Care nr1 2014 by CARE Danmark

Brug din chance til at gĂ¸re noget godt Ditte Hansen, skuespiller og ambassadĂ¸r for VelgĂ¸renhedsknappen

Nr. 01 - 2014

Støt CARE Danmark SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

NEPAL M VIETNA LAOS NIGER GHANA

KENYA

UGANDA IA TANZAN UE IQ B MOZAM

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2013 styrkede CARE Internationals arbejde 93 millioner mennesker i 86 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge. CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt.

Det er derfor vi siger: JO FØR, JO BEDRE.

indhold 10

6 redaktionen Ans varshavende Marie Sisse Brown Redak tør Mette Noppenau Redak t ion Liv Helstrup Østergaard, Maria Runøe Møller, Sutikamon Højrup E-ma il redaktionen@care.dk Layout Sutikamon Højrup korrek t ur Lene Bruhn C ARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-ma il care@care.dk websi t e www.care.dk Opl ag 29.500 - ISSN 1903-878X Giro 951-5151 forside Foto: ©CARE Danmark og Børns Vilkår

Giv CARE Danmark et tryk i 2014 ’Hvis du trykker på knappen …’ CARE styrker 93 millioner mennesker Afrikanske grøntsager på bordet Mælk er vejen ud af krisen Mælkepulver skaber uretfærdig konkurrence Krisen truer stadig i Sahel CARE Nyheder Fra CARE Danmark: Det er dig, der er helten

4 6 8 10 12 14 16 17 18

| Fra redaktøren |

Ja, det er den besværlige løsning! Det kræver tålmodighed, vilje og tro at tage det lange, seje træk. Det gælder mange steder i livet, og det gælder i særdeleshed inden for udviklingsarbejde. Det tager tid at støbe et solidt fundament. Men hos CARE Danmark ser vi hver dag beviser for, at den forebyggende indsats batter. Den forhindrer, at kriser udvikler sig til katastrofer. Den ruster fattige befolkninger til at klare sig igennem ekstreme udfordringer. Vi arbejder med langsigtet støtte, og resultaterne taler for sig selv: I 2013 år hjalp CARE International 93 millioner mennesker i hele verden til et bedre liv. Et liv med mulighed for opsparing, flere rettigheder og bedre adgang til mad og vand. Det er 93 millioner mennesker, som har fået en ny chance. Se flere resultater af CAREs arbejde på side otte. På side 10 kan du møde grøntsagsbønderne fra Kenya, som med hjælp fra CARE Danmark har fået adgang til et marked, der styrker deres landbrug og økonomi. Så de ikke længere overlever, men lever. Den samme målsætning har vi for vores projekt med fattige mælke-bønder i Niger. Den indsats kan du læse mere om på side 12. Hver gang du via Betalingsservice, giro eller www.care.dk sender støtte til CARE Danmark eller trykker på Velgørenhedsknappen i Brugsen, kan du klappe dig selv på skulderen og sige: ’I dag er det mig, der tænker langsigtet.’ Du giver ikke et quick fix, hvor effekten hurtigt fiser ud i den blå luft. Du giver verdens fattigste mennesker et hjælpsomt skub ud på den vej, hvor de er i stand til selv at tage det næste vigtige skridt.

Mette Nopenau Redaktør

| velgørenhedsknappen |

Giv CARE Danmark et tryk

i 2014

For et år siden overtog CARE Danmark og Børns Vilkår Velgørenhedsknappen på flaskeautomaterne i Coops butikker. Sammen med sociolog Emilia van Hauen giver vi en status på donationerne i 2013 og ser frem mod et nyt år med Velgørenhedsknappen. Liv Helstrup Østergaard

ver en halv million gange blev der trykket på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaterne i Coops butikker i 2013. Helt nøjagtigt er den pink knap med det gule hjerte blevet brugt 652.000 gange. Det har givet et samlet beløb på 6,2 millioner kroner, som går til CARE Danmarks og Børns Vilkårs arbejde med fattige familier i udviklingslandene og udsatte børn i Danmark.

kan se, at de selv er privilegerede, og de føler sig forpligtede til at hjælpe andre. Men der er også wild cards ind imellem. Folk, der får en pludselig indskydelse om at gøre noget godt. Det hænger ofte sammen med dagens humør – jeg kalder dem impulsgiverne,‘ siger Emilia van Hauen.

Når man laver en godgørende handling med publikum på, er det en investering i sit eget personlige brand

Det svarer til, at cirka én procent af det samlede beløb, der kom fra de indleverede tomme flasker i Coops butikker sidste år, gik til de to godgørende organisationer. Et tal, der har ligget nogenlunde stabilt de seneste år.

Emilia van Hauen er sociolog og har gennem mange år beskæftiget sig med danskernes vaner, trends og moderne livsformer. Hun giver sit bud på, hvorfor 99 procent af de tomme flasker bliver til penge, som kunderne lægger tilbage i deres egen pung og ikke i stigende grad går til de velgørende organisationer. ’Det kan handle om, at pengene fra returflaskerne allerede er talt med i husholdningsregnskabet, når øl- og sodavandsflaskerne bliver lagt i indkøbskurven. Den slags varer er ret dyre i forvejen, og folk synes ikke, at deres indkøb skal blive endnu dyrere,’ siger Emilia van Hauen.

Wild cards og the usual suspects Hun mener, at mange af dem, som donerer deres pant, også donerer til andre gode formål. ’Det er faktisk dem, man typisk forventer det af, der giver deres pant til Velgørenhedsknappen. Dem, som generelt er orienteret mod andre og ser en mening i at være hjælpsom over for andre. Det er en del af deres identitet. De

Hun forklarer, at vi kan være tiltrukket af velgørenhed, fordi det giver os en chance for at vise, at vi er 'et godt menneske'.

’I Danmark lever vi i et samfund, som er socialt beskyttet. Det er sjældent, vi får chancen for at være et godt menneske. Der er jo sørget for alt. En pantdonation gør dig til et godt menneske på en nem måde, og det giver en god følelse.’

Investering i personligt brand Men de velgørende donationer handler også om, at selve handlingen er et statussymbol og et udtryk for, at man er socialt engageret: ’Man kan hænge et billede af sit sponsorbarn på opslagstavlen og få kommentarer fra sine gæster. Ved dørindsamlinger er det svært at afvise folk ansigt til ansigt. Når man laver en godgørende handling med publikum på, er det en investering i ens eget personlige brand. Der er en ydre motivation til stede sammen med ønsket om at gøre noget godt,’ siger sociologen. For de fleste mennesker er det et sammendrag af både indre og ydre motivation, der får dem til at give til velgørenhed. Med Velgørenhedsknappen er det udelukkende den indre motivation, der er drivkraften.

Et nyt år venter CARE Danmark og Børns Vilkår samler ind via Velgørenhedsknappen i resten af 2014. Organisationerne vil bruge året på at udbrede kendskabet til knappen og organisationernes arbejde, så der kommer flere end 652.000 tryk på Velgørenhedsknappen i 2014. Du kan give din støtte ved at trykke på knappen, næste gang du afleverer flasker i Coops butikker. Et tryk på den hjerteformede knap er et tryk for livet.

Emilia van Hauen er sociolog og har gennem mange år beskæftiget sig med danskernes vaner og moderne livsformer. Hun har været ambassadør for CARE Danmark siden 2010. |4

| Foto: © Coop |

st i 201

de me donere

.662 roner i København: 45 k 3 9 .5 De d: 53 hæusgade ly Allerø att 1. Kvicker Brugsen M.5 1 kroner 2. Sup kly Holte: 42 8 3. Kvic

December står

Sådan bliver

s tegn

i velgørenheden

75 kroner.

ev det til 665.151,

2013. Samlet bl neret flest penge i

r do

I december blev de

kroner

donation

erne brugt CARE Danmar arbejdet med fakttiog Børns Vilkår deler pengene ge familier i udvi klingslande ogfratilVelgørenhedsknappen. Pengen BørneTelefonen. e går til Velg øren hed i Danm Danm a Index rk er nu ark s velgør 2013. Un mmer 13 et i in enhed dersøg på list tern , hjulp elsen en ove ation e r t en fr viser, mest v En alt p a e t m e 4 lg m 5 ø e r r p ersp d e nde la eller a rocent und I 20 ektiv n a r d bejdet f dans e 13 i t v ier som f kerne erden, if var r e ivillig. nten h ølge W den ( ar don orld Giv gen næst eret p nem en) engeing snit til lige don atio ng enn em Velg øre nhe dsk nap pen 9,5 kron er.

Læs mere på www.velgørenhedsknappen.dk |5

| velgørenhedsknappen |

“Hvis du trykker på knappen i supermarkedet om dagen,

får du en orgasme om aftenen”

Ud over at være kendt fra blandt andet Cirkusrevyen og satireserien 'I hegnet' på P1 er skuespiller Ditte Hansen også ambassadør for Velgørenhedsknappen.

Liv Helstrup Østergaard

kuespiller Ditte Hansen kalder sig selv middelklasse, midt i livet, bybo og rimeligt uddannet. Hun er ambassadør for Velgørenhedsknappen i Coops butikker og har netop lavet tre små film til en kampagne for knappen. Filmene kan ses på internettet, og de udstiller på humoristisk vis danskernes undskyldninger for ikke at donere deres pant til velgørenhed. Ud fra sin egen beskrivelse lyder Ditte Hansen ret gennemsnitlig, og det er netop gennemsnitsdanskeren, filmene henvender sig til. ’Jeg finder altid en vinkel, hvor jeg slår på mit eget segment – det er jo det, jeg kender. Og så skal det selvfølgelig være rettet mod alle dem, der kan undvære pengene,’ siger Ditte Hansen om filmene, som skal få flere danskere til at trykke på den hjerteformede knap på pantautomaterne.

Flasker er symbol på overflod I de tre film spiller Ditte Hansen henholdsvis den stressede mor, tøffelhelten Ole og overklassefruen, som har hver sin dårlige |6

undskyldning for, hvorfor de ikke vil give deres pant til velgørenhed. ’Det er som om, at flaskerne bliver et symbol på vores overflod. Vi har selv drukket alt det lortecola og øl. Vi har for meget. Vi bliver for fede. Altså hold nu op! At donere panten til velgørenhed kan være bare en lille bod.’

At give gør dig glad Ditte Hansen har villet være skuespiller, lige siden hun spillede teater i folkeskolen og på

generøsitet det eneste parameter: Det gør dig simpelthen gladere at give til andre.’ Det er også derfor, Ditte Hansen har sagt ja til at være CARE Danmarks og Børns Vilkårs ambassadør for Velgørenhedsknappen. ’I virkeligheden kan jeg ikke så meget, men det her kan jeg. Jeg kan formidle, og jeg kan kommunikere. Jeg tænker egentlig ikke mig selv ind i den her sammenhæng som ’kendt’, men som et setd, hvor jeg kan bruge mine personlige evner. Her kan jeg give noget. Ikke for at købe aflad, men fordi det gør mig gladere.’

Her kan jeg give noget. Ikke for at købe aflad, men fordi det gør mig gladere. high school i USA. I dag skriver hun selv sine tekster – det gælder også manuskripterne til de tre pantfilm, som hun har skrevet sammen med to kreative konsulenter. ’Min første idé til filmene var noget med karma: Hvis du trykker på knappen i supermarkedet om dagen, så får du en orgasme om aftenen. Og det er rigtigt nok. Undersøgelser viser, at når det handler om lykke, er

Ingen sjov uden alvor Ditte Hansen er blandt andet kendt fra satireprogrammet ’I hegnet’ på P1 og Cirkusrevyen. Hendes arbejde er, som i filmene om Velgørenhedsknappen, ofte humoristisk. Men Ditte Hansen var hverken den sjove pige i klassen | Foto: © PR - Ditte Hansen |

e.dk/ n på www.car

e Hanse il m appen med Ditt kn ds se de t re f he en ør lg film om Ve Se de tre små

ffelhelten nholdsvis tø lædt som hehedsknappen. rk fo n se an lgøren Ditte H r lavet for Ve som hun ha

eller den mest underholdende, når hun mødes med vennerne. ’Faktisk kommer idéerne til mit arbejde næsten altid fra noget vrede. Det er jo ikke så morsomt, men det gør det faktisk,’ siger Ditte Hansen og uddyber: ’Det kommer, når jeg oplever noget, som er uretfærdigt. Det tænder noget inde i mig og får mig til at tænke, at det fandeme ikke kan være rigtigt. For mig hænger det alvorlige og det sjove fuldstændigt sammen. Det sjove er bare et udtryk eller et redskab – det instrument, jeg kan spille på,’ siger skuespilleren. Derfor var Ditte Hansen blevet politiker eller journalist, hvis hun altså ikke havde valgt en karriere som skuespiller. ’Jeg har et behov for at undersøge, bore og finde ud af noget. Sætte mit aftryk. Det er lidt det samme, som jeg gør i dag – humor blev så bare mit redskab.’

Humor bryder barrierer ned Humor kan alligevel noget, som journalistik og politik ikke kan. Humor kan få mennesker til at se tingene fra et andet perspektiv. ’Der er jo noget helt fysisk i det med latter. Vi åbner op og tager ind. Vi lukker ikke ned. På den måde kan humor lige pludselig flytte os og få os til at se tingene med andre øjne. Du ved, der hvor man lige pludselig sidder og griner højt af sig selv, fordi man kan se, at hende idioten jo er én selv. Det er så sundt at hive sig selv ned fra den der piedestal og blive lidt mere menneske,’ siger Ditte Hansen. Hun har ikke selv glemt at være menneske,

sefruen i de

overklas ede mor og

Ole, den stre

selvom hun er et kendt ansigt. Både hun og hendes mand, skuespiller Benjamin Boe Rasmussen, er meget opmærksomme på ikke at gøre det til en ’big deal’. ’Jeg er jo ikke Medina eller Nikolaj Lie Kaas. Mine to sønner synes egentlig heller ikke, det er cool, at folk kender mig. De er måske lidt

forandringerne. Vi vil ikke se det i øjnene, før det er for sent, og så dør vi alle sammen. Vi fortæller os selv, at vi er sådan et lillebitte land, og at Kina og USA er vigtigere. Og så tror vi på, at hvis vi bare køber økologiske æg, gør vi en forskel. Det er jo også rigtig fint. Det er bare ikke nok.’

Der er jo noget helt fysisk i det med latter. Vi åbner op og tager ind mere generte end mig. Jeg glemmer det konstant og råber for højt og synger, mens jeg cykler. Jeg er podet med noget naivt og lalleglad, tror jeg. Men alle forældre er pinlige – også mig – og sådan er det.’

Fattigdom blevet et grundvilkår Ditte Hansen er også blevet ambassadør for Velgørenhedsknappen, fordi hun gerne vil støtte både det nære og det fjerne. ’Over 800 millioner mennesker sulter. Det er så stort, at vi skal huske at se det. Jeg tror, mange tænker, at fattigdom nærmest er blevet et grundvilkår, for sådan har det jo altid været. Jeg er selv vokset op med fattige børn med store maver og fluer i øjnene, og jeg tror, det er noget, mange er holdt op med at sætte spørgsmålstegn ved,’ siger Ditte Hansen.

tre små film

Selv har Ditte Hansen et nytårsforsæt om ikke at købe andet end det, som er fuldstændig nødvendigt.

’Sokker for eksempel! Og hvis vi absolut skal holde forbrugsfest, kan vi jo købe solceller til vores tag, eller andre ting, som gør godt,’ siger Ditte Hansen. Hun slår fast, at der ikke behøver være mennesker, der sulter. ’Hvis man bare skruede på nogle knapper ... og vi trykkede noget mere på Velgørenhedsknappen. Kom nu! Brug den chance du har til at gøre noget godt. Det er så enkelt. Bare tryk på den knap. Du kan godt!,’ lyder det opmuntrende fra Ditte Hansen. Læs hvad pengene går til på: www.care.dk/pant

Velgørenhedsknappen:

’Vi fortrænger det, fordi det virker uoverskueligt. Vi kan forholde os til katastrofer, men det lange seje træk er mere ubegribeligt. Det er det samme som med klima-

˕˕I 2013 og 2014 drives Velgørenhedsknappen af CARE Danmark og Børns Vilkår. Når du trykker på den hjerteformede knap, går din pant til de to organisationer, som deler pengene . ˕˕Pengene går dels til CARE Danmarks arbejde med fattige familier i Afrika og Asien og dels til Børns Vilkårs arbejde med udsatte børn i Danmark. |7

| CARE INTERNATIONAL RESULTATER 2013 |

CARE styrker

93 millioner mennesker I 2013 hjalp CARE 93 millioner mennesker i 86 lande med at tage de første skridt til et liv uden fattigdom. Her får du et udsnit af resultaterne af de 790 langsigtede udviklingsprojekter, som CARE stod bag sidste år. Liv Helstrup Østergaard

ere end 15.000 danskere støtter fast CARE Danmarks arbejde, og det er vi meget taknemmelige for. De bidrag er nemlig helt afgørende for, at CARE Danmark fortsat kan støtte fattige menneskers kamp for et bedre liv.

I 2013 styrkede medlemmerne af CARE på internationalt plan tilsammen 93 millioner mennesker inden for landbrug, fødevarer, adgang til vand og meget mere. Det svarer til, at hvert 75. menneske på kloden fik hjælp af CARE til at kæmpe for et liv, hvor sult ikke længere er en fast bestanddel af hverdagen. Nogle projekter sætter ind og styrker deltagerne på flere områder.

universitetsuddannelse. Maria Wafula har planer om at bygge et hus og åbne en butik ved siden af sin madbod. Der findes mange lignende livshistorier, som alle vidner om, at udviklingshjælpen gør en forskel. For hver donation, CARE Danmark får, er der mennesker et sted i verden, som går en lysere fremtid i møde. Se nogle af de resultater, som CARE har opnået i 2013 her på siderne. Læs mere om, hvordan CARE Danmark arbejder her: www.care.dk/fokusomrader

56-årige Maria Wafula fra Uganda er en af dem. Hun kom med i en af CAREs spare-låne-grupper. Her sparer hun penge op og tager små lån, som blandt andet forbedrer hendes forretning. ’Jeg sparede regelmæssigt op, og efter lidt tid kunne jeg tage et lån på 150.000 shillings (cirka 330 kroner), som jeg brugte på at købe flere borde og stole til min madbod,’ siger Maria Wafula.

det nytter

RENT VAND 3,3 millioner mennesker har i dag bedre vandog hygiejneforhold, fordi CARE i 2013 har bygget og vedligeholdt brønde og givet information og rådgivning om hygiejne.

I dag tjener Maria Wafula nok til at brødføde hele sin familie og sende sine børn i skole. Hendes ældste søn har taget en | Foto: © CARE International |

SUNDHED

Bedre adgang til sundhedsklinikker og behandling af sygdomme betyder, at 17 millioner mennesker i 2013 har fået bedre chance for at overleve og forebygge livstruende sygdomme. |8

| Foto: © CARE International |

Landbrug 800.000 mennesker har bedre mulighed for at få mad på bordet, fordi CARE i 2013 har arbejdet sammen med landmænd om at forbedre deres høst og få højere priser for deres varer.

RETTIGHEDER

Ved at stå sammen og få støtte af CARE til at kræve deres ret over for beslutningstagerne har 56,3 millioner mennesker i 2013 forbedret deres leve- og arbejdsvilkår.

ØKONOMI

Adgang til CAREs spare-låne-grupper og hjælp til at tjene penge på flere måder har givet 1,7 millioner mennesker en mere stabil indkomst i 2013.

| Foto: © CARE International |

KLIMATILPASNING

I 2013 hjalp CARE 1,3 millioner mennesker med at tilpasse sig de vilkår, som klimaforandringer kræver i verden. I dag er de bedre rustet til at klare katastrofer som tørker, tyfoner og oversvømmelser.

LIGESTILLING

51,1 millioner kvinders levevilkår er blevet bedre i 2013 via projekter, der bekæmper kvindeundertrykkelse og seksuel vold og skaber bedre forhold mellem mænd og kvinder. |9

| Projekt i kenya |

bøvl eller bæred Coop og CARE Danmarks grøntsagsprojekt, 'Kilimo Biashara' i Kenya er nået halvvejs. Siden de første aktiviteter blev sat i gang i 2012, har alle projektets parter gjort sig nyttige erfaringer. De skal bruges konstruktivt i projektets sidste faser. Af Mette Noppenau

et frodigt landskab nord for Kenyas hovedstad Nairobi lancerede CARE Danmark i 2012 grøntsagsprojektet 'Kilimo Biashara'. Det foregår i samarbejde med en gruppe lokale småbønder, dagligvarekæden Coop og den afrikanske grøntsagsleverandør Sunripe. Målet er at teste, om sådan et samarbejde både kan være en god forretning og samtidig forbedre vilkårene for bønderne. Projektet er nu nået halvvejs. Bønderne har fået en masse ny viden om at drive effektivt landbrug, men de øvrige parter har også fået vigtige indsigter i løbet af projektets første levetid.

hvornår det er tid til at høste, og hvor stort udbyttet fra hver bonde har været. Grupperne laver også rapporter over de grøntsager, som bliver afvist af Sunripe, når kvaliteten ikke lever op til aftalen. På den måde bliver bønderne bedre og bedre til at kvalitetssikre deres afgrøder og mindske afvisningerne.

’Vi har haft mulighed for at arbejde tæt sammen og høre om de udfordringer, hver især støder på. Det har ført til en masse nyttige diskussioner og givet os mulighed for at tage hensyn til alle – som helt naturligt har forskellige interesser,’ forklarer Nanna Callisen Bang, som er CARE Danmarks koordinator for projektet.

flere grøntsager

kontrakter og større tillid Projektet har blandt andet ført til nye kontrakter mellem bønderne og Sunripe. I dag skal bønderne have penge hver anden uge frem for én gang om måneden. Man arbejder også på at flytte opsamlingen af grøntsager tættere på bønderne, så de ikke skal transportere grøntsagerne så langt. Samtidig er der blevet indført sorteringskasser og bygget små skure, så bønderne har bedre mulighed for at opbevare deres høstede grøntsager.

’Projektet giver bønderne en viden om deres produktion, som styrker dem i deres fremtidige dyrkning, og når de skal sælge,’ siger Nanna Callisen Bang, som har besøgt markerner i Kenya flere gange.

I begyndelsen dyrkede bønderne kun grøntsager som bønner og sukkerærter. De hører til i en højrisikogruppe, hvor afkastet er højt – det samme er risikoen for, at afgrøderne går til på grund af vind og vejr. For at give bønderne større sikkerhed, begyndte de i efteråret 2013 derfor også at levere grøntsager med mindre risiko – som gulerødder og porrer – til Sunripe. Her er fortjenesten mindre, men det er risikoen også.

Projektet giver bønderne en viden om deres produktion, som styrker dem i deres fremtidige dyrkning, og når de skal sælge

’Alle tiltag har skabt større tillid mellem bønderne og Sunripe, og det er virkelig vigtigt: Sunripe er ekstremt afhængige af at få deres grøntsager i den rette kvalitet til tiden. Bønderne er på den anden side lige så afhængige af, at deres grøntsager bliver hentet, og at de får deres løn som aftalt,’ forklarer Nanna Callisen Bang. Tidligere er bønderne blevet fristet til at sælge deres produkter til lokale opkøbere i stedet for at holde aftalen med Sunripe. Det er typisk sket, fordi bønderne har oplevet, at Sunripe ikke kom til den aftalte tid eller ikke ville betale den aftalte pris for varerne. Det er de nye kontrakter og den styrkede tillid på vej til at afvæbne. ’Samtidig er bønderne organiseret i velfungerende grupper på 30-50 medlemmer. Det giver en følelse af solidaritet: Hvis du bryder aftalen, skader du dine kolleger, og det er der jo ingen, der er ønsker,’ fortæller CARE Danmarks programkoordinator.

Overblik over produktionen Grupperne er begyndt at føre skemaer over deres produktion. Det giver dem overblik over, hvad der dyrkes på de forskellige marker,

Samtidig har projektet udviklet sig fra kun at dyrke grøntsager til eksport til også at producere til lokale markeder. Her er efterspørgslen i øjeblikket stor og prisen på grøntsager høj.

’Det er også med til at gøre småbøndernes situation mere stabil,’ siger Nanna Callisen Bang. Spare-låne-grupper er en sideløbende aktivitet i projektet, som yderligere har gjort bøndernes hverdag mere tryg. Der er oprettet 47 grupper med 1995 medlemmer fra lokalområdet. Tilsammen har de sparet næsten 100.000 kroner op. En opsparing er en vigtig buffer for den enkelte bonde, hvis høsten skulle fejle, eller der opstår nødsituationer i familien. Dele af opsparingerne bliver typisk også brugt til at sende børn i skole og til at investere i landbruget.

Stadig mange udfordringer Der er taget mange store skridt i det unikke projekt i Kenya, men før det udløber i juni 2015, er der stadig mange mål, der skal nås. Nogle af de mere konkrete er at etablere faste kvartalsmøder mellem bønderne og Sunripe, hvor de kan planlægge den fremtidige produktion. Bønderne skal også forsøge at dyrke grøntsager i små tunnel-lignende plastikindpakninger, som beskytter afgrøderne mod ekstremt vejr og skadedyr. Det er samtidig planen, at bøndernes adgang til og undervisning i at bruge såsæd og gødning skal forbedres. Uddannelse, som skal ruste dem til at konkurrere på lige fod med grøntsagsproducenter i hele verden. | Foto: © Coop - Brendan Bannon |

dygtig business? Naomi Waweru Irene Gitari

James Nderitu

John Mbugua

| Foto: © Coop - Brendan Bannon |

’Jeg har lært, hvilke afgrøder jeg skal plante og hvornår. Med min nye viden kommer kvalitet i første række. Jeg bruger certificerede frø, som er dyrere, men også giver en markant bedre høst. Desuden planter jeg mine afgrøder på forskellige tidspunkter, så jeg ikke skal høste alt på én gang.’

’Jeg har fået et økonomisk overskud, så jeg kan fokusere på at gøre kvaliteten af mit landbrug endnu bedre. Jeg har blandt andet investeret i frugttræer, som på længere sigt kan give mig penge nok til at sende mine børn på universitetet.’

er hara' betyd 'Kilimo Bias lt landbrug' 'kommercie på swahili

| Foto: © CARE Danmark |

| Foto: © Coop - Brendan Bannon |

’Klimaet har ændret sig. Kilimo Biashara har undervist mig i nye landbrugsteknikker og afgrøder, som jeg bedre kan håndtere i forhold til vejret. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at mit landbrug er en forretning, som jeg skal investere i.’

’I spare-låne-gruppen fik vi undervisning i at spare op og investere. Pludselig gik det op for mig, hvor vigtigt det er at have en plan for sit liv og sin fremtid. Før var jeg meget afhængig af min mand, nu hjælper vi hinanden.’

Hannah Mwangi

| Foto: © Coop - Brendan Bannon |

’Den nye viden har været gavnlig for mig. Jeg kan se, at den rette teknik betyder, at jeg får flere, større og bedre grøntsager. Jeg får for eksempel dobbelt så meget fra mine nye kartoffelplanter, som jeg fik fra de gamle.’

Læs mere på www.care.dk/kilimobiashara

| 11

Mælk er ud af krisen i V

| mælkevejen | TIL HOLDNING | FRA HANDLING

Manglende investeringer spænder ben for den lokale mælkeproduktion i Vestafrika, der må se sig slået af udenlandske mejerigiganter. I et nyt projekt kæmper CARE Danmark for at skabe bæredygtigt samarbejde mellem Afrikas mælkebønder, landene i området og mejerierne. Maria Runøe Møller

rods krig, sult og tilbagevende tørker er Sahel i vækst. Det får vestafrikanerne til at købe mælkeprodukter som aldrig før. Men det er sjældent, at mælken, der dumper ned i indkøbsposen, stammer fra områdets egne bønder. For mens Vestafrika byder udenlandske mejerigiganters mælkepulver velkommen med meget lav skat på importerede varer, bliver der næsten ikke investeret i landenes egen mælkeproduktion. Og det er selv om 87 procent af landbefolkningen i Niger er bønder og producerer mælk.

indse, at investeringerne kan give dem en kæmpe viden om et nyt og forholdsvist ukendt marked, ’ siger Marianne Haahr.

’Den fattige mælkebonde har svært ved at komme af med sin mælk, fordi mulighederne for at få den transporteret til storbyerne er meget dårlige. Der er simpelthen for få opsamlingssteder. Det gør, at 95 procent af den mælk, der bliver solgt i Vestafrika, er importeret mælkepulver,’ siger Marianne Haahr, som er politisk koordinator i CARE Danmark.

’Hyrdernes Mejeri’

Risiko for social uro I Niger er skatten på varer fra andre lande fem procent. Til sammenligning ligger den i Kenya på 60 procent. Det skyldes, at Kenya i løbet af de seneste 14 år har valgt at investere massivt i egen mælkeproduktion. Det har fået Kenyas mælkeproduktion til at stige til næsten det dobbelte siden år 2000.

Projektet omfatter lande som Niger, Mali og Senegal. Parterne mødtes for første gang i januar i Senegal. Med til mødet var forskningsinstitutionen CIRAD, som har stor ekspertise i vestafrikansk mælkeproduktion, og CARE Danmarks lokale mælkepartner, organisationen Billital Maroobe, som repræsenterer 400.000 vestafrikanske mælkebønder.

På mødet i Senegal lykkedes det parterne at tage det første spæde skridt og lave et udkast til en fælles holdning. Parterne fik i fællesskab nedfældet, hvad et bæredygtigt samarbejde bør indeholde. Næste store skridt er, at parterne skal mødes med udenlandske mejerier som Danone og Arla Foods og diskutere mulighederne for et samarbejde. Allerede i 2008 valgte Danone at støtte de lokale mælkebønder i Senegal ved at blive medejer af ’Hyrdernes Mejeri’, hvor lokale bønder leverer frisk mælk til Danone. Mejeriet investerer til gengæld i at gøre bøndernes produktion bedre. Produktionen i ’Hyrdernes Mejeri’ har været konstant stigende.

95 procent af den mælk, der bliver solgt i Vestafrika, er importeret mælkepulver

’Det er ikke muligt på samme måde i Vestafrika. Hvis et land som Niger sætter deres skat på importerede varer op, vil mælkepriserne stige i en længere periode. Det kan store dele af befolkningen ikke klare, fordi de lever for under en dollar om dagen. Prisstigningerne vil give stor social uro blandt forbrugerne,’ siger Marianne Haahr, som understreger, at mælk er en vigtig kilde til sund ernæring – specielt for børn i Sahel.

Et vigtigt bindeled CARE Danmark arbejder for at skabe en forretningsmodel, som skal give mælkebønderne i Vestafrika bedre og vedvarende adgang til markedet. Med projektet ’Mælkevejen til udvikling’ inviterer CARE Danmark til et samarbejde mellem de lokale mælkebønder og mejerigiganterne i Sahel. Håbet med projektet er at få mejerierne til at investere i den afrikanske mælkeproduktion. ’Mange vestafrikanske lande har et statsbudget, der svarer til Randers Kommunes. Derfor skal vi overbevise de velhavende mejerier om, at det er en god idé, at de investerer i lokalsamfundene og de små mælkeproducenter. Vi skal have dem til at

’Det er erfaringer som disse, vi skal dele. Efterspørgslen på den vestafrikanske mælk er vokset, men fordi opsamlingsstederne er få, har forbrugeren i storbyerne svært ved at få den. Danone har fundet ud af, at det kan betale sig at investere i lokal mælk, da den kan bruges til at fremstille mejeriprodukter, som ikke kan laves af mælkepulver,’ siger Marianne Haahr.

Manglende tillid Trods de gode erfaringer fra ’Hyrdernes Mejeri’ er Billital Maroobe stadig skeptiske over for et samarbejde med mejerierne. ’De har svært ved at tro, at mejerierne kan forbedre produktionen. Mejerierne har jo frarøvet dem adgang til markedet med deres mælkepulver. Bønderne lever ofte fra hånden til munden, og de har brug for at se, at samarbejdet virker nu og her. Det tager mange år at opbygge holdbare løsninger, og det kan være svært for bønderne at forstå,’ siger Marianne Haahr. Læs mere i rapporten 'While we wait for equal trade' på www.care.dk/publiktioner

| Foto: © CARE Danmark - Klavs Bo Christensen|

vejen Vestafrika

Vidste du, at en vestafrikansk ko i gennemsnit vejer 300 kilo og producerer 500 liter mælk om året, mens en ko i Europa vejer cirka 600 kilo og producerer over 10.000 liter mælk om året.

Mælkevejen til udvikling ˕˕ Projektet er støttet af Danida med 4,6 millioner kroner. Det skal skabe dialog mellem industrien og de små lokale mælkeproducenter. Målet er, at mælken bliver en sikker vej ud af fattigdom for vestafrikanske bønder.

| mælkevejen |

| Foto: © CARE Danmark - Klavs Bo Christensen|

mælkepulver skaber uretfærdig konkurrence

I Niger skal lokale mælkebønder kæmpe mod udenlandske mejerier, der sælger billigt mælkepulver i Vestafrika. ’Uretfærdig konkurrence,’ siger Moussa Hama, der har været mælkebonde i over 50 år, men aldrig har været i stand til at leve af det. Maria Runøe Møller

ver eneste morgen er 67-årige Moussa Hama bange. Fra familiens hytte i landsbyen Hamdallaye i Niger kigger han ud på sin lille flok af malkekvæg. Køernes mælk står for størstedelen af familiens indkomst. Alligevel er hver dag som et lotteri, hvor Moussa Hama er usikker på, om han kan få sin mælk solgt.

landske konkurrence. Regntiden er lunefuld i det tørre vestafrikanske klima, og Moussa Hamas kvæg må mange gange undvære det foder, som tørken stjæler. ’Problemerne er størst, hvis regntiden kommer sent. Hvis græsset er på vej op, men det ikke får nok vand, dør det. Så må mine køer sulte, og så kan de ikke producere mælk,’ siger Moussa Hamas.

Når jeg ikke kan få solgt min friske mælk, er det, fordi mælkepulveret er meget billigt.

| Foto: © CARE |

For selv om Moussa Hama har været mælkebonde i over 50 år, må han kombinere produktionen af mælk med andre former for landbrug for at overleve. Det skyldes i høj grad, at han skal konkurrere mod udenlandske mejerigiganter, der sælger billigt mælkepulver. ’Når jeg ikke kan få solgt min friske mælk, er det fordi, mælkepulveret er meget billigt. Det skaber uretfærdig konkurrence, fordi de udenlandske producenter har mange flere midler end os. De fodrer vores lokale mejerier med mælkepulver, så mejerierne ikke gider købe vores friske mælk,’ siger Moussa Hama, som har ni børn, han skal forsørge.

udtørret mælkeproduktion Moussa Hamas mælkeproduktion er ikke kun udfordret af den uden| 14

Når regntiden endelig kommer, kan det også skabe problemer for bønderne. Den tørre jord kan slet ikke optage vandet, som kommer i voldsomme mængder. Det kan give kraftige oversvømmelser, der tager alt med sig på sin vej.

’Klimaet kan variere rigtig meget i området. Jeg sender ofte mine køer langt væk fra landsbyen for at finde et frodigt græsareal. Men det betyder også, at jeg skal gå mange kilometer, hver gang jeg skal malke ˕I˕ 2013 igangsatte CARE Danmark projektet ’M dem,‘ siger Moussa til udvikling’. Projektet skal skabe samarbejde m Hamas. udenlandske mejerier og Vestafrikas mælkebøn

Det gør CARE:

˕Det ˕ sker blandt andet sammen med CAREs sa partner Billiltal Maroobe, der repræsenterer 40 mælkebønder i Vestafrika.

˕CARE ˕ støtter etableringen af flere lokale opsam steder. I tørketiden hjælper CARE også bønder kvægfoder og bedre kølingsmuligheder af mæ

’jeg tjener ikke nok på den friske mælk’

Hassan Issoufou har intet valg. For at forsørge sin familie er han tvunget til både at sælge frisk mælk og mælkepulver på det lokale marked i Hamdalaye i Niger. Det gør ham til sin egen værste konkurrent.

’J

eg tjener ikke nok på den friske mælk. Konkurrencen fra det udenlandske mælkepulver er alt for hård. Derfor videresælger jeg mælkepulver for at tjene penge nok til at forsørge min familie,’ forklarer 51-årige Hassan Issoufou.

’Jeg ville ønske, at jeg ikke behøvede at investere i mælkepulveret, da jeg i princippet ødelægger min egen forretning. Men vi kan ikke klare os uden,’ siger Hassan Issoufou.

Mælkevejen mellem nder.

amarbejds00.000

mlingsrne med ælken.

Hassan Issoufou har været mælkebonde i Hamdalaye i Niger i snart 20 år. Men med en familie på 11 er der nok munde at mætte, så han tager ingen chancer.

Familiens sorte får Mælkepulveret stammer fra mejerier i landets store byer som Nigers hovedstad Niamey. Her bliver pulveret solgt af udenlandske producenter fra blandt andet Europa. Og fordi mælkepulveret er meget billigere end den lokale, friske mælk, kan Hassan Issoufou ikke leve af produktionen fra sit eget kvæg alene.

’Jeg sælger min egen friske mælk til langt lavere pris, end den er værd. Pengene fra mælken rækker ikke engang til at købe ris til at mættre min familie for,’ siger Hassan Issoufou. Salget af mælkepulver skaber ofte stort røre i Hassan Issoufous familie, hvor flere lever af at producere og sælge frisk mælk. ’Min kones familie har i mange år været mælkebønder, og de har derfor svært ved at acceptere, at jeg sælger mælkepulver. Men for mig handler det om overlevelse. Hvis jeg ikke sælger pulveret, og vi bliver ramt af en tørke, overlever vi ikke,’ siger Hassan Issoufou.

Jeg sælger min egen mælk til langt mindre, end den er værd

Mere mælk til storbyer Der er næsten 30 kilometer fra Hamdalaye til Niamey. Derfor vælger de færreste bønder i området at tage den lange vej ind til storbyen for at sælge deres mælk. I stedet prøver de lykken på det lokale marked, hvor de er oppe imod det billige mælkepulver. Hassan Issoufou er dog ikke i tvivl om, hvad løsningen på bøndernes problem er: ’Vi har brug for at få etableret et opsamlingssted tættere på landsbyen, så vi kan få mælken transporteret ind til storbyerne. På den måde kan vi udvide vores salg af den friske mælk. Og så behøver jeg ikke længere sælge mælkepulver,’ siger Hassan Issoufou. Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Niger på: www.care.dk/niger

| mælkevejen |

krisen truer stadig i

Sahel

De seneste års fødevarekriser og politiske uroligheder påvirker stadig over 11 millioner mennesker i Sahel-regionen i Vestafrika. Det er vigtigt at ruste befolkningen med langsigtet bistand – det gør CARE Danmark.

Maria Runøe Møller

a tørken slog ind over Vestafrika i 2011, stjal den store dele af bøndernes høst og levebrød. 18 millioner mennesker i Sahel stod over for den tredje store fødevarekrise på syv år. På samme tid voksede urolighederne i Mali, og tusindvis af mennesker måtte flygte over grænsen til nabolandene Niger, Tchad og Burkina Faso. Nu er konflikten trappet ned. Men trods en kæmpe humanitær indsats fra blandet andet CARE, lider 11,4 millioner mennesker stadig. ’1,5 millioner af dem er børn under fem år, som er i stor risiko for at dø af underernæring. Når kvinderne ikke får nok at spise, er modermælken langt fra nærende nok. Det er blandt andet skyld i, at hvert femte barn i Sahel dør, inden det fylder fem år,’ siger Anne Højmark Andersen, som er CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

Dybt afhængige af indkomst Sahellandene Niger, Mali og Tchad er nogle af verdens fattigste og mindst udviklede. I øjeblikket er det vinter i Vestafrika, og tørtiden er for længst gået i gang. Regnen falder sporadisk, og allerede nu oplever landene mangel på vand.

bønder igen kæmpe for at holde liv i markernes afgrøder. Hvis høsten slår fejl, kan de blive tvunget til at sælge ud af deres jord eller kvæg. ’Det er en meget kortsigtet løsning. Mange bønder i Sahel er dybt afhængige af deres jord og kvæg. De sælger kvæget for at holde liv i deres familier, men i sidste ende koster det dem hele deres indkomst,’ siger Anne Højmark Andersen.

Stærke landbrugsinitiativer CARE Danmark arbejder i Niger for at ruste befolkningen mod fremtidige kriser. Det sker igennem en række stærke landbrugsprojekter, hvor CARE samarbejder med lokale organisationer. ’Alle internationale institutioner peger på, at verdens sultproblem, som især rammer befolkningen i Sahel, kan løses gennem en massiv investering i det lokale landbrug. CARE Danmark har 25 års erfaring inden for landsbrugsudvikling i Afrika og Asien, og derfor er det især her, vi sætter ind, ’ siger Anne Højmark Andersen.

Det gør CARE:

'Området er brudt ned af de seneste års kriser og konflikter. Befolkningens overlevelsesevne og mulighed for at klare sig er minimal. Generelt kan vi se, at der kommer flere og flere sultkriser i Sahel, og at indbyggerne i stigende grad har svært ved at komme sig efter den ene krise, før en ny begynder,’ siger Anne Højmark Andersen. Med tørtiden skal de vestafrikanske | 16

I det nye projekt ’Mælkevejen til udvikling’ kæmper CARE Danmark for at skabe adgang til markedet for fattige mælkebønder, som er stærkt udfordret af klimaet.

˕Opretter ˕ ’Cash-for-work’-systemer, hvor lokale tjener penge på at genopbygge lokalsamfundet. ˕Uddanner ˕ lokale sygeplejerske, der behandler børn for underernæring. ˕Forbedrer ˕ hygiejneforhold, for at forhindre udbrud af kolera og mæslinger. ˕Hjælper ˕ de lokale med at oprette kornlagre, så de har noget at stå imod med i tørtiden. ˕Etablerer ˕ spare-låne-grupper og køkkenhaver til medlemmerne, så de kan dyrke og sælge grønsager. ˕Giver ˕ flygtninge fra Mali husly, mad og vand.

’Målet er at give mælkebønderne mulighed for at skabe en stabil indkomst, som kan hjælpe dem igennem de måneder i tørtiden, hvor køerne ikke producerer mælk. Det kan på længere sigt gøre dem i stand til at klare sig igennem en krise,‘ siger Anne Højmark Andersen. Læs mere på: www.care.dk/niger

| AKTUELT |

CARE NYHEDER 87 millioner kroner til danmarkls indsamling 2014 Danskerne donerede hele 87 millioner kroner til årets Danmarks Indsamling den 1. februar. Det næstbedste resultat siden den første indsamling i 2007. I år var temaet ’Når mor mangler’, og i forbindelse med indsamlingen var tv-vært Christine Feldthaus med CARE Danmark i Nepal for at besøge nogle af de fattige familier, som får hjælp med CAREs midler fra Danmarks Indsamling. Det var en tur, som kostede både sved og tårer for den bramfri livsstilsrådgiver. Og en tur hun aldrig glemmer. Se ’Med Feldthaus i Nepal’ på DRs hjemmeside. Læs om CARE Danmarks projekt på www.care.dk/danmarksindsamling

137.000 kroner fra Super Brugsen til CARE Danmark I julen fordelte Super Brugsens kunder en million kroner mellem tre velgørende projekter. CARE Danmark fik 137.384 kroner. Pengene går til landsbyprojektet My Village – Kasapo i Tanzania. På billedet giver CAREs ambassadører Jacob Holdt og Emilia van Hauen deres stemme til projektet. Kasapo ligger i et område af Tanzania, som jævnligt rammes af tørke. Det har resulteret i mangel på vand og et meget lille udbytte på bøndernes marker, og familierne i landsbyen har derfor svært ved at skaffe mad. Pengene fra Super Brugsen hjælper CARE Danmark med at klimatilpasse landsbyen. De to øvrige organisationer i konkurrencen var Børns Vilkår og Mødrehjælpen. | Foto: © CARE Danmark |

Læs mere på care.dk/myvillage/kasapo

CARE sender 900 gaver til verdens fattigste I julen 2013 var CARE Danmarks støtter igen ekstra gavmilde og købte ænder, æsler og mangrover i CAREgave til verdens fattigste familier. Det betyder, at CARE Danmark kan dele lige knap 900 CAREgaver ud i programlandene i 2014. Hver gave gør stor gavn for de familier, der modtager dem. Årets sending bliver den sidste, da gavebutikken lukker i 2014. Tak til alle jer, der har købt CAREgaver de seneste år.

Klimatopmøde var ’en kæmpe fiasko’ I november blev FNs 19. klimatopmøde afholdt i Polen. Her krævede Filippinerne øjeblikkelig handling. Det samme gjorde en række udviklingslande, som igen og igen rammes af kraftige storme, oversvømmelser og tørker. Alligevel lykkedes det ikke verdens regeringer at komme til enighed – tværtimod. Planen om at reducere udledningen af CO2 inden 2015 blev udsat. Det fik CAREs klimamedarbejder Sven Harmeling til at kalde COP19 for ’en kæmpe fiasko’. Læs mere om CARE Danmarks arbejde med klima på www.care.dk/klima | Foto: © CARE |

| 17

| fra care danmark |

Det er dig,

der er helten Verden er fuld af konflikter og udfordringer. Men der er også lyse sider. Dem er du med til at skabe gennem din støtte til CARE Danmark. Derfor er du i vores øjne den helt, som er med til at give fattige og udsatte mennesker en reel chance i livet. Når du trykker på Velgørenhedsknappen i Brugsen, Kvickly og Fakta. Når du sender en sms til Danmarks Indsamling. Når du finder en mønt frem til raslebøsserne. Og når du vælger at støtte langsigtet, som medlem af CARE Danmark – så er du med til at gøre en ægte forskel. Men måske kan du komme i tvivl. Katastroferne står i kø i Syrien, Sydsudan, Den centralafrikanske Republik, Filippinerne ... Forklaringerne på problemerne er så komplekse. Og medierne viser billeder, der ikke er til at holde ud at se på, eller som er umulige at relatere sig til. I CARE er vi også gode til at pege på problemerne. Men det er fordi, vi ser det som en af vores vigtigste roller at vise danskerne, hvad der sker i verden og bidrage med viden, så vi kan forstå konflikterne og udfordringerne og tage stilling til dem. Måske er vi blevet så gode til at udpege det sorte, sørgelige og triste, at vi skygger fuldstændig over alle succeshistorierne – alle de liv, som din hjælp har givet en helt ny chance her i livet. I 2013 nåede CAREs arbejde 93 millioner mennesker. Det betyder ikke, at problemerne er klaret, men det betyder alt for de mennesker, der med den hjælp har fået en reel chance for at komme videre. Derfor skal du have den største og varmeste tak – for dit medlemskab, for dine donationer på vores girokort, på Velgørenhedsknappen og til Danmarks Indsamling. Men den største tak skal lyde, fordi du tror på og støtter CARE Danmarks langsigtede arbejde. Med det kan vi bremse katastrofernes omfang ved at styrke udsatte mennesker, give dem viden, nye klimasmarte teknikker og frem for alt en stemme, når man i den ene eller anden ende af verden laver politikker, der har direkte indflydelse på deres liv. Tak.

Niels Tofte, generalsekretær

| 18

Mød os her Care.dk

Nyhedsbrev

Facebook

Magasin

Storytellers

På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden. Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk På facebook fortæller vi om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og giv os et 'like' på www.facebook.com/caredanmark Fire gange om året sender vi et magasin på gaden. Det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien. Du kan også læse magasinet på www.care.dk/care-magasin Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www. care.dk/det-gor-vi

| 19

Trænger din forening til en medrivende fortælling?

BOOK

CARE Danmarks storytellers – det er gratis www.care.dk/storytellers

Gør

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 14.800 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

EN FORSKEL

Støttemedlem

ARV OG TESTAMENTE

Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

Du kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere.

Støt online

STØT MED EN SMS

Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

VIRKSOMHED CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for at høre mere om mulighederne.

Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret.