4
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 4
22/02/13 14.20
stenalder KøKKen katrine tuborgh
5
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 5
22/02/13 15.42
6
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 6
22/02/13 14.20
indholds
for tegnelse
7
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 7
22/02/13 14.20
MIN VEJ TIL STENALDERKØKKENET 19 HVAD ER STENALDERMAD ANNO 2013? 27 STENALDERMAD OG DIN KROP 32
Gør det til dit eget! 33 Få styr på dit blodsukker 25 Få styr på fordøjelsessystemet og intolerancer 36 Hvorfor skal jeg ikke spise korn, bælgfrugter og mejeriprodukter? 37 Opstartsvanskeligheder 39
STENALDERMAD I PRAKSIS 42 Planlægning 44 Få styr på tiden 45 Køkkenredskaber jeg bruger i mit køkken 47
8
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 8
22/02/13 14.20
STENALDERMAD 50
Den udførlige undgå-liste 52 Den udførlige ”spis masser af”-liste 54 Kød 54 Æg og fjerkræ 55 Fisk og skaldyr 56 Grøntsager 57 Olier og fedtstoffer 58 Frugt 59 Drikkevarer 62 Nødder og frø 61 Krydderurter og krydderier 62 Gode varer at have i køkkenskabet 64 Børn og stenaldermad 68 Stenaldermad på budget 69
10 GODE RÅD TIL AT KOMME GODT I GANG MED STENALDERKØKKENET 70 EN UGES INDKØBSPLAN TIL INSPIRATION 72
9
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 9
22/02/13 14.20
OPSKRIFTER 74 BASISKØKKEN 76
Rød karrypasta 78 Dadelsød 80 Huleketchup 82 Kraftig fiske- eller skaldyrsfond 84 Fond af kalv, okse eller kylling 85 Mayonnaise 88 Mandelmel 90 Mandelmælk 91 Kokosmælk 92 Klaret smør 94 Nøddecreme 96 Tomatsauce 98
MORGENMAD BLIVER TIL FROKOST BLIVER TIL MORGENMAD … 100
Fiskemousse 102 Æg med peberrod 107 Æggemuffins med spinat og laks 109 Bananpandekager og bananvafler med rå blåbærsylt 110 Den grønne drik 112 Grov luksusmysli 114 Citrusfrugtsalat med mynte 116 Kyllinge-avocado-wrap med peberfrugt 118 10
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 10
22/02/13 14.20
KØDET 120
Boller i kokoskarry 122 Familiens “spaghettisauce” 126 Langtidsbagt gris med dadelglasering 128 Saftigt fjerkræ med 2 slags løg 132 Meatza med soltørrede tomater, nødder og et fyld af champignons og pinjekerner 136 Spyd med kød og grøntsager 138
MAD FRA HAVET 140
Kulmule i fad med fennikel, hvidkål og basilikumpesto-top 142 Grønne urteblinis med stenbiderrogn 144 Chilideller af hjemmerørt fars 146 Blåmuslinger i kokosmælk 148 Ærlige fiskepinde 150 Sesamsalt 151
11
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 11
22/02/13 14.20
SPRØDE SAGER, TÆRTE OG PIZZA UDEN MEL 152
Løgtærte med tomater og friske ramsløg 154 Rootza med kylling, grillet squash og pesto 156 Rodfrugtchips 158 Grønkålschips 160
BEDRE END PASTA, KARTOFLER OG RIS 162
Grøntsags-spaghetti 164 Blomkålsris 166 Gulerodsrösti med kokosmel og kerner 168 Pandestegte sellerifritter med citron og timian 170 Blomkålsmos 172 Mos af gulerødder og sødkartofler 173 Sødkartoffelfritter med kanel 174 Ovnbagt kål med persillepesto 176
12
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 12
22/02/13 14.20
SALAT OG TILBEHØR 178
Langtidsbagte tomater og auberginer med hvidløg og rosmarin 180 Timbales af grønkål og knoldselleri 182 Stuvning af ”skovens” svampe 184 Fennikelsalat med bladselleri og pære 186 Grønkålssalsa med æbler og friske bær 188 Sprøde glaskål med citron 190 Rød-, hvid- og spidskålssalat med granatæble og valnødder 192
DRESSING, DIP OG SAUCE 194
Grøntsagsremoulade 196 Sesamdressing 198 Cashewsauce 199 Blomkålshummus 200 Baba ghanoush 202 Pesto 204
13
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 13
22/02/13 14.20
BRØDET 206
Knækbrød 208 Melfri nøddeboller med gulerodssaft 210 Mørkt frokostbrød med squash 212 Burgerboller af gulerod og knoldselleri 214
DE SØDE 216
Mandelkiks med kanel 218 Chokomousse med vanilje og kakaopulver 220 Wannabe brownies med pistacienødder 222 Kransekage-kage med dadelsød 224 Hulebørnenes fødselsdagskage med chokolade og hindbærcreme 226 Bagte æbler med mandel- og kanelfyld 230 Solskinsmuffins med æbler 252
tak 234 REGISTER 236
14
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 14
22/02/13 14.20
15
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 15
22/02/13 14.20
18
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 18
22/02/13 14.20
*
min vej til stenalderkøkkenet Jeg voksede op i en lille landsby med marker til mange sider og plads i baghaven. Mine forældre kastede sig over nyttehavens glæder, og min søster og jeg hjalp til med at samle æbler og hasselnødder, plukke stikkelsbær, ribs, solbær. Vi gemte os sammen i jordbærbedet og spiste alle de grønne jordbær og fik mavepine af det. Vi dyrkede hindbær, blåbær, gulerødder, pastinak, kartofler, kål, asparges, tomater og et hav af krydderurter – og jeg fik lov til at se det hele spire frem af jorden, modnes og havne på vores tallerkner. Gode minder fra en tid, som for længst er borte.
19
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 19
22/02/13 14.20
*
Og så alligevel ikke, for det er disse barndomsminder, jeg bærer
med mig, der har skabt og præget min interesse for vejen fra jord
til bord. De har vakt min lyst til at se sammenhænge mellem, hvad vi mennesker spiser, og hvordan vi har det, og det har formet min tilgang til noget så basalt som den mad, jeg selv spiser og serverer for min familie.
For mere end 10 år siden fik min mand som så mange andre
danskere konstateret en moderne livsstilssygdom. I hans tilfælde colitis ulcerosa eller kronisk tarmbetændelse, som det hedder på
dansk. Han røg ind og ud af sygehuset, og vi fik at vide, at der ikke fandtes andre løsninger end permanent medicinering. Vi levede videre, som vi plejede, efter bedste evne, men det var en tung besked.
Det var hårdt at se ham i så fysisk dårlig tilstand. Jeg følte mig magtesløs. Igen og igen ramte tanken mig, at der måtte kunne gøres noget. Sygdommen sidder i tarmen, og jeg forestillede mig, at lidelsen
derfor måtte være forbundet med kosten. På et tidspunkt begyndte vi så småt at opdage, at der var en masse forskellige fødevarer,
som gjorde, at min mand fik det værre. Helt almindelige fødevarer, som mange mennesker spiser hver dag, og som de færreste sætter spørgsmålstegn ved.
Vi fik et mere konkret håb om, at vi kunne gøre noget aktivt for
at bekæmpe sygdommen, og jeg besluttede mig for at forsøge at
fjerne de mistænkte fødevarer fra vores kost. Vi erstattede korn, mejeriprodukter og sukker med masser af grøntsager og fisk,
magert kød, flere nødder og frugt og bær. I det store og hele be-
gyndte vi at spise efter de principper, som man i dag kalder stenalderkost.
Det var udfordrende og ikke altid hverken sjovt eller nemt i starten, men resultatet er, at min mand nu har fået kontrol over sin
20
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 20
22/02/13 14.20
*
sygdom og ikke behøver at fylde sin krop med stærk og skadelig medicin. Derfor ved jeg nu, at denne måde at spise på ikke kun gør os stærkere og sundere i al almindelighed, men at også mennesker med visse medicinpåkrævende sygdomme potentielt kan spise sig til et liv med mindre eller ingen medicin. Min familie er blevet sundere og for det meste gladere! Jeg har erfaret, at min krop arbejdede på højtryk for at bearbejde alle de tomme nærings- og tilsætningsstoffer, jeg proppede i den. Det var overraskende for mig at opdage en så stor forandring i min fysiske og mentale tilstand i form af markant mere velvære og overskud. I den tid, der er gået, har vi haft masser af op- og nedture i vores lille familie. Tilbagefald til det ”trygge”, velkendte spisemønster, men hver gang med samme udfald: træthed, mavesmerter, sure miner og nye behov for symptombehandlende medicin. Og hver gang med lyst til at vende tilbage til den sundere livsstil. Det store spørgsmål for os har hele tiden været: Hvordan omsætter man stenalderkostens principper til en almindelig hverdag? Hvordan får man livet med 3-4 daglige måltider samt små og store børn til at hænge sammen? Det har taget tid og krævet mange eksperimenter og justeringer for os at finde ud af det – MEN det har været det hele værd og mere til. Hvad enten du er helt ny ud i stenaldermad, eller du har levet efter principperne i en eller anden grad, kan denne bog give dig værktøjerne til at gøre stenalderkosten til en naturlig del af din hverdag. Jeg vil hjælpe dig til at skabe den balance i din krop, som kun den rigtige mad kan give, på en enkel og overskuelig måde. Vi mennesker ændrer sjældent vores vaner, medmindre vi er syge eller af anden tvingende grund ønsker at opnå noget, det ved jeg godt. Jeg startede jo selv, fordi min mand var syg, og vi var nødt til at gøre noget. Men i dag har det intet med sygdommen at gøre. Jeg
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 21
21
22/02/13 14.20
spiser, som jeg gør, fordi stenalderkosten på alle måder har ændret min hverdag til det bedre. Den ændring, jeg har oplevet, både fysisk og mentalt, vil jeg ikke for noget i verden undvære. Prøv det selv og se, hvilken forskel det gør. Hvad enten dit ønske er en vedvarende slankere udgave af dig selv, at spise dig til et bedre helbred, opnå øget velvære eller bare at lave lækker, velsmagende, sund og enkel mad, er det med fornøjelse, jeg byder dig velkommen i mit stenalderkøkken. Jeg håber, at du vil lade dig inspirere, gøre livsstilen og opskrifterne til dine egne og dele dem med dem, du holder af.
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 22
22/02/13 14.20
23
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 23
22/02/13 14.20
26
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 26
22/02/13 14.20
*
hvad er stenaldermad anno 2013? Stenaldermad, eller paleo-konceptet, som er den amerikanske betegnelse for denne måde at spise på, er baseret på ønsket om at vende tilbage til den mad, vi forestiller os, mennesket levede af i stenaldertiden. Forskere peger på, at vores genetiske sammensætning og fordøjelsessystem ikke har ændret sig radikalt, siden vi gik fra udelukkende at spise planter til også at spise kød. Det handler altså i bund og grund om at genopdage de tidligste menneskers spisevaner. Stenaldermennesket nedlagde vilde dyr, fangede fisk, samlede rødder, bær, nødder, frø og vilde grøntsager, og her findes heldigvis en basis for fantastisk velsmagende måltider. 27
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 27
22/02/13 14.20
En livsstil i stenalderens tegn betyder selvfølgelig ikke, at vi skal til at bruge hver weekend på at jage, fiske og samle bær, selvom det faktisk både er sjovt og givende at nedlægge eller samle sin egen mad. Det betyder i stedet, at tanken om en mere oprindelig levevis skal danne basis for vores spisevaner. Det er en umulig opgave, hvis man tager konceptet for bogstaveligt, og det giver selvsagt ikke mening at prøve at kopiere stenalderkosten til punkt og prikke her i det 21. århundrede. Dels fordi vi ikke ved præcis, hvad stenaldermennesket levede af. Vi ved kun, at man nærede sig ved jordens ressourcer. Og dels fordi mange af fødevarerne simpelthen ikke eksisterer i dag eller er blevet forædlede, så de passer til nutidens funktionskrav og smagspalet. Vi lever i en moderne verden med et hav af muligheder, og dem skal vi selvfølgelig udnytte. I modsætning til stenaldermennesket har vi mulighed for at køle fødevarer ned, varme dem op i et snuptag, og vi kan benytte os af alverdens elektriske og moderne hjælpemidler. Vi kan få friske frugter og grøntsager leveret fra hele verden året rundt. Muligheden for at spise varieret hver dag foreligger, uanset hvor i den vestlige verden vi lever. Men de mange muligheder skaber også mange meninger. Kunsten er at finde rundt i den jungle af valgmuligheder, som findes, og at bevare overblik og retning. Jeg mener, at vi bør lade vores velbefindende og helbred spille hovedrollen i de valg, vi træffer, og det er den filosofi, jeg gerne vil give videre. Stenaldermad er en mulighed for at vende tilbage til en renere krop, som i sig selv kan mærke, hvad der føles rigtigt og naturligt for den. Netop fordi den ikke længere forvirres af tilsætningsstoffer og forarbejdet mad. Jeg er fortaler for at lade kroppen være den stærkeste autoritet, når vi navigerer i junglen af holdninger, diæter og kostråd. Og det er dét enkle budskab, min bog er baseret på.
28
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 28
22/02/13 14.20
Moderne stenalderkøkken i min version handler helt konkret om at spise masser af forskellige, friske grøntsager. Kød, fisk og skaldyr, som ikke er industrielt forarbejdet. Friske bær og frugter. Gode fedtstoffer. Nødder og frø. Mad som er levende og organisk. Det handler om så vidt muligt at undgå forarbejdet, raffineret mad, som er tilsat farvestoffer, smagsstoffer og tilsætningsstoffer, og som besidder et lavt næringsindhold. Og det handler om at undgå alle former for korn, bælgplanter, raffineret sukker og mejeriprodukter. De fødevaregrupper, stenalderkosten går udenom, kan skabe sundhedsmæssige forstyrrelser i kroppen og forvirre den. De indeholder deciderede anti-næringsstoffer, som vores kroppe i mange tilfælde ikke kan fordøje, og disse resulterer i overvægt, overfølsomheder og sygdomme. De råvarer, som stenalderlivsstilen anbefaler dig at spise, vil generelt tilføre din krop en mere stabil og vedvarende energi, som samtidig øger din krops evne til at omsætte fedtstoffer til energi. Stenalderkost er ikke ment som en slankekur, men som et livsstilsvalg. Det handler ikke om at tabe et bestemt antal kilo eller om at veje og måle hver en bid, du spiser. Det handler om at have det sjovt og om at nyde at spise og tilberede sine måltider. Når du spiser stenaldermad, vil din krop højst sandsynligt helt uden særlig opmærksomhed finde sin optimale form og balance. Der findes omfattende videnskabeligt belæg for, at vores forfædres måde at spise på skaber fantastiske resultater for helbredet. Jeg ved det af konkret erfaring, men er du interesseret i at læse mere om forskningen og videnskaben bag stenaldermad, vil jeg anbefale dig at købe eller låne “Stenalderkost” af Loren Cordain eller The ”Paleo Solution” af Robb Wolf. Det er fascinerende læsning, og det kan være virkeligt motiverende at vide, hvordan kroppen reagerer på de ting, vi byder den.
29
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 29
22/02/13 14.20
30
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 30
22/02/13 14.20
31
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 31
22/02/13 14.20
*
stenaldermad i praksis Om du vælger at tømme køkkenskabet og starte på en frisk eller at tage det lidt i etaper, er din egen sag. Personligt valgte jeg det sidste. Den glidende overgang har været vejen frem for vores familie, og der er stadig udfordringer med tilpasninger, så alle kan og vil være med. For hvem kan for eksempel blankt afvise en datter, hvis vigtigste hobby pludselig er kagebagning. ’Altså, ”rigtige” kager, kan du nok forstå mor!!’ Ligesom en meget grøntsagsmistænksom søn kræver lidt ris eller pasta i ny og næ for at kunne gå mæt i seng.
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 42
22/02/13 14.20
Det kan være nemmere for nogle end for andre at tømme alle skabene for ”forbudt mad”. Hvad enten du vælger den ene eller den anden løsning, er der ting, du bør gøre plads til i køkkenskabe og køleskab for at komme godt i gang og få succes med stenaldermad. Der er også visse køkkenredskaber, som bliver brugt flittigere hjemme hos os med denne nye livsstil, fordi vi skal ordne så mange grøntsager. Mit råd er, at du anskaffer dig disse med det samme; det gør dit arbejde i køkkenet meget lettere og sjovere. Kyllingefilet og broccoli hver dag er ikke stenaldermad. Variation er en altafgørende faktor for succes. Vær åben over for nye råvarer og tilbered dem forskelligt fra gang til gang. Vær også rundhåndet med krydderier, og hvis det er muligt krydderurter. Som du vil se senere i bogen, er der i mange af mine opskrifter lagt op til, at du kan eksperimentere og forandre. Det er netop en af hemmelighederne bag denne livsstil. Tænk nyt og improviser. OG JA, der kommer dage, hvor du går fuldstændig grøntsagskold. Dage, hvor du bare ikke kan ”face” at rive en eneste gulerod eller at hakke et løg. Så lad være. Giv dig selv fri, og gør noget andet. Det er netop i skiftet fra den nye livsstil til den gamle, at du tydeligt vil kunne mærke forandringen på din krop.
43
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 43
22/02/13 14.20
Planlægning Sørg for altid at have råvarer i huset, som gør dig i stand til at bevare din nye livsstil. Det kan være en god ide at gøre det til en vane at lave store portioner. Skær gerne dobbelt så mange grøntsager, som du regner med at kunne spise under ét måltid, og tilbered et par ekstra stykker kød eller fisk. Det lyder kedeligt at spise det samme to gange i træk, men det behøver slet ikke at være den samme ret; tilbered for eksempel grøntsagerne på en ny måde: hvis de er kogte, så rist dem lidt, eller tilsæt nye krydderier og krydderurter. Det er en fordel altid at have kød og grøntsager klar til morgenmaden eller til at tage med på farten. På den måde skal du aldrig kigge langt efter et godt måltid hverken ude eller hjemme, og der er altid noget, du kan spise, lige ved hånden. Jeg har lagt mærke til, at mange af de gange, jeg har spist ”fastfood”, har det været på grund af dårlig planlægning og nød, og ikke fordi jeg havde speciel lyst til det. Og har du i øvrigt bemærket, at det at spise rester nærmest er gået hen og blevet en trend? I en tid med overforbrug og stor ulighed er der noget sympatisk ved at få det fulde ud af de råvarer, vi har. Hav eventuelt nødder og ”håndholdte” grøntsager i nærheden i det første stykke tid, så har du altid et godt mellemmåltid ved hånden. Disse snacks er selvfølgelig ikke ment som en erstatning for dine måltider, men som en hjælp mod sukkerabstinenser og tomgang.
Indkøb Når du lever af uforarbejdede og friske råvarer, fremmer det efter min overbevisning dit immunforsvars evne til at holde dig rask. Vær opmærksom på, hvor længe den mad, du køber, kan holde sig. Med mindre det er et uforarbejdet produkt, der har en naturlig lang holdbarhed som for eksempel kokosolie, er lang holdbarhed ofte et udtryk for, at produktet enten er tilsat masser af kemi eller er kraftigt forarbejdet.
44
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 44
22/02/13 14.20
Personligt går jeg også uden om genmanipulerede fødevarer. Overvej om der er en grund til, at fødevarefabrikanter vælger at skrive for eksempel ”fedtfri” eller ”sukkerfri” på deres produkter. Disse mærkater er ikke gratis, og der ligger ofte en unaturlig forarbejdning til grund for det færdige produkt. Hvis en fødevare har været igennem en fabriksproces, før den bliver spiselig, er det værd at overveje, hvor meget der er råvarer, og hvor meget der er kunstig kemi og konservering. Mit råd til dig er: hold dig som udgangspunkt fra langtidsholdbare, indpakkede madvarer. Læs som minimum altid varedeklarationen. Indeholder produktet ingredienser, du ikke kender, eller som lyder som kemiske tilsætninger, så lad det ligge på hylden. Du kommer til at mangle en masse ”genveje” i køkkenet, men du vil hurtigt finde alternativer, og hjemmelavet smager ofte bedst. Det er svært at lave god, nærende mad af dårlige råvarer. Det er til gengæld nemt at lave velsmagende, enkel mad af friske og ordentlige råvarer. Jeg anbefaler dig så vidt muligt:
• at købe økologisk. Ikke kun med omtanke for dig selv, men
også som en hjælpende hånd til den planet, vi skal give videre
til kommende generationer.
• at vælge danske råvarer, som har kort vej fra jord til bord.
Det skåner både miljøet og klimaet.
• at købe lokalt, hvis du har mulighed for det, eller endnu bedre,
at dyrke dine egne grøntsager.
Og måske det allermest nyttige råd, når du handler: køb aldrig ind på tom mave. Der er stor sandsynlighed for, at de “hurtige løsninger” vil havne i din indkøbskurv, og du risikerer at miste fokus på den langsigtede plan. Det, du køber med hjem, er det, du spiser, uanset hvor gode intentioner du havde til at starte med.
45
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 45
22/02/13 14.20
Få styr på tiden Folk spørger mig ofte, om stenaldermad ikke er meget tidskrævende. Og jo, det kræver mere tid at rense og tilberede grøntsager fra bunden og at kende alle ingredienserne i sin karrypasta. Men stil lige dig selv det her spørgsmål: har jeg tid til ordentlig mad? Mit eget svar er endnu et spørgsmål: har jeg tid til at lade være? For mit helbred og min livskvalitets skyld? Stenaldermad tager tid i køkkenet. Der findes løsninger, som vil lette dit arbejde såsom køkkenmaskiner og større portioner. Men du må indstille dig på, at sund, naturlig og velsmagende mad tager længere tid end fast food og færdigretter – og ja, du skal være parat til at finde og investere den tid for at opnå en sundere livsstil. Men det er min erfaring, at jo bedre du bliver til at lave mad, jo sundere bliver du også, og des mere afstressende bliver det at stå i køkkenet. For mig er det livskvalitet at lave mad til og med min familie. Det er kvalitetstid. Uanset at hverken små eller store børn altid er med på, at køkkenarbejde er sjovt (og det er det heller ikke altid – men det kan være rart alligevel). I mine øjne er det en god investering at delagtiggøre alle familiemedlemmer i madlavningen, særligt børnene, som overtager deres madkultur fra de voksne. Hvis din familie ikke er med på ideen om stenaldermad, så lad dig ikke stoppe. De fleste både børn og voksne vil hurtigt vænne sig til tanken om at leve uden pasta, ris og kartofler, når de først har prøvet opskrifterne i denne bog. Gør ikke et stort nummer ud af det, men fortæl dem, hvorfor du vælger at gøre, som du gør, hvis de er store nok til at forstå det. Vis dem, at du vil passe på dig selv og dem, og vind deres accept ved det gode eksempel.
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 46
22/02/13 14.20
Køkkenredskaber jeg bruger i mit køkken For at kunne tilberede opskrifterne i denne bog på den nemmeste vis vil jeg anbefale dig at anskaffe følgende vigtige (og for mig uundværlige) køkkenredskaber:
• gode skarpe knive • tyndskræller • blender • pensel (eventuelt i silikone) • foodprocessor • rivejern • mandolinjern (kan købes på www.aarstiderne.com) • salatslynge • gode pander og gryder, gerne af støbejern • spiralizer (til at skære grøntsagsstrimler på
– kan købes hos www.wheatgrass.dk eller
på www. amazon.co.uk)
• gode opbevaringsskåle
(Gennemsigtigt glas eller hård plast gør resteguldet
i køleskabet mere overskueligt og appetitligt)
• silikoneforme. Det er ikke særligt stenalderagtigt, men
absolut den bedste måde at få succes med formbagning på.
(Muffinforme, isterningforme, rugbrødsforme). Køb dine
silikoneforme i Danmark, så er du sikker på, at de overholder
dansk lovgivning om, hvilke stoffer de må indeholde. Bag dem i
2 timer ved 200 grader, inden du tager dem i brug første gang.
Der er lavet undersøgelser, der viser, at de krymper en smule
efter første gang i ovnen.
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 47
22/02/13 14.20
Familiens “spaghettisauce”
Lad mig være ærlig og fortælle, at jeg har spist rigtigt meget spaghetti i mit liv. Men at spise min kødsauce med grøntsagsstrimler i stedet for pasta gør min mave glad. Og så smager det virkeligt dejligt. Spaghetti og kødsauce, som det hed hjemme hos os, var min fars hofret — og han lavede en forrygende sauce. Opskriften er hermed givet videre – brug din egen, hvis du har en perfektioneret version, og erstat så bare spaghettien med squashstrimler. 2 spsk olivenolie eller kokosolie 2 finthakkede løg 1-2 store finthakkede gulerødder ¼ finthakket knoldselleri 2-3 finthakkede hvidløg saften af en ½ appelsin (kan udelades) 1/2 l okse- eller grøntsagsfond 500 g hakket okse- eller kalvekød 1 portion tomatsauce eller 1 ds. flåede tomater 1 tsk tørret oregano 1 tsk frisk eller tørret timian 1-2 laurbærblade dadelsød eller honning og citronsaft efter behov (kan udelades) salt og peber Varm olien i en tykbundet gryde. Blanchér de hakkede grøntsager og hvidløget, og dæk blandingen med okse- eller grøntsagsfond og appelsinsaft. Brun det hakkede kød på en meget varm pande, og bland det i gryden med grøntsager. Tilsæt tomater og krydderier, og lad saucen simre i mindst en halv time og gerne længere. Tilsæt fond undervejs, så saucen ikke koger tør. Smag til med sødt, salt og surt til sidst. Tilbered squashspaghetti, når saucen er ved at være færdig, efter opskriften på side 64
126
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 126
22/02/13 14.22
127
STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 127
22/02/13 14.22