Arbejdsmiljø: Verbal og fysisk vold
Verbale overfald
Fysiske overfald
Kollegaernes bud på løsninger
Kommentar fra Marianne Sørensen
Tak for dig, Mogens
Kollegapapel: Giv os lyset!
Formandens 40-års jubilæum
Skinnebåren hospital i Ukraine
Jernbane Tidende
125. årgang
Udgives af Dansk Jernbaneforbund
Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen
E-mail: dj@djf.dk
Redaktion og ekspedition: Simon Bauer
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
Design: Jarl Axel Studio
Tryk: Rosendahls a/s
ISSN 0902-9710 (Papir)
ISSN 2245-8166 (Online)
Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 6. marts 2023
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Ebbe L.L. Drögemüller
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Per Helge Christensen
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Henrik Kjøller
Faglig konsulent:
Claus Møller Frederiksen
Socialrådgiver:
Lone Kaczmarek
Arbejdsskader:
Mikael Kristensen
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider:
Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside: Jarl Axel Studio
At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pensionJernbane Tidende kan nu også høres som podcast. Find os der, hvor du normalt hører podcast.
I skrivende stund forhandles OK23. Der har fra start af været lagt op til historisk svære forhandlinger. Regeringens bededagstyveri har ikke gjort noget lettere for nogen. Faktisk risikerer regeringen at få hele brættet til at vælte.
Virksomhederne har råd. Produktiviteten er steget markant de seneste år. Vi får simpelthen mere fra hånden i dag end for få år siden. Den enkelte medarbejder producerer mere i dag. Og overskuddet fra produktivitetsstigningen er ikke blevet fordelt retfærdigt. For meget er gået til profitter. For lidt er gået til løn. Den skævhed skal der laves om på.
Hvis man kigger på en virksomhed som DSB, så bruges der i dag markant færre medarbejderressourcer end tidligere. Men der køres ikke markant færre tog. Den enkelte yder simpelthen mere i dag end tidligere. Det er vilkårene, men det bør komme både virksomheden og den enkelte medarbejder til gode i form af mere i lønposen.
Regeringens planer om at afskaffe store bededag har ikke gjort øvelsen nemmere – tværtimod. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et politisk forslag, der er værre timet eller præsenteret på en mere klodset måde. Vreden over at få frataget rettigheder, som vi som lønmodtagere har forhandlet hjem i tidligere overenskomster, risikerer meget vel at få hele tårnet til at vælte. Det hårde tråd op ad bakke, som OK23 i forvejen var, er nu blevet endnu sværere at få cyklet i mål. Der er simpelthen smidt 50 kg dødvægt bag på cyklen og skruet op for modvinden.
De private overenskomster skal fornyes. Forhandlingerne er i fuld gang, men det er hårdt tråd op ad bakke. Den høje inflation har udhulet vores løn, og derfor forventer mange – helt med rette - en lønstigning, der kan både ses og mærkes.
Det er nok de færreste, der for alvor tror på, at vi kan indhente hele inflationen i 2023, men de fleste er enige om, at vi skal tage et stort skridt i retningen af at få genoprettet reallønnen. Og hele efterslæbet skal kunne hentes ind indenfor de næste par år.
Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig heller ikke tale os helt væk fra virkeligheden. Vi skal ikke bare hælde mere benzin på inflationsbålet og sende flere ud i arbejdsløshed ved at kræve enorme lønstigninger. Det vil være at skyde sig selv i foden. Derfor skal OK23 finde et meget fint balancepunkt, hvor lønmodtagerne får, så det kan mærkes – uden at vi underminerer virksomhedernes muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Og er netop det fine balancepunkt, der er så svært at finde.
Jeg håber fortsat i mit stille sind, at regeringen kommer på bedre tanker inden det bliver forår, men jeg er bange for, at det bliver ved forhåbningerne. Så jeg vil i stedet håbe på, at vi kan holde tingene adskilt i de kommende måneder, og gemme eventuelle frustrationer over regeringen til næste gang, der er valg.
Preben S. Pedersen Forbundsformand
Dansk Jernbaneforbund har i januar 2023 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt togførere, S-togsrevisorer, kundeservicemedarbejdere og metrostewards om omfanget af den verbale og fysiske vold, som de møder i deres arbejdsliv.
Resultaterne er nedslående.
På de følgende sider finder du resultater fra - og reaktioner på undersøgelsen.
HAR DU INDENFOR DE SENESTE 3 MÅNEDER VÆRET UDSAT FOR ET VERBALT OVERFALD/CHIKANE I FORBINDELSE MED DIT ARBEJDE?
Ja –en enkelt gang 21,7%
I HVILKEN FORBINDELSE SKETE DET/DE VERBALE OVERFALD/CHIKANEN?
Ja – flere gange 55,4%
Nej - 19,8%
Husker ikke / ved ikke - 3,1%
I forbindelse med billettering / udskrivelse af kontrolafgift - 61,1 %
HAR DU LAVET EN INDBERETNING AF DET/DE VERBALE OVERFALD/CHIKANEN?
Uprovokeret25,8 %
I forbindelse med indgriben i en igangværende konflikt - 8,1 %
Andet – 5,0 %
Ja 25,9%
Nej 68,8 %
FAKTA:
Antal adspurgte: 1058
Antal besvarelser: 415
Svarprocent: 39,2%
Husker ikke/ Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 5,3%
HAR DU INDENFOR DE SENESTE 3 MÅNEDER VÆRET UDSAT FOR ET FYSISK OVERFALD I FORBINDELSE MED DIT ARBEJDE?
Ja – en enkelt gang - 13,5%
Nej - 81,2%
I HVILKEN FORBINDELSE SKETE DET/DE FYSISKE OVERFALD?
Ja – flere gange - 3,9%
Husker ikke / ved ikke - 1,4%
HAR DU LAVET EN INDBERETNING AF DET/DE FYSISKE OVERFALD?
Husker ikke/Ved ikke/ønsker ikke at oplyse - 1,4%
Ja - 63,9%
Nej - 34,7%
I forbindelse med billettering / udskrivelse af kontrolafgift - 57,5%
I forbindelse med indgriben i en igangværende konflikt - 18,8%
Uprovokeret - 21,3%
Andet2,5%
ER DU ENIGE ELLER UENIG I UDSAGNET: ”TONEN ER BLEVET MERE RÅ EFTER CORONA EPIDEMIEN”?
ER DU ENIGE ELLER UENIG I UDSAGNET: ”EFTER CORONA-EPIDEMIEN ER DER FLERE PASSAGERER, DER REAGERER NEGATIVT OG/ELLER AGGRESSIVT, NÅR DE MØDER MIG I UNIFORM.”?
KOLLEGAERNES BUD PÅ LØSNINGER BEDRE BEMANDING
- Vi arbejder stort set altid alene, det ville være dejligt med en kollega ved siden af i pressede situationer
- Mere personale i toget så man altid er to
- Der er brug for mere tryghedsbemanding ikke mindre.
- Kampagne at der er et menneske bag uniformen!
- DSB skal være klar i medierne - vold/trusler tolereres ikke
- Jeg kunne godt tænke mig flere oplysningskampagner ”respekter personalet i togene”. Tonen er mere rå og hård nu.
- Det ville være godt med en kampagne ligesom Call Me ”tale ordentligt” reklamefilmene
Kollegaerne har mange gode idéer til, hvordan man kan komme problemerne til livs. Særligt fire tiltag, er der mange, der efterlyser
- Jævnlige konflikthåndteringskursus, som skal være obligatorisk.
- Uddannelse fx aikido som er uddannelse i nedtrapning.
