SULT RAMMER VERDENS FATTIGSTE
VI KAN HJÆLPE Læs temaet om fødevarekrisen i Afrika: Årsager, konsekvenser og løsninger
Nr. 03 - 2014
| FRA REDAKTØREN |
NIGER SKRABER BUNDEN SOM SÆDVANLIG I år 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at arbejde sammen for en bedre verden. Der blev opstille otte konkrete mål, som i fællesskab skal opfyldes før 2015. Et af målene er at nedbringe antallet af fattige, og det er lykkedes i stor stil. Antallet af ekstremt fattige er raslet ned til det halve. Det betyder, at der i dag er omkring 700 millioner færre fattige end i 1990. Men cirka 1,5 milliarder mennesker lever stadig i dyb fattigdom. Ét ud af otte mennesker går stadig sulten i seng. Ét ud af seks børn er underernæret. FNs udviklingsprogram har netop opdateret deres årlige fattigdomsliste. Danmark er nummer 10 på listen. Hos os er vi rige, og landets ressourcer er nogenlunde lige fordelt mellem os. Det kan man ikke sige om CARE Danmarks projektland Niger. Det vestafrikanske land skraber som sædvanlig bunden på listen som nummer 187 og er dermed verdens fattigste land. Samtidig er fordelingen af landets ressourcer helt skæv. De få rige, som typisk bor i storbyerne, er stenrige. De millioner af fattige, som bor på landet, lever i ekstrem armod. Lige nu buldrer krisen derud af, og 20 millioner mennesker er berørt. 2,2 milliarder mennesker i verden lever enten i eller på grænsen af fattigdom, og det er små marginaler, der kan vippe dem over på den forkerte side af grænsen. Men det kan godt lade sig gøre at vende situationen for de mennesker. Det er et spørgsmål om vilje, at træffe de rette politiske beslutninger og at foretage de rigtige investeringer fra regeringernes side. Du kan læse meget mere om fødevarekrisen og dens konsekvenser og løsninger her i magasinet. CARE Danmark arbejder målrettet med sårbare befolkningsgruppers modstandskraft, og det er på høje tid, at flere kommer ind i kampen.
Mette Noppenau, redaktør PS: I 2015 vil der stadig være over 900 millioner mennesker, som lever for under 1,25 dollars om dagen. Det bliver vi da nødt til at gøre noget ved. Helt ærligt!
ANS VAR SHAVENDE Marianne Haahr REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Liv Helstrup Østergaard, Stine Jessen, Sutikamon Højrup E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup KORREK T UR Agnete Klint Holbak
|2
C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk OPL AG 31.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE Foto: Omar Kadri Koda
| Foto: © CARE Danmark |
REDAKTIONEN
Millioner af småbønder i fattige lande som Niger ser jævnligt sulten i øjnene. Sådan behøver det ikke at være. På de følgende sider kan du læse om en fødevarekrise, der er blevet permanent, men som kan vendes. Det kræver de rette investeringer og politiske beslutninger |3
| |FRA HANDLING TIL FØDEVAREKRISE | HOLDNING |
VELBEKOMMEN:
HIRSEGRØD TIL MORGEN, MIDDAG OG AFTEN
Selvom mange afrikanske lande kan præsentere flotte vækstrater, er sult blevet et livsvilkår for de fleste mennesker, der lever af landbrug. I verdens fattigste land, Niger, mangler familien Hamadou næringsrig mad næsten halvdelen af året – hvert år. Liv Østergaard, kommunikationsmedarbejder, CARE Danmark
F
amilien Hamadou bor i fleste i Tondikoirey. Det gælder Tondikoirey i det sydvest- også for familien Hamadou. lige Niger. Selvom landsbyen kun ligger 13 kilometer fra hovedstaden Niamey, ligner omgivelserne et forladt inge mandsland. Luften er varm, jorden er tør og sandet, og mulighederne for at finde et arbejde eksisterer nærmest ikke. ’Til morgenmad varmer vi Familien Hamadou lever af at resterne fra vores aftensmad. Til dyrke hirse og bælgplanter. Men frokost spiser vi hirsegrød. Nogen udbyttet er ikke nok til, at de kan gange får vi slet ikke frokost. Til overleve på hele året. Manglen på aften spiser vi majs- eller hirsemad begynder allerede i maj, hvor grød med en sovs af blade fra kornlagrene med sidste års høst baobabtræer. Vi spiser kun kød står tomme. Først i oktober kan eller fisk to-tre gange om månefamilien igen høste og dermed den,’ fortæller 50-årige Harouna spise flere måltider om dagen. Hamadou. Halvdelen af året mangler familien altså mad til at få stillet sulten. Og der er ellers nok munde at mætte. Den store familie består af far Harouna Hamadou, hans to koner og deres otte børn, som er mellem to og 14 år.
DE DAGLIGE MÅLTIDER
De er afhængige af en god høst, sultperioder er især, at familierne der kan mætte alle munde, indtil ikke når at komme ovenpå igen, før en ny krise rammer dem. Mange familier må bruge deres opsparing eller sælge alle deres ejendele og dyr for at få råd til at købe mad.
Det handler ikke blot om mangel på regn. Det handler også om vores jord. Den er blevet opdyrket gennem flere generationer og er ikke længere frugtbar.
For at supplere deres kost dyrker familien Hamadou søde kartofler, majs, rodfrugten kassava og frøplanten moringa. Og som nødløsning i de værste sultperioder plukker familien spiselige blade.
DYSTER FREMTID
næste høst er i hus, og det kræver regn. Masser af regn. Men i mange år er der faldet for lidt regn i området, og når de livsnødvendige dråber endelig kommer, er det på de forkerte tidspunkter. ’Da jeg var barn, var høsten god, og vi manglede ikke mad. Vi oplevede måske sult hver tiende år. Men siden 1980’erne kommer sultkriserne oftere. Det handler ikke blot om mangel på regn. Det handler også om vores jord. Den er blevet opdyrket gennem flere generationer og er ikke længere frugtbar. I år kan vi se, at hirseplanterne ikke vokser, som de skal. Det bekymrer os,’ fortæller Harouna Hamadou.
Med en ny sultperiode lige foran sig, kan familien ikke nå at spare op og købe nye dyr. Derfor er de endnu dårligere stillet næste gang, sulten rammer. En ond sultspiral er sat i gang, og år efter år bliver situationen værre for de fattige småbønder i de ufrugtbare landområder. Det efterlader familien Hamadou og de andre beboere i Tondikoirey i en fortvivlet situation. ’Vi sår og venter nervøst på slutningen af regnsæsonen, hvor vi kan se, om vores hårde arbejde har båret frugt. Langt de fleste af indbyggerne her i vores landsby lever et desperat liv, fortæller Harouna Hamadou’.
Desværre ser det heller ikke i år Læs mere om den kritiske Det er svært at skaffe tre nærings- lovende ud for familien Hamadou rige måltider mad hver dag for de og de andre familier i Tondikoirey. Udfordringen ved de tilbagevende fødevaresituation i Vestafrika på de næste sider |4
Familien Hamadou kæmper som de fleste bønder i Niger for at skaffe mad nok til at mætte alle munde. De dyrker blandt andet kartofler og majs, men det er ikke nok. Seks måneder om året sulter de. Sult er blevet hverdagskost i mange vestafrikanske lande.
Det gør CARE Danmark: »» I Niger samarbejder CARE Danmark med lokale samarbejdspartnere om at styrke småbønder på landet, så de kan stå sammen og stille krav til politikerne om, at bønderne også får del i landets investeringer, ressourcer og vækst.
Tre store tørker mellem 2005 og 2013 »» Tidligere kom de store sultkriser med cirka ti års mellemrum, men mellem 2005 og 2013 har Niger oplevet tre store tørkeperioder med sultkatastrofer som konsekvens. Mange mener, at de hyppige tørker skyldes klimaforandringer. »» 70 procent af landets befolkning har mistet mindst to børn under fem år. Børnene er fejlernærede og ikke stærke nok til kæmpe mod malaria og diarré. »» Over 40 procent af landets børn er underernærede. Det har den konsekvens, at børnene vokser for lidt og har en ringere hjernekapacitet end børn, som får nok næringsrig mad. Det sætter gang i en ond udviklingsspiral, som hæmmer barnets udvikling og muligheder for at få arbejde som voksen. Kilde: Global Multidimensional Poverty Index 2014.
Følg udviklingen i Niger på www.care.dk | Fotos: © Omar Kadri Koda | |5
| FØDEVAREKRISE |
SULT KAN UDRYDDES HVIS VI VISER VILJEN Sulten har et fast greb i Nigers fattige familier, og det har hverken stigende vækst eller produktion ændret på. Bag de pæne tal gemmer sig en tragedie, men ifølge en ekspert på området kan den stoppes. Det kræver, at landene spreder deres ressourcer og begynder at investere seriøst i den fattige landbefolkning. Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark
M
ånedsvis før den næste høst er i hus, begynder mange nigerske bønders kornlagre at slippe op. Det tvinger familien til at skære ned på de daglige måltider. De spiser kun en lille portion hirsegrød, som af og til bliver suppleret med en sovs kogt på vildtvoksende blade. Det er ensformig mad, som ikke indeholder nok næring, og det har alvorlige konsekvenser for familierne og for samfundet. Den dårlige kost er skyld i fejlernærede børn. Mange dør, før de fylder fem år, og mere end 40 procent af de overlevende lider af kronisk fejlernæring. Det betyder, at børnenes vækst og indlæringsevne er hæmmet, og at de har meget svært ved at tage en uddannelse. Det fastholder dem i en tilværelse, hvor det er så godt som umuligt for dem at bryde ud af fattigdommen. Peter Gubbels er udviklingskonsulent hos NGOen Groundswell International og ekspert i udsatte landbefolkninger i Vestafrika. Han kalder situationen ’forfærdende’ og understreger, at udviklingen skal vendes. ’Underernærede mødre føder undervægtige babyer, og hvis vi ikke stopper tendensen vil sult og fattigdom blive overført fra generation til generation,’ siger Peter Gubbels, som selv har boet i Vestafrika i 20 år.
PENGENE SKAL UD TIL DE FATTIGSTE Selvom situationen nærmer sig det tragiske, er Peter Gubbels overbevist om, at fattigdom og sult kan afskaffes. Det kræver, at småbønder fra udkantsområderne får del i landets ressourcer, og at staterne tænker anderledes, når de investerer i landbrug. ’I dag er regeringerne i de vestafrikanske lande og den private sektor fokuseret på at generere højere BNP og udenlandsk valuta, I verdens fattigste land Niger er hirse den dominerende – og i nogle familier eneste – fødevare i flere måneder når de investerer i landbrug. Det er fint med
| Foto: © Jaspreet Kindra - IRIN |
om året. Det er en alt for ensformig kost, som ikke giver tilstrækkelig næring til især børn. Kun en målrettet indsats kan redde Nigers nye generationer og løfte dem ud af fattigdom og sult.
|6
PETER GUBBELS Peter Gubbels er direktør for Action Learning og Advocacy i Vestafrika for NGOen Groundswell International og er en af Groundswells medstiftere. Han har 34 års erfaring i udvikling af landdistrikter og har selv boet og arbejdet i Vestafrika i 20 år. Groundswell International arbejder med at styrke landbefolkninger i Afrika, Asien og Latinamerika. vækst, men det mindsker ikke fattigdom, sult og fejlernæring’, siger Peter Gubbels.
