FÅR VI STYR PÅ KLIMAET I 2015?
Få ministerens og meteorologens svar. Og se hvordan CAREs medlemmer og folkeskolerne er gået ind i kampen for at redde klimaet Nr. 01 - 2015
| FRA REDAKTØREN |
FÅR VI STYR PÅ KLIMAET? 2015 er udnævnt til verdens vigtigste år. Det er i år, vi skal have en solid klimaaftale på plads i Paris. Og det er i år, vi skal finde en erstatning for udviklingsmålene – 2015-målene. To ting, der skal gå hånd i hånd, fordi klimaet spiller en kæmpe rolle, når det kommer til udvikling. Landene syd for Sahara tager i dag skraldet for det klimasvineri, vi i Vesten har lavet i årtier. Det er ikke retfærdigt. Derfor skal vi finde løsninger, som hjælper befolkningsgrupper, der gang på gang rammes af ødelæggende tørke. Vi skal styrke familier, der igen og igen ser deres marker og fremtidsdrømme drukne i voldsomme oversvømmelser. CARE Danmark har en lang række projekter, som styrker verdens fattigste i kampen mod klimaet. Langt hen ad vejen vinder viden over vejret. Det ved vi, og det kan du læse om på de følgende sider. Men vi skal også gå ind i kampen på vores breddegrader. Care Danmark har hjulpet med at lave nyt materiale til de danske folkeskoler, så de kan få klima på skemaet. Læs om tiltaget Styr på klimaet på midtersiderne og bagest i magasinet. Men får vi overhovedet styr på klimaet i år? Det spørgsmål har vi stillet meteorolog Jesper Theilgaard, klimaminister Rasmus Helveg Petersen og Coops ansvarlighedschef om. Få deres svare på side otte. Både de tre herrer og to af CAREs medlemmer giver tips, som kan inspirere dig til en grønnere hverdag. For sådan en vil vi da alle gerne bidrage til at skabe – eller hvad? Forleden morgen kom jeg i tvivl. Jeg greb mig selv i at skælde min kæreste ud. Men han havde stået under bruseren i en halv time. EN HALV TIME, hvor rent vand bare fossede lige ud i afløbet. Jeg er ellers ikke tilhænger af at gå og skælde andre mennesker (og kærester) ud. Men hold nu kæft, hvor kan jeg bare slet ikke arbejde med tankeløst (over)forbrug: Min kæreste skal slukke for vandet! Og vi skal alle støtte kampen for at lade fossile brændstoffer blive liggende i jorden. En kamp, der hastigt vokser dag for dag. Vi (og vores pensionskasser og investeringsselskaber) skal stoppe udvindingen af sort energi og vælge grønt. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi skal få styr på klimaet i 2015. Velkommen til verdens vigtigste år.
REDAKTIONEN ANS VAR SHAVENDE Marianne Haahr REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Marie Torp Christensen og Sutikamon Højrup E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup KORREK T UR Lene Bruhn |2
C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk OPL AG 29.500 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE Getty Images
| Foto: © CARE Danmark - Jonathan Bjerg Møller |
Mette Noppenau, redaktør
Vi plejede at grave et hul så dybt som en underarm for at måle fugtigheden i jorden og beslutte, om vi skulle plante. Nu har vi fået vandmålere og fører log over nedbøren. Det hjælper os, så vi kun planter under de helt rigtige betingelser. Tagaza Gayya er bonde og bor i Makérawa Lasseni i Niger
CARE HJÆLPER FOLK PÅ LANDET MED KLIMATILPASNING En direkte konsekvens af klimaforandringerne er, at høstudbyttet ikke giver mad nok til bondens eget bord. Det gør det umuligt for fattige familier at kæmpe sig ud af fattigdomsspiralen. Derfor sætter CARE ind med en række aktiviteter, som gør befolkningen mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne. Det kan du læse om på de følgende sider. |3
| CAREs KLIMALØSNINGER |
VIDEN VINDER OVER VEJRET I et samfund hvor al viden om landbrug nedarves fra fædre til sønner, og ens far og farfar ikke har oplevet klimaforandringer, er det svært at vide, hvordan man skal tilpasse sit landbrug. Det problem arbejder CAREs klimatilpasningsprogram med at løse. Resultataerne fra programmet viser, at vejen til at vinde over vejret er viden.
Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark
I Mozambique lider næsten hvert andet barn af kronisk fejlernæring. Folk på landet kæmper med at få nok ud af deres landbrug. Mange af bønderne har brugt de samme landbrugsmetoder på deres jordlodder så længe, at det har udpint jorden.
Konsekvensen er et høstudbytte, som ikke engang giver mad nok til bondens eget bord. Det gør det umuligt for de i forvejen fattige familier at kæmpe sig ud af fattigdomsspiralen
De samme udfordringer plager den fattige landbefolkning i Niger og Kenya og en lang række andre lande syd for Sahara. Og det har alvorlige følger. ’Konsekvensen er et høstudbytte, som ikke engang giver mad nok til bondens eget bord. Det gør det umuligt for de i forvejen fattige familier at kæmpe sig ud af fattigdomsspiralen – og i værste tilfælde overhovedet at komme igennem de tilbagevendende tørker og oversvømmelser,’ fortæller CARE Danmarks klimaekspert og programkoordinator Rolf Hernø. Derfor sætter CARE ind med en række aktiviteter, som skal gøre befolkningen og landbruget i de udsatte lande mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.
