Nr.3 / 2016
VERDENS SKYGGESIDE
TEMA: CARE Danmark støtter stærke stemmer, der kæmper mod uretfærdighed og taler magthaverne imod. Men nogle historier er så farlige eller svære at fortælle, at de aldrig ser dagens lys. Vi sætter fokus på verdens skyggeside. /1/
Køerne er eneste måde at tjene penge og få mad på bordet for store dele af den fattige befolkning i Nigers ørken. Men deres kvæg dør i hundredvis af at drikke det atomforurenede vand fra kilderne omkring landets uranminer. Læs med fra side 4.
REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Marie Torp Christensen, Liv Helstrup Østergaard og Sutikamon Højrup Layout Sutikamon Højrup Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE Danmark - Sylvester og Sylvanus Darku CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk website www.care.dk Oplag 23.300 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151
/2/
Det bliver stadigt mere udfordrende for hjælpeorganisationer som CARE at arbejde de steder i verden, hvor der virkelig er brug for hjælp. Nogle steder, som i Syrien, er militære angreb på hjælpearbejdere meget synlige, mens udfordringerne andre steder er langt mere skjulte. Et eksempel kan være, når de lokale, vi samarbejder med, bliver truet til tavshed med vold og arrestation i Ghana, som Hannah Owusu-Koranteng, du har mødt på forsiden. Når vores danske leder i Nepal bliver nægtet visum på grund af politisk modstand. Når det er for farligt for os overhovedet at fortælle om vores arbejde i Laos pga. voldelige bander, der sidder på magten nogle steder i landet. Eller når faren for overfald og bortførelser i Niger er så overhængende, at kun lokale – med stor fare for liv og sikkerhed – kan nå ud til befolkningen, der har brug for hjælp. Dét er historier, som du kun sjældent hører. For nogle gange er alene det at indhente disse beretninger farligt. De foregår steder, hvor journalister ikke kan bevæge sig frit. Og for CARE Danmarks medarbejdere og partnere gør det arbejdet mere udfordrende. Ikke desto mindre insisterer vi i CARE Danmark på også at arbejde lige præcis de steder, hvor det gør allermest ondt. I dette magasin, forsøger vi at give dig et indblik i de historier, som vi ofte har svært ved at fortælle om. / Foto: ©Alissa Descotes-Toyosaki /
Niels Tofte, generalsekretær i CARE Danmark
/3/
VELKOMMEN
Vi arbejder der, hvor det gør mest ondt
TEMA VERDENS SKYGGESIDE
ØRKENENS RADIOAKTIVE SAND Internationale mineselskaber tjener store penge på at grave uran op af Nigers ørken. Men fattige lokale betaler prisen med døde husdyr og misdannede børn. AF MADS PEDERSEN OG ALISSA DESCOTES-TOYOSAKI
/4/
/5/
/ Foto: ©Alissa Descotes-Toyosaki /
Lige uden for den højteknologiske uranmine bor de fattige lokale i primitive telte uden strøm og vand omringet af atomforurenet sand. Det er både svært og farligt at fortsætte støtten til disse mennesker, men CARE Danmark insisterer på at fortsætte indsatsen her i verdens mindst udviklede land.
Børnene går på bare fødder gennem den radioaktive ørken.
”D
yr dør på grund af forureningen fra minen hver dag, men der kommer aldrig noget ud i pressen. De forsøgte også at bestikke mig til at lukke munden, men jeg afviste,” fortæller kvægbonden Abdoulkader Alifouna. I ørkenregionen Agadez i det nordlige Niger har en netop lukket uranmine forurenet både ørkensand og drikkevand. Her lever de lokale ofte af deres kvæg, men dyrene dør i hundredvis af at drikke vandet, lokalbefolkningen bliver selv syge, og deres børn bliver ofte født med misdannelser. Børn født uden muskler Mohamed Anotan bor midt i den atomforurenede ørken med sin familie. Han oplever hver dag de uhyggelige konsekvenser og frygter nu for sine børns helbred: ”De sidste ti år har vi set fødsler af børn, der er misdannede og uden muskler. Nogle overlever, men andre dør efter få uger,” fortæller Mohamed Anotan, mens vinden hvirvler det forurenede sand op i luften lige foran ham. Nigers største eksportkilde er uran til atomkraftværker i blandt andet Frankrig og Kina. Derfor får mineselskaberne ofte frit spil ude i ørkenområderne som her i Agadez. Også selv om det ofte går hårdt ud over lokalbefolkningen. Sjælden reportage fra farligt område CARE Danmark har dokumenteret, at der er kraftig uranforurening fra minen i området, og at et kinesisk mineselskab hverken har overholdt miljølovgivningen, informeret om farer for forurening eller vist andre hensyn, som et mineselskab ifølge Nigers lovgivning skal vise lokalbefolkningen.