I dag er regeringerne i Vestafrika og den privte sektor fokuseret på at generere højere BNP og udenlandsk valuta, når de investerer i landbrug. Det er fint med vækst, men det reducerer ikke fattigdom, sult og fejlernæring.
Siden 2005 har en række lande i Sahel oplevet en støt stigende vækst, som til dels genereres af landbruget. Samtidig er fødevareusikkerhed og fejlernæring steget i de samme lande. Regeringerne investerer kun i store, kommercielle landbrug i områder med med et godt klima, og pengene puttes i nøgleafgrøder som bomuld, der giver det højeste afkast og er rettet mod eksport frem for at skaffe fattige familier mad på bordet. Den type landbrug ser man ikke i fjerne og risikoudsatte områder, hvor der ikke er anlagt veje, og hvor den udtørrede jord kun lige tillader dyrkning af lidt hirse.
’Millioner af de kronisk sårbare familier bor i disse risikoudsatte områder, men der investeres næsten intet her, fordi staten og den private sektor ikke betragter landbrugene som økonomisk bæredygtige,’ forklarer Peter Gubbels, som har arbejdet med udsatte landbefolkninger i 34 år.
SMÅBØNDER ENDER I GÆLDSFÆLDE Klimaforandringerne har en meget større negativ påvirkning på det skrøbelige økosystem i Sahel end andre steder på kloden. Jorden er så udpint, at traditionelle metoder til at holde den frugtbar ikke længere virker. Bønderne har hverken råd til dyr gødning eller vandingsanlæg, så når de oplever stigende forekomster af tørke, kan familierne ikke længere tilpasse sig. De er tvunget til at sælge deres afgrøder og dyr og låne mad af mere velhavende familier. De fattige familier når ikke at komme på fode, før endnu en krise
optimismen ikke når ud til de fattige landområder.
’Vi kommer ud i landsbyerne, og her sulter indbyggerne stadig. Herude mærker familierne ikke noget til den stigende vækst og produktion,’ fortæller CARE rammer dem, de må låne mere mad og ender Danmarks kommunikations- og advocacychef i en ond fælde af sult og gæld. Marianne Haahr. ’Forsømmelse, marginalisering og mangel på støtte fra regeringen har skabt en permanent krise. Ligegyldig hvor meget overskud den offentlige sektor genererer i landbrugsproduktion, og uanset hvor meget vækst i BNP, staterne producerer, skal der en målrettet indsats til for at stoppe den tilbagevendende krise i de fattige områder,’ forklarer Gubbels.
’De sultne lever af at producere mad, og derfor skal vi investere i at øge deres produktion, så deres indtjening stiger. Det sker ikke i dag,’ siger Marianne Haahr.
CARE støtter de lokale bønders kamp for at rette op på den skæve investering og fordeling af ressourcer. Landenes regeringer skal holdes ansvarlige for at leve op til deres internationale forpligtelse om at sikre alle borgeres Han mener, at det er forkert at tro, at sult ret til mad. kan overvindes, hvis bare vi udvider den overordnede produktion af mad. For selv i ’Det er en lang og sej kamp, men på sigt vil gode høstår er det høje niveau af fejlernæring den helt sikkert skabe varige forbedringer,’ i Niger konstant. Gubbels mener, at vejen siger Marianne Haahr. frem er at etablere mere stabile landbrug, som dyrker nærende afgrøder. Regeringen skal CARE støtter også konkrete initiativer, som samtidig sørge for, at befolkningen lærer om øger høsten her og nu. Et eksempel er ernæring, får mulighed for at låne penge og projektet ’Gør ørkenen grønnere’, hvor lokale får adgang til basale sociale ydelser som bønder arbejder med at vække eksisterende sundhedspleje, uddannelse og drikkevand. rodnetværk til live, så buske og træer spirer frem på golde marker. Planterne holder på ’Regeringerne må ikke kun tænke på at øge næringsstofferne i jorden, nedsætter produktionen og skabe profit. Invester- vandfordampningen fra overfladen og øger ingerne skal være bæredygtige og tage derfor høstudbyttet. hensyn til befolkningens sundhed. De skal rette sig mod de lokale markeder og ’Det er en grøn revolution, som med få midler fødevarebehov – ikke kun de internationale bekæmper sult. Dem skal vi se flere af, hvis markeder’, siger Peter Gubbels. vi vil krisen til livs’, siger Marianne Haahr.
CARE DANMARK STØTTER BØNDERNE
Læs mere om ’Gør ørkenen grønnere’ CARE Danmark har også bidt mærke i de på side 12 flotte væksttal, men kan konkludere, at |7
| SÅDAN SPISER VI |
VORES KOST ER HELT SKÆV
NORGE
1: 1714 kalorier 2: 1469 kalorier 3: 214 kalorier I alt: 3397 kalorier
De fleste mennesker i verden indtager flere kalorier, end kosteksperterne anbefaler. Kosten er oven i købet sat helt forkert sammen. Her kan du se, hvordan befolkningen i en række lande gennemsnitligt spiser.
UK
1: 1696 kalorier 2: 1386 kalorier 3: 308 kalorier I alt: 3390 kalorier
Esben Boutrup Møller, Klima- og advocacy assistent, CARE Danmark
DANMARK
1: 1786 kalorier 2: 1356 kalorier 3: 221 kalorier I alt: 3363 kalorier
NIGER
MALI
1: 291 kalorier 2: 1652 kalorier 3: 601 kalorier I alt: 2544 kalorier
1: 435 kalorier 2: 2157 kalorier 3: 240 kalorier I alt: 2832 kalorier
UGANDA
1: 548 kalorier 2: 957 kalorier 3: 775 kalorier I alt: 2280 kalorier
USA
1: 2080 kalorier 2: 1290 kalorier 3: 270 kalorier I alt: 3640 kalorier
GHANA
1: 462 kalorier 2: 116 kalorier 3: 1372 kalorier I alt: 1950 kalorier
MOZAMBIQUE BRASILIEN
1: 1511 kalorier 2: 1365 kalorier 3: 413 kalorier I alt: 3289 kalorier
1: 411 kalorier 2: 975 kalorier 3: 880 kalorier I alt: 2266 kalorier
Et menneske skal i gennemsnit indtage 2000-2300 kalorier om dagen. Kosten bør være varieret og bestå af færrest fødevarer fra toppen af madpyramiden og flest fra bunden. Kilder: Faostats, Madpyramiden.dk
|8
RUSLAND
1: 1499 kalorier 2: 1537 kalorier 3: 318 kalorier I alt: 3554 kalorier
NEPAL
1: 467 kalorier 2: 1790 kalorier 3: 321 kalorier I alt: 2578 kalorier
KINA
1: 1000 kalorier 2: 1605 kalorier 3: 471 kalorier I alt: 3076 kalorier
LAOS
1: 402 kalorier 2: 1675 kalorier 3: 273 kalorier I alt: 2350 kalorier
KENYA
1: 468 kalorier 2: 1329 kalorier 3: 391 kalorier I alt: 2188 kalorier
INDIEN
1: 578 kalorier 2: 1592 kalorier 3: 288 kalorier I alt: 2458 kalorier
VIETNAM
1: 798 kalorier 2: 1680 kalorier 3: 225 kalorier I alt: 2703 kalorier
TANZANIA
Gruppe 1: Protein (kød, fisk, æg) Gruppe 2: Fine grøntsager (frugt, nødder og ris)
SÅ
DA
N
BØ
R
VI
SP
IS
E:
1: 423 kalorier 2: 1095 kalorier 3: 648 kalorier I alt: 2166 kalorier
Gruppe 3: Grove grøntsager (kål, kartofler og gryn) |9
1:80
Det koster 1 dollar at forebygge fejlernĂŚring hos et barn. Det koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernĂŚret
| 10
POLITIK ER SKYLD I TOMME TALLERKNER Tørker kommer oftere og varer længere i Niger. Fattige familier på landet har svært ved at skaffe mad, og syv ud af ti familier har mistet mindst to børn på grund af fødevaresituationen. Lige nu er endnu en sultkrise på vej, hvor 20 millioner mennesker i Sahel er berørt. Nigers befolkning er blandt de 842 millioner mennesker i verden, der sulter. Sult er uretfærdigt og unødvendigt, for der er mad nok til alle. Men ressourcerne er ulige fordelt. Landbefolkningen mangler frugtbar jord, grønt græs til deres kvæg, rent vand og veje. Den politiske elite lever i en anden virkelighed. De har lange uddannelser, men ingen jord under neglene. De laver politikker til fordel for landets BNP og store kommercielle landbrug. CARE Danmark styrker de små bønder, så de kan stå sammen og få deres stemme helt ind i parlamentet, så de også får del i landets ressourcer, investeringer og vækst. | Foto: © Jaspreet Kindra - IRIN |
Kilder: Rapporten ’Living og the Edge of Emergency’ af CARE i Storbritannien, FAO og ’Global Multidimensional Poverty Index 2014’ fra OPHI.
| FØDEVAREKRISE |
DEN GRØNNE REVOLUTION I SAHEL
Traditionelle, simple og billige metoder kan være med til at afværge sultkrisen i Sahel. I Niger har landmænd genskabt noget af den natur, der ellers var forsvundet fra ørkenlandet. Det har resulteret i en stigende produktion, der giver bønderne 500.000 ekstra ton korn om året. Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark
N
ormalt hører vi kun nedslående historier om sult og nød fra landene i det klimaudfordrede Sahelbælte syd for Sahara. Men nu er en ny og positiv bølge begyndt at rulle i ørkenlandene.
| Foto: © Christophe Stramba-Badiali |
Den er hverken baseret på dyr teknologi eller udenlandske universitetsstudier. Den tager udspring i en lokal metode, hvor bønderne selv har genskabt jordens eksisterende rodnetværk, som får buske og træer til at springe frem. Bønderne lader kort sagt naturen gå sin egen gang og planter deres afgrøder mellem buske og træer.
| 12
tilsammen tjent mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra og fået en million træer til at spire i lokalmiljøet,’ forklarer advocacy- og kommunikationschef hos CARE
med store potentialer. Derfor gik vi ind og støttede med at sprede den gode nyhed og viden om teknikkerne, og vi supplerede med at dele små buske ud til bønderne’, siger Marianne Haahr.
Den grønnere ørken har betydet, at småbønderne i Niger producerer 500.000 ekstra ton korn om året. Danmark Marianne Haahr, som har arbejdet med Sahel i flere år.
Samtidig uddannede CARE bønderne i landbrug. De lærte for eksempel om rotation af afgrøder, samplantning af forskellige sorter og teknikker til at lede regnvandet ned til planternes rødder. Nu har de omkringliggende ørkenlande opdaget den grønne bølge i Niger, og bønder fra Tchad og Mali rejser til det fattige naboland for at lære.