SÅDAN STYRKER VI LANDBEFOLKNINGEN De lokale bønder får undervisning i at omstille deres landbrug. Det gør de med teknikker, som holder jorden frugtbar – ved for eksempel at sætte planter rundt om afgrøderne eller dække
|4
afgrøderne til, så solen ikke brænder dem op. Bønderne lærer at plante nye afgrøder, som klarer sig bedre under de lokale vejrforhold. De bliver også undervist i at så forskellige typer afgrøder på forskellige tidspunkter, så høsten – og dermed risikoen for tab – spredes hen over året. Det er billige – men effektive – justeringer. Samtidig støtter CARE Danmark lokale organisationer i at overbevise regeringer og private investorer om, at de bliver nødt til at investere i de små landbrug.
VIDEN OM VEJRET
Viden om vind og vejr er også en vigtig del af arbejdet med klimatilpasning. Én metode er at sende vejrprognoser via lokalradio eller mobiltelefon, som er hvermandseje selv i de mest tyndtbefolkede områder. Samtidig lærer de lokale at observere og dokumentere vejrets udvikling i lokalområde. Begge dele er simple metoder til at hjælpe bønderne med at planlægge såning og høst, så deres afgrøder får de mest optimale forhold. Det har Tagaza Gayya fra landsbyen Makérawa Lasseni i Niger oplevet: ’Vi plejede at grave et hul så dybt som en underarm for at måle fugtigheden i jorden og beslutte, om vi skulle plante eller ej. Nu har vi fået vandmålere og fører optegnelser over nedbøren. Det hjælper os med at vurdere forholdene, og vi planter kun under de helt rigtige betingelser,’ fortæller Tagaza Gayya. Nu halser alle bønderne i hans landsby ikke længere ud til deres jordlodder, så snart de første regndråber falder. De venter til, de har de relevante informationer fra regnmålerne og vejrprognoserne, og så vurderer de, om tiden er inde til at plante. Er tiden moden, kan det hårde arbejde begynde – forhåbentlig med en bedre høst som resultat.
| Fotos: © CARE Danmark |
I
det nordlige Ghana mærker befolkningen på landet tydeligt, hvordan klimaforandringerne påvirker deres liv. I løbet af de seneste 20-30 år er temperaturen steget med en grad, og nedbøren er reduceret med 15-20 procent. De lokale er derfor nødt til at tilpasse deres liv til det ændrede klima. Men hvordan gør man lige det, når man mangler den nødvendige viden og ikke har ret mange ressourcer?
CAREs PROGRAM FOR KLIMATILPASNING Adaptation Learning Programme (ALP) er CAREs klimatilpasningsprogram i Ghana, Kenya, Mozambique og Niger, men metoderne i ALP har spredt sig til flere udviklingslande. Målet er at ruste udsatte familier, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne ved at: »»
Udvikle og anvende innovative tilgange til klimatilpasning sammen med lokalsamfundet.
»»
Styrke lokalsamfundet og civilsamfundsorganisationer til at få en stemme i politiske klimabeslutninger.
»»
Fremme metoder for klimatilpasning, som har vist sig at være de bedste.
»»
Påvirke nationale, regionale og internationale politikker og planer i forhold til klimatilpasning. Læs mere på www.care.dk/alp
»»Lokalbefolkningen mødes og taler om deres indsats i forhold til landbruget. Her diskuterer en gruppe kvinder i Dakoro i Niger værdien af at bruge regnmålere.
»»Udbyttet af at bruge meteorologiske informationer kan ses på markerne i Kenya, der holder sig grønne og ikke tørrer ud.
»»Noget så simpelt som at måle mængden af regn i en regnmåler og notere målingerne hjælper bønderne i Niger med at vurdere, hvornår forholdene er bedst til at tilså markerne.
»»Her diskuteres sæsonens vejrprognose og bliver omsat til gode råd, som bønderne kan bruge i deres landbrug i Ghana. |5
| CAREs KLIMALØSNINGER | »»Mamata Tinou sidder i den lokale kornbank i Moujia, som hun selv har været med til st oprette. Kornbanken bliver drevet af en gruppe lokale kvinder, som holder nøje regnskab med de sække korn, der bliver opkøbt og solgt fra kornbanken.
KORN ER LIGE SÅ GODT SOM PENGE I BANKEN CAREs KORNBANKER Ideen om at gemme korn i fællesskab i kornbanker går langt tilbage, men landsbyerne i eksempelvis Niger er ofte så svækkede, at de har brug for støtte til at opbygge dem. Det hjælper CARE med. Kornbanker administreres af lokale komitéer, og prisen på korn reguleres uafhængigt af markedspriserne. Det betyder, at de lokale har råd til at købe mad i de perioder, hvor familiernes egne lagre er sluppet op. I Niger er anliggender uden for hjemmet traditionelt mændenes bord. Med kornbankerne har kvinderne fået medbestemmelse og et stærkt netværk uden for familien. Det styrker lokalsamfundet. Læs mere på www.care.dk/mad
Når tørke og oversvømmelse udrydder afgrøderne på marken, er det guld værd at have en bagstopper, som kan sikre, at fattige familier alligevel får mad på bordet. Her er CAREs kornbanker en løsning, der redder liv.
S
elvom forbedrede teknikker er med til at gøre høstudbyttet mere stabilt i klimaudfordrede områder, kan det stadig gå galt. Mange fattige familier oplever, at deres madforråd slipper op, når klimakatastrofer rammer. Det skruer priserne op på de lokale markeder.
lokale bønders korn lige efter høsten, hvor prisen er lavest. Og så sælger de det tilbage til lokalbefolkningen i sultperioder til en pris, som de fleste har råd til at betale.