Derfor støtter CARE Danmark nu de lokale i at få lagt låg på atomforureningen og få kompensation til at kunne genoprette en stabil levevej. Det fortæller Line Gamrath Rasmussen, CARE Danmarks programkoordinator for Niger:
SMS “CARE” TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER
”Det er svært at skabe opmærksomhed om selv så åbenlyse uretfærdigheder, fordi hverken vi eller journalister normalt kan komme ud i de områder. Det er ganske enkelt alt for farligt. Det er det blandt andet i forhold til kidnapning, og fordi Niger er hærget af uroligheder og en række militser.” Vi kan kun fortælle denne historie, fordi den franske journalist Alissa Descotes-Toyosaki tilsidesatte sin sikkerhed for på egen hånd at besøge området og dokumentere de uretfærdigheder, der foregår omkring minerne i Agadez. Farligt men nødvendigt hjælpearbejde CARE Danmarks arbejde i Niger er ofte drevet gennem lokale ildsjæle og NGO’er, som samarbejder med CARE Danmark. Her er vi kun gennem det lokale CARE-kontor i Niger i stand til at fortsætte vores arbejde i verdens mindst udviklede land. For det er ganske enkelt for risikofyldt for udlændinge at besøge ørkenområderne i Niger. ”Det er både svært og farligt at lave hjælpearbejde i Niger, men det er verdens mindst udviklede og et af de allerfattigste lande overhovedet. Hvis vi ikke skulle hjælpe her, hvor skulle vi så hjælpe? Hjælpeorganisationer kan ikke kun arbejde de steder, hvor det er nemt, og hvor der er mulighed for dansk eksport, som regeringen ønsker. Det er i lande som Niger, der er allermest brug for hjælp,” konstaterer Line Gamrath Rasmussen. /6/
Radioaktivt skrot fra uranminen bliver genbrugt af lokale til at lave gryder og andre køkkenredskaber. De kender ikke til farerne ved at genanvende det forurenede affald fra den nu lukkede mine.
/ Fotos: ©Alissa Descotes-Toyosaki /
SE DE BILLEDERNE, DER VAR FOR BARSKE TIL AT TRYKKE I MAGASINET: WWW.CARE.DK/FOTO
TEMA VERDENS SKYGGESIDE
DEN GYLDNE BAGSIDE Trusler, hundebid og arrestation er hverdag for Hannah Owusu-Koranteng og hendes frivillige aktivister. Men de lader sig ikke true til tavshed. De betaler gerne prisen for at gå imod virksomheder og politikere, der tramper på fattige ghanesere i jagten på guldet i Ghanas undergrund. AF MARIE TORP CHRISTENSEN
/8/
Den fattige befolkning nyder sjældent godt af jagten på guld i Ghana. Kritiske stemmer bliver ofte truet til tavshed eller forsøgt bestukket til at tie. Hannah Owusu-Koranteng og hendes mand har taget kampen op.
/9/
/ Foto: © CARE Danmark - Sylvester og Sylvanus Darku /
Vi fører en kamp med ord og argumenter. Aldrig vold. - Hannah Owusu-Koranteng
”J
eg er blevet truet på livet. Men jeg er aldrig blevet truet med at blive sat for en dommer. Det viser, at vi har sandheden på vores side. Sandheden kan de ikke argumentere imod,” siger Hannah Owusu-Koranteng.