Ingen kan tage patent på metoden til at gøre ørkenen grønnere. De første initiativer blev taget af lokale, og i dag får de støtte mange steder fra. Teknikkerne har spredt sig som en løbeild gennem landskabet, fordi de tilbyder løsninger på befolkningens største LYSERE FREMTID I SAHEL Før i tiden blev markerne ryddet for problem – sult. Med et eksempel som den grønnere alt vegetation, men i dag arbejder ørken i tankerne, er der måske et bønderne ihærdigt på at få ’For flere år siden blev CARE lille lys at spore i horisonten, når grønne planter til at spire, før de opmærksom på enkelte småbønder det gælder Sahels fremtidsudsigter. sår markerne til. Planterne holder i Niger med høstudbytter, som slog Grøn vækst-initiativerne er vejen nemlig på næringsstofferne alle rekorder. Det var næsten for frem, når der skal investeres i i jorden og begrænser vand- godt til at være sandt. De havde fattige og udsatte ørkenlande som fordampning. Det har gjort gold og vendt en forsvindende lille høst til Niger. udpint landbrugsjord til brødkurv en produktion, de kunne leve af. for lokalbefolkningerne i de tørre Helt ved egen hjælp,’ fortæller De traditionelle, simple og billige Sahellande. Marianne Haahr. landbrugsmetoder kan være det, der er med til at stoppe den fødeLØSNING PÅ SULT Bønderne fortalte, at nøglen til varekrise, der i øjeblikket – og igen ’Den grønnere ørken har betydet, deres succes lurede lige under og igen – berører millioner af at småbønderne i Niger producerer jordens overflade. Begravede rod- mennesker i Sahel. 500.000 ekstra ton korn om året. netværk, som havde været borte i Læs mere om CARE Danmarks Det giver mad til 2,5 millioner årevis, blev vækket til live. arbejde i Niger på www.care.dk/ mennesker. I blot én af Nigers regioner har 62.000 familier ’Det var en hjemmedyrket løsning niger
Sådan hjælper den grønnere ørken befolkningen i Niger »» Småbønderne i Niger producerer 500.000 ekstra ton korn om året. Det giver mad til 2,5 millioner mennesker. »» I blot én af Nigers regioner har 62.000 familier tilsammen tjent mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra. »» Bønderne har fået en million træer til at spire i lokalmiljøet. | 13
| |FRA | HANDLING TIL HOLDNING MØD DIN MINISTER |
DET VIGTIGSTE ER AT GØRE LANDENE I STAND TIL SELV AT PRODUCERE DERES FØDEVARER Mogens Jensen har siddet på den kombinerede post for handel og udvikling i et halvt års tid. Men hvem er den nye minister egentlig? Og hvilke visioner har han for dansk udviklingsbistand? CARE Danmark har spurgt ministeren.
Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark
Hvordan er din interesse for udvikling og fattigdomsbekæmpelse opstået? Jeg har altid haft et meget internationalt livssyn. Det stammer helt tilbage fra Ulandskalenderen og de andre indsamlinger til ulandene, som var almindelige i halvfjerdserne. Jeg var også meget engageret i Operation Dagsværk. I det hele taget var jeg meget optaget af det område i min skoletid, og i alle mine jobs har jeg faktisk arbejdet internationalt. Som 16-årig gik jeg ind i fagbevægelsen og deltog i arbejdet for sandinisterne i Nicaragua – det var det helt store i 1979-80. Jeg har også været aktiv omkring apartheid i Sydafrika, og da der var borgerkrig i Eritrea, var jeg ungdomskonsulent i LO. På et tidspunkt blev jeg smuglet ind i Eritrea og lavede en film, som vi brugte til at påvirke de udviklingspolitiske ordførere. Da jeg blev valgt til folketinget i 2005, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville i Udenrigsudvalget, og der har jeg siddet siden. I 2007 blev jeg også medlem af Udenrigspolitisk Nævn.
BLÅ BO
Hvad var det første, du tænkte, da du fik tilbuddet om at blive udviklingsminister?
G
Mogen s Jens 31. ok e Mors. tober 196n3er født den i Nykø bing Han h Social ar siddet i har demokrat Folketing iet sid ret t for sidenvæ en 2 e0 2012.partiets næ 5o stfor0 mandg I febru a r 2014 Mog handeens Jensendebuterede l o g udv som min var ordføhran kulturi-kling. Indtiister for l da og med er. ieHan er blandt Det UdenUrdenrigspoalndet medle igsudv it m alget.iske Nævn oaf Mogen g LO fra s Jensen v Arbejd 1987-200 ar konsu le 5 ernes Oplysnog inden dnat i ingsfo rbundi | Foto: © PR-foto | .
Jeg blev superglad. Offentligheden kendte ikke rigtig til min internationale baggrund, jeg var jo kulturordfører og blev mest set i sammenhæng med kultur- og mediestoffet. At få lige den ministerpost var en stor glæde for mig, og det var en overraskelse, at den var kombineret med handel.
Hvordan ser du sammenspillet mellem udvikling og handel? Jeg følger en strategi på begge områder, men mit hovedformål med den samlede ministergerning er at skaffe jobs i både Hanoi og Herning. Gennem handel og udvikling skal vi gøre vores samarbejdslande i stand til at klare sig selv ved blandt andet at skabe jobs. I dag efterspørger vores samarbejdslande ikke kun klassisk bistand til at opbygge sundheds- og uddannelsessystemer. De har også brug for støtte til at opbygge en privat
sektor, som kan skabe produktion og levere deres fødevarer. Derfor er vi nødt til at lægge serviceydelser i landet. klare strategier, som kan sætte fødevareproduktion i gang i de lande, hvor jorden I Danmark har vi en masse kompetencer, som ligger brak, men som har et kæmpe potenvi skal bringe i spil, for det skaber også gode tiale. Formår vi at udnytte den dyrkbare jord danske arbejdspladser. Den synergi er helt alene i Mali, kan det brødføde hele Vestafrika. oplagt, og den er kun blevet stærkere, fordi de lande, vi har ydet økonomisk bistand til i Vi skal understøtte med danske bistandsmange år, er rykket op ad den økonomiske midler og dansk landbrugsproduktion. Det rangstige. Derfor har de et helt andet behov kan vi blandt andet gøre med landbrugsi dag end for ti år siden. investeringsfonden, som regeringen lancerede tidligere på året. Vi regner med, at den Er der ikke en risiko for, at du kommer til at bidrage med 800-900 millioner glemmer den lille bonde i de kroner. De penge kan vi investere i bære-dygtigt landbrug i blandt andet Afrika. nye vækstlande? Nej, vi vil fortsat udvikle landbruget i de lande, hvor Danmark bedst kan bidrage til For CARE er det vigtigt, at det – også med fokus på de mindre landbrug. man tænker den lille bonde De midler, vi anvender til at skabe partner- ind i den plan… skaber mellem firmaer i Danmark og i vores Det kan jeg kun være meget enig i, men det samarbejdslande, svarer kun til tre procent af bliver meget afhængigt af, hvilke typer ulandsbistanden. Den resterende del går projekter, der opstår. Det er jo NGOer og stadig til mere klassisk bistand. virksomheder, som vil kunne rykke her. Jeg forestiller mig, at vi arbejder på en måde, Men jeg tror, vi vil komme til at bruge flere som minder om den, der var med til at bygge kræfter og midler på at opbygge den private dansk landbrug op. Her gik små jordbrugere sektor i udviklingslandene. Det er i sidste sammen i andelsselskaber. Det har båret ende det, der er med til at skabe virksom- dansk landbrug gennem tiderne og gør det heder, der kan finansiere et land. Her kan stadig. Det er oplagt at forsøge med den danske virksomheder bistå på rigtig mange model, fordi den har været så stor en succes områder. herhjemme.
Hvordan sikrer du, at det ikke Det virker som om bistand kun er lande, der allerede skal kunne mere og mere – oplever vækst, vi hjælper? hvordan prioriterer du? Vi er – og skal være – klart fattigdomsorienterede i vores bistand. Vi har et primært fokus på lande, der, ifølge FNs indkomstgrænser, er verdens fattigste. Virkeligheden i dag er jo desværre, at vi blandt andet ser en række afrikanske lande, som faktisk har stor økonomisk vækst og er blevet meget rige samfund, men hvor væksten er ulige fordelt. I disse lande findes der store fattigdomslommer, som gør det relevant at have et fattigdomsorienteret engagement. Vi skal påvirke regeringerne i en retning, der gavner den fattige befolkning.
Hvordan tænker du den ulighed ind i dansk bistand?
blandt danskerne. To tredjedele mener, at udviklingsbistand er vigtig og rigtig. Jeg tror, det er en del af den danske folkesjæl: Vi vil gerne være solidariske med de svageste, og det skal vi bygge videre på. Men det er klart, at vi skal se den faldende opbakning som en udfordring, og vi skal konstant udvikle måder at engagere befolkningen på. Det vil jeg også have mere fokus på i det kommende år. Det kan blandt andet handle om at give NGOerne større muligheder, men det kræver også, at NGOerne tænker ud af boksen og finder nye veje til at nå danskerne. Det vil jeg meget gerne være med til at opstille nogle bedre rammer for. DANIDAs egne oplysningsaktiviteter skal også gå nye veje og i højere grad eksperimentere med aktiviteter.
Har du noget tankerne?
konkret
i
Jeg vil gerne lægge op til, at vi får mulighed for at styrke oplysningsindsatsen i forhold til ulandsbistand. Men jeg kan først blive mere konkret, når vi fremlægger den nye finanslov.
Hvad ser du som din vigtigste opgave som minister? Min helt store opgave er at få udviklet potentialet i den synergi, der er mellem handel og udvikling. Det arbejde vil jeg gerne engagere mange flere NGOer og virksomheder i. Det vil gavne partnerlandene, og jeg ser det samtidig som en mulighed for at engagere danske virksomheder meget mere i den udviklingspolitiske dagsorden, så de tager et ansvar både med konkrete investeringer og med den måde, de driver virksomhed på.
Som dansk udviklingsminister har jeg mit hovedfokus på, hvad vi kan gøre for de allerfattigste i verden. Hvordan dansk bistand kan gøre mennesker i stand til at klare sig selv og få et ordentligt liv. Jeg har for eksempel introduceret en handlingsplan for, hvordan vi får mere sammenhæng i alle de forskellige politikker, vi arbejder med, og Jeg tror, det vil have en afsmittende effekt, som også kan være med til at øge det koordinerer på tværs af ministerier. folkelige engagement i Danmark. Du kan Planen skal sikre, at vores handelspolitiske kalde det en dobbeltstrategi: Der skal danske interesser for eksempel ikke står i vejen for kompetencer i spil i udviklingslandene. Det vores udviklingspolitik. Det er også vores gavner udviklingslandene, men skaber også hensigt at skabe indflydelse i Europa, så EU flere danske arbejdspladser – og giver en også i højere grad samordner sin politik. Det større folkelig opbakning. glæder jeg mig til at implementere. Vi opfordrede læserne til at stille spørgsmål Hvordan kan vi NGOer skabe til Mogens Jensen på Facebook.
Den sult, vi oplever i dag, er et stort problem og en stor udfordring. Vi bliver flere og flere bedre opbakning blandt den Læs 'Fire skarpe til ministeren' på mennesker om at dele ressourcerne, så danske befolkning? fødevarebehovet vokser. Det vigtigste er at Selvom opbakningen er faldet med nogle få www.care.dk/4skarpe gøre landene i stand til selv at producere procent, er der fortsat meget stor opbakning
| 15
| EN AF OS |
STUDERENDE MED HJERTET PÅ RETTE STED Lige som i 2013 havde CARE Danmark igen i år taget en flok frivillige med på Roskilde Festival. De sørgede for, at indsamlingen af tomme krus og dåser i en af festivallens mange pantboder kørte som smurt. Mød en af de friske frivillige. Af Stine Jessen
FRIVILLIG PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2014 Joackim Andreas Christensen, 19 år Studerer på Sorø Akademi På Roskilde Festival for første gang Hvorfor er du frivillig med CARE Danmark? To af mine veninder var frivillige med CARE Danmark på Roskilde Festival sidste år og talte godt om oplevelsen. Det fik mig til at tænke, hvorfor ikke selv gøre et stykke arbejde for en god sag. Når man arbejder, slipper man også for at drikke sig fuld hele tiden! Hvilke arbejdsopgaver har du her i pantboden? Jeg har sorteret krus, men der har også været tid til at hygget med de andre frivillige og CAREs ansatte. Hvordan er det at arbejde i pantboden? Det har været vildt godt i dag. Det går stærkt, og der er tryk på, men vi har hygget os. Når man laver det samme arbejde en hel dag, gælder det om at finde på lidt sjov og ballede ind imellem. Man kan jo for eksempel spille musik med de tomme kopper, ligesom på Youtube – prøv at søg på ’The Cup Song’. Kunne du tænke dig at gøre det igen? Det er mit første år, men jeg vil gerne med igen, så længe CARE fortsætter det arbejde, de laver. Jeg synes, CARE Danmark er fuld af mennesker med hjertet på rette sted.
Mød flere af CARE Danmarks arbejdsomme frivillige på care.dk/Roskildefrivillig | 16
| Foto: © CARE Danmark |
Har du overhovedet haft tid til at høre noget musik? Ja, jeg har for eksempel hørt Outkast på Orange Scene. Det var fedt, og stemningen var vildt god.
| Fotos: © CARE Danmark |
| CARE NYHEDER |
SAMMEN FOR AFRIKA DU KAN VÆRE MED
ENGAGERET PROTEKTOR
FANTASTISKE FRIVILLIGE MED PÅ FESTIVAL
I september samler virksomheden Agidon ind til CARE Danmarks klimaprojekt ’My Village’. Indsamlingen hedder ’Sammen for Afrika’. Ruths Hotel i Skagen og Pasfall Collection i Odense dækker op til to velgørende middage, som blandt meget andet byder på auktioner og medrivende foredrag med CARE Danmarks ambassadører – sognepræst Flemming Pless og sociolog Emilia van Hauen.
Det var en ung prins, der i 1989 takkede ja til at blive protektor for CARE Danmark. I år er det 25 år siden HKH Prins Joachim stillede op for CARE Danmark første gang, og han har lagt ekstraordinære kræfter i opgaven lige siden. Jubilæet blev fejret med en reception, hvor prinsen fik overrakt CARE Prisen som tak for en lang og tro tjeneste. Prisen blev overrakt af CARE Danmarks bestyrelsesmedlem Mariann Fischer Boel.
I juni hævede den store Orange Scene sig som sædvanlig over Dyrskuepladsen i Roskilde. Titusindvis af glade gæster strømmede til for at være med til en uges socialt samvær i rockmusikkens tegn. CARE Danmark var også med, og 45 engagerede CARE Danmarkfrivillige løftede opgaven med at sortere dåser og krus i en af festivallens pantboder.
GENNEM 25 ÅR
’Deres indsats var lige i vores ånd,’ siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte.
Du kan også tage med ’Vandkaravanen’, som ruller ud fra Skagen den 7. september og ender i Odense den 9. september. Der vil være en masse events undervejs.
I anledning af jubilæet havde billedkunster Mikael Melbye malet et portræt af prinsen, CARE Danmark siger tusind tak for i år. Vi ses som blev afsløret under receptionen. forhåbentlig igen næste år.
Læs mere om karavanen og køb billet til de to middage på www.care.dk/middag
Læs mere om jubilæet og se portrættet af Find flere historier fra pantboden på årets prinsen på www.care.dk/care-prisen-2013 Roskilde Festival på www.care.dk
VERDENS BEDSTE NYHEDER HUSK AT LÆSE MED
VI KAN AFSKAFFE FATTIGDOM
I september kan hele landet igen læse med, når over 1000 frivillige fra de danske udviklingsorganisationer i samarbejde med DANIDA og FN uddeler aviser med gode nyheder fra hele verden. Verdens Bedste Nyheder fortæller om de fremskridt, der sker i udviklingslandene og beskriver de positive resultater, som arbejdet med at bekæmpe global fattigdom skaber. CARE Danmark er som sædvanlig med i morgeneventen. Mød os ved Amagerbro Station i København mellem klokken 7 og 9 fredag den 12. september. Læs mere om Verdens Bedste Nyheder på http://verdensbedstenyheder.dk/
OM CARE DANMARK CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2013 styrkede CARE Internationals arbejde 93 millioner mennesker i 87 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem. NIGER
GHANforebyggelse, CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på fordi det sparer liv, A lidelse og penge. KENYA UGANDA TANZANIA MOZAMB IQUE
CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og sammen med verdens fattigste mennesker skaber vi løsninger, der holder på lang sigt.
NEPAL LAOS VIETNAM
Det er derfor, vi siger: Jo før, jo bedre. Følg os på facebook: facebook.com/caredanmark eller på www.care.dk | 17
| NYT PROJEKT I TANZANIA |
Følg livet i landsbyen Kasapo på tæt hold Kasapo plejede at være en frodig landsby, hvor regnen faldt ofte og længe. For årtier siden løb der en flod gennem Kasapo, men nu er den udtørret. Saumu Issa, Kasapo
Siden Saumu Issas mand døde i 1993 har hun passet deres fire børn og marker alene. Det er en stor udfordring,for varme, tørke og stærke vinde ødelægger høsten.
| Foto: © CARE Danmark |
CARE Danmarks projekt 'My Village' styrker landsbyen Kasapos familier, så de kan skaffe mad nok og ruste sig mod de kriser, som klimaet i lokalområdet er med til at skabe. Følg med når CARE Danmark bygger brønde, planter træer og etablerer spare-låne-grupper i Kasapo.
Kom tæt på Saumu Issa og hendes naboers svære hverdag på:
www.care.dk/ myvillage
| DEBATTEN |
DET ER TID TIL AT LUGE UD I DE FLOTTE ORD grønne ørken’, skaber hverken højere BNP eller fremmer dansk eksport, men det bekæmper sult. Initiativet er baseret på lokal teknologi, hvor landmænd selv har genskabt eksisterende rodnet, så buske og træer er spiret frem og har gjort gold landbrugsjord til brødkurv for lokalbefolkningerne i en række Sahel-lande. Der er tale om en grøn revolution, som har spredt sig til et område på over fem millioner hektar land, hvilket er mere Sahel-landene står ikke alene med problemet. end hele Danmarks samlede areal. I Afrikas stærkeste økonomi, Nigeria, galopperer væksten derudaf. De seneste syv år har Resultatet er, at Nigers småbønder producerer den ligget på syv procent. Alligevel lever 500.000 ekstra ton korn om året. Det brødføhalvdelen af Nigerias befolkning under fat- der 2,5 millioner mennesker. I blot én region af Niger har 62.000 familier tilsammen tjent tigdomsgrænsen. mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra og Eksemplerne på lande, der oplever både stor bidraget med en million træer til lokalmiljøet. vækst og dyb fattigdom er så mange, at vi ikke kan ignorere tendensen. Den danske Det er tid til at luge ud i tillægsordene og udviklingspolitik taler derfor om forskellige erkende, at vækst alene ikke kommer sulten former for vækst: Grøn vækst, inklusiv vækst til livs, om vi så forsøger at gøre den grøn, og eksportorienteret vækst. Perlerækken af inklusiv eller eksportorienteret. Dansk udtillægsord skal lede tankerne hen på en viklingspolitik skal skære ind til opgavens vækst, som kan mere end at få et lands BNP kerne. Den er sat i verden for at støtte de til at stige. Men afskaffer de flotte tillægsord fattigste, og det skal vi værne om, hvis vi skal sult? Reelle bistandsprojekter, som ’øger væk- få sat endeligt punktum for sulthistorien. Det sten’, ’ikke sviner’, ’trækker de fattige ud af kræver, at udgangspunktet for alle indsatser armod’ og ’fremmer eksport af danske varer’ er de fattiges behov og ikke alt muligt andet. er ikke til at få øje på. Det konstant høje antal fejlernærede børn i Sahel taler sit eget sprog: Sult er ikke længere noget, der kommer og går. Sult er blevet en konstant tilstand. Alligevel fylder sult ikke meget i den hjemlige udviklingsdebat. Her taler vi efterhånden mest om vækst. Men i landene i Sahel stiger væksten, uden at sulten dykker. Noget tyder på, at vækst ikke automatisk giver de fattige mad på bordet.
Marianne Haahr, kommunikations- og advocacychef i CARE Danmark
Der findes imidlertid initiativer, som hiver folk ud af fattigdom. CARE Danmark har etableret et samarbejde med lokale bønder i Niger, som efterhånden har spredt sig som ringe i Marianne Haahr, kommunikations- og vandet i det tørre Sahel. Projektet, ’Den advocacychef i CARE Danmark
Mød os her Care.dk
På www.care.dk finder du information og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan følge events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig vores nyhedsbreve. Du kan også blive medlem af CARE Danmark og donere penge til vores hjælpearbejde.
På facebook fortæller vi kort og godt om små og store ting, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og historier op på siden, inviterer til events og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og 'like' os på www.facebook.com/ caredanmark
Magasin
Fire gange om året sender vi et magasin på gaden. Det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her du kommer tæt på de mennesker, vi hjælper i Afrika og Asien. Magasinet ligger også elektronisk på www.care.dk/ care-magasin
Storytellers
Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores storytellers. De tager ud og fortæller medrivende om deres oplevelser med CARE Danmark i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www.care.dk/det-gor-vi
Nyhedsbrev
Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyt fra CARE Danmark og om vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til events, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk | 19
SULT
20 MILLIONER MENNESKER ER BERØRT AF SULT I SAHEL LIGE NU CARE er der før, under og efter, katastofen rammer. Støt vores arbejde på www.care.dk
JO FØR I JO BEDRE