SAPU nyhedsbrev nr. 1 2022

Nyhedsbrev nr. 1 / 2022

Fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU)

Indhold

 Ændret lov om hadforbrydelser

 Modregning i førtidspension fjernes

 Vores jobindsatser virker

 Et afgørende forår

 Stor efterspørgsel på hjælp i 2021

 Lange sagsbehandlingstider på bilstøtte

 BPA-status

 Har kommunerne for meget magt?

 Massiv kritik fra Rigsrevisionen

 Evaluering har affødt kritik

 Politiske forhandlinger venter

 Demonstration 5. maj

Ændret lov om hadforbrydelser

Sammen med en række andre parter har Dansk Handicap Forbund været med til at få ændret den danske lovgivning omkring hadforbrydelser. Loven var indrettet, så mennesker med handicap ikke var tilstrækkeligt beskyttet, ligesom den var mangelfuld i forhold til teknikaliteter omkring ’delmotiv’. Det betød i praksis, at det i mange tilfælde var svært at opnå en dom i sager om hadforbrydelser. Dansk Handicap Forbund og en række andre parter gik sammen med initiativtagerne fra ”Beskyt Minoriteterne” , og det førte til ændring af loven, så beskyttelsen nu er styrket markant.

Læs mere her:

https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/flertal-aendre-loven-modhadforbrydelser/#gsc.tab=0

Modregning i førtidspension fjernes

Dansk Handicap Forbund har i mange år arbejdet for at formindske uligheder mellem ægtefæller, hvor den ene er på førtidspension og modregnes i sin pension på grund af ægtefællens indtægt. Nu kan vi glæde os over, at vi faktisk har fået flyttet på en del af problemet. Det er besluttet at fjerne modregningen i de tilfælde, hvor ægtefællen/samleveren kommer ud på arbejdsmarkedet.

Tiltaget er en del af en reformfor at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, hvor man har ønsket at øge incitamentet til, at flere går i job. Vi glæder os over, at der samtidig fjernes en modregning, somi vores optik har været helt urimelig og har medført meget uhensigtsmæssig ulighedi familier, hvor den ene er førtidspensionist.

Læs mere her:

https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/politisk-aftale-fjerner-omstridt-modregning-affortidspension/#gsc.tab=0

Vores jobindsatser virker

Der tales meget om, hvordan mennesker med handicap skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet

ofte på teoretisk niveau, hvor man er langt fra de praktiske løsninger.

Dansk Handicap Forbund har siden 2016 satset intensivt på at afdække barrierer for, at mennesker med handicap kan komme ud på arbejdsmarkedet og dernæst iværksætte konkrete projekter/sparringstilbud ude i feltet, hvor borgere, jobcentre og virksomheder har deres virkelighed.

Vi tager afsæt i at forstå interessenternes virkelighed og flytte os fra det teoretiske til det praktiske felt, hvor vi gennem en innovativ tilgang afprøver metoder, som kan fremme det konkrete jobmatch mellem borger og virksomhed. Det hele sker under sloganet ”Vi hjælper dem, der hjælper andre” , og arbejdet har ført til, at vi har udvikletmeget konkrete værktøjer, der virker Til illustration førte indsatsen i løbet af 2021 til, at der blev opnået mere end 300 konkrete jobmatch.

I perioden 2016 til 2018 afdækkede vi i en undersøgelse af de barrierer, som typisk står i vejen for, at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Fra 2018 og frem har vi på den baggrund arbejdet videre med iværksættelse af konkrete indsatser i samarbejde med mere end 20 kommuner over hele landet.

Indsatserne i kommunerne har givet nogle meget konkrete resultater, som gør, at vi kan sige meget klart hvad der virker Dermed kan vi gå videre fra de teoretiske og akademiske overvejelser omkring det komplekse problem – at få mennesker med handicap i arbejde – til iværksættelse af konkrete indsatser, hvor borgerne mærke resultaterne i form at jobmatch og en ændret hverdag med alle de positive følgevirkninger, der opnås, når man inkluderes på arbejdsmarkedet for så vidt angår selvforsørgelse, faglighed, kollegialt fællesskab, at bidrage, identitetsskabelse m v.

