Specialkompasset-Magasin 14, april2024

special kompasset

MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

t slag for fællesskabet E

Fællesskabet er hjertet i vores samfund. Fællesskabet binder os sammen på kryds og tværs og er en bærende del af vores samfund.

Man kan finde sit fællesskab mange steder. Familie, venner, skole og arbejde, er de mest oplagte, men det er ikke lige nemt for os alle at blive en del af de fællesskaber.

For unge med særlige behov, diagnoser og handicaps er det måske lidt sværere end for så mange andre. Måske ved man ikke, at man faktisk har behov for at være en del af noget større for at blomstre og blive en bedre og gladere udgave af sig selv. At være ung er en tid, hvor vi alle sammen skal finde os selv, lære at spejle os i andre, eksperimentere med hvem vi er, og hvordan vi bedst finder hjem til os selv. Det er ikke nemt. Men det er bestemt muligt. For man kan finde sit fællesskab på overraskende måder. Betydningen af ægte inklusion og et anerkendende miljø bliver pludselig meget tydelig. For når unge med særlige behov føler sig inkluderet og anerkendt, åbner det døren til en verden af muligheder. De bliver set og hørt og får styrket selvtilliden og troen på, at de også kan være en vigtig brik i samfundets hjul.

I denne udgave af Specialkompasset kan du læse flere historier med fokus på fællesskabet og dets betydning – og de mange steder fællesskabet eksisterer.

Det kan fx være fællesskabet med en hund. Sofie og hendes servicehund Lucas er et fantastisk eksempel på et møde, hvor samhørigheden og samværet giver et kæmpe løft. For Jens har det frivillige arbejde – gennem STUen på HKI og Folkekirkens Nødhjælps Projekt Frivillig i Fællesskab – været så stort et boost, at han helt af sig selv har fortsat sit arbejde uden for skolens trygge rammer. Fællesskabet kan altså også findes i at give af sig selv. For når man giver lidt, får man ofte meget mere

SIDE HISTORIE

➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜

3 Intentioner & virkelighed i STU

4-6 Min verden har åbnet sig

8-10 Hos os er autisme et potentiale

12-13 Kvalitetsaftalerne ruller ind over Danmark lige nu

14-18 En historie om en ubetinget succes

20-22 Dér hvor drømme kan spire og gro

24-26 Jens blomstrer i frivillige fællesskaber

27 Frivvilighed og foreninger giver nye fællesskaber

28-29 Her er forudsigelighed og gradvise ryk de stærkeste byggesten

30-31 Learning by doing

32-37 En mulighed for at få en helt almindelig studentereksamen

38-40 Livet vendt på hovedet på et splitsekund!

42-43 Introduktion til autismens verden

44-47 Det vil jeg lave hele mit liv!

48-51 Her skubber vi. Lidt.

tilbage. Og det er til gavn for både os selv og for samfundet. Derfor er Projekt Frivillig i Fællesskab også en helt fantastisk idé. Projektet kører i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), og tanken er, at flere unge med handicap skal finde de frivillige fællesskaber. Give lidt igen og på den måde også slippe ud af ensomheden.

Så opfordringen herfra skal lyde: hvis du får muligheden og overhovedet kan magte det, så kom ud ad døren. Spørg hvor du kan hjælpe lidt til. Der er fx lokale idrætsklubber over hele landet, der sukker efter hjælp og samtidig kan byde ind med nogle af de mest givende fællesskaber, der findes.

Husk vi kan alle sammen noget – og vi har alle sammen noget at byde ind med!

Specialkompasset afholder traditionen tro uddannelsesmesse i september med flere udstillere end nogensinde på listen.

Så husk at sætte kryds i kalenderen 18. og 19. september. Du kan læse mere på www.specialkompasset.dk

Magasinet Specialkompasset nr. 14, april 2024

ISSN: 2596-4631

REDAKTION

Compass Fairs

Stamholmen 192 2650 Hvidovre

Tlf. 2149 4860

www.compassfairs.dk

www.specialkompasset.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK

Compass Fairs, Jan Haste

TRYK

Step Print Power 5.000 eks.

INTENTIONER & VIRKELIGHED I STU

I juni 2023 blev den nye stu-lov vedtaget. Dermed blev der sat punktum for et langt politisk forløb, der på mange måder var præget af de bedste intentioner. Men er den nye lov blevet den sejr for de unge, som det var tanken? Eller viser lovens møde med virkeligheden, at vi blot har skabt nye udfordringer?

Stu. En helt unik uddannelse.

Den ret, som danske unge med funktionsnedsættelser har til en ungdomsuddannelse, er unik. Retskravet til en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er enestående i verden. Det bør vi være stolte af og også anerkende den politiske vilje, der i 2007 gav os stu’en. Igennem de seneste 16 år har vi i Danmark udviklet uddannelsesforløb og institutioner, der kan levere højt kvalificerede og individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb til unge med særlige behov.

Den nye stu-lov

Med den nye stu-lov er der taget nye politiske skridt i inddragelsen af de unge i valg af uddannelse og i udviklingen af selve uddannelsen.

Loven giver unge flere rettigheder, når der skal vælges uddannelse. Flere tilbud af vælge imellem og ret til selv at finde et alternativ. En ny stu-portal er på vej. Og med den vil vi for første gang få overblik over de mange steder, der udbyder stu-forløb.

Forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis er alle nye dokumenter, der skal sikre en god planlægning af uddannelsen og gode overgange for det, den unge skal efter sin ungdomsuddannelse.

Kvalitetsaftaler skal være med til at sikre kvaliteten i de mange uddannelsesforløb og sætte fokus på kommunernes ansvar for de unge i målgruppen og for kvaliteten af undervisningen på de enkelte uddannelsessteder.

Gode intentioner og store forhåbninger

Jeg synes, der er grund til endnu en gang at anerkende den politiske vilje til at sikre den bedst mulige uddannelse til unge med særlige behov. I STU-alliancen har vi både før og under hele forhandlingsforløbet mødt stor imødekommenhed overfor vores erfaringer, meninger og ideer. I det meget langstrakte og corona-ramte politiske forberedelsesarbejde har alliancen holdt møder med hele spekteret af partier i folketinget. Og alle steder har vi oplevet lydhørhed i forhold til vores argumenter. Kulminationen på et både intensivt og langvarigt politisk tryk kom vel, da den daværende undervisningsminister under et samråd i udvalget kunne sige ’tjek, tjek, tjek’ ved STU-alliancens forslag til forbedring af uddannelsen.

Vores begejstring var stor. Og vi tog det som en stor sejr for både alliancen og uddannelsen, at vi nu endeligt var kommet så tydeligt igennem allerede, inden forhandlingerne var gået i gang. Det kunne ikke gå galt nu, med et næsten enigt folketing, der bar alliancens argumenter ind til forhandlingsbordet til en minister, der havde sat flueben ved alle vores punkter. De gode intentioner stod nærmest i kø.

I maj 2022 indgik alle partier i folketinget en aftale om stu og i juni 2023 blev den politiske aftale til en lov. Dermed blev der sat punktum for det politiske forløb og for alliancens mulighed for at påvirke arbejdet.

Der er næppe nogen tvivl om, at unge får mere medindflydelse på deres uddannelsesvalg med den nye lov. Under den gamle lov havde den unge ikke mulighed for at ønske et konkret uddannelsessted, men kunne blot ønske en uddannelsesretning eller et uddannelsesforløb med et særligt indhold. At kunne pege på et konkret uddannelsessted, hvor man gerne vil gå og tilmed kunne vælge mellem flere steder, kommer til at betyde meget for mange unge og deres forældre.

I 2025 bliver det også en rettighed for den unge at kunne komme med sit eget forslag til uddannelsessted. Det har vi til gengæld til gode og se, hvordan den mulighed vil kunne blive brugt i virkeligheden. For det lykkedes nemlig ikke stu-alliancen at forhindre, at prisen på tilbuddet bliver afgørende for, om det vil kunne tages med i betragtning, når beslutningen om uddannelsessted skal tages.

Der bliver lavet rigtig gode uddannelsesforløb mange steder. Det ønskede stu-alliancen at styrke endnu mere. Faktisk foreslog vi, at der blevet lavet et egentlig uddannelsestilsyn, som skulle føre kontrol med uddannelsesstederne og deres forløb. Det blev ikke til noget. Derimod har vi med loven fået kvalitetsaftaler. Kvalitetsaftalerne er tænkt som kommunens redskab til at sikre kvaliteten af det stu-forløb, de køber hos udbyderen.

Kvalitetsaftaler. Intentionerne møder den rå virkelighed

Intentionerne om at sikre kvalitet i uddannelsen har for alvor ramt virkeligheden. Med noget der ligner et brag. Lige nu ser vi i hvert fald flere kvalitetsaftaler, der nok beskriver, hvad stu-udbyderen skal levere, men meget tyder på, at de bliver brugt til at sikre, at kommunen får så meget som overhovedet muligt ud af udbyderen for så lav en pris som muligt. Så i stedet for at sikre kvalitet bliver aftalerne mange steder brugt som anledning til at presse prisen på stu-forløb.

Så måske kigger vi ind i en helt ny udvikling af stu’en, som ikke ser så lovende ud for de unge. Virkeligheden kan ske at blive, at det politikerne ønskede skulle være til gavn for de unge, er blevet til, at der blot er kommet helt nye in strumenter i kommunernes værktøjskasser til at presse udbydere på både pris og antal opgaver, de skal løse.

Min verden har åbnet sig

For hundeelskere er det ikke nogen stor overraskelse, at de firbenede kammerater er skønne tilføjelser til dagligdagen. Men for 19-årige Sofie er pudlen Lucas mere end en kammerat – den har ganske enkelt givet hende livet tilbage

Det er svært at tro, at Sofie for bare få måneder siden nærmest ikke kunne gå ud ad sin dør. Hun kunne ikke være alene og var dybt afhængig af sine forældre.

Men så kom servicehunden Lucas til. Og på bare et par måneder vendte han op ned på det hele og gav Sofie troen på livet og sig selv tilbage.

”Verden har åbnet sig på en helt ny måde,” siger Sofie ganske enkelt.

Lucas er en servicehund trænet af Team Servicehunden Danmark og hans forfinede næse og træning har lært ham at forstå præcis, hvornår han skal træde til.

”Vores hunde er trænet til at kunne hjælpe borgere med forskellige belastningsproblematikker eller diagnoser som autisme og ADHD,” fortæller Catja Vernal, daglig leder i Team Servicehunden. ”Lucas er rigtig dygtig til at mærke Sofies mindste signaler. Han er trænet til at følge efter

hende og lige så snart hun begynder at være nervøs, er han på hende.”

Det lyder næsten som et mirakel, når Sofie fortæller, HVOR stor betydning Lucas har haft.

”Jeg har altid været meget hyperaware og følt at alle kiggede på mig, men nu kigger de jo på ham.

Jeg kan tage ham med alle vegne og sidde og nusse ham, så mit fokus bliver på ham.

Før kunne jeg næsten ikke gå nogen steder, men jeg er begyndt at løbe og være aktiv med ham og er kommet med i et fællesskab.

Man skal tænke hundene ind lang tid før,” fastslår Catja Vernal. ”Man påfører nogle mennesker en masse unødvendige belastninger. Hvorfor skal de drives helt derud?

Jeg kunne ikke være alene og havde det forfærdeligt, når mine forældre tog på arbejde. Jeg kunne heller ikke gå nogle steder.

Han puffer til mig, hvis han mærker noget. Inden jeg fik ham, tænkte jeg, hvor meget kan sådan en hund egentlig, men han ved præcis, hvornår jeg har brug for ham.

// Af Christina Qvistgaard

80% af vores elever har job efter AspIT.

IT og uddannelse for unge med autisme

Kom til AspIT skolernes dag

hos AspIT den første lørdag i september kl. 10-14 eller kontakt os for et individuelt besøg.

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse der bliver tilpasset dig, med små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du autisme eller lignende og er vild med IT, så er AspIT måske noget for dig.

I den sidste del af det 3 årige forløb på en af landets 8 AspIT skoler kommer du i relevant praktik, så du kan afprøve dine IT færdigheder i virkeligheden.

Med de gode faglige og personlige kompetencer du har udviklet, og erfaring fra praktikken, er vejen banet for et job.

www.aspit.dk

Her finder du AspIT

Forleden var vi i et stort supermarked og der var nogle, der kom hen til os og Lucas hoppede op på mig, uden at jeg skulle sige noget, og så skærmede han mig ved at lægge poterne på mig.

Jeg vil ikke presse mig selv, men jeg håber på, at jeg måske kan begynde at tage nogle enkeltfag.

Jeg har fået mere struktur og kan tage bussen og til tandlæge. Før brugte jeg meget tid på at sove, så jeg ikke skulle være alene. Men nu er det vendt. For Lucas skal jo ud om morgenen og han skal have mad,” beretter Sofie.

