Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)
Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk
Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk
Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk
BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark
Interview
mød Erik Clausen til en snak om
FÆLLESSKAB Side 22
Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01
Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk
Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk
Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk
Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk
Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk
Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk
Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk
Kom til åbent hus
Fordi klimaet fortjener det… Side 40
#64 • april 2010
Boligkontoret Danmark – din boligadministration
Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør
Fordi klimaet
Mette Kramshøj Flinker Skribenter
Mette Kramshøj Flinker
Nikolaj Jonas
Kære beboer Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk
Læserne har taget rigtig godt imod vores nye BoDanmark. Et beboermagasin skal være vedkommende og give én lyst til at gå på opdagelse i tekster og fotos. Og dér kan vi mærke, at vi har ramt en stor interesse hos beboerne. Det nye magasin har givet mange positive reaktioner, hvad enten det er en længere interview-artikel eller en fotoreportage, der får plads til at folde sig ud. Det holder vi fast i og udbygger i dette nummer med flere korte historier, for at komme hele vejen omkring i BoDanmark Rundt
Datagraf Oplag 27.500 eksemplarer Udgivet: 25. marts 2010 Ansvarshavende
Med dette magasin starter Boligkontoret også kampagnen Fordi klimaet fortjener det. Det er helt fundamentalt, at vi både sammen og enkeltvis letter foden fra speederen og nedsætter energiforbruget. Vi behøver ikke debattere hvorfor – det vigtige er hvordan. På klimasiderne kan du læse mere om de forårslørdage i boligafdelingerne, hvor vi holder Åbent hus med konkurrencer, underholdning og et lærerigt laboratorium. Vi håber at se rigtig mange af jer.
Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)
Boliger og fællesskab hører sammen. Vi bygger kollektivhuse, vi arrangerer møder og temadage, vi smalltalker hen over hækken og flytter kunsten ud i det åbne rum – for mellem husene er der også et liv, vi kan være fælles om. I Nakskov har vi mødt det ultimative naboskab – på 36. år mødes Annie og veninderne for at være sammen i klubben. Alt det og meget mere kan du læse om i dette nummer. Jeg må lige, inden du går videre i magasinet, gøre opmærksom på, at fotoreportagen denne gang er fra et hus – Folkets hus – der med de fineste traditioner for fællesskab i dag spiller videre på nye instrumenter. Noget jeg også synes, Erik Clausen fortæller os. At traditionerne og fællesskabet trænger til at blive stemt – måske i et nyt leje og med plads til flere toner.
NOR DI
5
41
God fornøjelse med BoDanmark.
MILJØMÆR ING KN
SK
Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark Tr y k s a g 1 6
6
fortjener det
Besvar spørgsmålene, udfyld kuponen, klip den ud og tag den med til vores Åbent hus-arrangement. Så deltager du i lodtrækningen af: 1. præmie 2. præmie 3. præmier
Flot lakeret fad fyldt med økologisk frugt (fadet er doneret af Danfoss) En kasse fra Årstiderne spækket med økologisk frugt og grønt. Vælg mellem Klimakogebogen, Boligkontorets cykelhjelm eller en elspareskinne. (Der uddeles flere 3. præmier)
Klima Konkurrencen Hvor stor CO2 udledning er hver dansker anledning til årligt?
________________
Hvor stor en procentdel af Danmarks elforsyning leveres af vindmøller? ________________ Hvad er temaet for Boligkontorets initiativpris i 2010?
________________
Du kan finde svarene på vores sider Fordi klimaet fortjener det. Navn: Adresse: Boligorganisation/boligafdeling: Telefonnummer:
E-mail:
Indhold
11
Der var altid nogen hjemme Læs interviewet med Erik Clausen på side 22
16 32
Det hele spiller i Folkets Hus Se fotoreportage fra VEGA i København på side 32
KORTE NYHEDER: BoDanmarkRundt side 4, 5, 9 og 14
ARTIKLER: Der er aldrig nogen der melder afbud side 6 Hvem skal have årets initiativpris? Side 10 Har du talt med din nabo i dag? side 12 Græsset må GERNE betrædes side 16 Der var altid nogen hjemme side 22 Haves: 82.000 navne, ønskes: 82.000 adresser side 38 Fordi klimaet fortjener det…. Side 40 Firkanten der blev rund side 46
FOTOREPORTAGE: Det hele spiller i Folkets Hus side 32
INSPIRATIONTIL HVERDAGEN: Lad det blomstre side 20 Klimakogebogen side 48
KONKURRENCER:
40 Fordi klimaet fortjener det…. Boligkontoret skyder ny klimakampagne i gang på side 40
Klimakonkurrencen side 44 og 51 Initiativprisen på 20.000 kr. side 11 Boprisen på 20.000 kr. side 11 De flotteste moderniseringer side 15 Vind Erik Clausens selvbiografi side 31 Vind Klimakogebogen side 48
FASTE: Juridisk brevkasse side 49 Rundt om BoDanmark side 50
20
BoDanmarkRundt Sunde dage i Snekkersten
Sundhedskonsulent Lone Just fra Helsingør Kommune udgjorde sammen med Jean-Paul fra Borupgård et forrygende team.
4
beboermagasinet BoDanmark
tage hos de fremmødte hundeinteresserede beboere. Pæresalat og pastinak-pomfritter Diætist Pia Feddersen mødte op til madaften og den muntre stemning bredte sig på madholdene, der gik i gang med pastinak-pomfritter og pæresalat med valnødder og gedeost og andet godt for helbred og smagsløg. Sunde, billige råvarer
købt i Netto og Fakta og tilberedt på en indbydende måde. Beboernetværket i Borupgård er oprettet i 2008 og hjælper ældre beboere med at ordne indkøb og holde haven. Beboerrådgiver Tine Djurhuus arbejder med støtte fra Landsbyggefonden, Helsingør Kommune og Boligselskabet Teglværksgården.
Foto: Tine Djurhuus
Kanalen var indstillet på sundhed, da beboerne i Borupgård ved Helsingør igennem en uge hørte om alt fra rygestop, hundens natur og til sund og billig madlavning. Fastelavnssøndag indledte beboernetværket og beboerrådgiver Tine Djurhuus en sundhedsuge for at inspirere beboerne til at leve sundt. Under tøndeslagningen tilbød de smagsprøver på sunde smoothies – smoothies med grøntsager. Ugen fortsatte med formiddagsgymnastik for kvinder og stavgang afløst af måling af blodsukker og blodtryk, da Hjerteforeningen og Diabetesforeningen stillede op med ekspertise. Enkelte blev rådet til at gå til egen læge med lettere forhøjede værdier. Hundepsykolog Mads C. Jørgensen fortalte om hundens natur og adfærd og hundeejerens klassiske fejl, og spørgelysten ville ingen ende
hold varmen når du bor til leje. Trafikanterne på Hans Knudsens Plads i København har vinteren igennem kunnet nyde varmen fra brændeovnen på Boligkontorets banner. Hund og brændeovn holder til i Silkeborg, hvor beboerne selv har stået for en omfattende modernisering og opsat brændeovnen i deres hus, der tilhører Midtjysk Boligselskab. Flere og flere benytter sig af www.boligkontoret.dk til at betale online og skrive sig op til en bolig.
At holde varmen kræver kolde kontanter
Foto: Nikolaj Jonas
Den kolde vinter har sat sit præg på varmeforbruget. Energimålerne har tordnet af sted i december, januar og februar måned, hvor vinteren eftertrykkeligt har slået til med snedriver, frosne søer og glatte veje. Den koldeste januar måned i 23 år, rapporterer DMI. Helt hen i marts har sneen og kulden bidt sig fast. Beregninger lavet for Danmarks Radio forudser, at varmeregningen for december og januar måned, generelt vil stige med op til 500 kr. Boligkontoret Danmark vil gerne undgå, at beboerne senere skal til at efterbetale større beløb på grund af den kolde vinter. Boligkontoret anbefaler derfor boligforeninger og boligselskaber, at der varsles en 10 % stigning på a conto-betalingen til varme for at undgå store ekstraregninger.
beboermagasinet BoDanmark
5
Der er nogen der melder
Kaffen er varm, kagen er skåret og strikketøjet er parat, når kvinderne i Rosenparken i Nakskov mødes i klubben. Sådan har det været i 36 år. tekst og foto Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk
– Vi sladrer ikke – vi ordner verdenssituationen!, fastslår Mimi, der er trofast medlem af tirsdagsklubben. Alle om bordet griner og nikker. Ugens klubaften har kun været i gang i fem minutter, men stemningen er høj, og alle vil bidrage til at beskrive klubben og dens betydning for medlemmerne hver især. Gang i snakketøjet Hver tirsdag mødes de 12 kvinder i Rosenparken til en god aften med kaffe, kage og hyggesnak. Nogle medbringer hækletøjet, andre viser billeder frem af det nyeste skud på stammen – i de flestes tilfælde børnebørn eller oldebørn, men Harriet fører an og er netop blevet klubbens første tipoldemor. – At komme her er ganske enkelt ugens højdepunkt – hvis altså ikke lige børnene kommer på besøg. Men de kommer jo heldigvis aldrig om tirsdagen!, fortæller Harriet henover hæklenålene, som lever deres eget liv i lyntempo mellem hendes hurtige hænder. Når kagen er god er alting godt Også den dejlige mad de spiser sammen, bliver fremhævet: – Noget godt at
6
beboermagasinet BoDanmark
spise….det sætter vi gamle mennesker pris på!, siger Jytte og fortæller om den uforglemmelige sommertur for tre år siden, hvor den længe ventede kage til eftermiddagskaffen var en stor skuffelse. – Den var knastør og faldt fra hinanden – og så var det det allerdyreste sted på hele Lolland-Falster!, griner Jytte. At det er samværet med de andre, der er det vigtigste i klubben, er alle dog enige om. – Vi kommer så godt ud af det med hinanden, fortæller Inge, der som en af de senest indmeldte har prøvet at være den “nye pige i klassen”. – Jeg så et opslag i opgangen, da jeg lige var flyttet ind og tænkte, at det var
Til lyden af klikkende hæklenåle går hyggesnakken om stort og småt i kvindeklubben i Nakskov.
beboermagasinet BoDanmark
7
Hvert år samler de andre i klubben ind til en lille gave til Anni Pedersen, der i årevis har været den store drivkraft i foreningen.
en god måde at få nogle venner på her i nærområdet. Og det må jeg jo sige, at det er, fortsætter hun. Pakkeleg til sidste blodsdråbe Ved siden af tirsdagsmødet har klubben mange andre traditioner. – Der er den årlige bustur, hvor vi tager i Tivoli, til Knuthenborg eller bare rundt i lokalområdet, fortæller Anni, der har været med i alle 36 år og siden 1987 også har været formand for Fritidsforeningen, som tirsdagsklubben er en del af. Det er Anni der står bag alle arrangementerne og holder styr på klubbens både talrige og årgamle traditioner. – Den første tirsdag i hver måned spiser vi sammen, og hvert år holder vi en julefrokost med smørrebrød og pakkeleg. Det har vi det rigtig sjovt med. Det går ret vildt for sig, og når kampen er ovre, er pakkerne helt mast. Men nej, hvor vi griner, siger Anni, som også står for at bestille mad og vin til den årlige afslutning i maj, hvor klubben går på sommerferie. – Vi begyndte for nogle år siden at få maden udefra – i dagens anledning. Men Jytte laver sådan en god romfromage, så den får hun stadig lov til at lave – så køber vi resten, fortæller Anni. I gamle dage… Det hele begyndte i 1974, hvor Fritidsforeningen blev grundlagt. Foreningen kom hurtigt op på over 70 medlemmer, og én gang om ugen mødtes 10-15 stykker i det gamle vaskehus, som var blevet lavet om til hyggerum. Mændene spillede kort, kvinderne syede og strikkede, og alle børnene legede sammen. – I gamle dage var der utrolig mange børn. Der kunne nemt være op til 16 børn pr. opgang, og de kendte alle sammen hinanden. Det blev til mange timer med fodbold og cowboy og indianer-leg! Vi snakker stadig om det en gang i mellem, når mine egne børn er hjemme på besøg, fortæller Anni, der boede sammen med sin mand og deres fire sønner i en treværelses lejlighed. I dag er tiden en anden. Der er kun få børnefamilier tilbage i afdelingen, og antallet af medlemmer i Fritidsforeningen er heller ikke som i gamle dage. Men tirsdagsklubben lever videre i bedste velgående – år efter år i sin egen faste rytme og med de dertilhørende traditioner. – Når jeg hen over sommeren møder nogen af de andre, siger de altid “Ih, hvornår er det vi skal begynde igen?!? Alle glæder sig sådan til, at vi starter op på en ny sæson, fortæller Anni, der regner med at fortsætte mange år endnu som formand for klubben.
8
beboermagasinet BoDanmark
Har du lyst til at fortælle om en god klub eller en spændende social begivenhed i din afdeling kan du sende en mail til mkf@bdk.dk eller skrive til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker
Rosenparken er afdeling 1 i Nakskov Almennyttige Boligselskab. Afdelingen har 155 boliger.
BoDanmarkRundt Beboernes talsmand
Nye boliger til handicappede Nakskov Almennyttige Boligselskab er ved at bygge 16 boliger med serviceareal i samarbejde med Lolland Kommune i et nyt udviklingsområde i Nakskov. Boligerne er beregnet for fysisk og psykisk handicappede, og fra de 16 torums boliger er der direkte adgang til et fællesareal med spisestue og kontorer til kommunens medarbejdere. Boligerne er tegnet af JJW ARKITEKTER fra Frederiksberg og skal stå færdige omkring årsskiftet 2010/11. 16 tilsvarende boliger opføres i Holeby i Lolland Kommune.
Tidligere vicedirektør i Boligselskabernes Landsforening (BL), Bent Madsen er fra 1. januar 2010 udnævnt til adm. direktør for foreningen. Det er en mand med orden på tallene, der taler beboernes og boligselskabernes sag over for politikere og offentlighed. Bent Madsen er uddannet cand. polit. og arbejdede i en årrække i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, inden han kom til BL som cheføkonom. Han overtager posten som leder efter den mangeårige direktør Gert Nielsen, der stopper med udgangen af april måned.
Ny lovgivning Stemmeret på afdelingsmødet Siden 1. januar har den nye lovgivning givet alle fastboende, der er 18 år eller ældre, samme rettigheder på afdelingsmødet, som dig der står på lejekontrakten. F.eks. kan din 18-årige datter stille forslag, blive valgt til afdelingsbestyrelsen og stemme på mødet. Hver husstand har dog stadig kun to stemmer – fordelingen afgøres i husstanden. Børnefamilier mister måske fordel Fra 1. juni forsvinder børnefamiliernes fortrinsret til boliger med 3 eller flere rum. Hermed er alle ligestillet, når de større boliger skal udlejes. Kommunen og boligorganisationen kan dog aftale, at børnefamilier bevarer fortrinsretten til de større boliger. Egen vedligeholdelseskonto Med den nye lovgivning er det nu op til beboerne på afdelingsmødet at bestemme, hvordan boligerne skal vedligeholdes. Skal de istandsættes ved indflytning – A-ordning – eller skal der til hver bolig være en vedligeholdelseskonto – B-ordning. Ved B-ordningen istandsættes boligen ikke ved indflytning, men beboeren råder over et mindre beløb af huslejen, der hver måned indsættes på kontoen.
beboermagasinet BoDanmark
9
Hvilken idé skal have Boligkontorets initiativpris på 20.000 kr? Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
Sidder du med en god ide til, hvordan du og de øvrige beboere i dit boligområde kan spare på energien? Så kan du vinde 20.000 kr. til at føre din idé ud i livet. Boligkontoret udlover 20.000 kr. til den bedste idé til et initiativ, der kan nedsætte resurseforbruget i din boligafdeling. Et initiativ, der også medfører aktiviteter i din boligafdeling – enten som fællesaktiviteter eller for hver enkelt beboer. Prisen vil blive overrakt på det årlige repræsentantskabsmøde i juni. En god idé kan f.eks. være….
• • •
at iværksætte informationskampagne og konkurrencer for at nedsætte forbruget af el, vand og varme – f.eks. med at få beboerne til at: • bruge mere energirigtige apparater • købe grøn el • aftale fælles kørsel til arbejde
BOPRISEN De fik BoPrisen I 2009 fik afdelingsbestyrelsen i Nørrevænget i Nakskov prisen for at sit arbejde med at udgive beboerblad, arrangere spiseklub, holde sommerfest mv. I 2008 gik BoPrisen til Vesterparkens Fritidsudvalg i Ringe. Udvalget har arrangeret bankospil, hyggeaftener, loppemarked og var med til at sætte legepladsen i stand.
at din boligafdeling lægger en plan for at nedsætte resurseforbruget ved f.eks.: • at isolere boligerne • indføre lavenergiruder • indføre energibesparende udendørsbelysning
indføre energibesparende belysning i opgange og kældre etablering solcelleanlæg indføre affaldssortering
at uddanne miljøambassadører, der hjælper beboerne med at nedsætte resurseforbruget. at indgå i et tværgående samarbejde med f.eks. kommune, varmeværker eller andre virksomheder for at nedsætte resurseforbruget.
Konkurrence vind Boligkontorets Bopris på 20.000 kr Gør din afdelingsbestyrelse eller andre beboere en særlig indsats for at gøre dit boligområde til et godt sted at bo?
Initiativprisen 2009: Boligafdelingerne Borupgård I og II fik i 2009 tildelt initiativprisen til at oprette et beboernetværk. Deltagerne i netværket hjælper ældre beboere med at holde haven, lave indkøb og har hjulpet til med at samle skrald på en fælles affaldsdag.
Vind Boligkontorets initiativpris på 20.000 kr.
Udgiver de beboerblade, holder gang i bankoklubben eller spiseklubben, holder fastelavn for børnene, arrangerer udflugter eller andre fælles aktiviteter? Eller gør de en indsats for at give beboerne større råderet i boligen eller udendørs?
Send en kort beskrivelse af projektet og hvad du/I vil opnå.
Boligkontoret uddeler hvert år en BoPris på op til 20.000 kr. Prisen gives til beboere og bestyrelser, der gør en særlig indsats for at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i boligområdet/lokalområdet og er med til at skabe positive forhold for boligselskabet eller boligforeningen.
Sidste frist 17. maj 2010 Send dit eller jeres forslag til initiativprisen til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker – tlf. 35 44 80 22 Mail:mkf@bdk.dk
Sidste frist 17. maj 2010 Send dit eller jeres forslag til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker – tlf. 35 44 80 22 Mail:mkf@bdk.dk
Vind 20.000 kr. til et fremtidigt projekt, som nedsætter resurseforbruget og er med til at skabe øget fokus på resursebesparelser i dit boligområde.
beboermagasinet BoDanmark
11
t u a d l t r a H
12
beboermagasinet BoDanmark
me dd in na bo i dag? Smalltalk er ikke bare ligegyldig snak om vind og vejr. Det er den første kontakt, du har med at andet menneske og det første skridt på vejen mod venskaber og fællesskaber. Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • Illustration morten voigt
ybest set er vi mennesker nogle sociale flokdyr. Det at tilhøre en eller anden form for fællesskaber er et grundliggende behov i os – det værste for sociale flokdyr er at blive dømt ude.Vi bruger derfor meget energi på at vise, at vi er lige som alle de andre – blandt andet ved at snakke om det, vi har til fælles, fortæller Birgitte Sally, der har skrevet bogen Smalltalk. “Det er godt nok koldt!” – Når vi møder et menneske, vi gerne vil i kontakt med, har vi brug for det værktøj, der hedder smalltalk. Hvis vi ikke kender hinanden, griber vi fat i det, der er lige rundt omkring os – f.eks. årstiden, vejret eller trafikken – for det
er jo det, vi har til fælles lige her og nu. Som udgangspunkt vil vi gerne være enige med hinanden, og derfor vælger vi pr. automatik nogle samtaleemner, som er ufarlige. På den måde er smalltalk et socialt sprog, som hjælper os til at tune os ind på hinanden. Mens vi snakker, opfanger og afkoder vi ubevidst hinandens kropsprog og alle de andre signaler, der ligger uden for det verbale sprog. Man kan kalde det en slags menneskeligt hundesnuseri!, forklarer Birgitte Sally. De andres liv – Det kræver lidt mod at tage kontakt til andre mennesker. Vi vil som regel gerne undgå risikoen for at blive afvist, og derfor er det nogle gange nemmere helt at lade være. I vores skandinaviske kultur er der desuden en tendens til, at man ikke vil trænge sig på, og at man skal have respekt for andres privatliv.
Birgitte Sally er cand. mag i kommunikation og teatervidenskab. Hun er indehaver af kursusvirksomheden Sally Kommunikation. I 2007 udgav hun bogen Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat.
Det er der selvfølgelig mange positive ting ved – men der er også den negative side, at vi slet ikke tør involvere os i andres liv og hverdag, og i stedet bliver stående i jantelovens skygge og tænker: “Det kan jeg ikke tillade mig” eller “Jeg er ikke interessant nok”. På den måde
beboermagasinet BoDanmark
13
BoDanmarkRundt er der både en personlig og en kulturel barriere, som vi skal gøre op med for at blive gode smalltalkere.Til gengæld er der også mange gevinster at hente, hvis det lykkes, siger Birgitte Sally. Vi har brug for hinanden – Vi lever i et netværkssamfund, hvor de sociale kompetencer er i spil hele tiden, og f.eks. i et boligområde er der rigtig mange forskellige mennesker at forholde sig til. Men hvis man gør det – hvis man overvinder barrieren og tager kontakt til naboerne i opgangen, i fællesvaskeriet eller ved boligafdelingens grillplads, så kan der komme rigtig meget godt ud af det. Det at kende lidt til hinanden og have et fællesskab, dér hvor man bor, giver mange nye muligheder. Hvis vi kender hinanden, kan vi hjælpe, støtte og bruge hinanden. Vi kan udveksle erfaringer om vores børn, vores boliger og vores nærområde, og vi kan dele en avis eller købe fælles haveredskaber. Der er meget forskel på, når enhver bare passer sit, og så når vi tager del i hinandens liv og hverdag. Vi mennesker trives simpelthen bedre, når vi har et socialt liv. Vi bliver mindre syge og hurtigere raske. Og i de fleste tilfælde er det ganske lidt, der skal til. At låne en kop sukker eller at spørge til børnebørnene kan være det første skridt til et nyt bekendtskab og et hyggeligt nærmiljø. Det er det, smalltalk kan, siger Birgitte Sally.
I bogen Smalltalk – vejen til netværk finder du gode råd til, hvordan du kan bruge smalltalk i din hverdag.
14
beboermagasinet BoDanmark
Boligblokke skal give plads til 31 rækkehuse Fremsynet byplanlægning i Lolland Kommune skaber attraktiv parkbebyggelse. Nakskov Almennyttige Boligselskab har et enestående samarbejde med Lolland Kommune, og med et helt usædvanligt skridt omdanner selskabet og kommunen Nørrevænget i Nakskov til et nyt boligområde. Fire nedslidte boligblokke på Anemonevej skal rives ned, og i stedet bygges 31 nye rækkehuse. Resten af bebyggelsen er ved at blive renoveret, så hele boligområdet bliver forvandlet. De 31 nye rækkehuse placeres som fire klynger i et stort grønt område umiddelbart op til mark, eng og en skov med en planlagt sø. Med gårdhaver, gode parkeringsforhold og legegader bliver bebyggelsens fire husklynger små øer i parkområdet og ideelle boliger for børnefamilier og beboere, der vil nyde naturen. Skitseprojektet er tegnet af JJW ARKITEKTER fra Frederiksberg. Bebyggelsen kommer til at bestå af 13 huse på 99 m2 med 4 værelser og 70 m2 gårdhave, og 18 huse på 85 m2 med 3-værelser og 56 m2 gårdhave. Boligerne er samtidig ældre- og handicapvenlige. Huslejen forventes at blive henholdsvis ca. 5.400 kr. for huse med tre rum og ca. 6.600 kr. for huse med fire rum. Får støtte fra Landsbyggefonden Da boligselskabet skulle renovere Nørrevængets 225 lejligheder viste fire blokke sig for dårlige til at renovere, og selskabet søgte i stedet ministeriet om tilladelse til at rive blokkene ned. De øvrige boligblokke er allerede ved at få rejste tage og en facaderenovering. Badeværelserne forbedres med ventilation, og varmeanlægget moderniseres. Renoveringen og nedrivningen sker med støtte fra Landsbyggefonden og Lolland Kommune. Lolland har befolkningstilbagegang, og kommunen fører en aktiv boligpolitik for at tilpasse antallet af boliger og skaffe flere ældre- og handicapegnede boliger til fremtidens boligbehov. Beboerne i de fire blokke på Anemonevej skal i løbet af 2010 genhuses, så håndværkerne kan gå i gang med nedrivningen og bygge de nye huse. Efter planen skal de stå færdige i 2012. -ajh
Konkurrence
efteråret l i t t e g n æ forl
2010
De flotteste moderniseringer Boligkontoret Danmarks store konkurrence om de flotteste moderniseringer fortsætter frem til 1. september 2010. Fortæl om din modernisering og vind 1. præmien på 20.000 kr.
sådan Deltager du Deltag i konkurrencen om de flotteste moderniseringer udført efter 1. januar 2004. Vi uddeler 1., 2. og 3. præmie og 12 bonuspræmier, hver bestående af 6 flasker rødvin. Ny frist er 1. september Decemberudgaven af BoDanmark – nr. 63 – blev forsinket pga. vejret. Vi har derfor valgt at udsætte fristen for deltagelse i konkurrencen helt hen til 1. september 2010. Dels for at dommerkomiteen har tid til at bedømme og udvælge vinderne, dels for at redaktionen har tid til at lave reportager med vinderne. Vi sørger naturligvis for, at de allerede indkomne forslag indgår i konkurrencen. Alle moderniseringer kan være med Nyt køkken, bad, udestue, tilbygning eller ombygning, indretning af haven, udhus osv. Alle forbedringer kan indgå i konkurrencen.
Det er ligegyldigt, om du selv har lagt ud og lavet forbedringerne eller betalt over huslejen – det er resultatet, der tæller. Sådan gør du Tag (gode) fotos og beskriv dine forbedringer kort. Husk at oplyse om: Hvornår, hvad det har kostet, og hvad du eventuelt selv har udført. Mail eller send materialet til os. Sådan gør vi Alle indsendte forslag bedømmes af en dommerkomite ledet af Lisbet Riis, Boligkontoret Danmarks formand. Vi uddeler præmierne på vores lokale kontorer og præsenterer vinderne i en reportage i BoDanmark 66, november 2010. Har du spørgsmål angående konkurrencen kan du ringe eller maile til Anders Juel Hansen, tlf. 35 44 80 21; mail: ajh@bdk.dk.
Flere har ændret i deres bolig Rettelse: I BoDanmark nr. 63 skrev vi, at 18% af beboere har foretaget ændringer i deres bolig. Det rigtige tal er 28%. Vi beklager fejlen. Redaktionen.
Følg vejledningen under Sådan gør du. Mail materialet med navn, adresse og boligforening/ selskab til: BoDanmark@bdk.dk Skriv De flotteste moderniseringer i overskriftslinjen Eller send materialet til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Mærk kuverten De flotteste moderniseringer Sidste frist er onsdag den 1. september 2010 Præmier 1. Præmie: 20.000 kr. 2. Præmie: 10.000 kr. 3. Præmie: 5.000 kr. Bonuspræmier 12 x 6 flasker rødvin
beboermagasinet BoDanmark
15
Græsset må GERNE Hvordan skaber vi spændende fællesområder, hvor folk kan lide at være? Og hvad kan kunsten bidrage med i den sammenhæng? Det giver Charlotte Bagger Brandt fra Råderum – kontor for samtidskunst et bud på. Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk
I livet mellem husene – det er dér, vi møder hinanden. Inde i husene er vi jo bare os selv, men på pladsen, på legepladsen, i åbningen, i mellemrummet, det er dér vi skal have et fællesskab sammen – og det er det fællesskab, kunsten kan være med til at skabe, siger Charlotte Bagger Brandt,
“Forandringen kan virke som en sten i skoen eller give et smil på læben – og begge dele virker! Der er opstået en ny historie, en historie, der pirrer vores nysgerrighed, vores sanser eller vores fornuft.” Foto: Christian Skovbjerg Jensen
Hvad har et rødt gummilandskab at gøre med fællesskab? Og hvad har hvide bænke på en græsplæne at gøre med dialog? Se fire eksempler på kunst, der ændrede livet mellem husene.
16
beboermagasinet BoDanmark
Ejerskab “Med BAKKELANDSKABET i Mimersgade på Nørrebro i København var kunstnergruppen Parfyme med til at skabe ny aktivitet i området. Gruppen tog udgangspunkt i beboernes ønsker – det beboerne bad om, det byggede de. Områdets unge ville gerne have nogle bakker, så det fik de. Beboerne var selv med til at bygge
deres egne ønsker og fik på den måde ejerskab til værkerne – og Parfyme var med til at skabe en anden form for nærdemokrati og gav beboerne mulighed for selv at skabe alternativer i dagliglivet. Fremgangsmåden reulterede i inddragelse, samarbejde, ejerskab og en skulpturel og samtidig funktionel forvandling af et område.”
betrædes indehaver af Råderum – kontor for samtidskunst. Kunst skal opleves med kroppen Kunst behøver ikke at være noget, der er låst inde bag museernes tyverisikrede døre og udstillet i lufttætte glasmontrer. Når Charlotte Bagger
Brandt arbejder med kunstudstillinger, sker det gerne på den anden side af murene – uden for de etablerede kunstinstitutioner og på tværs af traditioner og normer. – Det der sker, når man tager kunsten ud af museerne og placerer den i et offentligt rum eller et boligområde
er, at publikum deltager på en helt anden måde, end på en traditionel udstilling, fortæller Charlotte Bagger Brandt, der før hun skabte sit eget kontor for kunst var kurator ved Kunsthal Charlottenborg. – Når man får mulighed at røre ved kunstværkerne, bruge dem, lege med dem eller være i
Foto: Marc Wetli
Fællesskab “ROTE TEPPICH er et kunstværk, som rykkede ind i et dødt område i St. Gallen i Schweiz, hvor folk ikke rigtig brugte rummet mellem husene. Kunstneren Pippilotti Rist lavede en overordnet plan for hele området, som blev dækket af et rødt gummiagtigt materiale. Træder man på det, mærker man en sjov elasticitet under foden. Man får lyst til at hoppe eller gå på en anden måde, så allerede dér sker der
en bevægelse i kroppen, der giver en helt ny oplevelse. Samtidig er der den røde farve, der stryger sig op ad alting og ligner noget fra Alice i Eventyrland. Beboerne i området tog “Det røde tæppe” til sig lige med det samme. Området er i dag fuld af liv, og det er mennesker i alle aldre, der opholder sig i området. Børnefamilerne bruger det, fordi børnene synes, det er et sjovt sted at lege og føles sikkert. De ældre
beboere bruger området, fordi det er sjovt og spændende, og de unge scatere bruger det, fordi man kan lave nogle helt nye effekter med det bløde underlag. På den måde er der skabt et helt nyt fællesskab – et fællesskab, der ikke var der før. Pludselig er det et sted, man har lyst til at være, et anderledes sted, man kan mødes i og om. Idéen kombinerer det kunstneriske med det legende, det udfordrende og hele idéen om den sociale platform.” beboermagasinet BoDanmark
17
dem – så sker en anden erfaring, end når man kun kan se på dem. Kunst skal bruges med kroppen, og når man får lov til at bruge sig selv og bruge kroppen, så aflejrer oplevelsen sig ganske enkelt på en anden måde. Bevæger man kroppen, bevæger man også sindet, siger Charlotte Bagger Brandt. Følelserne til fælles Selvom det er mange år siden, at kunsten blev pillet ned fra piedestalen, kan der ifølge Charlotte Bagger
Brandt stadig være en tendens til at man oplever den med en vis distance. Derfor er det vigtigt at skiltet med “Må ikke berøres” bliver pillet af og smidt væk. Og det kan man blandt andet gøre ved at inddrage folk i værkerne. – Kunst kan være svært tilgængelig for mange mennesker, men hvis den udfordrer sanseligheden, så sker der noget nyt, noget mere, forklarer Charlotte Bagger Brandt. – Det legende element bliver noget, vi kan være fælles om. Pludselig handler kunsten ikke om individer, der forholder sig til kunsten – den handler
om individer, der får en ny måde at forholde sig til hinanden på. Kunsten skaber en fælles oplevelse, der opstår i fællesskabet med andre. Der opstår nye rum – nye mellemrum – mellem mennesker. F.eks. mennesker, som bor i det samme område og har de daglige omgivelser til fælles, siger Charlotte Bagger Brandt. Vi har brug for historierne Når kunsten rykker ud i boligområdet, er den med til at skabe nye rammer. Men hvad er det, der kan ske, når man
Foto: Karoline H. Larsen, www.creativeactions.com
Involvering “På Markedspladsen ved Nørrebrohallen i København voksede i juliseptember 2008 et stykke fantastisk og farverigt jungle frem. JUNGLE STRINGS spændt på kryds og tværs imellem to af Markedspladsens største mure. Forbipasserende, lokale fra Nørrebro og alle andre blev inviteret til at binde deres egne og anderledes Jungle Strings, så junglen hele tiden
18
beboermagasinet BoDanmark
ændrede sig. Junglen kunne bruges til at klatre, hænge og svinge i, eller hvad man nu havde lyst til. Under lørdagens markedsdage var Jungle Strings et svingende ’stativ’ for tasker og tøj til salg, imens børnene klatrede i det. De ændringer, der skete undervejs i Jungle Strings, vidner om netop dette byrums forskellige borgere og kreativitetens forskellige faser: Skabelse,
ødelæggelse, genskabelse, ødelæggelse, genskabelse, ødelæggelse osv. Projektet Jungle Strings var en del af Karoline H. Larsens projektrække Creative Actions, hvor kunst bliver skabt i byrum ved at involvere beboerne i fælles kreative handlinger, der ændrer byrummets udseende og måske for altid indbyggernes forhold til hinanden som medmennesker.”
ændrer på tingene i de daglige omgivelser? Ifølge Charlotte Bagger Brandt skaber forandringen et nyt rum – et nyt rum, hvor man kan møde hinanden. – Det handler om at lave noget, der forandrer situationen. Når det sker, bliver man mere nysgerrig og ser på byrummet med større opmærksomhed. Hvis der rykkes en lille smule ved noget genkendeligt – f.eks. en hvid havebænk, med alt for lange ben – så ser vi på denne ting med nye øjne. Vi kommer til at tænke: Hvad er det for nogle ting, der omgiver os? Hvad er det egentlig,
Nytænkning Med sine MODIFICEREDE SOCIALE BÆNKE tager kunstneren Jeppe Hein noget, vi kender, og forandrer det en lille smule. De hvide havebænke er skæve, buede, krøllede eller så høje, at man ikke kan sætte sig på dem. Man skal pludselig gå til dem på en anden måde. Ved at tage noget, vi har en vaneforestilling omkring og ændre det, udfordrer kunstneren vores
vi bruger tingene til? Vi er alle sammen omgivet af vaner, og det er jo positivt, for ellers kunne vi ikke navigere. Men samtidig er det også interessant at udfordre de vaner – for det er dér, der sker noget nyt. Der skabes en ny vinkel og en ny fortælling. Forandringen kan virke som en sten i skoen eller give et smil på læben – og begge dele virker! Der er opstået en ny historie, en historie, der pirrer vores nysgerrighed, vores sanser eller vores fornuft. Og vi har alle sammen brug for nye historier hele tiden. Når vi kigger på hinanden
Foto: Kaare Smith
hverdagstænkning og får os til at se omgivelserne på en ny måde. De mærkelige, deforme bænke vækker opsigt i området og skaber undren, latter, forargelse og dialog. Med bænkene bliver de forbipasserende præsenteret for et andet perspektiv, som kan inspirere til at kigge sig omkring og se med nye øjne på verden og på potentialet i ens eget lokalområde.
eller ud af vinduet, er det fordi, vi har brug for nye historier, som igen skaber nye fællesskaber. Det giver os noget at snakke om, mødes om og grine ad. Det synes jeg er meget interessant, og det er noget af det, kunsten kan, forklarer Charlotte Bagger Brandt.
Foto: Tuala Hjarnø
Charlotte Bagger Brandt er kurator og kunstfaglig rådgiver. I 2008 tog hun initiativ til Råderum – kontor for samtidskunst. Idéen med kontoret er at udvikle nye formater inden for samtidskunstfeltet gerne nye og uventede steder og i det offentlige rum.
beboermagasinet BoDanmark
19
Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk
Efter en lang, lang vinter er der brug for lidt sol og varme. Fyld huset op med blomster og nyd, at det endelig er blevet forår.
Lad det Foto: House Doctor
Uneven Tre blå vaser fra House Doctor Lille: 10 cm, Mellem: 14 cm, Stor: 18 cm. Pris 185 kr. www.housedoctor.dk
Foto: Rice
Fo to
:H
ou se
D
oc t
or
Foto: Hou se
Doctor
Paptallerkener til skovturen Diameter 23 cm Pris for pakke med 12 stk 30 kr. www.housedoctor.dk
Lilla opbevaringskurve fra Rice Stor: Længde 51 cm, bredde 35 cm, højde 44 cm. Lille: Længde 46 cm, bredde 33 cm, højde 38 cm Pris 995 kr. for sæt med to Find nærmeste butik på www.rice.dk
20
beboermagasinet BoDanmark
ic :R to Fo e
Glasskande fra Rice Højde 15 cm Pris 69 kr. Find nærmeste butik på www.rice.dk
Fo to :R
ic
e
blomstre Badeværelsesmåtte med blomst Rice, 70 cm i diameter Pris 169 kr. Find nærmeste butik på www.rice.dk
Småblomster til sofaen Pudebetræk fra House Doctor Vælg mellem Freja, Ella, Viola og Evelyn 100% bomuld, 50x50 cm, Pris 120 kr. www.housedoctor.dk
Foto: House Doctor
Retro flower Termokande fra House Doctor Fås i tre varianter Højde 33 cm, 1 liter Pris 160 kr. www.housedoctor.dk
Foto: House Doctor
Foto: House Doctor
Maria Lampe fra House Doctor Fattigmandssølv, Højde 41 cm Pris inkl. Ledning og fatning 400 kr. www.housedoctor.dk
Body Scrub Vælg mellem lavendel, rose og jasmin 500 ml Pris 290 kr. www.housedoctor.dk
beboermagasinet BoDanmark
21
Der var
altid nogen hjemme “Det var ikke altid lige nemt dengang – men ensomme, det var vi ikke”. BoDK har mødt Erik Clausen til en snak om fællesskab og farver. Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
22
beboermagasinet BoDanmark
beboermagasinet BoDanmark
23
eg er vokset op i en lille toværelses lejlighed i Sydhavnen – og jeg elskede, det fællesskab vi havde. Det var en anden tid. Der var ingen dørtelefoner. Nøglen lå under måtten – hos alle! Og når min mor, som var alene med os drenge, skulle ud og danse, så sagde hun bare “Gå ned til fru Poulsen”. Det var Fru Poulsen, der boede nedenunder. Dengang var der ikke noget rygeforbud, så når Fru Poulsen åbnede døren, stod der en røgsky ud af døren af cerutter, så man troede der var ild i lejligheden! Sådan var det dengang. I dag er tingene meget anderledes. I dag bor jeg til leje her på Vesterbro – og den nye generation siger ikke engang hej, når man møder dem på trappen. De kigger ned i jorden, som om man er ude på at stjæle deres mobiltelefoner. Jo, jeg voksede op i 50’erne i Sydhavnen, som var et nyt byggeri dengang. Vi kom fra de gamle baggårdslejligheder på Vesterbro og ud til boligerne i Sydhavnen, der havde altan og bad, så vi følte, at det gik fremad.
Og det klæder mennesket, når tingene går fremad! Os, der voksede op i efterkrigstidens begyndende velfærdssamfund, vi fik jo nye muligheder. I modsætning til vores ufaglærte familier fik vi lærepladser. Jeg er udlært maler, min kammerat blev elektriker. Vi kørte cykelløb. Der var sportsklubber. Og lejerforeningerne tiltvang sig rettigheder, som vi ikke havde haft før. I vores byggeri lavede lejerforeningen blandt andet en filmklub, som kom til at danne hele grundlaget for min filminteresse. De var jo alle sammen røde, så det var mest socialistiske film, der blev vist! Og faktisk var de lavet af nogle af verdens bedste filminstruktører. Det var en anden tid. Jeg vil ikke romantisere den, men bare fremhæve, at velfærdsstaten gav os arbejderbørn et spark bagi, så vi lærte at ranke ryggen på en ny måde. Vi skulle ikke længere være slavesjæle som den ældre generation. Vi lærte Klods Hans-strategien, at selvom du ikke har så meget at optræde med, så kan du optræde med det, du har. Og så kan du ranke ryggen og sige “Her kommer jeg!”. …så velfærdsstaten fik betydning for selvopfattelsen? Ja. Velfærdsstaten er en genial konstruktion. I min egen “Erik Clausenversion” plejer jeg at beskrive det
“Vi fandt ud af at penge ikke var noget Vorherre havde skabt – det var noget, man trykkede et sted ude på Amager”
24
beboermagasinet BoDanmark
sådan, kort og godt, at velfærdsstaten lærte os jævne folk at købe på kredit – lige som de rige gjorde hele tiden. Ellers hed det sig dengang, at man skulle spare sammen, f.eks. til en cykel. Med det resultat, at man var 23 år, inden man fik cyklen! Nu kunne også vi – os der kom fra lejlighederne i Sydhavnen – købe ting, tage på rejser og få en masse oplevelser. Velfærdsstaten satte på den måde gang i en udvikling, som i mine øjne toppede med, at Anker Jørgensen, der var ufaglært lagerarbejder, blev statsminister og citerede Kim Larsen i en nytårstale. Med ham fik vi en stemme. Vi fandt ud af at penge ikke var noget Vorherre havde skabt – som man ellers havde bildt jævne folk ind i århundreder – det var noget, man trykkede et sted ude på Amager. Det betød i al sin enkelhed, at vi ikke skulle tro på alt, hvad der blev sagt! Det er med denne enkle folkevisdom, at jeg repræsenterer, det jeg kalder Klods Hans’ strategi. Der er altid nogen, der prøver at fortælle én, hvad man skal gøre, og hvordan man skal tænke. Men nu sidder du jo over for en meget anarkistisk person. Jeg har aldrig rigtig fået det med autoriteterne ind under huden. For mig har de mest været noget, der gav mig energi til at være Rasmus modsat. I skolen prøvede de at lære os at to plus to var fire. De rige har altid vidst, at det er det ikke. Hjemme hos os var to plus to aldrig fire. Det var tre til arbejdsgiveren og én til os. Men dér, hvor det virkelig bliver interessant, er dér hvor man kan trylle og få to plus to til at give otte eller 70! Og når vi mennesker leger sammen, så opstår der værdier, som man ikke kan måle. Var det ikke svært altid at være den glade “Klods Hans”? – Nej. I det øjeblik, du bliver pessimist, har du tabt. Jeg har altid været
“Vi lærte Klods Hansstrategien, at selvom du ikke har så meget at optræde med, så kan du optræde med det du har. Og så kan du ranke ryggen og sige “Her kommer jeg!”. nødt til at være optimist. Da jeg var ung, vidste jeg ikke engang, at ordet depression eksisterede! Vi tilhørte ikke den klasse, der var kritisk og deprimeret. Det kendte vi ikke til i Sydhavnen. Vi gik rundt med smil så store, at vi måtte lægge hovedet på skrå for at komme gennem døren, som Benny Andersen siger. Det var vi nødt til. Og så havde vi jo fællesskabet. Jeg kan fortælle mange gode historier om naboskabet og fællesskabet i min barndom. Det var ikke altid lige nemt dengang – men ensomme, det var vi ikke. Jeg kan huske, dengang fjernsynet lige var kommet frem. Der var ingen i vores opgang, der havde råd til at købe et – men da der så var seksdagesløb, lejede Hr. Hansen, vores nabo, sådan et fjernsyn, man puttede mønter i – ligesom spareuret, der gik i stå, hvis det ikke blev fodret. Så sad hele opgangen inde hos Hr. Hansen og råbte og skreg. Og så pludselig gik fjernsynet ud, og vi råbte, “Er der nogen, der har nogen mønter?!”, og vi fik det i gang igen og nåede at se Palle Lykke vinde seksdagesløbet – og alle kvinderne græd. Der er mange histo-
rier. Der er stof nok for en gøgler... der er stof nok til at lave film. Et af vores tids største problemer er ensomhed. Det er, som om ensomhed nærmest er ved at blive en livsstil. Jeg læste i avisen, at det bedste middel mod stress
er at lade sig skille. Så kan man passe sit job og sin karriere. Men hvis man først lukker sin dør, så kan man sidde alene og rådne op, for det ligger ikke til os mere at sige “Hej” til naboen eller “Skal jeg hjælpe dig med at lappe din cykel?”. Det er noget, man skal gøre pr. overskud. Er opfattelsen i dag da, at fællesskab kræver noget af os i stedet for at give os noget? I høj grad. Fællesskab i dag er noget, der kræver et overskud, en indsats og en beslutsomhed. Sådan burde det ikke være. Det er netop elementært i et fællesskab, at man gør det uden at tænke over det. Det at gå ned til Fru Jensen og sludre eller gå en tur med naboens hund burde ikke være et projekt. Det burde være ganske naturligt. I stedet går vi og gemmer os for hinanden. Men det er jo kun sjovt at lege skjul, hvis man bliver fundet! Der skal være nogen, der leder efter dig. Hvis
Erik Clausen... ..er født den 7. marts 1942 i København. ..var i 1950’erne juniorcykelrytter på eliteplan ..er maleruddannet, men er også kunstmaler. ..begyndte at udstille på gaden sammen med Leif Sylvester Petersen i protest mod de etablerede kunstgallerier. Samarbejdet blev senere til Clausen og Petersen, der blandt andet opførte gadecirkus. ..er også kendt som skuespiller og filminstruktør og har desuden medvirket i en række TV-udsendelser, blandt andet det satiriske program Der kan man se sammen med Niels Hausgaard. ..har et årelangt samarbejde og venskab med Kim Larsen i bagagen ..er også manuskriptforfatter og foredragsholder. ..har i samarbejde med forfatteren Kirsten Jacobsen for nyligt udgivet selvbiografien Clausen (2009)
beboermagasinet BoDanmark
25
26
beboermagasinet BoDanmark
“Vi tilhørte ikke den klasse, der var kritisk og deprimeret. Det kendte vi ikke til i Sydhavnen. Vi gik rundt med smil så store, at vi måtte lægge hovedet på skrå for at komme gennem døren” beboermagasinet BoDanmark
27
“Når folk selv har mulighed for at lave forandringerne, så er der altid masser af ting, der kan laves – i takt med det liv, der leves. Det er jo det, der er legen med boligen” du går ind i din lejlighed og lukker din dør og ingen banker på, så bliver du ensom. Der var en mand i Tyskland – en historie jeg hørte sidste år – han var lydtekniker, og han var lige blevet skilt. Så han lavede en cd med kvindelige lyde – f.eks. lyden af højhælede sko, der går rundt på et parketgulv, en kvinde, der nynner i køkkenet med emhætten, der kører i baggrunden. Det blev et hit! Den solgte i tusinder af eksemplarer. Er det ikke langt ude? Er vi blevet lidt for dygtige til at klare os selv? På mange måder, ja. Hvis man kan sige til sig selv: “Jeg har masser af mad i min kummefryser, jeg behøver ikke gå udenfor for at købe ind. Jeg har mit internet og min facebookprofil, så jeg behøver ikke mødes med nogen. Jeg har 200 pornofilm på reolen, så jeg behøver ikke en kæreste. Mine dvd-film stiller ingen spørgsmål og begynder ikke at tale om sig selv. Jeg føler ubehag ved at skulle dele med nogen, eller at andre kommer for tæt på.” Så bliver det sgu trist! Så er det bedre ikke at kunne klare sig og være afhængig af andre. En hjemløs sagde engang til mig, at han ikke ville
28
beboermagasinet BoDanmark
have en lejlighed – for dér følte han, at væggene faldt ind i hovedet på ham. Da jeg spurgte ham, hvad han så ville, svarede han: “Bofællesskaber – for der er altid nogen hjemme!” Man kunne lave et projekt med den titel: Der er altid nogen hjemme! Hvad kan man gøre for at styrke fællesskaberne – for eksempel i et boligområde? Man skal først og fremmest se på de mennesker, der bor der, og stille dem spørgsmålene: Hvad interesserer I jer for? Hvad har I lyst til at lave? Hvad
interesserer børnene sig for? Da jeg var med til at lave kulturby på Amager for nogle år siden, blev vi bedt om at lave noget med integration. Så vi sagde: “Ok, hvad interesserer de unge invandrerdrenge sig for? Biler! Så hvad med at lave et mekanikerværksted – det er noget, der kan samle de unge mænd! Et halvtag med vaskeplads og et sted, hvor de kan gå og reparere på deres biler eller købe en gammel skrammelkasse, de kan gå og rode med. Lad os lave et fællesskab dér – og lad os finde en førtidspensioneret mekaniker, der kan hjælpe – jeg kender selv én, han er skide go’! Han er gammel sømand, han taler fire sprog!” Men det fik vi ikke lov til. De ville have nogle skulpturer af Bjørn Nørgaard i stedet for. Altså hvad rager Bjørn Nørgaard de unge invandrerdrenge?! Som gammel anarkist må jeg sige, at den store fejl i forhold til de store boligområder er, at der ikke er noget mere leg og kaos. Der er alt for meget ro og orden. Det betyder, at når man stiller sig og kigger på livet i gården i en boligblok, så er man færdig med at kigge på under 10 sekunder. Traditionen med at gå op i orden og
“Som gammel anarkist må jeg sige, at den store fejl i forhold til de store boligområder er, at der ikke er noget mere leg og kaos. Der er alt for meget ro og orden”
regler rider mig som en mare. Der er ikke plads til kreativiteten – og det påvirker folk. Det står helt i modsætning til de steder, hvor folk får lov til at lege – for eksempel i kolonihaverne. Der har man et helt anderledes æstetisk udtryk med masser af skævheder og farver. I kolonihaverne kalder man husene Tusindfryd eller Birkelyst – og ikke opgang H3 og H4. For hvor er allegorien og myterne henne i det? Det var derfor, jeg skrev sangen Mormors kolonihavehus – for at hylde legen og kreativiteten. Med den frie råderet kan beboerne jo netop gøre hvad de vil i deres hjem. Er det ikke det, du efterlyser? Det er den rigtige vej. Helt klart. Selvfølgelig skal man have lov til at rive en væg ned eller male sit køkken pink. Det er helt elementært. Jeg har selv været med til at debattere, at man i den gamle boligmasse kunne slå toværelses lejligheder sammen til én. Selvfølgelig skal man kunne det! Men hvad med mellem husene? Arkitekterne og bygherrerne kunne godt trænge til en tur på Christiania. Hvad kan den almene sektor da lære af Christiania? De kan lære om legen, om farverne og om historierne. Her i landet lider vi af en neurose, der hedder brækket hvid! Jeg er maler! Jeg ved, hvad farver betyder for os mennesker! Jeg er i øjeblikket ved at lave en udsmykning i en børnehave ude i Ryvang ud fra stikordene: “Fra institution til tivoli”. Der er sat lamper op med over 3000 små pærer, og der er pastelfarver over alt. Vi må bryde den såkaldt gode smag og gøre plads til lidt menneskelighed, steder man kan gemme sig, steder man kan læne sig op ad. Vi kommer hele tiden ind i rum med
Clausen om kunsten “Kunsten er magisk, den kan frigøre ting i os. Den kan få pigerne til at danse vildt, den kan få os til at identificere os med personerne i en bog, der er skrevet for 200 år siden, den kan få os til at befinde os et helt andet sted ved hjælp af toner, billeder eller ord. Man mærker en længsel – en længsel, som for mig er kunstens væsen. Kunsten er først og fremmest en livsnødvendighed for mig. Den er ikke en lyst, den er en tilbøjelighed, et behov. Lukker du en kunstner inde i en celle, vil han begynde at ridse et digt i væggen. Der er noget, der skal ud. Kunsten er med til at gøre dig til et helt menneske, til at åbne for nogle spirituelle og kreative sider hos dig selv. Der er så meget energi i mennesket, der kun kan skildres via kunsten. Der er så meget alternativ energi i os. Tænk hvis du turde lukke energien, erotikken og sanseligheden ud! Tænk på den bølge af energi, du føler, når du tager dit barn op, når du danser, når du elsker. Det er dér, kunsten er genial. Når den deler ud af historierne og gengiver følelserne. Kunsten går bag masken. Det er det, der interesserer mig. Det, der gemmer sig bag masken – alle hemmelighederne. Der kan være chefer og alle mulige andre, der undertrykker dig – men hvad med dig selv? Kan vi nå så langt, at vi tør være os selv. Tør vi gå ud og danse?!”
beboermagasinet BoDanmark
29
“Boligbevægelsens fremtid er at gøre op med idéen om ro og orden og i stedet få noget humoristisk sans, noget fantasi og humør ind i det” hvide vægge, som får os til at tænke: “Jeg må tage mig sammen, jeg må tabe mig, jeg må købe nogle nye møbler, der er god smag”. Det skal vi ikke! Vi skal komme ind i nogle rum, der får os til at huske, hvor dejlig vores mormor var, når hun fortalte alle historierne. Og hvor bliver historierne af, når arkitekterne lægger boligerne trukket væk fra vejen, for at man ikke skal have støj fra trafikken – og når de planter noget grønt foran, så man ikke kan se ud! Her på Vesterbro, går tiden
med at kigge ud på gaden. At kigge ud på et grønt anlæg er da alt for kedeligt. Jeg skulle engang filme på et plejehjem oppe i Nordsjælland. Da jeg kommer ind i opholdsstuen, sidder der to gamle knarke. Gennem et stort panoramavindue kan man se ned på en sø med to ænder og en skov i baggrunden. Spontant siger jeg: “Sikke en pragtfuld udsigt!” Den ene mand vender sig om og siger: “Sikke noget vrøvl! Vi skal glo på de ænder hver dag. Hvorfor har de ikke lagt pleje-
“Clausen-film”:
• Cirkus Casablanca (1981) • Felix (1982) • Rocking Silver (1983) • Manden i månen (1986) • Rami og Julie (1988) • Tarzan Mama Mia (1989) • De frigjorte (1993) • Min fynske barndom (1994) • Tango (1996) • Slip hestene løs (2000) • Villa paranoia (2004) • Ledsaget udgang (2007) • Frihed på prøve (2010)
• Har også medvirket i blandt andet Midt om natten (instr. Erik Balling, 1984) og Den store badedag (instr. Stellan Olsson, 1991).
30
beboermagasinet BoDanmark
hjemmet nede i hovedgaden, så kunne vi kigge ud af vinduet og se på folk!” Lad os få husene tilbage til gaden, så vi kan se Fru Andersens nye mand, når de kommer gående sammen, eller børnehavebørnene, der er ude at gå tur. Min mormor sad hele sin alderdom i vinduet og holdt øje med, hvem der skulle med sporvognen. Men er det slet ikke vigtigt at have ro og orden? Al den orden gør folk ensomme. Man går alt for meget op i restriktioner – hvad gården må bruges til, og hvor man ikke må stille cykler og barnevogne. Jeg gider ikke bo i en opgang, der ikke er overfyldt af cykler og barnevogne! Det er jo dér børnene bor! Boligbevægelsens fremtid er at gøre op med idéen om ro og orden og i stedet få noget humoristisk sans, noget fantasi og humør ind i det. Lad os få nogle flere barnevogne ind i opgangen, lad os få tømt kældrene og lave alle mulige klubber dernede i stedet for, hvad ved jeg. Det er en stor historisk misforståelse, at man siger – når arkitekterne afleverer et byggeri – at nu er det færdigt. Det er det ikke. Det er først lige begyndt. Når menneskene flytter ind, skal der fortsætte en bevidst miljøudvikling. De grønne områder skal ændres hele tiden, farverne i opgangen skal ændres hele tiden, der skal være vægudsmykning, måske skal der bygges dekorationer op i mosaikker. Der skal være forandring –
hele tiden. Når folk selv har mulighed for at lave forandringerne, så er der altid masser af ting, der kan laves – i takt med det liv, der leves. Det er jo det, der er legen med boligen. I min film De frigjorte gik de ned og lavede nyttehaver i de grønne ubenyttede plæner. Det sluttede jeg filmen med – og det glædede mig at se, at nogle år efter var der faktisk nogen, der havde gjort det. Og lige som så mange andre kunstnere er jeg indbildsk nok til at tænke, at det nok var fordi, de havde set min film.
Kan du da ændre verden med dine film og din kunst? Jeg tror selvfølgelig på, at vi har kæmpe stor indflydelse på mentaliteten i Danmark – både jeg og Kim Larsen. Når jeg lytter til den politiske debat i dag, savner jeg det fantasifulde argument, det allegoriske argument, dér hvor man sætter billeder på – som en modpol til den verbale debat. Det er det, vi kan bidrage med. Politikerne er kunstforskrækkede, for de ved, at i kunsten ligger friheden, dialektikken, dobbeltheden – og så er kunsten dér, hvor man kan sige: Det må i selv om!
Konkurrence
BoDanmark udlodder 10 signerede eksemplarer af Clausen. Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Clausen” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 17. maj 2010. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.
Jeg tilmelder mig lodtrækningen om Erik Clausens selvbiografi. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:
beboermagasinet BoDanmark
31
32
beboermagasinet BoDanmark
de t he l e sp i ller i Folke t s Hus Kigger man efter i krogene på det københavnske spillested VEGA, finder man hurtigt spor fra fortiden. huset gemmer nemlig på en spændende historie – en historie, der fortælles i alle de små detaljer, der tilsammen er med til at gøre hele bygningen til et arkitektonisk mesterværk. Huset hed oprindeligt Folkets hus. Det blev tegnet af den berømte danske arkitekt Vilhelm Lauridsen og opført af Fagbevægelsen i 1956. Med denne fotoreportage går vi bagom scenen og på sporet af den tabte tid. Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
beboermagasinet BoDanmark
33
På sporet af Folkets Hus. 10 år efter åbningen blev salene i Folkets Hus navngivet, fordi folk havde svært ved at finde rundt. Alle blev opkaldt efter en person eller en begivenhed med relation til fagbevægelsen. 1. maj salen var en af de gamle “sølvbryllupsfløje”. I dag bruges den til at servicere de mange gæster til koncerterne i Store Vega. Den eneste unavngivne sal i huset er netop blevet opkaldt efter afdøde politiker Svend Auken, der som miljøminister fredede huset i 1996.
Vi ses på 2 ½ etage. Trappeløbene på Vega er en ren labyrint, og det er ikke en sjælden begivenhed, at gæsterne tager fejl af de halve etager. Man er så tæt på, og dog så langt fra, at kunne komme over på den anden side. Her er det C-trappen, der driller.
34
beboermagasinet BoDanmark
Fra juletræsfest til David Bowie-koncert. Hvem der bare havde været en flue på væggen i denne sal. Hjertet i huset var og er den store kongressal – i dag Store Vega – hvor alle større arrangementer fandt sted. Om det var fagbevægelsens stormøder, filmforevisninger, teaterforestillinger eller juletræsfester, så skete det lige her – under Vilhelm Lauridsens smukke vægmosaik og svævende lysekroner. Herfra blev Jens Otto Krag bisat i 1978 – fra den scene som godt to årtier senere blev indtaget af navne som David Bowie og Prince.
Stole med stil. Dengang som nu var der plads til 887 siddende gæster i Kongressalen. Huset har sit eget stolemagasin med over 1000 designerstole på rad og række. De fleste af dem er de karakteristiske klapstole med orange polstring.
beboermagasinet BoDanmark
35
Gammelt kram der virker. Kongressalen blev bygget, så gulvet forskellige steder kunne hæves og sænkes i tre niveauer. Mekanismen gjorde det muligt at skabe samme virkning som i et amfiteater og var også nyttig til de store kongresser. Systemet virker upåklageligt den dag i dag og bliver brugt hver eneste gang, der er koncert.
1500 mennesker med 1500 hatte. Vilhelm Lauridsen tegnede selv husets smukke mahogni-knagerækker med hattehylder. Men hatten gik af mode, knagerne blev udskiftet med en nyere model, og det smukke design ligger i dag gemt bort i en af Vegas mange afkroge.
36
beboermagasinet BoDanmark
En vaskeægte spøgelseshistorie. Langt over store Vegas scene, et sted som ingen kommer, bor Struensees genfærd. I 1772 blev Struensee henrettet på Østre Fælled. Hans maltrakterede lig blev kørt til galgebakken uden for Vesterport og lå i årevis på hjul og stejle til skræk og advarsel, inden han blev begravet tæt derved – lige dér hvor Vega ligger i dag. Vilhelm Lauridsen har selv designet dørskiltet, der gav Christian d. 7’s livlæge et nyt hjem.
Wooop, så er der rørpost. Folkets Hus havde sit helt eget intranet – i form af datidens succesfulde rørpostsystem. Med det kunne man hurtigt og nemt sende en bestilling fra stueetagen til storkøkkenet på fjerde sal. I dag et system, som de fleste af os kun kender fra Olsen Banden-film…
Folkets hus er tegnet af den berømte danske arkitekt, Vilhelm Lauridsen og opført i 1956. I dag danner huset på Københavns Vesterbro rammen om det populære spillested Vega. Ejendommen er et af de yngste fredede huse i Danmark. Er du interesseret i at se mere, kan du henvende dig på nm@vega.dk for en rundvisning i det smukke hus. Tak til Nikolaj Muldkjær, VEGA , for rundvisning og historiefortælling.
beboermagasinet BoDanmark
37
, e n v a n 0 0 0 . 2 8 : s Have Ønskes:
te Boligkontoret Danmark ak nt ko er m lem ed m e iv ss Senest 1. juni skal pa for at bevare fordelen på ventelisten i deres andelsboligforening. Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
Er det mange år siden du meldte dig ind i den boligforening, hvor du bor? Og står du ikke på ventelisten og betaler hvert år? Så er du et af de knap 28.000 passive medlemmer, som Annette Alm i Boligkontoret Danmark har sendt et brev. Og det er en god idé at læse brevet omhyggeligt og tage stilling til, om du vil på ventelisten. Fremover skal du betale til en venteliste hvert år for at bevare den anciennitet, som dit medlemsnummer giver dig. Ny lovgivning sidestiller nu (almene) andelsboligforeninger med (almene) boligselskaber, hvor man altid har skullet betale hvert år for stå på ventelisten. Det er den særlige fordel i andelsboligforeningen, der nu forsvinder. Her kunne man typisk ved at betale 100 kr. én gang for alle få et livsvarigt medlemsnummer, hvor der år efter år tikkede større anciennitet ind på kontoen – og dermed en bedre plads på ventelisten, den dag man valgte at betale og gøre sig aktivt boligsøgende. Du kan bevare fordelen For at overføre din anciennitet fra dit medlemsnummer til en plads på ventelisten, skal du besvare brevet, som du har modtaget fra Boligkontoret. Det kan
38
beboermagasinet BoDanmark
ske ved at svare på SMS eller ved at udfylde kuponen i brevet. Så kan du overføre din anciennitet og vil første gang i januar 2011 blive opkrævet ca. 165 kr., der er det årlige ajourføringsbeløb på ventelisten. Du kan altid stå i bero, så du først modtager boligtilbud, når du igen gør dig aktiv. 39.000 navne forsvandt i brevvask – Find de 82.000 personer, der er passive medlemmer i vores andelsboligforeninger. Det var den opgave, vicedirektør Bent Gail i Boligkontoret Danmark blev stillet med den nye lovgivning.
82.000 adresser
www.boligkontoret.dk Læs alt om de nye regler for udlejning og venteliste under Udlejningsregler på www.boligkontoret.dk.
– Vi vidste, at mange medlemmer, der ikke har en bolig i vores foreninger, ikke har givet os besked, når de er flyttet. Vi fik derfor et tilbud fra Post Danmark om en “adressevask”, som sammenholder navn og adresse i Post Danmarks databaser. Det sparede os for at udsende ikke mindre end 39.000 breve. 59.000 navne og adresser fik vi kørt igennem Post Danmarks computere, og vores data skrumpede til 20.000, hvor navn og adresse passede sammen. I alt 28.000 breve til passive medlemmer har vi sendt ud, fortæller Bent Gail. Et par af Boligkontorets medlemmer har valgt selv at udsende brev til deres passive medlemmer. Efterlysning I fælles avisannoncer med andre boligforeninger forsøger Boligkontoret og andelsboligforeningerne at finde de mange personer, der stadig kan nå at få en god plads på ventelisten. Har du familie, venner eller kolleger, der er medlem i en almen andelsboligforening, så er det nu, du skal gøre opmærksom på de nye regler. Det er dumt at miste den boligforsikring, som en god plads på ventelisten udgør.
Bor du i en af vores andelsboligforeninger, uden at stå på ventelisten, skal du kontakte os, hvis du vil bevare din anciennitet. Andelsboligforeninger
• AB Holmegaarden (Nyborg) • Andelsboligforeningen Brande • Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal
• Andelsboligforeningen Samvirke (Odense)
• Bogense Andelsboligforening • Boligforeningen Faaborg-Midtfyn • Boligforeningen Ringbo (Glostrup) • Den Almene Boligforening Jellerødparken (Kokkedal) • Fakse og Hylleholt Boligforening • Gram Boligforening • Hareskov-Værløse Andelsboligforening • Holsted Boligforening • Lillerød Boligforening • Lynge-Uggeløse Boligforening • Midtjysk Boligselskab • Ribe Boligforening • Statsbanepersonalets • Andels-Boligforening (Hovedstaden) Andelsboligforeningen Lundegaard (Allerød) • DVB Fyn-Langeland • Nørre Aaby Andelsboligforening • Middelfart Andelsboligforening
beboermagasinet BoDanmark
39
Boligkontoret siger:
Fordi klimaet
fortjener det Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
Boligkontorets klimakampagne skal sammen få os til at mindske CO2 udslippet ammen kan vi være med til at dreje udviklingen i den rigtige retning. Boligkontoret Danmarks formand Lisbet Riis er ikke i tvivl om nødvendigheden af en fælles indsats for det klima, vi er så afhængige af. Det er ikke så svært at tage stilling, mener hun. – Det handler om at se på din egen og din families fremtid. Så er du ikke i tvivl om, hvad der er det rigtige – at vi skal bevare et klima i balance. Jeg tænker tit på, hvordan det bliver for mine børnebørn at vokse op i en verden, hvor klimaet skaber usikkerhed. Tænk, hvis vi efterlader en natur, hvor kredsløbet er brændt sammen og vandstanden i havene stiger voldsomt. Det kan jeg da ikke leve med at skulle give videre til min familie, siger hun. – Vi må gøre noget hver især, men også sammen, og der har vi jo en fordel.
40
beboermagasinet BoDanmark
Vi og vores beboere har et fællesskab i boligområdet, hvor vi kan investere i energibesparende ting og gå sammen om de nødvendige ændringer. Grønne afgifter rammer skævt De kommende år indføres nye grønne afgifter, der afløser skattelettelserne i skattereformen. På trods af skattereformens grønne check har skattelettelserne og de grønne afgifter en indbygget skævhed og rammer forholdsmæssigt hårdere i husstande med almindelige indkomster. – I Boligkontoret Danmark er vi opmærksomme på, at skattereformen og de grønne afgifter vender den tunge ende nedad. De fleste af vores beboere har fået meget beskedne skattelettelser, og nu kommer de grønne afgifter. At tage 500 kr. ud af et budget på 5.000 kr. er noget andet, end når budgettet hedder 20.000 kr., siger direktør Michael Demsitz.
Skru ned – Selvom vores beboere er blandt den del af befolkningen, der bruger mindst energi pr. husstand, vil grønne afgifter kunne mærkes. Og det er ikke det sidste vi ser til stigende energipriser og afgifter. Som samfund må vi nedsætte CO2 udslippet, være smartere, foretage de rigtige investeringer og lægge vores forbrugsvaner om. Det skal Boligkontoret hjælpe med – så beboerne ikke bliver ramt så hårdt af de grønne afgifter. Den, der ikke nedsætter forbruget, betaler en ekstra skat, der kunne være undgået. – Allerhelst så vi bedre muligheder for grønne investeringer med støtte til isolering af ejendommene, opsætning af energirigtige vinduer og alle de mange ting, vi kan gøre. Men vi må starte hvor vi kan, og i Boligkontoret er vi selv gået i gang med at spare på energien på alle vores kontorer, fortæller Michael Demsitz.
Boligkontorets hold, der det seneste halve år har arbejdet med at få sat kampagnen Fordi klimaet fortjener det på skinner. Chef for forbrugs- og miljøafdelingen Jesper Telcs (midt) og de geografistuderende Martin Hedevang Andersen og Dea Melbye.
Hvad gør Boligkontoret Boligkontoret Danmarks forbrugs- og miljøafdeling har i to år arbejdet på at gøre organisationen CO2 neutral og nedbringe energiforbruget. Det har bl.a. betydet: • Klimapartneraftale med DONG Energy om CO2 neutral el fra vindmølle parken Horns Rev. • Aftale med Danfoss om at tilbyde boligafdeling erne energitjek af varme anlæg. • Rammeaftale med DONG Energy om køb af gas, som boligafdelinger kan benytte. • Energitjek af alle kon torer gennemført i januar/februar 2010. • Rapport med forslag til besparelser færdig i marts 2010. • Indkøb af videokon ferenceudstyr til ud valgte kontorer – f.eks. kontor i Viborg – for at undgå lang transport og udslip af CO2.
beboermagasinet BoDanmark
41
Fordi klimaet
fortjener det
Grønne afgifter afløser skattelettelser
Undgå at de grønne afgifter giver dig et skattesmæk og skru ned for forbruget af el, vand og varme. Af Martin Hedevang Andersen mha@bdk.dk
“Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat” er navnet på den skattereform regeringen og Dansk Folkeparti har indgået. Reformen betyder i første omgang, at skatten på den sidst tjente krone er sænket fra 2010 – for de laveste indkomster dog meget lidt. Med lettelserne følger imidlertid en øget beskatning af el-, vand- og varmeforbrug. Det sker for at reducere Danmarks energiforbrug og reducere udledningen af CO2. Afgifterne stiger fra 2010 - 2014 Energiafgiften på brændsel til varme forhøjes med 15 % Afgiften på el til husholdning forhøjes med 6,1 øre kWh Spildevandsafgiften forhøjes med 50 % fra 2011.
362.800 kr. Er indkomsten over 380.200 kr. bortfalder den grønne check helt, dog undtaget 300 kr. til børn under 18 år. Den grønne check indregnes i forskudsopgørelsen og viser sig ved, at fradraget på skattekortet bliver større. Se tips og gode råd til, hvordan du selv kan begrænse din betaling til grønne afgifter ved at spare på energien på www.boligkontoret.dk – se under Klima.
Grøn check Alle med en årsindkomst på under 362.800 kroner bliver kompenseret med en grøn check på 1.300 kr. pr. voksen og 300 kr. pr. barn om året. Er din årsindkomst over 362.800 kr. bliver checken nedskrevet med 7,5 % af det beløb, der overstiger
Vidste du at • hver dansker er årsag til udledning af 10 tons CO2 om året? • hver indbygger i Indien er årsag til udledning af ét ton CO2 om året? • Kina opstiller én vindmølle i timen? • temaet for Boligkontorets initiativpris i 2010 er klima? • en flyrejse til Bangkok udleder 4 tons CO2? • en iskolos på størrelse med Fyn har revet sig løs fra Antarktis? • du ved at udskifte 10 elpærer til sparepærer sparer 0,3 ton CO2 årligt? • vindmøller i 2008 leverede 19 % af Danmarks samlede elforsyning? • produktionen af en stor saftig bøf på 200 gram oksekød udleder 8 kg CO2? • rederier overvejer at sejle nord om Rusland, fordi isen smelter? • du er, hvad du udleder af CO2?
42
beboermagasinet BoDanmark
Kom til åbent hus i boligafdelingerne Få en sjov og lærerig eftermiddag i klimaets tegn. Prøv vores “laboratorium” og oplev Cirkus Naturligvis. Oplev dagens gæst, tegnekonkurrence for børn og udlodning af præmier i BoDanmarks store Klimakonkurrence. Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk • foto Nikolaj jonas
Kom forbi og få inspiration til at nedsætte energiforbruget og mindske dit CO2 fodspor. Vi byder på kaffe, øl, vand og sandwich eller klimakage, mens vi fortæller om sparemulighederne i din bolig og energitjek i din boligafdeling. Tag familien med – der er oplæg, underholdning, aktiviteter og konkurrencer for børn og voksne. Vinderne finder vi på arrangementet, så måske er det dig, der går hjem med det store
fad fyldt med frugt eller en kasse økologiske grøntsager. Prøv vores klimakuffert og oplev Cirkus Naturligvis I vores laboratorium kan du se vores klimakuffert med udstyr til at måle dit vandforbrug eller standbyforbrug af strøm. Kufferten er til udlån. Cirkus Naturligvis – studerende på naturvidenskab – passer laboratoriet og underholder.
Se hvordan du tjekker dit vand og elforbrug og prøv fjernbetjente stikkontakter, spareskinner, sparepærer og andet udstyr, der er strømbesparende. Sådan skal vi spare Vi har inviteret Danfoss, DONG Energy og Energitjenesten til at komme og fortælle om energibesparelser. I invitationen omdelt med magasinet kan du se arrangementet i dit område.
Hvad gør du for at tænke mere klimavenligt? tekst og foto af Nikolaj jonas blegvad nkn@bdk.dk
Helle Bager Eriksen, Hectorgården: Først og fremmest har jeg ikke nogen bil, men cykler i stedet. Jeg har elsparepærer i hele lejligheden og har haft det længe. Jeg bruger desuden spareskinner og tørrer tøjet ude, når det er muligt. Jeg tænker meget på økologi og bæredygtighed.
Benny Arne Pedersen, Hectorgården: Jeg tænker hver dag på at gøre en indsats for klimaet. Det gælder især om at spare på både vand og lys. Jeg cykler til arbejde fra Nørrebro til Amager for at være et godt klimamenneske.
Lene Kofoed, Hectorgården: I vores familie sparer vi meget på vandet og lader det ikke løbe, når vi børster tænder. Vi bruger helst ikke sølvpapir. Desuden tænker vi på at spare på strømmen og slukker lyset i de rum, hvor vi ikke opholder os.
Hectorgården ligger på Tagensvej på Nørrebro i København. Bebyggelsen tilhører DVB København.
beboermagasinet BoDanmark
43
Fordi klimaet
fortjener det
1. præmie
Klima Konkurrencen Deltag i vores store klimakonkurrence. Besvar spørgsmålene på næstsidste side og tag den udfyldte seddel med for at deltage i konkurrencen. Hvert sted trækker vi lod om: 1. præmie Flot lakeret fad fyldt med økologisk frugt (fadet er doneret af Danfoss) 2. præmie En kasse fra Årstiderne spækket med økologisk frugt og grønt. 3. præmier Vælg mellem Klimakogebogen, Boligkontorets cykelhjelm eller en elspareskinne. (Der uddeles flere 3. præmier) Tag børnene med og vind Til børnene har vi et hjørne, hvor de kan slå sig ned og deltage i tegnekonkurrencen: Tegn dit grønne hjem. En voksen vil tage sig af børnene og hjælpe med konkurrencen.
44
beboermagasinet BoDanmark
Hvert sted trækker vi lod om:
• En Select fodbold (doneret af DONG Energy) • Et sæt tegneredskaber • En Boligkontoret cykelhjelm Vind en mountainbike Alle børnetegningerne deltager også i vores store finale. Vinderne finder vi blandt de flotteste tegninger, som vi bringer i BoDanmark nr. 65 – juni 2010. 1. Præmie Mountainbike 2. Præmie Skateboard eller rulleskøjter efter eget ønske 3. præmier Medlemskab af Pandaklubben (Verdensnaturfonden, 3 stk. udloddes) (Tre gratis gaver, adgang til ZOO mv.)
2. præmie
Program Kl. 13.00
Dørene åbner, Cirkus Naturligvis underholder og passer energilaboratoriet, og vi byder på kaffe, øl, vand kage og sandwich.
Kl. 13.30-13.45 Boligkontorets forretningsfører for tæller om klimakampagnen, spare muligheder og energitjek. Kl. 14.15-15.00 Dagens gæst holder oplæg om energi besparelser og klimaforandringer.
3. præmie
Kl. 15.00
Præmieoverrækkelse.
Kl. 15.30/16.00 Afslutning. Invitation med programmet for dit arrangement er vedlagt dette nummer af BoDanmark. www.boligkontoret.dk Se mere om kampagnen Fordi klimaet fortjener det og programmet for hvert arrangement.
Se hvor vi holder Åbent hus i nærheden af dig Lørdag den 17. april Helsingør kl. 12-15 Hans Paaskesvej 34 3070 Snekkersten
Lørdag den 24. april Allerød kl. 13-16 Engbuen 1 3450 Allerød Middelfart kl. 12.30-16 Gasværket Melfarparken 5500 Middelfart Skanderborg kl. 13-16 Poul la Coursvej 31 8600 Skanderborg
Lørdag den 8. maj Holte kl. 13-16 Nærum Vænge Torv 25 2850 Nærum Ribe kl. 13-16 Rønnebærparken 212 6770 Ribe
Lørdag den 15. maj Sakskøbing kl. 13-16 Apotekervænget 24 4990 Sakskøbing Nakskov kl. 13-16 Enehøjevej 202 4900 Nakskov
Søndag den 9. maj Kokkedal kl. 13-16 Skovengen 40, kælderen 2980 Kokkedal
beboermagasinet BoDanmark
45
1959: Fra institution til egen lejlighed i Kollektivhuset
n e t n a k r i F blev rund der
færrestede høj kun men brede , det det Lyngse bag kan r, hvorI efterAlle historienlige dé . kender fejre ligger København der , hus rammerKollektivhuset . byvejen 09 kunne 0 2 året rs fødselsdag å sin 50 Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • arkivfoto
46
beboermagasinet BoDanmark
Større frihed, flere muligheder og et stærkt fællesskab. Idéerne bag Kollektivhusets tilblivelse var både banebrydende og ambitiøse for sin tid. Handicappede mennesker skulle ikke længere være afhængige af den nærmeste families velvilje eller anbringes på en institution. De skulle have mulighed for at klare sig selv ved hjælp af boliger, der var tilpasset deres behov. Tankerne omkring den helt elementære funktionalitet i hverdagen var spiret i løbet af 1930’erne, men først efter 2. Verdenskrig fik man mulighed for at føre tankerne ud i livet. Verdens første Resultatet blev Kollektivhuset, der stod klar til indflytning den 3. oktober 1959. Huset var ikke alene et af de første betonhuse i Danmark – som kollektivhus var det det allerførste af sin art i hele verden. 170 lejligheder på Hans Knudsens Plads i København – alle indrettet med tanke på at gøre blandt andet kørestolsbrugere i stand til at føre en så normal og ubesværet
For første gang: Mulighed for at klare sig selv
Uafhængighed: Husets telefoncentral skabte arbejdspladser for kørestolsbrugere
tilværelse som muligt. Til huset hørte en lang række fælles faciliteter som restaurant, selskabslokaler, gæsteværelser, portner, hobbyrum og vaskeri. I kælderen var der finsk badstue, og på 13. etage, øverst oppe, var der indrettet en respiratorafdeling for poliopatienter. Det var en del af målsætningen, at huset ikke skulle blive en handicapghetto, og derfor blev kun en 1/3 af lejlighederne lejet ud til handicappede. En ordentlig omgang I dag er Kollektivhuset et hus i forandring. Bygningen fik i 1992 inddækket altanerne, og i 2009 gik huset igen ind i en større renoveringsproces, der stadig er i gang. Når stilladset bliver pillet ned, og håndværkerne er gået hjem, vil huset blandt andet være udstyret med en ny hovedindgang – nu mod Lyngbyvejen, samt en udvidet forhal, et nyt tag, helt forvandlede udeområder – og ikke mindst nye vandrør i alle lejligheder. Så skulle verdenshistoriens første Kollektivhus være klar til det næste halve århundrede.
Jeg kan selv!
“Måske er det ikke så let at forstå for folk, der ikke selv har prøvet det. Men jeg har boet på en 7-mands stue på Nørre Hospital fra jeg var 16 år til jeg blev 23. Det er 8 år. Sammen med seks gamle. Og nu sidder jeg pludselig her – i min egen lejlighed, bag en dør, som åbnes og lukkes, når jeg bestemmer det, og for de mennesker jeg vil lukke ind. Før kunne jeg kun komme ud, hvis der var nogen, der ville hjælpe mig ned på gaden med min kørestol. Nu kan jeg køre ind og ud, som jeg vil. … Elevatoren holder for døren…. Jeg kan selv! Beboer i Kollektivhuset, Interview fra 1960’erne.
Kollektivhuset på film
I anledning af Kollektivhusets 50 års fødselsdag optog og producerede Boligkontoret Danmark en film om husets historie, blandt andet med billeder fra gamle dage og interviews med en række nuværende beboere. Filmen kan ses direkte på www.boligkontoret.dk
Huset på Hans Knudsens Plads Kollektivhuset er afdeling 1 i DVB København (De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune). Læs mere om De Vanføres Boligselskab(er) under “Mit boligselskabs hjemmeside” på www.boligkontoret.dk
beboermagasinet BoDanmark
47
Klima kogebogen tekst og foto af Nikolaj jonas blegvad nkn@bdk.dk
Klimakogebogens forfatter, Susanne Engeltoft, serverer syv kapitler med detaljerede indkøbslister til hverdagsretter og desserter. Sammen med gode råd fra seks eksperter er vejen lagt for læseren. Med kogebogen ved hånden får du rig mulighed for at lave både sund, lækker og klimavenlig mad på en enkel måde. Bogen er en hjælpende hånd på vejen, når det gælder om at finde ud af, hvad der kan gøres for at opbygge gode klimavenlige vaner i køkkenet.
– Lad dig inspirere og gør det på din måde. Spar på kødet, på strømmen og på de importerede fødevarer, men spar også lidt på bekymringerne og lev livet. Smag på det, og lad det gode klima smelte på tungen. God appetit! Forfatter: Susanne Engeltoft. Udgivet på Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København og FDB
Konkurrence
BoDanmark udlodder 10 eksemplarer af Klimakogebogen. Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “klimakogebog” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 17. maj 2010. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.
Jeg tilmelder mig lodtrækningen om Susanne Engeltofts Klimakogebogen. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:
48
beboermagasinet BoDanmark
Af chefjurist Bjarne Nigaard bjn@bdk.dk
Juridisk brevkasse
?
Ny lovgivning skaber spørgsmål om ventelister, særligt i boligforeningerne Jeg har en bolig i foreningen og vil gerne stå på ventelisten, men jeg er i tvivl om, jeg skal stå på den interne eller eksterne venteliste. Hvad gør jeg? Du skal vide, at du altid kan skifte fra den eksterne venteliste til den interne venteliste, men ikke omvendt. Og hvis du står på den interne venteliste og flytter væk fra boligorganisationen, mister du værdien af dit medlemsnummer og skal i givet fald starte forfra på ventelisten, hvis du senere igen bliver aktivt boligsøgende. Hvis du ikke søger en anden bolig lige nu, er det derfor ofte en fordel at stå på den eksterne venteliste, da du så holder alle muligheder åbne. Beboere, der henvender sig inden 1. juni for at blive aktive eller sat i bero på ventelisten, sætter vi som standard på den eksterne venteliste, medmindre man specifikt beder om at komme på den interne venteliste.
................................. Jeg er medlem af en andelsboligforening. Hvad sker der nu med mit medlemsnummer? Hvis du henvender dig inden 1. juni 2010, kan du overføre din anciennitet fra dit medlemsnummer til en plads på ventelisten. Det er alene din plads på ventelisten, som afgør, hvornår du kan få en bolig. Du skal betale et ajourføringsgebyr – typisk 165 kr. – hvert år
for at bevare din plads på ventelisten, første gang i januar 2011. Henvend dig enten på vores hovedkontor i Lundsgade eller på dit afdelingskontor, hvis du ønsker at overføre din opsparede anciennitet som passivt medlem til en placering på ventelisten.
................................. Jeg har mistet min ægtefælle. Kan jeg overtage medlemsnummeret? Du kan overtage medlemsnummeret fra din ægtefælle, registrerede partner eller f.eks. en kæreste, du har haft fælles husstand med i mindst 2 år, hvis medlemmet dør og i forvejen stod på ventelisten eller havde en bolig i foreningen. I øvrige særlige tilfælde hvor et medlemsnummer ønskes overdraget, kan ansøgning om overdragelse indsendes til vores afdelingskontor, så bestyrelsen kan tage stilling.
................................. Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil flytte til en anden afdeling i min boligforening? Du skal stå på boligforeningens interne venteliste, og hvert år betale et ajourføringsgebyr. Ancienniteten fra den dato du blev meldt ind i foreningen kan du overføre til den interne venteliste inden 1. juni 2010. For at benytte din fordel på den interne venteliste i boligforeningen, skal du afgive en bolig, når du flytter til
en anden bolig. Beboere i den boligafdeling, hvor der bliver en bolig ledig, har fortrinsret før andre på den interne venteliste. Først efter at interesserede på boligforeningens interne venteliste er spurgt, bliver ledige boliger tilbudt boligsøgende på den eksterne venteliste, da de ikke afgiver en bolig i boligforeningen, når de flytter ind.
.................................
Jeg bor alene. Hvor stor en lejlighed kan jeg få? Alle – enlige, som par eller børnefamilier – har som udgangspunkt nu fået lige adgang til alle størrelser boliger. Tidligere var der lovkrav om, hvor mange man skulle være i en husstand for at kunne få bestemte størrelser boliger. De krav er nu fjernet, men den enkelte boligorganisation kan sammen med kommunen aftale, at der stadig skal gælde lokale regler om husstandsstørrelse for at få en bestemt størrelse bolig. Har din boligorganisation ikke lavet aftale med kommunen, kan du som enlig få lige den størrelse lejlighed du vil, stor som lille, hvis det er din tur på ventelisten. Hvis du vil vide, hvilke aftaler din boligorganisation har indgået med kommunen, kan du spørge på dit afdelingskontor. Bemærk: Boligforeninger og boligselskaber kaldes nu rent lovteknisk begge for boligorganisationer.
beboermagasinet BoDanmark
49
Rundt om BoDanmark Fra læserne Svært at læse på farvet baggrund “Artiklerne Sådan gik jeg fremog Bevar fatningen i BoDanmark nr. 63 var trykt med hvid skrift på mørk baggrund, og jeg synes jeg havde lidt svært ved at læse teksten. Jeg talte med nogle jævnaldrende om det, og nogen af dem havde det samme problem. Det er lidt ærgerligt, da vi jo gerne vil læse artiklerne og synes, at det er et flot og spændende blad.” Ruth, Gram Boligforening
Kære Ruth Tak for din henvendelse. Vi er meget opmærksomme på læsevenligheden i BoDanmark, og derfor har vi i dette nummer sørget for først og fremmest at bruge mange lyse baggrundsfarver og ellers gøre skriften større og mere tydelig, som på side 32. Vi håber, at det løser problemet. Mange hilsner fra redaktionen Bravo “Mange tak for BoDK. Jeg er meget glad for at være modtager af det fornemme magasin. Det var en dejlig oplevelse at læse de mange interessante artikler – flot sat op. Til lykke med fornyelsen. Den er lykkedes til fulde.” Venlige hilsener fra Jørgen Schunck, Gl. Holte Boligselskab
Vedr. jeres konkurrence om de flotteste moderniseringer Jeg synes det er forkert at lave en konkurrence, som kun en lille procentdel af beboerne kan deltage i – nemlig dem der har råd til at lave f.eks. nyt køkken. Hvad med alle de andre? Jeg vil da også gerne have mulighed for at vinde. H.J.
Kære H.J. Din kommentar er taget til efterretning. Råderetten er meget vigtig at fortælle om – ikke mindst for at nedbryde en af de mest genstridige fordomme omkring almene boliger, der siger at man ikke må ændre noget i sit hjem, når man bor til leje. Derfor har vi lavet konkurrencen før – og gør det nu igen. Vi vil derfor også arbejde på at lancere en råderetskonkurrence til næste år, der henvender sig til alle beboere. Mange hilsner fra redaktionen
Har du ris eller ros til BoDanmark er du velkommen til at skrive til os på bodanmark@bdk.dk eller Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Tlf. 35 44 80 22
Kære Jørgen Tusind tak for roserne! Mange hilsner fra redaktionen
Nye Konkurrencer Du kan vinde: • Boligkontorets Initiativpris 2010
Konkurrencevindere fra BoDK 63 Vindere af Christine Feldthaus’ bog Feldthaus skruer ned • • • • • • • • • •
Hella Andrésen, AB Hørsholm-Kokkedal Ellen H. Jørgensen, Midtjysk Boligselskab Birthe Månsson, DVB Næstved Inger Skat Kaplan, Gl. Holte Boligselskab Anita Kornum, Boligforeningen Ringbo (Glostrup) Mogens B. Pedersen, Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Rikke Jensen, Holsted Boligforening Mette Strøm, Lillerød Boligforening Hanne Bach, Boligselskabet Teglværksgården (Helsingør) Birgit Knudsen, Boligselskabet Holtegårds Jorder
på 20.000 kr. til din bolig, side 11
• Boligkontorets Bopris 2010 på 20.000 kr.
Vindere af Elna Elefant fra bObles
til din afdeling, side 11 • Erik Clausens selvbiografi, side 31 • Klimakogebogen, side 48
Du kan nå det endnu
• Stine Jensen, Funktionærernes Boligselskab i Rødovre • Linda Nielsen, Fakse og Hylleholt Boligforening
Konkurrencen De flotteste moderniseringer er forlænget til efteråret 2010.
50
beboermagasinet BoDanmark
Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør
Fordi klimaet
Mette Kramshøj Flinker Skribenter
Mette Kramshøj Flinker
Nikolaj Jonas
Kære beboer Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk
Læserne har taget rigtig godt imod vores nye BoDanmark. Et beboermagasin skal være vedkommende og give én lyst til at gå på opdagelse i tekster og fotos. Og dér kan vi mærke, at vi har ramt en stor interesse hos beboerne. Det nye magasin har givet mange positive reaktioner, hvad enten det er en længere interview-artikel eller en fotoreportage, der får plads til at folde sig ud. Det holder vi fast i og udbygger i dette nummer med flere korte historier, for at komme hele vejen omkring i BoDanmark Rundt
Datagraf Oplag 27.500 eksemplarer Udgivet: 25. marts 2010 Ansvarshavende
Med dette magasin starter Boligkontoret også kampagnen Fordi klimaet fortjener det. Det er helt fundamentalt, at vi både sammen og enkeltvis letter foden fra speederen og nedsætter energiforbruget. Vi behøver ikke debattere hvorfor – det vigtige er hvordan. På klimasiderne kan du læse mere om de forårslørdage i boligafdelingerne, hvor vi holder Åbent hus med konkurrencer, underholdning og et lærerigt laboratorium. Vi håber at se rigtig mange af jer.
Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)
Boliger og fællesskab hører sammen. Vi bygger kollektivhuse, vi arrangerer møder og temadage, vi smalltalker hen over hækken og flytter kunsten ud i det åbne rum – for mellem husene er der også et liv, vi kan være fælles om. I Nakskov har vi mødt det ultimative naboskab – på 36. år mødes Annie og veninderne for at være sammen i klubben. Alt det og meget mere kan du læse om i dette nummer. Jeg må lige, inden du går videre i magasinet, gøre opmærksom på, at fotoreportagen denne gang er fra et hus – Folkets hus – der med de fineste traditioner for fællesskab i dag spiller videre på nye instrumenter. Noget jeg også synes, Erik Clausen fortæller os. At traditionerne og fællesskabet trænger til at blive stemt – måske i et nyt leje og med plads til flere toner.
NOR DI
5
41
God fornøjelse med BoDanmark.
MILJØMÆR ING KN
SK
Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark Tr y k s a g 1 6
6
fortjener det
Besvar spørgsmålene, udfyld kuponen, klip den ud og tag den med til vores Åbent hus-arrangement. Så deltager du i lodtrækningen af: 1. præmie 2. præmie 3. præmier
Flot lakeret fad fyldt med økologisk frugt (fadet er doneret af Danfoss) En kasse fra Årstiderne spækket med økologisk frugt og grønt. Vælg mellem Klimakogebogen, Boligkontorets cykelhjelm eller en elspareskinne. (Der uddeles flere 3. præmier)
Klima Konkurrencen Hvor stor CO2 udledning er hver dansker anledning til årligt?
________________
Hvor stor en procentdel af Danmarks elforsyning leveres af vindmøller? ________________ Hvad er temaet for Boligkontorets initiativpris i 2010?
________________
Du kan finde svarene på vores sider Fordi klimaet fortjener det. Navn: Adresse: Boligorganisation/boligafdeling: Telefonnummer:
E-mail:
Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)
Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk
Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk
Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk
BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark
Interview
mød Erik Clausen til en snak om
FÆLLESSKAB Side 22
Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01
Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk
Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk
Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk
Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk
Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk
Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk
Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk
Kom til åbent hus
Fordi klimaet fortjener det… Side 40
#64 • april 2010
Boligkontoret Danmark – din boligadministration