Mærsk - Billeder og historier fra 100 år

Peter Suppli Benson Jens Chr. Hansen

MÆRSK

Billeder oG historier fra 100 ĂĽr

Forord

for mærsk mc-kinney møller var det typisk. 98 år gammel, indlagt på Rigshospitalet i København, fordi han følte sig utilpas, og så alligevel arbejdende skibsreder, mæcen og familieoverhoved til det sidste. Familien kom på besøg på hospitalet, og nære medarbejdere blev tilkaldt for at redegøre for udviklingen i firmaet og svare på spørgsmål. Den gamle skibsreder var, trods indlæggelsen, ikke tilbageholdende med at give sin mening til kende. Og så pludseligt var det slut. Tidligt mandag den 16. april 2012 ved halvfemtiden om morgenen døde Mærsk Mc-Kinney Møller i sin seng på hospitalet.

Fire dag tidligere havde den aldrende skibsreder optrådt på A.P. Møller – Mærsks generalforsamling i Bella Center i København. Seniorrederen var dårligt gående, måtte støttes og var blevet angrebet af en virus i ansigtet, men et afbud kom ikke på tale. Skarpheden var den samme som altid. Journalister fik de sædvanlige korte, klare svar, der som altid havde mere indhold, end de få ord afslørede. Og mange af generalforsamlingens deltagere fik årets håndtryk fra skibsrederen, der på imponerende vis kunne huske ansigter og navne på mange, han mødte. Ingen var, trods skibsrederens svækkelse, i tvivl om, at han var i centrum på generalforsamlingen, der skulle vise sig at blive hans sidste.

Med Mærsk Mc-Kinney Møllers død blev der sat punktum for et familieledet, dansk erhvervseventyr.

Den betød afslutningen på mere end et århundrede, hvor en hr. Møller har stået enevældigt i spidsen for virksomhedsgruppen A.P. Møller – Mærsk. Fra forord

6

1904 til 1965 var det faderen, Arnold Peter Møller, der med en sjælden iværksættertrang skabte og udviklede rederiet samt dets mange knopskydninger i konglomeratet. Efter faderens død var det fra 1965 Mærsk Mc-Kinney Møller, der lige så enevældigt fortsatte faderens linje, udviklede rederiet til verdens største containerrederi og samtidig skabte en olieforretning, som i nu et par årtier har gjort Danmark selvforsynende med olie.

En enestående epoke er forbi, ikke bare i dansk, men også i udenlandsk erhvervshistorie, men samtidig er der en sjælden, 100-årig historie at fortælle.

Vi har valgt her at fortælle denne historie som en billedbåren rejse, fra dengang verden var i sort/hvid og frem til den globale verden af i dag. En kavalkade, hvor hvert billede fortæller sin egen historie, og hvor de enkelte historier samtidig bliver den samlede fortælling om rederiet og om far og søn, Arnold Peter Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller.

En fortælling om en sjælden verden og unikke personligheder, og et indblik i et fantastisk erhvervseventyr med sejre og nederlag på den private front, økonomiske op- og nedture i virksomheden og livtag med samfundet omkring – både i Danmark og rundt om på den klode, der mellem 1904 og 2012 blev A.P. Møller – Mærsks.

Vi har i forbindelse med bogens tilblivelse trukket på den viden, som vi har oparbejdet igennem de mange år, hvor vi journalistisk har beskæftiget os med A.P. Møller – Mærsk, samt brugt almindeligt tilgængelige kilder, blandt andet Myten Møller af Jan Cortzen og Ved rettidig omhu af Ove Hornby.

Forfatterne ønsker at takke bogens redaktør, Anne Mette Palm, som med fast hånd har holdt styr på billeder, tekster og forfattere. Samtidig tak til Henning Morgen fra A.P. Møller – Mærsk, som har bidraget med viden og billeder fra rederiets egen samling, og til chef på billedbureauet Scanpix, ”Kris” Kjær Nielsen.

København, august 2012

forord

7

1900 1909

Herfra min verden går

familien møller kom til Svendborg fra Dragør i 1884 efter en række hårde år, hvor Peter Mærsk Møller og hustruen Anna, der var af skibsrederslægt fra Dragør, havde lagt sig ud med Annas familie. Uenigheden endte med et regulært brud, hvor Peter Mærsk Møller, der havde mange års erfaring som kaptajn, mistede sit job som skibsfører på svigerfamiliens skibe. Han og Anna besluttede at forlade Dragør til fordel for Svendborg, stadig nok Danmarks mest betydningsfulde søfartsby på daværende tidspunkt, hvor der måske var job at få for en kaptajn.

Det var en tid, hvor dansk søfart var under forvandling. Hvor søfartsbyer som Svendborg og Marstal på Ærø havde domineret i århundreder, så var de ved at blive overhalet af ikke mindst København. Årsagen var, at de stærke skibsrederfamilier i bl.a. Svendborg og Marstal holdt fast i sejlskibene, selvom de nye store dampdrevne skibe blev mere og mere almindelige andre steder. Peter Mærsk Møller forsøgte, bl.a. i indlæg i Svendborg Amtstidende, at advare de sejlskibsglade redere om, at dampskibe var fremtiden. Desværre hørte ikke mange efter advarslen.

De flyttede ind i en villa på Høje Bøgevej i den vestlige udkant af Svendborg.

Villa Anna, som huset var døbt, var nydelig, men alt andet end prangende.

Familien var, trods familieoverhovedet Peter Mærsk Møllers titel af kaptajn,

Havnen i Svendborg, ca. 1900.

1900 · 1909

10

langtfra en del af den blomstrende velhaverenklave i Svendborg, hvor mange års givtigt engagement i søfart havde skabt en regulær overklasse.

Intet tydede således i begyndelsen på, at Peter Mærsk Møller og Arnold Peter Møller skulle få succes med at etablere det, der mange år senere skulle blive verdens største privatejede rederi. Peter Mærsk Møller havde svært ved at få job, købte et mindre dampskib, Laura, og sejlede fra havn til havn i Nordeuropa på sit lille skib. Efter yderligere ti år på søen gav Peter Mærsk Møller op og gik på pension i Svendborg, Laura blev i stedet ført af sønnen Hans.

Men havde Peter Mærsk Møller forventet, at han nu skulle være pensionist, så var sønnen Arnold Peter Møller af en anden opfattelse.

Arnold Peter Møller var kommet til verden den 2. oktober 1876 som nummer ni ud af de ti overlevende børn, som Anna og Peter Mærsk Møller fik. Hans manglende boglige evner viste sig hurtigt, da han kom i skole, og allerede tidligt stod det klart, at han ikke skulle have nogen lang skolegang. Som 14-årig blev han sendt hjemmefra, da han fik plads hos købmand I.N. Bonnesen i Sorø, der bl.a. gjorde sig i køb og salg af korn og foderstoffer.

Det var sin sag at flytte hjemmefra og svært at indordne sig under den meget bestemte købmand. Faktisk forsøgte Arnold Peter at slippe væk fra lærepladsen. Han skrev hjem til faderen i Svendborg, om han dog ikke kunne få lov at forlade ”den bøddel af en chef”. Svaret var et bestemt ”nej” fra Peter Mærsk Møller – man løber ikke af pladsen.

Siden blev Arnold Peter Møller særdeles glad for lærepladsen, som han anerkendte som det sted, hvor han måske havde lært mest, og familierne Møller og Bonnesen holdt efterfølgende kontakten i mange år.

Sorø blev imidlertid hurtigt for lille for den arbejdsomme Arnold Peter Møller. Som uddannet kommis rejste han til Storbritannien, hvor faderens forbindelser skaffede ham plads i et par mindre firmaer. Siden tog karrieren fart i tyske Königsberg, det nuværende Kaliningrad, og som 23-årig rykkede han til Skt. Petersborg som ansat i rederiet Dansk-Russisk Dampskibsselskab.

Hermed var karrieren stukket ud, for unge Arnold Peter Møller viste stor flid og stort talent for søfart. Hurtigt fik han ansvaret for en række skibe, og opgaverne bekom ham vel.

I 1903 ønskede Arnold Peter Møller at vende hjem, og rederier og befragtere stod i kø for at ansætte den unge mand med de flotte papirer. Arnold Peter Møller var dog i mellemtiden blevet en mand med store ambitioner og høje 1900 · 1909

11

tanker om sit eget værd, og han havde gjort sig klart, at han selv ville være skibsreder.

Så nok accepterede han en stilling som befragtningschef i et af datidens store danske rederier, C.K. Hansen, men han fik indføjet i kontrakten, at han sideløbende måtte etablere sit eget rederi. Det blev begyndelsen på en hektisk periode for Arnold Peter Møller. Samtidig med, at han passede jobbet i København, havde han nemlig travlt med etableringen af det rederi i Svendborg, der skulle blive grundstenen i hans livsværk.