En effektiv metode

1) Vigtigheden i at skabe et fælles forståelse og sprog

2) Screening af borgerne

3) Viden om de kompenserende ordninger

4) Håndholdt indsats

5) 72 timers garanti for bevilling af kompensation ved jobåbning

1) Vigtigheden i at skabe et fælles forståelse og sprog

Det første, man må erkende, er, at den virkelighed, de tre parter befinder sig i, er meget forskellige. Borgeren har en interesse i at opnå et job og tager udgangspunkt i egne (kompensations) behov. Virksomhederne har en interesse i at få løst en opgave hurtigt, effektivt og uden bureaukrati, mens jobcentrene skal implementere politisk vedtagne processer og måltal m v. Disse forskellige afsæt kan ofte udgøre en barriere for at nå målet – nemlig jobmatch.

Vores konkrete indsatser under sloganet ”Vi hjælper dem, der hjælper andre” viser, at systematisk arbejde med at forstå og bygge bro i mellem disse forskellige virkeligheder er en grundforudsætning for at løse udfordringen. Det er i den forbindelse effektivt at anvende eksterne facilitatorer, som har særlig forståelse af både borgernes og virksomherdernes og forskellige vinkler.

2) Screening af borgerne

Det vurderes helt afgørende, at man screener borgere i jobcentrene for at afklare, om de har en funktionsnedsættelse og i den forbindelse har brug for kompensationsordninger. I Danmark registrerer vi ikke mennesker med handicap, og derfor er det svært at finde dem og dermed afgøre, hvilke borgere der har behov en særlig indsats eller kompensation. Screeningen skal naturligvis ske på baggrund af samtykke. Dette er et særligt fokuspunkt, da jobcentermedarbejderne som udgangspunkt ser borgerne som en samlet gruppe og ikke nødvendigvis med særlige ’handicapbriller’. Dermed er der potentielt risiko for, at borgere, som har behov for en særlig støtte, mistes.

3) Viden om de kompenserende ordninger

En gennemgående udfordring er mangel på viden om de kompenserende ordninger blandt jobcentrenes medarbejdere. Mangel på viden om disse ordninger udgør en meget stor barriere i forhold til at sikre en hurtig understøttelse af de behov, henholdsvis borger og virksomhed har behov for hurtigt at få neutraliseret, så kandidat og virksomhed kan koncentrere sig om kompetencer og ikke funktionsnedsættelsen

4) Håndholdt indsats

Når borgerne og deres individuelle støttebehov er identificeret, er det helt afgørende, at man sikrer en håndholdt indsats, hvor borgeren understøttes hele vejen gennem forløbet, og hvor jobcentret hurtigt kompenserer borgeren, så de kan indgå på lige fod med andre kandidater. Men en håndholdt indsats indebærer også, at jobcentret hurtigt afdækker virksomhedens virkelighed og behov.

5) 72 timers garanti for bevilling af kompensation ved jobåbning

Vi har i flere kommuner haft stor succes med at få indført en garanti for, at kompensationsordninger skal bevilges inden for 72 timer, så kandidat og virksomhed kan indgå en aftale og undgå risikoen for at jobbet mistes. Dette ud fra en betragtning om, at virksomheden ikke kan vente længere tid på, at barriererne neutraliseres. Når jobåbningen er der, er det fordi, der er en opgave, som skal løses, og så skal der handles. Denne garanti skal i øvrigt ses i sammenhæng med forbundets politiske anbefalinger om et såkaldt ’kompensationskort’, der kan fungere som en ’pakke under armen’, som kandidaten kan have med til jobsamtalen. Pakken forsikrer arbejdsgiver om, at der er styr på de kompensationsordninger, der er behov for. Dermed kan kandidat og arbejdsgiver koncentrere sig om at tale om kompetencer i stedet for et kontraproduktivt fokus på handicap.

Læs mere her:

https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/succes-pa-arbejdsmarkedet-screeninger-og-videnom-handicap-abner-doren-til-job/#gsc.tab=0

Et afgørende forår

Dette forår er på mange måder kulminationen på et forløb, som begyndte i 2019 i forbindelse med ny regeringsdannelse. De massive problemer på handicapområdet med afspecialisering og ensidigt fokus på økonomi har været kendt i mange år, men ved regeringsdannelsen blev det direkte skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man skulle skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Det er i de kommende måneder, vi vil se, om man vil levere på det og skabe reelle forandringer. Momentum har aldrig været bedre. Dokumentationen ligger der, og regeringen har

lovet handling. Derfor er det dybt fortvivlende, hvis resultatet bliver, at alting fortsætter i det samme spor.

Stor efterspørgsel på hjælp i 2021

At der er behov for markante løsninger på handicapområdet, understreges af tal fra vores rådgivning fra 2021. Vores rådgivning og bisidderhjælp udgør et centralt ben i vores arbejde og er samtidig en helt afgørende kilde til viden om de forhold, vi ser ude blandt medlemmerne. I Dansk Handicap Forbund modtog vi i 2021 mere end 2 000 henvendelser om hjælp, som førte til 522 egentlige sagsforløb. Samtidig lagde vores frivillige bisiddere 635 frivilligtimer, som udgør støtten ude ved medlemmerne, hvor man forbereder sig på og deltager i myndighedsmøder.

Lange sagsbehandlingstider på bilstøtte

Den sagstype, som suverænt fylder mest i vores rådgivningsarbejde, er støtte til køb af bil, hvor vi ser mange fejl i sagsbehandlingen, en meget restriktiv afgørelsespraksis, hvor man forsøger at forhale eller undgå bevilling af bil. Presset er stort, og kigger man på antallet af bevilgede biler tilbage i 2005 (før kommunalreformen) og frem til i dag, så ser vi en halvering i antallet af bevillinger.

Vores medlemmer oplever store udfordringer i deres enkeltsager om bilstøtte, og derfor bruger vi mange kræfter i vores rådgivning og blandt bisidderne i forhold til at hjælpe. I forhold til bilerne er det særligt den mangelfulde sagsoplysning, der skaber problemer. Det betyder, at medlemmerne har brug for sparring på at være godt forberedt før mødet med kommunen. Det handler om beskrivelse af følgerne af funktionsnedsættelsen og deres kørselsbehov, som desværre ikke understøttes af kommunerne.

Senest har der været fokus på de lange sagsbehandlingstider på området og de store konsekvenser, de har for det enkelte menneske, hvis tilværelse sættes i stå og man isoleres i eget hjem.

Læs indslaget her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/victoria-har-ventet-halvandet-aar-paa-en-handicapbil-ogventetiden-er-langt-fra-slut

BPA-status

Som vi har beskrevet i de seneste nyhedsbreve, så udestår der en række problemer med BPAordningen i Danmark. Dels akutte problemer omkring misbrug af rådighedstimer, at kommunerne klipper ordningerne i stykker ved at omdefinere opgaver til sundhedsydelser og problemer under indlæggelser. Hertil kommer de generelle problemer med meget restriktiv kommunal afgørelsespraksis, hvor man løbende forsøger at holde borgerne ude af ordningen, skære i de eksisterende ordninger eller frakende ordninger. I mange sager er det tydeligt, at kommunerne ikke er kompetente til at løfte opgaven, og at lokale økonomiske hensyn alt for ofte tilsidesætter fagligheden. Problemet er så stort, at vi faktisk halter alvorligt efter andre skandinaviske lande – et paradoks, når, som vi beskrev i det seneste nyhedsbrev, et samlet Folketing ellers giver udtryk for deres støtte til ordningen.

Læs her indlæg om Danmarks udfordringer på BPA-området: https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/debat-danmark-bor-ikke-have-en-skandinavisksidsteplads-i-hjaelpen-til-borgere-med-handicap/#gsc.tab=0

Der har i marts måned var afholdt en stor BPA-konference på Christiansborg arrangeret af LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance). Konferencen viste med al tydelighed, at problemerne fortsat eksisterer, fx blev det meget tydeligt på konferencens videoklip af unge med handicap, som er låst til eget hjem, fordi kommunerne prøver at holde dem ude af ordningerne.

Der er afsat et mindre beløb på finansloven til at gøre noget ved misbruget af rådighedstimer. Her forventer vi, at der snart kommer et udspil, men den store udfordring bliver at få en samlet løsning, som adresserer de mange problemer med BPA-ordningen. Vores argument er, at ordningen har så speciel en karakter, at dens udfordringer bør løses i sammenhæng med de løsninger, der skal findes i kølvandet på evalueringen af det specialiserede socialområde. For grundlæggende er det urealistisk at forestille sig kommunerne løfte opgaven tilfredsstillende uden strukturelle ændringer omkring både visitation og finansiering.

Har kommunerne for meget magt?

En del af udfordringerne på handicapområdet hænger tæt sammen med den måde, systemet har været struktureret på siden kommunalreformen (fra 2007). Et helt særligt karakteristika er den meget store indflydelse kommunerne har – ikke bare på de lokale beslutninger, men også på de beslutninger, der tages nationalt. Kommunernes Landsforening (KL) har nemlig meget stor indflydelse, fx på de årlige økonomiforhandlinger, men også ved at sidde med i Ankestyrelsen, hvor de er med til at drøfte ’rækkevidden af styrelsens afgørelser’. KL’s indflydelse er naturligvis noget, vi følger tæt, og i slutningen af 2021 gik vi derfor sammen med Muskelsvindfonden og græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer ud med et debatindlæg, hvor vi forsøgte at starte en debat om KL’s indflydelse – en organisation, som borgerne ikke har indflydelse på.

Læs mere her:

https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/debat-i-altinget-kl-kompromitterer-magtenstredeling/#gsc.tab=0

Massiv kritik fra Rigsrevisionen

Det var intet mindre end historisk, da Rigsrevisionen i marts måned udkom med en massiv kritik, af den måde handicapområdet bliver forvaltet på. Vi hæftede os særligt ved, at rapporten ud over svigt i den kommunale forvaltning også pegede på svigt igennem skiftende regeringer, som ikke har gjort noget for at rette op på de mange problemer, der ses på området. Den overordnede kritik løs således:

”Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.”

Læs mere om rapporten her: https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/rigsrevisionen-konkluderer-statens-tilsyn-medforvaltningen-af-handicapomradet-er-utilfredsstillende/#gsc.tab=0

Evaluering har affødt kritik

En anden bekymrende udvikling er udviklingen i den såkaldte evaluering af det specialiserede socialområde. For at gennemføre de forbedringer regeringenlovede ved regeringsdannelsen blev første skridt at iværksætte en stort anlagt evaluering af hele området for at kunne afklare, hvor der er behov for at blive sat ind.

Dansk Handicap Forbund har siddet med i den ministerielle følgegruppe og har herigennem presset hårdt på for at få en så retvisende evaluering som muligt.

Vores analyse er, at hovedproblemet er mangel på specialviden i visitationen – kombineret med en uhensigtsmæssig finansieringsmodel, hvor kommunerne har det fulde ansvar for at løfte og finansiere opgaven. Det har vi meget dokumentation for, at de ikke kan, og det har været vigtigt for os, at dette blev tydeligt afdækket i evalueringen.

Evalueringen er tæt på at være afsluttet, og desværre har det på nuværende tidspunkt vist sig at være et meget skuffende resultat, hvor vi ikke mener, at handicapområdets væsentlige problemer bliver belyst. Det førte til massiv kritik fra organisationernes side, som vi loyalt har rettet til ministeriet, men af ukendte veje endte det alligevel i dagspressen med overskriften: ”Utroværdig, tendentiøs og forudfattet – handicaporganisationerne dumper Krags (social- og ældreminister) evaluering med et brag”.

Vi havde håbet på et andet resultat, og lige nu indgår vi i den videre dialog med ministeriet med henblik på at få påvirket processen, så vores vigtige aspekter kommer med ind i rapporten. Vores tilgang er, at hvis en evaluering skal give mening, så skal den være retvisende og objektiv, og det har, som kritikken antyder, vist sig at være meget svært at opnå.

Læs mere her:

https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/art8695196/Handicaporganisationer-dumper-Kragsevaluering-med-et-brag

Politiske forhandlinger venter

Når evalueringen er offentliggjort venter de politiske forhandlinger – for uanset udfaldet, så har regeringen lovet at levere noget. Den store udfordringer bliver så, om det ender med små justeringer med styrkelse af vidensopbygning i systemet eller om vi lykkes med – som handicapbevægelsen sammen med andre peger på – at få egentlige strukturelle ændringer, hvor vi får opbygget tværgående vidensenheder, som skal inddrages i visitationen og får indført en tværgående og mere solidarisk finasieringsmodel, som kan sikre, at det ikke er den lokale kommunekasse, som afgør, hvilken hjælp borgeren skal have. I denne proces, som allerede er i fuld gang, har vi tæt kontakt til de politiske partier for at opnå de løsninger, som, vi mener, er afgørende, hvis vi skal se en forskel på området.

Demonstration 5. maj

Hen over de seneste år er handicapbevægelsen vokset, fordi den nu omfatter både de ’gamle’ handicaporganisationer, men også omfatter et stærkt netværk af græsrødder organiseret via de sociale medier. Vi er meget forskellige, men har hver især nogle styrker, som i forening har stor betydning. Et eksempel på et af de kommende fælles tiltag var en stort anlagt demonstration den 5. maj under overskriften ”VelfærdsRevolutionen”. En begivenhed, som fandt sted, mens socialog ældreminister Astrid Krag var i samråd om den massive kritik fra Rigsrevisionen.