- Jeg tror, det ville løse nogle af problemerne, hvis togpersonalet kom på konflikt håndtering kurser jævnligt.
- Uddannelse og mere uddannelse samt kampagner
- Bodycam til medarbejderne.
- Kameraer på os, som vi kan tænde, når vi er i en situation.
- Kropskamera!!!!!! Jeg har været testperson tidligere og det var megagodt.
- Vi skal have kamera. Vi skal have en nødknap, som vi kan bruge, når vi er i faresituationer
Først var vi igennem næsten 3 år med Corona, og med optrappede konflikter pga. mundbind, som ikke alle passagerer var indstillet på at bruge. I Arriva undgik vi at tage stilling til Coronapasset, men hvad jeg har hørt fra kolleger i DSB, har det også givet anledning til verbale tæsk i hverdagen. Corona blev fra den ene dag til den anden afløst af krigen i Ukraine. Vi er en situation nu, hvor forretninger lukker og danskerne er pressede i hverdagen af inflation. Prisstigninger på helt essentielle ting som el og varme, som jo ikke er noget, vi kan spare væk. Det er en bombe under samfundet.
De konflikter vi oplever, har mange gange ikke noget med kontrolafgifter at gøre. Der vil selvfølgelig altid være en bagside, men det vi oplever, er helt almindelige mennesker, der pludselig reagerer på en måde som de ikke har gjort tidligere. Når man er presset i hverdagen og på at få alle ender til at hænge sammen, så skal der ikke meget til før bægeret flyder over – f.eks. ved en forsinkelse, et udløbet månedskort eller at man bliver bedt om at være stille i stillezonen.
Det virker som om det er blevet mere legalt at snyde med billetten, fordi alt andet er blevet så dyrt. Vi oplever det især på korte strækninger, hvor vi ikke kan nå at gøre så meget, hvis passageren kun skal et enkelt stop.
Rent praktisk, handler det også om at få de rigtige oplysninger fra Banedanmark ved forsinkelser og aflysninger. Mange gange får vi slet ingen eller i værste fald forkerte oplysninger. Det kan også være i tilfælde med stammebyt, hvor passagererne blev sendt rundt fra det ene, til det andet og til det tredje tog. Det går naturligvis udover den person, der
står i uniform, selvom vi prøver at give de oplysninger, som vi nu engang har til rådighed.
Det sammenholdt med en presset hverdag hos passagererne giver verbale tæsk.
I samfundet generelt betyder krisetider, at man er sig selv nærmest. Og at få anvisninger af en autoritet, kan virke som en rød klud.
Vi oplever også at psykiatrien er presset. Alt for mange er overladt til sig selv og bruger toget, som en mulighed for lidt selskab, og for at få dagen til at gå. Vi er som medarbejdergruppe ikke gearet til at tage os af mennesker med massive psykiske problemer. Det er mennesker som er endt i et ingenmandsland, hvor det er yderst svært at få den hjælp, de har brug for eller også er hjælpen langt væk. Som et eksempel er sengepladserne på den psykiatriske afdeling i Esbjerg blevet sparret væk, og patienter skal i stedet henvende sig i Aabenraa. Det giver os et usundt arbejdsmiljø, når vi har disse ”tikkende bomber” ude blandt de helt almindelige passagerer.
Hvordan vi kan komme problemerne til livs, er et noget sværere spørgsmål, da det kræver en generel ændring af måden danskerne bevæger sig i det offentlige rum. En stor hjælp vil være at få penge til psykiatrien, at få de rette oplysninger og at respekten af en autoritet kom tilbage hos den enkelte. Hvis vi kunne fjerne den økonomiske krise med et trylleslag, er jeg sikker på, at det også kunne have en gavnlig effekt hos de helt almindelige passagerer, som vi ikke har oplevet problemer med før.
Af Marianne Sørensen, Områdegruppeformand for kundeservicemedarbejderne i Arriva
Undersøgelsen giver et meget klart billede af, at tonen er blevet hårdere –ikke blot på jernbanen men generelt i hele samfundet.
Mød Mogens Høje Christensen – én af hverdagens sande helte. I snart 50 år har han tjent staten. Små 9.000 gange har vækkeuret kaldt på ham, og han er trofast stillet hver gang. Mogens stiller stadig, men alting har som bekendt en ende.
Af Simon BauerPolitikerne har sagt det igen og igen: Vi skal arbejde mere og vi skal arbejde længere. Pensionsalderen skal op. Helligdage skal væk. Flere skal yde mere. Ordene er også nået vores gode kollega Mogens, der har sin daglige dont hos DSB Aarhus. Men de mange formaninger preller med rette af på ham. Mogens ved, at han har ydet sit, og han tager stadig sin tørn, selvom han for længst har rundet de 70 år.
Mogens Høje Christensen er årgang 51. Han kom til verden en forårsdag i Aarhus. Mogens har altid passet sit og selv tjent til dagen og vejen. Den 1. marts næste år vil Mogens have været i statens tjeneste i et halvt århundrede. Siden 1981 har arbejdspladsen heddet DSB: – Tiden er gået hurtigt, bedyrer Mogens uden at fortrække en mine.
Konstabel i Flyvevåbnet, før DSB kaldte De første 7 år som statsansat gik som konstabel ved flyvevåbnet med base på Kongelundsfortet på Amager. Mogens ansvar var affyring af missiler. Missilerne var placeret på sikker afstand af den store radar, og det mener Mogens selv, har skånet ham fra de mange kræfttilfælde, som kammeraterne der passede radaren, siden er blevet ramt af. Strålingen fra de gamle radiorør var ikke just sund.
I 1981 lukkede basen og Mogens vendte hjem til det jyske. Nu var det DSB, der kaldte. I de første mange år med togklargøring på godsterminalen. Mogens arbejdede nat og elskede det. Da godsterminalen lukkede fortsatte Mogens med passagertogene. Det er ikke helt det samme - men stadig godt. Mogens stiller fortsat trofast hver dag, som han har gjort igennem hele sit liv. Han elsker de par gange om året,
hvor det er Kongevognen, der skal klargøres. – Det lugter lidt af gamle dage, som han siger.
Tiden ved DSB er dog ved at rinde ud. Meget er udliciteret, og måske kan man også nedlægge Mogens stilling. Det tales der i hvert fald om. Det vil give mere tid til Mogens fritidssysler med fjernstyrede modelkampvogne og modeltog – måske. Mogens er ikke overbevist om, at han får lov at sove længe, når han engang går på pension. – Når først det kommer til familiens kendskab…, filosoferer han.
Men herfra skal lyde en hyldest til Mogens og en stor tak for den store indsats. Det er netop mennesker som Mogens, der har bygget Danmark op. Det er mennesker som Mogens, der hver dag får alle de små tandhjul i vores samfund til at snure. Og det er mennesker som Mogens, der fortjener vores alles største respekt. Tak for dig, Mogens!
” Flere skal i arbejde og vi skal alle bidrage mere, Mette Frederiksen, Folketinget 17. januar 2023
Kollegaerne fra Banedanmark har en klar appel til lokomotivførerne: Kør med kraftigst muligt kendingssignal (lys).
- Vi kan ikke se jer, når lyset er nedblændet.
Af Simon BauerArbejdsmiljørepræsentant Martin Just Buchtrup Olsen og tillidsrepræsentant Lasse Rønnebech Carlsen har en klar appel til kollegaerne: - Giv os lyset. I baggrunden ses en DD-styrevogn, der helt korrekt fremføres med kraftigst muligt kendingssignal.]
