Design Report 2016 – 2017

DESIGN REPORT 2016 - 17 Titel

Side 1

Dansk Design Center

Side 2

Design Report

Design Report 2016-17

Side 3

Dansk Design Center

Side 4

Indhold

Design Report 2016-17 INDHOLD s. 5

Indledning: Dansk Design Center år to GEARET TIL AT SKABE EFFEKT

s. 54

EXPLORING DESIGN IMPACT & DESIGN DELIVERS

s. 6

Dansk Design Centers EFFEKT I HOVEDTAL

s. 62

DDCs kommunikation og formidling NY CVI & RESULTATER I TAL

s. 8

Hvad kan DDC tilbyde VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER

s. 68

s. 11

Leder v. bestyrelsesformand Michael Rasmussen: DESIGN VS. DISRUPTION - TRUSSEL ELLER MULIGHEDER?

Syn på design: Katrine Rau HVER GANG MAN DESIGNER EN FORRETNINGSMODEL, ER DET OGSÅ EN MULIGHED FOR AT LÆRE

s. 70

Brian Mikkelsen, erhvervsminister VI SKAL KOMBINERE VORES EVNER FOR DESIGN OG DIGITALISERING

Syn på design: Agnes Kwek SAMARBEJDE MED DANMARK OM DESIGN ER INTERESSANT OG OPLAGT

s. 72

Syn på design: Banny Banerjee DANMARKS TRADITION FOR DESIGNLEDERSKABGIVER EN UNIK POSITION

s. 73

Syn på design: Sophie Hæstorp Andersen DESIGN VIL SPILLE EN KÆMPE ROLLE

s. 12

s. 14

Strategisk fokus: DANSK DESIGN CENTERS PLATFORME

s. 16

Nyt om Dansk Design Centers AKTIVITETER

s. 22

CASE MP Pension+ IS IT A BIRD

s. 75

s. 30

CASE Cramo + Gramstrup+Co/ Permanent Beta

Innovationsværktøjer BRAINSTORM MATRIX

s. 77

s. 36

CASE Elos Medtech Pinol A/S + MOEF

Innovationsværktøjer HOW MIGHT WE

s. 44

CASE Thürmer Tools + Kontrapunkt

s. 79

Innovationsværktøjer SERVICEREJSE

s. 50

CASE ZOO + 2+1 Idébureau

s. 83

Dansk Design Center VEJEN FREM

Side 5

Dansk Design Center

Side 6

Indledning

Dansk Design Center år to GEARET TIL AT SKABE EFFEKT Dansk Design Center har de seneste to år gennemgået en omfattende transformation. I dag er vi omkring 25 medarbejdere, som arbejder på tværs af fem strategiske platforme, der alle har fokus på innovation, vækst for danske virksomheder og jobskabelse for Danmark.

I 2016 byggede vi videre på den model for effektskabelse, vi har opbygget, og som handler om at igangsætte nyskabende forløb, der bringer design i spil i virksomhederne, sikre systematisk dataindsamling og læring af forløbene, og kommunikere og skalere resultaterne. Vi begynder nu at se hvad der sker når virksomhederne anvender design som tilgang til deres væsentligste udfordringer. For eksempel viser vores foreløbige effektmåling af PLUS programmet – et partnerskab med Dansk Industri, DTU og Design denmark – at for hver 1 million kroner, vi har investeret i designprojekter, forventer virksomhederne samlet set at skabe mere end 10 millioner kroner i øget værditilvækst de næste tre år.

Da vi sammen med Dansk Industri præsenterede analysen af 800 danske virksomheders erfaringer med design, sagde de mest avancerede og strategiske brugere af design for 90 procents vedkommende da også, at deres designarbejde kunne aflæses direkte og positivt på bundlinjen.

Kortlægningen af danske virksomheders efterspørgsel efter design er blot ét enkelt udtryk for den vision, vi forfølger - om at være en åben og værdifuld ressource såvel for dansk erhvervsliv og designfeltet

bredt set, som for de politiske beslutningtagere. Vi vil de næste år arbejde inkluderende som en platform, som ikke blot stiller nyttige data til rådighed, men som understøtter nye visionære dialoger blandt de centrale aktører på området.

Vi vil også fortsætte med at gennemføre aktiviteter som inspirerer, samler og udvikler designfeltet i et vækstperspektiv. Det har vi gjort i massivt omfang i 2016, hvor samarbejdet med Design denmark om den helt nye Danish Design Award er den begivenhed, jeg personligt er mest stolt over. Danish Design Award vil også fremover vil udgøre en særlig og festlig fejring af dansk design. Sammen med en bredere kreds - der tæller Designmuseum Danmark, northmodern, Kolding Kommune og Danske Kunsthåndværkere og Designere - og med støtte fra Københavns Kommune har vi desuden i april 2017 lanceret prototypen på en helt ny festival for design og kunsthåndværk i hele landet: Danish Design Festival.

På de følgende sider har vi beskrevet mere detaljeret, hvad Dansk Design Center har udrettet i disse første to år - samt hvad vi lige nu er i gang med og håber at udvirke fremover. Desuden giver vi ordet til eksterne parter såvel fra design-landskabet som vores ejerkreds, som giver deres bud på det særlige ved dansk design; hvordan design kan skabe værdi i bred forstand; hvilke bevægelser man ser internationalt og mulige veje frem for dansk design ude i verden.

God læselyst!

Christian Bason CEO, Dansk Design Center Side 7

Dansk Design Center

Dansk Design Centers EFFEKT I HOVEDTAL Dansk Design Center ønsker at generere mere viden om, hvordan design skaber værdi for danske virksomheder. Videngrundlaget skal sikre, at de virksomheder, der samarbejder med os, får et så stort udbytte som muligt af den tid de bruger med os - men også sikre, at vi hele tiden har tilbud til virksomhederne, der svarer til deres efterspørgsel og drives så professionelt som muligt. Vi spørger derfor løbende virksomhederne, hvad de får ud af at samarbejde med os. Vores tilgang til effektmåling er udarbejdet i et samarbejde mellem selskaberne i Design Society, Erhvervsministeriet, Region Hovedstaden og konsulenthuset IRIS Group. I 2016 har vi spurgt virksomhederne, hvad der har betydet for deres omsætning, at deltage i Plus, Scaling by Design og Danish Design Award.

PLUS 13 virksomheder deltog i første runde af Plus-programmet i 2016, hvor danske virksomheder i partnerskab med design- og innovationsrådgivere arbejdede designdrevet med hver deres innovationsudfordring, for at øge virksomhedernes innovationshøjde og evne til hurtigt at udvikle nye forretningsidéer, produkter og services - med kunden i fokus og høj træfsikkerhed i markedet. Mere end 80 pct. af virksomhederne ha r angivet, at deltagelsen i PLUS har givet dem ny viden og inspiration. 70 pct. har angivet, at deltagelsen i PLUS har givet dem nye forretningsrelationer og strategiske netværk.

Den samme andel af deltagervirksomhederne har angivet, at deltagelsen i PLUS har plejet og udvidet deres forretningsnetværk. Plus-programmet har både ført til realiserede forbedringer og forventning om forbedringer på 1-3 års sigt hos virksomhederne.

Det gælder primært bedre/mere effektive innovationsprocesser og nye produkter/koncepter/prototyper. I begge tilfælde har 62 pct. af virksomhederne Side 8

oplevet en styrkelse. Samtidig forventer 62 pct. af virksomhederne at få nye kunder og markeder på baggrund af deres deltagelse i Plus programmet.

55 pct. af virksomhederne forventer at forbedre deres produktivitet og effektivitet på baggrund af deltagelsen i Plus. Virksomhederne forventer samlet set, at deres deltagelse i Plus vil skabe et bidrag til den private værditilvækst på knap 60 mio. kr. de næste tre år. Effekterne forventes at være størst hos virksomhederne fra det brede erhvervsliv og mindre hos designrådgiverne.

SCALING BY DESIGN Syv virksomheder deltog i Scaling by Design, der havde til formål at afprøve designgreb som vækstkatalysator i mindre danske produktdesignvirksomheder. Scaling by Design har primært haft positiv betydning for virksomhederne i form af tilførsel af ny viden og inspiration, styrkede kompetencer indenfor innovation og forretningsudvikling samt professionalisering af ledelse og strategi. Her har fem af virksomhederne angivet en positiv betydning. Scaling

by Design har både ført til realiserede forbedringer og forventning om forbedringer på 1-3 års sigt hos virksomhederne. Det stærkeste parameter er ’styrket differentiering og/eller stærkere brand’ hvor fire af virksomhederne har oplevet forbedringer og lige så mange forventer forbedringer i fremtiden. Samtidig har fire af virksomhederne forventninger til mere ’professionaliseret drift’. To virksomheder har som følge af Scaling by Design truffet skaleringsbeslutninger, de ellers ikke ville have truffet. Virksomhederne forventer samlet set, at deres deltagelse i Scaling

by Design vil skabe et bidrag til den private værditilvækst på lidt over 3 mio. kr. de næste tre år.

DANISH DESIGN AWARD 31 finalistvirksomheder til Danish Design Award 2016

Effekt i hovedtal

har vurderet designprisens betydning for dem. Nomineringen til Danish Design Award har primært positiv betydning for virksomhederne i relation til større bevidsthed om virksomhedens styrker i markedet, pleje eller udvidelse af forretningsnetværk og styrket fokus på design og designs værdiskabelse. Generelt vurderer virksomhederne, at effekterne af Danish Design Award vil være større om 1-3 år, end det er tilfældet nu. Flest vurderer, at nomineringen til Danish Design Award har styrket deres differentiering/brand i markedet eller givet dem et stærkere brand - og det er også det parameter, som flest har forventninger til på 1-3 års sigt. Det gør sig gældende for henholdsvis 52 pct. og 56 pct. af virksomhederne. Dernæst forventer 37 pct. af virksomhederne, at Danish Design Award vil styrke deres position i forhold til nye kunder og markeder på 1-3 års sigt. 26 pct. af finalisterne vurderer, at nomineringen til Danish Design Award har positiv betydning for deres eksport. 23 pct. af virksomhederne svarer, at Danish Design Award har haft stor eller nogen positiv betydning for virksomhedens omsætning. Virksomhederne forventer samlet set, at deres deltagelse i Danish Design Award vil skabe et bidrag til den private værditilvækst på knap 47 mio. kr. de næste tre år.

DDCS KONTAKT MED DANSKE VIRKSOMHEDER I 2016 er Dansk Design Centers aktiviteter primært nået ud til virksomheder - herunder også designvirksomheder. 1.038 virksomheder har deltaget i Dansk Design Centers aktiviteter i 2016. Desuden har mange repræsentanter fra uddannelses- og forskningsinstitutioner (129 repræsentanter) og erhvervsorganisationer (77 repræsentanter) været i kontakt med Dansk Design Center. I alt har der været 1.485 deltagere ved Dansk Design Centers arrangementer og projekter i 2016.

NET PROMOTER SCORE DDC arbejder hele tiden for at blive bedre til at designe og gennemføre forløb og arrangementer, derfor beder vi deltagerne vurdere, om de på baggrund af deres deltagelse ville anbefale os til andre.

VI har i 2016 målt Net Promoter Scores (NPS) på 16 ud af 26 arrangementer. En NPS kan have en værdi på mellem -100 og 100. DDCs gennemsnitlige NPS i 2016 er på 42. Halvdelen af arrangementerne i 2016 har scoret over 50.

Virksomhederne forventer samlet set, at deres deltagelse i PLUS vil skabe et bidrag til den private værditilvækst de næste tre år på knap

60 mio. kr.

Virksomhederne forventer samlet set, at deres deltagelse i Danish Design Award vil skabe et bidrag til den private værditilvækst de næste tre år på knap

47 mio. kr.

Kilde: Udregnet af DDC på baggrund af data fra deltagervirksomhedernes.

1.038 virksomheder har deltaget i Dansk Design Centers aktiviteter i 2016 I alt har der været 1485 deltagere ved DDC arrangementer og projekter 77 repræsentanter fra erhvervsorganisationer har deltaget i DDCs arrangementer Kilde: Optælling foretaget af DDC på baggrund af deltagerregistreringer.

Side 9

Dansk Design Center

Hvad kan DDC tilbyde VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER? Som Danmarks nationale designcenter og en virksomhed under Erhvervsministeriet arbejder Dansk Design Center for at styrke værdien af design for dansk erhvervsliv.

Det sker først og fremmest ved at bringe danske designere og erhvervsvirksomheder sammen om nyskabende og udfordrende forløb, som dels viser nye veje for design, og dels fører til nye løsninger, der bygger på kundernes behov og efterspørgsel.

Dansk Design Center giver således virksomheder og organisationer mulighed for at afprøve, hvordan design i praksis kan give styrke innovation og udvikling.

Vi kan kvalificere investeringer i design eller ansættelse af designkompetencer og hjælpe alle slags aktører med at finde vej i designlandskabet. Vi kan tilbyde adgang til værktøjer, viden og inspiration om forretningsudvikling og innovation gennem design.

Man kan få mulighed for at eksponere sin virksomhed eller organisations arbejde med design og lære af andres, fx gennem større formidlingsaktiviteter som Danish Design Award. Og journalister, analytikere og beslutningstagere kan som regel finde en kvalificeret fagkilde hos Dansk Design Center, få tal og baggrundsinformation - eller hjælp til at komme i forbindelse med relevante eksperter i designfeltet.

Side 10

Lær design

Find vej i design

Bliv inspireret af design

Skab værdi med design

Fortæl verden om jeres designsucces

Hvad kan DDC tilbyde

Side 11

Dansk Design Center

Side 12

Leder

Leder v. bestyrelsesformand Michael Rasmussen

DESIGN KAN VENDE DISRUPTION TIL VÆKST I Danmark har vi en stærk tradition for fremragende design. Alle kender de ikoniske danske designmøbler og livsstilsprodukter. Imidlertid er design i dag et langt bredere begreb, der som metode- og tankesæt rummer en effektiv, involverende og kundeorienteret tilgang til innovation af produkter, serviceydelser og organisationer.

Netop i disse år holder design – eller ”det at designe” – som værktøj til innovation og udvikling et iøjnefaldende indtog i den private sektor. Store rådgivningsvirksomheder fra McKinsey til Deloitte og Accenture opruster massivt på design, blandt andet gennem opkøb af designbureauer. Herhjemme trækker så forskellige virksomheder som Danske Bank, ISS og LeoPharma aktivt på designmetoder.