Han er der altid

Modløsheden er vendt til en tro på fremtiden. Ikke bare for Sofie men også for et forældrepar, hvor datterens udfordringer har fyldt utrolig meget.

”Både Sofie og vi som forældre har fået livet tilbage. Før havde vi ikke ro, når vi tog på arbejde. Hun kimede os ned og havde det virkelig skidt. Det gør hun ikke mere. Sofie har brug for hjælp 24-7 og kan ikke nøjes med et par timers bostøtte ugentligt. Med Lucas er der altid en hos hende,” fortæller Sofies far Christian. ” Vi er evigt taknemmelige over, at Lucas er blevet en del af hendes liv.”

Med taknemmeligheden kommer dog også en undren over, at viden om servicehunde og muligheden for at få en sådan ikke er mere tilgængelig. For det var Sofie selv, der fandt frem til servicehundene ved at søge på nettet. Inden da var der gået lang tid med at bokse med det offentlige om hjælp. Og selv da det blev klart, at Sofie både var en god kandidat til en hund og åbenlyst også ville kunne få gavn af dens kunnen, måtte familien selv tage teten.

”Man skal tænke hundene ind lang tid før,” fastslår Catja Vernal. ”Man påfører nogle mennesker en masse unødvendige belastninger. Hvorfor skal de drives helt derud?”

STU Middelfart er blandt landets bedste vedr. overgang til beskæftigelse. Epion-undersøgelse 2018

STU MIDDELFART

STU MIDDELFART

Du bliver ikke bedt om noget, du ikke kan; men du bruger det, du kan til at lære mere.

Du vil på STU Middelfart opleve en god stemning og et miljø, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig personligt, socialt og fagligt.

STU Middelfart er et rigtig godt sted med spændende fag og rare mennesker. Dejligt at jeg først møder kl. 8.30. Det er fedt, der er så mange forskellige tilbud i fritidsdelen. Bare kom an!

Vi glæder os til at være sammen med dig.

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET

På STU laver vi sammen med dig din helt egen forløbsplan, som beskriver dine mål og dine ønsker. Her er bekrevet, hvordan du bedst lærer, og hvordan du udvikler dig.

Du kan komme i praktik hos én af vores samarbejdspartnere og finde ud af hvilken vej du vil gå; Landbrug, hotel og restauration, detailhandel, børnehaver, Jobcenter, FGU og øvrige virksomheder og uddannelser.

Du kan blandt andet møde disse aktiviteter i din hverdag på STU Middelfart:

• Værkstedsfag

• Bo- og arbejdstræning

• Køkken og kantine

• Fiskeri og sejlads

• Kreative fag og makerspace

• E-sport og programmering

• Almene faglige skolefag

• Motions og fritidsundervisning

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION

STU-Middelfart Jernbanegade 21

5592 Ejby

Hvis du ønsker et eksemplar af vores brochure, kan vi kontaktes på tlf. 8832 4222. Vi modtager også gerne besøg, viser rundt og svarer på spørgsmål.

Hos os er autisme et potentiale

Et af de bedste redskaber til at bygge broen og fundamentet, der skal give eleverne på Specialisternes stu en fremtid på arbejdsmarkedet, er praktikker.

Derfor har man også valgt at ansætte en fuldtids-praktikkoordinator, der kan sørge for skræddersyede forløb, der passer til hver enkelt elev og vedkommendes kompetencer.

Nogle har behov for en gruppepraktik til at starte med, mens andre dykker direkte ned i en solopraktik.

Daniel er i fuld gang med sin afsluttende praktik hos Shark Gaming i Glostrup.

Sådan lyder det fra skole- og fritidschef hos Specialisterne Jakob Nørlev. For selvom diagnoserne ikke fylder meget i den dagligdags snak, så er et af de erklærede mål for virksomheden og dermed stu'en at bygge bro mellem talenter med autisme og behovet for den arbejdskraft, deres kompetencer ofte gør dem naturtalenter til.

// Af Christina Qvistgaard  Fotos: Specialisterne/Ditte Marie Snedker

Shark Gaming er som navnet antyder specialister i gaming og alt, hvad der hører til. De er blandt andet kendt for at bygge nogle af branchens mest toptunede computere, der er skræddersyet til brugerens ønsker. Alle ansatte er dedikerede og inkarnerede gamere. Specialister indenfor deres felt. Og hvad er mere naturligt end at kombinere gaming specialisterne med elever fra Specialisterne?

Ikke ret meget, hvis man spørger 22-årige Daniel, der bruger en stor del af sit 3. STU-år i virksomheden på Vestegnen.

”Vi laver computere. Samler dem og klargør dem til, at brugeren bare kan sætte spillet i gang,” forklarer Daniel beskedent

inden skole- og fritidschef Jakob Nørlev uddyber:

”De laver jo ikke bare computere. Det er blandt de bedste af slagsen, så det fortæller lidt om, hvor dygtige vores prak tikanter faktisk er.”

Reelle ressourcer

Fire dage om ugen sætter Daniel sine kompetencer i spil. Utvivlsom til gavn for Shark men også for ham selv har det været en gevinst.

”Det betyder meget for mig, at der er nogen, der kan bruge det, jeg laver. Jeg kan godt lide ansvaret. Jeg har ansvar for, at tingene fungerer og skal også tage ansvar, hvis det ikke gør,” fortæller Daniel, der også erkender, at de første dage var en udfordring.

”Jeg var meget nervøs. Det var jeg, men efter den første uge føltes det meget normalt. Jeg er blevet mere sikker på de ting, jeg arbejder med. Jeg har ansvar for at bygge op fra bunden, og det har en stor værdi for arbejdspladsen.

Jeg kan lave mellem 6-10 computere om dagen. Jeg kan godt lide det og vil også gerne have et job efter praktikken. Da jeg hørte om dem første gang, vidste jeg bare, at det ville jeg gerne. Det er lidt ligesom at arbejde med LEGO bare meget større og dyrere.

MARJATTAS STU

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

Marjatta

Strandvejen 15

4733 Tappernøje

Tlf. 5596 5119

marjatta@marjatta.dk

marjatta.dk

Hos os er autisme...

Jeg satser på at få job. Det er rart at vide, at man har noget at skulle videre med. Det er stressende, hvis man ikke ved det. Jeg kan godt lide at vide, at mine penge har jeg selv tjent,”

Lyder det fra Daniel, som dog har lidt svært ved at sætte ord på, hvordan praktikken har udviklet ham personligt.

Det kan Jakob Nørlev til gengæld: ”Det er jo et af vores kardinalpunkter at give dem nogle erfaringer, de ikke har haft før. Og så kan det godt være, at Daniel ikke kan se, hvor meget det har ændret ham, men vi kan se, at han er modnet og er en reel ressource. Det er virkelig godt for Daniel, at han kan komme et sted hen, hvor hans kunnen er efterspurgt. Der er brug for ham.”

Livsduelige medborgere

Selvom IT fylder meget på Specialisternes stu, så er det også hele mennesker, der skal komme ud efter endt uddannelse. Derfor er der også almene fag og life skills på programmet. For det er ikke alle, der som Daniel ender med at bygge toptunede maskiner.

”De skal være livsduelige og forstå at være i verden,” afslutter skole- og fritidschefen.

Idræts- og Uddannelsesakademiet Herlev

• Skole-dagbehandlingstilbud

• STU-uddannelser med faglige linjer AVU, FVU, HF Idrætslinjer

Frisør- og kosmetikerlinje Håndværkslinje

Medielinje

Kreativ og designlinje

• Støttekontaktordninger

• Aflastningstilbud

• Fritidstilbud

• Forløb via LAB-loven

• Solisttilbud.

Højt specialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske lidelser og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder ud fra en afstigmatiserende og ressourcefokuseret tilgang.

KVALITETSAFTALERNE RULLER IND

// Af Per Saaby, formand STUforeningen Consentio Foto: Morten Overgaard-Dahl

Her kan man også læse, at denne aftale skal være indgået inden 1. januar 2025, så derfor er der lige nu rigtig mange kommuner, der er ved at få ministeriets vejledning til en kvalitetsaftale til at passe sammen med kommunens eget syn på, hvilken kvalitet der skal kræves af samarbejdsparterne.

Vi er i STUforeningen Consentio meget optaget af processen og særligt af resultatet rundt om i landet. Udfordringen for en stor del af vores private medlemssteder er, at de samarbejder med flere forskellige kommuner, hvilket vil sige, at de kommer til at indgå mange forskellige kvalitetsaftaler. Og når kvalitet er noget der kan gradbøjes individuelt i de 98

Tilbage i August 2023 blev det besluttet, at “Hvis kommunens tilbud om stu tilrettelægges på et andet uddannelsessted end kommunens egen institution, skal kommunalbestyrelsen have en kvalitetsaftale med uddannelsesstedet om tilrettelæggelse af uddannelsen eller elementer af uddannelsen.” (Uvm's hjemmeside)”

kommuner, kommer det til at blive en stor udfordring for det enkelte uddannelsessted at Sandra fra X-kommune skal have en anden kvalitetsstandard end Sofus fra Y-kommune. STUforeningen Consentio har kendskab til skoler, hvor der eksempelvis er forskel på, hvor mange ugers ferie eleverne bliver tildelt afhængigt af, hvilken kommune de kommer fra. Og hvorfor skal de kommunale tilbud ikke selv indgå en kvalitetsaftale med egen kommune? Flere af vores kommunale medlemssteder efterspørger faktisk muligheden for at fremvise kvaliteten af deres eget tilbud.

I december 2023 udsendte UVM en vejledende skabelon, samt en kvalitetsguide

til STU'en (se QR-koden).

Kvalitetsguiden indeholder 9 temaer (Fysiske rammer, Ledelse og organisation, Personalets kompetencer, Målgruppe og metoder, Elevinddragelse og medindflydelse, Selvstændighed og relationer, Uddannelse og beskæftigelse, Progression og evaluering, Overgang fra STU) og det er hensigten at den “kan være afsæt for en dialog mellem den enkelte kommune og uddannelsessted om forventninger og eventuelt krav til kvalitet.” STUforeningen Consentio havde selv flere bestyrelsesmedlemmer med til at give

OVER DANMARK LIGE NU

input til arbejdet i ministeriet omkring udformningen af både guide og skabelon, og resultatet er faktisk blevet udemærket. Problematikken er mere, at der er tale om to vejledende dokumenter, der kan tilpasses og vinkles uden opfølgning fra ministeriet, så det pludselig ikke handler om kvalitet, men mere om en spareøvelse, hvilket på ingen måde har været hensigten med arbejdet.

STUforeningen Consentio kender til eksempler, hvor den enkelte kommune ikke har indbudt til en dialog, men har udsendt en ”kvalitetsaftale” til udvalgte udbydere med en forventning om en underskrift på baggrund af et kvalitativt indhold, der mere er et spørgsmål, hvor mange nye opgaver den enkelte udbyder af STU kan påføres og gerne til en lavere pris.

Og hvor langt er kommunerne så kommet i deres arbejde med kvalitetsaftaler?

I STUforeningen Consentio kender vi til flere steder, hvor arbejdet med at lave kommunale kvalitetsaftaler for alvor er kommet i gang, og det ser det ud til, at der flere steder i Danmark er en række kommuner, der går i samarbejde om, at lave

fælles kvalitetsaftaler. Dette ser vi positivt på, især der, hvor der er STU-udbydere involveret i arbejdet med udformningen.

I Nordjylland er de gået sammen om at skabe en fælles kvalitetsaftale på det kommunale område, og har efterfølgende inviteret de private STU-aktører med i loopet i en åben sparring om resultatet.

I Vejle og de 6 omkringliggende kommuner er man også gået sammen om en udgave. Det samme ventes at finde sted på Fyn. De to sidstnævnte samarbejdende kommuner har afventet skabelonen fra ministeriet.

Her forlyder det fra nogle af STUforeningen Consentios medlemssteder, at resultatet langt fra er tilfredsstillende, at processen har været omstændig, og at der afviges meget fra ministeriets forslag til skabelon og guide.

København var nogle af de første til at udforme en detaljeret kvalitetsaftale og den har Frederiksberg efterfølgende lagt sig tæt op af. I sidstnævnte tilfælde har STUforeningen Consentio kendskab til, at udbyderne gik sammen og insisterede på en dialog, da der var flere punkter i aftalen, som tålte et genbesøg.

Vores skole - vores valg

På Fontanaskolen STU sammensætter du din egen uddannelse. Vi tilbyder et væld af f ag. Vores f ag:

• Kunst, håndværk & design

• Musik - sang & samspil

• Yoga & træning

• Psykoedukation & angsthåndter ing

• Aktivt fr iluftsliv

• Naturoplevelser, åndedrætstræning & meditation i det fr i

• Skolef agligt, eksamensf orberedelse, studieteknik & f ormidling

• ADL, teamfredage & madlavning

• Inter ne & ekster ne praktikker

På Fontanaskolen er fællesskabet vigtigt! Her er plads til alle – også til dig!

Følg os på de sociale medier under Fontanaskolen STU

I STUforeningen Consentio undrer vi os over, at når nu ministeriet i samarbejde med en lang række interessenter og organisationer på området har brugt tid og ressourcer på at lave et godt stykke arbejde i form af skabelon og guide, hvorfor så ikke gøre denne gældende?

En samlet national kvalitetsaftale med tilhørende kvalitetsparametre en gang for alle og som bliver fulgt op af et kvalitetstilsyn, som vi kender det fra alle andre områder, og som sikrer, at eleverne får det tilbud, de har krav på.

Alt andet risikerer at blive en opgaveudveksling, hvor det bliver udbyderne der står, som de små i en take-it-or leave-it ”forhandling” med flere opgaver til færre penge.

Der er stadigvæk et stykke tid til januar 2025 og her vil STUforeningen Consentio være meget opmærksomme på, hvilke kreative lokale kvalitetsaftaler, der bliver lavet rundt omkring i kommunelandskabet. Kvaliteten af uddannelsen for de mest sårbare unge i Danmark skal ikke blive en spareøvelse.

Eksempler på valgfag ønsket af elever ne:

Keramik, japansk, skr iveværksted, makeupkursus, dyrehold og grafisk design m.m Du er med til at bestemme.

Vil du vide mere?

Kontakt Per Saaby på 4239 2433/ stu@f ountain-house.dk eller læs mere på f ontanaskolen.dk

Skolen tilbyder også solistforløb

Kære læser, velkommen til... – en historie om en ubetinget succes

22-årige Jacob Skou har en diagnose med atypisk autisme. Han har siden sin start på Hilltop i Skive flyttet sine hegnspæle op, gennemført en STU, fået nye venner, et socialt liv og et flexjob i REMA 1000. Jacobs sigtekorn er nu indstillet på egen lejlighed.

// Af Peter Christensen

"Kan du huske, Jacob, at da vi talte sammen første gang, sagde du, at du endnu ikke har mødt noget menneske, du ville tale med i mere end 2 minutter," siger Gitte Nielsen, kontaktperson for Jacob på Hilltop.

Det kunne Jacob godt.

"Da jeg skulle herop at bo, sagde sagsbehandleren i Horsens, at nu skulle jeg op på Hilltop og få venner. Det kommer ikke til at ske," svarede jeg.

"Men nu må jeg medgive, at jeg har fået venner på Hilltop, og jeg deltager i fritidsaktiviteter, så der er sket meget. Jeg spiller magic-kort med venner 2-3 gange om ugen."

Ikke nok med det. Jacob begyndte også at løbe meget og at løbe meget langt. Han har dog været nødt til at drosle ned for løbeiveren, fordi det gik over gevind og var for belastende for fysikken, især skinnebenene.

"Men inden da nåede jeg da lige at vinde det årligt tilbagevendende Nytårsløbet i Skive i min aldersgruppe og mit køn," fortæller Jacob.

Så, der er sket en hel del siden den første samtale på Hilltop. Inklusive at Jacob nu også møder mennesker, han har lyst til at tale med i mere end 2 minutter.

Folkeskolen endte i ekstremt fravær

Jacob gik i en almindelig folkeskole og var ikke anderledes end de andre børn indtil 3. klasse, hvor det at være barn tog en anden drejning. Der kom flere sociale

regler for leg og samvær. Det blev mere kompliceret at være barn og at finde en at lege med. Det blev meget trættende for Jacob, fordi han har problemerne med at læse folks ansigtsudtryk og kropssprog, mange og høje lyde kan være ulidelige, lugte og følelsen på fingre og hud være grænseoverskridende og ubehagelige. Hurtige forandringer er et uoverskueligt no-go.

Fra 6. klasse stak hans skolefravær helt af, fordi det tog alt for mange kræfter at være i det sociale arrangement, som en folkeskole også er. I de sidste år var mit fravær 90%. Jeg gik i skole i tre dage og var efterfølgende fraværende i 3 uger. Jacob fik først en diagnose med autisme i slutningen af folkeskolen.

Det er en flig af virkeligheden og baggrundstæppet for Jacobs ophold på Hilltop, som er en kombineret ungdomsuddannelse og bo- og opholdssted for unge med ASF.

Skal give mening før det rykker

Da Jacob flyttede til Hilltop, havde han ingen energi og var stresset. Hans var tilværelse var blevet isoleret og indholdsløs. Lige siden er det gået fremad for ham.

Familien skulle på et tidspunkt bygge et nyt hus, og det var fuldstændig uoverskueligt for Jacob at leve i. Hans bedstemors hus stod tomt, og der boede han i stedet alene. Der fik han opbygget nogle dårlige vaner, alt for mange uhensigtsmæssige madrutiner og alt for meget døgnroderi med iPad’en.

Nu må jeg medgive, at jeg har fået venner på Hilltop, og jeg deltager i fritidsaktiviteter, så der er sket meget. Jeg spiller magic-kort med venner 2-3 gange om ugen.

« tilbage

"Det arbejdede vi meget med, sammen med Jacob. Vi arbejdede med ændrin -

ger i det små. Vi såede frø, så vi kunne få Jacob med på en god måde. Han havde opbygget nogle rutiner for at passe på sig selv, men det var ikke hensigtsmæssige strategier," forklarer Gitte Nielsen.

"Hvis jeg skal være med og gøre noget, skal jeg kunne se en mening med det, jeg bliver bedt om at gøre," siger Jacob.

Netop arbejdet med meningsfuldhed for de unge er et grunddna i Hilltops arbejde med de unge.

"Forudsætningen for Jacob er, at han kan se meningen med det vi gør. Ellers kan vi ikke opbygge tilliden, og Jacob vil have problemer med at stole på os."

"Når det så gav mening for Jacob, rykkede han til gengæld også. Metoden var af så et frø hos ham og blive ved at høre ham, om han stadig synes, det var en dårlig idé ."

Forudsætningen for Jacob er, at han kan se meningen med det vi gør.

Ellers kan vi ikke opbygge tilliden, og Jacob vil have problemer med at stole på os.

Forståelse for udfordringerne

Hilltop arbejdede med, at Jacob skulle forstå sine udfordringer, og hvordan han kunne arbejde med dem. Og Jacob kan godt lide regler og struktur, kunne se meningen og følge med, så han ikke bliver væltet af velmenende

initiativer. Og den måde at arbejde på passede som en flødeskumskage til kaffen for Jacob.

"Vilkårene her på Hilltop vil være gode for alle med samme udfordringer som mig, men for mig har det været specielt perfekt. Jeg kan virkelig godt lide at være her. Jeg får den hjælp, jeg skal have på den rigtige måde," fortæller han.

Hilltop udarbejdede en sanseprofil på Jacob for at få afdækket alle udfordringer, også dem der ikke umiddelbart var synlige, så Gitte Nielsen og hendes kollegaer kunne hjælpe

GRENNESSMINDE STU

Din vej til et liv med job, trivsel og kolleger

På Grennessminde STU i Taastrup bliver du en del af et arbejdsfællesskab på en af vores erhvervsrettede linjer. Vi arbejder med mad, planter, dyr, træ og metal Du vælger, hvor du vil gøre en forskel

Kontakt os og hør hvordan vi kan tilrettelægge et forløb til dig

Gminde dk

43 99 04 70 info@gminde.dk

ham bedst muligt og give Jacob indsigt i, hvorfor hans hjerne fungerer som den gør. Sanseprofilen har også været redskabet i forhold til samarbejdspartnere, kommunen eller virksomheder, så alle talte med samme udgangspunkt og forståelse.

Praktik

Jacob startede på bodelen og kom i aktivering i Sport 24 i Skive – 1time om ugen. Senere kom han i praktik i BOMI, som er kommunens eget aktiveringstilbud.

"Vi søgte 2 gange om en STU, inden Horsens Kommune bevilligede mig den. Det var efter den periode, hvor jeg mest af alt kun var i min mormors lejlighed. Jeg skulle bare væk fra det hele, og jeg skulle lære at have lidt travlt igen uden at gå ned med stress," forklarer Jacob.

Min chef er den bedste. Han er så god til at forstå og arbejde med mig, så jeg ikke bliver stresset og det sociale begynder at falde. Det er ingen interesseret i.

Flexjob og egen lejlighed

Efterfølgende kom Jacob i stedet i praktik i REMA 1000, og det ”ægteskab” har været lykkeligt for begge parter.

"Det er det bedste. Min chef er den bedste. Han er så god til at forstå og arbejde med mig, så jeg ikke bliver stresset og det sociale begynder at falde. Det er ingen interesseret i," forklarer Jacob

"Det dejlige er, at vi er sammen om noget. Og det er gået så godt, at jeg er blevet bevilliget et flexjob og efter praktikken blevet ansat i REMA," lyder det med stolthed fra Jacob.

Han har nu sat sig et nyt mål:

Jacob har været i flere praktikker, som løbende er blevet justeret i forhold til hans udfordringer. Den første praktik var i Føtex.

"Men Føtex var for stor en butik for mig. De var rare nok, men der skete simpelthen for meget, for mange kunder og for meget larm i løbet af dagen, så det kunne jeg mærke, slet ikke var et sted for mig," fortæller han.

"Jeg kan bo på botilbuddet her på Hilltop til den 1. juli. Derefter skal jeg ud i egen bolig, og det glæder jeg mig rigtig meget til, men det er også godt, at der er lidt tid endnu til at arbejde med det, så jeg ikke bliver presset ud i noget jeg ikke kan holde til," slutter Jacob.

STU Æblehaven er et sted, hvor de unge ikke skal passe i en kasse, men hvor rammerne bliver bygget, så de passer til hver enkelt elev.

Amanda Larsen er elev på STU Æblehaven, som ligger på afdeling Rosenly under Lykkegården.

Her startede hun sin STU 1. september 2023, og hun er igen fuld af tro på fremtiden. Hendes selvtillid vokser dag for dag i et lille trygt og overskueligt miljø med en tilpasset struktur, som er lavet i samarbejde med Amanda.

"Jeg føler mig meget tryg og rolig i min hverdag. Jeg bliver forstået og lyttet til. Jeg føler mig respekteret for mine valg og ønsker, hvilket giver mig mod til at prøve mere. Jeg er en del af vores fællesskab," fortæller Amanda.

Faglig undervisning

Amanda er i skole 4 timer dagligt mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Hun hol -

Dér hvor drømme

der en ugentlig fridag om onsdagen.

Hendes faglige undervisning er tilrettelagt ud fra hendes ønsker og interesser. Det kan bl.a. være i køkkenet, i haven og ude ved hestene.

"For mig giver det så meget mening, at undervisning bliver blandet med arbejdet. Det motiverer mig. Da jeg gik i skole, hadede jeg sløjd og undgik det, nu elsker jeg at save grene og træstammer til forhindringer og træning med hestene – her indgår både matematik og beregninger," fortæller Amanda.

"Ligeså i køkkenet kan der regnes budget, indkøb og økonomi. Jeg er er

særligt interesseret i at bage kager og pynte dem sammen med Anne Marie. Faget ADL (almindelig daglig livsfø -

-

Vi har flere afdelinger i København og Storkøbenhavn, og du får en fast kontaktlærer gennem hele uddannelsen.

Hos os får du mulighed for: :

STUlab: IT, programmering, digital design, eSport m.m.

Dyr og natur: Heste, katte, får, geder og katte mv.

Krea: Guldsmed, billedkunst, tegning og syning m.v.

Køkken og gastrolinje

Motor-/ autoværksted på egen afdeling (Amager)

Musik: Musikstudie, øvelokale, samspil og teori

Beauty: Kosmetolog, vippeteknik og frisør m.m.

Sport & motion: Træning, fodbold, outdoor m.v.

Håndværk og ejendomsservice m.v.

Mange praktikmuligheder og meget andet!

www.erhvervsskolen.info

// Af Peter Christensen

kan spire og gro

relse) giver nu mening for mig, og det giver mig lyst til at lære om tøjvask, sortering, rengøring, madlavning, bud -

get. Det er alt sammen forberedelse til, at jeg kan flytte hjemmefra og blive selvstændig.

Hestene på Rosenly Hestene er Amandas store interesse. Hun elsker at være sammen med dem.

"Jeg er meget interesseret i flokadfærd og Horsemanship. Det er to af mine hestefag. Vi nørder med teori og afprøver det i praksis. Min lærer Ditte træner mig i selvstændigt at udføre øvelser med ponyerne," fortæller Amanda

- De er meget sensitive og jeg elsker deres personlighed. Herude føler jeg mig tryg og fri, samtidig med at jeg tror mere på mig selv. Det giver mig overskud til at hjælpe med staldarbejde, muge ud og fodre.

Det er ikke bare hestene, Amanda er begejstret for. Det er hele set-up’et i STU Æblehaven, og de mennesker hun møder der i sin hverdag.

