Nr. 2 / 2017
EMILS GENERATION VIL UDRYDDE FATTIGDOM Når Emil Asmussen fylder 31, kan sult og fattigdom være afskaffet. Se, hvordan FN’s ambitiøse verdensmål kan blive til virkelighed. /1/
Nye symboler i magasinet Artiklerne her i magasinet vil fremover være udstyret med små symboler for hvert af de relevante verdensmål. Så kan du nøje følge vores fælles kamp for at nå målet inden 2030.
Gauri Divi Sada har fået ny viden og adgang til nye afgrøder, så hun i dag er i stand til at skaffe mad på bordet og sende sine børn i skole. Men Gauris succes kommer ikke kun hendes egen familie til gavn – de andre bønder i området lærer også af Gauri, som inspirerer dem til at følge sit gode eksempel. Læs med fra side 8-9.
REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Ida Maria Just, Liv Hübner Østergaard, Dianna Simonsen Smith og Sutikamon Youi Højrup Layout Sutikamon Youi Højrup Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE Danmark - Klaus Bo CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk Website www.care.dk Oplag 17.500 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151
/2/
”Vi kan udrydde ekstrem fattigdom i løbet af én generation”. Sådan lød budskabet, da FN præsenterede de 17 nye verdensmål i 2015. Siden har optimisterne klappet i hænderne. Og pessimisterne har vredet deres. Faktisk er det over halvdelen af danskerne, der tvivler på, at de 17 mål kan blive til virkelighed inden 2030. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i CARE Danmark tror på målene. Selvfølgelig kan det lade sig gøre – vi er faktisk allerede godt på vej. Fra 1990 og frem til 2015 er det både lykkedes at løfte en milliard mennesker ud af ekstrem fattigdom og halvere antallet af mennesker, der sulter. I dette magasin kan du møde 18-årige Emil Asmussen fra Danmark og 36-årige Gauri Divi Sada fra Nepal, der har det til fælles, at de begge tror på en bedre fremtid uden sult og fattigdom. I CARE Danmark deler vi optimismen. Ikke fordi vi er naive, men fordi vi ved, at det kan lade sig gøre. Det ved vi fra vores mange projekter ude i verden, hvor vi hver dag hjælper verdens fattigste mennesker med at skaffe mad på bordet og arbejde sig ud af fattigdom. Ja, det er en stor opgave at indfri de nye verdensmål, men jeg er overbevist om, at vi sammen kan nå i mål inden 2030. For både herhjemme og ude i verden er der masser af ambitiøse unge som Emil Asmussen. Dét er generationen, der endeligt vil udrydde sult og ekstrem fattigdom.
Niels Tofte Generalsekretær i CARE Danmark / Foto: ©CARE Danmark - Dianna Simonsen Smith /
/3/
VELKOMMEN
Vi kan udrydde sult og fattigdom
TEMA FN’S NYE VERDENSMÅL
”VI SKAL VÆRE AMBITIØSE PÅ VERDENS VEGNE” Når Emil Asmussen fejrer sin 31-års fødselsdag, sker det i en verden uden sult og fattigdom. Han tilhører generationen, der vil udrydde ekstrem fattigdom. AF IDA MARIA JUST
/4/
/5/
/ Foto: ©CARE Danmark - Klaus Bo /
”J
eg synes, de 17 verdensmål er ambitiøse, bestemt. Men ikke for ambitiøse. For vi skal være ambitiøse på verdens vegne! ” Ordene er Emil Asmussens. Han er 18 år, går i 1. HF og er en del af den generation, som kan bidrage til en ikke ubetydelig opgave – nemlig at udrydde sult og fattigdom. Og som om opgaven ikke er stor nok, så er der tilmed en deadline. De 17 verdensmål skal være opfyldt i år 2030. Men hverken opgavens omfang eller tidsfrist får Emil til at tvivle på, at det er muligt at nå målene. Tværtimod. ”Om vi får en bedre verden? Bestemt! Vi kan godt – og vi gør det faktisk allerede, så vi er på vej,” siger Emil Asnusseb og forklarer, hvordan han finder entusiasmen til at tro på de mål, som adskillige undersøgelser viser, at størstedelen af danskerne tvivler på: ”Vi skal ikke undervurdere os selv, og hvor langt vi allerede er nået. Det er, som når man siger, at man skal tro på sig selv. Det synes jeg også gælder i den her sammenhæng. Vi skal tro på os selv og tro på, at vi kan.” Resultater styrker tro Emil Asmussens tro på vores fælles evner til at nå i mål bygger ikke kun på håbet om en bedre fremtid. Han er blandt andet aktiv i organisationen Operation Dagsværk, der arbejder med udviklingsprojekter i verdens fattige lande, og når han ser, at projekterne virker, styrker det hans tro på, at fattigdom og sult kan udryddes: ”Det viser jo, at udviklingen går den rigtige vej. Hver gang man sætter ind, er der nogen, der får det bedre. Et projekt kan ikke redde hele verden, men det sker skridt for skridt, og så spreder det sig som ringe i vandet,” siger Emil, som også hæfter sig ved, at der allerede er skabt store, globale resultater: ”Vi har allerede fået en milliard mennesker ud af ekstrem fattigdom på cirka 20 år. En
milliard på 20 år. Det er jo helt vildt. Så tænker jeg, at vi også kan nå de resterende 800 millioner frem til 2030.” Og troen på en fremtid, der om 13 år er uden sult og ekstrem fattigdom, lever ikke kun hos den 18-årige dansker i København. Gennem projekterne i Operation Dagsværk hører Emil Asmussen om lignende optimisme ude i verden: ”De unge, der lever i fattigdom, er super seje og har den optimisme, der er nødvendig for at skabe forandring. Når jeg hører, at de også tror på det, så viser det mig, at det ikke kun er mig her i Danmark, der vil skabe forandring. Og det betyder, at jeg tror mere på, at det kan lykkes.” Alle skal bidrage Emil Asmussen har flere bud på, hvad der blandt andet skal til for at indfri verdensmålene frem mod 2030 – en positiv tilgang og handling. Ikke bare fra verdens ledere, men også fra dig og mig. ”Vi skal have gjort op med den mentalitet, at det ikke kan lykkes. For det skal det. Det er vores fælles ansvar. Og derfor skal vi alle give en hånd. Det kan være, at man bliver bevidst om sit eget forbrug og ændrer vaner, at man er med i organisationer og bevægelser, eller det kan være konkrete handlinger. Jeg læste for nylig om en 17-årig dreng, der planter træer for at redde klimaet. Det stopper selvfølgelig ikke klimaforandringerne, men det viser, at vi alle kan gøre et eller andet”. Emil Asmussen er ikke er i tvivl om, hvad planen er, når verdensmålene er opfyldt i 2030. For ham stopper det nemlig ikke her: ”Så er det 2050-målene. Når de 17 verdensmål er opnået, betyder det jo ikke, at alle mennesker har det super godt. Det betyder, at alle ikke har det super dårligt. Det er et skridt mod en bedre verden, men vi skal fortsætte kampen, vi skal stadig arbejde videre”.
3 HURTIGE OM FN’S NYE VERDENSMÅL
Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier sætter verdensmålene og Emil Asmussens optimisme i perspektiv. Er det muligt at opfylde de 17 verdensmål til 2030? Der er intet teknisk til hinder for, at det kan lade sig gøre. Vi ved, hvad der skal til, og hvordan det skal gøres. Vi har ressourcerne, vi har den nødvendige viden – alle forudsætningerne er på plads. Hvis vi vil, så kan vi. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Hvad kan forhindre, at vi når i mål? Den manglende politiske vilje kan betyde, at vi ikke får opfyldt verdensmålene. Det er helt afgørende, at alle regeringer og politikere verden over arbejder for at nå målene. Målene skal ind i den politiske hverdag overalt, så alle politiske beslutninger måles op mod, om de styrker eller svækker verdensmålene. Hvordan håndterer vi den manglende politiske vilje? Det er her, Emil Asnussen er meget vigtig. Emil og hans generation kan, sammen med andre, sikre den nødvendige politiske vilje ved at lægge pres på både regeringer og lokale politikere og hænge dem op på verdensmålene. Og der-udover kan vi ændre vores forbrugsmønstre og adfærd til at være mere bæredygtig. Verdensmålene skal ind i hverdagen hos både politikere og borgere – hvis det sker, så kan det lykkes.
Om vi får en bedre verden? Bestemt! - Emil Asmussen
/ Fotos: ©CARE Danmark /
TEMA FN’S NYE VERDENSMÅL
SE VIDEO M CARE DANM
/ Foto: ©Dianna Simonsen Smith /
/8/
MED GAURI DEVI SADA PÅ MARKS FACEBOOK-SIDE
GAURIS SUCCES SMITTER Viden om landbrug har forvandlet hverdagen for Gauri Divi Sada og hendes familie i Nepal. Nu spreder det gode eksempel sig som ringe i vandet. AF DIANNA SIMONSEN SMITH OG MADS PEDERSEN
A
gurker, chili og græskar står rankt og flot på lige rækker. 36-årige Gauri Divi Sada fremviser stolt sit lille landbrug, som har hun skabt med rådgivning og støtte fra CARE Danmark. Ved siden af markerne står familiens ko, som er et 400 kilo tungt og gumlende vidnesbyrd på Gauri Divi Sadas stigende indkomst og succes på marken. ”Naboerne spørger mig, hvordan det er muligt for mig at dyrke så mange grøntsager på mine marker,” fortæller Gauri Divi Sada, der gladeligt deler ud af råd og vejledning til både naboer og bønder i andre landsbyer, så hendes viden også kommer andre til gode. ”Vi kan ikke tage alle i hånden” På verdensplan er der 800 millioner fattige mennesker, der fortsat kæmper med sult. Hvis det tal skal ned, er man nødt til at tænke stort og langsigtet, fortæller Lisbeth Møller, programchef i CARE Danmark: ”Vi kan ikke hjælpe 800 millioner én ad gangen, men gennem projekter som det, Gauri Devi Sada har været med i, skaber vi muligheder for fattige mennesker, så de selv kan arbejde sig ud af fattigdom. Sådan har vi altid arbejdet i CARE Danmark, og vi kan se, at det nytter og spreder sig som ringe i vandet i de 10 lande, hvor vi arbejder.” Det er netop indsatser som disse, der er brug for, hvis vi skal lykkes med at indfri FN’s verdensmål og udrydde sult og ekstrem fattigdom inden 2030, mener Lisbeth Møller: ”Det kræver en lang, sej indsats. Men vi vinder en lille kamp hver eneste dag ved at ruste verdens fattige til at kunne klare sig selv”. Målet er i sigte På markerne i Nepal er Gauri Divi Sadas bekymringer om sult og fattigdom forduftet under solens stråler. Men personligt er hun ikke nået helt i mål endnu. Udover at have råd til at holde sine børn i skole, håber hun nu på at fortsætte den gode udvikling og udvide sin forretning endnu mere: ”Jeg drømmer om at leje mere land og tjene endnu flere penge til min familie,” fortæller hun.
/9/
TEMA FN’S NYE VERDENSMÅL
QUIZ Har du styr på FN’s 17 verdensmål?
De fleste af os har en forestilling om, hvordan det står til ude i verden. Men har vi ret? Går det fremad, og er FN’s verdensmål tæt på eller langt fra opfyldt? Test dig selv og se, hvor meget du ved om verdens tilstand og FN’s 17 verdensmål.
MÅL 13: KLIMAINDSATS
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser I 2015 sendte klimaforandringerne 14,7 millioner mennesker på flugt. Det er næsten dobbelt så mange, som flygtede fra konflikter. Hvis vi ikke handler nu, hvor mange mennesker vil så i 2050 være fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringerne? A: Op mod 100 millioner B: Op mod 175 millioner C: Op mod 250 millioner
MÅL 8: VÆKST OG JOB
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle Ud af verdens godt syv milliarder mennesker, hvor mange var så arbejdsløse i 2015? A: Ca. 100 millioner B: Ca. 200 millioner C: Ca. 300 millioner
/ 10 /
MÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden Ekstrem fattigdom betyder, at man lever for under 1,25 dollars om dagen. I 1990 var der ca. 1,9 milliarder mennesker, der levede i ekstrem fattigdom. Hvor mange lever i ekstrem fattigdom i dag? A: 800 millioner B: Fortsat 1,9 milliarder C: 2,1 milliarder
MÅL 2: STOP SULT
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. I 1990 sultede 23,6 procent af udviklingslandenes befolkning. Hvor mange sultede der i 2015? A: 11 procent B: 19 procent C: 25 procent
Rigt ige
MÅL 5: LIGESTILLING
s va r: M ål 1 : A, Må l2
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder Kommer lige mange piger og drenge i skole?
:A , M ål 5: A
A: Ja, lige mange drenge og piger begynder i skole i dag B: Nej, det er stadig flest drenge, der begynder i skole C: Nej, der kommer flest piger i skole
FIND ALLE 17 SPØRGSMÅL OG QUIZ MED PÅ CARE.DK/QUIZ
,M
ål
8:
B
M og
1 ål
3:
C.
FOTOREPORTAGE
EN VERDEN TIL FORSKEL / FOTOS: ©CARE DANMARK - STEEN BROGAARD OG DITTE INGEMANN /
For 25 år siden besøgte Prins Joachim Nepal og oplevede et meget fattigt land, hvor det eneste, der fungerede, var et kastesystem, der effektivt fastholdt store dele af befolkningen i ekstrem fattigdom. Det var derfor en glad Prins Joachim, der i april igen besøgte Nepal for at se, hvordan tingene har ændret sig.
Hjælp til selvhjælp giver mad på bordet Fattigdommen har stadig sit faste tag i Nepal, men tingene begynder at fungere bedre. CARE Danmark arbejder målrettet med hjælp til selvhjælp for at skabe nye muligheder for Nepals fattige bønder, så de selv kan arbejde sig ud af fattigdom og sætte mad på bordet til hele familien.
/ 13 /
To år efter jordskælvet Den 25. april markerede CARE Danmark toårsdagen for jordskælvet i Nepal med foredrag af vores medarbejdere i Nepal. Tine Gøtzsche interviewede efterfølegnde Prins Joachim om hans oplevelser i Nepal, som han besøgte her i foråret – to år efter jordskælvet. / 14 /
ARVEN EFTER DIG - GIV LIVET VIDERE
Et testamente kan både sikre flere penge til dine nærmeste og samtidig hjælpe organisationer som CARE Danmark. Det er kun statens andel, der bliver mindre. Alle andre vinder på, at du skriver testamente.
Ring til os på 35 200 100 og hør mere
”Jeg synes, det er smukt, at man med sin arv kan hjælpe verdens fattigste og gøre en forskel for de næste generationer.” Marianne Kemp Medlem af CARE Danmark
Find vores folder og læs mere på www.care.dk/arv. Du kan også kontakte os på arv@care.dk. Vi hjælper gerne med at få en advokat til at kontakte dig. Det koster ofte kun få tusinde kroner at få lavet et testamente.
/ 15 /
MØD NIGERS
”RAIN MAN” Vi ved, at en sultkatastrofe rammer Niger denne sommer. Men i landsbyen Chatoufa Saboua er Ibrahim ”Rain Man” klar. En simpel regnmåler er hans våben i kampen mod tørken. AF MADS PEDERSEN
S
tøvet ruller i luften, hver gang Ibrahim ”Rain Man” sætter foden i jorden på vej hen til sin regnmåler. Den er tom. Jorden er knastør.
”Regnen falder ikke længere som før. For bare ti år siden varede regnsæsonen tre måneder, men sidste år havde vi kun 14 dage med regn,” forklarer Ibrahim ”Rain Man”, der bor i landsbyen Chatoufa Saboua i Niger. Sulten kommer til sommer I Niger plejer regntiden at vare fra juni til september. Det er her årets høst skal i hus. Men de seneste år har regnen svigtet, og sidste efterår gik høsten rigtigt skidt i store dele af Niger, fortæller Anne Højmark, der er programkoordinator for CARE Danmarks arbejde i Niger: ”Det betyder, at de små lagre af fødevarer rundt om i landsbyerne lige nu er ved at være helt tomme. De lever med nærmest kronisk mangel på mad, og det er desværre helt normalt for disse familier at spare på maden hele tiden. Alligevel kan de mange steder i Niger ikke gøre andet end at sidde og vente på sultkatastrofen, der kommer snigende henover sommeren.”
fortsættes»
/ Foto: ©CARE - Johanna Mitscherlich /
/ 16 /
/ 17 /
4 SIMPLE TING FOREBYGGER SULTKATASTROFEN I NIGER
SMS CARE TIL 1414
og støt det forebyg-
Regnsæsonen er endnu ikke begyndt i Niger, gende arbejde med så det overrasker ikke Ibrahim ”Rain Man”, at 150 kroner hans regnmåler igen er tom. Men han ved, at så snart der falder 20 ml regn, er der nok vand i jorden til at dyrke de nye moderne frøsorter, som landsbyens bønder har fået viden om fra CARE. Og selv med den smule vand, kan de allerede 14 dage senere høste afgrøderne: ”Regnmåleren og de nye frø betyder, at vi har fordoblet vores produktion, selv om der ikke kom megen regn sidste år. Vi er alle rigtig stolte af, at vi kan begynde at tilpasse os klimaforandringerne, og vi er alle fuldt ud klar over, at vi bliver nødt til at tilpasse os for at overleve. Derfor er vi rigtigt glade for, at CARE har hjulpet os på vej, så vi nu har et håb om at kunne klare os selv, uden at skulle forlade vores landsby.” Hjælp før sulten rammer Niger er verdens mindst udviklede land. Her er der desværre altid nogen, som sulter eller mangler mad, fortæller Anne Højmark: “Det er ofte kvinder og børn, der er de mest udsatte og får behov for fødevarehjælp. Men vi kan forebygge sulten. Vi er helt ude i landsbyerne for at hjælpe de enkelte familier, så de ikke får behov for nødhjælp”. / 18 /
Regnmåler: Med en regnmåler og mere viden om landbrug kan fattige bønder vide præcist, hvornår de skal så og høste for at få mest mulig mad ud af deres jord. Spare-låne-grupper: Med adgang til små lån får fattige mulighed for at åbne små butikker eller holde dyr, så de skaber flere kilder til indkomst. Det gør dem mindre sårbare over for en dårlig høst. Moderne frøsorter: Med moderne frøsorter, der kan klare sig med mindre vand, er det muligt for fattige bønder at tilpasse sig et nyt klima, der mange steder betyder mindre regn. Kornlager: Med en ordentlig opbevaring af fødevarer kan fattige minimere risikoen for, at deres fødevarer går til, inden de bliver spist eller solgt.
/ Foto: © CARE - Jeffrey Williams /
/ Fotos: ©CARE - Johanna Mitscherlich /
Et simpelt ark med enkel og præcis information om, hvornår det er tid til at plante og høste, når vejret ændrer sig. Det er livsvigtig information for fattige småbønder i Niger.
ALLE HAR RET TIL MAD
Timm Vladimir har netop besøgt Laos. Til efteråret kan du prøve hans nye opskrifter som måltidskasser fra RetNemt.
NYE RETTER PÅ MENUEN Timm Vladimir har besøgt Laos med CARE Danmark. Målet er at sætte fokus på arbejdet blandt fattige bjergbønder i Laos og indsamle penge. Midlet er at lave lækre laotiske opskrifter til danskerne. AF HANS BECK GREGERSEN
K
ok og tv-vært Timm Vladimir er igen til efteråret vært i ”Den store bagedyst”. Og selv om der er langt fra de lækre kager og desserter i tv til den rotte-ragout, som mange fattige spiser i Laos, fik han masser af inspiration med hjem:
CARE Danmark har tidligere haft en række kendte kokke i Tanzania for at samle inspiration og lave opskrifter til RetNemt.dk, der leverer måltidskasser til danske familier. Et samarbejde der både har skaffet penge og nye medlemmer til CARE Danmark.
”Fattige mennesker går naturligt op i mad. Og spiser for at blive mætte. Det var sjovt og spændende at få lov til at lave mad sammen med nogle af dem, som CARE giver en hånd med at få et bedre liv. Og samtidig se, at hjælpen nytter,” fortæller Timm Vladimir.
Til efteråret kan du købe Timm Vladimirs lækre retter – med garanti uden rotte – som måltidskasser hos RetNemt.dk. Samtidig kommer der også nye retter fra Ditte Ingemann, som netop har besøgt Nepal for at se CARE Danmarks projekter og samle ny inspi/ 19 /
ration. Hun var også med i Tanzania sidste år og har lavet tre lækre opskrifter, som du allerede kan prøve kræfter med i dag.
FÅ NEM AFTENSMAD OG STØT Efter sommerferien kan du købe Timm Vladimirs WeCare-måltidskasser på RetNemt.dk. Find opskrifter og læs mere på www.CARE.dk/mad.
INTERVIEW
KVINDER DER KNOKLER AF MARIE TORP CHRISTENSEN OG MADS PEDERSEN
Kvinderne tager ofte det tunge slæb i verdens udviklingslande, men de bliver sjældent anerkendt for deres indsats, fortæller sociolog Emilia van Hauen, der også er CARE Danmarks ambassadør. AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD
”D
et var forfærdeligt at se, hvordan kvinderne skal arbejde røven ud af bukserne - for at sige det mildt,” siger Emilia van Hauen, som er kultursociolog og har beskæftiget sig med køn i en årrække.
Hun har som ambassadør for CARE Danmark besøgt både Niger, Ghana, Tanzania, Kenya, Zanzibar og senest Nepal, hvor hun oplevede et voldsomt spænd mellem kønnene. Et spænd, der ifølge sociologen står i vejen for en positiv udvikling: ”Kvinderne i Nepal bliver ikke anerkendt for noget. Det vildeste er, at pigens familie skal betale penge for at få hende afsat til gommens familie, hvor hun sandsynligvis kommer til at arbejde som en slave. Det er jo et sindssygt system, der giver alle piger og kvinder en opfattelse af, at deres eksistens ingen værdi har,” siger Emilia van Hauen om sine oplevelser i Nepal. fortsættes»
/ 20 /
Bliv medlem eller skaf et nyt medlem og få en gratis bog Den 2. maj udkom Emilia van Hauens nye bog, Succestyranniet – og vejen ud. Du får et gratis eksemplar af bogen, hvis du bliver medlem eller hjælper os med at få et nyt medlem til CARE Danmark. Læs mere på www.care.dk/bog
/ Foto: ©CARE Danmark /
/ 21 /
/ Fotos: ©CARE /
Når man hjælper en kvinde, hjælper man ofte hele familien. Mange steder i verden er der derfor stort potentiale i at give kvinderne nye muligheder for at skabe deres egen indtægt. For eksempel i Nepal, som Emilia van Hauen her besøger.
Emilia van Hauen kalder sig selv en klassisk firserkvinde, som tilhører en generation af kvinder, der troede, at de skulle gøre karriere på mænds præmisser. ”Gennem hele mit liv kan jeg se nu, at det var alle de arketypiske maskuline værdier, som fremdrift, præstationer og resultater, som jeg forbandt med høj status. Mens alle de feminine værdier som at skabe sociale relationer, fællesskaber og kreativitet, som jeg instinktivt også var tiltrukket af, havde lavere status for mig,” forklarer Emilia van Hauen. At piger og kvinder har en lavere værdi end drenge og mænd er desværre situationen mange steder rundt om i verden. Derfor handler FN’s femte verdensmål om ligestilling mellem kønnene og at styrke pigers og kvinders rettigheder og muligheder. Målet er ifølge Emilia van Hauen relevant for både kvinder i udviklingslandene og i Danmark, for vi er langt fra dér, hvor mænd og kvinder er ligestillede.
PÅ REJSE MED CARE
Kvinder kan selv ændre verden ”Vi har det stadig sådan, at det er cool nok at være en drengepige, men det er virkelig ikke særligt godt at være en tøsedreng. Det feminine har stadig en lavere status i vores samfund end det maskuline. Det er ikke fordi, mændene bevidst forsøger at undertrykke kvinderne, eller at kvinderne forsøger at undertrykke dem selv. Det ligger i den historiske kulturelle strøm, som stadig løber under os.”
Emilia van Hauen har også et bud på, hvad udviklingen af samfundet i både Danmark og i et fattigt land som Nepal ville have godt af. Og til trods for de store forskelle landene imellem, er det faktisk det samme: ”Rigtigt mange kvinder både i Nepal og herhjemme kunne bruge den der følelse af at være vigtig. Det vil åbne hele verden op for dem. For hvis hver kvinde tror på, at det, de synes, er vigtigt, samtidigt er vigtigt for samfundet, vil de kunne gå ind og ændre en masse ting i samfundet,” siger Emilia van Hauen og slutter af: ”Det er kombinationen af de arketypiske maskuline og feminine værdier, der skaber den bedste overlevelse og udvikling for et samfund. Det handler om at finde en balance mellem begge dele. Og jeg tror, at anerkendelsen af de feminine værdier især skal komme fra kvinder selv. Hvis ikke vi står for det, hvem skulle så?”
