Care nr2 2014 by CARE Danmark

Klimaet skaber katastrofer i hele verden. Vi bliver nødt til at handle for at stoppe ødelæggelserne. Nu!

Nr. 02 - 2014

Støt CARE Danmark SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

NEPAL LAOS M VIETNA

NIGER GHANA

KENYA

UGANDA IA TANZAN UE IQ B MOZAM

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2013 styrkede CARE Internationals arbejde 93 millioner mennesker i 86 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge. CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt. Det er derfor vi siger: JO FØR, JO BEDRE.

indhold 4

8 18

6 redaktionen Ans varshavende Marie Sisse Brown Redak tør Mette Noppenau Redak t ion Liv Helstrup Østergaard, Stine Jessen, Sutikamon Højrup E-ma il redaktionen@care.dk Layout Sutikamon Højrup C ARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-ma il care@care.dk websi t e www.care.dk Opl ag 30.500 - ISSN 1903-878X Giro 951-5151 forside Foto – CARE Danmark: Ødelæggelserne efter tyfonen Haiyan, som væltede ind over Filippinerne i november 2013. |2

Så voldsomt ændrer klimaet vores verden Drømmehuset druknede i stormfloden ’Vi troede, det var jordens undergang’ Noget nyt under solen Sultkrisen i Niger vender tilbage CARE nyheder Fra CARE Danmark: I samme båd?

4 6 8 10 14 16 18

| Fra redaktøren |

Kald en spade for en spade Global opvarmning... Klimaforandringer... Lyder det ikke rart med lidt mere varme? Og forandringer skriger vi jo alle sammen på. Hvad er en ’kulstofboble’? Finder man sådan en i sit badekar eller i sin sodavandsmaskine? Er drivhuseffekten en ny og bedre måde at dyrke sine tomater på? De ord vi bruger, når vi taler om klimaets udvikling, er ofte ren volapyk eller direkte misvisende. Jeg kunne da godt bruge et par graders global opvarmning i sommermånederne til at skylle et glas kølig hvidvin ned på. Og for mig er forandringer noget positivt. Noget der betyder, at jeg er i bevægelse, rykker mig. Men når det kommer til debatten om klimaet, er opvarmning og forandringer absolut ikke udtryk for noget positivt. Derfor bør vi ændre et begreb som ’klimaforandringer’ til noget mere retvisende – ’klimaødelæggelse’ for eksempel. Det vil give en mere præcis beskrivelse af, hvad klimadebatten handler om, gøre alvoren mere håndgribelig – og forhåbentlig få dig, mig og resten af verden op af stolene og til at handle. For alvor det er det, og handling skal der til. Nu! Det viser FNs klimapanels seneste rapport, og det viser klimaet i både vestlige lande som Danmark og især i fattige udviklingslande, som er ekstremt sårbare over for den mere ekstreme grad af sol og tørke, tyfoner og oversvømmelser. I dette nummer af magasinet har vi besøgt en dansk familie og en familie i Niger, som begge har oplevet af få deres hjem oversvømmet. Og vi har sat de mest markante konklusioner fra FNs klimarapport under lup. Lad os nu bare kalde en spade for en spade: Global opvarmning får verdens have til at stige – klimaet ødelægger vores klode og dræber mennesker og dyr. I CARE Danmark er vi i fuld gang med at sikre verdens fattigste mod klimaet. Men vi kan alle sammen gøre endnu mere. Og det skal ske nu. Jo før, jo bedre.

Mette Noppenau Redaktør

| FNs KLIMARAPPORT |

Så VOLDSOMT

ÆNDRER KLIMAET vores VERDEN

52 millioner underernærede børn i 2050 – bare i Afrika. FNs nye rapport om klimaforandringer er voldsom læsning. Alligevel klemmer der sig et lille glimt af håb ind. Der findes nemlig klimaløsninger, der både kan redde liv og holde landbruget kørende. Det hele handler om forebyggelse.

Niger vand og græs ipla nlægg CAREs partnere og bønd med kvæghyrderuller og græ kan bruge vandh kter. Sådan på hvilke tidspun mad nok der er vand og sikre be kan overleve oger forbered indkomst, så de

Liv Helstrup Østergaard, Foto: CARE

En ny rapport fra FNs klimapanel efterlader ingen tvivl om, at klimaforandringer vil ændre – og allerede har gjort det – den måde, vi lever på. Ikke bare i fattige lande, men over hele verden. Rapporten er udkommet her i foråret. Den tegner et dystert billede af en fremtid, som byder på mere ekstreme vejrkatastrofer, mangel på mad og rent drikkevand og flere udbrud af livstruende sygdomme. Men der findes løsninger, der kan afbøde nogle af de værste konsekvenser. CARE Danmark er i fuld gang med at føre dem ud i livet. Her på siderne kan du se, hvordan Afrika, Asien og vores egen del af verden vil blive ramt, hvis vi ikke stopper vores stigende udledning af CO2. Du kan også læse eksempler på, hvordan CARE arbejder sammen med forskellige lokalsamfund om at forberede sig på klimaforandringerne.

Vandpumper i Gh ana I tørketiden mellem ober og maj bønderne kun dyrke okt få grøntsager. CAkan har derfor leveret vandp RE vandet fra vandhullerne umper, der pumper op til markerne, så bønderne kan dyr ott e slags grøntsager. Nu får de god, næke ringsrig mad hele åre t.

Det siger rapporten om klimaforandringer i Afrika Bønderne i store dele af det sydlige Afrika vil opleve, at det bliver sværere at dyrke mad. For eksempel vil majshøsten falde med 19 procent, hvedehøsten med 35 procent og bønnehøsten med 68 procent. Der bliver flere underernærede børn i Afrikas lande. Det samlede antal vil stige fra fem millioner i dag til 52 millioner i 2050. Antallet af underudviklede børn stiger samtidig med op til 51 procent. Oversvømmelser vil ramme store byområder, hvor mange mennesker bor tæt på hinanden – eksempelvis i Kenya, Tanzania og Uganda. For en kystby som Mombasa i Kenya kan det koste byen mellem 3,7 og 5,7 milliarder kroner i økonomiske tab inden 2030.

oven i UgandaalBevaring af sk ner frivillige fra lokog træ ere CAREs partn rvåge skoven e ove at i samfundene træer. De frivillig af ing ldn fæ melde ulovlig elefoner og har bilt mo d me bliver udstyret er til politiet. et direkte numm

Det bliver sværere at skaffe rent drikkevand på grund af længere tørker, der vil ramme oftere. Det bliver særligt et problem i de syd- og vestlige regioner i Afrika. Det vil også gøre det af med flere husdyr som køer og geder. Fiskeriet, som er kilde til mere end en tredjedel af afrikanernes proteinindtag fra dyr, vil i kystområderne falde med 21 procent. Det skyldes blandet andet, at havet bliver varmere og mere surt. Hedebølger vil få antallet af mennesker i de vestlige og sydlige regioner af Afrika, der omkommer af hedeslag, til at stige. Særligt småbørn er i fare. Floddeltaer, som byder på frisk, frodig jord til dyrkning af landbrug, vil blive oversvømmet, fordi havet stiger. Det vil for eksempel ske i Tanzania.

Bedre hø i Tanzania CAREs partnst ere lærer bønd bedre høstudby erne at fortte sker blandt ande t fra deres landbrug. Det t ved at så små mellem afgrøderne planter , der beskytter fo bagende sol, og r den der, der bedre kaat plante nye typer afgrøn tåle tørke.

Det siger rapporten om klimaforandringer i Danmark

Det siger rapporten om klimaforandringer i Asien

Havspejlet vil stige og oversvømme danske kyster. Danmark er et af de mest udsatte lande i Europa, og det vil koste dyrt.

Højere temperaturer vil få store konsekvenser for rishøsten, som er en vigtig del af mange asiaters kost. Det kan få flere mennesker til at flygte til byerne, og det kan starte konflikter på grund af mangel på ressourcer.

Risikoen for oversvømmelser vil stige og medføre store ødelæggelser af huse og landbrugsjord og dermed også tab af indkomst for mange mennesker.

Antallet af underudviklede børn vil på grund af fejlernæring stige med 62 procent i det sydlige Asien inden 2050.

Flere hedebølger betyder, at flere mennesker omkommer af hedeslag. På den anden side er det muligt, at der vil komme færre kuldebølger, som også er farlige for mennesker.

I 2050 vil halvdelen af klodens befolkning bo i storbyer i Asien. Mange af disse byer ligger langs kysterne, og her kan flere og kraftigere oversvømmelser betyde mange omkomne, store ødelæggelser, forurening af drikkevandet og psykiske sygdomme som posttraumatisk stress syndrom. Større og kraftigere storme og cykloner kan medføre store tab af menneskeliv og ødelæggelser for 90 procent af Asiens befolkning. Det er sidst set med tyfonen Haiyan på Filippinerne i november 2013.

r ger sammen der, hvem der æsningsarealer n sikrer de, at til, at kvæget efolkningen en dt på tørkerne.

Flere dødsfald på grund af mere ekstreme temperaturer, både hede og kuldebølger. Faren er størst for børn, ældre og fattige. Havspejlet vil stige og dermed oversvømme cirka syv procent af Vietnams landbrugsjord – primært i Mekongdeltaet.

advarsler i Moz ambique CARE har været d til at oprette lokale komiteer, der gennme em landsbyer om komm lokalradioer advarer ende cykloner. måde kan indbygg den erne nå at reddePå vigtigste ejendele og deres flygte i sikkerhed.

Fiskeriet kommer under alvorligt pres blandt andet på grund af saltvand, der trænger ind i floddeltaerne fra havet, og fordi havet bliver varmere og mere surt. En stigning i temperaturen og nye nedbørsmønstre vil udbrede sygdomme som japansk hjernehindebetændelse og denguefeber, der begge kan være dødelige.

i Vietnam vejrudsigter isk med et meteorolog CARE samarbejderere for hver ter sig rud vej lev institut, der kan mmende måned. På den sæson og den ko e, hvornår der kommer måde ved bøndern l så markerne til. regn, og hvornår de ska

al nding i Nep øntsager på Kunstvabø erne sælge gr nd n ka l . Men manpa te I Ne es en rtj fo d go lem, som ob pr markedet med de en ig st et jder CARE be ar gel på regn er r rfo De r. ge in e kræver nye løsnde lokale bønder om at grav store floder de sammen med fra et nd va re kanaler og fø ud til markerne.

pper i Kenya re Spare-låne-gru kvinder i at etable CARE støtter især,r hvo r medlemmerne får spare-låne-gruppeop og tage små lån til for træning i at spare en forretning. Med den eksempel at starte familien noget at falde ekstra indkomst har fejler. tilbage på, hvis høsten

Læs mere på www.care.dk/klima

langsigtet landbrug i Laos CARE støtter bønderne i at omstille landbruget fra sæsonafgrøder til flerårige afgrøder, som er mere modstandsdygtige over for udsving i klimaet. På den måde bliver høstudbyttet større, og bønderne kan lægge mere til side til hårde tider, eller sælge afgrøderne og lave en opsparing. |5

| KLIMAFORANDRINGER |

Drømmehuset

druknede i stormfloden CARE er år efter år vidne til, hvordan verdens fattige mister hjem og livsgrundlag til klimaet. Men også i Danmark er ekstremt vejr blevet en trussel. December-stormen Bodil og den efterfølgende stormflod ødelagde familien Kaiholm Mustonens hjem og økonomi. Stine Jessen

et er fire måneder siden, Bodil blæste ind over Danmark, men det hvide hus på Vestavej i Jyllinge står stadig tomt. På gavlen hænger en julelyskæde, som blev sat op før stormfloden oversvømmede familien Kaiholm Mustonens hjem. På terrassen står ødelagte møbler stuvet sammen. I stuen er maleren på arbejde. Camilla og Søren Kaiholm Mustonen tegnede selv 'drømmehuset' for syv år siden. Et hus i grønne omgivelser tæt på Roskilde Fjord, hvor deres to døtre kunne lege frit. Parret fortæller om den aften i december 2013, hvor vandet fra fjorden oversvømmede huset, som ligger fem veje fra kysten. ’Vi gik en tur i området og havde ondt af alle de andre, som blev ramt af oversvømmelsen. På det tidspunkt havde vi ingen anelse om, at det også

ville ske for os, ‘ fortæller ægteparret, der i ro og mag gik hjem for at bage pizza til en hyggelig familieaften.

nødopkald fra nabopiger Klokken kvart i syv får ægteparrets 14-årige datter Caroline et opkald fra sine to veninder, der er alene hjemme i et nabohus. ’Vi kan ikke komme ud af huset. Der er ingen strøm, og her er fyldt med vand,’ lyder beskeden fra de to teenagere. ’Vi tror, at pigerne pisker en stemning op. Vi kan se, at der er strøm i de omkringliggende huse, men pigerne er alene hjemme, så Søren går over til dem, ‘ fortæller Camilla Kaiholm Mustonen. | Foto: © CARE Danmark - Reimar Juul |

STORMEN BODIL ˕˕ Stormen Bodil ramte Danmark 6. december 2013. ˕˕ 200 huse i Jyllinge blev ramt af vandskader.

Møbler tårner sig op på terrassen, fordi forsikringsselskabets taksator først gennemgik dem efter næsten fire måneder.

På vej over til pigerne går alvoren op for Søren Kaiholm Mustonen. Han står i vand til knæene og må kæmpe sig gennem vandmasserne. Et kvarter senere er han hjemme igen og får familien væk, før vandet trænger ind i deres hus.

kjole og billeder flyder i vandet Da ægteparret dagen efter vender tilbage til huset, har vandet rukket sig tilbage, men en mørk aftegning på væggen vidner om, at etplanshuset har stået i 40 centimeter vand. En blanding af fjord- og kloakvand er sevet ind i sofaen, træreolerne er sprækket i overfladen og alle senge er gennemblødte. Camilla Kaiholm Mustonen styrter ind i klædeskabet for at se, om hun kan redde sin brudekjole. På gulvet opdager hendes mand en papkasse, som er helt gennemblødt. ’Kassen er fyldt med gamle billeder fra USA, hvor Camilla og jeg mødte hinanden. Vi havde lige hentet billederne ned fra loftet for at se dem sammen med ungerne, fordi vi planlagde at tage dem med til USA til sommer, ‘ fortæller Søren Kaiholm Mustonen. Ægteparret får smidt alle de ødelagte møbler ud på terrassen og installerer en affugter, så husets vægge kan tørre.

Ingen stilhed efter storm Familien står nu uden hjem og må overnatte hos venner og familie, indtil en god ven og nabo tilbyder at låne familien sit hus, som ligger i området. Den lange periode uden deres eget hjem har været en hård tid for hele familien. ’Folk tror, vi er videre, og at alle herude er tilbage i deres huse. Men der er ingen, der bor her – det er en spøgelsesby. Det er hårdere, end man lige tror, at få oversvømmet sit hus, og vi har haft flere sammenbrud. Det er jo vores fundament, der blev revet væk. Vi har endda været hamrende privilegerede, at vi har kunnet låne et møbleret hus. Andre bor jo i skurvogne, ’ fortæller Søren Kaiholm Mustonen og forklarer, at det har været en lang og besværlig proces at få erstatning.

| Foto: © Camilla Kaiholm Mustonen |

Taksatoren fra forsikringsselskabet undersøgte de beskadigede møbler for to uger siden. Nu har familien fået en sum penge, så de kan købe nye møbler, og de får løbende erstatning til reparationer fra Stormrådets stormpulje. Men selvrisikoen er høj, når man bliver ramt af stormflod, og ægteparret har selv betalt 100.000 kroner. Deres hus står klart til indflytning om tre uger, og selvom familien kæmper med psykiske reaktioner, har de også fundet en styrke i hinanden.

’Der dukker andre værdier op, når man gennemgår en krise. Det har styrket os som familie. Men selvom vi snart kan sidde i vores hjem og hygge i sofaen, forsvinder minderne ikke bare. Næste ˕˕ Sandsække fra Beredskabsstyrelsen. gang, der kommer en storm, vil vi helt sikkert sidde og tænke: ˕˕ En ven lånte sit hus til familien, efter de havde været hjemløse i en måned. Hvad gør vi?’

Her fik familien Kaiholm Mustonen hjælp:

˕˕ Regeringen har ændret stormflodslovgivningen, så selvrisikoen på både helårsboliger og ejendele sænkes til 5 procent, og der bliver indført et loft på 30.000 kroner på de skadesramtes selvrisiko.

Læs mere på www.care.dk/klima

˕˕ Banken gav et lån på 100.000 kroner med en rente på ni procent. ˕˕ Kirken i lokalområdet gav mad.

| KLIMAFORANDRINGER |

Vi troede, det var jordens undergang”

I ørkenlandet Niger plejer truslen at komme fra tørker og følgende sultperioder. Men pludselig var problemet modsat, da kraftig regn og flodbølger for to år siden gjorde store dele af befolkningen hjemløse. Ibrahim Niandou og Stine Jessen

Oversvømmelse i Niger ˕˕ Oversvømmelsen ramte landsbyen Saga i det sydlige Niger i august 2012. ˕˕ Saga ligger 10 kilometer fra hovedstaden Niamey i det sydøstlige Niger. ˕˕ Mere end en halv million mennesker mistede deres hjem. ˕˕ Voldsomme oversvømmelser kostede 81 mennesker i Niger livet fra juli til september 2012. |8

| Foto: © CARE Danmark |

˕˕ Niger blev også ramt af oversvømmelser i 2013.

I august 2012 bragte en monsun kraftig regn og en flodbølge oversvømmelser til Niger. Mængden af regn var 150 procent større end normalt, og familien Doullas hus sank sammen i vandmasserne.

Her fik Familien hjælp

˕˕ Regeringen og CARE uddeler btæpper, mad og penge.

˕˕ Virksomheden Niger Lait S.A., som Doulla Yonkori arbejder for, giver mad og anden støtte.

et er aften i landsbyen Saga tæt ved Nigerfloden, og snart er den månedlange fasteperiode ramadanen slut. Det er også enden på en lang tørkeperiode, der hvert år skaber problemer med sult i verdens fattigste land. Familien Doulla lægger sig til at sove i det lille lerhus. Klokken tre om natten regner det let på trætaget, der er tætnet med ler. Men regnen tager til, og ved daggry vækker voldsom regn ægteparret Doulla og deres børn. Det går op for familien, at regnvandet er ved at trænge ind i deres hus. Jorden, der normal er hård og uigennemtrængelig i Niger, har suget regnvandet til sig, og familien forsøger at drage nytte af den mudrede jord udenfor. ’I første omgang prøver vi at blokere døren med jord, så vandet ikke strømmer ind. Efter en halv times resultatløs kamp, forstår vi, at sagen er alvorlig. Vandet kommer ind i vores hus, og vi tager vores ejendele og sætter dem op på taget af vores skur udenfor. Efter en time når vandet op til mit lår,’ fortæller Doulla Yonkori Modi.

Ser sit hus synke sammen Mens familien Doulla henter deres ejendele i huset, regner det så voldsomt, at en sø nær landsbyen løber over sine bredder, og kun en enkelt afløbskanal kan lede vandet til Nigerfloden. Vandet løber fra søen og ned ad kanalen gennem landsbyen Saga. Men kanalen er for smal, og vandmasserne vælter ind over landsbyen og nærmer sig det hjem, Doulla Yonkori Modi selv byggede for 12 år siden. ’Vi hører råb og skrig, og lyden blander sig med bølgeskvulp og bump fra husene, der falder sammen overalt i landsbyen. Til sidst kollapser vores hus ligesom som alle nabohusene. Vi er samlet i gården med børnene, der græder og ryster,’ siger Doulla Yonkori Modi.

Hans kone Sanda Aissa tager over: ’Vi troede, det var jordens undergang’.

Arbejder sig op Hjemmet, et lerhus på 35 kvadratmeter med to rum, står ikke til at redde. Familien Doulla går i stedet i gang med at sikre deres madforråd, men ingen andre i området har tid til at hjælpe dem, og familien mister omkring 100 kilo korn. Efter katastrofen hjælper regeringen og CARE familien Doulla og andre hustande ved at uddele lagner, mad og penge. Men Doulla Yonkori Modi får også hjælp af sin arbejdsplads. ’Virksomheden, jeg arbejder for, hjalp min familie med mad. Det var en lettelse at få både praktisk hjælp og moralsk støtte,’ fortæller Doulla Yonkori Modi, der var meget bekymret for sit arbejde, da flodbølgen skyllede ind over landsbyen. ’Den dag, vi blev oversvømmet, kunne jeg ikke komme på arbejde, og jeg var bange for at miste mit job.’ Arbejdspladsen er en af grundene til, at familien fik et nyt hjem. Flere måneder efter oversvømmelsen sov ægteparret, deres to piger på seks og otte år og deres toårige søn i en stråhytte. Men nu har Doulla Yonkori Modi ved hjælp af sin løn som vagtmand for mejerivirksomheden Niger Lait bygget et større hus på 48 kvadratmeter, der er belagt med cement. Familien er stadig stærkt påvirket af oversvømmelsen. ’Vi tænker altid på muligheden for en lignende oversvømmelse. Når det regner, er alle vågne. Personligt har jeg ikke noget andet alternativ end at bede til Gud om at beskytte os mod sådanne katastrofer’.

Læs mere på www.care.dk/klima |9

1:4

Når CARE investerer en krone i klimatilpasning, får lokalsamfundet fire gange så meget igen

care OG Klimatilpasning Niger er verdens fattigste land, og 80 procent af befolkningen lever af landbrug. Det har derfor store konsekvenser for de enkelte familier og for landet som helhed, hvis temperaturen stiger og gør det endnu sværere for bønderne at dyrke deres jord. Desværre er det præcis dét, klimaeksperter forudser, vil ske. I fire år har CARE samarbejdet med familier i Niger om at klimatilpasse deres landbrug, så de kan få en god høst – selv med højere temperaturer og mere tørke. Familierne dyrker for eksempel nye afgrøder, som bedre kan vokse i tør jord. For hver krone CARE investerer i klimatilpasning, får de nigerske familier det, der svarer til fire gange så meget igen. Det gælder både øget indkomst fra korn og salg af dyr og andre vigtige områder som bedre sundhed, flere børn i skole og bedre landsbrugsjord. Kilde: Socio-økonomisk evaluering af klimatilpasning i lokalsamfund. Et studie fra Dakoro i Niger, december 2013.

| Foto: © CARE Danmark | | 11

| klimaprojekt i laos |

Noget nyt under solen I det nordlige Laos oplever bønderne ændringer i klimaet, der gør det svært for dem at skaffe mad på bordet. Derfor skal CARE Danmark og lokalområdets bønder i et nyt projekt hjælpe hinanden med at finde metoder, der kan løse bøndernes udfordringer med det ændrede klima. Liv Helstrup Østergaard

2012 ramte en tung regn landsbyen Phonsaat i det nordlige Laos. Regnen var den voldsomste, bønderne i området nogensinde havde oplevet, og den ødelagde en stor del af deres galangaplanter. Galangahøsten er yderst vigtig for bønderne, som lever af at sælge plantens rødder og frugt på markedet. Der er en grund til, at regnen i 2012 var så ekstremt ødelæggende. Der var nemlig ikke tale om regn. De tunge dråber viste sig at være hagl. Men familierne i Phonsa-at havde aldrig oplevet hagl, så derfor anede de ikke, hvad det var, der kom væltende ned fra himlen og ødelagde deres marker. Phonsa-at ligger i Phongsaly, som er den nordligste provins i Laos. Her bor de fleste familier i jordklinede hytter og lever af at dyrke landbrug og samle ingefær, frugt, svampe, bark, kanel, yamsrod og sivplanter, som vokser i skoven, der omringer landsbyen.

Bønderne lever stort set, som de altid har gjort – og livet er for det meste godt. Alligevel er der noget nyt under solen.

svær Vej fra jord til bord Haglbyger er nemlig ikke det eneste nye vejrfænomen i området. Bønderne fortæller, at vejrets mønstre også har ændret sig. Bønderne kan ikke længere forudsige, hvornår regnen kommer. Og når himlen endelig sender de forløsende dråber mod markerne, er det i mindre mængder end før. Der er også flere insekter og rotter, og temperaturerne skifter fra år til år. I hele området kæmper bønderne med de nye klimaudfordringer. Rishøsten er helt afgørende for familiernes trivsel, men den er efterhånden ikke altid stor nok til at brødføde familien året rundt. Grøntsagerne vokser heller ikke, som de skal.

De fleste familier i bjergområderne tilhører de etniske minoriteter khmou eller akha. De er fattige, fordi de bor langt fra byerne og markederne, hvor man kan finde arbejde og handle med varer. Ude i bjergområderne er der ikke så mange indkomstmuligheder. Her lever de fleste som bønder, og derfor er det vigtigt, at klimaet ikke spænder ben for dem. CARE Danmark har startet et nyt projekt, som skal hjælpe familierne med fortsat at leve af deres landbrug. I de kommende fire år skal CARE Danmark sammen med de lokale laotiske samarbejdspartnere og bønderne finde nye løsninger, som kan hjælpe med at møde udfordringerne med det ændrede klima.

Læs mere på www.care.dk/laos

mad på bordet. få at ed m r pe m kæ r er, de i fremtiden, re re Mød fem laotiske bønd æ sv u dn en er iv bl det De kan se frem til, at rn e for alvor sætter ind. ge in dr an or af im kl r nå vil gerne giftes igen Su er 30 år og skilt fra sin mand, som for fem år siden forlod hende og deres datter. Derfor bor Su og datteren nu hos Sus forældre. ’Det er hårdt at være skilt. Når man er to, kan man hjælpe hinanden. Nu skal jeg klare alt selv. Og når jeg er syg, bliver jeg nødt til at bede mine forældre om at hjælpe mig.’ Su lever af at dyrke ris, kardemomme og galangarod og af at finde mad i skoven. ’I år går det godt, fordi vi har stadig ris tilbage fra sidste år. Men nogle år har vi ikke nok mad. Så bliver vi nødt til at gå i skoven hver dag for at få nok at spise,’ siger Su. | 12

Datteren er det vigtigste Sambun er 55 år og bor alene sammen med sin datter, der går i fjerde klasse. Sambun har ikke råd til at købe et stykke jord, så han lever af at samle ting i skoven, som han sælger. Sambun tjener, hvad der svarer til 1330 danske kroner om året, som han kan købe ris, sæbe og salt for. Tøj får han fra sine fætre og kusiner. ’Vi lever et meget fattigt og hårdt liv, og jeg er bekymret for min datter og hendes skolegang,’ siger Sambun. De spiser tre måltider om dagen – om vinteren er det mindre, for der kan de ikke finde mad i skoven.

vil gerne give sine børn uddannelse La Per er 25 år og bor i San Luang, som ligger langt inde i bjergene. La Per og hendes mand har tre børn og kommer fra den etniske gruppe, Akha, som er områdets fattigste. La Per og hendes mand dyrker ris, men kan ikke længere leve af det. Selvom de har fået mere jord, er høsten blevet ringere. Familien supplerer derfor risen med mad fra skoven. Et af deres største problemer er, at de bor så langt fra markederne i de store byer, så de er tvunget til at sælge deres varer til mellemmænd. ’Vi kan ikke tjene ret mange penge. Jeg drømmer om en dag at bygge et godt hus til min familie, og så vil jeg gerne give mine børn en god uddannelse,’ siger La Per.

drømmer om at sælge varer i de store byer Sa Per er 38 år og bor sammen med sin mand og deres søn i den lille, afsides landsby, San Luang. Ægteparret har en rismark og en butik, hvor de sælger snacks. Indkomsten fra butikken er ikke stor, men rækker til, at familien kan købe mad og tøj. Dagligdagen går med at arbejde i marken og butikken, samle brænde i skoven og hente vand i floden. Selvom Sa Per generelt er tilfreds, drømmer hun om at udvide sin forretning: ’Jeg drømmer om at få råd til at købe et køretøj, så jeg kan sælge varer fra skoven i en større by. På den måde vil jeg kunne tjene mere end ved at sælge til mellemmænd,’ siger Sa Per.

børnene skal have, hvad hun aldrig fik Lat Samee er 28 år og har tre børn. Lat Samee og hendes mand skal brødføre deres egen familie, hendes mor og hans forældre. De lever af at dyrke ris, galangarod, kardemomme og søde kartofler og af at holde grise. De kan sælge en voksen gris for knap 500 danske kroner. Kardemomme og galangarod giver også en god pris, men det slår ikke til. ’Livet er blevet bedre, siden vi begyndte at sælge galangarod og kardemomme, men jeg føler mig stadig fattig,’ siger Lat Samee, som hver dag arbejder i marken, men der kommer for lidt ud af landbruget. ’Jeg bekymrer mig om, hvordan vi kan få råd til at give vores børn en god uddannelse. Jeg vil så gerne, at de en dag kan få et arbejde og et bedre liv.’

Sådan kan bønder i Laos tilpasse deres landbrug:

˕˕ Skifte afgrøder ud med nye afgrøder, der bedre kan vokse under de nye klimaforhold. ˕˕ Tage nye landbrugsmetoder i brug, der slider mindre på jordens frugtbarhed.

| Foto: © CARE Danmark |

˕˕ Plante på nye tidspunkter af året, der matcher de nye nedbørsmønstre.

| sult i niger |

Sultkrisen i Niger vender tilbage Klimaforandringer forlænger sultkrisen i Niger markant. Priserne på helt basale fødevarer ryger til tops, og mændene rejser væk. En nigersk sociolog giver her sit perspektiv på, hvad der sker for de fattige familier på landet, når klimaet ødelægger landbruget i Niger. Stine Jessen

ociolog Martha Diarra er for første gang i Danmark, men da hun sætter sig til rette i en stol på CARE Danmarks sekretariat på Amager, er tankerne rettet mod hjemlandet Niger. På spørgsmålet om, hvordan det går i Niger, ryster hun på hovedet og ser bekymret ud. Høsten slog fejl i sommeren sidste år, og nu banker sulten på døren hos den nigerske befolkning, der dybt afhængigt af deres landbrug. ’Sultperioden er allerede startet. Regntiden stoppede for tidligt, og kornet på markerne nåede ikke at modne, fordi der ikke faldt nok regn,’ siger Martha Diarra om situationen i verdens fattigste land.

Der er en særlig ro over Martha Diarra, men i hendes pande dannes små rynkede linjer, når hun fortæller, at det går hårdt ud over kvinder og børn, som må blive hjemme i Niger. Kvinden må som familiens forsørger tænke langsigtet, da hendes kornlager sjældent varer hele året, og markeds-priserne på korn stiger i takt med krisen.

Det er ikke altid, at krisen rammer både dyr og mennesker samme år, men det gør den i år. Hvis krisen kun ramte den ene eller den anden, kan det gå. Men når det går ud over både dyr og mennesker, ’Kvindernes strategi er at går det ikke

For blot et par dage siden var hun hjemme i den sydlige del af det tørre ørkenland, som er det eneste område i landet, hvor jorden er egnet til landbrug. Derfor er det her, størstedelen af Nigers befolkning bor. Martha Diarra har set med egne øjne, at befolkningen i Niger allerede nu kæmper med en sultperiode, der med årene er blevet forlænget fra tre til hele syv måneder. ’Før var sultperioden kort. Den varede fra juni til og med august. Det var lige til at leve med. Men nu er sultperioden lang. Den begynder allerede i februar og slutter i september. Det betyder, at der kun er regntid i tre måneder. Tidligere blev Niger ramt af sultkrise hvert tiende år, men nu er der alvorlig krise hvert tredje år,’ siger Martha Diarra. Hun ser kronisk fejlernæring af børn som en af de tydelige konsekvenser i de fattigste husstande, hvor hverken voksne eller børn får mad nok.

Mænd forlader familien Når den voldsomme tørke omdanner bøndernes marker til golde sletter, bliver det en økonomisk nødvendighed at migrere til naboladene. Indtil videre er det manden, der rejser til et af de nærliggende lande for at skaffe sig en indtægt.

Sociologen Martha Diarra har i fire år fulgt et initiativ om jordrettigheder og været helt tæt på den fattige befolking i Niger-regionen Maradi.

| 14

’Familierne bruger de traditionelle overlevelsesstrategier. Mændene migrerer til Nigeria og Cameroun, og så står kvinderne tilbage og skal brødføde børnene,’ forklarer Martha Diarra.

lade deres eget kornlager være, fordi prisen på korn stiger i sultperioden. De køber korn på markedet, når prisen ikke er så høj, og når kornpriserne er høje, bruger de deres eget korn i lagret. Når der ikke er mere tilbage, og krisen virkelig slår hårdt, sælger de ud af deres dyr,’ fortæller Martha Diarra.

Salg af kvæg leder til dybere fattigdom I år rammer krisen ekstra hårdt, og når de fattige familier ikke har foder til deres dyr, bliver dyrene også udmagrede. ’Det er ikke altid, at krisen rammer både dyr og mennesker samme år, men det gør den i år. Hvis krisen kun ramte et sted, kunne det gå. Men når det går ud over både dyr og mennesker, går det ikke,’ siger Martha Diarra og forklarer, at folk sælger deres meget tynde dyr på markedet til en alt for lav pris. Men det er den eneste udvej. ’I krisen giver de nærmest dyrene væk på markedet, så de bliver bombet helt tilbage. Det er typisk handelsmænd fra Nigeria, der tager dyrene som er i dårlig stand, feder dem op og bruger dem til mælkeproduktion,’ siger Martha Diarra. CARE Danmark følger krisen i Niger og de omkringliggende lande i Sahel, og du kan læse mere om, hvordan CARE Danmark arbejder med at hjælpe befolkningen på vores hjemmeside. Du kan blandt andet læse, hvordan befolkningen klarer sig bedre gennem kriser ved hjælp af kornbanker og spare-låne-grupper.

Læs mere på www.care.dk/niger

sult i Niger ˕˕ Der bor cirka 17 millioner mennesker i Niger. ˕˕ 80 procent af landet er dækket af ørken. ˕˕ 80 procent af kvinderne i Maradiregionen har mindre en to dollars om dagen – og har i gennemsnit otte børn at brødføde. | Foto: © CARE Danmark |

˕˕ Sultkrisen i 2012 berørte 5,5 millioner mennesker.

| AKTUELT |

CARE NYHEDER Savannah storytellers rejser rundt i Danmark Der er stadig fuld gang i CARE Danmarks og Coops Savannah storytellers i 2014. De otte fortællere blev uddannet sidste år af CARE Danmark og Coop og har siden rejst hele landet tyndt og fortalt deres oplevelser med CARE Danmarks og Coops projekt 'Kilimo Biashara' i Kenya. Det blev til mere end 80 foredrag landet over i 2013. De otte storytellers var så stor en succes, at efterspørgslen stadig er høj i 2014. Du kan møde Savannah storytellers til forskellige arrangementer i din lokale Coopforening og i Coops butikker. Her fortæller de blandt andet om, hvordan det kan lade sig gøre, at lokaltproducerede grøntsager fra projektet i Kenya bliver solgt i Coops danske butikker. Eller at bønderne nu har fået råd til at skaffe mad på bordet og sende flere børn i skolen. Læs mere på www.care.dk/kilimobiashara

Støt CARE med dine flasker Husk, at du fortsat kan støtte CARE Danmarks arbejde, når du afleverer tomme flasker og trykker på Velgørenhedsknappen på flaskepantautomaterne i alle Coops butikker – Irma, Kvickly, Super Brugsen, Daglig Brugsen og Fakta. CARE Danmark deler donationerne til Velgørenhedsknappen med Børns Vilkår og står bag knappen resten af 2014. Donationerne hjælper udsatte børn i Danmark og verdens fattigste familier til et bedre liv. Sidste år donerede Coops kunder seks millioner kroner til Velgørenhedsknappen. Læs mere på Velgørenhedsknappen.dk

Kom til generalforsamling i CARE Danmark Medlemmer af CARE Danmark inviteres til generalforsamling i CARE Danmarks støtteforening tirsdag 27. maj klokken 17.00 hos CARE Danmark i Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest den mandag den 12. maj 2013. Har du spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte Liv Helstrup Østergaard på 35 200 146 eller loestergaard@care.dk Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Bestyrelsen fremlægger regnskab 4. Vedtagelse af kontingent for det kommende kalenderår 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7. Eventuelt | 16

Hjælp Care skaf et nyt medlem Du får en CARE t-shirt som tak for hjælpen

Ring på 35 200 100 og giv os oplysningerne på din ven, som ønsker at støtte CARE Danmark. Eller send en mail til medlemsservice@care.dk

| fra care danmark |

I samme båd? Så kom den nye rapport fra FNs klimapanel og konklusionerne er atter skræmmende. Rapporten tegner et dystert billede af en verden med mindre mad, flere sygdomme, oversvømmelser, tørke og sågar flere sindslidelser, fordi mange mennesker vil blive traumatiseret af ødelæggelserne og tab af livsgrundlag.

CARE forspilder vi ikke en chance for at fortælle, hvordan fattige mennesker i ulandene rammes hårdt af klimaødelæggelser. Samtidig har de ikke nogen nævneværdig andel i årsagerne til problemerne – de udleder kun en lille brøkdel af drivhusgasserne. I den nyeste rapport fra FNs klimapanel kan man læse, hvordan klimaskabte oversvømmelser især vil ramme afrikanske storbyer med store slumområder. I Asien truer havstigning den livsvigtige produktion af ris i de store floddeltaer. Vietnam står for eksempel til at miste syv procent af sit landbrugsareal til havet. Spørgsmålet er imidlertid, om vi er så forskellige, når det kommer til stykket? Her i magasinet kan du læse en dansk families beretning om, hvordan det føltes at få oversvømmet sit hus under december-stormen sidste år. I Danmark har vi flere penge på kistebunden, forsikringer og velfærdsydelser. I ulandene ejer de fattige meget mindre, men når oversvømmelsen kommer, mister de til gengæld alt, hvad de har og må starte helt forfra. Men oplevelsen af, at vandet ødelægger ens hjem og ejendele og måske endda bringer familiemedlemmers liv i fare er grundlæggende den samme, hvad enten du bor ved Roskilde Fjord eller en flod i Bolgatanga i det nordlige Ghana. Ofre for katastrofer går gennem mange følelser fra stor tomhed til vrede over, at det ramte dem og deres familier. Klimaudsigten for Europa er desværre heller ikke lovende. Klimarapporten nævner, at op mod 5,5 millioner mennesker i Europa i 2080 vil blive påvirket af oversvømmelser ved kysterne. Omkostningerne ved oversvømmelser fra havet kan

| 18

i slutningen af århundredet løbe op i 127 milliarder kroner på årsbasis. Danmark nævnes som et af de lande, der vil blive hårdt ramt. Ledere og NGOer i ulande er frustrerede over, at det er dem, der skal betale prisen for mange års vestligt overforbrug. Men når mennesker bliver klimaofre, er de i samme båd, hvad enten deres forbrug er en del af problemet eller ej. Derfor er det forstemmende, at vi nu igen hører fra dele af erhvervslivet og visse politikere, at Danmark ikke har råd til at gå foran, når det handler om at gøre noget ved klimaforstyrrelserne. Sandheden er, at det er for dyrt at lade være. I de kommende år vil vi få nogle massive opkrævninger for vores afsporing af klodens klima. Vi kan investere mere i at reducere udledningerne her og nu og måske spare lidt på tilpasning, men begge regninger skal betales. Hvis vi til gengæld skubber problemet foran os, skal vi før eller siden finansiere reduktioner og ikke mindst en endnu større regning for tilpasning og tab. Jo før, jo bedre, siger vi i CARE. Klimapanelets rapport er et wake-up call. Som formanden for den danske klimakommission Katherine Richardson har sagt, så handler det ikke om at redde kloden eller klimaet – de skal nok klare sig. Nej, det er os mennesker, vi skal bekymre os om. Og her er vi alle i samme båd.

Rolf Hernø, programkoordinator og klimaekspert

Mød os her Care.dk

På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden.

Nyhedsbrev

Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk

Facebook

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og 'like' os på www.facebook.com/caredanmark

Magasin

Fire gange om året sender vi et magasin på gaden. Det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien. Du kan også læse magasinet på www.care.dk/care-magasin

Storytellers

Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www.care.dk/det-gor-vi

| 19

Giv livet videre til en ny generation

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade din arv gå til CARE Danmark. Din arv hjælper os med at styrke endnu flere af verdens fattigste mennesker gennem langsigtet udviklingsarbejde. På den måde er du med til at bringe håb og liv til de mest udsatte familier i verden. Du vælger selv, hvor meget af din arv, der skal gå til CARE. Ring til CARE Danmark på 35 200 100 og få mere information om arv og testamente.