INNOVATION FOR VERDENS FATTIGE
Nr. 3 / 2018
Vi skal tænke nyt for at løse verdens største udfordringer.
/1/
CARE ARBEJDER FOR VERDENSMÅLENE SYMBOLER I MAGASINET Følg vores fælles kamp for at nå verdensmålene. Sammen med artiklerne i magasinet finder du symboler for de mest relevante verdensmål. Læs mere på www.verdensmålene.dk
Indhold
MOD TIL AT FEJLE CARE sætter fokus på innovation for verdens fattige. Side 10
HISTORIEN OM CARE
Hør fortællingen om CARE i ord og billeder. Side 12
CARE I HELE VERDEN
Innovative løsninger skaber muligheder for verdens fattige Chr. Hansen og CARE har i partnerskab udviklet naturlige bakterier, der kan erstatte giftige pesticider for bønder i Kenya. Side 6
Følg de fem praktikanter, der rejser ud for CARE dette efterår. Side 18
KLIMAHELTINDEN
Mød Kien Quang Thi fra Vietnam. Hun bliver kaldt en menneskelig vejr-app. Side 20
/ Foto: © CARE - Frederic Courbet /
/2/
Nye idéer ind i klimakampen Online bestilling af mad, elektronik og tøj via din mobiltelefon. Advarsler om risiko for skybrud netop der, hvor du bor – og mulighed for at snakke med læger og sundhedspersonale i den anden ende af landet via din computer. Det er blot nogle af de nye innovative løsninger, du og jeg i hverdagen kan vælge imellem og bruge til at gøre livet lettere og i mange tilfælde bedre. Sådan er det desværre ikke over alt. Mange steder i Afrika og Asien er købekraften lille, og derfor har der ikke været fokus på at udvikle den rigtige teknologi og tænke nye løsninger på gamle problemer. Det vil vi i CARE Danmark lave om på.
Velkommen
I partnerskab med innovative danske og internationale virksomheder vil vi arbejde for, at vi i fremtiden kan hjælpe flere i kampen mod klimaet. Måden er ny, men målet er det samme som altid: At sikre at fattige mennesker får mad på bordet og kan skabe sig en hverdag, der bliver nemmere og bedre år for år – generation for generation. Ikke mindst i lyset af globale klimaforandringer. I dette magasin kan du kigge lidt med ud i fremtiden og høre om, hvordan vi med avanceret bioteknologi vil erstatte giftige pesticider med ufarlige baktier i Kenya. Og så kan du læse om, hvordan CARE startede med en pakke. Tak, fordi du læser med!
Rasmus Stuhr Jakobsen, Generalsekretær i CARE Danmark
/3/
Kort nyt
CARE SATTE DAGSORDEN PÅ FOLKEMØDE 2018 Teltet næsten kogte, da CARE Danmark på årets Folkemøde inviterede til quiz om verdensmålene. Brødrene Lund Madsen ledede slagets gang og præmierede løbende de to hundrede quizdeltagere. Udover verdensmålsquizzen var CARE Danmark også med til at sætte emner som piger og kvinders rettigheder, globalt madspild og klimaforandringer på dagsordenen i Allinge.
TAK, FORDI I QUIZZEDE MED! I juni satte vi fokus på danskernes viden om verden med Udsynsprøven 2018. Prøven har 20 spørgsmål om verden og Danmarks relationer til verden og er lavet i samarbejde med afgangselever fra Christianshavns Gymnasium. Mens 92 procent af svardeltagerne kunne svare på, hvilket land tv-serien SKAM kommer fra, kunne blot 14 procent svare på, hvilket land der har den længste fuldt lønnede barselsaftale for mænd. Du kan stadig nå at teste dit udsyn her: www.care.dk/udsyn
OVERSKUD FRA DM I HOTDOG 2018 GÅR TIL CARE DANMARK I september blev der afholdt DM i hotdog i Aarhus. Her kæmpede danske kokke med blod, sved og tårer, så netop deres hotdog skulle vinde en af de tre kategorier: ”Hotdog Kongen” til den bedst sælgende hotdog, ”Den innovative hotdog” til den mest kreative og nytænkte hotdog, og så den mest eftertragtede pris af dem alle, ”Årets Hotdog” for den mest velsmagende hotdog. Følg med på CARE Danmarks Facebook-side for at se billeder og historier fra dagen. Så kan du også se, hvor mange penge det lykkedes at indsamle til CARE Danmarks arbejde, og ikke mindst se billeder af de tre vinderhotdogs. www.facebook.com/caredanmark
/4/
/ Foto: © CARE - Marie-Eva Bertrand /
STØT
CARE DANMARKS ARBEJDE Din støtte skaber muligheder for verdens fattige familier. Tak! Ring 35 200 100 www.CARE.dk
STØT MED EN SMS
DANMARKS INDSAMLING 2019 SÆTTER FOKUS PÅ PIGER Selvom der er lang tid til, at Danmarks Indsamling ruller over skærmen til februar 2019, er forberedelserne til næste års indsamling allerede i gang. CARE Danmarks projekt fokuserer denne gang på at styrke rettigheder og muligheder for piger i Mali. Uligheden mellem piger og drenge er stor i Mali. Mange piger kommer aldrig eller kun kortvarigt i skole, og for langt de fleste er barndom og ungdom lig med vold, overgreb, omskæring, tidlige graviditeter og tvangsægteskaber. Med projektet vil CARE Danmark give pigerne sikre og trygge rammer og støtte dem til at skabe en fremtid, hvor ikke kun de, men også resten af samfundet kender og respekterer deres rettigheder. Du kan følge projektet her i magasinet og på CARE Danmarks Facebookside.
Send en sms til 1414 med teksten”CARE” og støt med 150 kroner.
BLIV MEDLEM Bliv støttemedlem på www.care.dk
MOBILE PAY
Hjælp udsatte kvinder på 21 22 30 30
OPRET DIN EGEN INDSAMLING PÅ FACEBOOK CARE VAR MED I FOLKETS KLIMAMARCH Den 8. september gik CARE Danmarks medlemmer og medarbejdere sammen på gaden i København for at vise vores fortsatte opbakning til klimaaftalen fra Paris. Det gjorde vi sammen med en lang række andre danske organisationer, der sammen understregede den store og brede opbakning til en ambitiøs klimaindsats. Tak til alle jer, der vedholdende bakker op om klimakampen.
/5/
www.facebook/caredanmark
FÅ NYHEDSBREV Tilmeld dig på www.care.dk/nyhedsbrev
REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Ida Maria Just, Liv Hübner Østergaard, Hans Beck Gregersen og Klara Appel Layout Berit Winsnes Korrektur Lene Bruhn Forside foto: ©CARE Danmark - Klara Appel CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk Website www.care.dk Oplag 16.000 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151
TEMA INNOVATION
GAMLE PROBLEMER KRÆVER NYE LØSNINGER I Kenya ødelægger insekter og sygdomme småbøndernes landbrug og dermed deres chancer for at tjene penge. Det har de indtil nu løst ved at bruge giftige pesticider i landbruget. Men det danske firma Chr. Hansen har en alternativ løsning. AF KLARA APPEL OG LIV HÜBNER ØSTERGAARD
/6/
/ Foto: © CARE - Klara Appel /
Stella Cherono er i dag afhængig af giftige pesticider for at kunne dyrke sine afgrøder. Men hun frygter for sit helbred og glæder sig til at udskifte pesticiderne med naturlige bakterier.
/7/
”D
a jeg var syg forleden, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om det er de kemiske pesticider, som jeg sprøjter på mine planter, som har gjort mig syg,” fortæller Stella Cherono på 43 år. Stella Cherono er bonde i Kaptagat i Kenya og lever af sine marker, hvor hun dyrker majs, passionsfrugter, bananer, raps, kål og tomater. Men ligesom alle andre bønder i området, er hun afhængig af kemiske pesticider for at forhindre, at hendes planter bliver ødelagt af plantesygdomme eller insekter. Hun forklarer, hvorfor det er et stort problem:
Når jeg sprøjter mine planter, er jeg hele tiden bange. Men jeg bliver nødt til at bruge det, for ellers dør mine planter. - Stella Cherono, bonde i Kenya
”Vi har ikke meget land at dyrke, så vores afgrøder står meget tæt. Og med hver af dem følger nye insekter
være sundhedsskadelige. Men brugen af de giftige pesticider bekymrer både Stella Cherono og de andre småbønder i området:
og sygdomme, som spreder sig til de andre afgrøder. Til sidst er alle planterne angrebet eller smittet af noget. Og så dør de alle sammen.” Bange for at blive syg Småbønderne i Kenya kan ikke se anden udvej end at købe kemiske pesticider, som både er dyre og kan
”Vi aner ikke, hvor meget skade de kemiske pesticider gør på vores kroppe. I øjeblikket snakker alle om kræft, fordi flere og flere får kræft. Så når jeg sprøjter mine planter, er jeg hele tiden bange. Men jeg bliver nødt til at bruge det, for ellers dør mine planter,” forklarer Stella Cherono, som er mor til seks børn. Alternativ til kemiske pesticider CARE Danmark har arbejdet med småbønder i mange år og kender til de udfordringer, som småbønderne oplever. Derfor har vi indgået et sam-
/8/
arbejde med den danske virksomhed Chr. Hansen, som har udviklet et naturligt alternativ bestående af levende bakterier, der beskytter afgrøder mod sygdomme og angreb fra små orme, kaldet nematoder. ”Vores samarbejde handler om at give bønderne et bedre alternativ til
Der er langt fra laboratoriet hos Chr. Hansen i Danmark til majsmarkerne i Kenya. Men det er lige netop her, man udvikler de naturlige bakterier, som kan afløse bøndernes giftige pesticider.
KAN BAKTERIER BEKÆMPE FATTIGDOM? En af de største plager i Kenya er bittesmå orme, som lever i jorden. De er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje, men de kan gøre stor skade på afgrøder, når de æder sig ind i planternes rødder og formerer sig i dem. Rødderne mister evnen til at optage vand og næringsstoffer, og planterne holder op med at vokse.
/ Foto: © CARE - Klara Appel /
plantebeskyttelse frem for kemiske pesticider. Det her er mere skalérbart end de økologiske dyrkningsmetoder, vi også arbejder med, så det kan have rigtig stor effekt,” siger Morten Fauerby Thomsen.
kemiske pesticider. På den måde kan bønderne øge deres produktion med 10-15 procent, og de behøver ikke længere risikere deres egen sundhed,” forklarer Morten Fauerby Thomsen, som er projektkoordinator for samarbejdet i CARE. Sammen med bønder i Kenya skal CARE og Chr. Hansen de næste fire år teste produktet på majs, kartofler, sukkerrør og blomster. ”Det handler i høj grad om at demonstrere produktets virkning på afgrøderne sammen med bønderne, så de kan se fordelene ved at bruge biologisk Stella Cherono fra Kenya er helt afhængig af sit landbrug for at kunne brødføde sine seks børn.
Sammen gør vi en forskel For Chr. Hansen er der flere gode grunde til at indgå et samarbejde med CARE. For selvom det er en forretning, som skal give sorte tal på bundlinjen, ser virksomheden også andre fordele: ”Hvis vi havde gjort dette uden CARE, så var vi sikkert startet med de helt store industrielle landbrug i Kenya. Nu arbejder vi i stedet med bønder i mindre landbrug og hjælper dem til at få mere ud af deres jord. Det gør en forskel for os, for her er vores produkt med til at bekæmpe fattigdom,” siger Kim Müller Christensen, som er globalt ansvarlig for at kommercialisere naturlige produkter til landbruget i Chr. Hansen. Forventningsglæde i Kenya Småbønderne i Kenya glæder sig til, at der kommer et alternativ til kemiske pesticider på markedet. For Stella Cherono er landbrug hendes bedste
/9/
Naturlige bakterier skal bruges af bønderne, allerede når de sår planterne. Bakterierne gror sammen med rødderne og danner en barriere, som forhindrer eksempelvis ormeangreb. Det gør også rødderne mere tørkeresistente, fordi de kan optage mere vand. Når rødderne trives, vokser planterne sig store, og bønderne har mere at sælge på markedet. Samtidig giver det bønderne bedre mulighed for at eksportere deres produkter, fordi de bedre kan leve op til de skrappe kemikrav.
mulighed for at tjene penge, så hun kan sende sine børn i skole. Men det er ikke den eneste årsag til, at hun dyrker landbrug: ”Jeg elsker at dyrke landbrug, fordi hver dag i marken er anderledes. Jeg ser noget nyt spire og vokse, og det giver mig lyst til at fortsætte. Jeg lærer noget hver eneste dag. Så hvis I har en idé til, hvordan vi kan beskytte vores planter med andet end de kemiske produkter, så er jeg klar,” siger hun.
FØLG CARES ARBEJDE PÅ FACEBOOK.COM /CAREDANMARK
TEMA INNOVATION
VI SKAL VÆR MODIGE
Hvis vi bliver ved med at gøre det samme som løser vi ikke verdens udfordringer. Derfor skal begynde at arbejde på anderledes og nye m
/ Foto: © CARE - Jakob Dall /
AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD
K
limaforandringernes konsekvenser bliver hele tiden tydeligere – også i vores del af verden. Fortsætter vi, som vi plejer, kommer vi ikke i mål med at løse de store globale udfordringer, som verden står over for, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i CARE Danmark i dette interview.
nesker på grund af forandringer i vejret, end vi nogensinde har set før. Hvad betyder det for CARE Danmarks fremtidige indsats for verdens fattige? Det vi gjorde før, er ikke længere nok. Klimaet har simpelthen gjort, at vi bliver nødt til at tænke i nye baner.
Hvorfor er det nødvendigt at udvikle den måde, CARE Danmark arbejder på? Vores primære mål er at få løst de problemer, folk oplever, i forbindelse med klimaforandringer. Og lige nu ser vi nogle meget alvorlige konsekvenser. Det har nogle kolossale omkostninger, og vi ser en langt større fordrivelse af men-
Vi har traditionelt haft fokus på klima og landbrug. Det vil vi fortsat. Men vi kan se, at de meget store forandringer i klimaet ikke nødvendigvis kan løses med konventionelle metoder. Det er ikke længere kun et spørgsmål om at dyrke jorden eller vande jorden lidt smartere.
/ 10 /
3
NYE IDÉER
Allerede i 2018 går CARE Danmark i gang med de tre første idéer: 1. Mobile madoaser i Sahara, som giver familier i det fattige ørkenland Niger næringsrig mad og en indkomst. 2. En flygtningelejr i Uganda, som selv producerer mad og energi til alle borgere i lejren. 3. Tørke- og insektresistent produceret majs til kvindelige bønder i Tanzania, som giver deres familier mad og en indkomst.
RE
Læs mere og følg projekterne i CARE Danmarks nyhedsbrev: www.CARE.dk/nyhedsbrev
m i dag, l CARE måder.
et ganske simpelt greb, som havde en kolossal effekt, særligt for de nødstedte familier. På samme måde skal vi teste nye idéer af. Det er vores partnerskab med Chr. Hansen et eksempel på (læs mere på side 6-9, red.). Det kan også være at skaffe bønder adgang til en tørkeforsikring, der kan give dem et finansielt sikkerhedsnet. Eller at hjælpe familier til at få adgang til gode og sikre lån gennem deres mobiltelefon. Hvor skal de nye idéer komme fra? De nye idéer finder vi i samarbejde med andre. Der sker en masse højteknologisk på det grønne område med vind, sol og vand, som vi ikke har forstand på. Men det har private virksomheder, start-up virksomheder, uddannelsesinstitutioner og lokale partnere i de lande, hvor vi arbejder. Alt afhængig af, hvilket problem vi prøver at løse, vil vi finde en partner, som kan udvikle de bedste løsninger.
Derfor vil vi investere i nye måder at gøre ting på, som kan give os nogle kvantespring. Det betyder, at vi skal ud at teste nye teknologier og idéer af. CARE har altid haft fokus på at skabe bæredygtig udvikling, og det ændrer sig ikke. Kan du give nogle konkrete eksempler på nye måder, CARE Danmark vil arbejde på? For nogle år siden introducerede man pengehjælp i nødhjælpsbranchen. I stedet for at indkøbe mad, tæpper og proteinkiks til familier i nød, gav man dem kontanter. Man gik fra at have umyndiggjort en masse mennesker til at myndiggøre dem. Og så lå der en kæmpe logistisk besparelse i, at man ikke længere skulle ud med lastbiler. Det var
Vores rolle i arbejdet er, at vi har dialogen med de udsatte grupper, som vi møder i små lokalsamfund i verdens fattigste lande. Vi forstår deres problemer, og vi kan bringe dem med i en dialog med partnere herhjemme eller i udlandet, hvor vi i samarbejde forsøger at finde de bedste løsninger. Og så kan vi sørge for at afprøve det og brede det ud, hvis det lykkes. Hvad hvis de nye måder at hjælpe på ikke virker? Det er forbundet med en stor risiko at lede efter nye løsninger. Vi går ind i det med fuldstændigt åbne øjne, og vi skal lære af alle de erfaringer, som vi gør os. Og det, som ikke lykkes, er ligeså vigtigt for os at dele med omverdenen, så andre ikke gør de samme dårlige erfaringer. Klimaforandringerne kræver af os, at vi gør det. Vi kan simpelthen ikke løse de udfordringer, vi står over for, på den måde, vi har gjort indtil nu. Det er en utroligt svær opgave, men vi er overbeviste om, at vi kan lykkes med det.