TAG MED CARE DANMARK TIL GHANA Til efteråret kan du komme med CARE Danmark på en medlemsrejse til Ghana, hvor vi besøger nogle af vores projekter. Der kommer mere information i vores nyhedsbrev og på Facebook sidst på sommeren. Følg CARE Danmark på Facebook eller skriv dig op til nyhedsbrevet på www.care.dk/nyhedsbrev. / 22 /
HOLDNING
KAMP MOD KLIMAET – FRA LANDSBY TIL LANDSBY Klimakampen skal tages seriøst langt ind på regeringskontorerne. Omvendt er det helt afgørende, at indsatsen bliver rodfæstet helt ude i de enkelte landsbyer. Det skriver Rajan Thapa, der er programleder i Clean Energy Nepal.
N
epal er det mindst udviklede land i Asien og et af de mest klimaudsatte lande i verden overhovedet. Vi er på rette spor, og skridt for skridt går det fremad, men klimaændringer er en seriøs trussel for vores fælles indsats mod fattigdom og sult i Nepal.
stemme er arbejdet med klimatilpasning allerede godt i gang mange steder. Og finansiering fra Den Grønne Klimafond begynder at nå frem til indsatsen rundt om i Nepal. Nu er det op til os også at sikre, at arbejdet når helt ud og gør en forskel for de mest sårbare og udvikler deres modstandsdygtighed over for forandringer i klimaet.
Hvis vi skal lykkes med verdensmålene og udrydde fattigdom og sult inden 2030, er det afgørende at styrke lokalsamfundene, så de enkelte bønder bedre kan stå imod de nye ekstreme vejrmønstre og ødelæggende klimaforandringer. Ambitionen om at ruste Nepals fattige til at kunne tackle klimaforandringerne er dog helt afhængig af, at indsatsen i praksis kommer helt ud i lokalsamfundene. Her spiller civilsamfundet og dets organisationer en nøglerolle i at få omsat de nationale ambitioner til reel handling, landsby for landsby. Koordineret gennem Clean Energy Nepal opfordrer civilsamfundet i Nepal derfor til at holde et stærkt fokus på at involvere lokalsamfund og ungdom gennem klimaundervisning og oplysning. At inddrage sårbare lokalsamfund som nøgleaktører er inspireret af erfaringer fra andre partnernetværk i Asien, Afrika og Latinamerika fra CAREs program ’Southern Voices on Adaptation’. Vores fælles indsats, der er rodfæstet helt ude i de enkelte lokalsamfund, har allerede givet flotte resultater. Med udgangspunkt i lokalsamfundene og civilsamfundets
Udgangspunktet i lokalområderne for den nationale tilpasningsplan vil være med til at sikre, at indsatsen bliver mere end blot en hensigtserklæring, der kommer til at samle støv i en skuffe på regeringskontoret, men at den kommer ud og gør en reel forskel ude i landsbyerne. Derfor er jeg overbevist om, at vi – på trods af drastiske klimaændringer – sammen kan skubbe Nepal fremad, så vi i fællesskab kan indfri FN’s verdensmål. Rajan Thapa Programleder, Clean Energy Nepal
/ 23 /
SULTKATASTROFEN RAMMER NIGER LIGE NU Lagrene med fødevarer er tomme i Niger. Og der er ikke udsigt til høst før sent på sommeren. Millioner af fattige mangler mad lige nu, og de næste måneder bliver situationen kun værre uge for uge.
SEND NIGER TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER
/ Foto: © CARE - Johanna Mitscherlich /
CARE Danmark arbejder med at forebygge sultkatastrofen i Niger. Med din støtte kan vi hjælpe endnu flere udsatte kvinder og børn. Sammen giver vi dem mulighed for at klare sig selv gennem krisen uden at skulle sulte. Send NIGER til 1414 og støt med 150 kroner.
Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk