CARE nr. 1 2012 by CARE Danmark

Madpriser der skaber sult LĂ¸sninger der sikrer mad Nr. 01 - 2012

Støt CARE Danmark SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner NEPAL M

VIETNA UGANDA IA TANZAN IQUE MOZAMB

NIGER GHANA

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CARE Internationals arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. CARE Danmark har programmer i syv af dem. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse. Vores beregninger viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt. Det er rettidig omsorg.

8 16

indhold De fattige betaler den højeste pris Nyt klima, nyt såsæd...nye tider Mad i banken Kort nyt

Ans var shavende Marie Sisse Brown C ARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 København N Redak tør Marie Sisse Brown T elefon 35 200 100 Redak t ion Jannie Elisa Fjordside, E-ma il care@care.dk Sutikamon Højrup, Liv Helstrup Østergaard Opl ag 29.700 - ISSN 0906-2793 E-ma il redaktionen@care.dk Giro 951-5151 Layout Sutikamon Højrup, Poul K. Gylling websi te www.care.dk for side Foto:©CARE - Nana Kofi Acquah |2

6 8 14 16

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

| Fra redaktøren |

Bliv indigneret! E

n milliard mennesker er ramt af sult. De sulter ikke, fordi der ikke er mad. De sulter, fordi de ikke har råd til den. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det uretfærdigt. Mad nok er en menneskeret.

Den gamle modstandsmand, filosof og livslange forkæmper for menneskerettighederne (han har ligefrem været med til at skrive FNs Menneskerettighedserklæring) Stéphane Hessel skrev i oktober 2010 en relativt lille pamflet med titlen ’Bliv Indigneret’ og fik den trykt i 6.000 eksemplarer. Pamfletten blev gennem 2011 et hovedværk for de store menneskemængder, der verden over gik på gaden i protest mod diktatorer, den globale finanskrises bagmænd og demokratisk valgte politikeres løsningsforslag. I skrivende stund runder pamflettens oplag 3.5 millioner. Det er mit håb, at CARE med dette blad kan være med til at vække noget indignation. Hvordan kan en milliard mennesker sulte, når der er mad nok? Retten til mad er et af CAREs stærkeste fokusområder. Og i CARE vil vi meget nødig sikre den ret ved at sende sække med korn og ris af sted til hungerkatastrofer. Det kan være nødvendigt, når alt andet er fejlet. Og der stiller CARE naturligvis op. Men vi kan hjælpe så meget bedre og nå så mange flere, hvis vi kommer katastroferne i forkøbet. Det kræver helt overordnet, at vi regulerer fødevaremarkederne – og så kræver det en masse konkrete indsatser, som CARE er specialist i. Vi hjælper smålandbrugerne med nye dyrkningsmetoder, nye afgrøder, der bedre kan klare det stadigt mere ekstreme klima, og med adgang til vand og til markeder, hvor varerne kan sælges og købes. Og vi hjælper de lokale med at organisere sig i kornbanker og spare-låne-grupper, der giver familierne en buffer i krisetider. Det er det, vi i CARE kalder for ’rettidig omsorg’.

Marie Sisse Brown, Kommunikationschef i CARE Danmark

79 Føde

1,25

1990

FAO: How to

Oxfam: Growing a Bet | Foto: © REUTERS-Samrang Pring |

Globale fødevarepriser 1990-2011

Høje priser skaber sult

1990

45 millioner sultede

1995

90 millioner sultede

2008

varepriserne toppede

2009

5 milliarder sultede

2011

Fødevarepriserne satte ny rekord Op mod en milliard mentes at sulte ved årets udgang

Kilder: o feed the world in 2050. IFPRI, CONCERN and Welzhungerhilfe: Global Hunger Index 2011. The Challenge of Huger: Taming Price Spikes and Excessive Food Price Volatility. tter Future. Food justice in a resource constrained world, 2011. Ovenstående tal er estimerede.

De seneste år har priserne på mad været på en historisk himmelflugt, der har sendt millioner af fattige ud i sult. Fremtiden byder på flere naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold, der vil presse både fødevarepriserne og den globale fødevaresikkerhed helt til kanten. Jannie Elisa Fjordside

2011

2008 sultede mere end en milliard mennesker. Antallet af sultramte i verden var ellers gået tilbage i flere år, men fra midt halvfemserne vendte billedet.

