CARE Magasinet #1 2019 by CARE Danmark

Nr. 1 / 2019

NYT DESIG N â&#x20AC;&#x201C; INGEN P LASTIK FIND DIT B I MIDTENREV

DIGITALE GENVEJE FOR VERDENS FATTIGSTE

Med et hjemmelavet skilt med ordene ”SKOLESTREJK FÖR KLIMATET” har den 16-årig Greta Thunberg samlet verdens børn og unge i en international skolestrejke for klimaet. Det, som begyndte som en ensom klimastrejke foran Rigsdagen i Stockholm, har siden hen givet hende taletid til flere internationale topmøder, som da hun gav verdens politikere en opsang til COP24 i december og World Economic Forum i januar.

KLIMAKAMPENS NYE PLATFORME KAN DU LIDE VORES NYE DESIGN?

Hos CARE har vi stor respekt for de digitale bevægelser, der har givet lyd til Greta og hendes kamp for klimaet. Vi kæmper klimakampen for verdens fattigste – og hvis vi vil vinde den, må vi også udnytte tidens digitale og teknologiske muligheder. Derfor står innovative og digitale løsninger helt centralt i vores nye strategi, der frem mod 2025 skal danne grundlag for vores arbejde med verdens fattigste og mest klimaudsatte. Senest har vi sammen med 10 andre organisationer på rekordtid indsamlet over 50.000 underskrifter til et borgerforslag om en dansk klimalov – et budskab primært båret af digitale bevægelser. I forrige magasin lancerede vi CAMP+, et projekt der netop samler digitale og højteknologiske partnere for at skabe verdens første klimavenlige flygtningelejr. I dette magasin fortæller vi om fremtidens digitale udviklingshjælp, så du kan få et indblik i, hvordan digitale kræfter spiller en rolle i vores kamp mod klimaforandringernes konsekvenser. Med venlig hilsen

Bedste hilsner Signe Kommunikationsmedarbejder hos CARE

Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i CARE

/ Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall /

Nyt papir, ny størrelse og ingen plastikindpakning. I den kommende tid vil du opleve, at vores kanaler ændrer udseende, og vi har derfor brug for din mening. Hvis du har en god idé til, hvordan vi bliver bedre til at fortælle om vores arbejde med verdens fattigste og mest klimaudsatte, så del dem gerne med mig på care@care.dk.

I virkeligheden er hendes metode jo ikke ny. Men det er som om, at en digital drivkraft har givet de hjemmelavede skilte, skolestrejker og taler en platform, der med rekordfart har samlet verden i en kamp for klimaet.

/ Foto: ©CARE International UK - Cynthia R. Matonhodze /

MOBILTELEFONEN ERSTATTER NØDRATIONER Mobile pengeoverførsler har hjulpet over 70.000 familier i tørkeramte områder i Zimbabwe. De digitale kontanter er sikrere og lettere at transportere end klassiske nødrationer og giver familierne frihed til at prioritere deres indkøb. 4

Klimaet forstyrrer livet Tsungirirai Madziro bor i Masvingo-distriktet i Zimbabwe med sine 11 familiemedlemmer. Hendes landsby er som så mange andre landsbyer i området præget af klimaforandringer. Området kæmper med lange perioder uden regn, og det skaber store udfordringer for indbyggerne.

Hver måned modtager Tsungirirai Madziro, hvad der svarer til ca. 500 danske kroner fra CARE via en pengeoverførsel til hendes simkort. De digitale kontanter skal bruges til at forsørge hende selv og hendes familien, der på grund af tørken kæmper med at få mad nok på bordet.

”Under tørken bliver en masse ting forstyrret. Vi har ikke længere kyllinger, fordi vi måtte sælge dem. Nu har vi kun en enkelt ged tilbage,” fortæller Tsungirirai Madziro.

grøder at høste på markerne. Det gør det svært for familierne at skaffe mad på bordet, og de kæmper med sult og underernæring, fordi de ikke får nok næring gennem deres sparsomme kost.

