Årsskrift 2013

Ă…rsskrift 2013

2

s. 14

s. 18

Diversitet

IPP i Japan

Årets indhold

s. 6

Stab i Canada

Formandens hjørne 4 Et skulderklap fra Canada 6 CISV Danmarks spæde begyndelse 8 Diversitet. Årets tema i CISV! 14 IPP i Japan 18 CISVs uddannelsesprogrammer i fred 24 Kontakt CISV 26

s. 8

CISV Danmark bliver til

3

2 0 1 4

Formandens hjørne Tilsvarende er det en glæde at se, hvordan børn og unge modnes og lærer at tage ansvar igennem deres engagement i det danske CISV arbejde. CISV er unik, fordi unge mennesker får mulighed for at få og tage ansvar, og vi tror og stoler på, at de kan leve op til ansvaret og anerkender dem for det. Unge mennesker afholder Og hvordan er det så at komme tilbage og opleve CISV weekender, får ansvar i forhold til andre børn og unge og igen? får dyrebar læring igennem det ansvar.

Det er imponerende og bekræftende. CISV råder over et Voksne frivillige bruger deres ferier og fritid på at tage ud væld af dybt engagerede mennesker, der er overbevist om i verden med andre menneskers børn – og oplever modnytten og meningen med de aktiviteter, vi gennemfører. ning samt indgår i fællesskab på tværs af alder, køn og Jeg møder ildsjæle med en utrolig stolthed over at være en nationalitet. Naturlige skel sættes ud af funktion. Der er del af CISV. Det er den nerve, der er med til at gøre CISV ingen entydig målestok for succes, når man indgår i intil en enestående organisation. Sådan husker jeg også det ternationale sammenhænge. Man er nødt til at lytte og at arbejde i CISV fra tidligere. At være fælles om et prokommunikere med åbent sind og med et fælles ønske om jekt, som man tror på, og som man får en glæde af at være at overkomme sociale og kulturelle vanskeligheder. Det er en del af. vanskelige og unikke erfaringer, som mange mennesker Det er en glæde at opleve, hvordan børn og unge vokser udenfor CISV aldrig vil opnå det privilegium at opleve. og modnes igennem deltagelse i CISVs aktiviteter. Vi ser, Det er givende, spændende og lærerigt. hvordan små børn rejser ud og kommer tilbage som store Og vi har en række frivillige, der løfter et kæmpe stort arbørn, der tager ansvar, indgår i et fællesskab og tager henbejde i forberedelser af aktiviteter, uddannelse af komsyn til andre. Modige og stolte over alt det, de har kunnet mende ledere, afholdelse af arrangementer, drive lokaklare selv. Det er læring, der sætter positive spor for livet. lforeninger, lave mad, vaske op, hente børn og invitere Efter næsten 20 år med små børn, fuldtidsarbejde og engagement i diverse forældrebestyreler i børnehaver, skoler og fritidshjem vendte jeg i marts tilbage til CISV som formand for CISV Danmark. Forud for det havde jeg i næsten 20 år haft et aktivt CISV-liv som deltager i forskellige programmer, junior, lokalforeningsbestyrelse, stab, leder og i CISVs internationale arbejde.

CISV som en lærende organisation – for alle involverede. I CISV skal der være plads til mangfoldighed og troen på, at mange har noget at bidrage med. Men vi skal også huske, at det skal give mening for folk at være med. Frivillige ønsker at bidrage af lyst – ikke af pligt. Frivillige ønsker at få noget ud Ser vi på statistikken over, hvor mange deltagere, som CISV af deres engagement, det skal anerkendes og understøttes.

Danmark har sendt ud i verden blot i 2013, og hvor mange mennesker fra hele verden, der er kommet til Danmark for Da jeg for knap 20 år siden måtte erkende, at deltage i CISV aktiviteter, Tænk at vi kan gennemføre nogle at min livssituation ikke var til et aktivt er det imponerende. For hvert CISV liv, havde vi knap 2000 medlemmer individ dækker over et kæmpe så komplekse læringsforløb, med i Danmark. Det har ikke ændret sig meget. engagement, som alle dele af så mange mennesker, på en så høj Hvert år kommer nye medlemmer til. Men organisationen bidrager til. grad af frivillighed! medlemmer forsvinder i samme omfang.

Fra informationsaftener til weekender, planlægning, ledJeg håber at flere medlemmer ønsker at ertræning, risk management, blive ved med at bidrage og deltage i formadlavning, kørsel, styring af budgetter og regnskab, skellige dele af CISV. Jeg håber, at flere af medlemmerne, udrejse, glæde, savn, frustration, sejr, succes og refleksion. der i en årrække har haft andre interesser og gøremål, ønsker at vende tilbage med en anden type engagement.

Af hjertet tak til hver og en, der bidrager. Tænk at vi kan gennemføre nogle så komplekse læringsforløb, med så Og jeg håber, at vi får fortalt historien om CISV som en mange mennesker, på en så høj grad af frivillighed! lærende organisation til flere af de mennesker, vi er i kontakt med. For hver enkelt, der viser interesse i at bidrage, Vi er i CISV involveret i meget forskelligartede opgaver. Der er væsentlige læringselementer i alle dele bør det stå klart, hvorfor alle typer aktiviteter skaber læring, af organisationen, og mennesker bidrager på forskel- refleksion og modning. lig vis i alle dele af CISV. Men vi er én samlet orVi har et stort potentiale, og vi har så meget at tilbyde til ganisation, der er afhængig af såvel lokalforeninger, rigtig mange – på tværs af alder, kompetencer, interesser, programudviklere, ledertrænere, køkkenhjælpere, det naevner osv. For hver frivillig vi giver en ramme for at vokse tionale niveau og ikke mindst CISV International. Vi er og udvikle sig, kan vi skabe glæde og mening. afhængige af dem, der rejser, og dem der bliver hjemme.

Jeg glæder mig til et godt og konstruktivt samarbejde med Vi vil gerne have, at flere oplever CISV og glæden ved vores hele CISV. ■ aktiviteter. Men vi skal huske at fortælle hele historien om fremmede mennesker ind i deres hjem. Alle disse frivillige indgår i en lærende organisation, hvor det skal give mening for dem at deltage. Vi indgår i et fællesskab med ansvar og anerkendelse.

2 0 1 3 5

Et skulderklap fra Canada Ros til Sune Pihl for hans rolle som Camp Director på en Step Up i Toronto 2013 Af Sune Pihl

Til Sofie, Thea, Matilde og Mia Til daglig er jeg teamkoordinator i et inklusionsprojekt under en af Odense kommunes ungdomsskoler. Fire dage om ugen underviser jeg overbygningselever, der har brug for en pause fra folkeskolen. Unge med svære problematikker – negativt selvværd, selvskadende, depression, misbrug og meget mere. Hver mandag er jeg på lokale folkeskoler som inklusionskonsulent, og har elevcoaching med elever, jeg tidligere har undervist.

Om sommeren er jeg aktiv i CISV. Her møder jeg en anden type unge, som sammen med en camps intensitet bidrager til mit professionelle overskud.

6

I sommer var jeg i Toronto, som international stab.

Efterfølgende skrev CISV Torontos formand til forskellige personer i CISV Danmark, og fortalte om det arbejde jeg havde leveret. Forhåbentligt kan Steve’s ord være med til at inspirere andre til at være stab på en CISV camp, nationalt eller internationalt.

Jeg har været aktiv i CISV længe. Syv børnebyer og fire Step Up (tidligere kaldet SummerCamp) taler for sig selv (og derudover en masse udvalgs, lokalforenings og stabstrænings arbejde). Til sommer tager jeg fire unge fra Odense med til eksotiske Nykøbing Falster, på Step Up. Sofie, Thea, Matilde og Mia. Forhåbentligt kan jeg være bare lidt, som Steve skriver, når jeg skal være jeres CISV leder i 23 dage ■

As a result, the hundreds of kids and young adults who will be attending our hosted programs in future years, will benefit from this 2013 Step-Up in Toronto.

Dear folks,

Sune is clearly a strong leader who knows how to empower his Leaders and Staff and provide the necessary guidance as required. He focuses on developing his leadership team, which in turn enhances their enthusiasm, experience and the contributions which they make. Our sense is that Sune was able to foster a special team spirit amongst the Leaders and Staff which led to an enhanced effort in planning engaging activities and interfacing with the delegates; both of which were fundamental to their ability to take the program to an exceptional level of success.

I am the Chair of the Toronto Chapter of CISV. I am writing to you to express our appreciation for Sune Pihl coming to Toronto to Direct our Step-Up program this summer as well as our admiration for the fabulous job that he did as Program Director. Sune made a very strong impression on the members of the Toronto Board that he interfaced with during his time here. More importantly, there are 36 kids, 9 Leaders and 6 Staff who recently departed from our Step-Up who were all tremendously impacted by the experience and the leadership which As I told Sune in my attempts to thank him for what he did for us this summer, many of us on the Toronto Board have Sune provided. observed his approach and learned from him as a Chapter.

We initially learned of Sune from two Chapter members As a result, the hundreds of kids and young adults who who brought up his name and expressed very positive will be attending our hosted programs in future years, will experiences as being a delegate and a staff member, benefit from this 2013 Step-Up in Toronto. respectively, in programs that were directed by Sune. After So in closing, I would like to thank all of you for supporting he arrived in Toronto, I noted that many of the Leaders at Sune in his decision to come to Canada and make such our Step-Up this summer were already aware of Sune and a contribution to the Toronto Chapter and our Step-Up one very senior Leader who had worked with Sune in a program. We are exceptionally grateful to this sharing of previous program, actually orchestrated his Leading of his special talent! country’s delegation to our Step-Up in order to work with Sune again. These are, of course, special tributes to Sune Sincerely coming from multiple continents. After watching him in Steve Doswell action this summer, we well understand this attraction to Chair, CISV Toronto Chapter ***************** be on Sune’s team.

7

CISV Danmarks spæde begyndelse – Og betydning for de, der bliver en del af organisationen Af Stefan Wachmann Jeg møder Svend Poulsen-Hansen og Tove Smidth i Søborg på Tove’s bopæl en grå og regnfuld novemberdag.

Vi har arrangeret et interview om CISVs begyndelse, gamle dage og hvordan CISV har haft en indvirkning på deres liv. Der er indkøbt smørrebrød til lejligheden og stemningen er let og varm blandt de to gamle bekendte, da jeg træder ind i lejligheden.

Svend og Tove kender hinanden fra CISV Danmarks komité tilbage i 1960’erne, hvor også Svends far sad med.

Det er Svend, som har fået interviewet stablet på benene i forbindelse med, at han på kontoret i Bornholmsgade var på jagt efter lister over bestyrelsesmedlemmer og deltagere fra CISV Danmark i 60’erne.

Dr. Allen og grundlæggelsen af CISV

8

De fleste medlemmer af CISV har nok på et eller andet tidspunkt hørt historien om CISVs begyndelse, og hvorDet er jo en fantastisk tanke at begynde dan Doris Allen var med til at starte formed børnene inden fordommene sætter eningen i årene efter ind. Måske lidt naiv, men den har jo 2. verdenskrig. Har slået an. Idéen. man været involveret i rekruttering kender - Tove Smidth

man uden tvivl remsen udenad, fordi den næsten altid væves ind i fortællingen, når man forsøger at introducere organisationen for andre.

I korte træk oprettede psykologen Doris Twitchell Allen CISV ud fra tanken om at skabe fred ved at starte med børnene, hvilket hun byggede på studier om, at børn i alderen 11 år har de bedste forudsætninger for at skabe venskaber uden at være påvirket af fordomme. Således er ‘building global friendship’ siden blevet CISVs tagline, da tanken siden starten har været at skabe globale venskaber for at undgå, at børnene senere indgår i krig mod hinanden.

Det var altså sådan at CISV int. blev oprettet umiddelbart efter fulgt op med den første børneby i Cincinatti, Ohio i 1951, hvor bl.a. Danmark, Sverige, Norge, USA, England, Frankrig og Tyskland deltog. Den første lejr blev ledet af Doris Allen og havde desuden en række deltagende lærere og psykologer, som stod for det pædagogiske grundlag for lejren samt indsamling af data til forskning.

Fred på Danmarkskortet ved Kragh-Müller, Rue og Smidth Danmark har altså deltaget aktivt i CISVs programmer

siden begyndelsen i 1951, hvilket blev orkestreret via inspektør for Bernadotteskolen, C.C. Kragh-Müller, der fik kontakt til Doris Allen, og udsendt den første børnebysdelegation. Men foreningen CISV Danmark blev faktisk først oprettet i 1961 af journalist Gytte Rue, som blev formand, med journalist Tove Smidth som næstformand.

Svend P-H kommer med et bud på CISV’s tidlige Danmarkshistorie: “Doris Allen besøger i starten af 50’erne C.C. Kragh-Müller på Bernadotteskolen. C.C.Kragh-Müllers skolesyn er stærkt inspireret af den engelske pædagog A.S. O’Neill og dennes syn på rummelighed og tolerance. Hun fandt her en dansk skole bygget op om CISV’s værdier. Gytte Rues far havde været aktiv i stiftelsen af Bernadotteskolen og Gyttes fire børn kom alle til at gå der og alle i CISV-lejr.”

Gennem Jerntæppet I ca. 1960 deltog Gytte og Tove i et International Board Meeting i London, hvor bl.a. også Doris Allen deltog.

CISV havde kort inden modtaget en invitation til en ungdomskonference i Warszawa i Polen.

“Der kommer altså en invitation til CISV. Så overvejer man, vi må altså gøre en prøve. Med den politiske situation. Vi kan ikke sende en amerikaner, det er fuldstændig udelukket, det går ikke. En tysker? Så kort efter anden verdenskrig, det går simpelthen heller slet ikke. Og så lander de på en skandinav - vi er simpelthen de mest neutrale. Og så spørger de, om jeg vil rejse derover. Til Polen, til Warszawa. Gennem jerntæppet.”

Tove Smidth

Næstformand for CISV Danmark i 1960'erne 9

CISVs Tidslinie 1951

- CISV bliver oprettet og den første Børneby bliver afholdt.

1959

- Første Seminar Camp afholdes, og Danmark deltager. Samme år afholder Danmark sin første Børneby.

1960

- Danmark afholder sin første Seminar Camp.

1961

- CISV Danmark grundlægges af Gytte Rue som en officiel forening og del af CISV int.

1962

- CISV international afholder sin første Interchange

1966

- CISV Danmark afholder sit første International Board Meeting (IBM)

1969

- CISV International afholder det første Youth Meeting

1972

- CISV Danmark har sin første Interchange mellem Nordsjælland og Knoxville

1982

- Lokalforeningerne: Roskilde, Odense, Nykøbing Falster, Amager og Solrød / Køge Bugt bliver oprettet.

10

1984

- Gladsaxe lokalforening bliver oprettet

1985

- Den første Summer Camp bliver afholdt

1985

- Hillerød lokalforening bliver oprettet

1986

- Hareskov-Værløse Lokalforening bliver oprettet.

1991

- Århus og Aalborg lokalforening bliver oprettet

1993

- CISV Danmark deltager på sin første Summer Camp.

1997

- Midtjylland Lokalforening oprettes og CISV international afholder sit første IPP

1998

- Sydvestjylland bliver oprettet og Danmark afholder sit tredje IBM.

00’erne

- CISV refokusere sit uddannelses

2005

- Det første Mosaik program afholdes

Jeg kommer ind i komitéen via Gytte Rue, som er min kollega på Danmarks Radio, og jeg bliver selvfølgelig meget optaget af det - Tove Smidth Hun sendtes derefter som repræsentant for CISV int. til en ungdomskonference i Warszawa. Der kom dog ikke rigtig noget ud af besøget. Dog blev CISV inviteret igen i 1961. Denne gang i Moskva. Og igen bliver Tove bedt om at repræsentere CISV. Heller ikke denne gang fik CISV noget stort udbytte af at deltage i konferencen. Til gengæld var der en gruppe fra det Danske Kommunistiske Parti med ovre, og dem delte Tove tolk med.

“Dem (gruppen af danske kommunister, red.) havde jeg ikke noget at gøre med. Det sjove er, at jeg har den dag i dag kontakt med tolken, fordi vi blev bedste venner! De andre, dem skrottede han meget hurtigt i den forstand at når han ind imellem, det skete et par gange, at han kom til Danmark, så var det ikke dem, han opsøgte. Det var mig. Og i dag er han altså en ældre herre. Jeg tror at han er 72 eller sådan noget, og jeg har besøgt ham og hans kone i Leningrad.”

På trods af, at der heller ikke kom noget stort udbytte ud af konferencen i Moska, var arbejdet dog ikke helt spildt.

“Men det førte jo alligevel til, at vi fik nogle få indbydelser derovrefra. De havde nogle lejre på Krim, men det var noget helt andet. Et helt andet mønster. Det var jo store delegationer. Hvor vi sagde, at der må kun

være fire fra hvert land, to drenge og to piger, fra 10 lande.”

Således endte det med, at Toves søn deltog i en sovjetisk lejr i Polen, og at hun selv oplevede én af de store lejre på Krimhalvøen. Men et egentligt samarbejde mellem CISV og Østblokken, blev det ikke til udover et par enkelte forsøg.

“Så det førte så til et få par forsøg, hvor vi så sagde, at det går nok ikke rigtig. Og vi inviterede også nogle derovrefra, men de ville ikke sende sådan en lille delegation. De insisterede på, at der skulle være i hvert fald seks eller otte, og de skulle altså være lidt ældre. Og så var de håndplukkede.”

Det blev altså ikke rigtig nogen succes i CISV med samarbejdet østover. I alt fald ikke før murens fald.

Sociologi, adoption og CISVs status som NGO Lad os springe videre fra det østlige Europa til det personlige. For da Svend og jeg aftalte interviewet, vakte et spørgsmål han stillede min interesse. “Virker det?” Altså CISV. Påvirker det ens liv i en særlig retning?

Det er et interessant spørgsmål, som også Doris Allen var nysgerrig omkring. Allen var primus motor på en videnskabelig undersøgelse af, om deltagelse i CISV har en længerevarende effekt.

Dette er der senere blevet samlet op på af Jennifer Watson M.Ed i artiklen 'Intercultural Understanding Across the Years - A Longitudinal Evaluation of the Enduring Effects of Participation in the Multicultural Educational

Programmes of CISV International' Deltagerne i de første børnebyer er centrale i forskningen, og Watson lagde mærke til, at mange af respondenterne bemærker deres involvering i lederskab i andre interkulturelle organisationer, mens de vokser op.

Men hun noterer sig: “It is impossible to tell if they would have taken on these roles without the influence of CISV, but there seemed to be a remarkable consistency in the way they described growing up with people of other cultures.”

Gennem interviewet med Tove og Svend virker det omend tydeligt, at CISV har præget deres valg og dermed deres oplevelser igennem hele livet. Om de så alligevel ville have gået i en lignende retning har CISV været med til at give dem en platform for interkulturelle venskaber og til at vække en interesse for fx socialpsykologi, hvilket senere fik Svend til at studere sociologi.

Hvor det var en spinkel succes at skabe samarbejde med østblokken, så det ganske anerledes ud inden for CISVs egen kreds. Svend var i årene efter sin første lejr i Wien, 1956, med til at etablere “en CISV-klub med medlemsblad m.v. Den danske CISV-klub var med til at organisere de nordiske nytårsmøder.”

Senere har re-unions med de, der deltog i de nordiske møder, “KREKKE-folkene”, sendt Svend “i armene på venner siden 50-erne, en meget stærk oplevelse, fordi kontakten er der straks uden mellemregninger.”

Foruden tætte bånd med venner fra særligt de nordiske lande peger Svend også på, at han sammen med sin første kone “adopterede en 1½ års dreng fra Etiopien i 1972”.

11

CISV er én blandt mange kræfter, der virker i samme retning.

- Svend Poulsen-Hansen

Svend Poulsen-Hansen

Desuden blev han de sidste 12 år af sit arbejdsliv i Undervisningsministeriet sekretær for den danske UNESCO-nationalkommission og var herunder med til at genforhandle CISVs status som NGO i forhold til UNESCO. Børneteater og radio Tove har med sine rejser tværs gennem jerntæppet fået mange kontakter og venner og senere trukket på disse kontakter i sit arbejde som journalist og senere som kommunalbestyrelsesmedlem.

12

“At det, at jeg kom over bag jerntæppet, og jeg havde fået de gode menneskelige kontakter i Polen. Det gjorde, at jeg begyndte at lave rapportager for Danmarks Radio. Bag jerntæppet. Og ikke mindst i Polen. Også i DDR i Tyskland. Også i Rusland, en enkelt gang. Men det var jo generelt, hvor jeg efter bedste evne skildrede hverdagen. Det var hverdagsrealisme, hvor man forsøgte at bo helst hos en familie, hvis det var muligt. Men i hvert fald at have en meget tæt kontakt med en familie.

Det skulle helst være en familie, hvor faren var skolelærer, eller én af dem var skolelærer. Fordi, så kunne man ligesom tage det som udgangspunkt. Hvordan er undervisningen. Og derfra også daginstitutioner og skoler

for ligesom at få dagligdagen. Og også hvad kvinden ellers tog sig til, at følge moren i huset og følge hende i hendes job. Og børnene i institutioner og skole, som sagt, for at skildre hverdagen. I Polen især - eller kun i Polen - der havde jeg altså de der personlige kontakter, at jeg rigtig kunne ind… rigtig komme bagom! Fordi mange af de her mennesker… Okay, de var nødt til at være medlem af partiet, det var de nødt til at være. Det Kommunistiske Parti. For ellers kunne de jo ikke få et job, som de jo gerne ville have. Så de var medlemmer, men når man kendte dem godt nok, så kan det godt være at billedet faldt lidt sammen. Sympatien var ikke helt så stor, og de var drønnysgerrige efter hvad der foregik ovre i vores del af verden.”

Men jeg føler mig overbevist om, at der stadig er oplevelser at hente gennem CISV og positive påvirkninger, man kan lade gnubbe af på sig. Og ikke mindst mange flere inspirerende mennesker at dele oplevelserne med og lade sig inspirere af.

Om CISV bevarer sin status som NGO i UNESCO og hvorvidt der etableres endnu mere eksotiske samarbejder end de Tove forsøgte sig med i 60’erne, må fremtiden vise. Men indtil videre vil jeg lade mig berolige af Svends ord: “CISV er én blandt mange kræfter, der virker i samme retning.” For det er da meget betryggende. ■

På grund af hendes personlige forhold til Polen var Tove med til at etablere en kontakt til den polske ambassade, som resulterede i at Gladsaxe og den polske by Kozalin blev venskabsbyer i 1967. Og har været det lige siden.

Gennem kontakten og besøgene til Polen var Toves mand Johnnie Smidth desuden med til at etablere Gladsaxe ungdomsteater, der er opkaldt Gawenda efter det polske ungdomsteater, som Tove og Johnnie besøgte i 60’erne, og som der senere var instruktør og børn med fra Polen for at være med til at hjælpe med opstarten af teatret og løbende til hjælp til forberedelse af forestillingerne.

Så, hvad er konklusionen?

Efter en eftermiddag i selskab med to så passionerede og inspirerende mennesker, har jeg personligt fået blod på tanden for endnu engang at kaste mig ud i at involvere mig på frivilligt eller deltagende plan i CISV inden for en nær fremtid. Måske det bliver til en IPP eller som stab eller leder på ny. Det ved jeg ikke.

13

Diversitet. Årets tema i CISV! “Vi værdsætter ligheder mellem mennesker og sætter pris på deres forskelligheder” - CISV uddannelsesprincip Hvert år fokuseres der i CISV på et af hovedområderne indenfor fredsuddannelse for at sørge for, at alle deltagere får et dybdegående kendskab til det aktuelle tema, og at der arbejdes med nye og aktuelle emner hvert år. I år har hele CISV således fokus diversitet eller på mere dansk: forskellighed.

De øvrige hovedpunkter i CISVs tilgang til fredsuddannelse er Bæredygtig Udvikling, Menneskerettigheder og Konfliktløsning.

Når vi i år tager emnet diversitet frem igen, er det væsentligt at se på, om det stadig er relevant og aktuelt at diskutere som led i CISVs fredsuddannelse, og ikke mindst hvorfor det fortsat er centralt at anerkende diversitet som et element i fredsuddannelse.

På en lang række områder spiller diversiteten central rolle i dagligdagen og i mange offentlige debatter. Et langt stykke hen ad vejen kommer forskellighed til at fremstå som noget problematisk, noget man ikke kan rumme, forstå eller har behov for at inddrage i debatten og forholde sig til.

14

I et fredsuddannelsesperspektiv omhandler fokus på diversitet blandt andet, at vi evner at rumme og forholde os til mennesker eller grupper af mennesker, som er

anderledes end os selv. Ved positivt at anerkende det anderledes og imødekomme forskellighed, lærer vi at forstå os selv. Men det er svært. Der findes eksempelvis det berømte Rip, Rap- og Rup syndrom: Anders Ands nevøer, Rip, Rap og Rup foretrækker at være sammen med hinanden, fordi de er ens. Syndromet refererer til, at mange chefer ansætter nogen, der er magen til dem selv, frem for nogen, der er anderledes fra dem selv.

Og den manglende forståelse for værdien af diversitet er uheldig – ikke blot for den enkelte, men for samfundet som sådan. Der findes flere undersøgelser, der påviser, at arbejdspladser, der ansætter forskelligartede mennesker, er mere innovative, end der, hvor man ansætter ens mennesker. Det er en værdi i sig selv at have både kvinder og mænd, både yngre og ældre eller at ansætte personer med forskellige kulturelle/nationale baggrunde. Det er fordi diversitet udfordrer os. Vi kan ikke tage tingene for givet, men man bliver nødt til konstant at forholde sig til og kommunikere selv det mest ordinære.

Diversitet på det individuelle niveau handler i særlig grad om, hvordan vi kan imødekomme og anerkende forskellighed uden at favorisere parter unødigt. I Danmark kommer disse spørgsmål til udtryk i bl.a. ligestillingsdebatten, hvor blandt andet politiske beslutning om favorisering af køn drøftes.

Forskellighed handler om at udforske sin egen identitet. Derefter kan vi forholde os til vores rolle og situation både i lokalmiljøet og i en global sammenhæng.

- CISV Passport Også i aldersdebatten gør dette sig gældende. Nylige undersøgelser1 viser, at de unge ikke har haft glæde af den velfærdsfremgang, som kom i nullerne. Yngresagen anklager således Ældresagen for manglende samfundssind.

Men hvordan afgør man rimeligheden af den slags?

Hvem var bedst stillet tidligere? I hvilke sammenhænge er det vigtigere at have muligheder for fremtidig velstand end umiddelbar velstand?

Diversitetsdiskussionen har også stor betydning i forhold til debatten om seksualitet, hvor Ruslands love mod

1

Reference!

homoseksualitet, var i centrum under OL i Sochi. Diversitet har tilsvarende betydning relateret til etnicitet, religion etc.

Verden er fuld af eksempler – fra vores nære verden til en storpolisk dagligdag – på, at den manglende anerkendelse af det anderledes – gør vores verden fattigere og mere usikker.

Diversitet er identitetsskabende Et redskab, som bliver stadig mere vigtigt i den danske, vestlige og globale kultur er identitet. Arbejdsgivere ansætter i høj grad ud fra personlighed og den fortsat stigende brug af sociale medier lægger op til selvpromovering og offentlig identitetsskabelse. Unge oplever2, at der er et øget pres fra omgivelserne til at performe på en lang række felter; sociale, arbejdsmæssige, skolemæssige, frivillige.

2

citat? reference?

15

16

Identitet spiller stadig en mere central rolle i dagens Danmark og på den globale scene. Men er det muligt at være opmærksom på, i hvilken grad identitet spiller ind i ens hverdag, og afgøre hvornår og hvordan vi kan påvirke den? Indsigt i hvordan identitet bygges op, og hvilken rolle den spiller i forskellig kontekst, kan være med til at forberede unge til at træffe velovervejede beslutninger i deres hverdag.

treret, man bliver glad. Og man lærer meget om, hvorfor man er nødt til at forstå baggrunden for menneskers handlinger og holdninger, før man selv kan reagere på disse.

Derfor lærer man ufatteligt meget om sig selv.

Hvert år sætter CISV gang i en række initiativer for at skabe fokus på årets tema. Sidste år havde CISV Danmark Human Rights Educators. En gruppe som modtog undervisning i menneskerettigheder og sørgede for at lave workshops i løbet af året på CISV aktiviteter og programmer. Tilsvarende producerede det Norsk-Colombianske initiativ ConLupa (med lup) bogen ’Bowl of Rights’, som kan downloades her.

Måske særligt i retningen af at den umiddelbare ydre identitet, som ens omgivelser typisk oplever først, ikke altid bør have højest prioritet. Der er et behov for at uddanne i vigtigheden af integritet, loyalitet og disciplin.

Dyder, som har fået en mere tilbagestående rolle i en hurI år findes der en række internationale initiativer, som du tig og identitetsfokuseret verden. kan følge med i. CISV international har en blog, hvor der kommer opdateringer relateret til forskellighed. Foruden bloggen, kan man finde en række aktiviteter, som omhanCISVs rolle dler diversitet på deres hjemmeside. International Junior Hvilken rolle kan vi spille i CISV, for at skabe en verden, Branchs bidrag til årets tema hedder Branch Out og vil udgive en ny aktivitet, eller step, som de kalder dem, hver hvor alle uanset køn, alder, race, nationalitet, uddananden måned hele året. nelsesniveau eller formue anerkendes og respekteres?

Svaret er gennem uddannelse og øget bevidsthed. CISV byder igennem sin række af programmer på unikke muAnerkendelse og respekt omkring det anderledes er ligheder for mennesker at forholde sig til det anderledes. hjerteblod i CISV. Derfor er årets tema vigtigt for alle i At få hverdagen i en lejr til at fungere i et multikulturelt CISV at forholde sig til og blive bedre til at lære at formiljø er en udfordring, man bliver træt, man bliver frusholde os til ■

17

IPP i Japan Annettes personlige oplevelse, da hun sidste år var med sin mand på IPP i Japan Af Annette Andersen I August 2013 var min mand Bent og jeg vi på IPP i Japan. IPP står for International People’s Project og selve IPPén varede 14 dage.

Alle IPP´s har som udgangspunkt en international gruppe bestående af deltagere på +19 år, en partnerorganisation som er ”eksperter” på netop det IPP´en handler om samt en stab, der er ansvarlig for planlægning, rammer, forløb og afvikling af IPP´en. Vi var en gruppe på 15 deltagere fra 7 forskellige lande. Den yngste var netop fyldt 19, den ældste var 58 år. Vi var ikke engang de ældste!!!

Formålet var at lave en én uges lejr for 11-13 årige børn der havde været ramt af tsunamien to år før. Der var som sådan ikke nogen egentlig partnerorganisation men til gengæld en supergod stab, der havde gjort sig mange tanker. En tilsvarende IPP havde været afviklet året før. (Den blev beskrevet af Jørgen og Lise Westerman i forrige årsskrift)

18

IPPén blev afviklet på et stort statsejet kursussted oppe i bjergene i det nordlige Japan. Der var flot udsigt over grønklædte bjerge. Og smuk solnedgang. Og varmt, op til 35 grader. Den første uge brugte vi på at lære hinanden at kende. Alle havde hjemmefra forberedt en ”national

activity” som skulle vises for resten af gruppen. Det var en stor oplevelse at høre om livet i Myanmar, en direkte fortælling om, hvordan det er at være ung i et Egypten under forandring og om erfaringerne fra da jordskælv hærgede Italien for et par år siden. Det var som om hele verden kom til mig og blev nærværende. Det var noget af det bedste ved IPPén.

Vi brugte også den første uge på at høre om effekterne af tsunamien. Vi så områderne der var hærget. Hørte overlevende fortælle om deres oplevelser. Og det blev tydeligt for mig hvor lidt jeg egentlig fattede af omfanget, hvor kæmpe stort og voldsomt vandet havde hærget og hvilke menneskelige omkostninger katastrofen havde bragt med sig. En kvinde var inviteret til at fortælle sin egen historie. Om hvordan man lever videre når man har mistet sine forældre, ægtefælle og ene voksne søn, der alle blev ofre for tsunamien.

Den anden uge af IPPén kom 8 ”TJ´s” : 17-årige highschool studerende der kunne (lidt!) engelsk. De var så mega-søde. Dagen efter kom børnene. 48 glade unger hoppede ud af Det var en særlig oplevelse for os som busserne. Vi par at rejse sammen på den måde. havde været så Det er sjovt at have været det samme spændte. Havde sted, oplevet det samme, at kunne lavet program,

dele det.

værtslandets meget f­remmedartede kultur ville k­omme til at spille en ­central rolle i afviklingen af IPP’en.

19 19

20

Jeg vil selv en anden gang (for den kommer!) tage udgangspunkt i mine interesser, frem for hvilket land IPP’en foregår. skemaer, planning-groups, afprøvet lege og energizers.

Vi blev inddelt i 7 ”basisgrupper”. 5-7 børn, 1-2 TJ´s og 2-3 deltagere. Det gjorde det mere overskueligt for os og forhåbentlig mere trygt for ungerne. Resten af lejren lignede meget en børneby. Men sproget blev en barriere for mere intense snakke og komplicerede aktiviteter.

Børnene kunne meget få ord eller intet engelsk. Og TJ`s engelsk var begrænset samtidig med at de havde meget travlt med så mange børn. Det var noget af det der overraskede mig. At mit samvær med den aldersgruppe var så afhængigt af samtale og ord. Men ugen gik med navnelege, energizers, hospitalsleg, chinese masters og alle de andre gode gamle børnebys aktiviteter. Vi var på ekskursion: flodvandring. Og vi havde en ”Outdoorcooking session” hvor vi lavede chicken-curry på brændefyrede ler-komfurer. Stor aktivitet og alle deltog i madlavningen: fyrede op under komfuret eller rørte i gryden eller skar grønsager. Det var sjovt og hyggeligt.

Vi sluttede selvfølgelig af med at børnene evaluerede. De var glade. For de flestes vedkommende var det bedste at de havde fået nye venner.

Undervejs lavede vi en ”Tour-arund-the-world” hvor børnene ”fløj” i små grupper fra land til land. IPPdeltagerne præsenterede hver deres land. I ”Danmark” lærte de at flette et julehjerter. Og det udløste en spisepause med alle interesserede børn, der lærte mig origami og jeg lærte dem at flette julehjerter.

Dannebrogsfarverne var hurtigt opbrugt, så de blev i stedet pastelfarvede og turkise og okkerfarvede og lyselilla. Faktisk ret pænt.

For mig er en væsentlig grund til at tage på IPP at du får mulighed for at lære et land at kende på en helt anden måde end hvis du bare er almindelig dum turist. Vi var 4 dage ekstra i Tokyo da IPPén var slut. Og det var en stor oplevelse… men jeg talte stort set ikke med nogen Japanere, andet end dem vi mødte på restauranterne. På den måde så jeg Tokyo, men jeg fik ikke så meget indblik eller fornemmelse.

Så blev der grædt og krammet farvel. Og senere grædt og krammet farvel til TJ´s. Og så havde deltagere og stab et par dage at slappe af i, spise god mad, bo på spa-hotel med udlån af kimonoer, spa-bad i kælderen og hyggeligt samvær. DEJLIGT. Det var så sjovt at være sådan en ”diverse” gruppe, med spredning i nationaliteter og alder og erhverv og interesser og forskellige livsomstændigheder. Det er bare altid inspirerende at få indblik i andre liv.

For mig var det bedste at sidde én time nede i SPA med Massayo. Massayo var campdirector, og vi er jævnaldrende. Vi sad i det kolde kar, det varme var for meget for min nordiske varmeregulering. Og vi pladrede og udvekslede liv og erfaringer og fnisede.

21 21

Det var en særlig oplevelse for os som par at rejse sammen på den måde. Det er sjovt at have været det samme sted, oplevet det samme, at kunne dele det. Og samtidig har vi også haft hver vores rejse: vi boede på henholdsvis drengesovesal og pigesovesal. Vi kom til at sidde ved siden af forskellige mennesker og knytte bånd til hver vores andre deltagere. Og vi lærte børnene i vores egen gruppe bedst at kende. Men indimellem var det rart at kunne mødes, tale dansk og dele stort og småt. Jeg tror det ville have været tomt at komme hjem og være alene om oplevelsen.

Jeg havde længe syntes at IPP programmet lød spændende. Og syntes måske også det snart var min tur til at prøve at være deltager. Nu har begge mine børn været med på alle mulige programmer og weekender. Og Japan!!! Så anderledes kultur. Jeg følte at det udfordrede mig. Udfordrede min rummelighed og forståelse. Da jeg fortalte Bent om det lød han mere og mere interesseret og det endte med at vi begge to søgte om at blive deltagere.

22

Og det har vi ikke fortrudt. Jeg kan anbefale at tage udfordringen op og prøve en IPP. Jeg vil selv en anden gang (for den kommer!) tage udgangspunkt i mine interesser, frem for hvilket land IPP’en foregår. Der er mange forskellige, så man kan udse sig én, der matcher ens interesser, om det er ungdomskultur eller landboliv

eller ældres vilkår i samfundet eller affaldssortering og genbrug eller byhaver.

CISV Japan havde ansøgt om og fået lov til at afholde 3 IPP´s svarende til vores. Den sidste har de valgt at give videre til Myanmar.

Det er et helt nyt CISV land, og CISV Japan er buddy for dem.

De skal hjælpe dem med at afholde en IPP som også vil være en 1 uges lejr for børn. Børnene er fra forskellige af Myanmars mange folkegrupper og målet er at skabe bånd imellem de mange stammer og grupper. Afholdes i 2014 ■

23 23

CISVs uddannelsesprogrammer i fred

24

Mosaik

Børneby

alle aldre / forskellige længder

11 år / 28 dage

Verden er reflekteret i lokalsamfundet. Mosaik ­programmet tilbyder vores lokalforeninger en model for hvordan man kan lave fredsuddannelse i lokalsamfundet. Hvert projekt tager fat i lokale behov og i­nteresser på en meningsfuld måde. De fleste projekter ­planlægges og udføres i samarbejde med en anden organisation. Projekterne kan ligeledes ­gennemføres på mange forskellige måder. Mosaikprojekter er en læringserfaring for alle aldre og bidrager direkte til et bedre samfund.

Tidlig livserfaring skaber rammerne for måden vi ser ­verden på.

CISV’s Børnebyer er internationale lejre som ­inspirerer 11-årige børn til at forestille sig en mere fredelig og retfærdig verden. Børnene mødes fra mange forskellige lande, og deltager sammen i en række uddannende, kulturelle og sjove ­aktiviteter. En Børneby skaber sikre og trygge rammer hvori børnene kan lære om hinandens liv og kultur.

Børnebyens læringserfaringer og venskaber kan vare resten af livet.

International People’s Project (IPP)

Interchange

19 + / 14 - 23 dage

12 - 15 år / 14 - 28 dage

Go out, find out, help out! IPPs er innovative ­læringsprogrammer der aktivt bidrager til løsningen af et identificeret behov i et samfund. I et ­partnerskab med en anden organisation arbejder deltagerne med et projekt relateret til et specifikt tema som f.eks. ­immigration. Når deltagerne ikke arbejder direkte på projektet, udveksler de viden og erfaring med ­hinanden om temaet, og deltager i uddannende ­aktiviteter.

Vores kultur begynder i hjemmet. Dette ­udvekslingsprogram for teenagere fremmer fredsuddannelse ved at a­ nbringe deltagerne i familier fra en anden CISV lokalforening i et andet. Udvekslingen har to f­aser, én i hvert land, hvilket betyder at man både er gæst og vært. Samtidig er det ikke kun en oplevelse for d ­ eltageren, men for hele familien som bliver e­ ngageret i denne læringserfaring.

Seminar Camp

Step Up

17 - 18 år / 21 dage

14 - 15 år / 21 dage

Idéudveksling er et effektivt værktøj til global læring. Dette personligt udfordrende og intensive ­program er koordineret og planlagt af de unge deltagere selv. De udvikler deres idéer sammen, og ­gennem ­aktiviteter udforsker de globale ­problemstillinger med u ­ dgangspunkt i deres egen kultur og b ­ aggrund. S ­ eminar Campen’s gruppemiljø opfordrer ­deltagerne til at finde på kreative løsninger på de konflikter, som opstår gennem livlige diskussioner.

Unge mennesker lærer ved at blive givet chancen for at lede. CISV’s Step Ups opfordrer unge til at tage en rolle som leder i planlæggelsen af aktiviteter. Deltagerne og de voksne ledere bruger CISV’s f­redsuddannelse til at guide dem rundt om temaer som f.eks. ­demokrati ­eller identitet, og planlægge udfordrende og ­lærerige aktiviteter. En Step Up er en oplagt mulighed for at lære om sådanne temaer, og samtidig skabe livslange venskaber!

Youth Meeting

Junior Branch

12 - 19 + / 8 eller 15 dage

11 - 25 år / hele året

Små forsamlinger inspirer til store ideer. Youth M ­ eetings bringer små grupper af deltagere sammen fra ­forskellige lande i samme region. Sammen udforsker de fredsuddannelse relateret til et specifikt tema, og deler deres tanker og erfaringer med hinanden. De bliver også udfordret til at tænke over hvordan de kan bruge det de lærer i dagligdagen derhjemme.

Fredsuddannelse er en global bevægelse. Junior Branches er internationale netværk af unge frivillige som tager aktivt del i deres lokalsamfund, samtidig med at de inspirerer og hjælper andre til at gøre det samme. Junior Branches er selvbestemmende grupper som organiserer uddannende aktiviteter og kampagner gennem hele året.

25

2 0 1 3

Kontakt CISV Programudvalg Børneby ....................................................... village@dk.cisv.org Summercamp ................................... summercamp@dk.cisv.org Seminarcamp ............................................ seminar@dk.cisv.org Interchange .......................................... interchange@dk.cisv.org Mosaik ......................................................... mosaik@dk.cisv.org Youth Meeting ................................... youthmeeting@dk.cisv.org International People’s Project ........................... ipp@dk.cisv.org

Amager ...................................................... amager@dk.cisv.org Gladsaxe .................................................. gladsaxe@dk.cisv.org Nordsjælland/Farum .................................... farum@dk.cisv.org Hareskov-værløse .............................................. h-v@dk.cisv.org Roskilde ..................................................... roskilde@dk.cisv.org Vestsjælland ........................................ vestsjaelland@dk.cisv.org Nykøbing Falster .................................... nykoebing@dk.cisv.org Fyn .................................................................... fyn@dk.cisv.org Aarhus ......................................................... aarhus@dk.cisv.org CISV Danmark Hovedbestyrelse ............................. hovedbestyrelse@dk.cisv.org Aalborg ....................................................... aalborg@dk.cisv.org Daglig Ledelse .................................... daglig.ledelse@dk.cisv.org Formand .................................................. president@dk.cisv.org Næstformand ...................................... vicepresident@dk.cisv.org Trustee ......................................................... trustee@dk.cisv.org Landskasserer ............................................. kasserer@dk.cisv.org Nationale Juniorrepræsentanter ........................ njr@dk.cisv.org Risk Manager .................................... riskmanager@dk.cisv.org Junior Branch ................................................... njr@dk.cisv.org Nationale UDDannelsesudvalg ...................... nudd@dk.cisv.org CISV Danmark Kommunikation ............................ kommunikation@dk.cisv.org Bornholmsgade 1, kælderen CISV for alle ...................................................... cfa@dk.cisv.org

Kontoret 26

Lokalforeninger

Nationalsekretær ...................................... secretary@dk.cisv.org Informationsmedarbejder ................... information@dk.cisv.org Bogholder .............................................. bogholder@dk.cisv.org

1266 København K Telefon: 33 12 24 78 Email: office@dk.cisv.org www.cisv.dk

27