/ 11 /
HISTORIEN OM CARE
DET BEGYNDTE MED EN PAKKE AF HANS BECK GREGERSEN
D
a 2. Verdenskrig sluttede i 1945, åndede store dele af verden lettet op. Men i Europas ruiner levede millioner af mennesker i yderste fattigdom og sult. Det blev starten på CARE – for i USA gik 22 hjælpeorganisationer sammen om et enkelt, men effektivt projekt: For 15 dollar kunne amerikanere købe en CARE-pakke med nødrationer, der
kunne hjælpe nødlidende i Europa. CARE-pakkerne med blandt andet mel, konserves og sukker blev for mange familier i efterkrigens Europa den redningsplanke, de selv kunne bygge et nyt liv op på. 100 millioner CARE-pakker nåede frem til Europa i årene efter krigen. Pakker med værktøj, sygrej og ma-
/ 12 /
terialer var med til at lægge grunden til CAREs grundtanke om hjælp til selvhjælp. Fra de første pakker blev leveret til nødlidende tyskere i 1946 bredte CARE sig til Asien, Afrika og Sydamerika og udviklede sig til en af verdens største hjælpeorganisationer. CARE Danmark blev grundlagt i 1987.
DE FØRSTE PAKKER Efter anden verdenskrig modtog tusindsvis af europæiske familier CARE-pakker doneret af amerikanske privatpersoner. Pakkerne blev sendt direkte med skib eller fly.
De første CARE-pakker gjorde en stor forskel for europæiske familier, der forsøgte at genetablere en hverdag efter krigen.
/ 13 /
I DAG SER CARE-PAKKER ANDERLEDES UD Der er langt fra de papkasser med fødevarer, der var starten på CAREs arbejde til den måde, vi i dag arbejder på. Selvom pakkerne var tænkt som en måde at hjælpe mennesker videre, handler CAREs arbejde i dag langt mere om hjælp til selvhjælp, så hjælpen rækker langt ud i fremtiden.
På billedet her kan du se nogle af de ting, der var i CARE-pakken efter jordskælvet i Nepal i 2015. Og tanken om at give værktøj i stedet for færdige huse og viden om landbrug i stedet for sække med mel er grundlæggende for CARE i dag. Også når det kan være nødvendigt – som i forbindelse
/ 14 /
med naturkatastrofer – at give folk nødhjælp, så de kan overleve. En af CAREs største succeer er spare-låne-grupper, hvor vi hjælper fattige med selv at spare op af deres små midler – og bruge pengene til at skabe sig et bedre liv.
FREMTIDENS CARE-PAKKE Hvordan fremtidens hjælp kommer til at se ud, ved vi ikke. Billedet her viser ting, der slet ikke kan være i en pakke, men som handler om højteknologi, gensplejsning, sociale medier og andet, som få i dag forbinder med at hjælpe verdens fattige. Men netop moderne teknologi har et stort potentiale, så derfor snakker
CARE med nye partnere blandt både virksomheder og forskere for at finde nye teknologier og forretningsmodeller – ikke mindst til at bekæmpe følgerne af klimaforandringerne blandt verdens fattige. Vi ved ikke, hvordan CARE-pakken præcist kommer til at se ud, men den kommer med sikkerhed til at bygge på
/ 15 /
den næstekærlighed, som måske var den vigtigste del af pakkerne efter 2. Verdenskrig. Og så bliver det måske lidt gammeldags begreb ”hjælp til selvhjælp” en del af pakken – lige meget hvor højteknologisk indholdet ellers er.