Designs indtog blandt topledere og venturekapitalfonde skyldes at designernes metoder og den tilhørende tænkning er exceptionelt gode til hurtigt og præcist at udvikle nye, bedre løsninger, i dyb empati med brugere og kunder – og øge virksomhedernes evne til at håndtere forandring agilt, fleksibelt og proaktivt. Måske endnu mere bemærkelsesværdigt har teknologi-giganter som Google og Facebook har indenfor en kort årrække opkøbt mindst 27 selskaber startet af designere.

Det skyldes at design er et helt afgørende værktøj, når virksomheder søger at omsætte de nye og eksponentielt voksende digitale muligheder til forretningsudvikling.

Der er dog stadig et stykke vej endnu, før danske virksomheder for alvor høster fordelene ved design og designmetoder som værktøj til forretningsudvikling - til trods for, at flere af de designtilgange, som i disse år er med til at give træfsikkerhed og innovati-

onshøjde i teknologivirksomheder i resten af verden, f.eks. i form af brugerdrevne og kundefokuserede løsninger, faktisk er udviklet på dansk og skandinavisk grund, bl.a. i form af participatorisk design.

På den ene side udgør det en slags brændende platform, hvor vi i Danmark bør arbejde for at sikre, at vore virksomheder i højere grad høster fordelene ved designanvendelse og designtænkning som strategisk værktøj - på den anden side burde vi have et fremragende udgangspunkt og en klar konkurrencefordel i form af Danmarks stærke arv som designnation og det design-DNA, der løber som en rød tråd igennem såvel den danske møbeldesign-tradition som virksomheder som LEGO og Coloplast eller for den sags skyld vores måde at indrette byer og samfundet i det hele taget på - tilgængeligt, enkelt, i høj kvalitet, bæredygtigt, brugercentreret - endda demokratisk.

Vi står således i Danmark på en stærk platform, som vi med fordel kunne bringe mere i spil og høste gevinsterne af.

Fra Dansk Design Centers side arbejder man for dette ved at fostre forløb og programmer, hvor virksomheder kan afprøve, hvad det er design kan udvirke som strategisk værktøj til at gribe mulighederne i nye teknologier og den eksponentielle, digitale udvikling.

Det er bl.a. derfor DDC har skabt en platform som Digital Futures; det er derfor man arbejder med fremtidsscenarier som designdrevet prognosticeringsværktøj under programmet Boxing Future Health; og det er derfor man for andet år i træk har engageret sig med danske og amerikanske virksomheder og førende innovatorer og teknologifolk på verdens størst konference for digital teknologi, innovation og design, South by South West i Austin, Texas.

Side 13

Dansk Design Center

Brian Mikkelsen, erhvervsminister

VI SKAL KOMBINERE VORES EVNER FOR DESIGN OG DIGITALISERING Hvordan ser du potentialerne for vækst i design og relaterede kreative erhverv i Danmark?

Danmark er berømt i hele verden for sit design, så vi har et fantastisk udgangspunkt, som vi hele tiden skal forsøge at bygge videre på. Indenfor digitalisering spiller design en nøglerolle. Danmark er godt med i forhold til digitalisering, men der ligger en masse potentiale for designbranchen her. Konkurrencen er hård – men hvis vi i Danmark evner at kombinere vores kompetencer indenfor både design og digitalisering, så kan vi komme rigtig langt.

Hvad mener du, der er det særligt danske i dansk design?

Jeg synes, det er særligt dansk at formå at kombinere funktionalitet og æstetik, uden der gås på kompromis med hverken det ene eller det andet.

Har du et stykke dansk design, som du er særligt glad for?

Jeg er meget glad for min Ursula-tekop, som jeg drikker te af hver dag i Erhvervsministeriet. De klare farver og de utraditionelle linjer gør koppen til en nydelse at se på og drikke af.

Side 14

Erhvervsministeren Synom pĂĽ design

Side 15

Dansk Design Center

Strategisk fokus DANSK DESIGN CENTERS PLATFORME Dansk Design Centers aktiviteter udgøres dels af strategiske satsningsområder, platforme - markedsmæssige felter, hvor design især kan bidrage til store, nye forretningsmuligheder og værditilvækst. Ovenpå platformene konkretiseres aktiviteterne i programmer og projekter, hvor systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomheder giver ny indsigt og værktøjer, der deles bredt.

FREMTIDENS FABRIKATION Fremtidens Fabrikation er en platform i Dansk Design Center, der udforsker og kvalificerer designs rolle i et nyt produktionsparadigme præget af avanceret produktionsteknologi, globale open-source strømninger og lettilgængelig hardware. Målet er at styrke danske produktionsvirksomheders muligheder for øget vækst og skabelse af mere innovative og bæredygtige løsninger, gennem brug af design. Fremtidens Fabrikation er et strategisk udviklingsområde, hvor der gennem konkrete tiltag så som workshops, events, formidling og længerevarende programmer undersøges hvordan design og ny teknologi kan bringes i nye samspil, der kan bidrage til at styrke Danmarks som et innovativt og førende produktionsland. Alle aktiviteter i Fremtidens Fabrikation foregår i tæt samarbejde med industrien, designere, makere og ingeniører.

DESIGN BYER Byer udvikles og udbygges verden over i takt med en øget globalisering, stigende urbanisering og udvikling af nye teknologier. Byers udfordringer og borgeres behov udvikler sig i lige så hastigt tempo. Dette stiller DesignByer skarpt på ved at udforske designs rolle og samtidig styrke nye forretningsmuligheder for virksomhederne i udviklingen af fremtidens byer. DesignByer er en udviklingsplatform for programmer, der afdækker og styrker designs rolle i byudvikling. Med design som optik bevæger DesignByer sig dels inden for smart city og byplanlægning, arkitektur og strategisk byudvikling. En central aktør i DesignByer er erhvervslivet. Der er nye forretningsmuligheder for danske virksomheder, som kan udvikle og skalere løsninger, der bidrager til mere økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige byer.

Side 16

DDCs platforme

DESIGN SUNDHED Sundhedsområdet er i hastig forandring og der stilles stadig større krav til effektivisering, kvalitet og forbedrede patientoplevelser. På samme tid sker der en hastig udvikling i nye teknologier og adgang til data, som vil udfordre sundhedsvæsnet, som vi kender i dag. Design Sundhed undersøger designs rolle på et foranderligt og højkomplekst sundhedsmarked og udforsker, hvordan vi i fremtiden kan skabe mere sundhed og samtidig udløse vækstpotentiale. Design Sundhed er en udviklingsplatform som igangsætter og driver projekter, der forbinder sektorens praktiske udfordringer med designvirksomheder og industrien med det formål at stimulere udviklingen af løsninger, der bygger på professionel

DESIGN DIMENSIONER Design Dimensioner er den strategiske udviklingsplatform, hvor Dansk Design Center udforsker udviklingen i designfeltet, og blandt andet undersøger hvad, der kendetegner succesfulde designvirksomheder og hvad der skal til for, at danske designvirksomheder vokser internationalt. Design Dimensioner beskæftiger sig med spørgsmål som; Hvordan transformerer designfeltet sig? Hvad er designkompetencernes unikke bidrag til innovationsprocesser? Hvordan organiseres design i virksomhederne, og hvad er relationen til ledelse og beslutningstagere? Disse spørgsmål og mange flere samt de tendenser, som præger designfeltet i disse år danner grundlag for nye prototyper og programmer, der styrker og øger (det virksomhedsrettede) udbud af design.

DIGITAL FUTURES Vores liv forandres dramatisk af digitaliseringen og konstante bølger af ny teknologi, som udvikles stadigt hurtigere og udfordrer måden, hvorpå vi laver forretning, skaber værdi, lever vores liv og forholder os til omverdenen. Men hvordan tackler man den digitale fremtid og de nye teknologier - som virksomhed og som individ? Svaret er designmetoder. Design kan gøre det abstrakte konkret og det svære lidt mindre svært. Og designmetoder kan vende disruption og digitalisering fra trussel til mulighed. Selve ordet disruption antyder, at det er en uimodståelig bølge, som skyller ind over én. Sådan behøver det ikke at være.

Designmetoder kan give os kontrollen tilbage og gøre det nye, digitale landskab til en frugtbar arena for innovation og vækst, ved at undersøge det digitale problemfelt gennem eksperimenter; tage udgangspunkt i slutbrugeren; afprøve idéer i markedet med prototyper og arbejde i iterative forløb, hvor man konstant lærer via konkrete erfaringer. Digital Futures handler især om at gøre digitaliseringen menneskeorienteret, og spørger bl.a.: Hvordan ser fremtidens digitalt-drevne forretningsmodeller ud? Hvordan kan vi skabe nye digitale idéer, opfindelser og løsninger i verdensklasse? Hvordan får vi vores store datastrømme mere aktivt i spil og skaber en stærk digital fælled? Og hvad er fremtidens interface mellem menneske og maskine?

Side 17

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter 1000 X 1000 Dansk Design Center gennemfører i 2017 et program, der i løbet af 1000 dage skal stimulere og kvalificere 1000 danske virksomheders designanvendelse og efterspørgsel efter designkompetencer og derigennem føre til konkrete vækst- og skaleringstiltag i virksomhederne. Programmet bygger direkte på erfaringer fra Dansk Design Centers erhvervsrettede indsatser over de seneste år, især de nyeste indsigter og relationer fra Plus-programmet og Scaling by Design, som har demonstreret den værdi, design kan have som værktøj til innovation og hurtig, træfsikker forretningsudvikling. 1000 x 1000 udvikles gennem en co-design-proces sammen med virksomheder i målgruppen og en bred vifte af parter i det danske erhvervsfremme- og innovationssystem. Ambitiøst, åbent, lærende og iterativt, så indsatserne kan tilpasses og nytænkes løbende. Dansk Design Center vil gå bredt ud i dansk erhvervsliv for at sikre en stærk forankring af programmet - og rekrutteringen til 1000 x 1000 vil foregå i tæt samarbejde med regionale og lokale aktører.

Side 18

1000 x 1000 vil bl.a. gennemføre matchmaking-events og co-creation sessions, hvor virksomheder og designere bringes sammen gennem fysiske møder. Dertil vil Dansk Design Center etablere et mentorkorps af designfagfolk, der faciliterer det bedst mulige match mellem virksomheder og designere. Med 1000 x 1000 vil erhvervsvirksomheder få et synligt og enkelt overblik over, hvordan designere, designmetoder og designbranchen kan bringes i spil i forhold til at løse specifikke virksomhedsudfordringer. I sidste ende vil programmet udgøre en model, der dramatisk øger rækkevidden af den værdiskabelse for danske virksomheder, som Dansk Design Center kan tilbyde gennem involvering med design som innovations- og udviklingsværktøj, større overblik over mulighederne i design og designanvendelse samt øget, kvalificeret brug af design og designere.

1000 X 1000

Side 19

Dansk Design Center

Side 20

Re:model

Nyt om DDCs aktiviteter RE:MODEL REMODEL er et vækstprogram, der udforsker hvordan produktionsvirksomheder gennem open source principper kan udvikle økonomisk bæredygtige forretningsmodeller i produktionen af fysiske produkter – uden at miste deres konkurrenceevne.

REMODEL har således til formål at afdække, gennem konkret handling, stærke partnerskaber og praktiske eksperimenter, hvordan open source hardware forretningsmodeller kan designes på en måde, således at produktionsvirksomheder kan bruge dem til at skalere deres forretning og dermed sætte skub i den økonomiske vækst gennem etablering af innovative og bæredygtige open source hardware produkter, løsninger og afledte services.

REMODEL gør dette ved at samle globalt førende eksperter inden for open source forretningsmodel-rådgivning, -forskning samt -praksis for at konceptualisere, prototype og teste nye open source-drevne forretningsmodeller i samarbejde med en række danske fremstillingsvirksomheder. Dette sker i accellerator-orienterede forløb, der samtidig vil fungere som use cases til bred inspiration for andre produktionsvirksomheder. Målet er således at de udviklede forretningsmodeller skal være implementerbare direkte umiddelbart efter accelleratorforløbet og dermed sikre praksis-orienteret læring for ikke blot virksomhederne selv, men også alle andre virksomheder, som er nysgerrige efter at træde ud i disse nye felter.

Et vækstprogram, der udforsker hvordan produktionsvirksomheder gennem open source principper kan udvikle ØKONOMISK BÆREDYGTIGE FORRETNINGSMODELLER i produktionen af fysiske produkter Side 21

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter DANISH DESIGN FESTIVAL & DESIGN FORUM Dansk Design Center er som national design- og erhvervsfremmeaktør en oplagt bidragyder i forhold til at samle det danske designfelt og støtte og facilitere initiativer, der giver design i Danmark en fælles stemme, retning og platform for forskellige typer samarbejde. I 2016 og 2017 er dette bl.a. kommet til udtryk i Dansk Design Centers rolle i etableringen af Danish Design Festival samt Design Forum.

givenheder i Danmark. Den vil øge synergien blandt danske designaktører ved at samle en række begivenheder for sammen at stå stærkere og tiltrække et større og bredere publikum fra både ind- og udland.

Festivalen favner hele Danmark og finder sted fra 4. maj til 9. juni 2017.

DANISH DESIGN FESTIVAL Danish Design Festival er en ny fælles platform, der samler og synliggør designbegivenheder i Danmark.

Danish Design Festival blev stiftet i 2017 af Design denmark, Københavns Kommune, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Designmuseum Danmark, Kolding Kommune, northmodern og Dansk Design Center.

Organisationerne bag Danish Design Festival er gået sammen for at skabe øget synergi blandt danske designaktører ved at samle en række begivenheder i en afgrænset periode hvert år. Der kommer til at være begivenheder for den brede offentlighed såvel som for professionelle. Festivalen vil hylde og demonstrere mangfoldigheden i design og kunsthåndværk; fra socialt design, servicedesign og designtænkning, over tech og digitalt design, til designikoner og nyt eksperimenterende kunsthåndværk.

Festivalen hylder diversiteten i design og kunsthåndværk med udstillinger, events, konferencer og prisuddelinger. Danish Design Festival præsenteres for første gang i maj 2017 som en prototype, der skal videreudvikles for sidenhen at vokse år for år.

Festivalen er en platform, der understøtter designbe-

Ved at samarbejde om promoveringen og afholdelsen af de forskellige begivenheder ønsker organisationerne at øge synligheden, tiltrække et større publikum, vise diversiteten i designfaget og demonstrere designs potentiale til at skabe værdi, debat, vækst og livskvalitet.

Side 22

Danish Design Festival & Design Forum

Danish Design Festival er en åben og inkluderende alliance, hvor alle organisationer med et designfokus inviteres til at blive associerede partnere i festivalen.

De stiftende partnere og de associerede partnere er sammen om at skabe festivalens indhold i form af udstillinger, konferencer, debatter, designtalks, prisuddelinger og andre beslægtede events. Danish Design Festival inviterer i maj 2017 til en åben workshop, hvor alle potentielle partnere kan deltage og være med til at præge festivalen i 2018 og frem.

DESIGN FORUM Dansk Design Center har etableret et forum, hvor

aktører inden for designfeltet mødes og drøfter muligheder og udfordringer for dansk design. Formålet er at skabe en fælles retning for udviklingen af dansk design. Forummet mødes fire gange årligt og har senest besluttet at levere et samlet bud på, hvorfor design er en dansk styrkeposition, hvad der politisk kan gøres for at understøtte udviklingen af dansk design, afgrænsning af området/branchen samt underbygning med data. I Design Forum sidder topchefer fra Design denmark, INDEX: Design to Improve Life, CIID, FAOD, KADK, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet, VIA University College, DTU, KEA, CBS og Aalborg Universitet.

Side 23

Dansk Design Center

CASE: MP PENSION + IS IT A BIRD

Design GØR PENSION NÆRVÆRENDE for MP Pensions medlemmer For mange er pension ikke et emne, de engagerer sig i. Med et bedre kendskab til medlemmerne fandt MP Pension en strategi for differentiering i et marked på kanten af disruption.

ET MARKED MED MINIMALE MEDLEMSRELATIONER MP Pension er en medlemsejet pensionskasse, som i dag har ca. 100.000 magistre, psykologer og gymnasielærere som medlemmer. MP Pension er udfordret af, at pension for de fleste medlemmer er uinteressant og komplekst. Det er vanskeligt at få medlemmerne til at engagere sig i planlægningen af deres pension, og MP Pension har derfor i dag blot kontakt til 15% af deres medlemmer. Der er altså et stort potentiale for at forbedre medlemsrelationerne. Netop derfor indgik MP Pension, som en del af Plus-programmet, i et partnerskab med innovationsbureauet IS IT A BIRD for at sikre og udvide virksomhedens fremtidige markedsposition.

“Det at tage design ind er en ny og anderledes måde at tænke forretningsudvikling på. Det gør, at vi kan være nogle af de mest innovative i branchen.”

Side 24

Kenneth Petersen, medlems- og markedschef, MP Pension KAN PENSION HANDLE OM MERE END PENGE? Gennem visuelle interviews fik IS IT A BIRD MP Pensions medlemmer i tale. Målet var at få en forståelse for medlemmernes (manglende) forhold til pension, hvilken rolle investering og afkast spiller for dem, og hvordan de forstår emner som ansvarlighed eller bæredygtighed.

Ud fra denne undersøgelse blev det muligt at præcisere MP Pensions udfordring og potentiale: MP Pensions medlemmers manglende engagement skyldes ikke, at pension er uinteressant, men at det er svært tilgængeligt. Derudover har medlemmerne værdier og mærkesager, som pensionsselskabet kan beskæftige sig med på en måde, der gør pension konkret og håndterbart. På sigt vil en sådan indsats

Case

kunne øge interessen fra medlemmerne og skabe en relation, der drejer sig om mere end penge.

“Når du tager designgreb ind, så går det rigtig stærkt. Det rykker nogle ting! At bruge det greb er relativt nyt i vores branche. Men vi skulle jo lære at kravle, før vi kunne gå.”

Kenneth Petersen, medlems- og markedschef, MP Pension

“Design giver en ny måde at se tingene på. Det viser os, hvor vi har nogle udfordringer, og giver dem en anden dimension og en anden vinkel. Jeg mener, at det er vigtigt at have gjort det til et mindset og en kultur i hele virksomheden.”

Kenneth Petersen, medlems- og markedschef, MP Pension

Ud fra denne udfordring blev der i projektgruppen defineret fire koncepter, der gjorde de strategiske indsatser konkrete over for både medlemmer og ansatte. Koncepterne skal fungere som rettesnor i det fremtidige udviklingsarbejde i MP Pension og skal være med til at styrke forholdet til medlemmerne. Derved sikrer MP Pension sig en strategisk unik position og relevans på fremtidens pensionsmarked.

ET KRITISK BLIK PÅ EGET MINDSET Næste skridt for MP Pension er at forankre de nye koncepter i virksomhedens strategi og kommunikation. Det står klart, at det netop er herigennem MP Pension kan differentiere sig fra konkurrenterne.

Partnerskabet med IS IT A BIRD har åbnet øjnene hos MP Pension for, hvordan man med et brugercentreret mindset kan udvikle nye forretningskoncepter i høj hastighed.

Partnerskabet gav anledning til, at MP Pension kastede et kritisk blik på virksomhedens udviklingsmindset og har sat skub i starten på en større kulturændring. På sigt kan dette forandre organisationens indefra-ud perspektiv til et udefra-ind perspektiv i samspil med en dybere forståelse af medlemmerne og deres virkelighed.

Side 25

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter NORDIC DESIGN RESOURCE Nordic Design Resource er et program, der skal kortlægge de nordiske designbrancher og det nordiske design-DNA på tværs af lande i Norden.

Formålet er at gøre data tilgængelige ved at udvikle et værktøj, som gør det nemt, enkelt og effektivt for virksomheder at finde designere samt at udvikle en platform, der kan brande og formidle det nordiske design-DNA internationalt.

De nordiske lande har en lang designtradition og er internationalt anerkendt for deres designløsninger.

Der kan argumenteres for, at der bag succeserne ligger et særligt Nordisk design-DNA, der er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet, og dermed endnu ikke fuldt ud har grebet en betyde-

lig mulighed for at differentiere os i den globale konkurrence, i den nye æra hvor design vinder frem på mange nye fronter, fra det digitale til strategi og forretningsudvikling. Det kan medføre, at vi i Norden ikke længere er det naturlige valg, når store internationale industrier og virksomheder er på udkig efter designtalent.

Nordic Design Resource programmet bygger bl.a. på en hypotese om, at det nordiske design-DNA bidrager betydeligt til vækst og jobskabelse i Norden.

Kortlægningen gennemføres i samarbejde med nordiske søsterorganisationer som DOGA i Norge og Design Forum Finland.

Et særligt NORDISK DESIGN-DNA, der er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet og endnu ikke fuldt ud har grebet en betydelig mulighed for at differentiere os Side 26

Nordic Design Resource

Side 27

Dansk Design Center

Side 28

Dansk Design DNA

Nyt om DDCs aktiviteter DANSK DESIGN-DNA Formålet med projektet Dansk Design-DNA er at skabe fornyet synlighed og engagement i formidlingen af den værdi, design skaber for erhvervsliv og samfund og den styrkeposition, dansk design repræsenterer for Danmark. Konkret er det målet at kortlægge hvad dansk design er i dag; fastlægge de fællestræk der i dag udgør det danske design-DNA; undersøge i hvilken udstrækning Danmark stadig har udbytte af den glorværdige fortid og undersøge hvordan det danske design-DNA i langt større udstrækning kan udnyttes til fordel for erhverv, kultur, uddannelse og eksport.

Dansk Design-DNA-projektet er igangsat af Designrådet og gennemføres i et samarbejde mellem Designrådet, Kunstakademiets Designskole,

Designmuseum Danmark, Design Denmark og Dansk Design Center. I 2016 og 2017 afholdes der en række events på forskellige institutioner med skiftende vinkler. I centrum for diskussionerne står spørgsmål som: Hvad associeres dansk design med i Danmark og internationalt? Er der interne faktorer, der indvirker på udvikling af dansk design, og hvad er disse i så fald?

Hvordan påvirker aktuelle eksterne faktorer - som globalisering og overnationale udviklingstendenser som teknologi, bæredygtighed og nye former for design - udviklingen af dansk design i dag? Kan det danske design-DNA udtrykkes endnu mere tydeligt ved at foreslå løsninger til samtidens og fremtidens dominerende samfundsproblemer?

Hvad ASSOCIERES DANSK DESIGN MED i Danmark og internationalt? Er der interne faktorer, der indvirker på udvikling af dansk design - og hvad er disse i så fald?

Side 29

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter BOXING FUTURE HEALTH Boxing Future Health er et scenarie- og designprojekt, der udforsker mulige fremtider for sundhedssektoren år 2050. Forløbet er eksperimenterende, konkret og samskabende, og har som mål at ruste sundhedssektorens aktører - private som offentlige - til at forstå og handle på fremtidens muligheder og udfordringer. Vi udvikler scenarier og præsenterer dem i mobile innovationsværksteder i form af skibscontainere, som man kan træde ind i og opleve, hvordan det vil føles at være patient, pårørende, medarbejder, myndighed eller leverandør på sundhedsområdet i 2050. Vi bruger visuelle fremtids-

scenarier til at opdage nye markeder, udvikle nye forretningsmodeller og i fællesskab skabe fremtidens sundhedsløsninger.

Projektet gennemføres sammen med en række strategiske partnere, som blandt andet tæller Public Futures, Designit, Nyt Hospital Nordsjælland, Børneriget, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Medicoindustrien, Novo Nordisk, Dare Disrupt, MTIC, Mærsk samt en række andre private og offentlige aktører.

Vi udvikler scenarier og præsenterer dem i mobile innovationsværksteder i form af skibscontainere, som MAN KAN TRÆDE IND I OG OPLEVE, hvordan det vil føles at være patient, pårørende, medarbejder, myndighed eller leverandør på sundhedsområdet i 2050 Side 30

Boxing Future Health

Side 31

Dansk Design Center

CASE: CRAMO + GRAMSTRUP+CO / PERMANENT BETA

CEO blev projektleder for INNOVATIONSPROCES Når CEOen går aktivt ind i innovationprocessen, sender det et signal til medarbejderne om, at det er en seriøs satsning i virksomheden. I designsamarbejdet mellem Cramo og Gramstrup+Co/Permanent Beta har der været fokus på den fremtidige forretning.

EN BOG OM SERVICEDESIGN KICKSTARTEDE INNOVATIONEN I CRAMO Lasse Wittrup Ludvigsen, adm. direktør i Cramo faldt en dag over en bog om servicedesign på LinkedIn. Bogen vækkede interesse for mulighederne i design, og med røde tal på bundlinjen de seneste år vidste han, at der skulle gøres noget radikalt ved forretningen. Derfor henvendte Lasse Wittrup Ludvigsen sig til forretningsudvikler Claus Gramstrup og strategisk designer Uri Andersen, hvorefter de valgte at deltage i Plus-programmet.

Cramo A/S beskæftiger ca. 100 medarbejdere i syv afdelinger i Danmark og er blandt landets førende virksomheder inden for udlejning af entreprenørmateriel samt bygge- og anlægsmaskiner. Som følge af krisen har Cramo ikke haft omsætningsstigning af betydning i en årrække, samtidig med at de har måt-

Side 32

te investere i nyt materiel for at forblive konkurrencedygtige. Efter en længere periode med besparelser gennem afvikling opnåede Cramo i 2015 et mindre overskud. Da Cramo og Gramstrup+Co/Permanent Beta valgte at indgå i samarbejdet, var det således det første udviklingsprojekt i virksomheden siden 2008, og ambitionen var at udvikle forretningen via en strategisk designtilgang.

STOL IKKE BLINDT PÅ DIN MAVEFORNEMMELSE Den indledende hypotese lød, at Cramo var for produktfokuseret, og at virksomheden skulle udvikle sig mod at blive mere kunde- og serviceorienteret. Allerede efter få observationer på Cramos depoter stod det dog klart for Gramstrup+Co/Permanent Beta, at det modsatte var tilfældet. Cramo ydede rigelig service, endda i en grad hvor det var økonomisk uhensigtsmæssigt, da servicen ikke altid var proportional

Case

med ordrestørrelsen. For en børsnoteret virksomhed som Cramo er det afgørende at validere hypoteser og effekten af nye løsninger, og derfor blev der også udregnet business cases på de forskellige designløsninger i processen. Herigennem blev flere antagelser om værdien modbevist, belyst eller bekræftet.

LEDELSE OG MEDARBEJDER UDVIKLER SIDE OM SIDE Cramo og Gramstrup+Co/Permanent Beta startede med at etablere en projektgruppe, der bestod af nøglemedarbejdere. For at understrege vigtigheden af projektet iførte adm. direktør Lasse Wittrup Ludvigsen sig førertrøjen ved at agere intern projektleder i Cramo.

“Jeg har bl.a. lært gennem projektet her at være en autentisk leder. Hvis man tør være sårbar overfor sine ansatte, og vise at man ikke selv har alle svarene, men at de lige så vel kan bidrage med den næste afgørende løsning i virksomheden, så giver det så meget tilbage fra medarbejderne.”

Lasse Wittrup Ludvigsen, adm. direktør, Cramo Herefter lavede Gramstrup+CO/Permanent Beta feltarbejde for at forstå arbejdsgangene på Cramos depoter samt hos virksomhedens kunder og medarbejdere. Ved at kortlægge servicerejsen både fra kundens og medarbejdernes perspektiv viste det sig, at nogle af de underliggende systemer og processer var ineffektive og besværliggjorde serviceleverancen. Som Lasse Wittrup Ludvigsen understreger: “Man skal designe systemet, så det ikke begrænser processen”. Det førte til et perspektivskift, hvor det ikke kun var selve kundeorienteringen, men også systemet, som skulle redesignes.

arbejdede videre med på en to-dages workshop.

Cramo og Gramstrup+CO/Permanent Beta udregnede business cases på ni af udfordringerne for at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag baseret på virksomhedens egne tal og data. Det medførte at tre af de seks først udvalgte løsningsforslag blev udskiftet, da de ikke var økonomisk bæredygtige. ”Hvis man skal kunne overbevise en erhvervsleder, så skal der penge på. Hvad koster det, hvad får jeg ud af det?”

Lasse Wittrup Ludvigsen, adm. direktør, Cramo Tre koncepter blev testet i Living Labs; her udfoldes koncepterne som konkrete scenarier, der afprøves med virksomhedens kunder, service- og depotmedarbejdere.

OMSÆTNINGSFORØGELSE OG MEDARBEJDERENGAGEMENT Cramo modtog som afslutning på partnerskabet en samlet strategi- og indsatsplan med 11 konkrete anbefalinger til, hvad de kan arbejde videre med i virksomheden. Anbefalingerne berører hele virksomheden og har både store og små strategiske implikationer, som på baggrund af Cramos egne tal vil føre til en øget omsætning på 30-40%. Derudover vil nogle af anbefalingerne effektivisere organisationen ved at fjerne benspænd, som komplicerer arbejdet for Cramos medarbejdere. Samarbejdet med Gramstrup+Co/Permanent Beta har også bidraget til en væsentligt bedre indsigt i virksomheden for ledelsen.