Når regnen udebliver, og floderne udtørrer, er der ikke nok vand til at dyrke grøntsager, og der bliver færre af/ Foto: ©CARE International UK - Cynthia R. Matonhodze /

Nem fragt og stor frihed I lignende katastrofesituationer er der tradition for at uddele nødhjælpspakker, der indeholder madrationer, tøj og byggemateriale. Projektet i Zimbabwe har dog vist, at der er flere fordele ved at overføre mobile penge til de nødlidende i stedet for at uddele nødrationer.

/ Foto: ©CARE International UK - Cynthia R. Matonhodze /

ed sine krogede fingre indtaster Tsungirirai Madziro sin kode og låser mobiltelefonen op. Hun viser telefonens display til kvinden bag skranken, mens hun lægger en pose ris og en liter mælk i sin medbragte kurv. Med et par klik på mobilen klarer Tsungirirai Madziro betalingen af de madvarer, som hun skal bruge i den daglige madlavning til familien.

”Modellen giver indbyggerne mulighed for at tage deres egne beslutninger. De beslutter selv hvad, hvor, og hvornår de vil købe. På den måde kan de selv prioritere og træffe deres egne valg i stedet for at få bestemte fødevare udleveret,” forklarer Linda Dosi, der er projektassistent for projektet i Masvingo-distriktet.

”Hvis det ikke var for CARE, helt ærligt, så ved jeg ikke, hvor vi ville være. Jeg tror ikke, at nogen af os ville være her i dag” Familierne i projektet bestemmer selv, om de vil bruge alle pengene på mad, eller om de vil prioritere anderledes. Det giver familierne mulighed for at spare op, så de kan betale deres børns skolegang, købe husdyr eller dække uforudsete udgifter ved for eksempel sygdom. Da pengene overføres via mobilt netværk, kommer hjælpen ligeledes nemmere frem til de afsidesliggende landsbyer end de klassiske nødrationer, der skal fragtes

ad veje over store afstand. Hvis familierne ikke har mobildækning i hjemmet, kan de stadig deltage, da der kun er brug for netværk de steder, hvor der handles. Til gavn for lokalsamfundet Tsungirirai Madziro tager sin kurv med ris og mælk og forlader butikken, mens hun smiler til kvinden bag skranken. De mobile pengeoverførsler har vist sig ikke kun at være en fordel for familierne, lokalsamfundet har også mærket en forskel. ”Pengene cirkulerer i lokalsamfundet, fordi indbyggerne handler på de lokale markeder og hos de lokale sælgere. På den måde er programmet også med til at styrke lokalsamfundet,” siger Linda Dosi. De mobile pengeoverførsler har hjulpet mere end 72.000 familier og 360.000 mennesker til selv at indkøbe det nødvendige mad og undgå underernæring under og efter tørkeperioderne.

Digitale løsninger har potentiale til at skabe markante forbedringer for verdens fattigste og mest klimaudsatte. Men det kræver en omstilling af udviklingshjælpen. CARE i Danmark har åbnet op for nye samarbejder, men fastholder den ekspertise, der skal sikre digitale løsninger, der gavner verdens fattigste.

mange år har nødhjælpspakker, nye afgrøder og skolebøger været nogle af de mest effektive redskaber til at bekæmpe klimaforandringer og fattigdom. Men nu er tiden kommet til at indtænke nye digitale værktøjer i den traditionelle udviklingshjælp.