’I 2008 eksploderede priserne på fødevarer som majs, hvede, soja og hirse til rekordhøjder. Det samme skete i 2011, og begge år var priserne med til at skubbe flere af verdens fattige ud i sult,’ siger Rolf Hernø, der arbejder med landbrug og fødevaresikkerhed som koordinator for CAREs klimatilpasningsprogram. Verdens fattigste sultede, fordi maden var for dyr.

Naturkatastrofer koster dyrt Global befolkningstilvækst, en voksende brug af fødevarer til biobrændsel og en nærmest eksplosiv økonomisk vækst i Indien og Kina er med til at sende efterspørgslen på fødevarer i vejret. Og med efterspørgslen følger priserne. Men efterspørgslen er ikke ene om at skrue priserne op. ’De seneste år har vi været vidner til meget ekstreme vejrforhold og flere naturkatastrofer end før, og den seneste rapport fra det internationale panel om klimaforandringer viser tydeligt, at vejret vil blive mere ekstremt,’ siger Rolf Hernø. Længere tørker og ustabile regntider betyder, at nogle afgrøder ikke længere kan dyrkes. Samtidig bliver kæmpemæssige landbrugsarealer hvert år ødelagt. Resultatet er ustabile høste og en nedsat produktion i landbruget, hvilket sætter et markant aftryk på fødevarepriserne. ’Der er brug for massive investeringer i de små, lokale landbrug og deres modstandskraft mod klimaforandringerne, hvis bønderne i verdens fattigste lande ikke skal stå i en endnu mere usikker fødevaresituation i fremtiden,’ siger Rolf Hernø.

Sultkurven skal vendes Potentialet for at øge produktionen i de små landbrug er stort, hvis blot investeringerne er der. ’Siden 2010 har CARE styrket lokale bønder i Ghana, Niger, Mozambique og Kenya ved blandt andet at introducere nye afgrøder, der bedre kan klare tørke, og indtil nu har vi set rigtigt gode resultater. I Niger, for eksempel, har nogle bønder helt op til femdoblet deres høst,’ siger Rolf Hernø. Fødevarepriserne på de lokale markeder er ustabile og varierer meget alt efter sæsonen. Derfor støtter CARE etableringen af kornbanker, hvor de lokale kan opbevare deres afgrøder sikkert og købe dem til normalpris, når priserne på markedet stiger. ’Knap ét ud af hvert syvende menneske i verden lider af kronisk underernæring, men gennem en massiv indsats på flere områder er det muligt at sikre de fattigstes adgang til mad og på den måde vende udviklingen,’ siger Rolf Hernø. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan kornbanker og landbrugsinvesteringer holder sulten fra døren. |5 | Foto: © 2009 CARE |

De fattige betaler den højeste pris Befolkningen i den fattigste del af verden er de første og største ofre, når fødevarepriserne ryger i vejret. De bruger i forvejen størstedelen af deres indtægter på basisråvarer som majs, hvede og ris, og når prisen stiger, har de ikke længere råd til at købe mad.

Jannie Elisa Fjordside

å et lokalt marked i Kenyas hovedstad Nairobi kostede et kilo sukker 80 kenyanske shillings (knap fem kroner) i januar 2011. Ti måneder senere var prisen tredoblet. Majsmel og ris fulgte efter med prisstigninger på en fjerdedel og femtedel.

eller jord. Det giver dem en indtægt nu og her, men stiller dem endnu mere usikkert i fremtiden, for det er deres livsgrundlag, de sælger,’ siger CAREs medarbejder Ayisha Iddrisu Mikey fra Ghana og fortsætter:

Tværs over kontinentet, i det vestafrikanske Ghana, var billedet det samme. I juni 2011 eksploderede prisen på majs med en stigning på 74 og 80 procent på markederne i den nordlige del af landet.

’Nogle vælger at migrere til byen eller til nabolandene for at finde arbejde, men det er en usikker løsning, for de kan aldrig være sikre på at få et job eller et sted at bo.’

Over hele verden røg priserne på mad i vejret, men det var i verdens fattigste lande, at de ramte hårdest.

Ayisha Iddrisu Mikey arbejder med fødevaresikkerhed blandt kvinder og andre sårbare grupper i CAREs projekter i Nordghana, som er den fattigste del af landet. Og hun er ikke i tvivl om, hvad det betyder for det ghanesiske samfund, når maden bliver for dyr:

I Afrika og Asien bruger befolkningen mellem 40 og 80 procent af deres indtægter på mad alene – mod cirka ti procent i en typisk dansk familie. Når prisen på et kilo majs eller hvedemel på få måneder stiger til noget, der nærmer sig en dagløn, er der simpelthen ikke råd til at blive mæt.

