Skovhusnyt 4 2013 ok

Page 1

“Virum i sol” - olie på lærred, 67 x 77 cm - 1961.

Nr. 4/13, 31. årgang 29. juli 2013 300. udstilling 3. aug. - 16. sep. 2013

Henrik Vagn Jensen 80 år ”Fodspor på vejen”

Velkommen til Fernisering lørdag 3. august kl. 15.00 Udstillingen åbnes af Britta Lillesøe Skovhusets Venner byder på en forfriskning


Kalender

Foto: Niels Plum

Formandens klumme

August

Lørdag 3. august kl. 15.00.

Det meste af sommeren er nu overstået og Skovhuset byder velkommen til en ny sæson. Eftersommeren står for døren, og Huset åbner med fernisering på Henrik Vagn Jensens billeder, grafik og andet, hans 80 års fødselsdagsudstilling. Udstillingen er unik derved, at det er Skovhusets udstilling nr. 300. Skovhuset har i foråret været gennem et stormvejr, hvor det har krævet alle ressourcer for at få realiseret den store udstilling med Svavar Gudnason. I skrivende stund ikke helt afsluttet, men besøgstallet taler sit tydelige sprog. Udstillingen er blevet positivt omtalt i de store landsdækkende aviser. Kurator Lars Olesen har gennemført en lang række omvisninger for store og små grupper. Den fem år lange forberedelse kulminerede med ankomsten af store, blå kasser mandagen før fernisering. Grundet sygdom havde det været nødvendigt at indkalde fremmed, kunstfaglig viden. Anne Cathrine W. Iversen trådte til med kort varsel efter at have kurateret den store udstilling på Esrom Kloster om Messehagler. Anne Cathrine og den islandske konservator Olafur ledede kyndigt udpakning og eftersyn af de mange billeder, bistået af udstillingstekniker Jørgen Hviid og Jens Clemmensen. Ophængningen blev til i et samarbejde mellem Anne Cathrine og Lars Olesen. Resultatet blev en meget smuk, men utraditionel ophængning. Flere af de indbudte, islandske gæster mente ikke at have set en så smuk ophængning før. Rodskuddenes livskraft i Skovhuset viste igen deres styrke og bære-dygtighed. Der skulle etableres en vagttjeneste i Huset fra kasserne kom, til billederne var hængt op. Alle adspurgte svarede: ”ja, naturligvis, hvornår?” Vi kan være glade for og stolte over at Skovhuset kan løfte en sådan opgave. Bestyrelsen har set sig nødsaget til at revurdere planen for den kommende tids udstillinger. Der var ikke indgået kontrakt på nogen. Enkelte af de planlagte udstillere havde så, i konsekvens af manglende svar fra Skovhuset, valgt andre steder at udstille. Puslespillet er nu lagt og planen for resten af 2013 og 2014 så langt, at der er kontrakter på alle udstillinger med en enkelt undtagelse.

Fernisering på Henrik Vagn Jensen’s 80 års udstilling. Udstillingen åbnes af Britta Lillesøe. Skovhusets Venner byder på en forfriskning. Skovhusets udstilling nr. 300. Entré kr. 20 og gratis for SV medl.

Søndag 11. august kl. 15.00.

Kunstcafé ved Skovhusets kunstneriske leder Birgitte Agersnap.

Tirsdag 27. august - hele dagen.

Busudflugt til Holsted Kirke (med Maja Lisa Engelhardts udsmykning), Rønnebæksholm og Næstved.

September

Søndag den 15. september.

Henrik Vagn Jensen’s udstilling slut.

Lørdag 21. september kl. 15.00. Fernisering på udstillingen ”Fynske Grafikere”.

Lørdag 28. september kl. 15.00.

Skovhusets Venner uddeler to priser på kr. 5.000 til ”Årets SkovhusKunstner” og ”Årets SkovhusLyriker”.

Oktober

Søndag 6. oktober kl. 19.30.

Genhør med Tysklands store Brecht fortolker ”Sonja Kehler”.