HVAD ER BLOCKC H HVORDA AIN, OG N KAN D ET HJÆLPE VERDEN S FATTIGST E ? FÅ SVARE N DE NÆST E PÅ E SIDER 8

”Vi er i en tid, hvor det digitale kan skabe kvantespring for udviklingslandene. Digitale løsninger kan åbne op for at levere ydelser på nye måder og udfordre de eksisterende institutioner. For eksempel behøver lægen ikke længere møde patienten i en fysisk klinik, det kan gøres online. På den måde frigives der ressourcer, som i dag er knappe i verdens fattigste lande,” fortæller Marianne Haahr, der er direktør i Sustainable Digital Finance Alliance og medforfatter til en række rapporter om digitale muligheder i udviklingsarbejdet. I 30 år har CARE i Danmark arbejdet med hjælp til selvhjælp for fattige mennesker i Afrika og Asien, men i takt med klimaets hastige forandringer, er der opstået et behov for at tænke anderledes. For at komme de mest klimaudsatte til undsætning er de digitale løsninger placeret helt

centralt i CARE i Danmarks strategi for 2025. ”Klimaet presser verdens fattigste mere end nogensinde før, og vi er derfor nødt til at tænke nyt hos CARE. Digitale løsninger kan skære uhensigtsmæssige mellemled fra og skabe en mere direkte forandring for de fattigste og mest klimaudsatte. For eksempel kan en digital teknologi som blockchain være med til at bekæmpe korruption. Der er et væld af muligheder i det digitale både inden for teknologier og partnerskaber – og de muligheder skal vi bruge i vores arbejde i verdens mest udsatte områder,” siger Henriette Weber, der er digital branding strategist i CARE. Sammen med digitale frontløbere Hvis udviklingssektoren skal lykkes med at udvikle og implementere digitale løsninger, der skaber værdi

i udviklingslandene, skal der ifølge Marianne Haahr arbejdes på nye måder. ”NGO’erne skal se i retning af nye forretningsmodeller. De sidder inde med dyb viden omkring samfundsstrukturer og rettigheder, men det tekniske er typisk en kompetence, som de ikke har i huset. Det er vigtigt, at der skabes en åben platform, der inviterer nye og kreative kræfter inden for. NGO’erne skal bruge deres viden til at få teknologierne til at fungere i de pågældende samfund,” siger Marianne Haahr. Hos CARE i Danmark har man de seneste år arbejdet målrettet på at skabe nytænkende projekter og indgå alternative partnerskaber, der kan tilføre organisationen nye kompetencer. ”Der sker en masse digitalt og højteknologisk på det grønne område, som vi ikke har forstand på. Men det har private virksomheder, start-up-virksomheder, uddannelsesinstitutioner og lokale partnere i de lande, hvor vi arbejder. Alt afhængig af, hvilket problem vi prøver at løse, finder vi frem til de partnere, der kan udvikle de bedste løsninger,” siger CAREs generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen. Nomadefolk får digital platform I 2018 indgik CARE et samarbejde med organisationen for finansielle start-ups, Copenhagen FinTech.

Formålet er at matche udviklingsarbejdets udfordringer med medlemsvirksomhedernes løsninger, så den teknologisk udvikling kommer verdens fattige til gode. Det er blandt andet blevet til et samarbejde med virksomheden Hiveonline om at udvikle en digital platform, der skal give kvinder i Niger en nem adgang til lån og kontanter, så de bedre kan modstå klimachok.

FLERE FÅR ADGANG TIL EN MOBILTELEFON Foto: ©CARE - Mark Malhotra /

DIGITALE LØSNINGER KAN SKABE KVANTESPRING FOR VERDENS FATTIGSTE

Senest har CARE lanceret projektet CAMP+, hvor organisationen er gået sammen med en række grønne pionerer om at skabe verdens første klimavenlige flygtningelejr. Et projekt, der bygger på involvering af eksterne aktører med kompetencer inden for genanvendelse, sanitet og solenergi. Selvom CARE arbejder med nye digitale værktøjer og forretningskoncepter, er der dog brug for at fastholde de erfaringer og ekspertise, som organisationen har opbygget gennem mange år. ”Vi skal blive ved med at gøre det, vi gør bedst. Vores rolle i arbejdet er, at vi har dialogen med de udsatte grupper, som vi møder i små lokalsamfund i verdens fattigste lande. Vi forstår deres problemer og kan bringe dem i en dialog med partnere herhjemme eller i udlandet. Og så kan vi bruge vores viden til at afprøve løsningerne og brede det ud, når det lykkes,” siger CAREs generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen.

I nogle af verdens mest klimaudsatte områder som for eksempel Sydøstasien og Afrika bliver digitale ydelser mere og mere tilgængelige. Ifølge GSMA, der indsamler data fra verdens mobile operatører, havde 44 % af befolkningen i subsaharisk Afrika en mobiltelefon i 2018. Et tal, der forventes at stige, så over halvdelen af regionens befolkningen ejer en mobiltelefon i 2025. Udviklingen i adgangen til mobiltelefoner er interessant, fordi mobiltelefonen giver adgang til en række digitale værktøjer, som for eksempel blockchain, digital handel og finansielle apps.

BLIV EN DEL AF Vi er i gang med at skabe en flygtningelejr, der giver beboerne en bedre hverdag, gavner områdets natur og skåner klimaet. Send CAMP til 1414 og støt med 250 kroner Sammen skaber vi verdens første klimavenlig flygtningelejr:

INGEN SKOVRYDNING En flygtningelejr er typisk en enorm miljøbelastning på lokalområdet. Vi vil minimere behovet for brænde.

GENANVENDELSE AF SKRALD Flygtningelejre kan virke som lossepladser. Vi hjælper med indsamling og genanvendelse af skrald.

RENT VAND Adgang til rent vand er nødvendigt til drikkevand, madlavning, tøjvask og sanitet.

ENERGI TIL LYS OG MADLAVNING Flygtninge har brug for strøm og varme til lys og madlavning. Vi vil sikre adgang til klimavenlig energi.

BLOCKCHAIN – FRA MELLEMMAND TIL ALLE MAND B

Blockchain kan skabe radikal forandring for mennesker i verdens mest sårbare lande. Men hvordan? Læs vores guide og bliv klogere på den revolutionerende computerteknologi.

lockchain er en computerteknologi, der gør det muligt at gemme, dele og handle informationer på en nem og sikker måde. Dette er hovedsagligt fordi, at blockchains er offentlige – og ikke private. Blockchain er ligeledes distribuerede, hvilket vil sige, at informationerne ikke ligger på ét sted, men i mange forskellige ’blokke’. Man kan gemme mange typer information i en såkaldt blockchain. Det kan være pengeoverførsler eller personlige dokumenter som jordlodsbeviser, ægteskabsbeviser og meget mere. Shippingvirksomheder bruger blockchain til at holde styr på deres værdikæde, mens nogle tøjvirksomheder bruger blockchain til at følge tøjets udvikling fra a-z. På den måde kan kunderne følge med i

alle detaljer helt ned til hvilket får, der har leveret ulden til deres uldtrøje. Traditionelt set har vi altid været afhængige af en mellemmand i form af en bank eller myndighed, når vi skulle overføre penge eller fremvise et bevis på vores jord. Med blockchain er det muligt for individuelle personer at håndtere information på sin egen mobiltelefon eller computer. Den flytter dermed magten væk fra mellemled og centrale enheder, der kan være uigennemsigtige, svært tilgængelige og have en pris på de ydelser, de leverer. På den måde kan blockchain være med til at skabe muligheder for dem, der ikke nødvendigvis har ressourcer, netværk eller mulighed for at navigere i et system af mellemled og central styring.

BLOCKCHAIN FOR FAIR HANDEL CARE arbejder med at organisere fattige bønder, så de bedre er i stand til at kunne blive en del af økonomien. Vi arbejder for fair priser og etablerer spare-låne grupper, så fattige får mulighed for at låne penge og investere i fremtiden.

orestil dig en liste bestående af information, som er delt i et netværk af computere. Hver enkelt computer har altså en kopi af informationen, som dermed er synlig for alle i netværket. Når listen ændres, tilføjes der en ny blok med den nyeste information. For at systemet accepterer blokken, skal den godkendes af alle computerne i netværket. Hvis man vil ændre i informationen i blokkene, så skal man hacke alle computerne i netværket og lave om på alle kopierne af kæderne. Det gør det muligt at udveksle unikke informationer mellem to parter, uden at det behøver gå igennem en mellemmand eller central enhed. Samtidig er blockchain i høj grad sikret mod hacking og manipulation, fordi alle kan følge hele historikken i kæden.

BLOCKCHAIN FOR RETTEN TIL JORD CARE arbejder for at give verdens fattigste og mest klimaudsatte en stærkere stemme og sætte dem i stand til at forsvare deres egne rettigheder. Det gælder for eksempel i forhold til jord, som både sikrer mad på bordet og penge på lommen i udsatte lande. Typisk vil information om jordrettigheder gå gennem en myndighed, der har et register af jordlodsbeviser. Fordi informationen går gennem et mellemled, er det forbundet med en vis sårbarhed som kopiering og forfalskning.

Sammen med virksomheden Hiveonline er vi ved at udvikle en digital platform, der tager udgangspunkt i blockchain-teknologien. Det skal give medlemmer af spare-låne grupper i fjerntliggende egne af Niger en nem adgang til lån og kontanter. Med blockchain kan man erstatte kontanter, så risikoen for tyveri mindskes, ligesom mobile overførsler mellem individer kan fjerne omkostningerne ved overførsel via en bank. Det kan forbedre medlemmernes mulighed for at tjene penge på deres varer.

Ved at anvende blockchain-teknologien kan man udvikle en platform, hvor fattige jordejere nemt og sikkert kan opbevare deres jordlodsbevis. Det kan sikre dem mod forfalskning i tilfælde, hvor myndigheder eller virksomheder påstår, at jorden er deres.

Eunnice Mutei Makau syer gardiner i landsbyen Tseikuru, Kenya

Den 8. marts blev Kvindernes Internationale Kampdag fejret verden over. Hos CARE arbejder vi hver dag for, at kvinder i verdens fattigste lande får mulighed for at skabe sig et bedre liv. Mød kvinderne, der kan selv.

Elizabeth Nduku Nganga fodrer sine fjerkræ i udkanten af Makutano, Kenya

/ Foto: ©CARE Danmark - Anne Sofie Rønnfeldt /

/ Foto: ©CARE Danmark - Klara Kristine Appel /

Xepoe Eija høster ris i Chorm Mork, Laos

/ Foto: ©CARE Danmark - Ditte Lindved /

/ Foto: ©CARE Danmark - Klara Kristine Appel /

Halima Sirat Gedi har lige hentet vand til husstanden i Baraki, Kenya

/ Foto: ©CARE Danmark - Klara Kristine Appel /

/ Foto: ©CARE Danmark - Ditte Lindved /

KVINDER, DER KAN SELV

Yar Poe plukker bønneplanter i sin køkkenhave i landsbyen Houay Thaad, Laos

Khero Aden Maalim høster grønkål i Lagdera, Kenya

Aghania Saday henter vand i landsbyen Balansher i det østlige Nepal

/ Fotos: Den Grønne Studenterbevægelse og Marius Christensen /

I maj 2018 mødtes en gruppe studerende for at dele deres fælles bekymringer for klimaet. Sammen blev de enige om, at der var brug for et nyt grønt oprør. Den Grønne Studenterbevægelse var født. Siden har bevægelsen arbejdet for at sætte klimaet på dagsorden hos både borgere og politikere ved hjælp af demonstrationer, breve til klimaministeren og en menneskekæde omkring Christiansborg. Vi har talt med 24-årige Jeppe Høstgaard Poulsen fra Den Grønne Studenterbevægelse, der har været med i de unges klimakamp helt fra begyndelsen. Hvad er din motivation for at deltage i klimakampen? Jeg kan og vil ikke se passivt til, mens politikerne sætter kortsigtede og uambitiøse mål og gang på gang ignorerer forskningen og eksperterne. Beslut-

ET UNGT GRØN T OPRÅB Her ses Jeppe Høstgaard i færd med at overbringe klimaminister Lars Christian Lilleholt breve fra bekymrede unge

ningerne, der bliver truffet lige nu, kommer til at have stor betydning for, hvordan og hvorvidt vi når de mål, vi er forpligtet til med Parisaftalen. Og dermed det samfund, som jeg, men også mine børn, kommer til at leve i. I Den Grønne Studenterbevægelse sidder vi ikke bare og snakker om, hvor deprimerede, bekymrede og apatiske vi er. Vi har fokus på at få vendt de negative følelser til handling og på den måde skabe håb. Hvad ser du som de største udfordringer i klimakampen? En af de helt store udfordringer er at gøre klimakrisen nær og relevant for den enkelte borger. Der er alternativer til vores klimabelastende adfærd. Løsningerne er derude. Vi har stadig muligheden for at ændre kursen, det kræver bare mod. Klimakrisen er indtil nu blevet håndteret som enhver anden politisk

problemstilling. Et politisk emne, der tilhører et enkelt ministerium. Det er en kæmpe misforståelse. Klimakrisen løses ikke kun med vindmøller. Vi skal væk fra den vrangforestilling om, at vi er verdensmestre i at leve bæredygtigt. Det går fremad, men klimakrisen er kompleks og kræver radikale ændringer i vores samfund og levevis. Klimakrisen er ikke afblæst med en elsparepære, hvis man fortsat flyver til Thailand to gange om året. Når det er sagt, så kan ingen betvivle den bevægelse, der er i befolkningen lige nu. Skolebørn over hele verden strejker, og almindelige studerende bliver klimaaktivister. Der møder hele tiden nye op til vores møder. Det er bekymrede unge, der vil være med til at gøre en forskel, mens der stadig er tid. Det giver grund til håb. Hvad bliver de unges rolle i det kommende folketingsvalg? Der er ingen tvivl om, at det kommende folketingsvalg skal være et klimavalg. Det vil vi i Den Grønne Studenterbevægelse gøre alt for kommer til at ske. Vi vil afkræve svar på alle de svære og store spørgsmål, som vi unge brænder inde med. Med menneskekæden tog vi hul på vores valg-slogan ‘TRO PÅ OS’, som I kommer til at se meget mere til op til valget. Vi vil aktivere ungdommen, tilbyde dem et fællesskab og give dem en stemme i klimakampen.

Hvorfor har du skrevet under på borgerforslaget om en dansk klimalov?

FLERE END 65.000 DANSKERE VIL HAVE EN KLIMALOV

Tanja Toubro, 30 år, medlem af CARE, journalist ”Jeg har skrevet under på borgerforslaget, fordi det er tid til handling. Vi kan snakke nok så meget om klimaet, men i sidste ende er det jo ikke dét, der kommer til at gøre en forskel. Det er virkelig vigtigt, at man på individniveau tager stilling til, hvilket aftryk man vil sætte på vores klode, men det er ikke nok. Der er nødt til også at være handling på politisk plan.”

John Nordbo, 56 år, klimarådgiver CARE ”Jeg tror på, at Danmark kan gøre en forskel ved at vise verden, at vi tager klimaproblemet alvorligt og er i stand til at finde gode løsninger. Det kræver, at vi gør en indsats her og nu, som flugter med de langsigtede klimamål, og det skal en klimalov sikre. Lige nu skubber vi en nødvendig omstilling foran os – og over på fremtidige generationer.”

Den 18. januar præsenterede CARE og 10 andre grønne organisationer et nyt borgerforslag om en dansk klimalov. På under to uger skrev over 50.000 danskere under på borgerforslaget, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til, om det skal vedtages som en del af den danske lovgivning. Hvis Danmark får en klimalov, vil loven sætte en klar ramme for den danske klimaindsats. På den måde forpligter Danmark sig til at gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse klimaforandringerne. Det vil ikke kun komme danskere til gode, men mennesker på hele kloden. Det gælder i høj grad de mennesker, som CARE arbejder med i verdens fattigste og mest klimaudsatte lande. Borgerforslaget, der har været et af de hurtigst voksende nogensinde, blev primært delt via de sociale medier, ligesom en række kendte danskere var med til at sprede budskabet. Vi har snakket med fire danskere, der har givet deres underskrift til borgerforslaget.