/ Foto: © CARE - Kathleen Prior /
LANGSIGTET NØDHJÆLP
ET ÅR EFTER FLUGTEN:
KATASTROFEN LURER UNDER OVERFLADEN AF IDA MARIA JUST
veje og trapperne af bambus mod de oversvømmelser og mudderskred, som alle frygtede ville koste utallige menneskeliv. Til trods for dage med over 460 mm regn på under 24 timer, lykkedes det. Det hårde arbejde og den koordinerede forebyggende indsats betød 49 alvorligt tilskadekomne og kun ét enkelt dødsfald.
I forsommeren frygtede alle, at endnu en katastrofe ville ramme de hårdt prøvede flygtninge, da monsunsæsonens første dråber ramte den interimistiske flygtningelejr. I døgndrift knoklede CARE-medarbejdere side om side med lejrens beboere i forsøget på at komme katastrofen i forkøbet og sikre de spinkle telte på bakketoppene, de grusede
Men desværre er faren langt fra ovre. 250.000 flygtninge i lejren lever fortsat i fare for den kommende tids regn og mudderskred, og behovet for mad, husly, rent drikkevand og lægehjælp er enormt. CARE forsætter arbejdet med at sikre lejren i håb om, at vi igen kan lykkes med at forebygge den næste lurende katastrofe. / Foto: © CARE - Josh Estey /
For et år siden tog Bangladesh imod de første flygtninge på flugt fra vold, overgreb og systematiske drab i Myanmars Rakhine-stat. I dag huser flygtningelejren i Cox’s Bazar ikke færre end 920.000 mennesker, hvoraf 70 procent er kvinder og børn. Men situationen er ikke blevet bedre i det år, der er gået.
/ 16 /
/ Foto: © CARE - Michele Bornstein /
Giv håb til flygtningebørn i Bangladesh
Langt størstedelen af de næsten en million flygtninge fra Myanmar er kvinder og børn. De har søgt tilflugt i Bangladesh fra vold, overgreb og massedrab. Flygtningelejren er truet af monsunregnens ødelæggelser. Oversvømmelser, tyfoner og jordskred kan få katastrofale følger. Men du kan gøre en forskel: Send CARE til 1414 og støt med 150 kroner eller støt via mobilepay på 21 22 30 30
Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk
MØD CARE DANMARKS PRAKTIKANTER UDE I VERDEN Hvert semester sender CARE Danmark danske praktikanter ud til vores samarbejdslande. Praktikanterne besøger vores projekter og taler med de mennesker, som CARE støtter. Det bliver til artikler og billeder, som vi blandt andet bringer her i magasinet, så du kan læse om, hvordan dine støttekroner hjælper. Her kan du møde de fem praktikanter, som er ude her i efteråret 2018. AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD
Klara Kristine Appel i Kenya Klara Kristine Appel, 25 år, opvokset i Birkerød og studerer kommunikation på Aalborg Universitet i København. Hvad glæder du dig mest til? Jeg har hørt meget om den gæstfrihed og åbenhed, som man møder i Kenya, så den glæder jeg mig meget til at opleve. Hvorfor vil du gerne være praktikant for CARE? Det var vigtigt for mig at få en meningsfuld praktikplads, hvor jeg kan være med til at gøre en positiv forskel for dem, der har brug for det.
/ 18 /
Anne Sofie Rønnfeldt i Nepal Anne Sofie Rønnfeldt, 20 år, er opvokset i Nesodden, lidt udenfor Oslo og vil gerne studere på den samfundsfaglige bachelor på Roskilde Universitet. Hvilke tre ting er de vigtigste at tage med på din rejse? Rigeligt med mod, mit kamera og godt humør. Hvad håber du på at få ud af dit praktikophold? Jeg håber, jeg får nogle oplevelser, som forsikrer mig om, at man kan gøre en forskel for andre, selvom det ofte virker som om, at verden brænder omkring én.
Martina Sissan Sommer i Laos Martina Sissan Sommer, 24 år, født i Odense, vokset op i Aarhus og studerer analytisk journalistik på Aarhus Universitet. Hvilke tre ting er de vigtigste at tage med på din rejse? Min telefon, da jeg bruger den som kamera, min iPad, da jeg bruger den til at læse e-bøger på og en halskæde, som jeg fik af min mor, første gang jeg skulle være i udlandet i en længere periode. Hvad er du mest nervøs for inden rejsen? Hvor hurtigt jeg vil tilpasse mig kulturen og den nye hverdag, som jeg vil få i Laos. Det er dog samtidig det, som jeg glæder mig mest til ved opholdet, for det er, når jeg udfordrer mig selv, at jeg lærer og flytter mig mest.
Ditte Catharina Lindved i Laos Ditte Catharina Lindved, 24 år, er opvokset i Haderslev og studerer medievidenskab på Syddansk Universitet. Hvilke tre ting er de vigtigste at tage med på din rejse? God energi, mod og glæde. Materielt set er det vist blot mit kamera, malariapiller og et billede af min familie. Hvad glæde du dig mest til? Til at møde et samfund, der er anderledes end Danmark. Jeg håber på, at Laos kan vise mig en mere autentisk og naturlig del af, hvordan andre steder i verden kan være.
NEPAL LAOS
KENYA
MOZAMBIQUE
/ 19 /
Alexandra Isabel Pereira Guerreiro i Mozambique Alexandra Isabel Pereira Guerreiro, 25 år, opvokset i Lissabon i Portugal og studerer udvikling på Aalborg Universitet. Hvad håber du på at få ud af dit praktikophold? Jeg håber på at møde en ny kultur og få viden om, hvordan CARE arbejder med ligestilling og klimaforandringer. Hvad kommer du til at savne mest? Trygheden, tror jeg. I Mozambique er det ikke en selvfølge at følge sig tryg, så jeg bliver nødt til at opføre mig anderledes, end jeg ville gøre hjemme i Danmark.
KLIMAKAMP
/ 20 /
/ Foto: © CARE - Christian Berg /
EN ÆGTE KLIMAHELTINDE Kien Quang Thi bliver kaldt en menneskelig vejr-app blandt sin naboer i landsbyen i Vietnam. AF MADS PEDERSEN
P
ræcise vejrudsigter er endnu ikke tilgængelige for området, hvor Kien Quang Thi bor med sin familie i Vietnam. Men hun har gennem træning lært at forudsige vejret med de informationer, hun har til rådighed for andre regioner. Derfor spørger hendes naboer ofte Kien Quang Thi, når de skal have råd til deres små landbrug. ”Både vi landmænd og landsbyernes leder har indset, at vejrudsigter og udveksling af viden er helt afgørende for at sikre en god høst.” Sådan er Kien Quang Thi gået hen og blevet en ægte klimaheltinde blandt sine naboer i landsbyen. Den viden, hun deler, får hun løbende gennem et samarbejde med lokale meteorologer. Sat sammen med viden om landbrug, hun har fået gennem træning med CARE, har hun i dag
3
METODER: VEJRUDSIGTER OG -PROGNOSER TIL ALLE
muligheden for at tilpasse sig de nye ekstreme vejrmønstre, der plager i området. Fejlslagen høst spreder sult Folk i landsbyen og Kien Quang Thi selv har alle følt konsekvenserne af ikke at kende de nye vejrmønstre. I 2008 slog høsten fuldstændigt fejl i hele området, som følge af unormalt vejr, og i flere måneder måtte de overleve på en smule majs og kassava. ”Man bliver nødt til at lytte til os, der er allermest udsat for klimaforandringerne. Der er mange som mig, der har behov for mere viden om vejret, og om hvordan vi kan tilpasse os klimaforandringerne. Den viden må vi sprede, så vi kan lære at leve med det nye vejr.”
SEND CARE TIL 14 1 OG STØT ME 4 D 150 KRONER
Radio Faktisk indeholder nogle af de mest populære radioprogrammer i både Asien og Afrika information om vejret. Det er relativt let tilgængeligt, selv for de dele af befolkningen, der ikke kan læse.
Mobiltelefon Først og fremmest er viden om landbrug og vejr afgørende for mange af verdens småbønder. Men mange steder er det også en udfordring at få både korte vejrudsigter og langtidsprognoser ud i de små lokalsamfund. Her er tre mere eller mindre teknologiske løsninger, der arbejder for verdens fattige landmænd:
Mange steder er det muligt at fremsende data om vejret på mobiltelefoner gennem forskellige typer af abonnementer. Der findes løsninger til både smartphones og til de ældre GSM-telefoner.