Omkring midnat lød der geværskud uden for hans hus. Soldater sparkede dørene ind, bandt Gyeatuo Kyekyekus hænder på ryggen, rev tøjet af hans kone og ydmygede hende. De tog ham med til fængslet, og han blev anklaget for hærværk.
60-årige Hannah Owusu-Koranteng nægter at lade sig true til tavshed. Hun leder organisationen Wacam, der er en af CARE Danmarks samarbejdspartnere i Ghana. For 18 år siden var hun med til at starte organisationen, fordi det, der skulle have været Ghanas gyldne mulighed, viste sig at have er kulsort bagside.
Militæret var blevet sat ind i Saamang, fordi landsbyens kvinder sammen med ældrerådet havde smidt den korrupte høvding på porten og afslået mineselskabets tilbud om 1800 kroner i erstatning for deres jord.
Lokale skal tale deres egen sag En flaske snaps og en pose kontanter. Det er, hvad der ifølge historien skulle til for at overtale høvdingen i landsbyen Saamang i det nordlige Ghana. Mineselskabet Kibi Goldfields havde fundet ud af, at de fattige kakaobønder dyrkede deres landbrug oven på en mulig guldgrube. Staten beslaglagde jorden til mineselskabet, som fordrev bønderne fra alt, de ejede, og ud i et liv i fattigdom. Men Hannah Owusu-Koranteng og Wacam træner landsbyernes beboere i at kræve deres ret til den jord, som de har boet på i generationer, også selv om undergrunden gemmer på en guldgrube.
Kampen for retfærdighed er det hele værd Historien om Gyeatuo Kyekyeku og landsbyen Saamang er ikke enestående. Wacam arbejder med støtte fra CARE Danmark i 17 andre landsbyer i det nordlige Ghana, hvor vi sammen støtter den ofte fattige lokalbefolkning i at tale deres sag imod mineselskaber, advokater og politikere. ”Jeg ved ikke, hvilket land Ghana var i dag, hvis befolkningens stemmer ikke blev hørt. Så kunne regeringen og virksomhederne gøre fuldstændig, som det passer dem,” siger Hannah Owusu-Koranteng og tilføjer: ”Når jeg oplever, at ghanesere, som før hverken kunne læse eller skrive, citerer loven og viser advokater og politikere, at de har retten på deres side, så ved jeg, at min energi ikke har været spildt.”
”Jeg mener ikke, at vi kan tale andres sag. Derfor styrker vi de lokale samfund, så de kan tale deres egen sag og selv sikre sig retfærdighed. Vi fører en kamp med ord og argumenter. Aldrig vold,” siger Hannah Owusu-Koranteng. Smidt i fængsel for hærværk I Ghana er det ikke ufarligt at kræve dét, man har ret til. I flere tilfælde er de lokale aktivister blevet bidt af hunde, smidt i fængsel og truet på livet ligesom Hannah Owusu-Koranteng. Det samme er også sket for Saamangs byrådsrepræsentant og lokale helt, Gyeatuo Kyekyeku. I 2011 ledte han landsbyens protest mod mineselskabet Kibi Goldfields, der havde tilbudt kakaobønderne et engangsbeløb på 1800 kroner for deres jord. Men bønderne tjener årligt omkring 6000 kroner på at dyrke kakao, så det dækkede langt fra deres tab.
Gyeatuo Kyekyeku står her med patronhylstrene fra de skud, der blev affyret uden for hans hus.
AF MARIE TORP CHRISTENSEN
/ 10 /
MEDLEMSTILBUD:
25% rabat på RetNemt.dk
25% RABAT TIL CARE DANMARKS MEDLEMMERR RetNemt.dk bakker op om CARE Danmark og kampagnen ”Alle har ret til mad”. Som medlem af CARE Danmark får du derfor nu 25% rabat på dine første to måltidskasser. Hver gang du køber en WeCare-måltidskasse på RetNemt.dk, går der 20 kroner til CARE Danmarks arbejde for verdens fattige. Tilmeld dig CARE Danmarks nyhedsbrev og modtag rabat-link: WWW.CARE.DK/NYHEDSBREV / 11 /
INFOGRAFIK
6
DEN LILLE REVOLUTION:
25 ÅR MED SPARE-LÅNE-
2
GRUPPER AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD
Mere end 5.000.000 fattige har fået muligheder for at skabe sig et bedre liv gennem en spare-låne-gruppe i CARE. Det hele begyndte for 25 år siden, da vi samlede en gruppe fattige kvinder i verdens første spare-låne-gruppe i Niger. Spare-låne-grupperne giver medlemmerne en mulighed for at spare op og tage små lån, så de kan starte deres egne forretninger. Medlemmerne er ofte kvinder, og fortjenesten bruger de blandt andet på mad, lægehjælp og børnenes skolepenge. På den måde er et simpelt og billigt redskab nu blevet til en lille revolution for millioner af fattige i 35 lande verden over.
/ Foto: © CARE - Maik Rositzki /
/ 12 /
1
5
1. PENGEKASSE
Pengekassen er det vigtigste redskab i spare-låne-grupperne. I kassen ligger også en blok og en kuglepen, hvor kassereren noterer medlemmernes indbetalinger og lån.
2. TRE NØGLER
Når mødet er slut, lukkes pengekassen med tre hængelåse og nøglerne fordeles hos tre medlemmer, mens et fjerde medlem tager kassen med hjem.
3. STEMPEL OG REGNSKABSBØGER Alle betalinger foretages foran hele gruppen, og hver indbetaling og udbetaling optælles og noteres i fællesskab.
4. REGNSKAB
Gruppens medlemmer mødes en gang om ugen. CARE giver uddannelse i at føre regnskab og hjælper grupperne i gang.
5. MEDLEMSNUMMER
Der er typisk 30 medlemmer i en spare-låne-gruppe, og hvert medlem vælger selv, hvad de bruger deres lån på. Nogen starter en forretning. Andre investerer i deres landbrug.
3
6. PENGE
Gruppen fastsætter selv renten, og overskuddet bliver udbetalt én gang om året. Der går ingen penge til administration, og 99 procent af alle lån bliver betalt tilbage.
7. CARE TRÆKKER SIG UD
Efter et år trækker CARE sig ud, hvorefter spare-låne-grupperne fortsætter på egen hånd. Ofte lærer medlemmerne nye grupper, hvordan det fungerer.
4
BRUG GIROKORTET
7
Mød Ramatou Yayé i det vedlagte brev, og hør, hvordan en spare-låne-gruppe ændrede hendes liv.
/ 13 /
ALLE HAR RET TIL MAD
BØRN SKAL HAVE DE BEDSTE BYGGESTEN TIL FREMTIDEN Gorm Wisweh besøgte i foråret Tanzania sammen med CARE Danmark. Specielt mødet med børn, der dele af året må klare sig med én portion grød om dagen, gik i hjertet på den danske pizza-kok. AF MARIE TORP CHRISTENSEN
R
øgen svier i øjnene på Gorm Wisweh, mens han rører i den store gryde over bålet. Her er han sammen med fire af mødrene i landsbyen Kasapo ved at lave et stort fælles festmåltid til både børn og voksne.
og majsgrøden er bedre end ingenting. Men det er hårdt at se en treårig, som jeg ved, har brug for mange flere proteiner og vitaminer for at opbygge sin krop og sit sind,” siger Gorm Wisweh og kigger mod flokken af børn, der fra afstand følger nøje med i hans arbejde ved de store gryder.