”Spøgelsestog”. Ordet bliver brugt igen og igen, når arbejdsmiljørepræsentant Martin Just Buchtrup Olsen og tillidsrepræsentant Lasse Rønnebech Carlsen fra Banedanmark Sikring skal fortælle om problemerne med tog uden ”langt lys”.
- Et tog med en grå/sort front, på en grå/sort baggrund og på en grå/sort dag. Det er umuligt at se, siger Martin Just Buchtrup Olsen, og fortæller, at det særligt er DD-styrevognene, der kan volde problemer ude i sporet. Men alle tog kan være svære at se. Du kan med egne øje se, hvor svært toget kan være at få øje på, på de næste to sider.
Martin fortæller, at problemstillingen er indmeldt til ”Kvalitet- og sikkerhed” i Banedanmark og arbejdsmiljøledelsen – i håb om, at man løfter spørgsmålet i samarbejde med DSB. Men Martin og Lasse ønsker samtidigt, at sende en direkte appel til kollegaerne:
- Det øjeblik at lokomotivføreren blænder ned, så bliver toget næsten usynligt. Det bliver et spøgelsestog, der kommer bragende. Det sker heldigvis ikke så tit, at det er ved at gå galt. Men et øjebliks tankeløshed kan være fatal, siger Lasse Rønnebech Carlsen. Lasse og Martin understreger, at strækningshastigheden netop er tilpasset til, at togene er synlige på en bestemt afstand. Men at regnestykket kun holder, hvis togene kører med kraftigst muligt kendingssignal. Sikkerhedsreglementets (SR) bestemmelsen om, at toget skal køre med kraftigst muligt kendingssignal, er netop til for de kollegaer, der arbejder i sporet:
”Lokomotivførerne
skal vide, at når de kører med langt lys, så gør de os en kæmpe tjeneste i forhold til vores personlige sikkerhed. Når de blænder ned, så gør de det modsatte.”
som f.eks. en ambulance, så man kan se, at de kommer bragende.
- Lokomotivførerne skal vide, at når de kører med langt lys, så gør de os en kæmpe tjeneste i forhold til vores personlige sikkerhed. Når de blænder ned, så gør de det modsatte, slår Martin og Lasse fast.
Blænd ikke ned for vores skyld!
Lasse og Martin fortæller, at det også sker, at lokomotivførerne blænder ned, når de vinker til en lokomotivfører. Problemet er, at der kan stå en kollega længere nede af sporet, som ikke har set toget. Appellen er derfor også helt klar her: - I skal ikke blænde ned for vores skyld – tværtimod. Behold det kraftige lys på. Vi vil hellere blændes end sætte sikkerheden over styr.
Hvad gør forbundet?
SIKKERHEDSREGLEMENTET AF 1975 (SR) §12 STK. 1.1.
(…)
Der skal køres med stærkest muligt lys i kendingssignalet.
(…)
- Vi står i sporet med reflekser på, så togene kan se os. Men vi har behov for også at kunne se togene – for det er jo faktisk kun os, der kan flytte os. Togene kan ikke flytte sig, siger Martin og fortsætter: - Derfor burde det i virkeligheden været toget, der havde reflekser på. Det er vigtigere, at vi kan se toget, end at toget kan se os. I nogle lande kører man faktisk med fluoriderende farver foran på toget – præcis
Frank Johansson, der er faglig sekretær i Dansk Jernbaneforbund og blandt andet har arbejdsmiljø som en del af sit ansvarsområde, fortæller, at spørgsmålet netop har været drøftet på et HAMU møde. HAMU er Hovedbestyrelsen Arbejdsmiljøudvalg. Spørgsmålet vil blive bragt videre i relevante fora i både DSB og Banedanmark. Samtidig vil HAMU samle op på problemerne.
- Det er et spørgsmål, som vi nu arbejder med i HAMU efter henvendelsen fra kollegaerne i Banedanmark. Løsningerne kan både handle om selve adfærden på banen, men også tekniske løsninger kan øge synligheden. Det er altså sammen noget, som vi kigger på, fastslår Frank Johansson.
Et klassisk billede af fronten på en DD-styrevogn med nedblændet kendingssignal. Bemærk toget ude ved broen. Hastigheden her er 120. km/t og der er ca. 5 sekunder til toget passerer. Det er næsten usynligt i dette vejr foran denne baggrund. En situation som kollegaerne i sporet oplever flere gange dagligt.
Ved broen nærmer sig et nedblændet Vectronlokomotiv med 120 km/t. Her i let snevejr. I denne situation, hvor kollegaerne står ved siden af sporet, undlader lokomotivføreren at anvende det kraftigste lys.
En DD-styrevogn ”uden lys”. Her kan der let opstå en farlig situation, hvis man skal krydse sporet og derfor træder frem forbi det parkerede lokomotiv.
Et Vectorlokomotiv i horisonten. Selv i klart vejr kan det være svært at spotte, når lyset er neddæmpet.
Forbundsformand Preben Steenholdt Pedersen blev ansat i DSB for 40 år siden og selvom landskabet på jernebaneområdet ser meget anderledes ud i dag, så er han optimistisk for fremtiden.
Fra klejnsmed over lokomotivfører til forbundsformand, Preben
S. Pedersen været igennem en rivende personlig udvikling. Samtidigt har han oplevet, hvordan DSB har udviklet sig fra et stort statsligt generalsekretariat med både busser, godstog og rederi til mindre private organisationer. Men det er ikke med sentimentalitet han ser tilbage på fortidens DSB, men som grundlaget for en endnu bedre fremtid for medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund.
Preben S. Pedersen blev født i 1956 og voksede op på Vesterbro i København. Han var ikke blandt dem, der drømte om en fremtid i DSB, men vidste ikke lige, hvad han gerne ville lave, men måske noget med forsikringssalg.
- Når man ikke vidste hvad man ville, så skaffede ens far en læreplads. For en uddannelse var vigtig for ens fremtid. Og så blev jeg altså klejnsmed, fortæller Preben S. Pedersen.
Læretiden tog 3 ½ år. Og efterfølgende arbejde han 3 år, der hvor han blev udlært og efterfølgende fire år på en anden arbejdsplads. I efteråret 1982 var det imidlertid tid til et skift.
- Det vigtigste dengang var, at man havde et fast arbejde, når man havde en familie, siger Preben S. Pedersen. Derfor faldt valget på DSB, der virkede som en god solid arbejdsplads, og med en tjenestemandsstilling.
Der blev talt med store bogstaver Men selvom stillingen var attraktiv, så var Preben S. Pedersen langt fra sikker på, at det lykkedes for ham: - Der var rigtig mange til optagelsesprøve, så jeg regnede ikke med, at jeg blev ansat, siger Preben S. Pedersen - Men jeg har åbenbart været heldig.
Den 1. januar 1983 startede han så som lokomotivførerassistent på prøve under Bornholmstrafikken. Velkomsten var i de gamle træbarakker i Otto Busses Gade, og var lidt af en oplevelse: - Der
blev talt med store bogstaver, siger Preben S. Pedersen. - Vi fik læst og påskrevet om hvad det ville sige, at være tjenestemænd. Vi skulle opføre os ordentligt og de ville ikke se nogen slinger i valsen. På holdet havde vi faktisk den første kvindelige lokomotivfører – Ulla - og hun blev budt særligt velkommen. Vores instruktør så rundt i lokalet og fik øjenkontakt med Ulla.”Nå, dér er du! Så kunne vi ikke undgå det længere”, brølede han. - Det er heldigvis blevet andre tider.
Sammenhold i Helsingør
Jeg startede som lokomotivførerassistent i to år og kørte efterfølgende tre år ved S-tog. Dengang startede alle med enten at køre S-tog eller rangertog. Efter de fem år kom han til depotet i Helsingør. - Dengang var det de gamle lokomotivførere, der tog de gode ture. Fx den til Rødby, og vi nye kunne så dække det, de gamle ikke ønskede at køre. Så det første år kørte jeg stort set kun ”LilleNord”,” fortæller Preben S. Pedersen. Ikke desto mindre er tiden i
Helsingør en af de perioder, som han tænker tilbage på med størst glæde:Der var et helt fantastisk sammenhold på depotet i Helsingør, siger Preben S. Pedersen.
Så meget godt som muligt for medlemmerne
Allerede efter to år i Helsingør blev han opfordret til at stille op som tillidsrepræsentant i lokalafdelingen. - Det faglige arbejde har altid interesseret mig meget, siger Preben S. Pedersen og forsætter - at skabe så meget godt som muligt for medlemmerne. Senere blev han formand for lokalgruppen og i 2000 kom han i LPA-afdelingens bestyrelse. Da man I 2001 ændrede på strukturen i Dansk Jernbaneforbund og alle afdelinger blev nedlagt blev Preben S. Pedersen næstformand for den nyoprettede områdegruppe LPO DSB. Der sad han frem til 2004, hvor han blev formand for lokomotivpersonalet i DSB. I 2012 blev han valgt til næstformand i Dansk Jernbaneforbund og i 2022 overtog han formandsposten.
Jeg kørte godstog
Meget har ændret sig fra Preben S. Pedersen startede på lokomotivføreruddannelsen. Man er gået fra et stort statsligt generaldirektorat med mange afdelinger og ansatte til en langt mindre selvstændig organisation. Som en konsekvens af dette, er man som ansatte i DSB i dag meget mere specialiserede. - Jeg kørte også godstog, siger Preben S. Pedersen. - Dengang var det blandet godstransport og persontransport, man kørte. Det får de nye ikke mulighed for i dag.
Der er et sket i skift i hele samfundet, der gør, at fællesskabet også i DSB er anderledes end det var tidligere. Der er mindre respekt for autoriteterne. Før i tiden var der mange flere lokomotivførere og man mødtes i pauserne og talte om oplevelserne og fejl på de enkelte litraer, og hvis der var noget, der skulle repareres på togene, så var man uddannet til at klare det.
Arbejdsopgaverne ændrer sig Preben S. Pedersen er ikke i tvivl om, at fremtiden byder på mere af den hastige teknologiske udvikling, som vi har set særligt de sidste ti-femten år: - Det er ikke noget, man skal rende og være bange for,” siger han. ”Man skal derimod se de nye muligheder".
Han er ikke så bange for at udviklingen vil koste arbejdspladser: - Vi mister måske en del af de arbejdspladser, som vi kender i dag, men omvendt kommer der nye arbejdsopgaver til, siger han. Preben S. Pedersen forudser mange ændringer og tror ikke, at han om femten år kører sin egen bil, men blot sætter sig ind i den og så kører den selv. Det betyder, at man skal tilpasse til den nye situation, så man ikke bliver overflødig: - Dansk Jernbaneforbund skal tilpasse sig, så der ikke går typograf i den. Jeg plejer at sige, at man ikke har en fremtid uden en fortid at skæve til, siger Preben S. Pedersen.
Liverpool og Trækkrogen
Hans egen fremtid vil også betyde, at han skal tilpasse sig. Om et par år har han planer om at gå på pension og han skal finde ud af, hvad hans hverdag skal bestå af, når den tid kommer. Det kommer til at handle om familie – hans kone, to døtre og fire børnebørn, men han kommer også til at holde fast på et fagligt fællesskab: - Det folk oftest savner, når de går på pension, er fællesskabet, siger Preben S. Pedersen. - I DSB har vi noget, vi kalder ”Trækkrogen”, hvor gamle kolleger mødes.
Han glæder sig til at tilbringe noget tid sammen med gamle kolleger, spille billard og så mistænker han, at der måske også støder noget arbejde for Pensionistsektionen eller lignende til. Preben S. Pedersen har altid været glad for sport og han har altid dyrket både tennis og fodbold. Hans store passion er dog fodbold, og særligt Liverpool følger han. Nu bliver der så også tid til prøve at dyrke lidt Golf. Udstyret er allerede købt: - Jeg er ikke typen, der kommer til at sidde i lænestolen, siger han.
Som en del af Læger uden Grænsers hjælpearbejde i krigshærgede Ukraine transporterer organisationen syge og sårede med tog fra fronten i den østlige del af landet til sikkerhed og behandling i vest.
Otte togvogne er ombygget til et hospital på skinner. I dem tager Læger uden Grænsers personale sig af syge, sårede og sårbare fra fronten i Ukraine. Det er én af de mange måder, den medicinske nødhjælpsorganisation hjælper civile i det krigsramte land på.
I intensiv-vognen er der respiratorer, som kan trække vejret for de patienter, som ikke selv kan. I de andre vogne enten ligger eller sidder patienter, som for nyligt er blevet såret i angreb eller af landminer. De har sprængsår, skudsår eller amputationer, som kræver hjælp med hjertemonitorer, ultralydsmaskiner eller andet medicinsk udstyr. Andre patienter har i længere tid været indlagt på et af de overfyldte hospitaler ved fronten i øst. Og så er der deres pårørende samt sårbare børn og ældre, som skal evakueres fra krigshandlingerne.
hospitalstoget
Alle skal de til fredeligere dele af landet eller til et naboland, hvor de hårdt
ramte kan fortsætte deres behandling på andre hospitaler. Turen fra Dnipro i øst til Lviv i vest tager omkring 24 timer. Mere eller mindre samme tid tager de andre ruter, hvor patienter bliver samlet op og sat af undervejs.
Den lange tur kræver, at patienterne er stabile nok til at klare rejsen uden at blive mere syge. Derfor screener Læger uden Grænsers personale patienterne inden afgang, hvorefter flere end 30 kolleger på toget overtager ansvaret. Langt de fleste er ukrainere, mens enkelte kommer fra udlandet.
Over 2.600 passagerer i 2022 Ved krigens begyndelse i februar 2022 lavede Læger uden Grænser en analyse af behovene i landet, infrastrukturen og mulighederne for at hjælpe. Da tognettet er velfungerende, lavede organisationen hurtigt et samarbejde med De Ukrainske Jernbaner om at indsætte hospitalstoget. Første tog trillede af sted i slutningen af marts.
I 2022 blev over 2.600 mennesker transporteret væk fra fronten, og toget havde kørt 77 ture frem til den 19. december. Omkring en tredjedel af patienterne er ældre og gangbesværede, en anden tredjedel har kroniske sygdomme eller andre medicinske problematikker, og den sidste tredjedel er traumepatienter, som har brug for yderligere behandling.
Så længe der er behov for at hjælpe patienter fra øst til vest, bliver Læger uden Grænsers tog ved med at køre.
Du kan støtte Læger uden Grænsers arbejde i Ukraine på: www.msf.dk/maria
Du kan støtte vores kollegaer på: www.etf-europe.org/activity/ etf-solidarity-with-ukraine
Tanker fra stationsbetjenten
Når stationsbetjente holder frokostpause, er der ofte enighed om, at vi burde have læst videre til tog- eller lokomotivfører. For jobbet som overenskomstansat stationsbetjent bliver man ikke just rig af – for nu at sige det på jysk.
Ved nærmere eftertanke misunder jeg ikke mine kolleger i togene. Jeg arbejder aldrig om natten og tillige ultrasjældent om eftermiddagen eller aftenen. Jeg er fri for både stress og de temmelig trælse, truende typer, togførerne må døjes med af og til.
Faktisk opfatter jeg jobbet som stationsbetjent som et af de sidste hjørner af arbejdsmarkedet, hvor man altid har tid til at gøre det, der forlanges – og mere til. Det er et arbejde, der er sundt for hovedet. Min tanke er fri, mens jeg skrubber lokummer eller samler affald på perronerne. Jeg har mulighed for at være tilfreds med min indsats, når jeg går hjem – en følelse, der efterhånden er en sjældenhed på arbejdsmarkedet.
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
Løn, løn, løn. Det er de tre mest populære samtaleemner på danske arbejdspladser. Også på min. Selvom de færreste vil fortælle, hvad de præcist tjener, er det næsten altid for lidt.
Men desværre kan jeg ikke leve af min løn som stationsbetjent. Hvis jeg ikke kunne bijobbe som freelancejournalist, ville jeg snart blive sat på gaden.
Jeg er fraskilt alenefar med tre børn hver anden uge, så jeg har været nødt til at finde en lejlighed i en passende størrelse i deres skoledistrikt. En passende størrelse er i min optik, at to teenagere og en tween har hvert deres værelse. Jeg snupper sovesofaen i stuen, når de er her. Jeg synes ikke, jeg har nogen særskilt kostbare vaner, ingen bil, ingen dyre leasingaftaler eller slige sager. Alligevel kan jeg ikke leve af den løn, jeg får fra min arbejdsgiver, DSB.
Når huslejen, varmen, elektriciteten, kloakafgiften og vandet er betalt, er der ikke særlig meget tilbage af de godt 14.000, jeg får udbetalt.
Kunne jeg bo billigere? Ja, det kunne jeg sikkert. Men det ville gå ud over mine børn. Det ville gå ud over mit samvær med mine børn.
Dertil kommer, at jeg bor i Horsens. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min økonomi havde set ud, hvis jeg havde haft bopæl i hovedstaden eller blot Aarhus.
Jeg støder af og til på nye kolleger, der har kunnet forhandle sig frem til en timeløn, der formentlig er en smule højere end min. Det er nu ikke noget, jeg går så højt op i. Jeg ved, det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft til de ledige stillinger i Stationsservice, og lønnen er den eneste knap, min arbejdsgiver kan skrue lidt på.
Så min klumme er ikke udtryk for jammer eller brødnid. Jeg er glad for mit arbejde. Hvis min nye kollega tjener tre eller fem kroner mere i timen, er jeg tæt på ligeglad.
Men det ville være fedt, hvis jeg kunne leve af min løn.
”Jeg trives godt med at sidde i førerrummet for mig selv. Jeg synes, at det er megafedt”
52-årige Majbritt Kolding var i sit drømmejob, som kok, men en afskedigelse og Corona ledte til et nyt drømmejob på Letbanen i Odense.
Majbritt Kolding havde faktisk taget sin drømmeuddannelse som kok og regnede med, at hun skulle bruge hele sit arbejdsliv i restaurationsbranchen. Corona ville det dog anderledes. - Jeg havde besluttet mig for at være kok, så det var det, jeg skulle være, siger Majbritt Kolding. Hun var ansat som kantineleder i Odense, da hun og en del kollegaer pludseligt modtog en opsigelse. - Så arbejdede vi alle i opsagte stillinger, men vi fik mulighed for at tage tre måneders uddannelse. Vi skulle fra den ene dag til den anden finde en uddannelse, så jeg valgte at tage alle de store kørekort” fortæller Majbritt Kolding.
Planen var egentligt, at et chaufførjob kun skulle være et mellemspil, indtil der igen dukkede et job op i restaurationsbranchen. Men så kom Corona og branchen lukkede stort set ned. Derfor blev det til hele fem år som buschauffør.
Januar
25 ÅRS JUBILÆUM
S-togsrevisor Henrik Sepstrup, DSB S-tog
Buschaufføren søgte ind til banen I 2021 fik chaufførerne chancen for at søge ind til Letbanen før alle andre og Majbritt Kolding valgte at søge jobbet som letbanefører.
- Jeg var så heldig at bestå testen og få jobbet, fortæller Majbritt Kolding, og fortsætter: - Og så ventede jeg ellers i 14 måneder, før jeg kunne starte.
Majbritt startede den 1. september 2021, men efter et år i jobbet havde hun brug for en pause. Det var ikke fordi, hun egentligt havde brug for en pause fra selve jobbet som letbanefører, men på det personlige plan var der brug for en pause.
- Jeg har hele tiden haft en køredag om måneden eller to for at vedligeholde mit letbaneførerbevis, fortæller Majbritt Kolding: - Og stille og roligt har jeg arbejdet mig tilbage på fuld tid.
Trives godt i førerrummet
Hun har stadigt et hjerte, der banker for restaurationsbranchen: - Jeg kan da godt bekymre mig for branchen med økonomisk krise på vej osv., siger Majbritt Kolding, - Men jeg skal ikke tilbage.
Som kok kom hun i berøring med rigtigt mange mennesker. Noget af det, som derfor har overrasket Majbritt mest ved jobbet som letbanefører, er, at hun så godt kan lide at sidde alene i førerhuset på letbanen.
- Jeg trives godt med at sidde i førerrummet for mig selv. Jeg synes, at det er megafedt, siger Majbritt Kolding. Ved Letbanen har hun fundet nogle fantastiske kolleger og et fantastisk fællesskab, som støtter op om hende:Jeg føler, at jeg er kommet hjem, siger Majbritt Kolding, og hun forventer at jobbet som letbanefører er det sidste job, hun skal have.
Februar
25 ÅRS JUBILÆUM
S-togsrevisor, Lotte Krogh, DSB S-tog
S-togsrevisor, Sten Flemming Larsen, DSB S-tog
Togfører, Frank Thonning Behrndtz, DSB Århus
40 ÅRS JUBILÆUM
Lokomotivfører, Palle Dahl, DSB Fredericia
Stationsbetjent, Bruno Pedersen, DSB Aarhus
Togfører, Bent Larsen, DSB Aarhus
Lokomotivinstruktør, Lars Larsen, Midtjyske Jernbaner
Lokomotivfører, Svend-Erik Jespersen, DSB Helsingør
Lokomotivinstruktør, Per Kudahl Isaksen, DSB Aarhus
Lokomotivinstruktør, Preben Steenholdt Pedersen, DSB Orlov (Forbundsformand)
Lokomotivfører, Henrik Them Christensen, DSB København
Lokomotivfører, Jens Lund Hansen, DSB Fredericia
Togfører, John Svendsen, DSB Aarhus
Stationsbetjent, Svend Carsten Meyling, DB Cargo Høje Taastrup
Rangermester, Svend Erik Nielsen, ISS (Udlånte Tjenestemænd)
Lokomotivfører, Svend Christiansen, DSB Tinglev
Lokomotivfører, Henrik Bo Werner Hansen, Lokaltog A/S
Lokomotivfører, Henrik Ejlersen, DSB Fredericia
S-togsinstruktør, Kjeld Ivar Thomsen, DSB S-tog
40 ÅRS JUBILÆUM
Stationsbetjent, Hans-Christian Nielsen, Stationer & Tryghed, DSB Vest
Togfører, Ulla Hansine Jensen, DSB Fredericia
Togfører, Steen Kjeldsen, DSB København
Sikringsmekaniker, Verner Egelund Jørgensen, Banedanmark Øst
Lokomotivfører, Michael Grand Hansen, DB Cargo Nyborg
Lokomotivfører, Kim Bent Eliassen, DSB Nykøbing F Lokomotivinstruktør, Michael Anker Hansen, LKI Sjælland Lokomotivfører, Torben S. Sonne, DSB Helsingør
Oplev et hav af rejsemål og hoteller med Apollo. Book f.eks. familiehoteller, sportshoteller og voksenhoteller.
3-5 %
PlusSport.
Shop alt indenfor sneakers og styles, sportstøj, sportssko og tilbehør hos adidas med
PlusBriller.
Benyt alle Synoptiks gode tilbud, og få 5 % PlusKort rabat oveni. På ikke nedsatte varer får du 20 % på normalprisen.
5-20 %
PlusFritid.
I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til friluftslivet fra nogle af verdens førende outdoorbrands.
9 %
PlusFilm.
Lej alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier og rørende filmperler hos Blockbuster med rabat.
PlusFerie.
Rejs med Folkeferie.dk til f.eks. Malta, Porto Santo, Kreta eller Sivota, og få en uforglemmelig ferie.
Min. 300 kr. + 4 %
Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.
Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler, Mikael Kristensen, har 4 skarpe råd, som man bør skrive sig bag øret. Det kan blive altafgørende, hvis man kommer ud for en arbejdsskade:
1) Ved vold og trusler
Anmeld altid forholdet til politiet straks. Du kan ikke regne med, at ledelsen gør det. Og hvis forholdet ikke er anmeldt inden 72 timer, kan du blandt andet miste retten til erstatning fra Erstatsningsnævnet.
2) Ved arbejdsskader i almindelighed Tag altid foto af skadestedet. Brug din mobil. Et foto kan gøre en kæmpe forskel i det efterfølgende forløb.
3) Anmeld altid alle forhold til arbejdsgiveren som arbejdsskade
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet
4) Kontakt Mikael på forbundet –36 13 25 14 / mk@djf.dk Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi er til for at hjælpe dig. Arbejdsskadeområdet kan være lidt af en jungle af finde igennem. Så brug Mikael og tag fat i ham så tidligt i forløbet som muligt.
Ingen selvrisiko ved skade på ladestander eller ladekabel
Nøgleforsikring
Dækskadeforsikring
Afleveringsforsikring, hvis du leaser din elbil
Når du køber en elbilforsikring, planter vi et træ
Se tjm-forsikring.dk/elbil
Lige nu har vi mange uafklarede sager både om arbejdstid og betaling for den, sager om barselsreglerne, sager om bortvisning og afskedigelse og meget andet. Der er ikke så meget af det, der er løst, men det kommer forhåbentlig i løbet af foråret.
En af vores kollegaer bad i foråret 22 om deltid og begrundede det med, at pågældende ville have bedre chance for at få tid sammen med sit lille barn. Vedkommende er netop afskediget. Vi vil påstå, at det nu er arbejdsgiver, der skal bevise, at det ikke er på grund af vedkommendes ønske om deltid og familieliv, at vedkommende nu er afskediget.
Vi har tidligere fortalt om en sag om bortvisning, hvor der gik nøl i den. Det er svært at vinde sagen for den part, der sover, og vi håber jo hver gang, at det er vores arbejdsgivere.
Vi har flere eksempler på sager, hvor beviserne ligger et sted ude i cyberspace. Uha, Cyberspace lange hukommelse er sort som blæk og fuld af huller som en schweizerost. Den slags beviser skal gemmes straks på et andet medie. Den gammeldags type vil tænke, at papir - det ved man hvad er –så en række billeder, der bliver printet er bedre end ingenting.
Vi har lige haft en sag, hvor arbejdsgiver har indberettet en delvist syg person til Udbetaling Danmark/kommunen som om, at vedkommende holder ferie. Den går altså ikke. Det er ulovligt at holde ferie, selv om man har oplyst, at man er syg, og arbejdsgiver så kan få sygedagpengerefusion samtidig. Hvis man vil holde ferie eller fx rejse til udlandet, selv om man er syg/delvist, skal det på forhånd aftales både med kommunen / Udbetaling Danmark og arbejdsgiver.
Jernbane Tidende kan nu også høres som podcast. Find os der, hvor du normalt hører podcast.
tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar
Mere end 75 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.
Sådan får du 4% i rente på din lønkonto
Du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har afsluttet din uddannelse.
Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten.
Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.
Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Læs mere på www.lsb.dk/djf
Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 4% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.
Bliv kunde i Lån & Spar Bank
Ring 3378 1960, book på lsb.dk/djf eller skriv til djf@lsb.dk
Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk
Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Formand:
Ingelise Klavsen
Nørrebrogade 109, 4.3
7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19
tgf.ik@djtr.dk
Kasserer:
Lena Ulriksen
Houmannsgade 53 st.th.
8700 Horsens
Tlf: 2266 90 50
Mail: lenalu53@djtr.dk
Journalist:
Gunnar Lomborg
Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo
Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 6. marts - 2023 (Omdeles i uge 13)
Vigtige møder:
Sektionsmøde Odense 17.maj
Pensionistkursus: 24-26 april og 9-11 oktober.
Lukket møde København: 14 september.
Stormøde Korsør: 7. november.
leve stort set uden restriktioner.
Glæden varede dog kort; der udbrød krig mellem Rusland og Ukraine. En krig i Europa, som vi aldrig havde troet at skulle opleve, men nu raser krigen stadig, og det er ikke til at se hvordan den kan slutte. Vi håber, at vi ikke næste nytår skal opleve, at ufreden findes i vores del af verden.
Krigen betød også at prisstigningerne satte ind, og inflationen ramte os med en styrke, som vi ikke har set i mange år. Dette har betydet, at Danmark for første gang i mange år har oplevet at mange mennesker, både på overførselsindkomst og i lavtlønsjob, lever i fattigdom. Det er ikke værdigt i et land med så stor rigdom, men jeg er bekymret for, at det ikke bliver ret meget bedre med det folketing, der blev sammensat efter valget 1.november. Det er nu, landet skal vise sig værdigt til at kalde sig en velfærdsstat, og det kan kun gøres ved at pensionister og børnefamilier skal opretholde den købekraft, man havde før inflationen satte ind.
Valget medførte, at der blev dannet en flertalsregering hen over midten. Jeg tvivler på at det kan fungere ret længe, men vi må håbe det, for er der noget vi har brug for, er det en stabil hverdag.
Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er gået i gang, og starten er som sædvanlig, at arbejdsgiverne siger at der ikke er penge, mens arbejdstagerne kræver inflationen dækket ind. Lad os håbe at de kan mødes, så der bliver et acceptabelt resultat, da dette også vil spille ind når tjenestemændenes pension skal forhandles næste år.
Godt nytår og på forhåbentligt gensyn i 2023.
Med venlig hilsen,
Og det blev et af de år vi aldrig vil glemme. Det startede rigtig godt med at Covid-19 virussen var blevet så fortyndet, at det ikke længere var forbundet med livsfare at blive smittet, og vi kunne ret hurtigt i 2022
Ordinært Sektionsmøde den 17. maj 2023 kl. 12.45.
Mødet afholdes i MødeCenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense. Der afgår busser fra Dannebrogsgade Odense mellem kl. 10.45 og 11.15
Sektionen vil være vært ved et let traktement kl. 11.45 og der vil blive serveret kaffe under mødet. Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, anføre det ved tilmeldingen.
Der afgår busser til banegården. Kl. 15.15 hvor der kan opnås Lyn- og Intercitytog forbindelser mod, Sjælland og Jylland.
Din partner er velkommen til at deltage uden stemmeret.
På bestyrelsens vegne
Ingelise Klavsen
Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 17. maj 2023 fremsendes pr. mail til: lenalu53@djtr.dk
Følgende oplysninger skal skrives i mailen: Navn og adresse, medlemsnummer samt antal der ønsker at deltage.
Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort for 2019 eller bagpå Jernbane Tidende over dit navn, eller på Plus Kort på din IPhone.
Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 4.maj 2023
NB!
Følgende gælder kun for medlemmer, IKKE ægtefælle/samlever: Har du ikke frirejse, så kontakt Lena Ulriksen på e-mail: lenalu53@djtr.dk med oplysninger om navn, medlemsnummer, alder samt hvilken legitimation du vil bruge i toget (kørekort eller pas). Du vil så få tilsendt en print selv billet. Her er fristen 04. maj 2023
DAGSORDEN:
1.Mødets åbning
2. Godkendelse af dagsorden
3. Godkendelse af forretningsorden
4. Valg af dirigent
5. Bestyrelsens beretning
6. Regnskab
7. Indkomne forslag
8. Valg
A Næstformand Niels Sørensen (modtager genvalg)
B Kasserer Lena Ulriksen (modtager genvalg)
C Bestyrelsesmedlem Peter Jessen (modtager genvalg)
D Bestyrelsesmedlem Flemming Jaller (modtager genvalg)
E Bestyrelsessuppleant Erik Christensen (modtager genvalg)
F Bestyrelsessuppleant
G Revisor Orla Pedersen (modtager genvalg)
H Revisorsuppleant Henning Bechsgaard (modtager genvalg)
9 Fastsættelse af honorarer
10 Bevillinger
11 Budget 2023
12 Fastsættelse af næste års mødested
13 Afslutning
Forslag skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.
Så fik vi afholdt julefrokost. Formanden siger medlemmerne tak for et formidabelt humør. Alt gik bare som det skulle, og vi havde som altid et amerikansk lotteri på højkant.
Bestyrelsen havde lavet nogle meget fine kurve med mange godter. Donationer fra nogle af Holbæks butikker, bl.a. æggekoger, fodcreme og hårprodukter, samt fra medlemmernes barskabe, var bare nogle af de ting der kunne vindes.
Vi havde bestilt bord i Tuse forsamlingshus og også i år var maden helt i top. Pia som forpagter stedet, stopper til stor sorg for mange, så nu skal vi i tænkeboks om et andet sted, men forslag er allerede indløbet, så mon ikke vi finder et nyt og spændende sted at afholde den årlige juleafslutning.
DJ Nordvestsjælland ønsker alle i sektionen og foreningerne rundt omkring rigtig godt nytår.
Bestyrelsen
Torsdag den 9. februar kl. 13.30: 3F
Venusvej. Frank Clifford, kendt fra tv, kommer og underholder os med syng med musik.
Torsdag den 23. februar kl. 13.30: 3F
Venusvej. Karina Sørensen kommer og fortæller om de danske soldater i tysk tjeneste under 2.verdenskrig
Torsdag den 9. marts kl. 13.00: 3F
Venusvej. Generalforsamling. Der serveres gule ærter samt en øl og en snaps, samt kaffe og småkager.
Til dem der ønsker det serveres bøf med løg.
Pris 200 kr. der betales til konto 15518610485759 senest d.27-2-2023.
Torsdag den 23. marts kl. 13.30: 3F
Venusvej. Lillebælt trioen får os i godt humør med deres harmonikamusik.
Torsdag den 20. april kl. 13.00: 3F
Venusvej. Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med en øl og en snaps.
Pris 200 kr. der betales til konto 15518610485759 senest d.10-4-2023.
Ingen arr. oplyst
Torsdag den 2. marts: Ordinært møde.
Torsdag den 13. april: Ordinær generalforsamling. Kl. 9.30. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendigt af hensyn til smørrebrødsbestilling.
Torsdag den 4. maj: Ordinært møde. Vi får besøg af byrådsmedlem m.m. Susan Gyldenkilde, som gerne vil høre lidt om, hvad vi går og laver. Og så er hun åben for spørgsmål. Hun vil bl.a. fortælle noget om, hvordan vi får hjælp den dag vi har brug for det, om forskel på plejebolig/ældrebolig, og alm. plejehjem og
friplejehjem. Ledsagere er velkomne. Torsdag den 25. maj: Bustur til TV 2 i Odense. Kl. 14.00 starter vi fra HB’s klubhus i Vestergade og kører mod TV 2 i Odense. Kl. 16,00 Er der rundvisning hos Tv 2, Kvægtorvet. Herefter kører vi tilbage til en hyggelig kro, hvor der serveres aftensmad. Drikkelse er for egen regning. Prisen for hele herligheden kommer, så snart vi har de endelige forhandlinger på plads. Ledsagere er velkomne.
Frem til 24. april har medlemmer fortrinsret på listen. Herefter er venner og bekendte velkomne på listen. Vi kan max. være 50 deltagere. Så det er ”først til mølle” princippet. Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: (ny mail adr.) ovelaursen@stofanet.dk
Korsør
Arrangementer afholdes i Spillestedet eller Caféen, Skolegade 1 kl. 14.0017.00
Torsdag den 9. februar: Bankospil. Tilmelding senest d. 3. februar.
Torsdag den 23. februar: Bowling i Slagelse Bowlingcenter. Mødetid kl. 14.30. Tilmelding senest d. 17. februar.
Torsdag den 9. marts: Bankospil Tilmelding senest d. 3. marts. Husk at sætte X i kalenderen for vores generalforsamling torsdag d. 23. marts 2023.
Torsdag den 26. marts: Generalforsamling i Spillestedet kl. 14.00. Foreningen er vært med smørrebrød og 1 genstand samt kaffe & brød. HUSK tilmelding senest d. 16. marts 2023.
Torsdag den 13. april: Bankospil. Tilmelding senest d. 4. april.
Torsdag den 27. april: Forårsudflugt. Turen går iflg. programmet til Kunstmuseet Fuglsang på Lolland. Afgang kl. 9.30 fra Casper Brands Pl. Prisen er kr. 250,- pr. person og tilmelding og betaling skal være os i hænde senest d. 20. april. Tilmeldingen er bindende.
Mandag den 6. marts: Generalforsamling. Vi starter kl. 11:00, med spisning ca. kl. 12:00. Prisen er 150,- kr. for mad og 2 øl, vin eller vand, samt kaffe og kage.
Sidste frist for tilmelding er mandag den 20. februar.
Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen kun er medlemmer af Kbh. afdelingen der har stemmeret. Forslag, der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest mandag den 20. februar. Formand Søren Malling : malling@djtr. dk eller telefon 61606122
Arrangementet foregår i Frederiksberg Hallerne, Jens Jessensvej 20, 2000 Frederiksberg. Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291
Tilmelding til Elinor på telefon: 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28 Vel mødt.
Mandag den 17. april. Tur til orlogsmuseet Helsingør. Nærmere i næste nummer af bladet.
Tirsdag den 14. februar kl. 12.30: Bowling, i City Bowling Holbæk, Mellemvang 5, 4300 Holbæk. Efterfølgende3 snitter, kaffe og kage. medlemspris kr. 130.-
Tirsdag den 14. marts kl. 13.00: Generalforsamling, Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk. Frokost inkl. 1 øl eller vand og 1 snaps. Generalforsamlingen er gratis, kræver tilmelding.
Tirsdag d. 11. april kl. 13.00: Ingelise Klavsen kommer og fortæller om sit arbejdsliv samt arbejdet som formand i sektionen og samarbejdet med faglige seniorer. Medlemspris kr. 130,- pr. person, inkl. 3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og kage.
Tirsdag den 21. februar kl. 12.00: Spis sammen på Bastionen, en varm ret, pris pr. medlem 125.00 kr.
Derefter, Banko præmier gavekort. (Klubben er vært ved 1 fadøl 1 glas vin eller 1 sodavand)
Tirsdag den 07. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.
Tirsdag den 21.marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.
Tirsdag den 04. april kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Sidste chance for tilmelding til forårsfest.
Tirsdag den 18. april kl. 12.00: Forårsfest. På Bastionen. Der bliver serveret 2 halve stykker smørrebrød, derefter kaffe og et lille spil banko. Pris pr. medlem 90.00 kr. (Klubben er vært ved 1 fadøl 1 glas vin eller 1 sodavand)
Fredag den 24. februar 2023: Generalforsamling.
Fredag den 31. marts: Bankospil. Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.
Odense
Mandag den 27. februar kl.13.30: Foredrag. Foreningen er vært ved kaffe/ te. Tilmelding nødvendig. Se specielt opslag. Gæstebetaling 50,-
Mandag den 13. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-
Mandag den 27. marts kl. 12.30: 70-års jubilæumsfest. Tilmelding nødvendig. Se specielt opslag
Mandag den 24. april kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-
Mandag den 9. maj kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-
Onsdag den 17. maj kl. 12.45: DJ Pensionisternes sektion afholder i Odense sektionsmøde for medlemmer. Læs mere herom i Jernbane Tidende og på DJ”S hjemmeside.
Tirsdag den 23. maj kl. 8.00: Sommerudflugt, vi vil forsøge at arrangere en udflugt. Sted offentlig gøres senere. Tilmelding nødvendig – se specielt opslag.
Mandag den 13. februar: Besøg af Kaj Nielsen som vil fortælle om Bruxelles.
Mandag den 13. marts: Foredrag af Lone Hovmand fra Ringsted, som vil fortælle om sit arbejde indenfor Hjemmeplejen.
Mandag den 27. april: Generalforsamling.
Møderne holdes på Danhostel, kl. 14.00 Sct. Bendtsgade 18. 4100 Ringsted.
Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse.com
Mandag den 13. februar kl. 13.0017.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. Lovene. Tilmelding på den fremlagte liste.
Mandag den 27. februar: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 13. marts: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 27. marts: Foredrag. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 17. april: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 1. maj kl. 13.00-17.00: Forårsfest. Nærmere herom senere. Mandag den 15. maj. Udflugt. Mere herom senere.
Alle arrangementer kl. 14.00- 17.00, hvis ikke andet er nævnt.
Alle arr. I Vesterkærets Kirkecenter.
Tirsdag den 21. februar. Kl. 13,30: Bankospil med gevinster til rækken og pladen Fuld. Nærmere i mail i februar.
Tirsdag den 21. marts kl. 13.30: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød.
Tirsdag den 18. april kl. 13,30: Niels Ove Studstrup fortsætter beretningen om hans oplevelser i nogle af de mange lande, hvor han underviste som luftkaptajn om flyvemaskinernes sikkerhed.
Vi har kaffen klar medbring selv brød!
Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 164301.
Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.
Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.
De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 1. marts 2023, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.
Tilmelding
Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.
Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.
Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.
Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.
Kurset starter mandag den 24. april og slutter onsdag den 26.april 2023.
Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 19. februar 2023 kl. 24.00 på www.djf.dk
Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 24. april – 26.april 2023.
Fornavn:
Efternavn:
CPR nr.:
Mail adresse:
Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):
Postadresse:
Postnummer: By: Telefon:
Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej
Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 19. februar 2023 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.
Dansk Jernbaneforbunds medlemskort er blevet digitalt. Vi er nemlig overgået til PlusKort, der både er et medlemskort, et rabatkort og en app med faglige informationer.
Enkelte efterspørger dog et fysisk kort, der kan dokumentere, at man er medlem af DJ. Hvis man f.eks. skal til et møde eller lignede.
Hvis man finder saksen frem, kan du klippe dig dit eget ”medlemskort” her. Det er dog fortsat ”Pluskortet”, der er det officielle medlemskort.
OBS: Dette kort kan IKKE bruges som PlusKort til at opnå rabatter mm.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du får fingrene i dit PlusKort, skal du besøge www. pluskort.dk. Klik på ”FÅ PLUSKORT” i det øverste venstre hjørne. Hvis det driller, skal du kontakte PlusKort.
Det gik ikke stille af, da Arriva den 5. januar 2003 gjorde sin entre på det danske togmarked. I dag bestrider Arriva næsten 25% af al togdrift i Danmark, og transporterer ca. 10 mio. passagerer årligt.
Af Jan ForslundSlingrekursen var til at tage at føle på, da Arriva Tog A/S overtog rollen som togoperatør fra DSB på de vest- og midtjyske jernbanestrækninger i januar 2003 efter at have vundet danmarkshistoriens første udbud af passagertransport på skinner. I de første måneder måtte Arriva aflyse flere end 200 tog og ydermere lægge ryg til store forsinkelser, strejker blandt lokomotivførerne, utilfredse kommuner der forlangte erstatning, og omfattende kundeprotester. Men al begyndelse er svær, og efter at Trafikministeriet trådte til med en redningsplan, der blandt andet indebar, at DSB med beredvilligt togpersonale midlertidigt overtog operatørrollen på strækningen fra Aarhus til Struer, faldt der ro over tingene. Efterfølgende har Arriva genvundet kontrakten med Transportministeriet i både 2009 og 2018, og har nu en aftale, der rækker frem til 2028 med mulighed for to års forlængelse. Ved 10-års-jubilæet i 2012 påpegede Arriva da også, at 969 ud af 1.000 tog kørte til tiden, og samme år indtrådte Arriva som togoperatør på Vestbanen mellem Varde og Nr.Nebel. Billedet er fra indvielsen på Varde Vest Station. Efter den senest vundne kontrakt betjener Arriva også strækningen Vejle-Struer og Svendborgbanen, og har her haft opstartvanskeligheder og problemer med rettidighed og aflyste tog.
Arriva blev kendt i Danmark allerede seks år før premieren på togdrift, da den engelsk-ejede operatør, med rødder tilbage til 1938 som bilforhandler i England, gjorde sit indtog som busoperatør ved købet af Unibus.
I dag er Arriva Danmarks største busoperatør med over 3.500 ansatte, og med en niche som operatør på de populære havnebusser i København. Arriva Tog beskæftiger alene ca. 450 ansatte. Internationalt har Arriva store markedsandele i adskillige europæiske lande.
I 2010 blev Arriva opkøbt af det statsejede Deutsche Bahn for 13,5 mia. kr. Og her ved årsskiftet 2022-23 skete et nyt ejerskifte, da Arriva Danmark blev solgt videre til investeringsfonden Mutares med hjemsted i München.
I dag er Arriva en integreret del af den danske infrastruktur, når det gælder tog og bus. Arriva ejer 59 togsæt - 43 dieselelektriske
LINT 41 og 16 dieselhydrauliske Desiro - som dagligt betjener 665 strækningskilometer med 117 standsningssteder. Arriva har i flere omgange forsøgt at komme ind i varmen som togoperatør på fjerntrafikken. Endnu er det ikke lykkedes, men Arriva har dog fået en enkelt puffer ind i form af det såkaldte ”Juletog" for unge og studerende i København. Lige før jul kan de få sig en billig tur til hjemstavnen på Fyn eller i Jylland.
