Strategi 2016- 2018 - Dansk Design Center

Page 1

STRATEGI 2016-2018

DANSK DESIGN CENTER


FORORD Danmark er en førende designnation med en stærk designhistorie, der beundres internationalt. Dansk Design Center (DDC) har siden sin etablering i 1978 haft respekt for denne historie. Organisationen har de senere år været gennem mange forandringer. Fokus er gået fra at øge kendskabet til dansk design i bred forstand over at øge kendskabet til design som konkurrenceparamenter til at fokusere på anvendelsen af design som drivkraft for innovation og udvikling i virksomheder og samfund. DDC har forståelse for den bredde, variation og spændvidde, der er i design som profession og disciplin.

DDC arbejder derfor for at fremme anvendelse af design i erhvervslivet, bidrage til at professionalisere designbranchen samt dokumentere, fremme og brande dansk design nationalt og internationalt. Dermed er DDCs virke stærkt indlejret i den til enhver tid gældende dagsorden indenfor dansk erhvervs-, innovations-, uddannelses-, eksport- og kulturpolitik. Der er i dag en bred erkendelse i dansk erhvervsliv af, at anvendelse af design bidrager til værdiskabelse i virksomhederne. Flere virksomheder anvender designmetoder i deres innovationsarbejde. Der er dog fortsat en stor gruppe af virksomheder, der kan udløse et øget vækstpotentiale ved at bruge design.

2


DDCs nye strategi tager udgangspunkt i historien og de kvaliteter dansk design står for, men peger samtidig fremad. Nye forbrugsmønstre, nye markeder og nye krav til services og produkter giver danske virksomheder nye muligheder, men også en risiko for at blive irrelevante i den globale konkurrence. Designernes evne til at omsætte nye tendenser og teknologier til løsninger, der er attraktive, funktionelle og meningsfulde for brugerne er i den forbindelse en afgørende konkurrencefaktor. DDCs fokus i de kommende år er at gennemføre systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne og dele den viden, der opstår.

DDC har en vision om at bidrage til, at design bliver en af de tre vigtigste styrkepositioner for danske virksomheder. DDC opererer i et komplekst spændingsfelt mellem erhvervslivet, designbranchen, uddannelses- og forskningsinstitutionerne og offentlige institutioner. DDC har et højt ambitionsniveau, men også en ydmyghed over for, at opgaven med at øge virksomhedernes anvendelse af design kun kan realiseres i åbne partnerskaber. DDCs ambition skal omsættes til helt konkrete handlinger og tiltag, som giver mening for virksomhederne i hele landet. DDC bygger nu en ny organisation – en organisation, som erhvervslivet, designbranchen og andre interessenter kan være stolte af og lade sig inspirere af. Derfor er strategien ambitiøs, åben og nytænkende. Og derfor skal strategien samtidig ses som en invitation til DDCs interessenter om at indgå i dialog om vores virke. Lars Mikkelgaard-Jensen Christian Bason Bestyrelsesformand Adm. direktør

3


INDLEDNING Denne strategi er blevet til i tæt dialog mellem DDCs bestyrelse, ledelse, medarbejdere og øvrige interessenter. Strategien tegner retningen for DDC de kommende tre år med flytning til BLOXkomplekset primo 2018 som en naturlig milepæl og anledning til at genbesøge og forny strategien.

4


STRATEGIEN ER BYGGET OP OM FEM CENTRALE SPØRGSMÅL

Vision Hvor vil DDC hen? Mission Hvilken værdi skaber DDC, for hvem og hvor? Aktiviteter Hvad leverer DDC og hvordan? Kompetencer Hvad skal DDC kunne? Organisation Hvordan skal DDC ledes og styres?

Svarene på disse spørgsmål udgør DDCs samlede strategi. 5


VISION HVOR VIL DDC HEN? Den globale konkurrence og hastige teknologiske udvikling sætter virksomhederne under pres for at skabe nye innovative produkter, services og løsninger. Virksomhedernes evne til at forstå, ikke alene hvad der er teknologisk muligt, men hvad der er værdifuldt og nyttigt for kunderne og slutbrugerne, er afgørende for deres konkurrenceevne.

Det er DDCs vision at bidrage til, at design bliver en af de tre vigtigste styrkepositioner for danske virksomheder. Godt design bidrager til at skabe konkurrencedygtige produkter og løsninger. Designere sætter kunden i centrum, og designerne kan omsætte nye indsigter til koncepter og konkrete løsninger, der giver værdi for kunder og slutbrugere. Flere danske og udenlandske undersøgelser, f.eks. fra Erhvervsstyrelsen og fra Design Management Institute, viser, at der er en markant sammenhæng mellem virksomhedernes brug af design og deres værdiskabelse, og at såkaldte ‘designbaserede’ virksomheder udkonkurrerer andre virksomheder.

6


Foto: DDC besøger virksomheden Anne Black for at fü input til indsatsen Scaling by Design

7


MISSION HVILKEN VÆRDI SKABER DDC? Som Danmarks nationale designcenter er det:

DDCs mission at fremme anvendelsen af design i erhvervslivet, bidrage til at professionalisere designbranchen samt dokumentere, fremme og brande dansk design nationalt og internationalt. DDC har med andre ord til formål at skabe det bedst mulige møde mellem udbuds- og efterspørgselssiden på designområdet. På efterspørgselssiden bidrager DDC til at modne virksomhederne, så de anvender design mere strategisk, og dermed øger værdien af det de producerer, eller den service de leverer. På udbudssiden bidrager DDC til at identificere og udvikle potentialer i markedet for danske designvirksomheder samt styrke de kompetencer designvirksomhederne behøver for at høste mulighederne i markedet. Det centrale virkemiddel som DDC bruger i dette møde er systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne.

8


EFTERSPØRGSEL det brede erhvervsliv

Systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne

UDBUD

designkompetencer

Figur 1. DDC bygger bro mellem efterspørgsel og udbud af design

9


DDCS PLATFORME DDCs mission udmøntes i en række platforme (strategiske indsatsområder). Etablering af nye platforme sker som følge af ændringer i: Konteksten Politiske, økonomiske, sociale, teknologiske eller samfundsmæssige tendenser, som har betydning for virksomhedernes rammebetingelser og langsigtede vækstmuligheder i... Markedet Konkrete markedsmæssige potentialer. Det kan for eksempel være nye teknologiske muligheder, fysiske produkter, services, forbrugsmønstre, nye produktionsformer, nye forretningsmodeller eller andet. Disse ændringer i markedet udgør samtidig rammerne for et markant… Forretningspotentiale ved at anvende design Hvordan kan design skabe værdi på et givent (ændret) marked? Hvordan indgår design for eksempel i nye produktionsformer og forretningsmodeller, og hvilke kompetencer er der behov for at designere skal besidde? Platformene etableres og forankres så de understøtter tæt inddragelse af DDCs interessenter. Platformene vælges ud fra agendaer, som er væsentlige for en række af DDCs hovedinteressenter, herunder aktørerne i Design Society og satsningen inden for arkitektur, byggeri, byudvikling og design (BLOX). Desuden indgår et klart fokus på, om der er gode muligheder for ekstern medfinansiering fra virksomheder, fonde, offentlige aktører, EU mv. Platformene danner rammen om DDCs udvikling og skalering af initiativer og programmer. DDC vil i de kommende år fokusere på en portefølje af fem platforme. Afhængig af DDCs kapacitet og udviklingen i kontekst, markedet og forretningspotentialet ved at anvende design kan fokus ændres og bredes ud.

10


DESIGNDREVNE FORRETNINGSMODELLER efterspørgsel

DESIGN BYER

DESIGN FREMTIDENS FABRIKATION

DESIGN SUNDHED

DESIGN DIMENSIONER udbud

Figur 2. DDCs platforme 2016-2018

11


PLATFORM DESIGNDREVNE FORRETNINGSMODELLER #BizModel Virksomheders behov for hurtigt at forstå og agere på nye muligheder er stort og voksende. Nye disruptive forretningsmodeller og markeder giver nye muligheder, som det ses med f.eks. Airbnb, Endomondo og Podio. Sharing og circular er eksempler på begreber, som virksomhederne skal integrere i deres forretning for at samarbejde med engagerede forbrugere om nye forretningsmodeller og revitalisere forestillingen om ’at købe og sælge’. Designmetoder og design som et strategisk værktøj kan styrke erhvervslivets kundeforståelse og dermed deres mulighed for hurtigt at reagere på nye forretningsmuligheder og styrke deres position på eksisterende markeder. Designdrevne forretningsmodeller er en udviklingsplatform for programmer, der styrker det brede erhvervslivs efterspørgsel efter design, herunder udvikling af danske designvirksomheder. DDC vil undersøge, hvordan erhvervsliv og designere kan nyskabe deres forretninger midt i en rivende teknologisk udvikling med omskiftelige forbrugerbehov. Ud af platformen er blandt andet udsprunget Plus programmet, der øger virksomheders evne til forretningsudvikling og innovation via designmetoder og prototypeforløbet Scaling by Design, der fokuserer på at styrke danske produktdesignvirksomheders evne til at skalere nationalt og internationalt.

12


Foto: DDC holder workshop omkring indsatsen Scaling by Design

13


14


PLATFORM DESIGN FREMTIDENS FABRIKATION #FremFab Produktionslandskabet er under hastig forandring. Med teknologier som 3D-printere, laserskærere og ny brugervenlig hardware og software kan en idé hurtigt omdannes til en konkret prototype. De nye produktionsvilkår åbner for udvikling af effektive og fleksible systemer og helt nye produkter, der sætter teknologien i spil. I dette mulighedsfelt kan design være en central kompetence til udvikling af system- og produktløsninger, der kobler teknologien med kundernes behov. Designeren formår at navigere og arbejde behovsbaseret i komplekse udviklingsforløb og har særlige forudsætninger for at kvalificere, inspirere og løfte tværfaglige innovationsprocesser, når industriens ingeniører, teknikere og mekanikere produktudvikler sammen. Teknologien giver også designvirksomhederne adgang til fabrikationsteknologier og skaber rum for nye forretningsmodeller og en udvidelse af designfeltet. Fremtidens Fabrikation er en udviklingsplatform for programmer, der vil bidrage til at styrke danske produktionsvirksomheders muligheder for øget vækst og for skabelse af mere innovative og bæredygtige løsninger. I samarbejde med industrien udvikles konkrete programmer og projekter, der hjælper danske produktionsvirksomheder til at anvende designmetoder og udforsker designfagets rolle i et nyt produktionsparadigme.

15


16 Foto: Seier & Seier, CC-BY


PLATFORM DESIGNBYER #DesignCities Byer udvikles og udbygges verden over i takt med en øget globalisering, stigende urbanisering og udvikling af nye teknologier. Byers udfordringer og borgeres behov udvikler sig i lige så hastigt tempo. Fremtidens forretningsmodeller i byudvikling vil i stigende grad være baseret på åbne datastrømme, nye teknologier og vil endvidere trække på kunders og borgerens konkrete behov. DesignByer er en udviklingsplatform for programmer, der afdækker og styrker designs rolle i byudvikling. DDC vil med DesignByer bringe virksomheder, borgere og offentlige organisationer tættere sammen omkring et fælles fokus på at designe byer via nye former for samarbejde. Designs rolle udforskes og samtidig styrkes nye forretningsmuligheder for virksomhederne i udviklingen af fremtidens byer. Med design som optik vil DesignByer dels bevæge sig inden for smart city og big data-området, men også inden for felter som byplanlægning, arkitektur og strategisk byudvikling.

17


18


PLATFORM DESIGNSUNDHED #DesignHealth Sundhedssektoren er under hastig forandring og med et øget pres på ressourcerne, er der behov for nye måder at levere og udbyde sundhedsydelser på samt effektivisere. Ny teknologi der f.eks. automatiserer standardiserede arbejdsopgaver vil udfordre markedet og arbejdsopgaverne dramatisk. Samtidig giver digitalisering og big data nye forretningsmuligheder. Der er allerede en stigende tendens i efterspørgslen på helhedsløsninger, der integrerer ny teknologi, personaliserede data og ikke mindst tilgodeser patienternes behov. DesignSundhed er en udviklingsplatform for programmer, der via design som værdiskabende facilitator forbinder virksomheder og sundhedssektor for at skabe nye løsninger, der kan skaleres og eksporteres. DDC vil med platformen undersøge, hvordan design kan bidrage til at udnytte det kommercielle potentiale i at anvende big data bedre og bredere, gøre ny sundhedsteknologi mere brugervenlig og intuitiv samt skabe gnidningsfrie sammenhængende veje gennem sundhedsvæsnet. Desuden vil DDC bidrage til at medudvikle og opkvalificere de designvirksomheder, som potentielt kan træde ind på dette marked.

19


PLATFORM DESIGN DIMENSIONER #DesignDim Designs værditilførsel til innovation og forretningsudvikling er i kraftig udvikling. Flere virksomheder bruger designere og designmetoder, og anerkendelsen af værdien af design er stigende. Danmark har en unik designfortælling og måske et særligt dansk design-dna, som kan matche nuværende og kommende markedsbehov – ikke mindst internationalt. Design Dimensioner er en udviklingsplatform for programmer, der styrker og øger det virksomhedsrettede udbud af design. DDC vil med platformen understøtte udviklingen i designfeltet, herunder undersøge hvad der kendetegner succesfulde designvirksomheder, samt hvad der skal til, for at danske designvirksomheder vokser nationalt og internationalt.

20


21


AKTIVITETER HVAD LEVERER DDC OG HVORDAN? I udviklingen, gennemførelsen og skalering af DDCs aktiviteter indgår tre ingredienser: eksperimenter, læring og deling. Disse ingredienser er DDCs DNA.

22

Foto: Design a.m. i DDC


EKSPERIMENTER DDC tilrettelægger og gennemfører systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne. DDC har en designdrevet tilgang til eksperimenterne. Det betyder, at metoder til kreativ idégenerering, prototyping, visualisering, co-design mv. indgår naturligt i DDCs arbejdsform. DDCs anvendelse af designmetoder for at øge anvendelsen af design bidrager til at skabe innovationskraft og ejerskab samt høj legitimitet hos målgrupper og interessenter. DDC udvikler og tilrettelægger altid systematiske eksperimenter i tæt samarbejde med virksomheder, designere og andre aktører, f.eks. erhvervsfremme- og innovationsaktører, uddannelsesinstitutioner, andre aktører i innovationshub’en i BLOX samt søsterselskaberne i Design Society.

LÆRING DDC høster og dokumenterer den nye viden og indsigt om virksomhedernes anvendelse af design, der skabes i DDCs programmer. Her trækker DDC både på kvalitative data og metoder fra fagligheder som antropologi, etnografi og sociologi og på kvantitative metoder fra økonomi, statistik og politologi. De læringsorienterede aktiviteter gennemføres som en integreret del af de eksperimenter, som DDC tilrettelægger. Målet er at sikre løbende læring, som dermed både kan berige eksperimenterne, og som kan skaleres. Den nye viden omsættes til formater (f.eks. casebeskrivelser, metoder, ledelsesberetninger mv.), som kan stilles bredt til rådighed for alle virksomheder, interessenter og det politiske niveau.

DELING DDC gør læring og indsigter nemt tilgængelige for alle virksomheder og øvrige interessenter via en række forskellige kommunikations- og delingskanaler. Der vil altid være tale om en tilpasning af indsatsen – og dermed også kanalvalg – for at sikre relevans i forhold til indhold og målgrupper. Groft sagt kan værktøjerne være digitale, fysiske eller netværks- og eventbaserede. Ud over egne kanaler som ddc.dk vil DDC f.eks. bruge digitale værktøjer som microsites, digitale magasiner, digitale nyhedsbreve, webvideo, apps, infografik samt naturligvis indholdsdistribution via relevante social media- og kollaborations-platforme. I mange tilfælde vil det være helt oplagt at partnere på designer- og virksomhedsside er medskabere (eller selvstændige skabere) af indhold og videndelingsprodukter. På den fysiske side kan der være tale om printmaterialer, booklets, magasinproduktion, udstillinger eller fysiske, designbaserede værktøjer til f.eks. visualisering eller procesarbejde. DDC har en unik rolle såvel som formidler i en dansk kontekst, men også som bidragyder med indsigt og viden internationalt, for dermed at brande dansk design og danske designkompetencer.

23


På tværs af eksperimenter, læring og deling arbejder DDC i alt fra små, korte, undersøgende forløb (prototyper) til mere langsigtede faciliterede forløb (programmer) og endelig til ambitiøse indsatser for national effektskabelse (skala). DDCs arbejdsform kan hermed illustreres som følger (se illustration på modsatte side):

PROTOTYPEFASEN I prototypefasen danner DDCs platforme rammen for udvikling og tilrettelæggelse af nyskabende forløb, der tester, hvordan design kan give værdi for virksomhederne. Udviklingen sker i tæt sammenspil med virksomheder og andre aktører. I prototypefasen fylder udvikling af de systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne derfor meget, mens lærings- og delingselementerne fylder mindre. DDCs rolle er i prototypefasen at være den drivende udviklingsaktør. DDC udvælger indsatsområder under de enkelte platforme ud fra en designdrevet tilgang. F.eks. via løbende trendwatching, brugerundersøgelser, dialog med centrale aktører i erhvervsliv, designvirksomheder, uddannelsesog forskningsinstitutioner, myndigheder samt førende nationale og internationale eksperter. Denne dialog fortsættes gennem prototypefasen, hvor hypoteser om designs værdiskabelse indenfor givne områder testes via mindre projekter, workshops, seminarer og symposier, hvor viden deles og udvikles med nøgleinteressenter.

PROGRAMFASEN I programfasen gennemføres flere og typisk større forløb i samspil med virksomheder og andre aktører, der afprøver design som drivkraft for udvikling af f.eks. nye værdiskabende produkter, services og forretningsmodeller. I programfasen gennemføres de systematiske eksperimenter i større skala og læringselementet fylder meget. DDCs rolle er i programfasen at facilitere, styre, skabe fremdrift og understøtte udbytterige møder mellem virksomheder og designere, at tilrettelægge og opsamle læring på tværs af programmerne samt løbende at dele nye indsigter.

24


SKALERINGSFASEN I skaleringsfasen udbredes indsigter og læring fra programfasen i formater, der giver et langt større antal virksomheder adgang til ny viden og dermed mulighed for at skalere. I skaleringsfasen fylder delingselementet mest, mens læring og eksperimenter fylder mindre. DDCs rolle er i skaleringsfasen primært at formidle resultater samt at påvirke centrale beslutningstagere til at bære resultaterne videre i egne organisationer og dermed udbrede effekterne af eksperimenterne nationalt og/eller internationalt. Her kan både være tale om andre virksomheder indenfor det pågældende felt, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og brancheorganisationer, som skal udvikle nye rådgivningsydelser, andre ydelser eller designvirksomheder, der skal udvikle nye kompetencer og tilbud.

SKALA EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

PROGRAM EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

TOTYP E PRO

EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

Figur 3. DDCs skaleringsmodel

25


DDCS ARBEJDSPRINCIPPER Fælles for prototype-, program- og skaleringsfaserne er, at de gennemsyres af en række fælles arbejdsprincipper for DDC.

26

Foto: DDC faciliteter forløb om designtænkning under Sprout Talent Week 2015


DESIGNDREVET DDC er katalysator for brug af design som drivkraft for styrket innovation og konkurrenceevne i danske virksomheder. DDC anvender derfor selv designmetoder til at udbrede brugen af design i danske virksomheder og for at kunne forklare værdien af at arbejde designdrevet ud fra erfaringer, der er indlejret i organisationen.

NYSKABENDE OG LÆRENDE DDC afprøver nye tilgange til at øge virksomhedernes værdiskabelse og inddrager læring på tværs af DDCs indsatser og programmer til at udvikle nye programmer. DDC er i tæt kontakt med førende vidensmiljøer på erhvervs- og designområdet, nationalt og internationalt.

ALDRIG ALENE DDCs resultater skabes hovedsageligt gennem andre. DDC tilrettelægger og udmønter derfor altid platforme og konkrete programmer i samarbejde med virksomheder, designere og andre aktører.

ÅBEN BY DEFAULT DDC arbejder for det brede danske erhvervsliv og har derfor en forpligtelse til at stille læring om, hvordan design skaber værdi for virksomhederne, bredt til rådighed.

FOKUS PÅ VÆRDI I VIRKSOMHEDERNE DDC gennemfører aldrig programmer, der ikke vurderes at have værdi for erhvervslivet. DDC er ambitiøs på den danske designbranches vegne.

PROFESSIONEL DDC har en professionel tilgang til alle samarbejder, har respekt for forskellige fagligheder og sætter stor pris på den danske designtradition.

27


KOMPETENCER HVAD SKAL DDC KUNNE? Hvis DDCs strategi skal omsættes til konkrete initiativer og programmer, kræver det en bred sammensætning af kompetencer, der bl.a. favner:

ERHVERV For bedst muligt at kunne møde virksomhederne og bidrage til at målrette anvendelsen af design er indsigt i private virksomheders vilkår afgørende. Det indebærer indsigt i at starte og drive virksomhed, herunder forståelse for erhvervsøkonomi, forretningsmodeller, ledelse, organisation mv.

DESIGN For at være en troværdig organisation skal DDC have dyb indsigt i dansk design: dansk designhistorie og ‘DNA’, designmetoder, designtrends samt designbranchen og dens aktører. DDC skal desuden have stort udsyn samt dybe og stærke internationale relationer.

KOMMUNIKATION Kommunikation er bygget ind i og skal understøtte alle facetter af DDCs arbejde. Det er derfor vigtigt, at DDC mestrer kommunikation til alle målgrupper: virksomheder, designere, myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl. og kan betjene sig af alle relevante kommunika-tionskanaler.

TEKNOLOGI I alle DDCs platforme er der et markant fokus på teknologi, og hvordan design bidrager til værdifuld integrationen heraf i produkter, services og systemer. DDC skal derfor have indsigt i teknologi, som f.eks. avanceret produktion, IoT, informations- og datavisualisering, open data og hele tiden være opmærksom på, hvad der foregår på teknologiens frontlinie.

SOCIAL RESEARCH For effektivt at kunne opsamle og formidle læring fra de eksperimenter, DDC iværksætter, kræves stor indsigt i samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder til dataindsamling, interviewteknikker og kvantitativ/kvalitativ analyse. DDC trækker på discipliner som antropologi, etnografi, kulturvidenskab, sociologi og økonomi.

28


POLICY DDC er indlejret i særligt den erhvervs- og innovationspolitiske dagsorden. Derudover involverer mange af DDCs aktiviteter et tæt samspil med forskellige offentlige aktører, hvilket gør DDC afhængig af et stort kendskab til offentlige organisationer og indsigt i politiske beslutningsprocesser samt policyudvikling. Samtidig skal DDC kunne præge udviklingen af design som et centralt element i erhvervs- og innovationspolitikken og rådgive andre erhvervsfremmeaktører om værdien af anvendelse af design. Tanken med DDCs kompetencemodel er ikke at ansætte og udvikle medarbejdere med en helt bestemt profil, men at se strategisk på hvordan DDC opnår det bedst mulige mix af forskellige kompetencer. Med andre ord kan én medarbejder i DDC dække flere kompetencebehov (f.eks. design og kommunikation eller erhverv og policy). Ved fremtidige ansættelser vil der være fokus på kompetenceområder, som endnu ikke er tilstrækkeligt dækkede. Desuden vil der arbejdes på strategisk kompetenceudvikling såvel for enkelte medarbejdere som på tværs af DDC.

ERHVERV SOCIAL RESEARCH

POLICY

DDC KOMMUNIKATION

DESIGN

TEKNOLOGI

Figur 4. DDCs kompetencer

29


ORGANISATION HVORDAN SKAL DDC LEDES OG STYRES? DDC ledes af en bestyrelse, der med deres specifikke personlige kvalifikationer fra det brede erhvervsliv og designbranchen (dækkende industrielt design, kommunikationsdesign og servicedesign) bidrager aktivt til DDCs mission. Herudover har DDC et internationalt advisory board. Den daglige ledelse varetages af den administrerende direktør.

30

Foto: DDCs værktøj “vækstrejsen”, der bruges til at få indblik i virksomhedernes forretningsudvikling


BESTYRELSE ADVISORY BOARD

DIREKTION EXECUTIVE ASSISTENT

PROGRAMLEDER

PROJEKTLEDER

PROJEKTASSISTENT

Figur 5. DDCs organisation

31


EFFEKTSKABELSE OG -MÅLING DDC vil have stor fokus på, hvordan effekten af de gennemførte eksperimenter, lærings- og delingsaktiviteter kan dokumenteres. Givet den komplekse kontekst for virksomhedernes design- og innovationsarbejde og den høje grad af uklarhed omkring, hvordan deres interne organisering og ledelse af design i praksis foregår, vil effektmål ofte skulle etableres som hypoteser snarere end fasttømrede forudsætninger. Som led i gennemførelsen af DDCs programmer, vil det blive fastlagt, hvad der er meningsfulde effektmål og indhentet data, der kan dokumentere dem. Hvad angår implementering er det afgørende at forstå, at det er virksomhederne og aktørerne selv, som skal implementere de indsigter, koncepter og løsninger, de måtte høste. DDC vil sikre, at der sker en løbende, systematisk dokumentation, læring og feedback fra den effekt som prototyper, programmer og skaleringsforløb skaber. Over tid vil det muliggøre en mere præcis opstilling af ambitioner og forventninger til effekt.

32

Foto: DDC faciliterer en workshop under indsatsen Design for Europe


SKALA EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

PROGRAM EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

TO PRO TYPE

EKSPERIMENTERE LÆRE DELE

FORRETNINGSUDVIKLING

REALISERING OG EFFEKTSKABELSE

Figur 6. Effektskabelse- og måling i DDC

FORANKRING OG EFFEKT

33


DESIGN SOCIETY DDC er en del af Design Society koncernen, der er den samlende, koordinerende og slagkraftige aktør for vækstindsatsen for design og mode i Danmark. Det er Design Societys formål at fremme design, mode og relaterede kreative erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. DDCs overordnede rolle er at bidrage til, at aktørerne i Design Society agerer med synergi og maksimal effekt i kraft af fællesskabet, også i forhold til samarbejde med markedet, virksomhederne og andre eksterne aktører. DDC vil være drivende i udviklingen af Design Society og ser store muligheder for at skabe en strategisk og koordineret retning for den offentligt finansierede indsats på design- og modeområdet. Design Society koncernen er en vigtig aktør i arbejdet for at skabe større kritisk masse og sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale erhvervsrettede indsatser for design og mode. I den forbindelse vil DDC tage ansvar for at udvikle og implementere relevante værktøjer til effektmåling og -styring af den samlede indsats og de resultater, der skabes i Design Society.

Figur 7. Design Society koncernen

34


Foto: Seminar om udviklingen af DDCs strategi

35


36


PÅ VEJ MOD BLOX Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune er gået sammen om at skabe en hub for arkitektur, byggeri, byudvikling og design i det nye byggeri BLOX og nabohusene “Fæstningens Materialgård”. Det er ambitionen, at hub’en skaber og er en magnet for ny anvendelsesorienteret viden og innovation, er førende inden for formidling, debat og udstilling og er porten ind og vejen ud for eksport og international dialog. DDC rykkede i 2015 ind i Fæstningens Materialgård og blev en del af den såkaldte pilot-hub, der skal være med til at forme hub’en for arkitektur, byggeri, byudvikling og design. DDC vil arbejde aktivt for at etablere fælles aktiviteter og en fælles strategisk retning, der sikrer, at design spiller en fremtrædende rolle i BLOX og innovationshub’en.

37


Frederiksholms Kanal 30 1220 København K +45 3369 3369 ddc@ddc.dk www.ddc.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.