I Danmark er det ikke noget problem for forældre som Gorm Wisweh at sikre deres børn de bedste byggesten til hjerne og krop. Men her i Tanzania er det langt fra hver dag, forældrene har mulighed for at servere et varieret måltid mad, som det Gorm Wisweh lige nu er ved at tilberede. Slet ikke de måneder, hvor tørken sætter ind, og hvor flere forældre kun har mulighed for at servere én portion majsgrød til deres børn om dagen: ”Jeg ved godt, at der er nogle børn i verden, der slet ikke får noget,
Børn skal have lov til at være børn Majsgrøden ugali, som Gorm Wisweh selv smager på turen, udgør størstedelen af kosten i Tanzania. Sammenkoget af majsmel og vand er rigt på kulhydrater men ikke så meget andet næring, når familierne ikke kan servere det sammen med kød eller grøntsager. ”Jeg har prøvet at have kræsne børn, som ikke vil spise aftensmad, og så gør bare tanken om, at de går sultne i seng, at jeg næsten ikke kan sove. Det er enormt smukt og rørende, at lige meget hvor i verden, man er, så er det de samme følelser, vi har. Børn er børn, og forældre er forældre,” siger Gorm Wisweh, der selv er far til to: ”Jeg har set, hvordan CARE Danmark lærer bønderne at få mest muligt ud af deres små jordlodder. Det er altafgørende for, at familierne får en mere næringsrig kost og måske et måltid mere om dagen. Hvis min støtte kan gøre den forskel, så bliver jeg umådeligt glad.”
/ 14 /
sdfg Især børnene, som på grund af tørke ikke for ordentlig kost hele året rundt, gjorde et stort indtryk på Gorm Wisweh. Han er rejst til Tanzania som mad-ambassadør for CARE Danmark.
/ Foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart /
LÆS MERE OM REJSEN PÅ WWW.CARE.DK/MAD / 15 /
ÉN AF OS
CARE-GAVER SPREDER GLÆDE AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD
”At få en gave og samtidig give en gave videre til én, som har mere brug for det. Dét blev jeg oprigtigt glad for,” siger Mona Bendorff fra Vanløse. Sidste år fik hun to CARE-gavebeviser af en god veninde, som vidste, præcist hvad der skulle til for at glæde hende: ”Den ene fik jeg til jul, og den anden fik jeg bare, fordi hun havde lyst. Man bliver jo altid glad for en gave, og så er det oven i købet én, der kan gives videre.” Mona Bendorff har som sygeplejerske selv arbejdet i Sydamerika og rejst i mange lande i verden. Hun har derfor selv oplevet, hvor fattige nogle dele af verden kan være: ”Jeg husker særligt at køre langs landevejen i Uganda og se kvinderne gå på de uendeligt lange, støvede veje med vand på hovedet og børn på ryggen. Så jeg kan sagtens forestille mig, hvad det betyder for en familie at få noget ekstra.”
/ Foto: © CARE Danmark /
Mona Bendorff vil selv gerne give CARE-gaver til andre, for eksempel som værtindegaver i stedet for blomster. Og hendes egne gavebeviser har hun gemt i en skuffe med vigtige ting, der betyder noget særligt for hende. Der bliver de liggende lidt endnu.
OM SIDEN ’ÉN AF OS’
Her kan du læse om nogle af de andre, der støtter CARE Danmark. / 16 /
/ Foto: © CARE - Linne Brade /
GIV VERDENS BEDSTE JULEGAVE Din julegave hjælper fattige familier i landsbyen Kasapo i Tanzania. CARE-gaver spreder glæde både hos dine venner, familie og tusindvis af kilometer væk, hvor indbyggerne i Kasapo kæmper mod klimaforandringer for at skaffe sig mad på bordet.
100 kr.
Giv fire træer
Træerne holder på det frugtbare jordlag, når den voldsomme tropiske regn falder. De giver også skygge til afgrøder i de nu ekstra lange tørkeperioder, der ellers rammer bønderne hårdt.
195 kr.
Giv en plads i en spare-låne-gruppe
I spare-låne-grupper får fattige adgang til at spare op sammen og tage små lån. Det giver mulighed for at investere i deres landbrug eller etablere små forretninger.
500 kr.
Giv vand
CARE Danmark bygger også brønde, som giver vand til både mennesker og dyr i landsbyen Kasapo. Vandet er afgørende for landbrugsproduktionen, efter den lokale flod er tørret ud.
KØB DIN GAVE PÅ WWW.CARE.DK/GAVER
/ 18 /
/ Foto: © CARE - Johanna Mitscherlich /
MOZAMBIQUE
Paciência António Matsaquisse er 14 år og drømmer om at blive pilot. Men på grund af tørken skal hun hjælpe sin enlige mor med at klare husholdningen, og det er svært at finde kræfterne til også at gå i skole. Lige nu overlever familien ved at finde vilde blade og frugter.
KLIMAKATASTROFERNE
STÅR I KØ
Den værste tørke i 35 år har hærget det sydlige Afrika siden sommerferien. Katastrofen topper her sidst på året, hvor 28 millioner mennesker sulter. Men den næste katastrofe venter allerede lige om hjørnet. AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD
”E
n dag vil jeg flyve over mit land og se, at der ikke længere er tørke. Jeg vil se, at markerne bugner med mad til alle mennesker,” siger 14-årige Paciência António Matsaquisse. Hun drømmer om at blive pilot og bor i den sydlige del af Mozambique, som lige nu er ramt af den værste tørke i 35 år. Alene i Mozambique mangler to millioner mennesker hjælp til at få mad. Paciência António Matsaquisse bor sammen med sin mor og tre yngre søskende mellem fem og elleve år. Hendes far er gået bort, og under normale omstændigheder lever hendes mor, Amelia Davide, af at arbejde på andres marker. Men der er ikke længere arbejde at få, og nu lever familien af vilde frugter og blade, som de finder i skoven: ”Nogle gange kan jeg finde nok til to måltider om dagen, andre dage kun ét. Det gør ondt at vide, at dét er alt, hvad jeg kan give til mine børn,” siger Amelia Davide, der bruger hele dagen på at finde mad. Ny katastrofer rammer om lidt Tørken i Mozambique skyldes vejrfænomenet El Niño, som rammer
kloden hvert andet til syvende år. Men i år var den særligt alvorlig. 28 millioner mennesker i det sydlige Afrika sulter og mangler akut hjælp. Men det er formentlig kun begyndelsen. For mens bønderne i det sydlige Afrika kæmper med tørken, er der mere end 75 procents sandsynlighed for, at El Niños søsterfænomen, La Niña, rammer i december. Det betyder, at ekstremt vejr som cykloner og oversvømmelser vil ramme de samme områder og kun gøre katastrofen værre. Vi ved, at katastroferne kommer CARE Danmark har arbejdet i Mozambique siden 2005. Her koordinerer Rolf Hernø indsatsen: ”2016 har været et særligt hårdt år for Mozambique, men katastroferne vil ikke stoppe med at ramme i fremtiden. El Niño og La Niña er de onde tvillinger, der viser os, hvordan klimaforandringer gør ekstremt vejr til noget, der sker igen og igen. Vi må altså indstille os på, at ekstremt vejr vil skabe kaos og katastrofer hvert eneste år.” Derfor arbejder CARE Danmark på at forberede fattige på katastroferne, inden de rammer. Det gør vi for eksempel ved at uddanne bønderne i landbrug, / 19 /
så de med mindre vand kan få lige så meget ud af markerne eller lave en opsparing i gode tider. Sulten tærer på kræfterne Tilbage hos Paciência António Matsaquisse og hendes familie kan denne katastrofe få store konsekvenser. For mens hendes mor er væk for at finde mad, må hun passe sine søskende, gøre rent i huset og hente brænde og vand. ”Jeg elsker at gå i skole, men det er hårdt nu, for jeg er træt,” siger Paciência António Matsaquisse, mens hendes drømme om at blive pilot svæver længere ud i fremtiden. Heldigvis er hendes mor helt med på, hvad uddannelse betyder: ”Jeg vil gøre alt for, at hun kan fortsætte i skolen. Dét her skal ikke være hendes fremtid,” fastslår Amelia Davide.
SMS “CARE” TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER
FOTOREPORTAGE
HJÆL EN SIKKER FØ / FOTOS: ©CARE DANMARK - TRINE SIDELMANN OG MARIA BAAGØE BOVÉ /
/ 20 /
24-årige Dharma Bhandari har fået hjælp på en af CARE Danmarks fødeklinikker, da hun i niende måned faldt, mens hun skar græs på en bjergside. Før ville hun skulle gå med smerterne og uvisheden indtil fødslen. Nu kunne hun tage på fødselsklinik og blive behandlet af en læge.
LP TIL ØDSEL
Det er med livet på spil, når kvinder føder i Nepals bjergegne. Der mangler uddannet personale, udstyr og medicin til at hjælpe kvinderne gennem de afgørende timer. Mange kvinder og børn dør derfor unødvendigt. / 21 /
Viden og udstyr redder liv I en afsidesliggende egn af Nepal har CARE Danmark opgraderet sundhedsklinikkerne og distriktshospitalet med udstyr og uddannet personale. Det redder både kvindernes og spædbørnenes liv og sikrer dem en sund start på livet.
/ 22 /
HOLDNING
BILLEDER ER VORES VINDUE TIL VERDEN Billeder er afgørende for, at vi kan forstå verdens ellers skjulte konflikter og katastrofer. Forholdene er så langt fra den danske hverdag, at vi ikke kan forestille os verdens uhyrligheder, før vi ser billedet med egne øjne. Det mener fotograf Klaus Bo, der har rejst med CARE Danmark flere gange – blandt andet til Niger og Nepal. AF KLAUS BO, FOTOGRAF
L
erhytten med det hullede tag, det lasede tøj, og den tomme bliktallerken kan man beskrive nok så præcist og levende med ord. Men vi forstår det ikke. Vi føler det ikke, før vi ser billedet. Netop derfor er billeder helt afgørende for, at vi kan følge med i verden omkring os. Livet mange steder er så langt fra vores hverdag, at kun de færreste har fantasi til at forestille sig de forhold, mennesker lever under andre steder i verden. Her kan billedet give os et afgørende udkig til verden, hvor vi med egne øjne ser, hvordan andre mennesker lever. Vi ser dem i øjnene og spejler vores egen hverdag i deres liv. Uanset hvor jeg har rejst i verden, er alle mennesker, jeg møder, som regel søde, rare og imødekommende. Vi har alle de samme drømme. Vi vil alle gerne leve et liv i fred og ro og skabe os en familie, som vi kan give mad på bordet, og sikre, at vi ikke skal leve i frygt for krig og konflikt. Når vi spejler os i et billede, træder vi ind i fællesskabet. Så mærker vi billedet og historien på en helt anden måde, end hvis man kun får den fortalt med ord. Med
billedet ser vi hinanden i øjnene på en anden måde end gennem en tekst. Omvendt kan billeder virke meget voldsomme og overvældende. Der er også en grænse for, hvor meget folk kan holde til at se på, og der kan være en risiko for, at folk derfor kigger væk. Så taber jeg som fotograf historien på gulvet. Det er ofte en balancegang. Men nogle gange er situationen så alvorlig, at jeg som fotograf bare bliver nødt til at vise, hvor slemt det står til. Her er det altafgørende, at vi også viser de uhyggelige billeder, netop så vi alle bedre kan forstå situationen ude i verden. På alle måder kan det gode billede noget helt unikt – også selv om historien er tusindvis af kilometer væk, og der er kæmpe stor forskel på vores muligheder og frihed i både hverdagen og i livet. Her kan billedet få os til at føle og forstå alt det, vi netop har til fælles på tværs af kulturer og kontinenter. Billedet kan være med til at skabe den samhørighed, som verden måske har brug for bare lidt mere af.
TAG ET KIG UD I VERDEN GENNEM KLAUS BOS BILLEDER PÅ FACEBOOK/CAREDANMARK / 23 /
28 MILLIONER SULTER I DET SYDLIGE AFRIKA Den værste tørke i 35 år har siden sommerferien hærget det sydlige Afrika Derfor er 28 millioner mennesker lige nu ramt af sult. Lille Frank bor hos sin 43-årige bedstemor, Relia, i Mozambique. Men på grund af tørken kan hun ikke længere skaffe nok mad til sit barnebarn. CARE Danmark er til stede, både før og efter katastrofen rammer. Vi arbejder målrettet med hjælp til selvhjælp, så fattige familier bliver bedre rustet til at modstå de tørker, som klimaforandringerne udsætter dem for.
SMS “CARE” TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER
/ Foto: © CARE - Johanna Mitscherlich /
Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk