kommer til at se mange danskproducerede seriebøger i fremtiden, og vel at mærke nogle, der får lov at runde 20 bind. De unge læsere ville elske det, og der findes masser af driftsikre, produktive og idésprudlende forfattere til at skrive dem.

I erkendelsen af at (serie)forfattere er nederst i fødekæden – dem, der sidst får honorar, ikke sjældent både to og tre år efter bogen er skrevet, antaget og produceret, forudsat serien ikke er gået ned i mellemtiden (så er der nemlig kun en lang næse) – har jeg har valgt at gå nye veje med min seneste serie, Max Skræk, nemlig ved at producere og udgive den selv, sværere er det heller ikke. På den måde behøver jeg ikke bekymre mig om seriens fremtid, men kan bestemme både design, oplagsstørrelse og udgivelsesfrekvens – i år kommer der fire! Gode mennesker hjælper med korrektur, opsætning, grafik og illustration. Trykkeri og distributør tager sig af resten, og jeg lærer lidt hver dag. Som man jo gør gennem livet. Medmindre man altså er med i De 5.

HCA 2012 Konkurrence for højtlæselystne 7.-klasser og lærerstuderende Igen i år afholder vi en oplæsningskonkurrence i H.C. Andersens tekster.

Vi indbyder dansklærere landet over til at sætte oplæsning i centrum og deltage i konkurrencen.

Læs meget mere om konkurrencen og find konkurrencetekster og gode råd på mit.dansklf.dk Finalen afholdes den 10. april 2012 i børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense.

juni 2011

DANSK

11

Letlæsningsserier

Letlæsningsserien Dingo

Hvordan startede det hele, og hvor er serien på vej hen?

Interview med redaktionschef Lise Jæger, Gyldendal Uddannelse, ved Bent Rasmussen, redaktør af SKOLEBIBLIOTEKET

Skot på børnehjem, illustration: Dorte Karrebæk

12

DANSK

juni 2011

Hvad er Dingoseriens oprindelseshistorie? ”Den første Dingobog udkom i 1970, og Dingoserien er dermed Danmarks ældste eksisterende letlæsningsserie.

Den var nyskabende på sit område på et tidspunkt, hvor der ikke var samme mangfoldighed på letlæsningsområdet, som vi ser det i dag. Forfatteren Jette Ahm stod dengang i spidsen for serien, og jeg tror, vi alle husker de grønne bøger om pigen Ditte skrevet af Leif Esper Andersen og tegnet af Thora Lund. De hørte til de første bøger i Dingoserien.

I 1986 kom læsepædagogen Jørn E. Albert til som redaktør på Dingo, og her blev grundlaget for systemet med de mange niveauer i farver og prikker skabt. Et koncept, som flere andre forlag nu har taget til sig. Jørn E. Albert fik stor succes med serien i næsten 20 år. Han var bl.a. redaktøren bag kendte og meget læste serier som Henrik Einspors Jack Stump illustreret af Jon Ranheimsæter, Anna-Marie Helfers Kalle-serie med Per Tønnes Nielsens streg og Per Østergaards og Kirsten Raagaards serie om Line og morfar – bare for at nævne nogle stykker. Jørn var god til at vælge den rigtige tegner til den rigtige historie, og så var han og hans kone, Hanne Leth, rutinerede læsepædagoger med fornemmelse for den gode historie. Det gav pote i de over 700 bøger, Jørn var med på.”

Hvordan kom forlaget egentlig frem til netop navnet Dingo? ”Grethe Segal, som på dette tidspunkt var redaktionschef på Gyldendal, var efter sigende ophavsmanden, der insisterede på, at serien skulle hedde Dingo. Et navn, der var opstået via de første bøger i serien, som var oversatte bøger fra Australien. Ironisk nok, da Dingo fremover netop blev kendt for sine dygtige danske forfattere.”

Hvad går den læsepædagogiske bearbejdning ud på?

Hvordan gør man? ”Det er jo en umulig opgave, du her beder mig om!

Hvordan bearbejder man læsepædagogisk? Det er umuligt at fortælle på to minutter i et interview, og var der en opskrift på det, så er jeg sikker på, den ville være mange penge værd. Men der er jo de tre nøgleord – de tre L’er: nemlig læsværdighed, læsbarhed og læselighed. Disse begreber er i højsædet. Der er stor forskel på, hvor vellykket en bearbejdning er, ligesom der er stor forskel på, hvor meget der skal laves ved teksten, alt efter hvem forfatteren er. Vi har dygtige forfattere i Dingokorpset, som har skrevet til målgruppen i mange år, og her er det begrænset, hvor meget læsepædagogen har at lave. Og så er der andre tilfælde, hvor der ligger et stort forarbejde i kulissen, før manus når sin endelige og færdige form.”

Hvor vigtigt er lix i Dingobøgerne?

Lix har været og er stadig et vigtigt parameter, når vi vurderer, i hvilken serie et manuskript skal placeres. Det bliver flittigt brugt på skolebiblioteket, og på gentagne opfordringer fra skolebibliotekarer angiver vi nu lixtallet på bagsiden af alle Dingobøger lige under stregkoden. Så undgår bibliotekaren besværet med at finde det i kolofonen! Men lix har jo som bekendt sine begrænsninger, og de sidste år har LET-tallet vundet indpas, når det drejer sig om bøger med en lix under 10. Vi har på redaktionen erkendt, at LET-tallet er kommet for at blive, og angiver nu LET-tal på Dingobøger med lix under 10. Men LETtal har også sine begrænsninger – fx spiller antal sider en rolle, hvilket jo egentlig ikke har indflydelse på bogens sværhedsgrad.”

Hvad er en god illustration i en Dingobog? ”Vi bruger meget tid på at finde de rigtige illustratorer til vores Dingobøger og anser denne del af arbejdet for utrolig vigtig. En god illustration er den, der først og fremmest appellerer til sin læser. Den skal understøtte teksten, når vi taler letlæsning – dvs. hvis der står i teksten, at bilen er blå, så kan det ikke nytte noget, at illustrator laver bilen rød. Den gode illustration spiller sammen med

juni 2011

DANSK

13

Letlæsningsserier

Mi og Mo i Kina, illustration: Rasmus Bregnhøi

Max og Alf i bio, illustration: Jan Solheim

”I serien Lydret Dingo til de allerførste læsere har et opslag en noget sparsom tekst, og så er det altafgørende, at vi henter en dygtig Jan Solheim ind, som tilføjer en lille sidehistorie.”

”Når Rasmus Bregnhøi i bogen Mi og Mo i Kina lader en drage flyve over himlen, mens den laver en tyggegummiboble, så er det det første, eleven begejstret bemærker. En sjov detalje, som naturligvis ville være umulig at have med i en letlæselig og lydret tekst.”

teksten, men fortæller også gerne mere, end der står i den ofte sparsomme tekst. Det er med til at motivere eleverne til fortsat læsning. Illustrationerne i Dingoserien spiller en vigtig rolle ligesom i billedbøger.”

Der er desuden kommet mange nye forfattere til, bl.a. fra en konkurrence, vi afholdt for 3-4 år siden i samarbejde med Forfatterskolen for børnelitteratur.”

I de senere år har I jo eksperimenteret rigtig flot med Dingoserien – og der er kommet nye serier til, bl.a. Vild Dingo og Ung roman? ”Ja, Dingoserien har med Gyldendals ansættelse af redaktør, skolebibliotekar og master i børnelitteratur Merete Ross i 2005 udviklet sig ganske radikalt. Hun lod med Vild Dingo en ny serie sprænge konceptet og de ellers så faste rammer for en Dingobog, og det blev en stor succes bl.a. med de mangainspirerede bøger om drengen Kimura.

Senest har Merete søsat en ny serie til overbygningen – en svær målgruppe at lave letlæsning til, men hvortil der også mangler bøger om vedkommende emner, skrevet i et let sprog.

14

DANSK

juni 2011

Og Dingobøgerne er ikke ”bare” læsetræningsbøger længere. Nu kan man også drive litteraturundervisning med Dingobøgerne? ”Det er rigtigt, at vi har lavet en del bøger, som egner sig til litteraturundervisningen i dansktimerne. Serien DYSTOPIA er oplagt at arbejde med i undervisningen.

Vi har fået lavet et særligt litteraturforløb til disse bøger, udarbejdet af Helle Sørensen, som abonnenter til Dingo Web har adgang til.

Oscar K. har lavet flere serier i Dingo, som bliver brugt i danskundervisningen. Her kan nævnes historierne om Hugo og Holger i Grøn Dingo, Skot-bøgerne – her er de sidste to lige på trapperne – og senest en helt ny serie, Dingo – forbut for børn, hvor læseren virkelig skal stå på

tæer. Så ja, Dingo er udvidet til også at rumme bøger, der kan og vil mere end blot en god og spændende historie.”

Lydret Dingo er et af de seneste tiltag i Dingoserierne? ”Her er du ikke helt opdateret, for vi lancerede faktisk på skolebogmessen i Roskilde (Øv, jeg var der ikke! Red.) en helt ny serie, nemlig Lydret Dingo Mini med sloganet så bliver det ikke lettere! Og ja, det er bøger til elever i børnehaveklassen, som lige har lært alle bogstavernes lyde og er nået til at prøve kræfter med en rigtig bog. De nye Lydret Dingo Mini har et LET-tal på ca. 7 og er altså lettere end serien Lydret Dingo.”

Illustration: Morten Voigt

Dingo Web kræver et abonnement og henvender sig både til elever, lærere og forældre. Hvad får man for pengene på Dingo Web? ”Dingo Web er delt i en gratis del og en betalingsdel. På den gratis del kan man bl.a. finde en serieoversigt, som giver det overblik over de mange serier, som selv jeg, som

”Serien DYSTOPIA, som fx tæller en forfatter som Anita Krumbach, er oplagt at arbejde med i litteraturundervisningen.”

sidder med det hver dag, kan miste fra tid til anden. Så har vi lavet en side til forældrene, hvor de kan se små videosekvenser med læsevejleder Helle Dyhr Fauerholdt (forfatter til mange af de Lydrette Dingoer), som giver en praktisk vejledning i nogle af de centrale områder inden for læseindlæring – fx lydhuset, mundkort og rollemodellæsning. Forældrene kan her få hjælp til, hvilke bøger de kan læse med deres børn. Herfra er det også muligt for forældrene at købe letlæsningsbøger til deres børn – noget,vi ser mere og mere.

På betalingsdelen af sitet får man først og fremmest adgang til opgaver og facit til alle Dingobøger i de traditionelle serier som Mikro, Lille, Grøn, Gul og Blå Dingo plus et anderledes opgaveforløb til litteraturundervisningen i DYSTOPIA-serien.

Desuden ligger der en større guldgrube for enhver læsevejleder i form af et skræddersyet læsekursus med alt, hvad det indebærer fra forældrekontrakter til organisering af bøger i klodskasser osv. Eleverne har deres egen side med Elev Dingo, hvor de finder den Dingobog, de har lånt på biblioteket, vælger den på reolen, opsætter mål for deres læsning og efter endt læsning kan vælge at lave en anmeldelse af bogen. Derudover er der et par sjove interaktive spil.”

Dingo – nu også på engelsk? ”Ja, det virkede oplagt at føre et godt brand videre til sprogundervisningen, når vi nu havde fået skrevet de gode historier og lavet de flotte illustrationer. Så det blev til English Dingo – på tre niveauer (et flag, to flag og tre flag). Og det har engelsklærerne været rigtig glade for! Der er foreløbig kommet 37 almindelige English Dingo, 9 English Mini-Dingo og 6 English MaxiDingo. Bøgerne er indtalt og kan streames på englishdingo.gyldendal.dk.

Vi har også fået solgt en del titler til Norge og Sverige, hvor især forfattere som Benni Bødker og Daniel Zimakoff er populære.

Så Dingoserien er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye ideer, forfattere og dygtige illustratorer til. Og nye læsere … heldigvis.”

juni 2011

DANSK

15

Letlæsningsserier

Læsefidusens kapitelbøger Illustrationer af Gunhild Rød

– En fiktionsserie til 1. og 2. klasse

16

DANSK

juni 2011

Danskfidusen er et bredt sammensat undervisningsmateriale til indskolingen, der udgives af Dansklærerforeningens Forlag.

Danskfidusen rummer både bøger til fælleslæsning, gruppelæsning/makkerlæsning og den individuelle læsning. Der er i tidens løb udgivet en mængde små bøger til den første læsetilegnelse. De mange bøger giver læreren mulighed for at tilrettelægge en differentieret læseundervisning, der rammer den enkelte elevs behov.

Materialet tilgodeser både læsning og skrivning, altså elevernes frie og kreative skrivning, således at der til bogudgivelserne også er knyttet oplæg til skriveaktiviteter i forbindelse med de forskellige serier af bøger, da læsning og skrivning er gensidigt støttende processer.

Læsefidusen er den gennemgående figur, som skaber den nærhed og tryghed, som den første læseundervisning også drejer sig om.

Af Henriette Langkjær Forfatter til Læsefidusens kapitelbøger

Læsefidusens kapitelbøger består af 13 bøger. Serien indeholder både hekse-, vampyr-, ridder-, krimi-, detektiv-, sørøverhistorier, og er velegnet til fælles læsning i klassen og til selvlæsning. Det er sjove, spændende og letlæste bøger, hvor de mange illustrationer støtter læsningen. I forbindelse med bøgerne er der udgivet et lærerhæfte, der beskriver, hvordan der med udgangspunkt i kapitelbøgerne kan tilrettelægges en målrettet læse- og litteraturundervisning, der fremmer elevernes læseudvikling og videreudvikler deres sprogkompetencer. Bøgerne og lærerhæfte kan ses og læses på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside mit.dansklf.dk under ”Bøger & undervisningsforløb”. Her findes også undervisningsforløb, der gratis kan downloades til hver enkelt bog i serien.

Læsefidusens kapitelbøger indgår som en del af undervisningsmaterialet Danskfidusen.

Læsepædagogiske overvejelser Læsning er en kompleks meningssøgende

proces, hvor både afkodning og forståelse indgår. Disse faktorer samt elevernes motivation og læselyst bør indgå i læseundervisningen og i lærerens overvejelser, når undervisningen tilrettelægges. Læsefidusens kapitelbøger giver mulighed for at arbejde med meningsfulde og sammenhængende tekster og delaktiviteter, der sætter fokus på elevernes læseforståelse og læsekompetence.

Læsefidusens kapitelbøger rammer ind i elevernes læseudvikling i den fase, hvor de kan afkode en del hyppige ord sikkert, og de ved, hvordan de skal arbejde analytisk i læsningen ved at sætte bogstaverne og deres lyde sammen for at kunne danne en syntese af et ord, som de endnu ikke umiddelbart kan læse. I bøgerne forekommer en del længere og sammensatte ord såsom tryllestav, tryllebog, sørøverskib og sørøverflag. Disse ord giver læseren og undervisningen mulighed for at arbejde med strategier til læsning af sammensatte ord. Bøgerne giver eleverne mulighed for at læse lidt længere tekster. På den måde er Læsefidusens kapitelbøger med til at støtte

juni 2011

DANSK

17

Letlæsningsserier

eleverne på læsevejen fra småbøgerne til læsningen af længere og sværere tekster.

Illustrationerne har en støttende funktion i forhold til teksten, eleverne er tekstlæsere, men de har i denne læsefase stadig brug for at hente støtte i bøgernes illustrationer. Når man læser, trækker man på hele sin sproglige kompetence. Derfor er sætningsstrukturerne og ordvalget i kapitelbøgerne også læsepædagogisk bearbejdet, således at eleverne kan trække på deres syntaktiske viden, når de læser. Teksterne er bygget op med sætninger, der overvejende har ligefrem ordstilling, og som sammenkædes med tekstbånd, samt megen dialog og talesprogsnært sprog. Med hensyn til ordvalget, så er det ikke afgørende, om det er lange eller korte ord, der indgår i teksterne, men derimod om det er ord, som eleverne kender og aktivt bruger. Ligeledes er gentagelserne af såvel ord som sætningskonstruktioner med til at gøre teksten lettere for eleverne at læse. Handlingen i bøgerne er bygget op med en tydelig inddeling i begyndelse, midte og slutning.

Dette tydelige, faste og logiske handlingsforløb gør det let for eleverne at opdage, hvordan en god historie struktureres, og danner derved inspiration og stillads for deres egen skrivning af bøger og tekster. Desuden har det også været et princip i kapitelbøgerne, at de skulle indeholde en eller flere tekster i teksten, det vil sige, at der i bøgerne skal indgå forskellige tekster, som kan gå i dialog med læseren og lægge op til nysgerrighed. Det kan være

kærestebreve, plakater, skattekort, opslag i en tryllebog eller magiske koder, der skal vække læserens nysgerrighed. Børnene i bøgerne må meget gerne være elevernes rollemodeller, hvad angår læsning, og bøgernes handling må gerne direkte eller indirekte pege på pointen: at det er praktisk og spændende at kunne læse!

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor der ikke er udregnet lix-tal på bøgerne. Det er der ikke, fordi lix-tallet kun bruger sætningslængde og lange ord som parametre.

Som ovenfor nævnt, så er der andre faktorer, der spiller ind, når bøgernes sværhedsgrad skal vurderes til begyndertrinnet. Endnu findes der ikke noget tal for bøgernes ”herlighedsværdi”, men her vil Læsefidusens kapitelbøger score højt hos eleverne, og det er jo netop sådanne læsebøger, der kan skabe og styrke læselyst og læsemotivation, når de udfoldes i litteraturarbejdet i indskolingen.

(Læs mere herom i Erik Håkonssons artikel ”Bøgers læsbarhed” på mit.dansklf.dk).

Hvorfor arbejde med læseforståelse i indskolingen?

I lærerhæftet til bøgerne beskrives en arbejdsmåde, hvor der arbejdes med en overbliksfase og en fordybelsesfase. I Overbliksfasen, og efter at bogen er læst op i sammenhæng enten af læreren eller af lærer og elever i fællesskab, arbejder klassen på at genskabe fortællingens handlingsforløb. Dette kan gøres mundtligt og fastholdes og synliggøres via en handlingslinje. Hvad

sker der i begyndelsen? Hvor opstår problemet? Hvor og hvordan løses problemet, og hvordan slutter historien?

I Fordybelsesfasen arbejdes der med læseforståelse og indsigt i både personer, sted og tema. Personerne træder frem med tydelige karaktertræk, og ved at skulle beskrive personerne skærpes elevernes opmærksomhed og forståelse af deres motiver. I fordybelsesfasen arbejdes der også med to typer af spørgsmål, nemlig spørgsmål, der kan læses direkte i teksten, og spørgsmål, hvor der skal reflekteres og læses mellem linjerne. Et eksempel på en sådan fordybelsesopgave til kapitelbogen Tim og piratmærket er der, hvor Tim er bevidstløs i båden.

Eleverne kan få til opgave at tegne og skrive, hvad Tim mon drømmer om, da han ligger bevidstløs i båden. En opgave, der kræver både indsigt og indlevelse i personen og hans drømme. Denne arbejdsmåde vil skærpe og ud-

vikle elevernes læseforståelse. De vil genskabe og opsummere handlingsforløbet af den læste tekst, og de vil reflektere over personerne og deres handlinger og derved opnå indsigt og indlevelse i fortællingens univers. På den måde appellerer bøgerne til børnenes følelser, forestillingsevne og fantasi.

De yngste elever skal opleve det væsentlige ved læsningen, nemlig at den skal røre ved noget almenmenneskeligt. Kimen skal tidligt lægges til at få etableret en livslang læselyst, og derfor skal der også arbejdes med læseforståelse og litteraturarbejde i indskolingen, samtidig med at eleverne opnår en sikker og automatiseret afkodning.

I lærerhæftet, der hører til serien, er der bl.a. fokus på, hvordan bøgerne kan læses, og forslag til, hvordan elevernes forforståelse kan inddrages i læsningen og arbejdet med bøgerne. Her er også en lang række forslag til opgaver og aktiviteter, der enten kan løses i grupper eller individuelt.

Erik Håkonssons artikel ”Bøgers læsbarhed – et instrument til vurdering af de udfordringer teksten udgør for begynderlæseren” kan læses på mitdansklf.dk. Se under ”Tidsskrifter” og find linket til artiklen under DANSK 2/2011.

juni 2011

DANSK

19

Letlæsningsserier

Steampunk og samuraier ”Efter den store krig ligger alt i ruiner.

Maskiner og computere er ødelagte. Ud af asken rejser nye konger og krigsherrer sig.

Alle kæmper de om magten. Kun den udvalgte kan forhindre rædslerne i at begynde på ny. Men han er bare en helt almindelig dreng, der ikke kender sin skæbne ... ”

Sådan åbner samtlige bind i min serie Kimura, med en blanding af prolog og opsummering af den forudgående handling. Som man kan læse ud af teksten, er der tale om science fiction – vi befinder os efter den store katastrofe engang ude i fremtiden. Der er også elementer af fantasy – den udvalgte dreng skal redde verden fra mørkekræfterne. Og hvis man ser på bøgernes forside, er der masser af orientalske elementer i form af bambusskove, dojo’er og samuraier fra gamle dage.

Der er med andre ord tale om en ordentlig genreblanding, og det er bestemt også meningen. Skal man endelig tale om, hvilken slags historier det er, så er serien inspireret af manga, ligesom flere andre af mine børnebøger – Shishu, Projekt Kerberos og Kaptajn Prometeus for nu at nævne de mest oplagte.

Fascinationen af manga er jeg bestemt ikke alene med. For nogle år siden toppede bølgen blandt danske børn og unge, og flere af de største serier, som introducerede manga herhjemme, er nu lukkede, men paradoksalt nok er fænomenet ikke blevet mindre af den grund. Snarere tværtimod, eftersom manga og anime, altså japanske tegneserier og tegnefilm, nu er blevet mainstream og

Af Benni Bødker, forfatter

20

DANSK

juni 2011

Illustration: Simon Bukhave

huserer fast på ikke mindst tv- og computerskærme.

Jeg hører selv til den første generation af danske forfattere, der er vokset op med manga. Ikke de udgivelser for de yngste, der for alvor har sat blus under fænomenet herhjemme inden for de seneste ti år, men serier som Ensom ulv og hvalp, Ghost in the Shell og Akira, der blev forsøgt lanceret på dansk allerede i midten af 1980’erne. Som forfatter forbliver de en uudtømmelig inspirationskilde, fordi den japanske fortælletradition besidder en dynamik og villighed til at blande genrer og trodse konventioner, som vi i Vesten først meget sent har fået øje for.

Når Kimura og Shishu foregår i en japanificeret fremtid, så er det naturligvis en hyldest til manga. Når Kaptajn Prometeus rask væk blander Jules Verne, Sherlock Holmes, science fiction og film noir til en gang klassisk steampunk, så er det inspireret af mangaens genreblanding. Og når Projekt Kerberos fortæller om en fremtid, der på godt og ondt ligner en fremskrivning af vores nutid, så skyldes det selvfølgelig også en fascination af Akira og lysten til at gå på opdagelse i de postapokalyptiske universer.

For mig er det oplagt at fortælle den slags historier som føljetoner. Kimura er i otte bind. Shishu og Projekt Kerberos begge i seks bind. Og Kaptajn Prometeus i så

mange bind, som det tager vores helt at nedlægge den frygtede doktor Calamari. For læseren giver det den fordel, at man hurtigt føler sejren ved at have læst en hel bog, selv om den i virkeligheden er et kapitel i en større roman. Og for forfatteren giver føljetonen eller serien mulighed for at arbejde med både det afrundede, fordi hvert bind skal kunne læses for sig, og med det komplekse i at afvikle en større udviklingshistorie over flere bind.

Mange af mine serier læses flittigt på specielt mellemtrinnet af såvel læsestærke som læsesvage, og jeg gætter på, at det ikke mindst skyldes inspirationen fra manga og anime. Jeg tror nemlig ikke på, at læselysten er truet, så længe forfattere og forlag sørger for at give ungerne historier, der kan konkurrere med dem, de finder i tv, på computeren og i biografen. I stedet for tandløse historier, der forveksler letlæst med let forståeligt, skal de have historier fortalt med lige så stor fandenivoldskhed og engagement som den verden af underholdning, børnene kan finde på at opsøge af sig selv.

Så måske skriver jeg i virkeligheden bare serier, som jeg gerne selv ville have læst, dengang jeg gik i skole og i stedet blev proppet med blodfattig letlæsning og grå socialrealisme. benniboedker.dk

juni 2011

DANSK

21

Enquete

Hvorfor læser børn seriebøger?

Jens Villum Vilhelmsen, 5.a, Sct. Severin Skole, Haderslev Frida Øvlisen, 1.a, Holmegårdsskolen, Kokkedal

Hej, Frida. Hvad læser du for tiden?

Jeg læser lidt i de forskellige bøger jeg har herhjemme.

Peter Pedal har jeg lige læst. Den har jeg læst mange gange. Og Da Emma blev Emma, om hvordan det gik til da mors og fars celler mødte hinanden. Men det har jeg hørt om så mange gange.

Læser du seriebøger?

Ja, på skolen låner jeg nogle hvor der er lidt billeder i. Vi må låne de mørkegrønne og de lysegrønne. De er gode til læsebåndet.

Får du læst op derhjemme?

Ja, næsten hver dag. Jeg har lige hørt Os fra Blomsterlandet (Os fra Blomsterkvarteret, red.). Nummer to var bedst, men man skulle være vågen for at følge med. Jeg kan bedst lide at læse selv, og så læser jeg godnat-historie for min lillesøster hvis jeg ikke er for træt. Hun falder altid i søvn.

22

DANSK

juni 2011

Hej Jens Villum. Hvad læser du for tiden?

Lige nu er jeg i gang med en af Robert Muchamores bøger. Hans bøger er superspændende, om børn der er miniagenter, så jeg tager mig tid til at læse, selv om det er ved at være sommer og jeg har mest lyst til at cykle.

Kan du lide seriebøger?

Ja, bestemt. Min favorit er Josefine Ottesen.

Hun skriver på en måde, så det altid fanger. Og så kan man hoppe ind i hendes bøger selv om man ikke får dem læst i rækkefølge. Jo, jeg kan bedst lide seriebøger, for man kender efterhånden de personer man skal læse om, og så kan man koncentrere sig om det nye der sker.

Har du altid læst seriebøger?

Det var Harry Potter der fik mig i gang med at læse. Indtil midt i 3. klasse gad jeg ikke læse. Det var sjovere at være sammen med vennerne. Men så kom Harry Potter, og den slugte jeg, og siden har der også været tid til at læse.

Sila Bendtsen, 7.b, Oehlenschlægersgades Skole, København

Hej Sila. Hvad læser du for tiden?

Det er sjovt du spørger lige nu. Faktisk elsker jeg at læse, men i de sidste par måneder har jeg faktisk kun læst de gysere vi arbejder med i skolen. Og så et par noveller fra Jesper Wung-Sungs Tretten tynde teenagere – som godnatlæsning. De er uhyggelige og lidt svære helt at forstå, men jeg er en af dem der godt kan falde i søvn alligevel.

Kan du lide at læse seriebøger?

Kun hvis det er fantasy. Det er mærkeligt, men jeg har aldrig læst en enlig fantasybog som var god. Men nogle af serierne er o.k. Men man kan lige så godt høre dem, for de kører bare derudad. Jeg kan bedst lide at læse meget forskellige bøger, for så kommer jeg i selskab med mange forskellige slags personer og problemer.

Den seneste bog jeg har læst, er Bjarne Reuters Skyggernes hus. Og den var virkelig god, både i handlingen og i sproget.

Så du kunne godt leve uden seriebøger?

Næh, jeg har jo lært at læse med seriebøger. Skolen havde en masse Dingo-bøger som var gode, og jeg fik altid en som min lærer sagde jeg kunne læse. Selv havde jeg alle Læsefidus-bøgerne. Dem havde skolen ikke dengang, så jeg lavede mit eget bibliotek og tog dem med i skole i en skotøjsæske. For de var anderledes end Dingo-bøgerne og sjove på en anden måde, på en rigtig seriemåde. Så jeg lånte dem ud til mine kammerater og lavede udlånslister i et hæfte. Nu er der gået seks år, og der er stadig nogle der ikke har afleveret.

Anton Rinder Pabijan, 7.a, Lindevangsskolen, Frederiksberg

Hej, Anton. Hvad læser du for tiden?

I den sidste uges tid har jeg læst Historier fra Kanten af Poul Stewart og Chris Riddle. Det er nogle virkelig fine historier fra en fantastisk verden.

Er du mest til seriebøger?

Ja, når det drejer sig om det jeg læser i min fritid. Jeg har ingen favoritter, men sluger alle gode bøger. Og det fine ved serier er at der er læsestof nok. Man kan bare læse og læse – og bygge videre på den film man har inde i hovedet. Og jeg læser en del, synes jeg. Mellem tre og tyve timer om ugen.

Du pointerer at det er fritidslæsning. Hvad med skolen?

Vi har en god dansklærer som er meget åben og alternativ. Teksterne vi læser, er fine, men det er som regel sådan nogle med en morale så der er noget at diskutere.

Og det er interessant. Jo, dansk er et godt fag. Men i min fritid vil jeg helst have stor handling.

Er der bøger du undgår?

Ja, sådan nogle kærlighedsbøger som mange kvinder svælger i.

juni 2011

DANSK

23

Illustreret verdenslitteratur

Den unge

Werthers lidelser Er det Werthers ægte?

Er det for børn og unge?

”Vi skal genopfinde læsningen med Benny A., H.C.A. og Anders A.”, skriver Lars Møller som overskrift på en artikel i Klods Hans 4, december 2010, hvori han fortæller om sit projekt for at fremme læselysten hos børn og unge. Et velkomment initiativ, også på baggrund af de nedslående læseresultater for grundskolens ældste elever i PISA 2010.

Må jeg foreslå, at vi også inddrager Dansklærerforeningens serie Illustreret Verdenslitteratur for de ældste elever, her repræsenteret ved Den unge Werthers lidelser, i denne proces? Hvis ja, så vil jeg i denne artikel kort præsentere serien og gå lidt i dybden med Werther og med, hvad han kan i danskundervisningen.

Af Søren Fanø, cand.pæd., masterstuderende i børnelitteratur og lektor ved Læreruddannelsen i Aarhus.

24

DANSK

juni 2011

Illustreret Verdenslitteratur Johann Wolfgang Goethes (1749-1832) Den unge Werthers lidelser blev oprindeligt skrevet i 1774 (første danske oversættelse 1820). Den er et tidligt eksempel på en romantisk tankegang (Sturm und Drang) og måske den første moderne roman. Læseren følger protagonisten Werthers ulykkelige og håbløse kærlighedsliv i dennes breve til sin ven Wilhelm.

Romanen er i Oscar K.s genfortælling det fjerde bind i Dansklærerforeningens Forlags serie Illustreret Verdenslitteratur. Som bind 2 i serien, Cervantes Don Quijote (2009), er denne illustreret af Lilian Brøgger. Den anden illustrator på serien er Dorte Karrebæk, der har medvirket på Shakespeares Hamlet (2009) og Voltaires Candide (2010).

Ifølge omslagets paratekst er formålet med serien at åbne læserens øjne for nogle markante værker i verdenslitteraturen, der lever op til udgivernes krav til en klassiker; nemlig at værket ”til enhver tid skal kunne sige en læser noget vigtigt om fundamentale menneskelige og

Oscar K. har genfortalt Goethes klassiker og Lilian Brøgger har illustreret til.

sociale relationer”. Hensigten med udgivelsen af serien er ikke, at læseren absolut skal forstå værket, men at man ”skal få lyst til at forstå det”. Tekst og illustrationer skal udgøre et mangetydigt værk i ”dyb respekt for originalværket”. Forlaget beskriver selv værkerne som ”en koncentreret gendigtning af værket i tekst og billeder”, der forbliver tro over for værkets genre, stil og kompleksitet.

Werther som senmoderne ungdomsroman Som det senere skete for blandt andet J.D. Salingers protagonist Holden Caulfield i 1950’erne (Griberen i rugen), blev også Die Leiden des Jungen Werthers hurtigt læst som ”ungdomslitterært” værk i sin samtid. Man talte om en ”Wertherfeber”, og der advaredes, ifølge den østrigske børnelitteraturforsker Kümmerling-Meibauer (2003), mod den fremmedgørelse fra virkeligheden, som i værste tilfælde kunne medføre en, for den unge læser, sundhedsskadelig nervefeber med deraf følgende selvmord. Romanen var i samtiden forbudt i flere lande, herunder Danmark, på grund af det kontroversielle indhold. Romanens følsomme og frihedshungrende protagonist Werther kæmper i brevromanen mod samfundets begrænsende normer, samtidig med at hans udsigtsløse kærlighed til den allerede forlovede Lotte kan læses som et tegn på en splittelse mellem individ og

omverden, som er uløselig. Romanen læses ofte biografisk som et spejlbillede på Goethes egen forelskelse i en vens forlovede; men hvor Goethe i romanen lader Werther begå et ”ædelt” selvmord, reddede Goethe sig i virkeligheden ved at flygte og blive embedsmand på en anden egn.

I en nutidig børne- og ungdomslitterær sammenhæng passer Oscar Ks Werther ind i den tendens, der blev tydelig fra 1980’erne. Børne- og ungdomslitteraturen begyndte at indoptage tabuiserede emner såsom døden, vold, seksualitet i alle afskygninger, først udmøntet i form af en ofte ret så kedelig realisme, som i Kirsten Holsts meget læste Min ven Thomas (1987) om gryende homoseksualitet. Senere ved at forfatterne benyttede sig af det formsprog og de temaer, der også behandledes i voksenlitteraturen, som i en stor del af Louis Jensens forfatterskab, eksempelvis Nøgen (1995). Der eksperimenteres i dag blandt andet med at integrere flere medier, som i Lene Kaaberbøl m.fl.: Sirene (2009), sms-romaner, nye fortællemåder, genreblandinger, en udbredt brug af intertekstualitet, inddragelse af forfatterens metafiktive refleksioner, herunder at henlede læseren på værkets oprindelse og opbygning. Det er, ifølge KümmerlingMeibauer (2003), som om det i disse år er børne- og ungdomslitteraturens opgave at gøre læseren fortrolig med, hvad der gør tekster til litteratur, at udfordre

juni 2011

DANSK

25

Illustreret verdenslitteratur

læserens kognitive og emotive læsefærdigheder, og først mere underordnet at indføre læseren i voksenverdenens normer og livsverden.

Velkommen i det børnelitterære eksperimentarium Børnelitteraturen anses af nogle forskere, forfattere og illustratorer for at være et litterært avantgardistisk eksperimentarium, både hvad angår indhold og udtryk.

Hovedspørgsmålet i et formidlingsperspektiv bliver, om børnene og de unge overhovedet kan, fatter eller gider læse den form for litteratur, der udmøntes heri. Denne ”udbryderlitteratur” bryder tabuer og forsøger at gøre op med et traditionelt børnelitterært syn, der stadig til en vis grad præger de formidlingsmæssige miljøer i skolen og i læreruddannelsen. Et syn, der bygger på, hvad der er pædagogisk forsvarligt, at børnelitteraturen skal være opbyggelig; samt at den frem for alt, med K.E. Løgstrups ord, ikke må tage håbet og livsmodet fra læseren.

Oscar K. og skiftende illustratorer (Dorte Karrebæk, Lilian Brøgger og Teddy Kristiansen) er et glimrende eksempel på denne udvikling med genre-grænseoverskridende værker som: De skæve smil (2008), Børnenes bedemand (2008), Idiot (2009) og billedfortællingerne for børn og voksne såsom Et øjeblik i Kvante Sørensens liv (2010) og Lejren (2011).

Oscar Ks Werther er både indholdsmæssigt og sprogligt adapteret, så den kan læses og forstås af unge. Indholdsmæssigt, ved at handlingen er komprimeret noget.

I forhold til originalen, hvor bogen falder i to dele (4. maj-10. september 1771 og 20. oktober 1771-december 1772), er denne inddeling af forløbet opgivet i Oscar Ks udgave, uden at der er ændret i handlingen – bortset fra at visse dage er udgået, og den lange scene, hvor Werther læser op for Lotte af sin oversættelse af den skotske forfatter James McPhersons Ossians sange.

Sprogligt er sætningerne i den nye udgave oftest parataktiske, modsat originalens hyppige brug af hypotakse, hvilket fremmer læsbarheden hos en moderne læser, men uden helt at fjerne den lidt gammeldags sprogtone. Også på det morfologiske niveau er sproget nænsomt moderniseret – eksempelvis med slet skjult

26

DANSK

juni 2011

intertekstuel reference den 8. januar 1772: ”Her handler det hele om kors og bånd og stjerner!” lyder det i Oscar Ks version (s. 69) mod Frank Jægers mere tro oversættelse af originalen (s. 89): ”Hvad er det dog for mennesker, hvis hele sjæl hviler på det ceremonielle, hvis hele tænken og stræben gaar ud paa, hvordan de skal faa skubbet sig ind højere oppe ved bordet!” Om den intertekstuelle reference til den gamle revyvise så er forståelig/ brugbar for en ung læser, er noget andet – måske er der her tale om et læsespor for voksne og ikke for den unge. Ønsker man som underviser at formidle markante værker fra verdenslitteraturen, kan man som her lade eleverne stifte bekendtskab med værkets grundhistorie, dets temaer, stemninger og tankegods i en så kvalitativ fremragende gendigtning som Oscar Ks frem for at lade den unge læser læse originalen. Og måske ikke mindst ved at lade Lilian Brøggers illustrationer fungere som en modhistorie i et billedsprog, de unge uden videre skulle kunne relatere sig til med de direkte referencer til det ungdomskulturelle miljø i de ekspressive street-art-inspirerede illustrationer. På mange måder bygges der bro mellem den senmoderne ungdomsroman og klassikeren i Oscar Ks Werther. Der kan uden vanskeligheder drages paralleller mellem Werther-figurens identitetsproblemer, problemer med borgerskabet og kærlighedslivet, og så den kamp, protagonisten Charli udsættes for i jagten på den ægte kærlighed og en egen identitet i det senmoderne i Ronnie Andersens ungdomsroman 6 (2010).

Med den danske forsker Bodil Kampp (2002) mener jeg, at Werther bør henregnes til den nyere litterære, eller komplekse, børnelitteratur, som har noget helt særligt at byde på, som man ikke finder andre steder, og som rammer både barnet og den voksne. Og som samtidig provokerer og anfægter voksnes opfattelse af, hvad børn og børnelitteratur er. Som Kampp ligeledes påpeger, indebærer relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser en flerstemmighed i teksten. Det drejer sig om den fortællerpolyfoni, der også udfolder sig i Werther, i forhold til en reflekteret barnelæser, med et sprogligt og narrativt potentiale.

Med den britiske forsker Rachel Falconer (2009) er

Opslag fra Den unge Werthers lidelser. der tale om, at Werther tilhører cross-over-litteraturen, da den i lige så høj grad henvender sig til den voksne læser som den unge. Dette kan ses i, at bogen både har læsespor for den voksne læser såvel som for den unge, i valget af genren brevroman med indlagte fortæller- og forfatterkommentarer og i værkets flertydighed i den tematiserede psykoseksuelle og moralske identitetsdannelse hos protagonisten Werther.

Illustreret verdenslitteratur – som billedbog?

Billedbogen og den illustrerede bog er på fremmarch i grundskolens ældste klasser repræsenteret ved billedbøger som Roberto Innocentis Huset (Høst & Søn 2010) og Dorte Karrebæk og Oscar K´s: Idiot (2009), graphic novels som Neil Gaiman og P. Craig Russels Coraline (2009) og endelig Dansklærerforeningens Forlags tre serier, Billedromanen (2004-), Min historie (2007-2009) og Illustreret Verdenslitteratur (2009-). Hvor de to første serier primært henvender sig til elever på mellemtrinnet, er den sidste serie rettet mod udskolingen og måske gymnasiet, men alle ud fra et princip om, at tekst og billede er jævnbyrdige.