Det redder familierne fra sult og fra at blive fanget i en krisespiral, der er umulig at komme ud af. Samtidig er kornbankerne indrettet, så kornet bliver opbevaret korrekt og ikke rådner – noget der kan være svært for de enkelte ’Handelsmænd opkøber korn lige efter høsten, mens det familier at styre i deres egne hjem. er billigt, og sælger det igen til en højere pris, når de lokale lagre er ved at være tømte. Og så har de fattigste familier, ’Situationen i Niger er meget skrøbelig, og kornbankerne som køber omkring 60 procent af deres mad på markedet, er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre de lokale mad. ikke råd til at købe kornet,’ siger Line Gamrath Rasmussen, Især når uventede klimakriser rammer,’ siger Line Gamrath som er CARE Danmarks programkoordinator for Niger. Rasmussen. Når priserne på markedet stiger, går beboerne i landsbyen Moujia i Niger i banken. Ikke for at låne penge, men for at købe mad. De såkaldte kornbanker opkøber nemlig også de |6
arbejde Støt CARE Danmarks SMS CARE til 1414 oner og hjælp med 150 kr
SAMMEN STÅR VI STÆRKERE For at gøre klimaindsatsen så stærk som mulig, arbejder CARE sammen med klimaeksperter i forskellige netværk og partnerskaber i hele verden. To af netværkene er PECCN og Southern Voices:
PECCN – CAREs ekspertisecenter for klimaforandringer og fattigdom
Southern Voices – støtte til klimanetværk i Syd
CARE Danmark er ansvarlig for CARE Internationals ekspertcenter for klimaforandringer og fattigdom. Centret arbejder med klimaforandringer og deres indvirkning på levevilkårene for fattige mennesker i udviklingslandene.
Southern Voices støtter 12 nationale netværk af civilsamfundsorganisationer i de fattige lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer. Indsatsen styrker de lokales indflydelse på egne regeringer og i internationale forhandlinger, så landene bliver hørt, og politikken kommer udsatte samfund til gode.
Centret gør en indsats for at hjælpe familierne og bidrage til, at andre får mulighed for at gøre en øget og effektiv klimaindsats. Centret består af netværk af internationalt anerkendte klimaeksperter og programansatte placeret rundt omkring i verden. Det bygger på en række partnerskaber med statslige og offentlige institutioner.
Netværkene har udviklet lokale principper for klimatilpasning, og med dem i hånden går netværkene i dialog med regeringer om at styrke den nationale klimaindsats. CARE koordinerer Southern Voices, som også støttes af Folkekirkens Nødhjælp og Ibis.
OPSPARING SOM KLIMAVÅBEN »»Med et lån i sin spare-låne-gruppe klarede Adama Amadou Nantoumé sig igennem sultkrisen i 2013.
Når solen svider marken, eller oversvømmelser river afgrøderne med sig, er en opsparing et effektivt værn. Det viser CAREs svar på mikrofinans, spare-låne-grupper, gang på gang.
I
vestafrikanske lande er det ikke ualmindeligt, at høsten slår fejl på grund af ekstrem tørke. Det stiller den fattige befolkning på landet over for ekstremt udfordrende livsvilkår. En plads i en spare-låne-gruppe kan ruste bønderne mod de uundgåelige klimakriser, så de ikke bare kommer igennem krisen, men også står stærkere næste gang klimaet raser. Det er Adama Amadou Nantoumé et klassisk eksempel på. ’Sidste år havde vi alvorlige fødevareproblemer i familien, så jeg lånte 21.000 franc (cirka 240 kroner) af spare-lånegruppen til at købe hirse i landsbyens kornbank. Det fik os igennem den magre periode, uden vi blev tvunget til at sælge vores husdyr til langt under prisen,’ forklarer hun. Det betød, at Adama Amadou Nantoumé og hendes familie ikke blev tvunget helt i knæ, men kom ud af den sultne periode med deres værdifulde husdyr i behold. Nogle uger senere faldt den længe ventede regn, græsset voksede og prisen på husdyr steg. ’Da solgte jeg min vædder til en god pris, og det gjorde mig i stand til blandt andet at betale mit lån i spare-låne-gruppen tilbage,’ fortæller Adama Amadou Nantoumé. Pengene fra lånet brugte hun også til at opbygge en lille bagervirksomhed. Hver uge bager hun brød og kager af ris og hirse, som hun sælger på det lokale marked.
’Jeg tjener 400-600 franc (cirka 4,50-7 kroner) – og så har jeg ikke engang regnet det brød med, som mine børn spiser, fortæller Adama Amadou Nantoumé, som bruger sit overskud til at købe mad og ting til husholdningen, til at give sine børn tøj på kroppen og til at betale sit faste indskud til spare-låne-gruppen. Hver år får sparelånegruppemedlemmerne udbetalt deres andel af de fælles renter.
CAREs SPARE-LÅNE-GRUPPER En spare-låne-gruppe består typisk af 15-35 medlemmer, der mødes en gang om ugen. Gruppen ejes og styres udelukkende af medlemmerne selv. Alle kan låne penge (højst tre gange deres egen opsparing), og alle får del i renteindtægterne, som udbetales proportionalt med deres opsparing. CAREs eneste rolle er at introducere principperne bag spare-
låne-metoden og træne medlemmerne. Gruppen fastlægger ’I 2013 gik selv rente og tidsfrist for tilbagebetaling. mit overskud til mad. Medlemmerne sparer også op i en fælles social fond, som Takket være dækker akutte udgifter til eksempelvis sygetransport, medicin og begravelser. spare-lånegruppen var der CARE oprettede den første en masse korn i vospare-låne-gruppe i Niger i 1991. res kornbank, som vi Læs mere på www.care.dk/spar kunne købe til en rimelig pris. Det gav os bedre mulighed for at styre resten af vores husholdning,’ fortæller Adama Amadou Nantoumé. |7
3
4
5
6
1
2 7
8
9
Klimaudfordringerne kan virke både skræmmende og uovervindelige, men vi må ikke give op. Der findes nemlig en masse løsninger, som opfylder moderne behov uden at gå på kompromis med miljøet. Life Exihibitions har i samarbejde med CARE Danmark fundet en rækkemetoder, der kan styrke klimaet. Blandt de klimasmarte løsninger finder eleverne blandt andet et solcelledrevet fly, flydende haver og effektive drypvandingssystemer.
|8
Eksemplerne er samlet i 20 plakater med tilhørende undervisningsmateriale, som er sendt ud til landets folkeskoler. Håbet er, at historierne inspirerer lærerne til at sætte klimaet på skoleskemaet, så eleverne lærer endnu mere om klimaet på vores planet.
Læs mere på side 19 og på www.care.dk/styrpaklimaet
15 10
11 16
17
18
19 12
13
14
20
1 Fly drevet af solenergi 2 Grønne haver i storbyen 3 Brug rester og undgå madspild 4 Vedvarende energi i luften 5 Klimavenligt containerskib 6 Klimasmart drypvanding 7 Soldrevne lamper 8 Vigtig information via mobiltelefon 9 Klimavenlige komfurer 10 Sortering og genbrug af affald
11 Klimaneutral ørkenby 12 Genoprettelse af skovene 13 Globale grønne virksomheder 14 Flydende haver 15 Formel 1-bil på el 16 Flybrændstof af salt og vand 17 Genskabte vandløb i storbyen 18 Mangrover som naturligt kystværn 19 Myrer som bæredygtig inspiration 20 Bølger som energikilde
|9
| FÅR VI STYR PÅ KLIMAET? |
VINDER KLIMAET I 2015?
Alle snakker om det: 2015 er året, hvor vi skal træffe de store beslutninger, hvis vi skal nå at redde verdens have fra at oversvømme store landområder og klodens sydligste halvkugle fra at tørre ud. Men kommer det til at ske? Marie Torp Christensen, pressemedarbejder, CARE Danmark
T
| 10
Tyrkiet for ne mødes i G20-lande at diskutere klimablandt andet vedvarende energi , finansiering ikkerhed. og fødevares
SEPTEMBER
FN skal vedtage de nye udvikl skal erstatte de nuværende Millen ment Goals – også kaldet 2015-må
Men giver det overhovedet mening, at vi sætter vores lid til politikerne, når det kommer til at JULI finde en fælles løsning på klodens klimakonfeproblemer? Hidtil er det ikke lykkedes dem kabelige s. s n e id v ri te Den sids OP21 afholdes i Pa at enes om en aftale af betydning. Vi har før C e c n re derfor mødt tre danskere, som på hver sin rets status l udgiver å e måde arbejder med klimaet, og stillet dem n a p a m FNs kli klimaet. spørgsmålet: rapport om
Får vi styr på klimaet i 2015?
2015 er blevet udnævnt til at være Verdens Vigtigste År. Det er i år, klimaaftalen og de nye udviklingsmål skal trykkes og underskrives, så hele verden rykker i samme retning.
ER
Verdenss a den sto mfundet skal bes re klima tå prø COP21 afh oldes i Pa ve, når ris.
NOVEMBER
il december mødes verdens førende politikere, klimaeksperter og embedsmænd i Paris. Byernes by danner rammen for FNs klimaforhandlinger COP21.
?
DECEMB
Verdens Bedste Nyheder-kamp igen i det danske gadebillede.
JUNI
MARTS l at opfordret ti ns lande er es egne mål for e rd ve e ll A indsende der el af formulere og n. Opfordringen er en d io kt u d re 2O C u. COP20 i Per aftalen ved di om klimaEncyklopæ ’ s n ra F Pave udkommer. forandringer
G7-landene mødes i Tyskland og blandt andet klimaaftalen og de udviklingsmål på dagsordenen.
Live Earth – Road to Paris, hvor 100 artister laver koncerter på s kontinenter for at sætte #climateac på dagsordenen.
”
| JESPER THEILGAARD | ME TE O R O L O GE N
FØR VAR SKYBRUD MEGET SJÆLDNE, NU TÆNKER VI IKKE NÆRMERE OVER DEM” Klimaet har allerede sat pistolen for vores pande. De ændringer, vi mærker i dag, sker på baggrund af temperaturstigninger på højst 0,8 grader. Det internationale mål er at stoppe temperaturstigningerne, før de rammer to grader. Men er det nok?
D
e sidste 25 år har tv-meteorolog Jesper Theilgaard guidet danskerne gennem regn og sol. Vejrudsigter, som har taget nogle mere og mere ekstreme drejninger. For eksempel oplevede vi i januar den første tvillingestorm i Danmarks historie med stormene Dagmar og Egon. ’Jeg venter lige nu på nogle tal fra et engelsk-amerikansk institut, men de siger nok det samme som tallene fra Japan: At 2014 igen sætter varmerekord,’ siger Jesper Teglgaard.
TO GRADER ER MERE END RIGELIGT De vejrændringer og -rekorder, vi oplever i dag, er opstået siden 1970’erne. Med en stigning på bare 0,5 grader har danskerne allerede taget ord som stormflod og skybrud til sig.
’Så kan man jo prøve at forestille sig, hvad der sker, hvis temperaturen siger en hel grad mere,’ varsler Jesper Teglgaard. lingsmål, som Politikerne satte i 1990’erne et mål om, at nnium Developålene. temperaturen ikke måtte stige mere end to grader.
pangnen ruller
’To grader er ikke to grader over hele kloden. Det er meget mere i Arktis og nok tre grader i Danmark,’ siger Jesper Theilgaard, der ikke har meget til overs for målet på to grader.
’Det papir, som blev underskrevet, var trods alt bedre end det, de forkastede. At alle lande skal indberette deres mål for CO2reduktion er en god idé, selvom aftalen ikke forpligter. Men man kan jo håbe, at det inspirerer andre,’ siger Jesper Teglgaard.
Få styr på klimaet som Jesper Theilgaard Jeg er ingen helgen, men vi har isoleret huset og lagt nyt tag. Vi har også skiftet bilen til en, som kører længere på literen.
De store klimaforhandlinger i Paris i december er årets vigtigste begivenhed efter tv-meteorologen mening. Han håber på, at der kommer mere skub i dem i denne omgang. ’Det handler om rettidig omhu. Og det ved man jo reelt først, når det er for sent. Så spørgsmålet er, om vi tror på det, som forskningen fortæller – og det gør jeg,’ siger Jesper Teglgaard.
!
Får vi styr på klimaet i 2015?
Nej, men vi får lagt nogle sten, der kan vise, hvor vi skal hen.
Hvad skal der til?
Alle de små tiltag som at tage cykel og offentlig transport. Det er også med til at skabe bevidsthed. Men det er også vigtigt, at politikerne finder en løsning ved COP21.
Meteorologen kalder de to grader et slag på tasken, der er blevet hængende – men i mangel af bedre måske en meget god pisk at have over nakken.
COP21 ER ÅRETS VIGTIGSTE BEGIVENHED
g har nye
Da hele verdens klimaelite mødtes i december, var hverken pisk over nakken eller pistol for panden skræmmende nok til, at der blev skrevet under på en ambitiøs aftale.
over seks ction
’Et af forhandlingspapirerne i Lima blev forkastet med en retorik, som jeg ikke har oplevet siden den kolde krig. Der var virkelig trukket to fronter op mellem i- og ulande,’ siger meteorologen. Først efter deadline, og da Jesper Theilgaard sad i et fly på vej hjem, kom der skub i forhandlingerne. Jesper Theilgaard Uddannet flyvemeteorolog i 1978 og siden 1990 ansat på DR, hvor han som tv-meteorolog guider dig gennem alle årstidernes vejr. Han har skrevet over 25 bøger om vejr, klima og vejrfænomener, blandt andre Verdens Vilde Vejr fra 2008 og Det danske vejr fra 2007, som han modtog Gyldendals faglitterære pris for.
| 11
| RASMUS HELVEG PETERSEN |
Få styr på klimaet som Rasmus Helveg Petersen
M I N I S TER EN
”
Brug kun energi, når det er relevant. Køb lavenergiprodukter. Genbrug mere og smid mindre ud.
DER KOMMER EN POLITISK LØSNING. ALTERNATIVET VIL JEG IKKE TÆNKE PÅ”
Danmarks målsætning er, at det i 2050 kun er køernes prutter, der sender CO2 ud i atmosfæren. Det er en ambitiøs målsætning, men hvis det står til klimaminister Rasmus Helveg Petersen, så er 2015 året, hvor de ambitiøse klimakort bliver trukket op af lommen.
D
er er ikke mange pæne ord til overs for resultatet af COP20 i Lima, når man spørger klimaeksperterne. Alligevel vælger den danske klimaminister Rasmus Helveg Petersen at fokusere på den smule resultater, der kom ud af forhandlingerne i Perus hovedstad i december 2014. ’Der er en vis politisk modstand mod at deltage aktivt i at nedsætte CO2-forbruget, men aftalen fra Lima viser, at alle har forstået, at der skal en fælles løsning til,’ siger Rasmus Helveg Petersen. Han henviser til, at alle lande er blevet opfordret til at fastsætte og indsende deres målsætning for at reducere det nationale CO2-udslip, inden de igen mødes til december i Paris.
PARIS SKAL OGSÅ GÆLDE I DEN VIRKELIG VERDEN Målet om at holde den globale opvarmning under to grader er centralt for den danske minister, selvom han godt ved, at der også ved de magiske to grader vil være konsekvenser. Derfor er han ikke i tvivl, om hvad COP21 til vinter skal resultere i: ’Vi skal forpligte os til en reduktion, som kan gøre noget ved virkelighedens verden og ikke bare FN-virkeligheden,’ siger han. I januar udtalte EUs tidligere klimakommissær, Connie Hedegaard, at de politiske løsninger har
spillet fallit, hvis der ikke kommer en tilfredsstillende og bindene aftale ud af topmødet i Paris. Det er Danmarks klimaminister ikke uenig i. ’Det vigtigste mål i Paris er, at vi får en klimaaftale, som er ambitiøs nok til, at vi kan gøre noget seriøst ved klimaet. Det er det altoverskyggende mål,’ siger Rasmus Helveg, der ikke ønsker at se det som en mulighed, at også COP'en i Paris skuffer.
DANMARK ER DET GODE EKSEMPEL Selvom de danske klimamål er ambitiøse, er reduktionen af vores CO2-forbrug ikke det stærkeste våben, som Danmark byder ind med i klimakampen. Det er teknologiske løsninger som vindmøller og solceller til gengæld. ’Vores vigtigste rolle er det eksempel, som vi sætter for de andre lande. Vi viser, at man på en bæredygtig økonomisk måde kan sætte teknologier i spil. Danmark er eksemplet på, at holde op med at forurene kloden ikke betyder, at vi skal have et primitivt samfund, siger Rasmus Helveg Petersen.
!
Får vi styr på klimaet i 2015? Det gør vi.
Hvad skal der til?
Politisk vilje parret med den teknologiske udvikling, som allerede er i gang.
Læs mere på www.care.dk/klima
Rasmus Helveg Petersen Medlem af Folketinget for Radikale Venstre siden 2011. Han blev i 2014 udnævnt til klima-, energi- og bygningsminister efter at have siddet som udviklingsminister fra 2013 til 2014.
| 12
”
| THOMAS ROLAND | V I RK SO M H E D E N
VI SKAL STILLE FLERE KRAV TIL VORES UNDERLEVERANDØRER” God mad skal kunne mere end bare smage godt. God mad skal også være god for verden og samvittigheden. Det er et ansvar, som ansvarlighedschefen i supermarkedskæden COOP Få styr på klimaet mener, at fødevarekæderne skal tage på sig. som Thomas Roland
Ø
kologi, Fair Trade, Svanen, Nøglehullet. Der masser af kvalitetsstempler at vælge imellem, når kunderne studerer hylderne i COOPs butikker. Og det er rigtig fint, mener Thomas Roland, som er ansvarlighedschef i landets store supermarkedskæde COOP. Men det er ikke nok. ’Mærkningsordningerne er gode for de forbrugere, som gerne vil være i kontrol med, hvilke varer de vælger, men de er helt utilstrækkelige i forhold til klimaudfordringen. Det er for et for stort ansvar at overlade til forbrugerne. Vi skal som detailhandel stille krav til vores underleverandører og hjælpe dem med at forbedre værdikæden, hvis vi kan,’ siger Thomas Roland.
EN SVÆR VIRKELIGHED AT REALISERE Selvom det er smukke visioner, han gør sig om det ansvar, han og hans kæde har, når det kommer til at gøre danskernes indkøb mere klimavenlige, er de også svære et realisere. ’I dag findes der ikke internationalt anerkendte og transparente standarder, der gør det muligt for os nemt at vurdere producenter, varegrupper eller værdikæder i forhold til deres klimapåvirkning. Vi mangler redskaber til at løfte det ansvar i praksis,’ forklarer Thomas Roland. Tomater dyrkes eksempelvis meget forskelligt alt efter årstid. I de kolde måneder skal de have varme, i andre måneder er det ikke nødvendigt. Nogle er danske, andre kommer fra syden. ’Vi arbejder med at stille krav til vores underleverandører, så de tænker klimaet ind i deres produktion. Men med nogle varer vil det aldrig kunne lade sig gøre. Det klart letteste ville være, hvis klimaaftrykket var en del af indkøbsprisen,’ forklarer ansvarlighedschefen.
DEN KLIMAVENLIGE MADPYRAMIDE Det er her, forbrugerne selv kommer ind i
billedet, men det er ikke alene kundernes ansvar, at de rigtige varer ender i kurven.
Vi har en stor køkkenhave, som gør, at vi spiser meget efter årstiderne, og kødet mere bliver et tilbehør. Derudover har vi skiftet oliefyret i vores hus ud med en varmepumpe.
’Vi har et ansvar for at kommunikere til forbrugerne, hvordan deres valg i supermarkedet kan være med til at gøre vores verden mere grøn,’ mener Thomas Roland.
I den ombæring trækker han den gamle madpyramide med grøntsager i bunden og kød i toppen frem. ’Vi skal være mere opmærksomme på den samlede fordeling af varerne i kurven. En klimamadpyramide kan gøre det mere klart for os, hvad vi skal købe mere af, og hvad vi ind imellem skal springe over, hvis vi vil gavne klimaet. En klimapyramide vil faktisk komme til at ligne den klassiske rigtigt meget: mindre kød og mere grønt,’ siger Thomas Roland.
!
Får vi styr på klimaet i 2015?
Nej! Desværre. Jeg føler mig ikke magtesløs, for jeg mener, at jeg arbejder i en virksomhed, som kan være med til at gøre en forskel. Men de systemer, vi normalt sætter vores lid til, har spillet fallit i denne sammenhæng.
Hvad skal der til?
Regeringer og det overnationale system burde gå forrest i kampen for klimaet. Det sker ikke. I stedet ser vi tendenser til, at det er små enheder, som enkelte virksomheder og byer, der viser det største initiativ. Beslutningerne skal op på et højere niveau. Thomas Roland Ansvarlighedschef i supermarkedskæden COOP, som har butikkerne Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Irma og Fakta.
| 13
| BESØG KASAPO |
MØD OTTE BEBOERE FRA KASAPO
Kasapo
KABONGO MCHOME Enkemand og far til syv børn Bonde og biavler 82 år
SAUMU ISSA Bonde og bager Enlig mor til fire børn 49 år
DAVID WILSON
Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sine forældre og to søstre 15 år
OM PROJEKTET
I Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes området af tørke. Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Når regnen udebliver, slår høsten fejl, og både dyr og mennesker mangler mad. My Village hjælper landsbyen med at tilpasse sig det udfordrende klima i området. Gennem projektet bygger CARE Danmark to brønde, planter 15.000 træer og opretter 21 spare-låne-grupper.
2
brønde
15.000 træer
21
spare-låne-grupper
| 14
SHADIA SENKONDO
Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sin far og lillesøster 14 år
SAFIN
Bonde og medlem af s En
NTEKANIWA SETTI Bonde og træekspert Enlig far til fire børn 70 år
FATUMA HASSAN
Bonde og medlem af spare-låne-gruppe Enlig mor til tre børn og forsørger for sin søsters tre børn 38 år
RAJABU MOHAMED Bonde, skrædder og vandekspert Far til 10 børn 68 år
Rajabu Mohamed bor med sammen sin kone Zera Hassan i Kasapo. De ejer cirka fem hektar land, hvor de dyrker majs, sorte bønner, mango og solsikker. Parret har seks køer, 10 geder og en flok høns. Rajabu Mohamed er vandekspert og har arbejdet i både den private sektor og for regeringen med vand og infrastruktur til husstande og landbrug. Han er født i Kasapo og har arbejdet med Kasapos vandforsyning og i nabobyen Same, som er distriktets hovedstad.
NA SHABANI
spare-låne-gruppe nlig mor til fire børn 48 år
I dag er Rajabu Mohamed pensioneret og koncentrerer sig om sin skrædderforretning og sit landbrug. En typisk dag begynder tidligt om morgenen med arbejde i marken. Hver anden dag går hans kvæg 12 kilometer til dammen i højlandsbyen Vudee. Her kan de drikke og finde græs. Rajabu Mohamed går selv turen en gang om ugen, de øvrige dage betaler han en af naboerne i Kasapo for at tage kvæget på græs. Når det ved middagstid bliver for varmt at være i marken, spiser han frokost. Bagefter sætter han sig ved sin symaskine. Læs mere på www.care.dk/besogkasapo
WWW.CARE.DK/MYVILLAGE | 15
| EN AF OS |
CARE-MEDLEMMERNES EGNE KLIMATIPS Mange af CARE Danmarks medlemmer har truffet nogle aktive valg i hverdagen for at beskytte miljøet. Få de bedste klimaråd fra to af dem. Kim Dons Laursen, 49 år, Slangerup Hvad gør du for klimaet? Jeg forsøger at bruge så få fossile brændstoffer som muligt. Derfor har vi fået installeret en varmepumpe i stedet for det gamle oliefyr. Pumpen bruger selvfølgelig strøm, men energien bliver forhåbentlig vedvarende en dag. Vi har hulmursisoleret vores hus og skiftet vinduer, så huset bedre kan holde på varmen. Vi har valgt at optimere huset både ud fra et ønske om at bruge mindst mulig energi og ud fra et økonomisk aspekt. Næste skridt bliver at gennemgå tagrender og afløb. De kan simpelthen ikke følge med længere, når det regner meget kraftigt.
Følg os på facebook: facebook.com/caredanmark eller på www.care.dk
Rob Wind, 47 år, København K Hvad gør du for klimaet? Jeg har ikke haft nogen bil i 16 år. Jeg cykler eller tager jeg offentlig transport, hvis det er muligt. Derhjemme spiser jeg kød højst tre gange om ugen. Det gavner også klimaet ikke at spise så meget kød. Derudover er der aldrig mere end 18 grader i min lejlighed om vinteren, så jeg sparer på varmen – og hvis det bliver for koldt, tager jeg bare en ekstra trøje på.
Hvilken klimaudvikling venter du på? Jeg ville ønske, at jeg kunne have solceller på taget og en vindmølle i baghaven, så jeg selv kunne forsyne mig med strøm gennem vedvarende energi. Desværre er min bygning fredet, så det må jeg ikke. Jeg har dog en grøn energiaftale med mit Hvilken klimaudvikling venter du på? I dag kan man desværre ikke lagre den strøm, som kommer fra sol- elfirma, som betyder, at jeg får en del strøm fra vindmøller. Jeg synes, celler. Den teknologi mangler vi for at kunne være helt selvforsynende det er fantastisk, at vi kan skabe energi ud af andet end kul og olie, som ødelægger vores klode. med vedvarende energi. Hvad er dit bedste klimaråd? Oprindeligt kommer jeg fra Holland, og der har politikerne lavet en ordning for at få flere til at køre sammen i bilerne. De har lavet særlige motorvejsbaner på strækninger med meget trafik, der kun må benyttes af biler med tre eller flere passagerer, så de biler ikke skal holde i kø. Det har faktisk også betydet, at der ikke er helt så mange Og sørg for at gennemgå din bolig for steder, hvor der enten problemer med køer på vejene i Holland mere. Det sparer både en del er varmetab eller andet energispild. Det kan for eksempel være benzin og skåner miljøet. Sådan en ordning, synes jeg, ville være en god idé at indføre i Danmark. elektriske apparater, der ikke behøver at være tændt hele tiden. Hvad er dine bedste klimaråd? Varmepumpen udnytter varmen fra naturen til at varme huset op. Det betyder, at den er mere effektiv end ren elvarme. Det har været en investering, som er god for samvittigheden og forhåbentlig også økonomisk på sigt. Den løsning vil jeg gerne anbefale til andre.
| 16
| CARE NYHEDER |
DANMARKS INDSAMLING SATTE REKORD
MOD URETFÆRDIGHED I VERDENS FATTIGSTE LANDE 31. januar samlede de 12 organisationer bag Danmarks Indsamling for niende gang ind til verdens fattige med et storstilet show på DR1. Årets indsamling mod uretfærdighed rejste 100.270.616 kroner, og dermed satte indsamlingen ny rekord. Pengene bliver fordelt mellem 12 projekter. CARE Danmarks projekt hjælper småbønder i Ghana med at kræve retten til deres egen jord. Læs mere på www.care.dk/di
SIDSTE UDKALD
FOR AT DONERE PANT TIL CARE DANMARK
30. april er sidste dag, du kan donere din pant til CARE Danmarks arbejde med fattige familier. Fra maj overtager en anden velgørenhedsorganisation nemlig kontrollen over Velgørenheds-knappen, som CARE Danmark har bestyret sammen med Børns Vilkår siden januar 2013. Vi samlede 6.196.800 kroner ind i 2013 og nående i 2014 op på 5.870.000 kroner. De flotte tal kan du være med til at give det sidste boost ved at trykke på hjerteknappen, næste gang du afleverer flasker i Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma. Og du skal altså gøre det inden 1. maj – så bliver vi og vores samarbejdspartnere så glade. Læs mere på Velgørenhedsknappen.dk
CARE DANMARK PÅ ROSKILDE FESTIVAL IGEN I ÅR – SKAL DU MED OS? Var du med os på Roskilde Festival i 2013 eller 2014? Så er der godt nyt – for vi gentager nemlig successen i år. Og den endnu bedre nyhed er, at vi udvider staben af frivillige, så der er plads til mange flere glade festival-frivillige, som har lyst til at give en hånd med, når vi tager imod pant i en af festivalens pantboder. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.care.dk eller følg os på Facebook, så du kan holde øje med, hvornår vi åbner for tilmeldinger. Som sædvanlig belønner vi alle frivillige med et gratis armbånd til hele festivalen. Mød nogle af vores seje frivillige fra sidste år på www.care.dk
KOM TIL GENERALFORSAMLING I CARE DANMARK Medlemmer af CARE Danmark inviteres til generalforsamling i CARE Danmarks støtteforening lørdag den 30. maj 2015 klokken 9.30-13.00 på CARE Danmarks sekretariat på Jemtelandsgade 1, 2300 København S.
MØD OS HER
Care.dk
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest fredag 15. maj 2015. Har du spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte Louise Helene Møller-Madsen på 35 200 124 eller lmadsen@care.dk
DAGSORDEN
9.30-10: Kaffe og croissanter 10-11: Møde: »»Valg af dirigent »»Formandens beretning »»Bestyrelsen fremlægger regnskabet »»Kontingent for det kommende år vedtages »»Indkomne forslag »»Valg af medlemmer til bestyrelsen »»Eventuelt 11-12: Foredrag med CARE Danmarks frivillige 12-13: Let frokost
Storytellers
Nyhedsbrev
Magasin
www.care.dk
facebook.com /caredanmark
www.care.dk /storytellers tilmeldig på www.care.dk www.care.dk /magasin | 17
| MY VILLAGE - KASAPO |
STØT DE FATTIGE FAMILIER I KASAPO I TANZANIA
STØT PÅ WWW.CARE.DK/ STOTMYVILLAGE CARE DANMARK BYGGER TO BRØNDE De sikrer vand til mennesker, dyr og landbrug og dermed mad på bordet for de udsatte familier i Kasapo.
CARE DANMARK PLANTER 15.000 TRÆER De holder på jorden og trækker grundvandet op. Træernes blade beskytter afgrøderne, og deres frugter er supplement til familiernes ensformige kost.
| 18
CARE DANMARK OPRETTER 21 SPARE-LÅNEGRUPPER og uddanner 600 borgere i at spare op, tage lån, håndtere renter, lægge forretningsplaner og lægge mere langsigtede planer for deres familieliv.
| DEBATTEN |
MINE ELEVERS KLIMAVALG HAR POTENTIALE men også lægger danskernes CO2-forbrug oveni. Så træder vi ind på en ind på en knapt så flatterende syvendeplads. Hvis danskerne reelt har ambitioner om at kravle op ad ranglisten, skal vi kigge på forbruget. Her kommer elevernes valg også ind. Ifølge en analyse, der er foretaget af Rockwool Fonden, handler det blandt andet om, at der ryger for mange korttidsholdbare varer i Eleverne skal lære at træffe beslutninger og indkøbskurven, som er produceret i lande, der spørge sig selv, om de vil spise medicin i bøfferne, ikke tænker over, hvor meget CO2 de lukker ud. stryge gift på øjenvipperne, smide madrester ud og betale for den strøm, de bruger til deres Grundskolen har cirka 12 procent af Danmarks befolkning i folden. Hvis vi som lærere og mobiler med klodens klima? institutioner bruger det potentiale, vi har for at Min pointe er, at eleverne i de danske skoler skal oplyse om klimaforandringerne og får eleverne lære, at de har et valg. Derfor underviser jeg mine med, er vi allerede nået langt. De er den næste elever i madspild, forurening, klimakatastrofer generation, men de har allerede i dag stor indog politiske topmøder. Mit fokus er ikke, hvor flydelse på, hvilke valg deres forældre træffer, når forfærdelig verden bliver – tværtimod. Mit fokus de tager varer ned fra hylderne. er, hvordan vi finder løsninger. Og her kommer mine elever i høj grad ind i billedet. De er nemlig Jeg oplever, at mine elever sætter spørgsmålstegn svaret på spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for ved, hvilken betydning den manglende politiske at ændre vores vaner og sikre en grønnere frem- vilje til at ændre klimaet har. De arrangerer legetid. Igennem min undervisning skal de lære, at tøjsbyttedag, og de klæder sig ud som isbjørne, de kan gøre en forskel med de valg, de hver især der er truet på deres overlevelse på grund af klimaforandringerne. Børn har nysgerrigheden træffer i deres hverdag. og viljen til at handle. Vi skal udnytte den For vi har et problem. Selvom danskerne bryster nysgerrighed og sikre os, at de handler på et sig af at være duksen i klimaklassen, så pynter oplyst grundlag. Så det er bare med at komme i vi os med lånte fjer. Virkeligheden ser helt an- gang derude. derledes ud, når vi ikke kun tager CO2-udledning fra produktion på dansk jord med i regnestykket, Julie Svensson, naturfagslærer Hver morgen står 558.581 skoleelever op, reder håret og trækker i tøjet. Og hver morgen klokken 8 sætter de sig på en stol i den danske folkeskole. Regner vi eleverne i friskolerne, privatskolerne og efterskolerne med, kan vi lægge 132.461 børn og unge til. Det er 709.896 mennesker, som vi har et ansvar overfor. Og det forpligter.
Julie Svensson er naturfagslærer på Randersgades Skole i København. Hun er en af de lærere, som har brugt Styr på Klimaet i sin undervisning.
Styr på klimaet – i folkeskolen
Plakaterne og undervisningsmaterialet i Styr på Klimaet er sendt ud til alle landets folkeskoler. Styr på Klimaet er udviklet og sat sammen af Life Exhibitions sammen med CARE Danmark. Læs mere om tiltaget på side 14-15 og på www.care.dk/styrpaklimaet
| 19
KOM IND I KLIMAKAMPEN SAMMEN MED CARE DANMARK Bliv medlem af CARE Danmark eller giv et medlemskab i gave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattigste. Ring 35 200 100 eller støt os på www.care.dk
JO FØR I JO BEDRE