ØKONOMISK BÆREDYGTIGE DESIGNLØSNINGER Ud af de forskellige findings valgte projektgruppen 11 udfordringer, som 40 medarbejdere og ledelsen

Side 33

Dansk Design Center

Billede fra film udviklet for VL af Dansk Design Center og We Are Story - om design af topledelse.

Side 34

VL-tema om designledelse

Nyt om DDCs aktiviteter VL-TEMA OM DESIGNLEDELSE Dansk Design Center og CEO Christian Bason bistår i 2017 sammen med bureauet Workz Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) i forbindelse med VL’s årstema “Design af ledelse” - dels i en rådgivende kapacitet og dels med kommunikation og værktøjer til temaet, som blev skudt i gang ved to morgenmøder i København den 28. februar og i Kolding den 8. marts 2017.

VL skriver blandt andet om temaet: “I en tid, hvor forretningsmodellerne udfordres af den nye teknologi, er der behov for at nytænke – eller re-designe – de kendte tilgange til ledelse, innovation og forandring. Det kan gøres ved brug af Danmarks designeres sans for kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed. Der er brug for en helt ny måde at

lede forandring på i fremtiden. Derfor er “designprocessen” helt afgørende: Hvordan skaber man en ønsket fremtid? Hvordan får man medarbejderne og organisationen med? En dygtig designer starter med at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende, altså ved at udfordre de præmisser og de antagelser om virkeligheden, der er udgangspunktet for den opgave, der skal løses. Og designere spørger altid, hvilken værdi organisationen skal skabe for kunder og brugere. Det kan ledere lade sig inspirere af.”

I forlængelse af de to morgenmøder arbejder en række af landets VL-grupper med temaet og de tilhørende design-værktøjer, herunder to film, som Dansk Designcenter har hjulpet med - ligesom temaet indgår i VL Døgnet samt en særskilt konference i efteråret 2017.

I en tid, hvor forretningsmodellerne udfordres af den nye teknologi, er der BEHOV FOR AT NYTÆNKE – eller re-designe – de kendte tilgange til ledelse, innovation og forandring Side 35

Dansk Design Center

Side 36

Beijing Design Week

Nyt om DDCs aktiviteter BEIJING DESIGN WEEK Københavns Kommune er blevet udvalgt som gæsteby for Beijing Design Week 2018. Hermed får danske virksomheder et unikt udstillingsvindue og samlingspunkt i Kina. Beijing Design Week tiltrækker betydelig opmærksomhed i Kina og det anslås, at der årligt kommer 5 mio. besøgende – borgere såvel som virksomheder, offentlige indkøbere og kinesiske beslutningstagere. Fokus for Beijing Design Week er design i bred forstand, men byudvikling og byløsninger har i de senere år udviklet sig til et særligt omdrejningspunkt og varemærke.

lige institutioner inddrages direkte i konceptudviklingen. Sigtet er at etablere en fælles vision, fortælling, mål og ambitioner om længerevarende effekt af samarbejdet for København og Danmark. Målet er således at de udviklede koncepter skal være værdiskabende for de enkelte interessenter og pege frem mod en længerevarende effekt såvel for markedsføring af de særligt danske og nordiske værdier i Kina og sætte scenen så erhvervsvirksomheder, designere og kreative erhverv får adgang til det kinesiske marked.

Dansk Design Center har indgået samarbejde med Københavns Kommune om indsatsen under Beijing Design Week. Med afsæt i en designdrevet proces skal danske erhvervsvirksomheder, designere, rådgivere, tegnestuer, uddannelsesinstitutioner og offent-

Med AFSÆT I EN DESIGNDREVET PROCES skal danske erhvervsvirksomheder, designere, rådgivere, tegnestuer, uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner inddrages direkte i konceptudviklingen Side 37

Dansk Design Center

CASE: CRAMO + GRAMSTRUP+CO / PERMANENT BETA

Fra reaktiv producent til PROAKTIV VIDENSPARTNER Elos Medtech Pinol A/S har samarbejdet med MOEF om virksomhedens nye forretningsstrategi.

AT TRANSFORMERE FOR AT BEVARE Virksomheden Elos Medtech Pinol A/S blev etableret i 1969 og har indtil 2007 primært været producent af komponenter til andre virksomheder men udvidede fra 2007 med produktion af egne produkter inden for dental-industrien. Når man træder ind i Elos Medtechs domicil i Gørløse, giver det indtryk af en yderst professionel højteknologisk virksomhed. Men kan den specialiserede viden, som lagres i en virksomhed over tid, omsættes til en ny forretningsmodel?

Elos Medtech befinder sig inden for medicinal- og dentalbranchen, hvor både producenter og deres kunder er styret af en teknisk og løsningscentreret logik. Derudover er det et stærkt reguleret område, som kræver specialiseret viden og konstant tilpasning til den nyeste lovgivning og regulativer.

Elos Medtechs tidligere rolle som underleverandør gav begrænsede innovationsmuligheder, da udviklingen var reaktiv. Men Elos Medtech sigter nu mod at indgå i proaktive samarbejder: “Vi opførte os som en ren produktionsvirksomhed, selvom vi faktisk er en virksomhed med meget viden Side 38

inden for kvalitet og det regulative i R&D. Selvom vi rådgav vores kunder, var det sjældent, at vi blev betalt for det. Vi solgte ikke rådgivning som et produkt.”

Annette Møller, head of sales/marketing, Elos Medtech Pinol A/S EN REPOSITIONERING I MARKEDET Elos Medtech har i de seneste år arbejdet på en ny forretningsstrategi, som skal transformere virksomheden fra en produktcentreret virksomhed til en servicecentreret, rådgivende virksomhed. Elos Medtech vil fokusere på samskabelse med kunden i udviklingsfasen og trække på deres store erfaring.

Den nye forretningsmodel udfordrer den dominerende logik i branchen og hos kundesegmentet, hvorfor det er utrolig vigtigt at kunne kommunikere og visualisere den værdi, som et videnspartnerskab kan resultere i. adm. direktør i Elos Medtech, Søren Olesen, illustrerer virksomhedens nye forretningsmodel med følgende analogi:

Case

"En landmand, som er førende på at forædle økologisk mælk, vil forblive en landmand, så længe han har gummistøvlerne på og taler om sine køer. Hvis han i stedet taler om sine processer og kvalificerede erfaringer, hvor de kan bruges, er han rådgiver.”

Søren Olesen, adm. direktør, Elos Medtech Pinol A/S Partnerskabet mellem innovationshuset MOEF og Elos Medtech fokuserede specifikt på at formulere værdien af Elos Medtechs nye produkt; den viden og rådgivning, som virksomheden skal ud og tilbyde på markedet.

“Vi laver både produktudvikling og kommunikation, men vi bliver typisk hevet ind enten i starten eller i slutningen af værdikæden. Her var det sjovt, fordi vi både var i R&D-hjørnet i starten og skulle kommunikere i salgsenden. De to ting kom til at hænge sammen og føde ind i hinanden. Vi udviklede en serviceydelse, og når vi tænkte over, hvordan vi kommunikerede værdien af ydelsen til kunden, så blev det samtidig klarere hvordan selve ydelsen skulle designes.”

Ida Storm Hansen, seniorkonsulent marketing og salg, MOEF HVOR SKAL INNOVATION FINDE STED? Den igangværende forandringsprocess i Elos Medtech manglede konkretisering af konceptet. Gennem processen blev der fokuseret på virksomhedens status quo, dens udfordringer og hvad der måtte ændres for at nå målet og kunne kommunikere det.

På workshops blev designværktøjer som kunderejsen og value proposition inddraget for at forenkle konceptet og skabe en fælles visuel referenceramme.

“Vi ville aldrig være gået ind i et designsamarbejde, hvis vi ikke havde fået det tilbudt gennem Plus-programmet. Og jeg troede slet ikke, for at være ærlig,

at vi ville have nået hertil. Altså, vi vidste jo ikke, at det ville ende her, det var usikkert og uvist i starten af processen. Men MOEF har taget noget, der allerede var i virksomheden og konkretiseret og forenklet det således, at logikken bag kan kommunikeres til vores kunder. Og det er meget værdifuldt.”

Søren Olesen, adm. direktør, Elos Medtech Pinol A/S DESIGN AF STRATEGI BERØRER HELE ORGANISATIONEN Samarbejdet mellem Elos Medtech og MOEF resulterede i en redesignet rådgivningspakke, som har fokus på at formidle de nye ydelser og værdien af dem ud fra kundernes behov. Konkrete salgspræsentationer og -værktøjer med udgangspunkt i virksomhedens cases var endvidere en del af leverancen fra MOEF. Det blev tydeligt at strategiarbejdet berørte hele virksomheden, hvor alt fra den visuelle identitet til organisationsstrukturen blev vendt, og hvorfor leverancerne ikke fungerede isoleret, men afspejlede den generelle forandringsproces, der er undervejs i Elos Medtech.

Eksempelvis blev salgsorganisationen ændret og opdelt i ”Sales Performers” – den udadvendte strategiske salgsopgave – og i ”Customer Support”, så rollerne i dag er skarpt fokuseret. Der er nu ansat en ekstra Sales Performer til at understøtte det udadvendte salgsarbejde.

Innovationsprocessen har været en øjenåbner for ledelsesstaben, som ikke nødvendigvis havde inviteret design indenfor i processen, havde det ikke været for Plus-programmet. Elos Medtech og MOEF har af samme grund valgt at fortsætte samarbejdet i hele 2017.

Side 39

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter DANISH DESIGN AWARD Danish Design Award - den store danske designpris, som hylder virksomheder og designere for den forskel, deres løsninger gør i industri og samfund - byder i sit andet leveår på fire nye Danish Design Award-kategorier, præsenteret i fællesskab med Design Week Kolding og D2i – Design to innovate, begge med base i Kolding Kommune – i samarbejde med Designskolen Kolding.

Danish Design Award modtog ved sin jomfrurejse sidste år en imponerende mængde af designløsninger, som med stor varietet understregede designs evne til at skabe værdi på tværs af samfundet: Fra Yellowone Handsafes koncept for hånddesinfektion i sundhedssektoren over Ege Tæppers tæppedesign, lavet af genbrugte vandflasker og fiskenet, til Coloplasts Sensura Mio, der har skabt vækst og arbejdspladser. Også i 2017 er der stor tilslutning til prisen, med over 200 tilmeldte designløsninger i høj kvalitet, hvilket afspejles i det meget høje niveau på tværs af samtlige finalister, der blandt mange andre tæller virksomheder som Noma, Grundfos, Coloplast, Hyperloop One/Bjarke Ingels Group, Acarix/Developa, Kvadrat, GoMore og Casusgrill.

Henrik Weiglin, vicedirektør hos Design denmark, der står bag prisen sammen med Dansk Design Center, bemærkede tidligere på året: "Vi fik det bedst tænkelige afsæt for Danish Design Award i april sidste år. De mange indsendelser cementerede bredden og innovationskraften i dansk design i dag, og viste også et behov for at fejre de danske løsninger, som reelt er i verdensklasse, men ikke er blevet hyldet på hjemmebane. Vi håber, vi har sat gang i en bevægelse, som vil inspirere endnu flere over hele landet til nu at indsende designløsninger."

Side 40

I 2017 uddeler Danish Design Award igen priser hos Dansk Industri (DI) i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København den 8. maj, hvor tidligere DR-vært og kulturchef hos Kähler, Ane Cortzen, er aftenens vært. En helt ny dimension udgøres desuden i år af et særligt samarbejde med D2i og Design Week Kolding. Ved prisfesten i Kolding den 31. maj uddeler Danish Design Award en række priser, bl.a. fire helt nye kategorier.

De fire nye kategorier, som uddeles i Kolding, er: Building Markets en designpris til en løsning, der har skabt vækst og øget omsætning Fostering Partnerships en designpris for løsninger, der skaber værdi for borgere gennem nye offentlige/ private partnerskaber Improved Welfare en designpris for løsninger, der styrker samfundets velfærdskapacitet Game Changer en designpris for løsninger, der radikalt har ændret vilkår eller spilleregler på et marked, en sektor i det offentlige eller et andet område af samfundet og banet vejen for nye typer værdiskabelse Også særpriserne Young Talent og People’s Choice uddeles i år i Kolding, hvor prisfesten afholdes i Svane Shippings lagerhal på havnen, som i dagens anledning iklæder sig Danish Design Award-tøjet.

"Danish Design Award viser, at design skaber værdi, innovation og arbejdspladser. Det er en dagsorden, vi klart deler i Kolding og D2i og derfor passer det som fod i hose, at en del af eventen har os som medvært. Vi glæder os til at være med til at fejre designløsninger på tværs af industrier og brancher", sagde Thit Juul Madsen, direktør for D2i.

Danish Design Award

Side 41

Dansk Design Center

Side 42

Stærke internationale rådgivere til DDC

Nyt om DDCs aktiviteter STÆRKE INTERNATIONALE RÅDGIVERE TIL DDC Dansk Design Center har i fællesskab med Designrådet i 2017 fået et internationalt rådgiverpanel bestående af tunge, internationale design- og innovationsfagfolk, som skal bidrage med udsyn, input og inspiration til Dansk Design Centers og Designrådets arbejde og bidrage til at identificere nye muligheder for at dansk design kan skabe værdi - både for danske virksomheder og organisationer, men også på verdensplan. Baggrunden er blandt andet, at Danmark har en stærk og unik designtradition, som er globalt anerkendt og som bl.a. har været arnested for brugerinvolverende design.

Dertil kommer dansk designs klare værdier som tilgængelighed, bæredygtighed, social ansvarlighed og demokrati, der afspejles i vores velfærdssamfunds indretning - der ofte fremhæves som et ideal ligesom vores byer prisbelønnes som fremragende at bo i. I en tid med eskalerende, komplekse udfordringer ift. klima, urbanisering, vækst og nye teknologier kan vi ved at aktivere dansk designs kæmpe potentiale levere mange af løsningerne. Udfordringerne er imidlertid globale og derfor har det stor værdi at hente førende internationale design-eksperters viden og perspektiver ind.

“Danmarks stærke designbrand og designtradition taget i betragtning er det set fra et internationalt synspunkt påfaldende, at man lader til at have svært ved at høste det fulde udbytte af sit designtalent uden for områder som møbeldesign og arkitektur.

Danmark har jo ligefrem været med til at opfinde selve begrebet brugerinddragende design, så I burde have et forspring,” udtalte et af panelets medlemmer, Manuel Toscano fra designbureauet Zago, til Mandag Morgen tidligere i år.

Panelet består af: Roberto Verganti, professor, Politecnico di Milano Manuel Toscano, medgrundlægger og rektor, Zago Frederic Beuvry, Senior Vice President Industrial Design, UI Software & Ergonomics, Schneider Electric Kunlé Adeyemi, arkitekt, designer og grundlægger af NLÉ Mariana Mazzucato, professor, Sussex University Betina Maisch, Portfolio Manager for Industrial Design Thinking, Siemens Banny Banerjee, associate professor, Director of Design & CEO, ChangeLabs, Stanford University Emma Benameur, Head of Programme Design & Member of the Executive Committee, World Economic Forum Petra Hoelscher, Senior Curator, Die Neue Sammlung Lucy Kimbell, direktør, Innovation Insights Hub at University of the Arts London, Associate Fellow, University of Oxford

Side 43

Dansk Design Center

Side 44

sxsw

Nyt om DDCs aktiviteter SXSW: CUTTING-EDGE TEKNOLOGI-VIDEN OG NORDISK DESIGNFREMSTØD SXSW Interactive i Austin, Texas er en af verdens største konferencer om nye teknologier, design, nye markeder og medier - og her mødes nogle af klodens mest kreative og nytænkende aktører for at få inspiration i verdensklasse. Dansk Design Center har det sidste par år deltaget på SXSW, for at sætte dansk og nordisk design på SXSW-agendaen og give danske virksomheder en desto stærkere stemme, høste relevant ny viden om trends og tendenser indenfor innovation og teknologi samt formidle dette input til danske virksomheder. I 2016 høstede Dansk Design Center bl.a. værdifuld indsigt i robotteknologi, IoT og fremtidens digitale design og stod desuden bag en event for et nordisk og internationalt publikum om det nordiske design-DNA. På dette års SXSW-konference var der ekstra meget designtænkning på programmet, og meget passende satte Dansk Design Center nordisk design kraftigt på dagsordenen, blandt andet via en række sessions i samarbejde med søsterorganisationerne fra Finland og Sverige, DesignForum Finland og SVID. I fælles nordisk regi var der tale om to workshops og en paneldebat, som satte fokus på anvendelsen af strategisk design indenfor tre temaer: Sundhed,

byudvikling, bæredygtighed - og desuden havde Dansk Design Center selv en fjerde paneldebat med i SXSW’s officielle programindhold, om open source forretningsmodeller til design af fremtidens fabrikation. De to workshops, med titlerne ’Co-Create Your Perfect City’ og ’Designing Empathy in Digital Health’, bestod dels af oplæg fra nordiske eksperter og virksomheder, men gav også deltagerne mulighed for at prøve kræfter med nordiske designmetoder i praksis. Begge workshops foregik hos det internationale designbureau Fjord Design, i deres 2500 m2 store studio midt i downtown Austin.

Desuden hentede man de nyeste indsigter hjem inden for årets store temaer, som f.eks. AI, VR, neuropsykologisk markedsføring og chatbots - ligesom nye kontakter blev knyttet til såvel virksomheder som Austins bystyre og lokalmyndigheder samt organisationen bag SXSW. Både i 2016 og 2017 er Dansk Design Centers output fra SXSW blevet formidlet via egne kanaler på web og sociale medier - samt gennem danske og internationale medier og foredrag.

Side 45

Dansk Design Center

CASE: THÜRMER TOOLS + KONTRAPUNKT

Thürmer Tools møder FREMTIDEN MED 3D-PRINT Hvordan forbereder en producent af gevindværktøj sig på en digital verdensorden? For den adm. direktør af Thürmer Tools blev det først og fremmest et opgør med profit som drivkraft, dernæst en erkendelse af nødvendigheden for større frihed til at eksperimentere på ledelsesniveau.

Thürmer Tools har produceret gevindværktøj i Danmark siden 1898. 118 år senere er det stadig en Thürmer, der er adm. direktør. Erick Thürmer er Fritz C. Thürmers oldebarn og således 4. generation i virksomheden, som han har været en del af siden 2003.

“Det var en meget gammeldags virksomhed, jeg overtog, og det var meget svært at lave forandringer, fordi den var blevet ledet på samme måde i mange år.”

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools I 2014 tog Thürmer Tools det første patent på gevindtappe, der gør det muligt at fremstille 3D-printede specialværktøjer. Men en ting er at få en genial idé, som omverden kan se lyset i. Noget andet er at forvandle en mere end 100 år gammel familiedrevet

Side 46

produktionsvirksomhed til en ledende aktør inden for 3D-printteknologi.

Som en del af Plus-programmet indgik Thürmer Tools i et partnerskab med designbureauet Kontrapunkt.

Samarbejdet tog afsæt i, at den 118 år gamle virksomhed, hvis marked var uvist og udfordret, skulle forvandles til en moderne industriel serviceudbyder med udgangspunkt i 3D-print.

VIRKSOMHEDSKULTUREN BLEV UDFORDRET AF DESIGNBUREAU Efter indledende feltarbejde og workshops stod det klart for Kontrapunkt, at Thürmer Tools’ vision om at forvandle virksomheden til en serviceudbyder af 3D-printteknologi ikke kunne finde fodfæste i den nuværende virksomhedskultur.

Case

“Jeg var jo sikker på, at vi skulle gøre noget rigtig sejt med Thürmer Tools, og så kommer de fra Kontrapunkt og siger, at det formentlig slet ikke kommer til at handle om Thürmer Tools. Kontrapunkt arbejdede internt med firmaet, med vores ansatte, med vores leverandører og kunder. Og der kommer de frem til, at vi er velanset til at være digitaliseret og langt fremme udadtil, men at vi er håbløst gammeldags indadtil. Jeg synes næsten, at de gik for tæt på.”

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools Kontrapunkt foreslog oprettelse af en helt ny virksomhed, der skulle være forbundet med, men operere uafhængigt af Thürmer Tools. Denne virksomhed skulle fremadrettet huse alle virksomhedens aktiviteter inden for 3D-print.

FRA BUNDLINJEFOKUS TIL AT FINDE VIRKSOMHEDENS WHY Grundlaget for Twentyseven, Thürmers Tools’ nye virksomhed for 3D-print, var lagt. Fødslen var dog ikke smertefri. Et sted i processen stod det nemlig klart, at Erick Thürmer blev nødt til at balancere sit virke mellem driften af den gamle virksomhed og kommercialiseringen af den nye. Med sparring fra Kontrapunkt blev det derfor besluttet, at den daglige ledelse af TwentySeven skulle overlades til en anden inden for virksomheden.

“Det har været nødvendigt at sluge nogle kameler og overskride nogle begrænsninger. Plus har flyttet ledelsen. Vi er blevet nogle andre forretningsfolk efter dette projekt. Det har jo ikke været uden smerte.”

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools Transformationen af ledelsen skete parallelt med, at Thürmer Tools fandt deres DNA - gennem modstand.

“Vi havde fem møder med Kontrapunkt i slutningen, hvor vi mødte modstand. Det var fordi vi ikke kunne

forklare, hvad vi ville have. Vi blev forvirrede over, hvad det var vi skulle, og hvem vi var, men alle fem møder betalte sig ved, at vi fandt vores DNA. Vi troede vores formål var at tjene penge. Fra at være gevindvirksomhed i Hvidovre er vi blevet til ’changing the world one hole at a time’. Hver gang vi sælger et hul, sørger vi for at give en god oplevelse i måden at håndtere det.”

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools FORTID OG FREMTID FORBINDES OG SKABER GROBUND FOR SKALÉRBAR VIRKSOMHED Thürmer Tools og Twentyseven vil fortsat understøtte hinanden og vil på den måde binde fortid og fremtid sammen. Twentyseven tilbyder i dag teknisk rådgivning i industriel metal-3D-print, og virksomheden kan i kraft af sin uafhængighed fungere langt mere agilt og eksperimenterende. Thürmers renommé og virksomhedens historie vil fungere som deres ‘license to operate’ - men den nye virksomhed har frie spilleregler og er ikke underlagt gårsdagens produktionsmetoder.

“Vi ser anderledes på, hvordan vi leverer og hvad vores rolle overfor kunder er. Ved at få Amazon som kunder har vi fået en hel ny måde at levere varer på. Med AmazonPrime kan vi med droner levere indenfor 15 minutter.“ Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools I slutningen af 2016 kom endnu en virksomhed til: Tiny TwentySeven, der tilbyder 3D-scanning af fostre og dernæst 3D-printer en figur af det lille ansigt.

“Thürmer Tools er blevet en skalérbar virksomhed, som kommer til at vokse. Vi er gået fra slow death til at vokse 40% i omsætning.”

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools Side 47

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter PLUS-PROGRAMMET I Plus-programmet har 18 danske virksomheder, i nyskabende partnerskaber med design- og innovationsrådgivere, arbejdet designdrevet med hver deres innovationsudfordring.

Med design som omdrejningspunkt var missionen at øge virksomhedernes innovationshøjde og evne til hurtigt at udvikle nye forretningsidéer, produkter og services, med kunden i fokus og høj træfsikkerhed i markedet. Og missionen lykkedes – partnerskaberne har resulteret i nye konkrete løsninger i form af produkter og services. Der er skabt nye virksomheder og forretningsmodeller. Virksomhederne har opbygget en betydelig kapacitet til at drive digital transformationer, og de har fået udfordret interne antagelser på baggrund af et styrket fokus på og forståelse for deres kunder. Foreløbig effektmåling på de første seks partnerskaber viser, at de bidrager til knap 60 mio. kr. i øget privat værditilvækst, bl.a. via etablering af nye virksomheder.

Følgende virksomheder har deltaget i programmet: Bella Center Copenhagen, Blücher, Comwell, Cramo

Side 48

A/S, Elos Medtech Pinol A/S, E-vet/KRUUSE, LEO Pharma, Lån & Spar Bank, Mærsk Olie og Gas, MEC Switches, Moment A/S, MP Pension, OK Benzin, REMA 1000, Skov A/S, Solar, Thürmer Tools og Zoologisk Have København.

Dansk Design Center har dokumenteret samarbejdet mellem virksomhederne og designerne for at sætte fokus på, hvordan det er at arbejde designdrevet, i praksis. Det har resulteret i 18 cases og film, 11 værktøjer og 4 temaartikler, hvor læringer og erfaringer fra partnerskaberne deles.

Plus-programmet blev i marts 2017 afsluttet med konferencen Transforming Challenges i industriens Hus, hvor resultaterne af partnerskaberne blev offentliggjort. Op imod 200 virksomhedsledere deltog.

Plus-programmet var medfinansieret af Markedsmodningsfonden og drevet i et konsortium mellem Dansk Design Center, Dansk Industri (DI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og designbranchens organisation, Design denmark.

PLUS-programmet

Side 49

Dansk Design Center

Side 50

Scaling by Design

Nyt om DDCs aktiviteter SCALING BY DESIGN Dansk Design Center igangsatte i 2016 initiativet Scaling by Design, for at eksperimentere med designgreb som vækstkatalysator i mindre danske produktdesignvirksomheder.

Sammen med syv danske produktdesignvirksomheder og aktører fra forretningslandskabet omkring dem - investorer, rådgivere, partnere og offentlige parter – har Dansk Design Center taget hul på virksomhedernes store potentiale for udvikling og vækst.

Forløbet har budt på en række konkrete aktiviteter, der med basis i designmetoder bl.a. har hjulpet virksomhederne til at blive helt afklarede og skarpe på essensen af deres forretningskoncept og brand.

Virksomhederne har også anvendt konkrete designværktøjer til at forny formatet for arbejdet med

forretningsstrategi og produktudvikling (f.eks. håndgribelige, fleksible modeller og grafiske fremstillinger fremfor Excel-ark).

Udover at skabe fremdrift og overblik i udviklingsprocessen har det gjort forretningsudviklingen mere intuitiv og lettet dialogen mellem virksomheden og dens samarbejdspartnere, f.eks. banker, underleverandører og investorer.

Programmet har haft fokus på at skabe konkret værdi og relevans for den enkelte virksomhed og har lagt vægt på, at viden og udviklingsværktøjer hurtigt kom i spil hos de deltagende produktdesignvirksomheder og at disse har fungeret i virksomhedens forretningsmæssige hverdag og virkelighed.

Udover at SKABE FREMDRIFT OG OVERBLIK i udviklingsprocessen har det gjort forretningsudviklingen mere intuitiv og LETTET DIALOGEN mellem virksomheden og dens samarbejdspartnere Side 51

Dansk Design Center

CASE: ZOO + 2+1 IDÉBUREAU

Medarbejdere nytænker Zoo MED GÆSTERNE I BUR 2+1 Idébureau gav medarbejderne i Zoologisk Have København værktøjerne til at dyrke en idékultur, der sætter gæsternes idéer i centrum for nye tiltag og forbedringer.

EN VILD IDÉKULTUR Zoologisk Have København (Zoo) blev grundlagt i 1859 og huser i dag omkring 3000 dyr på 11 hektar.

Siden 1972 har Zoo været en selvejende institution og havde i 2014 193 fuldtidsansatte og cirka 1.2 millioner besøgende. Igennem årene har man i Zoo fokuseret på innovation i forhold til større anlægsprojekter, hvilket også har været styrende for Zoos indtægter.

Men store anlægsprojekter er en ressourcetung løsning med kortvarig effekt. For stabilt at øge besøgstallet og sikre gæsternes loyalitet er det derfor nødvendigt at tænke innovation ind i andre dele af virksomheden end blot de fysiske omgivelser.

Under ledelse af administrerende direktør Steffen Stræde har Zoo derfor implementeret en idékultur blandt medarbejderne baseret på en ledelsesfilosofi om, at medindflydelse hos medarbejderen skaber motivation for arbejdet og dermed værdi for virksomheden.

Side 52

“Medarbejdere har alle forskellige behov, så ledelsen skal sørge for at tilvejebringe det arbejde, de individuelt brænder for. Derfor bliver der lyttet når tjenere, køkkenfolk, dyrepassere, dyrlæger, laboranter og bogholdere deltager i udviklingen på tværs. De har alle det tilfælles, at de interesserer sig for virksomhedens fremtid, og de er blevet gode til at respektere hinandens opgaver.”

Steffen Stræde, adm. direktør, Zoologisk Have København Idékulturen kommer bl.a. til udtryk i koncepter som Vild Torsdag, hvor enhver medarbejder kan gå direkte til ledelsen med forslag til forbedringer eller nye tiltag. Men hvordan kunne Zoo komme skridtet videre med idékulturen: Hvordan kunne Zoo skabe ejerskab af idékulturen blandt medarbejderne? Og hvordan kunne man sikre, at idékulturen blev båret

Case

af indsigter, der skaber reel værdi for parken og dens gæster?

baseret på den forståelse. Dét er nødvendigt for en kompleks organisation som vores.”

IDÉKULTUR 2.0 Som en del af Plus-programmet indgik Zoologisk Have København i et partnerskab med 2+1 Idébureau, der tog udgangspunkt i læringer fra den eksisterende idékultur. Målet var tofoldigt: At øge motivationen blandt medarbejderne for at deltage i idékulturen. Samt at videreudvikle idékulturen fra version 1.0 til 2.0, med fokus på at forstå gæstens behov og idéer og dermed sikre et brugercentreret og indsigtsbåret fundament for innovation. Med denne tilgang centreres udviklingen i Zoo omkring styrkelsen af oplevelser og faciliteter gennem mindre og mellemstore projekter. Dermed sikres en stabil udvikling - også i perioder hvor der ikke er nye store anlægsprojekter i sigte.

Steffen Stræde, adm. direktør, Zoologisk Have København

“Det vigtigste er, at der er blevet skabt bevidsthed om at få inddraget gæsterne, og at det mindset får lov til at vokse i idékulturen nu. Det er blevet gjort præsent, og det er sket på idékulturens præmisser.

Vi kan ikke presse et system ned over hovedet på nogen, men vi kan præsentere en ny måde at gå til projekterne på.”

Cecilie Bang Schulze, projektleder, 2+1 Idébureau PIXIBOGEN OG IDÉBURET - TIL HVERDAG OG SÆRLIGE LEJLIGHEDER På baggrund af en grundlæggende forståelse og analyse af Zoo; medarbejdere, arbejdsgange, idékulturen i praksis og gæsternes færden i haven, udarbejdede 2+1 Idébureau et idékatalog med potentielle værktøjer, der kunne øge dialogen mellem medarbejdere og gæster.

I fællesskab lagde Zoo og 2+1 Idébureau sig fast på to værktøjer, som blev testet og udviklet færdigt: Pixibogen og Idéburet. Disse værktøjer kan anvendes som hhv. et dagligt og et periodisk værktøj, hvor medarbejderne kan udvikle og kvalificere deres idéer sammen med gæsterne.

Pixibogen er baseret på værktøjet Personas. I et overskuelige format beskrives seks idealtyper; personer, der hver repræsenterer en af Zoos kernebrugere og deres typiske besøgsforløb. Personerne har hver især forskellige dagsordner og behov, som afdækkes i pixibogen. Medarbejderne i Zoo kan i deres hverdag bruge bogen til at udvikle og kvalificere egne idéer med gæsterne i centrum.

Som periodisk værktøj udviklede 2+1 Idébureau Idéburet, der fungerer som en fysisk udbygning af den eksisterende idékultur. Idéburet skaber et rum til at inddrage gæsterne og kan med mellemrum trækkes frem og være synlig i haven. Værktøjet kan således benyttes efter medarbejdernes behov for at få input og feedback, eller til at få afdækket hvilke af gæsternes behov, der bør fokuseres på i udviklingen af haven.

De resterende værktøjer i idékataloget kan Zoo gemme og tage frem til senere inspiration og udvikling af idékulturen.

“2+1 Idébureau har brugt rigtig meget energi på at forstå vores sammenhænge, og givet os produkter Side 53

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter BORGERNES HUS BYUDVIKLING FOR OG MED VIRKSOMHEDERNE Dansk Design Center samarbejder i dette projekt med Odense Kommune om, hvordan de får udløst det forretningspotentiale, der ligger i udviklingen af byens nye centrale hus - Borgernes Hus. Borgernes Hus er et levende og foranderligt hus, der har fokus på at skabe værdi for byen og dens borgere. Som en del af visionen for huset inviteres virksomheder ind til at blive en aktiv del af huset. Formålet med projektet er at udvikle koncepter sammen med små og store virksomheder for, hvordan de kan benytte huset som afsæt for at tænke forretningskoncepter i og omkring huset. Koncepterne skal gøre det muligt for virksomhederne at bruge Borgernes Hus til at

Side 54

udvikle nye produkter, services eller eksperimentere med nye forretningsområder eller markeder. I processen inddrages 15-20 virksomheder, som med udgangspunkt i designmetoder og en designtilgang er med til at samskabe koncepterne for de endelige erhvervstilbud i huset. De deltagende virksomheder tæller produktions- og servicevirksomheder, techog it-virksomheder samt kreative virksomheder og iværksættere. Samarbejdspartnerne omkring Borgernes Hus er Odense Bibliotekerne, Borgerservice, Frivilligcenter Odense, Center for Cilvilsamfund, Center for Velfærdteknologi, Smart City Odense, Odense & Co., Erhvervskontakten og Udvikling Fyn.

Borgernes hus

Side 55

TRIN 4

DESIGN SOM STRATEGI

TRIN 3

DESIGN SOM PROCES TRIN 2

DESIGN SOM FORMGIVNING TRIN 1

NON-DESIGN I undersøgelsen korresponderer dette trin med respondenternes svar på udsagnet Design er ikke noget, vi arbejder systematisk med.

I undersøgelsen korresponderer dette trin med respondenternes svar på udsagnet Design anvendes som en sidste finish, formgivning eller styling, når vi udvikler noget nyt.

I undersøgelsen korresponderer dette trin med respondenternes svar på udsagnet Design er et integreret element i vores processer, når der udvikles noget nyt.

I undersøgelsen korresponderer dette trin med respondenternes svar på udsagnet Design er et centralt og styrende element i vores forretningsgrundlag.

Exploring Design Impact & Design Delivers

Nyt om DDCs aktiviteter EXPLORING DESIGN IMPACT & DESIGN DELIVERS Danmark er en designnation, og mange danske virksomheder inddrager design og designere i deres innovation og forretningsudvikling. Det er positivt.

Men hvordan ser designanvendelsen i det hele taget ud i virksomhederne i dag? Og kan der udløses en større vækst gennem øget - og mere strategisk brug af design?

Dansk Design Center og Dansk Industri (DI) har i dette projekt kortlagt, hvordan virksomheder anvender design i dag. Samtidig er der også set på, hvad vi kan lære af virksomheder, der skaber vækst gennem en designdrevet tilgang til innovation. Dansk Design Center og DI har ud fra data og analyse belyst værdien af design for danske virksomheder. I undersøgelsen belyses temaer som designinvesteringer i praksis, ledelse, organisation og forankring af design samt barrierer for virksomheders brug af design til øget værdiskabelse.

Projektets datagrundlag består af telefoninterviews med 805 beslutningstagere inden for enten forretningsudvikling, produktudvikling eller inno­vation

Figuren viser danske virksomheders anvendelse af design – fra ikke-systematisk anvendelse til den avancerede brug af design som et centralt og styrende element i forretningen og dens strategi – ved en placering på designtrappen.

Kilde: Design Delivers, 2016

i danske virksomheder med mindst 10 ansatte. Et repræsentativt udsnit af de danske hovedbrancher er adspurgt. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i sommeren 2016 af Epinion for DI og Dansk Design Center. Dansk Design Center og DI har via involverende designprocesser været ansvarlige for udvikling og kvalificering af spørgeskema igennem workshops og interviews med virksom­heder samt aktører fra brancheorganisationer og vidensinstitutioner.

Data fra projektet blev præsenteret på konferencen Design Delivers med dertilhørende publikation med undersøgelsens hovedresultater. Derudover er undersøgelsens mange data tilgængelige på Dansk Design Centers website, hvor man selv kan krydse de mange data om designanvendelse med virksomhedsstørrelse, branche og geografi i et interaktivt set-up.

På de næste sider findes undersøgelsens hovedresultater - hele undersøgelsen kan findes på www. danskdesigncenter.dk under "Tal og analyser".

Side 57

Dansk Design Center

74%

af dem oplever, at design har positiv betydning for deres bundlinje.

Jo mere avanceret designanvendelse, des højere oplevet værdi.

90%

af de virksomheder, der bruger design i processer og i strategiske beslutninger i virksomheden, angiver, at design har positiv indflydelse på bundlinjen.

Side 58

40%

af danske virksomheder anvender ikke design. Langt de fleste af dem – 86 pct. – angiver som begrundelse, at de ikke oplever, at design er relevant for dem og deres forretning.

52%

Designs betydning for konkurrenceevnen og indflydelse på bundlinjen er stigende: 52 pct. af virksomhederne oplever, at design har fået stigende betydning for deres økonomiske bundlinje siden 2011.

Design skaber værdi på flere måder. Af de virksomheder, der bruger design, oplever:

80% at design i høj grad styrker deres brand.

68%

Titel

58%

af danske virksomheder angiver, at de anvender design.

at designanvendelse giver øget kundetilfredshed.

69%

at de differentierer sig fra deres konkurrenter ved at bruge design og på den måde øger deres konkurrenceevne.

67%

af de virksomheder, der anvender design, forventer at øge deres konkurrenceevne via design over de næste fem år.

Side 59

Dansk Design Center

Side 60

Design for Europe

Nyt om DDCs aktiviteter DESIGN FOR EUROPE Dansk Design Center har været ledende aktør i det erhvervsrettede spor i det ambitiøse EU-program Design for Europe, som har til formål at øge opmærksomheden på design som en driver til innovation og dermed vækst og jobskabelse. Programmet er målrettet både virksomheder og erhvervsfremmesystemer samt offentlige organisationer og politiske organer på tværs af alle EU lande og har en særlig intention om at løfte de lande, som ikke har så højt på agendaen som f.eks. Danmark. Programmet er i perioden 2014-2016 blevet gennemført af et konsortium bestående af 14 partnerorganisationer, der tilsammen har modtaget en medfinansiering fra EU kommissionen svarende til 3,8 mio €.

I perioden 2014 – 2016 er der blevet gennemført over 100 designfremme-events i mere end 50 forskellige europæiske byer og med deltagelse af knap 7.000 repræsentanter fra målgrupperne. Der er blevet afholdt 37 workshops for mere end 1.500 personer, hvor formålet har været at udvikle designkompetencer og dermed tilskynde til øget brug af design. Samtidigt er der udviklet et website, Designforeurope. eu, som skal fungere som en ”one way entrance to

design” i Europa og som i dag rummer mere end 300 unikke indholdsartikler. Dansk Design Center har bl.a. kurateret og udviklet den del af sitet, som henvender sig til virksomheder og erhvervsfremmerådgivere og som byder på værktøjer, cases og inspiration inden for hovedområderne; Kom godt i gang med design, design som en del af forretningsudviklingen og strategisk brug af design. Ved udgangen af 2016 var der registreret 85.500 besøgende og Design for Europe har 18.500 følgere på sociale platforme.

Konsortiet har arbejdet sammen med 10 EU-lande omkring at fremme design på den politiske dagsorden og i forhold til nationale innovationsstrategier og Dansk Design Center har i samarbejde med Nesta indsamlet de mange erfaringer og udviklet guiden 9 Key Learnings – From Design for Europe to Europe by Design, der kan inspirere og hjælpe andre med at fremme design såvel nationalt som regionalt.

Design for Europe programmet fortsætter i 2017 på in-kind ressourcer indtil en bæredygtig forretningsmodel for den fortsatte udvikling og vedligeholdelse fastlægges.

Side 61

Dansk Design Center

Nyt om DDCs aktiviteter FORM FREMTIDEN: NY BOG OM DESIGN SOM LEDELSESVÆRKTØJ Christian Bason udgav i sommeren 2016 bogen Form Fremtiden, som viser, hvordan designernes arbejdsmetoder kan inspirere ledere og bruges til at forstå kundernes virkelighed, skabe mere meningsfulde produkter og services samt udvikle nye forretningsmodeller. Bogen bygger på interviews med flere end 20 ledere og præsenterer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at styrke forretningen ved brug af design. Uddraget hér er fra bogens indledning:

Side 62

Form fremtiden

Ikke langt fra hvor jeg bor, skærer Mølleåen sig gennem Lyngby Åmose. Når man løber en tur dernede, kan man vælge to forskellige stier, som ikke er langt fra hinanden, men som giver en markant forskellig oplevelse. Den ene sti går lige igennem moseområdet, og fra start til slut kan man se Mølleåens algegrønne vand nede for enden. Den anden sti derimod snor sig så meget, at man ikke ser andet end birketræer og den tætte bevoksning i mosen, indtil man er få meter fra vandet. Og hvad er forskellen så? Jo, den lige sti føles langt, langt hurtigere end den snoede. Ja, måske dobbelt så hurtig, på trods af at de to stier er næsten lige lange.

De markant forskellige oplevelser ved løbeturen på de to stier minder meget om forskellen på en traditionel udviklingsproces, og så en designproces.

En traditionel udviklings- eller forandringsproces er oftest defineret ved at have et klart mål. Når projektteamet går i gang, ved de nogenlunde, hvordan succes bør se ud. Samtidig er der på forhånd (ofte fra topledelsen) leveret et relativt tydeligt billede af, hvad det er for et problem, der skal løses. Man kan sige, at der er et veldefineret brief, som lægger op til en bestemt type løsning. Den chef, som projektteamet referer til, kan derfor være forholdsvis tryg ved, at opgaven kommer i hus. Den type proces er lineær – ligesom min lokale skovsti – og selv om den også kan være udfordrende og vanskelig, så er den nogenlunde forudsigelig. Dermed er ledelsesopgaven, når det kommer til stykket, som så mange andre: Den handler om at sætte i gang, at prioritere ressourcer, at sætte deadlines og milepæle, og i sidste ende at beslutte om den løsning, projektet fører til, skal implementeres. Der er en sikker vej ud af skoven.

Men det er måske ikke en særlig spændende – eller innovativ – proces.

Designprocesser er markant anderledes. Som denne bog vil vise er noget af det første, designere typisk gør, når de får en opgave, at sætte spørgsmålstegn ved den. Det kan være ved at udfordre de præmisser og antagelser om virkeligheden, som ligger bag opgave- og problembeskrivelsen. Eller det kan være ved at gå ud i verden og observere om den adfærd, f.eks. blandt kunder eller borgere, nu også er som forudsat i opdraget. Eller – og det er her designernes arbejdsform er helt unik – det kan være ved at skabe prototyper på mulige løsninger, og anvende disse

bud som udviklingsværktøjer: Det er gennem bevidst påvirkning af brugere, interessenter og leverandørers praksis, at designere høster hurtig feedback og dermed kan forkaste eller videreudvikle en mulig løsning.

Forskerne Richard Boland og Fred Collopy (2004) har formuleret udfordringen ved designledelse på en måde, som jeg tror giver genklang hos de fleste ledere: “Ledere, ligesom designere, bliver kastet ind i situationer som de ikke selv har skabt, men for hvilke de er ansvarlige for at skabe et ønsket resultat. De arbejder i et problemfelt hvor der ikke er nogen klar målestok for hvorfor man bør vælge én løsning frem for en anden. Ikke desto mindre må de handle.”

At anvise veje til hvordan man handler under betingelser der kan opleves som komplekse, foranderlige og uigennemskuelige, er formålet med denne bog.

Det er at give dig indsigt i hvorfor og hvordan man som leder kan tage den snoede sti, og høste den fulde gevinst ved rejsen. Det er vanskeligt at overdrive hvor stor værdi designmetoder, rigtigt anvendt, kan give ledere og deres organisationer.

Værdien af design: En appetitvækker Ser man på tværs af utallige undersøgelser og tusindvis af eksempler, så er den potentielle værdi af at anvende designmetoder blandt andet:

• • • • • •

Skabelse af overlegne produkter, serviceydelser, systemer og strategier Forbedring eller nytænkning af forretningsog styringsmodeller Mere tilfredse og loyale kunder, brugere og borgere.

Hurtigere, mere effektive og præcise innovationsprocesser Øget ejerskab til forandring i organisationen Større medarbejdertilfredshed

Design som tilgang til innovation drejer sig om – med udgangspunkt i brugeres og kunders virkelighed – at skabe markante nye svar på de vanskelige og komplekse problemer, som mange organisationer står over for. Hermed repræsenterer design en tilgang til udvikling af organisationer og forretningsmodeller, som er relevant hvis man som leder ønsker mere end sikker drift, og mere end blot at optimere den bestående forretning.

Side 63

Dansk Design Center

Side 64

Kommunikation og formidling

DDCs kommunikation og formidling NY CVI & RESULTATER I TAL Bureauerne WAAITT og B14 leverede i efteråret 2016 en ny visuel identitet og ny digital platform til Dansk Design Center. Dansk Design Center (DDC) fik senest fornyet sin visuelle identitet i 2003 - nu optræder organisationen i nye klæder på tværs af samtlige platforme. Bureauerne WAAITT (We Are All In This Together) og B14 vandt i forsommeren 2016 opgaven sammen og har stået for henholdsvis CVI og en ny digital platform, der bl.a. omfatter website med funktionaliteter til datavisualisering. Den nye visuelle identitet danner DDCs nye navnetræk ud af fundamentale geometriske former og bygger af de samme former en fleksibel ikonografi, der både anvendes til at danne piktogrammer til datavisualisering, temabilleder til website og individuelle ikoner til Dansk Design Centers projekter og andre aktiviteter.

"Vi er rigtig glade for ikonografien, der danner rygraden i vores nye visuelle identitet. Den løser en fundamental strategisk opgave for os, som handler om at Dansk Design Center på den ene side skal være en tydelig afsender på alle vores aktiviteter og events, men samtidig skal kunne give projekter og samarbejder manøvrerum til at skille sig ud fra hin-

anden. Ikonografien giver både et markant visuelt særpræg, der altid er fælles og letgenkendeligt som vores, og samtidig en nem og fleksibel måde at give individuelle programmer eller events et ”stempel”, der er deres eget", sagde kommunikationschef Peter Kamph hos Dansk Design Center, og tilføjede: "Vi har nu nogle rigtig gode værktøjer, der er skabt til en digital verden og som stiller os godt på banen til at løse til vores mangeartede kommunikationsopgaver. Dansk Design Center har over det sidste par år opbygget en ny organisation og strategi - og den nye CVI og digitale platform har en vigtig rolle i at sikre, at transformationen markeres og DDC også syner nyt blandt virksomhederne og i designsektoren."

På de følgende sider findes nøgletal for kommunikation for perioden april 2016 - april 2017.

Side 65

Dansk Design Center

DDC PÅ FACEBOOK “Synes godt om” i alt:

DANISH DESIGN AWARD PÅ FACEBOOK "Synes godt om" i alt:

9.286 2.590 En stigning siden april 2016 på:

44% Gennemsnitlig rækkevidde (antal personer, der har modtaget visninger af et sideopslag):

10.392

Gennemsnitlig rækkevidde (pr. post):

10.188

Gennemsnit antal klik på opslag:

634

GOOGLE ANALYTICS DANSKDESIGNCENTER.DK Antal sessions:

159.347

(en session er et tidsrum, hvor en bruger er aktivt engageret i sitet)

GOOGLE ANALYTICS DANISH DESIGN AWARD Antal sessions:

21.957

Titel

WEBINDHOLD

TWITTER @designcentret

I perioden har DDC publiceret over:

200 artikler og nyheder på dansk og engelsk

Antal følgere:

OMTALE I DANSKE MEDIER Dansk Design Center

357

Danish Design Award

210

Ifølge Infomedia

7.316 en stigning fra april 2016 på:

30% 789

unikke tweets med samlet reach på

977.100 visninger

Dansk Design Center

USA

Australien

10% 2%

Frankrig

Side 68

3%

Spanien Italien

3%

4%

31%

Canada

4%

13%

2%

Storbritanien

2% Holland

Tyskland

Danmark

Figur Sådan fordeler DDC's 7316 følgere på Twitter sig geografisk

Kommunikation og formidling

Side 69

Dansk Design Center

Syn på design: Katrine Rau, Group Director, Fjord Copenhagen

HVER GANG MAN DESIGNER EN FORRETNINGSMODEL, ER DET OGSÅ EN MULIGHED FOR AT LÆRE

Hvordan vil du beskrive det indtog, som design og designtænkning har holdt i de senere år på direktionsgange og bestyrelseslokaler, hvor store venturekapitalfonde og virksomheder opkøber designbureauer etc.?

Jeg har bemærket, at værdier der er vigtige i designprofessionen - f.eks. at man i forretningen prioriterer brugerens behov - er begyndt at dukke op i samtaler, der foregår udenfor design studios og i stedet udspiller sig i konferencelokaler og møderum i virksomheder. I direktionslokalet opfatter man måske ikke nødvendigvis sig selv som designere eller for den sags skyld som erfarne med design - men nogle af disse topledere er ved at udvikle en professionel interesse i slutbrugerens behov og forventninger. Jeg tror, at denne tendens i retning af øget empati med kunden er inspireret af design og jeg forventer, at vi også vil se andre typer designværdier øve indflydelse andre steder i organisationen.

Jeg oplever, at dette udvisker en skillelinje, der tidligere tydeligt adskilte de forskellige afdelinger i virksomhederne og jeg tror dette giver en vis uro hos folk, der plejede at betragte ”brugeren” som værende bestemte afdelingers ansvar. Jeg tror ikke nogen afdeling eller enhed i en virksomhed kan være tjent med at ignorere hverken deres umiddelbare brugere - f.eks. andre kolleger i organisationen, som de samarbejder med - eller virksomhedens slutbrugere. Én måde hvorpå man kan operationalisere denne type tænkning i organisationer er gennem programSide 70

mer vi kalder ”Design from within”, som bidrager til at opbygge design-kapacitet internt i virksomheden eller organisationen. Vi tilbyder netop denne ydelse, fordi stadig flere af vores kunder efterspørger hjælp til at ansætte designere - og til at træne bestående, interne designledere.

Harvard Business Review bragte sågar et temanummer med titlen ”Design Thinking Comes of Age” -

Syn på design

hvordan klinger dette hos dig - og med din opfattelse af feltet, herhjemme og internationalt?

design som redskab til at løse problemer og skabe muligheder.

Når design bliver et hovedtema i et erhvervsmedie er det netop en indikation på stigende popularitet.

Tiden må vise, om ”design thinking” blot er en trend eller en mere permanent forandring i landskabet.

Men jeg forestiller mig, at flere virksomheder vil integrere design på en meningsfuld måde, som kan give deres forretningsudvikling strategisk retning. Der vil dog også være nogen, der oplever det som en kamp at bringe design ind i deres virksomhedskultur.

Virksomheder som Vigga - et tøjdesignmærke, der tager højde for alle aspekter af den bæredygtige værdikæde - er et godt eksempel på, hvordan design af forretningsmodeller og servicedesign sammen kan bidrage til en begyndende bevægelse hen imod cirkulær økonomi.

Designtænkning er en praksis, ligesom motion. At røre sig en gang eller to har en vis effekt, og flere måneders træning kan forandre ens helbred mærkbart. Men fordi man træner betyder det ikke, at man mere generelt anlægger en sund livsstil, og træning i sig selv er ikke en garanti for et godt helbred. Hvis man regelmæssigt praktiserer designaktiviteter som både omfatter designtænkning og designhandling - er det ligeså udfordrende og givende som at træne regelmæssigt, og ikke alle har succes med den type ”livsstil”. Lidt ligesom dem, der blot går til træning et par gange, og måske giver op i skuffelse over resultatet, så forestiller jeg mig, at de der forsøger sig sporadisk med design uden at integrere det i virksomhedens kultur og praksis måske vil blive skuffede over virkningen.

Brugercentreret design kan være en filosofi og en måde at løse problemer på og jeg synes det er rigtig spændende at se flere virksomheder bruge det som en måde at knække forretningsproblemer på.

Hvordan ser du det fremtidige potentiale for dansk design ift. vækst og eksport og som en særlig tilgang til innovation i industri og samfund?

Jeg sætter stor pris på at Dansk Design Center er en fortaler for at folde den brede offentligheds opfattelse af dansk design ud, så den spænder videre end møbel- og produktdesign. Jeg er imponeret og personligt inspireret af det arbejde, som moderne danske designere laver på disse områder, men jeg er samtidig meget begejstret over at vi herhjemme er ved at anlægge en mere mangfoldig tilgang til

Hver gang man designer en ny forretningsmodel er det også en mulighed for at lære: Offentligheden bliver opmærksom på hvordan design kan bruges selv til at løse økonomiske eller forretningsmæssige problemer.

Jeg håber at Danmark, der er kendt som foregangsland indenfor grøn energi, også kan bidrage til, at design ses i dette kontekst og som et middel til at fremme bæredygtighed.

Som direktør for københavner-kontoret i Fjord Design - der jo er et stort, internationalt designbureau - hvordan engagerer du dig evt. med særligt danske designmetoder, -traditioner eller greb?

Skandinavien har jo som bekendt stolte traditioner for participatorisk design og co-creation eller samskabelse. Det er metoder jeg har brugt både hos min tidligere, amerikanske arbejdsgiver og med mine nuværende, danske kunder.

Samarbejde og det at skabe i fællesskab forsvinder aldrig. Vi kan som designere og rådgivere være nok så meget eksperter i det, vi gør - men eksperter, der ikke kan samarbejde og opnå empati, lykkes ikke.

Som konsulenter og rådgivere må vi selv efterleve de værdier, vi råder vores kunder til at holde sig for øje: Respekter brugeren.

Mere konkret deler vi på tværs af vores virksomhed en interesse i den traditionelle, danske enkelhed. Det kan bl.a. ses i de plakater og den visuelle kommunikation, vi laver: Enkelhed har en høj - måske endda den højeste - prioritet i vores kommunikation. Jeg glæder mig i øvrigt over at se denne trend påvirke andre kontorers arbejde i andre lande.

Side 71

Dansk Design Center

Syn på design: Agnes Kwek, CEO, DesignSingapore Counsil

SAMARBEJDE MED DANMARK OM DESIGN ER INTERESSANT OG OPLAGT Hvordan vil du beskrive det særlige eller karakteristiske ved dansk design - eller den danske/nordiske tilgang til design?

Dansk design er synonymt med enkelhed, funktionalitet og skønhed. Danmarks særlige tilgang til innovation er evnen til at kombinere den danske tradition for godt håndværk med industriel teknologi.

Dette er bestemt en styrke hos jer. Danmark er et af foregangslandene i at fremme denne nye definition af design. Allerede i midten af 1990’erne havde man i Danmark erkendt, at design er mere end form og funktion - I kunne allerede dengang se, at design kan være en drivende faktor for økonomisk vækst og samfundsmæssig fremgang. Og da Singapore udviklede sin første designstrategi for ti år siden hentede vi inspiration fra Danmarks exceptionelle designhistorie.

Hvordan vurderer du dansk designs potentiale i forhold til vækst, eksport og som metode til forretningsog samfundsmæssig innovation?

Dansk designpolitik har længe haft fokus på at formidle dansk design og dets brand internationalt. I de senere år har man desuden haft fokus på at udvikle strategier og politikker, der kan skabe gennembrud i innovation via design.

Ved mit seneste besøg i København havde jeg et møde med danske Quercus Group, som samarbejder med danske og singaporeanske partnere om Side 72

Smart City World Lab-projektet - som netop trækker på erfaring og ekspertise fra eksisterende danske living labs for at udvikle, prototype og implementere løsninger til et urban living lab i Singapore.

Med denne type globale samarbejder kan danske designudøvere eksportere deres ekspertise og bistå byer andre steder i verden med at tackle de udfordringer, der f.eks. er forbundet med teknologisk disruption - og med sundhedssektoren, involvering af borgere, mobilitet og transport samt stigende gennemsnitsalder i befolkningen. Når dansk design på denne måde ”drager udenlands”, sætter I som nation et markant aftryk ude i verden - og Danmark øver en positiv indflydelse på idéer, praksis og vigtige emner globalt set.

Hvordan ser du potentialet for samarbejde mellem Singapore og Danmark i forhold til design, i bred forstand?

Jeg kan se mange måder, hvorpå vi kan og bør arbejde sammen.

I DesignSingapore Council vurderer vi, at der er behov for at styrke vores research og viden om designs værdiskabelse. Dér har Danmark og Storbritannien allerede et samarbejde f.eks. med forskere om at undersøge og evaluere designs effekt og værdi. I Singapore ønsker vi at udvikle kvantitative metoder, der kan supplere vores omfattende kvalitative research. En måde at samarbejde på kunne være at skabe et internationalt netværk og trække på

Syn på design

hinandens undersøgelser og indsigter. Man kunne f.eks. samarbejde om en fælles standard og en holdbar, ensartet fremgangsmåde i forhold til måling af designs værdiskabelse - og skabe et fælles, ideal-benchmark at vurdere op imod. Vi kunne også samarbejde om at samle og tilgængeliggøre et internationalt overblik over udbud og efterspørgsel på banebrydende designprojekter.

Vi er også meget interesserede i at facilitere platforme for netværk og handelsforbindelser for designaktører fra Danmark og Singapore - f.eks. hvor designbureauer og virksomheder kan dele erfaringer med designanvendelse, udforske fælles forretningsmuligheder og udveksle talentmasse.

Hvad kunne man forestille sig, at Singapore og Danmark kunne lære af hinanden på designfronten - f.eks. i forhold til design som innovationsværktøj i industri og samfund?

Singapore har først for alvor fået øje på design som et område med potentiale for vækst så sent som i 2003. Og selvom vores designsektor har øget sit væksttempo, er vi stadig et stykke vej fra egentlig modenhed i markedet. I modsætning hertil har dansk design allerede en lang tradition og udviklingshistorie bag sig - Danmark udformede sin første designpolitik for 20 år siden, i 1997; faktisk som den første i verden. Den satte som mål at øge bevidstheden om design og designanvendelse hos små og mellemstore virksomheder samt i den offentlige sektor. Og vi kan lære utrolig meget af de danske erfaringer, især i forhold til at fremme design som tilgang og værktøj til forretningsudvikling og social innovation. Ét område, hvor vi kunne lære af Danmark, er brug af design-baserede strategiske beslutnings- og planlægningsværktøjer som f.eks. brug af fremtidsscenarier, spekulativt design, antropologiske værktøjer og strategisk design. Eksempelvis med henblik på brug af design indenfor sundhedssektoren, transportsektoren og krydsfeltet mellem design og digitale teknologier.

I Singapore er vi begyndt at integrere design i landsdækkende initiativer som Smart Nation. I denne type projekter bruger vi design som en måde at sikre, at vi sætter borgerne i centrum og involverer dem fyldestgørende, når vi finder løsninger på større samfundsudfordringer. Design er også et stærkt værktøj for private virksomheder, der ønsker at øge deres kundefokus og vil afprøve mere bruger-centrerede løsninger - og vi vil i Singapore meget gerne dele vores erfaringer med denne type initiativer.

Talentudvikling er et andet område, hvor vi potentielt kunne dele viden og lære af hinanden. Vi hæfter os ved, at Danmark lægger vægt på at give designstuderende et stærkt tværfagligt islæt i deres uddannelse. Vi deler denne tankegang og udvikler tværdisciplinære uddannelser sammen med f.eks. de tekniske universiteter, for at uddanne designere med dyb sektorspecifik viden og strategiske, ledelsesmæssige og tværgående kompetencer.

Side 73

Dansk Design Center

Syn på design: Banny Banerjee, stifter og direktør i Stanford ChangeLabs ved Stanford University

DANMARKS TRADITION FOR DESIGNLEDERSKAB GIVER EN UNIK POSITION Banny Banerjee er medlem af det internationale panel af rådgivere for Dansk Design Center.

Han har tidligere været leder af Stanford Universitys designuddannelse fra 2007 til 2010 og før da Technology Innovation Lead hos IDEO gennem ti år.

“Design er midt i en omfattende renæssance. Et felt, der tidligere udelukkende beskæftigede sig med form og funktion, tegner sig nu som en af de væsentligste betingelser for vores evne til at håndtere de stadigt mere dynamiske og komplekse udfordringer, vi står over for. Uanset om det sker på individuelt niveau, på organisationsniveau eller i vores større institutioner, er vi på vej ind i en tid, der er markeret af kortere reaktionstid, større kompleksitet, øget uvished og mere indbyrdes sammenvævede konsekvenser. Disse nye udfordringer kræver en højere grad af innovation, fleksibilitet og resiliens. Det er afgørende, at vi sætter os ud over de traditionelle tilgange, vi plejer at bruge, og erstatter dem med nye former for lederskab og innovationsmetoder. De hurtige fremskridt inden for design og - især - deres evne til at skabe innovation i komplekse og skalerede systemer, fremstår som nøglen til, hvordan organisationer kan ruste sig mere strategisk til fremtiden,” forklarer Banny Banerjee, som er en af verdens førende eksperter i innovationsbaserede metoder til bæredygtig transformation og fortsætter: “Design involverer ikke blot et bestemt sæt af færdigheder, men også en helt særlig tankegang. Takket være sin lange tradition for designlederskab og en række særlige kulturelle egenskaber er Danmark i en unik position til at møde den voksende efterspørgsel Side 74

på innovationskapacitet fra lande og virksomheder.

Med nyskabende bidrag inden for områder som brugerinvolverende design, strategisk design, innovation i den offentlige sektor, borgerinvolvering og designbaseret erhvervsinnovation fremstår Danmark som pioner inden for et felt i hastig forandring. Med sine designfærdigheder og omfattende talentbase må Danmark betragtes som en vigtig global ressource for design af fremtidens modeller for innovation, forretningsudvikling og samfundsmæssige løsninger.”

Foto: Jeanbaptisteparis

Syn på design

Syn på design: Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden

DESIGN VIL SPILLE EN KÆMPE ROLLE

Hvordan ser du potentialerne for vækst i design og relaterede kreative erhverv i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen?

Vi har en stolt tradition inden for design og innovation – og det skal vi blive endnu bedre til at høste frugterne af. Det handler om at markedsføre os ude i verden på vores styrker og på de potentialer, som erhvervsliv og samfund kan realisere ved at bruge design og innovative løsninger i udviklingen af nye produkter, systemer, processer og services.

I Region Hovedstaden har vi eksempelvis fokus på at skabe sammenhængende patientforløb, og der kan vi bruge servicedesign langt mere, så vi tager udgangspunkt i patienternes oplevelse af forløbet.

Jeg ser også et potentiale i, at vi bliver endnu bedre til at få de mindre virksomheder indenfor design og relaterede kreative erhverv til at vokse sig større, så de kan være med til at skabe nye eksportsuccesser og dermed vækst og arbejdspladser i hele Greater Copenhagen.

Hvordan ser du designs potentiale i relation til sundhedsområdet i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen, fx når det kommer til design af velfærds- og sundhedsteknologi?

Design kommer til at spille en kæmpe rolle i forhold til velfærdsteknologi og vores sundhedsvæsen.

Allerede nu kan telemedicin give mennesker med en kronisk sygdom en større frihed, fordi de ikke er bundet til daglige besøg på hospitalet, mens spiserobotter kan gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne. Denne innovation og udvikling med udgangspunkt i brugernes behov forventer jeg, at vi kommer til at se meget mere af fremover. Men også supercomputere og teknologier som billedgenkendelse rummer et stort potentiale. Styrken her

i Greater Copenhagen er en tæt kobling mellem virksomheder og forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler, og derfor er vi også gode til at få ideer omsat til konkrete produkter eller fx ændrede arbejdsgange. Det skal vi udnytte til at give bedre behandling og service til gavn for alle os, der bor her i metropolen, men også andre steder i verden, hvor der er stor efterspørgsel på smarte løsninger inden for sundhed og velfærd.

Hvad mener du, der er det særligt danske i dansk design?

Det er først og fremmest et enkelt og tidløst design.

Produktet skal være funktionelt og af materialer i god kvalitet.

Har du et stykke dansk design, som du er særligt glad for?

Det må være vores nye psykiatriseng med tilhørende kugledyne, som er udviklet i samarbejde med Region Hovedstaden, Region Syddanmark og firmaet Agitek Aps. Side 75

Dansk Design Center

DDCs designmetoder

VÆRKTØJER

I Dansk Design Center arbejder vi selv designdrevet - og anvender designmetoder og -værktøjer i vores udvikling af koncepter og forløb.

Samtidig forsøger vi at give værdi til danske virksomheder ved at demonstrere, hvad det er design kan gøre for dem, i form af konkrete metoder og tilgange til f.eks. forretnings- og konceptudvikling, innovation og optimering af produkter, processer og services.

Vores erfaring er at man ofte først for alvor opdager, hvad designmetoder og -værktøjer går ud på, når man selv får mulighed for at afprøve dem i praksis.

Samtidig er det netop i de konkrete, visuelle og kreative værktøjer, at design kan noget andet og mere end andre tilgange til innovation og udvikling.

Side 76

Derfor udvikler, samler og raffinerer vi løbende konkrete, designbaserede værktøjer på vores website, på danskdesigncenter.dk/da/innovationsvaerktoejer, som virksomheder og organisationer kvit og frit kan hente og bruge.

Her har du tre eksempler, som du kan rive ud og lade dig inspirere af - måske ikke mindst til at besøge os på nettet og finde flere. Der kommer løbende nye til på vores website.

Du er som altid velkommen til at kontakte os for nærmere forklaring, inspiration, eller hvis du har spørgsmål om designværktøjer - eller om designanvendelse i din virksomhed eller organisation mere bredt.

God fornøjelse!

Innovationsværktøjer

Innovationsværktøjer

Brainstorm matrix 20 min

Hvad En brainstorm er en struktureret og enkel tilgang, hvor du går fra at have identificeret en udfordring til at få konkrete nye ideer. Når du sammensætter den gruppe, som skal arbejde med idéudvikling er det en fordel at gå efter forskellige fagligheder, så du får flest mulige perspektiver på de nye løsninger.

Sådan gør du 1. Udpeg det udviklingspotentiale du gerne vil omsætte til ideer. Du kan med fordel formulere et How Might We spørgsmål som du bruger som afsæt for idéudviklingen. Dit udviklingsspørgsmål kan være formuleret i forvejen eller sammensættes af gruppen umiddelbart inden brainstormen. Placér dit udviklingsspørgsmål i midten af din brainstorm matrix.

2. Afsæt 3-4 minutter til at brainstorme. Notér dine ideer på postits og skriv én idé pr postit. Notér i

Gruppe

tavshed ideer hver især før I deler med hinanden. En idé er kendetegnet ved at det er en konkret løsning på en udfordring. En brainstorm slutter, når der er kommet konkrete ideer til alle udfordringerne.

3. Hvis én af ideerne er kendetegnet ved at udpege en retning snarere end at være en konkret løsning kan denne placeres i midten af brainstorm matrixen hvorefter deltagerne fastholdes i at gøre ideen konkret i en ny brainstorm runde.

Materialer Post-its i forskellige farver En tus til hver deltager En A3 plakat med brainstorm matrix Du finder selve matrixen på næste side - så du nemt kan rive siden ud og tage den med ind i en workshop.

Side 77

Dansk Design Center

Matrix

Del dine ideer

Problem/tema

Matrix øvelse A4 210mm X 297 mm Side 78

Innovationsværktøjer

Innovationsværktøjer

How might we 20 min

Gruppe

Hvad Når du gerne vil gå fra konklusioner eller udfordringer til nye ideer og muligheder er udviklingsspørgsmål et effektivt greb. Med et såkaldt “How Might We spørgsmål” formulerer du slet og ret hvad du gerne vil have svar på eller løse i den efterfølgende idéudvikling.

HMW gøre ventetiden til det mest interessante under en rejse? Eller ved at sætte spørgsmål ved en grundlæggende antagelse. HMW helt fjerne ventetiden på en togstation?

Sådan gør du

Materialer

1. Udpeg de vigtigste områder hvor du kan se potentialer for nye løsninger. Det kan være på baggrund af konklusioner for en forudgående undersøgelse.

Post-its tusser

2. Brainstorm forskellige HMW ud fra hver konklusion. Det kan du eksempelvis gøre ved at vende en umiddelbar udfordring til et potentiale: eksempelvis;

3. Vælg de 3-4 vigtigste HMW som skal danne udgangspunkt for din efterfølgende brainstorm.

Du finder selve "How might we"-øvelsen på næste side - så du nemt kan rive siden ud og tage den med ind i en workshop.

Side 79

Dansk Design Center

How might we

How might we kort 210 mm X 250 mm Side 80

Innovationsværktøjer

Innovationsværktøjer

Servicerejse 60 min

Gruppe

Hvad En service rejse sætter brugeren af en service i centrum. Her får du et visuelt overblik over hvem der til samme tegner en service, hvem din målgruppe har haft kontakt med, hvad der sket undervejs og hvordan har oplevelsen været. Så kan du nemlig udpege, hvor du gør for lidt eller måske gør for meget, hvor du skal starte, og hvor du skal slutte din service, hvad du selv skal gøre, og hvad du skal lade andre om at gøre.

hvad der sker før, under og efter din service.

Sådan gør du 1. Tal med din vigtigste målgruppe.

En servicerejse plakat ikoner tusser

2. Få målgruppen til at gennemgå deres oplevelse af servicen. Det kan være en god idé at tegne en tidslinje, som strukturerer interviewet og markerer

Du finder selve Servicerejse-modellen på næste side - så du nemt kan rive siden ud og bruge den til at kortlægge en service.

3. Spørg ind til hvem målgruppen har haft kontakt til, hvad der er sket og få til sidst brugerne til at markere de 3-4 mest betydningsfulde nedslag på rejsen. Det kan være såkaldte pain point eller heart points. Altså steder i servicen, som har følelsesmæssig stor betydning for brugeren både positivt og negativt.

Materialer

Side 81

Dansk Design Center

Servicerejse

Side 82

Sevicerejse plakat A3 297mm X 420 mm

Innovationsværktøjer

Side 83

Dansk Design Center

Side 84

Vejen frem

Dansk Design Center VEJEN FREM På de foregående sider håber vi at have givet et rids af de resultater, Dansk Design Center har skabt i sine første to leveår i vores nye form, og som vi håber at skabe fremover. Vi håber desuden, at det er lykkedes - via egne og eksterne stemmer - at give et signalement af al den værdi, vi er overbeviste om, at design og designtænkning kan give for dansk erhvervsliv og samfundet bred set.

2017 bliver et år, hvor Dansk Design Center fokuserer på at tiltrække ressourcer og partnere til større og mere slagkraftige indsatser, og hvor vi går målrettet efter aktiviteter, som vi vurderer kan skabe markant effekt i form af innovation og ny vækst på den korte – men også den mellemlange – bane.

Og pipelinen bobler i den grad. Vi samarbejder med virksomheder om nye forretningsmodeller for open

source produktion; vi skaber fremtidsscenarier, der kan forme nye markeder for sundhedsløsninger nationalt og internationalt; og vi igangsætter om kort tid en indsats, der skal inspirere 1000 virksomheder til at engagere sig med alt det, design kan gøre for dem.

Nu har vi bygget et stærkt Dansk Design Center; tiden er inde til at vi viser den forskel, vi kan gøre.

Jeg glæder mig til at få det til at ske i den ånd, vi har besluttet at arbejde i: Åbent, inkluderende og i gensidigt berigende partnerskaber.

Kom og vær med!

Christian Bason CEO, Dansk Design Center

Side 85

Dansk Design Center

Dansk Design Center Fæstningens Materialgård, Bygning B Frederiksholms Kanal 30 1220 København K Generelle henvendelser: ddc@ddc.dk Dansk Design Centers direktør Kontakt sekretariatschef Anne Christine Lyder Andersen på telefon + 45 3131 7374 eller mail acl@ddc.dk Presse og kommunikation Kontakt kommunikationschef Peter Kamph på telefon +45 2098 4213 eller mail phk@ddc.dk Redaktion Peter Kamph Anne Christine Lyder Andersen My Buemann Layout og grafik My Buemann Fotos Agnete Schlichtkrull

Side 86

Titel

Side 87

Dansk Design Center

Side 88