"Det er virkelig fedt her. Jeg føler mig mere set og hørt, end jeg ellers gjorde

i min tidligere skole. Der følte jeg mig ikke tilpas. Jeg blev mødt af for mange krav, krav som jeg slet ikke kunne overskue, hvilket først og fremmest lærte mig at pjække for at slippe for krav."

De havde slet ikke øje for, hvem jeg er eller hvilke behov jeg har, fortsætter Amanda, og jeg blev stille og afvisende. Amanda oplevede, at skolen var uoverskuelig og uden struktur, og aftaler blev brudt. Pauser blev til stress, for hvad skulle der ske efter den. I det rum følte hun sig overset, ligegyldig og isoleret.

Mod og lyst til livet

Rosenly ligger i et naturskønt område i udkanten af den lille by Assens, tæt på Mariagerfjord og Hadsund. Her har eleverne en hverdag med en hestefold, en æblehave, juletræsplantage og mulighederne for ture til bibliotek, motionscenter, besøg i byen med de mange butikker og få frisk vind og sol i ansigtet på nogle ture langs fjorden og i skoven.

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen og du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind

STU’en i Rosenly er startet i 2021. Stedet er skabt for at lave et tilbud til de allermest sårbare med autismediagnoser, som – oveni diagnosen – har ptsd-lignende stress over ikke at passe ind og kunne opfylde de krav, som blev stillet til dem.

"Det er dem, som har haft det ekstra svært i skolen og helt har mistet modet til at

være sammen andre," forklarer Lene Friis Svendgaard, lederen af STU Æblehaven.

"Vi ville lave et sted, hvor vi tilpassede rammerne om den enkelte, og ikke omvendt, et sted hvor der ikke var nogen kasser, de skulle passe ind i, så vi kunne give dem lysten til livet tilbage."

Tager igen initiativ

Når man har svært ved at henvende sig til andre og finde sig til rette i sociale sammenhænge, skal man have en vis sejhed og vilje i kroppen for af egen drift at gøre det på trods. Det gør Amanda.

"Jeg har fået større selvtillid. Jeg har blandt andet lavet et selvstændigt projekt med en bod ude ved vejen, hvor jeg solgte hestemøg. Det var gødning til haveejere, og det blev hurtigt solgt. Miljøet interesserer mig meget. Jeg er også i gang med at plante og så frø af de grøntsager, vi bruger i køkkenet."

Under samtalen med Amanda er også Lene Friis Svendgaard til stede. Vi taler om drømme, om hvor vigtige de er og om at forfølge dem.

Vi slutter samtalen med spørgsmålet hvad drømmer du om, Amanda, og

Vores elevgruppe er unge mellem 14­19 år som har læringsvanskeligheder, udviklingshæmning, Downs Syndrom og Autisme…

Målet med skolen er at give unge udviklingshæmmede muligheden for at opnå større livsduelighed, så de forberedes til et så selvstændigt og ligeværdigt voksenliv som muligt.

det kommer hurtigt fra hende: – At få min egen gård med heste. Det behøves ikke nødvendigvis at være dyre rideheste, bare heste eller ponyer. Til gåtur med dem, eller bare det at være sammen med dem.

"Jeg ved, at det er muligt på sigt. Jeg tror på det. Jeg er lige nu i gang med at lære om alle de ting, der er vigtige og nødvendige for at kunne passe dem, have økonomi til det, blive klar til voksenlivet og ansvaret. Det skal nok lykkes."

"Wauw Amanda, hvor bliver jeg rørt og glad, når jeg ser og hører, hvordan du igen har drømme og mål for dit liv. Du skal nok nå dem.  Det lyser ud af dig, du har igen viljen og troen på dig selv," udbryder Lene Friis Svendgaard og slutter med ordene:

"Og som vi siger i Æblehaven “drømme kan blive til virkelighed – i det omfang det er muligt“ og vi undersøger alt, der er muligt."

Kombinationsskolen med Efterskole og Fagskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Tilrettelæg selv dit forløb på RFFE.

Fagskole – STU – Alternativ til FGU. Fokus på uddannelse og job.

Efterskole med linjerne – KUK ( Køkken, ude liv og kreativ) – E-Sport

Fagskole med linjerne – Game Design og Multimedie – Gastronomi og Event – Design og Kreativ

Kvie Sø Efterskole er en specialskole for unge med særlige læringsforudsætninger.

Samt at give dem adgang til en ungdomskultur sammen med ligesindede.

Kvie Sø Efterskole • Tiphedevej 17

Ansager

Bliv mere selvstændig Tagaskolens mission er, at du gennemfører din uddannelse med færdigheder og kompetencer, så du kan leve et så selvstændigt og meningsfyldt voksenliv som muligt

Fast kontaktunderviser og personlig udvikling

På Tagaskolen har du en fast kontaktunderviser, som støtter og guider dig under hele uddannelsen. I beslutter sammen, hvad netop din uddannelse skal indeholde.

Fokus på dine drømme og interesser STU på Tagaskolen tager altid udgangspunkt i dine drømme og interesser. På Tagaskolen kan du blive undervist i en bred fagrække. Vi tilbyder alt fra dansk, madkundskab og matematik til outdoor, kreaffag, japansk, e­sport og sløjd.

Bliv en del af et aktivt ungdomsmiljø

Tagaskolen sikrer et aktivt ungdomsmiljø i en tryg atmosfære, hvor du kan gøre dig nye sociale erfaringer. Vi har klubeftermiddage, fællesspisninger, hyttetur og studietur til udlandet

“Vores kulturtur-dage gør, at jeg kommer ud og oplever noget nyt, som jeg ikke ville gøre alene”

“De tager hensyn til min angst, de presser mig ikke, men støtter mig”

“Tagaskolen hjalp mig med at finde praktik, selvom jeg ikke selv turde”

Bliv klar til job eller videre uddannelse

Vi sikrer, du kommer godt videre i livet. På Tagaskolen kommer du i praktik i rigtige virksomheder og bliver afklaret om fremtiden, uanset om du skal i job eller uddanne dig mere.

“Jeg føler, jeg kan være mig selv. Der er ingen, der presser mig og gør mig i dårligt humør”

“Jeg følte, jeg blev forstået her. For første gang sådan rigtig”

CENTRALE AFDELINGER

Tagaskolen har 5 afdelinger fordelt i Københavnsområdet, på Bornholm og i Helsingør.

Alle afdelinger ligger tæt på offentligt transport.

Jens Schollert Steenstrup har frivillighed på skoleskemaet, og nu har han selv taget næste skridt. I dag står han i sin fritid bag disken i Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik på Nørrebro i København. Både Jens og hans underviser er enige i, at frivillighed bør fylde mere for flere skoleelever.

Mere selvtillid, erhvervserfaring og flere venner. Det er blot nogle af de fordele, mange unge får med i rygsækken, når de laver frivilligt arbejde. Det viser Ungeanalysen 2023 fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

19-årige Jens Schollert Steenstrup er en af dem, der har valgt livet som frivillig til, og det har gjort en mærkbar forskel. Til daglig går han på STU på HKI Hans Knudsen Instituttet. Her er frivillighed en del af undervisningen, og i den forbindelse kom han tidligere på året forbi Wefood på Nørrebro i København. Det gav ham så meget glæde og gejst, at han nu er en af de frivillige, der driver butikken.

Mindre pres, mere frihed

Wefood-butikken, som Folkekirkens Nødhjælp står bag, huser frasorterede varer fra grossister, leverandører og supermarkeder. Det er varer, som ingenting fejler, men som her bliver solgt til en god pris i stedet for at blive kasseret og ende som madspild.

Jens er akkurat mødt på arbejde, da han spotter en beskidt tube sennep. Han svinger kluden i sin hånd frem og tilbage over det bøjelige plastik og placerer det rene resultat tilbage på hylden. Her kan hans sans for detaljen få frit løb, og den frihed motiverer Jens, som suger de praktiske opgaver til sig.

Jens blomstrer i frivillige fællesskaber

En analyse viser sammenhæng mellem frivillighed og unges trivsel. Det er 19-årige Jens et godt eksempel på. Han er frivillig i Wefood.

Undervisning med gods i

Pia Gelardi Pedersen er til dagligt lærer for Jens og arbejder på Hans Knudsen Instituttets STU i København. Hver fredag åbner hun Wefood-butikken med fem af sine elever.  “Det er en del af uddannelsen at være i gruppe-praktik, og jeg synes bare, det er megasejt, at Jens nu også bruger sin fritid på at være frivillig i Wefood,” fortæller hun. Årsagen til, at skolen har valgt at prioritere praktik og frivilligt arbejde i skoletiden, er, at det gør de unge klogere både på dem selv og andre. Her er Wefood et trygt sted at udvikle sig i.

Udover deres egne nyopdagede evner får eleverne også en større viden om det samfund og den verden, som de er en del af. Netop dét, mener Pia Pedersen, er svært at give videre, når eleverne sidder på skolebænken med hovedet begravet i en bog.  “Jeg tror, at det kan tilføre eleven et helt nyt lag, at man bliver mere opmærksom på andre mennesker i verden, end bare en selv. Det kan bidrage til en større åbenhed og måske en anden måde at se verden på generelt,” siger Pia Pedersen og uddyber, at mødet med virkeligheden fodrer de unge med flere menneskelige kompetencer.

“Her kan jeg virkelig gøre

en forskel”

Det var også Wefoods værdikamp, der tog Jens med storm. Han har i mange år hørt om mennesker, der sulter verden over: “Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne hjælpe.”

Nu giver Jens et par timer af sin fritid et par gange i måneden. Den tid bliver til penge, som går direkte til mennesker i nød.

// Af Ronja von der Lieth.

Fotos: Andrea Bautista, Folkekirkens Nødhjælp

“Jeg hiver mit gode humør fra Wefood hele vejen hjem til min familie,” fortæller Jens, imens hans mundvig strækker sig fra øreflip til øreflip. Det er nemlig ikke alene arbejdets formål, som lokker Jens ud af døren, men også de frivillige kollegaer.

Ungeanalysen fra DUF viser netop, at næsten halvdelen af de unge, der laver frivilligt arbejde, siger, at deres frivillige arbejde ligger på top tre over de vigtigste fællesskaber sammen med venner og familie.

Frivillighed på skoleskemaet

Regeringens skoleudspil vil gøre folkeskolen mere praktisk og give mere frihed til de danske skolelærere.

Projekt:

FRIVILLIG I FÆLLESSKAB

Samarbejdet mellem Hans Knudsen Instituttet STU København og Wefood blev arrangeret af  Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby,  som et led i Projekt Frivillig i Fællesskab.

Projektet er 4-årigt og kører fra oktober 2022 til september 2026. I samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) arbejdes der for, at flere unge med handicap bevæger sig ud af ensomhed og ind i frivillige fællesskaber.

Pia Gelardi Pedersen har et bud på, hvad de kan gøre med den frihed:

“Jeg synes, at frivillighed skal på skoleskemaet, fordi eleverne bliver inkluderet i et nyt fællesskab. Her er man en del af noget større, hvor man faktisk gør en forskel for andre,” siger speciallæreren fra STU.

For Jens er der ingen tvivl om, hvad samarbejdet mellem Wefood og uddannelsen har gjort for ham. Frivillighed har gjort ham gladere og åbnet nye døre.

KREATIVE OG PRAKTISKE FAG

Ungdomsliv, bo-undervisning, trygge rammer og meget mere

Det får du hos os på Glad stu

Kontakt os for mere info.

København +45 21 84 04 37 christina.barr@gladfonden.dk

Ringsted +45 30 90 40 45 benedikte.in@gladfonden.dk

FRIVILLIGHED OG FORENINGER GIVER NYE FÆLLESSKABER

Projekt Frivillig i Fællesskab og samarbejdet med Wefood er en perfekt medspiller til det fokus, man i forvejen lægger på praktisk kunnen og aktivt medborgerskab på HKI. Det forklarer afdelingsleder Annahelena Skov Iversen.

”Helt grundlæggende er fritid og fællesskab noget vi fokuserer meget på på STU, fordi det er vigtigt for os alle i forhold til livskvalitet. Vi skal hjælpe vores elever med at finde veje, så de kan opbygge relationer og selvværd. Derfor har vi også frivilligheden på skemaet hver fredag i STU,” uddyber hun.

Med Wefoods fokus på madspild er butikken et koncept, som de klima- og miljøbevidste unge kan spejle sig i. De kan se meningen med det – og samtidig tilbyder butikken nogle omgivelser, som passer godt til målgruppen.

”Det er et sted med trygge, faste rammer og struktur. Der kommer ikke så mange ind ad døren på samme tid, og det er godt for nogle af vores unge,” uddyber Annahelena Skov Iversen.

”Vi har gode erfaringer med Wefood, fordi de kender vores målgruppe. Vores unge vil rigtig gerne ud at være en del af samfundet, men det kan være svært at tage skridtet selv. Vi klæder både de unge og foreningerne på. Vi har haft 15 elever igennem på et år og med to, der er fortsat selv, er det en kæmpe succes. De opnår selvtillid og tro på egne evner og det bryder den ensomhed, som de oplever når skoledagen på STU slutter. Derfor er det så vigtigt at have fokus på frivilligt arbejde.”

Plads i foreningslivet

Hvor de neurotypiske unge har nemmere ved at finde deres plads i forenings- og klublivet, kan det være en større udfordring for

// Af Christina Qvistgaard

unge med særlige behov. Det prøver HKI også at rette fokus på. Bl.a ved at invitere foreningerne ind på skolen, gerne med rollemodeller, der kan fortælle deres historie om fællesskab.

”Der var fx en pige, der havde fundet et kæmpe tilhørsforhold i den lokale håndboldklub, hvor hun hjalp med de praktiske ting inden vigtige kampe,” beretter afdelingslederen. ”Det var der nogle af eleverne, der blev grebet af.”

Uanset om man er virksomhed, forening eller organisation opfordrer Annahelena Skov Iversen til at tænke ud af boksen. STU-målgruppen har mange kompetencer, som med de rette rammer og forberedelse kan blive til gensidig gavn.

”Virksomhederne skal gøres opmærksomme på de kompetencer, der ligger hos vores neurodivergente medborgere, og så skal de klædes på til at forstå, hvem der træder ind ad døren.”

Her er forudsigelighed og gradvise ryk de stærkeste byggesten

Autismecenter Storstrøms STU er et af landets mest specialiserede uddannelsestilbud inden for autismespektret. Her foregår alt med hensyn til diagnoserne, men med henblik på at bygge et fundament, eleverne kan stå på fremover – også i et samfund, hvor det stadig kan være svært at få fodfæste, når udfordringen hedder autisme.

Unge fra alle ender af spektret og med meget diverse udfordringer bliver favnet på centret i Vordingborg, hvor Luise Hansen sidder som afdelingsleder – og en i øvrigt velkendt figur i specialuddannelsesverdenen.

Under hendes ledelse er STUen ekspanderet voldsomt og huser nu 30 elever fordelt på to etager, hvor elevernes behov kan tilgodeses.

”Vi er en af de få institutioner som dækker hele spektret. Det betyder også at vores elever kommer fra meget forskellige baggrunde og steder nogle så langvejs fra som Greve og Vallensbæk,” fortæller hun. ”Det er vores styrke, at vi kan rumme dem alle også de kognitivt højt fungerende, hvor autismen fylder på en anden måde.”

Modsat hvad mange antager, er det ofte de udadtil bedst fungerende unge, der har den største brug for støtte. De unge, der selv har udviklet overlevelsesmetoder, men hvor fundamentet til at håndtere deres diagnoser mangler. Det holder indtil den dag, hvor det hele ramler, forklarer Luise Hansen.

// Af Christina Qvistgaard

elever her, som har gået i specialskole, men som kan møde hver dag på fuld tid. Specialskoleeleverne har ikke kæmpet på samme måde, de er mere velbeskrevne, og det er nemmere at lægge en plan for dem,” uddyber afdelingslederen.

Sidediagnosen bliver et skjold

For netop den gruppe unge kommer sidediagnoser ofte til at fylde meget, fordi deres stillads ikke er bygget rigtigt op. De udvikler andre diagnoser nærmest som en beskyttelse af sig selv, fortæller Luise Hansen.

”Det kan fx være en ung, der udvikler angst, fordi de bliver overstimuleret sanseligt. Angsten bliver til det skjold, der skal beskytte mod overstimulans. Vi gør meget ud af at bygge stilladset op, så de har et fundament at stå på i fremtiden, også når de skal videre herfra.”

Eleverne skal lære at kunne kommunikere deres behov og forstå deres egne styrker og svagheder. De skal ganske enkelt lære sig selv at kende, så de også kan forklare andre, hvem de er.

”Vi har fx nogle elever, som har taget 1.g. på ordinære vilkår, og så går de pludselig ned med et brag. Så meget, at de måske ikke er i stand til at møde mere end to timer om ugen til at starte med, fordi de er så pressede. Og så møder de nogle

Selvom de unge med autisme er meget forskellige, er der også nogle autismespecifikke træk, de alle har til fælles. Forudsigelighed og manglende lyst til impulsivitet er et af de mest genkendelige. Derfor bliver planlægning og forberedelse ned til mindste detalje et bærende element i opbygningen af stilladset.

Det kan fx være en tur til København, hvor alt er beskrevet med tilhørende QR koder. Hvor skal de hen? Hvordan kommer de derhen? Hvad skal de spise?

Den gradvise indkøring, hvor størrelsen af rykkene foregår på de unges præmisser, er også en stor del af stilladset.

”Vi har en elev, hvor vi startede med at besøge ham en gang om måneden. Da han var klar, blev det til et besøg mere, og på et tidspunkt skulle han eksponeres for lidt flere mennesker, så der blev koblet en ekstra kollega på. Næste skridt var at besøge STUen en gang om ugen, når der ikke var andre. Så det er en meget gradvis eksponering, hvor hele konceptet er mest mulig forudsigelighed. Ændringer af planen er det, de husker negativt.

På under et år gik han fra et hjemmebesøg om måneden til at være her 3 dage om ugen og tage med på tur. Det siger noget om vigtigheden af de stilladser vi bygger op,” fortsætter Luise Hansen.

Selvforståelse

og identitet

På Autismecenter Storstrøm bruger undervisere og elever også en stor del af tiden på at opbygge de unges selvforståelse og identitet i forhold til deres diagnose. Eleverne skal lære at kunne kommunikere deres behov og forstå deres egne styrker og svagheder. De skal ganske enkelt lære sig selv at kende, så de også kan forklare andre, hvem de er.

”De skal lære at tale om deres plus og minus ressourcer,” fortæller Luise Hansen. ”Hvorfor kan de godt deltage i noget den ene dag, men så være udtrættede den næste. Det er en stor hjælp ikke bare i forhold til at forklare mormor, hvorfor man godt vil spise æbleskiver men ikke med i skoven – men også i forhold til fremtidige arbejdsgivere og omgangskreds.”

ERHVERVSRETTET

STU OG BO-KOLLEGIE

- Mekaniker - lager/produktion - køkken/restaurant - pedel/service - butik/handel - omsorg/pleje

4 Individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed, hvor du tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincip. Det kan kombineres med fx ordblindeundervisning eller kurser.

4 Forløbet er rettet mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

4 3 ­ årigt forløb hvor du kan skifte imellem linjerne og finde den rette vej for dig.

4 Grundig afklaring af passende timetal, effektivitet og skånehensyn.

4 Tæt samarbejde med STU vejleder.

4 Det er muligt at bo på vores bo ­ kollegie hvor der er fokus på at ruste dig til at klare tilværelsen i egen bolig.

4 Vi lægger stor vægt på at finde vejen til det virkelige liv – for dig – og støtter med en hånd i ryggen i det der er svært.

4 Vi tilbyder Selvforståelsesforløb og udarbejder Stressprofil.

4 Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

SILKEBORG

Learning by doing

// Af Christina Qvistgaard

Kræfterne bag den nye STU i Ringsted vil koble læringen op på hverdagen i en virksomhed, der har 6 år på bagen. En virksomhed, der vil og kan køre videre, uanset om eleverne er der eller ej.

For stifterne Louiza Lind og Kim Rydahl er virkeligheden den bedste læringsmester – virkeligheden kombineret med mange års erfaring med målgruppen unge med særlige behov. Louiza, der tidligere har kørt en succesfuld forretning i Australien, er idekvinden bag Danish Global, som sælger danske varer til primært danskere bosiddende i udlandet. Hun har også siddet som administrativ leder af Faxe Sociale

Med virksomheden Danish Global som omdrejningspunkt vil stifterne af Dreambuilders STU bevise, at virkeligheden virker! Eleverne indgår fra dag et i driften af en etableret forretning – og hvis lysten er der, kan de efter første år prøve kræfter med deres egen mikrovirksomhed eller fortsætte arbejdet i Danish Global.

Udviklingscenter, der er startet op af Kim. Kim har siden sin første uddannelse som pædagog været dybt involveret i mennesker med udfordringer. Uanset om det er Københavns hjemløse, Gadens Stemmer eller borgerne på Faxe Sociale Udviklingscenter. I mange år har han dog oplevet, at systemets opskrift på den rette vej for udfordrede borgere ikke fungerer.

”Man pakker folk ind i parallelsamfund, og det virker ikke. Med Danish Global er virksomheden kommet først – og så er tanken om at koble elever på kommet i forbindelse med vores erfaringer på området,” uddyber Kim.

Så da Louiza en dag stod på lageret i virksomheden og pludselig fik en ide, var vejen banet for Dreambuilders STU

”For mig har business altid været det, jeg skulle, men gennem mit arbejde på FSU fik jeg et hjerte for de her unge mennesker. Jeg beholdt Danish Global og en dag, hvor jeg stod på lageret og pakkede, gik det op for mig, at det her kunne de unge på FSU lære meget af og ville synes var spændende. Det var ligesom, 10-øren faldt,” forklarer Louiza.

Eleverne indgår fra dag 1 i et arbejdsmiljø, hvor kreativitet og hands-on erfaringer, er de vigtigste elementer.

VI LEVERER LIVSDUELIGE UNGE

Læring til livet

STUen er bygget sådan op, at man på 1. år kommer igennem alle de funktioner, der findes i virksomheden. Eleverne lærer om virksomhedsdrift, kommunikation, lager, kundekontakt osv.

De kommer med ud og holder møder med leverandører fra starten og får deres egne ansvarsområder.

De skal opleve at have et reelt ansvar og en reel funktion i virksomheden. Men samtidig skal de også være bevidste om, at virksomheden skal kunne fungere uden dem.

”Et eksempel kan være, at jeg finder en fejl på hjemmesiden, som vores elev kan rette, men han kommer måske først i næste uge. Selvom det er ærgerligt, bliver jeg nødt til at rette fejlen, for det kan ikke vente,” forklarer Louiza. Selvom eleverne arbejder i en reel virksomhed, bliver der taget hensyn til deres udfordringer, og der bliver også lavet et individuelt skema.

Efter første år vælger eleverne, om de vil fortsætte som elev i Danish Global, eller om de vil prøve kræfter med deres egen mikrostartup.

”De unge, der vælger iværksætterretningen, får lov at nørde igennem med deres idé. Og får muligheden for at se, om den kan bære. Det handler om at prøve tingene af, få succes, lave fejl og løse problemer. Alt sammen læring, der kan overføres til deres private liv,” uddyber Louiza. ” Det vigtigste er, at de unge får betydelige erhvervsog livskompetencer - ikke om de bliver selvstændige erhvervsdrivende efter endt STU. Kompetencerne kan de bruge både på arbejdsmarkedet, under uddannelse eller i deres fritid. Og så lærer de at omsætte idé til handling og løse problemer.

Helle for fællesskab og udvikling

Helle for fællesskab og udvikling

Efterskoleophold for sent udviklede unge

Efterskoleophold for sent udviklede unge

Kom og vær en del af vores fællesskab og mød nye venner.

Kom og vær en del af vores fællesskab og mød nye venner.

Du møder en prøvefri skole med praktiske og kreative værksteder og hvor vi sammen har fokus på din personlige udvikling og livsglæde.

Du møder en prøvefri skole med praktiske og kreative værksteder og hvor vi sammen har fokus på din personlige udvikling og livsglæde.

Læs meget mere om vores tilbud på: www.efterskolenhelle.dk

Læs meget mere om vores tilbud på: www.efterskolenhelle.dk

En mulighed for at få en helt

ASF-klasserne rundt om på de danske ungdomsuddannelser har i en årrække været en populær mulighed for unge med diagnoser inden for autismespektret. Her får eleverne chancen for at gennemføre en gymnasial uddannelse på lige fod med og med samme vilkår som deres neurotypiske kammerater. Forskellen ligger i de autismevenlige rammer og den pædagogiske støtte.

I januar offentliggjorde Undervisningsministeriet, at der fremover ydes tilskud til 6 yderligere klasser. Blandt andet 1 på Høje Taastrup Gymnasium, der for mere end 15 år siden stod bag den første autismevenlige STX.

// Af Christina Qvistgaard

almindelig studentereksamen

Sebastian, 20 år, 3.g.

”Jeg havde svært ved at følge med fagligt i min folkeskole og havde brug for den ekstra støtte. Samtidig havde jeg haft stress og depression, så det ville være overmodigt at hoppe ud i en ordinær STX. Der var 3 elever fra min skole, der rykkede herud, så jeg kendte stedet. Jeg var også i brobygning herude.

For mig har stedet her betydet, at jeg får muligheden for en gymnasial uddannelse ligesom alle andre – bare med den ekstra støtte. Lærerne er uddannede til at se vores tegn. Nogle gange lægger vi ikke selv mærke til, hvornår vi har brug for at trække os. Vi har også en mentorordning, så vi alle sammen har en kontaktperson, hvor vi kan få samtaler efter behov.

Specielt her i 3.g. kan jeg mærke, at hvis jeg ikke havde haft den ekstra opmærksomhed, var jeg måske faldet fra.

Når jeg er færdig, skal jeg have et sabbatår, men drømmen er at komme på Københavns Universitet og læse historie. Det er linjen og den hjælp, jeg har fået her, der gør, at det overhovedet er en mulighed. Jeg føler mig klar til lidt mindre støtte. Jeg kan godt være lidt nervøs ved tanken om selvstudie, men jeg er blevet godt rustet.”

Ida, 18 år, 2.g. ”Jeg gik i ordinær folkeskole og fik min diagnose lige inden, jeg startede på gymnasiet. Jeg bukkede under og gik ned med stress i forbindelse med eksamen i 9. kl. Det endte med, at jeg ikke tog min normale eksa men. Jeg tog på efterskole, men var der kun nogle måneder, og jeg kunne godt mærke, at en ordinær gymnasial uddannelse ikke var for mig. Jeg kom i brobygning her og bagefter sagde jeg til min mor, at det var første gang i mange år, at jeg fik noget ud af undervisningen.

For mig har det betydet, at jeg er blevet mere mig selv. At jeg ikke har alt det sociale pres med at skulle passe ind. Jeg er mere fri, mere glad og kan faktisk komme igennem og nyde den her tid i stedet for bare at overleve. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne nyde min gymnasietid. Her har jeg fået den mulighed og fungerer både socialt og fagligt. Før var jeg indadvendt, men det er modsat nu Efter 3.g. håber jeg på at tage et sabbatår og rejse. Jeg vil gerne til USA og bo et stykke tid hos nogle af min søsters kontakter. For nogle år siden ville jeg ikke have følt mig tryg i det, men nu er jeg tryg ved mig selv, og har fået mere mod på livet.”

SætXikalendere

– til årets store specialuddannelsesbegivenhed i Roskilde

18. og 19. september

Kryds ved Specialkompasset

n

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem. Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, specialefterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk

Julie, 17 år, 2.g.

”Jeg blev mobbet meget i folkeskolen, men så kom jeg i brobygning herude og følte, at lærerne var super engagerede. Eleverne talte meget om, at det var et godt sted med plads til alle. Og det har jeg også følt, siden jeg startede, at det er et sted, hvor jeg har plads til at være mig selv og få de venner, jeg gerne vil have. Jeg er med i alt det sociale.

Jeg har udviklet mig rigtig meget, og jeg er med til alle de sociale ting. Jeg er blevet tryg ved at være mig selv og sige, hvad jeg mener. Det har hjulpet ekstremt meget på min udvikling. Vores lærere er rigtig dygtige til at fokusere på, at vi ikke brænder ud.”

Nærhed og støtte til den enkelte

“Jeg har lært en masse fagligt, jeg har fået gode venner, og så har jeg frem for alt lært at tro på mig selv” – Katrine

” Det er virkelig en efterskole med fællesskab” – Tobias

På Finderup er der Åbent Hus hver dag.

Kontakt skolen og få en aftale om en personlig rundvisning.

Se yderligere informationer på skolens hjemmeside www.finderupefterskole.dk

Har dit barn brug for ekstra støtte i undervisningen?

Finderup Efterskole er en lille specialefterskole for unge mellem 14 - 18 år med særlige behov. Skolen er oprettet af KFUM & KFUK og Y’s men. Her er et stærkt fællesskab båret af et kristent værdigrundlag. Nærhed, støtte og omsorg er nøgleord i dagligdagen. Vi lægger vægt på at være ”den lille skole” (65 elever) med tæt voksenkontakt og gode relationer mellem medarbejdere og elever.

Der er også mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

NIVEAUDELT UNDERVISNING

Finderup Efterskole adskiller sig på flere måder fra andre efterskoler. Der er niveaudelt undervisning i alle fag, og der undervises i mindre hold, så der er ro og ekstra tid til den enkelte elev. Undervisningen er både struktureret og varieret for at fastholde både koncentration og motivation. Udover de obligatoriske fag kan eleverne vælge mange forskellige linje- og valgfag, hvilket er med til at sikre elevens alsidige udvikling. Det kan fx være Hest, Kunst, Håndarbejde, Friluftsliv, Fodbold, Byg og anlæg, Metal/motor, Træsløjd, Jagt, Kok amok, Idræt, Medie.

HERBORGVEJ 7 • 6900 SKJERN

Se mere om skolens liv på Facebook og læs mere på hjemmesiden ww w.finderupefterskole.dk

Caia, 19 år, 2.g.

”Da jeg gik ud af folkeskolen, fik jeg det rigtig dårligt og var ind og ud af indlæggelser pga. anoreksi. I forbindelse med min tid i psykiatrien fik jeg også min diagnose og hørte om det her sted. Jeg valgte at starte et andet sted med mine venner, men måtte stoppe, fordi jeg var for syg. Da jeg startede her, havde jeg det svært, fordi jeg ikke havde været i skole i lang tid, men jeg kom i en klasse med 12 personer. Der var masser af forståelse, og det blev hurtigt trygt.

Jeg har haft meget fokus på at passe ind, så jeg følte mig aldrig helt tryg. Her har det været noget helt andet både fagligt og socialt. Jeg troede aldrig, jeg kunne komme videre, fordi jeg var syg i noget, der føltes som evigheder. Jeg havde kun siddet derhjemme eller brugt tid i psykiatrien, men nu har jeg næsten ikke kontakt med psykiatrien mere.

Jeg var bange for at starte her i forhold til, hvad andre ville tænke. Om mine venner og familie ville tro, jeg skulle på specialskole. Og det er det jo ikke. Det er et helt almindeligt gymnasium og faktisk har vores klasse det højeste faglige niveau, jeg har set.

Jeg tror, jeg vil have et sabbatår, når jeg er færdig. Jeg vil gerne rejse. Socialt har det betydet meget for mig at være her. Jeg har også fået kontakt til mine gamle venner igen.”

Drømmer du om uddannelse?

– På AspIN kan du få netop den hjælp DU har brug for til at komme videre i uddannelse

AspIN

Sammen finder vi din vej.

På AspIN kigger vi på netop dine behov og tager udgangspunkt i hvor du er, når vi sammen med dig lægger en plan for dit forløb. På AspIN vil du lære dig selv bedre at kende – herunder vil du lære at tackle nogle af de udfordringer, du oplever i din hverdag og du vil få redskaberne og kompetencerne til at komme i videre uddannelse.

Vi tilrettelægger dit forløb, så du får et fagområde at fordybe dig i, det kan fx være et fag fra folkeskolen, som du mangler eller det kan være specifikke fag på HF. Under forløbet får du også mulighed for at komme i praktik i en virksomhed ligesom vi arbejder med nogle af dine personlige udviklingsmål. Uanset hvilken vej du går, så gør du det sammen med os i trygge rammer. Vi er med dig hele vejen.

Vil du høre mere?

Kontakt os på info@aspin.dk

Eller klik ind på AspIN.dk

Hos AspIN ser vi dig og dine ønsker. Og vi hjælper med at finde din vej til at få dem opfyldt.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der har til formål at give unge med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som fx autisme og ADHD de bedste forudsætninger for at blive uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse. AspIN ligger i Vejle og er en del af Campus Vejle, som tilbyder en række særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Herunder AspIT, som er en særligt tilrettelagt og erhvervsrettet IT-uddannelse for unge med autisme eller lignende. At vi er en del af en stor skole med mange spor giver vores elever gode muligheder for at blive introduceret til nogle af de muligheder, der kan ligge efter et forløb på AspIN.

// Af Peter Christensen

Emils trafikuheld er billedet på, hvordan livet i et splitsekund kan ændre retning, og hvor langt man kan komme med hjælp fra professionelle fagpersoner og sin egen ukuelige livskraft.

Emils bagbremse på knallerten virkede ikke. Det fik fatale konsekvenser for hans vej gennem en trafikchikane. En modkørende bil skulle holde tilbage, men gjorde det ikke, og Emil drønede direkte ind i bilen.

Emil lå i koma i 3 måneder. Det vil sige, at han fik hjælp af en respirator til at trække vejret, fordi de områder i hans hjerne, som normalt hjalp ham med at trække vejret, var påvirkede.

Ude af respiratoren og sin koma var Emil nærmest nulstillet, og han skulle gennem en genoptræning i et halvt år på Hammel Neurocenter for både at få styr på sin tale og motorikken.

"Jeg har været baby 2 gange," siger Emil om den oplevelse.

Birkebakken er en døgninstitution, samt et STUtilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske. På Birkebakken er beboerne en del af et udviklende, trygt og omsorgsfuldt hjem. Birkebakken tilbyder desuden rådgivning til familier med et hjemmeboende barn.

Under Birkebakken hører også Birkeskolen, som er et STU-tilbud, som er særligt tilrettelagt til at rumme unge med fysisk handicap.

Birkebakken

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand

Tlf: 5371 6020 info@birkebakken.dk www.birkebakken.dk

Finder de gode ting

Uheldet på knallerten kunne slå benene aldeles væk under de fleste, så det ville være svært ikke at opgive ævred. Men ikke Emil. Han er fuld af gå på mod.

"Men du er altså også rigtig god til at finde de gode ting, Emil, og holde fast i dem," lyder det fra viceleder på Springbrættet Peter Bøvling Christensen og psykoterapeut Hanne Bech, som begge sidder med ved bordet og udviser den største fornemmelse og respekt for, at det er Emil og hans historie, der er hovedperson og omdrejningspunkt for snakken. Springbrættet ligger i Møldrup med god luft om skolen og den flotteste sø i

baghaven. Det er en skole for unge, der ikke rigtig passer ind i det traditionelle skolesystem, unge som har et ekstra behov for hjælp og støtte, som det ordinære system ikke kan honorere. Det er unge, som har brug for tryghed og mulighed for at lære gennem praktisk undervisning, brug for anerkendelse og brug for at stråle med de evner de har.

De 25 elever på Springbrættet er alle forskellige med hver deres baggrund og udfordringer: ADHD, autisme, social isolation, misbrug og hvad unge ellers kan blive ramt af i deres liv.

Ikke en mulighed for Emil

Inden Emil kom til Springbrættet, var han i en periode på FGU i Viborg. Det var en hård tid for ham.

"De var sådan set flinke nok, men på FGU blev jeg aldrig en del af fællesskabet. Det var alt for stort og utrygt for mig. Jeg blev bare ved med at være ham Emil, der var handicappet. Jeg var meget alene," fortæller han.

På Springbrættet har det været en hel anden sag for Emil.

"Her gider alle snakke med hinanden, og her kan jeg bare være Emil. På Springbrættet er der plads til, at vi kan være anderledes. Vi er ikke vores diagnoser, vi er bare os, og vi snakker åbent om de problemer, vi har."

Undervisning på værkstederne

Springbrættet har flere værksteder, som er omdrejningspunktet for dagliglivet og undervisningen, både den erhvervsrettede og de almene fag, på skolen: Metal og Auto, Træ og Byg, Køkken og Ernæringslære og Kreativt værksted. I en fold går et nyt tiltag på Springbrættet og gumler i hø og halm: En gruppe alpaca’er, som i skrivende stund er ved at blive gjort tamme.

STU med mulighed for botilbud

VI TILBYDER:

● Landbrug – markarbejde, pasning af kvæg og vedligehold af små og store maskiner.

● Gartneri – dyrkning af planter i væksthus og på friland, pasning af kaniner, fugle, høns med mere.

● Have og park – vedligehold af grønne områder, vedligehold og reparationer af havemaskiner og lignende.

● Køkken og bageri – produktion af mad og brød til institutionen og ud af huset.

● Heste – undervisning i pasning af heste, ridning og vedligehold af bl.a. folde.

● Mølleri – afgrøder fra landbruget males til mel, pakkes og sendes af sted til konsum og bagerier og restauranter.

● Tømrer­ og snedkerværksted som modtager ordrer fra vores samarbejdspartnere.

● Kreativt værksted – fremstilling af brugskunst.

● Skolefag.

I stedet for at lade eleverne blive tabt bag en bog, tager undervisningen fat, når de unge i forvejen er engageret i at løse en opgave på værkstedet. Det er i den konkrete og meningsfyldte situation, at motivationen og læringsmulighederne er størst: Passer udregningerne? Har i læst manualen? Har i målt nok af? Passer det ind i vores budget? Skal vi tjekke en gang mere?

Eleverne på Springbrættet er tætte, og i fritiden danner eleverne grupper, hvor de spiller og hygger. Der er UNO-banden, Pool-banden, Sofa-banden, som mest snakker og fortæller vitser, og der bliver grinet og hygget igennem. Og ordet ”banden” skal ikke tages så tungt. Der er ingen kliker på Springbrættet.

Anerkendelse og positive stemplinger

Pointen er at udvikle elevernes færdigheder, såvel de faglige og de sociale som de personlige. Det handler om at gøre dem klar til at mestre deres eget liv, så de kan få et indholdsrigt og selvstændigt liv. Eleverne får et OCN-bevis, som dokumenterer og synliggør deres færdigheder og erfaringer. De har mulighed for øreakupunktur til at bekæmpe angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, abstinenser, stoftrang og lignende. Har eleverne brug for det, står døren altid åben til en uddybende og fortrolig samtale med psykoterapeut Hanne Bech.

Positive stemplinger

Relationen til eleverne er vigtig. Springbrættet arbejder meget med anerkendelse, og sætter ord på anerkendelsen, når eleverne gør sig umage og er gode til at hjælpe hinanden.

"En af vores vigtigste opgaver er at give eleverne selvværd og tro på egne evner. Derfor giver vi også eleverne positive stemplinger," fortæller Hanne Bech og lander en hånd på Emils skulder.

Der er mulighed for øvning i traktorkørsel og deltagelse i andre relevante kurser.

"Det gør vi, når vi observerer den gode adfærd, eleverne viser overfor hinanden, eller når de arbejder med deres projekter på værkstederne. Mange elever kommer desværre med deres egne negative fortællinger og nederlag i rygsækken, men dem skal vi ændre og hjælpe eleverne med at se de positive fortællinger selv."

Om den positive stempling på skulderen tilføjer Emil: "Det får mig til at tænke over det at hjælpe andre. Det giver mig en bevidsthed om det, jeg gør, når jeg gør det godt."

Glæde, stolthed og medejerskab

En rundvisning på Springbrættet er en oplevelse af glæde og stolthed, der går igen og lyser hos eleverne. Det gælder, hvad enten det er eleven, der er eksperten i at køre minilæsseren, eleven som har skabt store skildpadder i sten og metal, eller de der fremviser skakbrætter og brikker, de stråler alle af imødekommenhed, glæde og stolthed over stedet, og det de kan.

Emil fører an på rundvisningen og forklarer, at han og de andre elever har bidraget til at opbygge Springbrættet, som er et tidligere landbrug. Der har således været masser af fælles opgaver med ombygning af tidligere stalde til værksteder og spiserum.

"Det betyder, at vi alle passer på vores sted, fordi vi har været fælles om at bygge det op," understreger Emil.

"Jeg har fået nye venner her på Springbrættet. Og jeg har også fået taget kørekort, det får man nemlig som elev på Springbrættet," siger Emil stolt og slutter med ordene: "Jeg har udviklet mig som person og er ikke bange for at stå ved mig selv, og den jeg er. Jeg har været ude for en ulykke, men jeg kan en masse alligevel."

Dybbøl Efterskole henvender sig til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede. Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Syv -

Et efterskoleår

STU Roskilde

– Tid til udvikling og fordybelse

Undervisningen er bygget op om den enkeltes ønsker, håb og drømme. Eleverne medinddrages i deres uddannelsesforløb. Undervisning i trygge rammer, hvor eleverne primært er tilknyttet et Stamhold. Linjefagsundervisningen forgår 2-3 dage om ugen på tværs. Derudover har vi 3-4 uger med valgfag.

Vi har følgende Linjefag: – Den grønne linje – Træværksted

– Cykelværksted – Kreativt genbrugsværksted

– Faglig linje – Køkkenlinje

– Social færdigheds træning og samtalegrupper Eksempler på valgfag har været: – idræt, social medier, musik, ude liv, sansemotorisk træning, ungdomsliv

Linjefag:

Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere, Sport og Ridning

Libertas Hørsholm

• Solistundervisning

• Skolevægringsforløb

• STU med flere linjer

• Solist-STU

• Udskrivningsforløb

• Aflastning og støttekontaktordninger

• Psykologisk-psykiatrisk klinik

• Misbrugsbehandling.

Højt specialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske lidelser og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder ud fra en afstigmatiserende og ressourcefokuseret tilgang.

I Autisme Ungdom har vi længe haft et stort projekt i støbeskeen. Vi har nemlig en vision om at få formidlet viden om autisme ud til hele Danmark og samtidig styrke unge autisters mulighed for at opnå en større selvforståelse.

Derfor har vi i Autisme Ungdom nu igangsat et stort formidlingsprojekt primært henvendt til unge ny diagnosticerede og deres nærmeste.

Målet er 15 informationsaftener, geografisk ligeligt fordelt over hele landet, så vi på den måde kan favne bredt.

Til arrangementerne er der planlagt to oplæg. Et fra en fagperson der vil formidle viden om autisme ud fra et fagligt perspektiv og et oplæg fra et ungt autistisk menneske, der vil fortælle om deres indefra perspektiv på autismen.

Introduktion til autismens verden

Et stort formidlingsprojekt udviklet af unge autister, til gavn for andre unge autister.

// Af Hanne Rødgaard Jægerlund og Silke E.S. Arbo

Visioner

Vores vision er at få uddannet op til 10 unge autister i, hvordan de kan formidle deres autistiske oplevelser, så deres erfaringer kan komme til gavn for andre unge, der lige har fået deres autismediagnose.

Når man lige har fået sin autisme diagnose, kan det hele føles meget overvældende. Det kan være svært at finde rundt i, hvor man kan finde viden og støtte, og man kan føle sig helt alene med sine tanker og oplevelser, hvis man ikke bliver grebet ordentligt.

Med dette projekt er vores vision at danne rammerne for, at man på en mere overskuelig måde kan tilegne sig noget ny viden om autismespektret og forhåbentlig få oplevelsen af at kunne finde noget eller nogen at spejle sig i.

Hej! Har du lyst til at...

skabe oplevelser på Danhostel Stevns, som gæsterne ikke vil hjem fra? Bliv en del af vores stærke fællesskab med plads til alle - til at arbejde og grine. Her er dine venskaber både når du har fri, er på studie eller arbejde... Med afsæt i dine drømme skaber vi et meningsfuldt tilbud til dig, som fører dig videre i (arbejds)livet inden for service og turisme.

Fra idé til virkelighed

For at få uddannet de unge til at afholde oplæg, afholder vi i sommerferien et weekendkursus for udvalgte ansøgere. Her vil det være muligt for deltagerne at møde andre unge med samme interesse i at formidle viden om autisme. Samtidig giver vi deltagerne mulighed for at tilegne sig relevante færdigheder inden for emner, som blandt andet formidling, selvforståelse og basisviden om autisme.

I august 2022 testede vi konceptet af i vores lokalafdeling i Midtsjælland sammen med Molis med støtte fra det obelske familiefond. Den feedback, vi fik, var positiv, og inspirerede os til at arbejde videre med projektet nationalt. En ung deltager skrev blandt andet: “Det giver en bredere forståelse, synes jeg. At der er en, der forklarer, hvad det fagligt betyder, det gør at jeg får et nyt sprog og en forståelse af mig selv. Og det personlige perspektiv giver håb og motiverer på en helt anden måde.

Det rundede det hele super godt af.”

Et projekt med flere vinkler

Udover at projektet skal hjælpe nydiagnosticerede unge og deres nærmeste til at forstå autismediagnosen bedre, så kommer projektet også til at styrke de unge autister, der skal være med til at afholde oplæg om deres historie. At formidle sin historie til andre kan styrke deltagernes selvværd og selvopfattelse, og ved at uddanne de unge autister i at afholde oplæg, får de en unik mulighed for at lære mere om sig selv og deres autisme.

Ved at give ordet til de unge autister styrker vi deres egen stemme, det danner grobund for at oplægsholderne kan fungere som rollemodeller. Og ved at få formidlet personlige fortællinger giver det mulighed for, at flere nydiagnosticerede unge forhåbentligt kan finde noget at spejle sig i.

Når vi prioriterer at bruge indefra perspektivet fra de unge autister, styrker vi samtidig formidlingen af, at ingen autister er ens. Diversiteten i de unges fortællinger vil styrke forståelsen af autisme, både generelt i samfundet og blandt de unge autister og deres nærmeste.

Ved at bruge lokale fagpersoner til den faglige del af oplægget får vi også mulighed for at formidle, hvilke støtte- og hjælpemuligheder der er i de unges lokalområder. Det ser vi som en stor fordel, da det kan være utroligt overvældende og uoverskueligt at vide, hvor man kan opsøge hjælp og viden. Hvordan kan jeg bli ve en del af projektet?

Hvis du sidder med et ønske om at formidle dine tanker og din historie ud til andre unge, så kan du henvende dig til os og få mere viden om, hvad det kræver for at blive en del af projektet. Vi mangler stadig unge, der har mod på at tage ud og holde oplæg.

Så tøv endelig ikke med at tage fat i os. Du kan finde mere viden for unge oplægsholdere på vores hjemmeside www.auitsmeungdom.dk/introduktion-til-autismens-verden

Information om selve informationsaftenerne offentliggøres først efter sommerferien.

STU-Hylke HESTEKRÆFTER I LANGE BANER!

Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer. Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor: • Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke)

Du kan også læse nærmere på www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter

Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254 mail@hylkeridecenter.dk www.hylke-ridecenter.dk/stu

Det vil jeg lave hele mit liv!

I nogle gårdbygninger i bunden af en kolonialhaveforening, naturskønt med en sø i baghaven og ganske tæt på festivalpladsen, hvor Smukfest og Sølundfestivalen bliver afholdt, ligger Skanderborg STU på en særlig og anderledes placering.

Det er i den kulisse, at Christian, Oliver og de andre elever tager en dannelsesrejse, hvor de måske for første gang stifter bekendtskab med et fællesskabs store værdier, og de lærer at tage ansvar og får selvtillid til at prøve sig selv og deres drømme af.

"Her er rigtig rart. Masser at lave. Og mulighed for at gå nogle lange ture i naturen, som vi normalt ikke ville komme til at gå," siger Christian Trab, elev på Skanderborg STU.

"Vi ligger meget tæt på festivalpladsen, og de elever, der har lyst, er også en del af det frivillige crew på Sølundfestivalen," tilføjer Oliver. Han har afsluttet sin STU, men er efterfølgende kommet i flexjob på Skanderborg STU, hvor han er styrmand på stedets e-sportscafe.

Ro og forståelse

Christian er elev på Skanderborg STU. Oliver er tidligere elev, men nu i flexjob samme sted. Her finder de ro, tryghed og sammenhold.

// Af Peter Christensen

"Jeg har indlæringsvanskeligheder og et stort behov for hjælp, og jeg får mere hjælp her, end jeg gjorde på FGU, hvor jeg startede efter folkeskolen. Det gik slet ikke," fortæller Christian.

"Jeg har brug for hjælp til at skabe struktur på min hverdag og lære at bruge mine kræfter rigtigt, så jeg ikke stresser. Jeg har fået mere ro og forståelse af mig selv, så jeg kan være den, jeg nu er."

Oliver havde den samme oplevelse som Christian, at han først skulle runde et andet forløb, før det stod klart for alle, at han skulle på STU.

"Efter folkeskolen kom jeg på KUU (Kombineret Ungdoms Uddannelse), men det duede slet ikke til mig. Jeg var på køkken og kantine, men det var strengt fagligt og tog ikke højde for mine udfordringer. Derfor stoppede det også, og jeg kom efter 1½ år på STU i stedet," forklarer Oliver.

"Jeg har svært ved at være i det, når mange mennesker er samlet. Jeg har ADHD, og bliver hurtigt træt og får stærke smerter i hovedet. Jeg er også meget ordblind og har brug for hjælp til at bruge hjælpemidlerne til min ordblindhed. Den hjælp får jeg her."

Fællesskab

Alle taler med alle, og her er der ingen kliker. Det er et udsagn som lyder igen og igen, når STU-eleverne skal beskrive de steder, hvor de er under uddannelse. Det gælder selvfølgelig også Skanderborg STU.

Jeg tænkte, at det her gad jeg virkelig gerne at lave hele mit liv, så jeg spurgte om det kunne lade sig gøre med et fleksjob, og jeg foreslog, at jeg kunne lære andre at spille e-sport.

Christian har gået i specialklasse fra 4. klasse. Han har ADD og lettere autisme. Dertil har han også en spastisk lammelse i højre side, så hans højre arm er ikke, hvad den burde være.

"Vi er alle med i fællesskabet, og alle taler med alle. Det er forskelligt fra person til person, hvem de taler mest med, men vi har det her rolige og trygge sted, hvor alle kender hinanden. Det er overskueligt for os," siger Christian og Oliver.

"Vi har alle forståelse for, at vi ikke er samme sted og ikke skal have den samme hverdag. Vi har forskellige behov, og vores hverdage er forskellige. Det er en meget mere fleksibel skole, hvor lærerne lytter til eleverne og indretter det, så det passer til os."

Elevernes fællesskab på Skanderborg STU bliver også styrket af de mange fritidsmuligheder. Her er bålplads til hygge i de lyse sommeraftener, spilcafe, discgolf, fodboldbane, basket -

På

STU´ens Dag

• Kommer du hjem med konkret ny viden og inspiration

• Får du nogle spændende oplevelser sammen med andre

• Møder du undervisere og nuværende STU-elever

• Ser du de fysiske rammer i STU-tilbuddet

• Kan du få svar på de spørgsmål, du går rundt med

STU’ens Dag

3. oktober 2024

kl. 14 - 19

STU-foreningen Consentio er initiativtager til at afholde STU´ens Dag – du kan se alle STU-tilbuddene, der er tilmeldt dagen på Consentios hjemmeside: consentio.nu

bane og en slags paintball-bueskydning. Området prydes også af søen og en permahave, som passer sig selv, med æbletræer, græskar, squash og bærbuske.

Fra STU til flexjob

Praktik er en væsentlig del af arbejdet på Skanderborg STU. Eleverne lærer at tage initiativ, skrive ansøgninger og lave et CV. Oliver tog selv teten til at få et fleksjob på Skanderborg STU. Efter en periode med praktik i en e-sportscafe blev han tændt. Det her passede præcis til ham, og det blev en drøm for ham at arbejde med at lære andre at spille e-sport.

"Jeg tænkte, at det her gad jeg virkelig gerne at lave hele mit liv, så jeg spurgte om det kunne lade sig gøre med et fleksjob, og jeg foreslog, at jeg kunne lære andre at spille e-sport," fortæller Oliver.

"Det kunne lade sig gøre, og jeg smilede simpelthen uafbrudt i to uger efter. Nu har jeg caféen, hvor jeg lærer de andre at spille. Jeg har lært at have tålmodighed, fordi alle ikke er på det samme niveau. Så vi spiller som en gruppe i starten og alle følger mig rundt i spillet. Jeg underviser 7 timer om ugen, og jeg har en forberedelsesdag hjemme om torsdagen."

Det er nu ikke kun Oliver, som kan noget med IT og det digitale. De understreger begge, at den største nørd, af de to, er trods alt Christian, som arbejder med både computere og servere.

"Jeg har været i praktik hos Danish Crown i deres afdeling Servicedesk, hvor jeg skulle støtte andre, også uden for Danmark, i at løse deres IT-problemer."

STU SLAGELSE

Det er således også Christian, der har lavet og programmeret det digitale lysende skilt i e-sportscafeen, som kan styres fra telefonen.

Egen bolig

Fire kilometer fra Skanderborg STU ligger Kollegiet, som er muligheden for elever med behov for botræning, så de bliver i stand til at mestre alle opgaverne – rengøring, tøjvask, madlavning, indkøb, økonomi - inden de skal prøve kræfter med at flytte i egen bolig.

Oliver var hjemmeboende hos sine forældre, da han startede på STU, men her har han fået hjælp til at flytte hjemmefra, og Oliver bor nu i egen lejlighed. Christian har overtaget sit barndomshjem sammen med sin storebror, og de to bor nu der sammen med deres morfar.

Skanderborg Fællesskaberne

Skanderborg Fællesskaberne, som Skanderborg STU er en del af, er en bred vifte af tilbud til mennesker med særlige behov og udfordringer – døgntilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, aktivitets- samværs- og beskæftigelsestilbud, og altså også Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Skanderborg STU er et uddannelsestilbud til unge med særlige behov, som har brug for ekstra tid, tryghed og støtte. Pædagogisk arbejder Skanderborg STU med anerkendelse af de unge og med respekt for det, de unge er dygtige til. Målet er at udvikle eleverne personligt, fagligt og socialt for at ruste dem bedst muligt til det liv, som venter på dem.

Her skubber vi. Lidt.

Kan man gå på efterskole, selvom man har en diagnose og måske har haft svært ved at finde sig til rette i sociale miljøer på tidligere skoler? Svaret er som udgangspunkt ja!

Nedsat syn eller blind?

Tag din stu på IBOS:

• Fællesskab

• Venskab

• Personlig og faglig udvikling

terskolerne har også en mere praktisk tilgang til mange af vores linjefag.

Specialefterskolerne, som vi repræsenterer, har forskellige profiler ligesom andre efterskoler. Nogle har fokus på idræt andre på andre ting. Her må man kigge på den enkelte skole for at finde et interesseområde. Når man som forældre er med ude at kigge på efterskole, er det vigtigt at orientere sig efter, hvilke linjefag eleven kan se sig selv i. Vi bruger meget tid på linjefagene.

Selve efterskolelivet er det samme, men mange af vores elever har en udfordring på det sociale felt og har haft svært ved at etablere venskaber. De kommer generelt fra forskellige skoletilbud. Nogle fra specialskoler og andre fra ordinære skoler med ekstra støtte –og de har en vidt forskellig opfattelse af det at gå i skole.

1. Hvad er specialefterskolerne – og hvordan adskiller I jer fra andre efterskoler?

Vi er en efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger. Et langt ord, der signalerer, at vores elever typisk har brug for nogle andre strategier end på ordinære efterskoler. Men først og fremmest er vi efterskoler ligesom alle andre. Alt det vi kan, og alt det man kan opleve, er identisk, men i læringsrummet har specialefterskolerne nogle mindre hold og vi har en større specialpædagogisk viden. Specialef -

Vi gør meget ud af at sige, at man skal øve sig, inden man starter, for efterskole handler også om at lære at stå på egne ben. Der er for mange skoler, der kører med skånepædagogik i stedet for skubbepædagogik. Her skubber vi. Lidt. Ikke så meget, at man falder ud over kanten. Vi forventer, at man bliver en del af det faglige og det sociale fællesskab. Det nytter ikke noget, at man kun vil være her 3 dage om ugen.

Mange gange går det helt af sig selv, for eleverne oplever jo, at de mister en masse, hvis de ikke deltager.

På ordinære efterskoler går det helt af sig selv med at vælge fritidsaktiviteter, men her skal eleverne vælge noget mindst 1 gang om ugen. Nogle kan godt synes, det er lidt hyggeligt at spille computer hele dagen, men så går man glip af efterskoleoplevelsen.

For at komme på specialefterskole skal eleven være godkendt gennem PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i hjemkommunen). Vi har en noget bedre normering end andre skoler, så der er et krav. Man kan ikke bare sende sin søn herned, fordi han trænger til at slappe lidt af.

Derefter skal man også igennem den enkelte skole til en snak. Vi skal se, om det giver mening, at eleven kommer her. Det vigtigste for os er, at eleven vælger den rigtige efterskole. Vi vil ikke give nogen et nederlag, så vi gør meget ud af optagelsesprocessen.

2. Hvad skal eleverne kunne tage med sig fra specialefterskoleopholdet?

Som udgangspunkt vil vi gerne have, at de finder ud af, hvad de er gode til og dyrker det. Mange tror ikke, de er gode til noget, men der er uddannelser til alle. Man behøver ikke gå på gymnasiet. Her kan man øve sig i at finde de ting, man er god til. Finde sine kompetencer og generelt blive klogere på sig selv og på livet.

Mange går videre på STU eller FGU og nogle går også den gymnasiale vej gennem AFS tilbuddene, men der er det jo det faglige, der fylder meget.

Alle specialefterskoler er som udgangspunkt prøvefri, men vi kan føre dem til afgangsprøve i dansk og matematik. Mange af vores elever er dygtige til engelsk, men der skal prøven afholdes på en af de kommunale skoler.

Eleverne fortæller

➜

Ida Nørgaard, 16 år - medielinjen

1. Hvorfor er du her?

Jeg har gået på specialskole, så det var meget naturligt for mig. Også fordi jeg har en diagnose og har brug for lidt mere støtte. Man føler sig heller ikke udenfor her.

2. Hvad har været den bedste oplevelse?

I starten var jeg meget overvældet, men jeg er blevet mere vant til det, og jeg kan mærke, at der er sket noget med mig. Det er en god fornemmelse.

3. Hvordan har du forandret dig?

Jeg har lært at være mere social. Og så er jeg blevet bedre fagligt selvfølgelig.

4. Har du et godt råd til andre?

Jeg har en veninde, som snart skal på efterskole, og jeg har fortalt hende, at man bliver omringet af en masse ukendte mennesker, og der gik et stykke tid, før jeg vænnede mig til det. Jeg havde brug for en pause en gang imellem og kunne også føle mig lidt ensom i starten. Men man skal ikke give op. Efter noget tid blev det fantastisk. Giv det en chance.

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål. Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Find os på Facebook og se meget mere om os. Du kan også maile Trine på adressen STU@greve.dk hvis du har spørgsmål.

Emma Taul, 17 år

– dyrelinjen

1. Hvorfor er du her?

Jeg havde to valgmuligheder. En skole, jeg prøvede, der ikke fungerede eller at gå på efterskole. Jeg ville faktisk helst være derhjemme, men kom herud og det føltes bare rigtigt. Det var ikke kun det sociale men også, at der var en masse praktisk undervisning. Og så kunne jeg have min pony med.

2. Hvad har været den bedste oplevelse?

Jeg startede med at være skræmt af systemet og være en forvirret teenager. Jeg har haft svært ved det sociale og ved at åbne mig op og fortælle, hvad jeg har brug for. Jeg har også fået en depressionsdiagnose. Så det første år var svært. Det med at acceptere reglerne og at der blev forventet noget af mig. Nu kan jeg mærke, at jeg har fået en større rummelighed og er blevet bedre til at tale om tingene. Det er en god oplevelse.

3. Hvordan har du forandret dig?

Jeg tænker, at jeg kommer ud med noget mere selvforståelse. Jeg har lært at tale med folk, jeg er tryg ved. Og så

ER DU MELLEM

er jeg også blevet bedre til at sige fra. Og har lært at være mere i nuet.

4. Har du et godt råd til andre?

Spring ud i det! Det er en periode i dit liv. Den første måned var hård, men det blev fantastisk. Man får en masse minder og et fedt år, hvis man ikke låser sig inde. Jeg valgte at åbne døren og sige: her er jeg!

David Kold, 17 år – håndværkslinjen

1. Hvorfor er du her?

Jeg er her fordi, at man på en efterskole kan få udviklet både de faglige og

Prøv værksteder som: IT & Medier, Køkkenværkstedet, Multiværkstedet og De Grønne Pedeller

Mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse – skræddersyet til dig, dine færdigheder og overskud.

Du kan bo i enten enkeltværelse, lejlighed eller fælleslejlighed.

Vi tilbyder altid 14 dages praktikforløb, så du kan afprøve om, vi er det rigtige for dig.

praktiske kompetencer og så også få det sociale med. Man udvikler sig som et helt menneske. Det virkede tiltalende på mig at møde en masse nye mennesker.

2. Hvad har været den bedste oplevelse?

Jeg oplever, at jeg har fået meget mere ja-hatten på. Både i forhold til at opleve nye ting, men også i forhold til at møde nye mennesker. Jeg synes, det er fedt, at man altid er i gang, man laver altid noget. Jeg har fået mod på livet!

3. Hvordan har du forandret dig?

Jeg har fået mere styr på alle de dagligdags ting og rutiner. Jeg kan stå op og

gå i bad til tiden, og jeg kan vaske mit eget tøj. Jeg tager med mig, at jeg er blevet meget mere selvstændig og mere social.

4. Har du et godt råd til andre?

Meget af det samme med at springe ud i det. Vær åben, så får man meget ud af det. Hvis man giver det en chance, får man rigtig meget igen.

Esben Christiansen, 17 år – dyrelinjen

1. Hvorfor er du her?

Jeg droppede ud af 9. klasse. Jeg gik i ordinær skole, da jeg var 15, men jeg begyndte at brænde sammen og så fik jeg både en autisme og en OCD-diagnose og kom på specialskole. Jeg kom på efterskole, fordi jeg havde brug for, at der ikke var så meget fokus på det boglige. Der er nogle fede dyr her, og det er bare et fedt sted.

2. Hvad har været den bedste oplevelse?

At jeg har udviklet mig meget. Da jeg kom, havde jeg aldrig været sammen med en hest, men nu kan jeg ride, og det er fedt. Jeg ved, at jeg kan nogle ting. Køre i tog i 5 timer fx Jeg er blevet

mere social og mere glad. Det bedste er nok, at man kan være sammen med folk lige når man vil.

3. Hvordan har du forandret dig?

Jeg er blevet mere voksen. Mere selvstændig. Mere glad. Og så kan jeg dele værelse med en, der er en god ven.

4. Har du et godt råd til andre?

Det bliver selvfølgelig svært i starten. Giv plads til den følelse og giv plads til dig selv. Mærk efter. Og så at man

måske skal holde sig lidt til de mennesker, der har de samme mål, som man selv har.

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2024