Slåskultur med slåslege by Danmarks Brydeforbund

Slåskultur med slåslege Sæt din skole i bevægelse med slåslege Organiser den gode kamp uden slag og spark Skab succesoplevelser til de ikke-idrætsvante børn

Slåskultur med slåslege Bliv klædt på til at instruere slåslege med enkle rammer og regler. Få kendskab til kamplege, smidighedsøvelser, parøvelser, brydeteknik og kamp. Med Danmarks Brydeforbund kommer I omkring slåskulturen. I kommer sikkert i gang med at slås, bryde, tumle og mosle.

Indhold Indledning..........................................................................................................................3 Hvorfor slåskultur i skolerne?...................................................................................4 Motorikøvelser.................................................................................................................6 Parøvelser..........................................................................................................................11 Lege i større og mindre grupper...........................................................................15 Drejebog for en turnering........................................................................................ 18 Den sunde slåskamp - Dialog gennem bevægelse....................................20 10 ting du skal huske for, at skabe ramme om den gode kamp.......... 23

Fortæl mig det, og jeg glemmer det. Vis mig det, og jeg husker det. Involver mig i det, og jeg forstår. Kinesisk ordsprog Skribent: Palle Nielsen Kilder: Michael Blume: Slåskultur, Danmarks Brydeforbund: parøvelser og lege Tegninger: Maria Lyng Poulsen Foto: Henrik Christensen, Jørgen Hastrup og Palle Nielsen

Indledning Den sunde slåskamp er en dialog gennem bevægelse. Når børn slås, lærer de blandt andet at iagttage modstanderens bevægelser og aflæse dennes kropssprog, ellers taber de kampen. Den sunde slåskamp er ikke så almindelig en del af børns hverdag som tidligere. Børn er ikke længere i samme grad i stand til at angribe eller forsvare sig, for de har aldrig lært det. Børns fysiske nærkontakt fortolkes af de voksne ofte som mobning og vold, og stoppes derfor. Mange voksne er også bange for eller utrygge ved slåskultur, da det kan virke for råt og ude af kontrol, og derfor vælger de det fra. Børn elsker at tumle og prøve kræfter med hinanden, og lærer vi børnene at kæmpe på fair vis i skolerne og institutionerne, vil de respektere deres modstander og lære at regulere slåskampene, så de ikke skader hinanden. Meningen er, at børnene skal lære deres egne styrker og begrænsninger at kende under kampe, der er bygget op om regler, ritualer og værdier, og få trænet deres balance, styrke, smidighed og kondition på en spændende måde. Brug slåskultur til at få ro i klassen og til at skabe succesoplevelser for ikke idrætsvante børn. Omend slåskultur også er værdifuldt for pigerne, så brug slåskultur til at gøre skolen og institutionen mere drengevenlig. Brug slåskultur i forbindelse med konflikter og som led i at komme mobning til livs; til at blive mere kropsbevidst, kæmpe, konkurrere, sejre og tabe; til at få mere selvtillid. Dette materiale giver konkrete ideer til, hvordan undervisningen kan bygges op. Øvelserne og legene er simple, nemme at instruere og med høj aktivitet. Der er masser af fysisk kontakt som øger kropsbevidstheden, som påvirker det sociale og det psykologiske og giver mulighed for kultivering af aggression. Der er eksempler på kamplege parvis og i større og mindre grupper. Der er eksempler på, hvordan du organiserer den ”gode kamp”, slås for sjov – uden slag og spark. Endvidere er der i materialet en drejebog for en turnering for hold. Bryd grænser med slåslege!

Hvorfor slåskultur i skolerne? Slåskultur. Det har engang været ”forbudt” at slås. En ikke ualmindelig holdning er, at slåskampe fremmer aggression og udvikler vold. En anden holdning er, at børn ikke slås nok, de er hele dagen under opsyn i institutioner, der i høj grad er præget af kvindedomineret kultur (kvindelige værdisystemer og bløde opdragelsesformer). Slåskampe, konkurrence og kropslige opgør får ikke deres berettigede plads i institutionernes pædagogik. Mange gange går de voksne i den bedste mening ind og løser konflikten for børnene. Men slåskampen kan være et rum, hvor børnene selv får mulighed for at klare situationen. Brydekampe, kamplege og konkurrencer kan medvirke til at løse konflikter. Så slås børn nok med hinanden, taget i betragtning hvilke værdier den gode kamp kan have? Slåslege og brydekampe er ikke forbeholdt de vilde drenge, om end det klart kan have særlig betydning for dem. Glæden ved at bruge sine kræfter er ens for alle. Fysiske kraftprøver styrker især drengenes identitet, selvfølelse og plads i gruppen. Men mange piger vil også gerne slås. Ikke i slagsmål, men i trygge rammer, hvor de kan få positive erfaringer med at bruge kroppen og lære deres fysiske og mentale ressourcer at kende. Slåslege giver en sanselig oplevelse og skaber bevægelsesglæde, fordi man bruger hele kroppen. Den tætte kontakt giver kropserfaring, som bidrager til personlighedsdannelsen. Ligeledes erfares egen styrke, smidighed, balanceevne, kondition, og koordinationsevne. Social erfaring. Den tætte kontakt som opnås under slåslegene giver en erkendelse af den andens krop, om behandlingen af modstanderen, fairness, respekt, samarbejde, strategi og grænser. Pædagogiske værdier. Et vigtigt princip er, at man kæmper med hinanden og ikke mod hinanden. Man står ansigt til ansigt for i fællesskab at finde ud af, hvem der er stærkest, har den bedste balance eller reagerer hurtigst. Med den forståelse skaber man grundlag for, at kampene ikke bliver for alvorlige. Det skal være sjovt og spændende at kæmpe med hinanden. Begge parter mødes med respekt.

Parterne skal være samme størrelse, ellers er der ingen relevant udfordring. Og som udgangspunkt kæmper piger med piger og drenge med drenge. Man starter altid en kamp med at give hånd, en gestus og et tegn på at begge er klar til kamp. En kamp afsluttes altid med at give hånd, samt et verbalt ”tak for kampen!” Sejre og nederlag. Børnene får mulighed for at takle sejre og nederlag. Det er sjovest at vinde og kan være smertefuldt at tabe. Begge parter må anerkende hinanden – der skal 2 til. Det entydige i kampens resultat - sejr eller nederlag – hjælper børn til en realistisk selvbedømmelse i oplevelsen af egne grænser. Emotioner i forbindelse med små nederlag og sejre har sjældent nogen varighed. Børn er hurtigt i gang med den næste kamp, som rummer en ny situation, en ny mulighed. Men vær opmærksom på reaktionerne, de kan kræve lidt bearbejdning bagefter. Det kan være en god idé at afslutte en idrætstime eller lignende med 5 minutters afspænding, inden børnene skal videre. Man kan også bygge kampene op som en holdturnering. Her tages fokus væk fra den enkelte kamp, der scores point til holdet. Se drejebog for turnering, side 18! Kultivering af aggression. Aggression kan være svær at forholde sig til. Mange er bange både for egen og andres aggression. Men det er en ligeså naturlig følelse som glæde og sorg. Accept af aggression hjælper til at give sig i kast med livet, at angribe et problem eller en opgave. I dets oprindelige betydning har det med handlekraft at gøre. Aggression er en målrettet adfærd, som overvinder modstand og hævder sig mod trussel. Det er en drivkraft der hjælper os til at overskride psykiske og fysiske præstationsgrænser og overvinde dovenskab, så mål og visioner virkeliggøres. Der er flere forskellige teorier omkring aggression. Nogen mener kamp opbygger aggression, som ender i voldsadfærd. Der findes imidlertid ingen undersøgelser, som påviser denne sammenhæng og de børn, der går til brydning, judo, karate eller andre former for kampsport, er ikke mere voldelige eller aggressive end andre børn. Inspirationen. Slåskultur i denne form kommer fra brydesporten. Brydning er en ældgammel kampsport uden slag og spark, hvor de motoriske grundfærdigheder har stor betydning. Motoriske grundfærdigheder såsom at kravle, gå, løbe, rulle, hoppe, balancere, klatre, hænge, kaste, gribe, sparke, er tillærte færdigheder og er afhængig af den motoriske modning. En god grundmotorik er en forudsætning for at kunne lære nye bevægelser. På de næste sider i hæftet vises et udpluk af motoriske øvelser og af slåslege både parvis og i grupper. Der er gode muligheder for at differentiere øvelserne, så der bliver udfordringer for alle.

Motorikøvelser Hinke

I starter på enten højre eller venstre ben, det modsatte ben er løftet fra underlaget. Derefter hopper I fremad med så langt et spring som muligt. Prøv også at stoppe op og rotere omkring jer selv. HUSK at udføre på begge ben!