En frelsende engel kom ind ad døren ved den forrige fernisering. Camilla Kjelds, uddannet i kommunikation og IT. Hun ville gerne arbejde i Skovhuset og har siden arbejdet 15 timer om ugen. Camilla arbejder på en praktikaftale med henblik på en fremtidig ansættelse. Hun har bl.a. opdateret hjemmesiden, sørget for at koder mv. blev flyttet fra gammelt vagtsystem til nyt, og meget mere. Men også kunstmarkedet har nydt godt af Camillas evne til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger, en flot plakat var resultatet.

November

Bestyrelsen har, indtil videre, ansat Camilla på den refusion vi får fra kommunen under Birgittes fravær. Der arbejdes på at ansættelsesforholdet kan gå videre også efter.

Lørdag 21. december kl. 10.00.

Henning Bek

2

Lørdag 23. november kl. 15.00.

Fernisering på særudstillingen ”Jan Nieuwenhuijs” i samarbejde med Carl Henning Petersen og Else Alfelt Museet i Herning.

December

Børnejuleteater - en familieforestilling fra 3 år og opefter. Teatret ”Svanen” spiller ”Nøddebo Præstegård”.


Henrik Vagn Jensen

”Roset” - Porfyr i farvet cemet, 62 x 72 cm - 1967.

”Fodspor på vejen”

eller ’bare’ stillet op ad dem. Hulen er Henrik Vagn Jensens atelier og vel inde er der lige akkurat plads til, at to personer kan passere hinanden uden at komme op at Ind gennem havegangen kanter jeg mig forbi den storm- toppes eller i direkte korporligt håndgemæng. Først her faldne hæg som nu er skåret op og ligger forskellige ste- begynder eventyret rigtigt. Et utal af værker står og ligger der i havens vildnis, kun ventende på kløveøksens hug. og hænger overalt, skabe og reoler er fyldt med resultaterne af Henriks mangesidede virke. En mængde skitser Et snapt blik til venstre når lige at opfatte et par store skulpturer på den amokvoksende græseng med de mange og igangværende arbejder afslører, at kunstneren så sanforskellige vilde og måske selvsåede blomster. Allerede delig ikke har tænkt sig at holde pause. De formeligt tætinden jeg når ’hulen’ for enden af havegangen støder mit pakkede rum afslører malerier, tryk, akvareller, tegninger blik på de første store cementstøbte billeder (’porfyrer’ etc. etc. i et antal, som er umuligt at få hold på. kalder kunstneren dem), ophængt på vægge og mure 3 Finn Bech, tidligere kunstnerisk leder i Skovhuset, skriver om Henrik Vagn Jensen:


“Broen over Colostre” - 35 x 52 cm, akvarel - 2007

I ’hovedhuset’ er der lige så pakket med kunst, her dog hovedsageligt med andres værker selvom der, i anledning af den kommende udstilling er sat prøveopstillinger op flere steder, - de første forberedelser til en udvælgelse af deltagende værker. Allerede i gangene hænger kunsten fra gulv til loft med kun få centimeters luft til hinanden, og står/ligger på kommoder og skabe. Og de øvrige rum er også tætbroderede med billed- og bogkunst, så det er en ren og skær fornøjelse at få et lille kig ind. Et kunst- og kulturbombardement uden lige! Og den varme, som strømmer én i møde, kommer ikke kun fra brændeovnens hyggelige buldren, der er simpelthen en stemning så rar og dejlig, at man straks føler sig ’hjemme’. Dertil kommer samtalerne. 4

‘Henrik dukkede op ’i mit liv’ en onsdag to-tre år tidligere (end november 2002, hvor han deltog i udstillingen ’Lys i Mørket’. FB); på trods af mine henstillinger til vagterne om ikke at lodse folk op ad trappen til mig, slap Henrik igennem. Det blev næsten til ’venskab på stedet’ - vi følte os virkelig beslægtede, og fik mange timers åndfuld samtale den aften… Jeg har haft den glæde at være med til at vedtage hans 75års fødselsdagsudstilling i 2008’. Det skrev jeg bl.a. i bogen ’Skovhuset ved Søndersø - de første år’.


” Mens jeg til min udstilling i Skovhuset 2008 havde lagt vægt på, hvad man kunne kalde ”Milepæle”, har jeg i år søgt tilbage efter spor på ”Vejen mellem Milepælene”. Selv om nogle af de spor forekommer tøvende og søgende, kan de være med til at vise, hvad der gik forud for den beslutsomhed, der gav styrke til arbejdet”. HVJ

“Stenskred i Provence” - akvarel 35 x 52 cm - 2013 Og samtalerne fortsatte; såvel når vi mødtes på udstillinger ude i byen som i den paradisiske Tornerose-have i Virum og i ’glasburet’ på ’Vænget’ i Værløse, nu med tal- og talestærk medvirken af hans Kirsten og min Lis. Vi har

rundet de store spørgsmål og også de mindre. Oftest har det drejet sig om kunst og kunstnere, og det fører jo med sig, ved man. Så både ’tilværelsens ulidelige lethed’ og - måske især - dens mange medfølgende ’kalamiteter’ har været til drøftelse på banen. 5


“Stier anlægges ikke – de trædes”

HVJ 1992

“Om træsnittet: - det fødes ved tegningen - tugtes ved skæringen - og velsignes ved trykningen”

“Instrument” træsnit 23 x 64 cm 1975

“Finske rørlæggere” - farvetræsnit 32 x 46 cm - 1980

6

HVJ 1992


“Grådighed” - pastel, 75 x 95 cm - 2009

Henrik Vagn Jensen er en ’gammeldags’ kunstner (i ordets allermest positive betydning!). Han graver sig ned i sine følelser og tanker om emner for motiver - og udforsker til bunds de medier og materialer, han har besluttet sig for er bedst egnede til formålet. Og både medier og materialer er utroligt mangfoldige; visse er endda selvopfundne eller videreudviklede fra andres (tit) resultatfattige forsøg. Henrik beskæftiger sig med mange forskellige variationer af trykgrafik, tegning, maleri,

olie såvel som akvarel, ’relieffer’, skulpturer osv. osv. – og mestrer det hele til fuldkommenhed. Og så har han ikke ’ført sig frem’ (mangler aldeles de dertil indrettede på albuerne) hvilket selvfølgelig er ærgerligt for de mange potentielle HVJ-fans, som findes derude; Kirsten har endda, nævner han selv, kaldt ham ’ekskluderende’, fordi han ikke så flittigt har åbnet for forklaringer på billedskabelsen.

7


“Familie på flugt” - olie på lærrde, 105 x 95 cm - 1062

Når man har mødt kunstneren, er det slet ikke overraskende, at værkerne fra denne udstillings-hovedpersons hånd og ånd udstråler varme, kærlighed og respekt for mennesker og natur; man kunne fristes til at anvende det snart forældede udtryk ’det solidariske menneske’ i forbindelse med hans væsen, væren og værker. Denne tekst er en kærlig fødselsdagshilsen til en 80årig sprudlende, fantastisk og arbejdsom, dybdegående kunstner og IKKE en beskrivelse af Henrik Vagn Jensens midler og metoder, endsige en kunsthistorisk redegørelse; 8

det har andre med dén baggrund gjort. Herom henviser jeg bl.a. til hans egne mange indsigtsfulde og læseværdige publikationer om emnerne, som vil være til publikums rådighed på udstillingen. Og/eller endnu bedre: gå på fordybende opdagelsesrejse i de mange værker på udstillingen!

Finn Bech


Farvel til Svavar af Birthe Bisgaard-Liljestrand

Den fine særudstilling med den ”nordligste Cobra maler”, den islandske Svavar Gudnason, har været en stor satsning for Skovhuset, men den var rigeligt indsatsen værd. Udstillingen havde fernisering lørdag 20. april i strålende solskin og den islandske Ambassadør Sturla Sigurjonsson åbnede udstillingen, og udstillingens kurator Lars Olesen gav en kort introduktion. Huset myldrede med gæster fra nær og fjern som gjorde dagen ekstra festlig, og de farverige billeder klædte huset meget fint. Magnoliatræet ved Skovhusets terrasse var endnu ikke sprunget ud, men det lysegrønne skær i skoven ned mod søen annoncerede sommerens snarlige ankomst. Udstillingen har været en stor succes og med til at sætte Skovhuset på Danmarkskortet. Dette er den anden udstilling med Cobra-malere i huset, den første var udstillingen med Mogens Balle, og til efteråret, 23. november – 12. januar, kommer der endnu en med hollænderen Jan Nieuwenhuijs. Alle 3 udstillinger er et samarbejde med Cobra-museet i Holland, Carl-Henning Petersen Museet i Herning og Skovhuset. Som Peter Michael Hornung skriver i sin fine anmeldelse i Politiken 15.5.2014 ”med udstillingen …. er Skovhuset blevet et lille Cobra-museum”. Udstillingen har været besøgt af over 2.000 betalende gæster, selvom Skovhuset har været nødt til at tage forhøjet entre. Vi har også haft besøg af flere af kunst-kritikerne på de store aviser, bl.a. Bente Scavenius, Børsen. Der er lavet et meget smukt og interessant katalog til udstillingen – både på dansk og engelsk – der har været postkort til salg, en biografi over Svavar Gudnasons liv, plakater m.m., foruden en meget omfattende værkfortegnelse.

Besøg i Skovhuset, Svavar Gudnarson udstilling

af Lone Andersen (Skovhusets SkoleService) Gennem skovens dryppende træer dukker en 2. Klasse fra Lyngholmskolen i Farum op og får smidt regntøjet og gummistøvlerne. De skal høre om Svavar Gudnason, men allerførst en præsentation af huset - Hindsgauls sommerhus og lidt om dødishullet der blev til Søndersø. I den lyse forhal hvor malerierne ikke hænger kronologisk, men fordi de passer sammen, bliver der fortalt om de store flyttekasser og, hvordan malerierne blev opbevaret. Vi snakker om landskaber og hvordan et almindeligt landskab kan blive til et kubistisk landskab, om linier og farver. Så følger historien om Cobramalerne, om Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt og Asger Jorn, om masker og fugle og svungne linier, om stærke farver og bølgende konturtegninger. Vi snakker om Svavars farver og om islandske landskaber, den klare luft, vilde fjelde, vulkaner og geisere. Tilbage til Cobrabevægelsen, om 2.verdenskrig og lysten til at arbejde med farver, om tiden i fællesskab og om den skuffede Svavar der sammen med sine islandske kolleger blev afvist til den store Cobraudstilling i Amsterdam og sidenhen blev Cobramaler på sin helt egen islandske facon. På 1. sal nye fantastiske billeder og børnenes fortællinger om engle med vinger, vulkaner og hekse og indianere med fjer, eller er det mon elsdyr med roterende øjne? Så dukker der en enkelt åkande op og et maleri med reflekterende vand. Der bliver vist forskellen på at male med pensel og med spartel og alle nyder udsigten over Søndersø Til sidst samles vi om de små borde, der er dækket med voksdug og nu skal børnenes indre Svavar tegne og tænke i spidser eller kurver, male tæt og bruge stærke farver. Resultatet ses her efter en halv times koncentreret arbejde.

Vi har haft mange grupper på besøg til rundvisning i udstillingen, og vi har været så heldige, at udstillingens kurator Kunsthistorikeren Lars Olesen har stillet op og vist folk rundt og fortalt om kunstneren og billederne. Næsten alle billederne på udstillingen er udlånt fra Islands Kunstmuseum og har ikke før været udenfor Island. 9


Skovhuset, Hvedekorn og SkovhusPriser Hvedekorn har i snart 100 år - og med forskellige titler - været tumleplads for den eksperimenterende lyrik og grafik. Mange store navne har haft deres debut i tidsskriftet, og ligeså mange har fået publiceret deres eneste udgivne digt her! Hvad har så det med Skovhuset at gøre?

Udsnit af illustrationen side 11

I 1986 tog formand for Skovhusets Venner - Aksel Mortensen - initiativ til en udstilling med titlen: ”Hvedekorn med rødder gennem 65 år.” Han havde Poul Borum med som lyrikspecialist og Hellen Lassen og Line Storm stod for billedsiden.

Udstillingen blev en sand overflod af eksperimenterende lyrik, billedkunst og skulptur, alt sammen med tilknytning til tidsskriftet Hvedekorn. Se Finn Bechs levende beskrivelse i ”Skovhuset ved Søndersø - de første år” s. 61 - 64. Publikum strømmede til i store mængder - helt inde fra København - og det var denne succes med lyrikoplæsning på udstillingen, som fra 1987 førte til en pris på p.t. 5.000 kr. til en debuterende lyriker fra tidsskriftet Hvedekorn. Det var også på linje med den allerede etablerede udnævnelse af årets SkovhusGrafiker, som senere er blevet til årets SkovhusKunstner, der jo er valgt blandt årets udstillere i Skovhuset. En fortegnelse over de hidtil udnævnte grafikere, kunstnere og lyrikere kan ses på Skovhusets hjemmeside. Skovhusets Venner har via sine årlige udnævnelser og tildelinger været med til at opmuntre unge lyrikere og allerede etablerede billedkunstnere. Hermed også grunden til, at vi her i bladet bringer eksempler på den lyrik, som i årenes løb har været trykt i Hvedekorn, helt moderne og også lidt ældre. De to skrifter har noget sammen, og et godt digt hører med i bladet. Den årlige uddeling af begge priser finder som regel sted i september måned og er ofte et tilløbsstykke, hvor årets debutanter leverer en intens og levende tilhøreroplevelse. Prøv selv næste gang! Det bliver den 28. september 2013, kl. 15.00. Finn Søholm

Bliv opdateret om Skovhuset og Skovhuset Venner på hjemmesiden www.skovhus-kunst.dk 10


Årstidens Hvedekorn Sådan !

En glæde som hedder Bevidstheden Herom glider gennem verden som en usynlig flod og trækker os med sig i sin rivende strøm uden mulighed for at glemme at det forholder sig sådan Hvad dette betyder for os er inderligt sådan! Men hvordan kan vi fortælle det til andre? Viggo Madsen

Omslag til “Hvedekorn” nr. 1, 86 - af Line Storm

(Hvedekorn nr. 1/86)

Udtrykket ”sådan !” kender vi alle som en markering af, at nu er formuleringen eller præstationen lige i plet. Alting går op i en højere enhed. Viggo Madsen beskriver denne fornemmelse i et digt, som går tilbage til 1986. I enkle ord glæden ved at have fået/skaffet sig indsigt i tilværelsen. Bare det dog kunne formidles videre til alle andre ! Viggo Madsen er født i 1943. Han har været bibliotekar i Vollsmose og fuldtidsforfatter fra 2003. Hans sproglige underfundighed er udtrykt i mange digtsamlinger, ofte fra små, alternative forlag. Markante samlinger omkring dette tidspunkt er bl. a.: ”Jeg-er-her-allerede-princippet ”, hvor ”Sådan !” er trykt og ”Livet er den fattige mands udgave af evigheden.” Finn Søholm

11


Kunstudflugt

Holsted Kirke, Rønnebæksholm og Bjørn Nørgaards skulptur i Næstved Tirsdag den 27. august Program: Afgang i bus fra Skovhusets p-plads – Ballerupvej 60 kl.10.00. Kom gerne lidt før. Kl 11.15 Ankomst til Holsted Kirke – Næstved. Vi får en gennemgang af Maja Lisa Engelhardts kirkeudsmykning. Kl.11.45 Kører vi til Rønnebæksholm med ankomst kl.12.00 hvor vi starter med frokost Kl 13 -14 Guidet rundvisning i udstillingen : ”Et rum med udsigt”. I august 2013 fejrer Rønnebæksholm 200 året for Marie Toft med en gruppeudstilling af 32 markante, kvindelige kunstnere. Marie Toft var enke efter stifteren af Rønnebæksholm og senere gift med N.F.S. Grundtvig, til hvem hun opførte digterpavillonen Venligheden. Der bliver mulighed for at se parken og pavillonen på egen hånd. Kl.14.45 Afgang til Næstved centrum, hvor Jens Chr. Birch vil fortælle om Bjørn Nørgaards skulptur: Slattenpatten. Kl. 15.30 På egen hånd i Næstved ( evt. kaffedrikning). Kl. 16.30 Bus tilbage til Værløse med forventet ank.ca. kl. 17.30. Pris: 300,00 kr. incl. bus, rundvisninger, indgange og frokost excl. drikkevarer. Beløbet bedes indbetalt senest d. 19.8 på konto: 5472 - 1040278 mærket: NÆSTVED samt navn og medlemsnr. Send venligst en mail til abmoerkeberg@gmail.com, når du har indbetalt, så vil du få en tilbagemelding. Vi kan være 46 og skal helst op på 30 af hensyn til busprisen. Brochure om Rønnebæksholm kan hentes i Skovhuset. På Skovhusets Venners vegne Lene Birch - Beth Hippe og Britta Mørkeberg 12


Siden sidst

Svavar Gudnasson’s fernisering blev et stort tilløbsstykke, hvor Skovhuset formand Henning Bek, Lars Olesen og to ambassadører åbnede udstillingen. Kunstcaféen og Lars Olesens omvisninger var spændende.

Skovhuset havde naturligvis en informationsbod med på Værløse Bymidtes “Montmartredag”, hvor Skovhusets Venner fortalte alle interesserede om Husets mange aktiviteter indenfor kunstens verden.

Ved den hyggelige Nattergale-aften for Skovhus værterne blev de tre værtskoordinatorer Ellen Randløv, Karen Trondhjem (begge ses på billedet) og Hanne Gudbjerg (ikke tilstede) hædret for deres store indsats.

Ulf Stubbe Teglbjærg modtog Furesø Kommunes Talentpris 2013 (kr.10.000) - ses her sammen med Billedkunstner Birgit Brandt og indstilleren Ingrid Barsballe. På Skolen for Kunst, Design og Arkitektur i Skovhuset har Ulf Stubbe Teglbjærg været elev på maleholdet siden 2007. Dengang var han 10 år og viste allerede dengang gode evner for malerkunst. Siden da har han været på samtlige hold efterår, forår og til sommeraktiviteterne. I indeværende år har han været på efterskole på Askov højskole, hvor han har fordybet sig endnu mere i den kunstneriske proces. Ulf har meget tidligt dannet sig en egen motivverden dels hentet fra den nordiske mytologi dels fra indianerne, hvilken han stadigvæk opererer i. Han eksperimenterer meget med forskellige teknikker og redskaber og afprøver hele tiden nye muligheder. Ulf har udviklet en meget sikker fornemmelse for farvesammensætninger, som ofte kan lede hen i retning af COBRA malerne med deres stærke kontraster og anvendelse af primær-og sekundærfarver. Hans motiver og farverne understøtter hinanden på en meget overbevisende måde. Desuden kan man på www.youtube.com se flere eksempler på Ulfs kunstneriske kunnen under ”Solhjul100” bla. ”Repaint”, som er en overmaling af et maleri udført af en anden kunstner, ganske som Asger Jorn har gjort, ”Panorama Speed Paint”, ”Art Askov 2012” Ulf er et stort talent - og stort tillykke med Prisen. Talentprisen blev overrakt af Helle Katrine Møller, formand for Kultur-, Idræt-og Fritidsudvalget. 13


Duer til uddeling af SkovhusNyt Få en god omgang motion 6 gange om året: Bring SkovhusNyt ud i dit lokalområde. Vi mangler duer i Ballerup, Farum, Måløv og Smørum. Henvendelse til Camilla skovhuspc@gmail.com

Caféen er åben i Skovhusets åbningstid

Skovhusets café er placeret i stuetagen med den smukke udsigt over Søndersø. De store vinduer giver et fantastisk lysindfald, som uanset vejret gør, at man føler sig midt i et natursceneri med skoven og søen som baggrund. Vi sælger fortrinsvis økologiske varer til rimelige priser.

Prisliste: Økologisk kaffe 20 kr Stempelkaffe, kande 60 kr Espresso 30 kr Dobbelt espresso 35 kr Cappuccino 35 kr Caffe latte 35 kr Caffe americano 30 kr Te fra Perchs Thehandel 20 kr Økologisk saft fra Søbogaard 20 kr Øl fra Bryggeriet Skovlyst ½ l 30 kr 1 glas vin - rød / hvid 30 kr 1 flaske vin - rød / hvid 120 kr Appelsin-spelt kage 20 kr Småkager (6 stk) 10 kr 14

Skovhusets Venners tur til Krakow fra 16. sep. til 21. sep. er helt udsolgt.

Foreningen Skovhusets Venner

Kontingent: 300 kr. årligt (pensionister og unge under uddannelse: 200 kr.) Indmeldelse og betaling ved skranken eller Netbank kontonr. 5472 1584340. Spørgsmål kan stiles til Gitte Blom, gblom@dadlnet.dk, tlf. 44 97 24 28.

Grafik Kursus

Gunnar Nielsen afholder efterårskursus i Grafik på 6 lørdage fra 26. oktober til 30. november. Tilmelding Camilla skovhuspc@gmail.com

Skovhusets CaféButik Keramiker Christa Julin arbejder med

hånddrejet porcelæn og eksperimenterer med farver - her ses nogle eksempler på den nye gønne serie. Se mere på hjemmesiden www.christajulin.dk


Undervisning i Skovhuset Skolen for Kunst, Design og Arkitektur

Elever mellem 8 - 15 år og 16 - 25 år. Ingen undervisning i efterårsferien.

Hold 1: Arkitekturholdet ”Madens rum - design og arkitektur” Ved Lotte Raabo Larsen, arkitekt MAA og kommunikationsdesigner Undervisningsdage: 8 tirsdage 15.15 - 17.40 fra 3.9 29.10 - 2013

Hold 2: Maleholdet “Byg et maleri”

I efteråret 2013 byder Skovhuset ved Søndersø i samarbejde med Folkeuniversitetet i København på tre spændende kunsthistoriske kurser. Kurserne varetages af mag.art og ph.d. Niels Marup, der er en efterspurgt foredragsholder med mange års forsknings- og undervisningserfaring. Kursusstart tirsdag 3. sep. 2013 HOLD 4015: FRA ANTIKKEN TIL RENÆSSANCEN. 600 fvt.1400. Grundkursus i kunsthistorie Tirsdag 10.15-12.00.

Musik

Musikudvalget har desværre fundet det nødvendigt at indskrænke 2013 koncertprogrammet væsentligt, da økonomien ikke tillader at gennemføre hele programmet. Antallet af tilhørere i foråret har været langt under, hvad vi hidtil har oplevet. Musikudvalget opfordrer alle til at møde mere talstærkt op til koncerterne og til at give os en tilbagemelding om tidspunktet søndag aften kl. 19.30 er optimalt ??

Søndag 6. oktober kl. 19.30

Ved billedkunstner Birgit Brandt Undervisningsdage: 8 mandage 15. - 17.25 fra 2.9 28.10 - 2013.

Hold 3A: Tegneholdet ”I Tegningens Tegn” Ved billedkunstner Jane Maria Petersen Undervisningsdage: 8 onsdage 15 - 17.25 fra 4.9 - 30.10 2013

HOLD 5278: LYSETS BY. PARIS OMKRING 1900. Emnekursus kunsthistorie Tirsdag 12.30-14.15

Et genhør med Tysklands store Bertolt Brecht fortolker Sonja Kehler. De som oplevede hende i 2012 vil garanteret gerne genopleve denne fantastiske kvinde, og de som ikke nåede det, får hermed en ny chance. Programmet er ikke det samme som i 2012.

Lørdag 21. december kl. 10.00

Hold 3B: Tegnehold for 16 - 25 årige ”I Tegningens Tegn” Ved billedkunstner Jane Maria Petersen HOLD 3 A og B: Samme indhold. Undervisningsdage: 8 onsdage 16.30 - 18.55 fra 4.9 30.10 2013 Tilmelding på mail til Dot Boye: dotboye@mail.dk eller Ingrid Barsballe: ingridbarsballe@get2net.dk

HOLD 5322: HVAD SKAL JEG SIGE NÅR JEG SER? FARVEN, FORMEN OG MYTEN. Folkeuniversitetets vinterkursus Man - fredag kl. 10.15-14.45 Uge 2 (d. 6.-10. januar 2014)

Børnejuleteater. Teatret ”Svanen” spiller ”Nøddebo Præstegård”, en familieforestilling fra 3. år og opefter. Den kendte klassiske julefortælling spilles som dukketeater for hele familien.

15


Skovhuset ved Søndersø Ballerupvej 60 DK 3500 Værløse

Modtagerfeltet: I modtageradressen er det første tal (et til fire cifre) dit medlemsnr. i Skovhusets Venner (SV) eller dit abonnementsnr. Det andet tal (et ciffer) er et servicegruppenr. (1 er medlemmer af SV, 2-5 er ikke medlemmer af SV). De to sidste tal er interne koder. Meld adresseændring til SV (husk af anføre medlems- eller abonnementsnr.). Ved adresseændring el.lign.: skriv til Gitte Blom, gblom@dadlnet.dk

Correspondance 2012

Fynske Grafikere

Næste udstilling: Fynske Grafikere’s udstilling af grafik fra 21. september til 17. november 2013 Hvad sker der, når grafikere blander deres udtryk i fælles tryk, når det er papiret, der rejser og ikke kunstneren, og når grafikere fra flere lande arbejder sammen? Det kan man se på den kommende udstilling i Skovhuset i Værløse.

SkovhusNyt

Skovhuset ved Søndersø

ISSN 0108-4828 SkovhusNyt udkommer 6 gange i 2013 Redaktionsudvalg: Birthe Bisgaard-Liljestrand, Finn Søholm og Niels Plum. Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Niels Plum. Tryk: PE Offset Varde. Oplag 1500 stk. Næste nr. udkommer september 2013.

Ballerupvej 60, 3500 Værløse Telefon: 72 35 61 40 og BA mobil: 72 16 50 36 www.skovhus-kunst.dk E-mail: skovhuspc@gmail.com Facebook: www.facebook.com/skovhuskunst CVR: 86488116

Deadline: 15. august 2013 Relevant stof modtages digitalt, bia@furesoe.dk Billedmateriale i jpg-format - 300dpi Bestyrelsesformand: Henning Bek Kunstnerisk leder: Birgitte Agersnap

Foreningen Skovhuset Venner c/o Troels Raadam, Søndersø Park 25, 3500 Værløse Bank: 5472 15 84 340 Bestyrelsesformand: David Holst

Fri entré for medlemmer af Skovhusets Venner: og børn og unge under 18 år. Øvrige kr. 30.-

Større grupper kan besøge udstillingerne udenfor åbningstid efter forudgående aftale og mod betaling. Skoleservice tilbyder omvisninger og værksted (gratis for Furesø kommunes skoler og daginst.) Café i åbningstiden.

S-tog linie A og H, 12 min. gang fra Værløse Station. Bus 152, 154 E og 500.

Handicapvenlige forhold og kunstog varelevering: P-plads ved huset. Kør ad Søndergårdsvej, Mosevej og ad Stien til venstre ind i skoven.

Ballerupvej 60, 3500 Værløse Udstillingsåbent onsdag, lørdag, søndag og helligdage kl. 11-17.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.