FÅR DANMARK EN NY KLIMALOV?

Jeppe Høstgaard Poulsen, 24 år, Den Grønne Studenterbevægelse Borgerforslaget havde ved redaktionens afslutning samlet over 65.000 underskrifter og var til behandling i Folketinget. Hvis du gerne vil følge med, så tilmeld dig CAREs nyhedsbrev på care.dk/nyhedsbrev eller følg os på Facebook. Så holder vi dig opdateret om både klimaloven og vores arbejde ude i verden.

”Lige nu kan det som almen borger være svært at gennemskue alle termer, som politikerne bruger. Med en dansk klimalov vil det blive nemmere at følge med i Danmarks reduktion af drivhusgasser år for år. Det er vigtigt, at vi lægger pres på fra alle sider, og her er borgerforslaget glimrende. Det sender et så stærkt signal til politikerne, at det må føre til handling.”

Lotte Nielsen, 68 år, medlem af CARE, pensionist ”Klimaproblemet er en af vores største udfordringer, og det løses ikke alene ved de ændringer i hverdagen, vi hver især foretager. Der må og skal tages et politisk ansvar, også selvom politikere, uanset partifarve, kan frygte at miste popularitet. Borgerforslaget har givet mig mulighed for at komme til orde og føle, at jeg har en mulighed for at udtrykke både bekymring og krav om handling og ansvarlighed.”

KORT NYT Velgørende indtægter fra arv og testamente er vigtige for CAREs arbejde for verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Ved at bidrage med en del af din formue er du med til at gøre en stor forskel for mange liv – selv efter livet.

GIV LIV EFTER LIVET Det er ikke nemt at tage stilling til, hvad der skal ske efter livet. Det kan virke som et tungt og kompliceret emne. Men ved at skrive et testamente kan du have indflydelse på, hvordan din arv skal fordeles.

13-årige Kadidia fra Mali går ikke i skole, for som pige er det hendes opgave at hente vand, gøre rent og lave mad. Med penge fra årets Danmarks Indsamling vil vi sørge for, at piger som Kadidia kan komme i skole.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBRE V PÅ CARE.DK

Lørdag den 2. februar løb Danmarks Indsamling over skærmen på DR, og igen i år var CARE med i indsamlingen, som afholdes af landets 12 største humanitære organisationer.

Kontakt CARE direkte og få vejledning eller få tilsendt en gratis arvefolder. Ring 35 100 200 eller e-mail os på arv@care.dk.

CARE er gået sammen med 32 andre velgørende organisationer i en landsdækkende kampagne, der skal åbne

I år var indsamlingen dedikeret til verdens mest udsatte piger, og sammen med danskere, virksomheder, skoler, gymnasier og kommuner blev der samlet 71.708.044 kroner ind. Tusind tak til alle jer, der bidrog til det flotte resultat. CARE vil med pengene fra årets indsamling sikre, at udsatte piger i Mali får indflydelse og medbestemmelse over deres eget liv. Du kan læse mere om projektet på www.care.dk/di19

Læs mere på www.care.dk/arv

TALERØR FOR DANSK UDVIKLINGSHJÆLP

CAREs generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen blev den 5. december 2018 valgt som ny formand for Globalt Fokus. Globalt Fokus er brancheforeningen for de danske udviklingsorganisationer. Brancheforeningen arbejder blandt andet med politisk interessevaretagelse, implementering af FN’s verdensmål og civilsamfundets nuværende og fremtidige rolle.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Den 23. maj 2019 kl 18.30 holder vi generalforsamling for medlemmer af CAREs støtteforening. Generalforsamlingen finder sted hos CARE på adressen Jemtelandsgade 1, 2300 København S.

