Velfærdsteknologi til hjemløse og misbrugere by Dansk Design Center

ChangeWork

VelfĂŚrdsteknologi til hjemlĂ¸se og misbrugere

Juni 2014

Forord Denne publikation en kort version af evalueringen og de findings ChangeWork Velfærdsteknologi gav.

ChangeWork (CW) Velfærdsteknologi blev gennemført i november og december 2013 og satte fokus på udsatte voksne i København, og er udviklet af Dansk Design Center (DDC) for og i samarbejde med Københavns Kommune Socialforvaltningen (KK SOF).

Den fulde version, der b.la. indeholder det antropologiske studie, kan downloades her: http://issuu.com/dansk_design_center/docs/cw_welfare_extern

CW er fase 0 udvikling. Det betyder, at vi arbejder med perspektivering af udfordringer for at afdække sammenhænge, form og perspektiver på en mere fyldestgørende måde. Udgangspunktet for dette CW om velfærdsteknologi var KK SOFs ønske om at gå forrest, når det handler om velfærdsteknologi på det sociale område og DDCs ønske om at vise nye metoder og muligheder for at arbejde designdrevet på tværs af kompetencer. Første skridt i denne proces var KK SOFs udarbejdelse af en handleplan for velfærdsteknologi, der skal skabe retning for kommunens indsats på socialområdet samt at pege på konkrete indsatsområder med velfærdsteknologisk potentiale.

Alle findings er offentliggjort på www.designsociety.dk og DDC står til rådighed for mere information.

Som led i strategiarbejdet blev det besluttet at gennemføre et CW, som kunne afdække scenarier og identificere muligheder for borgergruppen, defineret som udsatte voksne, hjemløse og misbrugere – en borgergruppe der i dag ikke tales velfærdteknologi til.

forord 3 Facts fra området udsatte voksne

Præmis for ChangeWork

Idékatalog

udfordringer Andre findings

Målet var at finde nye input til, hvordan hjemløses og misbrugeres dagligdag kan forbedres med teknologi. I CW blev der lagt vægt på at belyse såkaldte blindspots, som kunne inspirere KK SOFs strategiarbejde og andre relevante aktører med nye vinkler.

Facts fra området udsatte voksne Borgere med misbrug og hjemløse borgere, er blandt de borgere, der har det sværest i samfundet. På CW Velfærdsteknologi blev der primært fokuseret på de mest belastede borgere fra de to målgrupper, da hypotesen var, at løsninger til de mest belastede borgere også vil bidrage til øget livskvalitet hos borgere, der er mindre belastede. Der er tale om borgere, der kan befinde sig i begge målgrupper, og som ofte har sindslidelser – enten som årsag til misbrug og hjemløshed eller som følge deraf. Der er derfor tale om borgere, der er skrøbelige, og som lever et særdeles råt liv, og som forholder sig skeptisk til teknologiske løsninger. Det kan være på grund af manglende kendskab, men også på grund af social angst eller paranoia, som ofte ses blandt målgruppens sindslidelser. Som udgangspunkt har CW ikke skelnet mellem de to områder (misbrug og hjemløse). Formålet har været at illustrere fælles udfordringer og muligheder på tværs af hjemløseog misbrugsindsatserne.

Fakta om borgere med misbrug i Københavns Kommune Der er 7.000-8.000 borgere med et stofmisbrug i København. 2.800 er årligt i behandling for deres misbrug. Tendensen er, at brugen af heroin er kraftigt aftagende, at der er flere nye borgere i behandling for hashmisbrug, og at kokain ses i mindre omfang. Der er i Københavns Kommune ca. 19.000 alkoholafhængige borgere, hvoraf ca. 2.000 årligt er i behandling hos kommunen. Det estimeres, at 1/3 af disse er socialt udsatte borgere.

Fakta om hjemløse i Københavns Kommune Der er knap 1.600 borgere i Københavns Kommune, der er hjemløse. Heraf bor et fåtal på gaden. P.t. er der ca. 500 herbergspladser i Københavns Kommune. Tendensen er, at der er behov for flere billige boliger, at der er flere ældre plejekrævende hjemløse og flere unge hjemløse.

Præmis for ChangeWork Den bærende præmis for dette CW var, at teknologi i fremtiden ikke er et element, der omtales særskilt. Teknologi skal integreres i alle produkter og tilbud, hvor det falder naturligt for målgruppe og opgave. Et CW er rammen for at skabe nye innovationsspor og erfaringer på tværs af kompetencer, erfaringer og netværk. Et kriterie for CW er at identificere det rigtige miks af kompetencer, og derfor blev der også til dette CW identificeret et helt særligt hold af skarpe og innovative kompetencer. Disse personer har sammen med KK SOF og ildsjæle fra miljøerne omkring målgruppen skabt og blåstemplet indholdet af vedlagte.

Københavns Kommune

Teknologieksperter

Socialarbejdere

Arkitekter

Designere

Idékatalog

Udfordringer

De følgende sider indeholder: 1. Udfordringer identificeret gennem antropologisk studie 2. Idéudvikling genereret ifm. to workshops.

De følgende 9 udfordringer dannede grundlaget og udgjorde den viden, som blev anvendt i CW1. Alle udfordringerne bygger på det antropologiske studie, som involverede både brugere og professionelle i miljøet. Indholdet i udfordringerne er en samlet vurdering, der bygger på udtalelser og observationer på tværs af de involverede parter i brugerstudiet. Der er således ikke en udfordring, som bygger på én parts holdning alene.

De fire benspænd I CW anvendte vi 4 såkaldte benspænd, som repræsenterede den særlige kontekst, som udsatte borgere befinder sig i. De 4 benspænd skulle sætte rammen og præge løsningerne i en retning, som er mulige at realisere i borgerens verden.

Hver udfordring er prioriteret og beskrevet på baggrund af indhold og kompleksitet og vurderet af DDC og KK SOF ift. kommunens målsætninger og indsatsområder. Dette både ift. det igangværende strategiske arbejde, input der fremadrettet anvendes i efterspørgsel af velfærdsteknologiske løsninger samt kravet om, at et CW arbejder med komplekse samfundsudfordringer.

Udsatte borgere har meget lav tillid til egne evner i det offentlige system. Konsekvenserne ved at gøre noget forkert, kan betyde, at man ikke modtager kontanthjælp eller pension. Derfor giver mange på forhånd op, når det drejer sig om at betjene sig selv i det offentlige system.

Udsatte borgere har ofte ikke samme døgnrytme som resten af samfundet – det gør det svært at have mødetidspunkter, faste aftaler og daglig fastlagt struktur.

Udsatte borgere har en høj grad af mistillid til ‘det offentlige’ og sagsbehandlere herfra. Derfor er ‘det offentlige’ noget, man helst vil undgå.

Udsatte borgere er bevidste om, at de ‘stikker ud’ fra normen. Derfor undgås steder, hvor man bliver meget bevidst om at være anderledes end andre borgere.

Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe større tilgængelighed til computer-/wi-fi-adgang, som borgeren tør bruge?

Hvordan kan teknologi skabe nye muligheder for sikker opbevaring af personlige ejendele?

Besværlig adgang til computer/wi-fi Borgerne har ofte vanskelig adgang til computer/wi-fi. Computere på biblioteker er overbookede og kan kun bookes online. Når borgeren endelig finder en computer, er der ofte andre problemer – PC’en har begrænset adgang til særlige hjemmesider (jobcenter, bank m.fl.), eller en iPad er ikke kompatibel med NemID. Finder borgeren en ledig computer, er der ofte nervøsitet forbundet med at håndtere personlige data i et åbent rum og på et offentlig netværk – fordi, hvem kan se med?

Besværlig opbevaring af personlige ejendele Når man er hjemløs, er det ofte en udfordring, hvordan man kan håndtere sine personlige ejendele – herunder vigtige papirer, ID kort, medicin og penge. Det er ikke usædvanligt, at borgeren må gemme ting i buske og træer fordi, de ikke ved, hvor de skal gøre af dem. Borgeren oplever, at effekter fjernes, tabes, glemmes, stjæles og mistes – med store konsekvenser som følge af dette.

Løsningsidé Skub private rum og anvendelse af IT ud i det offentlige rum. Gør det muligt at bruge en computer flere steder, f.eks. på væresteder, herberg etc. Brug ATM/flaskecentraler/ eksisterende platforme i det offentlige til etablering af offentlige computere, som både borgere på gaden, men også f.eks. turister kan anvende.

Løsningsidé Borgerne skal have mulighed for et sikkert sted at opbevare deres ting. Det kan i teorien være en mulighed, der tilbydes alle borgere og turister. En løsning med et bokssystem på f.eks. hovedbanegården. Det er vigtigt at systemet ikke kræver en nøgle, da den kan bortkomme. Låsemekanismen skal nytænkes og kan f.eks. være en irisscanner eller lignende. Der skal ligeledes være mulighed for opbevaring af både store og små ting, og det vil være fint om der kan være en form for privat rum omkring opbevarings-faciliteten.

Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe et tilgængeligt og opdaterbart overblik over dagens muligheder og tilbud?

Hvordan kan teknologi hjælpe borgere med en ‘skæv’ hverdag til at møde ‘det offentlige’?

Mangel på et opdateret overblik over dagens tilbud For borgeren kan det være vanskeligt at få overblik over muligheder og tilbud, som de kan benytte sig af til f.eks. et varmt måltid, herbergspladser m.m. Eksisterende typer af ‘by-overblik’ til borgeren er oftest i papirform, som kan blive væk og tabt. Derudover er oplysninger ofte forældede, af generel karakter og informerer ikke om særlige dagstilbud og nye initiativer.

Hvordan er man skæv i en lige verden? For borgere, der er hjemløse, har et misbrug eller en sindslidelse, er det ofte vanskeligt at passe ind i en skemalagt hverdag. I dag bliver der brugt mange ressourcer på at påminde, hjælpe og følge med borgeren til fastlagte møder hos ‘det offentlige’. På trods af dette, er der forglemmelser og udeblivelser – ofte med store konsekvenser og spildte muligheder til følge.

Løsningsidé Infotavle/kæmpe tablet med en simpel brugergrænseflade og personlige valgmuligheder. Evt. udvikles en software som kan udvides/avanceres i takt med at brugeren bliver mere fortrolig med systemet – mere avanceret og personificeret, f.eks. med livretter og miljøer/steder brugeren plejer at komme, og en netværks/kontakt platform. Der kan være to udgaver, én på værestederne og én i det offentlige rum. Det kan igen være en mulighed at anvende ATM/flaskeopsamlingssteder mv., hvor der allerede er en teknisk platform.

Løsningsidé At skabe et SIMS inspireret/gaming interface, der giver borgeren overblik over byen og viser, hvor man befinder sig, og hvor relevante steder som Jobcenter, Borgerservice, misbrugscenter etc. er. Løsningen skal kommunikere med det offentlige, à la en udvidet udgave af ’borger.dk’. Denne løsning kan også hjælpe gadeplansmedarbejdere, der ved hjælp af f.eks. en GPS kan se, hvor borgeren befinder sig, og dermed hjælpe med at guide hen til det rigtige mødested. Derudover vil det også være en hjælp både for borgere, gadeplansmedarbejdere og andre fagpersoner at få et opdateret overblik og viden om, hvad der foregår af andre initiativer til fordel for borgerne. Det vil gøre det muligt at arbejde på tværs, hjælpe hinanden og undgå at spilde ressourcer.

Kan teknologi skabe nye muligheder for at hjælpe de borgere, der gerne vil findes med at blive fundet?

Hvordan kan man ved hjælp af teknologi hjælpe de borgere, som ønsker at fastholde, genetablere og skabe nye sociale netværk, så ensomheden ikke bliver vejen tilbage på gaden?

Svært at lokalisere borgere Mange borgere lever i en vekselvirkning mellem at ville passe sig selv, at ønske at være ‘usynlig’ – og at have behov for samtale, praktisk hjælp og kontakt. Hvis man ikke har en mobiltelefon, taletidskort eller et opladt batteri, kan det være svært at blive fundet. For gademedarbejdere er det en daglig udfordring at finde borgeren.

Svært at skabe sociale netværk Det er svært at skabe eller fastholde sociale netværk som hjemløs eller misbruger, og når man senere er blevet clean og sidder i sin egen bolig, så rammer ensomheden ofte. De netværk, man har haft på gaden, er svære at fastholde – nogen fravælger dem helt for at komme videre. Derudover er det svært at genetablere brudte bånd til familie og gamle venner.

Løsningsidé Et armbånd eller en billig og robust smartphone med GPS, alarm og andre funktionsknapper. Armbåndet kan evt. tilkalde hjælp fra politi, ambulance, gadeplansmedarbejdere etc., og også gøre opmærksom på, at kommunen ønsker kontakt. Borgeren skal selv have mulighed for at bestemme om han/hun vil findes eller ej, men det skal være et redskab, som optimalt kan bruges til dialog og kontakt. Det er vigtigt, at løsningen ikke har en værdi, den må ikke kunne omsættes til stoffer eller være genstand for tyveri.

Løsningsidé Skab et virtuelt mødested på tværs af tid og rum, med netværk og kontaktmulighed både til venner og forvaltningen, gadeplansmedarbejdere, coaches mv. Her kan viden deles og interageres. Der kan bygges forskellige services med aktiviteter, handlinger og rewards, og der kan etableres både virtuelle netværk og grobund for nye relationer og samvær.

Hvordan kan teknologi bruges til at skabe en lettere, billigere og mere målrettet kontakt til ‘det offentlige’? Tidskrævende og dyr telefonkø Det opleves, at kontakten til det offentlige er en besværlig, langsommelig og dyr proces. Der bliver i dag brugt megen tid og økonomiske ressourcer på at sidde i telefonkø, hvorefter man risikerer at blive henvist til andre forvaltninger, og så kan man starte forfra. Dette opleves som en frustrerende og demotiverende oplevelse både for borgeren og de gademedarbejdere, som ofte påtager sig denne opgave. Hvis borgeren opgiver at forsøge, ikke kan komme igennem eller at taletidskortet udløber, imens man er i kø, kan det have store konsekvenser.

Løsningsidé Løsningsidé skal nytænkes. Der var diskussion om, at instanser som f.eks. Jobcenter, Borgerservice m.m. skal kontakte borgeren, hvor borgeren kommer af sig selv, f.eks. misbrugscenter, væresteder m.m.. På den måde lægger man ansvaret for kontakt over på det offentlige, som alt andet end lige har flere ressourcer og et større overblik end de mest belastede borgere. Det kan være pop-up kontorer, faste mødesteder rundt i byen, virtuelle skærme med ‘åbningstid’ mv.

Hvordan kan teknologi skabe bedre mulighed for, at borgeren bliver behandlet i tide? Sygdomme bliver ikke opdaget Borgere går ofte rundt med skavanker, der ikke bliver behandlet i tide. Først når der opstår akutte symptomer opsøges en skadestue. Skadestuen behandler de akutte symptomer, men har hverken tid, eller til opgave at undersøge bagvedliggende årsager. Borgerne er sjældent tilknyttet en læge. Det er der flere årsager til, bl.a.: 1. Man skal ofte booke tid online eller indfinde sig på et bestemt klokkeslet for at blive tilset. Denne struktur er ofte langt fra, hvad borgeren kan overskue og efterleve. 2. Det opleves som grænseoverskridende at sidde i et venteværelse med andre ‘normale’ borgere – bevidstheden om at være anderledes gør, at disse situationer undgås. Løsningsidé: Se løsning i pkt. 5

Hvordan kan teknologi hjælpe frivillige, der møder borgere med sundhedsproblemer?

Frivillige sygeplejersker møder borgerne, men kan ikke hjælpe dem med alt Der er mange frivillige, som lægger store kræfter i at hjælpe udsatte borgere i hverdagen f.eks. til madudlevering, praktisk hjælp og generel social kontakt. De frivillige møder borgerne på en anden måde end ‘det offentlige’ – også de frivillige sygeplejersker, der ofte møder borgere, der ikke er i kontakt med sundhedsvæsnet. Nogle gange har borgerne sundhedsproblemer (sår, medicin, sygdomme), der rækker ud over hvad frivillige sygeplejersker kan. Det kan i værste tilfælde føre til forkert eller manglende behandling. Borgerne ønsker ofte ikke at opsøge sygehusene med deres skavanker. De frivillige møder borgerne på en anden måde end ‘det offentlige’ – især de frivillige sygeplejersker, der ofte møder borgere, der ikke er i kontakt med sundhedsvæsnet!

“Man skal jo være en af de ressourcestærke for at kunne benytte NemID… Jeg hjælper dem med at blive fritaget for NemID snarere end at opfordre til det… Jeg er også bekymret for, hvor KK vil reklamere for dette; er det kun via Facebook og tv kampagner, så når det jo aldrig ud til de her borgere…” Medarbejder, Projekt Udenfor

Løsningsidé Se løsning i pkt. 5

Andre findings CW Velfærdsteknologi holdet CW gruppekonstellationen er et eksempel på hvordan det, at forskellige fagligheder og personer med diverse baggrunde og erfaringer udvikler sammen, bidrager positivt til nye perspektiver, idéer og tilgange. Både private og offentlige samarbejdspartnere kan med fordel anvende denne tilgang og udfordre sig selv med spørgsmål fra udenforstående og samarbejde med en alternativ partnergruppe. Samarbejdet kan have mange forskellige former. F.eks. faste sparringspartnere, advisory boards, faste ‘Catch op møder’ eller deciderede borgermøder. Eller en helt anden form. Mapping af partnere, samarbejder og tilbud Et gennemgående element, uanset om det er borgere, ansatte i offentlige forvaltninger eller partnere i miljøet, er, at der er et udtrykt behov for overblik og opdateret viden. En mulighed kunne være at en part tager initiativ til at ‘mappe’ de forskellige partneres kompetencer på tværs af byen – både de traditionelle operatører, som naturligt er med, men i særdeleshed også de virksomheder, der i højere grad leverer ind og kan være med til at skabe de fremtidige løsninger. Det kan f.eks. være teknologi-virksomheder, arkitekter, nye materialer, byudviklere og knowhow på forskellige niveauer. Teknologi, hvor det giver mening Da vi bevæger os på ny grund, når det handler om teknologi til denne målgruppe af udsatte voksne, er det vigtigt fremadrettet at vende blikket ud, lære af andre både nationale og internationale initiativer og derved blive inspireret til at gå nye veje. Vi opfordrer til, at KK SOF på tværs af områder i forvaltningen udnytter den store viden og de mange erfaringer, der er til stede ift. at bruge teknologi i samarbejde med borgere. I dette CW valgte vi at tage fat i den svageste del af en målgruppe, men vi kan se at der er lavthængende løsninger og tilgange, der er anvendt andre steder i forvaltningerne, som er lige til at adoptere. F.eks. er ‘Minvej.dk’, udviklet til psykisk syge, en allerede etableret platform, som vil kunne videreudvikles og tilføres et lag, der henvender sig til hjemløse og misbrugere, eller KK SOFs egen ‘Digital Ambassadør’.

Vi oplever endvidere, at de findings og idéer, der er fremkommet i dette CW, ligger meget tæt på findings fra andre projekter, hvor fokus har været på bl.a. ældre og børn. KK SOF og andre, der arbejder med disse borgere, kan med fordel holde øje med relaterede industriers opfindelser og services i deres arbejde med at aktivere teknologi til deres målgrupper. Også internationalt, f.eks. fra UK, Spanien og USA. Det er ligeledes oplagt at holde sig orienteret om andre ‘udsatte’ borgere i samfundet (børn, ældre og mennesker, som lever med en sygdom), industrier, hvor teknologi bruges som et redskab og platform til at servicere og at holde kontakt med f.eks. medlemmer, skoleelever og ansatte, eller måske industrier, som er gode til at nudge deres brugere til at gøre ting uden at føle, at de bliver manipuleret, overvåget eller tvunget. Det kan også betale sig at deltage ved messer f.eks. teknologimesser som Consumer Electronic Shows (CES), Las Vegas i januar og Rehabiliterings messer, som Health & Rebab Scandinavia, København i september. Metode og proces I dette CW lagde vi ud med et antropologisk studie, hvor vi afsøgte målgruppen og hele problemfeltet. Qua en kort tidshorisont og et stort felt, blev dele af det antropologiske studie, som aftalt med KK SOF, ikke fyldestgørende. B.la. blev området ’misbrugere’ ikke afdækket tilstrækkeligt. Man kunne med fordel have indsnævret problemfeltet, for at få en mere dybdegående viden om mere specifikke problemfelter. CW’et kørte over to dage. Den første dag med mange fagpersoner fra hjemløse- og misbrugerområdet og anden dagen med mange teknisk stærke profiler. Intentionen var at den første del skulle bruges til at identificere de vigtigste udfordringer med størst potentiale for videre bearbejdning. På anden dagen skulle der udvikles teknologiske løsninger på baggrund af identificerede udfordringer. Set up’et virkede imidlertid ikke helt efter hensigten, da de tekniske profiler manglede fundamentet fra dag 1 og grundlæggende viden om målgruppen. Vi blev således nød til at gå tilbage i processen for at alle havde samme forståelse og udgangspunkt og nåede derfor ikke helt så langt med løsningsideerne som vi havde håbet. Alt i alt var dagene dog en stor succes, og de mange input fra det antropologiske studie samt idéer fra CW er b.la. medtaget i KK SOF’s videre arbejde. For mere information, kontakt projektansvarlig Iben Højer Hansen, ihh@ddc.dk. 21

Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 KĂ¸benhavn V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk