Friskolen uvplanfordag

Undervisningsplan for skoleåret 2010-2011 DIE – Dagskolen i Boserup.

1) Værdigrundlag, formål og elever 1.1 Værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn og mener, at hele mennesker dannes og uddannes bedst gennem deltagelsen i et tolerant forpligtende fællesskab med respekt for det enkelte individ og frihed under ansvar.

1.2 Formål: Institutionens formål er at drive skoledrift inden for den gældende driftsoverenskomst med Roskilde Kommune.

Med udgangspunkt i vores værdigrundlag bestræber vi os på: * at skabe gensidigt respekt i et forpligtende fællesskab, hvor alle lærer at tage medansvar * at bygge på det enkelte menneskes positive kvaliteter * at fremme evnen til at sætte sig mål og nå dem * at undersøge omverdenen, tage stilling til den og handle i forhold til den * at give mod på at bryde med vante forestillinger og turde kaste sig ud i nyt * at fremme international forståelse og solidaritet

1.3 Skolens elever På dagskolen vil der være omkring 30 elever.

Eleverne er fordelt på 5 enheder – linjerne på vores Erhvervsakademi; Projektlinjen, Mekanikerlinjen, Den Grønne Linje, Tømrerlinjen og Medielinjen. Der er mulighed for 9. og 10. klasses afgangsprøver.

2) Skolens pædagogiske linje 2.1 Skolens regler  Du skal deltage aktivt i programmet I skolens værdigrundlag lægges der vægt på, at mennesker “dannes og uddannes”, hvorfor helheden står som noget særligt centralt i skolens overordnede program. Hovedformålet er hverken det faglige eller det sociale, men netop helheden. Derfor forventes der deltagelse i den samlede programflade: undervisning, møder, rejser, sociale arrangementer, osv. Desuden kræves aktiv deltagelse, og en mental såvel som fysisk tilstedeværelse.  Du må ikke drikke alkohol  Du må ikke ryge hash eller tage andre former for stoffer.  Du kan ikke blive smidt ud af skolen Denne regel betyder ikke, at man kan gøre, hvad man har lyst til. Det hænder, at der er nogle, der bliver nødt til at rejse i utide. Men ikke at skulle bortvise elever for engangsforseelser er grundlæggende for hele

1

skolens virke. “At skabe gensidig respekt i et forpligtende fællesskab, hvor alle lærer at tage medansvar,” lyder det i skolens formålsparagraf, og dette ideal kommer bedst til udtryk ved, at problemer ikke smides væk, men netop bearbejdes i fællesskabet. Skolen er fornuftsstyret, ikke regelstyret, og det gør, at såvel lærerne som eleverne skal diskutere sig frem til en fornuftig løsning ved enhver problemstilling. Herved tvinges alle til at tage stilling til egne og andres handlinger og konsekvenserne heraf, samt at danne sig en mening og handle i forhold til den.

2.2 Lærerrollen Skolen har med ”ikke smide ud”- reglen vedtaget ikke at have automatik i vores konsekvenser men at lade fornuften råde, og det lægger et enormt ansvar og en stor menneskelig byrde på lærerne.

Lærerne bliver nemlig mennesker der repræsenterer et system de har myndighed til at ændre, inden for de af loven udstukne rammer. Den enkelte lærer bliver nødt til at sige; jeg træffer en beslutning fordi dette og hint, og kan ikke referere til et fast og firkantet regelsæt på samme måde som f.eks. i en folkeskole.

Lærerne skal altså være skabere og udøvere af de regler og rammer der giver både lærere og elever mest udbytte af skoleåret, og udgør altså ”det menneskeliggjorte system”.

Når læreren som person får så stor betydning, er det ensbetydende med meget høje krav til social skarphed. At den enkelte lærer er i stand til at se den virkelighed der ligger bag det eleverne siger. Mange af de forespørgsler der rettes mod en lærer i løbet af en dag, går på, at en eller flere elever gerne vil slippe for noget, opnå en særstatus på et område eller bare har brug for opmærksomhed fra en voksen. Imidlertid kommer dette nogle gange til ”negativt” udtryk, i elevernes konfrontation med læreren over et konkret programpunkt. Det være sig rengøring, elevernes produktivitet og niveau i undervisningen eller spørgsmålet om elevernes ansvarlighed. Læreren skal kunne se igennem det konkrete udtryk, og fornemme og adressere det bagvedliggende behov.

Det er altså vigtigt at læreren kan se den virkelighed der ligger bag elevernes opfattelse af tingene, relatere til den og fremstå (og være) velovervejet i forhold til hvad man selv mener.

Det er meget vigtigt, at lærerne har tænkt sig om i forhold til hvordan de forskellige elementer i programmet hænger sammen, og hvordan man får eleverne til at forstå det.

Hvorfor ser ting anderledes ud end sidste år? Hvorfor arbejder man selv som lærer netop her? (dette er vigtigt – hvis en lærer giver udtryk for at man ofrer sig ”for elevernes skyld” går det galt) Hvad syntes man er sjovt? (friheden/ansvaret/undervisningen/at lære folk at kende osv.) Hvad vil man gerne have de lærer? Hvorfor? Hvorfor arbejder vi på den måde vi gør i klasserne? Hvorfor har vi det praktiske arbejde vi har?

Det er vigtigt at læreren tør være sig selv, og være ærlig i sin selvrefleksion over arbejdet.

Det er vigtigt at huske som lærer, at eleverne reagerer mindst lige så meget på det man gør, som det man siger, og at de problemer man oplever med eleverne tit bunder i, at den enkelte lærer oplever sig selv anderledes på nogle områder, end han/hun opleves af andre.

2.3 Lærere og teams Dagskolen er organiseret med et tæt internt samarbejde mellem linjerne, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Lærerne har hver deres kontaktelever og ansvar ind i planlægningen og gennemførelsen af skolens program.

Det er lærerne, der har det daglige ansvar for elevernes trivsel på skolen.

Hvert linje har ansvaret for forældrekontakt/kontakt til opholdssteder/kontakt til socialrådgivere. Det gælder den fælles kontakt i forbindelse med udsending af forældrebreve én gang om måneden, indkaldelse til kontaktmøder mv.

2

Desuden den individuelle kontakt med at holde interessenter orienteret, når der er særlige problemer, hvad enten det er personlige, sociale eller faglige.

Linjerne har ledelsen af detailplanlægningen for enheden i forbindelse med alle særlige undervisningsprogrammer. Det gælder planlægningen af temaperioder, ekskursioner, den obligatoriske selvvalgte opgave for 10. klasse, projektopgaven og erhvervspraktik for 9. klasse, særlige praktikker, individuel kompetenceafklaring osv.

Linjerne har et helhedsansvar for at få eleverne – og alle eleverne – til at fungere og udvikle sig. Det være sig i fagligt, socialt og personligt. En høj grad af kontinuitet i voksenkontakten for den enkelte elev prioriteres meget højt.

2.4 Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med skoledriften.

Formålet med den pædagogiske virksomhed i forbindelse med skolevirksomheden er, at eleverne får sig et ståsted i livet, oparbejder selvværd og selvtillid, lært gode samværsformer med gensidig respekt og oplever nyt og nye måder at tænke på.

Desuden har alle en række praktiske opgaver i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og opvask på skolen. I fællesskab skal de tage ansvar for, at arbejdet bliver udført til alles tilfredshed.

Det er vigtigt, at eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og at kunne yde en indsats, der også bliver værdsat af andre. Det er et vigtigt element i elevernes forståelse af sig selv og for udvikling af almen dannelse. Elevernes deltagelse i ansvaret for driften af skolen udvikler deres respekt for værdierne og mobiliserer dem til at værne om de faciliteter og muligheder, der er på skolen.

2.5 Kost Skolen prioriterer sund mad, så der er ansat en kok, som forestår tilberedning af morgenbuffet med smoothie, æg, brød osv., samt varm mad, der serveres for alle kl. 12.30. Det er vigtigt for indlæringen og koncentrationen, at alle får den rette ernæring.. Måltiderne foregår ved dækkede borde og man sidder sammen klassevis og kan få en god snak omkring bordet.

2.6 Skolens personalepolitik: Vi ønsker: – At alle medarbejdere bidrager til at udvikle institutionen.

– At alle medarbejdere tager fuldt ansvar for deres teams og for institutionen som helhed.

– At vi har en høj grad af åbenhed, tillid og humor i vor hverdag.

– At vi har et udviklende miljø med den fasteinterne supervision som omdrejningspunktet for den faglige og personlige udvikling.

– At alle medarbejdere ser elevernes udviklingsmuligheder frem for deres begrænsninger, og at det daglige arbejde udføres i en positiv ånd.

– At alle medarbejdere er vedholdende og engagerede i forhold til eleverne og det øvrige arbejde.

3) Rejserne 3.1 Målsætning I skolens formålsparagraf findes følgende citat: - at lære eleverne at undersøge deres omverden, tage stilling til den og handle i forhold til den, 3

- at give mod på at bryde med vante forestillinger og turde kaste sig ud i nyt, - at fremme international forståelse og solidaritet.

Dette er også den overordnede målsætning for rejserne.

Eleverne skal på rejsen udvikle deres bevidsthed om, at de er individer i et samfund, de både er påvirket af og samtidig kan påvirke. Forståelsen af de historiske forudsætninger og sammenhængen mellem hverdagsliv og samfundsmæssige forhold er en uadskillelig del af denne bevidsthed.

Der gøres brug af problemorienteret undervisning, hvor enten et emne eller en problemstilling er udgangspunktet. I arbejdsprocessen opstiller lærer og elever problemstillinger.

Undervisningen bliver til i et samspil mellem indholdsbestemmelserne i fagenes centrale kundskabsområder og elevernes engagement, undren, nysgerrighed og viden fra skole- og hverdagsliv.

Indholdet skal på én gang være samfundsrelevant og vedkommende for eleverne.

Eleverne arbejder med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor.

Der fokuseres på begreber, der udmærker sig ved, at de anvendes både i elevernes konkrete hverdagsliv og i den generelle samfundsmæssige sammenhæng.

Begreber, der har denne egenskab, er bl.a.: lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse.

Disse begreber bruges i dagligdags situationer, fx i samtalen i familien, i klassen og i fritiden; men de har samtidig en mere overordnet samfundsmæssig betydning. Hermed knyttes samfundsmæssige problemstillinger og interesser sammen med elevernes hverdagsliv.

Hver enhed kommer ud at rejse to gange om året. Skituren har typisk til formål at give eleverne nogle gode fællesoplevelser, og udfordre deres evner til at samarbejde.

Forårets rejser er oftest tilrettelagt som studierejser med et temaorienteret udgangspunkt. Rejsen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Der arbejdes både før, under og efter rejsen med de kvalitative kulturundersøgelser, der udgør rejsens studiemæssige omdrejningspunkt.

3.2 Den kvalitative metode Ved hjælp af en kvalitativ metode er det faglige hovedformål på rejserne, at analysere et udsnit af virkeligheden og perspektivere denne. Dette gøres ved feltarbejde samt efterfølgende analyse og formidling. Nedenstående er en meget overordnet beskrivelse af den på rejsen brugte undervisningsmetode. Undervisningsplanen specificeres i forbindelse med den nøjere planlægning af rejsens indhold.

Feltarbejde er en metode man kan bruge til at studere en given virkelighed.

Man kan eksempelvis studere religiøs tilpasning og forandring blandt en muslimsk gruppe et sted i Danmark. Det kunne være muslimske studerende, som man interviewer og er sammen med på en fredag.

Hvad spiser de? Beder de? I så fald hvordan og hvor ofte? Går de i moskeen den dag? Og man kunne spørge dem om, hvad det betyder for dem at være muslim? Om hvordan de oplever det at være muslim i Danmark? Er der ting som er svære at forene? Hvad lægger de vægt på ved deres kommende ægtefælle, og hvordan skal vedkommende vælges? Faster de i fastemåneden? Adskiller deres holdninger til religiøs tro og praksis sig fra deres forældres etc. Dernæst stiller man de samme spørgsmål til deres forældre, men naturligvis omformuleret på en måde, så spørgsmålene gælder forældrene selv. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at der er informationer, man skal spørge sig til, og informationer, som man må iagttage sig til. Oftest vil de informationer, der opnås gennem spørgsmål, omhandle gruppens/personens idealer, holdninger og selvforståelse, mens man gennem iagttagelse ofte ser, hvorledes dette forvaltes i det konkrete praktiske liv.

4

En lignende type undersøgelse, hvor interviews kombineres med deltagerobservation kan bruges til at undersøge forholdet mellem praksis og religiøs ideologi. Eksempler kunne være: Muslimer og spiritus, muslimer og faste eller muslimer og pilgrimsfærd.

Feltarbejde vil ofte finde sted inden for en tilsyneladende kendt ramme, hvor både det "eksotiske" og det "banale" hyppigt vil være til stede. Man vil derfor ofte blive forvirret over informationsmængden, og det er af samme grund nødvendigt for en på forhånd at have afgrænset det område, man vil studere. Det er ikke nok at ville studere hinduisme i Danmark. Man skal på forhånd bestemme sig for en afgrænset analyseenhed. Det kunne fx være kvinders rituelle funktion blandt Hare Krishna. Det er alfa og omega for at projektet skal lykkes, at analyseenheden er klart defineret. Man hjemmefra skal have udarbejdet en konkret problemformulering, og man har den fornødne baggrundsviden.

Vigtigheden af pli og modenhed At arbejde med feltarbejde kræver en del modenhed.

Når man går ud og taler med andre mennesker om deres tanker og følelser og følger dem i deres ritualer mm., er det vigtigt, at man tager undersøgelsesgruppen og selve feltarbejdet alvorligt. Ikke alle er lige modne til dette.

Når man er på feltarbejde, er det i første omgang mennesker, man møder. Først bagefter kan der abstraheres til religion, skikke eller kultur. Det er vigtigt at være opmærksom på den relation, der skabes i forhold til informanterne. Helt basalt drejer det sig om at være et ordentligt menneske, at honorere den tid og den tillid, som folk giver én. Det er vigtigt, at man præsenterer sig selv og ens projekt udtømmende herunder det vidensniveau, man befinder sig på. Man er ikke hverken spioner eller bedrevidende. Det drejer sig ikke om at prøve at lirke personlige ting ud af folk, som de ikke vil ud med. Man skal respektere folks blufærdighedstærskel og prøve at fornemme, hvor langt de kan gå. Får man selv spørgsmål om feltarbejdet fra informanterne, skal man naturligvis også selv være villige til at svare så ærligt som muligt.

4) Fagene på projektlinjen 4.1 Projekt Det overordnede mål med undervisningen, såvel som programmets samlede flade, er at uddanne elever der tør stille spørgsmål, sætte sig mål og tage ansvar.

I undervisningen skal der ydermere være en balance mellem faglighed og saglighed, fordi de gensidigt er hinandens forudsætninger: man bliver nødt til at afprøve sine faglige redskaber på en autentisk sagsbehandling, og netop i sagsbehandlingen ligger motivationen til videre redskabsudvikling. Det er altså vigtigt, at der veksles mellem den redskabsudviklende fagorienterede undervisning og den sagsorienterede redskabsanvendende undervisning.

Med udgangspunkt i de fagorienterede forløb eleverne deltager i, udvælges projekterne og grupperne dannes; det er nu der skal arbejdes sagsorienteret og redskabsanvendende.

Det skal understreges at de almentdannende perspektiverende elementer i undervisningen vægtes højt i både de fagorienterede og sagsorienterede forløb.

Fra mange sider i samfundet peges der på, at der nu og i fremtiden vil være et øget behov for brede personlige og almene kvalifikationer. Det drejer sig fx om omstillingsevne, samarbejdsevne, færdigheder i at kommunikere og i at håndtere konflikter. Det er netop formålet med faget ”Projekt”; at sikre eleverne mulighed for at indgå i sammenhænge, hvor bevidsthed om og færdigheder i at samarbejde og kommunikere kan trænes.

Undervisningen foregår hovedsageligt i grupper, hvor eleverne samarbejder om at undersøge, bearbejde og løse et afgrænset problem, bl.a. ved at søge relevante informationer. I løbet af undervisningen lægges der i stigende grad vægt på deltagerstyring under hensyntagen til bl.a. elevens forudsætninger, motivation, nysgerrighed og erfaringer. På denne måde sker læringen gennem såvel teori som praktiske øvelser.

5

Undervisningen i faget ”Projekt” er tilrettelagt, så den bidrager til en grundlæggende indsigt i, hvad demokrati som forpligtende fællesskab egentlig er, nemlig en styreform, hvor man aldrig får sin vilje. Det er derfor meget vigtigt, at eleverne er med til at planlægge de enkelte projekters indhold og form, men også at der samtidig bruges mange lærerressourcer på at fastlægge parametre for evaluering og processtrukturering.

Et mål med faget ”Projekt” er at binde klassens mange faglige tilgange sammen, således at eleverne bliver ét hold, der arbejder med samme procesorienterede tilgang til undervisningen, hvad enten de hovedsageligt er bogligt eller praktisk begavede, ét eller to-sprogede.

Evaluering: Hver periode afsluttes af en skiftevis personlig supervision og en evaluering for hele holdet. Evalueringen vil ligeligt vægte den sociale, faglige og personlige udvikling, og indebærer ud over en status over hidtidigt arbejde også en vejledning til den efterfølgende periode samt fremlæggelse af produkter og erfaringer. ”Projekt”-faget bindes sammen med de øvrige fag af temaoverskrifterne. Et tema løber over ca. en måned, og det i de enkelte fag gennemgåede pensum relateres til temaoverskrifterne. I ”projekt” arbejdes der fast med logbog, evaluering, samarbejdsprocesser, problemformulering og opgavestrukturering.

I ”Projekt” arbejdes temaorienteret inden for vidensfagene, engelsk samt især dansk, hvorfor årsnormeringen for dansk og engelsk ligger noget under det vejledende årstimetal.

4.2 Dansk Formål Formålet med faget er at udvikle elevernes kendskab til og evner for det danske sprog, samt give dem lyst til at bruge sproget. Eleverne skal desuden opleve og erkende, at sproget spiller en afgørende rolle kulturelt og samfundsmæssigt.

Eleverne vil blive præsenteret for redskaber til at genrebestemme, analysere og fortolke både tekst og billeder. De vil få udviklet deres ordforråd, deres tekniske færdigheder og evnen til at kunne kritisere egne og andres tekster. Rygraden i undervisningen vil være analysen af digt, novelle, journalistiske tekster og billeder. Herudover vil eleverne også stifte bekendtskab med alternative fortælleformer som film og computerspillenes interaktive fortællinger.

Det talte sprog: Undervisningen vil lede frem mod at eleverne kan bruge talesproget sikkert og varieret, kan fremlægge og formidle stof og kan udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og indsigt. Der lægges desuden vægt på at eleverne lærer at lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige oplæg i både samtale og dialog.

Det skrevne sprog – læsning: Undervisningen vil lede frem imod at eleverne kan læse sikkert og i en passende hastighed og at de kan fastholde det væsentlige i en tekst. Eleverne vil desuden blive trænet i at læse op, gengive egne og andres skriftlige produkter, samt at læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrivning: Undervisningen vil lede frem imod at eleverne kan skrive til en defineret modtager, vælge den genre der passer bedst til formålet og skrive sammenhængene, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden. Eleverne vil lære at indsamle stof, skabe sig overblik og disponere egne tekster.

6

Derudover vil de lære at forholde sig til sproglig korrekthed og variation, og give respons på andres tekster.

Slutresultat: Eleverne skal efter 9. og 10. klasse være i stand til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve med et for dem tilfredsstillende resultat.

Indhold: - En stor del af undervisningen er projektorienteret og eleverne har medindflydelse på, hvilke underemner man beskæftiger sig med – i forhold til et overordnet tema. De lærer at samarbejde, opstille problemstillinger, formulere relevante spørgsmål og udarbejde rapporter.

- Der lægges desuden vægt på at give eleverne et alsidigt udvalg af nyere og ældre litterære tekster.

Eleverne lærer at kunne se sammenhænge mellem tekster relatere disse til nutidige samfundsrelevante temaer.

- Der arbejdes med sproglige idealer, hvor man giver eleverne et indblik i forskellige generationers kendetegn, livssyn osv.

- Der arbejdes med noveller, der er filmatiseret, så filmmediet sættes i relation til den teoretiske danskundervisning.

- Journalistiske udtryk og tekster gennemgåes med henblik på at kunne gennemskue og forholde sig kritisk til nyheder og andre journalistiske medier.

- Eleverne arbejder med reklamer og billeder.

- Der læses og skrives digte fra forskellige tidsperioder, de forskellige digteformer gennemgåes, så eleverne bliver i stand til at fremlægge, fortolke og analyse digte.

- Udformingen af egne tekster sættes i forbindelse med kreativ skrivning, brainstorm, mindmaps, disposition og problemformulering.

- Vi beskæftiger os med grammatiske udtryk og begreber for at give eleverne et mere nuanceret billede af sætningsopbygning. Regler for tegnsætning, samt typiske grammatiske faldgrupper gennemgåes i forhold til kravene til de skriftlige eksamener.

4.3 Engelsk 9 klasse Formål: Formålet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk uden problemer og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal danne rammer for samarbejde og oplevelse samt styrke elevernes aktive medvirken, og samtidig skal det bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling samt give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

Slutresultat: Eleverne skal efter 9. klasse være i stand til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve med et for dem tilfredsstillende resultat.

Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes med de centrale kundskabs- og færdighedsområder: - kommunikative færdigheder - sprog og sprogbrug

7

- sprogtilegnelse - kultur- og samfundsforhold De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed både i faget engelsk, og når engelsk indgår i projektfaget. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.

Organisering af undervisningen: Der vil være individuelle studier såvel som klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og oplevelser.

Hjælpemidler: Der benyttes aktuelle artikler, film, sang tekster, digte og uddrage fra romaner. Skriftligt og mundtligt arbejde omkring diverse emner, vil skabe sikkerhed med sproget, og hjælpe elevernes kommunikation på skolens rejser, hvor hovedsproget bliver engelsk.

Evalueringsformer: Den løbende evaluering er en integreret del af undervisningen.

10. klasse Formål: Eleverne træner mundtlige og skriftlige færdigheder, samt læser tekster fra de lande hvor sproget tales.

Der arbejdes med samtale, lytte-, læse- og skriveøvelser. Formået er, at eleverne lærer at føre en nuanceret samtale, læse autentisk tekster og i det hele taget begå sig på fremmedsproget. Gennem tekstlæsning får eleverne desuden kendskab til fremmede kulturer. Der lægges vægt på direkte kontakt med udlændinge, både med udenlandske elever på skolen samt under studie rejserne. Derudover inddrages Internettet i sprog undervisningen. Undervisning skal vække elevernes interesse for fremmede kulturer samt give dem lyst til at lære mere De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at - anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel - anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig - anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog - anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer Organiseringen af undervisningen: Arbejdet vil være, for det meste, individuelt men vil også foregå indenfor en gruppedynamik, hvor eleverne har indflydelse på sin egen proces. Fælles diskussion og refleksion over indholdet af undervisningsmaterialet vil forbedre elevernes individuelle forståelse og fortolkning af sproget.

Hjælpemidler: Der benyttes aktuelle artikler, film, sang tekster, digte og uddrage fra romaner. Skriftligt og mundtligt arbejde omkring diverse emner, vil skabe sikkerhed med sproget, og hjælpe elevernes kommunikation på skolens rejser til Tyrkiet, hvor hovedsproget bliver engelsk.

Evalueringsformer: Den løbende evaluering er en integreret del af undervisningen.

8

4.4 Matematik

9. klasse: Formål: Eleverne skal blive i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der har at gøre med dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Eleverne skal blive i stand til at analysere og argumentere gennem arbejdet med forskellige emner og problemstillinger.

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan opbygge matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger, og de skal selv og i samarbejde med andre erfare, at matematik er et redskab til problemløsning såvel som et kreativt fag.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Eleverne skal opleve og erkende, at matematikken spiller en rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og de skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Slutresultat: Eleverne skal efter 9. klasse være i stand til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve i faget med et for dem tilfredsstillende resultat.

Indhold: Der arbejdes med de centrale kundskabs- og færdighedsområder indenfor såvel tal og algebra, som geometri, anvendt matematik og kommunikation og problemløsning.

Der vælges indhold, der er eksemplariske for faget.

Arbejdsformer: Der arbejdes såvel individuelt som i større og mindre grupper i en demokratisk arbejdsform, hvor eleven har indflydelse på sin egen proces.

Samtale, diskussion, evaluering og refleksion om indhold og form er vigtige elementer også i dette fag, hvor ellers tilegnelsen af kundskaber og færdigheder ofte vægtes højt.

Der vægtes oplevelser, hvor eleverne kan opleve, hvilken rolle matematikken spiller i mange forskellige sammenhænge af såvel samfundsmæssig som kulturel karakter, samt oplevelser der giver mulighed for indlevelse og fremme af nysgerrighed og fantasi. Et eksempel er rejserne med budgetlægning, budgetstyring og fremmed valuta.

Hjælpemidler: Der benyttes et matematiksystem, der hedder ”Faktor”.

Af hjælpemidler benyttes lommeregner og computer. Hver elev har adgang til en computer stillet til rådighed for vedkommende. Denne indeholder adskillige træningsprogrammer, tegneprogrammer, opkobling til Internet m.v.

Evaluering: Det er vigtigt, at læreren hele tiden holder sig for øje hvilke mål, der vil være rimelige at opstille for den enkelte elev samtidig med, at eleven er delagtig i at fastsætte mål for en periode.

Det er gennem elevens aktive indsats, der sker læring, og således må eleven være bevidst om, hvilken indsats der kræves for at nå de opstillede mål.

9

Denne evaluering foregår på statusmøder, hvor læreren og eleven eller læreren og en gruppe af elever, der arbejder mod samme mål kan evaluere og sætte ændrede mål.

Da der på dette klassetrin stiles mod afsluttende prøve, benyttes eksamenslignende standpunktsprøver, så det bliver klart, hvilke delmål, der skal sættes gennem året, så prøven kan aflægges med et for eleven tilfredsstillende resultat.

10. klasse: Eleverne i 10.klasse vil være mere bevidste om, i hvilken grad de i fremtiden vil få brug for at kunne forstå og benytte matematik. De vil arbejde med forhold, der er knyttet til arbejde, fritid og sundhed, spørgsmål, der kan have betydning for menneskers levevilkår som miljø, energiforbrug, affald og ressourcer.

Der arbejdes med:  En udvidet forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge og forandringer  Ikke-lineære sammenhænge, fx procentuel vækst  Statistiske beskrivelser, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning  Stikprøveundersøgelser, fx i forbindelse med meningsmålinger  Geometrisk beskrivelse af den omgivende verden, som den forekommer i teknologi, arkitektur, design og kunst Der er mulighed for at arbejde med fælles begrebsområder, som behandles på forskellige abstraktionsniveauer.

4.5 Fysik

Formål: Eleverne skal tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold, og undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de lever i og er en del af.

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære.

Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og for samfundet.

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af ressourcer og teknik globalt og lokalt.

Eleverne skal kunne få mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og verdensbillede.

Slutresultat: Eleverne skal efter 9. klasse være i stand til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve i faget med et for dem tilfredsstillende resultat.

Indhold: Indholdet vil bygge på elevernes erfaringer fra dagligdagen og medierne samt det, de har lært i natur/teknik. Såvel det praktiske som det teoretiske arbejde vil blive tilgodeset gennem eksperimenter og teori fra såvel fysik som kemi.

10

Stoffet må have brugsværdi, så eleverne får større overblik over fænomener, de kender eller gøre det mere spændende at iagttage verden.

Arbejdsformer og hjælpemidler: Undervisningen skal omfatte aktiviteter, der leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:   

Identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser Planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

I undervisningen indgår brugen af apparatur, måleinstrumenter og laboratorieudstyr.

Eleverne skal foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data. Der lægges vægt på nødvendigheden af at gøre omhyggelige iagttagelser og notater.

Eleverne skal arbejde med at formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter.

Der arbejdes såvel individuelt som i grupper, og arbejdsformen er en vekslen mellem elevernes selvstændige studier, læreroplæg og forsøg.

Evaluering: Det er afgørende for al læring, at de involverede har indflydelse på stofvalg og planlægning, så der kan bygges på det, eleverne allerede har lært. Læreren må sammen med eleverne kortlægge dette og derefter opstilles relevante mål.

Evalueringen foregår på statusmøder, hvor læreren og eleven eller læreren og en gruppe af elever – måske hele klassen og læreren foretager en bedømmelse af, om målene er nået og derefter sætter nye mål for den kommende tid.

Evalueringen kan foregå som en samtale, en bedømmelse af et skriftligt arbejde, et forsøg eller afslutning af et praktisk projekt.

10. klasse: På 10. klassetrin kan eleverne fordybe sig yderligere på såvel det praktiske som det teoretiske plan. De arbejder med både fysik og kemi, og da deres eget selvstændige arbejde skal vægtes, vil de være med til at vælge, hvilke områder de skal arbejdes med.

4.6 Tysk Formål: Formålet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de kan forstå og udtrykke sig på tysk mundtligt såvel som skriftligt. Endvidere udvikles deres bevidsthed om tysk sprog og tilegnelse og brugen af dette.

Undervisningen skal danne rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde og styrke elevernes aktive medvirken. Deres lyst til at lære sprog og kultur styrkes til fremme af deres videre udvikling.

Eleverne skal have indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, så deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur styrkes.

Slutresultat: Eleverne skal efter 9. klasse være i stand til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve med et for dem tilfredsstillende resultat.

11

Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes med de centrale kundskabs- og færdighedsområder:    

Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold

I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i projektfaget.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.

Organiseringen af undervisningen: Der vil være individuelle studier, såvel som klasseundervisning og oplevelser, der kan være af individuel eller fælles karakter.

Hjælpemidler: Der benyttes et bogsystem, der hedder ”Alles Klapt” med tilhørende lytteøvelser.

Endvidere film, tekster fra ungdomsblade, aktuelle artikler fra tysksprogede aviser. Tyskfødte elever, der også går på skolen, giver ofte mulighed for samtaler på tysk.

Rejse til Spanien går gennem Tyskland, hvor der foretages interviews med tyskere om levevilkår m.v.

Evalueringsformer: Tre gange i løbet af skoleåret er der prøver i tysk, hvor der på baggrund af resultaterne bliver lagt plan for den kommende periode.

Desuden opstiller læreren i samarbejde med eleverne mål for kortere perioder. Fremskridt diskuteres løbende.

10. klasse: På dette klassetrin gælder indhold og arbejdsformer som i 9. klasse, dog stilles der øgede forventninger til præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.

Eleverne er på dette klassetrin mere modne og kan i højere grad arbejde selvstændigt og med større fordybelse.

Rejse til Tyrkiet går gennem Tyskland, hvor der foretages interviews med tyskere om levevilkår m.v.

4.8 Idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af.

Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Der henvises til undervisningsministeriets vejledning for faget, som danner grundlag for skolens idrætsundervisning.

Informationsteknologi 12

Årstimetal: faget indgår i de øvrige fag Formålet med faget er, at eleverne gør sig fortrolige med moderne kommunikationsmidler, at de får kendskab til en række EDB-programmer samt at de lærer at arbejde med datanetværk både lokalt og verdensomspændende. De får kendskab til, hvordan en computer virker, både hvad angår software og hardware. Der lægges vægt på, at eleverne opnår færdigheder i brug af Internet som et middel til kommunikation, informationssøgning og dataindsamling.

SKEMA En undervisningsuge på Projektlinjen er bygget op omkring dette grundskema: Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

8:30-09:00

Morgenmad

Morgenmad

Morgenmad

Morgenmad

Morgenmad

09:00-11:00

Projektfag

Dansk

Projektfag

Projektfag

Matematik

11:00-12:30

Projektfag

Dansk

Projektfag

Projektfag

Matematik

12:30-13:15

Frokost

Frokost

Frokost

Frokost

Frokost

13:15-14:45

Engelsk

Idræt

Engelsk

Projektfag

5) Undervisning på Erhvervslinjerne Helt overordnet set er Erhvervslinjerne et socialpædagogisk undervisningstilbud for elever der har behov for en Særligt Tilrettelagt Undervisning – ofte som et led i en STU-plan. Nedenstående undervisningsplaner er altså vejledende og der vil ofte være elever med individuelle programmer.

Programmet er delt op i to hovedkategorier: UV hvor der undervises, og Produktion hvor linjerne producerer i et så virkelighedsnært værkstedsmiljø som muligt. Produktionen er ikke beskrevet i undervisningsplanen.

5.1 Projekt Det overordnede mål med undervisningen, såvel som programmets samlede flade, er at uddanne elever der kan tage vare på sig selv, sætte sig mål og tage ansvar.

I undervisningen skal der ydermere være en balance mellem faglighed og saglighed, fordi de gensidigt er hinandens forudsætninger: man bliver nødt til at afprøve sine faglige redskaber på en autentisk sagsbehandling, og netop i sagsbehandlingen ligger motivationen til videre redskabsudvikling. Det er altså vigtigt, at der veksles mellem den redskabsudviklende fagorienterede undervisning og den sagsorienterede redskabsanvendende undervisning. Projektfaget i Erhvervsklassen tager udgangspunkt i 13

at eleverne har brug for basale livskundskaber og dertil knyttede faglige redskaber for at kunne fungere i samfundet.

Ud over konkret viden om samfundets indretning og individets muligheder i det, drejer det sig fx om omstillingsevne, samarbejdsevne, færdigheder i at kommunikere og i at håndtere konflikter. Det er netop formålet med faget ”Projekt”; at sikre eleverne mulighed for at indgå i sammenhænge, hvor bevidsthed om og færdigheder i at samarbejde og kommunikere kan trænes.

Undervisningen foregår både individuelt og i grupper, hvor eleverne samarbejder om at undersøge, bearbejde og løse et afgrænset problem, bl.a. ved at søge relevante informationer. I løbet af undervisningen lægges der i stigende grad vægt på deltagerstyring under hensyntagen til bl.a. elevens forudsætninger, motivation, nysgerrighed og erfaringer. På denne måde sker læringen gennem såvel teori som praktiske øvelser.

Et mål med faget ”Projekt” er at binde klassens mange faglige tilgange sammen, således at eleverne bliver ét hold, der arbejder med samme procesorienterede tilgang til undervisningen, hvad enten de hovedsageligt er bogligt eller praktisk begavede, ét eller to-sprogede.

Evaluering Hver periode afsluttes af en skiftevis personlig supervision og en evaluering for hele holdet. Evalueringen vil ligeligt vægte den sociale, faglige og personlige udvikling, og indebærer ud over en status over hidtidigt arbejde også en vejledning til den efterfølgende periode samt fremlæggelse af produkter og erfaringer.

5.1 Linjerne Vore linjer har det fællestræk, at de er praktiske fag, der indebærer muligheder for mange forskelige aktiviteter. På linjerne, som er selvvalgte ud fra de fag, skolen kan tilbyde, har eleverne mulighed for oplevelse, virkelyst og fordybelse, og der lægges vægt på, at de opnår en større grad af selvtillid til egne muligheder og kan omsætte dette til handling, da et andet fællestræk for linjefagene er, at de efter en kortere eller længere periode afsluttes med produkter, der præsenteres for andre, og derefter evalueres forløbet af lærere og elever.

Linjerne har også som mål at fremme elevernes forskellige kompetencer: de faglige, såvel som forandringskompetencer og social kompetence.

Dette stiller krav til læreren om at ”kunne gå på tre ben” (Per Schultz Jørgensen) med hensyn til det faglige, det formidlingsmæssige, og det menneskelige og personlige. Læreren skal have autenticitet og kunne bruge den viden, at læring ofte er koblet til det følelsesmæssige – læring begynder ofte med stemningen og den stemthed, der er i en situation.

5.2 Medie Medieundervisningen er hovedsageligt sagsorienteret undervisning, hvor det faglige indhold og metoderne er lære- og dannelsesmidler.

Fagdidaktiske retningslinier: Mål:  At eleven opnår æstetisk kompetence – en færdighed i at kunne give et indhold en tilsigtet form – i sådant omfang, at hun kan meddele og udtrykke sig personligt på baggrund af egne erfaringer og oplevelser  At eleven opnår konkrete faglige færdigheder inden for arbejdet med musik, foto og video.  At medvirke til at eleven opnår kognitiv, emotionel og social modenhed  At medvirke til at eleven udvikler selvidentitet.  At eleven bliver aktivt kulturskabende og dermed ”agent” i sin egen tilværelse.

Undervisningen tager næsten altid udgangspunkt i temaer: 14

Krav til temaerne:      

Skal indeholde centrale eksistentielle forhold, som tager udgangspunkt i den unges erfaringer, således at det berører dem Indeholde identifikationsmuligheder, der almengør erfaringer, styrker selvfølelsen og udvikler selvstændighed Appellere til fantasien, gerne ryste eleven ud af konventionel tankegang. Fantasi og kreativitet giver flere og nye handlemuligheder Må rumme mulighed for færdighedsudvikling – uden sprog intet udtryk – ligesom temaet må indeholde mulighed for at overskride det verbale plan.

Kulturens billeder indgår som del af temaet - styrker produktion og variation i personligt udtryk Temaet må være åbent således, at det indeholder mange muligheder for besvarelse.

Arbejdsform og proces: I undervisningen vægtes:  Motivation, glæde og lyst til at skabe  Virksomhed  Det åbne og mangfoldige  Balance mellem det sagsorienterede og færdighedsorienterede  Iagttagelse  Forestilling og fantasi – opmuntre til eksperimenter og ryste ud af konventionel tankegang  Samtalen, diskussionen, evalueringen og ikke mindst refleksionen om indhold og form  En demokratisk arbejdsform, hvor eleven har indflydelse på sin egen proces 5.3 Mekaniker Linjen Formålet med undervisningen på mekanikerværkstedet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer ligesom erhvervspraktik er indeholdt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området forskellige køretøjers opbygning, der sætter dem i stand til at 1) arbejde med 2-takts benzinmotorer - og 4-takts benzin- og dieselmotorer, 2) arbejde med forskellige brændstof- og tændingssystemer og 3) arbejde med forskellige køretøjers hovedkomponenter.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området metalbearbejdning, der sætter dem i stand til at 1) bruge forskellige metaller i fremstillingsprocesser, 2) anvende forskelligt værktøj korrekt og benytte et værksted hensigtsmæssigt og 3) foretage relevant vedligeholdelse af værktøj og maskiner.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for 15

området miljø og arbejdsmiljø, der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til et godt arbejdsmiljø og 2) forholde sig til relevante forureningsrisici.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig praktiske kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer, der sætter dem i stand til at udvikle uddannelsesmæssige forestillinger om deres fremtid.

Undervisningen er projektorienteret, og værkstedshumor prioriteres højt.

5.4 Den Grønne Linje Grundlæggende kulturteknik Formålsbeskrivelse  Eleven kan udføre praktiske elementer, herunder jordtilberedning og plejearbejde, ved pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.  Eleven kan i samarbejde med andre skitsere, planlægge og udføre anlæggelsen af et mindre grønt område, inklusiv græsarealer, finpudse til aflevering, samt foretage nødvendige materialeberegninger mv. Eleven kan udarbejde et forslag til en enkelt planteplan, samt foretage manuel plantning og lave plantehul med maskine.  Eleven kan i samarbejde med andre udarbejde et simpelt plejeprogram fra etableringsfasen og 3 år frem for et mindre grønt tilplantet areal.  Eleven kan i samarbejde med andre opsætte beskyttelse af særligt udsatte nyplantninger, samt kan arbejde med kvalitetssikring i forbindelse med plantnings- og plejeopgaver.

Indhold Eleven skal arbejde teoretisk og praktisk, med udgangspunkt i de af læreren definerede projekter og kundskabsområder.

Praktiske projekter - Beskæring af træer - Såning og plantning - Maskinlære: Traktor - Maskinlære: Buskrydder - Maskinlære: Græsslåmaskine

Plantekendskab Formålsbeskrivelse

16

 

Eleven kan identificere og navngive almindelige planter, træer, buske, stauder, sommerblomster, løg og knolde i sommer- og vintertilstand.

Eleven har kendskab til almindelige planters vækst og plejekrav, og kan sammensætte planter ud fra ønsker til grønne anlæg, samt ud fra kendskab til forskellige plantegrupper.

Indhold Der hører plantelister til hver skoleperiode.. Plantekendskab i sommertilstand bør finde sted før plantekendskab i vintertilstand. Eleverne udarbejder beplantningsforslag til renovering af eksisterende beplantninger.

Praktiske projekter - Træerne i Boserup Skov - Vedligeholdelse af skovområde - Æble arterne i æbleplantagen - Blomster og stauder

Plantesundhedslære Formålsbeskrivelse  Eleven kan udføre alle praktiske elementer i plantesundhedsarbejdet på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.  Eleven skal bestå delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat efter miljøministeriets regler.  Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse, samt kan anvende de teknikker, der bruges til udbringning efter gældende miljø- og arbejdsmiljøregler ved forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg.  Eleven kan anvende forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier.

Indhold  Eleven opnår kendskab til et udvalg af forskellige skadevoldere, herunder ukrudtsplanter, skadedyr og sygdomme og skal kunne redegøre for kendetegn og livscyklus.  Eleven arbejder med sprøjteteknik, kemikalier og biologiske midler i forbindelse med praktisk udarbejdelse af sprøjteplaner.  Eleven arbejder med begrebet plantesundhed for at opnå forståelse for anvendelse af alternative metoder til bekæmpelse/forebyggelse af skadevoldende angreb.  Eleven gennemfører delprøve 2 og 3.

Praktiske projekter - Nytteplanter - Kompostsystemer

17

- Højbede - Biernes betydning

Arbejdsmiljø Formålsbeskrivelse  Fagets formål er at styrke det forebyggende miljøarbejde.  Faget skal give eleverne forudsætninger for at erhverve sig viden om arbejdsmiljø, samt forudsætninger for at medvirke til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver.

Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i linjefagets daglige arbejde. Endvidere undervises der i ergonomi, både teoretisk og praktisk. Der undervises i arbejdspladsens sikkerhedsorganisation, samt sikkerhed omkring anvendelsen af fagets værktøj og maskiner.

Praktiske projekter - APV; Sikkerhed på arbejdspladsen

5.5 Idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af.

Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

For mange af vores elever er det absolut nødvendigt at få rørt sig, hvorfor der også er organiseret sport i alle pauser.

En undervisningsuge på Erhvervslinjerne er bygget op omkring dette grundskema: Mandag 8:30-09:00

Morgenmad

Tirsdag Morgenmad

Onsdag Morgenmad

Torsdag Morgenmad

Fredag Morgenmad

18

09:00-11:00

UV

Produktion

UV

Svømmehal/ Produktion UV/projekt

11:00-12:30

UV

Produktion

UV

Svømmehal/ Produktion UV/ Projekt

12:30-13:15

Frokost

Frokost

Frokost

Frokost

13:15-14:45

Produktion

Produktion

Produktion

Projektfag

Frokost

19