Stopklods for udviklingen

’Med prisstigningerne følger en højere grad af fejlernæring, især blandt kvinder og børn. Det skader børnenes indlæringsevne og forhindrer dem i at få en god uddannelse. Det kan betyde, at hele generationer går tabt.’

På sigt kan de høje fødevarepriser få store konsekvenser, for selv om de voldsomme prisudsving ofte er midlertidige, kan de hurtigt skubbe hele familier ud i dyb fattigdom.

Kilder: Oxfam: Growing a Better Future. Food justice in a resource constrained world, 2011, Danmarks Statistik, 2010: Forbrugerundersøgelsen 2006-2008. Indkomst, forbrug og priser.

’For bønderne betyder de stigende priser, at de kan være nødt til at sælge ud af deres husdyr, ejendele

Ms. Chinnamma, Indien

Misra Ahmed, Etiopien

‘Jeg arbejder på en gård, hvor jeg tjener 300 rubies (cirka 30 danske kroner) om måneden. Jeg bor gratis på gården, men har svært ved at klare mig med den lave løn. De seneste år er priserne på mad steget meget. Jeg kunne sagtens få min indkomst til at strække, hvis ikke priserne på mad var så høje.’

‘Jeg prøver at give mine børn mad tre gange om dagen, men det er svært at skaffe mad nok. Jeg sælger løg fra min have for at tjene penge til mad, men kvaliteten af det, jeg har råd til, er næsten lig vand.’

Elene Rekhviashvili, Georgien

Alhou Abdou, Niger

‘Prisen på sukker er næsten tredoblet de seneste år, og olie og hvede koster næsten det dobbelte af normalt. Jeg har kun råd til at give mine børn kød én gang om måneden. Sidste år kostede et kilo kød omkring fem dollars (cirka 29 danske kroner), nu koster det otte. Jeg frygter, hvordan fremtiden bliver – og at jeg ikke vil have mad nok til mine børn.’

‘I 2010 sultede vi. Jeg kan ikke beskrive den situation, vores landsby befandt sig i. Året efter stod vi igen med en dårlig høst. Vi havde sat lidt korn til side i et fælles lager, og det hjalp os, men der var flere munde at mætte end normalt, fordi vores brødre var vendt hjem fra Libyen, hvor de måtte flygte fra deres arbejde.’

| Foto: © CARE - Nana Kofi Acquah |

I 2008 traf Ndebilla Abanga fra landbruget ikke længere kunne gang, og derfor styrker CARE bøn barske klima, og ved at give de penge ved siden af landbruget.

yt klima, ny såsæd...

ye tider

I Nordghana har et ændret klima skabt nye udfordringer for de mange, der lever af landbruget. Men de ændrede livsvilkår har samtidig været med til at plante nye tanker om karrierer, kønsroller og den fælles kamp for at få mad på bordet.

Jannie Elisa Fjordside

’F

or femten år siden gav høsten nok til at brødføde min familie hele året, og vi havde stadig noget tilovers at sælge af. Men de seneste år er den blevet dårligere. Nu giver den os ikke engang mad nok til seks måneder,’ siger Ndebilla Abanga.

| Foto: © Steen Brogaard/colourpress.com |

Hun er fra landsbyen Kugri i det nordøstligste hjørne af Ghana, og hun mærker ligesom mange andre bønder i Nordghana, hvordan et ændret klima er med til at sætte det traditionelle livsgrundlag, landbruget, på prøve. ’Da jeg voksede op, var der oversvømmelse omkring hvert tiende år. Nu oplever vi tørke og oversvømmelser hvert år, og det har gjort os fattigere end før,’ siger hun.

Selvlært rollemodel I 2010 kom Ndebilla Abanga med i et CAREprogram, der hjælper de nordghanesiske bønder med at tilpasse sig det ændrede klima. CARE introducerer afgrøder, der bedre kan klare tørkeperioder, og underviser de lokale i nye dyrkningsmetoder og vandingsteknikker, der kan optimere høsten.

| Foto: © CARE |

Kugri i Nordghana beslutningen om at starte sin egen forretning, fordi brødføde familien. Tørke og oversvømmelse rammer Ghana gang på n derne ved at introducere nye typer afgrøder, der bedre kan klare det lokale kvinder mulighed for at lære et nyt håndværk, så de kan tjene

’CAREs arbejde har rod i lokale behov og ønsker, og derfor arrangerer vi, at de lokale mødes jævnligt for at drøfte de udfordringer, de står over for, hvad løsningerne kan være, og hvem der skal være med til at levere løsningerne,’ siger Rolf Hernø, der er CARE Danmarks koordinator for klimatilpasningsprogrammet. Ndebilla Abanga var fra programmets start med til møderne i Kugri, men ikke kun for selv at lære mere. Hun var med som en kilde til

inspiration for andre i landsbyen. To år før traf hun nemlig et valg, som ændrede livet for hele hendes familie. Hun tog springet ud i en karriere som selvlært forretningskvinde.

Kvinder har nøglen På markedet begyndte Ndebilla Abanga at iagttage de handlende og fik hurtigt en næse for god forretning. Og siden hun begyndte salget af blandt andet tørret fisk og jordnødder, er der blevet råd til at sende børnene i skole, til lægebesøg og mad på bordet – hele året. Da Ndebilla Abanga tog kampen op mod familiens dårlige kår, brød hun samtidig med det traditionelle ghanesiske kvindesyn. ’I Ghana har mændene ejendomsretten over jord og husdyr, og det er dem, der træffer beslutningerne. Kvinderne ses ikke som ligeværdige og som den ressource, de er,’ siger Rolf Hernø og fortsætter: ’Kvinder er de mest udsatte for virkningerne af klimaforandringer, men de er ikke kun ofre. I CARE ser vi, hvordan kvinderne virkelig kan gøre en forskel, hvis de får lov. Kvinder holder nøglen til effektiv tilpasning til klimaforandringer i Ghana og andre ulande.’ Derfor består en del af CAREs arbejde i at give de lokale, særligt kvinderne, muligheden for at starte små forretninger og lære nye håndværk. Derved kan de, ligesom Ndebilla Abanga, skabe sig en indtægt, der ikke afhænger af vejrets luner. Læs også hvordan bønder i Niger har femdoblet høsten på www.care.dk/tilpasning

Mad nok Næsten hvert syvende menneske i verden er kronisk underernæret. Hovedparten af verdens sultende bor på landet og lever af at dyrke jorden, men på grund af et ændret klima har de stadigt sværere ved at producere mad nok til at brødføde hele familien. Samtidig stiger priserne på mad globalt. Det gør det helt umuligt for familierne at skaffe mad nok – selvom der er mad på markedet. Men de behøver ikke sulte. Høsten kan nemlig forbedres markant i de små, lokale landbrug, hvis bare der bliver investeret nok i dem. CARE styrker de lokale landbrug ved at indføre nye korn- og bønnesorter, der er mere modstandsdygtige over for det barske klima, og støtter etableringen af kornbanker, hvor de lokale kan købe korn til normalpris, når markedspriserne stiger. Det er enkle løsninger, som effektivt forebygger sult.

| 10

1:80

Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernĂŚring

| Foto: ÂŠ 2008 - Kate Holt |

| 11

fattigdom måles på, om man har nok at spise

Er der ikke råd til at få tilstrækkeligt næringsrig mad på bordet, kan man glemme alt om langsigtet udvikling. Det mener CAREs medarbejder Ayisha Iddrisu Mikey, der arbejder med fødevaresikkerhed blandt sårbare grupper i det nordlige Ghana. I november var hun i Danmark og var en af hovedtalerne ved en konference på Christiansborg, hvor hun kastede lys over de konsekvenser, der følger i hælene på stigende fødevarepriser. Jannie Elisa Fjordside

Hvor langt er Ghana kommet for at bekæmpe fattigdom? Graden af fattigdom varierer alt efter, hvor i landet man befinder sig. På grund af et barskere klima og manglende investeringer i landbruget og industrien er den nordlige del af landet betydeligt fattigere end Sydghana. I Nordghana ligger en dagløn på omkring 2,25 ghanesiske cedis (knap otte kroner). Fattigdom skal dog ikke måles efter indtjening og rater, men på, om man har råd til nok at spise eller ej.

Hvad mener du med, at fattigdom skal måles på, om man har mad nok? Når børnene ikke får mad nok, mister de koncentrationsevnen og kan ikke klare en god uddannelse. På den måde risikerer fremtidige generationer at gå tabt, og det bremser den langsigtede udvikling. Alle lande har brug for stærke menneskelige ressourcer – altså veluddannede folk – for at udvikle sig. Der bliver altid talt så meget om at fremme demokrati i den fattige del af verden – og det er også vigtigt. Men udviklingen starter med, at folk har mad nok.

Ayisha Iddrisu Mikey har arbejdet for CARE siden 2008 som rådgiver i CAREs landbrugs- og fødevaresikkerhedsprogrammer i Ghana, hvor hun især beskæftiger sig med kvinder, unge og andre sårbare grupper. Hun har en master i udviklingsstudier fra University of Leeds og University of Education i Ghana og har ti års erfaring med udviklingsarbejde i og uden for Ghana. | 12

| Fotos: © CARE |

En stor del af Ghanas fattige lever af at dyrke blandt andet jordnødder og bønner. CARE hjælper bønderne med at optimere høstudbyttet, så de kan sælge overskuddet på markedet og derved skabe sig en ekstra indkomst.

prisstigning 2007 - 2008 Hvede

Majs

ris

124% 74% 224% Fakta om Ghana: Ghana har cirka 24 millioner indbyggere 60 procent af Ghanas fattige lever af landbrug Alligevel afhænger Ghana af stor import af hvede og ris De fattigste husholdninger bruger op mod 75 procent af indkomsten på mad

Kan stigningerne i fødevarepriser mærkes blandt befolkningen i Ghana? Det kan de bestemt. Hovedparten af de fattige i Ghana bor på landet og lever af at dyrke landbrug. Men de kan ikke dyrke alt selv, og nogle bruger helt op mod 75 procent af deres indtægter fra landbruget på at købe de andre basale fødevarer, de har brug for. Når priserne stiger, er de tvunget til at spise mindre.

Har stigende fødevarepriser andre konsekvenser for de fattigste i Ghana? For bønderne betyder de stigende priser, at de kan være nødt til at sælge ud af deres husdyr, ejendele og jord. Det giver dem en indtægt på kort sigt, men stiller dem endnu mere usikkert i fremtiden, for det er deres livsgrundlag, de sælger. Nogle vælger at migrere til byen eller til nabolandene for at finde arbejde, men det er en usikker løsning, for de kan aldrig være sikre på at få et job eller et sted at bo. Mange kvinder vælger at tjene penge på prostitution og bringer dermed deres sundhed og liv i fare.

| 13

Mad i banken Når maden slipper op, og madpriserne på det lokale marked stiger, går beboerne i landsbyen Moujia i banken – ikke for at låne penge, men for at købe mad. Et netværk af kornbanker er skudt op i og omkring Moujia, som forsyner de lokale i området med korn til priser, de har råd til at betale.

| 14

Jannie Elisa Fjordside

ammaha betyder håb på hausa, som er Nigers mest talte sprog. Det er også navnet på et netværk af spare-lånegrupper i og omkring landsbyen Moujia i det centralvestlige Niger, der er gået sammen om at gøre en ende på den mangel på mad, der førhen var en fast del af tilværelsen i området.

lokale lagre er ved at være tømt,’ siger Marianne Haahr.

Bank uden ågerpriser

I 2010 gik det alligevel galt. Græshopper og tørke åd høsten og efterlod Niger i en sultkatastrofe, der ramte mere end syv millioner mennesker. Heller ikke den fælles indsats i Moujia kunne hamle op med det enorme høsttab.

I spare-låne-grupperne laver de lokale kvinder en fælles opsparing, som de på skift kan tage lån fra – penge, de kan bruge på at kickstarte en lille virksomhed og på den måde supplere deres indtægter. Men sparelåne-grupperne er meget mere end små andelskasser. ’Kvinderne bruger de faste gruppemøder på at diskutere, hvordan de sammen kan forbedre levevilkårene i landsbyerne – for eksempel hvordan de sikrer adgangen til mad, vand og uddannelse,’ siger Marianne Haahr, der er CARE Danmarks programkoordinator for Niger. Et af de største problemer i området er sult. De fattigste familier køber omkring 60 procent af deres mad på markedet, men har ofte ikke råd til at købe mad hele året. ’Handelsmænd fra Nigeria og Niger opkøber korn lige efter høsten, mens det er billigt, og sælger det igen til en højere pris, når de

Derfor fik kvinderne ideen om at oprette en lille kornbank, hvor de kan opbevare deres afgrøder sikkert og købe korn til normalpris hele året.

De bekæmper sult i fællesskab

Derfor har banken nu allieret sig med 19 andre kornbanker, den selv har været inspirationskilden til. De små banker er gået sammen om at oprette et stort lager, der sikrer de små bankers beholdning. På den måde står de lokale stærkere i krisetider. ’Situationen i Niger er meget skrøbelig, og oprettelsen af kornbanker kan ikke vende den alene. De lokale har brug for uddannelse, jobmuligheder og investeringer i landbruget, så de bedre kan dyrke jorden. Men kornbankerne er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre de lokale mad,’ siger Marianne Haahr. Læs mere om kornbankerne i Niger på www.care.dk/guilley

I november 2010 kostede hirse ifølge FNs Fødevareprogram 37 procent mere end året før, selv om det var lige efter høstsæsonen, hvor prisen normalt er lav. Hirse er den vigtigste del af kosten i Niger, og der er en tydelig sammenhæng mellem høje hirsepriser og antallet af børn, der indlægges med fejlernæring i Niger. | 15

| KORT NYT | Danmarks Indsamling 2012: Børn på flugt

Fredag den 3. februar får hele Danmark mulighed for at støtte tolv humanitære organisationers arbejde i Afrika, når DR1 blænder op for Danmarks Indsamling 2012. Indsamlingen er den sjette i rækken og er i år målrettet børn på flugt. Med pengene fra indsamlingen vil CARE Danmark støtte unge i Norduganda, hvor en 20 år lang borgerkrig drev børn og unge på flugt frem til 2006. Under krigen blev tusindvis af børn og unge kidnappet og tvunget til at arbejde som børnesoldater og sexslaver, og de risikerer nu at blive en tabt generation uden uddannelse og med voldsomme ar på sjælen. Gennem projektet vil CARE Danmark forbedre vilkårene for disse unge og give dem muligheden for at skabe sig en fremtid. Læs mere om CAREs projekt på www.care.dk/di2012

Fokus på fødevarespekulation Den 15. november afholdte CARE Danmark og tre andre organisationer en høring på Christiansborg, som satte fokus på spekulation i fødevarer. De seneste år er banker, investeringsfonde og pensionskasser begyndt at investere stort i fødevarer, og det er med til at presse priserne på fødevarer op.

Vil du gerne vide mere om spekulation i fødevarer? Få tilsendt publikationen ’Spekulation i fødevarer’ – kontakt CARE Danmark på 35 200 100. Læs mere på www.care.dk/foedevarepriser

Virksomhed støtter CARE på tværs af landegrænser Søndag den 4. december stillede den danske virksomhed Amesto Solutions op som virksomhedsambassadør for CARE Danmark ved det årlige julearrangement i Slagelse Svømmeklub. Amesto Solutions er en del af den nordiske koncern Amesto Group, som er hovedsponsor for CARE Norges spare-låne-gruppe-programmer i Mali. ’I CARE er vi meget glade for samarbejdet med Amesto – både i Danmark og i Norge, for støtten fra nationale og internationale virksomheder har stor betydning for vores arbejde,’ siger Sisan Bové, der er fundraisingchef i CARE Danmark. Læs mere om, hvordan virksomheder kan støtte CARE på www.care.dk/virksomhedssamarbejde

| 16

CARE KALENDEREN

2012

Sammen med årets første magasin har du som privat støttemedlem eller bidragyder modtaget CAREs kalender for 2012. Kalenderen er en gave fra CARE som tak for din støtte. Vi håber, at du vil få glæde af den i 2012 – og at du vil benytte det vedlagte girokort, hvis du vil bidrage ekstra til CARE Danmarks arbejde. Virksomheder – og private, der gerne vil give kalenderen til venner og familie – kan købe den for 50 kroner ved at kontakte medlemsservice på 35 200 100.

MEDLEMSSERVICE Huskede du dit skattefradrag i 2011?

Velkommen til 2012

Du kan trække dine bidrag til CARE fra i skat ved at oplyse dit CPR.nummer på www.care.dk under menupunktet ’DET KAN DU GØRE’. Herefter indberetter CARE dine oplysninger til Skat, og fradraget vil fremgå på din selvangivelse.

Medlemskaber er vigtige for CARE Danmark både i form af kontingentindtægterne, men også som udtryk for befolkningens støtte til vores arbejde. Med flere medlemmer får vi nemlig adgang til at opnå støtte fra større institutionelle donorer som for eksempel Danida og EU.

Fra 2012 er der som noget nyt ingen minimumsgrænse for fradragsberettigede beløb, og du kan dermed trække alle årlige bidrag op til 15.000 kroner fra i skat. Medlemskontingenter er dog ikke fradragsberettigede.

Derfor er vi glade for fortsat at have dig som medlem i det nye år. Har du endnu ikke indbetalt dit medlemskontingent for 2012, kan du naturligvis nå det endnu. Er du ikke allerede medlem af CARE, kan du tilmelde dig på www.care.dk eller ved at kontakte medlemsservice på 35 200 100.

| 17

| FRA PROGRAMAFDELINGEN |

Vi kan ikke kontrollere - vi kan kontrollere I

Niger har dette års regntid været mere tør end våd. Den sparsomme regn, der falder mellem juni og september, er helt, helt nødvendig for, at noget som helst kan gro i de dele af landet, der ikke er opslugt af Sahara. En pæn nedbør i maj gav bønderne håb om, at de igen kunne komme på fode efter tørken i 2009, men herefter vendte billedet. Regnen svigtede igen. Tørken truer landets produktion af hirse, befolkningens vigtigste fødevare. I december manglede mellem to og tre millioner mennesker mad – et tal, der vil stige og kulminere, når den årlige sultperiode sætter ind i løbet af juli og august 2012. Niger er sultens epicenter. I 2010 tegnede ørkenlandet sig for en femtedel af de børn, der på verdensplan blev behandlet for svær akut fejlernæring på offentlige sundhedsklinikker, og de lokale oplever en kronisk mangel på fødevarer. Men mange steder er der mad nok. De lokale har bare ikke råd til den. Nigers fattigste familier køber omkring 60 procent af deres mad på markedet. Stigende fødevarepriser udhuler deres økonomi, og tilbage står de lokale – på fyldte markeder men med tomme lommer – med én eneste løsning: Skal de have råd til mad og ny såsæd til markerne, bliver det gennem lån, der betales tilbage i korn ved næste høst. Når maden igen slipper op, må de tage et nyt lån og havner dermed i en gældsspiral, der er næsten umulig at slippe fri af – især når høsten gang på gang slår fejl. Ustabile indtægtskilder, tårnhøje fødevarepriser, gældsspiraler og et landbrug, der er ekstremt sårbart over for ændringer i klimaet er alt sammen medvirkende til, at millioner hvert år sulter i Niger. Det har skabt en

| 18

hverdag, hvor store dele af befolkningen kæmper for at overleve, selv i år uden tørker. Katastrofen er på sin vis blevet normal. Hvis Niger skal ud af den kroniske katastrofe, er en del af vejen at oprette regionale og nationale kornlagre, hvor korn kan opbevares sikkert og sælges til normalpris, når priserne på markedet stiger. Det kan være med til at vende sultkurven og give bønderne en chance for at undslippe den gældsspiral, som fattigdommen og manglen på mad tvinger dem ud i. Et andet vigtigt skridt er at investere i de lokale landbrug. Bønderne i Niger og andre Sahel-lande har startet en bevægelse af initiativer, de kalder ’gør ørkenen grønnere’. De forebygger kriserne ved at plante træer, buske og andre planter, som blandt andet holder på fugten og nedsætter temperaturen ved jorden. Det øger produktiviteten markant. CARE har længe støttet denne udvikling, som siden 1985 har ført til naturlig rehabilitering af fem millioner ellers udpint hektar jord. Det er intet mindre end en revolution af produktionsforholdene for mindre landbrug i Sahel. En revolution, der øger høstudbyttet og dermed holder priserne nede. Gennem investeringer i kornlagre og lokale landbrug kan kurven vendes og sult kontrolleres – såvel i Niger som i andre af verdens fattigste lande.

Marianne Haahr Programkoordinator for Niger

e tørker sult

Gør EN FORSKEL

Støt CARE og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE. Støttemedlem • 19

Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag

care-GAVER

Overrask dine venner eller familie med en CARE-gave, der samtidig hjælper en familie i nogle af verdens fattigste lande. Se udvalget af CARE-gaver på www.caregaver.dk

Støt online

Donér et valgfrit beløb til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

ARV OG TESTAMENTE

Du kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere

STØT MED EN SMS

Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret

VIRKSOMHED CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på telefon 35 200 100 for at høre mere

| 19

1:80

Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernĂŚring