Refleksiv Innnovation - skjulte potentialer i design by Dansk Design Center

REFLEKSIV INNOVATION SKJULTE POTENTIALER I DESIGN

Danish Design Centre Part of Design Society

VI FORETRÆKKER NYE UDFORDRINGER, UDEFINEREDE RUM, FREM FOR NOGET, HVOR SVARET ER KENDT. DE UNIKKE FÆRDIGHEDER, SOM VI DYRKER, ER EVNEN TIL AT TAGE ET DESIGNREPERTOIRE OG ANVENDE DET PÅ NOGET UKENDT. James Haliburton, Topp

REFLEKSIV INNOVATION Refleksiv innovation handler om de mennesker og organisationer, som arbejder i spændingsfeltet mellem teknologi og design. Hæftet opridser hovedpointerne i en undersøgelse, som Dansk Design Center har foretaget blandt en gruppe små og mellemstore danske virksomheder. Målet med undersøgelsen var at lære disse innovationsaktører bedre at kende og at undersøge, om der er fælles mønstre i deres arbejdsmåde, holdninger og opfattelser af design: Hvilke temaer tegner der sig i den måde, som de arbejder på? Hvad er det, der driver dem til at tænke nyt? Hvad er det for potentialer, de udnytter for at skabe nye og sommetider banebrydende designløsninger? Et af de hovedtemaer, der blev tydeligt undervejs, er det potentiale, der ligger i refleksionen. I den fælles refleksion, der opstår, når forskellige synsvinkler mødes i et tværfagligt udviklingsteam. I paratheden til at stoppe op og reflektere over de uventede muligheder, der sommetider afdækkes, når en prototype møder brugerne. Og i evnen til at gribe det potentiale, der glimtvis kan opstå i mere tilfældige møder og samtaler, der uventet afdækker nye muligheder. Vi håber, at Refleksiv innovation kan inspirere andre til at arbejde professionelt med det skjulte potentiale, der ligger i design og i en refleksiv tilgang til innovation. Enten ved selv at arbejde mere refleksivt i design- og udviklingsforløb eller ved at samarbejde med designere, der kan se virksomhedens opgaver og muligheder i et nyt lys.

DET HANDLER OM AT PLACERE SIG I SITUATIONER, HVOR DU IKKE HELT VED, HVORDAN DU SKAL KOMME GENNEM DEM. DET GIVER JO SUPER OPTUR PÅ DEN ANDEN SIDE, SÅ SNART DU FÅR TILLIDEN TIL, AT DET HER, DET KAN DU GODT FINDE UD AF. DU HAR KÆMPET DIG UD AF NOK MØRKE RUM TIL AT VIDE, DET KAN LADE SIG GØRE. Kristian Lægdsgaard, Laegdsgaard

PÅ JAGT EFTER MENING Et fællestræk for de virksomheder og designere, der har deltaget i undersøgelsen, er et bevidst fokus på, at design skal give mening. De er drevet af et ønske om at skabe produkter og løsninger, der gør en positiv forskel både for brugerne og, i et større perspektiv, for samfundet og planeten. Samtidig skal selve udviklingsprocessen også give mening i form af faglig udvikling, udviklende relationer og læring både for klienten og designteamet. Denne vægtning af mening og social og økologisk bæredygtighed sker dog ikke på bekostning af den økonomiske bæredygtighed. Designerne i undersøgelsen ser ikke noget modsætningsforhold mellem forretningshensyn og jagten på mening. Tværtimod ses markedet snarere som et redskab til at forandre verden, samtidig med at man skaber et meningsfuldt arbejdsliv for sig selv. Det bevidste fokus på mening og bæredygtighed er ikke begrænset til en bestemt produktkategori eller arbejdstilgang. De projekter, udviklerne arbejder med, spænder vidt og omfatter både design, der skaber helt nye muligheder, og design, der løser en eksisterende opgave mere sikkert eller effektivt. Det kan f.eks. være bedre trafikstyring ved hjælp af Big Data, temperatur- og lagerstyring af vacciner i kriseområder og udviklingslande eller medicoteknisk udstyr til bækkenbundstræning eller medicindosering. Fokus kan også være på at udnytte affaldsprodukter til ny værdiskabelse, f.eks. ved at indsamle kaffegrums til svampedyrkning i private loftsrum og kældre, eller på at styrke sociale relationer gennem computerspil, der lægger op til socialt samvær og nærvær.

