Kløvermarken lå en blodig bunke tøj: en jakke, en vest, en skjorte og en knækflip med initialet H. Der var ingen tvivl – det var Hansens. Tre dage senere fik politiet et tip fra en mand i Skælskør, der mente, at det måtte være Poul Hansen Vinding, som kort forinden havde lejet sig ind i et værelse i et hus på egnen. Politiet rykkede ud til den anmeldte adresse og traf der en mand, som de dog ikke genkendte fra den tegning, de havde klippet ud af dagens Politiken. Manden havde ikke det for Poul Hansen Vinding karakteristiske hageskæg. Men for en sikkerheds skyld beordrede de to betjente manden til at følge med og begyndte at traske tilbage mod stationen. Da tog pokker ved manden, som vristede sig løs og spænede ud over en mark i retning mod Skælskør Fjord. Betjentene var ikke i så god form, så manden, som de nu havde en stærk mistanke om måtte være den eftersøgte Hansen Vinding, nåede kysten lang tid før dem. Her stjal han en robåd – og derefter en sejlbåd, som han riggede til og satte kursen mod Storebælt. Næste morgen landede han kold og forkommen ved kysten i nærheden af Korsør. Han søgte ind i et hus, men folk på egnen genkendte ham som manden, hele Danmark ledte efter, og politiet rykkede atter ud og pågreb den eftersøgte. Denne gang passede politiet bedre på Poul Hansen Vinding, der efter en tur i retten i Korsør blev fragtet til Nytorvs Fængsel i København med en bil fra Falcks Redningskorps – politiet i Korsør havde ikke selv køretøjer til rådighed. Foran dommerne nægtede Hansen Vinding først enhver delagtighed i mordet på Carl Kock, men efter et par timer udbrød han: »I Guds navn, jeg er skyldig!« Motivet til mordet på Carl Kock svævede i retssalen. Poul Hansen Vinding nægtede, at det var for at få fat i de mange penge, og han ønskede heller ikke at gifte sig med Marie Kock. Ganske vist var han selv separeret, men han fortalte i retten, at han stadig 23
Peer_Kaae_Dobb_2_Materie.indd 23
21/08/12 11.22