Copenhagen Art Festival Paper by Copenhagen Art Festival

24.08— 02.09

INFO 2—9

T ILOVIT

EVENTS 10—13 SPECIAL PROJECTS 65—68

TEXT 17—64

SHORT GUIDE 21—60

INDHOLDSFORTEGNELSE LIST OF CONTENTS

INFO 4 5 7 8 76 6

SHORT GUIDE

VEJVISER / DIRECTORY Adresser, åbningstider og transport info for alle venues. /!Adresses, opening hours and transport info for all venues.

BYKORT / CITY MAP Steder og placeringer for alle venues og projekter i oﬀentlige rum. /!Places and locations for all venues and public space projects.

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

GUIDED TOURS Omvisninger, byvandringer, Routes to Communities og booking information. /!Conducted tours, city walks, Routes to Communities and booking information. SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE / SPONSORS AND COLLABORATIVE PARTNERS

FESTER, FORELÆSNINGER OG SEMINARER / PARTIES, TALKS AND SEMINARS Eventprogrammet præsenterer alt fra forelæsninger om fødsel, død, rus, søvn, skønhed, nøgenhed, kropsvæsker, kærlighed og sex, til samtaler på legendariske københavnske værtshuse, koncerter, picnics, performances, åndelige seancer, hemmelige filmvisninger og fredags-bar på Nikolaj Plads. /!The event programme presents a broad range of events, from lectures on birth, death, ecstasy, sleep, beauty, nakedness, bodily fluids, love and sex, to talks at legendary Copenhagen pubs, concerts, picnics, performances, spiritual sessions, secret film screenings and a pop-up bar at Nikolaj Plads.

SEKRETARIAT / SECRETARIAT Festivalleder /!Festival Manager Lene Crone Jensen Kurator!/!Curator Christian Skovbjerg Jensen Økonomiansvarlig!/ Head of Economy Michael Dissing Koordinator / Fundraising & Produktion Coordinator / Fundraising & Production Karen Danielsen Redaktør / Publikationskoordinator Editor / Coordinator of Publications Jesper N. Jørgensen Koordinator / Eventprogram Coordinator / Event Programme Maria Kjær Themsen Projektleder / Gesamt Project Manager / Gesamt Nadia Claudi

FORMIDLING / LEARNING & EXPERIENCE Formidlingsansvarlig!/ Head of Learning & Experience Hilde Østergaard Koordinatorer!/!Coordinators Miriam H. Wistreich Stina Hasse

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING KUNSTFORENINGEN GL STRAND

KALENDER / CALENDAR Datoer og tider for fester, forelæsninger, seminarer, performances og andre arrangementer. /!Dates and hours for parties, talks, seminars, performances and other events. BILLETTER / TICKETS Priser, rabatter og festivalens all-round billet. /!Prices, discounts and the festival allround ticket.

Introduktioner til kunstnere, værker og projekter. /!Introductions to artists, works and projects. PUBLIC SPACE

NIKOLAJ KUNSTHAL OVERGADEN Institut For Samtidskunst

SPECIAL PROJECTS 14

EVENTS 10

COPENHAGEN ART FESTIVAL

LARS VON TRIER’S GESAMT I det bruger-genererede filmprojekt Gesamt har Lars von Trier sat rammerne for et filmværk, men det er bidragydere fra hele verden, der skaber indholdet. /!In the user-generated film project Gesamt, Lars von Trier has set up the rules for a film-work, but it is contributors from all over the world who create the content. ILOVIT Højbro plads er forvandlet til en kunstnerisk forlystelsespark – en legeplads og markedsplads der byder på skulpturer, bordtennis, performance, gyngestativ, musik, akrobatik, mad og meget mere. Vær med som publikum, deltager eller performer! /!Højbro Plads is transformed into an artistic funfair – a playground and market place presenting sculptures, table tennis, performance, swings, music, acrobatics, food and much more. Join in as audience, participant or performer! LISTEN TO YOUR CITY— LISTENING TO ART: A TOWER FULL OF SOUNDS ETC.* Mere end 30 lydkunstnere præsenterer installationer og multimedieværker på Knippelsbro. /!More than 30 sound artists present installations and multimedia works at Knippelsbro. TAXI TALES! Taxa-turen som oﬀentligt og privat rum. Hør fortællinger og historier fra københavnske taxa-chauﬀører i radioen og i taxa’en. /!The taxi ride as public and private space. Listen to narratives and stories by Copenhagen taxi drivers, in the radio and in the taxi.

Praktikanter/!Interns Anna Wistreich Ida Marie Havsager Jonas Hellesøe Christensen Julie Malmstroem Jensen Louise Hægg Bysted Rebekka Laugesen

PR & KOMMUNIKATION / PR & COMMUNICATION Kommunikationsansvarlig!/ Head of Communications Niels Jarler Koordinatorer /!Coordinators Maja Laybourn Thorbjørn Weise Sørensen (web)

PUBLIC SPACE Kurator!/!Curator Christian Skovbjerg Jensen Teknisk ansvarlig!/! Head of Technique Emil Krøyer Koordinatorer!/Coordinators Amanda Bloch (ILOVEIT) Louise Trier Nanna Balslev Strøjer Ulrikke Neergaard Praktikant!/!Intern Robert Wagner Johnson

KUNSTHALLER / ART CENTRES KUNSTHAL CHARLOTTENBORG Director / Director Mark Sladen Kuratorer!/!Curators Rhea Gaardboe Dall Stine Hebert DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING Kunstnerisk leder!/!Artistic director Kirse Junge-Stevnsborg Udviklingsleder / Director of development Malene Natascha Ratcliﬀe KUNSTFORENINGEN GL STRAND Direktør!/!Director Helle Behrndt Udstillingsinspektører!/Curators Anne Hagen Kielgast Pernille Damsted Fonnesbech NIKOLAJ KUNSTHAL Leder!/!Director Elisabeth Delin Hansen Kurator!/!Curator Andreas Brøgger OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST Kunstnerisk leder/!Artistic director Henriette Bretton-Meyer Kurator!/!Curator Anna Holm

SUMMER PRINT WORKSHOP: IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION Oﬀentlig workshop på Kunstakademiet om bogog magasinudgivelsers praksis og politiske forhold. /!Public workshop at the Art Academy on the practice and politics of publications. COLLABORATION ARKEN - ALL TOGETHER NOW… Hvordan er vi fælles i verden? Opstår kunsten først gennem den sociale relation eller interaktion med værket? Udstilling med værker fra kunstmuseet Arken’s samling. / How do we share the world? Does art only arise through social relations and interaction with the work? Exhibition of works from the Arken collection. HEMMELIGE FÆLLESSKABER - FRA TERRORCELLER TIL SEXKLUBBER / SECRET SOCIETIES - FROM TERRORIST CELLS TO SEX CLUBS Cinemateket har sammensat et filmprogram med en stribe fascinerende og foruroligende film om loger, sekter, celler, kulte, broderskaber… /!Cinemateket presents a line of fascinating, eye-opening and, at times, disturbing films on sects, cells, cults, brotherhoods…

17 65

OPRINDELSE OG HISTORIE / ORIGINS AND HISTORIES Om de Københavnske kunsthaller og kunst og kollektivitet i et historisk perspektiv. /!On the Copenhagen art centres and the notion of art and collectivity in a historical perspective.

FORMIDLING / EDUCATION 76

TEXT / CONTEXT 3

UTOPIEN SOM FÆLLESSKAB / UTOPIA AS COMMUNITY Journalist og forfatter Rune Lykkeberg om utopier, kulturkampe og forestillingen om værdifællesskaber. /!Journalist and author Rune Lykkeberg on utopia, cultural clashes and the notion of shared values.

OPLEVELSE OG LÆRING / EXPERIENCE AND LEARNING

Alt du behøver at vide om Kunst nu! -programmet for skoler og uddannelser, workshops, deltagerbaserede kunstprojekter og guidede omvisninger. / All you need to know about the education programme Art now! for schools and educational institutions, artist-run workshops, participatory art projects, and guided tours.

VELKOMMEN! / WELCOME! Festivaldirektøren og bestyrelsesformanden introducerer festivalen. /!The festival manager and chairman of the board introduce the festival.

Formand!/!Chairman Stine Bosse Næstformand!/!Vice Chairman Jens Gehl

og Design /Alt_Cph, Loppen, SNYK & Wundergrund

Tryk og production /! Print and production Trykkeriet Nordvestsjælland

FESTIVAL AVIS / FESTIVAL NEWSPAPER

Oplag / Edition: 20.000 Distribution Kanon Distribution, Copenhagen Udgiver!/!Publisher Copenhagen Art Festival

Helle Behrndt Kim Fridbjørg Mikkel Harder Munck-Hansen Teddy Wivel

Redaktør!/!Editor Jesper N. Jørgensen Redaktion !/!Editorial assistance Christian Foghmar

ADVISORY BOARD

Tekst skribenter ! /!Text writers Short Guide Rhea Dall(RD), Stine Hebert(SH), Anna Holm(AH), Louise Trier (LT), Marie Bruun Yde (MBY) Øvrige tekster!/!Additional texts Den producerende arrangør, se i øvrigt skribent anført ved den enkelte tekst / The producing organizer, see also author indicated for the individual text.

Lars Bang Larsen Mai Abu ElDahab Solveig Øvstebø

FESTIVAL SEKRETARIAT / FESTIVAL SECRETARIAT Copenhagen Art Festival Nyhavn 2 DK – 1051 København K T 2784 1613 info@cph-artfestival.org cph-artfestival.org

KULTURELLE PARTNERSKABER / CULTURAL PARTNERSHIPS ARKEN Museum for Moderne Kunst, DAC Dansk Arkitektur Center, Det Danske Filminstitut / Cinemateket, Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne, Fabrikken for Kunst

Grafisk design!og illustration /! Graphic design and illustration All The Way To Paris Fotografisk dokumentation / Photographic credit Se info anført ved det enkelte værk / See info indicated for each individual work Oversættelse /!Translation Margaret Malone / MM sprogservice

Kunst og fællesskaber bliver sat i centrum når Copenhagen Art Festival fra den 24. august finder sted på udvalgte pladser og gader i indre København og fylder lokalerne på fem af byens kunsthaller – Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Nikolaj Kunsthal og Overgaden Institut for Samtidskunst.

Copenhagen Art Festival er arrangeret af de fem kunsthaller, som i 2010 fik opgaven af Statens Kunstråd. Det er anden gang Statens Kunstråd tager initiativ til festivalen, men første gang de fem kunsthaller står bag. Sammen har de etableret en selvstændig festivalorganisation og i et unikt samarbejde kurateret festivalens udstillingsprogram, der byder på værker af over 50 kunstnere fra hele verden.

KUNST I OPINIONENS VERDEN / ART IN THE REALM OF OPINION Kan kunsten etablere sig midt i opinionsdannelsen og samfundsdebatten? Kronik-samarbejde med dagbladet Politiken. / Can art establish itself in the midst of opinion and societal debate? Daily essay-collaboration with daily newspaper Politiken.

BESTYRELSE / BOARD

KUNST I FÆLLESSKAB / ART IN COMMUNITY

Med afsæt i vores opfattelser af hvad fællesskab er, og hvordan fællesskaber formes af alt fra globalisering og alternative idéer folder festivalen sig ud i en vidtfavnende række af udstillinger, performances, filmscreenings, musikarrangementer, workshops og guidede ture for både børn og voksne. Det er en satsning, hvor samtidskunsten er sat på dagsordenen, og med det er det vores intention, at fremhæve den evne kunst har til både at engagere, skabe debat, begejstre, samle, dele og udfordre os.

INTENTIONER OG AMBITIONER/ INTENTIONS AND AMBITIONS 7 introduktioner til festivalen, dens venues, udstillinger og projekter.! /!7 introductions to the festival, its venues, exhibitions and projects.

I samarbejde med / In collaboration with FILTER publishing / Jesper N. Jørgensen

All The Way To Paris

© 2012 , eftertryk kun tilladt ved skriftligt tilsagn fra Copenhagen Art Festival / no part of this publication may be reproduced without written permission by the Copenhagen Art Festival Forside / cover Søren Thilo Funder, Sal Paradise, 2012, still from HD video, 20 min.

TEXT / CONT E X T

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

VE LK W OM EL M CO EN ME / !

På festivalen vil man kunne opleve alt fra installationer om alternative, usynlige virkeligheder og subkulturer (Den Frie) og film om de dramatiske begivenheder under krigen i Bosnien (Overgaden) til en grotesk og gådefuld genfortælling af brødrene Grimms klassiske eventyr Snehvide (Nikolaj). Der vil også være film om ændrede bevidsthedstilstande (Charlottenborg) og det moderne menneskes stræben efter et bedre liv (Gl. Strand). Og på Højbro Plads mit i København møder man festivalens infozone og et omfattende pulserende socialt kunstprojekt med inspiration i tivoliet og den traditionelle markedsplads. Som en markering af at oplevelsen af kunst får andre og nye dimensioner når vi møder den i vores fælles færden gennem byen. Det flerstrengede kunstneriske spektrum ligger også bag tankerne om at udvikle en række projekter på tværs af de kunstneriske former. I et inspirerende samarbejde med Cinemateket – Det Danske Filminstitut, Loppen på Christiania, Dansk Arkitektur Center, SNYK og Wundergrund, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Fabrikken for Kunst og Design samt Arken Museum for Moderne Kunst byder festivalen på filmprogrammer, musikarrangementer, udstillinger og kunstprojekter, som både finder sted i det indre København og rækker ud i regionen. Til daglig findes et stort og levende internationalt orienteret kunstmiljø i Danmark. Med årets festival er der taget det næste skridt på vej mod at skabe et markant samlingspunkt omkring samtidskunsten for den lokale kunstscene. Som begivenhed og format kan festivalen bidrage til at skærpe fokusset

omkring kunsten og fremhæve dens betydning og forgreninger i vores hverdag. Det håber vi rigtigt mange vil tage del af. God fornøjelse! Stine Bosse, bestyrelsesformand Lene Crone Jensen, festivalleder / Art and communities take pride of place from August 24th when the Copenhagen Art Festival takes place in squares and streets in inner Copenhagen and fills the premises of the city’s art institutions–Charlottenborg, Den Frie Centre of Contemporary Art, Gl. Strand Society of Artists, Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center and Overgaden Institute of Contemporary Art. With a starting point in our perceptions of what community consists in and the way in which communities are formed of everything from globalisation and alternative ideas, the festival unfolds in a wide-ranging number of exhibitions, performances, film screenings, music events, workshops and guided tours for both adults and children. This is a venture where contemporary art is on the agenda, and our intention is to emphasise the ability of art to engage, create debate, thrill, unite, divide and challenge us. Copenhagen Art Festival is organised by the five art institutions, which were given the task by the Danish Agency for Culture in 2010. This is the second time that the Danish Agency for Culture has taken the initiative to hold the festival, but the first time that the art institutions have been behind it. Together they have established an independent festival organisation, and in a unique process of collaboration have curated the festival’s exhibition programme, which is offering works by more than 50 artists from all over the world. At the festival one can experience everything from installations about alternative, invisible realities and subcultures (Den Frie) and a film about the dramatic events during the war in Bosnia (Overgaden) to a grotesque, enigmatic retelling of the Grimm brothers’ classic fairytale Snow White (Nikolaj). There will also be films about altered states of consciousness (Charlottenborg) and the pursuit of a better life by modern human beings (Gl. Strand). And at Højbro Plads in the middle of Copenhagen one meets the festival’s info zone and a comprehensive, pulsating social art project with inspiration from the amusement park and the traditional market square. This is to emphasise that the experience of art takes on other, new dimensions when we encounter it in our common journey through the city. The multi-faceted artistic spectrum is also behind the idea of developing a number of projects across the artistic forms. In inspired collaboration with Cinematheque– the Danish Film Institute, Loppen at Christiania, Danish Architecture Centre, SNYK and Wundergrund, the Royal Danish Academy of Fine Arts, the Factory of Art & Design and Arken Museum of Modern Art, the festival offers film programmes, music events, exhibitions and art projects that take place both in inner Copenhagen and further out in the region. Denmark already has a large, lively internationally oriented art milieu. This year’s festival takes the next step on the way to creating a notable gathering point around contemporary art for the local art scene. As event and format, the festival can contribute to sharpening our focus on art and highlight its significance and its ramifications in our everyday lives. We hope that a great many people will take part. Enjoy and have a great time! Stine Bosse, Chair of the Board Lene Crone Jensen, Festival director

TAK TIL

ACKNOWLEDGEMENTS

Mange parter har været involveret i festivalen og bidraget til gennemførelsen. Dem skylder vi et stort tak. Først og fremmest vil Copenhagen Art Festival og kunsthallerne gerne udtrykke et varmt tak til alle de deltagende kunstnere som gennem deres involvering og uvurderlige præstationer har skabt en flerfacetteret og vedkommende festival. Vi vil også gerne sige tak til alle medarbejdere på kunsthallerne og festivalsekretariatet for deres utrættelige engagement og entusiasme. Det har været en fantastisk proces og et privilegie at arbejde sammen som et team.

So many parties have been involved in the festival and contributed to its accomplishment. We owe them many thanks. First and foremost, the Copenhagen Art Festival and the art institutions would like to thank all the participating artists who have created a multi-faceted and relevant festival through their involvement and invaluable achievements. We would also like to express our thanks to all the staﬀ of the art institutions and the festival secretariat for their tireless engagement and enthusiasm. It has been a fantastic process and a privilege to work together as a team.

Et varmt tak går også til Cinemateket, Loppen, Dansk Arkitektur Center, SNYK og Wundergrund, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Fabrikken for Kunst og Design samt Arken for deres bidrag til at skabe en mangesidig festival, samt til vores internationale rådgivende panel, som har bistået med kritiske blikke og konstruktive forslag i udviklingen og formgivningen af festivalen.

A warm thanks also to Cinemateket, Loppen, Danish Architectural Center, SNYK and Wundergrund, The Royal Danish Art Academy, Fabrikken for Art and Design, and Arken for their contribution in making the festival multifaceted, as well as to our international advisory board who has contributed with critical views and constructive suggestions in the development of the festival.

Det er alle festivalens bidragydere som har gjort arbejdet med Copenhagen Art Festival muligt, og vi er dybt taknemmelige for den støtte og opbakning der har været til festivalen. Statens Kunstråd er hovedbidragyder for festivalen og har som initiativtager ønsket at synliggøre den danske kunstscene internationalt og styrke interessen for samtidskunst lokalt. Det vil vi gerne rette dem et varmt tak for. Vi vil også gerne takke Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kulturministeriet og Region Hovedstaden som ligeledes har været uvurderlige støtter. En lang række private og andre oﬀentlige fonde, kulturinstitutter, ambassader og samarbejdspartnere har også bidraget til gennemførelsen af festivalen, og sikret en mangfoldig og levende festival. Her vil vi gerne rette et særligt tak til Nordeafonden og Det Obelske Familiefond. Vi er også utroligt taknemmelige for den støtte vi har modtaget fra Statens Værksteder for Kunst, som har stillet arbejdsfaciliteter til rådighed for de deltagende kunstnere.

It is all contributors to the festival that have made the Copenhagen Art Festival possible, and we are deeply grateful for the support and backing. The Danish Agency for Culture is the festival’s main contributor and, as promoter, has wished to make the Danish art scene visible at the international level and to enhance the interest in contemporary art locally. We would like to express our great appreciation of this. We would also like to express our thanks to the city of Copenhagen’s Culture and Leisure Committee, the Ministry of Culture and the Capital Region of Denmark who have also been invaluable supporters. A great number of private and other public funds, cultural institutes, embassies and cooperation partners have also contributed to the implementation of the festival and ensured its diversity and life. Our special thanks go to the Nordea-fonden and the Obel Family Foundation. We are also incredibly grateful for the support we have received from the Danish Art Workshops, which placed work facilities at the disposal of the participating artists.

E EG AN TB

LÉ AL S TE OT AD RN BE E

E AD

EG INS

ESS

GER

TIG E

ERG

ESPLA

DE DE GA EN ALI DB

TOL

STO

RG BO

ALI

AD ELG AD DE

SB STH KVÆ

E AD EDG

STH KVÆ

LLE

BÅ

RÆ

BÅ

VA N

RÆ

EN NI ON DR

ER OV

DE VA N

GA RS DE IL W

DE NN

RV E

N RA

VN HA

RAQS MEDIA COLLECTIVE (IN)

TIRS/TUE–SØN/SUN 13:00–17:00

Københavns Hovedbibliotek,

TORS/THUR 13:00–20:00*

Krystalgade 15, 1172 København K

KØBENHAVN H

TR TRANSPORT

Buy an all-round ticket for the festival and get a discount

Køb en all-round billet til festivalen og få rabat på en tur

on Open Top Tours sightseeing buses and boats.

med Open Top Tours sightseeing busser og både.

Copenhagen Art Festival collaborates with Open Top Tours,

Copenhagen Art Festival samarbejder med Open Top Tours,

Copenhagen that in connection with the opening program

Copenhagen som i forbindelsen med festivalens åbningsuge

of the festival from August 24 – September 2 offers a 20%

fra 24. august – 2. september tilbyder 20% rabat på

discount on their bus and boat sightseeing tours if you have

deres Hop On – Hop Off ruter, hvis man har en festival

a festival all-round ticket. Get on a Hop On Hop Of bus or

* Særlige åbningstider alle dage /

all-round billet. Spring på Hop On – Hop Off bådene og

boat and they will bring you to the next stop near one of

extra ordinary opening hours every day

busserne og de vil bringe dig til næste stop i nærheden af

the festival venues.

25. AUG. – 2. SEPT. 10:00–20:00

festivalens udstillingssteder.

KH Metro: M1, M2 Christianshavn Station Torv Station

CHRISTIANSHAVN METRO

1414 København K

Bus: 2A, 350S, 19, 47, 66 Christianshavn

28~29 Overgaden Neden Vandet 17, +45 3257 7273 www.overgaden.org

NÆ

SGA EN NG

RG BO

E AD EG ESS INS PR ON

RLU

HAV

SGA

OLD

BØ

YG BR

SKJ

ADE

HA VN

30 MS

IKS

DEN

LS G

KAN

E S JU

ENS

HAINEGADE

OL M

NIEL

E RÆD

KONGENS NYTORV

E YV

E AD

PLA

E AD

Å VING

T RDS

TU OR

ONG

GA ENS

L KO

TOR

Æ TR

LILL

IKS

RÆ

GA ER

NE KL

DE Æ

D GA

G RM

SAN

ADE

NØ E AD DG OL EV RR NØ

MØ

NB SE RO

LIN

E AD

DE GA RS ME

EF ARI RR

NØ

ER G

MØ

A DE

ERS

BM NS

N GE

E AD

PIL E

A ELSTR MM A G

ØL LE ST DE

T GS

NS TVÆ

G PA

S NI

LØ

33 34 38 ADE ER G 37 ØST

LÆ

S ER

O BR

V AMAG ERTOR

STR

E RV FA

M NG

D IN

NIN

EV AR

EDG

DE GA ER

TE ØS

ELG AD

NADE

PAU

RSG

SGA

SON

SAN

E AD SG EN RIG

AD SG

FA R

TE ØS

GS IMA FAR TER

SØ R

ØS E AD SG EN

DE SØ

R DA RT E

E RR NA

LFI

KØ

1220 København K

D RÆ ST

H A M M ER

L PA

LO W

HELSINGØR

E NT

Frederiksholms Kanal 2,

G RO

E AD

R DE

R BE

JOANNA RAJKOWSKA (PL) Kierkegaards Plads 1, 1221 København K

Det Kongelige Bibliotek, Søren

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDKUNST

S VE

REV

G ER

Metro: M1, M2 Kongens Nytorv Station

KØ

MARCELLO MALOBERTI (IT)

S-Tog/S-Train: Nørreport Station

V OR

Amagertorv, 1160 København K

Bus: 1A, 2A, 15, 19, 26, 350S

ELT

TORS/THUR 12:00–21:00*

nikolaj.dk TIRS/TUE–SØN/SUN 12:00–17:00

+45 7235 6140 www.skovhus-kunst.dk

U ST

Ballerupvej 60, 3500 Værløse

DY R

SKOVHUSET VED SØNDERSØ

Amagertorv, 1160 København K

R ST

DE H.

Nikolaj Plads 10, 1067 København K 19~27 +45 3318 1780 www.kunsthallen

MAGNUS LOGI KRISTINSSON (IS)

providing insight into contemporary art.

NIKOLAJ KUNSTHAL

I UD

artworks, opening up new perspectives

RÅ

VIG TER

you through the city and the festival

E GAD

S PU

Festival. Routes to Communities guides

+45 3670 4500 www.viften.dk

ØR

Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre

Højbro Plads

E ÆD

Gl Strand, Den Frie Udstllingsbygning,

Nytorv Station

SAN

P ED

D LG A

Bus: 1a, 15, 19, 26, 350s Kongens

SER

Your pathway to Copenhagen Art

KLE

E GA

KULTURHUSET VIFTEN

R O S E N G ÅR D E

og åbner nye perspektiver og ruter til samtidskunsten og virkeligheden.

ERS

ÅB

HAU

STA KRY

Charlottenborg, Kunstforeningen

Metro: M1, M2 K Nytorv Station

byen, ind i festivalens kunstværker

Nikolaj Kunsthal, Kunsthal

NØRREPORT

RÆ

Overgaden Institut for Samtidskunst,

Routes to Communities fører dig gennem

ICIA

SØL VGA

ONS/WED 10:00–21:00

C,G

KØB

Din vej ind i Copenhagen Art Festival.

D GA

TIRS-SØN/TUE-SUN 10:00–17:00

ONS/WED 11:00-20:00*

RÆ

Sundholmsvej 46, 2300 København S

S-tog/S-train: A, E Ishøj Staton + Bus: 128

NØ

ROUTES2.COM:

LES GENS D’UTERPAN (FR)

JST

+45 4354 0222 www.arken.dk

O,N, F, -

FRI 12:00–15:00

Fabrikken for kunst og design,

TIRS/TUE–SØN/SUN 11:00–17:00

IKS

SLE

charlottenborg.dk

+45 2611 8995 TIR/TUE, ONS/WED, FRE/

Skovvej 100, 2635 Ishøj

17~18 +45 3336 9050 www.kunsthal

LAR

Nyhavn 2, 1051 København K

ARKEN

LST

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

BOOKING Email: booking@cph-artfestival.org

own art guides.

+45 3257 8422 www.loppen.dk

DER

FJO

KOELSE (FI)

Copenhagen Museum or the festival’s

1440 København K

Bus: 1A, 2A, 6A, 15, 26, 29 35

CITY TOURS with guides either from

RØ

J&K/ JANNE SCHÄFER AND KRISTINE AGERGAARD (DE/DK)

ERS

Christiania, Sydområde 4B, 1. sal,

Amagertorv, 1160 København K

Metro: M1, M2 Kongens Nytorv Station

the festival core location Højbro Plads

GSG

LOPPEN

NØ

MAN/MON–SØN/SUN 11:00–17:00

CONDUCTED TOURS at the art centres, and art experiences across the city.

1160 København K

+45 3336 0260 www.glstrand.dk ONS/WED–TORS/THUR 11:00–20:00*

+45 3254 9424 www.ffdk.dk

INVISIBLE PLAYGROUND (DE) Storkespringvandet, Amagertorv,

Gl. Strand 48, 1202 København K 9~16

Sundholmsvej 46, 2300 København S

kunstguider.

GA D

KUNSTFORENINGEN GL STRAND

FABRIKKEN FOR KUNST OG DESIGN

Bus: 1A, 15 Østerport Station

I CHS

Købmagergade 39, 1150 København K

S-tog/S-train: Østerport Station

Museums guider eller Festivalens egne

SØ

JEANNE VAN HEESWIJK (NL)

R FA RI M A

BYVANDRINGER med enten Københavns

V EST E

LØR/SAT–SØN/SUN 10:00–17:00*

og kunstoplevelser på tværs i byen.

+45 3374 4600 www.kunstakademiet.dk

festivalens centrale område Højbro Plads

FRE

Peder Skramsgade 2, 1054 København K

kanalen ved /canal by Christiansborg

TIRS/TUE–FRE/FRI 12:00–17:00

GUIDED TOURS

LV G

OMVISNINGER på kunsthallerne,

Kongens Nytorv 1, 1050 København K

SØ

Gl Strand

KLAS ERIKSSON (SE)

TORS/THUR 12:00–21:00,

Nikolaj Kunsthal, Kunstforeningen

+45 3312 2803 www.denfrie.dk

N,G

ADE

1~8

Oslo Plads 1, 2100 København Ø

DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMI

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING

ENSG

+45 3998 5800 www.genbib.dk F

IN ER

Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

+45 3374 3412 www.cinemateket.dk

indtil/until 4. NOV. 12:00–17:00

turn to page 8.

M OL

Gentofe Hovedbibliotek

ØSTERPORT

ØN

Gothersgade 55, 1123 København K

ØG

LÉ

ONG

10:00–20:00. LØR/SAT og/and SØN/SUN

ST K

For ticketing information, please

TRANEUDSTILLINGEN

H CK

CINEMATEKET

ØS

+45 7232 5800 www.hillbib.dk

1150 København K

ØS

Christiansgade 1, 3400 Hillerød

JÖ

Regensens passage, Købmagergade 52,

ADE

FRE/FRI 24. AUG.–SØN/SUN 2. SEPT.

HILLERØD BIBLIOTEK

Knippelsbro, København K

NEG

and guided tours.

DIRECTORY

YUAN GONG (CHN)

SVA

to venues, addresses, opening hours

GEORG WECKWERTH (DE) LISTEN TO YOUR CITY – LISTENING TO ART

FORBINDELSESVEJ

se side 8.

J VE

ØS

G IN

TIRS/TUE 21. SEPT. For information om billetter og priser,

+45 4928 3770 www.kulturvaerftet.dk

København K

FRE/FRI 24. AUG.–SØN/SUN 2. SEPT

og guided tours.

Allegade 2, 3000 Helsingør

RT E

Strøget Metro Station, Kongens Nytorv,

Højbro Plads, 1200 København K

SGA

til venues, adresser, åbningstider

GEN

KULTURVÆRFTET

ILOVIT

BER

WOOLOO (DK)

VEJVISER

BY KORT / CIT Y M A P

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

COPENHAGEN ART FESTIVAL

VEJVISER / DIRECTORY

LARS VON TRIER’S GESAMT (Instrueret af/directed by Jenle Hallund) Kunsthal Charlottenborg

KØBENHAVN

FD + 35 1

1. Nyhavn. 2. Hotel Royal.

6. Stock Exchange.

3. Rosenborg.

7. Black Diamond.

4. The Gefion Fountain.

8. Christianshavn.

5. Amalienborg.

9. Christiania.

SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE / SPONSORS AND COLLABORATIVE PARTNERS

COPENHAGEN ART FESTIVAL

OFFENTLIGE BIDRAGYDERE / MAIN SPONSORS

Ă&#x2026;BNINGSUGE 24. AUG. â&#x20AC;&#x201C; 2. SEPT. â&#x20AC;&#x201D; UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERĂ&#x2026;RET

24. AUG.

SAMARBEJDSPARTNERE / COLLABORATIVE PARTNERS

TINA SCHERTZBERG, ANNEMARIE PLOUG, ULTRA GRĂ&#x2DC;N

Nikolaj Kunsthal, 12:00-14:00 AmbassadĂ¸rfernisering / Ambassador opening KUNO KUNSTHĂ&#x2DC;GSKOLEUTDANNINGER I NORDEN

OFFICIEL Ă&#x2026;BNING / OFFICIAL OPENING 16:00-20:00 HĂ¸jbro Plads

FANFARE TALKU

HĂ¸jbro Plads, 16:00-20:00 Hornorkester fra / Brass Orchestra from Paris

SKOVHUSET VED SĂ&#x2DC;NDERSĂ&#x2DC;

MARCELLO MALOBERTI Sommerfugle spiser bananer (The End)

OFFICIELLE PARTNERE OG BIDRAGYDERE / OFFICIAL PARTNERS AND SPONSORS

Amagertorv, 16:45-17:00 Performance MINISTERIET FOR BĂ&#x2DC;RN OG UNDERVISINGS TOPS - OG LOTTOMIDLER

* Proudly sponsors ILOVIT

KONSUL GEORGE OG HUSTRU JORCKâ&#x20AC;&#x2DC;S FOND

Ă&#x2026;BNINGSTALER / OPENING SPEECHES Stine Bosse, Bestyrelsesformand Uffe ElbĂŚk, Kulturminister Rune Gade, Formand for Statens KunstrĂĽd Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester Per Seerup Knudsen, Medlem af RegionsrĂĽdet

TAK TIL / THANKS

ArtAV

HĂ¸jbro Plads, 17:00-18:00

BUNDESMINISTERIUM FĂ&#x153;R EUROPĂ&#x201E;ISCHE UND INTERNATIONALE ANGELEGENHEITEN

ELLEN OG KNUD DALHOFF LARSENâ&#x20AC;&#x2DC;S FOND

RODRIGO MALTEZ NOVAES How Soon is Now?

BUNDESMINISTERIUM FĂ&#x153;R UNTERRICHT KUNST UND KULTUR CENTRALVASKERIET REGION HOVEDSTADEN

HĂ¸jbro Plads, 17:00-19:00 Performance

KATES JOINT

KNUD HĂ&#x2DC;JGAARDS FOND

LUKSUSBYVANDRING (PĂ&#x2026; DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 17:00-19:00 Tilmelding/Booking: cam@nammagorium.com Pris/Price: kr. 250,-

BILLEDHUGGEREN GERHARD HENNINGS LEGAT

SUPERFLEX MĂŚrsk â&#x20AC;&#x201C; Operaen

Nikolaj Kunsthal, 18:00-18:15 OďŹ&#x192;ciel overrĂŚkkelse af Superflexâ&#x20AC;&#x2122;s folkegave / OďŹ&#x192;cial donation by Superflex

GRID

RUTH EWAN The Peat Bog Boorach Band

HĂ¸jbro Plads, 18:00-18:30 Musikperformance / Musical performance

KLAS ERIKSSON Mono Colored Atmosphere

FRAME VISUAL ARTS FINLAND

Indre by, 19.45-19.50 Performance

S-more â&#x20AC;&#x201C; mere service, mere rabat og mere sjov STARK City, Kbh.

'SBHUWFK t ,Â&#x201C;CFOIBWO 47 t 5MG

Danish'Art'Transport'by

Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 21:00-03:00 Koncerter, djs, fest og dans!/!Concerts, djs, partying and dancing: Fanfare Talkuâ&#x20AC;&#x2122;, Spleen United DJâ&#x20AC;&#x2122;s, DJ Secil Sane, Fake Bakery, Concerts with MĂ&#x2DC; and Rosemary

S-more

Berit Anne Larsen, Best Western â&#x20AC;&#x201C; Hotel City,

Der skal desuden lyde en stor tak til alle

CafĂŠ Nick, CafĂŠ Teatret, Calder Zwicky,

som har doneret deres instrumenter til

Claus Christensen Olander, Det nationale

Ruth Ewans udstilling, samt deltagere

forskningsprojekt, Drop Inn, First Hotel

i festivalens performances og alle de

Ă&#x2DC;sterport, Forlag Wordsworth Edition Ltd,

frivillige som har bidraget til festivalen

Galathea Kroen, Galerie Kamel Mennour,

gennemfĂ¸relse.

George Hein, Gert HĂ¸fler, Grand Teatret,

Il Gattopardo, Jens Engholm/RC Model

A big thank you is forwarded to all who

Truck Fyn, Jon Holtze/Avenue AV, Julia

have donated instruments for the Ruth Ewan

Morandeira/LOOP Barcelona, KĂ¸benhavns

exhibition, as well as to the participants in

Museum, Mark Mille, Michael Thouber,

the festival performances and all volunteers

Margaret Malone/MM Sprogservice,

who have contributed to the realisation of

Mogens Kleberg, Morten SĂ¸ndergaard,

the festival.

Musikmuseet/Nationalmuseet, Niels, DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMI / THE ROYAL DANISH ART ACADEMY

HĂ¸jbro Plads, 19:00-20:00 Det Ny Teater, 21:00-22:00 Street Action

Ă&#x2026;BNINGSFEST / OPENING PARTY TOTAL GRAVERING

KULTURELLE PARTNERSKABER / CULTURAL PARTNERSHIPS

DIAS & RIEDWEG Moving Truck

Righoldt, Nikolaj de Hansen, Regino Madrid, Rob Tufnell, Sarah & Kasper NĂ¸rlund SĂ¸lvsteen, Sidsel Risted Staun, Charlotte Lund/Sprogbiz, Stockholms Universitet/ Norstedts Forlag, Sven Holm, Thomas Dane Gallery, Washington, Musica Viva

25. AUG. MAGNUS LOGI KRISTINSSON In a quiet spiral on a busy street. Amagertorv, 11:00-14:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

KLAS ERIKSSON McDonalds Copenhagen

Kunstforeningen Gl Strand, 12:00-14:00 Performance

WOOLOO FEST / PARTY

Carlsberg, Pasteursvej 2, 12:00-24:00 10 ĂĽrs sommerfest / 10 years summer party

LUKSUSBYVANDRING (PĂ&#x2026; ENGELSK) / LUXURY CITY WALK (IN ENGLISH) VED/BY CAMILLA ROHDE Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding/Booking: cam@nammagorium.com Pris/Price: kr. 250,-

TIM HINMAN Taxi Tales

Nikolaj Kunsthal, 12:00-14:00 Fernisering: lydprojekt / Opening: sound project

OTTO KARVONEN The Quest for a Border Amagertorv, 13:00-14:00 Performance

FOTOSTAFET / PHOTO CHALLENGE Nikolaj Kunsthal, 13:00-16:00 Ved/by Lone Eriksen

JEANNE VAN HEESWIJK Public Faculty No. 5

26. AUG. J&K The Community Cycle. Birth â&#x20AC;&#x201C; Transforming Water into Water Amagertorv, 10:00-12:00 Performance i 4 dele / in 4 parts

LYDSUPPE-WORKSHOP FOR BĂ&#x2DC;RN / SOUND AND SOUP WORKSHOP FOR CHILDREN Charlottenborg, 12:00-13:50 Ved/by Cajsa S. Lund (MusikarkĂŚolog / Musical archaeologist)

ILOVIT

HĂ¸jbro Plads, 12:00-13:00 OďŹ&#x20AC;entlig omvisning: ILOVIT / Public tour: ILOVIT

LUKSUSBYVANDRING (PĂ&#x2026; DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

BYVANDRING / GUIDED TOUR (PĂ&#x2026; DANSK / IN DANISH) VED NANNA BALSLEV STRĂ&#x2DC;JER

Amagertorv, 13:00-14:30 Om festivalens vĂŚrker i oďŹ&#x20AC;entlige rum / Guided tour of the art projects in public spaces

IF I CANâ&#x20AC;&#x2122;T DANCE, I DONâ&#x20AC;&#x2122;T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION

KĂ¸bmagergade 39, ved LĂ¸vstrĂŚde, 13:00-17:00 Performance workshop

Det Kgl. Akademi / The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

SONG DONG Gold, Wood, Water, Fire, Earth

JEANNE VAN HEESWIJK Public Faculty No. 5

CAMILLA BERNER CUT THE GRASS â&#x20AC;&#x201C; JOIN THE GRASSCUTTERS

RUTH EWAN The Peat Bog Boorach Band

Kunstforeningen Gl Strand, 14:00-16:00 Performance

Kongens Have, 14:00-16:00 Workshop

SONG DONG, RUTH EWAN, STEFFANI JEMISON, MICHAEL VAZQUEZ The Social Space of the Page

Hirschprung Auditorium, Peder Skrams gade 2, 15:00-17:30 Ă&#x2026;bningsseminar/Opening seminar ved/by If I Canâ&#x20AC;&#x2122;t Dance, I Donâ&#x20AC;&#x2122;t Want To Be Part Of Your Revolution

MANIFEST.AR Augmented reality workshop

KĂ¸bmagergade 39, ved LĂ¸vstrĂŚde, 13:00-17:00 Performance workshop Charlottenborg, 14:00-14:30 Musikperformance / Musical performance

BERIT NĂ&#x2DC;RGAARD I AM YOURS 14:00-16:00 Workshop

MAGNUS LOGI KRISTINSSON In a quiet spiral on a busy street. Amagertorv, 14:00-17:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

INVISIBLE PLAYGROUND The Copenhagen Game Tour

Nikolaj Kunsthal, 15:00-19:00 FĂŚlleskabsevent/Participatory event

Storkespringvandet (mĂ¸dested / meeting point) 14:00-17:00 Performance, spil / games

LES GENS Dâ&#x20AC;&#x2122;UTERPAN X-Event 2.6 le goĂťt

Overgaden, 15:00-19:00 Performance

REJANE CANTONI & LEONARDO CRESCENTI Disturbances

Den Frie Udstillingsbygning, 16:00-17:00 Arist talk

YUAN GONG Close to Heaven RundetĂĽrn, Regensen, 17:00-18:00 Performance Vi har gjort os umage med at fĂĽ alle events med i avisen, men tjek www.cph-artfestival.org for det mest opdaterede program. Her vil du ogsĂĽ kunne lĂŚse meget mere om hver enkelt programpunkt. / We have made an eďŹ&#x20AC;ort of including all events in this news paper, but please check www.cph-artfestival.org for the most precise and up to date programme. Here, you will also have access to much more information on every single event.

K A LENDER / CA LENDA R

JENLE HALLUND Gesamt

Det Danske Filminstitut, Cinemateket, 19:45-21:45 Talk: introduktion til!/!introduction to Gesamt

DIAS & RIEDWEG, OTTO KARVONEN, JOANNA RAJKOWSKA, JEANNE VAN HEESWIJK, HESSELHOLDT/MEJLVANG DAMIAN ORTEGA, RUTH EWAN, REJANA CANTONI & LEONARDO CRESCENTI, M.FL / ET AL. Artists and Communities Loppen, Christiania, 18:00-20:00 Seminar

FĂ&#x2020;LLESSPISNING / DINNER

Spiseloppen, Christiania, 20:00-22:00 Tilmelding:/Booking: mkt@cph-artfestival.org

RUTH EWAN David Coulter, Jason Singh, Cajsa Lund + The Peat Bog Boorach Band Loppen, Christiania, 21:00-24:00 Koncert/Concert

Nikolaj Kunsthal, 15:00-19:00 Performance

GUIDED TOUR (PĂ&#x2026; DANSK / IN DANISH) VED KAREN METTE FOG PEDERSEN Overgaden, 15:00-16:00 OďŹ&#x20AC;entlig omvisning af udstillingerne med kage og kaďŹ&#x20AC;e / Public tour of the exhibitions with coďŹ&#x20AC;ee and cake

GUIDED TOUR (PĂ&#x2026; DANSK / IN DANISH) Nikolaj Kunsthal, 16:00-17:00 OďŹ&#x20AC;entlig omvisning i udstillingen / Public tour of the exhibition

PASCALE MARTHINE TAYOU PIK NIK Afrodiziakâ&#x20AC;Śaphrozidiaqueâ&#x20AC;Ś. afrosisiaque|COPENHAGEN Gl Strands indre gĂĽrd / courtyard 17:00-20:00 Koncert og picnic / Concert and picnic

Iâ&#x20AC;&#x2122;M A KOMBO The Social Act

Iâ&#x20AC;&#x2122;m a Kombo, HĂ¸kerboderne 12, 18:30-22:30 En middag i 15 dele / A dinner in 15 parts Tilmelding / Booking: mkt@cph-artfestival.org Pris / Price: kr. 800,-

SCIENCE FICTION AF / BY OLE VERNER PIHL

Den Frie Udstillingsbygnin,19:00-20:00 Foredrag / Lecture

JOANNA RAJKOWSKA The Light of the Lodge

Det Kongelige Bibliotek, 23:00-01:00 Performance-optog / Performance-procession

27. AUG. LUKSUSBYVANDRING (PĂ&#x2026; DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

J&K The Community Cycle. Life â&#x20AC;&#x201C; Transforming Poison into Nectar Amagertorv, 13:00-16:00 Performance i 4 dele / in 4 parts

IF I CANâ&#x20AC;&#x2122;T DANCE, I DONâ&#x20AC;&#x2122;T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION Det Kgl. Akademi / The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

JEANNE VAN HEESWIJK Public Faculty No. 5

KĂ¸bmagergade 39, ved LĂ¸vstrĂŚde, 13:00-17:00 Performance workshop

ANJA FRANKE Teabar Waste Service

Nikolaj Kunsthal, 14:00-16:00 Workshop

LES GENS Dâ&#x20AC;&#x2122;UTERPAN X-Event 2.6 le goĂťt

Charlottenborg, 15:00-19:00 Performance

INVISIBLE PLAYGROUND The Copenhagen Game Tour

Storkespringvandet (mĂ¸dested / meeting point) 16:00-19:00 Performance, spil / games

ROBYN MAY SCHOTT, PH.D, PHILOSOPHER FĂ¸dsel og DĂ¸d / Birth and Death

CafĂŠTeatret, Skindergade 3, 17:00-18:00 ForedragsrĂŚkke om kroppen pĂĽ engelsk / Lecture-programme about the body in English

MORTEN SĂ&#x2DC;KILDE

Charlottenborg, 19:00-19:15 Performance: Morten SĂ¸kilde animerer Joachim Koesters udstilling / Morten SĂ¸kilde animates Joachim Koesterâ&#x20AC;&#x2122;s exhibition

RAQS MEDIA COLLECTIVE

Biblioteket i FiolstrĂŚde, FiolstrĂŚde 1. 22:00-24:00 Aftenforedrag / Late Night Lecture

COPENHAGEN ART FESTIVAL

K A LENDER / CA LENDA R

28. AUG. LUKSUSBYVANDRING (PÅ ENGELSK) / LUXURY CITY WALK (IN ENGLISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmeldelse / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

JEANNE VAN HEESWIJK Public Faculty No. 5

Købmagergade 39, ved Løvstræde, 13:00-17:00 Performance workshop

KAROLINE H. LARSEN Jætte-Træet

Nikolaj Kunsthal, 14:00-16:00 Workshop

MAGNUS LOGI KRISTINSSON In a quiet spiral on a busy street. Amagertorv, 14:00-17:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

LES GENS D’UTERPAN X-event 2.6 le goût

Gammel Strand, 15:00-19:00 Performance

LARS BANG LARSEN, PH.D, CURATOR AND CRITIC Fornuft og Rus / Reason and Intoxication

CaféTeatret, Skindergade 3, 17:00-18:00 Foredragsrække om kroppen på engelsk / Lecture-programme about the body in English

BYVANDRING / GUIDED TOUR (PÅ ENGELSK / IN ENGLISH) VED/BY NANNA BALSLEV STRØJER

Amagertorv, 17:00-18:30 Om festivalens værker i det oﬀentlige rum / Guided tour of the art projects in public space

ILJA BERGH Eliten i Minefeltet

Drop Inn, Kompagnistræde 34, 20:00-22:00 Ilja Bergh i samtale med Poul Pilgaard Johnsen / Ilja Bergh in conversation with Poul Pilgaard Johnsen

YORGOS SAPOUNTZIS

Under mosaikloftet ved Stærekassen, Det Kongelige Teater, Tordenskjoldsgade 5, 22:00-23:00 Performance, natlig procession!/! nightly procession

29. AUG.

30. AUG.

LUKSUSBYVANDRING (PÅ DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmeldelse / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

ANJA FRANKE TEABAR WASTE SERVICE Nikolaj Kunsthal, 14:00-16:00 Workshop

LES GENS D’UTERPAN X-event 2.6 le goût

CAMILLA BERNER CUT THE GRASS – JOIN THE GRASSCUTTERS

Højbro Plads, 15:00-18:00 Performance

Kongens Have, 14:00-16:00 Performance

MAGNUS LOGI KRISTISSON In a quiet spiral on a busy street. Amagertorv, 14:00-17:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

SUPERFLEX, LIBRETTISTEN NIKOLAJ HELTOFT OG KOMPONISTEN ANDERS MONRAD OG PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN MÆRSK – OPERAEN Nikolaj Kunsthal, 17:00-18:00 En diskussion / A discussion

LES GENS D’UTERPAN X-Event 2.6 le goût

Den Frie Udstillingsbygning, 15:00-18:00 Performance

KULTURHISTORISK BYVANDRING VED KØBENHAVNS MUSEUM

BYVANDRING / GUIDED TOUR (PÅ ENGELSK / IN ENGLISH) VED/BY NANNA BALSLEV STRØJER

Amagertorv, 17:00-18:30 Om festivalens værker i det oﬀentlige rum / Guided tour of the art projects in public space

KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB, PRAGS HAVE, LOTTE HOLM, JESPER AABILLE

Amagertorv, 17:00-18:30

PR. WINFRIED MENNINGHAUS Skønhed og Nøgenhed / Beauty and Nudity

CaféTeatret, Skindergade 3, 17:00-18:00 Foredragsrække om kroppen på engelsk / Lecture-programme about the body in English

SØREN THILO FUNDER EL GRITO

Den Frie Udstillingsbygning, 19:00-22:00 Filmscreening

MARIA MARCUS Eliten i Minefeltet

Galatheakroen, Rådhusstræde 9, 20:00-22:00 Maria Marcus i samtale med Maria Kjær Themsen / Maria Marcus in conversation with Maria Kjær Themsen

J&K The Community Cycle. Death – Transforming Shit into Gold Amagertorv, 20:00-23:00 Performance i 4 dele / in 4 parts

JOANNA RAJKOWSKA The Light of the Lodge

Det Kongelige Bibliotek, 23:00-01:00 Performance-optog / Performance-procession

Overgaden, 17:00-20:00 Sammenskudsgilde og præsentation / Potluck and presentation

LUKSUSBYVANDRING (PÅ DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 17:00-19:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

DR. MARCO PASI Kropsvæsker / Bodily Fluids

CaféTeatret, Skindergade 3, 17:00-18:00 Foredragsrække om kroppen på engelsk / Lecture-programme about the body in English

PETER BONNÉN Eliten i Minefeltet

Café Nick, Nikolajgade 20, 20:00-22:00 Peter Bonnén vil berette om tiden i Minefeltet / Peter Bonnén will talk about the Minefield

J&K The Community Cycle. Afterlife –Transforming Space into Space Amagertorv, 23:00-04:00 Performance i 4 dele / in 4 parts

31. AUG. LUKSUSBYVANDRING (PÅ DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

BERIT NØRGAARD I AM YOURS

Nikolaj Kunsthal, 14:00- 16:00 Bogproduktionsworkshop / Book production workshop

MAGNUS LOGI KRISTINSSON In a quiet spiral on a busy street. Amagertorv, 14:00-17:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

SIMON KROHN, PHILOSOPHER, YOGA TEACHER Tantra

CaféTeatret, Skindergade 3, 17:00-18:00 Foredragsække om kroppen på engelsk / Lecture-programme about the body in English

POP UP BAR VÆRT / HOSTED BY: FOS Nikolaj Plads, 17:00-20:00

MARTA KUZMA, DIRECTOR OCA Eros og Civilisation / Eros and Civilization

CaféTeatret, Skindergade 3, 19:00-20:00 Foredragsrække om kroppen på engelsk/ Lecture-programme about the body in English

JACOB LILLEMOSE, JOACHIM HAMOU AND METTE MARIE KJÆR

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 22:30-01:00 WE – et aftenarrangement skabt af Jacob Lillemose, Joachim Hamou og Mette Marie Kjær / WE – an evening session produced by Jacob Lillemose, Joachim Hamou and Mette Marie Kjær Gratis Chai vil blive serveret / Free Chai will be served 22:30

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

1. SEPT. STRØGETS 50 ÅRS FØDSELSDAG / 50TH BIRTHDAY OF THE MAIN SHOPPING STREET

Strøget / The Main Shopping Street, 11:00-17:00 PROGRAMME

KAROLINE H. LARSEN Jætte-Træet

Nikolaj Kunsthal, 10:30-12:30 + 15:30-17:30 Workshop

MAX FREY Madperformance / Food performance Amagertorv, 12:00 I samarbejde med / in collaboration with Copenhagen Cooking

CPH WORLD MUSIC FESTIVAL: Flamenco Passion Amagertorv, 13:00

— Giver adgang til ét besøg på hver af kunsthallernes udstillinger fra 4. september til udstillingerne lukker ned. /"Provides one additional entry (one visit) to each of the art centre’s exhibitions from September 4 until the end of the festival.

Festivalens all-round billet kan købes på alle kunsthallerne, Overgaden undtaget. /"The festival’s all-round ticket can be purchased at any art centre, Overgaden excluded.

kr. 100 kr. 80 kr. 80 gratis

Åbningstider!/!Opening hours Åbningsprogram 25. AUG. – 2. SEPT. alle dage kl. 10-20 Efter 4. september: normale åbningstider, se Vejviser s. 9 /"Opening programme August 25 – September 2: all days 10am- 8pm From September 4: regular opening hours, se Directory p. 9

LUKSUSBYVANDRING (PÅ ENGELSK) / LUXURY CITY WALK (IN ENGLISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

FANFARE TALKU Musical Parade

Strøget, 13:00 Strøgets 50-års fødselsdag / The celebration of Strøgets 50ths birthday

GUIDED TOUR (PÅ DANSK / IN DANISH)

CLAUS ANKERSEN Det talte ords bagmand

KULTURHISTORISKE BYVANDRING OM FÆLLESSKABER / CITY WALK ABOUT COMMUNITIES VED/BY KØBENHAVNS MUSEUM

Amagertorv, 14:00-17:00 Performance i 6 dele / in 6 parts

Amagertorv 14:30 I samarbejde med / in collaboration with cph:litt

FANFARE TALKU Amagertorv 17:00 Musik / Music

LUKSUSBYVANDRING (PÅ DANSK) / LUXURY CITY WALK (IN DANISH) VED/BY CAMILLA ROHDE

Amagertorv, 12:00-14:00 Tilmelding / Booking: cam@nammagorium.com Pris / Price: kr. 250,-

BYVANDRING / GUIDED TOUR (PÅ ENGELSK / IN ENGLISH) VED/BY NANNA BALSLEV STRØJER

Amagertorv, 13:00-14:30 Om festivalens værker i det oﬀentlige rum / Guided tour of the art projects in public space

IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION The Royal Academy, 13:00-17:00 Sommer/summer print workshop

MARIE KØLBÆK IVERSEN LEKTURE

Kunstakademiet, Rådskælderen, Kgs. Nytorv, 14:00-16:00 Workshop

KAGEKONKURRENCE / CAKE COMPETITION

Overgaden, 14:00-17:00 Dommerpanel / Jury: Anne Marie Helger, Adrian Lloyd Hughes, Marianne Stagetorn Kolos

KLAS ERIKSSON McDonalds Copenhagen Billetpris!/ Ticket price Voksne/Adults: Pensionister, studerende / Pensioners, students Grupper over 10 personer /"Groups over 10 persons: Børn under 16 / Children up to 16:

Det Kgl. Akademie, Skulpturhaven / The Royal Academy, Sculpture Garden, 11:30-13:30 Brunch-lancering / Brunch Launch, Summer Print Workshop

Charlottenborg, 13:00-14:00 Oﬀentlig omvisning af udstillingen / Public tour of the exhibition

Kunstforeningen Gl Strand, 15:00-16:00 Oﬀentlig omvisning af udstillingen / Public tour of the exhibition

Festival all-round billet — Giver ubegrænset adgang til alle kunsthallernes udstillinger under åbningsprogrammet fra 24. august – 2. september. /"Provides unlimited access to the art centres’ exhibitions during the opening programme (August 24 - September 2).

IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION

MAGNUS LOGI KRISTISSON In a quiet spiral on a busy street.

GUIDED TOUR (PÅ DANSK / IN DANISH)

TICKETING INFO

2. SEPT.

Nikolaj Kunsthal, 15:00-17:00 Performance

NORDIC FOCUS Part I: BEFORE VED KURATOR / BY CURATOR JONATAN HABIB ENGQUIST Sted / Location: TBA

GUIDED TOUR IN JEPPE HEIN’S ILOVIT

Højbro Plads, 16:00-17:00 Omvisning på engelsk / Guided tour in English

RODRIGO MALTEZ NOVAES Dionysiac Højbro Plads, 18:00-20:00 Performance

Amagertorv, 13:00-14:30

FOTOSTAFET / PHOTO CHALLENGE Nikolaj Kunsthal, 13:00-16:00 Ved/by Lone Eriksen

MARIE KØLBÆK IVERSEN LEKTURE

K A LENDER / CA LENDA R

EVENTS I EFTERÅRET / AUTUMN EVENTS TORS/THUR 6. SEPT.

KATARZYNA KOZYRA

Nikolaj Kunsthal, 17:00 – 18:00 Artist talk FRE/FRI 7. SEPT.

POP UP BAR VÆRT / HOSTED BY: SUPERFLEX ONS/WED 12. SEPT.

JOACHIM KOESTER Boglancering / Book Launch

Charlottenborg, 17:00 Ny bog om / new book on Joachim Koester produceret af / produced by If I Can’t Dance, I Don’t Want To Be Part Of Your Revolution TORS/THUR 13. SEPT.

GUIDED TOUR (PÅ DANSK / IN DANISH)

LONE DAWE, PSYKOTERAPEUT Når Mørke giver feber i sindet

Overgaden, 15:00-16:00 Offentlig omvisning af udstillingerne med kage og kaffe / Public tour of the exhibitions with coffee and cake

LEA PORSAGER Seance

Den Frie Udstillingsbygning, 15:00-16:00 Performance

OLOF OLSSON Driving the Blues away. A Monologue Café Teatret, Skindergade 3, 17:00-19:00 Performance

KLARSYNSDEMONSTRATION / CLAIRVOYANT SESSION VED/BY RIKKE RASMUSSEN, MEDIUM

Den Frie Udstillingsbygning, 19:30-20:30 Séance

LEA PORSAGER

Den Frie Udstillingsbygning, 14:00-16:00 Boglancering / Book Launch

DANNIE DRUEHYLD, HEKS / WITCH Den Frie Udstillingsbygning, 16:00-17:00 Foredrag / Lecture LØR/SAT 13. OCT.

DRAGEWORKSHOP / DRAGON WORKSHOP

Nikolaj Kunsthal, 14:00 – 16:00 Foregår også / Also: SØN/SUN 14. OCT., TORS/THUR 18. OCT., FRE/FRI 19. OCT., LØR/SAT 20. OCT. Efterårsworkshop for børn / Autumn workshop for children

NORDIC FOCUS Part IV: FUTURE VED KURATORER / BY CURATORS JOHAN LUNDH & AILEEN BURNS Sted / location: TBA SØN/SUN 14. OCT.

MANYMADE MEALS

GUIDED TOUR (PÅ DANSK / IN DANISH) VED SOLVEIG LINDESKOV ANDERSEN

SØN/SUN 30. SEPT.

Nikolaj Plads, 17:00-20:00

Kunstakademiet, Rådskælderen, Kgs. Nytorv 14:00-16:00 Workshop

Den Frie Udstillingsbygning, 14:00-15:00 Oﬀentlig omvisning af udstillingen / Public tour of the exhibition

Nikolaj Kunsthal, 17:00 – 20:00 Middag / Dinner (crowdfunding-platform)

POP UP BAR VÆRT / HOSTED BY: MOGENS JACOBSEN Nikolaj Plads, 17:00-20:00 TORS/THUR 18. OCT.

CAJSA S. LUND, MUSIKARKÆOLOG / MUSIC ARCHAEOLOGIST Byg dit eget instrument / Build your own instrument

Charlottenborg Foregår også / also: FRE/FRI 19. OCT., LØR/SAT 20. OCT., SØN/SUN 21. OCT. Efterårsworkshop for børn i alle aldre / autumn workshop for children in all ages

Den Frie Udstillingsbygning, 14:00-15:00 Foredrag og debat med Psykoterapeut Lone Dawe / Lecture with psychotherapist Lone Dawe

LØR/SAT 20. OCT.

FRE/FRI 14. SEPT.

YORGOS SAPOUNTZIS Finissage: Eating and Reading

STEFAN ÖSTERSJÖ, HENRIK FRISK OG NGUYEN THANH THUY

Kunstforeningen Gl Strand, 19:00-21:00 Musikperformance i Isaac Juliens værk / Music performance in Isaac Julien’ work Better Life LØR/SAT 15. SEPT.

NORDIC FOCUS Part II: NOW

Sted / location: TBA TORS/THURS 20. SEPT.

LEKTOR CHRISTIAN BORCH

Den Frie Udstillingsbygning, 19:30- 20:30 Foredrag med forfatteren til / lecture with the author of Politics of Crowds ONS/WED 26. SEPT.

SVEND HARDENBERG, JESSIE KLEEMANN OG VLADIMIR TOMIC´

Kunstforeningen Gl Strand, 17:00-18:30 Salondebat: Om den grønlandske kulturelle identitet / Salon debate: About the Greenlandish cultural identity TORS/THUR 27. SEPT.

LISE HARLEV

Nikolaj Kunsthal, 17:00-18:00 Artist talk LØR/SAT 29. SEPT.

NORDIC FOCUS Part III: NOW VED KUNSTNER / BY ARTIST JOACHIM HAMOU Sted / location: TBA

Overgaden, 17:30-20:00 Middag og oplæsning / Dinner and reading ONS/WED 31. OCT.

MARIE KØLBÆK IVERSEN

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Rådshuskælderen, 10:00-20:00 LEKTURE: studiekredse om smagsfællesskaber Filmvisning / Film documentation ONS/WED 7. NOV.

JOACHIM KOESTER

Charlottenborg Auditivvækning af Joachim Koesters udstilling i samarbejde med CPH:DOX / Auditory awakening of Joachim Koester’s exhibition in collaboration with CPH:DOX

COPENHAGEN ART FESTIVAL

EVENTS

FESTER, FORELÆSNINGER OG SEMINARER / PARTIES, TALKS AND SEMINARS

KROP, MINEFELT OG NORDISK FOKUS / BODY, MINEFIELD AND NORDIC FOCUS Copenhagen Art Festival præsenterer et sammensat eventprogram der har fokus på fællesskaber. Festivalen skaber en levende dramaturgi af arrangementer – forelæsninger, seminarer, samtaler på legendariske københavnske værtshuse – og performances, der på forskellige måder iscenesætter, afspejler og reflekterer temaet fællesskab. En festival er karakteriseret af det sociale og festlige element – og de mere frit tænkende formater. Ikke kun i sit indhold, men også i deres form beskæftiger eventprogrammet sig med emnet fællesskab: De mimer det, og har endda en grundlæggende intention om at skabe nye, om end momentane, fællesskaber. Copenhagen Art Festivals samlede program udgøres både af arrangementer på de 5 kunsthaller, en lang række projekter og performances i byens offentlige rum, formidlingsprogrammets tilbud om workshops og guidede ture, samt af nogle større fælles offentlige events, der vil tematisere festivalens udstillinger og kunstprojekter med et både kunstnerisk og aktuelt, politisk fokus. Kunsthallerne Charlottenborg, Den Frie, Gl Strand, Nikolaj og Overgaden byder alle på udstillinger der forlænges og tilføres nye elementer og nyt indhold gennem arrangementer af forskellig art i løbet af hele festivalperioden – fra koncerter, picnics og performances, til åndelige seancer, hemmelige fi lmvisninger og fredags-bar. Parallelt med kunsthallernes arrangementer forfølger eventprogrammet de tre spor: Kroppen, hvor vi kommer helt tæt på dette fællesmenneskelige vilkår; Minefeltet, der gennem mundtlige beretninger vækker den danske kulturhistorie der udspillede sig på værtshuse og beværtninger i Københavns indre by til live igen, og et særligt Nordisk Fokus, der igangsættes i festivalens åbningsuge og derefter præsenterer nogle lørdage indtil efterårsferien. De tre spor udlægges og udfoldes på udvalgte steder – teatre, caféer, barer – der er karakteriseret ved social udveksling og fællesskaber. / Copenhagen Art Festival presents a carefully composed events programme focusing on communities. The festival is creating a living dramaturgy of events, talks, seminars and discussions, at legendary Copenhagen pubs – and performances, which in different ways stage, mirror and reflect on the theme of community. A festival is characterised by the social and festive element, as well as the more free-thinking formats. The events have to do with the subject of community, in both content and form: they mime it and indeed their fundamental intention is to create new, if momentary, communities. Copenhagen Art Festival’s overall programme includes events at the 5 art institutions, a great number of projects and performances in the public spaces of the city, workshops and guided tours that are on offer in the learning and education programme, as well as some larger common public events that will concentrate on the festival’s exhibitions and art projects with a both artistic and current political focus. The art institutions Charlottenborg, Den Frie, Gl Strand, Nikolaj og Overgaden all invite the public to exhibitions that will be prolonged and augmented by new elements and new content through events of different types during the entire festival period – from concerts, picnics and performances, to spiritual sessions, secret film screenings and a Friday bar. The events programme follows three tracks in parallel with the events at the art institutions: The Body, where we get close to this common human condition, Minefield, which through oral tales reawakens the piece of Danish cultural history that was played out in pubs in the inner city in Copenhagen, and a special Nordic Focus, which is to be launched in the opening week of the festival and then presented every Saturday until the autumn holiday. The three tracks will be presented and unfolded at selected locations– theatres, cafés, bars – characterised by social exchange and communities.

Tokanten interieur/interior. Foto/Photo: Klaus Møller

Se kalenderen her i avisen og på www.cph-artfestival.org for løbende tilføjelser og opdateringer. / See the calendar in this paper and at www.cph-artfestival.org for additional info and updates.

ÅBNINGSFEST I DET NY TEATER/ GRAND OPENING IN DET NY TEATER

stemninger i aftenens og nattens løb: festlig fanfaremusik fra Paris byder alle velkomne, på førstesalen spilles der oldies hele natten, og i kælderen vil der være live koncerter og DJ’s.

FRE/FRI 24. AUG. 21:00-03:00 Copenhagen Art Festival inviterer til åbningsfest i Det Ny Teater. / Copenhagen Art Festival invites you to an opening party on several floors of Det Ny Teater.

KOM OG FEJR LIVETS OVERDÅDIGHED – festen, kunsten, dansen og rusen, i de smukke lokaler i det gamle teaterhus. Festen udspiller sig over flere etager i det smukke teater – fra førstesalen, der er prydet af røde løbere, guldrandede lofter og smukke lysekroner, til kælderens dunkle kringelkroge og store, mørke, dekadente festsal. Rummene vil byde på forskellige

Det fremmeste formål med festen er fællesskabet – og at overskride isolationen mellem dig og mig! Velkommen! / COME AND CELEBRATE THE ABUNDANCE OF LIFE – party, art, dance and intoxication in the beautiful and decadent rooms of the old theatre building. Concerts, DJ’s, performances… The main purpose of the party is community – and transcending the isolation between you and me! Welcome!

21:00 Fanfare Talku byder gæsterne velkomne med spektakulær hornmusik / Fanfare Talku’ welcomes you with FANFARE and spectacular brass music 21:00-22:00 Reception i foyer med DJ’s / Reception in the foyer with DJ’s 21:00-22:00 Performance: Dias & Riedweg’s Moving Truck 22:00-23:00 Solister ved flygel i Teaterkælderen / Soloists at the grand piano in Teaterkælderen 23:00-03:00 Fakery Bakery på 1. sal / Fakery Bakery on the first floor 23:00-03:00 Fest i den store sal med Spleen United DJ’s, DJ Secil Sane, og live koncert med MØ / Party in the main hall with Spleen United DJ’S, DJ Secil Sane and live concert with MØ and Rosemary.

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

KROPPEN: FORELÆSNINGER OG PERFORMANCES / THE BODY: TALKS AND PERFORMANCES Der er visse forhold, der er fælles for alle mennesker, heriblandt vores fysiske dimension: Kroppen. Dens funktioner, udfoldelser, begrænsninger og betydninger ændrer sig i forhold til det samfund den eksisterer i, mens dens processer, behov og længsler er de samme. I det gamle teaterhus Café Teatret præsenteres der i åbningsdagene for festivalen en forelæsningsrække med emner som rus, søvn, skønhed, nøgenhed, kropsvæsker, tantra og sex. Dette er vilkår og tilstande for, såvel som overskridelser af, den kropslige ramme, og de bærer alle politiske betydninger i sig. Forelæsningerne præsenterer et hovednavn inden for aktuel forskning i de nævnte emner. Forelæsningen varer en time, og der vil ikke være debat, diskussion eller efterfølgende spørgsmål. Kun forelæsningen. / All people have some things in common, and this includes our physical dimension: The Body. Its functions, development, limitations and significance change in relation to the society in which it exists, while its processes, needs and longings are the same. In the old theatre house Café Teatret, a series of talks will be presented during the opening days of the festival with topics such as ecstasy, sleep, beauty, nakedness, bodily fluids, tantra and sex. These are conditions and states, as well as transgressions of, the bodily frame, and political meanings are inherent in them. The talks present a key speaker in current research in the topics mentioned. The talks last for one hour with no subsequent debate, discussion or questions. Only the talk. MAN/MON 27. AUG. – SØN/SUN 2. SEPT.: Hver dag / Every day 17:00 – Café Teatret, Skindergade 3, København K (Gratis – ingen bookning / Free – no booking) Undtaget aftenprogrammet / with the exception of FRE/FRI 31. AUG., WE, der foregår i / which takes place in Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K Se kalenderen og www.cph-artfestival.org for yderligere info og opdateringer. / See the calendar and www.cph-artfestival. org for additional info and updates.

EVENTS

FØDSEL OG DØD / BIRTH AND DEATH

TANTRA

WE, GRAND TEATRET

MAN/MON 27. AUG. 17:00

FRE/FRI 31. AUG. 17:00

FRE/FRI 31. AUG. FRA/FROM 22:30

Robyn May Schott er seniorforsker og filosof, og beskæftiger sig med folkedrabsstudier, kønsrelaterede aspekter ved krig og med hvordan vold indvirker på politiske fællesskaber. May Schott vil tale om Fødsel og Død med udgangspunkt i antologien Birth, Death and Femininity; Philosophies of Embodiment (2010). / Robyn May Schott researches in the field of genocide studies and feminist philosophy. She has particularly focused on genderrelated war crimes, and how violence is related to political communities. May Schott will in her lecture focus on the subjects Birth and Death, derived from her anthology Birth, Death and Femininity; Philosophies of Embodiment (2010).

Simon Krohn er filosof og yogalærer. Krohn har speciale i indisk filsofi og skriver på en bog om yogafilsofi. Krohn vil tale om tantra, og denne filosofis dybe potentiale for menneskelig transformation, kropslig nydelse og åndelig disciplin. / Simon Krohn is a philosopher and yoga teacher. Krohn is specialized in Indian philosophy and is currently writing a book about yoga philosophy. Krohn will speak about tantra – including it’s potential for human transformation, corporeal pleasure and spiritual discipline.

WE – et aftenarrangement skabt af Jacob Lillemose, Joachim Hamou og Mette Marie Kjær. / WE – an evening session produced by Jacob Lillemose, Joachim Hamou and Mette Marie Kjær. 22:30: Gratis Chai vil blive serveret / Free Chai will be served 23:30: arrangementet starter / the session begins

FORNUFT OG RUS / REASON AND INTOXICATION

FRE/FRI 31. AUG. 19:00

TIRS/TUES 28. AUG. 17:00 Lars Bang Larsen er kurator og kritiker: “...by the insuﬀerable torment he bore, he danced and sung naked in the streets, not knowing one ecstasy from another”: Om Fornuft og Rus. Lars Bang Larsen er kurator og skribent, og er Ph.d i kunsthistorie med en afhandling om psykedeliske koncepter i samtidskunst. Bang Larsen vil tale om rus med udgangspunkt i Thomas de Quincey’s books Confessions of an English Opium Eater (1821) og The Last Days of Immanuel Kant (1827). / Curator and critic Lars Bang Larsen: “...by the insuﬀerable torment he bore, he danced and sung naked in the streets, not knowing one ecstasy from another”: On Reason and Intoxication. Lars Bang Larsen is a curator and writer, and holds a Ph.d in art history with a dissertation on psychedelic concepts in contemporary art. Bang Larsen will talk about intoxication from the point of view of Thomas de Quincey’s books Confessions of an English Opium Eater (1821) and The Last Days of Immanuel Kant (1827).

DRIVING THE BLUES AWAY. A MONOLOGUE. SØN/SUN 2. SEPT. 17:00

EROS OG CIVILISATION / EROS AND CIVILIZATION Marta Kuzma er direktør for OCA i Norge, og har, blandt mange andre udstillinger, kurateret udstillingen Whatever Happened to Sex in Scandinavia? i 2008. Udstillingen blev ledsaget af et omfattende katalog, der inkluderer tekster af Wilhelm Reich (om Eros og Civilisation), kunstpræsentationer og dybere undersøgelser af forholdet mellem sex og samfund. / Marta Kuzma is Director of the OCA in Norway, and has, among many other things, curated the 2008 exhibition, What Ever Happened two Sex in Scandinavia? The exhibition was accompanied by a comprehensive catalogue that includes texts by Wilhelm Reich (about Eros and Civilization), art presentations and deeper studies of the relationship between sex and society.

En performance af kunstner Olof Olsson, der er en meditation over kroppen og en fejring af sprogets fejl og perversiteter. / A performance lecture by artist Olof Olsson – a meditation and celebration of the body and the failures and perversity of language."

SKØNHED OG NØGENHED / BEAUTY AND NUDITY ONS"/"WED 29. AUG. 17:00 Dr. Winfried Menninghaus er professor på Freie Universität i Berlin, og er internationalt kendt for sin forskning indenfor begrebet skønhed. Til forelæsningen vil Menninghaus særligt lægge vægt på kropsbehåring, på nøgenhed, og på vores skønhedsbegreb. / Dr. Winfried Menninghaus is a Professor at the Freie Universität in Berlin and is internationally known for his research on the concept of beauty. For the lecture Menninghaus will have a special emphasis on human hairiness, nudity and the concept of beauty.

KROPSVÆSKER / BODY FLUIDS TOR/THUR 30. AUG. 17:00 Dr. Marco Pasi er ansat som Associate professor ved University of Amsterdam, og har speciale i esoterisk filosofi. I hans forskning har han særligt lagt vægt på forholdet mellem esoterisk filosofi og politik, på moderne esoteriske former og kunst, og på historien om ideen om magi. / Dr. Marco Pasi has been appointed Associate Professor at the University of Amsterdam, and is specialized in esoteric philosophy. In his research, he has particularly focused on the relationship between esoteric philosophy and politics, modern esoteric forms and art, as well as the history of the idea of magic. His talks will be about bodily fluids.

Olof Olsson Driving the Blues away, Kassel 2012, Foto/Photo: Olof Olsson

COPENHAGEN ART FESTIVAL

EVENTS

MINEFELTET: SAMTALER OG BERETNINGER / MINEFIELD: DISCUSSIONS AND STORIES

is entitled ”Eliten i Minefeltet” (The Elite in the Minefield). Ilja Bergh revisits his old local, Drop Inn, and talks with journalist and publisher Poul Pilgaard Johnsen.

Rundt omkring kunsthallerne i Københavns indre by ligger en række legendariske værtshuse og beværtninger, hvor dansk kulturliv igennem flere årtier har udfoldet sig hen over baren og bordene på f.eks. Tokanten, Drop Inn, Lauritz Betjent efter midnat, samt på Toga, Galatheakroen og Café Nick. Dette område kaldes Minefeltet og her blev det sociale liv en integreret del af den kulturpolitiske diskussion, da kunstnere, musikere, forfattere og livsnydere mødtes her fra efterkrigstiden og helt op til 70erne.

Maria Marcus (f. 1926) er forfatter og sexolog. Marcus var en del af miljøet på Tokanten i 40erne, på Drop Inn i 50erne og på Jazzhus Montmartre i 60erne, hvilket inkluderede både billedkunstnere, forfattere, musikere og andre kulturpersonligheder, og indgik således i tidens væsentligste kunstneriske fællesskaber. Marcus var i 50erne kunstanmelder ved Information, senere tv-vært på DR og har som forfatter et særligt fokus på den seksuelle frigørelse. De ovenfor nævnte miljøer skildres livligt i hendes personlige erindringer som fx Med Krop og Sjæl – Kvinde i min tid (2002). Maria Marcus samtaler med Maria Kjær Themsen. / Maria Marcus (born 1926) is an author and sexologist. Marcus was part of the milieu at Tokanten in the 40s, Drop Inn in the 50s and Jazzhus Montmartre in the 60s, which also included pictorial artists, authors, musicians and other cultural personalities, and thus was part of the most important artistic communities of the time. In the 50s Marcus was an art critic on the newspaper Information, later a TV host on DR, and as an author focuses especially on sexual liberation. The milieus mentioned above are vivaciously depicted in her personal memoirs such as Med Krop og Sjæl – Kvinde i min tid (With Body and Soul – Woman in my Time) (2002). Maria Marcus talks with Maria Kjær Themsen.

Vi har inviteret en række af de kulturelle personligheder, der havde sin gang på værtshusene i Minefeltet, til at berette om et stykke dansk kunst- og kulturhistorie via deres personlige erindringer om tiden, værtshus-livet og fællesskaberne. / There are a number of legendary pubs in the vicinity of the art institutions in Copenhagen’s inner city, where Danish cultural life has unfolded for decades over the bars and the tables of, for example, Tokanten, Drop Inn, Lauritz Betjent after midnight, as well as at Toga, Galatheakroen and Café Nick. This area is called Minefeltet (the Minefield) and social life here became an integrated part of the debate about cultural policy, as artists, musicians, authors and bon vivants met here from the post-war period right up to the 1970s.

MARIA MARCUS / GALATHEAKROEN ONS/WED 29. AUG. 20:00"– Galatheakroen, Rådhusstræde 9, København K

PETER BONNÉN / CAFÉ NICK TORS/THUR 30. AUG. 20:00"– Café Nick, Nikolajgade 20, København K Peter Bonnén (f. 1945) er billedhugger og kunstner. Han havde især sin gang på Vingården og Café Nick i 1960erne. Bonnén er uddannet fra Eks-skolen i 1961-62, og fokuserede i sin praksis især på happenings og andre kunstneriske eksperimenter. Kunstens forhold til det omgivende samfund er central i Bonnéns værker i 60erne og 70erne, og hans konceptuelle skulpturer var i midt-tresserne den direkte anledning til opstandelsen mod moderne kunst og modstanden mod oﬀentlig kunststøtte til kunstnerne. Det var Bonnéns skulpturer, der gav Peter Rindal anledning til den store underskriftsindsamling mod kunststøtten i 1965 – hvoraf begrebet ”rindalisme” opstod. Bonnén fortæller om det kulturelle miljø, om Eksskolen og 60ernes eksperimentelle kunstneriske udtryk, og om de kunstneriske fællesskaber der opstod på barerne omkring Nikolaj Plads. / Peter Bonnén (born 1945) is a sculptor and artist. He used to go to Vingården and Café Nick in particular in the 1960s. Bonnén was trained in Eks-skolen in 1961-62, and in his practice he focused especially on happenings and other artistic experiments. The relationship of art to the society surrounding it was central to Bonnén’s works in the 60s and 70s, and in the middle of the sixties his conceptual sculptures were the direct cause of an outcry against modern art and the opposition to public support for artists. It was Bonnén’s sculptures that caused Peter Rindal to initiate the big petition against the art subsidy in 1965 – where the concept of ”Rindalism” originated. Bonnén tells about the cultural milieu, about Eks-skolen and the experimental cultural expressions of the 60s, and about the cultural communities that arose at the bars around Nikolaj Plads.

MINEFIELD PROGRAMME: Alle arrangementer er gratis / All events are free.

NORDISK FOKUS / NORDIC FOCUS

Arranged by the Copenhagen Art Festival, and focusing on current Nordic artistic and art critical collaborations.

Kunstneriske fællesskaber i Norden: før, nu og i fremtiden. Det er temaet for et helt særligt fokus på Copenhagen Art Festival, hvor en række nordiske kritikere, kuratorer og kunstnere er inviteret til at præsentere og debattere kunstneriske fællesskaber, som de har udfoldet sig tidligere, som de gør det lige nu, og som vi forestiller os de kan gøre det i fremtiden. Med andre ord drejer det sig om de særlige fællesskaber, der har haft – og stadig har – betydning for det kulturelle og kunstneriske miljø i Norden, samt eksperimenterede samarbejder der stadig har en indflydelse på udviklingen af det nordiske kunst- og kulturliv.

LØR/SAT 29. SEPT.

Lørdage i perioden 1. September – 13. Oktober præsenteres et arrangement der er tilrettelagt, egenrådigt og uden faste rammer, af en inviteret kurator eller kunstner der i sit arbejde har et særligt perspektiv på det nordiske. Arrangementerne vil derfor ændre form, indhold og sted fra gang til gang.

Ilja Bergh ved klaveret. Fra en fest på Marienborg Decenter, Møn 1979 / Ilja Bergh by the piano. From a party at Marienborg Decenter, Moen 1979. Foto/Photo: Andreas Hansen

We have invited a number of the cultural personalities who frequented the pubs in the Minefield to tell about a bit of Danish art and cultural history in the form of their personal recollections about the era, pub life and the communities.

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

LØR/SAT 13. OCT.

Artistic communities in the Nordic countries: past, present and future. Th is is the theme of a special focus during the Copenhagen Art Festival, where a number of Nordic critics, curators and artists have been invited to present and debate artistic communities as they unfolded earlier, as they are doing right now, and how we imagine they can in the future. In other words, special communities that have been – and remain– important for the artistic milieu in the Nordic countries, as well as experimental collaborations that still have an influence on the development of Nordic artistic and cultural life.

Afslutnings-seminar ved kuratorparret Johan Lundh og Aileen Burns: The Future of Being Together, vol. 2. Lundh og Burns kuraterede bl.a. udstillingen Terms and Belonging på Overgaden. Institut for Samtidskunst i 2011. Udstillingen fokuserede på fremtidens fællesskaber, og en bogudgivelse, samt den opfølgende udstilling Contours of the Common, er under udarbejdelse. / Concluding seminar with curator couple Johan Lundh and Aileen Burns: The Future of Being Together, vol. 2. Lundh and Burns curated, for example, the exhibition Terms and Belonging at Overgaden Institute of Contemporary Art in 2011. This exhibition focused on the communities of the future and the publication of a book. The follow-up exhibition Contours of the Common is in preparation.

Every Saturday between 1st September and 13th October an event will be presented that is organised, arbitrarily and with no fixed framework, by an invited curator or artist who has a specific perspective on the Nordic milieus. This means that each of the events will differ in form, content and location. Se kalenderen og www.cph-artfestival.org for yderligere info og opdateringer. / For event locations and updates, please see the calendar at www.cph-artfestival.org

ILJA BERGH / DROP INN TIRS/TUES 28. AUG. 20:00"– Drop Inn, Kompagnistræde 34, København K

LØR/SAT 1. SEPT.

Ilja Bergh (f. 1927) er pianist. Han kom i 50erne og 60erne især på Drop Inn, og – som flere andre kunstnere i Minefeltet – boede han også en overgang på Møn og var del af Elsa Gress’ ’Decenter’. I 2010 udgav Bergh sine avantgardistiske erindringer i bogen En egocentrikers eskapader, hvor et særligt underholdene kapitel er kaldt ”Eliten i Minefeltet”. Ilja Bergh genbesøger sit gamle stamsted Drop Inn og samtaler med journalist og forlægger Poul Pilgaard Johnsen. / Ilja Bergh (born 1927) is a pianist. In the 50s and 60s he used to go to Drop Inn in particular, and – like several other artists in the Minefield – for a time he also lived on the island of Møn and was part of Elsa Gress’s ’Decenter’. In 2010 Bergh published his avant-gardist memoirs in the book entitled En egocentrikers eskapader (The Escapades of an Egocentric), a particularly entertaining chapter of which

Ved kurator og filosof Jonatan Habib Engquist. Kuraterede bl.a. udstillingen (I)ndependent People med et særligt fokus på kunstneriske fællesskaber, på Reykjavik Art Festival tidligere i år. / With curator and philosopher Jonatan Habib Engquist. He curated, for example, the exhibition (I)ndependent People with special focus on artistic communities, at the Reykjavik Art Festival earlier this year.

Maria Marcus på/at Drop Inn med/with sangerinden/singer Birgit Brüel.

Ved kunstner Joachim Hamou. I sit kunstneriske virke arbejder Hamou særligt med fællesskaber og har senest organiseret og lagt hus til ”artist in recidency-programmet” og projektet ”Rio Bravo”, der var et tværfagligt eksperiment med forfatteroplæsninger, performances, yoga, filmvisninger, teater, koncerter og meget andet. Hamou har også været engageret i Trampolinhuset, hvor han er én af initiativtagerne til avisen VisAvis en gadeavis lavet for og med asylansøgere i Danmark. / With artist Joachim Hamou. In his artistic practice Hamou works in particular with communities and has most recently organised and housed the ”artist in residency programme” and the project ”Rio Bravo”, which was an interdisciplinary experiment with readings by authors and performances, yoga, film screenings, theatre, concerts and much more besides. Hamou has also been engaged in Trampolinhuset, where he is one of the initiators of the newspaper VisAvis – a street paper made for and by immigrants and applicants for Asylum in Denmark.

LØR/SAT 15. SEPT. Arrangeres af Copenhagen Art Festival, og sætter fokus på aktuelle nordiske kunstneriske og kunstkritiske samarbejder. /

THE SOCIAL ACT BY I’M A KOMBO I’m a Kombo, Høkerboderne 15 (over gården) SØN/SUN 26. AUG. 18:30-22:30 Pris/Price: 800 kr. Tilmelding/Booking: Begrænsede pladser/Limited seats. Email inden/Email prior to 24. august til/to: mkt@cph-artfestival.org

Få en helt unik middagsoplevelse, hvor alle regler ved almindelige restaurantbesøg og madindtagelse er sat ud af spil, og noget andet derfor tager over: nærværet med de andre gæster og helhedsoplevelsen af den mad, der indtages. The Social Act er et eksklusivt og enestående middagskoncept udviklet af I’m A Kombo, der drives af de tidligere gourmetrestaurant-kokke Bo Lindegaard og Lasse Askov. The Social Act består af 15 smagsoplevelser og vand, vin, kaffe. / Get a totally unique dinner experience, where the usual rules and regulations of ordinary restaurant visits are suspended. Instead, something else prevails: the presence of the other guests and the overall experience of the food ingested. The Social Act is an exclusive and unique dinner concept developed by I’m A Kombo, run by the former gourmet restaurant chefs Bo Lindegaard and Lasse Askov. The Social Act consists of 15 dishes and water, wine, coffee.

EVENTS

FOS, OSLOO Foto/Photo: Emil Krøyer

POP UP BAR AT NIKOLAJ PLADS FREDAGSBAR BY FOS FRE/FRI 31. AUG. 17:00–20:00 FOS sætter scenen og er vært for den første af 3 midlertidige barer på pladsen foran Nikolaj Kunsthal. FOS vælger drinks, musikken og skaber rammerne i sit velkendte Social Design. / FOS sets the stage and hosts the first edition of 3 temporary bars at Nikolaj Plads in front of the Nikolaj Kunsthal. FOS decides the drinks, the music and creates the environment in his renowned Social Design.

FREDAGSBAR BY SUPERFLEX FRE/FRI 7. SEPT. 17:00-20:00 SUPERFLEX skaber Guaraná Power Bar den følgende fredag, med drinks og soft drinks med Guaraná Power, produceret i samarbejde med det brasilianske landmandskollektiv fra Maués i Amazonas. DJ’s udvalgt af SUPERFLEX / SUPERFLEX organizes Guaraná Power Bar the following friday, with drinks and soft drinks of Guaraná Power, produced in collaboration with the farmers’ cooperative from Maués in the Brasilian Amazon. DJ’s by SUPERFLEX

FREDAGSBAR BY MOGENS JACOBSEN FRE/FRI 14. SEPT. 17:00–20:00 Lydkunstner Mogens Jacobsen er vært for den sidste fredagsbar. I baren vil han bygge et socialt og interaktivt musikinstrument af husholdningsapparater der kobles på internettet, så publikum kan spille med via deres smartphones. Alle betjener samme instrument så det kræver samarbejde, og at du befinder dig på pladsen. / Sound artist Mogens Jacobsen is your host for the last pop-up bar. In the bar he will construct a social and interactive musical instrument out of household appliances, which will be connected to the Internet, as for the public to play along via their smartphones. Everyone is operating with the same instrument, and it takes both collaboration skills and an actual presence at the square.

SPECIAL PROJECTS

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Cesár Franck Sonate i A-dur for violin og klaver: 1. Allegreto ben moderato, 1886. Image: Washington Musica Viva

Albert Speer Zeppelintribüne i Nürnberg, 1934-37. Image: Stadtarchiv Nürnberg

LARS VON TRIER’S GESAMT LARS VON TRIER UDFORDRER FOLKET Han er kendt som en af dansk fi lms mest omdiskuterede enegængere. Nu præsenterer den kompromisløse danske fi lminstruktør Lars von Trier nogle af tankerne i hans trierske univers ved at sætte reglerne for dig, mig og alle andre i skabelsen af banebrydende kunstfi lm.

ninger. Det endelige værk, Gesamt, bliver således en refleksion over vores samtid og de mennesker, der lever i den: et ”samværk”. Hvorledes fi lmene skal fremvises, er også nøje dikteret af Lars von Trier. Fire skærme kører samtidig, men må ikke vise det samme materiale simultant. På den vis føres ideen om Gesamt også videre i selve fremstillingen af værket.

Copenhagen Art Festival handler om fællesskaber. Og det bruger-genererede fi lmprojekt Gesamt skal netop undersøge, hvad der sker, når vi interagerer med hinanden. Mens det er mesteren selv, der sætter rammerne for fi lmen, så er det bidragydere fra hele verden, der skal skabe indholdet.

Men mens Gesamt-fi lmen skal udforske fællesskabet, skal den også udfordre det. For hvad sker der egentlig, når masserne – folket – møder geniet? Hvad er resultatet, når enhver giver sig i kast med at genfortolke tidens store og kontroversielle værker? Forsvinder det særlige fra værket – eller liver det op på ny? Kan alle lave fi lmkunst? Hvad er kunst i det hele taget? Og skiller kunsten sig i virkeligheden mest ud fra mængden, når vi er fælles om at lave den?

ENEREN VERSUS MASSERNE

FÆLLESSKABETS MESTERVÆRK

Udfordringen til folket er at lade sig inspirere af seks kunstnere og seks værker – nøje udvalgt af Lars von Trier. Det drejer sig om så forskellige kunstnere og værker som Ulysses af den irske forfatter James Joyce, August Strindbergs skuespil Faderen, det kontroversielle monument Zeppelintribunen i Nürnberg af Albert Speer, Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen? af den franske maler Paul Gauguin, Sonate i A-dur for violin og klaver af den franske komponist Cesar Franck, og Choreography af Sammy Davis Jr.

Gesamt forsøger at skabe noget enestående ved at spænde bredt. Og begrebet ”gesamtkunst” kan da også oversættes til ’det ideelle kunstværk’ eller ’det universale kunstværk’. Gesamtkunst – et udtryk især brugt af den tyske komponist Richard Wagner – refererer til et kunstværk, som er sat sammen af, eller forsøger at være sat sammen af, mange forskellige kunstneriske udtryksformer, det være sig lyrik, musik, billedkunst, arkitektur, dans, skuespil og meget mere. Ideen om Gesamtkunst og den ultimative sammensætning af kunstarterne tages et skridt videre i et brugergeneret fi lmprojekt: det universale kunstværk er ikke kun skabt af mange kunstformer, men også skabt af mange – og forskellige – mennesker. Lige så forskellige, og på mange områder lige så ens, som Trier, Gauguin, Franck, Strindberg, Joyce, Davis Jr., Speer, dig, mig og alle de andre. Gesamt har potentiale til at række ud til de mennesker, der ikke normalt ser sig selv som en del af kunsten – hverken som iagttagere eller skabere. Og fi lmen vil, måske, vise os, at vi har meget mere til fælles, end vi tror.

Bidragsydere skal fi lme op til fem minutters materiale og sende det ind til Lars von Trier og den danske fi lminstruktør Jenle Hallund, der står for de endelige fi lm. Det er nogle af tidens vigtigste klassikere, som folket skal genfortolke og vække til live gennem linsen på deres eget kamera. Hvad udfaldet bliver er der ingen der ved – endnu. Der er intet manuskript og ingen facitliste, kun et fi lmisk eksperiment der vækkes til live af mennesker, tanker, billeder og lyd, som flettes ind i hinanden og danner nye konstellationer og betyd-

James Joyce Ulysses fra 1922. Uddrag: Penelope eller Molly Bloom’s ”Ja-monolog”, kap. 18. Image: Wordsworth Editions Ltd / Mogens Boisen

LARS VON TRIER’S Gesamt Udstilling/Exhibition: Kunsthal Charlottenborg 12. OCT – 18. NOV 2012 Andre datoer/Other dates: Indsendelse af materiale / Submission of material: 6. August – 6. September, www.gesamt.org Tilrettelagt af/organized by Lars von Trier, filminstruktør og Christian Skovbjerg Jensen, kurator Copenhagen Art Festival. Instrueret af/directed by Jenle Hallund. Projektet er realiseret i samarbejde med mediepartnerne / The project is realised in collaboration with media partners S-more og/and Commute Media. www.gesamt.org facebook.com/gesamtfilm twitter.com/gesamtfilm

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

SPECIAL PROJECTS

“DER ER INTET MANUSKRIPT OG INGEN FACITLISTE, KUN ET FILMISK EKSPERIMENT DER VÆKKES TIL LIVE AF MENNESKER, TANKER, BILLEDER OG LYD, SOM FLETTES IND I HINANDEN OG DANNER NYE KONSTELLATIONER OG BETYDNINGER.”

SPECIAL PROJECTS

COPENHAGEN ART FESTIVAL

LARS VON TRIER CHALLENGES THE PEOPLE He is known as one of Danish film’s most controversial loners. The uncompromising Danish film director now presents some of the thoughts in his trier-universe by laying down the rules for you, me and everyone else in the creation of a new epoch-making art film.

work, the film Gesamt, will thus be a reflection on our age and the people who live in it: a ”co-work”. The film(s) will be shown on four large screens, which will all be running at the same time. However, they may not show the same material simultaneously. The screening of the work will in this sense follow the idea of a gesamtkunstwerk.

Copenhagen Art Festival is about communities, and the user-generated film project Gesamt will precisely explore what happens when we interact with one another. While the master establishes the framework for the film, it is contributors from all over the world who are going to create the content.

But while the Gesamt film is to explore the community, it is also to challenge it. For what really happens when the masses – the people – met the genius? What is the result when anybody at all sets out to reinterpret the great controversial works of our time? Does what is unique disappear from the work – or is it revitalised? Can all and sundry create filmic art? What is art, anyway? And does art in reality stand out most from the crowd when we create it together?

THE LONER VERSUS THE MASSES

THE COMMUNITY’S MASTERPIECE

The challenge to the people is to be inspired by six artists and six works – carefully selected by Lars von Trier. These are such different artists and works as Ulysses by the Irish author James Joyce, August Strindberg’s play Faderen (the Father), the Zeppelintribüne – the controversial monument by Albert Speer in Nüremberg, D’où Venons Nous? Que Somme Nous? Où Allons Nous? (Where do we come from? What are we? Where are we going?) by the French painter Paul Gauguin, Sonata in A major for violin and piano by French composer César Franck, and Choreography by Sammy Davis Jr.

Gesamt seeks to create something unique by ranging widely. And the concept ”Gesamtkunst” can also be translated as ’the ideal work of art’ or ’the universal work of art’. Gesamtkunst – an expression used by the German composer Richard Wagner in particular– refers to an artwork that makes use of, or strives to make use of, many different artistic forms of expression whether it be lyric poetry, music, pictorial art, architecture, dance, drama and much more. The idea of Gesamtkunst and the ultimate combination of the art forms is taken a step further in a usergenerated film project: the universal work of art is not just created from many art forms, but also created by many – and different– people. Just as different, and just as similar in many ways, as Trier, Gauguin, Franck, Strindberg, Joyce, Sammy Davis Jr., Speer, you, me and everyone else. Gesamt has the potential to reach out to the people who do not normally see themselves as a part of art – neither as observers nor creators. And maybe the film will show us that we have much more in common than we believe.

The contributors are to film up to five minutes of material and submit it to Lars von Trier and the Danish film director Jenle Hallund, who is responsible for the final film. It is some of the most important classics of the era that the people are to reinterpret and reawaken through the lenses of their own cameras. Nobody knows what the outcome will be – yet. There is no manuscript and no answer key, only a filmic experiment that is invigorated by people, thoughts, pictures and sound that are interwoven and form new constellations and meanings. The final

LARS VON TRIERS SEKS VÆRKER / LARS VON TRIER’S SIX WORKS KLASSISK MUSIK / CLASSICAL MUSIC: César Franck Sonata in A major for violin and piano: 1. Allegreto ben moderato, 1886 DIGTEKUNST / POETIC ART: James Joyce Ulysses, 1922. Extract: Penelope, or Molly Bloom’s ”Yes monologue”, chapter 18. DRAMA: August Strindberg Faderen; act 3, scene 6. 1887. DANS, SANG / DANCE, SONG: Sammy Davis Jr.’s performance of the song Choreography, Hollywood Palace, 15th March, 1969. MALERI / PAINTING: Paul Gauguin D’où Venons Nous? Que Somme Nous? Où Allons Nous?, 1897. ARKITEKTUR / ARCHITECTURE: Albert Speers Zeppelintribüne, Nürnberg, 1934-37.

Sammy Davis Jr., Choreography, Hollywood Palace, 15. Marts, 1969. Image: Youtube.com

INTENTIONER OG AMBITIONER / INTENTIONS AND AMBITIONS 7 INTRODUKTIONER TIL FESTIVALEN, DENS VENUES, UDSTILLINGER OG PROJEKTER / 7 INTRODUCTIONS TO THE FESTIVAL, ITS VENUES, EXHIBITIONS AND PROJECTS

KUNST OG FÆLLESSKABER – en bemærkning fra kunsthallerne / ART AND COMMUNITIES – a note from the art centres

August Strindberg Faderen; akt 3, scene 6, 1887. Image: Stockholms Universitet, Litteraturbanken.se

Helle Behrndt, direktør, Kunstforeningen Gl. Strand Henriette Bretton-Meyer, direktør, Overgaden Institut for Samtidskunst Elisabeth Delin Hansen, direktør, Kunsthallen Nikolaj Kirse Junge-Stevnsborg, kunstnerisk leder og Malene Natascha Ratcliﬀe, udviklingsleder, Den Frie Udstillingsbygning Mark Sladen, direktør, Kunsthal Charlottenborg

Som direktører for de fem københavnske kunsthaller er vi meget glade for, at vores institutioner har mulighed for at deltage i denne helt særlige festival, der placerer kunsten midt i byens hjerte og inviterer alle til at være med. Det er en begivenhed, der appellerer til kunstelskere men – håber vi – også til alle dem, der gerne vil vide mere om deres egen tid. En af ambitionerne med festivalen er at tilskynde til en bredere debat om de kræfter, der former vores samfund og byer, og valget af temaet fællesskaber er et klart signal om vores tro på kunstens vigtige funktion i samfundet. Fællesskabstanken har i nyere tid været genstand for løbende revision, samtidig med at de senere års øko-

Paul Gauguin D’où Venons Nous? Que Somme Nous? Où Allons Nous?, 1897. Image: Museum of Fine Arts, Boston

TEXT / CONT E X T

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

nomiske recession har øget presset på social samhørighed og vores opfattelse af socialt ansvar. Der er dog også i vor egen tid opstået nye netværksstrukturer, grupper og samarbejdsformer, specielt gennem implementeringen af nye teknologier. Alle disse faktorer gør dette til et godt tidspunkt at se på fællesskabets komplekse og skiftende karakter. Moderne kunstnere har været hurtige til at tage disse problemstillinger op. Nogle af festivalens kunstnere engagerer sig direkte i social forandring med værker, der udforsker emner som migration, nationalitet, velfærd, subkulturer og alternative fællesskaber. Andre anvender princippet om produktionssamarbejde eller fællesskabsopbygning i deres eget arbejde og undersøger de skiftende muligheder for kollektivitet. Alle kunstnerne reflekterer på den ene eller anden måde over fællesskabstanken og giver deres forskellige bud på, hvad fællesskaber er og kan være. En af årsagerne til vores valg af dette tema er en tro på, at samtidskunsten kan og bør være mere til stede i det offentlige liv og den offentlige debat i Danmark. Denne tro afspejles i det sæt af udsagn om kunst og fællesskab, som vi udviklede sammen med vores kunstneriske rådgivere for at stimulere vores planlægning og tænkning. Disse udsagn omfatter bl.a. erklæringer som: Kunst behandler problemer, der er større end det enkelte individ … og Fællesskaber tenderer imod en normalisering af deres medlemmer. Har du lyst til at blive normaliseret? Processen omkring tilrettelæggelsen af denne festival har også været en øvelse i fællesskab: fra kunst-

hallernes indledende møder for at skyde projektet i gang for over to år siden til etableringen af festivalen som en uafhængig organisation med egen bestyrelse, rådgivere og leder og et eget projektteam, der har haft til opgave at koordinere samarbejdet og udarbejde programmet for byens rum. Det har været en lang og positiv proces, der også har givet kunsthallerne en mulighed for at stå sammen og vokse sig stærkere. Et af de vigtigste formål med festivalen er selvfølgelig at øge bevidstheden om samtidskunst i København og at dele, udvide og udvikle byens kunstpublikum. At der kræves en række nuancerede indfaldsvinkler for at odvide dette publikum og give næring til byens kunstliv, er vi ikke et øjeblik i tvivl om. Alle vores kunsthaller har forskellig baggrund og forskelligt publikum, men et sundt og dynamisk kunstnerisk fællesskab kræver forskelligartede platforme for at kunne præsentere kunsten i al dens mangfoldighed. Festivalen er derfor også en anledning for vores institutionsfællesskab til at vise, hvad vi kan gøre for byen, og til at signalere vigtige fremtidige retninger for kunsten i København. / As the directors of the five Copenhagen art centres we are excited that our organisations can be part of this extraordinary festival, which places art at the heart of the city and invites everyone to get involved. The event will appeal to art fans but also – we hope – to anyone curious about contemporary life. One of the aims of the festival is to encourage a wider debate about the forces shaping our societies and cities, and by choosing the theme of communities we have signalled our belief in art’s important social function. The notion of community has been subject to continual overhaul in modern times, while the economic recession of recent years has placed much additional pressure on social cohesion and our ideas of social responsibility. However, our own times have also seen the emergence of new networking structures, groups and ways of working together, especially through the deployment of new technologies. All of these factors make it a good moment to look at the complex and shifting nature of community. Contemporary artists have been quick to respond to these issues. Some of the artists in the festival are engaging directly with social change, through works exploring subjects such as

TEXT / CONT E X T

COPENHAGEN ART FESTIVAL

One reason for choosing this theme is because we believe that contemporary art can and should have a larger presence in Danish public life and debate. This belief is reflected in the set of propositions on art and community that we generated, together with our artistic advisors, as stimulants to our planning and thinking.

These propositions include statements such as: Art deals with problems that are bigger than any private individual… and Community tends to normalise its members. Do you want to be normalised? The process of making this festival has also been an exercise in community: from the initial meetings of the art centres to originate the project, over two years ago; and including the establishment of the festival as an autonomous organisation, with its own board, advisors and manager, and its own project team to coordinate the collaboration and to produce the public space programme. The process has been long and rewarding, and has also allowed the art centres to stand together and become stronger.

One of the main goals of the festival is of course to increase awareness of contemporary art in Copenhagen, and to share, widen and develop the city’s art audience. We believe very strongly that developing this audience, and nourishing the artistic life of the city, requires a diversity of approaches. All of our art centres have different histories and different audiences, but a healthy and vibrant artistic community requires diverse platforms to present art in all its proliferation. The festival is therefore also an opportunity for our institutional community to show what we can do for the city, and to signal important future directions for art in Copenhagen.

og handler mere om at skabe nysgerrighed og engagement, ikke så meget i kunsten, men mere omkring de spørgsmål, den berører, de aktører der er med og de omgivelser, der udgør scenen, situationen og sammenhængen.

PUBLIC SPACE 25. AUG. –

mere om et intergalaktisk rumskib end en PR event. De tre kugleformede sølvfarvede huse var på størrelse med Hopenhagens tætannoncerede klode på Rådhuspladsen under klimatopmødet, og man undrer om det virkelig er så stor en begivenhed, at vi har fået en ny Audi til verden. Og hvad denne begivenhed tilfører byen, og dens borgere. Men byen rummer både store og små begivenheder. Der er plads til alt og alle – det kulturelle som det kommercielle. Men hvad er kunstens rolle i denne trange og populære offentlighed? Byen synes at være forvandlet til en scene, men for hvilke forestillinger og oplevelser?

migration, nationality, welfare, subcultures and alternative communities. Others employ the principle of collaborative production or community formation within their own work, and explore the changing opportunities for collectivity. All of the artists reflect on the idea of community in some way, offering a diversity of views on what a community is and can be.

Christian Skovbjerg Jensen, kurator

Kunsten opsøger os i højere grad end tidligere udenfor kunstinstitutionerne. Der hvor vi færdes til daglig - i byrummet eller andre offentlige steder - uden at nogen har bedt om det. Og Copenhagen Art Festival er ingen undtagelse. Kunst i offentlige rum er en del af en stor broget offentlighed, som vi alle sammen bruger og forholder os til på forskellige måder. I byen skal vi alle sammen kunne være, så på den ene side må man vise hensyn her. På den anden side er byen samtidig ramme om alt det ekstraordinære - særlige steder og begivenheder at dele. I starten af august indspillede Red Bull en reklamefilm i indre by med en Formel 1 racerbil. Alt gik i stå, da lyden og synet af de 800 hestekræfter bevægede sig gennem byen, som velvilligt agerede kulisse. Nogle få dage tidligere lancerede Audi sin nye bil med en installation på Christiansborg Slotsplads, der minder

Når Copenhagen Art Festival vælger indre by som et af sine centrale udstillingssteder, er det relevant at spørge, hvordan man forholder sig til alt det, som allerede findes her. Kunstens store fordel i forhold til det meste andet er dens frihed. En frihed til at skabe begivenheder og situationer, ingen har bedt om. Og som ingen nødvendigvis kan eller skal afkode så direkte som de reklamer, demonstrationer og andre offentlige manifestationer, vi er mere vant til. Kunsten er dog ikke mere fri end, at den altid vil dig noget. Festivalen byder blandt andet på en række kollektive performance, som kun kan gennemføres, hvis nogen deltager. Vi har brug for i alt 234 frivillige performere. Andre mere stillestående eller fysiske værker handler mere om at engagere sig i selve begivenheden (eller handlingens) betydning. Hvorfor står der en mand med en masse nodestativer, som ikke fremfører noget? Hvad betyder det, at et æsel skider guld på Amagertorv? Spørgsmålene er mange

Vi er på mange måder fælles om byen, men ikke om måden vi opfatter og bruger den på. I løbet af festivalens ti dage vil Indre by udgøre en scene for flere både mærkværdige og relevante aktioner, der udfordrer vores adfærd og måden, vi er sammen på. Det kan være at diskutere spare tiltag midt i forbrugets højborg eller overvære et to timer langt tungekys mellem to mænd, der ikke kender hinanden. Det vigtigste er, at vi stopper op, løsriver os, og træder ind i en verden, hvor andre regler gælder. Et sted hvor vi faktisk har en holdning og giver udtryk for den, hvor vi leger med ild og røg og forvandler byen til noget andet, et øjeblik i det mindste, og hvor nogen smider tøjet, og andre har tid til og nøjes med at slå sig ned og se og lytte til noget, de ikke ved, hvad er. Velkommen udenfor! / Art is turning to us to a higher degree than before outside of the art institutions. Where we move around in our daily lives – in the city space or other public places – without anyone having asked for it. And the Copenhagen Art Festival is no exception. Art in the public space is part of a big, motely public sphere that we all use and respond to in different ways. We all have to be in the city, so on the one hand one must show consideration here. On the other hand, the city simultaneously is the framework of all the extraordinary – special places and events to be shared.

TEXT / CONT E X T

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

At the beginning of August, Red Bull produced a commercial in the inner city with a Formula One racing car. Everything came to a standstill when the sound and the sight of the 800 horse power moved through the city, which formed the willing setting. A few days earlier Audi had launched its new car with an installation on Christiansborg Slotsplads, which was more reminiscent of an inter-galactic space ship than a PR event. The three spherical silver-coloured houses were the size of Hopenhagen’s densely announced planet on Rådhuspladsen during the climate summit, and one asks oneself whether the world acquiring a new Audi is really such a big event. Plus what this event brings to the city and its inhabitants. But the city has room for both big and small events. There is space for everyone and everything – both cultural and commercial. But what is the role of art in this cramped and popular public sphere? The city seems to be changed into a stage, but for what performances and experiences? When the Copenhagen Art Festival chooses the inner city as one of its key exhibition sites, it is relevant to ask how one relates to everything that is already there. The great advantage of art in relation to most other things is its freedom. Freedom to create events and situations nobody has asked for. And which nobody necessarily can or must decode as directly as the advertisements, demonstrations and other public manifestations we are more accustomed to. However, art is no freer than that it always wants to touch you. The festival offers, among other things, a number of collective performances that can only be accomplished if some people participate. We need a total of 234 volunteer performers. Other less energetic or physical works are more about becoming engaged in the significance of the event (or action) itself. Why is a man standing with a lot of music stands and not performing anything? What does it mean when a donkey shits gold on Amagertorv? The questions are many and are more about generating curiosity and engagement, not so much in the art but more about the questions it broaches, the players that take part and the surroundings that constitute the stage, the situation and the context. In many ways we share the city but not the way we perceive and use it. During the ten days of the festival the inner city will form the setting for actions that are both odd and rel-

evant, that challenge our behaviour and the way we are together. This could take the form of discussing savings measures in the middle of consumerism’s stronghold, or witnessing a two-hour French kiss between two men who do not know each another. The most important thing is that we pause, detach ourselves and enter into a world that has different rules. A place where we actually have an opinion and express it, where we play with fire and smoke and transform the city into something else, for a moment at least, and where some people take off their clothes and others have the time to and are content with sitting down and watching and listening to something they do not know anything about. Welcome outside

Brugen af kroppen som en kanal, der bærer en tradition eller et koncept og herved forstår eller promoverer denne, er et gennemgående tema for Koester. Et stort antal af værkerne i udstillingen reflekterer kunstnerens interesse i, hvordan kroppen kan blive et sådant hylster – enten gennem ritualer, stoffer, magi eller andre metoder – og således muligvis kan hjælpe os med at forstå alternative sociale muligheder. Ewans udstilling er centreret omkring en stor nyproduktion, der indeholder et enestående arkiv af nutidige musikinstrumenter, og som bliver ledsaget af en række musikoptrædener af et ekstraordinært, improviseret orkester på forskellige steder i byen, heriblandt Christiania.

JOACHIM KOESTER (DK) / RUTH EWAN (UK) 24. AUG. – 30. DEC. 2012 Charlottenborg Mark Sladen, direktør, Rhea Dall, kurator, Stine Hebert, kurator

Charlottenborgs bidrag til festivalen består af to soloudstillinger af henholdsvis den danske kunstner Joachim Koester og den skotske kunstner Ruth Ewan. Koesters udstilling er kunstnerens hidtil største projekt i hans hjemland og er en oversigt over hans værker fra 2005 til 2012, bestående af 16mm film, fotografi og installationer, der udforsker emner såsom glemte historier og ændrede bevidsthedstilstande. Udstillingen er iscenesat som en storslået og omsluttende scenografi, skabt i samarbejde med kunstneren. Koesters arbejde omhandler ofte fællesskaber etableret gennem ’ekstatisk’ adfærd – hvor en gruppe samles i en ritualiseret eufori. Hans udstilling på Charlottenborg inkluderer værker, der refererer til en ’hashklub’ fra midten af 1800-tallet i Paris og en berygtet sekterisk gruppe styret af en engelsk okkultist i 1920’erne. Et af de nye værker i udstillingen tager udgangspunkt i den amerikanske 1800-tals spiritualist og aktivist John Murray Spear, som afholdt seancer, hvorigennem han forsøgte at påvirke publikum til fordel for hans politiske projekt.

Ligesom mange af Ewans andre værker illustrerer arkivet bestående af instrumenter kunstnerens interesse for musikken som en progressiv, social kraft – samt hvordan alternative historier om musik og samfund måske kan bevares for fremtiden. Denne interesse er reflekteret i et af hendes mest berømte værker Jukebox of People Trying to Change the World – et værk, der udstilles på Loppen, Christiania – som indeholder en evigt voksende samling af protestsange, hvortil alle er velkomne til at bidrage. Sådanne ideer reflekteres også i det enorme arkiv med instrumenter, som udgør den primære del af Ewans udstilling på Charlottenborg. Instrumenterne er blevet indleveret af københavnske borgere, og en del af kunstnerens intention er, at samlingen kan udgøre en ’tidskapsel’, der dokumenterer musikkens rolle i vor tid. Hvilken slags musik vil folk i fremtiden forestille sig, der er blevet spillet på disse instrumenter? Et bud på dette gives af det vilde og uregerlige band, som er samlet for at spille arkivet til livs. Med Koester og Ewans projekter præsenterer Charlottenborg to udstillinger, der er koblet til festivalens overordnede tema om ’fælleskaber’.

Charlottenborg’s contribution to the festival consists of two solo exhibitions: by the Danish artist Joachim Koester and the Scottish artist Ruth Ewan. Koester’s exhibition is the artist’s largest project to date in his home country, and is a survey of his works from 2005 to 2012, including 16mm film, photography and installation, and exploring subjects such as forgotten histories and altered states. The exhibition is staged as a grand immersive environment, conceived in collaboration with the artist.

Ewan’s exhibition, meanwhile, centres on a major new commission involving a unique archive of contemporary musical instruments, and is accompanied by a series of performances by an extraordinary, improvised orchestra – at venues that include the free town of Christiania. Like many of Ewan’s works, the archive of musical instruments reflects the artist’s interest in the capacity of music to act as a progressive social force – and how alternative histories of music and society might be preserved for the future. This concern is reflected in one of her most famous pieces, Jukebox of People Trying to Change the World – a work which will be on display at Loppen in Christiania, and which holds an ever-

BEYOND GOOD AND EVIL 25. AUG. – 30. SEPT. 2012 Den Frie Udstillingsbygning Kirse Junge-Stevnsborg, Kunstnerisk leder

Under titlen Beyond Good and Evil er i alt 8 kunstnere blevet inviteret til at deltage, enten med allerede eksisterende værker eller helt nyproducerede projekter. På forskellige niveauer relaterer værkerne sig til fællesskabsbegrebet, men på egne præmisser og ikke stramt dikteret af tematikken. Hver især udfolder kunstnerne en række parallelle modeller og universer for fællesskabet; både som konkrete interaktioner, billeder på stereotypisering og som utopiske rum for nye verdensordener. Ud fra erindringer, forestillinger, historie- og genfortællinger stiller udstillingens kunstnere spørgsmålstegn ved vores idealbilleder og hvordan vi forholder os til vores kollektive virkelighedsopfattelse. Flere af værkerne tager specifikt afsæt i Den Frie Udstillingsbygnings unikke arkitektur og forholder sig direkte og/eller indirekte til udstillingsrummet. Rejane Cantoni og Leonardo Crescenti’s værk Soil, et gulv der sættes i bevægelse, når

Med inspiration hentet fra science fiction-genren, handler Ann Lislegaards installation Untitled, om relationen mellem mennesket og maskinen og om konstruktionen af hukommelse og empati. Jananne Al-Ani’s videoværk A Loving Man giver et billede på, hvordan individuelle fortællinger udvikler sig og bliver til kollektiv erindring. I værket udfoldes 5 kvinders stemmer, opfattelser og tolkninger, som tilsammen danner en fortælling om fællesskab, kærlighed, længsel og fortvivlelse. Arturas Raila kortlægger i værket Power of Earth – Mapping Copenhagen magnetiske strømninger i omgivelserne og viser, hvordan vi som mennesker er bundne til naturen og hinanden. På et kort over lokalområder i København opfordrer Arturas Raila den besøgende til at genopleve deres nærmiljø ud fra hedenske traditioner og parametre. Et af Den Frie Udstillingsbygnings værker er placeret i det offentlige rum. I værket Fantasia undersøger Latifa Echakhch nationale symboler, stereotype forestillinger og kulturelle forskelligheder. En række hvide flagstænger uden flag placeres på plænen foran det fredede danske sømandskvarter Nyboder og fungerer som en både anonym og flerstemmig gestus. Værket fungerer som en indgang til udstillingen og rummer den dobbelthed, som udstillingen er bygget op omkring.

(continues p. 61)

SHORT GUIDE

The use of the body to channel a tradition or concept, and thereby to understand or promote it, has been a recurring theme for Koester. A large number of the works in the exhibition reflect the artist’s interest in how the body might become such a vessel – whether through ritual, drugs, magic or other means – and thereby might help us to understand alternative social possibilities.

With Koester and Ewan’s projects, Charlottenborg hosts two exhibitions that link to the festival’s overall theme of ‘communities’. In both cases the artists are exploring utopian ideas and alternative social models, and asking what we might learn from such experiments in other ways of being.

Her er din Short Guide til festivalens kunstværker og projekter i byen og på kunsthallerne. Tag den ud eller bevar den som den er, inde i avisen — brug den som et redskab og brug festivalen! Vend avisen og vend siderne…

Koester’s work has often featured communities of an ‘ecstatic’ nature – where a group is brought together through ritualised euphoria. His exhibition at Charlottenborg includes works that draw on the history of groups that include a ‘hashish club’ from mid C19th Paris and an infamous commune run by an English occultist in the 1920s. One of the new works in the exhibition takes as its subject the C19th American spiritualist and activist John Murray Spear, who conducted séances through which he attempted to channel information that would aid his political causes.

Such ideas are also reflected in the enormous archive of instruments that constitutes the main part of Ewan’s exhibition at Charlottenborg. The instruments have been handed in by the Copenhagen public, and part of the artist’s intention is that the collection might be a kind of ‘time capsule’ recording the role of music in our times. What kind of music might people in the future imagine would be played on these instruments? One answer is provided by the unruly band that has been assembled to play the archive.

det betrædes, handler meget konkret om sameksistens – jo flere deltagere, des mere bevægelse. Også gennem Lea Porsagers visualisering af fællesskabet bliver vi bevidste om vores egen og andres positionering i forhold til hinanden. Stumme stålrør, der kiler sig igennem rummet, vidner om stagnerede tilstande, magtrelationer, inklusion og eksklusion. I Carsten Nicolais nyproducerede videoværk undersøges utopien som moderne fænomen og de strukturer der påvirker og ensretter vores adfærd. Med udgangspunkt i Le Corbusiers idealer fra 1950’erne, problematiserer Nicolai den enhedstanke som herskede og som også i dag synes at danne grundlag for vores måde at tænke fællesskab og lighed på. Centralt i Søren Thilo Funders værk Sal Paradise står utopien om et fællesskab i lighed og de bagvedliggende magtrelationer og fortællinger, der umuliggør utopien. Sal Paradise er et filmisk værk, en vekslen mellem dokumentation og fiktion, om alternative samfundsordener, om drømme og destruktion.

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

24. AUGUST –

KUNSTVÆRKER OG PROJEKTER I BY-RUMMET / ART IN PUBLIC SPACE

expanding archive of protest songs to which the public is invited to contribute.

Here is your Short Guide to the festival’s artworks and projects around town and in the Art Centres. Pull it out or keep it as it is, inside the festival paper — use it as a tool and use the festival! Rotate the paper and turn the pages…

I begge tilfælde undersøger kunstnerne utopiske ideer og alternative sociale modeller, og de spørger således til, hvad vi kan lære af disse eksperimenter med alternativ levevis.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

PUBLIC SPACE 24. AUG —

TEXT / CONT E X T

SHORT GUIDE

MCDONALDS COPENHAGEN Kunstforeningen Gl Strand, LØR/SAT 25. AUG. 12:00-14:00 Kunsthal Nikolaj, LØR/SAT 1. SEPT, 15:00-17:00 Klas Eriksson McDonalds Skeppsholmen, 2012 Performance, Stockholm

MONO COLORED ATMOSPHERE Kanalen foran Christiansborg / The canal by Christiansborg FRE/FRI 24. AUG, kl. 19:45

JEPPE HEIN M.FL. (DK) ILOVIT

Over fire eftermiddage vil Jeanne van Heeswijk i samarbejde med Louise Sidenius fra Spruijt Printing House, lokale eksperter og alle, der har lyst til at deltage, fremstille offentlige skilte, som kommenterer de økonomiske sparetiltag, der finder sted overalt i Europa. Den åbne workshop vil forsøge at udtrække dele af offentlighedens samtaler om, hvordan vi kan leve mere opfindsomt og bæredygtigt, for at gøre dem synlige i offentlige rum. Public Faculty, der tidligere har fundet sted i Makedonien, Holland, Serbien og England, refererer til Joseph Beuys’ skelsættende værk ’Richtkräfte’, en installation med 100 tavler skabt til offentlig diskussion. Idéen er at engagere sig i læring gennem en vidensudveksling på et bestemt sted. Ved at visualisere samtalerne sætter skiltene en gentænkning af det offentlige rum i gang gennem kollektiv kulturel handling. Drevet af en tro på sammenhængen mellem kunst, liv og rum engagerer Jeanne van Heeswijk sig i lokalsamfund og engagerer borgere i sociale projekter med kommunikation og forandring som mål. Projekterne finder sted i offentlige rum, som undersøges, ommøbleres og bruges som platform for interaktion og kulturproduktion for at give nye fællesskaber mulighed for at vokse. / Over four afternoons, Jeanne van Heeswijk in collaboration with Louise Sidenius from Spruijt Printing House, local experts and everyone who would like to join in, will produce public signboards that comment on the financial savings measures taking place all over Europe. The open workshop will attempt to extract parts of public conversations about how we can be more inventive and sustainable in our way of life in order to make them visible in the public arena. Public Faculty, which has previously taken place in Macedonia, the Netherlands, Serbia and England, refers to Joseph Beuys’s epoch-making work ’Richtkräfte’, an installation with 100 blackboards created for public discussion. The idea is to engage in learning by means of exchanging knowledge in a certain locality. By visualising the discourses, the signs set a rethinking of the public arena in motion through collective cultural action. Driven by a belief in the connection between art, life and space, Jeanne van Heeswijk engages herself in local communities and involves the public in social projects with communication and change as the objective. The projects take place in the public space, which is explored, reshuffled and used as a platform for interaction and cultural production to provide new communities with the possibility of growing. (MBY)

De gader og pladser i byens centrum, der engang var til møder, rituelle handlinger, handel og arbejde, er i dag ved at drukne i kommerciel omsætning. Med Jeppe Heins midlertidige tivoli, der involverer en lang række kunstnere, får torvet sin traditionelle funktion som offentligt mødested tilbage, i en spektakulær, karnevalistisk indpakning. Højbro Plads transformeres til en kunstnerisk forlystelsespark med pavilloner, gynger og et væld af aktiviteter og liv. / The streets and squares in the centre of the city that once were used for meetings, ritual actions and work are drowning in commercial turnover today. With Jeppe Hein’s temporary amusement park, that involves a great number of artists, the square regains its traditional function as a public meeting place in a spectacular carnival wrapping. Højbro Plads is transformed into an artistic funfair with pavilions, swings and a host of activities and life. (MBY) Højbro Plads FRE/FRI 24. AUG – SØN/SUN 2. SEPT, 10:00-22:00 (dele af projektet bliver stående på pladsen frem til den 21. september / parts of the project will remain until 21. September) Se Special Projects, s. 39 , for en fuld præsentation af projektet og deltagende kunstnere. / See Special Projects, page 39, for a full presentation of the project and the participating artists.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Købmagergade 39 (ved/by Løvstrædet) LØR/SAT 25. AUG – TIRS/TUE 28. AUG, 13:00-17:00

J&K The Perfect Stage – Developing the Characters, 2010 photo/video still

I en farverig og sanselig blanding af performance og installation forvandles Storkespringvandet til et sensuelt bad, brændenælder til healende nektar, æsellort til guld og Amagertorv til en lejr. Projektets fire alkymistiske scener tager sig ud som levende tableauer over en livscyklus. Amagertorv transformeres til et organisk, magisk rum, hvor det skønne, luksuriøse og himmelske kædes sammen med det grimme, beskidte og jordiske i en rituel proces, som river rekvisitter og symboler med sig i en teatralsk leg, der lader faste identiteter slå revner. Værket afrundes om natten, hvor torvet omdannes til en mosaik af farvestrålende tæpper og måtter indtaget af folk, der sover og hænger ud, og synes at blive en allegori på civilisationens begyndelse eller ende. Via iscenesatte karakterer og udklædninger agerer kunstnerne publikums guider på rejsen gennem det excentriske, alternative samfund. Den tysk-danske kunstnerduo J&K, Janne Schäfer og Kristine Agergaard, undersøger det kreative forhold mellem fiktion og virkelighed. The Community Cycle, som danner en stærk kontrast til gågaden, forestillingen udspiller sig på, fejrer samtidig det offentlige rum som muligt sted for at afprøve idéer og handlinger på os alle som deltagere i produktionen af kultur og ceremonier. / In a colourful, sensual mixture of performance and installation, Storkespringvandet is transformed into a sensual bath lounge, nettles into healing nectar, donkey manure into gold and Amagertorv into a camp. The four alchemistic scenes of the session look like living tableaux of a life cycle. Amagertorv is transformed to an organic, magical space where the beautiful, the luxurious and the heavenly are linked with the ugly, dirty and earthly in a ritual process that sweep props and symbols along with it in a theatrical game that cause cracks to show in fixed identities. The work is rounded off at night when the square is converted into a mosaic of colourful blankets and rugs taken over by people who sleep and hang out, and it seems to become an allegory of the beginning or end of civilisation. By means of staged characters and costumes, the artists act as the audience’s guides on the journey through the eccentric, alternative community. German-Danish artist duo J&K, Janne Schäfer and Kristine Agergaard, examine the creative relationship between fiction and reality. The Community Cycle, forming a striking contrast to the pedestrian street where the performance takes place, simultaneously celebrates the public space as a possible location for trying out ideas and actions on all of us as participants in the production of culture and ceremonies. (MBY) Amagertorv, Strøget SØN/SUN 26. AUG, 10:00-12:00 MAN/MON 27. AUG, 13:00-16:00 ONS/WED 29. AUG, 20:00-23:00 TORS/THUR 30. AUG, 23:00-04:00

SØN/SUN 26. AUG, 14:00-17:00 MAN/MON 27. AUG, 16:00-19:00 Storkespringvandet, Amagertorv Sprog: Engelsk (dog vil der være danske assistenter tilstede, som kan oversætte) / Language: English (Danish speaking assistents will be present for translation)

Max deltagerantal: 50 / Max number of participants: 50 Det er gratis at deltage. / The event is free of charge.

J&K / JANNE SCHÄFER AND KRISTINE AGERGAARD (DE/DK) THE COMMUNITY CYCLE – BIRTH, LIFE, DEATH AND AFTERLIFE

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

Siden 2009 har kollektivet Invisible Playground brugt byen som en scene for lege og konkurrencer med publikum som deltagere. Gruppen, der består af spiludviklere, teaterfolk, kunstnere, musikere og fagfolk, iscenesætter stedsspecifikke, interaktive spil, som bruges til at undersøge byens rum, brugere, infrastruktur og forbindelserne herimellem i 1:1. Spillene gør brug af sport, teater, rolle- og computerspil og rekvisitter, men i en levende udgave, der sender deltagerne på ture ned ad trapper og op i elevatorer gennem byens gader, undergrund, busser og indkøbscentre i færd med at udføre diverse missioner og nå i mål uden at ”dø” undervejs. Til Copenhagen Art Festival inviterer Invisible Playground til en Copenhagen Game Tour, hvor deltagerne prøver fire forskellige spil alt imens de bevæger sig gennem Københavns indre by. Spillene gør deltagerne opmærksomme på, hvordan rummet er udformet, hvordan vi navigerer i det, og hvilken indflydelse vi har – eller ikke har – på det. Pludselig genoplever man byen fra et barneunivers, føler sig bange og spændt, truet eller befriet, alt efter tilfældige urbane situationer. Spillets regler får én til at ændre sin adfærd i vante omgivelser og skærper vores forhold til de steder, vi bor og bruger. Projektet er realiseret i samarbejde med DAC – Dansk Arkitektur Center. / Since 2009 the collective Invisible Playground has made use of the city as a stage for games and competitions with the audience as participants. The group, which consists of games developers, theatre people, artists, musicians and professionals, stage place-specific, interactive games that are used to explore the city’s spaces and infrastructure and the connections between them in 1:1. The games make use of sport, theatre, role play and computer games and props, but in a live version that sends the participants on trips down steps and stairs and up in lifts through the city’s streets, underground, busses and shopping centres to carry out certain missions and reach the goal without ”dying” along the way. On the occasion of the Copenhagen Art Festival, Invisible Playground invites the public to a Copenhagen Game Tour, where participants can try four different games while moving through the Copenhagen city centre. The games make the participants aware of how the space is formed, how we navigate within it, and the influence we have – or do not have – on it. One suddenly re-experiences the city from the perspective of the child’s universe, feels frightened or excited, threatened or liberated depending on random urban situations. The rules of the game make one change one’s behaviour in accustomed surroundings and sharpen our relation to the places in which we live and which we use. The project by Invisible Playground is realised in collaboration with DAC – The Danish Architecture Centre. (MBY)

Tilmelding: Senest dagen før til invisible.playground@cphartfestival.org / Booking: One day prior to the event at the latest, e-mail: invisible.playground@cph-artfestival.org

24. AUGUST –

INVISIBLE PLAYGROUND (DE)

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

Klas Eriksson Curva viola, 2012 Performance, Bukarest

I en bod med et håndmalet McDonalds-logo kan man bestille mad. Når en bestilling er modtaget, aktiveres en lang kæde af folk, som snor sig ad gader ind og ud gennem butikker hen til en rigtig McDonalds. Folkene i kæden giver bestillingen videre via en lille seddel, penge går fra hånd til hånd og frem til junk food-giganten, hvor maden genbestilles, hentes og sendes tilbage gennem kædens led for at ende i hænderne på den, som har bestilt. Som en besynderlig selskabsleg, hvor forbindelsen fra producent til konsument både synlig- og besværliggøres, kæder Klas Erikssons performance meningsløshed sammen med aktivisme. Burgeren når frem, men på dens rejse gennem den absurde trædemølle veksler den mellem at være festligt morskabsmidtpunkt for menneskelig kontakt og død genstand for protest mod fødevareproduktionens fortsat øgede automatisering, der fjerner sig stadigt mere fra menneskehænder. / Food can be ordered at a booth with a hand-painted McDonald’s logo. When the order has been taken, a long chain of people is activated and the chain winds through streets and in and out of shops to a real McDonald’s. The people in the chain deliver the order through a small note, money passes from hand to hand and up to the junk food giant, where the food is ordered again and is sent back through the chain to end in the hands of the person who has ordered it. Like a weird parlour game in which the connection from producer to consumer is made both visible and difficult, Klas Eriksson’s performance links meaninglessness with activism. The burger reaches the customer, but on its journey through the absurd treadmill it alternates between being the entertaining and amusing centre of human contact and a dead object of protest against the steadily increasing atomisation of food production that continues to distance itself from human hands. (MBY)

JEANNE VAN HEESWIJK (NL) PUBLIC FACULTY NO. 5

KLAS ERIKSSON (SE) MCDONALDS COPENHAGEN + MONO COLORED ATMOSPHERE

Det sitrer, bipper og skramler, når det finske eksperimentelle musikkollektiv Koelse (Kokeellisen elektroniikan seura – Association of experimental electronics) pakker deres særprægede lossepladssamling af kasseret elektronisk udstyr ud og lader ny musik genopstå af skrot. Koelse inviterer til en utraditionel musikparade gennem byen med deres gør-detselv-instrumenter og mobile enheder. Paraden går omkring de fem kunsthaller og videre ud til Fabrikken for Kunst og Design på Amager, hvor gruppen åbner den alternative kunstmesse Alt_Cph12 med en koncert. I løbet af de følgende dage vil Koelse indtage en stand på messen, hvor de arbejder på deres projekter. Gruppen spiller samtidig koncerter forskellige steder i byrummet og forvandler midlertidigt en af Københavns feterede barer, hvor deres skraldede tekniske råmateriale udfoldes i en intim koncert. De tilsyneladende værdiløse apparater, som konsumverdenen har smidt på elektronikkirkegården, sendes tilbage i et nyt kredsløb af larmende lo-fi uro og transformeres til noget, der er værd at se og lytte til. Projektet er realiseret i samarbejde med Fabrikken for kunst og design & Alt Cph. / There is quivering, rattling and beeping when the experimental Finish music collective (Kokeellisen elektroniikan seura – Association of experimental electronics) unpack their curious rubbish dump collection of discarded electronic equipment and make new music arise from trash. Koelse issue an invitation to an untraditional music parade through the city with their do-it-yourself instruments and mobile units. The parade winds around the five art institutions and out to The Factory of Art and Design on Amager, where the group are to open the alternative artfair Alt_Cph12 with a concert. During the following days Koelse will occupy a stand at the fair where they will work on their projects. At the same time the group will perform concerts in different places in the city space and will temporarily transform one of Copenhagen’s celebrated bars, where their blaring technical, unrefined music is developed in an intimate concert. The apparently worthless instruments that the consumer society has dumped in the electronic graveyard are returned to a new network of noisy lo-fi commotion and transformed into something that is worth watching and listening to. The project is realized in collaboration with Fabrikken for kunst og design & Alt Cph. (MBY)

En flok tavse, upåfaldende dansere iklædt blødt hverdagstøj går frit omkring, blander sig med publikum, sætter sig ned, lægger sig på gulvet. De stirrer på hinanden og på publikum på en neutral måde, uden umiddelbar intention. Eller kigger de igennem publikum, efter nogen hinsides rummet, venter de på noget? Dansernes nærvær er insisterende og giver publikum mulighed for at komme helt tæt på deres kroppe og blive en del af deres bevægelsesmønstre, uden nogen barriere mellem tilskuer og performance. Les gens d’Uterpans performance punkterer således performancekunstens faste format og opløses i mødet med publikum, som kan blive intenst eller distanceret, alt efter hvordan den besøgende selv reagerer. Det intime mødes udfordring forskyder samtidig fokus tilbage på rummet, vi opholder os i. Som x’et i X-Event siger, kan alt muligt stå på x’ets plads. Begivenheden rummer ikke noget bestemt, forestillingen er sat i gang, og danserne har en koreografi, men vi ved ikke på forhånd, hvad der bliver fyldt i rammen. Ingen tilskuere vil dermed have den samme oplevelse. Les gens d’Uterpan er koreograferne Annie Vigier Franck Apertet, som udforsker forholdet mellem dans og billedkunst. / A group of silent, unremarkable dancers dressed in soft everyday clothes walk around freely, mix with the audience, sit down, lie on the floor. They stare at each other and the audience in a neutral manner, without any direct intention. Or are they looking through the audience at something beyond the space, are they waiting for something? The dancers' presence is insistent and gives the audience the possibility to get quite close to their bodies and become part of their patterns of movement, without any barriers between spectator and performance. Les Gens d’Uterpan’s performance thus punctures the fixed format of performance art and is dissolved in the encounter with the audience, which can be intense or distanced according to how the visitors themselves react. At the same time the challenge of the encounter shifts the focus back onto the space we are in. As suggested by the X in X-Event, absolutely anything can be put into the X’s place. The event does not contain anything definite, the performance has started and the dancers have choreography, but we do not know in advance what will be put into the framework. This means that no two members of the audience will have the same experience. Les Gens d’Uterpan are choreographers Annie Vigier and Franck Apertet, who explore the relationship between dance and pictorial art. (MBY)

Les Gens d’Uterpan X-EVENT 2.6 LE GOUT, 2008 Bétonsalon, Paris Foto/Photo: Steeve Beckouet

LØR/SAT 25. AUG, 15:00-19:00, Overgaden SØN/SUN 26. AUG, 15:00-19:00, Nikolaj Kunsthal MAN/MON 27. AUG, 15:00-19:00, Kunsthal Charlottenborg TIRS/TUE 28. AUG, 15:00-19:00, Gl. Strand ONS/WED 29. AUG, 14:00-18:00, Den Frie TORS/THUR 30. AUG, 15:00-18:00, Højbro Plads

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Fabrikken for kunst og design, Sundholmsvej 46 ONS/WED 29. AUG, 12:00-16:00: parade fra de fem kunsthaller til åbningen af kunstmessen Alt Cph / parade from the art centres to the opening of Alt Cph art fair) TORS/THUR 30. AUG: spontane koncerter i Indre by / spontaneous concerts in the city centre FRE/FRI 31. AUG, 14:00-17:00: Fabrikken for kunst og design, workshop & koncert LØR/SAT 1. SEPT: koncert på en bar i Indre by / concert at a bar in the city centre

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

LES GENS D’UTERPAN (FR)

KOELSE (FIN)

For flere detaljer se / For more information please see www.cph-artfestival.org

I forlængelse af sin optræden under vinterfestivalen Wondercool fortsætter den islandske kunstner Magnus Logi Kristinsson sin performancerække med nodestativer. I februar placerede Kristinsson sig på statuer og kirketårne hævet over byens mylder. Denne gang stiller han sig seks eftermiddage lige midt i mylderet på Amagertorv, og bortset fra nogle tomme nodestativer omkring ham falder han i ét med byen og offentligheden. Første dag er han omringet af 10 nodestativer, og herfra vokser mængden til 40 den sidste dag. Man får indtryk af, at Kristinsson skal til at fremføre et stykke musik, men i stedet står han ubevægeligt stille. Handlingen undlader at vise sig, klimaks udebliver, ingen klapper, der sker ingenting eller i hvert fald noget andet end forventet. Udover den voksende mængde af nodestativer. På en solrig dag ligner han en solist, der skal til at samle sit orkester, og på en regnvejrsdag en solist efterladt af sit orkester. I Kristinssons værk bliver performance til antiperformance, publikum bliver dem, der agerer, den omgivende verden til stedet, hvor noget sker, og tilbage bliver kunstnerens krop og vores egen, og hverdagens poesi må udfylde den minimale, begivenhedsløse optræden. Magnus Logi Kristinsson arbejder med en subtil og poetisk tilstedeværelse, både kroppens tilstedeværelse i rummet og hans egen i forhold til publikum. / In extension of his performance during the winter festival Wondercool, Icelandic artist Magnus Logi Kristinsson continues his performance series with music stands. In February Kristinsson literally placed himself on statues and church towers above the hurly-burly of the city. This time he takes his stand right in the middle of the throng in Amagertorv on six afternoons, and apart from some empty music stands placed around him, he becomes part of the city and the general public. The first day he is enclosed by 10 music stands, and from here on the number of stands grow until 40 on the last day of the performance. One gets the impression that Kristinsson is about to play some music, but instead he stands motionless. The action never happens, the climax fails to appear, nobody applauds, and nothing happens, at any rate something other than what is expected. Except for the growing numbers of music stands. On a sunny day he looks like a soloist about to gather his orchestra, and on a rainy day a soloist abandoned by the orchestra. In Kristinsson’s work performance becomes antiperformance, it is the audience who act, the surrounding world becomes the place where something takes place, and what is left is the artist’s body and our own, and the poetry of everyday life has to fill out the minimal, eventless performance. Magnus Logi Kristinsson works with a subtle and poetic presence, both the body’s presence in space and his own in relation to the audience. (MBY)

24 performere, hver især bærende på en stor porcelænstiger, rejser gennem København via tog, bus og til fods, som en gådefuld migration eller sekterisk parade. De prangende tigerskulpturer har aggressive farver og er overdrevent dekorative, men som de driver gennem byen, forekommer de også skrøbelige. Fremme på deres destination stiller performerne tigrene på en række. På Marcello Malobertis kommando afklæder alle performerne sig og forbliver nøgne, imens de løfter tigrene op over deres hoveder et øjeblik, hvorefter de på en ny kommando alle lader tigrene falde for at knuses mod jorden. Den voldsomme aktion genlyder først af de smadrende skår, derpå efterlades stilhed. De ædle, eksotiske keramiktigre har kun deres flamboyante tilsyneladende ydre styrke; de kan ikke forsvare sig, men bliver trods ufarligheden tilintetgjort. Ritualet spiller på chok, terror, katastrofe og udstødelse uden noget åbenlyst politisk formål, men på en bund af besynderlig komik og allegorisk æstetik, der alligevel rummer en tvivl om, hvordan vi som mennesker kan leve med hinanden. / 24 performers, each carrying a big porcelain tiger, travel through Copenhagen by bus and train and on foot like an enigmatic migration or a sectarian parade. The flamboyant tiger sculptures have aggressive colours and are exaggeratedly decorative, but as they wander through the city they also seem vulnerable. When they have reached their destination, the performers line the tigers up in a row. At Marcello Maloberti’s command, all the performers undress and remain naked while lifting the tigers up over their heads for a moment. At a new command, they let the tigers fall and smash to the ground. The violent action first echoes of the smashed fragments, after which there is silence. The noble, exotic ceramic figures have only their flamboyant, seemingly outer strength. They are unable to defend themselves, but in spite of their harmlessness, they are destroyed. The ritual plays on shock, terror, disaster and expulsion without any obvious political purpose, but on a foundation of strange comic effects and allegorical aesthetics that nonetheless involve doubt about how we as people can live with each other. (MBY) Amagertorv FRE/FRI 24. AUG, 16:45

Magnus Logi Kristinsson Foto/Photo: Leena Kela

Amagertorv LØR/SAT 25. AUG, 11:00-14:00 SØN/SUN 26. AUG + TIRS/TUE 28. AUG + ONS/WED 29. AUG + FRE/FRI 31. AUG + LØR/SAT 1. SEPT, 14:00-17:00

Marcello Maloberti BUTERFLIES EAT BANANAS, 2010 Performance, 29th Biennial of graphic arts, Ljubljana

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

MARCELLO MALOBERTI (IT) BUTERFLIES EAT BANANAS (THE END)

24. AUGUST –

MAGNUS LOGI KRISTINSSON (IS) IN A QUIET SPIRAL ON A BUSY STREET

RAQS MEDIA COLLECTIVE (IN) THE PRIMARY EDUCATION OF THE AUTO DIDACT & THE ROBIN HOOD OF WISDOM

Raqs Media Collective

Joanna Rajkowska Swamptown, (unrealized) 2012. An idea to turn the Schlossplatz in Berlin into a swamp, computer rendering. Foto/Photo: Joanna Rajkowska. Courtesy of Zak-Branicka Gallery.

Performance: SØN/SUN 26. AUG + ONS/WED 29. AUG, 23:00-01:00 Frederiksholms Kanal 2

Københavns Hovedbibliotek / Copenhagen Main Library, Krystalgade 15, (på vinduespartiet til venstre for hovedindgangen / in the window section to the left of the main entrance) Forelæsning/Lecture: MAN/MON 27. AUG, 22:00-24:00 Fiolbiblioteket, Fiolstræde 1

Lars von Trier har sat reglerne for det brugergenererede kunstfilmprojekt Gesamt, hvis materiale er skabt af folk fra hele verden. Du kan deltage ved at lade dig inspirere af seks udvalgte kunstværker, skabe lyd eller billeder og sende det ind til den danske filminstruktør Jenle Hallund, der står for at samle materialet til en endelig film. / Lars von Trier has set the rules for the project Gesamt, an artfilm where people all over the world are asked to submit material. Everyone can participate by finding inspiration in six selected art works, film or record material and send it to the Danish film director Jenle Hallund, who will put the material into a selected whole. (MBY)

Ud mod Kgs. Nytorv står en overdimensioneret slikautomat, hvor man for tyve kroner kan trække en kugle. Maskinens spiselige slikkugler indeholder ægte hår fra danske finansfolk og ejendomsspekulanter, der har tjent formuer på deres involvering i finanskrisen, fint forarbejdet til lækkert slik. Værket henviser til de komplekse processer, der har berøvet fællesskabet for milliardsummer og gjort privatpersoner til samfundets vindere. Med reference til kannibalistiske ritualer, hvor den spisende ønsker at overtage fjendens styrke, viser Bonus Balls umiddelbart modstand mod det kapitalistiske system. Men alt imens det at spise dele af individer, der har ædt af det offentliges kasser, til at begynde med ligner en hævngerning, repræsenterer ritualet dog snarere vores modstandsløse sameksistens med samfundets udplyndrere. Hverken værket eller den, der betaler for at spise af det, skaber egentlig modstand mod kapitalen, men indlemmer nærmere konsumenten i markedets logik. Bonus Balls udforsker dermed afstanden mellem vores forestilling om menneskeligt fællesskab og den reelt usolidariske samfundsmodel. Kunstnergruppen Wooloo, Martin Rosengaard og Sixten Kai Nielsen, arbejder med en mangearmet, ofte involverende og politiserende praksis, som overdriver situationer med henblik på at udfordre vores selvforståelse, sociale koder og omgang med hinanden. / An over-dimensioned candy vending machine stands on Kgs. Nytorv, where one can buy a small ball for twenty kroner. The eatable ball in the machine contains real hair – delicately processed into delicious candy – from Danish financiers and property speculators who have earned fortunes from their involvement in the financial crisis. The work refers to the complex processes that have deprived the community of billions and made private individuals into society’s winners. With reference to cannibalistic rituals where the person eating wishes to take over the enemy’s strength, Bonus Balls may be viewed as resistance towards the capitalist system. But while eating parts of individuals who have eaten from the public chest at first might look like revenge, the ritual might rather represent our resistless co-existence with those who plunder our society. Neither the work nor those who pay to eat from it create any real resistance to capitalism, but rather incorporate the consumer more closely in the logic of the market. Bonus Balls examines the distance between our idea of human community and the reality of the model of society with its lack of solidarity. The artists’ group Wooloo, Martin Rosengaard and Sixten Kai Nielsen, work with a multi-branched, often involving and politicised practice that exaggerates situations with a view to challenging our self-perception, social codes and relations with one another. (MBY)

Se Special Projects, s. 14 for mere information om projektet, datoer for indsendelse af materiale og premiere. / See Special Projects, p. 14 for more information on the project, dates for submitting material and the premiere.

GEORG WECKWERTH (DE) LISTEN TO YOUR CITY – LISTENING TO ART På Knippelsbro – i og omkring de to tårne – samler den tyske lydkunstspecialist Georg Weckwerth en række kunstneres lydinstallationer, lyd-og-rum-kompositioner, mixed media og multimedieværker. Projektet er realiseret i samarbejde med SNYK og TONSPUR. / On Knippelsbro, in and around the two towers, the German sound art specialist Georg Weckwerth gathers together a number of artists’ sound installations, sound and space compositions, mixed media and multimedia works. The project is realized in collaboration with SNYK and TONSPUR. (MBY) Udstilling i brotårnet mod syd på Knippelsbro, samt udenfor på selve broen / Knippelsbro, inside the south tower, and on the bridge LØR/SAT 25. AUG – SØN/SUN 2. SEPT 10:00-20:00 Frem til / Until 4. NOV, LØR/SAT – SØN/SUN 12:00-17:00 Se Special Projects, s. 65, for en fuld præsentation af projektet og deltagende kunstnere. / See Special Projects, page 65, for a full presentation of the projects and the participating artists.

Ved Kongens Nytorv, midt på pladsen mellem Strøget og Metrostationen / Kongens Nytorv, on the city side of the square FRE/FRI 24. AUG – 15. NOV

Wooloo Defending denmark, 2006 Marokko + Danmark

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

WOOLOO (DK) BONUS BALLS

24. AUGUST –

LARS VON TRIER’S GESAMT

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Bibliotekshaven, Det Kongelige Bibliotek / Library Garden, the Royal Library, Søren Kirkegaards Plads 1 FRE/FRI 24. AUG – SØN/SUN 2. SEPT

Pludselig er vi lilleputter i en skyggebilledsamling af overdimensionerede bøger, hvoriblandt der befinder sig nogle H.C. Andersensk udseende silhuetter. I byen uddeles flyers, der opfordrer os til straks at tage kreativ aktion i det nærmeste bibliotek ved at sætte passager fra vores yndlingsbøger ind i andre bøger. Og en sen aften forelæses der om visdom, alternative vidensformer og autodidaktik. ”Hvad smager viden af, og hvordan kan vi dele den?” Raqs Media Collective udforsker videbegærets forhold til viden, magt, ytring og stilhed. Med betoningen af litteratur og kundskab som noget, der kan forvirres, rodes rundt på, inficeres og transformeres foreslår det indiske kollektiv forskellige, mere skabende, originale og personlige måder at tilegne sig indsigt og udvide sin horisont på, end de etablerede institutioner tilbyder. Viden kan ikke afsondres på autoritære universiteter, viden producerer ikke intelligens, tværtom genererer tanken ny viden. Som en agent for opdagelse og forandring gør den autodidakte sin verden tilgængelig og indtagelig. Flyer-aktionen bærer den sigende titel The Robin Hood of Wisdom: Tag (poesi) fra de rige og giv til de fattige = vi er fælles om tilblivelsen af alt poetisk. En hyldest og opmuntring til selvlæring! / We are suddenly Lilliputians in a shadow figure collection of oversize books, among which are some H.C. Andersenlike silhouettes. In the city flyers are handed out urging us to immediately take creative action in the closest library by putting passages from our favourite books into other books. And late one evening there is a lecture about wisdom, alternative forms of knowledge and autodidactism. ”What does knowledge taste of and how can we share it?” Raqs Media Collective explore the relationship of eagerness to learn to knowledge, power, utterance and silence. With an emphasis on literature and knowledge as something that can be confused, mixed up, infected and transformed, the Indian collective propose different, more creative, original and personals ways of acquiring insight and expanding one’s horizon than what the established institutions have to offer. Knowledge cannot be isolated at authoritarian universities, knowledge does not produce intelligence; on the contrary, thought generates fresh knowledge. As an agent of discovery and change, the autodidact makes his or her world accessible and reachable. The flyer-action has the expressive title, The Robin Hood of Wisdom: Take (poetry) from the rich and give to the poor = We create all the poetic together. A tribute and an incentive to self-directed learning! (MBY)

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

Et højtideligt optog bevæger sig gennem byen, og Frimurerlogens logo bøjet i neon brænder rødt. Er en ny sekt ved at erobre København? Skal noget til at ske? Er det en provokation? Joanna Rajkowska undersøger mål og æstetiske midler bag et privat fællesskab med rod i europæisk identitet og historie, som skjuler deres aktiviteter, men opretholder en offentlig synlighed. Projektet kaster lys over grænser og balancer mellem offentlighed, privathed og hemmelighed: Frimurerordenen er ikke et hemmeligt fællesskab, men et fællesskab med hemmeligheder. Den Danske Frimurerordens logebygning på Blegdamsvej er offentligt genkendelig, de har en tilgængelig hjemmeside og annoncerer deres møder, men indholdet af deres møder og ritualer hemmeligholdes, og vi ved ikke rigtig, hvad medlemmerne egentlig laver. På den måde er de i mindre grad hemmelige end virksomheder, som ikke ønsker at offentliggøre deres skatteoplysninger. Men netop det at have et publikum til hemmeligholdelsen gør kun-for-mænd-klubben fascinerende og kult. Rajkowska arbejder med byen som sted for grupperinger, konfrontation og mulig forandring, der afhænger af, hvordan vi selv organiserer den og indretter os i den. / A solemn procession moves through the town and the neon logo of the Order of Freemasons blazes in red. Is a new sect about to conquer Copenhagen? Is something about to happen? Is it a provocation? Joanna Rajkowska explores objectives and aesthetic instruments behind a private community with roots in European identity, which hide their activities while maintaining public visibility. The project throws light on borderlines and balances between publicity, privacy and secrecy: The Freemasons are not a secret community, but a community with secrets. The lodge of the Danish Order of Freemasons on Blegdamsvej is publicly recognisable, they have a website that is accessible and they announce their meetings, but the content of these meetings and rituals are kept secret and we do not really know what the members do. In this way they are less secret than companies who do not wish to publish their tax information. But precisely having an audience for their secretiveness makes the men-only-club fascinating and cult. Rajkowska works with the city as a place for groupings, confrontation and possible changes that depend on how we ourselves organise it and establish ourselves within it. (MBY)

JOANNA RAJKOWSKA (PL) THE LIGHT OF THE LODGE

Regensens passage ved Rundetårn / The archway of Regensen by Rundetårn (the Round Tower), Købmagergade 52 FRE/FRI 24. AUG – SØN/SUN 2. SEPT Installationen aktiveres 2-3 ganger i timen under hele døgnet / The installation will be activated 2-3 times an hour, 24-7 Performance: LØR/SUN 25. AUG, 17:00-18:00

PROJEKTER I OFFENTLIGE RUM KURATERET AF KUNSTHALLERNE: / PROJECTS IN PUBLIC SPACES CURATED BY THE ART CENTRES: LATIFA ECHAKHCH (FR/MA) FANTASIA Fantasia består af en gruppe tilfældigt placerede flagstænger uden flag, som hælder og vælter i alle retninger, lapper ind over og krydser hinanden. Værket står placeret ved boligkvarteret Nyboder. Som en punktering af de ellers pæne rækker af flagstænger med flag i alle farver – der ofte smykker internationale organisationer og kongresser – fratages det stærke nationale symbol her sin alvor og patos og bliver harmløst og komisk. / Fantasia consists of a group of irregularly placed flagless flagpoles that tip and bend in all directions, intersect and cross over each other. The work can be seen in the residential area of Nyboder. Punctuating the neat rows of flags in all colours – which often decorate international organisations and congresses – this stark national symbol is deprived of its gravity and pathos, becoming harmless and comical. (MBY) Se Den Frie Udstillingsbygning, s. 36 , for mere information om kunstneren og projektet. / See Den Frie Centre of Contemporary Art, p. 36 , for more information about the artist and the project.

RUTH EWAN (UK) POSTER PROJECT

Se Kunsthal Charlottenborg, s. 30 , for mere information om kunstneren, udstillingen og plakat-projektet. / See Charlottenborg venue, p. 30 , for more information about the artist, the exhibition and the poster project.

OTTO KARVONEN (FI) THE QUEST FOR A BORDER Midt i mængden af travle shoppere på Strøget i København sættes hegn op, så strømmen af personer inddeler sig i midlertidige grupperinger. Vagterne drejer rundt, går frem og tilbage, sætter hegnene sammen, deler sig op igen, tilsyneladende ud fra en tilfældig koreografi. Karvonens performance projekt The Quest for a Border, udspiller sig på byens travleste gågade og er inspireret af idéen om grænser og den måde de konstant bliver genforhandlet mellem individer, grupper og folkeslag. / In the middle of the many busy shoppers on Strøget in Copenhagen fences are put up, so the flow of people divide themselves into temporary groupings. The guards turn around, go back and forth, put fences together, split up again, apparently controlled by random choreography. Karvonen’s new performance project The Quest for a Border, takes place on the city’s busiest pedestrian street. Otto Karvonen finds his inspiration in the idea of borders and how they are constantly renegotiated between individuals, groups and nations. (LT) Performance på/at Strøget Tid og sted/time and location: www.cph-artfestival.org / www.nikolajkunsthal.dk Se Nikolaj Kunsthal, s. 52 , for mere information om kunstneren og projektet. / See Nikolaj Contemporary Art Centre, p. 52 , for more information about the artist and the project.

24. AUGUST – 30. DECEMBER 2012

RUTH EWAN JOACHIM KOESTER 24. AUG — 30. DEC

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Yuan Gong

Et af særtrækkene ved fristaden Christiania er ni love, eller regler, der bl.a. hedder ”du må ikke tage hårde stoffer” og ”du må ikke bære våben”. Med udgangspunkt i disse regler, og deres ikoniske layout af tidligere Christianit Anna Tengberg fra 1979, organiserede Ruth Ewan en workshop for fritidshjemmet Sølyst på Christiania, med henblik på at skabe et sæt nye og positive regler, som f.eks. ”du må gerne kysse” og ”du må gerne få is”. Mens ideerne bag de nye love og regler kan synes naive, er de for Ewan udtryk for grundlæggende principper for kærlighed og frihed og således for værdifulde utopiske forestillinger. Et udvalg af de nye love er blevet designet af Tengberg og produceret som plakater, der er ophængt rundt omkring på Christiania. / One of the characteristics of the free town of Christiania is the nine laws which govern it – i.e. “you must not do hard drugs” and “you must not carry weapons”. Taking the idea of the laws, and their iconic graphic layout by then Christiania resident Anna Tengberg in 1979, as her starting point, Ruth Ewan organised a workshop with

the after-school centre Sølyst in Christiania to create a set of new and positive laws, such as “you are allowed to kiss” and “you are allowed to have ice cream”. Whilst the thinking behind the new laws may be seen as naïve, for Ewan the ideas express fundamental notions of love and freedom – profound expressions of the utopian imagination. A selection of the new laws was designed by Tengberg and produced as posters, which are displayed around Christiania. (RD)

KU NST VÆR K ER OG PROJEKT ER I BY-RUM M ET / A RT I N PU BLIC SPACES

En duftende tåge trænger ud mellem buerne i passagen under kollegiet Regensen på Købmagergade ved Rundetårn. Tågen hænger i luften cirka en meter over jorden, fylder hele passagen, opsluger de, der bevæger sig ind i den og afbryder den ellers uforstyrrede travle gågadefærdsel. Qi, som direkte oversat betyder ånde, luft eller damp, men også kan beskrives som livskraft eller energi, er i traditionel kinesisk kultur det, der holder alt levende i live. Yuan Gong har efter en otte måneders researchrejse i Tibet taget Qi som metafor for menneskelig eksistens til sig og viet sit værk til at undersøge og udtrykke dette symbol for liv og død. En væsentlig pointe for Yuan Gong er, at den kosmiske ånd ikke kan indfanges statisk eller visuelt, men skal opleves med alle sanserne og i al sin dynamik. Installeret i den historiske kontekst leder den flygtige poetiske skulptur også tanken hen på et mystisk, dampende København, hvor noget er i gære, mosekonen brygger, hemmeligholdte hændelser og alkymistiske forvandlinger skjuler sig i kældre, afkroge og bag lukkede døre, samtidig med at den mere universelt henviser til verdensaltets dis, skyer, himmerige og frihed. / A fragrant mist forces itself out between the arches in the passage under Regensen, the student residence at the Round Tower on Købmagergade. The mist hangs in the air about a metre above the ground, fills the whole passage, swallows those who move into it and disturbs the otherwise busy traffic on the pedestrian street. In traditional Chinese culture Qi, which directly translated means spirit, air or steam, but can also be described as vital force or energy, is what keeps every living thing alive. Following an eight-month research trip to Tibet, Yuan

Gong has taken on Qi as a metaphor for human existence and devoted his work to investigating and expressing this symbol of life and death. It is an important point for Yuan Gong that the cosmic spirit cannot be captured statically or visually but must be experienced with all the senses and in all its dynamism. Installed in the historical context, the fleeting poetical sculpture leads the thoughts also to a mysterious, steaming Copenhagen, where there is something in the wind, there is a ground mist, concealed events and alchemistic transformations are hidden in cellars, recesses and behind locked doors, at the same time as on the more universal level it refers to the haze, clouds, heavens and freedom of the salt of the earth. (MBY)

YUAN GONG (CHN) CLOSE TO HEAVEN

KU NSTH A L CH A R LOT T EN BORG

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

RUTH EWAN

THE PEAT BOG BOORACH BAND

Et af særtrækkene ved fristaden Christiania er de ni love eller regler, der gælder her – for eksempel ’du må ikke tage hårde stoffer’ og ’du må ikke bære våben’. Med udgangspunkt i disse regler (og deres ikoniske layout) satte Ruth Ewan et fritidshjem på Christiania i stævne over sommeren 2012, hvor hun arbejdede tæt sammen med børnene om at undersøge muligheden for at tegne et sæt nye og positive regler. Resultaterne er rørende, kærlige og spontane reaktioner såsom ’du må gerne kysse’ og ’du må gerne få is’. Brudstykker herfra vises både i en dokumentarfilm og i en serie plakater lavet med udgangspunkt i tegninger fra workshoppen. Begge dele kan ses på Charlottenborg og plakaterne ligeledes på Loppen, Christianias spillested. På Loppen kan de besøgende også opleve et af Ewans mest berømte værker: Jukebox of People Trying to Change the World (En jukeboks for folk der forsøger at ændre verden). Jukeboksen rummer en stadigt voksende samling af protestsange fra hele verden, hvor besøgende på festivalen kan vælge imellem og lytte til de nu omkring 2000 numre. Folk på Christiania og i København inviteres også til at bidrage til samlingen, enten ved at indlevere ønsker til kunstneren eller ved at kontakte Charlottenborg (send en mail til info@kunsthalcharlottenborg.dk). Gennem aktiviteter som disse – hvad enten det er indsamling af protestsange eller børnetegninger – undersøger Ewan den utopiske idé om, hvordan vi samler og organiserer på vores håb og drømme; hun stiller spørgsmålstegn ved de regler, der styrer vores samfund, og udforsker nye, positive retninger. Hvad nu, hvis samfundets love ikke var formuleret negativt (’du må ikke’), men i stedet positivt (’du må gerne’)? Og tænk hvis sange kunne forandre verden? Ruth Ewans projekt er realiseret i samarbejde med Loppen. / THE PEOPLES’ INSTRUMENTS For her first solo exhibition in Scandinavia, Scottish artist Ruth Ewan has created one of her intensive community-based projects, inviting people in the Copenhagen region to contribute to a large archive of musical instruments. From June to August a bus was touring the region and people delivered their unwanted or just dear but dusty instruments to this quirky collection of flutes, pianos, accordions, string instruments and many, many more. The instruments are on display in one of Charlottenborg’s largest galleries where this load of obsolete

THE PEAT BOG BOORACH BAND

Ruth Ewan Musikarkæolog / Music archaeologist Cajsa S. Lund, 2012

Ruth Ewan Folkets instrumenter / The People’s Instruments, 2012

‘you must not do hard drugs’ and ‘you must not carry weapons’. Taking the idea of these laws (and their iconic graphic layout) as her starting point, Ruth Ewan met with an after-school centre in Christiania in summer 2012 and worked intensely with the kids to explore the possibility of drawing a set of nine new and positive laws. The results were touching, tender and spontaneous reactions – such as ‘you are allowed to kiss’ and ‘you are allowed to have ice cream’. Selections from these sessions are being presented both in a documentary film and in a series of posters based on drawings from the workshop. The latter will be on display at Charlottenborg and at Loppen, Christiania’s music venue. At Loppen the visitor can also experience one of Ewan’s most celebrated works: Jukebox of People Trying to Change the World. This is a jukebox that features an ever-expanding collection of protest songs from around the world – currently around 2000 tracks – which visitors to the festival can select and listen to. The people of Christiania and Copenhagen are also being invited to contribute to the collection, either by handing in wishes to the artist or by contacting Charlottenborg (please write to info@kunsthalcharlottenborg.dk). Through activities such as these – whether collecting protest songs or children’s sketches – Ewan is exploring the utopian idea of how we can assemble our good intentions, questioning the rules that govern our societies and exploring new, positive directions. What if the laws of society were not formulated in negative- (‘you can not’) but rather in positive terms (‘you can’)? And what if songs could really change the world? (RD)

24. AUGUST – 30. DECEMBER 2012

objects creates a dramatic and beautiful visual archive. These utensils form a grand, silent ‘orchestra’ that reflects a togetherness between the citizens of the city – creating a greater connection between the people delivering them – and thus the archive explores the social and utopian power of music, asking how we play when we play ‘together’. Ewan’s colourful quest towards an understanding of contemporary ‘folk’ music culture will continue, as she will submerge a selection of instruments from the archive into a lake – a place that will ultimately become a peat bog and thus preserve the instruments for the future. This event will take the form of a ceremony, echoing prehistoric burial techniques, and draws on the work of the Swedish music archaeologist Cajsa S. Lund. She is an expert on prehistoric instruments from the Scandinavian region – such as the whistles made from bone and wood that have been found preserved in peat bogs. Ewan is drawing links between history and the present, exploring how something as ephemeral as music can manifest itself in archives, archaeology and popular memory.

Ruth Ewan’s project is realised in collaboration with Loppen. Did you kiss the foot that kicked you?, 2007 Fang under prøverne til oﬀentlig performance / Fang during rehearsals for public performance, London Foto / Photo: Ruth Ewan Folkets instrumenter / The People’s Instruments, 2012 Dokumentation af indsamling / documentation of the collection, Kunsthal Charlottenborg Foto / Photo: Ruth Ewan Musikarkæolog / Music archaeologist Cajsa S. Lund, 2012 Stillbillede / Film still Filmfotograf / Cinematography: Joachim Hamou Workshop, Sølyst, Christiania, 2012 Stillbillede / Film still Filmfotograf / Cinematography: Joachim Hamou Ruth Ewan Workshop, Sølyst, Christiania, 2012

KU NSTH A L CH A R LOT T EN BORG

As with many of her past projects, Ewan’s exhibition in Copenhagen is founded on participation from local people and ‘alternative’ artists. Ewan has often worked with live performance and entertainment related to contemporary folk music culture – such as when she asked all the street musicians of London to sing the same protest song all over the city for a single day. At the heart of her project in Copenhagen is The Peat Bog Boorach Band, an improvised orchestra (‘boorach’ means a muddled crowd, group or collection in old Scots) which features a range of young amateur but also professional musicians who will each play a musical instrument from the collection in the exhibition. During the opening days of the festival The Peat Bog Boorach Band will travel around Copenhagen, giving spontaneous concerts with these unwanted or outmoded instruments at a number of venues across the city, including Højbro Plads, Christiania and Charlottenborg. This eccentric mix of practitioners will end their series of extraordinary sound performances by dropping their instruments into a lake in a theatrical burial ceremony. After this event the colorful images and sounds of this ceremony will be shown and played in the exhibition – looking ahead to how our contemporary music tradition might be perceived in the future, and questioning how we understand music’s role in society today.

Ruth Ewan Did you kiss the foot that kicked you?, 2007

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Som det har været tilfældet i mange af hendes tidligere projekter, bygger Ewans udstilling i København på deltagelse fra lokale folk og ‘alternative’ kunstnere. Ewan har ofte arbejdet med live-performance og underholdning i relation til nutidens folkemusikkultur – som da hun bad alle gademusikanter i London om at synge den samme protestsang over hele byen en enkelt dag. I centrum for hendes projekt i København står The Peat Bog Boorach Band (Tørvemose Blandingsbandet) – et improviseret orkester (‘boorach’ betyder en blandet menneskemængde, gruppe eller samling på gammelt skotsk), der består af en række unge både amatørog professionelle musikere, som hver vil spille på et musikinstrument fra udstillingen. I festivalens åbningsdage vil The Peat Bog Boorach Band (Tørvemose Blandingsbandet) drage rundt i København og give spontane koncerter på udstillingens uønskede eller forældede instrumenter – bl.a. på Højbro Plads, Christiania og Charlottenborg. Som afslutning på denne serie af usædvanlige lydperformances vil denne skæve blanding af musikere arrangere en teatralsk begravelsesceremoni, hvor

BØRN, CHRISTIANIA OG SAMFUNDETS REGLER

KU NSTH A L CH A R LOT T EN BORG

Den skotske kunstner Ruth Ewan har til sin første soloudstilling i Skandinavien skabt et af sine intensive fællesskabs-baserede projekter, hvor hun har bedt publikum i Københavnsområdet om at bidrage til et stort arkiv af musikinstrumenter. Fra juni til august har en bus kørt rundt i regionen, og folk har afleveret deres gamle, uønskede eller ubenyttede instrumenter til en særegen samling af fløjter, klaverer, harmonikaer, strengeinstrumenter og meget, meget mere. Instrumenterne er udstillet i en af Charlottenborgs største sale, hvor det massive udvalg af forældede objekter danner et opsigtsvækkende, visuelt arkiv. Samtidig udgør de et stort, tavst ‘orkester’, som afspejler en samhørighed mellem byens borgere, idet der skabes en særlig forbindelse mellem dem, som har skænket instrumenterne. Arkivet udforsker således musikkens sociale eller utopiske kraft ved at spørge til, hvordan vi spiller, når vi spiller ‘sammen’. Ewans farverige færd mod en forståelse af nutidens ‘folke’ -musikkultur udvikles yderligere, idet hun vil sænke et udvalg af arkivets instrumenter ned i en sø – et sted som engang vil blive til en tørvemose og derved bevare dem for eftertiden. Begivenheden iscenesættes som en ceremoni, der peger tilbage på fortidens begravelsesmetoder, og kunstneren trækker her på den svenske musikarkæolog Cajsa S. Lunds forskning inden for samme felt. Lund er ekspert i skandinaviske oldtidsinstrumenter, såsom fløjter lavet af ben og træ, hvilke man har fundet velbevarede eksemplarer af i tørvemoser. Ewan trækker tråde mellem historien og nutiden, når hun undersøger, hvordan noget så flygtigt som musik kan overleve i arkiver, i arkæologien og i den folkelige hukommelse.

FOLKETS INSTRUMENTER

de nedsænker deres instrumenter i en sø. Efter denne event vil de spektakulære billeder og lyd fra ceremonien blive afspillet i en af Charlottenborgs sale, som et blik på, hvordan vor tids musiktradition måske vil blive opfattet i fremtiden, og som et spørgsmål til, hvordan vi forstår musikkens rolle i samfundet i dag.

KIDS, CHRISTIANIA AND THE RULES OF SOCIETY

One of the characteristics of the famous free town of Christiania are the nine laws which govern it – such as

JOACHIM KOESTER

EUFORI, MAGI OG TRANCE

DUNKELT UNIVERS AF TRÆ Koesters udstilling byder på en dramatisk iscenesættelse, som tager form af et dunkelt og fordybende miljø, der forvandler Charlottenborgs store og åbne udstillingssale. In-

GHOST HUNTING Danish artist Joachim Koester’s exhibition at Charlottenborg If One Thing Moves, Everything Moves, is the artist’s largest and most comprehensive project to date in his home country. Koester works primarily with film and photography, exploring subjects such as historical memory and altered states, moving between documentary and fiction. Many of Koester’s works deal with lost or suppressed histories, often with alternative communities as a focal point. The artist has described his search for these narratives as ”ghost hunting”, involving the seeking out and recording of forgotten information.

Koester’s exhibition features a dramatic staging, which takes the form of a darkened and immersive environment that transforms Charlottenborg’s grand gallery spaces. The installation features several large wooden structures: including an ominous hut that acts as an entrance portal for the exhibition. Timber walls and barricades will go from floor to ceiling and a huge stepped pyramid will be an impressive centerpiece in one of main halls. Joachim Koester’s exhibition at Charlottenborg is part of a recent and ongoing cycle of larger solo exhibitions shown at IAC Villeurbanne / Rhône-Alpes in 2011, MIT List Visual Art Center, Boston, in 2012, and SMAK, Ghent, later this year. (SH)

Morning of the Magicians: The Room of Nightmares#1, 2005 Courtesy Nicolai Wallner Variations of Incomplete Open Cubes, 2012 Installationsfotografi / Installation view, Institut d’art contemporain, Villeurbanne/Rhône-Alpes, 2012 Foto / Photo: Blaise Adilon The Hashish Club, 2009 Installationsfotografi / Installation view, Institut d’art contemporain, Villeurbanne/Rhône-Alpes, 2012 Foto / Photo: Blaise Adilon

EUPHORIA, MAGIC AND TRANCE Koester has an ongoing fascination with magic and alternative states of consciousness, and he has done extensive research on the history of these phenomena and their practitioners. The film The Hashish Club (2009) is based on Le Club des Hachichin, a Parisian group from the late 1840s that was fascinated by the potential of hashish. They where driven by a will to subvert bourgeois aesthetics and venture into the foreign territory of the imagination. The group’s members included key figures of the French intelligentsia of the time, such as Charles Baudelaire and Eugène Delacroix, who met in the lavish interior of the Hôtel de Lauzun to be served the “green paste” imported from the Middle East. Several of Koester’s works engage with the story of the infamous British occultist Aleister Crowley, who ran a commune in a small town in Sicily in the 1920s. Crowley’s extreme programme of magical training drew on Kabala and yoga, with a particular emphasis on tantric practices, sexual rituals and the use of drugs to heighten intensity. These practices produced scandals in the Italian press and led to the closure of the community. Trance has been another area of research for Koester, as seen in one of the new films in the exhibition. This work centers on John Murray Spear, a 19th century American spiritualist and activist who was intrigued by socialism and women’s liberation. In 1861 he led a series of séances, which aimed to invent a new sewing machine through a kind of inspired dance. Through works such as this Koester shows us the now almost forgotten story be-

Joachim Koester Time of the Hashashin, 2011

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Koester har en kontinuerlig fascination af magi og alternative bevidsthedstilstande, og han har forsket bredt i historien bag disse fænomener og deres udøvere. Filmen The Hashish Club (2009) er bygget over Le Club des Hachichin, en parisisk gruppe fra slutningen af 1840’erne, der var betaget af hashens potentiale. De var drevet af et ønske om, at undergrave bourgeoisiets æstetik, og vove sig ind i forestillingsevnens ukendte territorium. Gruppens medlemmer bestod af flere af nøglefigurerne inden for datidens franske intelligentsia, f.eks. Charles Baudelaire og Eugène Delacroix, der mødtes i Hôtel de Lauzuns overdådige indre for at få serveret den “grønne masse”, der var importeret fra Mellemøsten. Flere af Koesters værker beskæftiger sig med historien om den berygtede britiske okkultist Aleister Crowley, der var leder af et kollektiv i en lille by på Sicilien i 1920’erne. Crowleys yderligtgående træningsprogram i magi gjorde brug af Kabbala og yoga, med særligt fokus på tantrisk praksis, seksuelle ritualer og brugen af narkotiske stoffer til at øge intensiteten. Disse metoder forårsagede en skandale i italiensk presse og førte til lukningen af kollektivet. Trance er et andet forskningsområde for Koester, som det ses i en af de nye film på udstillingen. Dette værk har fokus på John Murray Spear, en amerikansk 1800-tals spiritualist og aktivist, der var optaget af socialisme og kvindefrigørelse. I 1861 udførte han en række seancer, som havde til formål at opfinde en ny symaskine gennem en slags inspireret dans. Ved hjælp af værker som dette viser Koester os den nu nærmest glemte historie bag den esoteriske praksis – og peger på en forestilling om alternative fællesskaber, der kunne have eksisteret.

DARKENED UNIVERSE OF WOOD

Time of the Hashashin, 2011 Installationsfotografi / Installation view Institut d’art contemporain, Villeurbanne/Rhône-Alpes, 2012 Foto / Photo: Blaise Adilon

KU NSTH A L CH A R LOT T EN BORG

Den danske kunstner Joachim Koesters udstilling på Charlottenborg If One Thing Moves, Everything Moves, er kunstnerens største og mest omfattende projekt til dato i sit hjemland. Koester arbejder hovedsagligt med film og foto, der veksler mellem dokumentar og fiktion. Emnerne for hans udforskning er bl.a. historisk hukommelse og ændrede bevidsthedstilstande i form af trancer og rus. Mange af Koesters værker beskæftiger sig med forsvundne eller fortiede fortællinger, ofte med alternative fællesskaber som omdrejningspunkt. Kunstneren beskriver sin søgen efter disse fortællinger som en “spøgelsesjagt”, hvor han indsamler og registrerer glemt viden.

hind the esoteric practices – and points to the possibilities of alternative communities that might have existed.

SPØGELSESJAGT

stallationen bygges op af adskillige store strukturer i træ, bl.a. en ildevarslende træhytte, der fungerer som udstillingens indgangsportal. Trævægge og barrikader vil gå fra gulv til loft og en enorm trappepyramide, vil blive et imponerende midtpunkt i en af udstillingsbygningens største sale. Joachim Koesters udstilling på Charlottenborg er del af en ny igangværende cyklus af større soloudstillinger, der har været vist på IAC Villeurbanne i Rhône-Alpes i 2011, MIT List Visual Art Center i Boston i 2012 og vises på SMAK i Gent senere på året.

24. AUGUST – 30. DECEMBER 2012

Joachim Koester Morning of the Magicians: The Room of Nightmares#1, 2005

Joachim Koester The Hashish Club, 2009

KU NSTH A L CH A R LOT T EN BORG

Joachim Koester Variations of Incomplete Open Cubes, 2012

BEYOND GOOD AND EVIL 25. AUG — 30. SEP

A Loving Man, 1996/1999 5 kanals/channel video installation, Hi8 transferred to DVD, 15 min

I videoinstallationen A Loving Man fortæller og genfortæller fem kvinder – Jananne Al-Ani selv, hendes mor og tre søstre – historien om en fraværende mand og far ud fra deres personlige relationer til ham. I form af børne-huskelegen ”til te hos dronningen” – hvor den første deltager siger en sætning, som den næste gentager og udvider med endnu en sætning osv. – roterer, vokser og forskyder historien sig, mens legen ophøjes til ritual. Den teatralske situation, der åbner med ordene ”A loving man” og slutter ”He broke my heart”, er stærkt iscenesat og dramatisk. Som historien genfortælles, bliver den til et fælles ekko og det banale løftes til det almenmenneskelige. Værket er kommissioneret af Imperial War Museum, London. Jananne Al-Anis værker kredser om relationer, samhørighed, erindring og historiefortælling. Hun er optaget af hukommelsen som en både ustabil og konstant størrelse, hvor samme narrativer forandrer sig afhængigt af konteksten. / In the video installation A Loving Man, five women – Jananne Al-Ani herself, her mother and three sisters – tell and retell the story of an absent husband and father on the basis of their personal relations with him. In the form of a children’s memory game ”Mrs Brown went to town”, where the first participant says a sentence that the next repeats adding yet another sentence and so on, the story revolves, grows and shifts while the game is elevated into ritual. The theatrical situation, opening with the words ”A loving man” and concluding with ”He broke my heart”, is extremely staged but very dramatic. As the story is retold it becomes a joint echo and the banal is raised to the universally human. The work was commissioned by Imperial War Museum, London. Jananne Al-Ani’s works have to do with relations, cohesion, memory and storytelling. She is preoccupied with memory as an entity that is both unstable and constant, where the same narratives change according to the context. (MBY)

REJANE CANTONI & LEONARDO CRESCENTI (BR)

24. AUGUST – 30. SEPTEMBER 2012

JANANNE AL-ANI (IR)

COPENHAGEN ART FESTIVAL

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING / DEN FRIE CENTER OF CONTEMPORARY ART

Soil, 2010 Installation: nautiske aluminium plader, spiral fjedrer og lys/ nautical aluminum plates, spiral steel springs, and light

De brasilianske kunstnere Rejane Cantoni & Leonardo Crescentis skinnende, interaktive gulvskulptur bringer bogstaveligt talt den besøgende på gyngende grund idet installationen består af metalliske 1x1 meter overflader, der vipper og hælder i alle retninger, når det betrædes. Alt efter retning og styrke udløser hvert skridt en mekanisk bølge gennem gulvet. Jo flere på gulvet, jo mere bevægelse og jo flere lyde genereres. Den polerede spejlflade, der minder om en vandoverflade, reflekterer lyset og kaster dynamiske skygger på væggen. Den umiddelbare effekt er en sanselig, æstetisk oplevelse, men værket bringer også mental refleksion. Ethvert skridt har betydning og kan skabe uro et andet sted både helt lokalt, men også globalt. Når man træder tilbage på det faste gulv, føler man pludselig sin egen tyngde igen. Rejane Cantoni & Leonardo Crescenti arbejder med berøringer mellem det auditive, visuelle og taktile, og inviterer publikum til at lege med. Deres poetiske eksperimentarier af basale elementer og former – som spejle, vand, sollys, bokse og tunneller – manipulerer det sensoriske og naturlige miljø og vækker forundringen og foruroligelsen over at være en krop i verden – som påvirker og påvirkes. / With Brazilian artists Rejane Cantoni & Leonardo Crescentis’s gleaming, interactive floor sculpture, you are literally on shaky ground. The installation consists of 1x1 metre metal plates that tip and tilt in all directions when you step on them. Depending on direction and force, every step triggers a mechanical wave through the floor. The more people on the floor, the more movement and sound is generated. The polished, mirrored surface, resembling a water level, reflects light and throws dynamic shadows on the wall. The immediate effect is a sensuous, aesthetic experience, that children also find fun. And when you reach steady ground again, you are suddenly aware of your own weight once more. Rejane Cantoni & Leonardo Crescenti work with interfaces between the auditive, the visual and the tactile that invite the audience to play. Their poetic exploratoria of basic elements and forms – such as mirrors, water, sunlight, boxes and tunnels – manipulate the sensory and natural environments and reawaken the astonishment of being a body in the world. (MBY)

Jananne Al-Ani A Loving Man composite, 1996/1999

Rejane Cantoni & Leonardo Crescenti Soil, 2010

LATIFA ECHAKHCH (FR/MA)

SØREN THILO FUNDER (DK)

Latifa Echakhch Fantasia, 2011

Ann Lislegaard Untitled, 2012

Carsten Nicolai Future Past Perfect Pt. 02 (Cité Radieuse), 2012

CARSTEN NICOLAI (DE)

Untitled, 2012 3D animation lyd/sound

Future Past Perfect Pt. 02 (Cité Radieuse), 2012 Video installation, HDTV 1080p/25fps”, 8 min

To store, animerede ugler med lysende øjne har en usammenhængende monolog og opfører med baskende vinger en art sær dans. I baggrunden vibrerer droner. Forholdet mellem mennesket og maskinen og hukommelsen og indfølingsevnen, som det, der antageligt skelner de to, vendes og drejes i Ann Lislegaards rumlige installation. Med reference til tv-serien Twin Peaks’ foruroligende omkvæd ”The owls are not what they seem” – som råder en til ikke at stole på nogens eller nogets fremtoning – ved vi ikke, hvad vi kan forvente af Lislegaards dystre orakel-ugler. Installationen er inspireret af Philip K. Dicks post-apokalyptiske roman Do Androids Dream of Electric Sheep (bogen bag filmen Blade Runner), som beskriver en dystopisk, nær fremtid. Her er verdens befolkning og dyr hårdt medtagne, og androider kan efterhånden kun skelnes fra mennesker på grund af deres manglende empati. Romanen stiller spørgsmål ved vores idé om ophav og erfaring og illustrerer, hvordan der kan opstå nye spilleregler i et samfund, hvor de gamle er trådt ud af kraft. Ann Lislegaard er interesseret i det spekulative og subversive potentiale, der findes i science fiction-genrens ukendte fremtider. Her kan alt ske, og det bruger Lislegaard til at kaste lys over, hvad der reelt sker omkring og imellem os lige nu. / Two big, animated owls with shining eyes conduct an incoherent monologue and perform a strange kind of dance, flapping their wings. Drones vibrate in the background. The relation between the human being and the machine and memory and empathy as what presumably separates the two, is twisted and turned in Ann Lislegaard’s spacious installation. Keeping in mind the TV series Twin Peaks’ unsettling ”The owls are not what they seem”, which advises one not to trust the appearance of anyone or anything, we do not know what to expect of Lislegaard’s sombre oracle-owls. The installation was inspired by Philip K. Dick’s post-apocalyptic novel Do Androids Dream of Electric Sheep? (the book behind the film Blade Runner) which describes a near, dystopian future. Here the world, its population and animals are in a bad state, and androids can only be distinguished from humans because of their lack of empathy. The novel questions our ideas about origin and experience and illustrates the way in which new rules can arise in a society where the old rules no longer apply. Ann Lislegaard is interested in the speculative and subversive potential of the unknown futures found in science fiction. Here anything can happen, and she makes use of this genre to shed light on what actually happens around and between us. (MBY)

Hvordan trives det urbane ideal 60 år efter, at det blev støbt i beton? Arkitekten Le Corbusiers ikoniske, modernistiske boligbyggeri Unite d’ Habitation fra 1955 i Nantes, også kaldet Cité Radieuse (den strålende by), danner scene for et filmessay om individet, der tilpasser sig en lodret organiseret social megastruktur. I en kontemplativ modus kombinerer filmen billeder og sekvenser af boligblokkens gange og lejligheder og panorerer langsomt hen over modulsystemet, som er udtrykt ned i designets mindste detaljer: døre, vinduer, håndtag og lyskontakter. Hvad betyder de kollektive tanker, der lå bag ideen om højhuset, for individets liv i det i dag? Carsten Nicolai interesserer sig for, hvordan forestillingerne om kollektivet, omsat æstetisk og funktionelt til arkitektur, rummer en utopisk lighed mellem mennesker, men også en ensretning af dets dagligdag. / How is the urbanistic ideal doing 60 years after it was cast in concrete? The architect Le Corbusiers’s iconic, modern housing in Nantes, Unité d’ Habitation from 1955, also called Cité Radieuse – Radiant City– sets the stage for a film essay about the individual who adapts to a vertically organised social megastructure. In a contemplative mode, the film combines sequences of the corridors and apartments of the housing block and slowly pans over the module system that finds expression right down to the smallest details of the design: doors, windows, door handles and light switches. What do the collective thoughts behind the high-rise mean for the life of the individual in it today? Carsten Nicolai is interested in how notions of the collective, translated aesthetically and functionally into architecture, incorporate an utopian equality between people but also a standardisation of their daily lives. (MBY)

24. AUGUST – 30. SEPTEMBER 2012

ANN LISLEGAARD (NO)

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Søren Thilo Funder Sal Paradise, 2012

Søren Thilo Funders videoinstallation om eksperimentelle minisamfund i Mexico udforsker alternativer til den almindelige moderne levevej. Værket væver to romaner sammen i en virkelig ramme. Den ene er Walden Two, en utopisk science fiction-roman fra 1949 skrevet af adfærdspsykologen B.F. Skinner, hvori forfatterens alter ego Prof. Burris besøger det uhyggeligt perfekte minisamfund Walden Two. Dette opdigtede samfund blev i 1970erne model for virkeliggørelsen af flere selvorganiserede samfund, hvoraf den ene var Los Horcones i den mexicanske ørken. I Sal Paradise genbesøger vi virkelighedens Los Horcones 40 år senere. Filmen iblander den reelle, dokumentariske beretning fra nutidens Walden Two en fiktiv fortælling om en ny Prof. Burris, som leder efter fortidens Walden Two, men kun finder resterne af denne fortid. Den anden roman er Jack Kerouacs beatklassiker On the Road fra 1957. Romanens hovedperson, den eventyrlystne Sal Paradise, fungerer som alter ego for hovedpersonen i Søren Thilo Funders værk – en ung mand der driver rundt i Mexico Citys mylder, fra ét dagsarbejde til et andet. En tredje karakter spiller en vigtig rolle i værket, Marciel Beltran, der som et spøgelse fortæller om sin egen død i Tlatelolco-massakren, som fandt sted i Mexico City i 1968. Funders sammensatte fiktioner, iscenesat på virkelige, genkendelige steder, viser hans interesse for paradokserne i det moderne samfund, hvor et fællesskab hurtigt kan resultere i eksklusion. / Søren Thilo Funder’s video installation about experimental mini-communities in Mexico explores alternatives to the ordinary, modern way of living. The work interweaves two novels in an authentic frame. In one of them, Walden Two, a utopian science fiction novel from 1949 by behavioural psychologist B.F. Skinner, the author’s alter ego Professor Burris visits the eerily perfect mini-community Walden Two. In the 1970s this dreamt-up community formed the model for the realisation of several self-organised communities, one of which was Los Horcones in the Mexican desert. In Sal Paradise we revisit the real Los Horcones 40 years later. The film mixes the genuine documentary narrative from present-day Walden Two with a fictional story of a new Professor Burris who is searching for the original Walden Two but only finds its sad remains. The second novel is Jack Kerouac’s beat classic On the Road, published in 1957. The main character, the adventurous Sal Paradise, functions as the alter ego of the main character in Søren Thilo Funder’s film – a young man who drives around in Mexico City’s swarm, from one day’s work for another. A third character plays an important role in the work, Marciel Beltran, who appears as a ghost and tells about his own death in the Tlatelolco massacre, which took place in Mexico City in 1968. Funder’s complex fictions staged in real, identifiable places demonstrate his interest in paradoxes in modern society, where a community rapidly can end up with exclusion. (MBY)

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

Fantasia består af en gruppe tilfældigt placerede flagstænger uden flag, som hælder og vælter i alle retninger, lapper ind over og krydser hinanden. Værket står placeret ved boligkvarteret Nyboder. Som en punktering af de ellers pæne rækker af flagstænger med flag i alle farver, der ofte smykker internationale organisationer og kongresser, fratages det stærke nationale symbol her sin alvor og patos og bliver harmløst og komisk. Værket minder samtidig om vores egen konventionelle opfattelse af de ting, vi omgiver og definerer os selv med. Med få forskydninger kan genstande løsrives fra deres kulturelle betydning og vores forfinede, formelle adfærd i verden dermed frigøres. Latifa Echakhch undersøger nationalitet, religion og kultur. Hun dekonstruerer velkendte kulturelle ting fra hverdagen og anbringer dem i nye kontekster, som røber deres hulhed. De ofte stereotype betydninger, vi per automatik læser ind i ting, udstilles og forvrænges og peger således på vores egen rolle i at opretholde – eller bryde – tingene, som de er. Ét kan altid blive til noget andet. / Fantasia consists of a group of irregularly placed flagless flagpoles that tip and point in all directions, intersect and cross over each other. The work can be seen in the residential area of Nyboder. Punctuating the neat rows of flags in all colours, which often decorate international organisations and congresses, this stark national symbol is deprived of its gravity and pathos, becoming harmless and comical. At the same time the work reminds us of our own conventional perceptions of the things we are surrounded with and by which we define ourselves. But with a few displacements objects can be dislodged from their cultural significance, liberating our refined, formal demeanour. Latifa Echakhch examines nationality, religion and culture. She deconstructs well-known everyday cultural objects and places them in new contexts that divulge their hollowness. The frequently stereotypical significance that we automatically ascribe to objects is exposed and distorted, pointing to our own role in maintaining – or violating – things as they are. One thing can easily become something else. (MBY)

Sal Paradise, 2012 Video installation, HD, tid/duration: 20 min

Fantasia, 2011 Udendørs/outdoor installation af/of flagstænger/flag poles

LEA PORSAGER (DK)

Arturas Raila Power of Earth – Mapping Copenhagen, with participation of Marĳa Liugiene, Vaclovas Mikailionis, Jonas Vilkaukas and Dainius Dapkevicius, 2012

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Lea Porsager Group Perfection, 2012

Den litauiske kunstner Arturas Railas geoenergi-kort over København, der integrerer skulptur, fotografi og performance, præsenterer en alternativ, usynlig virkelighed for os – den okkulte by og dens subkultur. Installationen er udarbejdet i samarbejde med to eksperter, som ud fra hedenske traditioner kortlægger områder gennem måling af energilinjer. Kortlægningen har fundet sted på en fem dages vandring i København, hvor den ene brugte kobberpinde som instrument, mens den anden, som et medie, fornemmede magnetstrømninger og felter i byen. Geoenergi-kortet, som indtager det meste af gulvet i udstillingsrummet, skaber et nyt rum i byen, og besøgende udfordres til at genopleve nærmiljøet ud fra parametre, der faktisk ikke kan ses, kun sanses. I sin praksis samarbejder Arturas Raila med sociale grupper, der står uden for ordinær mainstreamkultur, om en værkproduktion, der er kritisk over for national identitet og andre institutioner, der promoverer det ensartede. Installationen fungerer som et forstyrrende element, idet den tilbyder en anden forståelse for vores fællesmenneskelige sameksistens, som ikke handler om, at vi alle er ”sammen om byen”. Tværtimod bringer Arturas Railas projekt en esoterisk dimension til vores forståelse af vores omgivelser og en ny urban optik, der henviser til det fællesskab med andre, andet og anderledeshed, byen også er gjort af frem i lyset. / Lithuanian artist Arturas Railas’s geoenergy map of Copenhagen, integrating sculpture, photography and performance, takes us on a journey into subculture’s occult city. The installation was devised in cooperation with two experts who mapped spaces by measuring energy lines on the basis of heathen traditions. They charted the city during a five-day walk around Copenhagen, one of them using copper rods as instruments while the other sensed magnetic currents and fields in the city. The geoenergy map, which covers most of the floor in the exhibition room, creates a new space in the city, and visitors are encouraged to re-experience their immediate environment on the basis of parameters that cannot be seen. Collaborating with social groups outside of ordinary mainstream culture, Arturas Raila makes works critical of national identity and other institutions that promote the uniform. The installation disturbs our relation to our surroundings by offering another understanding of community in Copenhagen that does not claim that we all ”share the city”. On the contrary, Arturas Railas’s project draws an esoteric outsider group and its urban perspective into the light and refers to their coexistence with the others, other and otherness that make up the city. (MBY)

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

Lea Porsagers flergrenede værk omfatter installation, performance og en bog. Første del udfolder sig som en stum gestus i form af syv soldater/elementstøtter. De i alt 1204 kg jern er placeret i udstillingsrummet og indikerer en stagneret idé om fællesskabet. Anden del består af en seance, hvis titel They are playing a game. They are playing at not playing a game. If I show them I see they are, I shall break the rule and they will punish me. I must play their game, of not seeing I see the game stammer fra psykiateren R. D. Laings bog om mellemmenneskelige relationer, Knots, fra 1970. Med Laing’s citat som fundament, afholdes der en lille seance hvor objekter med menneskelige stemmer udspiller et møde – en forestilling – om synlige og usynlige konstellationer i et fællesskab. Tredje del af værket består af en bog med de af kunstnerens projekter, der handler om midlertidige fællesskaber. Den stiller spørgsmål til det at skabe noget i fællesskab, det at bevæge sig væk fra en herskende solipsisme og ind i det usikre, som et socialt samhør indebærer. Med sin komplekse behandling af temaet kommer Lea Porsager omkring fællesskabets iboende dilemma: At det på én gang synes at være det eneste, vi har, og samtidig er en gennemgribende vanskelig konstruktion. I undersøgelsen bruges det skizofrene, det okkulte og det spirituelle som en måde at sætte spørgsmålstegn ved en udbredt, normativ tænkning. / Lea Porsager’s complex work includes installation, performance and a book. The first part unfolds as a mute gesture in the form of seven perforated elements that indicate a stagnant idea of community. The second part is a seance entitled They are playing a game. They are playing at not playing a game. If I show them I see they are, I shall break the rule and they will punish me. I must play their game, of not seeing I see, originates in psychiatrist R. D. Laing’s book about inter-human relation, Knots, from 1970. With Laing’s quote as foundation, a seance is held where small objects with human voices play out a meeting – a perfomance – about visible or invisible constellations in a community. The third part of the work consists of a book with the artist’s projects that deal with temporary communities. It asks questions about being creative together and the move away from a predominant solipsism into the uncertain, as a social cohesion entails. Lea Porsager explores the inherent dilemma of community with her multifaceted treatment of the theme: At one and the same time seeming to be the only thing we have and being a fundamentally difficult construction. The survey uses the schizophrenic, the occult and the spiritual as a way of questioning widespread, normative thinking. (MBY)

Power of Earth – Mapping Copenhagen, with participation of Marĳa Liugiene, Vaclovas Mikailionis, Jonas Vilkaukas and Dainius Dapkevicius, 2012 Installation: fotografi på plakat papir, kort, geometriske strukturer af strå / photography on poster paper, map, geometric straw structures

Group Perfection, 2012 Installation af/of metalstænger/metal poles

ARTURAS RAILA (LI)

24.08—02.09

Christian Skovberg Jensen, kurator oﬀentlige rum

ILOVIT handler om fælles forlystelse, leg og kreativitet. Det handler også om at forvandle og forandre noget, sammen. ILOVIT er et kollektivt projekt. Under Jeppe Heins ledelse arbejder og bidrager op mod 25 danske og internationale kunstnere og mange andre med skulpturer, installationer, performance, musik, mad, taler, undervisning og meget andet. I løbet af festivalens ti dage forvandles Højbro Plads til en sprudlende kunstnerisk legeplads og markedsplads.

ILOVIT is about common entertainment, play and creativity. It is also about transforming and changing something, together. ILOVIT is a collective project. Under the guidance of Jeppe Hein, as many as 25 Danish and international artists and many others are working and contributing with sculptures, installations, performances, music, food, speeches, teaching and much more. During the ten days of the festival, Højbro Plads is transformed into an eﬀervescent artistic playground and market square.

Titlen ILOVIT refererer til byens store forlystelsespark, TIVOLI, og skal forstås som en undersøgelse af, hvad det vil sige at forlyste sig. Hvordan skaber man et tilgængeligt og fælles rum, der samtidig favner det kreative, uventede og larmende? Det der ikke foregår til hverdag. Og hvordan forandrer man et byrum og måden, det bruges på, samt måden vi ser på byen, og her på Højbro Plads?

Det er ikke en udendørs udstilling, men en kollektiv indsats for at skabe liv i byen og i kunsten, som er dét festivalen, Copenhagen Art Festival, er sat i byen for at hylde. Designstuderende udstiller side om side med internationalt anerkendte kunstnere, og aktivitetsprogrammet rummer alt fra amatører til profes-sionelle, der alle kan og vil bidrage med noget festligt eller særligt. Der er yoga, bordtennis, snobrød og akrobatik. Alle kan være med. Som publikum, deltagere eller performere. Det er ikke så meget det enkelte bidrag, som bærer projektet ILOVIT. Det er mere summen af alle bidrag, stemningen på pladsen og forsøget på at udviske og udfordre forskellene mellem den ophøjede kunst og så alt det andet, som også virker, inspirerer og fører os sammen på ny. Velkommen på plads.

ILOVIT er blevet til i et tæt samarbejde Jeppe Hein, hans studio i Berlin og Copenhagen Art Festival.

The title ILOVIT refers to the city’s big amusement park, TIVOLI, and is to be interpreted as an exploration of what it means to be entertained. How can an accessible common space be created that embraces the creative, the unexpected and the noisy at one and the same time? Something that is not an everyday occurrence. And how can an urban space and the way we look at the city and Højbro Plads here be transformed?

It is not an outdoor exhibition but a collective eﬀort to create life in the city and in art that the Copenhagen Art Festival is in town to acclaim. Design students exhibit their work side by side with internationally recognised artists, and the activity programme contains everything from amateurs to professionals, all of whom both can and wish to contribute something festive or distinctive. There is yoga, table tennis, campfire bread and acrobatics. Everyone can join in, as audience, participants or performers. It is not so much the individual contribution that is at the core of the ILOVIT project. It is more the sum of all the contributions, the atmosphere on the square and the effort to blur and challenge the diﬀerences between the elevated art and all the rest that also has an impact, inspires and brings us together again. Welcome to the square.

ILOVIT is realised in close collaboration between Jeppe Hein, his studio in Berlin and the Copenhagen Art Festival.

13 8

MARKET

BAR

STAGE

E ENTRANC

CINEMA

INFO

12 KUNSTNERE

ARTISTS

GI/IGA Gazpachomaskine

POUL PEDERSEN Skilte

ALEXANDER TOVBORG Skulptur

JEPPE HEIN Ring of Fire

RODRIGO MALTEZ-NOVAES Performance

APRÈS-NOUS Lygtepæle

JACOB DAHL JÜRGENSEN Søjler

RUNE BOSSE Skulptur

BERND TRASBERGER Sidde-skulptur

KASPAR BONNÉN Skulptur

THILO FRANK Gynge

CLAUS LARSEN Skulptur

MASSIMO BARTOLINI Lyd

TIKA Vægmalerier

FLORIAN NEUFELDT Lys-installation

MAX FREY Mobilt køkken

CINEMA

ULRIK WECK Markedsbod

DAN GRAHAM

KENNETH A. BALFELT

MIE OLISE

PILVI TAKALA

DAVID ZINK YI

MARIANNE JØRGENSEN

MINO TRAFELI

SØREN ENGSTED

16 DAGLIGE EVENTS

DAILY EVENTS

Hver dag danner ILOVIT ramme om en lang række faste aktiviteter programpunkter. Udover at kunne gå på opdagelse i de installerede kunstværker, handle i markedsboderne på pladsen og opleve det daglige filmprogram i biografen, kan du som gæst på ILOVIT kaste dig ud i et program sprængfyldt af aktiviteter. Every day ILOVIT will form the framework of a great number of daily activities and events. As well as exploring the installed art works, shopping at the market stalls in the square and experiencing the daily film programme in the cinema, as a guest at ILOVIT you can engage in a programme that is chock-full of activities.

Morgengymnastik Morning gymnastics Hver morgen kl. 10.00 vil der være mulighed for at dyrke yoga i kunstneriske omgivelser. Every morning at 10.00 there will be an opportunity to practise yoga in artistic surroundings.

Performances Der vil hver dag være forskellige performative indslag med alt fra gøgleri til kys! Oplev og deltag blandt andet i Rodrigo Maltez Novaes kollektive kysseperformance Dionysiac, der dokumenteres og siden vil udgøre et videoværk. Det sker lørdag d. 1. september kl. 17.00. Every day there will be various performative features with everything from busking to kissing! Experience and take part in, for example, Rodrigo Maltez Novaes’s collective kiss performance Dionysiac, which will be documented and later become a video work. The date is Saturday 1. September at 17.00.

Mad

Food

ILOVITs gæster kan også få oplevelser for smagsløgene på pladsen. Max Frey serverer en magisk, humoristisk og til tider akrobatisk madforestilling, som publikum kan smage på. Gi/IGA byder hver aften på gazpacho produceret på deres Storm P-lignende transportable suppemaskine. Der vil også være snobrødsbagning, samt læskende drikke i samarbejde med Kant Café. ILOVIT’s guests can also get experiences for their taste buds in the square. Max Frey serves a magical, humoristic and sometimes acrobatic food performance that the public can taste. Every evening Gi/IGA oﬀers gazpacho produced at their Storm P-like transportable soup machine. There will also be campfire-bread baking and soft drinks in collaboration with Kant Café.

Musik

Music

ILOVITs pladsorkester Fanfare Talku Hot byder hver dag op til dans med deres festlige gøgl og hornmusik. Scenen på ILOVIT vil hver aften indtages af bands og DJs der fortsætter festen. Every day, ILOVIT’s orchestra Fanfare Talku Hot invite you to dance with their festive fun and brass music. Every evening the stage at ILOVIT will feature bands and DJs who will continue the party.

Talks ILOVIT byder hver dag på spændende talks med kunstnere og andre inspirerende personligheder, der vil sætte fokus på fællesskab, forlystelse og kreativitet. Every day ILOVIT presents exciting talks with artists and other inspiring personalities who will focus on community, entertainment and creativity.

Ild

Fire

Jeppe Heins skulptur Ring of Fire vil hver aften oplyse pladsen foran ILOVIT og invitere publikum til at deltage i legen og udfordre sig selv ved at hoppe gennem den brændende ring. Jeppe Hein’s sculpture Ring of Fire will light the square in front of ILOVIT every evening and invite the public to take part in the game and challenge themselves by jumping through the burning ring.

Tjek det fulde daglige program ved infostanden på ILOVIT – eller på www.cph-artfestival.org Check out the full daily programme on the info board at ILOVIT – or at www.cph-artfestival.org

ALEXANDER TOVBORG (DK)

Alexander Tovborg bidrager med en skulptur, der i hans typiske billedsprog både trækker på elementer fra vestlig visualitet og ’fremmede’ kulturer og religioner. Alexander Tovborg contributes with a " sculpture which, in his typical imagery, draws on elements from western visuality and ’foreign’ cultures and religions.

APRÈS-NOUS (DE)

Med fokus på midlertidige arkitektoniske installationer i oﬀentlige rum, har Après-Nous (Helga Blocksdorf, Catharina Förster og Florence Girod) skabt pladsens iøjnefaldende lyskonstruktioner. " Focusing on temporary architectonic installations in public spaces, Après-Nous (Helga Blocksdorf, Catharina Förster and Florence Girod) have created the eye-catching light constructions in the square.

BERND TRASBERGER (DE)

Bernd Trasberger arbejder med modernistiske urbane utopier og deres rolle i samtiden. Han præsenterer to skulpturer inspireret af de radikale italienske arkitekter Superstudio fra 1970erne. "

Bernd Trasberger works with modernistic urban utopias and their role in our age. He presents two sculptures inspired by the radical Italian architects Superstudio from the1970s.

CLAUS LARSEN (DK)

Claus Larsen har udført et vindturbine-lignende værk, der ved hjælp af den vind der kommer igennem Højbro Plads, vil dreje om sin egen akse og skabe en farvestrålende oplevelse. Claus Larsen has created a wind turbine-like work, which - using the wind that blows through Højbro Plads - will rotate on its own axis and create a colourful experience.

DAN GRAHAM (US)

Med filmen Death by Chocolate – som består af optagelser fordelt over næsten 20 år, fra det velkendte og stadig bizarre shopping mall – præsenterer Graham et køligt, men også smukt blik på indkøbscentret, med dens særlige arkitektur, forbrugerkultur og unikke æstetik. " In the film Death by Chocolate – which consists of recordings over the past 20 years, from the traditional yet bizarre shopping mall – Graham presents a cold but beautiful view on the shopping-mall, with its characteristic architecture, consumer culture and unique aestetics.

DAVID ZINK YI (DE)

Med tråde til hans peruvianske, kinesiske og tyske kulturarv, undersøger David Zink Yi kroppens sprog som en individuel eller kodet form for kulturel kommunikation. Han deltager med videoværkerne Pneuma og Huayno y fuga detrás. "

With threads to his Peruvian, Chinese and German cultural heritage, David Zink Yi explores body language as an individual or coded form of cultural communication. He shows the videoworks Pneuma and Huayno y fuga detrás.

FLORIAN NEUFELDT (DE)

With simple interventions in architectonic situations and by taking found objects apart and assembling them again, Florian Neufeldt transforms familiar spaces and elements into works with completely diﬀerent meanings. Among these is a new perspective on riding a funfair ride … !

FANFARE TALKU HOT (FR)

Ledet af gøgleren med cykelstyr-moustache, en bjørn, en vægtløfter, siamesiske tvillinger og en tvivlsom tryllekunstner som del af truppen, vil hornorkesteret Fanfare Talku Hot sætte gang i musikken på ILOVIT. Bliv ikke overrasket hvis du hører White Stripes eller David Bowie – i en brassy version.

MARIANNE JØRGENSEN (DK)

Marianne Jørgensen arbejder med at skabe ændringer i oﬀentlige rums strukturer. I biografen præsenterer hun videoværket Besuch Der Kuh om en tam ko, der besøger indbyggerne i en tysk landsby. " Marianne Jørgensen intervenes in the structures of public space. In the cinema she presents Besuch Der Kuh where a tame cow visits the inhabitants of a German village…

MASSIMO BARTOLINI (IT)

Massimo Bartolini præsenterer et lydværk, der med en legende tilgang skubber til vores perspektiver og vores forståelse af ting som uforanderlige – og skaber rum for fantasi, drømme, minder og nostalgi.

GI/IGA (DK)

GI/IGA aka Geographically Indeterminated / Interscandinavian Group of Architects udvikler et værk om året: Denne gang en transportabel gazpacho-maskine, der hver aften mellem 1921 vil byde gæsterne på spansk suppe.

"Massimo Bartolini presents a sound work that playfully jogs our perspectives and our perception of things as unchangeable – and creates space for fantasy, dreams, memories and nostalgia.

GI/IGA, aka Geographically Indeterminated / Interscandinavian Group of Architects, develop one work a year. This time it is a transportable gazpacho machine, which will oﬀer Spanish soup to guests every evening between 19 and 21.

JACOB DAHL JÜRGENSEN (DK)

Jacon Dahl Jürgensen contributes with sculptures which, as freestanding greek columns, comments on the idea of public space as truly public.

JEPPE HEIN (DK)

Jeppe Hein er forlystelsesparkens kunstneriske leder og manden bag rammerne, konceptet og invitationerne til de mange deltagende kunstnere i det kollektive projekt. Samtidig bidrager han bl.a. med Ring of Fire, som publikum kan springe igennem hver aften, med 100 træstubbe der udgør pladsens spredte siddepladser og med hans akvarel-gadesalg, hvor publikum kan forhandle sig frem til et køb af Jeppe Heins nyproducerede, glade akvareller – og samtidig donere penge til velgørenhed. Gadesalget åbner hver dag kl. 15.00. " Jeppe Hein is the artistic leader of the amusement park and the man behind the framework, concept and invitations to the many artists participating in the collective project. At the same time he contributes with Ring of Fire, which the public can jump through every evening, with100 tree stumps, which function as seats on the square and with his water-color-street-sale where visitors can try to strike a bargain on the Jeppe Heins newly produced happy water colors – and at the same time make a donation to charity. The street-sale will open everyday at 15.00

KASPAR BONNÉN (DK)

Kaspar Bonnéns farvestærke sprechmeisterskulptur fremstår på samme tid forvrænget og naturtro, klodset og elegant, når den råber ud til forbipasserende og byder os velkommen. "" Kaspar Bonnén’s brightly coloured ringmaster sculpture is at one and the same time distorted and realistic, awkward and elegant, as it shout out to passers-by and welcomes us.

Kenneth A. Balfelt præsenterer en dokumentationsfilm, lavet i samarbejde med kunstneren Joachim Hamou, om genplaceringen af øldrikkerne fra Enghave Plads. Balfelts socialt engagerede strategier baner nye veje for forandring og udvikling i byrummet og samfundet generelt. Kenneth A. Balfelt presents a documentary, made in collaboration with Joachim Hamour, about the outplacement of the beerdrinkers from Enghave Plads. Balfelts socially engaged strategies, paves the way for change and development of the cityscape and society in general.

" "With his mobile kitchen, Max Frey orchestrates everyday cooking into a magical performance full of drama, humour and, sometimes, acrobatics. Experience a festive food performance, where steaming dishes are served to the public. See the opening times of the kitchen on the info board in the square!

MIE OLISE (DK)

Med udgangspunkt i arkitektur og psykologi, udforsker Mie Olise forladte rum og bygninger og deres historie. I videoværket Melancholic Noice, introduceres vi til den forladte men næsten intakte forlystelsespark Spreepark. "

"From the view point of architecture and psychology, Mie Olise investigates abandoned spaces, buildings and their history. I the videowork Melancholic Noice, we are introduced to the deserted, yet almost intact funfair Spreepark.

MINO TRAFELI (IT)

Gennem sin lange karriere har den italienske kunstner arbejdet med flere forskellige medier, fra skulptur over teater og scenografi, til senest også videokunst der kan ses i ILOVIT biografen. " "In his long carreer the Italian artist has been working in various media, from sculpture over theatre and scenography, to the most recent endeavours in to video works, which is presented in the ILOVIT cinema.

PILVI TAKALA (FIN)

I videoværket Real Snowwhite, hvor hun udklædt som snehvide bliver anklaget for at være ’en forfalskning’ af Disneylandkoncernen, sætter Pilvi Takala fokus på de uskrevne regler, der styrer vores sociale adfærd og de strukturer og motiver, der ligger bag mange forlystelsesparker. " "In the videowork Real Snowwhite, the artist dressed as Snowwhite is accused of forgery by the Disneyland-foundation. Pilvi Takala puts focus on the unwritten rules governing our social behaviour and the structures and motives, underlying most funfairs.

POUL PEDERSEN (DK)

Poul Pedersen har siden 1960erne arbejdet eksperimenterende og ofte humoristisk med ord, tegn og symboler, der på pladsen kommer til udtryk som skilte, hvor han med en legende tilgang udforsker bogstavets univers. "

"Since the 1960s Poul Pedersen has worked experimentally and often humorously with words, signs and symbols. This is expressed in the square as signboards where he playfully explored the universe of letters.

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

R-W RODRIGO MALTEZ NOVAES (BR)

Rodrigo Maltez Novaes fokuserer på kysset og de intime følelser og lyde et kys bringer med sig og præsenterer hhv. en to-timers kysseperformance med en udvalgt co-performer under åbningen af festivalen og en kollektiv kysseperformance, der dokumenteres og sidenhen vil udgøre et videoværk. Den kollektive kysseperformance finder sted lørdag d. 1 september kl. 18.00 "Rodrigo Maltez Novaes focuses on the kiss and the intimate feelings and sounds that accompany a kiss. He presents both a twohour kiss performance with a selected coperformer at the opening of the festival and ILOVIT and a collective kiss performance Saturday 01/09 at 18.00, which will be documented and later will form a video work.

RUNE BOSSE (DK)

Ser verden anderledes ud, når du træder igennem en dør uden nogle synlige vægge, eller ser vi anderledes på verden? Rune Bosse deltager med værker der undersøger vores forhold til almene objekter og deres umiddelbare funktioner.

MAX FREY (DE)

Med sit mobile køkken iscenesætter Max Frey dagligdagens madtilberedning til en magisk forestilling fuld af dramatik, humor og til tider akrobatik. Oplev en festlig madperformance, hvor dampende retter bliver uddelt til publikum. Se køkkenets åbningstider på infotavlen på pladsen!

Jacon Dahl Jürgensen bidrager med skulpturer, der som fristående, græske søjler kommenterer på ideen om at det oﬀentlige rum som værende reelt oﬀentligt.

KENNETH A. BALFELT (DK)

F-K

P M

Med simple indgreb i arkitektoniske situationer og ved at skille fundne objekter ad og samle dem på ny, forvandler Florian Neufeldt kendte rum og elementer til værker med helt andre betydninger. Her blandt andet et nyt perspektiv på det at prøve en tilvoliforlystelse… "

24. AUGUST – 11. NOVEMBER 2012

" "Does the world look diﬀerent when you walk through a door without any visible walls, or do we look at the world diﬀerently? Rune Bosse participates with a work that examines our relationship to ordinary objects and their immediate functions.

SØREN ENGSTED (DK)

Med hans typiske ironiske tilgang, viser Søren Engsted et videoværk, der på humoristisk vis stiller spørgsmålstegn ved, hvad skulptur eller kunst i det hele taget er. " "From his typical ironic angle, Søren Engsted presents a videowork, which through the use of humour questions the notion of sculpture and art.

THILO FRANK (DE)

Thilo Franks værker indbyder til interaktion og leg – og fuldendes først gennem publikums fysiske brug. Med hans enkle men eﬀektfulde konstruktion, giver han os mulighed for at opleve ILOVIT på gyngende grund. "

"Thilo Frank’s works invite interaction and play – and are only completed through the public’s physical use of them. His simple but eﬀective construction enables us to experience ILOVIT on shaky ground.

TIKA (CH)

TIKA skaber legende og farverige vægmalerier i oﬀentlige rum og har udsmykket væggene, der omgiver pladsen, med hendes eventyrlige, naive og spraglede univers. " "TIKA creates playful, colourful wall paintings, and she has decorated the walls surrounding the square with her fantastic, naïve and multi-coloured universe.

ULRIK WECK (DK)

Med humor og stedsspecifikke referencer, skaber Ulrik Weck værker, der på poetisk vis giver bortkastet hverdagsmateriale nyt liv. Her med en stand, som man kender dem fra loppemarkeder, hvor du til et symbolsk beløb måske kan gøre et godt køb. " "With humour and site-specific references Ulrik Weck poetically creates works that give new life to discarded everyday materials. Here with a stand as we know it flea markets, where one perhaps can do a bargain for a symbolic sum.

KUNSTFORENINGEN GL STRAND

A-D

" Led by the street performer with a handlebar moustache, a bear, a weight lifter, Siamese twins and a dubious magician as part of the troupe, the brass band Fanfare Talku will get the music going at ILOVIT. Don’t be surprised if you hear White Stripes or David Bowie – in a brassy version.

UNFINISHED JOURNEYS 24. AUG — 11. NOV

YTO BARRADA (MAR/FRA) Playground, 2010 3 kanals/channel video installation, 16mm film, 88:38 min

I den kinesiske kunstner Song Dongs værk kan publikum kalligrafere, men blæk og papir er udskiftet med vand og sten. Siden 1995 har Song Dong kalligraferet med vand på fortove og pladser i hele verden. Nu inviterer han publikum til selv at prøve det i hans installation, der består af 12 sten udstyret med vandskåle og pensel. Som i almindelig kalligrafi, med blæk og papir, giver Song Dongs vandkalligrafi fokus på selve skriveprocessen. Song Dongs kunst fremhæver som regel en proces, om end kunstværket som objekt og færdigt produkt også er tilstede. Kunstneren er inspireret af taoistisk filosofi, hvor dét ikke at efterlade sig synlige spor, er en måde at fastholde opmærksomheden på nuet. Song Dongs værker er både gennemsyret af referencer til kinesisk tradition og til hans egen livshistorie. Titlen Gold, Wood, Water, Fire, Earth beskriver de fem grund elementer i den kinesiske verdensorden og repræsenteres af installationens materialer, mens antallet af sten henviser til en over tusind år gammel kinesisk kalender fra Shangdynastiet. Men vandkalligrafien er også omgærdet af personlige historier, såsom barndommens erindringer om farens opfordring til at skrive med vand, fordi familien ikke havde råd til blæk og papir. Song Dongs kunst er derfor også en måde at få fortid og nutid til at mødes, hvad enten det er når han genfortæller dele af sin livshistorie i en performativ handling, eller han aktualiserer kinesiske traditioner med moderne, kunstneriske greb. / The public may try their hands at calligraphy in Chinese artist Song Dong’s work, but ink and paper have been replaced by water and stone. Since 1995 Song Dong has used a calligraphy brush to write with water on pavements and squares all over the world. Now he invites the public to try it themselves in his installation, which consists of 12 stones provided with bowls of water and brushes. Song Dong’s water calligraphy focuses on the writing process itself, just as in regular calligraphy with ink and paper. As a rule Song Dong’s art emphasises on the process, although the work of art as object and a final piece is also present. The artist finds his inspiration in Taoist philosophy, where not leaving visible traces behind you is a way to keep attention focused on the present. Song Dong’s works are imbued with reference to Chinese tradition and to his own life story. The title Gold, Wood, Water, Fire, Earth refers to the five basic elements in the Chinese world order and they are represented by the installation’s materials, and the number of stones refers to a several thousand year old Chinese calendar from the Shang dynasty. But the water calligraphy is also shrouded in personal stories, such as his childhood memory of his father’s suggestion to write in water because the family could not afford ink and paper. Therefore Song Dong’s art is a way of having the past meet the present, whether it is when he retells part of his life story in a performative action, or he gives substance to Chinese traditions with modern artistic methods. (LT)

Omdrejningspunktet for Yto Barradas kunst er hendes hjemby Tanger i Marokko. Her har by-landskabet undergået enorme forandringer de seneste årtier på grund af byggespekulation. Med et observerende, dokumentarisk blik iblandet en meditativ, visuel poesi udforsker Barradas video- og fotoinstallationer, hvordan dagliglivet i Tanger leves. Hendes kunst kan ses som et aktivistisk modspil til den kommercielle dagsorden, der styrer byens udvikling. I videoinstallationen Playground følger man livet på en forfalden legeplads i Tanger, som på trods af sin dårlige forfatning er velbesøgt og populær blandt områdets beboere. Playground giver indblik i et overset byliv, der eksisterer i periferien og uafhængig af spektakulære byggeprojekter. Barrada betoner her de perspektiver, der ligger i, at bruge dét der er, og i det tilfældigt opståede fællesskab mellem de lokale på legepladsen. Kløften mellem spekulative visioner og nøgterne realiteter i nutidens storbyer er en gennemgående tematik, som også er til stede i værket A Modest Proposal to Modernize Morocco and Maximize Its Ressources and Efficiency. Her giver 15 plakater en humoristisk beskrivelse af Tangers aktuelle situation. I plakaterne optræder træet, især palmetræet, der er et tilbagevendende motiv hos Barrada. Det er en tvetydig metafor for både modstandskraft og styrke, men også et symbol for turistindustrien – en industri, som i den grad har sat sit præg på Tanger med sine drømme om at skabe et nyt Costa del Sol. / The focal point of Yto Barrada’s work is her hometown, Tangier in Morocco. Here the urban landscape has undergone enormous changes over the last few decades due to building speculation. With an observing documentary view, mixed with meditative visual poetry, Barrada’s video- and photo installations investigate the way people live their daily lives in Tangier. Her art may be regarded as an activist countermeasure to the commercial agenda that controls the development of the city. In Barrada’s video installation Playground we follow life on a run-down playground in Tangier that, in spite of its poor state, is popular with the residents of the area. Playground provides insight into overlooked urban life that exists in the periphery and independent of speculative building projects. Here Barrada is accentuating the perspectives inherent in using what is there, and in the incidentally occurring community between locals at the playground. The gap between speculative visions and objective reality in today’s big cities is a consistent theme also present in A Modest Proposal to Modernize Morocco and Maximize Its Resources and Efficiency. The 15 posters offer a humorous description of Tangier’s present situation. The tree appears in the posters, especially the palm tree, as a recurring motif in Barrada’s work. It is an ambiguous metaphor for both resistance and strength, but also a symbol of the tourist industry – an industry that has very much left its mark on Tangier, with its dreams of creating a new Costa del Sol. (LT)

Song Dong Writing Diary with Water, 1995 – present 4 color photographs, 40 × 60 cm each AN Courtesy of Pace Gallery Beĳing

Kunstneren vil være til stede lørdag d. 25. august. / The artist will be present at the exhibition on Saturday 25th August.

ISAAC JULIEN (UK)

24. AUGUST – 11. NOVEMBER 2012

Better Life, 2011 Video projektion/projection, 55 min

Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang Homeland Security, 2012 Detalje/Detail

Isaac Julien Mazu, turning (Ten Thousand Waves), 2010 Courtesy of the artist, Victoria Miro Gallery, London and Roslyn Oxley9 Gallery, Sydney

Isaac Juliens videoværk Better Life tager publikum med på en rejse gennem Kina og Shanghai og det moderne menneskes ønske om et bedre liv. Filmen begynder dér, hvor alt for mange immigranters skæbne ender: En ulykke i Morecambe Bay i England i 2004, hvor 23 kinesiske muslingefiskere druknede. Herfra udforsker Julien det land, som fik muslingefiskerne til at rejse væk: Et Kina, hvor traditioner og ældgamle myter møder et moderne samfund, som forandrer sig i højeste tempo i en stræben efter velstand. Filmen kredser om eksistentielle fænomener som døden og det spirituelle. Hovedfigurerne er overnaturlige væsner – ”fortabte sjæle” – som eksempelvis de rejsendes beskytter Mazu, der stammer fra den samme provins som muslingefiskerne. De fortabte sjæle guider os gennem forskellige scener, der alle har Shanghai som ramme. Her oplever man bl.a. Juliens gen-iscenesættelse af legendariske scener fra byens historiske spillefilmsindustri. I 1930’erne var Shanghai kendt som østens Hollywood og byen fostrede celebre filmstjerner som Ruan Lingyu, der i Juliens nyfortolkning spilles af Kinas største skuespillerinde Maggie Cheung. Fortiden og nutiden fletter sig sammen i et Shanghai, der står som en manifestation af det moderne Kina. Filmen udforsker, hvordan landets store omvæltninger ændrer hverdagens fællesskaber, og den måde kineserne opfatter fællesskabet på – det som måske gjorde, at 23 muslingefiskere krydsede et helt kontinent for at få et bedre liv. / With a combination of a ghost story and classical narrative techniques, Isaac Julien takes the audience along on the emigrant’s journey towards a better life. The film Better Life starts where all too many destinies end: an accident in Morecambe Bay, England, in 2004, when 23 Chinese cockle pickers drowned. With this as his point of departure, Julien explores the country that made the cockle pickers leave: a China where traditions and ancient myths meet a modern society changing very swiftly in pursuit of prosperity. The film deals with existential phenomena as death and spirituality. The main characters are supernatural beings – ”lost souls” – who guide us through different scenes all of which have Shanghai as framework. We experience, for instance, Julien’s re-staging of legendary scenes from the city’s historical film industry. In the 1930s Shanghai was known as the Hollywood of the East, and the city produced famous film stars like Ruan Lingyu, who in Julien’s film is played by China’s greatest actress Maggie Cheung. The past and the present are intertwined in Shanghai as a manifestation of modern China. The film explores how the enormous upheavals in the country are changing the everyday communities and the way in which the Chinese perceive community – what may have made the cockle pickers cross a whole continent to get a better life. (LT)

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

Vi er tilsyneladende inviteret til fest hos Sofie Hesselholdt &Vibeke Mejlvang. Bånd, flag og plisseret pynt fylder lokalet med røde, hvide og sorte farver, som var det en national mærkedag, der skulle fejres. Men scenen er forladt og som for sent ankomne gæster står publikum tilbage med efterladenskaberne – heriblandt en løve, der troner i midten af lokalet. Den danske kunstnerduo Hesselholdt & Mejlvang arbejder med scenografiske installationer, der er præget af æstetisk såvel som politisk skarphed. De sammensætter genkendelige symboler og genstande fra kulturen omkring os – eksempelvis flaget og pentagrammet med deres genkendelige, men mangetydige referencer. I scenografierne møder man også ofte inventar og møbler, som kunstnerduoen har taget ud af hjemmets trygge rammer. Den okkulte og dystre stemning i Homeland Security kendetegner en tilbagevendende tematik omkring national selvforståelse. Det, som i mange andre sammenhænge opfattes som hyggeligt eller festligt, får hos kunstnerduoen en truende, utilnærmelig drejning, der stiller spørgsmålstegn ved den måde nationalitet ofte bliver praktiseret på. / Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang has apparently invited us to a party. Ribbons, flags and pleated decorations fill the room with red, white and black colours as if it were a special national occasion that was to be celebrated. But the stage is empty, and like guests who have arrived too late the audience is left with the remains – among them a lion enthroned in the middle of the room. Danish artist duo Hesselholdt & Mejlvang works with scenographic installations characterised by aesthetic and political acuity. They combine recognisable symbols and objects from the culture around us – for example, the flag and the pentagram with their identifiable but ambiguous references. One also often meets furniture and fittings in the scenographies that the artists have taken out of the safe framework of the home. The occult, bleak atmosphere in Homeland Security characterises a recurring theme of national self-understanding. What in many other contexts is perceived as pleasant or festive, in the work of the artist duo takes a threatening, unapproachable twist that questions the way nationality is often practiced. (LT)

Gold, Wood, Water, Fire, Earth, 2012 Installation

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Homeland Security, 2012 Installation

A Modest Proposal, 2010 15 plakater/posters

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

SOFIE HESSELHOLDT & VIBEKE MEJLVANG (DK)

Yto Barrada Playground, 2010 3-Channel projection, no sound. Still

SONG DONG (CHN)

DAMIÁN ORTEGA (MEX)

Incidental Configuration, 2012 Installation The Housing Development Project, 2012 Installation

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

Damián Ortega Sombra, 2012 Installation View: The Independent. Barbican Art Gallery, London Courtesy Barbican Art Gallery Foto/Photo: Eliot Wyman

Damián Ortega Incidental Configuration, 2012 Courtesy of the artist, Gladstone Gallery, New York & Bruxelles

PASCALE MARTHINE TAYOU (CMR)

Bottaris, 1997-2001 Duraclear photographic print in lightbox 188.5"×"128"×"16 cm

Favela A, 2012 Installation PIK-NIK Afrodiziak…..aphrozidiaque…. afrosisiaque/COPENHAGEN, 2012 Installation

Mumbai: A Laundry Field, 2008 Installation

Pascale Marthine Tayou PIK-NIK Afrodiziak…..aphrozidiaque….afrosisiaque/ COPENHAGEN, 2012 Installation sketch, courtesy of the artist and Kunstforeningen GL STRAND

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

Kimsooja Bottaris, 1997-2001 Courtesy of Kimsooja Studio

Pascale Marthine Tayou har iscenesat gårdrummet med en eksplosion af farvestrålende flag fra de 54 – FN anerkendte – afrikanske nationer. I den festlige iscenesættelse kan besøgende slænge sig i træmøbler og opleve foreningen af den traditionelle, danske københavnergård og Tayous afrikanske udtryk. Tayous værker er kendetegnet ved en spontan sanselighed og handler ofte om udvekslinger og kulturmøder. Kunstnerens andet bidrag til udstillingen, Favela A, er en massiv væg bestående af intet mindre end 600 fuglekasser, der minder om slumkvarternes mylder af småhuse. Men hvor beboerne i et slumkvarter ofte lever under vilkår, som binder dem til deres bosted, har fuglekassernes beboere helt andre muligheder for at flytte sig. ”Den frie fugl” kan udleve sine drømme hvor som helst, når alle grænser står åbne. Værket bygger på en erfaring, der er typisk for Tayou, der er født og opvokset i Cameroun, men er bosat i Europas kosmopolitiske kunstmiljø. I hans univers er kulturmødet globaliseringens mulighed, men dens bagside er samhørighedens og fællesskabets svære vilkår i en verden uden bopælspligt. Tayous værker iscenesætter globaliseringens lyspunkter og slagsider, og sætter en anden dagsorden end diskussionen om militær og økonomisk magt. / Pascale Marthine Tayou has filled the courtyard with an explosion of brightly coloured flags from the 54 African nations recognised by the UN. Visitors can lounge in wooden furniture in this festive staging and experience the union of the traditional Danish Copenhagen courtyard and Tayou’s African expression. Tayou’s works are characterised by a spontaneous sensuousness and often deal with interchanges and cultural encounters. The artist’s second contribution to the exhibition, Favela A, is a massive wall consisting of no less than 600 birdhouses that resemble the myriad of small sheds in slum districts. But where the residents in a slum often live in conditions that tie them to their home, the occupants of the birdhouses have completely different possibilities for moving around. ”The free bird” can live its dream anywhere when all borders are open. The work is based on experience that is representative of Tayou, who was born and raised in Cameroun but lives in a cosmopolitan artistic milieu in Europe. In his universe the cultural encounter is the opportunity of globalisation, but the downside is the difficult conditions for cohesion and community in a world without residency requirements. Tayou’s works stage the consolation of globalisation, and they stage a different agenda than the discussions of military and economic power. (LT)

24. AUGUST – 11. NOVEMBER 2012

KIMSOOJA (KOR)

Et bjerg af farvestrålende tøjbylter vælter ned fra ladet på en kinesisk ladcykel. De bremser cyklens færd og får dens forhjul til at stejle med deres tyngde. Den tyngede, og nærmest ambivalente, bevægelse afspejler et gennemgående spor i den koreanske kunstner Kimsoojas værker. På grund af faderens arbejde voksede Kimsooja op som en moderne nomade med en familie, der jævnligt bosatte sig nye steder. Barndommen var kendetegnet af vekslende, konstante opbrud og nye bekendtskaber og var derfor fyldt med længsel og hjemve. Et tilbagevendende element i Kimsoojas værker er de farverige, koreanske tæpper, bottaris, som tøjbylterne er indhyllet i. I Korea indgår tæpperne i mange forskellige sammenhænge, både som en del af livets store begivenheder, men også i dagligdagen når personlige ejendele skal pakkes ind. Bottaris står for noget hjemligt fordi de er en del af traditionen, men tæpperne er også forbundet med forandring fordi de ofte optræder, når noget ændrer sig – enten ved dagligdags gøremål når ting skal flyttes, eller ved store overgange i livet, som når tæpperne f.eks. indgår i bryllupsritualer. Tæpperne knytter sig både til en evindelig forandring, men også til kulturel forankring. På den måde er de traditionelle, koreanske tæpper en metafor for en moderne verdens grundvilkår: det allestedsnærværende krav om mobilitet og længslen efter tilhørsforhold og konstante pejlemærker. / A mountain of richly coloured bundles tumbles down from the carrier of a Chinese freight bicycle. They halt the bike’s momentum and cause its front wheel to rear up with their weight. The burdensome, and almost ambivalent, movement reflects a consistent track in the works of Korean artist Kimsooja. Due to her father’s job, Kimsooja grew up as a modern nomad with a family that repeatedly settled down in new places. Her childhood was characterised by changing, constant breaking-up and by new acquaintances, and therefore was full of longing and home-sickness. A recurring element in Kimsooja’s works are the colourful Korean cloths, bottaris, that envelope the bundles of clothes. The bottaris takes part in many different contexts in Korea, as both in the important events in life, but also in everyday existence when personal property is to be packed. Bottaris represent something homely because they are a part of the tradition, but also because they are associated with change, since bottaris often appear when something changes – either with everyday chores, when something has to be moved, or with the big transitions in life, such as when they play a part in wedding rituals. The cloths are linked with perpetual change but also with cultural anchorage. In this way the traditional Korean cloths are a metaphor for the modern world’s fundamental conditions: the omnipresent demand for mobility and the longing for affiliation and points of orientation that remain constant. (LT)

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Ved første øjekast ligner Damián Ortegas skulpturer minimalistiske, geometriske objekter. Men tag ikke fejl, for der gemmer sig altid en overraskende fortælling bag deres tilsyneladende tavse fremtoning. I Ortegas værker mimer de minimalistiske objekter arkitekturen i storbyen eller fungerer funktionelt, så man kan interagere med dem. Ortega interesserer sig ikke kun for den minimalistiske form i sig selv, men også for hvordan formerne skaber arkitektoniske strukturer, som påvirker vores adfærd og levevis. I installationen The Housing Development Project er det kun opfindsomheden, der sætter grænser for, hvordan man kan bruge værkets store, aflange containerforme. Kunstnerens intention er at skabe en fleksibel struktur, som skaber muligheder for udfoldelse og aktivitet alene eller sammen med andre. Den legesyge, fleksible åbenhed i The Housing Development Project modsvares af en dyster stemning i værket Incidental Configuration. På overraskende vis formår Ortega her, med dramatiske skyggevirkninger, at beskrive den armod og klaustrofobi, som storbyens myretuelignende strukturer gemmer på. Lige så meget som arkitektur kan skabe muligheder for fællesskab og udfoldelse, lige så meget kan dens monotone former blive et billede på samfundets skyggesider. / At first glance you might think that Damián Ortega’s sculptures were minimalistic geometrical objects. But you would be wrong, because there is always a surprising tale behind their seemingly mute appearance. In Ortega’s works, the minimalistic objects mime the architecture of the metropolis or perform functionally, witch make it possible to interact with them. Ortega is not merely interested in the minimalistic form in itself, but also in the way in which the forms create architectonic structures that have an impact on our behaviour and way of life. In The Housing Development Project it is only ingenuity that limits how one can use the installation’s big oblong containers. The artist’s intention is to create a flexible structure that generates opportunities for development and activity, alone or together with others. The playful, flexible openness in The Housing Development Project is counterbalanced by the sombre tones of another work, Incidental Configuration. In an astonishing way and with dramatic shadow effects, Ortega succeeds in describing the destitution and claustrophobia hidden in the ant-hill like structures of the metropolis. Just as architecture can create opportunities for community and development, its monotonous shapes can equally be an image of the shady sides of society. (LT)

VLADIMIR TOMIC´ (BIH/DK)

Unfinished Journeys, 2012 1 kanal/single channel video projektion/projection

KU NST FOR ENI NGEN GL ST R A ND

I Vladimir Tomićs fi lm Unfinished Journeys følger vi Niels, som er halvt dansk og halvt inuit. Omdrejningspunktet er fortællingen om Niels’ forhold til sine grønlandske rødder, hvor f.eks. den traditionelle dans med masker og trommer har været opført gennem generationer. Det er en fortælling, hvor et poetisk billedsprog og storslået grønlandsk natur møder en socialpolitisk virkelighed med dokumentariske optagelser af hverdagslivet i Grønland. Centralt for Tomićs fi lm står spørgsmålet om, hvordan en kulturel identitet som inuit er blevet påvirket, efter at den i årevis har været pålagt danske samfundsnormer. Er det muligt at opretholde en grønlandsk selvforståelse, selvom et udefrakommende system truer med at udviske den? I fi lmen møder vi også kunstneren Julie Hardenberg og forfatteren Helene Thisen, der ligesom Niels lever med en splittet, kulturel identitet. Problemstillingen bliver både foldet ud i de dokumentariske optagelser, men også i fi lmens billedpoesi, hvor is, vand, damp og skyer kredser om et transformationstema og slår en mystisk stemning an. Med Unfinished Journeys forsøger Tomić at give en forståelse af, hvilke konsekvenser koloniseringen af Grønland har for inuittens identitet som individ og som en del af et samfund. / In Vladimir Tomić’s fi lm Unfinished Journeys we follow Niels, who is half Danish and half Inuit. The focal point is the story of Niels’s relation to his Greenlandic roots, where for example the traditional dance with masks and drums has been performed for generations. It is a tale in which poetical imagery and magnificent Greenlandic scenery meet a socio-political perspective with documentary shots of everyday life in Greenland. The question of how a cultural identity like Inuit has been influenced after having had the norms of Danish society imposed on it for years, is central in Tomić’s fi lm. Is it possible to maintain a Greenlandic self-understanding even though an external system is threatening to wipe it out? In the fi lm we meet artist Julie Hardenberg and author Helene Th isen as well, who like Niels live with a split cultural identity. The issue unfolds in the documentary shots, but also in the fi lm’s poetic pictures where ice, water, vapour and clouds explore a transformation theme, producing a mystic atmosphere. In Unfinished Journeys Tomić seeks to create an understanding of the consequences of the colonisation of Greenland for the Intuits’ identity as individuals and parts of a society. (LT)

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

NIKOLAJ KUNSTHAL / NIKOLAJ, COPENHAGEN CONTEMPORARY ART CENTER

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

CONVERSATIONS 24. AUG — 21. OCT

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Vladimir Tomić Unfinished Journeys, 2012 Stills from the film, courtesy of the artist

KUTLUG ATAMAN (TUR)

Moving Truck, 2009-2012 Videoprojektion i flyttebil, som kører rundt i København på festivalens åbningsaften. Videodokumentation i udstillingen sammen med fjernstyret miniature-udgave af flyttebilen. / Video projection inside moving truck, driving around Copenhagen on the festival’s opening night. Video documentation inside exhibition with remote controlled miniature moving truck.

Mohamed Bourouissa Le miroir, 2006 Courtesy of the artist and Galerie Kamel Mennour, Paris

and then screened on the back of the moving truck in the next city. This means that in Moving Truck we do not only meet the demonstrating citizens of Helsinki; we do also witness how people other places in the world have reacted to the moving images of street revolt in the Finnish capital. By staging the context of the reactions in this way, Dias & Riedweg explore the power of dissident utterances and the way they are perceived in different public spaces the world over. As a comment on the individual’s power (or lack of power), the public can also try steering a remote controlled miniature version of the truck in the exhibition at Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center. (LT)

Dias & Riedweg Moving Truck Foto fra / photo from street action, 2009-2012

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

Dias & Riedweg Throw, 2004 Still fra / from video

Individets stemme og måden, vi handler og reagerer på i det offentlige rum, er omdrejningspunktet for Dias & Riedwegs videoværk Throw. Filmen viser, hvad der skete, da kunstnerne i 2004 tilbød Helsinkis borgere at kaste ting på en glasplade, som stod foran deres kamera. Ingen forklaringer følger, når æg, ure, sten og alskens objekter kastes mod kameraet. De personlige ”gadeoprør” kontrasteres med arkivfotos af tidligere demonstrationer i Helsinki, som kunstnerne har klippet sammen med videooptagelserne. Vores evner og metoder til at råbe samfundet op kommer under luppen hos Dias & Riedweg. Optagelserne fra Throw indgår også i værket Moving Truck, som har været vist flere steder i verden og nu også i København. Her bliver videoværket projiceret op på bagenden af en flyttebil, der kører rundt i byens gader. I hver by, hvor projektet med flyttebilen har været realiseret, bliver reaktionerne på filmen optaget og derpå vist på flyttebilens bagende i den næste by. I Moving Truck møder vi altså ikke bare de demonstrerende Helsinki-borgere, men ser også, hvordan folk andre steder i verden har reageret på gadeoprørerne i den finske hovedstad. På den måde forskyder Dias & Riedweg reaktionernes sammenhæng og udforsker, hvilken kraft systemkritiske ytringer har, og hvilken måde de opfattes på i forskellige offentlige rum rundt om i verden. Som en kommentar til individets magt (eller mangel på samme) kan publikum desuden styre en fjernstyret miniatureudgave af samme flyttebil rundt i Nikolaj Kunsthals udstilling. / The individual’s voice and the way we react in the public space form the focal point of Dias & Riedweg’s video art project Throw. The video shows what happened in 2004 when the artists offered the citizens of Helsinki the opportunity to throw things at a glass plate standing in front of their camera. There are no explanations when eggs, watches, stones and all sorts of objects are flung at the camera. And the personal ”street revolt” seems even more enigmatic because the artists have edited the recordings together with photos from archives of earlier demonstrations in Helsinki. Our ability and methods to call out to society are scrutinised by Dias & Riedweg. The images from Throw also form part of Moving Truck, which has been shown several places in the world and has now reached Copenhagen. Throw is projected onto the back of a moving truck that drives around the city streets. In every city where the moving truck project has been realised, the reactions to the video are shot

Mohamed Bourouissas kunst kredser om stereotyper, magtrelationer og udvekslinger mellem mennesker. Fotoserien Périphérique har Paris’ stigmatiserede forstæder som ramme og beskriver de fransk-arabiske og franskafrikanske miljøers alliancer, konflikter og lovløshed. Bourrouissas billeder viser højspændte situationer, hverdagsdramaer og små forbigående samtaler, som komplementeres af kunstnerens sans for den skarpe og rytmiske komposition. Ved første øjekast ligner det fotojournalistik, men kigger man nærmere på billederne, opdager man deres iscenesathed. I arbejdet med fotografierne har Bourrouissa gennem en længere periode været i selskab med de mennesker, han selv voksede op med, for at studere deres liv. Han har involveret dem i arbejdet med iscenesættelsen og til sidst med komponeringen af billederne. Nogle gange minder de om store, episke mesterværker, andre gange er Bourrouissas materiale mere råt og ligefremt, da det er de medvirkende, som har stået for at dokumentere deres egne liv. I videoværket Légende følger vi situationen på tæt hold, når der sælges ulovlige cigaretter ved metrostationen Barbés i Paris. Bourouissa har overladt det til sælgerne, som ofte også er illegale immigranter, at dokumentere de knappe ordvekslinger, der finder sted mellem sælgerne og deres kunder. Videoen giver et flygtigt indblik i en parallelverden midt i det franske samfund. Værket Temps mort bygger på mobiltelefonoptagelser og sms’er fra en korrespondance mellem kunstneren og hans ven, mens vennen sad i fængsel. Bourouissas videoer skaber undren og nysgerrighed i kraft af de sparsomme, indforståede dialoger og giver indblik i verdener, vi sjældent møder på nært hold. / Mohamed Bourouissa’s art deals with stereotypes, power relations and exchanges between people. The photo series Périphérique has the stigmatised Paris banlieues as the frame and describes the French-Arab and French-African environments’ alliances, conflicts and lawlessness. Bourouissa’s images show intense situations and everyday dramas, complemented by the artist’s feeling for sharp, rhythmic composition. It looks like photo journalism at first glance, but if one examines the pictures more closely one discovers their staged character. When he was working on the photos, Bourouissa spent a long time in the company of the people he grew up with to study their lives. He involved them in the work of staging and finally composing the pictures. Sometimes they are reminiscent of great epic masterpieces, other times Bourouissa’s material is rougher as

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

Throw, 2004 Video installation

Légende, 2010 Video, 11 min Video, skærm og podium / Video, screen and podium

COPENHAGEN ART FESTIVAL

DIAS & RIEDWEG (BR/CH)

Temps mort, 2009 Video projektion/projection, 14 min

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

Kutlug Ataman Beggars, 2010 Still fra / from video installation

Kutlug Atamans videoinstallation Beggars viser os en situation, som mange af os prøver at undgå: øjenkontakt med en tigger på gaden. Videoprojektionerne viser optagelser af personer fra en samfundsgruppe, som falder uden for de ”almindelige” fællesskaber. Optagelserne fokuserer på forskellige variationer af den gestik og de udtryk, som man oplever, når tiggere henvender sig for at få hjælp. En tavs kommunikationsform, som fremprovokerer følelser af medlidenhed, skyld, skam, anger eller frygt, og som får de fleste til at slå blikket ned. I Atamans tidligere videoer fortæller personer i specielle eller marginaliserede livssituationer på opslugende måde om deres liv. I Beggars sker det modsatte. Vi får intet at vide om tiggernes baggrund, men får til gengæld mulighed for at nærstudere adfærden og gestikken i disse hverdagsdramaer. Vi kan selv digte historier om personerne, men samtidig bliver man sig bevidst som voyeur. Kunstneren stiller sit publikum i en tvetydig situation, som kan få en til at tvivle på hele situationen og vores rolle som beskuer: Er det ”rigtige” tiggere eller skuespillere, er kommunikationen ægte, og hvorfor er det så svært at etablere det minimale fællesskab, som en ord- eller blikveksling er. / Kutlug Ataman’s video installation Beggars shows one of those moments that many of us try to avoid: eye contact with a beggar on the street. The video projections show recordings of a social group that is outside the usual, larger communities. The shots focus on different variations of the gestures and expressions one experiences when beggars appeal for help. A silent form of communication that arouses feeling of pity, guilt, shame, regret or fear and that makes most of us lower our eyes. In Ataman’s previous videos people in specific or marginalized life situations tell us in immersive way about their lives. It is the opposite in Beggars where we do not learn anything about the beggars’ background, but instead get the opportunity to closely study behaviour and gestures in these everyday dramas. We can observe what we normally want to shut our eyes to. But in this way the artist places his audience in an ambiguous situation that can cause one to question the entire situation and our role as voyeurs. Have the videos been staged or are they genuine, are these real beggars or are they actors, and why is it so difficult to establish even a minimal connection with a beggar through a brief exhange of words or even a gaze? (LT)

Le miroir, La rencontre, La morsure Sans titre (métro), 2005-2007 4 c-print fotografier / photographs 120"×"90 cm fra serien / from the series Périphérique

it is the participants who were responsible for documenting their own lives. In Légende we witness the situation closely when illegal cigarettes are sold at the Barbés metro station. Bourouissa has left it to the dealers, who are often illegal immigrants, to document the scarce dialog that takes place between them and their customers. The video gives a fleeting glimpse into a parallel world in the middle of the French society. The work Temps Mort is based on mobile phone photos and text messages from a correspondence between the artist and his friend when the friend was in prison. These videos create astonishment and curiosity and provide an excellent insight into worlds we seldom get close to. (LT)

Beggars, 2010 7 kanals/channel video installation

MOHAMED BOUROUISSA (F)

LISE HARLEV (DK)

OTTO KARVONEN (FI) The Quest for a Border, 2012 Performance og/and video-dokumentation/documentation Performance på/at Strøget i København/in Copenhagen (tid og sted/time and location: www.cph-artfestival.org / www.nikolajkunsthal.dk) Public Space Occupation Kit, 2006Foto-dokumentation/photo-documentation af/ of performance for CAF, København/Copenhagen, februar/February 2012

Midt i strømmen af travle shoppere på Strøget i København dukker to uniformerede personer op. De ligner grænsevagter og bærer rundt på et stort metalhegn. Kort efter dukker endnu et hegn op, båret af to personer i samme uniformer, og kort herefter et tredje hegn. De uniformerede personer bevæger sig ind mellem de forbipasserende, sætter hegn op, så strømmen af personer inddeler sig i midlertidige grupperinger. Vagterne drejer rundt, går frem og tilbage, sætter hegnene sammen, deler sig op igen, tilsyneladende ud fra en tilfældig koreografi. Den finske kunstner Otto Karvonen arbejder med performative handlinger og midlertidige, skulpturelle installationer. Hans projekter griber ind i byrummets hverdagssituationer og forandrer oplevelsen af dem. Karvonens nye performanceprojekt, The Quest for a Border, udspiller sig på byens travleste gågade og er inspireret af idéen om grænser og den måde, de konstant bliver genforhandlet mellem individer, grupper og folkeslag: ”Der er altid en søgen efter en grænse, uanset hvor meningsløs eller uproduktiv den måtte være”. Hans værker stiller ofte skarpt på, hvordan vi med vores sprogbrug er med til at beskrive og definere forskellige grupper i samfundet, og hvordan ord i nogle tilfælde kan få samme funktion som

Otto Karvonen The Quest for a Border, 2012 Illustration: Otto Karvonen

Summertale, 2008 Video, 19:58 min

Voice Array, 2011 Interaktiv lyd- og lysinstallation / Interactive sound and light installation

Katarzyna Kozyra Summertale, 2010 Film fra serien"/"film from the series In Art Dreams Come True, 2008-, Foto/Photo: Elżbieta Białkowska

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

Rafael Lozano-Hemmer Voice Array, Subsculpture 13, 2011 Fra udstillingen / from the exhibition ”Recorders”, Museum of Contemporary Art, Sydney, 2011. Foto/Photo: Antimodular Research

Rafael Lozano-Hemmer er kendt verden over for sine spektakulære, interaktive værker. På udstillingen kan man opleve et af de seneste, nemlig lyd- og lysinstallationen Voice Array. Oplevelsen aktiveres ved, at man taler ind i et samtaleanlæg, hvorefter ens stemme oversættes til lysglimt, der flammer op og danner et unikt mønster. Efterfølgende opleves et kor af stemmer og lys, som stammer fra tidligere optagelser af andre publikummer, og til sidst høres kun en enkelt stemme tydeligt og klart. Denne sidste stemme høres for sidste gang, fordi kunstneren har indrettet systemet sådan, at der maksimalt er plads til 288 optagelser. Den ældste optagelse må derfor slettes til fordel for den seneste. Lige så besnærende Lozano-Hemmers værk er, lige så tvetydig og kritisk er det, når systemet kvantificerer den enkeltes unikke stemme og sletter den, når der ikke længere er plads. Værkets mange stemmer spørger til, hvilke relationer vi skaber sammen, gennem vores kommunikation, når den bliver medieret af elektroniske systemer. / Rafael Lozano-Hemmer is renowned world-wide for his spectacular interactive installations. One of his most recent, the sound and light installation Voice Array, can be experienced at the exhibition. The experience is activated when the participant speaks into an intercom. The voice is translated into flashes of light that flare up and create a unique pattern. Then a choir of voices and light is experienced from earlier recordings by other visitors. Finally, only one single voice is heard, loud and clear. This final voice is heard for the last time because the artist’s design has space for a maximum of 288 recordings, meaning that the oldest recording must be deleted to make way for the newest. Just as stimulating Lozano-Hemmer’s work is, equally ambiguous and critical is it when a system quantifies the individual’s voice and deletes when there is no more space. The work’s anonymous, dissociated voices allude to the relations we create together, through our communication, when it is mediated by electronical systems. (LT)

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

RAFAEL LOZANO-HEMMER (MEX/CAN)

KATARZYNA KOZYRA (PL)

Filmen Summertale er en grotesk og gådefuld genfortælling af brødrene Grimms klassiske eventyr Snehvide. Foruden kunstneren i hovedrollen som en Snehvide-lignende figur optræder en kvintet af kvindelige dværge, en drag-queen med navnet Gloria Viagra og den lapsede operasanger Maestro. Dværgene lever et harmonisk liv i idylliske omgivelser, indtil Snehvide og de to følgesvende vokser ud af nogle paddehatte midt i dværgenes fine, pertentlige have. De tre aparte gæster bliver godt modtaget, men lykken får hurtigt en ende, da deres opførsel bliver utålelig for værterne. En dramatisk slutning er klimaks i den groteske historie, som fører eventyrgenrens form tilbage til sine ofte voldelige rødder. Kozyra bruger eventyrgrebet som en fortælleform, hvor de fleste europæere kan nikke genkendende til historiens opbygning såvel som de stereotypiske figurer. Men ved hjælp af grotesk overdrevne situationer og figurer stiller hun spørgsmålstegn ved det genkendelige og forudsigelige. Filmen spørger til fællesskabets grænser, til hvor langt vores tolerance rækker og til kunstens rolle som forstyrrende faktor. / The film Summertale is a grotesque, enigmatic retelling of the Grimm brothers’ classic fairytale Snow White. In addition to the artist in the main role as a Snow Whitelike figure, the film features a quintet of female dwarves, a drag queen named Gloria Viagra and the foppish opera singer Maestro. The dwarves live a harmonious life in idyllic surroundings until Snow White and her two androgynous friends grow up out of some toadstools in the middle of the dwarves’ neat, well-tended garden. The three odd guests are welcomed, but the good atmosphere comes to an abrupt halt when their behaviour becomes insufferable for their hosts. A ferocious ending puts the finishing touch to this grotesque story that takes the fairytale as form back to its, often violent, roots. Kozyra uses the concept of the fairytale as a narrative form in which most Europeans can recognise the structure of the story as well as its stereotype figures. But by using grotesque, exaggerated situations and characters she questions the recognisable and predictable. The film investigates the limits of community, how far our tolerance ranges and the role of art as a confounding factor. (LT)

Lise Harlev I don’t always agree, 2004 Foto/Photo: Henriette Berg-Thomassen

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Nikolaj Kunsthals tårn ligner ikke sig selv. Det har et budskab til os. Går man rundt om tårnet og ser alle fire sider, danner en række bogstaver på tårnets sider tilsammen sætningen ”The moment you read these words, they are no longer mine, but your words.” Lise Harlev, som står bag værket, er kendt for sit arbejde med udsagn, der tilsyneladende virker meget personlige, men ofte rummer en almen og uomgængelig sandhed. Det personlige indhold står i kontrast til kommunikationsformen, med dens offentlige karakter i form af forskellig slags skiltning, hvor budskaberne omhandler situationer og sammenhænge, vi kender fra hverdagen. Udsagnet på Nikolaj Kunsthals tårn pointerer en indlysende præmis, der gælder al kommunikation, nemlig at ordene vandrer fra afsender til modtager, og at vi altid forstår budskabet på vores egen måde – vi gør ordene til vores egne. Udsagnet virker generøst: ordene er dine. Men Harlevs udsagn får tilføjet en ambivalens i kraft af den ophøjede placering på kirketårnet, der måske også peger på enevældens og kirkens befalinger eller på propagandaens og massekommunikationens budskaber, der kan brede sig som en virus. Hvor tårnets udsagn har en autoritativ, almengyldig undertone, kredser Lise Harlev om den individuelle tvivl og måden, vi forholder os – både uudtalt og udtalt – til fællesskabet som ramme for vores tanker og handlinger i sit tidligere værk I Don’t Always Agree, som vises indenfor i kunsthallen. Her bruger Harlev det traditionelle demonstrationsskilt – ikke som talerør for politiske synspunkter, men for en understrøm af tanker omkring dét at ytre sig og deltage i en demonstration. Harlevs penible sandheder rammer plet, når det drejer sig om tabubelagte banaliteter eller oversete grundvilkår i menneskers måde at leve sammen på. Som en slags kunstnerisk antropolog vender hun vrangen ud på fællesskabets konventioner. / The tower of Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center, looks different these days. It has a message for us. If you walk around it, you will see that a series of letters on all four sides together form the sentence, ”The moment you read these words, they are no longer mine, but your words.” The artist Lise Harlev is known for her work with statements that appear to act personally but often contain a truth that is universal and inevitable. The personal content contrasts with the form of communication, which has a public character in shape of different types of visual graphics where the words often deal with situations and contexts we recognize from our everyday lives. The statement on the tower of Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center emphasises a self-evident pre-

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

I don’t always agree, 2004 Inkjetprint, PVC, træ, variable dimensioner / Inkjet print, PVC, wood, dimensions variable

”hegn”, der deler fællesskaber op. En beslægtet tematik udfolder sig i hans humoristiske projekt Public Space Occupation Kit, der består af en taske med fire trafikkegler, en rulle afspærringsbånd og en foldestol, som man kan tage med ud i byrummet og bruge til at afskærme en midlertidig privat zone til sig selv midt i det offentlige rum. / In the middle of the flow of busy shoppers on Strøget in Copenhagen two uniformed people pop up. They look like border guards and carry a large metal fence around. Shortly after another fence pops up, carried by two persons in the same uniforms, and shortly thereafter a third fence. The uniformed people moving in between the passersby, put up fences, so the flow of people divide themselves into temporary groupings. The guards turn around, go back and forth, put fences together, split up again, apparently controlled by random choreography. Finnish artist Otto Karvonen works with performative actions and temporary sculptural installations. His projects intervene with everyday situations in urban spaces and alter our experience of them. Karvonen’s new performance project The Quest for a Border, takes place on the city’s busiest pedestrian street. Otto Karvonen finds his inspiration in the idea of borders and how they are constantly renegotiated between individuals, groups and nations: “There is always a search for a boundary, no matter how pointless or unproductive it may be.” His works often put focus on how we through our language describe and define various groups in our society, and how words can sometimes have the same function as the “fence” that divides up communities. A related theme unfolds in his humorous project Public Space Occupation Kit, consisting of a bag with four traffic cones, a roll of barrier tape and a folding chair that you can take with you out in the city. With this you can shield a temporary private zone to yourself in the middle of the public space. (LT)

The moment you read these words, 2012 Skilt af PVC og aluminium installeret på Nikolaj Kunsthals tårn / PVC and aluminium sign mounted on the tower of Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center

mise applying to all communication, namely that words pass from senders to receivers and with the receivers always making sense of the message in their own ways. The statement seems generous: These words are yours. However, there is an added ambivalence due to the elevated placing on the church tower, perhaps alluding to declarations or injunctions issued by the monarchy or the church in the past, or to propaganda or mass communication spreading through the city like a virus. Where the statement on the tower has an authoritative, universally valid undertone, there is in contrast a focus on individual doubt and the way we relate in direct or unspoken ways to our surrounding community in Harlev’s earlier work of art entitled I don’t always agree, on show inside the art center. Harlev uses traditional demonstration placards here – not as mouthpieces for political views, but for an undercurrent of thoughts about voicing one’s opinion and taking part in a demonstration. Lise Harlev’s awkward truths find their mark when it comes to commonplaces that are taboo or neglected basic terms in people’s way of living together. Like a kind of artistic anthropologist, she turns the community’s conventions inside out. (LT)

MANIFEST.AR

Mærsk – The Opera, 2012 Trykt partitur/Printed score

MANIFEST.AR Illustration: Mark Skwarek

Instruktioner findes på/Instructions for use to be found at: www.manifestar.info og/and www.nikolajkunsthal.dk

OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST / OVERGADEN INSTITUTE OF CONTEMPORARY ART

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

YORGOS SAPOUNTZIS HITO STEYERL 24. AUG — 21. OCT

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Superflex Mærsk – The Opera, 2012

Omdrejningspunktet for SUPERFLEX’ projekt er operahuset i København. Under titlen Mærsk – Operaen har kunstnergruppen produceret en opera, som handler om magtforholdet mellem et enkelt privilegeret menneske, hans firma og det omgivende samfund. Operahuset, som er placeret på en majestætisk akse over for Amalienborg og Marmorkirken, var en såkaldt folkegave, der blev finansieret ene og alene af Danmarks rigeste mand, Mærsk McKinney-Møller, og dennes fond til almene formål. SUPERFLEX opfatter deres projekter som værktøjer og er kendt for eksempelvis Free Shop og Guarana Power, der eksperimenterer med økonomiske modeller. Seneste værktøj er parken Superkilen på Nørrebro, der udfordrer de æstetiske og processuelle regelsæt for byplanlægning i København. Derudover arbejder SUPERFLEX også med mere almindeligt kendte kunstgenrer som film og installationer. Udstillingen viser Mærsk – Operaens partitur, en opera der er licenseret til gratis ikke-kommerciel brug for alle. Dertil vil værket under festivalen blive overrakt til Den Kongelige Opera – også som folkegave. Operaen er komponeret af Anders Monrad, der arbejder med både klassisk og elektronisk musik, og librettoen er skrevet af Nikolaj Heltoft i samarbejde med SUPERFLEX. Note: Arbejdet med operaen blev påbegyndt inden Mærsk McKinney-Møllers død, og værket er derfor ikke blevet til med baggrund i denne omstændighed. / The focal point of SUPERFLEX’s project is the Copenhagen Opera House. The work Mærsk – The Opera, is an opera composed by the artists’ group that deals with the relations between a single privileged person, his firm and the surrounding society. The Opera House, situated in a majestic axis opposite Amalienborg, the queen’s residence and Marmorkirken was a so-called public donation financed simply and solely by Denmark’s wealthiest man Mærsk McKinney-Møller – and his fund for general purposes. SUPERFLEX think of their projects as tools and are known for among others Free Shop and Guarana Power, which experiment with alternative economies and selforganisation. Their latest tool is the park area Superkilen at Nørrebro, a project that challenges the aesthetics, as well as rules and regulations, for the city planning of Copenhagen. In addition they also work with more generally known genres such as fi lm and installation. The exhibition presents the score for Mærsk – The Opera, an opera licensed typical of SUPERFLEX’s activist open-source strategies, with no copyrights. Furthermore during the Festival the work will be presented to the Opera – also as a public donation. The opera is composed by Anders Monrad, who works with both classical and electronic music, and the libretto is written by SUPERFLEX in collaboration with Nikolaj Heltoft. Note: The work on the opera was commenced before Mærsk McKinney-Møller’s death and therefore has no relation to this event. (LT)

NI KOL AJ KU NSTH A L / NI KOL AJ, COPENH AGEN CONT EMPOR A RY A RT CENT ER

Hvis du synes verden er blevet for forudsigelig, så grib din smartphone og deltag i kunstgruppen Manifest.ARs projekter. Her kan du bl.a. forvandle København og verden til det sted, du ønsker, den skal være i dialogprojektet Perfect. Hvem siger, at Christiansborg ikke kan være lyserødt, eller at busserne ikke kunne være vandrende kamelkaravaner? I projektet MyMirrorCity kan du blæse dit eget selvportræt op på byens bygninger som en kommentar til måden, vi bruger sociale medier på til at kommunikere vores identitet over for omverdenen. Manifest.AR er et internationalt kunstnerkollektiv, der bruger smartphone-teknologier til at indsætte virtuelle objekter i skærmbilledet, når man peger med sin kameratelefon på et bestemt sted. Teknologien består af en speciel type app, der benytter GPS eller visuel genkendelse, som f.eks. er kendt fra QR-koder. Teknologien bliver i stor udstrækning brugt af virksomheder og organisationer, som eksempelvis turistbranchen, der kan føje informationer og reklamer til strategisk vigtige steder i et virtuelt lag. Manifest.AR har med deres tidligere projekter vist, at de på en kritisk måde forsøger at anvende teknologien til at forandre det offentlige rum og den måde, vi kommunikerer på. Befinder du dig eksempelvis ved Tiananmen pladsen i Beijing, vil du via din smartphone (og endnu uden de kinesiske myndigheders censur) kunne se den berømte tank-stoppende student midt i den fysiske virkelighed, der omgiver dig. Peger du på Ellis Island i New York, vil Frihedsgudinden være slettet fra billedet, og peger man på en dollar-seddel, vil der komme Twitter-beskeder fra Occupy-bevægelsen. Selvom Manifest.ARs projekter ikke forandrer de fysiske omgivelser, så udvider de virkeligheden. Og i takt med at augmented reality-teknologien bliver mere og mere tilgængelig, bliver den også stadig vigtigere i en politisk virkelighed. Se hvordan du deltager i Manifest.ARs projekter på www.manifestar.info og www.nikolajkunsthal.dk / If you think that the world has become too predictable, then grab your smartphone and take part in the projects by the artist group Manifest.AR. You can then transform Copenhagen and the world into the place you want it to be. Who says that Christiansborg, the home of the Danish parliament, could not be pink, or that the buses could not be wandering camel caravans? In the project MyMirrorCity you can project a photo of yourself on to buildings in the city as a comment on our use of social media to communicate our identity. Manifest.AR is an international artists’ collective using smartphone technologies to install virtual objects in the display when you point your phone at a certain place. The technology consists of a special type of app that

SUPERFLEX (DK)

Perfect (Mark Skwarek) MyMirrorCity (Will Pappenheimer) Orators, Rostrums and Propaganda Stands (John Craig Freeman) To Question is Gold (Tamiko Thiel), 2012 ’Augmented reality’-projekter/projects til/for smartphones

uses GPS location systems or visual recognition, best known from QR codes. The technology is widely used by companies and organisations, like the tourist industry, that can add information and advertisement virtually to strategically important places. In contrast, Manifest.AR strive to critically utilise the options offered by this technology to alter our experience of public space, and thus the way we communicate. If you are in Tiananmen Square in Beijing, for instance, the app in your smartphone will (so far without the censorship of the Chinese authorities) show you the famous tank-stopping student in the midst of the physical reality surrounding you. Point at Ellis Island in New York and the Statue of Liberty will have been deleted from the picture. If you point at a dollar bill, Twittermessages from the Occupy movement will appear. While these virtual layers do not transform the physical surroundings, they do expand reality. And in step with the increasing accessibility of augmented reality technology, it is also becoming progressively more and more important in a political reality. (LT) See how to take part in Manifest.AR’s project at www.manifestar.info or at www.nikolajkunsthal.dk

56 OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

Yorgos Sapountzis After Electricity, The Festival, 2008

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Yorgos Sapountzis After Electricity, The Festival, 2008

DEN DEMOKRATISKE SKULPTUR Vi ser dem dagligt på vores færd gennem byen. Statuerne og monumenterne. De er opsat i parker, på pladser og gader til minde om væsentlige personer og begivenheder fra vores fælles historie. Nogles identitet og betydning er stadig kendt, andres er gået i glemmebogen, og nogle passerer man så ofte, at man ikke rigtig lægger mærke til dem længere. For den græske kunstner Yorgos Sapountzis er sådanne skulpturer helt særlige erindringsmarkører. Han bruger disse betydningsladede punkter i byens topografi som afsæt for sine undersøgelser af de politiske, ideologiske og kulturelle mekanismer, der ligger bag opførelsen af mindesmærker i det offentlige rum. Og navnlig i undersøgelsen af vores forhold til dem i dag. I et forsøg på at tilegne sig fortidens monumenter og give dem ny aktualitet i samtiden underspiller Sapountzis bevidst deres historiske referencer. Han går i clinch med monumenternes fysiske fremtoning ved at til- og afdække dem med farverige klæder og vakkelvorne konstruktioner af aluminiumsstænger, plasticrør, tape og bånd. Materialer han efterfølgende tager med ind i udstillingsrummet og genbruger i sine skulpturelle installationer sammen med videooptagelser af disse parasitære indgreb.

NATLIGE FORVANDLINGER

TEATER FOR EN BY I forbindelse med Copenhagen Art Festival kan man for første gang i Danmark opleve en stor solopræsentation af Yorgos Sapountzis, der er skabt specifikt til Overgadens udstillingsrum. I to uger op til åbningen har kunstneren boet i København, hvor han er gået i dialog med udvalgte monumenter i indre by. Videooptagelserne af disse møder indgår i en omfattende totalinstallation sammen med skulpturelle elementer, der bl.a. er komponeret af materialerne fra hans natlige ekspeditioner. I udstillingen udgør de forskellige dele af installationen både scenen og karaktererne. Når man bevæger sig ind i udstillingen, præsenteres man for de enkelte dele, der senere samler sig til en helhed, set fra udstillingens sidste rum. I det åbne vue ned gennem rummene mod kanalen træder installationens konstruktioner tydeligt frem. Den orden, tingene indgår i, er dog blot midlertidig; når udstillingen slutter kan det hele begynde forfra. På samme måde er der ikke et før og et efter i Sapountzis’ praksis, alle hans værker er en del af en flydende proces, hvor performance, skulptur, musik, video, farve og installation væves ind i hinanden og skaber både poetiske og oprørske forbindelser mellem før og nu. Som en del af udstillingen kan man den 28. august deltage i en af Yorgos Sapountzis’ kollektive performances og i fæl-

/ THE DEMOCRATIC SCULPTURE We see them every day on our way through the town. The statues and monuments. They are placed in parks, squares and streets in memory of important people and events from our common history. The identity and significance of some of them are still known while that of others has been forgotten, and one passes by some of them so often that one does not really notice them anymore. Such sculptures are special markers of recollection for Greek artist Yorgos Sapountzis. He uses these significant points soaked in the topography of the city as a starting point for his exploration of the political, ideological and cultural mechanisms lying behind the erection of monuments in the public arena. And especially in studying our relation to them today. Sapountzis consciously downplays the historical references of the monuments of the past in an attempt to master them and renew their topicality in our time. He gets to grips with the monuments’ physical appearance by covering and uncovering them with colourful clothes and rickety constructions made of aluminium rods, plastic pipes, tape and ribbons. He subsequently takes the materials with him into the exhibition room and re-uses them in his sculptural installations together with video recordings of these parasitical encroachments. Sapountzis interferes with the monumental peace of public memorials, challenging the notion of static, collective historical consciousness and recollection. Through seemingly aimless activities, he involves the statues as fellow players in incomplete narratives about order and chaos, thus liberating them from their original edifying role and function. Emphasising the monuments’ physical presence here and now rather than in the context in which they were created means that they are transformed into democratic spaces for open narratives about our cultural heritage. NIGHT-TIME TRANSFORMATIONS Yorgos Sapountzis most frequently conducts his performative actions after dark when the city’s well defined spaces and rules become fluid. Night is the domain of dreams, revolt and transformation, and the artist can work undisturbed in the almost deserted city. His journey around the city is documented in fast-moving video works – both up to and during his actions. He walks in the middle of the street, climbs up on the sculptures, covers and then uncovers them again, erects temporary structures and afterwards dismantles them, after which he falls asleep

or disappears into the darkness with the tent-like materials under his arm. Through his almost ritual actions, Sapountzis questions the borders that normally define our behaviour in the public arena, and draws attention to the fact that this is not merely an arena we passively enter, but that we also play a part in creating. As a challenge to others to also acquire the city in new ways, in recent years Sapountzis has begun to involve the public and passers-by in festive, night-time processions and happenings. He arranges to meet people at an agreed location and he equips them with hats made of newspaper, cloaks of old blankets and pieces of cloth and the characteristic aluminium rods. After a couple of instructions, he leads them out on a spectacular trip around town, sometimes accompanied by live music or professional theatre groups. On the way the people are asked to repeat various gestures such as hand signals and to kneel or bow. With the exception of a couple of such guidelines that the artist has decided in advance, the rest is pure improvisation. Sapountzis’s performances in the public arena are in the nature of spontaneous demonstrations that toy with the myths, symbols and rituals of cultural history. Like in a Greek tragedy, he is the main character while the public are the choir echoing the hero’s actions. However, there is never a moral, because the collective processions are often suddenly terminated just before a climax proper is reached. As in his other works, it is not the finished result that is decisive but the process of creation – where everything is still open to new interpretations and meanings. This intense accumulation of energy between audience, performer and the public arena is a form of catharsis that creates space for individual reconsideration of the relation between the individual, the city and history. THEATRE FOR A CITY In connection with Copenhagen Art Festival, a major solo presentation of Yorgos Sapountzis created specifically for Overgaden’s exhibition area, can be experienced for the first time in Denmark. The artist has lived in Copenhagen in the two weeks before the opening and has entered into dialogue with selected monuments in the inner city. Video recording of these meetings form part of a comprehensive total installation together with sculptural elements, among other things created out of materials from his night-time expeditions and large aluminium sheets shaped like the steps in an amphitheatre. The different parts of the installation form both stage and characters in the exhibition. The individual parts are presented as one moves into the exhibition; later they are assembled in a totality viewed from the final room of the exhibition. The constructions of the installation appear clearly in the open vista down through the rooms towards the canal. However, the order in which the things

Yorgos Sapountzis udfører oftest sine performative aktioner efter mørkets frembrud, hvor byens veldefinerede rum og regler bliver flydende. Natten er drømmens, revoltens og forvandlingens domæne, og i de næsten mennesketomme byrum kan kunstneren arbejde uforstyrret. I tempofyldte videoværker dokumenteres hans færden rundt i byen – både op til og under hans aktioner. Han går midt ude på gaden, kravler op på skulpturerne, dækker dem til og afdækker dem igen, opsætter midlertidige strukturer, klapper dem sammen, hvorefter han falder i søvn eller forsvinder ud i mørket med de teltlignende materialer under armen. Gennem de næsten rituelle handlinger stiller Sapountzis spørgsmålstegn ved de grænser, der normalt definerer vores adfærd i det offentlige rum, og gør opmærksom på, at det ikke bare er et rum, vi pas-

Sapountzis’ performances i det offentlige rum har karakter af spontane demonstrationer, der leger med kulturhistoriens myter, symboler og ritualer. Som i en græsk tragedie er han hovedpersonen, mens publikum er koret, der spejler heltens handlinger. Der er dog aldrig en morale, for ofte afbrydes de kollektive processioner brat, lige før et egentligt klimaks når at indtræffe. Som i hans øvrige værkproduktion er det ikke det færdige resultat, der er afgørende, det er selve tilblivelsesprocessen – hvor alting stadig er åbent for nye tolkninger og betydninger. Denne intense ophobning af energi mellem publikum, performer og det offentlige rum, er en form for katarsis, der skaber plads til en selvstændig gentænkning af forholdet mellem individet, byen og historien.

lesskab med kunstneren genopdage steder og mindesmærker i centrum af København. Processionen begynder kl. 22 under Stærekassen ved Kgs. Nytorv, og alle er velkomne.

OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

Sapountzis griber forstyrrende ind i de offentlige mindesmærkers monumentale ro og udfordrer forestillingen om en statisk, kollektiv historiebevidsthed og erindring. Gennem tilsyneladende formålsløse aktiviteter inddrager han statuerne som medspillere i uafsluttede fortællinger om orden og kaos, der frigør dem fra deres oprindelige, opbyggelige rolle og funktion. Ved at fremhæve monumenternes fysiske tilstedeværelse her og nu frem for den kontekst, de blev til i, transformeres de til demokratiske rum for åbne fortællinger om vores kulturarv.

sivt træder ind i, men også ét vi er med til at skabe. Som en opfordring til andre om også at tilegne sig byen på nye måder er Sapountzis de senere år begyndt at inddrage publikum og forbipasserende i festlige, natlige processioner og happenings. På et aftalt sted sætter han folk i stævne og udstyrer dem med hatte af avispapir, kapper af gamle tæpper og stofstykker og de karakteristiske aluminiumsstænger. Efter få instrukser fører han de fremmødte ud på en spektakulær byvandring, der nogle gange er ledsaget af live musik eller professionelle teatertrupper. Undervejs bliver folk bedt om at gentage forskellige gestus som håndtegn, at knæle og bukke. Med undtagelse af nogle få retningslinjer som disse, der er fastlagt af kunstneren på forhånd, er resten ren improvisation.

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

YORGOS SAPOUNTZIS (GR) DEUS EX MACHINA

form a part is merely temporary; when the exhibition ends, everything can start again from scratch. Likewise, there is no before and after in Sapountzis’s practice; all his works are part of a fluid process where performance, sculpture, music, video, colour and installation are interwoven, creating both poetical and rebellious connections between before and now.

OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

As part of the exhibition, on the 28th of August it will be possible to take part in one of Yorgos Sapountzis’s collective performances and rediscover places and memorials in the centre of Copenhagen together with the artist. The procession takes off at 10 pm under Stærekassen at Kgs. Nytorv, and everyone is welcome. After Electricity, The Festival (performance), 2008 Handmade hats/masks made of newspaper blankets that the audience brought along, tall plastic pipes, tape, food and drinks Duration 6 hours Music: Øyvind Torvund Installation view: National Theatre, Athens, Greece Courtesy the artist, Galerie Isabella Bortolozzi, Berlin Fast Cast Past, 2011 Video installation Dur: 5:00 min Dimensions variable Installation view: Yorgos Sapountzis ‘Fast Cast’, at Galerie Isabella Bortolozzi, 06.07.11-24.07.11 Courtesy the artist, Galerie Isabella Bortolozzi, Berlin Photo: Nick Ash

Yorgos Sapountzis Fast Cast Past, 2011

COPENHAGEN ART FESTIVAL

KYSSET

Hito Steyerl The Kiss, 2012 Foto/Photo: Helena Schlichting Courtesy: Portikus, Frankfurt am Main

MOD EN NY BILLEDPOLITIK

Hito Steyerl har de seneste år markeret sig internationalt som en af de skarpeste observatører og fornyere af dokumentargenren. I krydsfeltet mellem film, billedkunst og kulturkritik har hun udviklet et konceptuelt, visuelt sprog, der kombinerer dokumentar, fundne optagelser og elementer fra populærkulturens filmindustri. Med et gennemgående fokus på billeder som potente kulturelle og politiske værktøjer, der former vores fælles referenceramme og virkelighedsforståelse, indskriver Steyerl sig i en stadig mere udbredt kritik af den traditionelle forståelse af dokumentargenren som en troværdig kilde til viden. Ethvert forsøg på at indkredse én sandhed om virkeligheden udelukker samtidig andre fortolkninger af den samme virkelighed, og det er denne ambivalens, der danner afsæt for hendes arbejde. I en flydende overgang mellem fakta og fiktion udforsker Hito Steyerl, hvordan billeder ikke blot gengiver virkeligheden, men også er med til at skabe den. Gennem sin kunst skildrer hun, hvordan de digitale medier og teknologier har medført en ny billedkultur, hvor billeder som rodløse nomader cirkulerer, skifter kontekst og betydning på deres rejse rundt i de globale netværk. Det har markant ændret præmisserne for opfattelsen af den dokumentariske beskrivelse af verden, med afgørende indflydelse på vores forhold til begreber som ‘sandhed’ og ‘objektivitet’. For Hito Steyerl betyder det dog ikke, at dokumentargenren har mistet hverken sin historiske eller politiske relevans og effekt. Tværtimod. Omdrejningspunktet for hendes værker er ofte en specifik, hvis ikke personlig historie, som hun bruger som afsæt til at undersøge højaktuelle emner som kulturel globalisering, terrorisme, etnicitet og migration. Emner der jo dagligt dominerer mediernes nyhedsstrøm. Frem for at skjule eller reducere problemstillingernes kompleksitet og dokumentarens iboende ambivalens, trækker hun bevidst disse forhold helt frem i synsfeltet. Og hun kobler dem til kritiske overvejelser over, hvilken rolle samtidens billedproduktion og teknologiske redskaber spiller som sandhedsvidner. /

Hito Steyerl The Kiss, 2012 Foto/Photo: Helena Schlichting Courtesy: Portikus, Frankfurt am Main

Hvad der egentlig skete den skæbnesvangre dag i Štrpci, eller hvem den tyvende togpassager var, giver udstillingen ingen nye svar på. I stedet introduceres retsvidenskabens praksis og metoder som en ny dimension i vores søgen efter sandhed. Ved at bringe flere dokumentariske metoder i spil samtidig demonstrerer Hito Steyerl, hvordan den nye retsvidenskabelige teknologi og æstetik har ændret præmisserne for at se, vide og kommunikere. Mange af de juridiske og politiske beslutninger, der træffes i dag, er baseret

BILLEDET SOM SANDHEDSVIDNE

OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

I anledning af Copenhagen Art Festival præsenterer Overgaden en ny omfattende installation af den tyske filmskaber og kunstner Hito Steyerl. Værket The Kiss dykker ned i et af den nyere histories sorte kapitler og tager udgangspunkt i en dramatisk begivenhed, der fandt sted i byen Štrpci under krigen i Bosnien. I 1993 blev tyve passagerer her bortført fra et tog af en paramilitær enhed, og ingen af dem er nogensinde blevet set igen. Mens navnene på nitten af de kidnappede ofre i dag er kendt af offentligheden, er det ikke lykkedes at identificere den tyvende person, der efter sigende var en sort mand. Flere øjenvidner har rapporteret, at lederen af den væbnede gruppe kyssede ham, inden han blev ført bort, men herudover har man næsten ingen spor, der kan føre til en afdækning af, hvem personen var. I det mørklagte udstillingsrum giver The Kiss gennem video, skulptur og arkivmateriale “krop” til den gådefulde episode, der fandt sted umiddelbart op til massakren. På væggen ved indgangen hænger udskrifter af vidneudsagn fra en efterfølgende retssag, der danner basis for Steyerls forsøg på at rekonstruere episoden. På tre skærme, placeret centralt i det bagerste udstillingsrum, gennemspilles det mulige hændelsesforløb i en computeranimeret video, baseret på laser scanning, hvor man fra forskellige vinkler ser gruppen af mennesker. I et tomt, kulsort rum toner kroppene frem, ikke som faste former, der illuderer kød og blod, men som formationer af digitale data. Da en laserscanner ikke kan registrere de skygger, som de scannede menneskekroppe kaster, optræder de i billedet som blinde pletter i den 3-dimensionelle kortlægning. Denne præmis er også udgangspunktet for en skulptur lavet med en 3D printer, der visualiserer de involverede parters mulige placering i forhold til hinanden på gerningsstedet. Flere steder flyder kroppenes konturer ud til en uformelig masse, der tydeliggør manglen på data. Installationens sidste element er en tv-dokumentar, hvor forskellige eksperter beretter om opgravningen og identificeringen af krigsofre. Men indsat i dette konglomerat af fakta, antagelser og fiktion skabes der tvivl om eksperternes autoritet. Det er umuligt at afgøre sandhedsgraden af de fakta, man præsenteres for, hvorved fraværet af information fremstår som det eneste pålideligt dokumenterende aspekt.

på DNA-prøver, 3D laser scanninger, nanoteknologi og satellitovervågning, der har udvidet vores muligheder for at afdække og besvare spørgsmål i relation til loven og retssystemet – men også til vores samfund generelt. Som al anden dokumentation er betydningen af disse data dog stadig et spørgsmål om fortolkning. I fortolkningen ligger de afgørende konsekvenser for, hvordan vi handler og tænker som samfund; for hvordan vi forstår fortiden, og hvordan vi skaber rammerne for fremtiden. Med valget af værkets alvorlige tema påpeger Steyerl, at det stadig er tvingende nødvendigt at tage stilling til ‘sandt’ og ‘falsk’, ‘rigtigt’ og ‘forkert’. Men før det dokumentariske udsagn kan genvinde ny politisk og etisk gennemslagkraft, må vi først og fremmest beskæftige os med den teknologi, praksis og retorik, som fremstillinger af virkeligheden i dag bliver produceret og aflæst indenfor.

24. AUGUST – 21. OCTOBER 2012

HITO STEYERL (DE) THE KISS

60 OV ERGA DEN I NST IT U T FOR SA MT I DSKU NST / OV ERGA DEN I NST IT U T E OF CONT EMPOR A RY A RT

COPENHAGEN ART FESTIVAL

SHORT GUIDE

The exhibition has no new answers to the question of what really happened that fateful day in Štrpci, or who the twentieth train passenger was. Instead, the practice and methods of jurisprudence are introduced as a new dimension in our search for truth. By making simultaneous use of several documentary methods, Hito Steyerl demonstrates the way in which the new technology and aesthetics of jurisprudence have altered the premises for seeing, knowing and communicating. Many of the legal

The Kiss, 2012 Installation: 3 HD video projections on plexiglas screens, 2 videos on flatscreens, framed documents, 3D print, display.

THE PICTURE AS WITNESS TO TRUTH

On the occasion of the Copenhagen Art Festival, Overgaden is presenting a new comprehensive installation by German filmmaker and artist, Hito Steyerl. The Kiss explores one of the dark chapters of recent history, taking a point of departure in a dramatic event that took place in the town of Štrpci during the war in Bosnia. Here in 1993 a paramilitary unit abducted twenty passengers from a train and none of them has ever been seen again. While the names of nineteen of the kidnapped victims are known today, it has not been possible to identify the twentieth person, who is said to have been a black man. Several eye witnesses have reported that the leader of the armed group kissed him before he was led away, but apart from this there are almost no clues that can lead to discovering his identity. By means of video, sculpture and archival material, in the darkened exhibition room The Kiss lends ”body” to the enigmatic episode that took place immediately before the massacre. Transcripts of witnesses’ testimonies from a subsequent court case that form the basis for Steyerl’s attempt to reconstruct the episode hang on the wall at the entrance. On three screens centrally located in the rearmost room of the exhibition, the possible course of events is played in a computer-animated video based on laser scanning, where the group of people can be seen from different angles. In an empty, pitch black room, the bodies loom, not as fixed shapes suggesting flesh and blood, but as formations of digital data. As a laser scanner cannot register the shadows thrown by the scanned human bodies, they appear in the picture as blind spots in the 3-dimensional mapping. This premise is also the starting point of a sculpture made with a 3D printer, which visualises the possible placing of the parties involved in relation to each other at the scene of crime. The contours of the bodies flow into a shapeless mass in several places, clearly illustrating the lack of data. The final element in the installation is a TV documentary where different experts tell about the exhumation and identification of war victims. But doubt is raised about the experts’ authority in this conglomerate of facts, assumptions and fiction. It is impossible to determine the degree of truth in the facts one is presented with: the lack of information appears to be the only reliably documented fact.

Hito Steyerl The Kiss , 2012 Foto/Photo: Leon Kahane

In recent years Hito Steyerl has achieved international renown as one of the most acute observers and renewers of the documentary genre. In the cross field between film, pictorial art and cultural criticism, she has developed a conceptual, visual voice that combines documentary, found recordings and elements from the film industry of popular culture. With a continuous focus on pictures as potent cultural and political tools shaping our common frame of reference and understanding of reality, Steyerl has enrolled in the steadily more widespread criticism of the traditional perception of the documentary genre as a reliable source of knowledge. Every attempt to narrow down one truth about reality simultaneously excludes other interpretations of the same reality, and it is this ambivalence that is the starting point of her work. In a fluid transition between fact and fiction, Hito Steyerl explores the way in which pictures not only reproduce reality but also play a part in creating it. She depicts through her art how the digital media and technologies have led to a new picture culture where, like rootless nomads, pictures alter context and meaning on their way around in the global networks. This has significantly changed the premises for the perception of the documentary description of the world, with a crucial influence on our relation to concepts such as ‘truth’ and ‘objectivity’. For Hito Steyerl, however, this does not mean that the documentary genre has lost either its historical or political relevance or impact. On the contrary. The focus of her works is often a specific, indeed personal, story, which she uses as a starting point for studying highly topical issues such as cultural globalisation, terrorism, ethnicity and migration, topics that dominate the news flows of the media every day Rather than hiding or reducing the compleTOWARDS A NEW PICTURE POLICY

xity of these issues and the inherent ambivalence of the documentary, she consciously brings these matters to our attention. And she links them to critical reflections about the role played by contemporary picture production and technological instruments as witnesses to truth. and political decisions that are reached today are based on DNA tests, 3D laser scanning, nanotechnology and satellite monitoring, which have expanded our possibilities of uncovering and finding answers in terms of the law and the legal system– but also in relation to our society in general. As is the case with all other documentation, however, the significance of these data remains a matter of interpretation. The interpretation contains the decisive consequences for how we as societies act and think, for how we understand the past and how we create a new framework for the future. With her choice of the work’s serious theme, Steyerl points out that it is still absolutely necessary to take a position on ‘true’ and ‘false’, ‘right’ and ‘wrong’. But before the documentary statement can retrieve political and ethical impact, first and foremost we must turn our attention to the technology, practice and rhetoric within which representations of reality are produced and read today. THE KISS

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

Således – hinsides godt og ondt – reflekteres fællesskabet og dets spændingsfelter, potentialer og dilemmaer i Den Frie Udstillingsbygning. /

A total of eight artists were invited to participate under the heading Beyond Good and Evil, either with works that already existed or completely new projects. The works of art relate to the concept of community on different levels but on their own premises and not strictly dictated by the theme. Each artist unfolds a number of parallel models and universes for the community: as concrete interactions, as images of stereotyping and as utopian spaces for new world orders. On the basis of recollections, notions, storytelling and retelling, the artists in the exhibition question our ideals and the way we relate to our collective perception of reality.

Several of the works take their specific point of departure in the unique architecture of Den Frie Centre of Contemporary Art and relate directly and/ or indirectly to the exhibition hall. Rejane Cantoni and Leonardo Crescenti’s work Soil, a floor that is set in motion when trodden on, is about coexistence in a very concrete manner – the more participants step onto it, the more it moves. We also become aware of the way we all position ourselves in relation to each other through Lea Porsager’s visualisation of the community. Mute steel pipes that squeeze through the space bear witness to stagnating conditions, power relations, inclusion and exclusion.

Carsten Nicolai’s newly produced video work examines utopia as a modern phenomenon and the structures that impact and standardise our behaviour. Taking as a starting point Le Corbusier’s ideals from the 1950s, Nicolai questions the idea of unification thatdominated then and seemingly also formed the basis of our way of thinking community and equality today. Utopia as a community of equality and the underlying power relations and narratives that make that utopia impossible is also at the centre of Søren Thilo Funder’s work Sal Paradise. Sal Paradise is a film work, shifting between documentation and fiction about alternative social orders, dreams and destruction.

With the science fiction genre as her source of inspiration, Ann Lislegaard’s installation Untitled deals with the relation between humans and the machine and also with the construction of memory and empathy. Jananne Al-Ani’s video work A Loving

Man presents an image of how individual narratives develop and become collective recollection. The voices of five women unfurl in this work with their perceptions and interpretations that together form a narrative about community, love, longing and despair. In Power of Earth – Mapping Copenhagen Arturas Raila maps magnetic currents in the surroundings and shows how we as humans are tied to nature and each other. On a map of neighbourhoods in Copenhagen, Arturas Raila encourages visitors to experience their local areas anew on the basis of heathen traditions and parameters.

One of the Den Frie’s works is located in the public space. In Fantasia Latifa Echakhch explores national symbols, stereotype notions and cultural differences. A number of flagless flagpoles are placed on the lawn in front of the listed seamen’s quarter Nyboder and function as a gesture that is simultaneously both anonymous and polyphonic. This work functions as an entrance to the exhibition and incorporates the duality around which it has been structured.

In this way – beyond good and evil – community and its tension fields, potentials and dilemmas are reflected in Den Frie Centre of Contemporary Art.

UNFINISHED JOURNEYS 24. AUG. – 11. NOV. 2012

Kunstforeningen GL STRAND

Anne Kielgast, kurator

Rejsen som det moderne menneskes grundvilkår er temaet for udstillingen i GL STRAND. At være i stand til at flytte sig over afstande, opsøge mennesker, nye sammenhænge, steder og udfordringer uden for sin snævre nationale lokalitet er et kendetegn ved vores liv i dag. Og i erkendelse af at vi i dag er at karakterisere som hybrider, opfattes muligheden for at rejse ligefrem proportionalt med muligheden for at udvikle og formulere sin identitet.

Udstillingen UNFINISHED JOURNEYS undersøger dermed rejsen som eksistentielt vilkår for det moderne menneske, på tværs af

TEXT / CONT E X T

nationale grænser og i et globalt perspektiv. Rejsen undersøges konkret: på den ene side fra den privilegerede position som ønsket tilvalg og til globaliseringens skyggesider: migration og kolonisation. Og på den anden side som en mental tilstand af forandring for det enkelte menneske og dets tilhørsforhold.

Herigennem sætter udstillingen fokus på det nationales fortsatte betydning for i hvilken grad, rejsen er potentiel og dermed også hvilke fællesskaber, som den enkelte kan opsøge og deltage i. Den globaliserede verden kendetegnes af stadigt mere iøjnefaldende modsætninger mellem dem, der har mulighederne – og dermed rettighederne – til at bevæge sig og så de endnu flere, der passivt må iagttage. Udstillingen iscenesætter i flere værker dette skisma mellem den privilegerede position, hvor individet har mulighed for, ret til og ønske om at sammensætte sine tilhørsforhold gennem rejser og selvvalgt forandring, tilvalgte nye fællesskaber – og så den modsatte, hvor rejsen ikke er mulig eller antager form af usikker emigration.

Den mentale rejse, hvor tilsyneladende uendelige muligheder, tilvalg og fravalg undersøges og overvejes, er et andet centralt element i udstillingen. En række af de inviterede kunstnere personificerer denne dynamiske fællesskabs- og identitetsdannelse for det moderne individ, der nok oprindeligt kommer fra ét sted, men som først og fremmest er på vej mod noget andet. Typisk er de bosat udenfor deres fødeland og arbejder med det nomadiske eksistensvilkår i en bred vifte af udtryksformer: Det universelt utopiske ønske om et bedre liv fortolkes i Isaac Juliens episke Better Life, der tager dokumentarisk afsæt i den tragiske begivenhed, hvor 23 kinesiske immigranter døde ud for den engelske kyst i 2004. Vladimir Tomic undersøger i sit værk Unfinished Journeys effekterne af den danske kolonisering af Grønland. Herigennem belyses hvilken indvirkning radikale ydre påvirkninger har på individets mulighed og evne for at indgå i fællesskaber, der skal finde sted på tværs af oprindelige kulturelle og sociale sammenhold. Det nationale fællesskabs ofte forekommende ambivalens i forhold til en dynamisk, åben verden behandles af Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang.

I hvilken grad sammenstød mellem fortid og nutid, og dermed mellem forskellige betydningshorisonter, også kan finde sted inden for den samme nationalitet, hvor den

SHORT GUIDE

TEXT / CONT E X T

COPENHAGEN ART FESTIVAL

moderne globale verden møder århundrede gamle kulturmønstre, er bl.a. temaet hos den kinesiske kunstner Song Dong. I sin kunst undersøger han, hvordan vi skaber nye meningsfulde fællesskaber i en dynamisk, kompleks verden, hvor vi ikke længere befinder os det samme sted og i den samme sammenhæng som tidligere. Han har specielt fokus på det møde mellem modernitet og tradition, som han støder på i det hastigt forandrende urbane miljø i hjembyen Beijing. Urbanitetens fysiske rammer og dens indflydelse på vores samvær danner på forskellig vis afsæt for Pascale Marthine Tayou, Yto Barrada og Damian Ortega, mens det er det urbane møderums mellemmenneskelige samspil, der er tema for koreanske Kimsooja, der har gjort sin nomadiske barndoms rodløshed til det gennemgående motiv i sit vidt forgrenede værk. Her afsøger hun individets evne til at forholde sig til, absorbere og placere sig i store urbane fællesskaber, og viser dets på en gang stærke og sårbare position.

and to the dark sides of globalisation – migration and colonisation. On the other hand as a mental state of change for the individual and their sense of belonging.

Udstillingens værker undersøger således igennem otte individuelle positioner spørgsmål omkring sociale, kulturelle, politiske og økonomiske vilkår for vores sameksistens – herunder hvordan vi bor, leger og frit eller ufrit bevæger os mellem hinanden. Hvilke muligheder er der for at skabe betydning i en fortsat mere sammensat og mangetydig verden, hvor individet løbende må forholde sig til ændrede eksistensvilkår og rammesætninger? Hvordan skaber de radikale ændringer i de store fællesskaber også ændringer i de helt små, som fx familien, og hvor går grænsen mellem kollektivet og individet? The journey as the basic condition of modern life forms is the theme of the exhibition at GL STRAND. The ability to move across distances, search for people, new contexts, places and challenges outside of one’s own narrow national location is a feature of our lives today. And in recognition of the fact that nowadays we may be characterised as hybrids, the possibility of travelling is even regarded as proportional to the possibility of developing and formulating one’s own identity.

The mental journey, where seemingly endless possibilities are presented and options are chosen or not chosen is another key element in the exhibition. A number of the invited artists personify this dynamic community and identity formation of the modern individual, who may originally come from one place, but who first and foremost is on his or hers way to somewhere else. They typically live outside of their country of birth and work with the conditions of nomadic existence in a wide range of expressions. The universally utopian wish for a better life is interpreted in Isaac Julien’s epic Better Life, which takes its documentary starting point in a tragic event where 23 Chinese immigrants died off the coast of England in 2004. In his work Unfinished Journeys, Vladimir Tomic explores the effects of the Danish colonisation of Greenland. This illustrates the impact of radical outer influences on the possibility and ability of the individual to enter into communities that cut across the original cultural and social cohesiveness. The frequently occurring ambivalence of the national community in relation to a dynamic, open world is treated by Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang.

The Unfinished Journeys exhibition explores the journey as an existential condition of modern human life across national borders and in a global perspective. The journey is examined concretely: on the one hand from the privileged position of having a choice

The extent to which clashes between past and present, and accordingly between different horizons of significance, can also occur within the same nationality, where the modern, global world meets centuriesold cultural patterns, is part of the

In this way the exhibition focuses on the continued importance of the national for the degree to which the journey is potential and thus also the communities that the individual can search for and participate in. The globalised world is characterised by increasingly more conspicuous contrasts between those who have the opportunities – and consequently also the rights – to move around, and the still more who must be passive observers. In several of the works shown, the exhibition stages this schism between the privileged position where individuals have the opportunity, the right and the desire to construct their own affiliation through journeys, voluntary change and the communities they select - and the reverse where the journey is not possible or takes the form of uncertain emigration.

theme in the work of Chinese artist Song Dong. His art examines how we create meaningful new communities in a dynamic, complex world where we no longer are in the same place and the same context as previously. His special focus is on the encounter between modernity and tradition that he meets in the swiftly changing urban environment in his home city of Beijing. In different ways, the physical frames of urbanity and its influence on our contact form the point of departure for Pascale Marthine Tayou, Yto Barrada and Damian Ortega. Human interaction in the urban meeting place is the theme of Korean Kimsooja, who has made the rootlessness of her nomadic childhood the recurring motif in her widely varied work. She explores the ability of individuals to relate to, absorb and place themselves in large urban communities, and she demonstrates its position, which is strong and vulnerable at one and the same time. Through eight individual positions, the works in this exhibition examine issues concerning the social, cultural, political and economic conditions for our co-existence - including how we live, play and move around among each other, freely or unfreely. What options exist for creating meaning in an increasingly more complex and equivocal world, where individuals must constantly relate to changed conditions and frames of life? How do the radical changes in the large-scale communities also generate changes in the very small ones such as the family, and where is the borderline between the collective and the individual?

TEXT / CONT E X T

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

Udstillingens kunstnere undersøger eller skaber alle kommunikationssituationer, der spejler, går imod eller opstiller alternativer til de konventionelle rammer for selvudfoldelse og samtale. De taler ikke med én stemme, men peger på mangfoldigheden af relationer og niveauer i kommunikationen mellem individer og fællesskaber.

CONVERSATIONS 24. AUG. – 21. OCT. 2012 Nikolaj Kunsthal

KOMMUNIKATION (af latin communicatio) samkvem, trafik, forbindelse, udveksling af meddelelser, indbyrdes forståelse, delagtiggørelse. KOMMUNIKERE (af latin communicare) udveksle meddelelser eller synspunkter; få kontakt med andre, ”gøre fælles” Andreas Brøgger, kurator Elisabeth Delin Hansen, leder

Hvilke muligheder har vi som individer for at komme til orde i forhold til fællesskabet? Og hvordan kommunikerer fællesskabet sine værdier til den enkelte? I Nikolaj Kunsthal sætter vi med en række internationalt toneangivende samtidskunstnere fokus på kommunikationen mellem individ og fællesskab. Personlige relationer, sociale systemer, organisationer og samfund kan kun etableres og opretholdes via kommunikation. Og kommunikation er nødvendig, hvis de skal ændres, forbedres eller ligefrem omstyrtes. Forholdet til fællesskabet præger os alle, men finder sine yderpoler i situationer, hvor fællesskabets stemme overdøver den enkeltes, eller omvendt når individet ofrer sig eller hævder sig over for fællesskabet med vold og magt. Et fællesskab bygger måske nok på enighed og fællestræk, men udvikler sig kun ved også at kunne rumme uenighed og en åbenhed over for nye måder at kommunikere på.

I et interaktivt lydværk af den mexicansk-canadiske kunstner Rafael Lozano-Hemmer inviteres vi via et anonymt udseende samtaleanlæg til at bidrage til en kakofoni af stemmer, som lyser op og over tid afløser hinanden. I tyrkiske Kutlug Atamans store multiprojektionsværk Beggars ser vi tiggere, der med ordløs gestik appellerer til forbipasserende - en tavs, men alligevel sigende appel fra individer, der er faldet uden for de normale fællesskaber. Også franske Mohamed Bourouissa dokumenterer fællesskabets afkroge og overraskende møder mellem marginaliserede eksistenser, mens Katarzyna Kozyra i Summertale skaber et underfundigt eventyr om umage individualister i et perfektionistisk fællesskab. Udstillingen udfolder sig ikke kun i Nikolaj Kunsthal, men også på bygningens høje kirketårn, på gaderne uden for kunsthallen og via din smartphone. Midt på Strøget i København vil finske Otto Karvonen ved hjælp af hegn og særlige sproglige betegnelser opdele den tætpakkede mængde af forbipasserende i nye temporære fællesskaber. Imens kommunikerer danske Lise Harlev fra tårnet i Nikolaj Kunsthal ud over byen og smitter alle, der læser hendes budskab. Også den brasiliansk-schweiziske kunstnerduo Dias & Riedweg fokuserer på det offentlige rums trafik af meddelelser og på den individuelle ytrings gennemslagskraft – eller mangel på samme. Kunstnerkollektivet Manifest.AR tager augmented reality-teknologi i brug for at åbne nye sprækker i kommunikationen i det offentlige rum. Hold øje med deres projekter på din smartphone – og bidrag selv til kommunikationen! Sidst, men ikke mindst præsenterer den danske kunstgruppe SUPERFLEX et nyt projekt i en uvant, men velvalgt kommunikationsform, nemlig en nykomponeret opera med titlen Mærsk – Operaen, som gennem et kor af stemmer beretter om Operaen i København, bygningen der i 2005 blev doneret som gave til det danske folk fra landets rigeste mand. /

COMMUNICATION (from Latin communicatio) interaction, traffic, connection, exchange of messages, mutual understanding, giving a share in. COMMUNICATE (from Latin communicare) exchange messages or views; make contact with others, ”making communal”.

What possibilities do we have as individuals to make ourselves heard in the community? And how does the community communicate its values to the individual? In Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center we are focusing on the communication between the individual and the community with a number of internationally acclaimed contemporary artists. It is only through communication that personal relations, social systems, organisations and society can be established and sustained. Communication is also necessary if these are to be altered, improved or even overthrown. We are all marked by our relations with the community, but the extremes of this relationship are to be found in situations where the individual’s voice is drowned out by the community’s, or conversely when individuals sacrifice themselves or assert themselves vis-à-vis the community with a show of force. Although it may be true that a community is based on unanimity and common features, it will only develop by also being capable of accommodating disagreement and being receptive to new forms of communication. The artists in this exhibition all probe or create communicative situations that reflect, go against or advance alternatives to the conventional framework for self-assertion and dialogue. While they do not speak with one voice, they suggest the diversity of relations and levels in exchanges between individuals and communities. In an interactive sound piece, Mexican-Canadian artist Rafael LozanoHemmer invites us through an anonymous looking intercom to contribute to a cacophony of sounds that light up and gradually replace each other. In Turkish Kutlug Ataman’s large multiprojection work Beggars, we see beggars who appeal to passers-by with wordless gestures - a silent yet eloquent appeal from individuals who have fallen outside the normal communities. French Mohamed Bourouissa also documents the nooks and corners of the community and the

TEXT / CONT E X T

surprising meetings between marginalised existences, while in Summertale Katarzyna Kozyra creates a subtle fairytale about odd individualists in a perfectionist community. The exhibition does not merely unfold in Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center, but also on the tall tower of the building, in the streets outside of the art centre and via your smartphone. In the middle of Copenhagen’s pedestrian street ’Strøget’, Finnish Otto Karvonen is going to separate the densely packed crowd of passersby into temporary new communities, using fences and specific language terms. Meanwhile, Danish Lise Harlev communicates from the tower of Nikolaj out over the town and impacts everyone reading her message. The Brazilian-Swiss artist duo Dias & Riedweg also focus on the traffic of messages in the public space and on the impact or lack of impact of the individual utterance. The artist collective Manifest.AR use augmented reality-technology to open up for new alternatives in communication in public space. Keep an eye on their projects on your smartphone – and contribute to the communication yourself! Last but not least the Danish artists’ group SUPERFLEX present a new project in an unaccustomed but well chosen form of communication: a new composed opera entitled Mærsk – the Opera, which through a choir of voices tells the tale of the Copenhagen Opera House– the building that was donated as a gift to the Danish people in 2005 by the wealthiest man in the country.

YORGOS SAPOUNTZIS / HITO STEYERL 24. AUG. – 21. OCT. 2012 Overgaden Institut for Samtidskunst

Henriette Bretton-Meyer, kunstnerisk leder"/"artistic director Anna Holm, kurator"/"curator

I anledning af Copenhagen Art Festival kan man på Overgaden opleve to omfattende soloudstillinger af de internationalt anerkendte kunstnere, Yorgos Sapountzis (GR) og Hito Steyerl (D). På forskellig vis berører begge kunstnere ideen om fællesskab i en global samtid: Digitale

COPENHAGEN ART FESTIVAL

medier, en øget udveksling af ideer, information og mennesker hen over landegrænser, såvel som hybride kulturelle identiteter, har ændret betingelserne for dannelsen af fælles referencepunkter. Med disse forandringer som bagtæppe anlægger de to udstillinger hvert deres perspektiv på emner som kulturarv, erindring og historieskrivning, der er afgørende komponenter i et samfunds kollektive selvforståelse. Overgaden har tradition for at danne ramme om solopræsentationer, der både giver den enkelte kunstner og publikum mulighed for at fordybe sig i en aktuel problemstilling. I tråd med fællesskabsbegrebets bredde og kompleksitet har Overgaden valgt at præsentere to kunstnere, der både i form og indhold arbejder vidt forskelligt. Med et solidt fodfæste i kunsthistorien er Yorgos Sapountzis› skulpturelle undersøgelser af det offentlige rums statuer og monumenter kendetegnet ved en legende, nærmest intuitiv tilgang, der overskrider de institutionelle rammer gennem interventioner og festlige performances i byens rum. I modsætning hertil arbejder Hito Steyerl mere videnskabeligt. Hendes værker er ofte baseret på en omfattende research, som ligger til grund for hendes essayistiske videoværker, der er stærke politiske og filosofiske fortællinger om det moderne medielandskab. Forskelligheden til trods komplementerer de to udstillinger hinanden. Set i sammenhæng bringer udstillingerne fællesskabsbegrebet i spil i både konkret og abstrakt forstand. Dels ved at skabe rum for nye fællesskaber og dels ved at opfordre til en refleksion over præmisserne for, hvordan vi kollektivt handler og tænker. For begge kunstnere ligger der et frigørende potentiale i denne bevidstgørelse, der, kombineret med demokratiske og etiske overvejelser, viser, hvordan kunsten i dag kan gøre sig gældende og relevant i en gentænkning af samfundets fælles referencerammer. Foruden udstillingerne lægger Overgaden hen over efteråret hus til et kulinarisk eventprogram, hvor sociale møder opstår omkring mad med blandt andet fællesspisning, højtlæsning, kagekonkurrence og uformelle diskussioner om udstillingerne og madens betydning for fællesskaber. /

On the occasion of the Copenhagen Art Festival, two comprehensive solo exhibitions by internationally renowned artists Yorgos Sapountzis (GR)

and Hito Steyerl (D) can be experienced at Overgaden. In their different ways, the two artists touch on the idea of community in a global age. Digital media, increased cross-border exchange of ideas, information and people as well as hybrid cultural identities have altered conditions for the creation of common points of reference. With these changes as a backdrop, each of the two exhibitions establishes its perspective on such topics as cultural heritage, recollection and historiography, which are decisive components in the collective self-understanding of a community.

SPECIAL PROJECTS

With a firm footing in art history, Yorgos Sapountzis’s sculptural studies of statues and monuments in the public space are characterised by a playful, almost intuitive approach that goes beyond the institutional framework through interventions and festive performances in the city’s outdoor spaces. In contrast to this, Hito Steyerl has a more scientific approach. Her works are often based on the extensive research that underlies her essayistic video works, which are highly political and philosophical narratives about the modern media landscape. Despite their differences, the two exhibitions complement each other. Viewed in context, the exhibitions bring the concept of community into play in both the abstract and the concrete sense, partly by creating space for new communities and partly by encouraging reflection about the premises for how we collectively act and think. There is a liberating potential in this awakening for both artists which, combined with democratic and ethical deliberations, demonstrates the way in which art today can achieve validity and relevance in re-thinking the common frames of reference of society. As well as the exhibitions, during the autumn Overgaden will house a culinary event programme, where social encounters come about around food with, among other things, shared meals, reading aloud, a cake competition and informal discussions about the exhibitions and the significance of food for communities.

LISTEN TO YOUR CITY—LISTENING TO ART: A TOWER FULL OF SOUNDS ETC.*

yet unheard sounds cause the city, which is drowned and paradoxically enough almost silenced in life and noise, to speak once more in a new way. Weckwerth bases his work on his wish to create holistic universes and readily includes film, video, photos, sound and theatre. (MBY)

Kurateret af/curated by Georg Weckwerth (DE)

*dedicated to John Cage (1912-1992)

25. AUG. – 02. SEPT. 10:00-20:00. Herefter/thereafter LØR/SAT+SØN/SUN 12:00-17:00, frem til/until 4. NOV. Sted/"Location: Knippelsbro Brotårnet mod syd, samt udenfor på selve broen exhibition"/"the south tower, and outdoors on the bridge.

Overgaden has traditionally formed the framework of solo presentations that provide the individual artist and the public with an opportunity to go into depth with a topical issue. In line with the breadth and complexity of the concept of community, Overgaden has chosen to present two artists who work completely differently in both form and content. Knippelsbro

SOUND ART / KNIPPELSBRO — TAXI TALES! / RADIO — SUMMER PRINT WORKSHOP / ART ACADEMY — COLLABORATION / ARKEN Se også / See also Special Projects: ILOVIT, p. 39 — Lars von Trier’s Gesamt, p. 15 — Secret Societies, p. 73

SPECI A L PROJECTS

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

Over os himlen, under os vandet. Derimellem byens drøn. På arkitekten Kaj Gottlobs elegante funktionalistiske Knippelsbro koncentreret i og omkring de to skibsmetaforiske tårne, samler den tyske lydkunstspecialist Georg Weckwerth en række kunstneres lydinstallationer, lyd-og-rum-kompositioner, mixed media og multimedieværker såvel som kunstneriske interventioner og visuelle værker. En anderledes kakofoni opstår dermed i det transit-rum, hvor trafikken flyder forbi, og omverdenens lyde ikke længere holdes ude fra hinanden. De endnu uhørte lyde får den by, der er druknet og paradoksalt nok nærmest forstummet i liv og larm, til at tale igen på en ny måde. Weckwerth arbejder ud fra ønsket om at skabe helhedsuniverser og inddrager gerne både film, video, foto, lyd og teater. / The sky above us, the water beneath. Between them the rumble of the city. On architect Kaj Gottlob’s elegant, functionalist Knippelsbro, concentrated in and around the towers that are evocative of ships, German sound art specialist Georg Weckwerth gathers together a number of artists’ sound installations, sound-and space compositions, mixed media and multimedia works as well as artistic interventions and visual works. A different kind of cacophony arises in the transitspace, where the traffic flows by and the sounds of the surroundings can no longer be distinguished from each other. The as

Organiseret i samarbejde med/organized in collaboration with SNYK, Wundergrund Festival og/and Tonspur. Kunstnere/Artists: Knippelsbro (udenfor/outdoor):

SABINE GROSCHUP/ GEORG WECKWERTH (AT/DE), ROBERT JACOBSEN (DE), GORDON MONAHAN (CA) Tower A (udenfor/outdoors):

FRANZ GRAF (AT) Tower B (indenfor/indoors):

TYLER ADAMS (US), SAM ASHLEY (US), UWE BRESSNIK (AT), JOHN CAGE (US), ANGÉLICA CASTELLO (MX), TEUN DE LANGE (BE), HENNING CHRISTIANSEN (DK), (continues)

KRONIK

KUNST I OPINIONENS VERDEN / ART IN THE REALM OF OPINION Kunsten er en sprække som mange af os kigger igennem til daglig. Men kunsten kan være en vej som vi går ad. Christoffer Emil Bruun, kronikredaktør Politiken, og Jesper N. Jørgensen, redaktør Copenhagen Art Festival

Gennem hele modernismen har kunsten beskyttet sin uafhængighed med næb og klør, og det har virkelig også tit været nødvendigt at insistere på kunstens autonomi for ellers ville den nemt komme til at miste sin berettigelse. Men der blev

gjort så meget dyd ud af nødvendigheden at man med tiden kom til at sætte hegn op omkring sig selv. Det affødte efterhånden en generel opfattelse af at kunsten kun forholdt sig til – og gav mening – indenfor sin egen afgrænsede forestillingsverden. Generation efter generation har formgivet sig selv ved at reagere mod den forrige. Kunsten har længe opholdt sig i et slags non stop teenage opgør med far og mor. Nye materialer, nye provokationer, nye tanker om kunsten og dens rolle i samfundet, men altid på kunstens egne præmisser og uden tegn på at være del af noget større fælles-

skab end det man kunne enes om i de kunstneriske grupperinger og på de respektive kunstskoler, der på den måde i stigende grad blev reservater for enige. Distancen til det forudgående var altid til stede, mens distancen til omverdenen var så enorm at den slet ikke kunne ses. Kunsten var i centrum, men omverdenen kom i stigende grad udenfor rækkevidde. Temaet for Copenhagen Art Festival er som bekendt fællesskab. Det kan forstås på flere måder: Vil kunsten betragte de fællesskaber som findes? Vil den invitere ind i egne fællesskaber og skabe nye? Eller vil kunsten rent faktisk indgå i de allerede eksisterende fællesskaber? Vil den vende tilbage til sit gavmilde hjørne, hvor et kunstværk eller en tekst kan skabe debat og inspirere omverdenen og ikke bare andre kunstnere? Vi ved at kunsten fungerer i

sit eget rum, i udstillingshaller og på gallerier, til messer og på biennaler. Men kan kunsten også fungere i andre rum og sammenhænge, uden at den bliver reduceret til noget den ikke er? Ved at udtrykke sig i kunstens egne medier og materialer kommer refleksionen dybere ned i stoffet og visionen højere op. Kunsten forbeholder sig retten til at være både idealistisk og fundamentalistisk, snarere end pragmatisk og fortænkt politisk. Men den bedste kunst er den der giver plads til dig og mig som medskaber, som åbner op for den kreative misforståelse der fører til nye associationer og refleksioner i uanede retninger og ansporer nye anskuelser på den livsverden og hverdag, vi deler med hinanden. Det er med andre ord – uanset kunstens form og metode – en særlig ambition at flytte kunsten derud, hvor livet

SPECIAL PROJECTS

DIETHER DE LA MOTTE (DE), MATTHIAS DEUMLICH (DE), PETER GRAHAM (CZ), SABINE GROSCHUP (AT), GARY HILL (US), HILARY JEFFERY (UK/NL), JACOB KIRKEGAARD (DK), CHRISTOPH KORN/LASSE-MARC RIEK (DE), DAISUKE KOSUGI (JP/NO), VIA LEWANDOWSKY (DE), BENOÎT MAUBREY (US/FR/DE), BEN PATTERSON (US), LEE RANALDO (US), REINER RUTHENBECK (DE), TOMAS SCHMIT (DE), SIGTRYGGUR BERG SIGMARSSON (IS), TIMM ULRICHS (DE),

COPENHAGEN ART FESTIVAL

MAURICE VAN TELLINGEN (NL), KRIS VLEESCHOUWER (BE), GERLINDE WURTH (AT)

montage at 13.03 and at the same time 10 of the drivers will drive their taxis to Nikolaj Plads and play the sound montage with their doors open! In Nikolaj - Copenhagen Contemporary Art Center you can experience Taxi Tales! broadcast in the ambassador exhibition. I samarbejde med/in collaboration with Copenhagen Art Festivals formidlingsprogram/education programme og/and Taxa 4 x 35.

Tower B (udenfor/outdoors):

SAM ASHLEY (US) TAXI TALES! Tilrettelagt af/organized by Tim Hinman (GB/DK) - Third Ear 24. AUG."–"02. SEPT. 2012 09:00 + 21:00 (95,5 MHz) LØR/SAT 25. AUG. 13:03 (90.8 MHz) Universitetsradioen (95,5 MHz), DR P1 (90.8 MHz) og/and Nikolaj Kunsthal, Copenhagen Contemporary Art Center

Alle har, på et tidspunkt i deres liv, kørt i en taxa. Nogle af os bruger dem konstant, nogle kun til arbejde, andre ved specielle lejligheder, som en redning fra regnen eller efter en sen nat i byen. Vi bruger taxier til at køre i lufthavnen, til bryllupper og begravelser, til at tage os væk fra vores hjem og tilbage igen. Taxaen er en integreret del af livet i enhver by, og alt liv krydser dette netværk af mobile offentlige rum på et eller andet tidspunkt. Bagsædet af en taxa har set det hele. Taxa-chaufførerne er vogterne af dette offentlige rum – et rum som bliver købt, og dermed gjort privat. I dette rum taler passagererne med hinanden. De snakker til chaufføren. Og chaufføren lytter, måske for at svare. Chaufførerne er vidner til et utal af komplekse liv og oplevelser - i korte intervaller - imellem destinationer - i transit - på tværs af gaderne i byen. I Taxi Tales! er 20 taxa-chauffører blevet inviteret til at dele deres historier og oplevelser på en ny måde for et publikum, der er en del bredere en det maximale antal på 4 passagerer som vognene lovligt må køre med. Tim

Taxi Tales Tim Hinman, foto/photo: Miriam Nielsen

Hinman har samlet fortællinger og historier fra taxa-chaufførerne og produceret en lydmontage, som bliver sendt på Universitetsradioen, frekvens 95,5 MHz, alle hverdage kl. 09.00 og kl. 21.00 i perioden 24. august til 2. september 2012. I disse tidsrum vil også alle de involverede chauffører slå over på Taxi Tales! for at dele deres historier med kunderne. Lørdag den 25. august bringer P1 i ”Radiofortællinger” en halv times uddrag af den samlede montage klokken 13.03 og samtidig kører 10 af chaufførerne deres vogn op på Nikolaj Plads og afspiller lyd-montagen for åbne døre! I Nikolaj Kunsthal kan du under hele festivalen opleve Taxi Tales! som afspilles i ambassadørudstillingen. / At one point or other in their lives, everyone has taken a taxi. Some of us use them constantly, some only for getting to work and others on special occasions like being saved from the rain or after a late night out on the town. We use taxis to drive us to the airport, to weddings and funerals, to take us away from our homes and back again. The taxi is an integrated part of life in every city and all life crosses this network of mobile public spaces at one time or anoth-

er. The back seat of a taxi has witnessed everything. Taxi drivers are the custodians of this public space – a space that is bought and thereby made private. In this space the passengers talk to one another. They talk to the driver. And the driver listens, and maybe answers. The drivers are witnesses to innumerable complex lives and experiences at short intervals - between destinations - in transit - criss-crossing the city streets. In Taxi Tales!, 20 taxi drivers have been invited to share their stories and experiences in a new way with an audience that is rather broader than the maximum number of 4 passengers that the taxis are legally permitted to carry. Tim Hinman has collected narratives and stories from the taxi drivers and produced a sound montage that is broadcast on Universitetsradioen, frequency 95,5 MHz, all weekdays at 9am and 9pm, between the 24th of August and the 2nd of September 2012. At these times all the drivers involved will switch over to Taxi Tales! to share their stories with their customers. On Saturday the 25th of August P1 will broadcast a 30 minute extract from the

SUMMER PRINT WORKSHOP: IF I CAN’T DANCE, I DON’T WANT TO BE PART OF YOUR REVOLUTION (NL) Tilrettelagt af/organized by Matthew LutzKinoy og/and Vivian Ziherl

Den hollandske performance og feminist institution If I Can’t Dance, I Don’t Want To Be Part Of Your Revolution leder en workshop med henblik på at undersøge både praksis og politiske emner i forhold til bogog magasinudgivelser. I løbet af ti dage vil ni udvalgte deltagere fra Københavns, Bergens og Malmøs kunstakademier udarbejde en fælles publikation. Workshop’en ledes af kurator og kritiker Vivian Ziherl i samarbejde med kunstneren Matthew Lutz-Kinoy, og vil dykke ned i de historiske og sociale forhold der gør sig gældende for udgivelser, undersøge publikations-teorier, samt bladre igennem udvalgte eksempler. Projektet starter med The Social Space of the Page, et åbent seminar der indsamler eksempler, kunstnerpræsentationer og andre kilder til inspiration. Bl.a. vil Steffani Jemison præsentere en undersøgelse af sprogets komplekse rum, læsefærdigheder, og uafhængige afrikansk-amerikanske udgivelsespraksisser. Hendes præsentation indgår også i Alpha’s

Bet Is Not Over Yet, der er et samarbejde med Jamal Cyrus der startede på Project Row Houses i Houston, Texas, og blev præsenteret i 2011 på New Museum of Contemporary Art. Senior redaktør på ‘Bidoun’ magasinet, Michael Vazquez, vil diskutere de til alle tider nærværende netværker i relation til tidsskriftsudgivelser og fokusere på 1960-70ernes afrikanske magasin ‘Transition’ og dettes grundlægger Rajat Negoy. Den skotske kunstner Ruth Ewan vil diskutere hendes arbejde med at finde og re-aktivere protestbevægelsers trykte materiale, såvel som hendes egne udgivelsesprojekter. Kinesiske Song Dong bliver interviewet om hans publikations-udstilling fra 1997; ’Wild’, og 1990ernes kommercialisering og institutionalisering af kunsten i Kina. I forlængelse af seminaret og udstillingen præsenteres en ”avis-kiosk” og et midlertidigt bibliotek med afro-amerikanske tidsskrifter udgivet under Depression i USA (fra 1929 til 1939), indsamlet af Steffani Jemison og Jamal Cyrus. Programmet afsluttes med en Brunch Launch hvor workshop-samarbejdets publikation, trykt i Kunstakademiets værksteder, vil blive præsenteret. Projektet er produceret i samarbejde med Kunstakademiets Billedkunstskoler og KUNO. / Dutch performance and feminist focused institution If I Can’t Dance, I Don’t Want To Be Part Of Your Revolution will conduct a workshop to play with the practice and politics of publications. Over ten days, nine selected participants from Copenhagen, Bergen and Malmoe Art Academies will work towards a collaboratively produced publication. Led by curator and critic Vivian Ziherl, in collaboration with artist Matthew Lutz-Kinoy, the programme will dive into the histories of the social space of the page, examine theory of publics in relation to publications, as well as flipping through the pages of case examples. The working-phase of the project will start-off with The Social Space of the Page, an open seminar gathering case histories, artist presentations and other points of inspiration. Guests will include Steffa-

SPECI A L PROJECTS

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

ni Jemison with a presentation exploring the complex space of language, literacy, and independent publishing in African American print cultures. Her presentation will be the latest phase in Alpha’s Bet Is Not Over Yet, a collaboration with Jamal Cyrus initiated at Project Row Houses in Houston, Texas, and presented in 2011 at the New Museum of Contemporary Art. Senior editor at ‘Bidoun’ magazine Michael Vazquez will discuss the ever-present issues of networks and patronage in relation to periodical publications, focusing on the 1960s-70s era of pan-African magazine ‘Transition’ and its founder Rajat Negoy. Scottish artist Ruth Ewan will discuss her excavation and activation of the printed matter of protest, as well as her own publishing projects. Song Dong will be interviewed in relation to his 1997 exhibition-as-publication ‘Wild’ and its stance as a space counter to the 1990s commercialization and institutionalization of art in China. Following the seminar, a newsstand and temporary library of black American periodicals produced during the Great Depression (from 1929 to 1939), compiled by Steffani Jemison and Jamal Cyrus. The programme will close with a Brunch Launch of the collaborative publication, printed in the Academy’s workshops.The project is realized in collaboration with the Royal Danish Art Academy and KUNO.

THE SOCIAL SPACE OF THE PAGE: ÅBNINGSSEMINAR OG SHARE SPACE / OPENING SEMINAR & SHARE SPACE 25. AUG. 15:00–17:30 Deltagere"/"Participants: Song Dong, Ruth Ewan, Steﬀani Jemison and Michael Vazquez. Auditorium, Det Kongelige Danske Kunstakademi"/ The Royal Danish Art Academy, Peder Skramsgade 2

ALPHA’S BET IS NOT OVER YET UDSTILLING, LÆSERUM OG DISKUSSION DER INKLUDERER AFRO AMERICAN TIDSSKRIFTER FRA 1930ERNE / AN EXHIBITION, READING-ROOM AND DISCUSSION HUB FEATURING BLACK AMERICAN PERIODICALS OF THE 1930S Åbent dagligt fra"/"Open daily 27. AUG.– 1. SEPT. Det Kongelige Danske Kunstakademi, afdelingen for Mur og Rum"/"The Royal Danish Art Academy, Department of Walls and Space.

BRUNCH LAUNCH PUBLIKATION-PRÆSENTATIONER MED PERFORMANCE OG TRYKTE DUGE / PUBLICATION LAUNCH WITH PERFORMANCE ACCOMPANIMENT AND SCRIPTED TABLE-CLOTHS 2. SEPT. 11:30 –13.30 Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skulpturhaven "/"The Royal Danish Art Academy, Sculpture Garden.

Foto/Photo: Matthew Lutz-Kinoy and Vivian Ziherl

KRONIK leves: At flytte samtidskunsten ud af de kendte rammer og formater og ind i en naturlig sammenhæng med de til alle tider nærværende samfundsdiskussioner. Fra anmeldelserne til debatsiderne, så at sige. Den ambition indfries først, hvis kunsten for alvor begynder at blande sig i offentligheden og bliver taget alvorlig som et seriøst bidrag til en anden vinkel på, og forståelse af, begivenhedernes gang. Kunsten er allerede tilstede i de offentlige rum, for museer og kunsthaller er så offentlige som noget. Det er administrative rum som holder kunsten fastlåst, men som også sikrer fordybelse. På den måde har vi sørget til fulde for at forholdene for kunst og kultur er optimale. Men vi har samtidig forsømt at invitere kunstnerne indenfor, der hvor tingene for alvor sker. Vi har ladt dem stå udenfor som pauseklovne, mens

cirkusdirektørerne styrer det store show med skråsikker hånd. Den politiske verden og kunstens verden har holdt hinanden ud ved at fjerne sig fra hinanden. Det har været bekvemt for begge parter, men tilskuerne, borgerne, er forblevet nysgerrige besøgende frem for deltagende iagttagere. Vi ønsker at de skal komme til at holde af hinanden ved at nærme sig hinanden. Når Politikens kronik som led i Copenhagen Art Festival fungerer som en særlig avis-venue, en slags kunsthal i sig selv, er det for at give et bud på, hvordan kunsten kan etablere sig midt i opinionen og samtidig holde ved dens hellige uafhængighed. Kronikkerne skal fungere på sine egne og debattens/kronikkens præmisser, men det overordnede mål er også større end det enkelte bidrag: Det handler om at vise samtidskunsten som et naturligt og væsentligt

beskæftigelsesområde i opinionsdannelsen, og i den daglige samfundsdebat. Kroniken i Politiken er en spalte med en unik plads i dansk pressehistorie. Den er opfundet i 1905 af Henrik Cavling og har siden været stedet for markante tendenser og diskussioner. Til daglig er det dansk presses længste tekst og en af dem som ofte skaber dagsorden. Ved at trykke en række kuraterede kunstværker på den plads, hvor en vigtig del af den daglige opinion udfolder sig, er det tanken at vise at der er døre i det hegn som er sat om kunsten. Kronikkerne bliver bragt i festivalens åbningsuge 24. August – 2. September, og vil derefter også optræde med jævne mellemrum i løbet af resten af festival-perioden,

efteråret ud. Kronikkerne er kurateret af Politikens kronik redaktør og Copenhagen Art Festivals redaktør.

Art is a chink that many of us look through daily. But art can be a path we follow. Christoffer Emil Bruun, kronik (daily essay) editor Politiken, and Jesper N. Jørgensen, editor Copenhagen Art Festival

Art has fought tooth and nail to protect its independence throughout the whole history of Modernism, and it has also often been necessary to insist on the autonomy of art because it would otherwise easily have lost its legitimacy. But such a virtue was made of necessity that in time art erected a fence around itself. This gradually led to a general impression that art only related to – and made sense within – its own delimited imaginative world.

Generation after generation has fashioned itself by reacting against the previous generation. For a long time art has been in a sort of non-stop teenage rebellion against father and mother. New materials, new provocations, new ideas about art and its role in society, but always on art’s own premises and with no indication of being part of any community larger than what could be agreed in the artistic groupings and at the respective art academies which, in this way, increasingly became reservations for those who were in agreement. The distance to what had preceded was always there, but the distance to the surrounding world was so enormous that it simply could not be seen. Art was at the centre, but the outside world was increasingly beyond reach. As is well known, the theme of the Copenhagen Art Festival is community. This can

be understood in several ways: Will art consider the communities that exist? Will it issue an invitation into its own communities and create new ones? Or is art actually willing to enter into communities that already exist? Will it return to its generous position where an artwork or a text can generate debate and inspire the surrounding world and not merely other artists? We know that art functions in its own space in exhibition centres and galleries, at fairs and biennials. But can art also function in other spaces and contexts without being reduced to something it is not? By expressing itself in art’s own media and materials, reflection reaches deeper into the material and supports the vision. Art reserves the right to be both idealistic and fundamentalist rather than pragmatic and politically strained. But the best art is that which makes room for

you and me as co-creators, that opens the way for the creative misunderstanding that leads to new associations and reflections in undreamt-of directions and stimulates new views of the world and everyday lives we share. In other words – irrespective of the form and method of the art – there is a special ambition to move art out into the world where life is lived. To move contemporary art out of the familiar frames and formats and into a natural context with the constantly ongoing discussions about society. From the reviews to the debate pages, so to speak. This ambition will only be fulfilled if art begins to meddle in the public sphere in earnest and is taken seriously as a sober contribution to another angle on, and understanding of, the course of events.

SPECIAL PROJECTS

COLLABORATION: ARKEN ALL TOGETHER NOW... Værker fra ARKENs samling / Works from ARKEN’s collection FRE/FRI 24. AUG. 2012 – MID APR. 2013 ARKEN Museum for Moderne Kunst

SKABER ABER FÆLLESSKABER? ARKEN’s udstilling med værker fra museets samling, er sammensat omkring temaet ”fællesskaber”. Gennem en række samtidsværker zoomer ARKEN ind og ud i forhold til vores forestilling om, hvad begrebet ”fællesskab” dækker over. Fællesskabsbegrebet henviser til, at flere personer er fælles om noget bestemt, og det associeres ofte til forestillingen om et fælles ståsted og en indbyrdes solidaritet. Tror vi stadig på fællesskabet? Og kan det hypermoderne individ finde ro i nære fællesskaber og sammenhold – eller er vores relationer præget af distance, mens vi har travlt med at flashe en energisk og ufejlbarlig identitet på Facebook og twitter? Hvordan er vi fælles i verden? Er det vores evne til at indgå forpligtende sociale relationer, som gør os til mennesker? Og hvordan med kunsten? Opstår mange kunstværker først gennem den sociale relation eller interaktion? Når vi sanser os selv og den anden, der sanser værket? Udstillingen tager pulsen på fællesskaber

og stiller spørgsmål til de udfordringer, betingelser og muligheder, der eksisterer for fællesskaber i dag. / ARKEN’s exhibition of works from the museum’s collection is gathered together around the theme “communities”. Through a selection of contemporary works ARKEN zooms in and out around our ideas of what the concept of ‘community’ covers. What the concept means is that several people have something particular in common, and this is often associated with the idea of shared viewpoints and mutual solidarity. Do we still believe in community? And can the hypermodern individual find calm in close communities and solidarity – or are our relations typified by distance while we are busy flashing an energetic, infallible identity on Facebook and Twitter? How do we share the world? Is it our capacity to enter into binding social relations that makes us human? And what about art? Do many artworks only arise through social relations or interaction? When we sense ourselves, and others sensing the work? The exhibition takes the pulse of communities and asks questions about the challenges, conditions and opportunities that exist for communities today.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Kunstnere"/ Artists: Lars Arrhenius, Michael Elmgreen & Ingar Dragset, Anthony Gormley, Dan Graham, Stella Hamberg, Jeppe Hein, Thorbjørn Lausten, Emil Westman Hertz, Pascale Martine Tayou, Claire Woods, Marc Quinn m.fl.

2—

UTOPIEN SOM FÆLLESSKAB / UTOPIA AS COMMUNITY

Rune Lykkeberg, journalist og forfatter /journalist and author

1—

Utopier fremstilles som noget farligt og fremmed i vores samfund. Konservative glæder sig over, at utopiske ideer har mistet appel. Det hedder sig, at dem, der vil realisere utopien på jorden, skaber et helvede i virkeligheden. Læren af det tyvende århundrede er, siger man, at utopien fører til Auschwitz og Gulag. Unge progressive efterlyser utopier. De globale aktivister erklærer, at ”en anden verden er mulig”, men selve erklæringen understreger jo, at det regner man ikke med. Den almindelige forestilling er, at vi er færdige med utopierne. Vi har opgivet de forførende forestillinger om en helt anden verden. Vi hylder demokrati, menneskerettigheder, retsstat, kapitalisme, velfærdsstat, personlig frihed og ligestilling som værdier. Og de ideer, som dominerer, regnes for verdenshistoriens facitliste. Det er, fordi denne fornemmelse er så udbredt, at det giver mening at tale om historiens afslutning.

KRONIK Art is already present in public space because museums and art centres are as public as they can be. They are administrative spaces that, although they lock art in, also ensure contemplation. In this way we have made absolutely sure that conditions are optimal for art and culture. But at the same time we have neglected to invite artists into spheres where things really happen. We have left them standing outside like comic figures while the circus directors control the grand show with a firm hand. The political world and the world of art have excluded each other by mutual distancing. While this has been convenient for both parties, the spectators, the citizens, have remained curious visitors rather than participating observers. We would like them to care for each other by drawing closer.

The reason why Politiken’s daily essay column, as part of the Copenhagen Art Festival, function as a special newspaper-venue, a sort of art centre in itself, is to come with a suggestion as to how art can establish itself in the midst of opinion while maintaining its hallowed independence. The features are to function on their own premises and those of the debate/daily essay, but the overriding objective is also greater than the individual contribution. It is about showing contemporary art as a natural and important area of activity in shaping opinion and in the everyday debate about society. The daily essay column in Politiken has a unique place in Danish press history. It was devised by Henrik Cavling in 1905, and since then it has been the place for distinctive trends and discussions. It is

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

the longest text in the Danish dailies, and one that often sets the agenda. Publishing a number of curated works of art in the spot where an important section of daily opinion is unfolded is to demonstrate that there are doors to open in the fence that has been erected around art. The daily essays will be published in the opening week of the festival from 24 August to 2 September, and will then appear at regular intervals during the remainder of the festival period, for the rest of the autumn. The features are curated by Politiken’s features editor and the editor of the Copenhagen Art Festival.

Utopierne beskrives som om, de er barbarerne, der står uden for porten og truer vores færdige fæstning, mens det etablerede samfund beskrives som en harmonisk helhed. Denne fremstilling antager, at vores principper går op i en højere enhed. Det etablerede samfund er den samlede pakke af principper, institutioner og det, vi med et dårligt udtryk kalder for ”værdier”. Men den fremstilling er forkert: Langt de fleste og langt de største af vores vestlige problemer kommer ikke fra utopiske barbarer, der står uden for porten og kræver et andet samfund. De er udviklet af og reflekterer konflikter i vores egen kultur. Vi er for eksempel alle tilhængere af politisk frihed til at gøre det, som vi regner for det rigtige. Hvis man kan købe teknologi til sygehusene, som redder patienters liv, vil langt de fleste være enige om, at det vil være rigtigt at købe det. Hvis vi kan redde borgernes liv ved at male midterstriber på vejene, vil det blive forventet, at politikerne gør det. Og det vækker vrede, hvis de ikke gør det. På den anden side er vi også alle tilhængere af personlig frihed. Der er konsensus om, at vi ikke skal finde os i unødigt formynderi. Vi skal ikke underordne os autoritære fædre, voldelige ægtefæller eller urimelige ledere. Mange konflikter kan forklares som sammenstød mellem personlig og politisk frihed: For nogen er det indlysende, at man omkring København må indføre en betalingsring for at nedbringe forurening, fjerne bilkøerne og støtte den energirigtige offentlige transport. For andre er det ligeså indlysende et indgreb i den personlige frihed, at staten vil blande sig i, hvad og hvordan man kører. Hvis man ser på statistikker, er det fornuftigt at forbyde rygning i det hele taget. Det vil være en måde at bruge politisk frihed til at gøre noget, som skaber bedre betingelser for sundhed og redder menneskeliv. Men omvendt er det en lige så udbredt intuition, at hver enkelt har ansvaret for sin egen sundhed, og at hver enkelt har ret til at vælge handlinger og nydelser, som kan være sundhedsskadelige. Betalingsring og rygelov er ikke bare anliggender, som skaber polemik og politisk konfrontation. De afdækker også konflikter mellem principper, som vi er grundlæggende enige om. Frihed er på den ene side den personlige frihed, som betyder, at ingen forhindrer én i at gøre noget med mindre, det skader andre, og frihed er på den anden side den politiske frihed til at gøre det, som man finder rigtigt og fornuftigt. Den ene frihed er negativ, og den anden er positiv. Det er påfaldende, at ingen gennemfører den ene form for frihed radikalt og for eksempel kræver fri hastighed på motorvejene, fri rygning overalt og frihed fra enhver form for indblading. Man ser heller ikke nogen, som kræver rygning, alkohol og slik totalt forbudt, selvom det statistisk set er skadeligt for menneskelivet og belaster de fælles budgetter. Det er banale eksempler på kulturkampe, som ikke står mellem onde utopier og vores gode konsensus, eller farlig fundamentalisme og vores liberale enighed. Det er forskellige former for frihed, som kolliderer.

3—

Vi kender ikke kun kampen mellem forskellige former for frihed på det parlamentariske område. Til daglig opererer vi med forskellige frihedsforestillinger i forskellige situationer: Vi er romantikere i vores privatliv, og rationalister i det offentlige liv. Når vi skal vælge livsledsager, anlægger vi ikke en utilitaristisk kalkule, som afdækker, hvem der giver mest nytte over et langt liv. Vi følger vores ”hjerte”. Som romantikere lytter vi til vores ”indre stemme” eller vores ”sande jeg”. Hjertet er i den slags anliggender sandhedens sted. Til gengæld er hjertet ikke sandhedens sted, når vi laver professionelle aftaler: Vi skal ikke lytte efter vores ”sande jeg” for at finde ud af, om vi kan deltage i en konference om fire måneder. Vi mærker ikke efter, om vi har lyst til at gå på arbejde – det er kun de allermest priviligerede, som er romantikere hele tiden. Vi ved, vi skal. Vi følger på den måde rationelle regler og begrunder vores handlinger med almene argumenter i vores arbejdsliv, i vores planlægning og vores fælles offentlige anliggender, mens vi lytter til hjertet i andre priva-

te forhold. Fornuftsægteskaber og arrangerede ægteskaber forekommer skandaløse, fordi den offentlige rationalitet nu bliver brugt til at finde livsledsagere og hjertet ikke anerkendes som sandheden sted. Vi er på den måde alle sammen tilhængere af personlig frihed og politisk frihed, vi er private romantikere og offentlige rationalister. Vi er demokrater, men vi er også aristokrater: Vi vil, at ingen skal bestemme over andre, men vi vil helst regeres af de bedste. Det utopiske er i det perspektiv ikke noget, der kommer til os udefra. Det er indlejret som forventningen om harmoni mellem vores principper: Det er troen på, at vi personligt vil vælge det politisk rigtige, og at vi romantisk vil handle på en måde, som rationalisten anerkender. Den konservative kan glæde sig over, at vi alligevel ofte forfalder til at dyrke vores principper som værdier. Den progressive kan glæde sig over, at det etablerede liberale samfund bygger på principper, som er utopiske, og at utopien anerkendes i praksis. Den foreliggende virkelighed er aldrig demokratisk nok, principperne kræver altid en anden verden.

1—

Utopias are often presented as something that is dangerous and foreign to our society? Conservatives are happy that utopian ideas have lost their appeal. Word has it that those who want to realise utopia on earth in reality create a hell. It is said that the lessons of the twentieth century show that utopia leads to Auschwitz and Gulag. Young progressives search for utopias. Global activists declare that “another world is possible”, but the very declaration emphasises that they are not reckoning on it happening. The general notion is that we are finished with utopias. We have abandoned the seductive ideas about a completely different world. We pay homage to the values of democracy, human rights, the constitutional state, capitalism, the welfare state, personal freedom and equality. And the ideas that dominate are considered the answer book to world history. It is because this feeling is so widespread that it makes sense to speak of the end of history.

2—

Utopias are described as if they are the barbarians standing at the gates and threatening our completed fortress, while established society is described as a harmonious whole. This assumes that our principles can be reconciled. Established society is the whole package of principles, institutions and what we, with a poor expression, call “values”. But this presentation is wrong. The great majority and by far the largest of our western problems do not come from utopian barbarians standing outside the gates demanding another society. They stem from and reflect conflicts in our own culture. For example, we all support the political freedom to do what we regard as the right thing. If life-saving technology for hospitals can be bought, most people by far would agree that it would be right to buy it. If we can save the lives of our fellow citizens by painting centre lines on the roads, politicians would be expected to do just that. And it arouses anger if they don’t. On the other hand, we all believe in personal freedom as well. It is the consensus that we should not accept unnecessary guardianship. We should not submit to authoritarian fathers, violent spouses or unreasonable bosses. Many conflicts can be explained as clashes between personal and political freedom. Some people find it selfevident that a toll ring around Copenhagen should be introduced to reduce air pollution, do away with tailbacks and traffic jams and support energy-efficient public transport. Others find it equally self-evident that it would be an encroachment on personal freedom for the state to interfere in what and how one drives.

TEXT / CONT E X T

Looking at the statistics, prohibiting smoking in any shape or form would be sensible. It would be a way of using political freedom to do something that creates better conditions for health and saves human lives. But conversely, it is an equally widespread intuition that every individual is responsible for his or her own health, and that everybody has the right to choose actions and indulgences that can be harmful to health. Toll rings and smoking laws are not merely issues that create polemic and political confrontation. They also lay bare conflicts between principles on which we fundamentally agree. On the one hand, freedom is personal freedom that means that nobody stops anybody else from doing something unless it would harm others; on the other hand, freedom is the political freedom to do what one considers right and sensible. The one freedom is negative, while the other is positive. It is striking that nobody implements the one type of freedom radically and, for example, demands free speed on motorways, free smoking everywhere, and freedom from any form of interference. Neither does one see anyone demanding a total ban on smoking, alcohol and sweets, even though statistically these are harmful to human life and are a burden on the common budgets. These are trivial examples of cultural clashes that are not between evil utopias and our good consensus, or dangerous fundamentalism and our liberal concord. They are collisions between different types of freedom.

3—

We are not familiar with the different types of freedom in the parliamentary area alone. We operate with different ideas of freedom in different situations on a daily basis. We are romantics in our private lives and rationalists in public life. When it comes to selecting a life companion, we don’t base our choice on a utilitarian calculation about who will be most useful in the course of a long life. We follow our “hearts”. As romantics we listen to our “inner voice” or our “true self “. In these matters, the heart tells the truth. On the other hand, the heart is not where we look for the truth when making professional agreements. We don’t have to listen to our “true self ” to find out if we can take part in a conference in four months’ time. We don’t test ourselves to see if we want to go to work - only the super privileged are romantics all the time. We know that we have to. In this way we observe rational rules and back up our actions with general arguments in our working lives, in our planning and in our common public affairs, while in private matters we listen to our hearts. Marriages of convenience and arranged marriages seem scandalous because public rationality is being used to find a life companion and the heart is not recognised as the site of truth. In this way we are all adherents of personal freedom, in private we are romanticists and in public we are rationalists. We are democrats, but we are also aristocrats. We don’t want anyone to control others, but we would prefer to be governed by the best. In this perspective, the utopian is not something that comes from the outside. It is embedded as the expectation of harmony between our principles: it is the belief that we will select the politically right thing and that in romantic matters we will act in a way acknowledged by rationalists. Conservatives have reason to be happy that all the same we often indulge ourselves in cultivating our principles as values. Progressives can be happy that the established liberal society is based on principles that are utopian, and that utopia is recognised in practice. Existing reality is never sufficiently democratic – the principles always require another world.

TEXT / CONT E X T

OPRINDELSE OG HISTORIE / ORIGINS AND HISTORIES

Den Frie Foto/Photo: Mogens Elgaard, 2011

OM KUNST OG KOLLEKTIVITET I ET HISTORISK PERSPEKTIV / ON THE NOTION OF ART AND COLLECTIVITY IN A HISTORICAL PERSPECTIVE De fem kunstinstitutioner der tog initiativ til Copenhagen Art Festival og fællesskabs-tematikken, er alle – historisk set – tæt forbundne med forskellige kollektive initiativer. I det følgende præsenteres kunsthallerne i lyset af fællesskaber og en kunstpraksis der er baseret på grupperinger og samarbejder, ud fra historier om institutionernes individuelle oprindelse. Den historiske og sociale kontekst udfoldes ved at rette blikket mod forskellige fællesskaber som et naturligt udgangspunkt for deres aktuelle identitet, profil og udstillingspraksis. / The five art institutions that initiated Copenhagen Art Festival and its topic of community all carry close ties to various collaborative initiatives in their foundation.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

CHARLOTTENBORG, HAMMERSHØI OG FÆLLESSKABET / CHARLOTTENBORG, HAMMERSHØI AND THE COMMUNITY Charlottenborg har ligget ved Kgs. Nytorv siden 1883. Bygningen er tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen som udstillingsbygning til Det kongelige Danske Kunstakademi. Akademiet har til huse i, hvad der oprindeligt hed Charlottenborg slot, og blev opført i nederlandsk barokstil i 1672, som residens for Norges statholder, Ulrik Gyldenløve – en såkaldt uægte søn af Frederik III. Gennem de sidste 129 år har Kunsthallen udstillet alt fra Auguste Rodin og Michael Ancher til skulpturer i margarine af Christian Lemmertz, tidlige værker af Olafur Eliasson samt ikke mindst skilderier af Wilhelm Hammershøi, der debuterede på Charlottenborg i 1885. Frem til 1904 udstillede Hammershøi yderligere 18 gange med både portrætter og landskabsmaleri. Den legendariske maler var desuden en af de første, der byggede bro mellem nogle af de kunsthaller, som i dag står bag Copenhagen Art Festival. Mens Hammershøi udstillede på Charlottenborg, var han nemlig aktiv på Den Frie Udstillingsbygning, hvor mere revolutionære malere samledes i et fællesskab mod datidens herskende censur. Indenfor de seneste årtier har Charlottenborg huset kunstnersammenslutninger (bl.a. Corner, Grønningen m.fl.) samt større frie kunstnerdrevne initiativer – med den årligt tilbagevendende Forårsudstilling som spydspids, samt flere skelsættende projekter som f. eks. den legendariske performance og fluksus-begivenhed: Festival200 i 1969. Ånden omkring Charlottenborg er i høj grad etableret ud af sådanne fællesskaber og samarbejder på tværs – både international og lokalt, hvilket nu hyldes med en kunstfestival.

In the following, the art centres are presented in relation to the notion of community and collaborative art practice, from the origins and histories of the individual institution. The historical and social context is unfolded by looking at how various communities are a natural base for their current identity, profile and exhibition praxis.

Charlottenborg Udstillingsbygningen

TEXT / CONT E X T

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

årlige bortlodning. Det var dog bestyrelsen, der stod for bestillinger og konkurrencer og varetog udvælgelsen af de værker, der skulle indlemmes i Foreningen. Medlemmerne kunne købe lodder til trækning og tilfældet afgjorde, om man vandt en skitse eller store, færdige oliemalerier. Bortlodningen eksisterer også i dag for medlemmerne, der hvert år har mulighed for at erhverve et værk – nu dog ved simpelt demokrati – en mand et lod. Kunstforeningen var de første 50 år af sin historie primært et mødested mellem kunstinteresserede. Først i 1890erne blev udstillingerne en central del af institutionen. Siden midten af 1950erne har Kunstforeningen ejet huset på Gl. Strand 48 og i dag fungerer institutionen som en kunsthal, der danner bro mellem samtidskunsten og dens historiske forudsætninger.

Charlottenborg has been on Kongens Nytorv since 1883. The building was designed by Ferdinand Meldahl and Albert Jensen as an exhibition hall for The Royal Danish Academy of Fine Arts. The Academy is housed in what was originally called Charlottenborg Palace. This was constructed in 1672 in the Dutch baroque style as a residence for the Governor of Norway Ulrik Gyldenløve – a so-called illegitimate son of King Frederik III. Over the past 129 years, Charlottenborg has exhibited everything from Auguste Rodin and Michael Ancher to margarine sculptures by Christian Lemmertz, early works by Olafur Eliasson and, not least, paintings by Wilhelm Hammershøi, who made his debut at Charlottenborg in 1885. Up to 1904 Hammershøi held a further 18 exhibitions with both portraits and landscapes. The legendary painter was, moreover, one of the first to build bridges between some of the art centres behind the Copenhagen Art Festival today. While Hammershøi was exhibiting at Charlottenborg, he was active in Den Frie Centre of Contemporary Art, where more revolutionary artists formed a community against the censorship that prevailed at that time. In recent decades Charlottenborg has housed artists’ associations (such as Corner and Grønningen) and large, artistdriven initiatives – spearheaded by the annual spring exhibition – as well as several epoch-making projects such as the legendary performance and Fluxus event Festival200 in 1969. The spirit of Charlottenborg has to a high degree been based on such communities and cooperation across the board – both internationally and locally – which is now being celebrated with an art festival.

(Kilde: Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000, af Fleming Friborg, Gyldendal, 2000)

Den Frie Foto/Photo: Anders Sune Berg

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING/ DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling blev startet i 1891 og udspringer af et skønvirke-miljø hvor kunstnere, designere og arkitekter arbejdede og eksperimenterede på tværs af kunstarterne. Som reaktion mod industrialiseringen og masseproduktionen, var de især inspireret af nye tendenser fra Wien, Glasgow og Bruxelles. Målet for Den Frie Udstillingsbygning var at skabe et alternativ til den censurerede forårsudstilling på Charlottenborg, med forbillede i den franske Salon des Refusés. Mange historiske kunstnerhuse blev bygget i årene fra 1890 til 1930, bl.a. Münchener Secession, Wiener Secession, Kunsthalle Bern og Kunstnernes Hus i Oslo. Husene var initieret af kunstnerne selv og bygget med det ene formål at vise den nyeste kunst. Flere af husene gik i opløsning, mens andre har udviklet sig til nogle af de fremmeste samtidskunstinstitutioner i Europa. Den Frie Udstillingsbygning blev hurtigt udstillingsarena for en række af de danske kunstnersammenslutninger, som har haft stor betydning for dansk kunstliv op gennem det 20. århundrede. Den Frie Udstillingsbygning er stadig Kunstnernes Hus. Det nære samarbejde med og mellem kunstnerne er helt centralt og giver huset en enestående profil i København. Den Frie Udstillingsbygning fungerer på kunstnernes præmisser og er et sted, hvor både nye og etablerede kunstnerfællesskaber og netværk kan eksperimentere og udforske ideer. Det betyder, at der både er plads til mere traditionelle sammenslutninger og kunstnergrupperinger samt til alternative kollektive konstellationer og hybridforgreninger.

/ The artists’ association Den Frie Udstilling started in 1891 and originates in an arts and crafts milieu where artists, designers and architects worked and experimented across the art genres. Reacting to industrialisation and mass production, they were mainly inspired by new trends from Vienna, Glasgow and Brussels. The objective of Den Frie Centre of Contemporary Art was to create an alternative to the censored spring exhibition at Charlottenborg, taking the French Salon des Refusés as a model. Many historical artists’ buildings were constructed between 1890 and 1930, among them the Münchner Secession, Wiener Secession, Kunsthalle Bern and Kunstnernes Hus in Oslo. It was the artists themselves who initiated the buildings and they were constructed with the single purpose of showing the most recent contemporary art. Several of them have vanished, while others have developed into some of the most important institutions of contemporary art in Europe. Den Frie Centre of Contemporary Art quickly became an exhibition arena for a number of the Danish artists’ associations that were of major importance for Danish artistic life up through the 20th century. Den Frie Centre of Contemporary Art is still The Artists’ House. Close cooperation with and between the artists is quite central and gives the institution a unique profile in Copenhagen. Den Frie Centre of Contemporary Art functions on the artists’ premises, and it is a place where both new and established associations and networks of artists can experiment and explore ideas. This means that there is room for more traditional associations and groups of artists as well as for alternative collective constellations and hybrid formations.

On the 11th of November 1825, the Copenhagen Society of Artists was founded by a small community of hopeful men. Taking the corresponding German ”aid associations” as a model, they wished to work for modern, living art for the benefit of artists and thereby the country. The community consisted of the capital city’s cultural and intellectual elite on the initiative of the country’s first university educated art historian N.L. Høyen (17981870), among others, and the Board of Den 11. november 1825 blev den købenthe society contained a number of Denhavnske Kunstforening stiftet af et lilmark’s most prestigious artists and prole fællesskab af håbefulde mænd, der med fessors of that time, including the paintforbillede i de tilsvarende tyske ”hjælpeer C.W. Eckersberg. The level of ambition organisationer”, ville virke for den nutidiwas high and linked with the idea that art ge, levende kunst, til kunstnernes og derand education were inextricably linked. med til landets bedste. Fællesskabet bestod Conversations about art, its nature and af hovedstadens kulturelle og intellektuelle dissemination were at the core and took elite under initiativ af blandt andre landets place in middle-class homes in Copenhaførste universitetsuddannede kunsthistorigen. It was only later that the society got ker N.L. Høyen (1798-1870), og i foreninits own address. Membership was modgens bestyrelse samledes en række af Danest during the first years, about 60, but in marks fremmeste kunstnere og professorer the space of less than a decade it grew to på daværende tidspunkt, herunder malemore than 1,100. It ren C.W. Eckersis no surprise that berg. Ambitionerne the lively convervar store og bundet sations could also op på tanken om, at be replaced by diskunst og dannelse cussions and diser uløseligt forbunagreements about det. Samtalerne omart and the activkring kunsten, dens ity of the society, væsen og udbredelthe kind of art that se var i centrum og should be collectfandt sted i de køed, exhibited and benhavnske borgerstaked on. hjem. Først seneThe desire to ”work re fik Foreningen in the interests of en egentlig adresthe educative artse. Medlemsskaren ists and to awaken var i de første år beEt tobaksselskab and maintain pubskeden, omkring de Wilhelm Bendz, 1827-1828, MIN 1881, 60, men voksede på Ny Carlsberg Glyptotek, foto/photo: Ole Haupt lic interest in this endeavour” was knap ti år til mere honoured by, among other things, the anend 1100. Ikke overraskende kunne de nual lottery. However, it was the Board gode samtaler også afløses af diskussioner that was responsible for orders and comog uenigheder om kunsten og foreningens petitions and selected the works that were virke, om hvilken kunst der skulle indsamto be incorporated in the society. The les, udstilles og satses på. members could buy lottery tickets for the Ønsket om ”at virke til de dannende Kunstdraw and it was a matter of chance whethners Tarv og at opvække og vedligeholde er one won a sketch or large, finished oil Interesse for samme hos Publicum” blev paintings. The lottery also exists today for blandt andet imødekommet gennem den

KUNSTFORENINGEN GL STRAND

TEXT / CONT E X T

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Foruden programmet af skiftende udstillinger har Overgaden udviklet sig til et dynamisk mødested for danske og udenlandske kunstnere, kuratorer, kritikere samt et dedikeret publikum. Gennem tiden har Overgaden lagt rum til en lang række arrangementer, der har bidraget til at gøre Overgaden til en førende og bredtfavnende platform for debat, formidling og dialog om kunsten i dag.

members, who have the opportunity to acquire a work every year – but now by simple democracy – one man, one ticket. For the first 50 years of its history, the Society of Artists was primarily a meeting place for art lovers. It was only in the 1890s that exhibitions became a key part of the institution. The Society of Artists has owned the house at Gl. Strand 48 since the middle of the 1950s, and today the institution functions as an art centre that forms a bridge between contemporary art and its historical bases.

NIKOLAJ KUNSTHAL / NIKOLAJ, COPENHAGEN CONTEMPORARY ART CENTER Nikolaj Kunsthals bygning fortæller tydeligt om dens tidligere funktion som kirke. Bygningen var i middelalderen og renæssancen en af byens største og mest markante kirker. Den var åsted for den første prædiken på dansk i stedet for latin under reformationen, der kom til at danne en ny type åndeligt fællesskab. Kirken brændte i 1795, og efter dens genopbygning omkring 1. verdenskrig dannede bygningen ikke længere ramme om et religiøst fællesskab, men blev brugt til kulturelle formål. I tresserne havde Kunstbiblioteket lejet sig ind i Nikolaj, og her fandt i 1962 nogle af de første legendariske internationale Fluxus-koncerter sted. Fluxus, som omfattede kunstnere med forskellige kunstneriske udgangspunkter: billedkunst, musik, poesi etc. var ikke en bevægelse i traditionel forstand med fælles manifester og medlemmer, som f. eks. surrealismen. I stedet udgjordes fællesskabet i Fluxus af et internationalt kunstnernetværk med både tæt tilknyttede og løsere relaterede samarbejdspartnere, en forløber for de kunstneriske netværk, som er så hyppig en samarbejdsform i samtidskunsten i dag. Fluxus-koncerterne vakte en vældig skandale, men i årene efter 1962 udfoldede der sig med Kunstbiblioteket i Nikolaj som et centralt sted en række Fluxus- og Fluxus-relaterede begivenheder. Fluxus-koncerterne satte spørgsmålstegn ved det traditionelle forhold mellem kunstner og tilskuer ved at inddrage og kalkulere publikums reaktioner som en del af en fælles proces. På billedet ses Emmet Williams: A German Chamber Opera for 38 Marias, hvor 38 medlemmer af publikum bliver bedt om at agere Maria’er og indgå i et kompliceret system af gensidige hilsener.

Fluxus performance Nikolaj Kunsthal Foto/Photo: Lars Hansen, POLFOTO

tion, which created a new type of spiritual community. The church burned down in 1795, and when it was rebuilt around the time of World War I, the building no longer framed a religious community but was used for cultural purposes. The Art Library rented Nikolaj during the 1960s, and it was here that some of the first legendary international Fluxus concerts were performed in 1962. Fluxus, which consisted of artists with different artistic points of departure: pictorial art, music, poetry etc., was not a movement in the traditional sense, with joint manifestos and members such as surrealism, for example. Instead the community in Fluxus was composed of an international artistic network with partners that were variously closely and more loosely associated, a forerunner of the artistic networks that are such a frequent form of collaboration in contemporary art today. The Fluxus concerts aroused great scandal, but in the years following 1962, with The Art Library in Nikolaj as a key location, a number of Fluxus and Fluxus-related events unfolded. The Fluxus concerts questioned the traditional relationship between artist and spectator by involving and calculating the reactions of the public as part of a joint process. The picture shows Emmet Williams: A German Chamber Opera for 38 Marias, where 38 members of the audience were asked to act as Marias and enter a complicated system of mutual greetings.

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST / OVERGADEN INSTITUTE OF CONTEMPORARY ART Overgaden har eksisteret siden 1986 og har til huse i to store etager i en karakteristisk bygning ved Christianshavns Kanal, der tidligere var et trykkeri. Siden udstillingsstedet for 25 år siden for første gang åbnede dørene for kunstnere og kunstpublikum, har stedet haft en stærk identitet som en åben og eksperimenterende institution, hvor både unge og etablerede kunstnere gennem tiden har kunnet udfordre traditionelle udstillingsformater og skabe anderledes, banebrydende soloudstillinger. Overgaden har en lang tradition for at været drevet af kunstnere for kunstnere ud fra den åbne dørs princip, hvor alle uanset generation eller kunstnerisk udtryksform kan ansøge om at udstille. Ud fra denne grundtanke blev åbningen af Overgaden den 6.-7. december 1986 fejret med en non-udstilling, hvor de nye lokaler blev vist frem uden værker som et ubeskrevet mulighedsrum for kunsten. Fremmødet var stort, folk fra alle dele af kunstmiljøet dukkede op sammen med forfattere, punkere og andre kunstinteresserede. Denne mangfoldighed og engagement har præget stedet lige siden, og de sidste 25 år har Overgaden huset over 400 udstillinger.

/ Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center’s building bears clear witness to its earlier function as a church. During the Middle Ages and the Renaissance, the building was one of the largest and most prominent churches in the city. It was the site of the first sermon in Danish rather than Latin during the Reforma-

HEMMELIGE FÆLLESSKABER / SECRET SOCIETIES

Overgaden has existed since 1986 and is located on two floors of a distinctive building, which used to be a printing works, on the canal in Christianshavn. Since it opened its doors to the public for the first time 25 years ago, the place has had a strong identity as an open, experimental institution, where both young and established artists have been able to challenge traditional exhibition formats and create different, pioneering solo exhibitions.

(Source: Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000, af Fleming Friborg, Gyldendal, 2000)

Overgaden

Overgaden has a long tradition of being run by artists for artists on the basis of an open door policy, where all, irrespective of generation or artistic form of expression, may apply to exhibit. With this as a fundamental principle, the opening of Overgaden on 6-7 December 1986 was celebrated with a non-exhibition, where the new premises were shown without any works as a virgin space of potentiality for art. There was a big turnout; people from all parts of the art environment came together with authors, punks and others who were interested in art. This diversity and engagement have characterised the place ever since, and Overgaden has held more than 400 exhibitions during the past 25 years. As well as the programme of changing exhibitions, Overgaden has developed into a dynamic meeting place for Danish and foreign artists, curators, critics and a dedicated public. Over the years Overgaden has housed a great number of arrangements that have contributed to making Overgaden a leading and broad-ranging platform for debate, mediation and dialogue about art today.

SPECI A L PROJECTS FI LM

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

CREMASTER 3 Matthew Barney, 2002, www.complusevents.com

FRA TERRORCELLER TIL SEXKLUBBER / FROM TERRORIST CELLS TO SEX CLUBS

ALPERNE / THE ALPS Alpis / Yorgos Lanthimos, 2011 / 93 min.

LØR/SAT 18."AUG. 22:00 + TORS/THURS 23.AUG. 21:30 + TORS/THURS 30. AUG. 21:00" ONS/WED 22."AUG. 19:00 (Hillerød Bibliotek) TORS/THURS 20."SEPT. 19:30 (Kulturværftet)

En lille loge, der kalder sig ’Alperne’, ser det som deres mission at træde i afdøde eller bortrejste menneskers sted. De opfører sig som en blanding af filantroper, amatørteatertrup og lyssky terrorister. Hvorfor? Er de virkelig en trøst for pårørende? Skaffer de sig opgaver på lyssky vis gennem det lokale sygehus? Græske Yorgos Lanthimos (’Dogtooth’) stiller tankevækkende spørgsmål - i en original, underfuld, sortkomisk ramme. / A small society, who calls themselves ’The Alps’, have as their mission to act as standins for deceased people. They behave as a mixture of philanthropists, amateur theater group and rogue terrorists. Why? Are they really a consolation to relatives? Do they work actively behind hospital walls to get new clients? Greek director Yorgos Lanthimos (’Dogtooth’) poses acute, original questions in this black arthouse drama-comedy.

Loger, sekter, celler, kulter, broderskaber. Ordene pirrer og frastøder på én og samme tid. Er sådanne grupperinger skabt for at hemmeligholde en vigtig viden, beskytte en samhørighedsform eller skabe rum for fordybelse? Pønser de på noget fordækt, eller handler deres lukkethed om mystik for mystikkens skyld? Fra religiøse ordener til lukkede kunstnerkollektiver, fra terrorceller til sexklubber, har hemmelige fællesskaber det til fælles, at de provokerer os. De skærmer sig for offentlighedens blikke, samtidig med at de i en eller anden forstand bygger på demokratiske grundværdier: Forsamlingsfrihed, trosfrihed og så videre. I august og september har vi samlet en stribe fascinerende og foruroligende film og debatoplæg. Bemærk, at du ved billetkøb til en af seriens film på Cinemateket gratis kan tage en ledsager med – fællesskab forpligter som bekendt. Velkommen bag den lukkede dør. Hemmelige fællesskaber vises på Cinemateket i København og på fem kulturhuse i hovedstadsregionen, som hver præsenterer en film fra programmet. I forbindelse med hver visning vil der være en introduktion eller debat, som tager udgangspunkt i den aktuelle film og filmprogrammets tematik. Filmprogrammet er skabt i et tæt samarbejde mellem Cinemateket, programredaktør Rasmus Brendstrup, og Copenhagen Art Festival, kurator Christian Skovbjerg Jensen. / Sects, cells, cults, brotherhoods. Words that simultaneously titillate and create animosity. Are such enclosed groupings created with the aim of keeping important

TEMAAFTEN OM KRYPTOGRAFI OG CYPHERPUNKS / THEME NIGHT ABOUT CRYPTOGRAPHY AND CYPHERPUNKS

Spørger man regeringsansvarlige, handler kryptografi - altså meddelelseskodning om at imødegå hacker-angreb. Spørger man hacker-talsmænd, som Julian Assange her gør det, handler det om at sikre sig mod en overvågning, som blev anset for science fiction for få år siden, men som i dag er en realitet: At alle vores telefonopkald og mails bliver gemt. Gør vi PETs job, når vi logger på Facebook eller Google? Hvad gør dagens aktivister? / If you ask government officials, cryptography - ie message coding – is to counter hacker attacks. If you ask the hacker spokesmen, as Julian Assange here do, it’s about to guard against a surveillance, which was considered science fiction a few years ago, but today is reality: that all our phone calls and emails are saved. Are we doing PETs job when we log on to Facebook or Google? How do activists work today?

information secret, of protecting a way of social interaction, or of preserving a quiet space for immersion? Do they have dark agendas, or are they behaving mystically simply because they can? Secret societies, be they religious orders or artists’ collectives, terrorist cells or sex clubs, have one thing in common: They provoke us. They hide from the public eye, and yet they are based on the very foundations of democracy: Freedom of assembly, freedom of belief, etc. In August and September, the Cinemateket and Copenhagen Art Festival present a line of fascinating, eye-opening and, at times, disturbing films and talks. Please note that you get another ticket for free at the Cinemateket when buying a ticket for one of the films – simply because films about togetherness are best watched together. Secret societies is screened at the Cinemateket in Copenhagen and at five culture centres in the Capital Region, each presenting one film from the programme. On occasion of this screening there will be an introduction or debate, based on the film and the themes of the film programme. The film series is organised as a close collaboration of Cinemateket, programme editor Rasmus Brendstrup, and Copenhagen Art Festival, curator Christian Skovbjerg Jensen. 18. AUG.–30. SEPT. 2012 Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K 65 kr – med gratis ledsager /"with free companion Booking: 3374 3412 / www.cinemateket.dk

ZOO

Robinson Devor, 2007 / 80 min.

Debatfilm med Julian Assange fra 2012 + debat i salen / Debate Film with Julian Assange from 2012 + discussion - total 112 min LØR/SAT 18. AUG. 19:15

TIRS/TUE 21. AUG. 16:45 ONS/WED 29. AUG. 21:30

CREMASTER 3 Matthew Barney, 2002 / 179 min. LØR/SAT 18. AUG. 14:15"+"LØR/SAT 25. AUG. 16:00

Den sidst producerede af Matthew Barneys fem Cremaster-film er også den størst anlagte. Med referencer til Barneys eget projekt er det en film om kunstnerisk skabelse og menneskelig hybris. Handlingen udspiller sig i Chrysler-bygningen i New York og er dramaturgisk opbygget som en optagelsesrite til Frimurerlogen. / The last produced of Matthew Barney’s five Cremaster films is also the most ambitious. With references to Barney’s own project, it is a movie about artistic creation and human hubris. The story is set in the Chrysler building in New York, and is structured dramaturgically in correspondance with Masonic rites of passage.

En fascinerende, rekonstruktionsbåren dokumentarfilm der er spændende og bizar som en arthouse-krimi. En mystisk, lemlæstet mand findes efterladt foran et hospital. Efterforskningen peger på en isoleret gård, hvor en gruppe mænd samles om en fælles interesse: kønslig omgang med dyr. Men detektiv-aspektet er kun én del af filmens forskruede charme. Man kommer også tæt på de zoofile selv, på folk fra lokalsamfundet og på medierne. / An affecting, fascinating documentary, based primarily on reconstructions, exciting and bizarre enough to qualify as an arthouse crime film. A mysterious man is found half-dead on the doorstep of a hospital. Investigations point to an isolated farmhouse where men assemble to perform their shared interest: sexual intercourse with animals. The detective aspect, however, is only one of the film’s twisted charms. We are also close to the zoofiles themselves, to the local townspeople and to the media.

SPECIAL PROJECTS FILM

THE ANABASIS OF MAY AND FUSAKO SHIGENOBU, MASAO ADACHI, AND 27 YEARS WITHOUT IMAGES L’anabase de May et Fusako Shigenobu, Masao Adachi et 27 années sans images / Eric Baudelaire, 2011 / 66 min. ONS/WED 22. AUG. 21:30 + TIRS/TUE 28. AUG. 16:45

Den forkætrede japanske instruktør Masao Adachi byttede i 1974 kamera ud med riffel og blev en del af den pro-palæstinensiske terrorcelle Japanese Red Army i Libanon. Sideløbende tilbragte May Shigenobu, datter af cellens grundlægger, 27 år i eksil hos den hemmelige enhed. Deres historier er her flettet sammen til én. En kunst-dokumentarisk bedrift om landskaber, filmstrimler – og barndomsbilleder, der går op i bomberøg. / In 1974, the scandal-ridden Japanese director Masao Adachi exchanged his camera for a rifle and became part of a Lebanon-based pro-Palestinian terrorist cell called the Japanese Red Army. Simultaneously, May Shigenobu, the daughter of the founder of the group, lived in exile and secrecy for 27 years. Their stories are interwoven in this original, enticing art documentary. A monumental tale of landscapes, celluloid – and childhood images going up in smoke.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

SEX SHOP

ple are a Mexican minority that are culturally and geographically on the threshold between tradition and modernity.

Le sex shop / Claude Berri, 1972 / 99 min. LØR/SAT 01. SEPT. 21:30 LØR/SAT 22. SEPT. 21:30

KANO − AN AMERICAN AND HIS HAREM Monster Jimenez, 2010 / 80 min.

SØN/SUN 26. AUG. 16:45 + FRE/FRI 31. AUG. 19:15 ONS/WED 29. AUG. 19:00 (Kulturhuset Viften)

’Mørkets hjerte’ rumsterer i baghovedet, mens historien om Vietnam-veteranen og krigshelten Victor Pearson oprulles. Fra 1969 og 30 år frem samlede han sig, i en filippinsk landsby, et stort harem af fattige kvinder, før han i 2001 blev arresteret og sigtet for 80 tilfælde af voldtægt. ”Fortællingen om hans liv kunne have været en Kubrick-thriller; retssagen imod ham et intelligent Lumet-drama,” skrev filmsitet Twitch. / ‘Heart of Darkness’ linger as a subtext under the true story of Vietnam veteran and war hero Victor Pearson. From 1969 and for 30 years onwards, Pearson settled in a Philipino village and gathered his own harem of poor women around him. In 2001, however, Pearson was arrested and presented with multiple charges of rape. “The story of his life could have been a Kubrick thriller; the trial against him an intelligent Lumet drama” as the film site Twitch put it.

HEMMELIGT RITUAL / SECRET CEREMONY Joseph Losey, 1968 / 109 min. LØR/SAT 08. SEPT. 16:30 ONS/WED 19. SEPT. 21:45

Bistert og isnende psykodrama om en aldrende luder (en prægtig og stærkt overvægtig Elizabeth Taylor), der tror, at hun ser sin afdøde datter i levende live. Dobbeltgængeren er den æteriske Cenci (Mia Farrow), der selv er forældreløs. De to indgår et fornuftspartnerskab, der giver dem begge trøst, men hvor skillelinjen mellem rollespil og virkelighed efterhånden går i opløsning. Krystalpendulet peger på katastrofe. / Sinister and chilling psycho-drama about a washed-up and mentally unstable former prostitute (Liz Taylor) who believes she sees her deceased daughter alive. The doppelganger, Cenci (a harrowing Mia Farrow), is an orphan herself, so the two women start living together for mutual comfort. The line between role playing and reality, however, is thwarted when Cenci’s incestuous stepfather (Robert Mitchum) enters.

SAMURAI STEEL GULDALDEREN / THE GOLDEN AGE CANÍCULA

José Álvarez, 2011 / 88 min. LØR/SAT 25. AUG. 21:45 + TORS/THURS 30. AUG. 16:45 MAN/MON 27. AUG. 17:00 Traneudstillingen (Gentofte Hovedbibliotek)

”En af årets smukkeste dokumentarfilm” skrev Variety om dette antropologiske indblik i en urgammel del af Totonac-folkets sagnomspundne ritualer. Fire mænd, hver med en spinkel lian om livet, kaster sig ud fra tårnhøj træstamme og snurrer dramatisk rundt med hovedet nedad. I dag udgør Totonac-folket en mexicansk minoritet, der kulturelt og geografisk befinder sig i en udsat position mellem tradition og modernitet. / “Among the year’s loveliest nonfiction entries” wrote Variety about this anthropological glimpse into the Totonac people’s century-old rituals during which four young men throw themselves off a tall, wooden pillar, spinning head down in dramatic circles. Today, the Totonac peo-

L’âge d’or / Luis Buñuel, 1930 / 61 min. LØR/SAT 25. AUG. 14:15 ONS/WED 19. SEPT. 19:00 (Skovhuset ved Søndersø)

Frimurerlogens symboler indgår på kryptisk vis i ’Guldalderen’, der forener visuel poesi med en skarp bourgeoisi-kritik. Den var konciperet af Buñuel og kunstnerkumpanen Dalí til at vække furore. Skandaleeffekten overgik selv ’Den andalusiske hund’: Filmen blev totalforbudt efter knap en uge, hvorpå den lå på is indtil sin repremiere i 1980. Buñuel og Dalí skildrer to besatte elskende spillet af Gaston Modot og Lya Lys. / The symbols of the Freemasons lodge are included in cryptic ways in ‘The Golden Age’, which combines visual poetry with a sharp bourgeois critique. It was conceived by Buñuel and his partner in crime Dalí to arouse furore. The scandal effect of the film surpassed even “The Andalusian Dog”: It was completely banned after barely a week and remained so until its repremiere in 1980. The film portrays two obsessed lovers played by Gaston Modot and Lya Lys.

Instruktør: Sauli Sirviö, 2012 / 100 min. Med introduktion af instruktøren / With introduction by the director LØR/SAT 01. SEPT. 19:15 + FRE/FRI 21. SEPT. 21:30 + ONS/WED 26. SEPT. 16:45 NY GRAFFITI-FILM / SNEAK PREVIEW

Vi byder på verdenspremiere på den spritnye (og måske endnu ikke 100 procent finpudsede) dokumentarfilm ’Samurai Steel’, der følger to graffitimalere on the run - deres værker, deres rutiner, deres relation, deres tanker - og deres hemmelige liv. Copenhagen Art Festival har inviteret den finske instruktør bag filmen, Sauli Sirviö, til byen, og han vil selv fortælle om film-projektet. / We are proud to invite you to the World Premiere of this (maybe not entirely edited) documentary about two graffiti artists on the run. ŒSamurai Steel1 describes their way of working, their routines, their relation, their thoughts - and their secret life. Copenhagen Art Festival has invited the Finnish director, Sauli Sirviö, to come and introduce about the film-project.

Fransk sæd(e)komedie anno 1968 med både hjerne, hjerte og underliv. Boghandleren Claude (Claude Berri selv) er i økonomisk uføre og slår sig i stedet på ‘lædervarer’ – hvilket vil sige S/M-grej – foruden vibratorer, niche-tryksager og alt godt til swingerklubben. Også butiksindehaveren selv prøver den fagre nye verden af gummifetishister, ekshibitionister, voyeurister og konebyttere af – med vekslende succes. / Observant little comedy about Claude (played by director Claude Berri himself) whose bookstore is losing money fast. In stead, he opens a ‘sex shop’ with ‘leather goods’ (i.e. S/M hardware), vibrators, sex publications etc. The success is instant. The proprietor, too, hesitantly samples the world of swinging, but nothing seems to work out quite right.

film om den spanske borgerkrig og Opus Deis opståen afmonterer effektivt den forsimpling. Fokus er på grundlæggeren og præsten Josemaría Escrivá, hvis credo var, at vejen til Gud godt kan findes i gennem en almindelig sekulær livsførelse. / Roland Joffés new epic dives into the turbulence of the Spanish Civil War and tells of the foundation of the Catholic order Opus Dei. “Though far from propagandistic, the picture goes a long way to correct the sensationalistic smearing the organisation received at the hands of ‘The Da Vinci Code,’ primarily by focusing on the spirit in which Escrivá founded the movement, rather than the more controversial accusations surrounding its secrecy and alleged support of Franco’s fascist regime.” Variety

SØN/SUN 02. SEPT: 14:15 + TORS/THU 06. SEPT. 21:30 + SØN/SUN 23. SEPT. 16:30

SØN/SUN 02. SEPT. 14:00 + TORS/THU 20. SEPT. 21:15

Ikke den typiske Humphrey Bogart-film! Da den økonomisk trængte maskinarbejder Frank (Bogart) går glip af en forfremmelse, bliver han overbevist om, at der ligger en jødisk sammensværgelse bag. Han lader sig suge ind i den trussels- og voldsdyrkende loge The Black Legion og får selv fornøjelsen af at hævne sig. For sin tid et overraskende realistisk indblik i, hvordan gruppedynamikker, uvidenhed og hate crime kan høre sammen. / Not your average Humphrey Bogart flick! When the hard-working American machinist Frank (Bogart) loses a promotion to a Polish-born worker, he is seduced into joining the secretive Black Legion, which intimidates foreigners (read: Jews) through violence. For its time a particularly realistic insider’s view on a hate group’s inner workings.

THERE BE DRAGONS Roland Joﬀé, 2011 / 122 min.

SØN/SUN 02. SEPT. 14:00 + ONS/WED 12. SEPT. 21:45 + SØN/SUN 23. SEPT. 16:15

‘Da Vinci-mysteriet’ beskriver Opus Dei som en lyssky katolsk orden, der ønsker at holde verden i uvidenhed om Jesu sande familieforhold. Denne internationale stor-

There is psychological nerve, occultism and tragedy galore in this masterful British thriller. Myra, a self-styled psychic in London, concocts a scheme to gain celebrity. She convinces her weak-willed husband to kidnap the young daughter of wealthy parents. She will go to the parents with extra-sensory messages that will help the police find the child and the ransom. The plan unfolds beautifully, until the police want to check her out.

THE WICKER MAN ONS/WED 05. SEPT. 21:30 + FRE/FRI 14. SEPT. 21:45

Dowaha"/"Anonymes / Raja Amari, 2009 / 91 min.

Archie Mayo, 1937 / 83 min.

Robin Hardy, 1973 / 84 min.

BURIED SECRETS

HEMMELIG TERROR / BLACK LEGION

ægteskabelige kæde springer af, da parret i reklameøjemed arrangerer en kidnapning og medfølgende ‘synsk’ opsporing af ofret.

Denne poetisk-barske kvindefilm fra et nutidigt Tunesien kunne udspille sig hvor som helst i et Mellemøsten splittet mellem tradition og modernitet. En ortodoks muslimsk mor og hendes to døtre skjuler sig i en forfalden villa – selv da ejeren af huset vender hjem. Den ene datter har frivilligt fået en abort, den anden er så forgabt i dekadent levevis, at moren tager radikale forholdsregler for at holde hende fra havefesterne!

Denne okkulte gyserklassiker tager afsæt i, at der bag et lokalsamfunds facade kan ligge en kollektiv hemmelighed, som alle er klar til at forsvare. Politimanden Howie (Edward Woodward) efterforsker en piges forsvinden på en skotsk ø. Howies møde med en skiftevis genkendelig og absurd blanding af degeneration, pubkultur, hjernevask, sexorgier og hedenske ofringer lader ‘The Wicker Man’ med en uforudsigelig, snigende uhygge. / This occult classic takes the collective secrecy of an island community as its point of departure. The police detective Howie (Edward Woodward) investigates the disappearance of a young girl on a Scottish isle. His intermittent encounters with recognizable/absurd phenomena such as degeneration, pub culture, brainwashing, sex orgies and sacrifice of virgins makes ‘The Wicker Man’ an unpredictable, unsettling experience.

BAG LUKKEDE SKODDER / SEANCE ON A WET AFTERNOON Bryan Forbes, 1964 / 117 min.

TIRS/TUE 04. SEPT. 16:30 + SØN/SUN 23. SEPT. 19:15

Der er psykologisk nerve, spiritisme og tragik for alle pengene i denne sørgeligt oversete britiske 60’er-thriller. Kim Stanley blev Oscar-nomineret for rollen som den clairvoyante, men også psykisk ustabile Myra, og Richard (’Gandhi’) Attenborough vandt en BAFTA i rollen som hendes husbond. Den

Iranian women all living under the control of men. Munis is kept locked up by her brother who is eager to see her married soon. Her friend Faezeh is being abused in one of the city’s brothels. For a time, the women are united in a peaceful garden. But men and military can’t be kept out forever.

HANDS UP

MARTHA MARCY MAY MARLENE

TORS/THU 06. SEPT. 21:45 + SØN/SUN 16. SEPT. 13:45

LØR/SAT 22.SEPT. + ONS/WED 26. SEPT. 19:15 + LØR/SAT 29. SEPT. 14:00

Les mains en l’air!/"Romain Goupil, 2010" /"90 min.

En hyldest til ungdommelig retfærdighedskamp i vor egen del af verden i Ken Loach og Robert Guédigiuans ånd. En gruppe parisiske børn forsvinder og forskanser sig i en kælder for at lægge pres på de franske immigrations-myndigheder i en sag om en tjetjensk flygtningepige. Romain Goupils instruktion er på én gang charmerende, melodramablottet og spækket med fine detaljer, der indfanger børnenes psykologi – og den har ikke fået mindre aktualitet efter vores hjemlige kirkebesættelser. / In the vein of Ken Loach and Robert Guédiguian, ‘Hands Up’ is a hommage to the youthful struggle for justice. A group of Parisian children disappear, just to go into hiding in a basement. The aim is to create a stir and put pressure on the French immigration authorities regarding the case of a Chechen girl. Romain Goupil’s directorial style is charming, stripped of melodrama and full of nice little details that pinpoint the children’s psychology.

Sean Durkin, 2011 / 102 min.

En af årets bedst anmeldte film handler om kvinden Martha, der søger ly hos sin søster Lucy. Martha er på flugt fra en kristen sekt, der systematisk undertvinger og hjernevasker kvinderne. Men én ting er flugt, en anden at håndtere sin paranoia og forvirring sammen med folk, der ikke KAN forstå. “En film, som ofte føles æterisk, men samtidig tager fat om et yderst seriøst emne uden at fremstå undvigende,” skrev Information.

One of this year’s favourites amongst Danish film critics tells the story of Martha, a fugitive from a Christian sect which systematically abuses and brainwashes its female members. But fleeing is one thing. Coping with paranoia and insecurity while living with people unable to understand is something altogether different. “Deals with serious subject matter without budging,” wrote the newspaper Information.

THE HAMBURG CELL Antonia Bird, 2004 / 101 min.

ONS/WED 12. SEPT. 21:30 + LØR/SAT 22. SEPT. 14:00

This poetic, yet harsh women’s tale from Tunisia could be supplanted to any present-day Middle Eastern country torn between tradition and modernity. An orthodox Muslim woman lives with her two daughters in an abandoned villa – and stay hidden in the basement even after the owner returns. As the younger daughter is drawn towards the decadent lifestyle of the proprietor, her mother has to take alternative measures to control her.

SPECI A L PROJECTS FI LM

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

KVINDER UDEN MÆND / WOMEN WITHOUT MEN Zanan-e bedun-e mardan / Shrin Neshat, 2009 / 95 min.

LØR/SAT 01. SEPT. 19:30 + TORS/ THU 06. SEPT. 16:45 + ONS/WED 26. AUG. 16:45

Shirin Neshats smukke debutspillefilm er en beretning om iranske kvinder, der alle lever på mænds vilkår. Munis holdes indespærret af sin bror, der vil have hende gift straks. Hendes veninde Faezeh har forelsket sig i selvsamme bror. Den stumme prostituerede Zarin bliver mishandlet på et af byens bordeller. For en stund forenes kvinderne i en fredfyldt have, men militæret og mændene kan ikke holdes ude for evigt. / Acclaimed video artist Shirin Neshat’s beautiful feature film debut tells a tale of

11. september set fra et nyt perspektiv. Antonia Birds nøje researchede drama er et portræt af de individer, der stod bag 9/11-angrebene i 2001 – men fokuseret på deres liv i Tyskland før selve aktionen. Filmen kan på ingen måde siges at være Al Qaeda-propaganda, men den viser terroristerne som rigtige mennesker, intelligente og overbeviste om det moralsk korrekte i deres handlinger. ‘The Hamburg Cell’ er et skarpt og veldrejet korrektiv til den vestlige ønskefortælling om hjernevaskede selvmordere. / September 11 viewed from an alternative perspective. Antonia Bird’s accomplished and carefully researched film is a portrait of the individuals behind in the 9/11 attacks – but focused on their life in Germany before the attack. While not Al Qaeda propagandist in the least, the film which shows that the terrorists were real, intelligent people, who devoutly believed what they were doing was the right thing.

KULTURHUSE /"CULTURE CENTRES KULTURHUSET VIFTEN Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre T: +45 3670 4500 / www.viften.dk SKOVHUSET VED SØNDERSØ Ballerupvej 60, 3500 Værløse T: +45 7235 6140 / www.skovhus-kunst.dk KULTURVÆRFTET Allegade 2, 3000 Helsingør T: +45 4928 3770 / www.kulturvaerftet.dk HILLERØD BIBLIOTEK Christiansgade 1, 3400 Hillerød Tlf:72325800 / www.hillbib.dk TRANEUDSTILLINGEN" /"Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup T: +45 3998 5800 / www.genbib.dk

FORMIDLING EDUCATION

OPLEVELSE OG LÆRING / EXPERIENCE AND LEARNING Hilde Østergaard, Formidlingsansvarlig/ Head of learning and experience

Samtidens kunst repræsenterer virkeligheder og bevidstheder gennem sine især visuelle udtryk og ofte mangeartede og hybride motiver og metoder. I kunstværket vises eksistensen frem, omsat i et sanseligt og intellektuelt udsagn, der kan være mere eller mindre direkte henvendt, tilgængeligt eller hermetisk afvisende. Kunstinstitutioner og herunder kunsthaller er derfor eksemplariske steder for sansning og refleksion, dialog og erkendelse af forhold og især visuelle koder i vores fælles verden. Det gælder naturligvis også for en samtidskunstfestival. Formidlingsprogrammets ambition er at virke som et bredtfavnende debat- og læringsrum, netop fordi vores kernestof – kunsten – er sanselige, refleksive genstande: De responderer på konkrete og eksistentielle problemstillinger, handlinger, traditioner, tanker, drømme, tendenser og nybrud, som repræsentationer af samtiden, historien og fremtiden. Dvs. noget alle individer og befolkningsgrupper principielt har et forhold til.

FÆLLESSKAB OG MEDBORGERSKAB Vi tror, at samtidskunsten gemmer på ressourcer, som kan udvikle inklusionen og medborgerskabet i den kollektive historie og kultur for mange. I kraft af de særlige oplevelser og læringsrum, som mødet med kunst, der kritisk spejler vores egen tid tilbyder. Men det er langt fra alle der opdager eller føler sig velkomne på samtidskunstens scener. Med temaet fællesskab som akse vil Copenhagen Art Festival gerne være en undtagelse. Fællesskaber har, som et universelt tema, med hele samfundsstrukturen og alle mulige fag, miljøer, mennesker og genstandsfelter at gøre. Derfor har vi med en festival som denne en unik mulighed for at kommunikere med et bredt publikum. Copenhagen Art Festival har arbejdet for at skabe sammenhæng mellem oplevelser af kunsten og den læring der hele tiden formelt eller uformelt iscenesættes gennem værkerne selv, eller festivalens rammer omkring dem. Vi har bestræbt os på at skabe en stærk ramme via aktiviteter, projekter og tilbud, der anerkender, at viden skabes i levende og aktive relationer mellem mennesker. Og vi har valgt at stille skarpt på medborgerskab, som en kulturpolitisk værdi via et fokus på de tre nøglebegreber aktiv deltagelse, selvrefleksion og flerstemmighed, fordi vi mener de tilsammen danner basis for det fællesskab, festivalen gerne vil fremme.

Programmet Kunst nu! og festivalens ambassadørprogram, som du kan læse om nedenfor, vil eksemplarisk søge at omsætte teori til praksis. Begge programmer rækker ud mod både billedkunstscenens fortrolige publikum, skeptikerne, grupper af ikke-brugere og de kulturbrugere, der af forskellige grunde ofte vælger samtidskunsten aktivt fra. I mødet med publikum, som søger at være både relevant og personligt, og som giver plads til paradokser og kontraster, skaber festivalen mulighed for deltagelse, refleksioner og mange forskellige stemmer.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

possible professions, environments, people and topics. Therefore, a festival such as this presents us with a unique opportunity for communicating with a wide public. The Copenhagen Art Festival has worked to create cohesion between experiences of art and the learning that constantly is staged, formally or informally, through the works themselves or the framework of the festival around them. We have aimed to create a strong framework by means of activities, projects and services that recognise that knowledge is created in living, active relations between people. And we have chosen to focus on citizenship as a value of cultural policy by concentrating on the three key concepts; active participation, self-reflection and plurality, which in our view form the foundation for the community the festival wishes to promote.

Copenhagen Art Festival kan være med til at stimulere fællesskabets ansvar for den enkelte og den enkeltes ansvar for fællesskabet. Uden din og andres deltagelse er det ingen festival! / Contemporary art represents realities and consciousness, particularly through its visual expression and often multiform and hybrid motifs and methods. Existence itself is displayed in the work of art, converted into a sensuous, and simultaneously intellectual statement that is more or less directly addressed, accessible or hermetically distant. Thus art institutions, including art centres, are exemplary locations for sensory perception and reflection, dialogue and acknowledgment of conditions and especially visual codes in our common world. This, naturally, also applies to a festival of contemporary art. The education programme’s ambition is to function as a wide-ranging space for debate and learning, precisely because our core material – art – consists of sensuous, reflective objects. They respond to specific, existential issues, actions, traditions, thoughts, dreams, trends and new departures as representations of modern life, history and the future. In other words, something everyone, both individuals and population groups, in principle can relate to.

COMMUNITY AND CITIZENSHIP We believe that within contemporary art lie hidden resources that can develop inclusion and citizenship in collective history and culture for many. Through the special experiences and learning spaces offered by the encounter with art that critically reflects our own time. But it is far from everybody who discovers or feels welcome at the scenes of contemporary art. With the theme of Communities as the axis, the Copenhagen Art Festival would like to be an exception. As a universal theme, communities have to do with the entire structure of society and all

YellowHand Magnus Logi Kristinsson, KasiaPagel, Venice 2011

The programme Art Now! and the festival’s ambassador programme, which you can read about below, seek to transform theory into practice in an exemplary way. Both programmes address the usual public for visual art, the sceptics, groups of non-users and the users of culture who, for different reasons, often actively opt out of contemporary art. In its encounter with the public, which attempts to be both relevant and personal and which allows room for paradoxes and contrasts, the festival creates an opportunity for participation, reflection and many different voices. Copenhagen Art Festival can play a part in stimulating the community’s responsibility for the individual and the individual’s responsibility for the community. There is no festival without your participation!

KUNST NU! / ART NOW! Gratis entre og 100 gratis formidlingsforløb for skoler og uddannelser! Kunst nu! er festivalens formidlingsprogram for grupper – med både fokus og bredde. Programmet tager afsæt i festivalens kunst og i forskellige slags fællesskaber. Gennem aktive kunstneriske oplevelser, erfaringer og læreprocesser henvender programmet sig til børn, unge og

voksne i landets skoler, på uddannelsessteder, arbejdspladser og i foreninger. Hvad enten du kommer med din kunstforening, din gymnasieklasse, din mødregruppe, din sprogskole, din arbejdsplads eller din fodboldklub. Her er kunstnerdrevne workshops, byvandringer, guidede ture i kunsthallerne, fotostafetter, og ”ambassadøromvisninger”. De første 100 bookinger er gratis for skoler og uddannelser, som frit kan vælge lige det møde med kunsten og festivalen, der passer dem bedst.

dagligt, igennem hele festivalperioden tilbyder workshops, der aktivt involverer publikum i en kunstnerisk skabende læreproces. Alle workshops vil være baseret på kunstnerens egen praksis og arbejdsform. Hver workshop skaber rammen om en helt unik oplevelse og erfaring for deltagerne.

KUNSTNERDREVNE WORKSHOPS

I AM YOURS : Berit Nørgaard tilbyder et mobilt værksted, der producerer indbundne unika notesbøger som deltagerne dels kan give væk og tilegne en fremmed på gaden de

I festivalens Artlab i Nikolaj Kunsthal har vi engageret fem professionelle kunstnere som

FOR MI DLI NG EDUCAT ION

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

TEABAR WASTE SERVICE : Anja Franke arrangerer en gadebaseret te-salon eller teashop med indsamling af gammelt porcelæn, genbrug og produktion af det globale te-stel WASTE, tebrygning og kollektiv tedrikning.

GUIDEDE TURE

GUIDED TOURS

OMVISNINGER Vi har tilrettelagt to forskellige guidede ture, der enten har fokus på udstillingen i én enkelt kunsthal eller på en kombination af flere kunsthallers udstillinger, festivalens centrale område Højbro Plads og kunstoplevelser på tværs i byen.

CONDUCTED TOURS We have arranged two diﬀerent guided tours that either focus on the exhibition in one gallery or on a combination of exhibitions in several galleries, the festival core location Højbro Plads and art experiences across the city.

BYVANDRINGER Både kunsten i det oﬀentlige rum og al den kulturhistorie som byen og gaderne rummer kan du høre om og selv være med til at udfolde på festivalens interaktive byvandringer. Vi tilbyder to ture med enten Københavns Museums guider eller Festivalens egne kunstguider.

CITY TOURS You can hear about and join in developing art in the public arena and all the art history that the city and the streets have to oﬀer on the festival’s interactive conducted tours. We oﬀer two tours with guides either from Copenhagen Museum or the festival’s own art guides.

SPECIAL TREAT A RRANGEMENTER Er du til forkælelse og vil gerne sikre dig at kunsten fører til nydelse skal du vælge Camilla Rohdes tur i byen eller et særbesøg på en af kunsthallerne – begge dele med vin og noget rart at spise i enden.

SPECIAL TREAT ARRANGEMENTS Do you like being pampered and want to make sure that the festival leads to pleasure? Then you should choose Camilla Rohde’s tour of the city or a special visit to one of the galleries –with wine and something good to eat at the end.

FOTOSTAFET Med festivalens kameraer kan grupper dyste om de bedste visuelle bud på fællesskaber i København under instruktion af festivalens stafetguide. Billederne bliver løbende ophængt på festivalens planke-værk på Byens Hegn på Rådhuspladsen.

PHOTO COMPETITION Using the festival’s cameras, groups can compete to produce the best visual image of communities in Copenhagen, directed by the festival’s competition guide. The pictures will be regularly hung on Byens Hegn (City Fence) on Rådhuspladsen.

LÆS MERE Læs meget mere om målgrupper, priser, varighed og mødesteder for de enkelte tilbud på festivalens hjemmeside eller i festivalens trykte formilingsprogram Kunst Nu!

READ MORE Read more about target groups, prices, duration and meeting places for the individual events on the website of the festival or in the festival’s printed mediation programme Art Now!

BOOKING Skynd jer at booke - der bliver rift om pladserne! Send en mail på booking@cph-artfestival. org eller ring på 26 11 89 95 alle mandage, onsdage og fredage fra 12–15.

BOOKING Book soon - the places will be in great demand! Send a mail to booking@cph-artfestival.org or phone 26 11 89 95 on Mondays, Wednesdays and Fridays between 12 and 15.

ønsker at glæde og dels kan tage med sig og føre deres egne optegnelser over gavmilde og tillidsfulde handlinger i. LEKTURE: Marie Kølbæk Iversen er vært for studiekredse om smagsfællesskaber, hvor hardcore kunstfilosofi tilegnes hver enkelt deltager i intime og helt ufiltrerede oplæsningsseancer, som giver selv de sværeste ord liv og betydning i munden og øret på deltagerne. CUT THE GRASS - JOIN THE GRASSCUTTERS: Camilla Berner tilbyder hjælp til fælles anlægspleje i en workshop der foregår lokalt hos deltagerne i deres skolegård, på arbejdspladsen eller i foreningens klubhus. Her bliver havearbejdet og de lokale arter et billede på en ny social struktur mellem deltagerne. JÆTTE-TRÆET: Karoline H. Larsen fortæller om den nordiske mytologis jætter og deres forsøg på at omstyrte verdensordenen. Træets historie starter i den middelalderlige Sankt Nikolaj Kirke og ender på markedspladsen Amagertorv, hvor deltagerne inviteres til at danne et jætteoptog, der genlyder af urkraft, børneskrig, kirkeklokker - og skumgummi-stenkastning.

HUSK at nævne Karoline H. Larsen, Fotograf Agnete Schlichtkrull

/ Free entry and 100 free mediation events for schools and educational institutions! Art Now! is the festival’s mediation and educational programme for groups – with both focus and breadth. The programme takes its point of departure in the art of the festival and in different types of communities. By means of active artistic experiences, knowledge and learning processes, the programme is directed at children, young people and adults in schools, at educational institutions, workplaces and in associations. You can come with your art association, your upper secondary class, your knitting circle, your language school, your workplace or your football club. You will find workshops run by artists, city walks, guided tours in art galleries, photo challenges and “ambassador”-conducted tours. The first 100 bookings are free of charge for schools and education programmes, which may freely choose exactly the meeting with art and the festival that suits them best.

ARTIST-RUN WORKSHOPS In the festival’s Artlab in Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center we have engaged five professional artists who every day during the whole festival period offer

workshops that actively involve the public in an artistic creative learning process. All workshops are based on the artist’s own practice. Every workshop will frame a quite unique experience for the participants. TEABAR WASTE SERVICE: Anja Franke hosts a street-based tea salon with collection of old china, upcycling and production of the global tea set WASTE, tea brewing and collective tea drinking. I AM YOURS: Berit Nørgaard offers a mobile workshop that produces bound unique notebooks that participants can both give away and dedicate to a stranger on the street they want to make happy, or take the book home and write down their own notes about generous and trusting acts.

/ Routes to Communities (routes2.com) is the festival’s learning app and your route through the city to art works and new perspectives on contemporary art, community and reality. Hear artists from all over the world talk about their works, watch films from the wild performances and listen to the city’s narratives about communities you would never have believed existed. The web app is developed in collaboration with Oncotype. You can go to Routes to Communities via QR codes placed on all the festival’s art works in public space and selected works in the art centres, or you can type in www.routes2. com on your computer or smartphone. Scan the QR Code or download the app at www.routes2.com

LEKTURE (Reading): Marie Kølbæk Iversen hosts study circles about communities of taste, where hard core philosophy of art is dedicated to every single participant in intimate and absolutely unfiltered reading sessions that give life and meaning to even the most difficult words in the mouths and ears of the participants.

SKYPE INTERVIEWS MED FESTIVALENS KUNSTNERE / SKYPE INTERVIEWS WITH THE FESTIVAL’S ARTISTS

CUT THE GRASS - JOIN THE GRASSCUTTERS: Camilla Berner offers help to collectively cultivate your garden or plot with others in a workshop that takes place locally in the participants’ school yard, the workplace or the association’s clubhouse. Gardening and the local species become an image of a new social structure between the gardeners. JÆTTE-TRÆET (THE GIANT TREE): Karoline H. Larsen tells stories about the giants of Nordic mythology and their attempt to overthrow the world order. The tree’s history starts in the medieval Saint Nikolaj Church and ends at the market square on Amagertorv, where participants are invited to form a giant procession resonating with primordial force, children’s screams, church bells – and foam rubber-stone throwing.

WEB-APP: ROUTES TO COMMUNITIES / WEB-APP: ROUTES TO COMMUNITIES Routes to Communities (routes2.com) er festivalens lærings-app og din vej gennem byen til kunstværker og nye perspektiver på samtidskunsten, fællesskabet og virkeligheden. Hør kunstnere fra hele verden tale om deres værker, se film fra de vilde performances og lyt til byens fortællinger om fællesskaber, man ikke skulle tro fandtes.

Hør kunstnerne fortælle om deres værker og erfaringer med fællesskaber - de mikro-små der bor i to lyde eller farver, som passer sammen, eller de store, der spejler nationer, køn, politiske ideer eller hele verden som ide. Kan kunsten få fællesskaber til at gro og kan fællesskaber give mening og liv til kunsten? Copenhagen Art Festival har spurgt festivalens kunstnere hvordan deres kunst handler om fællesskaber og hvad deres værker på festivalen bidrager med. Alle kunsthallerne viser interviews med kunstnerne som udstiller netop her, og på Højbro Plads kan du i infozonen inde i ILOVIT se et loop hvor alle kunstnerne optræder sammen. Se kunstner-interviews på www.cph-artfestival.org

Du kan via QR-koder placeret ved alle festivalens kunstværker i det oﬀentlige rum og udvalgte værker i kunsthallerne gå ind på Routes to Communities eller du kan indtaste adressen www.routes2.com på din computer eller smartphone.

Hear the festival’s artists talk about their works and their experience of communities – the micro-small that live in two sounds or matching colours, or the large ones that reflect nations, genders, political concepts or the whole world as an idea. Is art capable of making communities grow, and can communities lend meaning and life to art? Copenhagen Art Festival has asked the festival’s artists how their works at the festival deals with communities. All the art centres show interviews with the artists exhibiting there, and in the info zone in ILOVEIT on Højbro Plads you can see a loop where all the artists appear together.

Scan QR koden eller download app’en på www.routes2.com

See artists interviews at www.cph-artfestival.org

Web-app’en er udviklet i samarbejde med Oncotype.

FORMIDLING EDUCATION

AMBASSADØR -PROGRAM / AMBASSADOR PROGRAMME Copenhagen Art Festival har indgået partnerskaber med forskellige borgere i deltagerbaserede kunstprojekter. Projekterne tager afsæt i samtidskunstens beskæftigelse med, og fokus på, relationer, og i de fællesskaber som dels er temaet for hele festivalen og samtidig er noget, alle mennesker har grundlæggende erfaringer med. Målet for ambassadør-programmet har været at tilbyde grupper fra skoler, arbejdspladser og foreninger at indgå i samarbejde med professionelle billedkunstnere i længerevarende forløb om både produktion og formidling af konkrete kunstneriske udsagn om fællesskaber. Festivalen har engageret billedkunstnerne Anne Marie Ploug, Tina Scherzberg, Jan Danebod, Ultra Grøn, og Tim Hinman som alle har en socialt involverende kunstnerisk praksis bag sig. De deltagende grupper kommer fra 7 grundskoler, 2 gymnasier og et Københavnsk taxaselskab.

COPENHAGEN ART FESTIVAL

Ultra Grøn og Jan Danebod: Byrum Projektet er et såkaldt ”work in progress”, der bliver til i løbet af September i samarbejde med elever fra Christianshavns Gymnasium og Egedal Gymnasium og HF.

Anne Marie Ploug: Os, vi, du og jeg (Us, we, you and I) The exhibition is the result of collaboration with Billedskolen in Tvillingehallen and pupils from 3rd grade at Kirsebærhavens Skole, Nyboder Skole and Skolen ved Sundet.

Overgaden Institut for Samtidskunst

Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center

/ Copenhagen Art Festival has entered partnerships with different members of the general public in participatory art projects. The projects take a starting point in contemporary art’s preoccupation with and focus on relations and the communities that form the theme of the festival as a whole, while simultaneously being a shared fundamental experience. The objective of the ambassador-programme has been to offer groups from schools, workplaces and associations the opportunity to collaborate with professional artists during a longer period of time to produce both and mediate concrete artistic statements about communities.

Tim Hinman: Taxi Tales! The project is organized in collaboration with Taxa 4 x 35 and 20 taxi drivers. Read more about this project in Special Projects, p. 66 Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center Ultra Grøn and Jan Danebod: Byrum (City spaces) This project is a “work in progress” that will be created during the month of September in collaboration with pupils from Christianshavns Gymnasium and Egedal Gymnasium og HF.

The festival has engaged the artists Anne Marie Ploug, Tina Scherzberg, Jan Danebod, Ultra Grøn and Tim Hinman, all of whom have experience of a socially involving artistic practice. The participating groups come from 7 primary schools, 2 upper secondary schools and a Copenhagen taxi company.

GRATIS FORMIDLINGSMATERIALER / FREE EDUCATIONAL MATERIAL

Over the past 6 months more than 300 children, young people and adults have taken part in intense workshops with the artists who, in different ways and departing from the participants’ own experiences, have produced photos, films, blogs, wire figures, linocuts, body sculptures, unique books, ceramic families, sound montages and performative actions in the city space

Her får du et overblik over alle de aktiviteter du kan booke for grupper samt info om målgrupper, priser, varighed og mødesteder.

AMBASSADØRUDSTILLING

AMBASSADOR EXHIBITION

DIALOG-ARK

Festivalen præsenterer den 24. august en udstilling med dokumentation, værker og materiale fra de 4 ambassadør-projekter. Udstillingen vises i Nikolaj Kunsthal, på Overgaden Institut for Samtidskunst og på Byens Hegn på Kongens Nytorv.

On the 24th of August, the festival presents an exhibition with documentation, works and material from the 4 ambassador projects. The exhibition is presented at Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center, the Overgaden Institute of Contemporary Art and Byens Hegn (City Fence) on Kongens Nytorv.

Materialet tilbyder lege og opgaver om kunsten, byen og fællesskabet for især familier, men også andre festivalbesøgende.

Tina Scherzberg: Forming Circles Værker og dokumentation som er blevet til i samarbejde med 5., 6. og 7. klasses elever fra Albertslund Lilleskole, Sønderbroskolen, Byvangskolen og Løjtegårdsskolen. Nikolaj Kunsthal og Byens Hegn Anne Marie Ploug: Os, vi, du og jeg Udstillingen er resultatet af et samarbejde med Billedskolen i Tvillingehallen og elever fra 3. klasser på Kirsebærhavens Skole, Nyboder Skole og Skolen ved Sundet. Nikolaj Kunsthal Tim Hinman: Taxi Tales! Projektet er blevet til i samarbejde med Taxa 4 x 35 og 20 taxachauﬀører. Læs mere om dette projekt under sektionen Special Projects, s.65 Nikolaj Kunsthal

The exhibitions together present a living impression of the processes that have preceded them and an opportunity to see the many individual contributions, statements and works. Tina Scherzberg: Forming Circles Works and documentation created in collaboration with 5th, 6th and 7th grades from Albertslund Lilleskole, Sønderbroskolen, Byvangskolen and Løjtegårdsskolen. Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center and Byens Hegn (City Fence).

Aimed at students 14-19 years of age, the material can be used in connection with the festival’s free-of-charge teaching sessions or an unaccompanied festival visit. You get: — Relevant background knowledge and ideas for individual and group work in relation to specific art experiences in the festival. — General introductions to social and relational conceptual art as one of the important fields of practise in contemporary art. — A reading of art and the city through 7 statements about communities, which also form routes in the festival’s web-app Routes to Communities

GRATIS LÆRERSEMINAR / FREE TEACHER’S SEMINAR

Overgaden Institute of Contemporary Art

Mere end 300 børn, unge og voksne har igennem de seneste 6 måneder deltaget i intense workshops med de engagerede kunstnere, som på forskellige måder og med afsæt i deltagernes egne oplevelser har produceret fotos, film, blogs, ståltrådsfigurer, linoleumstryk, kropsskulpturer, unikabøger, keramikfamilier, lydmontager og performative aktioner i byrummet.

Til sammen skaber udstillingerne et levende indtryk af de processer, der er gået forud og lejlighed til at se de mange individuelle bidrag, udsagn og værker.

EDUCATIONAL MATERIAL

FOLDER OM KUNST NU!

UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet for 9. kl. og alle ungdomsuddannelser kan benyttes i sammenhæng med festivalens gratis undervisningsforløb eller et festivalbesøg på egen hånd. Du får: — Relevant baggrundsviden og ideer til gruppe- og individuelt arbejde i relation til konkrete kunstoplevelser i festivalen. — Generelle introduktioner til social og relationel konceptuel kunst som et af samtidskunstens væsentligste spor. — En læsning af kunsten og byen gennem 7 udsagn om fællesskaber som også danner ruter i festivalens web-app Routes to Communities /

FOLDER ABOUT ART NOW! The folder gives an overview of all the activities you can book for groups as well as information about target groups, prices, duration and meeting places.

DIALOGUE SHEET The material offers games and tasks about art, the city and the community for in particular families, but also for other visitors to the festival.

30. AUG. 2012 15:00–17:30

Copenhagen Art Festival inviterer til gratis lærerseminar hvor vi præsenterer festivalens formidlingsprogram Kunst nu! der lancerer 100 gratis kloge, kreative og dialogiske tilbud til de første skoler og ungdomsuddannelser der booker! Vi begynder på Højbro Plads, hvor selskabet får en smagsprøve på performances og begivenheder i det offentlige rum under festivalen. Jeppe Heins kæmpe projekt ILOVIT, som folder sig ud på hele den gamle markedsplads, udgør et brændpunkt af kunstnerisk liv og gøgl. Samtidig vil kunstnergruppen Les gens d’Uterpan skabe en overraskende udynamisk og alligevel stærkt foruroligende stirreperformance, der er deltagerbaseret og som vi lægger vejen forbi. Så går turen videre til to af festivalens aktuelle udstillinger i først Nikolaj Kunsthal og bagefter Kunsthal Charlottenborg. I Nikolaj Kunsthal fortæller formidlingskoordinator Miriam Wistreich om Copenhagen Art Festival, vores undervisningstilbud og festivalens lærings-app Routes to Communities som er lavet til især unge. Vi præsenterer desuden vores trykte undervisningsmateriale og dialog-ark. I Nikolaj skal vi bl.a. opleve Rafael Lozano Hemmers interaktive stemme-installation som et muligt bud på udstillingens titel Conversations og på Charlottenborg får vi mulighed for at opleve Ruth Ewans manende Christiania-inspirerede orkester som en metafor for et utopisk fællesskab. Mødested: Storkespringvandet på Amagertorv. Alle er velkomne! Send en mail med din tilmelding allerede nu til: booking@ cph-artfestival.org

/ Copenhagen Art Festival invites you to a free teacher’s seminar where we present the festival’s mediation and education programme Art Now!, in which 100 free intelligent, creative and dialogue based offers for the first schools and youth education programmes that book! We start on Højbro Plads, where you will get a taste of performances and events in the public space during the festival. Jeppe Hein’s huge

ÅBNINGSUGE 24. AUG. – 2. SEPT. — UDSTILLINGER OG EVENTS HELE EFTERÅRET

project ILOVIT, which spans the entire old market square, is a hotspot of artistic life and fun. At the same time, the artist group Les Gens d’Uterpan create a surprisingly undynamic but nonetheless extremely disturbing staring performance, which is participantbased and which we visit. Then we continue to two of the festival’s current exhibitions, first in Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Center followed by Charlottenborg. In Nikolaj educational coordinator Miriam Wistreich introduces the Copenhagen Art Festival, our educational services and the festival’s learning app Routes to Communities, aiming primarily at young people. We also present our printed educational material and dialogue sheet. In Nikolaj we experience among other Rafael Lozano Hemmer’s interactive voice installation as a possible take on the title of the exhibition, Conversations, and at Charlottenborg we have an opportunity to experience Ruth Ewan’s enticing Christiania-inspired orchestra as a metaphor for a utopian community. Meeting place: Storkespringvandet on Amagertorv. Everyone is welcome! Registernow at booking@cph-artfestival.org

FOR MI DLI NG EDUCAT ION

UDEN DIN OG ANDRES DELTAGELSE ER DER INGEN FESTIVAL!

Public Space /

KLAS ERIKSSON JEANNE VAN HEESWIJK INVISIBLE PLAYGROUND J&K/JANNE SCHÄFER & KRISTINE AGERGAARD KOELSE LES GENS D’UTERPAN MAGNUS LOGI KRISTINSSON MARCELLO MALOBERTI HEIKE MUTTER & ULRICH GENTH JOANNA RAJKOWSKA RAQS MEDIA COLLECTIVE LARS VON TRIER / JENLE HALLUND WOOLOO YUAN GONG Listen to your City / Knippelsbro

TYLER ADAMS SAM ASHLEY UWE BRESSNIK JOHN CAGE ANGÉLICA CASTELLÓ TEUN DE LANGE HENNING CHRISTIANSEN DIETHER DE LA MOTTE MATTHIAS DEUMLICH FRANZ GRAF PETER GRAHAM SABINE GROSCHUP GARY HILL ROBERT JACOBSEN HILARY JEFFERY JACOB KIRKEGAARD CHRISTOPH KORN/LASSEMARC RIEK DAISUKE KOSUGI VIA LEWANDOWSKY GORDON MONAHAN BENOÎT MAUBREY BEN PATTERSON LEE RANALDO REINER RUTHENBECK TOMAS SCHMIT

SIGTRYGGUR BERG SIGMARSSON TIMM ULRICHS MAURICE VAN TELLINGEN KRIS VLEESCHOUWER GEORG WECKWERTH GERLINDE WURTH ILOVIT / Højbro Plads

APRÈS-NOUS KENNETH A. BALFELT MASSIMO BARTOLINI KASPAR BONNÉN RUNE BOSSE DAN GRAHAM SØREN ENGSTED FANFARE TALKU HOT THILO FRANK MAX FREY GI/IGA JEPPE HEIN JACOB DAHL JÜRGENSEN MARIANNE JØRGENSEN CLAUS LARSEN FLORIAN NEUFELDT RODRIGO MALTEZ NOVAES MIE OLISE POUL PEDERSEN PILVI TAKALA TIKA ALEXANDER TOVBORG MINO TRAFELI BERND TRASBERGER ULRIK WECK DAVID ZINK YI Kunsthal Charlottenborg /

RUTH EWAN JOACHIM KOESTER Den Frie Udstillingsbygning /

JANANNE AL-ANI REJANE CANTONI & LEONARDO CRESCENTI LATIFA ECKAKHCH

SØREN THILO FUNDER ANN LISLEGAARD CARSTEN NICOLAI LEA PORSAGER ARTURAS RAILA Kunstforeningen Gl Strand /

YTO BARRADA SONG DONG SOFIE HESSELHOLDT & VIBEKE MEJLVANG ISAAC JULIEN DAMIÁN ORTEGA KIMSOOJA PASCALE MARTHINE TAYOU VLADIMIR TOMIC Nikolaj Kunsthal /

KUTLUG ATAMAN MOHAMED BOUROUISSA DIAS & RIEDWEG LISE HARLEV OTTO KARVONEN KATARZYNA KOZYRA RAFAEL LOZANO-HEMMER MANIFEST.AR SUPERFLEX Overgaden Institut for Samtidskunst /

YORGOS SAPOUNTZIS HITO STEYERL Education /

CAMILLA BERNER ANJA FRANKE TIM HINMAN MARIE KØLBÆK IVERSEN KAROLINE H. LARSEN BERIT NØRGAARD ANNE MARIE PLOUG TINA SCHERZBERG ULTRA GRØN/JAN DANEBOD