Balanceøvelse

I starter på enten højre eller venstre ben. Gå ned i knæ, rør ved foden med din hånd og gå op igen uden at røre underlaget med den frie fod. Derefter staver I jeres navn i luften med den fod, der er fri af madrassen. HUSK at udføre med begge ben!

Løb og balanceøvelse

I løber fremad og på signal stopper I med al vægt på et ben.

Skiløb

I løber let fremad med lange skridt fra side til side. Tag afsæt fra en position hvor knæene er bøjede.

Hareløb

I står på alle fire, så hænder og fødder rører underlaget. Herfra bevæger I jer fremad. Først flytter I begge arme samtidigt, derefter begge ben samtidig. Gentages…

Dyreløb

I står på alle fire, så hænder og fødder rører underlaget. Herfra kravler I fremad, uden at knæene rører underlaget. Variation: I går to og to sammen, den ene ligger på ryggen under ”dyret”, tager fat om nakken og bliver slæbt af sted.

Tigerspring

I løber fremad og laver en lang forlæns kolbøtte.

Vejrmølle

I bevæger overkroppen sidelæns ned på hånden i strakt arm. Med hovedet ned mod madrassen og strakte ben føres vægten over på modsatte arm, således at benene laver en bue i luften, før I lander på benene igen.

Balanceøvelse på mave og ryg I ligger på maven med strakte arme og ben. Hovedet er over gulvet. Rul rundt på ryggen, så jeres arme og ben ikke rører underlaget. Derefter ruller I rundt på maven igen, stadig uden at arme og ben rører underlaget.

Kolbøtte forlæns

I bøjer nakken frem indtil hagen rammer brystet. Gå ned på hug og sæt begge hænder i underlaget. Før jeres hoved ind mellem benene og rul forlæns henover ryggen og kom op på benene igen.

Kolbøtte baglæns

I bøjer nakken frem indtil hagen rammer brystet. Gå ned på hug, sæt rumpen i underlaget og rul baglæns henover ryggen og kom op på benene igen. Lav kolbøtter på flere måder; prøv forlæns med spredte ben og komme op på spredte ben; prøv forlæns startende på et ben og komme op på et ben og få balancen. Lav kolbøtter baglæns med samme variationer som forlæns. Prøv også baglæns til håndstand. Hav hænderne klar ved hovedet til at sætte i underlaget før koldbøtten laves. I sætter af med armene samtidig med, at ryg og hofte skyder benene opefter. Fra håndstand bringes kroppen rundt til stående position.

Forlæns kolbøtte med spin

Lav en almindelig forlæns kolbøtte, lav straks efter landing et hop med 360 graders rotation og land på fødderne igen.

Baglæns kolbøtte med spin

Lav en almindelig baglæns kolbøtte, lav straks efter landing et hop med 360 graders rotation og land på fødderne igen.

Rullefald

I laver en kolbøtte hen over et ben uden at sætte hænderne i underlaget – land på øverste halvdel af skulder og rul videre, billede 4 og 5! Staldtips: Start med at lave rullefald fra en position på alle fire med hænder og knæ i underlaget. Før den ene arm ind under kroppen, kig efter hånden samtidig og rul fremad henover den ene skulder, billede 1! Lav derefter det samme fra en position på alle fire med strakte arme og ben, billede 2! Lav derefter det samme fra en position fra stående hvor en hånd sættes i underlaget inden rullefaldet startes, billede 3! Til sidst lav et rullefald fra stående uden at sætte hånden i underlaget, billede 4 og 5!

Sælgang

I ligger på maven og bruger armene til at komme fremad uden at bruge benene. Jeres mave og hofte er hele tiden i kontakt med underlaget. Jeres ben kan evt. bruges for at gøre øvelsen lettere. Variation: Jeres hænderne samles bag på ryggen og I bruger kun benene til at komme fremefter på maven.

Krabbegang

I starter siddende og løfter bagdelen fra gulvet, så jeres hænder og fødder bærer vægten. Bevæg jer fremad forlæns, baglæns og sidelæns.

Andegang

I starter siddende på hug med bagdelen ud for læggene. Bevæg jer med ret ryg og brystkassen frem, både forlæns og baglæns.

Kænguruhop

I sætter af med et eksplosivt hop fra hugsiddende stilling, med let spredte ben (skulderbredde). Hop så langt I kan på samlede ben – prøv også baglæns.

Parøvelser For at kampen skal blive ligeværdig, er det bedst, at de to der kæmper med hinanden har nogenlunde samme størrelse. Husk øjenkontakt og håndslag som markering for start. Hvis kampen ikke er sjov skal man kunne komme ud af den ved at sige STOP! Vurdér, om der skal være et konkurrenceelement i form af point for vunden aktion, eller om det bare skal være leg. Nogle slåslege kræver blødt underlag andre ikke. Udendørs er en græsplæne eller sandkasse helt fint.

Balance

Der startes med tre øvelser som udfordrer balancen. Opretholdelse af en stilling kan defineres som balance, og kan underopdeles i statisk og dynamisk balance. Når man slås, er det meget den dynamiske balance, der udfordres; Evnen til at kunne overføre kraft til modstanderen, og til at modstå kraftpåvirkning fra modstanderen.

Stående kamp

I tager fat i makkerens venstre hånd med venstre hånd. Placér jeres yderside af venstre fod mod ydersiden af makkerens venstre fod. Forsøg ved at trække og skubbe at få din makker ud af balance. Det gælder om at få makkerens forreste fod til at flyttes sig. Obs.! Husk at skifte hånd og fod.

Kamp på knæ

I sidder på knæ overfor hinanden. Kobl jeres hænder omme på makkers ryg; en arm over og en arm under makkerens arme. Det gælder om at vælte den anden til siden og om på ryggen. Variation: Ændre koblingen af arme eller ingen kobling.

Kamp på et ben

I tager makkerens ben/ankel i hånden og evt. den anden arm om nakken. Se hvem der først får væltet den anden omkuld? Obs.! Husk at lave øvelsen til begge sider.

Bevægelighed

Der følger fem øvelser som udfordrer bevægeligheden. Evnen til bevægelsesudslag kan begrænses af led og muskler. Børn har typisk en stor passiv bevægelighed. Det er derfor vigtigt at træne den aktive bevægelighed, hvilket er evnen til at udvikle kraft i hele bevægelsesudslaget og dermed udnytte bevægeligheden, samt evnen til at omstille sig og skifte retning. For at kunne overføre kraft, er det afgørende, at man kan stå korrekt på benene og hele tiden være i balance, selv når modstanderen skubber og trækker. Man skal stå med let bøjede knæ, således at tyngdepunktet er lavt. Benene skal være let spredte og den ene fod en fodsbredde foran den anden for at skabe en stor understøttelsesflade.

Trampe tæer

I kobler om hinandens fingre. Træk i armene og forsøg at trampe på tæerne og undgå at blive trådt på. A

Klappe fødder B

En af jer A står foran jeres makkers hoved B, mens han ligger på maven. A forsøger at klappe jeres B’s fødder ved at løbe rundt om B, der bevæger sig maveliggende for at forsvare sine fødder.

Klappe på brystkassen eller ryg

Den ene af jer A står op foran makkeren B som sidder med benene hævet. A forsøger at klappe B’s brystkasse eller ryg, ved at løbe rundt om B der, bevæger sig rundt støttende med armene. B

Klappe røv

I tager fat i makkers højre hånd med højre hånd og forsøger at klappe makkeren bag i. Obs.! Husk at skifte hånd og fod.

Ét-benskamp

I står overfor hinanden på et ben og med korslagte arme. I forsøger ved at hinke og skubbe med armene at få hinanden ud af balance. Obs.! Ikke løfte arme til hovedhøjde.

Styrke

Der følger seks øvelser som udfordrer styrken. Slåslege er fysisk en meget krævende aktivitet. Man bruger alle muskler i kroppen. Musklerne arbejder med høj intensitet i slåslege og bevæger kroppen kvalitativt varieret.

Opbrydning

I er sammen parvis. Den ene af jer A placerer sig nede på alle fire (på begge knæ og hænder samtidig) eller helt nede på maven, hvis det skal være svært. Den anden B lægger pres på øverste del af ryggen med sin brystkasse. A skal kæmpe sig op at stå, og B skal forhindre det. I bytter når A er kommet op at stå. B kan gøre det sværere ved at trække og skubbe lidt til A, der skal kæmpe sig op at stå.

Sugekoppen

Den ene A ligger på maven. Makkeren B skal vende A om på ryggen. A gør modstand ved at kæmpe/suge sig fast til underlaget.

Kamp på alle fire

I placerer jer over for hinanden i samme position som ved armstrækning. I forsøger at klappe jeres makker over fingrene.

Skubbekamp

I sidder ryg mod ryg og forsøger at skubbe jeres makker baglæns. Start evt. midt i salen og se, hvem der kan få makkeren over til væggen

Skubbe med bryst

I står bryst mod bryst. Gå fremad i det du skubber med brystet. Start evt. midt i salen og se, hvem der kan få makkeren over til væggen. Variation: Tag fat i albue med en hånd og i siden med den anden hånd. Obs.! Lav øvelsen til begge sider.

Trække bagud

I kobler begge hænderne på makkerens ryg med en arm over og den anden under makkerens arm. Træk makkeren bagud ved at tage små skridt. Start evt. midt i salen, træk i hver sin retning og se, hvem der kan få makkeren over til væggen.

Hest og rytter

Den ene af jer er hest og skal stå, med let bøjede ben. Den anden er rytter og står bagved og lægger hænderne på hestens skuldre og hopper op, så benene samles om hestens hofter. Rytteren tager fat om hestens skuldre (IKKE om halsen). Hestene bevæger sig rundt mellem hinanden på et afgrænset område, mens rytterne hilser på hinanden eller evt. giver ”high five.” Skal det være vildt, kan hest med rytter forsøge at vælte et andet par. Det kræver underlag. Øvelsen ”hest og rytter” kan også indgå i en stafetleg.

Trillebør

Den ene (A) lægger sig på maven og hæver overkroppen ved at strække armene. Makkeren (B) stiller sig mellem benene på (A) og tager fat oppe ved knæene (vigtigt, så ryggen ikke svajer unødigt.) Trillebørene bevæger sig rundt mellem hinanden på et afgrænset område, mens de hilser på hinanden eller evt. giver ”high five.” Skal det være vildt, kan trillebørene forsøge at vælte andet par. Øvelsen ”trillebør” kan også indgå i en stafetleg.

Lege i større og mindre grupper Trække hen over forhindring

Antal deltagere: 12-16 Varighed: 5-10 minutter I laver en rundkreds og tager hinanden i hænderne. Placer en forhøjning af skum i midten. Det gælder nu om at trække hinanden hen over forhindringen. Den der rører skummet eller slipper med hænderne laver en eller anden fysisk øvelse (armbøjninger, mavebøjninger, rygstrækkere eller englehop) for at være med igen. Legen kan også udføres således at den der rører eller slipper, ryger ud.

Bodyguard

Antal deltagere: 8-12 Varighed: 3-5 minutter I udpeger en VIP og en gangster. Resten af gruppen er bodyguards som danner en rundkreds ved at holde i hænder. Inde i rundkredsen står VIP og udenfor rundkredsen findes gangsteren, som skal forsøge at bryde ind i ringen og røre VIP’en. Ved berøring byttes roller.

Holdstafetter med kontakt

Antal deltagere: 10-25 Varighed: 10 minutter I laver to eller flere hold og stiller jer op ved siden af hinanden ved en startlinje. Hvert holds deltagere placerer sig på en række nede på alle fire (begge knæ og begge hænder på gulvet) på tværs af bevægelsesretningen med næsen i samme retning. Den bagerste deltager kravler igennem og placerer sig i samme position som før, nu side om side med den forreste deltager. Så snart der er plads, starter den, der nu er bagerst. Kæden af deltagere bevæger sig nu mod målet. Det hold som først har en mand over mållinjen vinder. Variation: Samme opstilling, nu blot liggende på maven ved siden af hinanden. Den bagerste mand ruller hen over de andre og placerer sig liggende i samme position side om side med den forreste. Så snart der er plads, starter den, der nu er bagerst. Kæden af deltagere bevæger sig nu mod målet. Det hold som først har en mand over mållinjen vinder.

Gulerødder

Antal deltagere: 12-20 Varighed: 5-8 minutter I lægger jer alle ned på maven bortset fra en og danner en cirkel med hovederne mod centrum, ved at holde fast i hinandens arme. Den person som står uden for cirklen skal nu bryde cirklen ved at trække i benene på de andre. Deltagere, der bliver trukket fri, skal nu være med til at trække i benene på resten af deltagerne. Variation: Sæt ekstra kulør på denne leg med 2 hold, der har hver sin zone / hvert sit land. Det ene hold ligger sig i deres egen zone og hægter sig fast i hinanden, gerne med både arme og ben. Det andet hold angriber højtråbende fra egen zone, og ser hvor mange, modstandere de kan trække ud af modpartens zone. Det gøres på tid, ca. 2 minutter. Det hold der får flest ud af modstanderens zone vinder.

Kapring af genstande

Antal deltagere: 12-20 Varighed: 5-8 minutter I inddeler deltagerne i 2 hold, som har hver sin zone. Genstande af forskellig størrelse og vægt placeres midt i salen. Hver genstand får en værdi (pointantal). De 2 hold angriber samtidigt, og det hold, der får slæbt flest genstande/point hjem til egen zone, har vundet. Man må stjæle genstande fra det andet hold, så det gælder også om at forsvare sin egen zone. Det gøres på tid, ca. 2 minutter.

Madraskonge

Antal deltagere: 6-20 Varighed: 5-10 minutter I placerer jer alle inde på madrassen eller en markeret zone på gulvet. (Øvelsen kan laves stående uden underlag.) Målet er at bryde en modstander ud af den markerede zone. Valg af modstander sker ved øjenkontakt og håndslag. Udgangsposition er bryst mod bryst. Den der brydes ud af zonen med en hel fod, tager fem armbøjning eller fem mavebøjninger, eller fem rygstrækkere eller fem englehop. Derefter indgår vedkommende igen og finder ny modstander at bryde med. Den der vinder duellen, finder med det samme en ny modstander at bryde med. Variation: Hvis der er underlag kan I starte brydekampene fra knæstående. Slut evt. af med at finde en konge ved at de, der brydes ud, udgår.

Drejebog for en turnering I laver hold med 6 til 8 deltagere. Inddel holdene i puljer og lav en kampplan (eksempel følger.) Skitsér inden start turneringens forløb, opvarmning, regler, god tone mv.

Holdinddeling og kampe

I laver en hurtig holddeling ved at stille piger og drenge op i hver sin række med mindste mand forrest. Fordel gerne børnene så der bliver minimum fire hold i en pulje. På den måde får alle børn tre kampe. Ved to puljer kan I evt. lave en finale mellem de to bedst placerede hold fra hver pulje. Kampene kæmpes i felter med sider på ca. 3 meter eller ringe på ca. 3 meter i diameter. Brug god bred tape til at lave disse med, samt et kryds til at markere midten af feltet eller ringen. Kampene kan også laves udendørs, feks. på græs eller på stranden. Her bruges feks. tov til at markere felter eller ringe. Antal felter eller ringe tilpasses i forhold til hvor meget plads der er, hvor lang tid I har, hvordan turneringen bygges op og hvor mange hjælpere der er. I skal bruge stopure til tidtagning og to forskelligt farvede svedbånd eller andet til at kende forskel på kæmperne. Tid og point kan styres af eleverne. Lærerne, junioridrætsledere eller elever fra udskolingen kan dømme kampene.

Regler og point

For at gøre det simpelt gives der kun et point for alle aktioner. Pointene gives verbalt til den som fører pointene. Pointene kan enten føres synligt hvis der er findes en pointtavle eller med streger direkte ind i kamplansskemaet.

Der gives:

• et point for at bryde eller løfte sin modstander ud af feltet eller ringen (gør her særlig opmærksom på, at der skal være kropskontakt, ingen point for at skubbe ud med strakte arme.) 1

• et point for at få modstanderen ned på alle fire (knæ og hænder i gulvet samtidig.) • et point for at forsætte aktion og få modstanderen rygvendt, du er rygvendt når ryggen tipper ned mod underlaget • et point for at få begge skuldre i underlaget samtidig.

Kampene er på et minut. Tiden kører og standses kun ved trøsteafbrydelser. Pointene nulstilles ikke efter den enkelte kamp, men holdet samler sammen, så der er fokus på at score så mange point som muligt til holdet. Den samlede score føres ind i puljeskemaet.

Rammen omkring kampene er altid, at de to kæmper på nogenlunde samme størrelse hilser (håndtryk eller highfive) og sluttelig siger tak for kampen. Udgangsposition er i midten af feltet eller ringen og kæmperne stiller sig bryst mod bryst. Det pointeres, at der holdes en ordentlig tone. Man må gerne heppe på sit hold, men nedladende tilråb mod modstanderen udløser point til dem. Pointér, at holdet forbliver samlet under kampen. Man må ikke forlade holdet, når ens kamp er overstået. Gør man dette, kan det evt. udløse et point til modstanderholdet.