Det var Arnold Peter Møller og faderen Peter Mærsk Møller, der skulle køre parløb, og de var da også – ikke mindst udadtil – drivkræfterne i projektet.

Men de stærke Møller-kvinder løftede deres del under etableringen af familieforetagendet. For uden moderen, Annas, rolle som ambitiøs drivkraft bag opstarten og uden omfattende hjælp fra søsteren Hulda så var firmaet A.P. Møller måske aldrig blevet en realitet.

Specielt Hulda, som Arnold Peter Møller selv omtalte med stor respekt, var travlt optaget af at finde folk, der ville putte penge i rederiet. Hun gik fra dør til dør i Svendborg for at sælge aktier og brugte hele netværket for at fremme etableringen. Og bag facaden var Arnold Peter Møllers mor, Anna, med til at skubbe på. Hun var fortsat berørt af opgøret med sin egen familie, der havde drevet familien til Svendborg. For hende var det bedste svar på familieopgøret at få etableret et nyt succesrigt rederi – med Møller-familien som store aktionærer.

Den store dag, dagen hvor Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg blev stiftet, oprandt den 16. april 1904. Selskabets kapital var 150.000 kr.

Penge, som først og fremmest blevet skrabet sammen med hjælp fra borgere i Svendborg. Men også Arnold Peter Møllers gamle læremester, købmand Bonnesen, satte penge i aktier – så høje tanker havde han om den tidligere lærling.

Arnold Peter Møller selv puttede 15.000 kr. i projektet – og satte sig dermed på den største del af aktierne, mens faderen nøjedes med en mindre investering.

Det blev en forsigtig start. De første måneder blev brugt til at sondere markedet for et passende skib. Det blev fundet i England, hvor dampskibet Ada blev indkøbt. Det fik navnet Svendborg, et naturligt valg, når aktionærerne i rederiet bl.a. stammede fra byen. De første måneder gik turene bl.a. med kul i Østersøen. Og økonomisk blev skibet en fin forretning. Det første regnskabs1900 · 1909

12

år viste således et overskud på 44.000 kr., og der udbetaltes et udbytte til aktionærerne på ni procent.

Succesen fik allerede året efter Arnold Peter Møller til at se sig om efter endnu et skib. Det var til at finde; sværere var det at få overbevist aktionærerne om, at man skulle investere i endnu et skib. Det lykkedes dog, og i september 1906 kunne nybygningen Peter Mærsk forlade værftet i Holland. Også det skib blev en god forretning, og helt i overensstemmelse med sine ambitioner ønskede Arnold Peter Møller i 1907 at bygge endnu et skib.

Men da mødte han for alvor modviljen og forsigtigheden hos de mange aktionærer i Svendborg. De afviste i første omgang hans forslag, og først da han personligt mødte op til et møde i Svendborg, lykkedes det ham at overbevise bestyrelsen – i øvrigt under løfte om, at skibsrederen selv ville hæfte for et betydeligt beløb, hvis tingene gik galt.

De første år blev således udfordrende for Arnold Peter Møller og det lille nye rederi. Han boede i København og havde rigeligt at gøre i jobbet hos C.K. Hansen. Samtidig skulle han altså sætte skub i sit og faderens nye rederi og overbevise en flok træge aktionærer. Men som sædvanligt fik Arnold Peter Møller sin vilje, og som sædvanligt viste han en veludviklet tæft for at gøre gode forretninger.

1900 · 1909

13

Året var 1884, og familien Møller var netop flyttet ind i Villa Anna i udkanten af Svendborg. I flere år arbejdede Peter Mærsk Møller som skibsfører for hustruens far, Hans Nielsen Jeppesen. Men i 1884 ragede Anna og Peter Mærsk Møller uklar med Dragør-slægten, blev frataget job og bopæl og reelt tvunget til at flytte. Valget faldt på Svendborg, hvor man købte et hus i udkanten. Svendborg var kendt som en konservativ by, hvor skibe skulle have sejl, og hvor nymodens dampdrevne skibe ikke var populære.

Det forhindrede dog ikke Peter Mærsk Mølleri at investere i et lille dampskib, som han sejlede med de følgende år.

Villa Anna var i mange år bopæl for Møller-familien. Først Peter Mærsk Møller og hustruen Anna, og senere boede bl.a. Arnold Peter Møllers søster Hulda i huset frem til sin død. Villaen er fortsat i familien Møllers eje.

Skolen var ikke det, der interesserede den unge Arnold Peter Møller mest, selvom han da kom igennem realskolen i Svendborg. Til gengæld var han klar til at forsvare sig selv og sine holdninger, og skulle nogen formaste sig til at drille den unge Arnold – eller broderen – så vankede der øretæver. Arnold var tilflytter til Svendborg, og det kostede mange drillerier. For Arnold talte med Dragør-accent, og det var ikke populært. Men kom nogen for tæt på, så slog han fra sig.

Den stædighed og den vilje til at kæmpe for sig selv og sine nære prægede Arnold Peter Møller hele livet. Han var ganske enkelt ikke bange af sig – hvad enten det handlede om at lufte politiske synspunkter, kaste den private formue efter nye, usikre eksperimenter eller at kæmpe for firmaet A.P. Møller.

1900 · 1909

14

Et klunkehjem. Der var ikke sparet på potteplanter, messinglamper og mørke gardiner i Arnold Peter Møllers barndomshjem på Høje Bøgevej i Svendborg. Her boede skibsreder Peter Mærsk Møller og hustruen Anna samt de i alt ti børn. Villa Anna var ikke prangende, men selvom familien kom til penge efter den vellykkede etablering af D/S Svendborg, så blev familien boende i villaen.

Villa Anna fungerede i flere år også som kontor for rederiet.

I arbejdet deltog Peter Mærsk Møller, hustruen Anna og ikke mindst Arnold Peter Møllers søster Hulda, som havde en væsentlig rolle i den vellykkede etablering.

1900 · 1909

16

1900 路 1909

17

Efter otte år som skibsmægler i England, Tyskland og Rusland var det tid for Arnold Peter Møller at komme hjem. Det var mange år at være væk fra Danmark, men i København, hvor en række af de store danske rederier havde hovedkvarter, var Arnold Peter Møller langtfra ukendt. Årene i udlandet havde skabt ham masser af kontakter blandt mæglere og i rederierne, og flere rederier stod klar til at ansætte ham, da Danmark kaldte i 1913.

Det blev et af datidens store danske mægler- og rederiselskaber, C.K. Hansen, der endte som Arnold Peter Møllers ny arbejdsplads. Der blev han leder af befragtningsafdelingen, der ses på billedet. Arnold Peter Møller var ikke blevet meget mere gemytlig at omgås under årene i udlandet. Da han i 1910 blev gift med amerikanske Chastine, overraskede de ansatte på C.K. Hansens kontor ham med en buket til bruden. Det varmede Arnold Peter Møllers hjerte, erkendte han siden, hvor han samtidig fortalte, at han nok var en alt andet end mild chef.

Arnold Peter Møller arbejdede for C.K. Hansen frem til udgangen af 1912. På det tidspunkt var D/S Svendborg vokset til at sejle med fire skibe, og han var klar til at tage næste skridt. Det skete med etableringen af D/S 1912 og den samtidige flytning af administrationen af rederierne til København. Arnold Peter Møller havde barslet med ideen om at etablere endnu et rederi i flere år. Han var træt af for forsigtige aktionærer i D/S Svendborg og var klar til flere udfordringer. Det kunne han ikke få i C.K. Hansen, som afviste at gøre ham til partner, og derfor forlod Arnold Peter Møller rederiet og kunne så arbejde fuld tid med sine egne forretninger.

Arnold Peter Møller ses siddende ved vinduet nummer to fra venstre.

1900 · 1909

18

1900 路 1909

19

Datoen siger 25. januar 1905, men reelt var Dampskibsselskabet Svendborg blevet stiftet året før. Så vidt vides var det Arnold Peter Møller, der var indehaver af den første aktie. Aktiens pålydende var 500 kr., og faderen og Arnold Peter Møller tegnede sig for majoriteten af de 150.000 kr., som blev rejst, da selskabet blev stiftet. Da Arnold Peter Møller døde i 1965, arvede sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller, en del af hans aktier, ligesom de to døtre, Sally og Jane, fik deres del.

1900 · 1909

20

1900 路 1909

21

”Gør som De vil, hr. Møller, men husk, at den, der nøler, har tabt.”

Tvivlen indhentede pludselig Arnold Peter Møller, da den nybagte skibsreder skulle sætte sin underskrift på købet af sit og Dampskibsselskabet Svendborgs første skib. Er skibet nu det rigtige? Betaler vi for meget? Alvoren var tydelig for den unge skibsreder, der hidtil havde disponeret for andres penge, men som nu for første gang skulle sætte sine egne og faderens sparepenge i købet af et skib.

Ovennævnte citat stammer fra sælgeren, og det blev siden et slags mantra for Arnold Peter Møllers måde at drive forretning på, en erfaring, som han i høj grad tog med sig sidenhen. For nok var Arnold Peter Møller opportunist af et godt hjerte, elskede iværksætteri og var aldrig bange for at sætte sine penge i nye projekter, men alt skulle ske for egne – ikke lånte – penge. Derfor har det altid været, og er til dels fortsat, en indgroet grundregel i Mærsk-koncernen, at man skal konsolidere sig, lægge penge til side i gode tider og bruge dem i dårlige tider.

Det giver sig udslag i en tradition for udbetalingen af relativt små udbytter, men til gengæld får aktionærerne udbytter også i dårlige år. Det giver sig også udslag i, at der altid har været lidt ekstra på kistebunden, som kunne sættes i gunstige opkøbsmuligheder eller ekspansionsplaner, når andre var løbet tør for penge eller var presset af tidernes ugunst.

I 1904 vandt iværksættertrangen i øvrigt over forsigtigheden hos Arnold Peter Møller. Han købte dampskibet, der fik navnet Svendborg, en lille brønddækker på 2.200 ton dødvægt, bygget i England i 1902, og det viste sig hurtigt, at det var en rigtig fin handel.

Svendborg ikke alene fungerede fint, men hev også pæne overskud hjem til det lille nye Svendborg-rederi.

1900 · 1909

22

Det var ikke ofte, at familien Møller kunne samles. Men når chancen var der, så stillede alle grene af familien op. Mange af personerne på billedet havde en rolle at spille i eventyret om A.P. Møller. I bagerste række står Arnold Peter Møller foran vinduet i midten, og ved hans side står hustruen Chastine. Men også nummer tre fra højre, Georg Andersen, fik en betydelig rolle i rederiet op gennem århundredet. Han var søn af Arnold Peter Møllers søster Angelica, blev skibsreder i 1959 og bevarede posten helt frem til 1978 – alle år som en betroet kollega for især Mærsk Mc-Kinney Møller.

I midterste række yderst til venstre står Hans Mærsk Mc-Kinney Møller, Mærsk McKinney Møllers lillebror. Hans var landbrugselev og døde af polio i 1934. Den 13-årige Mærsk Mc-Kinney Møller kan ses i forreste række til venstre.

Billedet her er fra Peter Mærsk Møller, Arnold Peter Møllers fars 90-års fødselsdag i 1926.

1900 · 1909

23

1910 1919

Vokseværk

Det var en nærmest fuldbefaren skibsreder, der kunne træde ind i et nyt årti.

Arnold Peter Møller havde nemlig formået at indfri løfterne til de risikovillige aktionærer, der tilbage i 1904 havde puttet penge i Dampskibsselskabet Svendborg.

Sammen med faderen, Peter Mærsk Møller, havde Arnold Peter Møller succes med det lille Svendborg-rederi, der tjente gode penge på at sejle fragt i primært Østersøen og Nordsøen. I 1910 var rederiet vokset til tre dampskibe, der sejlede i såkaldt trampfart, dvs. sejlede uden fast fartplan, men til og fra skiftende havne, afhængigt af hvor man kunne få en last fra en afskiber.

Arnold Peter Møller etablerede allerede tidligt efter rederiets etablering en tradition for navngivning af skibene, som har fulgt A.P. Møller – Mærsk lige siden. For nok blev rederiets første skib, Svendborg, navngivet efter byen, hvor rederiet hørte hjemme, men de følgende skibe fik navne efter medlemmer af Møller-slægten, en regel der til dels stadig bruges i rederiet i dag. Rederiets andet skib kom således til at hedde Peter Mærsk efter faderen, det næste skib fik navnet Anna Mærsk efter Arnold Peter Møllers mor, mens nybygningen Chassie Mærsk fra 1910 fik navn efter amerikanske Chastine Mc-Kinney, som

Nordre Toldbod, Københavns Havn, inderhavnen.

1910 · 1919

26

Arnold Peter Møller blev gift med i 1910, og som fødte deres første søn, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller søndag den 13. juli 1913.

Men alt var ikke fryd og gammen mellem Arnold Peter Møller og bestyrelsen i Dampskibsselskabet Svendborg. For nok tjente rederiet gode penge, og nok havde Arnold Peter Møller bevist, at han uden problemer kunne håndtere at bo i København, arbejde som leder af befragtningsafdelingen i rederiet C.K. Hansen og samtidig være drivkraften bag Dampskibsselskabet Svendborg. Problemet var bare, at det gik alt for langsomt med at få rederiet til at vokse.

Og skylden, den lå hos bestyrelsen hjemme i Svendborg, mente den kantede skibsreder. Derfor var årtiet ikke særligt gammelt, før han begyndte at se på muligheden for at etablere endnu et rederi med hjemsted i København, der var mulighederne simpelthen større.

Det var nemlig forsigtige folk, som havde sat penge i rederiet. Svendborg var en af Danmarks største søfartsbyer, og selvom dampskibene havde vundet grundigt indpas i rederierhvervet, og selvom næste revolution i branchen, Østasiatisk Kompagnis bygning af det oceangående dieseldrevne skib Selandia, ventede lige om hjørnet, så var Svendborg og byens mange søfartsfamilier i for høj grad præget af gammeldags og forsigtig tænkning.

Overdreven forsigtighed var imidlertid ikke noget, der prægede Arnold Peter Møller. Han så muligheder, hvor andre så begrænsninger, og han så et stort potentiale i et marked, som var præget af hastig økonomisk vækst i Europa, selvom krigstrommerne lød stadigt højere i begyndelsen af årtiet.

Resultatet af uoverensstemmelserne blev, at Arnold Peter Møller i 1912 etablerede endnu et rederi, Dampskibsselskabet af 1912. Samtidig forlod han jobbet i rederiet C.K. Hansen, hvor han forgæves havde forlangt at blive forfremmet til medejer – en beslutning, som hurtigt skulle vise sig at være den helt rigtige. Etableringen skete på et gyldent tidspunkt for danske rederier. DFDS var det store danske rederi og sejlede til bl.a. USA, og en række andre rederier blev etableret i den periode.

For trods en beskeden aktiekapital i det nye rederi på 50.000 kr., hvoraf Arnold Peter Møller selv stod for de 40.000 kr., så var den unge skibsreders navn og renommé efterhånden så godt, at han mod personligt at kautionere fik lov til at låne yderligere 275.000 kr. i banken. Nu skulle ambitionerne indfries.

Og resultaterne viste sig hurtigt. På kort tid fik Arnold Peter Møller etableret et levedygtigt rederi med hele seks skibe, og ekspansionen tog blot yderligere fart, da Første Verdenskrig brød ud i august 1914. For Danmark var neutralt, 1910 · 1919

27

og dermed kunne de danske rederier sejle for både tyskere og englændere. Det udnyttede rederierne til fulde, og selvom krigen betød mange forlis på grund af bl.a. minesprængninger, så var krigsårene uhyre lukrative for rederierne – herunder de to, der var ejet af familien Møller.

På den private front var Arnold Peter Møller også blevet en mand, som vandt stadig større anerkendelse i de fine erhvervskredse, og som forstod at leve efter sin nyvundne position.

I 1913 flyttede familien Møller således til en fornem villa på Hambros Allé 12 i Hellerup, og familien voksede de følgende år, så den bestod af Arnold Peter Møller, hustruen Chastine samt børnene Sally, Mærsk, Hans og Jane.

Igen skulle det imidlertid vise sig, at Arnold Peter Møller havde sine egne ideer om, hvordan et rederi skulle drives, og igen gav det uenigheder med aktionærerne i hans to rederier. For krigsårenes betydelige økonomiske gevinster – ikke mindst drevet af fragtrater, der blev ti gange højere end før krigen – betød også, at aktionærerne i rederierne stillede store krav til størrelsen på aktieudbytterne. En række af de traditionelt store danske rederier udbetalte således særdeles store udbytter, og det pressede den konservative Arnold Peter Møller, der ønskede at bevare indtægterne i rederiet, hvor de skulle bruges til fornyet ekspansion.

Men Arnold Peter Møller gav sig ikke. Han opererede efter en række faste regler, herunder reglen, at man ikke skulle være en del af ”fordækte forretninger”, samt at man skulle gå efter ”relativ sikkerhed” frem for risikabel indtjening, og han fik gennemtvunget, at man brugte krigsårene og den massive indtjening til at ruste sig, til freden igen blev en realitet.

Første Verdenskrig sluttede i 1918, og allerede inden krigen var forbi, havde Arnold Peter Møllers trang til iværksætteri slået til igen.

Sammen med fætteren, skibsreder Hans Isbrandtsen, der i en række år havde boet i USA, etablerede Arnold Peter Møller rederiet The Isbrandtsen-Moller Company Inc. i USA. Det var Arnold Peter Møllers første skridt ind på det vigtige amerikanske marked og samtidig begyndelsen på et langt og til tider slidsomt samarbejde med fætteren.

Trangen til at skabe nyt var imidlertid slet ikke dækket med rederiet i USA. I 1917 indledte Arnold Peter Møller forhandlinger med Odense Kommune om leje af et areal ved Odense Fjord. Resultatet blev, at Arnold Peter Møller inve1910 · 1919

28

sterede to millioner kr. i leje af en stor grund ved fjorden samt køb af et tilsvarende jordstykke. Her etablerede han Odense Staalskibsværft med sig selv som eneejer. Det første skib blev leveret bare to år efter etableringen.

Arnold Peter Møller fik altså sin vilje over for aktionærerne, og han fik sin succes. Efterfølgende er ingen vist i tvivl om, at det var godt, at den stædige skibsreder holdt fast i sine holdninger og stolede på sine forretningsinstinkter.

Det er således svært at udpege et årti, som har haft lige så stor betydning for skabelsen af A.P. Møller-succesen, som netop årene fra 1910 til 1920. Og det var endda kun de første spæde skridt, der blev taget.

1910 · 1919

29

At familien Møller alle år har været tæt koblet til USA, ved de fleste. Og forbindelsen er ikke så mærkelig, når man ved, at Arnold Peter Møller i 1910 blev gift med amerikanske Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney. Hun tog meget med til familien og altså også efternavnet, som siden har fulgt alle Møller-generationer. Selv stammede hun fra Kentucky i USA, hvor hun var datter af en familie med skotske aner. Hun og Arnold Peter Møller mødtes under et besøg hos fælles venner i København.

Chastine Mc-Kinney Møller blev født den 13. september 1891 og døde den 18. december 1948.

1910 · 1919

30

En skibsreder med gang i. I 1910 var Arnold Peter Møller blevet gift med amerikanske Chastine. Samtidig var han optaget af at sætte endnu mere skub i sit voksende rederi. Derfor blev 1912 året, hvor han forlod C.K. Hansen og etablerede københavnerrederiet Dampskibsselskabet af 1912.

Dampskibet Hulda Mærsk kom til A.P. Møller i 1912. I 1918 blev skibet – trods tydelige danske flag på siderne – sænket af en tysk ubåd. Hulda Mærsk var på vej fra Dakar i Senegal til den store franske havneby Marseille. Om bord var en last jordnødder, som i stedet endte på Atlanterhavets bund.

1910 · 1919

33

Efter etableringen af D/S 1912 og flytningen af rederiets administration fra Villa Anna i Svendborg blev den kendte ”børsbygning” på Slotsholmen hjemsted for det ekspanderende rederi. Arnold Peter Møller blev optaget i Grosserer-Societetet og kunne altså kalde sig grosserer, selvom det var titlen som skibsreder, som han alle år benyttede.

Den fine gamle bygning var et passende sted for Arnold Peter Møller. Christian IV opførte bygningen fra 1618 til 1624 med det formål at sætte gang i København som handelsplads og metropol. Bygningen blev brugt som varebørs og regnes for Europas ældste børs. Dragespiret er det kendte vartegn, som de fleste københavnere kender – det består af fire dragehaler, der snor sig om hinanden. Spiret beskytter efter sigende bygningen mod fjender og ild. Fakta er da også, at selvom en række omkringliggende bygninger er brændt gennem årene, så er Børsen aldrig blevet ramt.

Formelt set var Svendborg hjemsted for det nye rederi, med Peter Mærsk Møller som korresponderende reder. Men Arnold Peter Møller boede i København, og Københavns Havn var også i mange år det naturlige start- og endested for rederiets skibe og stedet, hvor besætningerne naturligt blev skiftet, når en rejse var forbi. De første år var Nordeuropa samtidig omdrejningspunkt for det voksende rederi, herunder tæt sejlads i Østersøen og på tværs af Nordsøen.

1910 · 1919

34

Bemandingen var ganske beskeden i A.P. Møller de første år. På billedet ses de fleste af Arnold Peter Møllers medarbejdere i Børsbygningen i 1914, herunder den senere chefkasserer Einer Hildested, der fik en betydningsfuld rolle i udviklingen af rederiet.

I første række ses fra venstre T.C. Christensen, Einer Hildested og Niels Bonnesen, søn af købmand I.C. Bonnesen i Sorø, hvor Arnold Peter Møller stod i lære. De øvrige på billedet kendes ikke.

1910 · 1919

35

Året var 1913, og skibsreder Arnold Peter Møller var klar til at tage næste skridt op ad rangstigen. Måske ikke så meget arbejdsmæssigt, men privat betød flytningen til den fine adresse Hambros Allé 12 i Hellerup, en 274 kvadratmeter stor villa, et helt nyt liv. Der var han omgivet af ligesindede erhvervsfolk, betydningsfulde embedsmænd – mange af Danmarks magthavere. Udadtil har Arnold Peter Møller og siden sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller gjort meget ud af at fortælle om en barndom, hvor der blev stillet krav om flittigt skolearbejde og hjælp i haven, hvis lommepengene skulle komme til udbetaling. For nok var Mærsk-børnene født i et velhaverhjem, men for faderen var det magtpåliggende, at de lærte, at intet kom af sig selv. Hjemmet var åbent, og besøgende gæster blev gerne inviteret til at spise med. Mærsk Mc-Kinney Møller har siden fortalt, hvordan betydningsfulde erhvervsmænd og politikere ofte sad med ved middagsbordet, og det giver et godt billede af, hvordan Arnold Peter Møller på ganske få år blev en betydende mand i dansk erhvervsliv.

1910 · 1919

36

»Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overtrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner.« Arnold Peter Møllers far, Peter, var en troende mand. Det fremgik tydeligt af et brev, han sendte til hustruen Anna i oktober 1886 – et brev, der altså samtidig fortalte historien om den syvtakkede stjerne, som siden prydede hans eget skib Laura og fra 1904 og frem alle A.P. Møller-skibe. De to blev gift i 1864 i det, som nogen har kaldt et fornuftsægteskab. Det blev dog siden tydeligt, at Peter og Anna supplerede hinanden på bedste vis; den alvorstunge og religiøse Peter Mærsk Møller og den mere livsglade Ane Hans Jeppesen, kaldet Anna. De to var gift frem til Annas død i 1922. Peter Mærsk Møller døde i 1927.

1910 · 1919

37

På kajen stod værftsarbejderne spændte og kiggede mod det store sortmalede skrog. Ville det mon gå godt med afprøvningen af det nye skibs dampmaskine? Robert Mærsk fik byggenummer to på Odense Staalskibsværft. Underligt, når vi nu ved, at skibet var det første fra det nyetablerede skibsværft ved Odense Fjord.

Etableringen af skibsværftet var forløsningen af en gammel drøm for Arnold Peter Møller. Han havde i flere år ønsket sig sit eget værft, hvor han kunne bygge præcis de skibe, han skulle bruge. I 1917 lykkedes det at blive enig med Odense Kommune om lejemålet af et stort areal ud til Odense Fjord, og i 1918 begyndte etableringen af værftet med bygninger og beddinger, hvorpå skibene skulle bygges. Det var en omfattende og dyr proces, som Arnold Peter Møller betalte af egen lomme.

Netop det, at værftet i mange år var Arnold Peter Møllers eget værft, har alle år betydet, at der var en særlig tilknytning mellem først Arnold Peter Møller og siden hans søn, Mærsk McKinney Møller, og værftet. Allerede som barn tog Arnold Peter Møller sønnen med på værftet, som han hurtigt kom til at betragte som den perfekte legeplads. Det første skib, trampskibet Robert Mærsk, blev leveret til A.P. Møller i 1920.

1910 · 1919

38

1910 路 1919

39

Hans Isbrandtsen, Arnold Peter Møllers fætter, blev født i Dragør i 1891, og som ganske ung begyndte han i rederibranchen. Først i lære i rederiet C.K. Hansen, en post, som Arnold Peter Møller skaffede ham, siden i udlandet og så hjem til A.P. Møller, hvor han under Første Verdenskrig var ansat i nogle måneder. I 1915 rejste Hans Isbrandtsen til USA, hvor han etablerede egne selskaber og drev kajanlæg i New York og var agent for udenlandske rederier.

Men Hans Isbrandtsen ville selv være skibsreder, og han vidste, at fætteren i Danmark havde pengene, der kunne virkeliggøre drømmen. Det blev en realitet i 1919, hvor Arnold Peter Møller og Hans Isbrandtsen etablerede ISMOLCO i fællesskab. De deltes om de stemmeberettigede aktier, mens Arnold Peter Møller skød yderligere en stor sum i selskabet.

Arnold Peter Møller var til fulde klar over, at Hans Isbrandtsen var en lovende shippingmand, men han vidste nok også, at Isbrandtsen var fast i sine egne holdninger, hvilket skulle vise sig at komme til at holde stik.

På billedet er Hans Isbrandtsen, til højre, fotograferet sammen med sin bror og søster i 1915.

1910 · 1919

40

1910 路 1919

41