Da jeg i denne artikel ikke har mulighed for at analysere tekst og billede grundigt hver især, har jeg valgt at

fokusere på det, den svenske litterat Kristin Hallberg kalder ikonoteksten. Ikonoteksten rummer det fælles udtryk, som tekst og illustrationer i fællesskab danner.

Hallberg opfatter altså billedbogens tekst som en interaktion mellem de visuelle og verbale tegn i værket, og de to kan ikke adskilles.

Netop i forbindelse med en læsning af Werther er dette begreb anvendeligt. For hvor sproget og indholdet på tekstsiden er tro mod originalen og kræver en nærværende læser, leges der på billedsiden med absolut nutidige billedmæssige udtryk hentet fra street-art (s. 16-17), fotomontage (s. 74-75) og graffiti (s. 90-91) tilsat Lilian Brøggers egen, meget ekspressive streg, der som teksten også rummer intertekstuelle referencer til eksempelvis Marc Chagall (s. 109–110), mens omslaget refererer til rokokotidens mønstre. Samlet giver disse illustrationer værket et meget moderne udtryk, og på trods af at mange af de oprindelige sproglige krummelurer er bevaret, vil illustrationerne være med til at hjælpe en ung læser gennem værket, ved at de løbende påpeger, at værket er relevant for nutiden.

Werther er, som den senmoderne ungdomsroman, fyldt med intertekstuelle referencer. Tekstens reference til Michael Strunge (1958-86): Vi folder drømmenes faner ud

juni 2011

DANSK

27

Illustreret verdenslitteratur

(1981) modsvares af illustrationen i opslaget på s. 44 - 45, hvor man ser en Strunge-lignende figur gå gennem byens gader iklædt vinger, hvilket virker som en slet skjult reference til Strunges tragiske død ved at springe i døden i narkopåvirket tilstand i en ung alder.

Romantikkens og tekstens Werther møder her illustrationernes og punkens romantiske Strunge, der så igen møder læseren og dermed vor tids såkaldte emo-kulturs lidende og desillusionerede unge. Et godt tænkt kneb fra Oscar K. og Lilian Brøgger, der gør historien særdeles aktuel for de unge.

Som tidligere nævnt har illustrationerne to funktioner; de underbygger i tegneseriesekvenser tekstens handling, som i scenen, hvor Albert første gang præsenterer Werther for de pistoler, han senere begår selvmord med (s. 51-55), og de fortæller en moderne modfortælling, som da Werther forlader byen – og hvor illustration og tekst går ud i et i de håndskrevne tekstlapper (s. 60-61) på baggrund af et foto – og hvor opslaget s. 62-63 viser den ensomme moderne Werther på et kuldslået natligt banegårdsterræn.

Eller hvor opslaget for den 16. juli (s. 85) er anbragt i en boks, bestående af et foto af en husmur i ultranær zoom.

Herudover er enkelte af brevene tilsat ekstra betydning, ved at de er anbragt på farvet baggrund. På side 82 får brevet tilført ekstrabetydning gennem valget af misundelsens gulgrønne farve. Farverne, der er valgt, er sart lysegrøn, -rød og -blå, som symboliserer håb, kærlighed og kulde/afmagt. Alt sammen er det eksempler på, at værket fremstår som et æstetisk hele. Illustrationer og tekst udgør en samlet spændende og udfordrende tekst, læseren skal forholde sig til. Teksten tilbyder den unge læser flere læsemåder – litteraturhistorisk og/eller samtidshistorisk.

Frit efter den amerikanske forsker og litteraturpædagog Louise M. Rosenblatt (1965) kan man sige, at et værk

28

DANSK

juni 2011

som Werther netop gennem sin æstetik viser den unge læser mangfoldigheden i måder, man kan leve livet på, mulige samværsmønstre og herudover tilbyder filosofisk tankegods, læseren frit kan vælge fra i dannelsesprocessen i et flerstemmigt demokratisk samfund. Det kan læseren gøre, fordi udfordrende litteratur muliggør en personlig oplevelse, samtidig med at værket rummer så mange fortolkningsmæssige potentialer.

Werther i undervisningen Der er mange mulige tilgange til Werther i en undervisningssammenhæng, der kan blandes efter lærerens og elevernes egne behov med undervisningen. Den kan læses som den klassiker, den er, i forbindelse med at klassen arbejder litteraturhistorisk, evt. med romantikken.

Eller også kan den indgå i et tekstnært arbejde, hvor man undersøger forholdet mellem tekst og billeder og selve tekstens virkemidler. En af tankerne bag denne tilgang er, ud over at give eleverne en god læseoplevelse, at de skal mindes om, at det ikke udelukkende er i de medier, de kender fra fritiden, at man låner, karikerer, alluderer eller efterligner andre tekster. Dette sker i alle de medier, de møder i undervisningen, såsom computerspil, film, tvserier, reklamer, musikvideo med mere. Det gør Oscar K. og Lilian Brøgger altså også i Werther. Eleverne kan, ud over at beskæftige sig med værkets mere klassiske tematik, indhold og udtryk, gå på jagt i tekst og billeder efter intertekstuelle referencer og metafiktive træk i bogen.

Men udgangspunktet er, at eleverne læser værket, så det ikke reduceres til illustrationsmateriale for diverse litterære teorier eller en ren litteraturhistorisk læsning i undervisningen. Fokus skal være på læseprocessen på både billed- og tekstsiden. Som formidlere af litteratur sender vi eleverne ud på en opdagelsesrejse ind i teksten, hvilket i sig selv er en skabelsesproces, der ideelt set lader elevernes egne livsforståelser mødes med tidens, forfatterens og illustratorens.1 Kort fortalt er udgangspunktet hermeneutisk og fænomenologisk og er inspireret af Thomas Illum Hansen og Bodil Hedeboes litteraturpædagogiske tanker, og nøgleordene er ud over tilværelsestolkningen den nærværende opmærksomme læser. Arbejdet med eksempel-

vis Werther kan, hvis man følger denne tankegang, foregå efter en firefaset model, hvor eleverne først oplever værket i en opdagende tanke- og iagttagelseslæsning.

Dernæst følger en fase, hvor der arbejdes intenst med værkets æstetik (indhold/udtryk) ud fra en undersøgende fokus- og dokumentationslæsning under inddragelse af danskfaglige begreber. Denne læsning vedrører både tekst og billeder og deres sammenhæng. I en litteratursamtale på klassen (tredje fase) diskuteres den livstydning, værket er udtryk for, og i den afsluttende fase arbejdes der med værkets kontekst. Udgangspunktet for denne undervisning er altså både tekst og elev – elevens egen personlige læseoplevelse bevares, samtidig med at arbejdet med tekstens æstetik hele tiden er i fokus.

Der er ingen tvivl om, at mange elever vil blive udfordret af Oscar K. og Lilian Brøggers Werther, men der er heller ingen tvivl om, at et så mangetydigt og litterært værk vil kunne danne grundlag for nogle gode dansktimer.

Der er måske slet ikke så langt fra Werther og den fiktionsramme, han præsenteres i, til den æstetiske kompetence og fiktionskompetence fra andre medier, den senmoderne elev møder op i undervisningen med.

Måske er det sådan, at det er sværere for os formidlere at arbejde med et mangetydigt og litterært værk som Den unge Werthers lidelser, end det er for den elev, der skal møde det. Måske er den litterære, såkaldte komplekse, børne- og ungdomslitteratur slet ikke så kompleks for eleverne. Måske er det sådan, at den giver læreren, der ønsker meget faste rammer for sin undervisning, komplekser. For børne- og ungdomslitteraturen i det senmoderne er også en flydende og bevægelig størrelse, der i min forståelse kræver en lige så åben og empatisk tilgang til sig.

Litteratur: Falconer, Rachel: The Crossover Novel.

Routledge 2009

Goethe, Johan Wolfgang (1774/1787): Die Leiden des Jungen Werthers. Reclam Verlag 2009

Goethe, Johan Wolfgang (Frank Jæger): Den unge Werthers lidelser. Hernov 1972

Goethe, Johan Wolfgang: Den unge Werthers

lidelser (Fortalt af Oscar K. Illustreret af Lilian Brøgger). Dansklærerforeningens Forlag 2010 Hansen, Thomas Illum: Procesorienteret

litteraturpædagogik. Dansklærerforeningens Forlag 2004

Kampp, Bodil: Barnet og den voksne i det

børnelitterære rum. Danmarks Pædagogiske Universitet 2002

Lorentzen, Rasmus Fink: ”Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive” i Bundsgaard m.fl.: Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009

Kümmerling-Meibauer, Bettina: Kinderlitteratur, Kanonbildung und literarische Wertung. Metzler Verlag 2003

Nikolajeva, Maria: Barnbokens byggklossar.

Studentlitteratur. Lund 2004

Rosenblatt, Louise M.: Literature as Exploration.

The Modern Language Association 1965

Weinreich, Torben: ”De udødelige – litteraturens klassikere i formidlingsstrategisk perspektiv” i

Torben Weinreich m.fl.: Kulørt historie. Roskilde Universitetsforlag 1998

Weinreich, Torben: Børnelitteratur – mellem

kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag 2004

Artiklen er baseret på Søren Fanøs opgave på masteruddannelsen i børnelitteratur: ”En læsning af Oscar K. og Lilian Brøggers Den unge Werters lidelser (2010) med henblik på formidling af denne i lyset af begreberne børnelitteratur, klassiker og kanon”.

1 Tilgangen er nærmere beskrevet i Bente Morre Madsen og Søren Fanø: Nærværende læsning – procesorienteret arbejde med ældre tekster i dansk (Dafolo, 2010).

juni 2011

DANSK

29

din forening Vi giver danskfaglige råd Kontakt vores faglige sekretær, og læs mere på hjemmesiden

Har du brug for inspiration, ideer, materialeforslag eller helt konkrete råd om undervisning, evaluering og prøver i dansk, kan du kontakte vores faglige sekretær, Birgitte Therkildsen.

Hun sidder klar ved tasterne på bth@dansklf.dk.

Siden sidst er der kommet nyt om folkeskolens afgangsprøver og en indskolingsplatform med gode ideer og oplysninger til lærere der skal starte en 1.-klasse. Du finder begge dele på mit.dansklf.dk under ”Bøger og undervisningsforløb”.

Vi fortsætter samarbejdet med Avisen i Undervisningen

Vi arbejder for at få gang i sproget og læsningen Nyt om sproghajer og sprogkampe

Kampagnen Gang i sproget tilbyder skoler en ny runde med besøg af en sproghaj hvor eleverne i folkeskolens ældste klasser kan opleve et foredrag om sprogets historie og historier om sproget. Der udbydes 50 gratis foredrag, og de gives efter først til mølle-princippet. Se mere på gangisproget.dk.

Som en del af kampagnen har DR produceret en udsendelsesrække med titlen Kampen om sproget.

De 5 udsendelser er blevet vist på DR2, og de bliver genudsendt til august. Dansklærerforeningen vil til den tid være klar med undervisningsoplæg til udsendelserne, som vil være at finde på mit.dansklf.dk Kampagnen Ordet fanger er skudt i gang. Der kommer løbende initiativer som både kan give ilt til undervisningen og ideer til forældresamarbejdet.

Følg med på mit.dansklf.dk

Deltag i konkurrencen Skriv til avisen 2011

”Pligt og ret” er emnet for dette års aviskonkurrence for 6. -10. klasse. Lad os få eleverne til at diskutere forskellen på pligt og ret, når klasserne skal dyste i uge 44. Artikler, billeder, tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i deres helt egen avis. Læs mere på aiu.dk.

Tilmelding senest den 18. september 2011.

30

DANSK

juni 2011

Vi når ud over landets grænser Opdagende skrivning oversættes til norsk

Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, der udkom på Dansklærerforeningens Forlag i 2010, er nu på vej i Norge på forlaget Cappelen Damm Akademisk. Det er meget glædeligt at opdage at nordmændene også viser interesse i at aftage og oversætte noget som er udviklet og udgivet på dansk grund på skriveområdet. Igennem de seneste år har det især gået den modsatte vej på skriveområdet; nemlig at uddannelsessystemet og de øvrige pædagogiske miljøer i Danmark er blevet inspireret af Norge.

Vi har en mening Følg med på mit.dansklf.dk

Det fyger om ørerne på landets dansklærere med politiske planer og forligsoplæg og skolerådsråd og journalistiske opfølgninger. Vi forholder os til det hele og giver vores mening til kende. Der popper til stadighed nye kommentarer til de politiske udspil op på vores hjemmeside. Læs bl.a. indlæggene ”Differentieret undervisning – ja tak!” og ”Nytteværdien af folkeskolens afgangsprøve”.

Vi satser på kvalitet i alle led

Vi søger

det bedste læseslogan Deltag i konkurrencen Dansklærerforeningen sætter særligt fokus på læsning.

Vi udskriver en konkurrence for elever i folkeskolen om at lave det bedste slogan om hvorfor vi læser.

Konkurrencen er fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. De tre vinderslogans offentliggøres den 8. september på Den internationale læsedag.

Se mere om konkurrencen på mit.dansklf.dk

Vores kanonserie bliver hædret for godt boghåndværk

For andet år i træk bliver en udgivelse fra Dansklærerforeningens Forlag hædret af Foreningen for Boghaandværk. Sidste år var det Illustreret Verdenslitteratur der blev hæderen til del. I år er det vores kanonserie. Så tillykke til alle involverede i tilblivelsen af denne serie. Det er en glæde at kunne levere kvalitet til skolens elever både når det gælder indhold og konkret produkt.

Vi udgiver ny litteratur til mellemtrinnet En ny serie ser dagens lys

Dansklærerforeningens Forlag har introduceret en ny børnebogsserie Os fra Blomsterkvarteret af Dy Plambeck og Charlotte Pardi. Sammen med Agnes, Mikkel, Lara og Tobias kommer vi på rundtur i Blomsterkvarteret i Snogstrup. Hverdagens oplevelser og mødet med forskellige mærkelige voksne mennesker fortalt i et flot, billedrigt og poetisk sprog er omdrejningspunktet for de foreløbigt fire bøger. Bøgerne er tænkt både til brug i litteraturundervisningen og til selvlæsning i 3.-4. klasse.

Vi støtter det arbejde som Center for Børnelitteratur står for Nu tilbyder centret sommerskole

Løbet ser ud til at være kørt for Center for Børnelitteratur efter en særdeles uskøn magtdemonstration fra Aarhus Universitets side. Centrets markante arbejde for forskningen i og formidlingen af børnelitteratur kan man få del i når Center for Børnelitteratur fra den 9.-12. august afholder sommerskole på DPU under overskriften: Børnelitteratur i forandring. Se nærmere om programmet på Center for Børnelitteraturs hjemmeside www.dpu.dk/cfb.

juni 2011

DANSK

31

illustreret fantasy

Gemini Roman-tegneserien

– om seriens tilblivelse og alt det mellem linjerne

32

DANSK

juni 2011

Fotos: Rasmus Rasmussen

Af Mette Finderup & Thomas Munkholt, forfatterne til serien Gemini

Det er nu så almindeligt at være to forfattere om at skrive en serie, at det er lige før, man som forfatter kan få lyst til at opfinde en usynlig ven som skrivemakker for at følge trenden. For os var Gemini et forsøg på at se, om det gode makkerskab, vi havde haft, da Thomas var redaktør på Phabel, kunne omsættes til en flyvefærdig historie. Vi var enige om, hvordan en fortælling som Gemini burde skrues sammen, og vi var også enige om, at processen var en del af øvelsen: Den skulle være åben og i konstant bevægelse.

Vi skulle parkere primadonnanykker uden for kontoret og se, hvad der skete, når vi konsekvent sagde ja til den andens ideer og byggede videre på dem frem for at slå dem ned, før de havde fået en chance. Set i bakspejlet var det en meget vigtig beslutning.

I praksis delte vi serien imellem os og skrev tre bind hver, men efterhånden havde alle bøger været igennem begges hænder så mange gange, at det ikke længere var relevant at tale om, hvem det lige var, der var den oprindelige forfatter på de forskellige bind. Metoden med at skrive oven og oven og oven på hinandens ting er en smule omstændelig, men har til gengæld sikret, at vi begge føler ejerskab for hele fortællingen.

Tegner og proces Tegningerne i Gemini havde et omfang, som ville binde en illustrators hele arbejdsliv i noget, der minder om halv- andet år (der er fx over 120 tegninger til de 86 sider i bind 1), og vi var reelt bekymrede for, om vi kunne finde nogen, der kunne tage vores 6-binds-barn til sig, fordi manuskriptet indeholdt klokkeklare beslutninger om hver

eneste tegning. Det var en rest fra et tidligt stadie, hvor projektet havde en amerikansk illustrator i sigte, men vi var mere end parate til at droppe de faste rammer og give tegneren løse tøjler, hvis han bare ville elske projektet i tilgift.

Men de fastlåste tegninger endte med at blive en støtte og ikke en krykke. Lars Gabel – seriens illustrator – fortæller, at han i stedet for at bruge energi på at overveje hver enkelt tegning kunne kanalisere en større kreativ kraft over i, hvordan den enkelte tegning kan lykkes inden for sine rammer.

Alle tegninger er lavet på computer og sat op i et samarbejde, hvor Lars først lavede løse skitser, som Thomas grovlayoutede sammen med teksten i InDesign (det guddommelige layoutprogram). Herefter har Lars rentegnet, Mette pudset teksten af de steder, hvor den nu stod svagt til tegningerne eller skulle skæres for at passe i det låste layout, og først herefter har grafikeren fået filen til færdiggørelse.

Universer kan udfolde sig af næsten ingenting Vi tror på, at de fleste store fortællinger opstår af en enkelt sprække ind til ”noget”, der vokser og bare vil ind i den virkelige verden. Det kan være hvad som helst, man har oplevet: en samtale hørt i et S-tog, en stemning ved en sygeseng. Gemini udsprang af et år i udlandet, hvor vi først boede i Oakland og senere tog videre til Irland.

Forskellene var enorme: Vidunderligt klima, udadvendte naboer og vild arkitektur i Californien stod i skærende kontrast til mørke, firkantede huse og lokale beboere, der

juni 2011

DANSK

33

illustreret fantasy

Data

Handlingen kort

Gemini 1-6 er skrevet af Thomas Munkholt og Mette Finderup og illustreret af Lars Gabel.

På Aikes og Veronikas 14-års fødselsdag vågner de begge op i en ny verden. De har byttet liv, men de ligner hinanden så meget, at omverdenen ikke skænker det en tanke. Begge piger forsøger at komme hjem, og de mødes ved en gigantisk, men ganske tynd mur, der adskiller de to verdener. Inde i muren bor der nogle væmmelige skyggedæmoner og en dæmonfyrste, der som led i sin plan for at slippe ud af muren er i gang med at bytte rundt på børn fra de to verdener. Pigerne bliver nødt til at bruge af deres indvendige ”magi” for at hindre fyrstens plan, men magien skaber til gengæld sprækker og ubalance i deres eget skrøbelige univers. Alt har en pris.

Bøgerne udkommer på forlaget Gyldendal. Bind 1 og 2 udkom i februar 2011. Bind 3 og 4 udkommer 26. august 2011, og bind 5 og 6 den 26. november 2011.

Manus til hele serien var skrevet, før illustratoren gik i gang. Bøgerne er halvt tegneserie, halvt roman.

Dele af manus er skrevet med støtte fra Kunstrådets børnelitteraturpulje.

holdt os tre skridt fra livet i Irland, og som hægede om en oldgammel keltisk kultur i stedet for at kigge fremad. Det særligt fascinerende er jo, at irerne om nogen var dem, der udvandrede til Amerika. De to kulturer er med andre ord udsprunget af det samme, men udviklede sig derefter vidt forskelligt.

Ud af den forskel opstod pigerne Aike og Veronika.

De ligner hinanden udenpå, men er vidt forskellige indeni.

Den ene er udadvendt og eventyrlysten. Den anden er indadvendt og romantisk. De lever i hver sin udgave af en verden, der engang var fælles, og deres verdener minder på mange måder om Irland og Californiens ”sjæl”, bare forstørret 1000 gange, og hele vores fortælleunivers er afspejlet i den optik. Tusmørkely og Solsiden bruger for eksempel begge ”magi”, men i Tusmørkely bruger man den primært til at spå om en fremtid, man ikke mener, man bør forsøge at ændre på. På Solsiden kalder man det energi i stedet for magi og bruger det aktivt og fremadrettet på at ændre verden i det billede, man ønsker.

Det firbenede fortællemonster I den realistiske genre behøver man ikke bruge plads på at forklare, hvordan en liter mælk ser ud, men det kræver plads at folde helt ukendte verdener ud for læseren. Hvis der samtidig er ikke-realistiske personer og et kompliceret plot, der skal forklares, er 86 sider ikke alverden, og vi

34

DANSK

juni 2011

tror på, at en mytisk fortælling bliver stærkest, hvis den holder sit fokus på et af tre ”ben”: karakterer, plot eller verdensudvikling frem for at ville det hele. I Geminis tilfælde har vi valgt at lægge mest vægt på plotbenet.

Der er også brugt kræfter på at udvikle Aike og Veronika og på at tænke tanker om verden, men meget af denne viden ligger som et isbjerg under fortællingen: Vi ved godt, hvordan magien fungerer i vores univers.

Vi ved, hvem der byggede muren og hvorfor. Vi ved, hvordan byen er struktureret, og vi ved, hvad vores antiskurk Dante egentlig føler. Men vi forklarer det ikke til vores læsere. I stedet må de suge det, de kan, ud af Lars Gabels tegninger, der står for store dele af verdensbeskrivelsen, og de må fange det, der kan fanges om karakterer, via dialog og beskrivelser. Det vil på steder efterlade en 11-årig læser en smule forvirret, på præcis samme måde som vores hovedpersoner er, og vi mener, det er en styrke. De unge læsere er generelt kompetente i deres forståelse af fiktion, og der er en masse information imellem linjerne, som de først for alvor kan indsuge, når der ikke er en logisk fortællestemme, der skærer alt ud i pap og larmer i forhold til det usagte. Til gengæld er det så også vores opgave som forfattere at få læserne i mål sammen med hovedpersonerne, så de slutter med at fornemme, at historien er hel og lukket.

Den trebenede mytiske fortælling (som jo egentlig er

Om forfatterne

Illustrator

Thomas Munkholt, født 1970. Uddannet folkeskolelærer. Oversætter og forfatter på fuld tid. Oversætter primært børne- og ungdomsbøger. thomasmunkholt.dk

Lars Gabel, født 1971. Freelance-illustrator.

Han har blandt meget andet leveret tegninger til Karla-bøgerne og serien Kaptajn Prometeus. larsgabel.dk

Mette Finderup, født 1968. Uddannet litteraturhistoriker. Forfatter på fuld tid. Har blandt andet skrevet ungdomsbogen Blink, serien om Emmy og Dødsgudens Løgne. finderup.dk

firebenet med sproget som det fjerde ben) giver for øvrigt sjove oplevelser i forhold til anmeldelser, for langt de fleste læsere har uden at tænke over det et ”yndlingsben”, også anmeldere. En pige anmeldte således Gemini på nettet som ”Super historie, men jeg ville gerne have mere karakterbeskrivelse”, en anden skrev: ”Fedt plot, men jeg savner lidt mere udfoldelse af verdenen,” og en tredje:

”Rigtig god historie, der er spændende hele vejen igennem.” Og her er det en øvelse at læse hen over ”men’erne”, for disse udsagn viser om noget, at det er lykkedes os at holde det fokus, vi gerne ville have.

Aike forestiller sig her livshistorier fortalt i sang.

Tegningen er et eksempel på, hvordan en enkelt illustration kan folde en ret abstrakt ide ud og

støtte læseren i at forstå fra ”en anden vinkel”.

juni 2011

DANSK

35

UMM / idnr: 42414

Årsmøde 2011 Litteratur i undervisningen – undervisning i litteraturen

Line Krabbe / Lotte Strøm / Ayoe Qvist Henkel Mette B. Westergaard / Conni Hesel Rickmann Ina Bruhn / Hanne Kvist

29.-30. september Comwell Hotel Kolding Pris: 3.900 kr.

Pris for medlemmer af Dansklærerforeningen: 3.400 kr.

Tilmeldingsfrist: 1. september

Tilmelding og yderligere information på mit.dansklf.dk 2

DANSK

juni 2011