Opslagstavle En enkelt radio eller mobiltelefon er nok til at sprede vejrudsigter og -prognoser til landmænd i et helt lokalsamfund. Det kræver blot en enkelt kontaktperson, der så deler sin viden på en opslagstavle i landsbyen.
/ 21 /
Få nyhedsbrev fra CARE Tilmeld dig CARE Danmarks nyhedsbrev og kom endnu tættere på de mennesker, som vi sammen hjælper i Afrika og Asien Vi er rigtig glade for, at du læser med her i CARE Magasinet tre-fire gange om året. Det er vigtigt for os at kunne fortælle dig om, hvordan vi sammen gør en helt konkret forskel for de fattige familier, vi møder rundt om i CAREs projektlande. Men her i magasinet kan vi desværre ikke nå at fortælle dig om alle de spændende projekter og alle de herlige mennesker, vi møder rundt om i Afrika og Asien. Vil du vide endnu mere om CARE Danmarks arbejde og vores fælles kamp mod fattigdom, så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet på www.CARE.dk/nyhedsbrev.
NYHEDSBREV Læs for eksempel mere om det nye innovative partnerskab med Copenhagen FinTech, hvor vi sammen skal udvikle it-løsninger til verdens fattige, så de får nemmere adgang til gode lån og digitale betalingsmuligheder. Tilmeld dig CARE Danmarks nyhedsbrev på www.CARE.dk/nyhedsbrev.
/ 22 /
DEBAT
INNOVATIVE IT-LØSNINGER FOR VERDENS FATTIGSTE Danske it-iværksættere i Copenhagen FinTech starter nu et nytænkende partnerskab med CARE Danmark. Formålet er at udvikle unikke digitale løsninger for verdens fattige. AF SIMON SCHOU, CHIEF INNOVATION OFFICER, COPENHAGEN FINTECH
Copenhagen FinTech er en non-profit organisation, som siden 2016 har arbejdet for at skabe et dansk erhvervseventyr for virksomheder inden for finans- og forsikringsteknologi (fintech og insurtech). Det er umiddelbart et idégrundlag og formål, der ligger langt fra de udtørrede marker i Niger eller de undertrykte minoriteter i Vietnam, som du måske forbinder med CARE Danmarks udviklingsarbejde. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at netop danske teknologiske løsninger og innovative idéer kan gøre en afgørende forskel for fattige mennesker rundt om i verden. Derfor er jeg også glad og stolt over, at vi nu har indgået en treårig aftale med CARE Danmark, hvor vi i partnerskab skal afsøge mulighederne for at udvikle digitale finansløsninger for verdens fattige. Udviklings- og hjælpearbejde er en unik dansk styrkeposition, og fra et vækstperspektiv, som er det, vi arbejder med, ligger der meget spændende perspektiver, hvis vi i Danmark også formår at udvikle tech-løsninger, der understøtter udviklingsarbejdet. For eksempel at give adgang til lån og kontanter for fattige nomader i Sahel-regionen.
”Development” er svært at skalere og bruge til vækst, hvilket jo absolut heller ikke er formålet med udviklingsarbejde. Men inden for ”Techvelopment” ser vi helt anderledes vækstperspektiver i Danmark. Målet med CARE-samarbejdet er således at skabe en win-win, hvor vi udvikler løsninger, der kan forbedre og effektivisere hjælpearbejdet med skræddersyede digitale løsninger, som skaber bedre vilkår for verdens fattigste – og samtidig skaber nye danske vækstvirksomheder og arbejdspladser. Vi ser et stigende behov for at bringe start-ups tættere på etablerede organisationer – og vi håber, vores nye samarbejde med CARE Danmark kan være med til at styrke denne bro. Det bliver spændende at se, hvordan vi kan bringe innovative idéer fra it-iværksættere og forskere tilknyttet Copenhagen FinTech tættere sammen med CARE Danmarks visioner i udviklingsarbejdet.
/ 23 /
Kvinder og børn
har brug for din hjælp / Foto: © CARE - Kathleen Prior /
Send CARE til 1414 og støt med 150 kroner eller støt via mobilepay 21 22 30 30