cules6

Page 1

E-MAGASINET FOR CULES NR. 6 – AUGUST 2008

Artikler • • • • • • • • • • • • •

Alexander Abraham Zahavi – Af Palle Madsen Barcas elendige handler – Nikolaj Låge Petersen Interview med socio – Af Palle Madsen 6+5 reglen – Af Tore Hamming Cruyffs sønner blev spredt for alle vinde – Af Palle Madsen EDDING-trøjen – Af Palle Madsen Analyse om Messi – Af Palle Madsen Sæsonen 2002-2003: Bunden var nået – Af Bo Aalund Hansen Barca fanklub part 4 – Af Palle Madsen Luksus rejse til Barcelona - Af Michael Nielsen Månedens hyldest – Af Palle Madsen Xavi – Af Lukas Sloth Folting Torre Agbar – Af Palle Madsen

Fast sider • Intro • Breve • Klummen • Partner

CULES søger frivillige skribenter.


Intro CULES har fået en ny partner. Det er www.fcbvideo.pl. Den polske hjemmeside er en videosportal, hvor man kan se alle Barca-kampes højdepunkter. På den måde vil man altid kunne se kampe den næste dag. når man ikke har haft muligt at se kampen direkte i TV. Jeg vil personligt takke mange tusinde gang til Isaac, Ronni, Thomas, Rasmus, Mads og John, fordi de stiller op til CULES’ interview om Soci (medlem af FC Barcelona). Vi får et spændende indblik omkring dem og læse hvad de tænker som soci, og hvad de mener om FC Barcelona og meget mere. Barca fanklub part 4 Det er gået fremad med Barca fanklub. Vi arbejder på højtryk på sagen vedrørende Barca fanklub + et godt nyt til østjyderne vedrørende en sportspub i Århus. Man vil gå rundt og undre sig over om hvordan Barca kunne lave elendige handler i klubbens historie? Nikolaj går til bunds i sagen. Tore graver lidt dybere ned i Hr. Blatters argumenter om 6+5 reglen. Læs hvad Tore har fundet om Hr. Blatters argumenter. Michael fortæller om hans luksusrejse til Barcelona. Læser her hvad han går og laver i Barcelona.

Det er skrevet i dette nummer: Men selv et hold som Barca, med mange spillere af egen avl, vil have problemer med i hver kamp at leve op til 6+5 reglen. Artiklen om 6+5 reglen Riquelme fik aldrig succes i Barcelona på trods af den dyre pris man betalte for ham. Det gjorde han til gengæld hos Villarreal, der nærmest fik ham foræret. Artiklen om Barcas elendige handler Han er født den 21. januar 1991 som sagt i USA, og efter Los Angeles, Maccaba Haifa, Arsenal og FC Barcelona skiftede han medio 2007 til Sporting CP som han spiller for nu. Artiklen om Zahavi Vi kunne vælge imellem en tur til Picasso museet, FC Barcelona stadion, eller en tur på et luksus spa. Der var også mulighed for at forberede aftenens festmåltid sammen med Henrik Boserup, til dem som var interesserede. Artiklen om luksusrejse til Barcelona

Husk at holde øje med hvornår CULES bliver opdateret på BARCA.dk og nyhedsbrev. Og ikke mindst Tonny Vorms klumme, ” Boldspil forbudt”.

CULES ønsker dig en rigtig god læselyst!

Palle Madsen, ejeren af CULES.


Månedens hyldest: Samuel Eto’o Af Palle Madsen

Jeg må indrømme at jeg er meget lettet over, at Barca alligevel ende til at beholde ham. Pep indser selv at han har fortrudt sin udtalelse om at Etoo ikke indgår i hans plan. Som man siger: Man har et standpunkt indtil man tager et nyt. Han er en af mine fortrukne spillere. Han kan gøre mig glad eller utroligt frustreret. Han er en fantastisk spiller med målnæse. Han har scoret 73 mål i 115 kampe, ikke ringe gjort. Han er en karismatisk person. Han er den, der har besluttet sig for at være den, han er, med alt hvad det indbær. Det er ikke hverdag, at Barca har spillere som hans type a la Hristo Stoitchov. Han er meget følelsesladet og bliver let hidsigt, når han er presset. Det er måske fordi han har svært ved at håndtere presset, men nu har han lært at holde sin mund efter Barcas nye cheftræner, Pep, har ytret sin mening om Eto’os væremåde. Etoo bliver tæmmet. Jeg har lyst at stikke ham et ordentligt bolsje ind i hans mund når han forsøger at sige nogle ting som de fleste ikke vil sige.

Han vil blevet husket som den person, der har hånet Real Madrid under Barca-festen på Camp Nou i mindre pænt vendiger: Han holdt mikrofonen og skreg med fuld styrke: “Madrid, cabron, saluda al campeon!” Oversættelsen: Madrid, lort, hilsen på mesteren!


Fulde navn: Samuel Eto’o Fils Fødselsdag: 10 marts 1981 Fødested: Nkon, Cameroun Højde: 180 cm Kælenavne: Sam, Sammy, Etoo, Raket mf. Kampe: 115 Mål: 73 Målsnit pr. kamp: 0,6.

Hædersbevisninger Samuel Eto'o har modtaget flere hædersbevisninger for sit spil, heriblandt årets fodboldspiller fra Afrika tre år i træk (2003-2005), og i 2006 blev han kåret til Champions Leagues bedste angriber.


Kære læsere. Det må være den ultimative kærlighedserklæring, at få tatoveret sit livs kærlighed et sted på kroppen. En hyldest til FC Barcelona. Vis os din Barca-tatovering. Send et billede af din tatovering til cules(snabel-a)cules.dk


Barca fanklub part 4 Af Palle Madsen

Vi arbejder på sagen at fanklub skal blive stiftet i den nærmeste fremtid. Vi er allerede begyndt med at udarbejde vores ideer til dagsordenen. Vi skal holde et virtuelt møde og diskutere om vores dagsorden.

Jeg har fået en snak med Richard fra Sherlock Holmes i Århus (Frederiksgade 76d, Århus C). Han er utroligt positiv og han vil gerne indgå et samarbejde med Barca fanklub. Vores samarbejde er allerede båret frugt. Efter aftalen med Sherlock Holmes viser de kampen mellem FC Barcelona og Numancia den 31. august kl. 21:00.

versus

Som et gestus for vores samarbejde vil jeg personlig opfordrer jer møde op i Sherlock Holmes den 31. august og heppe på FC Barcelona.


Alexander Abraham Zahavi Af Palle Madsen

Hvem endelig er Alexander Abraham Zahavi? Han var nemlig tidlige Barca-spiller fra Juventil A i La Masia. Hans efternavn lyder bekendt, fordi hans onkel Pini Zahavi er en kontroversielle og verdenskendt superagent. Mange elsker eller afskyr ham. Det var ham, som har manipuleret med Barca om Giovani og det ender med at Giovani Dos Santos skifter til Tottenham Hotspur. Giovanis agent er Pini Zahavi.

Pini Zahavi med mobilen i hånden. Alexander Zahavi er nu en Sporting Lissabon-spiller. Han skiftede til Sporting Lissabon for et år siden på 2-årige kontrakt. Hans fulde navn er Alexander Abraham Zahavi og han er født i USA af en portugisisk/mozambiquisk mor og en israelsk far. Faktisk har han 4 landshold at vælge imellem USA, Portugal, Israel og Mozambique. Han startede med at spille i Los Angeles, så flyttede familien kortvarigt til Israel hvor han spillede for Maccaba Haifa. Her blev han opdaget af engelske Arsenal som 11 årig. Efter knap 2 år i London gik turen til FC Barcelona. Han var således i klubben da "vores" Nikola Saric i maj 2005 var til prøvetræning i Barcelona.


Hans onkel, den meget berømte og yderst kontroversielle Pini Zahavi (læs mere her: (en.wikipedia.org/wiki/Pini_Zahavi) er agent for store navne som Rio Ferdinand og Giovanni Dos Santos, og har tidligere været rådgiver for Sebastian Veron, Francesc Fabregas og Deco m.fl., så der er virkelig tale om en mand der er med hvor det foregår. Han er endvidere nær ven af stenrige Roman Abramovich, og var efter sigende med i forhandlingerne da Abramovich overtog Chelsea for en del år tilbage. Pini Zahavi var også dybt involveret i den tidligere så berømte historie om Ashley Coles skifte fra Arsenal til Chelsea. Det var således Pini Zahavi der på et alt for tidligt tidspunkt i Coles kontraktperiode indledte hemmelige forhandlinger med Chelsea, hvilket Cole fik en større bøde for. Pini Zahavi går under tilnavnet "superagenten" fordi han mere eller mindre er involveret i alle de største transfers rundt omkring. Men tilbage til Alexander. Han er født den 21. januar 1991 som sagt i USA, og efter Los Angeles, Maccaba Haifa, Arsenal og FC Barcelona skiftede han medio 2007 til Sporting CP som han spiller for nu. Årsagen til skiftet fra Barcelona er aldrig helt kommet frem, men efter uofficielle forlydender var onkel Pini Zahavi utilfreds med at sønnen ikke blev rykket op i Barcelonas B trup (Barcelonas 2 senior), samtidig med f.eks. Gai Assulin, en anden 91èr. Alexander skulle derimod "kun" træne med klubbens bedste 90ère på Juventil A som det øverst rangerende ungdomshold i Barcelona hedder, og selvom vi må formode at niveauet her er ganske højt var det altså ikke godt nok for Pini Zahavi der fik annulleret sønnens kontrakt og tog ham med til Sporting CP der stod med "åbne arme" og en for hans unge alder til trods, guldrandet kontrakt på 2 år.

Han træner nu fast med 1 holds truppen men spiller kampe for 2. holdet. Alexander Zahavi er en meget hurtig og teknisk velfunderet type, der i spillestil vel mest minder om Cristiano Ronaldo. Kilde: myfc.dk, bigsoccer.com, masifutebol.iol.pt, sporting.pt


FIFA’s 6+5 regel

Af Tore Hamming

Mange hold mister deres identitet. Først deres lokale og siden regionale. Nu er der kun få hold, som kan have håb om at vinde mesterskaber. Dette er få af FIFA præsident, Sepp Blatters, argumenter for at indføre reglen, omtalt som 6+5. Først lidt om hvad reglen går ud på. Som navnet antyder, så betyder den, at under en kamp skal et hold have 6 spillere på banen, som vil kunne spille på det nationale landshold i det land, hvor holdet hører til. Dermed maksimum 5 spillere fra et andet land. Reglen omhandler kun de spillere der er på banen og altså ikke truppens sammensætning overhovedet, hvorfor det vil være tilladt med alle de udenlændinge, som man ønsker. Argumenterne for projektet er mange. Især fra Blatter, som er stor fortaler for, at reglen bliver indført. Kodeordet er beskyttelse. Blatter vil med reglen forsøge at beskytte klubbernes identitet ved at sikre, at der minimum er 6 nationale spillere på banen. Beskytte de unge spillere og deres udvikling, samt typisk Blatter at beskytte landsholdene. Ud fra disse argumenter, så er det jo også lidt svært at se hvorfor reglen ikke skulle være en god indførelse. Man kunne tro, at den muligvis ville gå imod nogle EU-regler omkring fri bevægelse af arbejdskræft, men da den ikke omhandler antal udenlandske spillere i truppen, men kun på banen, så er der ikke tale om dette. Så hvorfor egentlig ikke bare indføre reglen? Et argument kunne være, at niveauet i mange af de store ligaer ville falde. I hvert fald på kort sigt. Dette skyldes selvfølgelig, at mange klubber i de store ligaer benytter mange udenlandske spillere. Nogle flere end andre, og nogen rigtig mange. Hvorfor holdningen til reglen nok afhænger af hvilket hold man supporter. Der er nok ikke mange tilhængere af the big four i England, som vil stemme for. Som Barca tilhænger er tilfældet lige modsat, hvorfor denne artikel muligvis ikke er helt objektiv.


Men lad os grave lidt dybere ned i Hr. Blatters argumenter og se om de virkelig holder. Ser man bort fra den italienske Serie A, så er tendensen i de store ligaer i Europa, at det er udenlændinge der præger mange hold. Størst er problemet i Premier League, hvor det til tider har været muligt at finde hold uden en eneste englænder i startformationen. Bedste eksempler er Chelsea og Arsenal, to af de dominerende klubber i engelsk fodbold. Chelsea kan med et populært ord betegnes som et ”købehold”, hvor nationalitet ingen rolle spiller, mens Arsenal med Wenger i spidsen optræder som en fransk koloni. Grundet deres spillere, så spiller disse to hold ikke typisk engelsk fodbold, da deres stil bliver præget af så mange nationaliteter, hvorfor jeg vil give Blatter ret og sige at den nationale identitet er forsvundet. Endvidere snakkes der om beskyttelse af landsholdene og denne diskussion går i forlængelse af den foregående. Og igen tager jeg fat i eksemplet fra England, da dette er det mest aktuelle og fremtrædende. England var ikke med i sommerens EM til stor skuffelse for den engelske befolkning. Hvordan kunne dette dog ske? Simpelt nok. Grundet de mange penge i PL, så køber de store klubber udenlandske stjerner, hvilket giver svære vilkår for de engelske spillere, som ikke helt har kunne konkurrere med de indkøbte stjerner. Mange af spillerne på det engelske landshold må derfor se sig henvist til mindre engelske hold, som tilfældet er med spillerne Defoe, Crouch og Owen. Og det store antal af udenlandske spillere i de engelske trupper betyder også svære vilkår for den unge talenter at slå igennem, da de sjældent får chancen. Her kan et eksempel som Richardson, nu Sunderland og tidligere Man Utd, bruges. Han viste utroligt gode præstationer for United og den engelske U21 landshold og blev spået en stor fremtid både på klub- og nationalt plan. Til hans uheld, så blev andre kantspillere købt til United (bl.a. Ronaldo og Nani), hvorfor Richardson blev sent til Sunderland. Havde de satset på ham, så var han med garanti blevet en rigtig god spiller for klubben og senere det engelske landshold. Sådan blev det ikke og nu skal han kæmpe for overlevelse med Sunderland. Og man kan spørge sig selv hvornår, hvis nogen sinde, at man ser et engelsk talent gå igennem Chelseas ungdomsrækker og få succes på 1. holdet. Det er vel kun JT der formår det. Jeg må derfor sige, at jeg faktisk for en gangs skyld er enig med Fifa præsidenten i, at reglen om et bestemt antal nationale spillere vil være god for landsholdene, de unge talenter og klubberne identitet. At det så nok vil svække niveauet en smule er ærgerligt, men det er vigtigt at værne om de andre aspekter. Og nu dreje den mod vores eget Barcelona. Netop identitet har altid været vigtigt i Barca, hovedsageligt pga. et politisk og kulturelt aspekt. Det har altid været yndet at have mange nationale spillere og helst katalanske, hvilket har givet holdet en vigtig regional identitet. Dette betød også, at Barca, sammenlignet med mange andre klubber, ventede til langt op i klubbens historie med at benytte mange udenlandske spillere, da de regionale blev langt mere værdsat. Selvom klubben efterhånden har mange udenlandske stjerner, så har denne tendens fortsat. Det er vigtigt for klubben at have en god talentudvikling og klubbens trænere har gennem tiden vist, at de har turde satse på de unge spillere, hvilket både Rijkaard og nu Guardiola begge viser. Det er med til at styrke klubbens identitet, talentudvikling og det spanske landshold, hvor stort set alle spillere stammer fra de pt. 4 bedste spanske hold: Real Madrid, Valencia, Barcelona og Villarreal. Selvom de største stjerner i klubben oftest har været udenlændinge og i særdeleshed sydamerikanere, så er det de spanske og katalanske spillere, som er med til at give klubben dens identitet. Barca er et fremragende eksempel. Med Valdes, Xavi, Iniesta, Bojan, Pique, Crosas og Puyol i truppen nu, så viser den, at det er muligt at konkurrere på højeste niveau selvom man har mange nationale spillere i truppen og som endda er klubbens eget produkt.


Og som Barcafan, så ved man jo hvor højt disse tidligere canteraspillere er elsket. Netop pga. dette vil reglen også være tålelig for et barcelonahold. Den vil ændre forholdene meget, da der i endnu højere grad vil skulle satses på egne talenter, samt fokusere på at købe spanske spillere i stedet for udenlandske stjerner. Når man kun må have 5 udenlandske spillere på banen samtidig, så er det utroligt vigtigt at hver af disse tilfører noget helt ekstra, som tilfældet er med en Messi, Alves og Eto’o. Mellemklassespillere såsom Gudjohnsen og Marquez er der ikke rigtig råd til og disse vil nemmere kunne erstattes af nationale spillere. Men selv et hold som Barca, med mange spillere af egen avl, vil have problemer med i hver kamp at leve op til 6+5 reglen, hvorfor de 6 spillere fra eget land måske er en smule højt sat. Man kunne måske lave en 4+7 regel eller lignende, hvilket sagtens kunne sætte sit spor på den nuværende udvikling i fodbold og styrke både landsholdene og talentudviklingen. Dog vil reglen, hvis den bliver indført, også skabe et problem idet mange spillere så vil skifte nationalitet, så de ikke vil blive regnet for udlændinge. Derfor vil Fifa samtidig have at reglerne for, hvornår man kan skifte nationalitet strammes fra de nuværende to år til fem år. For som Blatter har udtalt, så vil han ikke blive overrasket hvis halvdelen af spillerne ved de fremtidige Verdensmesterskaber vil være af brasiliansk afstamning. Hvorvidt det er fair at lave sådanne restriktioner på start-11’erens sammensætning er svært at svare på, men den udvikling fodbolden er inde i har vist, at det hvert fald er nødvendigt, hvis ikke den skal miste alt sin charme. Både via den forskellige spillestil, som oprindeligt har eksisteret mellem ligaerne samt gøre det muligt for flere hold at have realistisk chance for at vinde et mesterskab. Englands manglende EMkvalifikation, samt PL klubbernes store dominans i CL de seneste år, hvilket skyldes klubbernes mange penge, er de tydeligste tegn på den nuværende udvikling og helt sikkert betydende for, hvor stor en indsats Fifa, med Blatter i spidsen, i øjeblikket kæmper på området. Dog vil de møde stor modstand fra mange klubber, hvorfor reglen vil blive svær at indføre. Vi må vente og se…

Mon Arsenal og Wenger er interesseret i, at 6+5 reglen indføres? Her ses Arsenal starte en kamp uden en eneste englænder på banen.


Cruyffs sønner blev spredt for alle vinde Af Palle Madsen For præcis 13 år siden var FC Barcelonas "Dream team" begyndt at smulde efter fem år med en perlerække af triumfer. Træner Johan Cruyff havde opbygget sit drømmemandskab på klubbens egne spanske talenter tilsat et stænk af det ypperste fra verdensfodbolden. Den karismatiske hollænder havde en plan om at gentage det kunststykke på basis af et nyt talentfuldt fodboldkuld fra Barcas højt berømmede fodboldskole, der til det første drømmehold havde udklækket spillere som Ferrer, Sergi, Guardiola, Amor og Busquets. De nye stjerner, der på det tidspunkt alle var fra 18 til 20 år, hed Ivan de la Pena, Albert Celades, Quique Alvarez, Oscar Garcia, Roger Garcia, Toni Velamazan samt målmand Francesc Arnau. De blev præsenteret som fremtidens Barca-stjerner i en stort opsat artikel i det førende spanske fodboldmagasin Don Balon i sommeren 1995, og de unge knægte, som næsten alle på det tidspunkt havde slået sig vej til diverse spanske ungdomslandshold, skulle altså være rygrad på et "dream team 2", suppleret med trænerens egen 21-årige søn Jordi Cruyff og Roger Garcias fire år ældre bror Oscar Garcia, der begge allerede på det tidspunkt var etableret som ung fornyelse i den daværende førsteholdstrup. Sandsynligvis var også dansk/spanske Thomas Christiansen, der gjorde komet-karriere hos FC Barcelona i 1993, hvor det også blev til debut på Spaniens A-landshold, tiltænkt en rolle på det mandskab. Den dengang 22-årige Thomas Christiansen havde netop Jordi Cruyff som sin daglige "legekammerat", men havde svært ved at slå sig vej til Barcas angreb i konkurrence med Romario og Stoichkov. Og efter diverse udlejninger til mindre spanske klubber som led i en modningsproces røg en skadesplaget Thomas Christiansen helt ud af FC Barcelonas fremtidsplaner og spiller nu efter en større rundtur i europæisk fodbold hos Hannover 96 i bundesligaen. Det var på det tidspunkt i 1994/95, at danske Michael Laudrup var skiftet til Real Madrid, og at magtbalancen i spansk fodbold hurtigt efter også tippede over til fordel for hovedstaden. Og da det brasilianske fodboldfænomén Romario gjorde sig utilbens og foretrak hjemlig karneval, stod signalerne om en generationsskifte hos FC Barcelona klare for Johan Cruyff, og han indlemmede de ovennævnte teenagetalenter i sin førsteholdstrup. Cruyff tabte imidlertid magtkampen til præsident Josep Nunez, da rsultaterne begyndte at svigte, og Nunez sagde i foråret 1996 tak for sidst for nogle drøje hug fra succes-træneren, da det gik godt. Johan Cruyffs æra som træner i Barcelona sluttede med en fyreseddel. Og den skulle også vise sig katastrofal for de unge talenter, Cruyff havde udset sig til et "dream team 2". Den aldrende englænder Bobby Robson kom til roret på Camp Nou fra sommeren 1996, og så mærkede de unge spanske talenter ikke samme tillid, og helt galt blev det året efter, da stenansigtet Louis van Gaal overtog taktstokken og konstant svingede den til fordel for sine hollandske landsmænd, som blev hentet til Camp Nou som en hel karavane. De to Garcia-brødre Oscar og Roger holdt sammen med Celades ved i længst tid, men i 1999 var det også slut for dem på Camp Nou, og man kan vel derfor roligt kalde den flok, Cruyff havde tiltænkt en hovedrolle i Barcas fremtid for klubbens tabte generation. Spillerne selv har derimod enkeltvis skabt sig en karriere på topplan i en stribe andre klubber, efter at de blev spredt for alle vinde.


De er omkring i 30’erne i dag, og næsten alle finder vi nu rundt omkring i de øvrige klubber i Primera Division. Ivan de la Pena og Toni Velamazan spiller i denne sæson i Barcas naboklub Espanyol, Quique Alvarez er nu i Recreativo, mens Arnau er reservekeeper hos Malaga, og Celades frister tilværelsen som evig reserve hos Zarazoga. Den tabte generation er altså kun tabt for FC Barcelona, der i sin nye succestrup ikke rummer ét eneste talent af egen avl fra det kuld, som man for ti år siden kaldte klubbens fremtid. Udrensningen af Cruyffs udvalgte flok har også givet flere års ustabilitet hos de blau-grana, der først nu har fået modnet den efterfølgende generation og i Pep Guardiola endelig fået en træner, der tør stole på de spaniere, Barca selv har avlet. Det er kun spanske talenter født fra 1977 og derefter, der nu er plads til hos Barca, nemlig Carles Puyol (1978), Xavi (1980), målmand Victor Valdes (1982) og sidste skud på stammen Iniesta (1984) og Bojan (1990).

Af de tabte talenter med fødselsår midt 70'erne var Ivan de la Pena udråbt som det lysende profil og den oplagte leder, og "lille Buddha", som den unge hårløse mand hurtigt fik som kælenavn, fik da også smagen af succes i den blau-grana dragt, før det steg ham til hovedet, så det var ved at gå helt galt med karrieren. Ivan de la Pena fik debut for Barca 3. september 1995, men han slog aldrig endeligt igennem i forhold til de tårnhøje forventninger, og efterhånden blev han så meget problembarn, at Barca i 1998 valgte at lade ham forsøge sig i Italien hos Lazio. Hverken støvlelandet, et lejemål hos Marseille i Frankrig eller et kort smut tilbage i FC Barcelona for tre år siden blev nogen succes. Først i denne sæson er karrieren atter kommet på skinner igen for Ivan de la Pena i mere ydmyge omgivelse som en værdsat dirigent hos Espanyol.

Det næststørste talent, Albert Celades, nåede at få tre landskampe for Spanien i 1998 på sit visitkort, før han i 1999 røg i unåde hos træner Louis van Gaal og blev solgt til Celta. Efter kun én sæson gik turen videre til Real Madrid, hvor han aldrig er blevet det ventede samlingspunkt på den defensive midtbane. Og med købet af danske Thomas Gravesen er udsigterne for Celades vel endnu ringere. Han forlod Real Madrid til for Zarazoga. Status i dag: Han spiller hos Zarazoga.


Oscar Garcia Brødrene Garcia fik en del kampe for FC Barcelona, før det i 1999 var afgang. For Oscar til Valencia og året efter straks retur til Bacelona men hos Espanyol, hvor han spillede, indtil han før denne sæson måtte skifte til Lleida i 2. division. Oscar stoppede sin karriere i Lleida efter hans kontrakt blev udløbet i 2005. Status i dag: Oscar arbejder som kommentar for Barca radio.

Roger Garica Roger røg først til Monaco på lejebasis og siden ligeledes retur til sin hjemby sammen med brormand hos Espanyol, inden turen forrige sommer gik til Villarreal og Ajax blev Rogers sidste klub. Garcia stoppede sin karriere i 2007 i efter en sæson i den hollandske storklub, Ajax. Status i dag: Han nyder sit fodboldpensionist-tilværelse.


Toni Velamazans vej hjem til Barcelona og Espanyol i 1999 gik over Oviedo, Albacete og Extremadura med kun én sæson hvert sted efter bruddet med Barca i 1996. Status i dag: Tony spiller i dag for Espanyol.

Målmand Arnau forlod FC Barcelona til fordel for Malaga i 2001. Hos Barca var han kun førstevalg i en halv sæson i 1999/2000, og meget bedre er det ikke gået ham i Malaga CF, hvor han står i skyggen af den unge Calatayud. Status i dag: Arnau spiller stadig for Malaga CF som førsteholdskeeper.

Quique Alvarez nåede aldrig at få debut på FC Barcelonas bedste mandskab, før han i 1997 røg til Logronés i 2. division og året efter fortsatte til Lleida i samme række, hvor han var i to sæsoner. I sommeren 2000 kom Quique Alvarez til Villarreal, og siden er det gået ham særdeles godt som fast mand i Villarreals forsvar nu i tre en halv sæson i træk. Status i dag: Han spiller for Recreativo.


Jordi Cryuffs tid hos Barcelona sluttede umiddelbart efter, at faderen blev fyret som træner. Den unge Cruyff havde herefter tre sæsoner hos Manchester United, inden han i 1999 vendte retur til spansk fodbold hos Celta på lejebasis og i år 2000 fast hos Alaves, der købte ham fri fra United. Jordi havde tre gode år i Alaves, inden også han vendte retur til sin fødeby Barcelona hos Espanyol i sæsonen 2003/04, hvor kontrakten ikke blev forlænget i sommer, så han rejste til Ukraine for at spille for FC Metalurh Donetsk. Han blev fristillet af FC Metalurh Donetsk efter sæson 2007/2008. Status i dag: Han arbejder indenfor tekstilbranche og er med til at udvikle sit tøjmærke Cruyff.

Kilde: tipsbladet.dk


Barcas værste handler Det er efterhånden sket en del gange, at Barça har købt en spiller til en formue, men endt med at slippe ham for stort set ingenting. Cules bringer her nogle værste handler Barça har lavet i nyere tid. Af Nikolaj Låge Petersen Ricardo Quaresma: Blev hentet hos Sporting CP før sæsonen 03/04. Forventningerne var helt i top til den unge portugiser, der med sine stærke driblinger og store kreativitet var udset til at blive den nye store stjerne på Camp Nou. Men sådan skulle det ikke gå. Quaresma var kun at finde i startopstillingen 10 gange i løbet af sæsonen. I alt spillede han 22 kampe for barca og lavede blot et enkelt mål. Efter 1 sølle sæson blev han solgt til FC Porto som en nærmest ubetydelig del af den handel, der sendte Deco til den catalanske hovedstad. I dag har Quaresma, som mange nok ved, stor succes og hans salgspris menes at ligge på mindst 150 millioner kr. Juan Roman Riquelme: Blev hentet i Boca Juniors før sæsonen 02/03. Han havde spillet et hav af succesfulde sæsoner for Boca og derfor var han ikke nogen billig herre. Prisen blev aldrig officielt offentliggjort, men det forventes at han kostede i omegnen af 100 millioner kroner. Derudover fik spilleren en enorm høj løn. Riquelme slog dog på ingen måde til. Det skal dog siges at den daværende træner Louis Van Gaal for det meste valgte at bruge ham på kanterne. Han gled derfor hurtigt ud af startopstillingen og blev derefter kun brugt fra start i pokalkampe og mindre vigtige kampe. I alt tilbragte han blot 1 sæson i barca, hvor han spillede 29 kampe i alt – de fleste som indskifter. Han blev året efter lejet ud til Villarreal som derefter købte ham fri for den beskedne sum af 1 million euro, svarende til 7,5 millioner kr. Riquelme blev i de kommende sæsoner nøglespilleren på et meget succesfuldt Villarreal hold som bl.a. nåede semifinalen i Champions League. Riquelme havde flere fremragende sæsoner og blev i perioder betragtet som en af de bedste centrale midtbaner i verden, hvilket gjorde ham til en særdeles eftertragtet herre blandt Europas topklubber.


Riquelme er i dag vendt tilbage til Boca Juniors og er pt. en af nøglespillerne på Argentinas OLmandskab.

Riquelme fik aldrig succes i Barcelona på trods af den dyre pris man betalte for ham. Det gjorde han til gengæld hos Villarreal, der nærmest fik ham foræret.

Javier Saviola: Fodboldmæssigt er Saviolas tid i Barcelona ikke den samme katastrofe som nogen Quaresmas eller Riquelmes. Alligevel blev han aldrig på nogen måde pengene værd. Han blev hentet til klubben for en formue i en alder af blot nitten år. Han scorede da også 17 mål i sin første sæson og blev hurtigt populær i klubben. Men hans pris taget i betragtning burde han de følgende sæsoner gerne lave min. 20 mål. Men sådan gik det ikke. Da Frank Rijkaard tiltrådte i klubben var det ikke med den store tiltro til Saviola, der ikke havde indfriet forventningerne i klubben endnu. Alligevel blev Saviola brugt som spydspids, men formåede kun at lave 14 fuldtræffere i sæsonen. Dermed spillede han sig selv fuldstændig ud af Rijkaards planer, der købte Eto’o. På trods af en høj status hos fansene blev Saviola de næste to sæsoner lejet ud til henholdsvis Monaco og Sevilla. I sæsonen 06/07 vendte Saviola tilbage til klubben for at prøve at udfylde det hul Henrik Larsson havde efterladt sig. Saviola scorede 10 mål i de 24 kampe han var med i. Det, samt hans høje popularitet blandt fansene gjorde at ledelsen tilbød ham en kontraktforlængelse. Men Saviola ville ikke acceptere en aftale som de andre spilleres, der bygger på en del af udbetalingen som fast løn og en del som bonusser for titler, antal spillede kampe osv. Det endte med, at et af Barcas dyreste indkøb på forræderisk vis skiftede til Real Madrid på fri transfer.


Saviola i sin sdiste sæson i Barça. Efter sæsonen 06/07 skiftede han på fri transfer til Real Madrid.

Marc Overmars: FC Barcelonas dyreste indkøb nogensinde. Han blev købt fra Arsenal i år 2000 og kostede intet mindre end ca. 40,5 mio. Euro eller godt og vel 300 millioner kr. Overmars nåede fire sæsoner klubben og var i slutningen præget af problemer med knæet, der gjorde at han i 2004 indstillede sin karriere. Overmars fik aldrig opfyldt de forventninger, der var til ham, og da han valgte at indstille karrieren i klubben fik man aldrig lidt af de mange penge igen ved et salg.

Af andre fejlkøb, som endte med at smutte uden at man fik de store penge for dem kan nævnes: -

Patrick Kluivert

-

Geovanni

-

Christanval

-

Gerard

I en klub af Barcelonas størrelse er det klart, at der altid vil være fejlkøb. Bemærkelsesværdig er det dog, at de fleste af disse spillere blev købt i starten af dette årtusinde. Efter Joan Laportas ankomst er kvaliteten i indkøbene blevet bedre og disse fejlkøb er tydeligt et produkt af uro og desperation i klubben i disse år, bl.a. med skuffende sæsoner og dårlig ledelse. Lad os håbe at de nye indkøb op til denne sæson ikke ender som disse spiller gjorde det i Barcas trøje – som fejlkøb.


EDDING-TRØJEN (Denne artikel skal tages med et gran salt!) Af Palle Madsen Hvad er EDDING? Hvad har EDDING med FC Barcelona at gøre? Ja, der er to spørgsmål jeg vil forsøge at besvare. EDDING er en tucsh fabrik. Deres kendetegn er de 5 farvede markere. Kan vi forestille os at se Barca-spillere løbe rundt med en skrigende neon farvet pink trøje? Måske en skrigende neongrøn farve? De 2 farver er hvad der er tilbage, hvor Barca mangler at bruge til deres udebane kampe.

Her er de trøje som Barca havde haft brugt til udekampe.

FC Barcelona har lige offentliggjort deres udebanetrøje. Det bliver en gul taxa-farvede med en skæv stribe på brystet. Ak ja, hvad bliver den næste trøje Barca skal have i sæsonen 2009/2010? En feminin lyserød farve? Eller en skrigende atomgrøn farve?


Interview med Rasmus Nørgaard Abel

Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Mit navn er Rasmus Nørgaard Abel og jeg er 22 år. Jeg bor pt. på Nørrebro sammen med en kammerat i en to-værelses lejlighed, hvor jeg har boet siden februar 2008. Jeg er opvokset på Frederiksberg og har de senere år af min pubertet boet i henholdsvis Brønshøj og Søborg, da jeg er skilsmissebarn. Jeg arbejder for tiden hos CitiBank, hvor jeg sidder i kreditafdelingen og hjælper med udstedelsen af lån og behandling af ansøgninger. Om en lille måned skifter jeg dog adressen ud fra Nørrebro, til Barcelona, hvor jeg flytter med CitiBank ned og skal arbejde i et år.

Hvad er dit socio nummer? Jeg har pt. intet socionummer, men det er bestilt. Jeg har ikke været socio forhen, da jeg ikke mener det kan betale sig, når man er fattig studerende og bor langt fra byen, hvor det sker. Det er dog ved at blive ændret, da jeg nu, som skrevet ovenfor flytter derned og har flere fordele ved dette.

Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio for FC Barcelona? Det har jeg vidst i noget tid, men det er først nu, at jeg er begyndt at undersøge fordelene nærmere i sømmene.


Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind i under fanen? Det var mit første mål, da det gik op for mig, at jeg skulle flytte derned og nu er det en realitet. Jeg har altid vidst at jeg ville blive socio før eller siden, det har bare altid været et spørgsmål om at vente til det rigtige tidspunkt - hvilket er nu. Det er kun mig selv jeg har at takke for dette og det har intet med indflydelse fra andre at gøre.

Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona? Primært får jeg mulighed for lettere at skaffe billetter til kampe, hvilket har en stor indflydelse på mit valg og samtidig er det da en rar fornemmelse, at man økonomisk støtter sin klub.

Får du en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? Det føles helt sikkert fantastisk, at man nu kan kalde sig en registreret fan og hjælper med til udbyggelsen af Barcelonas projekt, 'el gran repte', men jeg føler mig ikke som en større fan. At være fan, indebærer for mig, den passion man har for den klub man følger. At man er villig til at gå mange længder, for at søge oplysninger og nyheder og tænker på klubben, selvom man er travlt beskæftiget med andre ting. At man kan sidde med svedige hænder under kampene og at et nederlag kan betyde en dårlig nats søvn og en sejr kan få mig til at smile når jeg vågner.

Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin bør også være på engelsk? Jeg forstår spansk nogenlunde, hvilket skal perfektioneres i det kommende år. Jeg kan ikke svare på det første spørgsmål, da jeg ikke har stiftet bekendsskab med det endnu.

Er du utilfreds med at du ikke kan stemme under misafstemming fx brevafstemning? Hvorfor? Barcelona er eget af alle registrerede medlemmer, ikke kun dem i Barcelona. Jeg var godt nok ikke registeret socio på daværende tidspunkt, men at vide, at det ikke havde været en mulig option, selvom dette havde været tilfældet, synes jeg er trist. Jeg kan ikke se, hvorfor nogle skal eksluderes. Vi betaler ligeså gode penge for vores medlemsskab i klubben, som dem der bor dernede. Jeg synes måske man burde lave et online-stemme-system, hvor man oplyste socio nummer og stemmen. Kunne dette ikke lade sig gøre, ville jeg om ikke andet, gerne have haft tilbuddet om at brevstemme.


Beskriv dig selv som socio? Højtråbrnde? Stille? Larmende? Snakkesalig? Jeg er meget jublende og glad, når det går godt. Når tingene går dårligt, har jeg tendens til at holde det for mig selv og være meget stille og indelukket og tænke på noget andet. Jeg elsker derimod at diskutere taktik og spillerhandeler. Det kan jeg få meget tid til at gå med, med de andre Barcavenner jeg har.

Er du glad for Laporta bliver efter misafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? Jeg har altid været fortaler for Laporta, selvom de har lavet nogle fejlvurderinger i løbet af transferperioden. Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor man melder ud at man vil af med Eto'o. Og jeg begriber ikke, at man overhovedet vil af med ham også selvom han til tider har skabt urøre uden for banen. Ser man bort fra den batalje, så synes jeg Laporta har bragt Barca tilbage på sporet efter Gaspart tiden og jeg er igen stolt over, at være fan af en klub, der er gået igennem den udvikling, den er de seneste 5 år.

Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Ja, det tror jeg. Jeg mener nyindkøbene, der er foretaget, er spot-on og ikke alt for prominente, 'galactico' navne, som vi tidligere har set. Det virker som om arbejdsratioen og sammenholdet er blevet forøget og jeg mener virkelig Pep er ved at skabe noget stort. Han besidder alle de idéer og kvaliteter vi savnede under Rijkaard.

Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæson 2008/2009? Eto'o, hvis han bliver brugt fast. Henry, hvis han bliver brugt som førstevalg som centralangriber. Ellers må jeg sige Messi.

Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Messis udvikling kan man ikke tage fra ham. Han er vores nye 10'er, og hvis han kan holde sig skadesfri, så er jeg slet ikke i tvivl om, at han bliver blandt verdens 2-3 bedste næste år.

Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Vi ved i bund og grund ikke, hvem vi får se fast på førsteholdet endnu, men en spiller som Pedro har imponeret meget i opstartsfacen og jeg håber han får chancerne af og til.


Interview med Ronni F. Bendtsen

Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Jeg hedder Ronni Bendtsen, er fra Rørvig i Vestsjælland. Blev student i sommer, og arbejder lige pt. i en kiosk på en camping plads. Jeg er 19 år gammel.

Hvad er dit socio nummer? 154897

Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio for FC Barcelona? Jeg har altid vidst, og altid været stor fan af, at FC Barcelona var ejet/drevet af dets medlemmer, og da jeg fandt ud af at man kunne blive en part af dette "fællesskab" / supporter, fik jeg både mig og min far meldt ind (der gik dog lige et par år inden vi fik meldt os ind).

Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind i under fanen? Jeg ville gerne støtte klubben som det første, og for det andet bare være en del af det dejlige selskab som socios er. Vise/give min part til at Barca igen, igen skal vise verden at det nu engang er den største og bedste klub i verden, både på og udenfor banen. Jeg fik mig selv til at melde min ind, og så fik jeg min far med på vognen også.


Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona? Udover at få mit fine medlemskort, som altid er rart at have i pungen, så får jeg Barca magasinet, regnskaber (nogle af dem), og så får jeg da også rabat, forskellige steder i Barcelona, som jeg vil gøre nytte af, når jeg flytter derned. Derudover, følelsen af at være en del af klubben.

Får du en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? Har ikke fået er større følelse, nej. Men har fået en større følelse af at jeg "hjælper" klubben, og en større følelse af at være en del af den. Men jeg føler hverken mere eller mindre for klubben, end jeg gjorde før jeg blev socio.

Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin bør også være på engelsk? Jeg synes det er udemærket.. Jeg kan hverken spansk eller katalansk, desværre, men jeg bruger gerne google og diverse andre sider til at oversætte. Synes faktisk det er fint det bliver holdt på spansk/katalansk, jeg har intet problem med at skulle oversætte. Det er lærerigt. Er du utilfreds med at du ikke kan stemme under misafstemming fx brevafstemning? Hvorfor? Jeg er ikke utilfreds, nej. Synes det er fint at de afgrænser det til, at afstemningen finder sted i Barcelona. Hvis der skulle breve osv. ville det for det første være for besværligt, dyrt, uoverskueligt og tage for lang tid.

Beskriv dig selv som socio? Højtråbrnde? Stille? Larmende? Snakkesalig? Jeg har desværre kun set 3 kampe med Barca, den ene i 1998 mod madrid på Camp Nou (hvor vi vandt 3-1), lige da jeg var blevet Barca fan, og samme år mod Brøndby i ChL, i Parken (hvor vi vist nok vandt 4-1 eller 4-0). Og den sidste en træningskampe, som jeg ikke husker hvor var. Jeg kan desværre ikke mange Barca sange, udover hymnen, da jeg som sagt ikke har lejlighed til at se dem så tit. Men den dag jeg flytter til Barcelona, så bliver jeg helt sikkert en af de højtråbende.


Er du glad for Laporta bliver efter misafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? Laporta og ledelsen har gjort et fantastisk stykke arbejde siden ankomsten i 2003. Jeg mener han bør have en chance til at få rettet holdet op, hvis dette ikke er tilfældet når sæsonen slutter, så må der et ledelses skift til. På den anden side synes jeg også at de 60% der var i mod ham, er mange, og det vidste Ingla, Soriano osv. også, og besluttede derfor at forlade deres stillinger. Det synes jeg både er rigtig og forkert. Som sagt fik de 60% at stemmerne i mod sig, hvilket er en stærk indikation af, at man ikke er værdsat. Synes dog det er fint Laporta bliver siddende indtil videre. Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Vores trup ser usædvanligt stærk ud, især efter indkøbene af især Alvés og Cacéres.. Oven i det, har vi fået en træner som ved hvad han vil have, har den rette autoritet og den rette arbejds mentalitet, hvilket en person som Rijkaard syntes at mangle hen imod slutningen. Det er svært at sige om vi bliver mestre eller ej. Det har set okay ud i træningskampene, og hvis de nye folk kommer ind og giver det vi har manglet de seneste 2 år,så ville jeg mene at vi helt klart skal eller burde blive mestre, og hvis ikke, så skal vi kæmpe for det indtil sidste runde. Jeg er dog stadig lidt skeptisk overfor hvorledes hvor taktik vil se ud. Guardiola er kendt for 4-3-3 fra B-holdet, og hvis han holder denne til a-holdet, så synes jeg fortsat vi mangler en til at tage over hvor Dinho "slap". Og hvis selvfølgelig skal vores backkæde begynde at forsvare i stedet for det de lavede i store dele af foråret i forrige sæson. Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæson 2008/2009? Den er tricky. Hvis Eto'o bliver, så kunne det snildt gå hen at blive ham endnu engang.. På den anden side, så tror at Henry får en rigtig stor sæson i år, med masser af mål og godt spil - lidt som hans prime i Arsenal. Derudover kommer Bojan til at lave mange mål.. Og Messi også derop af. Men jeg skyder på Eto'o, hvis altså han bliver, og får spilledtid. Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Det er svært at sige.. Hvis Messi kan forblive skadesfri, så går det sandsynligvis hen og bliver ham.. Derudover har jeg stor tiltro til at Cacéres kommer til at gøre det rigtig godt, og kunne være en kandidat. Og Alvés er selvføgelig en åbenlys kandidat også.. Derudover er der outsiderne som Henry, Eto'o, Hleb (næppe), Yaya, Iniesta. Men hvis vi skal sige det bliver Messi.. Så er der vel ikke så meget at sige.. Verdens bedste spiller. Driblestærk, hurtig, målfarlig, fantastisk overblik, sympatisk på og uden for banen.. osv osv. Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Helt klart Bojan.. Han viste allerede i sidste sæson, at hans potentiale er ENORMT, og hans klasse spil allerede som 17 årigt var fænemonalt. Hans blik for spillet og medspillere, hans speed, teknik og kyniske målsnæse gør ham til et af de største talenter i lang tid. En klar vinder af denne pris. Derudover er der selvfølgelig Cacéres som bliver et hit hos os, og som kunne være kandidat.. Men jeg holder mig stadig til Bojan. Oh, der er også en hvis Piqué, som har set skarp ud i optakten, og han er bestemt et stor-talent. Nå ja, der er jo også Messi.. Men ham betegner jeg ikke som et talent mere.


Interview med Thomas

Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Mit navn er Thomas, bor i Odder arbejder til dagligt som cykelpost. Og er fyldt 19 somre. Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio for FC Barcelona? Det hele startede med en planlagt tur til barcelona og se fodbold, da jeg skulle skaffe billetter søgte jeg grundigt frem og tilbage. Og fandt ud iaf den lille merpris, for at blive medlem i forhold til at købe gennem rejsebureauer.

Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind i under fanen? Først og fremmest for at skaffe billige billetter, men også for at komme tættere på klubben. Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona? Well udover alle de Kontante besparelser på billetter trøjer museum Og meget andet, kommer man tættere på klubben og bliver respekteret på en anden måde blandt andre Cules. Får du en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? Ja klart, det er svært at beskrive hvorfor, man føler sig stolt når man er medlem, Og man får mange muligheder med specielt biletter som andre ikke får.


Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin bør også være på engelsk? Det er en god samling at have og syntes nu man får meget ud af det, selvom jeg hverken taler eller læser Catalansk, men der er jo gode billeder, og godt layout. Men det ville være fedt at få det ud på engelsk. Er du utilfreds med at du ikke kan stemme under misafstemming fx brevafstemning? Hvorfor? Ja meget, det var bestemt en skuffelse at man ikke kunne stemme, over brev. Når man havde sat sig ind i de forskellige kampagner. Men heldigvis forsætter Laporta.

Beskriv dig selv som socio? Højtråbrnde? Stille? Larmende? Snakkesalig? Er nok lidt dobbeltsidet hvad angår det, i kampens hede er jeg nok en smule højtråbende, mens når jeg normalt diskutere barcelona, er jeg stille. Så en hyprid mellem stille/råbende må det blive.

Er du glad for Laporta bliver efter misafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? Yderst tilfreds med at han blev, efter alt hvad han har gjort for klubben , fortjener han i det mindste at gøre sit arbejde færdig, og det havde da også været en katastrofe at skuffe skifte alt ud midt i forsæsonen. Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Før forsæsonen havde jeg sagt nej, men nu er jeg optimistisk. De har vist sig som et Team for første gang i flere år, og de fleste nyindkøb viser meget lovende takter. Så svaret må være JA.

Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæson 2008/2009? Messi helt sikkert, han vil få en mere centralt placeret rolle på holdet i denne sæson, han er blevet mere kynisk foran mål så en 20-25 La liga mål er vel ikke utænkeligt. Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Igen må svaret være Messi ellers har jeg en fidus til Iniesta. Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Det ville være ligetil at igen at svare messi, så svarer Pique hvis han får den nødvendige spilletid tror jeg han kan blive det store scoop. Og forsæsonen lover da også godt.

Interview med John


Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Jeg hedder John, er fra Aarhus og arbejder som IT Instruktør. Det vil sige at jeg underviser synshandicappede i EDB. Jeg har også et bijob som spansklærer på aftenskole.

Hvad er dit socio nummer? Det synes jeg ikke jeg behøver oplyse. Man føler sig jo som hensat til en James Bond film, hvis vi skal til at kalde hinanden ved nummer.

Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio hos FC Barcelona? Jeg tror det var da Michael Laudrup kom til Barça i sommeren 1989. Dengang lavede daværende TV2 journalist Ole Larsen den bedste dokumentar om Barça, som jeg har set på dansk tv. Her fortalte han blandt andet om klubbens struktur med medlemmer, og at et af dem var den nu afdøde pave Johannes Poul II.

Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind under fanen? Det var mig selv. Som super culé blev jeg træt af at folk kunne ligne en lige så stor fan som jeg ved bare at tage en Barça trøje på. Jeg måtte være noget mere end de medløbere.

Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona?


Den største fordel er at man kan bestille billetter i god tid. Når man nogle måneder i forvejen planlægger en tur til Barcelona er det rart via fcbarcelona.cat at kunne købe sin billet, og ikke vente til 14 dage før, hvor billetterne gives frit. Pyt med den lille medlemsrabat der er på billetter. Så får man 25% rabat på Barça Tv Online. Man får tilbud om gratis museumsbesøg, teaterforestillinger og lignende i Barcelona. Men det er jo ikke så spændende når man bor langt derfra. Endvidere kan man bede om at få tilsendt det officielle Barça magasin der koster 3 euro i handlen. Men det er jo intet ved siden af 150 euro for et kalenderår (ca. 1.130 kr). Så man skal først og fremmest indmelde sig, fordi man føler for det.

Har du fået en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? Næh, den har altid været lige stor. Men jeg er da glad for at være med til at værne om klubbens struktur i en tid hvor fans af eksempelvis Liverpool og Manchester United må have mareridt om natten omkring hvad forretningsmændene der bare skal tjene penge på klubberne nu kan finde på. Selvfølgelig har de personer der både i dag og tidligere har udgjort Barças ledelse jo også valgt at bruge tid på klubben for at promovere sig selv. Men de har jo på ingen måde ubegrænset magt. En Barça præsident kan jo ikke bare sælge klubben. Laporta bruger jo nok også Barça som springbræt til en politisk karriere. Men jeg er sikker på at han primært er presi fordi han gerne vil gøre noget godt for klubben og Catalonien.

Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin også bør være på engelsk? Jeg taler så godt som flydende spansk og læser samt forstår catalansk. Så ”cap problema”. Men man kan da kun sympatisere med ideen om at det også skal være tilgængeligt på engelsk. Desto flere udlændinge der melder sig ind, desto større bliver chancen vel også. Men de fleste udlændinge der er klubmedlem er jo japanere, og de er sandsynligvis ligeglade med engelsk. Det er et godt blad. Masser af flotte fotos og interessante baggrundsartikler. I sidste nummer fra juni 2008 var der eksempelvis en plakat med det Barça B der rykkede op, et længere portræt af Guardiola, et interview med Rijkaard om hans fem år som mister, et tema om Barças trænere op gennem historien, et portræt af legendariske Gerardo Mirada og en artikel om da Barça vandt det spanske mesterskab i basketball i 1980-81. Men det er naturligvis ikke i Barças eget blad vi finder den kritiske journalistik.

Er du utilfreds med at du ikke kunne stemme ved mistillidsafstemningen, fx brevafstemning? Hvorfor? Absolut. Jeg betaler det samme som lokaltboende klubmedlemmer. Barça har promoveret ideen om at tilhængerne skal melde sig ind overfor udenlandske fans. Så må de også give os samme indflydelse som lokale medlemmer. Beskriv dig selv som socio? Højtråbende? Stille? Larmende? Snaksalig?


Jeg er højtråbende når jeg går til fodbold.

Er du glad for at Laporta bliver efter mistillidsafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? I skrivende stund før generalforsamlingen er det jo ikke sikkert at Laporta bliver. Det ved vi måske når Culés udkommer. Men jeg håber han gør. Da mistillidsafstemningen blev en realitet havde Laporta og hans ledelse sat gang i Guardiola projektet. Det eneste anstændige er at blive og bakke Pep op. En ny præsident vil bare sige: ”Intet af det der er sket var min idé. Så jeg påtager mig intet ansvar”, hvis det går galt. Men han skal nok være hurtig til at snuppe æren, hvis det går godt. Men OK bliver Laporta ikke, håber jeg den nuværende bestyrelse blot udpeger en efterfølger. Så bliver der nok opbakning til Pep alligevel.

Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Naturligvis. Jeg tror at Peps nye disciplin gør at vi får de svære point på udebane. Det er jo der La Liga afgøres. Han er den helt rigtige træner.

Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæsonen 2008-2009? Hmm. Thierry Henry. Jeg tror Pep gør ham til primær 9’er. Når franskmanden får lang snor, skal det nok på sigt give udbytte.

Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Jeg tror det bliver Bojan Krkic. Han viste meget lovende takter i sidste sæson. Han har haft en lang sommerpause i modsætning til de fleste andre. Så det bliver hans sæson. Af nyindkøbene er det jo lidt fantasiløst at pege på Alves. Så jeg siger Cáceres. Jeg har set ham både for Recreativo og Uruguay. Han er en usvigelig sikker forsvarsklippe. Indkøbet af ham er helt rigtigt. Han er sådan en spiller der giver sikkerheden bagude, så dem længere fremme kan koncentrerer sig om det offensive. Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Spilleren jeg pegede på før, Bojan, er jo langt under 23. Så svaret må jo blive det samme. Messi vil jo sikkert også gøre det godt, hvis han undgår lange skadespauser. Jeg frygter at bentøjet hurtigt bliver for slidt efter OL. Men i skrivende stund er der lidt håb om at vi kan få ham hjem inden legene begynder endnu. Lidt.

Interview med Mads


På billedet er det Mads forrest med mørkeblå trøj. Det er taget inden Clasico i marts 2007, 3-3 kampen. Der er de godt igang med at varme op på baren la Jarra. Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Mit navn er Mads, og kommer fra en lille by i det nordjyske omkring Hobro, imellem Randers og Aalborg. Jeg bor og arbejder i Barcelona som ingeniör, eller programmör om man vil. Jeg er 20 aar, 21 til november i aar. Hvad er dit socio nummer? 125.690 Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio for FC Barcelona? Jeg kan ikke huske hvornaar, men har i al den tid jeg kan huske vidst at man kan blive soci af Barça.

Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind i under fanen? Det er den klub jeg altid har fulgt og holdt af og det er stadig den eneste jeg fölger. Der er noget specielt ved at väre soci af Barça, det er et kämpe netvärk af omkring nu 165.000 personer, alle deler kärligheden for en og samme ting, FC Barcelona. Nu föler jeg det tät paa i det jeg bor her, og hver gang jeg fortäller folk at jeg er soci, saa faar man med det samme en form for anerkendelse, det er meget fedt synes jeg. Jeg har altid ville väre soci, saa da jeg fyldte 18 og fik mit eget dankort, ja saa var det ind paa nettet og udfylde hvad der nu skulle til.

Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona?


Æren först og fremmest, hvilket vel er det eneste. Hertil kommer der nogle smaa goder som forköbsret og rabatter paa billetter, rabatter paa alt merchandise, nyhedsbreve, man kan stemme ved valg osv.

Får du en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? Ved ikke om jeg faar en större fölelse, man kan saamänd väre lige saa stor fan selvom man ikke er soci. Maaske tänker man nogle gange hvorfor klubben ikke sätter billetpriserne ned for klubmedlemmerne og at nu betaler man saa og saa meget om aaret, saa burde de sgu göre mere for medlemmerne. Det er smaa ting, og disse ting bliver nok mere sagt naar holdet er inde i en daarlig periode (som de sidste par aar).

Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin bør også være på engelsk? Nu kan jeg godt läse spansk og forstaar tildels catalansk, saa maa indrömme at jeg ikke läser nogle danske sider om FC Barcelona längere. Synes dog dette Barça magasin er en god ide og haaber bestemt det bliver en succes.

Er du utilfreds med at du ikke kan stemme under misafstemming fx brevafstemning? Hvorfor? Nu var jeg selv ude og stemme paa Camp Nou, men kan da godt forstaa de frustrerede socis rundt omkring i verden. Brevstemning vil efter min mening väre en daarlig ide, der er större risiko for snyd og saa har klubben jo ogsaa en deadline for optällingen. Online-stemning ville maaske väre en mulighed i fremtiden, dog er der noget specielt ved at vi holder fast i denne tradition, at man skal möde op paa Camp Nou for at stemme.

Beskriv dig selv som socio? Højtråbrnde? Stille? Larmende? Snakkesalig? Paa stadion er jeg vel som de fleste höjtraabende hvis der er noget jeg er utilfreds med (undtagen mod reial naturligvis, der faar den lidt ekstra). Ellers kan jeg godt lide at sidde og snakke lidt med de gamle mennesker som der jo er saa mange af til saadan en kamp.


Er du glad for Laporta bliver efter misafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? Det er jeg bestemt, stemte selv nej ved "moció de censura". Det ville skabe endnu flere problemer omkring klubben end der allerede er nu, et kaos som vi saa tit har set da Gaspart og Nuñez bl.a. var präsidenter. En ny träner var netop blevet ansat, vi var godt igang med spillerindköb og skulle snart igang med forsäsonen. Hvis han ikke ville have fortsat skulle vi vente helt hen i september indtil der kom präsidentvalg og hvem ved hvad der saa ville ske.

Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Uden tvivl.

Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæson 2008/2009? Samuel Eto'o. Det ser ud til vi beholder ham og han har set stärk ud i forsäsonen. Hvis han kan holde sig fra skader er han et godt bud til pichichi.

Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Det maa blive Messi, som man nok vil väre enig med mig i. Han er et kämpetalent uden lige og tror virkelig han bliver vigtig for os i aar.

Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Jeffren og Pedrito. Jeg har set nogle af B-holdets kampe sidste säson og med hvad jeg har set indtil videre i forsäsonen virker disse to til at väre lovende spillere for fremtiden. Det kan godt väre de ikke faar deres gennembrud, men det maa väre mine bud.


Interview med Isaac Abella Appelquist

Hvad hedder du, hvor er du fra, og hvad er din stilling? Og hvor gammel er du? Mit navn er Isaac Abella Appelquist og jeg er 28 år (fylder 29 d. 28. sept.). Jeg er uddannet cand. comm-'er (Kandidat i kommunikation fra RUC fra 2006), men har både læst journalistik og sociologi undervejs. Jeg arbejder som projektleder og kommunikationskoordinator i Københavns kommune.

Hvad er dit socio nummer? Jeg ved faktisk ikke på stående fod hvad mit socio-nummer er, for mit medlemskort ligger hos min far i Barcelona, så han kan bruge det hvis han skal have nogen med ind og se FC Barcelona. Hvorfra og hvornår hørte du for første gang om at man kan blive socio for FC Barcelona? Det kan jeg faktisk heller ikke svare på. Jeg tror faktisk altid jeg har vist det. Måske endda før jeg kunne fortælle det til andre.

Hvorfor meldte du dig under fanen som socio for FC Barcelona? Hvem fik dig til at melde ind i under fanen? Det var ikke noget jeg selv valgte. Min farmor meldte mig ind i klubben og gjorde mig til socio inden jeg blev født. Så jeg havde reelt ikke noget valg. Min farmor har så betalt mit medlemskab og et sæde på Camp Nou helt frem til hendes død i marts 2004. Herfra har jeg så betalt selv. Min far betaler dog sædet, på den betingelse at andre kan bruge mit kort. Eller bruger vi Seient Lliuresystemet, hvor vores sæder bliver 'lejet ud' når vi ikke skal bruge dem.


Hvad får du ud af det som socio for FC Barcelona? Ud over adgang til en masse sjove sportsgrene, museet, skøjte hal, Camp Nou, mini-estadí, el Palau Blau-Grana og div. tilbud på marchandice, så er medlemsbladet og min demokratiske indflydelse på klubben det som betyder mest.

Får du en større følelse for FC Barcelona efter du er blevet socio? Hvorfor? --------- jeg har jo altid været medlem, sååå….. det kan jeg ikke svare på. Jeg kan vel næppe blive større fan. på trods af jeg ikke har tatooveringer med Barcelonas logo eller lign. Det at være ægte FC Barcelona fan er ikke rigtigt noget man vælger fra eller til. Ægte Culés har en følelse i kroppen, som minder om forelskelse. man kan føle sig lykkelig når det går godt for klubben, og blive så uendelig skuffet eller såret når det går skidt. FC Barcelona er så meget mere end end klub, så det egentligt heller ikke kun er det sportslige. FC Barcelona er jo et nationalt symbol, som måske bedst kan sammenlignes med hvad nogen føler for Dannebro og Dronningen eller hvad andre føler for Karl Marx eller Mao. Og i virkeligheden ligger FC Barcelona lige der imellem den ekstreme Nationalisme og den internationale socialisme. Jeg er ikke stor nok forfatter til at forklare det, men jeg vil anbefale en bog jeg læste for et års tid siden som hedder "Hvordan fodbold forklarer verden. Tilløb til en globaliseringsteori" af Franklin Foer. Afsnittet om FC Barcelona og den catalanske nationalisme forklarer meget godt det jeg føler.

Hvad synes du om FC Barcelonas officielle Barca magazin? Læser du det trods du ikke forstår spansk eller catalansk? Synes du at Barca magazin bør også være på engelsk? Bladet bliver sendt hjem til min far, men ligger og venter på mig når jeg kommer derned, så jeg læser det når jeg er dernede. Jeg læser og taler både spansk og catalansk så jeg har ingen problemer med bladet, men en engelsk version til det "internationale" publikum kunne da være en god idé.

Er du utilfreds med at du ikke kan stemme under misafstemming fx brevafstemning? Hvorfor? Jeg kunne jo godt have stemt hvis jeg var taget til Barcelona. Så umiddelbart er jeg ikke utilfreds. Jeg tog faktisk ned for at stemme, dengang 'la directiva.com" stillede op første gang. Det var dengang Laporta blev valgt første gang. Jeg synes at en kollektiv ledelse med fem dygtige forretningsfolk på omkring de 40, var et godt alternativ til det gammelmandsstyre der havde været i mange år, først med Nuñes på magten i 22 år og efterfølgende Joan Gaspar, som ikke lige var min kop the. Jeg synes ikke efterfølgende Laporta har opført sig som han måske burde have gjort, og han kunne have håndteret nogle ting mere fornuftigt, men alt i alt har jeg ikke mistillid til ham.


Beskriv dig selv som socio? Højtråbrnde? Stille? Larmende? Snakkesalig? Jeg er nok en meget opserverende Socio. Og højt-syngende, i alt fald under hymnen. Jeg får tårer i øjnene og en rislen ned af ryggen, hver gang jeg står på Camp Nou hymnen bliver spillet og spillerne løber ind. Da vil nogen nok betegne mig som larmende for jeg synger igennem. Og jeg jubler og bander selvfølgelig også højlydt når der er grund til det. Så jo… jeg er nok en af de mere larmende typer, når man sammenligner med nogle af de ældre herrer vi sidder ved siden af, selv de nu også kan være ret så højtråbende. Og snakkende… i alt fald før kampen og i halvlejen, hvor man selvfølgelig hilser pænt på de fok som sidder omkring en, og som jeg har kendt siden jeg startede med at komme på Camp Nou. Der er faktisk et par stykker som stadig kalder mig 'Simonsen' får jeg startede jo med at komme på stadion der omkring hvor Allan Simonsen spillede -og i og med jeg var halvt dansk og blond, så har det været mit navn på blandt disse herrer lige siden.

Er du glad for Laporta bliver efter misafstemningen? Hvorfor? Eller ser du helst at han går af? Hvorfor? Jeg har faktisk ingen holdning til det. Det lyder måske mærkeligt, men 'det politiske spil' om topposterne i klubben er det der interesserer mig mindst i og omkring FC Barcelona. Man skal dog ikke undervurdere, den betydning det har at være præsident, eller lign., for FCB. Det tjener måske ikke styrtende med penge for deres arbejde i klubben (når man ser hvad direktører i så store firmaer tjener andre steder), men deres forretningsliv ved siden af klubben, går ikke ligefrem dårligere når de er på klubbens topposter. Sådan har det været både med Nuñes, Gaspar og Laporta og sågar Rossell og de andre som har været med undervejs, men som af en eller anden grund stoppede undervejs.

Vil Barca blive mester når sæsonen slutter i maj 2009? Jeg håber det, men jeg tror det ikke. Jeg tror vi kommer til at se flot fodbold og at de klarer sig godt lige indtil der er en 8-10 spillerunder tilbage. Jeg tror at holdet manglende erfaring, kan være skyld i at de går ned, men hvem ved. Jeg tror på Pep, og håber jeg tager fejl.

Hvem vil blive topscorer for FC Barcelona i sæson 2008/2009? Messi kunne være et godt bud men det kommer meget an på om de kan holde ham skadesfri, og om de får købt en angriber og hvem det evt. bliver. Et andet vigtigt spørgsmål er om Eto´o bliver. Jeg tror faktisk på Eto'o, hvis han ikke bliver skadet og får chancen. Til gengæld tror jeg hverken på Gudjohnsen, Bojan eller Titi (Henry). Det er lang tid siden det har været så åbent. Hverken Dimitar Berbatov,Emmanuel Adebayor eller Didier Drogba, får mit hjerte til at hoppe af begejstring. Så vil jeg faktisk hellere beholde Eto'o.


Hvem bliver årets spiller for FC Barcelona? Hvorfor lige ham? Andrés bliver årets spiller. Fordi han er så fantastisk farlig med sine spilninger og selv kan trække helt ind i feltet og afslutte. Mit båd ville ellers have været Xavi og efter EM så siger det jo næsten sig selv. Men jeg tror mange modstandere han fundet ud af at Barças spil centrerer sig meget om Xavi, og ved at lukke helt af for ham, så kan det bremse spillet. Og det er så der Iniesta kommer ind i billedet, for han kan være play-makeren, som skal skabe fra den offentlige midt, når Xavi bliver holdt nede.

Hvem bliver årets talenter (dem under 23 år) for FC Barcelona? Hvorfor lige dem? Det bliver klart Ersan Ilyasova. Ham glæder jeg mig til at se. I alt fald for Basketholdet. Og måske Mikkel Hansen på håndboldholdet. Men jeg går ud fra du mener på fodbold-holdet?! He he Igen er det jo let at sige Messi. Det er svært at finde bedre 21-årig spiller. Jeg tror også Bojan kommer til at slå alvorligt igennem i år. Denne 17-årige Catalaner (fylder 18 den 28. august) er blevet en af mine helte gennem sidste sæson. Jeg kender ikke så meget til de andre unge som Pep har taget med fra Barça Atletic, så jeg må holde mig til dem jeg kender. Jeg synes man skal holde øje med FCB's håndbold-hold som jo nu er med fire danskere Mikkel Hansen, Joakim Boldsen, Kasper Hvidt og Jesper Nøddesbo. I det hele taget så ender vi jo i et af de spørgsmål du stillede mig til at starte med. Hvad jeg fik ud af mit medlemsskab... Gratis håndbold og baseball og en masse andre sjove sportsgrene samt reducerede priser på basket, hvor FCB jo var en af Europas førende klubber indtil for et par år siden. Og så har man faktisk kunne se de fleste af FCB's Euro-league kampe live i dansk tv. Men fodbold er jo stadig det der tæller, og jeg glæder mig til at den spanske liga går i gang igen, for du finder altså ikke bedre fodbold i verden (måske med undtagelse af Champions league!).

Ersan Ilyasova


Xavi

Af Lukas Sloth Folting Når man snakker om FC Barcelona, kommer man ikke uden om Xavi. Han er en af de vigtigste spillere i truppen, og er muligvis en af de bedste midtbanespillere i Barca’s historie. Xavi skiftede til Barcelona allerede som 11-årig fra hjembyen Terrassa, og han viste hurtigt et enormt talent og en lynhurtig udvikling, der gjorde at han strøg op igennem Barca’s ungdomsrækker og blev en nøglespiller på B-holdet. Det undgik ikke den daværende træner Louis van Gaal’s opmærksomhed, og han hentede Xavi op på førsteholdet i 1998. Samme år fik han debut som 18-årig i den spanske supercup mod Mallorca, hvor han både startede inde og scorede. Allerede i sin første sæson på førsteholdet fik Xavi stor succes. Han var således en vigtig spiller, da det lykkedes for Catalanerne at hente mesterskabet i 1999. Han blev set som den perfekte afløser for den daværende anfører og nuværende træner Josep Guardiola, da han valgte at skifte til Italien, og han overtog også rollen som spilfordeler. Her har han siden udnyttet sit store repetoire i form af et fantastisk blik for spillet, et sublimt pasningsspil, en stor arbejdsradius og en unik evne til at styre tempoet i kampene. På trods af at han ikke er nogen kæmpe, står han stærkt på banen, og mister sjældent bolden. Selvom han oftest bruges på en af de mere femadrettede midtbanepositioner, kan han også uden problemer spille på pladsen lige foran forsvaret. Xavi’s enorme betydning for Barca blev illustreret, da han løb ind i en grim knæskade i sæsonen 05/06, vor Barca havde sit måske bedste hold nogensinde. Da Xavi manglede havde holdet i en kort periode problemer med at få spillet på midtbanen til at fungere optimalt, og det var nok det tætteste Barca kom på en svaghedsperiode i den sæson. Han fik sin debut på det spanske landshold i 2000 mod Holland, og er siden blevet en vigtig del af holdet. Blandt andet har han været med ved VM 2002 og 2006 og EM 2004 og 2008.


Ved sidstnævnte var han nok Spaniens vigtigste spiller på guldholdet, og blev også fortjent kåret som turneringens bedste spiller.

Sammen med Andrés Iniesta, David Silva og Francesc Fabregas udgør han en midtbane som nok vil være den stærkeste på landsholdsplan i mange år fremover. Samme situation er han i i Barca, hvor han, i hvert fald på papiret, er med på verdens stærkeste midtbane. En ting er dog sikker på både Barca’s hold og det spanske landshold; ingen af deres midtbane ville være det samme uden Xavi. Fulde Navn: Xavier Hernández Creus Født: 25. januar 1980 i Terrassa Catalonien Styrker: Et unikt blik for spillet, pasningsspillet og en stor arbejdsradius Svagheder: Titler: La Liga 99, 05 og 06 ChL 2006 Spanske Supercup 05 og 06 U/21 VM 1999 EM 2008 Bedste spiller ved EM 2008

På luksusferie til Barcelona.


Af Michael Nielsen Dette er en beretning om mine oplevelser på en luksus ferie af dimensioner! Torsdag morgen kl. 7.30 var jeg på vej ud af døren til lufthavnen – destination Barcelona. Mit team havde vundet 3. plads i en kæmpe salgskonkurrence afholdt i 4. kvartal 2004 og dermed kvalificeret os til en 4 dages luksustur til Barcelona med ALT betalt. Sammen med 1. og 2. pladsen blev vi i alt 60 unge! Og med et budget, der lå på den gode side af 1 mill., var der lagt op til et brag af en ferie! Efter en times tid i lufthavnen sad vi i flyet på vej til Barcelona. Flyvetiden var sat til 2 1/2 time, og tiden blev brugt på at snakke om, hvor luksus det ville blive, og hvor meget vi skulle feste igennem! Da vi nåede lufthavnen, blev vi mødt af to kæmpe 5-stjernet luksus busser med store lædersæder, kæmpe tv og masser af benplads. Vi skulle bo på A.C. Diplomatic, og køreturen til hotellet tog en lille times tid. A.C. Diplomatic var et 4-stjernet hotel med egen bar, restaurant, sauna, jacuzzi, solarium, fitness center, swimming pool, massage service mv. Værelserne var super lækre med sort marmor på badeværelset, kæmpe badekar med den ondeste multi-bruser (5 indstillinger med forskellige typer massage), kæmpe dobbelt seng, 3-fløjs mahogni skabe og andet designer interiør. Så var stilen ligesom lagt. Første skridt på dagsordenen var intromøde, hvor vi skulle høre lidt om turens agenda. ”Second Wave” var arrangørerne af hele turen, og blandt de inviterede var Shubidada (3 fra Shubidua samt trommeslageren fra Zididada) til lidt underholdning og Henrik Boserup som kok til et festmåltid. Når der skal arrangeres firmatur for 60 unge, er der en del, der skal arrangeres og planlægges, og "Second Wave" var ekstremt velforberedt. I Barcelona er det sådan at 99% af befolkningen (inkl. taxachaufførene) nægter at tale engelsk, hvilket kan give en del problemer, når 60 stangstive danskere skal finde sit hotel i en fremmed storby. Til dette formål havde "Second Wave" lavet et "børne kort" i en keyhanger med lette gloser på den ene side, og billede, adresse samt kørevejledning til hotellet på den anden. Så kunne vi bare vælte ind i den første taxa og sige: "I waaant *HIK* go here!" og pege på kortet, og så var man på vej. Havde man mod på at kommunikere med de lokale, kunne man også forsøge sig med nogle af de udleverede gloser:

Hej - Hola Farvel - Adios Regningen tak - La cuenta por favor (blev dog ikke brugt, da alt var betalt) Godmorgen - Buenas dias God eftermiddag - Buenas tardes God aften - Buenas tardes / buenas noches Øl - Cerveza Dåseøl - Dos cerveza Rødvin - Vino tinto Hvidvin - Vino blanco


Tag på mig - Tocame aqui! (eller tag på mig her - og peg) Lækre - Guapa (kvinde) / Guapo (mand) Hvor ligger bordellet? - Donde está el putti club? Mit navn er Bond, James Bond - Soy bond, James bond En række praktiske og fremragende gloser, som vi nok skulle få det sjovt med. Efter det korte introduktionsmøde, var det tid til lidt spise og en 3 timers bustur rundt i Barcelona. Efter en dag, der er startet kl. 7, en lang flytur, 2 busture, og masser af ventetid var det ikke lige det, vi havde brug for. Men hellere nu end senere. Den første times tid var ok, og vi så en masse flotte bygninger og kirker, men det bliver hurtigt ensformigt og kedeligt, og man begyndte at sætte pris på de store lædersæder i bussen, som kunne lænes godt tilbage. Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 19.00, og vi havde tid til at pakke ud og gøre klar til aftenens store middag. For mit vedkomne blev det til et lækkert karbad og en hurtig morfar for at lade op til Barcelonas natteliv. Kl. 21.00 blev vi kørt ind til centrum til en af byens fineste restauranter, hvor vi blev mødt med champagne og stille stemningsmusik. Vi blev ført igennem restauranten ud til en skøn baggård, hvor der var dækket op i noget, der hed ”biblioteket”. Der var reoler med bøger, kæmpe lysekroner, sølv tallerkner, tungt bestik og en hyggelig atmosfære. Menuen bestod af en lækker forret med frisk tun, avocado og ost efterfulgt af den møreste and, jeg nogensinde har sat tænder i. Den var mør som smør og smagte fantastisk. Til dessert fik vi kage og kaffe. Omkring midnat blev det tid til at tjekke Barcelonas natteliv ud. Jeg havde forberedt en omfattende liste over diskoteker og barer hjemmefra, og valget faldt på Catwalk – et 2 etagers kæmpe diskotek ned til stranden. Musikstilen var delt op i 2 afdelinger – Dance, Techno, Trance og Electronic i stuen, og RnB, HipHop og House på 1. sal. Indretningen var super fed med 7 barer, kæmpe sofa arrangementer og forskellige temaer i diskoteket. Priserne var meget lig Danmark, og en Jes (RedBull wannabe) + vodka lå på 9.5 Euro svarende til ca. 70 kr. Dog kørte de også efter den traditionelle sydlandske tradition med bare at hælde i ca. 5 sek. svarende til 6 cl, så de sad lige i øjet. I Barcelona er det tradition at starte omkring kl. 00.00 med at gå på bar og tage videre i byen omkring 03.00, så vi var stort set de eneste på hele diskoteket fra kl. 00.00 til 02.30. Det passede os helt fint, da vi kunne bruge tiden til at lære bartenderne vores præferencer i alkohol, så vi senere kunne undgå den store sprogbarriere og nøjes med at pege på vores glas og give et anerkendende nik for en refill. Fra kl. 02.30 til 03.00 blev diskoteket forvandlet fra tomme lokaler til en kæmpe fest med små 1000 mennesker, og der blev festet igennem til kl. 05.00, hvor CatWalk lukkede. Vi fik prajet en taxa, og et kort "AC Diplomatic" med dansk/spansk accent efterfulgt af en finger på vores medbragte kort, sendte os hjemad.


Fredag var det igen tid til at være lidt kulturel. Vi kunne vælge imellem en tur til Picasso museet, FC Barcelona stadion, eller en tur på et luksus spa. Der var også mulighed for at forberede aftenens festmåltid sammen med Henrik Boserup, til dem som var interesserede. Jeg valgte turen til FC Barcelona for oplevelsens skyld, da jeg ikke er den store sportsfan. Og det blev det også – det var et imponerende syn at stå på banen og se op på de knap 100.000 sæder, der er på stadionet. Vi fik en guidet tour rundt på hele stadion samt sports museet, hvilket efter min mening var en smule langtrukkent, men som sagt er jeg heller ikke den store sportsfan. Efter en halv formiddag, blev vi igen samlet på et lille slot i udkanten af byen, hvor der var dækket op til en stor frokost. Menuen bestod af brød m. hvidløg og tomat som forret, efterfulgt af sort paella farvet med blæk fra en blæksprutte. Det havde en speciel smag, men var faktisk ganske udmærket i små mængder. Desserten var 2 kugler frisk sorbet is og kaffe/te. Tiden efter frokosten blev brugt på endnu et karbad, slutningen af Ringenes Herre II og Ace Ventura på spansk uden undertekster, og en time på øjet for at lade op til endnu en aften i byen. Kl. 21.00 blev vi hentet af bussen og kørt ind i centrum, hvor vi havde lejet en eksklusiv restaurant/loungebar for natten. Boserup havde sammen med de tilmeldte forberedt en kæmpe festmiddag. Vi blev mødt af en afslappende lounge stemning med champagne og let tappes. Efter 1 times tid med hyggesnak i krogende og casual mingling blandt de forskellige teams, blev vi eskorteret til bords, og Boserup løftede sløret for aftenens middag. Middagen kørte uafbrudt fra kl. 22.00 – 00.30 med omkring 20-30 retter med bla. 3 slags snegle, blæksprutter, pestó, forskellige eksotiske fisk, jomfru hummer, lam, kalv, 4 forskellige hvidvin, 2 forskellige rødvin, champagne + efterfølgende cocktails. Det var helt klart en oplevelse, men lidt for omfattende efter min mening.


Kl. 02:00 besluttede vi os for at smutte videre i byen og besøge et sted, vi var blevet anbefalet kaldet Razzmatazz – et diskotek i 5 etager med alt fra jazz, rock/pop til house, eletronic og techno. Dette skulle dog senere vise sig at være en rigtig dårlig idé. Første faretegn kom allerede i taxaen, hvor chaufføren lige ville informere om at Razzmatazz lå i den ”mindre pæne” del af Barcelona også kaldet "Marihuana kvarteret". Det var total slum, som man ser det i film med graffiti overalt, papir på gaderne, og mørk belysning. Vi besluttede os dog for at give det en chance. Efter 10 min. ventetid i køen kom vi frem til indgangen, hvor vi blev stoppet af 2 dørvagter, som fyrede noget spansk i hovedet på os. Som omtalt tidligere nægter 99 % af befolkningen at tale engelsk, og da de fandt ud af, at vi ikke kunne spansk, fik vi at vide, at ”nu var vi i Barcelona, og her talte man altså spansk og ikke engelsk!”. Heldigvis havde vi en fra teamet, der kunne spansk, som hurtigt fik overtalt dørmændene til at lukke os ind. Havde det ikke været for hende, var vi slet ikke blevet lukket ind?! Rimelig speciel måde at drive diskotek på... Anyway, vi kom ind og smed de 15 Euro i døren (inkl. 1 drink). Musikken i stuen var hård punkrock, og klientellet var 16-33 år iført punk dress (mørk neglelak, læder, nitter, hanekam, og hvad der ellers hører til.) Vores første indtryk, da vi tråde ind af døren, var – ungdomshuset. Der blev røget tæt i hjørnerne, og stemningen mindede mest om en blanding af en ungdomsklub og et luset værtshus. Vi blev hurtigt enige om at sende en løber ud for at tjekke de andre etager, før vi afleverede jakkerne, for at se om der var muligheder i stedet, eller om vi skulle videre igen. Det viste sig at temaet trods den reklamerede variation af musik, var gennemgående på alle 5 etager. Vi havde en gratis drink på billetten, hvilket vi ville benytte os af, før vi smuttede. Igen måtte vores tolk redde os, da det var komplet umuligt at bestille en drink på engelsk. At pege på ”gratis drink” billetten og sige ”barcardi and sprite” eller ”Long Island” var åbenbart komplet volapyk for bartenderen. Efter 20 min. i ”ungdomshuset” og en halv drink var vi alle fuldstændig drænet for feststemning, og vi besluttede os for bare at tage hjem til hotellet og sove. Dette var dog lettere sagt end gjort, for da vi gik ned til indgangen, hvilket normalt også er udgangen, blev vi mødt af endnu en grum dørmand, som ikke ville lukke os ud?! Han blev ved med at sige noget på spansk og vifte med armene. Efter 10 minutters frem og tilbage, fik han på gebrokken engelsk fremstammet noget med at udgangen var i den anden side af diskoteket. Vi delte os op i 2 grupper og drog ud på vores quest. Det tog 10 minutter før gruppe 1 havde lokaliseret udgangen, og yderligere 10 min. før vi alle var samlet og stod ude foran diskoteket. Godt veludhvilede efter gårdagens fiasko, var vi klar på dagens udflugt - en 3 timers bådtur rund i Barcelona havn. Dem, der havde festet igennem dagen før, var ikke helt tilfredse og så lidt blege ud, da vi forlod havnen og tøffede rundt langs kysten. De overlevede dog, og 3 timer efter var vi tilbage på fast grund. Der var arrangeret stor frokost på en eksklusiv marina restaurant med panorama udsigt over havnen og byen. Forretten/appetizeren var igen brød med hvidløg og tomat hvilket åbenbart er en traditionel forret/appetizer i Spanien. Til forret fik vi også blæksprutte, jomfru hummer samt en sardin lignende fisk. Hovedretten var traditionel paella med det hele, efterfulgt af en lækker creme dessert. Efter frokosten havde vi ca. 5 timer på egen hånd. Nogle valgte at være kulturelle og tage rundt og se de forskellige seværdigheder, andre ville shoppe, mens en kammerat


og jeg besluttede os for at finde en lille café på havnen og nyde solen lidt. Det blev også til en god frisk gåtur på en 2 timers tid rundt på strandpromenaden, marinaen og senere downtown.

Om aftenen var der arrangeret den helt store gallafest, hvor der var lejet et gammelt slot lidt ude for byen, med traditionel flamingo, stort festmåltid og kæmpe fest. Middagen var desværre ikke på højde med de andre aftener, men der var fri bar og god underholdning, så aftenen blev alligevel en stor succes. Shubidada gav den gas med nye og gamle sange og folk skrålede med. Omkring Kl. 03.00 gik turen videre i byen, hvor vi på baggrund af gårsdagens fiasko besluttede os for at tage på Catwalk igen. Der var fuldstændig packed på Catwalk med omkring 2.000 mennesker og en super fed stemning. Cheferne og Boserup var også med og gav den gas så meget, som alderen tillod. Det var en kanon aften, og vi festede videre til kl. 7.00, hvor bussen kørte mod lufthavnen. Efter et hårdt døgn var vi alle godt stive og udmattede, da vi sad i flyet på vej hjem. Denne tur var "once in a lifetime", og det har virkelig været en kæmpe oplevelse at være med på en ferie med så meget luksus! Barcelona er helt sikkert et sted, jeg kunne finde på at besøge igen en sommer. Der er en lækker stor sandstrand, hyggelig marina med 50-60 barer (perfekt til pubcrawl), fede diskoteker, hyggelige cafeer, masser af butikker og en fed storby stemning.

Kilde: connery.dk og bcn-nightlife.com/en/


SÆSONEN 2002-2003 BUNDEN VAR NÅET Af Bo Aalund Hansen Sæsonen 2003-2004 startede som altid med tårnhøje forventninger, og til dette var der hentet flere prominente navne til klubben. Ind var kommet spillere som Riquelme der blev hentet i Boca Juniors, Gaizka Mendieta som var lejet i Lazio og målmand Robert Enke som var hentet i Benfica. Daværende præsident Joan Gaspart havde samtidig ansat den forhadte hollænder Louis Van Gaal som træner, til trods for at han tidligere aldrig blev populær i klubben. Men Gaspart mente at dette måtte gå over hvis blot der blev vundet pokaler. Men Van Gaal startede hurtigt med at gøre sig upopulær med klubbens fans, da klubbens største stjerne Rivaldo ikke kunne affinde sig med hans spillesystem og brasilianerens plads på banen. Løsningen blev at Rivaldo tog til AC Milan og Riquelme skulle overtage hans plads som stjernen på holdet. Da sæsonen begyndte kom det hurtigt til at stå klart, at denne sæson ikke ville blive en af de bedste. Spillet fungerede sjældent og når det endelig kørte var det ofte kun i glimt. Målene stod Kluivert for men de kom for sjældent og den populære Saviola sad ofte på bænken sammen med Riquelme.

Værre var det at arvefjenderne Real var langt væk hvor de lå og kæmpede om 1. pladsen med Real Sociedad. Barça derimod lå i den nederste halvdel. Ret hurtigt kom kravet om fyring af Van Gaal men Gaspart ignorerede dette og mente at det nok skulle komme til at fungere. Men hvad der var en katastrofe i ligaen var det stik modsatte i Champions League hvor holdet havde vundet alle kampe inklusiv 2 kvalifikations kampe. Men trods succesen i Europa var det stadig ligaen der gav stor anledning til bekymring. På et tidspunkt i November var holdet kun 2 point over nedrykningsstregen og den ultimative katastrofe lurede i horisonten. Og så kom kampen som gik over i historien. Kampen mod Real Madrid hjemme på Camp Nou. Figo vendte hjem til sin gamle hjemmebane og var inden opgøret spået en hed aften, og det fik han i den grad. Da Figos navn blev råbt op inden kampen fandt man hurtigt ud af at han ikke var glemt.


Buuh råbene var enorme og sådan fortsatte det kampen igennem. Da han skulle tage Reals første hjørnespark fløj det ind med kasteskyts mod ham og dette blev blot værre som kampen skred frem. Midt i anden halvleg kom Barça foran 1-0 på mål af Kluivert men målet blev fejlagtigt annulleret for offside. Skuffelsen over annulleringen af målet gik ud over Figo som på et tidspunkt måtte opgive at tage hjørnespark da kasteskytset mod ham blev stadig større. Billederne af et Grisehoved liggende på banen gik verden rundt og dommeren stoppede kampen i 15 min. Kampen blev dog færdigspillet men uden mål og kampen blev kaldt Figos kamp mod Barças tilskuere. I de kølige vintermåneder skete det mange havde ventet på.

Van Gaal blev fyret samtidig med at Gaspart trådte af og meddelte at der skulle holdes præsidentvalg i juli måned. Midlertidig præsident blev Enric Reyna og ny træner blev Radomir Antic. Det blev en forvandling til det bedre og Barça rykkede stille og roligt op i ligaen. I Champions League slog Barça rekorden for flest vundne kampe i træk med 11, da man i sæsonens bedst spillede kamp slog Inter hjemme på Camp Nou med 3-0. Barça kom i kvartfinalen hvor man dog røg ud til Juventus. I ligaen kæmpede man for at nå op til 6 pladsen som i det mindste gav adgang til næste sæsons UEFA Cup. Champions League var langt væk. Spillet var blevet bedre og resultaterne også, men der kom stadig nogle dumme point tab. Alt afhang i sidste ende af den sidste spille runde, hvor Barça skulle vinde samtidig med at Real vandt for at Barça kunne slutte på 6 pladsen. Det værste var at Real blev mestre hvis de vandt, men kunne tabe mesterskabet til Real Sociedad hvis de tabte. Men i sidste ende vandt både Barça og Real med det resultat at Real Madrid blev mestre og Barça sluttede på 6. pladsen i en sæson der vil gå over i historien som en af de værste i Barças levetid. En sæson hvor man talte om kamp for overlevelse, præsident kaos, trænerfyring og rekord i Champions League. Ja der skete ikke så lidt…


En lille analyse med grafik om Messi. Af Palle Madsen

Du får en unik mulighed for at se hvordan Messi bevæger sig, om hvordan han aflever bolden i lynhurtig tempo og hvordan han modtager bolden. Det er meget mere.

Den eneste du skal gøre, at du skal kopi linket (nedstående) og sæt links på www og så komme ind i på hjemmesiden. http://www.marca.com/edicion/marca/otros_deportes/graficos/es/desarrollo/1046308.html Og så klik du der en røde plet (entar). Du klikker bare forskellige på Messis krop (se ovenstående) og så får du en indblik med forskellige små video med Messi fx når du har klikket på Messis knæ (arrancada på spansk).


KLUMMEN: BOLDSPIL FORBUDT Af Tonny Vorm. Alle taler om og hylder Joan Gamper. Hvis ellers de ikke er på sommerferie eller kvarteret har glemt ham, reporterer Tonny Vorm fra Barcelona. Barcelona, lørdag 16. august 2008. Projektet er at slentre rundt i byen for at finde de adresser, hvor FC Barcelona spillede deres første kampe, og snuse til de gader og kvarterer, hvor klubbens grundlægger, Joan Gamper, færdedes i for hundrede år siden. Alt sammen i forbindelse med årets Trofeu Joan Gamper og for at finde inspiration, stemmer og kulisser til et kapitel i Den våbenløse hær – en bog om FC Barcelona, som Martin Tønner og jeg udgiver til næste februar. Vi er på det rene med, at byen er ramt af sommerferie, og at det derfor bliver mere end almindeligt svært at få folk i tale. Mange, deriblandt en højtstående politiker, en dansk ungdomstræner i klubben, et par sportsredaktører fra de førende aviser i Spanien samt en del ældre spillere, der var på holdet i 60’erne, fortæller alle over telefon og e-mails, at de langtfra er sikre på, at de orker bryde op fra sommerhuset i Sitges eller på Mallorca for at tage ind til byen og se en kamp, hvis resultat trods alt ikke betyder det store. Ikke desto mindre tager vi ud på Camp Nou allerede dagen inden for at snuse til stemningen og opleve den store fan-store, der efter sigende omsætter for 23 millioner euro om året. Det fortæller Casper Stylsvig os over en kop kaffe udenfor i baren ved siden af opkørslen fra parkeringskælderen, hvor langt de fleste fans står og venter på at få et glimt af stjernerne efter træning. Casper, der er uddannet økonom på byens universitet, har i et års tid været ansat som brandingmanager i FC Barcelona. Martin Tønner har interviewet ham til et kommende nummer af af det danske magasin Player, men der er flere ting, vi gerne vil høre om specielt Ronaldinho og Laporta til vores bog, og da Casper alligevel skal forbi sit kontor denne fredag, giver han sig tid til fortælle om sine ture med spillerne til Sydafrika, hverdagen i klubben og ledelsens interne kampe i forbindelse med det nyligt overståede mistillidsvotum til Laporta. Ugen efter skal danskeren begynde i Manchester United, i nogenlunde samme stilling, som den han har haft i FC Barcelona, men han har planer om et vende tilbage til Barcelona, hvor han også har beholdt sin adresse og hans kone bor. Af samme grund er han påpasselige med ikke at tale over sig, mens båndoptageren kører. Joan Gamper-trofæet er han imidlertid ikke bange for at fortælle om, og han understreger, hvor vigtigt denne begivenhed er for klubben og for byen. Bevares, det er en træningskamp, men det er hér, at klubben præsenterer årets spillertrup og klubbens stifter samtidig hyldes. Det er en skam, at kampen ligger så tidligt i år, at mange stadig er på sommerferie, men det skyldes, at man for en gangs skyld skal spille kval-kampe til Champions League, fortæller Casper Stylsvig, der til gengæld lover, at publikum vil set et show uden lige næste aften.


Afgjort på overtid Inden da går vi på jagt efter FC Barcelonas første stadion Les Corts. Det stod færdigt i 1922 lidt længere inde ad Travassera Les Corts. På en minimodel af Les Corts på FC Barcelonas museum kan man se, hvad vejene omkring det gamle stadion hedder, og det et ganske behjælpeligt, da der absolut intet spor er efter det ude på adressen. Her troner to store boligblokke med en lille park i midten og et par store trafikårer omkring sig. Vi forsøger at finde en ældre person, der eventuelt kan skrue tiden tilbage til om ikke dengang i 1925, da stadion blev lukket af Primo de Rivera, fordi publikum havde fløjet og buhet af den spanske nationalmelodi, men i hvert fald til dengang, der blev spillet fodbold på stedet. Men det er midt på dagen, varmen har lagt gaderne øde, så også det projekt udsætter vi et par måneder. Til gengæld får vi os et lille grin, da vi finder Turo Park på den anden side af Diagonal. Det var her Joan Gamper hver søndag gik forbi på sin vej op til Tibidao. En dag så han flok lokale spille bold. Han spurgte, om han måtte være med. Det måtte han ikke. I stedet samlede han så en del af sine venner, som sammen stiftede FC Barcelona, der spillede deres første kamp december 1899 i den nuværende park. Heller ikke her, er der nogen mindeplader, at se. Til gengæld markerer et skilt ved indgang, at boldspil er forbudt. Det er det ikke dagen efter, hvor 43. udgave af Trofeu Joan Gamper skal spilles mod argentinske Boca Juniors. Ifølge programmet skal kampen starte kl. 22.00. Portene ind til stadionsområdet med den store butik, en Pans & Company, museet og så videre er blevet åbnet allerede kl. 16.00. Der har været spillet musik, festet, sunget, slikket sol og gjort ved dagen lang, og det hele er naturligvis på vanlig spansk manér godt forsinket, da årets spillertrup præsenteres til diskomusik, fyrværkeri og tilskuernes infernalske jublen. Omkring 70.000 er til stede. Et par af spillerne fra andetholdet præsenteres først, derefter de nyindkøbte og til slut stjernerne. Sådan er rækkefølgen groft sagt, og det passer tilsyneladende publikum fint, da de så har varmet stemmebåndet til at hylde catalonierne, hvoraf en del er nykårede europamestre, samt Eto’o, som har vundet de catalanske hjerter ved at kæmpe for sin plads på holdet, selv om han har været sat til salg. Han har scoret det ene mål efter det andet i optakten til sæsonen og får sammen med Xavi, Iniesta og Puyol de største bifald. Det bliver også det trekløver, der afgør kampen. I starten af anden halvleg scorer Boca og først hen mod slutningen udligner Pyoul på hovedstød. I overtiden scorer Eto’o, hvilket får stadion til bryde ud et inferno af klapsalver og brøl. Omkring os i presselogen helt oppe under den klare stjernehimmel nikker sportsjournalisterne til hinanden. Alle er enige om, at kampen har været mere aggressiv, end den slags optaktskampe plejer at være, men er det ikke netop, hvad holdet har haft brug for? Hvad Guardiola er ansat til at indgyde spillerne? Gejst, vilje og den slags. Jo, FC Barcelona er klar til en ny sæson. Nu mangler de sidste bare at få overstået sommerferien og vende hjem, deriblandt Messi. Tonny Vorm er journalist på Euroman. Med jævne mellemrum vil han skrive til Cules om arbejdet med hans og Martin Tønners bog om FC Barcelona, Den våbenløse hær, der udkommer februarmarts næste år på People’s Press.


Vidste du det…….. Af Palle Madsen Vidste du at Joan (Hans) Gamper arbejdede som bogholder? Vidste du at i oktober 1899 publicerede Gamper en annoncen i avisen "Los deportes" ville han søgt fodboldsintresserede i Barcelona-området? Vidste du at månedsafgiften for medlemmerne i 1899 sættes til 2 pesetas? Vidste du at den allerførste bestyrelse består af: • • • • • •

Ordførende: Gualterio Wild. Vice ordførende: John Parsons. Sekretær: Lluís d'Ossó. Kassere: Bartolomé Terradas. Anører på holdet: Joan Gamper. Leder: William Parsons og Adolf Suárez

Vidste du at holdets første spillere var Urruela, Wild, Lomb, D'Ossó, Llobet,Terradas, Gamper, Kunzle og Schilling? Vidste du at FC Barcelonas første kamp blev spillet den 8. december 1899 mod et hold engelskmænd bosat i Barcelona? Barça vandt med 1-0. Vidste du at den catalanske fodboldsforening, la Asociación Catalana de Football, grundlagt og bestod af Barcelona, Hispània, Català, Universitari, Irish, Catalònia, Ibèria, Salut, Rowing og Catalunya? La Copa Barcelona blev skabt og Barça vandt den. Vidste du at Barça spillede sin første internationalle kamp mod franske Stade Olympique de Toulouse? Barça vandt med 2-3. Vidste du at den 14. marts 1909 indvies La Escopidora, Barças sin første egen arena. Den har plads for 6000 tilskuere og er Spaniens allerførste arena med elektrisk lys. Vidste du at årene 1919-1929 kaldes for Barças "guldalder”? Holdet havde et flertal af store stjerner - Samitier, Alcántara, Zamora, Sagi, Piera og Sancho. Vidste du at den 20. maj 1922 indvies Les Corts, Barças første store arena med plads for 20.000 tilskuere og som siden bygges ud til at rumme 60.000.


Vidste du at til Barça Sølvbryllup (1924) havde Barça over 12.000 medlemmer. Vidste du at FC Barcelona har altid stået den catalanske nationalisme nær og været et symbol for det catalanske folkets ønsker om frihed og catalanernes stolthed? Vidste du at i 1928 vinder Barça den første spanske Liga? Vidste du at den spanske borgkrig satte et stop for "guldalderen"? Vidste du at under det spanske borgkrig flygtede holdets spillere til Frankrig og Mexico og holdet overlevede, takket være at turnering i Mexico og USA? Vidste du at Barça er et symbol for Catalonien og i 1938 bombes derfor klubbens lokaler i Barcelona? Vidste du at medlemsantallet sank til under 3.500 under borgkrigen? Vidste du at i 1940 får Barça en præsident, som stod på regimentes side og derefter byttede klubbens navn til Club de Fútbol Barcelona samtidigt som logo ændrede udseendet? Vidste du at i 1949 ændrede man tilbage til det originale logo, men det er først 1973 at man atter benytter det originale klubnavn, Football Club Barcelona? Vidste du at den første Peñya blev grundlagt i 1944? Vidste du at Guldbryllupet foregik i 1949 og det har man næsten 25.000 medlemmer? Vidste du at i 1950 kommer Ladislo Kubala, en af dattidens allerbedste fodboldspillere, til Barça. Under hans tid vandt Barça spanske liga 5 gange, spanske cup 5 gange, Uefa Cup, kaldes også Mass Cup 2 gange samt E. Duarte-pokalen 2 gange? Vidste du at Barças nuværende arena, Camp Nou, blev indviet i 1957 og har præcis 98.722 siddepladser? Vidste du at i dag har Barça overstået atombryllup (1999), og de har over 150.000 aficionados hengivne barca fans Vidste du at Barça-spillerne går gerne i byen og flere er observeret på natklubben Fuse i Eixample? Men det er ikke bare snobbede Eixample som gælder for Barça-spillerne. Patrick Kluivert var nemlig observeret på Salsitas i den berygtet bydelen Raval.

Kilder: fcbarcelona.com, cml.nu/penyasuecia, dinside.no


Jean Nouvels Torre Agbar, Barcelonas vandforsynings kontorer

Bygningens forhistorie Torre Agbar i Barcelona er det nye bygningsværk, der i folkemunde også går under navnet "agurken" eller "læbestiften". Forkortelsen Agbar står for Aguas de Barcelona, hvilket betegner, at der er tale om kontorbygninger for Barcelonas Vandforsyning. Grupo Agbar er et af Cataloniens største foretagender, der foruden selve vandforsyningen også tæller en lang række søsterfirmaer. I tårnet er ca. 1200 mennesker beskæftiget, Grupo Agbar har i alt godt 15.000 mennesker på lønningslisterne. Inspirationskilden - Montserrat-bjerget Arkitekten bag Danmarks Radios nye hovedbygning, Jean Nouvel, har med Torre Agbar tegnet en af de mest fremtrædende bygninger i Barcelonas bybillede. Bygningen er 142 m. høj, og flere arkitekter har påpeget lighederne med Norman Fosters agurkeformede bygning i London. Men ser man Nouvels oprindelige arkitekttegninger, bliver det tydeligt, at inspirationen kommer fra et af Cataloniens egne varmærker, nemlig Monserrat-bjerget. På en inspektions-tur til Catalonien var Nouvel på en ekskursion til Montserrat-bjerget, og turen til bjergene med de særegne former blev - som det også, er tilfældet for Antoni Gaudí - en stor inspirationskilde for den franske arkitekt. Nouvel endte med at ændre den oprindelige idé om en trekantet bygning til de runde organiske former. Dermed opfyldtes også arkitektens ønske om, at bygningen, der ligger midt i byen, ikke havde én hovedfacade, men kunne anskues fra alle punkter i byen uden forskel, uden at tabe værdi. Kilde: barcelona-rejser.dk


Partner Besøg WWW.BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interviewe med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, selv har oversat.

Besøg www.norskefans.com/spania/barcelona Denne hjemmeside er en norsk fanside for FC Barcelona og denne hjemmeside er ikke en selvstændig hjemmeside for FC Barcelona, da denne hjemmeside hører under www.norskefans.com. Det er ikke svært at læse hvad de skriver, da deres sprog minder meget om dansk med få undtagelser. De skriver rigtige fine nyheder og artikler om FC Barcelona med deres synsvinkler. Lars Hagen, Thomas Bergli og Ståle Dahl Eriksen sørger for at det sker noget godt på hjemmesiden med nyheder, artikler og layout.

Besøg www.barcelona-rejser.dk. Hjemmesiden er en informationsportal med oplysninger om Catalonien og Barcelona, der kan lette informationssøgningen i forbindelse med rejser til eller ophold i regionen. Kasper Christiansen står bag hjemmesiden. Han har boet mere end 6 år i Barcelona og har gennem de sidste år arbejdet med rejser og kurser forbundet med Barcelona og resten af Spanien. I øjeblikket holder Kasper kurser på Folkeuniversitetet om Barcelonas og Cataloniens rige kulturhistorie. Kasper Christiansen er flydende i såvel spansk som catatalansk.

Denne hjemmeside er en uofficiel norsk fanside for FC Barcelona. Denne hjemmeside kan man læse bla. Nyheder, artikler og man kan deltage i debatforum. Det er ikke svært at læse hvad de skriver, da deres sprog minder meget om dansk med få undtagelser.

Besøg www.fcbvideo.pl og se højdepunkter med FC Barcelona. På hjemmeside har man mulig at download forskellige højdepunkter og dokumentar.


Læserbreve Du er velkommen at skrive et læserbrev til CULES på mail breve(snabel-a)cules.dk Det er op til dig, hvad der skal stå på denne side. Hvis dit brev bliver trykt, vil du få et svar fra os. Vi modtager læserbreve med kyshånd.


FRIVILLIG SKRIBENTER SØGES Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande.

Du kan opfylde: • •

Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side

• • • •

Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail: cules(snabel-a)cules.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.