Sæt dintsd Slåsku Sl tur mselkdgrIIsnhuluhhuel mseulkskgeldolmhisrI Sl.Idkceu Sl ådladefPuhhgoIlasenu ul fnu mær luhhuelsr uIlIghl sIlvsePueuladefPuhlkæl PHvkueru Sl ?chjugr uhgroldol Psvkkhsrlvu ldklIghlIeul PsvkulIghlKnueIlKdh Sl pjHhkueuBlaælunIølHh eul uhunuelvu ølpngflfPdhurl Kseljcrgdeg eHIfhu ueuBl nghl uIlnHeulurldkhsoIl dkosnuladel uvøll

Den sunde slåskamp - Dialog gennem bevægelse I det følgende gengives et interview med Michael Blume, cand.scient. VIA University College, Pædagoguddannelsen Midt – Vest, Ikast. Fra fagbladet Børn og unge nr. 21, 2003.

der, den dag de kommer op at slås for alvor,” siger Michael Blume. Og der er god grund til at lære børn at slås, mener han med tanke på, at betjente, buschauffører, p-vagter og andre offentlige personer jævnligt bliver udsat for vold. Ofte bliver volden begået af unge voksne. ”Det gør ondt at få en p-afgift, og så slår de. De er ikke vokset op i en kultur, hvor man lærer at regulere sin slåskamp, så man ikke skader hinanden,” siger Michael Blume.

Når børn slås, lærer de blandt andet at iagttage modstanderens bevægelser og aflæse hans kropssprog. Ellers taber de kampen, siger seminarielærer Michael Blume, der fremhæver slåskultur som non-verbal kommunikation. Børn ved ikke længere, hvad det vil sige at slås. De kan hverken finde ud af at angribe eller forsvare sig. De har aldrig lært det, for nutidens voksne tolker hurtigt børns fysiske nærkontakt til mobning og vold. I institutionens kvindeunivers bliver børnene opdraget til fred i verden. Derfor er det altid de vilde drenge, der bliver smidt uden for. Det er aldrig de stille piger, der får afbrudt deres leg. Det er synd, mener Michael Blume. For børn elsker at tumle og prøve kræfter med hinanden, og som lærer i drama, bevægelse og pædagogik på Ikast-Seminariet ser han store pædagogiske muligheder i slåskulturen. Det har han skrevet en bog om. ”Da jeg sloges med snebolde som barn, kastede vi efter hovedet. Til sidst var det så automatiseret, at jeg stadig skal tage mig selv i at sigte efter hovedet, når jeg slås med sne med mine børn. Omvendt havde vi også det æreskodeks, at vi ikke slog på én, der lå ned. Det sidder lige så dybt i mig. Hvis vi lærer børnene at kæmpe på fair vis i institutionerne, vil de respektere deres modstan-

Selv er han vokset op i Sydtyskland og er uddannet gymnasielærer i idræt, pædagogik, drama og historie på universitetet i Bremen. Han har været lærer på Klovne- og Artistskolen i Århus og har arbejdet med stunt og stagefight i mange år. Og så er han vant til at slås med børn i alle aldre.

skridtet. Overtræder man reglen, taber man kampen, og man bliver bedt om at overveje, hvad man har gjort galt,” siger Michael Blume. I starten kan pædagogerne fungere som sekundanter, der griber ind, hvis et barn overtræder reglerne. Efterhånden som børnene lærer slåskulturen at kende, kan de selv dømme kampene. Alligevel kan pædagogerne ikke undværes. De skal overvære kampene og snakke med børnene om dem. Det er det, der gør kamplegene til et pædagogisk redskab.

Hverken tårer eller blod. Michael Blume vil genskabe den kultiverede slåskamp som et middel til maskulin socialisering blandt børnene. Formålet er ikke at få tårerne til at trille og blodet til at flyde. Meningen er, at børnene skal lære deres egne styrker og begrænsninger at kende under kampe, der er bygget op om regler, ritualer og værdier.

”Pædagogerne skal tale med børnene om, hvad der gjorde en kamp god eller dårlig. Hvad sker der, hvis to kæmpende kun angriber og ikke forsvarer sig? Eller hvis den ene kun angriber og den anden kun forsvarer sig? Hvad betyder fairness, og hvordan kan man gøre kampene mere fair? Det er gennem den slags spørgsmål, børnene kan komme frem til vigtige, personlige erkendelser,” siger Michael Blume.

Fysiske kraftprøver styrker især drengenes identitet, selvfølelse og plads i gruppen. Men mange piger vil også gerne slås. Ikke i slagsmål, men i trygge rammer hvor de kan få positive erfaringer med at bruge kroppen og lære deres fysiske og mentale ressourcer at kende. Det kan for eksempel ske gennem brydekampe, ved at fægte med plasticsværd og i trække- og skubbekampe.

Sproglig forskel. På dansk vil man typisk sige, at man kæmper mod hinanden. Michael Blume siger konsekvent, at man kæmper med hinanden, og det forstår børnene udmærket. ”Det er en del af legekulturen, at man leger med hinanden. Børn vil gerne konkurrere med hinanden for at finde ud af, hvem der er bedst. Tabe-

”Uanset hvad man vælger, skal barnet lære at drage omsorg for sin modstander. Derfor er det en fast regel, at de hverken må slå i hovedet eller i

ren må respektere resultatet, men han skal også vide, at nederlaget ikke gør ham til et dårligere menneske. Derfor skal de to kæmpere sige tak for kampen,” siger Michael Blume. Hvis et barn ikke vil overholde reglen om at hilse og sige tak for kampen, kan han ikke være med til at slås. ”Sådan er det også, når børnene selv leger. Hvis ikke de overholder reglerne, bryder legen sammen,” siger Michael Blume.

selvfølgelig lægge låg på. Men så popper de måske op på en uhensigtsmæssig måde. Børn ser vold på film og i pc-spil, men ved at give dem en kropslig oplevelse uden for den virtuelle verden får de den passive vold ud af kroppen. Man kan ikke dæmpe aggressiv adfærd, men man kan kanalisere den ud på en forsvarlig måde,” siger Michael Blume og anbefaler, at man taler med børnene om, at film-slagsmål er aftalt spil. ”James Bond snyder, men det kræver et utrolig godt samarbejde at få hans slåskampe til at se ægte ud. Igen handler det om kropsdialog,” siger Michael Blume. Han ser også et andet og mere jordnært behov for slåskulturen, nemlig at mange børn bevæger sig for lidt. ”Efter tre minutters slåskamp er de virkelig udmattede. Men de får trænet deres styrke, smidighed og kondition på en spændende måde.”

Et barn skal selvfølgelig have lov til at sige nej til at slås, hvis han ikke føler sig ligeværdig med udfordreren. Men i det øjeblik en kamp går i gang, må børnene koncentrere sig, og de lærer efterhånden at iagttage modstanderens kropssprog. Er han sur? Finder han nye kræfter? Eller giver han snart op? ”En slåskamp er en stor bevægelsesdialog, hvor man veksler mellem aktion og reaktion. Skal jeg angribe eller vente og se, hvad han laver? Hvis ikke børnene kan aflæse deres modstander, taber de kampen,” siger Michael Blume.

Ord på følelser. Michael Blume har enkelte gange oplevet, at børn har misforstået reglerne. Men han har aldrig været ude for, at en arrangeret slåskamp har udviklet sig til et alvorligt slagsmål. ”Børn kan sagtens forstå, at de ikke må slå hinanden i hovedet. Men det er vigtigt, at pædagogerne griber ind, hvis en kamp ikke er ligeværdig,” siger Michael Blume.

En kropslig oplevelse. Især drenge vil gerne bruge deres kroppe til at måle sig med hinanden. ”Drenge ved altid, hvem der løber hurtigst. De søger den slags udfordringer, og dem kan man

Pædagogerne kan også hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser, der opstår under en kamp. Det hjælper børnene til at blive bevidste om deres adfærd og til at sætte grænser for sig selv. ”Det kan være smertefuldt at tabe, men pædagogerne må snakke med børnene om, at det er en normal følelse, og at de ikke bliver et dårligere menneske af den grund. Egentlig skal de være taknemmelige for, at vinderen har vist dem deres svagheder, for så ved de, hvad de skal arbejde

med for at blive bedre. Det kan større børn godt forstå,” siger Michael Blume. Det er ikke sikkert, man kan lære børnene at bære et nederlag, erkender han. Men man er nødt til at forsøge. ”Det er vigtigt, at man ikke bare slås med børnene en enkelt gang eller to. Hvis man vil skabe en slåskultur, skal man jævnligt arbejde med slåskampe, så børnene lærer kulturen og dermed sig selv at kende,” siger Michael Blume.

10 ting du skal huske for, at skabe ramme om den gode kamp 1. Øjenkontakt og håndslag for at sætte kampen i gang 2. Håndslag og verbalt ”Tak for kampen!” som afslutning på kampen 3. Verbalt ”STOP!” for at stoppe kampen, hvis den ikke er sjov 4. Kæmperne skal være nogenlunde samme størrelse 5. Tag smykker, øreringe og ure af 6. Alle har fodtøj på eller alle har bare fødder 7. Underlaget skal være tilpasset kampens art 8. Få formidlet de pointgivende regler, som skal indgå i kampen 9. Stopur, papir, blyant og kamplan 10. Fremhæv vigtigheden af god tone, fairness og respekt