Dagsorden • Valg af dirigent • Formandens beretning • Bestyrelsen fremlægger regnskabet • Kontingent for det kommende år vedtages • Indkomne forslag • Valg af bestyrelse • Eventuelt Støtteforeningen er valgt af og repræsenterer CAREs medlemmer. Støtteforeningen er sammensat af en formand, en næstformand, fire medlemmer og to suppleanter.

Fra januar 2019 er Rasmus Stuhr Jakobsen ligeledes blevet medlem af Udviklingspolitisk Råd. Her skal han fungere som strategisk og faglig rådgiver for Udviklingsministeren.

TAK FOR STØTTEN TIL VERDENS PIGER

danskernes øjne for, hvor vigtigt det er at tage stilling til arv.

I 2018 gjorde CARE en forskel for 56 millioner mennesker i 95 lande over hele verden. For at skabe værdige liv for verdens fattigste og mest klimaudsatte, tænker vi hver dag ud af boksen.

SEND CARE TIL 14 1 OG STØT ME 4 D 150 KRONER

VORES ARBEJDE SKAL IKKE PAKKES IND I PLASTIK Vi har taget en beslutning på fire gram. Fire gram plastik kan synes af meget lidt, men mange gange fire bliver til en hel del.

Vær med… Vi arbejder med mennesker, der er afhængige af vejret, jorden og naturen. Dem som allerede nu mærker, at klimaet forandrer sig og dem, der må kæmpe for at overleve, når høstens udbytte fejler. Med vores arbejde følger et ansvar. Et ansvar for at se på egne miljøaftryk og klimabelastning.

Det bliver nok ikke sidste gang, vi opdager utilstrækkelige, ufornuftige eller uambitiøse processer. Men når vi gør, så er vi forpligtet til at ændre dem. Det skylder vi hinanden og dem, som vi er til for: verdens fattigste og mest klimaudsatte.

Vores arbejde skal ikke pakkes ind i plastik, så da du åbnede dette magasin, var den sædvanlige plastikindpakning væk. Der bruges ca. fire gram plastik til indpakning af ét magasin, og det lyder jo ikke af meget, men da vi sender magasinet til mange mennesker, bliver det alligevel til en hel del. Klimabelastningen ved fremstillingen af den mængde plastik, der bruges per udgivelse, svarer nogenlunde til at kører en bil fra København til Aalborg og tilbage igen. Fremover vil vi spare klimaet for 100 kg plastik, ligesom det sparer os for nogle penge, som vi kan bruge bedre andre steder i vores arbejde.

Jonas Engberg tiltrådte som chef for afdelingen Partnerskaber og Innovation i CARE 1. december 2018.

Det betyder også, at du ikke længere får tilsendt et personligt brev sammen med magasinet. I stedet har vi givet magasinet en anden indpakning i form af et nyt design. Forhåbentlig vil det tage dig tæt på vores projekter og de mennesker, som du er med til at give et værdigt liv gennem din støtte til CARE.

Afdelingens opgaver består blandt andet i at pleje og opbygge relationer, og at engagere og indgå partnerskaber med relevante personer, fonde og virksomheder, der kan tilføre værdi til arbejdet med verdens fattigste og mest klimaudsatte.

Magasinpost SMP ID: 42570

➜

FØLG CARE

SEND CARE TIL 14 1 OG STØT ME 4 D 150 KRONER

Du kan følge CAREs arbejde på vores forskellige medier:

FØLG CARE PÅ FACEBOOK

MODTAG CARES NYHEDSBREV

LÆS MED I CARE-MAGASINET

www.facebook/caredanmark

www.care.dk/nyhedsbrev

www.care.dk/care-magasinet

Ansvarshavende Jonas Engberg Redaktør Signe Buchholtz Andersen Layout Berit Winsnes Korrektur Ida Maria Just Forsidefoto: ©CARE - Josh Estey CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk Website www.care.dk Oplag 15.000 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151