DESIGN BIDRAGER TIL AT KOBLE TEORI MED PRAKSIS FOR AT SKABE EN EFFEKT I ’DEN VIRKELIGE VERDEN’. OG DET VIL VI JO GERNE HAVE: EN EFFEKT. VI ØNSKER AT PÅVIRKE RIGTIG MANGE MENNESKER I SIDSTE ENDE MED ALT, HVAD VI GØR. DER ER DESIGNBEGREBET RIGTIG GODT, FORDI VI GÅR FRA DET MEGET ABSTRAKTE TIL DET MEGET KONKRETE. Tobias Lau, Social Action

CASE: EUPRY

DANMARK – DEN TREDJE VERDEN TUR-RETUR Størstedelen af ejerkredsen i firmaet Eupry er studerende på DTU med baggrund i hhv. management, elektronik og programmering. Et af Euprys aktuelle udviklingsprojekter er et system til temperatur- og lagerstyring af vacciner, som er beregnet til brug i kriseramte områder og lande med en uudviklet infrastruktur. Udviklerne har været i Afrika flere gange for at teste prototyper på systemet i samarbejde med Unicef. For Eupry er det vigtigt, at produktet er med til at skabe positiv forandring ved at løse et problem og forbedre menneskers levevilkår Personerne bag Eupry har en overvejende teknisk baggrund. Derfor kanaliseres ønsket om at ‘ændre verden’ her ud i en teknisk løsning. Selv om Adam Hartmann-Petersen, som selv er ingeniør, ironisk omtaler profitmaksimering som enhver ingeniørs højeste mål, satser Eupry på at tænke bredere og anvende den tekniske knowhow i jagten på mening. Adam Hartmann-Petersen, Eupry: ”Vi prøver at gøre det generisk, helt klart. Når vi laver noget, der er rettet mod danske læger og vacciner og mod at løse deres problemer, skal det også kunne købes på andre markeder.”

Når man skaber noget nyt, er der tale om en opfindelse. Innovation er en opfindelse, der gør en positiv forskel i folks liv. Simona Maschi, Copenhagen Institute of Interaction Design

Gennem en tilfældig samtale med sin praktiserende læge blev en af Euprys medejere opmærksom på, at der er nye standarder på vej for opbevaring af vacciner i EU. Derfor er Eupry i dag ved at undersøge mulighederne for at markedsføre det nye system på det danske og evt. det europæiske marked.

CASE: JESPER K. THOMSEN

TIL GLÆDE FOR BRUGERNE – OG INVESTORERNE Jesper K. Thomsen, som har egen tegnestue, har siden 2012 udviklet og testet forskellige versioner af et medicindoseringssystem ved navn DoseSystem. Systemet skal hjælpe borgere i eget hjem og personale på bl.a. plejehjem ved at sikre, at borgeren får medicin til tiden. DoseSystem er udviklet for at give støtte til borgerne, overblik for personalet og tryghed for de pårørende. Systemet er et mini-medicinskab med en kvitteringsknap. Ved manglende kvittering kan personale eller pårørende blive underrettet og tage aktion. Formålet om at løse problemer og skabe produkter, der gør livet nemmere for mennesker, betragter Jesper K. Thomsen imidlertid ikke som isoleret fra forretningssiden: ”Hvis der er et problem, findes der også en løsning, og det er løsningen, jeg har forsøgt at finde i samarbejde med borgere og personale. Når man har et problem, en løsning og et marked, så er der også en forretning. Men under udviklingen er jeg ikke gået ud for at sælge. Jeg er gået ud for at spørge: Hvordan kan jeg hjælpe jer?” Det stærke fokus på brugerdrevne løsninger styrker forretningsgrundlaget, både i udviklingsfasen, når der skal findes investorer, og når produktet skal markedsføres: ”DoseSystem er mere brugerdrevet end noget af det andet, jeg har arbejdet med. Jeg har involveret fyrre kommuner, borgere og sundhedsfagligt personale i processen. Derfor er vi også ret sikre på, at det, vi er endt med, er det rette kompromis mellem ønsker, funktion, muligheder og pris.” På den måde går ambitionen om at arbejde med projekter, der giver mening ved at løse problemer for mennesker, hånd i hånd med motivationen om økonomisk værdiskabelse for virksomheden og dens investorer.

DoseSystem er en intelligent medicinbeholder, der viser, hvornår medicinen skal tages. Når tiden er inde til at tage medicin, alarmerer displayet brugeren, der kvitterer ved at trykke OK, når medicinen er taget. Når der trykkes OK, modtager evt. plejepersonale en bekræftelse.

Det er meget sjældent, når man kommer fra min verden, at man får lov til at gøre en forskel, og det kan være, at det her rent faktisk kan gøre det. Derfor handler det ikke kun om at tjene penge, men også om at gøre det på den rigtige måde. Jakob Balslev, Rokoko

ABORIGINALS TROR PÅ, AT I ET HELT LIVSFORLØB BØR ENHVER PERSON I STAMMEN OPLEVE ALT FRA AT VÆRE MEDICINMAND TIL AT VÆRE JÆGER TIL AT VÆRE HØVDING. DET AT STIFTE BEKENDTSKAB MED ALLE PROCESSERNE, DET ER OGSÅ VIGTIGT FOR MIG. Kristian Lægdsgaard, Laegdsgaard

MED ANDRE ØJNE Trods faglige og branchemæssige skel er en stærk fællesnævner for virksomhederne en indarbejdet strategi om at inddrage både slutbrugeren og klienten tæt i udviklingen af prototyper, produkter og løsninger. Et andet centralt element i designernes arbejdsproces er en løbende vidensdeling, også uden for projektteamet. Det kan f.eks. være med designkolleger, man udveksler idéer eller deler lokaler med, eller det kan være i helt andre sammenhænge, hvor en uformel samtale kan give vigtig viden eller inspiration. Nogle designfirmaer har et løbende samarbejde, hvor de sparrer om kundeopgaver, uden at der er økonomi involveret. Det betyder, at samskabelse bliver en central designkompetence. Designerne skal være i stand til at sammensætte og fungere i tværfaglige team og gode til at gribe de mange forskellige input, der opstår undervejs. Flere af designerne fremhæver potentialet i de uventede eller overraskende perspektiver, som en aktør udefra kan bidrage med. Det gælder både, når de selv fungerer som eksterne aktører og ser andre muligheder i opgaven end dem, klienten har overvejet, og når de selv møder nye vinkler i kraft af brugernes kommentarer og tilbagemeldinger. Den tværfaglige tilgang handler derfor ikke kun om at hente specifikke kompetencer ind for at løse en konkret opgave. Det er ikke bare andre fagligheder der opsøges, men også andre øjne og tankesæt, der kan overraske og berige udviklingsprocessen. Det udefrakommende perspektiv er med til at fastholde den innovative tilgang.

CASE: CPH INVENTURES

STØRRE SAMMENHÆNGSKRAFT I LUFTHAVNEN CPH Inventures er et design- og innovationsfirma, som har omfattende erfaring med at udvikle løsninger og maskiner, der forbedrer produktivitet og arbejdsmiljø. De har i mange år haft et udpræget fokus på lufthavne, hvilket bl.a. har resulteret i en bagagevogn af plast, der kan gå gennem lufthavnens sikkerhedstjek, og et gennemgribende redesign af bagagehåndteringen. For CPH Inventures er det mindre vigtigt, hvilket konkret problem de løser, så længe det er et problem, der har en stor effekt. Derfor er virksomhedens kernekompetence da også at arbejde med værdikæder, fordi det er ofte der, problemerne er størst. Det er en af årsagerne til, at lufthavne er interessante for CPH Inventures, da der her er mange interessenter og aktører, som ikke nødvendigvis taler sammen. En af de centrale opgaver i en lufthavn er bagagehåndteringen, og her taler statistikken sit tydelige sprog: På verdensplan blev 26 millioner stykker indtjekket bagage væk, beskadiget eller forsinket i 2011. Det medfører ifølge direktør i CPH Inventures Lars Thøgersen en omkostning, der er lige så stor som flybranchens samlede overskud. Lars Thøgersen ser problemet som resultatet af manglende sammenhængskraft mellem lufthavnenes kundevendte bagageløsninger og de løsninger og leverandører, som flyselskaberne møder på landingsbanen. De kolossale økonomiske omkostninger for flyselskaberne og de store gener for passagererne (og dermed nedsat kundetilfredshed) giver masser af gode argumenter for at implementere de nye systemløsninger, CPH Inventures har udviklet. Faktisk er argumenterne så gode, at andre brancher også er ved at få øjnene op for dem, og CPH Inventures arbejder i dag på at implementere lignende løsninger i mejerier og supermarkeder.

Lufthavnens og flyselskabernes koordinering og håndtering af bagage er ifølge Lars Thøgersen meget ineffektiv. Det skyldes, at lufthavnens automatiserede bagagesystem, der registrerer hvert enkelt stykke bagage, ikke er koordineret med flyselskabernes registrerings- og håndteringsrutiner. Billedet viser 3B Cart, der forbinder og systematiserer disse to verdener og samtidig reducerer det meget slidsomme manuelle arbejde.

I udgangspunktet ved vi ikke, hvad det er vi ikke ved. Derfor arbejder vi med brugerne som sparringspartnere gennem de nødvendige faser i designprocessen. Lars Thøgersen, CPH Inventures 13

CASE: IDEMOLAB

ELEKTRONISKE SKITSER SOM UDVIKLINGSREDSKAB IdemoLab er en underafdeling af DELTA, som er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Afdelingen har fokus på udviklingsprocessen og assisterer virksomheder med udvikling, testning og godkendelse af teknologiske produkter. For Vanessa Julia Carpenter, IdemoLab, handler produktudvikling om, hvordan man involverer brugerne og får dem til at agere, bidrage og deltage i tilblivelsen af deres egen hverdag. Hos IdemoLab betragtes brugeren som en kilde og en indgang til at forstå de menneskelige muligheder og barrierer for nye teknologier. Koblingen mellem brugerforståelse og teknologi bliver brugt aktivt i IdemoLab for at sikre forskellige synsvinkler og perspektiver: “Vi bruger noget, vi kalder elektroniske skitser, så selv om vi kan minde meget om en designtegnestue, hvor vi sætter mennesket først, inddrager vi også elektroniske redskaber lige fra begyndelsen. Når vi bygger noget, forsøger vi altid at inddrage elektroniske redskaber i det og skabe en meget basal funktionsmodel, som vi kalder en elektronisk skitse.” På den måde bliver teknologien brugt til at skabe ufærdige prototyper, der giver brugeren noget konkret at arbejde med og give kritik på. Vanessa Julia Carpenter fremhæver vigtigheden af det ‘ufærdige’, fordi brugere tit har nemmere ved at give kritik på noget, hvor ledningerne stikker ud til alle sider. Disse ‘elektroniske skitser’ indgår i en bred vifte af metoder til at aktivere brugerens perspektiv, sådan at det færdige produkt bliver resultat af mange forskellige synsvinkler, fra virksomhedens oprindelige brief, over brugernes reaktioner og idéer til designernes endelige bud.

En af de ’elektroniske skitser’, IdemoLab bruger i udviklingsprocessen.

Jeg mener, der er en vigtig værdi i, at vi lærer noget nyt for hvert projekt, vi går ud af. Der skal helst være et element, hvor vi føler os lidt dygtigere, når vi er færdige. Jesper Taxbøl, Kanako

VI BRUGER NOGET, VI KALDER ELEKTRONISKE SKITSER, SÅ SELV OM VI KAN MINDE MEGET OM EN DESIGNTEGNESTUE, HVOR VI SÆTTER MENNESKET FØRST, INDDRAGER VI OGSÅ ELEKTRONISKE REDSKABER LIGE FRA BEGYNDELSEN. NÅR VI BYGGER NOGET, FORSØGER VI ALTID AT INDDRAGE ELEKTRONISKE REDSKABER I DET OG SKABE EN MEGET BASAL FUNKTIONSMODEL, SOM VI KALDER EN ELEKTRONISK SKITSE. Vanessa Julia Carpenter, Idemolab 17

DER ER FLERE OG FLERE KOMPLEKSITETER AT OVERVEJE. SÅ DER ER TING, VI IKKE KAN SE BLOT VED AT DESIGNE PÅ EN TAVLE ELLER PÅ PAPIR. DET ER SIMPELTHEN UMULIGT AT VIDE, OM LØSNINGEN VIRKER, FØR MAN PRØVER DEN AF. James Haliburton, Topp

AT OPFINDE DET UKENDTE Designerne i undersøgelsen arbejder generelt med en høj grad af kompleksitet, dels fordi opgaverne i sig selv er komplekse, dels fordi arbejdet som regel foregår i et tværfagligt team. Det stiller høje krav til de værktøjer og tilgange, de anvender. Dels skal værktøjerne kunne favne kompleksiteten – f.eks. gøre det muligt at skifte retning, når der afdækkes nye krav og muligheder – og dels skal de egne sig til at kommunikere med brugere uden specifikke designforudsætninger for at understøtte den tværfaglige arbejdsproces. Det gør prototyper til et vigtigt redskab. Designerne går iterativt til værks, dvs. at de fremstiller skitser, modeller og prototyper, hvor hver version tager højde for feedback fra brugerne og klienten. På den måde kan designerne løbende inddrage brugernes perspektiv og tage højde for uventede faktorer, der afdækkes undervejs. Selv om de konkrete redskaber ofte har et højt teknologiindhold, kan processen i en vis forstand sammenlignes med en traditionel håndværksmæssig metode, hvor man former, fjerner og tilføjer elementer, til den endelige form er fundet. Samtidig lægger designerne ofte stor vægt på at forholde sig åbent, også med hensyn til de værktøjer og metoder, de anvender. Værktøjerne skal matche opgaven og teamets sammensætning og de skal kunne tilpasses undervejs.

CASE: TOPP

NY, ENKEL BRUGERGRÆNSEFLADE Topp i Malmø er et tværfagligt team af 25 designere og andre udviklere, som specialiserer sig i at udvikle løsninger, der sammentænker internettet og data med fysiske objekter. Et af de produkter, Topp har været med til at udvikle, er Samsungs seneste bud på et smartwatch, Gear S2, hvor Topp har udviklet brugerfladen i samarbejde med Samsungs interne design-team. At designe et smartwatch er en kompliceret opgave, da der ikke er nogen standarder eller mønstre at navigere efter. Den sikreste rettesnor er at sigte mod at skabe et banebrydende produkt. Derfor har målet heller ikke været at skabe en lettere tilgængelig smartphone, men derimod en ledsager for brugeren i hverdagens forskellige gøremål. Det høje ambitionsniveau har resulteret i et produkt, der sætter en helt ny standard for brugerflade og design, samtidig med at det inkorporerer applikationer fra bl.a. Nike, Twitter og Volkswagen. Topp har med andre ord bidraget til, at brugerne både kan leve sundt, få nye oplevelser og opnå fuld connectivity, selv når smartphonen efterlades derhjemme.

Det sjove er vel at se det ske og se prototypen i hånden og se de ting, man ikke havde tænkt over. Ting, som var problemer, men som i virkeligheden gjorde, at man lige vendte den om. Fordi man så kunne se, at den fik et twist. Det synes jeg måske er det, der er sjovt ved det. Altså at blive overrasket. Kristian Lægdsgaard, Laegdsgaard

CASE: NORTHQ

AT FAVNE KOMPLEKSITETEN NorthQ udvikler løsninger i samarbejde med virksomheder, der gerne vil udvikle produkter til Internet of Things, dvs. løsninger, hvor forskellige produkter kan forbindes og kommunikere indbyrdes via Internettet. Derudover udvikler firmaet også sine egne produkter; bl.a. har de udviklet et apparat, der kan håndtere de mange forskellige typer af elmålere, som energiselskabet DONG skal aflæse: “Det viste sig så, at DONG havde 70 forskellige elmålere. Så du har 1-fases, 2-fases, 3-fases, rød markør, sort markør, tykt glas, tyndt glas, farvet glas, tynde skiver, takkede skiver, spejlblanke skiver, lysindfald om morgenen og mørke rum og lyse rum. Så det var bare en opgave, som vi slet ikke havde forestillet os. Men i dag, kan du så sige, sidder vi og er eksperter inden for lige nøjagtigt det: et produkt, som virker på alle elmålere” Christian von Scholten, NorthQ. Det handler med andre ord om at se komplekse problemstillinger som en mulighed for læring, der på længere sigt kan styrke virksomhedens position. NorthQ’s direktør, Christian von Scholten, nævner i denne sammenhæng, at netop firmaets måde at favne kompleksiteten på er noget, som firmaets kunder og samarbejdspartnere sætter pris på: “Vi har taget alt kompleksiteten væk, så de skal bare fokusere på det, de er gode til.” En af firmaets tilgange til at håndtere kompleksiteten er at anlægge det særlige perspektiv, som en samarbejdspartner uden for virksomheden og branchen kan tilbyde. Samarbejdet med DONG kom oprindelig i stand, fordi Christian von Scholten ved en høring om elmålere i Folketinget stillede nogle spørgsmål, som ingen andre i salen stillede. Det resulterede i, at han efter høringen blev inviteret til et møde med DONG, fordi de mente, at hans ”holdninger var lidt anderledes”. På den måde kan arbejdet med komplekse opgaver og kombinationen af forskellige perspektiver føre til læring hos begge parter i udviklingsforløbet.

Photo: G

Google Maps

Man kan prøve, lave fejl og prøve igen. Digitalt materiale, software, er jo nærmest lavet til det. Man kan bearbejde det, ligesom man kan bearbejde træ eller glas. Så her er brugen af prototyper helt central. Simona Maschi, Copenhagen Institute of Interaction Design

Et par af NorthQs intelligente termostater og deres gateway.

DET ER LIDT LIGESOM AT STÅ PÅ SLALOMSKI: DU KØRER I FORSKELLIGE RETNINGER, MEN MÅLET ER, AT DU SKAL NED FOR ENDEN AF BAKKEN. OG DER HAR VÆRET NOGLE MEGET STORE SLALOMDREJNINGER, HVOR DET NU BLIVER, MÅSKE, LIDT MINDRE. OG MAN SIGER TIL SIG SELV, MÅSKE I LØBET AF DE NÆSTE TO ÅR, ”BUM” – SÅ VED VI LIGE NØJAGTIGT, HVAD DET ER, DER RYKKER I FORRETNINGSMODELLEN, DET ER DET, KUNDERNE GERNE VIL HAVE. Christian Von Scholten, NorthQ 24

KRUMSPRING OG U-VENDINGER Selv om deltagerne i undersøgelsen bevidst søger mod kompleksiteten, har de komplekse opgavetyper også naturlige forretningsmæssige omkostninger. Ofte er opgaverne meget omfattende og ressourcekrævende, og de er ikke altid forankret i traditionelle virksomhedsstrukturer. Det skaber en usikkerhed, som mange mindre virksomheder nok genkender, men som deltagerne i undersøgelsen måske i højere grad opsøger. Hvor de fleste iværksættere vil søge mod den ’sikre’ omsætning for at konsolidere deres forretningsgrundlag, er deltagerne i denne undersøgelse i højere grad er drevet af et ønske om at tilbyde noget transformerende. Denne tilgang til uvisheden afspejler den åbne tilgang til selve udviklingsprocessen. Her er det en vigtig pointe for designerne at give plads til krumspring og u-vendinger ved at se og favne de uventede muligheder og perspektiver, der ofte opstår undervejs. Det forudsætter dog også, at klienten er parat til at gå nye veje. Derfor kan det være en del af designopgaven at udfordre klienten til at tillade en åben proces i stedet for at holde fast i en meget snæver og specifik opgavebeskrivelse. Det er derfor en vigtig prioritet for alle virksomhederne i undersøgelsen at sikre en god og tillidsfuld relation med klienten. Det er en forudsætning for at opnå friheden til at eksperimentere og realisere ambitionen om at skabe ny mening og værdi, både for klienten og slutbrugerne og for designerne selv. Herigennem kan udviklingsprocessen være med til at påvirke virksomhedernes grundlæggende opfattelse af risiko og værdi og dermed deres overordnede innovative potentiale.

CASE: ROKOKO

FRA TEATER TIL BEHANDLINGSPROGRAM Firmaet Rokoko har ved at genbruge lokaliseringssensorer fra mobiltelefoner udviklet en motion capture-teknologi, de bruger til at lave en form for animationsteater, hvor liveskuespillere giver liv til et animeret univers, der kan interagere direkte med publikum. Direktør Jakob Balslev fortæller om en situation, der udspillede sig i forbindelse med en af deres forestillinger, og som resulterede i en uventet mulighed for at føre projektet i en anden retning: ”Vi havde en lille dreng, som rejste sig op og begyndte at gå op til lærredet og bare ville ind og røre ved de her karakterer og være en del af det animerede univers. Hans sygeplejerske kom så hen til os efterfølgende og sagde, at han er autist, og at det her var meget, meget særligt. Fordi han normalt overhovedet ikke kan knytte sig til noget eller tage initiativ. Så der blev skabt et rum, hvor han fik lyst til at tage initiativ til at møde de her karakterer.” Rokoko har under navnet Tele-Treatment indledt et samarbejde med Syddansk Universitet for at teste teknikken i arbejdet med mennesker med autisme. Forløbet illustrerer det store potentiale, der kan ligge i at være opmærksom på de muligheder, der opstår undervejs – og at være parat til at skifte retning for at udnytte potentialet. Animotion-teknologi i praksis.

Gennem den avancerede animotionteknologi tilbyder Tele-Treatment en interaktiv løsning, som helt små børn kan bruge på egen hånd.

Vi viser kunden så meget som muligt. Ikke hundrede gange, men typisk tre til fem gange afleverer vi et eller andet før, så vi kan nå at styre ind. Jesper Taxbøl, Kanako

CASE: NOVIPEL

POTENTIALET I DET TILFÆLDIGE MØDE I februar 2015 var firmaet NoviPel, som ejes og drives af en gruppe design- og ingeniørstuderende, i finalen i Danish Tech Challenge på DTU med en prototype til et fjernstyret apparat til bækkenbundstræning. Apparatet, som er under udvikling, skal tilbyde et alternativ til de eksisterende redskaber til bækkenbundstræning for kvinder og derigennem bl.a. være med til at afhjælpe de praktiske gener og selvværdsproblemer, der er forbundet med inkontinens. Det særligt interessante i denne sammenhæng er, at NoviPels stiftere i første omgang fandt sammen om en helt anden produktidé, nemlig at udvikle et fjernbetjent sexlegetøj til mennesker i langdistanceforhold. På et tidspunkt overhørte en af udviklerne en kollegas gravide kone give udtryk for, at hun var utilfreds med de eksisterende produkter til bækkenbundstræning, der var på markedet. Det gav anledning til at genoverveje potentialet i den prototype, NoviPel var i færd med at udvikle, og det viste sig, at produktet kunne justeres til at dække denne anderledes funktion. Således opstod der ved en overhørt samtale og et tværfagligt miks af kompetencer inden for programmering, sensorteknologi og produktdesign et potentiale for en brancheforskydning.

Ligesom Rokokos TeleTreatment-projekt illustrerer NoviPel-eksemplet, hvordan tilfældige eller uventede møder med eksterne perspektiver kan bidrage til helt nye udviklingsmuligheder for en virksomhed eller et projekt. Gennem disse møder kan der opstå nye vinkler, som afdækker et uudnyttet potentiale og gør det muligt at udbrede et produkt eller en løsning til andre funktioner, brancher og markeder.

Altså, vi er jo skabt til at lave penge, det er derfor, vi er ingeniører – det er noget med, at man udvikler et produkt, og så sælger man det dyrt. Det er noget med at få en forretning til at køre, men det er også et vigtigt issue. Der er nogen, som har et problem her, som er seriøst. Og som faktisk kan løses – måske! Adam Hartmann-Petersen, Eupry

ET GODT RÅDGIVNINGSFIRMA SKAL UDFORDRE KLIENTEN OG SIGE: “VI HAR IKKE TÆNKT OS BARE AT PRODUCERE DET, I HAR BEDT OM.” FOR VI HAR FAKTISK NOGLE UNIKKE INDSIGTER AT BYDE PÅ. James Haliburton, TOPP

GRIB POTENTIALET Et godt udviklingsforløb defineres ikke nødvendigvis, ved at man får løst den stillede opgave inden for budgettet og den afsatte tid. Hvis man undervejs har overset vigtige alternative løsninger eller supplerende funktioner, har man spildt et potentiale, der kunne have styrket virksomhedens position og indtjening – og som måske kunne have gjort en positiv forskel for samfundet og verden i et større perspektiv. For at se og gribe dette potentiale har man ofte brug for eksterne projektpartnere, som kan se problemstillingen med andre øjne. Man skal også have de rigtige værktøjer til at favne kompleksiteten og omsætte udfordringer til læring. Og man skal være parat til at skære igennem og skifte retning, når der opstår lovende nye muligheder. De kompetencer kan man opnå ved at arbejde bevidst med designdrevne udviklingsmetoder internt i virksomheden og ved at inddrage professionelle innovationsaktører som eksterne partnere i udviklingsforløb.

REFLEKSIV INNOVATION Skjulte potentialer i design Publikation: Meik Brüsch Lasse Damgaard REFLEKSIV INNOVATION bygger på en undersøgelse, der er udført af Meik Brüsch og Lasse Damgaard. Undersøgelsen er en opfølgning på Dansk Design Centers udgivelse ’Nye innovationsaktører’ fra 2014. Tekst: Dorte H. Silver Art Director: Susanne Schenstrøm ISBN 87-90904-81-8 Dansk Design Center Frederiksholmskanal 30 1220 København K www.ddc.dk

Fotokredit: Andrew Hewett (omslag) Andrew Hewett (s. 2) Rajesh Kumar Singh (s. 4) Scanpix, Polfoto (s. 10) Idemolab (s. 15) Mathias Vejerslev (s. 16) Eranicle, Adobe Stock (s.18) Samsungmobilepress.com/ (s. 21) Radovan, iStock (s. 24) Andrew Hewett (s. 30)

Indsigterne i publikationen er baseret på 15 interviews med virksomheder og iværksættere i og omkring København. Med en kulturanalytisk tilgang har målet været at sammenligne og udforske mønstre i adfærd, udtryksmåder og holdninger blandt interviewpersonerne. Vi ønsker at takke følgende, der alle har stillet deres tid og ressourcer til rådighed i produktionen af empiri til denne publikation: Adam Hartmann-Petersen, Eupry Alexander Hennings, NoviPel Christian Villum Christian von Scholten, NorthQ Jacob Espersen, NoviPel Jakob Balslev, Rokoko James Haliburton, Topp Jesper Taxbøll, Kanako Jesper Thomsen, Studio Jesper K. Thomsen Kristian Lægdsgaard, Laegdsgaard Lars Thøgersen, CPH Inventures Lau Korsgaard, KnapNok Games Rune Drewsen, Kanako Simona Maschi, CIID Thea Ubbe Tim Garbos, Kanako Tobias Lau, Social Action Vanessa Carpenter, Idemolab (DELTA)