Han Herred – den skønneste plet i kongeriget

Han Herred – den skønneste plet i kongeriget DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

Han Herred – den skønneste plet i kongeriget

Udgivet af Han Herred Turistforening, Fjerritslev, 2013 i samarbejde med Fonden for Natur- og Kulturformidling i Han Herred.

Grafisk tilrettelæggelse og layout: FJ Press, Fjerritslev Tryk: Fjerritslev Tryk Bodilsen tekst & foto | Billedhistorier.dk Tekst © Ejgil Bodilsen Foto © Mattias Bodilsen Tak til naturvejleder Sigurd Christensen for indledning samt inspiration og bistand.

Tekst og billeder må ikke gøres til genstand for gengivelse uden skriftligt samtykke fra rettighedsindehaverne.

HANHERRED.DK

Grønnestrand: »Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige!« Frederik VI

2

HAN HERRED

INDHOLD 4 6 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 46

Oversigtskort Han Herred – et enestående ørige i Stenalderhavet Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld Thorup Strand – Danmarks eneste aktive kystlandingsplads Klim – den danske husmandsbevægelses vugge Grønnestrand – kongens yndlingsplet Svinkløv – med Danmarks smukkeste badehotel Slettestrand – med Danmarks eneste kystbådebyggeri Lien – Danmarks længste indlandskystskrænt Brovst – med de smukke herregårde Limfjorden – Danmarks største fjordområde Tingskoven og Aalegaard – hvor oldtidens veje og kalendere dukker frem Husby Hole – et af danmarkshistoriens blodigste opgør Aggersborg – Danmarks største vikingeborg Vejlerne – Nordeuropas største vildtfuglereservat Fjerritslev – med Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri Han Herred – landet med de 29 kirker Index

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

3

Han Herred – den skønneste plet i kongeriget

Bulbjerg

Ellidsbøl

LILD STRAND

Troldsting

Thorup Strand

Kollerup Strand

Klim Strand

VUST

Grø

Klim Bjerg Klim Kalkovn

LILD VESTER THORUP

TØMMERBY

FJERRITSLEV KLIM

Frøstrup Minilandsby Kirsten Kjærs Museum

Mindesten Jarl

Vikingegravpladsen i Højstrup

Johan Skjoldborgs hjem

VESLØS Amtoft Havn

ARUP

Feggesund

4

HAN HERRED

KETTRU GØTTRUP

Vejlerne Bygholm Mølle

ØSLØS

AGGERSBORG

Vikingebor

Ejstrup Strand Tranum Strand Lerup Strand Svinkløv

Slettestrand

KOLDMOSE

rønnestrand

Lien Lyngmøllen

HJORTDAL

Fosdalen

LERUP

Rødland Hede

Janum Kjøt ØSTER SVENSTRUP Bratskov Egebjerg Bakker

KOLLERUP

Husby Hole

LANGESLUND

TRANUM

Nordbjerg

Aalegaard

Bratbjerg Søerne

BROVST

Søhøje Andebjerg

Tingskoven

TORSLEV

SKRÆM

Hvissehøj

Kokkedal

Alsbjerg Bakker

Canada

Oxholm Mølle

UP HAVERSLEV BEJSTRUP

Ulvedybet

OXHOLM

Tøtterne

Attrup Havn Haverslev Havn

Aggersundbroen

rg

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

5

Han Herred

– et enestående ørige i Stenalderhavet

Svinklovene

6

HAN HERRED

Hvissehøj

Alsbjerg

Af Sigurd Christensen Vandet stod højt, og landet lå seks meter lavere end nu i stenalderen for 6.000 år siden. Faktisk bestod Han Herred kun af en række mindre øer i havet, der strakte sig mod nord fra den nuværende Limfjord. Den store Fjerritslev-bakkeø, der dækkede området Fjerritslev-Svinkløv-Tranum-BrovstAggersund, stod med kridhvide skrivekridtklinter mod vest og nord.

Mod vest lå bakkeøerne Klim Bjerg, Thorup Kløv og Bulbjerg – øen med lysende klinter af limsten mod nord og vest. Det må have været et fantastisk smukt syn, der mødte vore forfædre, når de i aftensol sejlede ind mod øerne i deres små fartøjer.

Danmarks længste indlandskystskrænt Fra Slettestrand til Tranum markeres havets forløb i stenalderen af Lien-skrænten, som med sit ca. syv kilometer lange forløb og højder op til 66 meter er Jammerbugtens mest markante landskabselement. Indtil omkring år 0 åd havet sig ind i skrænten, men herefter har landhævningen og sandflugten skabt den brede slette ud mod Jammerbugten, hvor kysten også i dag er under forandring.

Lien gennemskæres af de dybe dale Fosdalen og Langdalen samt af en række mindre kløfter og dale. Dalene er dannet af smeltevandet fra isen, som dækkede området indtil for 10-12.000 år siden. Senere har regnvandet uddybet erosionskløfterne i den høje kystskrænt. Naturcenter Fosdalen har en permanent udstilling som introduktion til dette unikke naturområde.

Bulbjerg

Den gamle kystskrænt fra Fjerritslev-bakkeøen fortsætter fra Slettestrand mod vest til Svinklovene og herfra videre langs Grønnestrand mod Fjerritslev.

Danmarks ældste menukort Ved Bøge Bakke nær Brovst har man fundet og undersøgt en af landets ældste køkkenmøddinger, som er dateret til 6.4005.400 f.Kr. I en sidefløj til herregården Bratskov blev der i 2001 indrettet en fin udstilling om stenalderen og det opsigtsvækkende fund, der fandt sted i årene omkring 1970.

Indholdet i køkkenmøddingen viser, at stenaldermenuen stod på alt godt fra havet med masser af østers, blåmuslinger og snegle, men næsten ingen hjertemuslinger. Yngre køkkenmøddinger indeholder altid store mængder af hjertemuslinger. Det gælder eksempelvis den berømte køkkenmødding ved Ertebølle (5.400-3.900 f.Kr.).

Danmarks eneste jættestue med tre kamre Ved Alsbjerg nær Torslev og Attrup finder du jættestuen Hvissehøj (eller Hvisselhøj), som med sine tre kamre er enestående i både dansk og international sammenhæng, idet arkæologerne ikke kender andre trekamrede jættestuer i vores del af verden.

Hvissehøj består af et hovedkammer, hvorfra der er adgang til et mindre bikammer. Bagest i dette fører en smal gang ind til et tredje og endnu mindre kammer.

Jættestuerne blev bygget i perioden 3.250-3.100 f.Kr. Af landets ca. 500 kendte jættestuer er det kun Hvissehøj, der er forsynet med to bikamre.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

7

Udsigt fra Nordbjerg mod Jammerbugten

Geologisk guide for Han Herred Dybt under Han Herreds overflade ligger tykke lag af salt, som blev aflejret for 220 mio. år siden. For 140-65 mio. år siden var området dækket af et dybt, varmt hav, hvori der levede store mængder af alger med kalkskaller. Når algerne døde, sank kalkskallerne til bunds som fint slam, der senere blev sammenkittet til skrivekridt. I løbet af mange millioner år voksede kridtlaget nogle steder til mere end 100 meter.

For 65-60 mio. år siden var havet blevet mindre dybt. Store kolonier af kalkrige bryozoer (mosdyr) dannede banker og rev langs kysterne. Disse banker og rev udviklede sig efterhånden til tykke lag af bryozokalk, som også kaldes limsten.

Før sidste istid Salt under stort tryk er plastisk og skyder nogle steder op som salthorste, der presser de overliggende lag i vejret. Da

8

HAN HERRED

isen kom til Danmark for 90.000 år siden, lå Svinkløv som en opragende kalkklippe, hvor salt havde vippet skrivekridtet helt til tops. Bulbjerg, Thorup Kløv og Klim Bjerg stod ligeledes som oppressede kalkklipper, men her var det limstenen (bryozokalken), der var presset op.

Sidste istid for 90.000-10.000 år siden Isen, der dækkede hele området, medbragte store mængder af ler, sand, grus og sten. I forbindelse med afsmeltningen aflejredes materialerne som moræner. På de fleste af de opragende kalkklipper afleverede isen kun tynde morænelag, men andre steder kom aflejringerne til at fremstå som meget markante landskabselementer. Fra Fjerritslev-bakkeøen kan blandt andet nævnes Lien, bakkelandskabet ved Lerup og Hingelbjerge. Mod Limfjorden opstod Alsbjerg, Øland, Gjøl Bjerg og Gjøl som tydelige moræneøer i det flade fjordlandskab.

Hanherred

Efter istiden for 12.000-6.000 år siden Da isens tryk forsvandt fra jordoverfladen, begyndte landet at hæve sig, men de store mængder af smeltet is fik havet til at stige endnu mere. Han Herred blev til et ørige omgivet af et hav, der kaldes Litorinahavet efter en lille snegl, som findes i aflejringer fra perioden for 6.000 år siden. Litorinahavet kan også kaldes Stenalderhavet, fordi det dækkede store dele af Han Herred i stenalderen.

Fra 6.000 år siden til nu Landhævningen fortsatte. I løbet af de sidste 6.000 år har landområderne i Han Herred hævet sig ca. seks meter i forhold til havoverfladen. Stenalderhavets kalk- og moræneøer påvirkede det lave landskabs dannelse.

Mellem øerne aflejredes sand, grus og sten som revler og stenvolde (rimmer), der efter-hånden forbandt de spredte øer og

lukkede sunde og vige. Han Herred steg langsomt op af havet.

Det sidste åbne sund gik fra Limfjorden ved Aggersborg, vest om Fjerritslev og ud til Skagerrak ved Kollerup Strand. Sundet, som kaldes »Sløjen«, blev sandsynligvis lukket i begyndelsen af 1100-tallet. Til sidst har sundet måske kun fungeret som en kanal, hvorigennem skibene kunne trækkes.

Den voldsomme sandflugt, der prægede vores landsdel fra slutningen af 1500-tallet og helt ind i 1800-tallet, dækkede store arealer af frugtbar jord med fygesand og skabte mange vandreklitter, hvoraf parabelklitten vest for Klim Bjerg samt Nørre og Sønder Miler hører til Danmarks største og mest markante af slagsen.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

9

Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld

10

HAN HERRED

Besøgsbunker

Tyskervej

Bulbjerg ligger på det nordlige Hannæs og er Han Herreds forpost mod nordvest. Nordsøstien passerer Bulbjerg, som derfor besøges af vandrere i stort tal.

Fra toppen har du en fantastisk udsigt, og i klart vejr har du frit udsyn fra Hanstholm i vest til Rubjerg Knude i nordøst. Nærmeste bebyggelse er fiskelejet Lild Strand, hvor et tidligere redningshus blev omdannet til kirke i 1950.

Den 47 meter høje kalkstensklint er hjemsted for en stor koloni af mågearten rider, der bygger rede på de små klippefremspring og gør Bulbjerg til Danmarks eneste fuglefjeld.

Folkesagn Der knytter sig mange folkesagn til Bulbjerg. Det siges, at Holger Danske sidder inde i bjerget og er parat til at træde til, hvis landet skulle komme i stor nød og fare. Øverst på klippen Skarreklit – som stod for sig selv ude i havet lidt vest for Bulbjerg, men væltede under en storm natten til 19. september 1978 – skulle Holger Danske have placeret en guldskål til at opbevare sine guldpenge i. I dag er der kun en lille stump tilbage af klippen, som enten har navn af fuglearten skarv eller af naturfænomenet kløfter (»skår« og »kløv«).

Lige i nærheden ligger Troldsting, hvor trolde fra nær og fjern samledes for at holde rådslagning og få lagt låg på deres uoverensstemmelser. En dejlig vandrerute går gennem det bakkede klitterræn til troldenes tingsted.

Forfattere og kunstnere Digteren St. St. Blicher besøgte Bulbjerg i 1839 og blev betaget af »Jyllands eneste klippe, eneste faste bolværk mod havet«. Allerede året efter blev der iværksat en stor folkefest

Rugende ride

på stedet med Blichers Himmelbjerg-møder som forbillede for at vække åndslivet og styrke kærligheden til fædrelandet.

Senere blev folkemøderne til afholds- og skyttefester med deltagelse af bl.a. forfatteren Johan Skjoldborg, som her var på hjemmebane, idet hans barndomshjem ligger i Øsløs på det sydlige Hannæs.

Forfatteren Thit Jensen og kunstmaleren Gustav Fenger, som hun gift med 1912-18, var hyppige gæster på Bulbjerg, hvor der i 1907 var opført et stort badehotel på toppen. Fenger udsmykkede hotellets store sal. Efter skilsmissen vendte Thit Jensen tilbage til Bulbjerg-egnen og opholdt sig bl.a. i Forfatterhuset, som Dansk Forfatterforening købte og indrettede til feriebolig i 1935.

Bulbjerg har altid været et yndet motiv for billedkunstnere.

Besættelsestiden Straks efter den tyske besættelse 9. april 1940 overtog værnemagten kontrollen over hele Bulbjerg-området, hvor der efterhånden blev bygget pejlestation, kanonstilling, bunkere, barakker og tankspærringer. Desuden blev der udlagt miner for at hindre de allierede i at gøre landgang via Vejlerne. Lokalbefolkningen var forment adgang til Bulbjerg i samtlige fem år, med mindre man havde særligt ærinde. Mod slutningen af krigen blev badehotellet bortsprængt af tyskerne.

Den store bunker yderst på Bulbjerg blev i 1996 åbnet for offentligheden, og her kan du dels nyde udsigten og dels se en plancheudstilling om natur og historie.

Vejen mod øst til Troldsting og Ellidsbøl er rester af en betonvej fra tyskernes militære anlæg på Bulbjerg.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

11

Thorup Strand – Danmarks eneste aktive kystlandingsplads 12

HAN HERRED

Ny redningsstation fra 2005

Bådene trækkes på land

I Thorup Strand kan du opleve smukke fiskerfartøjer ligge side om side på den åbne strand. I løbet af natten eller tidligt om morgenen bliver bådene halet ud ved hjælp af et motorspil, hvor den kraftige wire, der er fastgjort til båden, trækkes rundt om en blok et stykke ude i havet.

Lige så fascinerende er det at se bådene blive trukket op på stranden, når dagens fangst af især torsk og rødspætter skal landes hen på eftermiddagen. Det foregår sædvanligvis ved hjælp af en truck på larvefødder.

Herefter er der travlt i pakhuset til langt ud på aftenen med rensning og pakning af fisken i kasser. Fisk, der fanges skånsomt mod havmiljøet og landes samme dag, er af højeste kvalitet og en efterspurgt råvare i de danske restaurant- og privatkøkkener.

Stærke traditioner Selv om fiskeriet i dag foregår med motorbåde og moderne fangstredskaber, har kystfiskertraditionen ved Thorup Strand dybe rødder mange århundreder tilbage i tiden.

Thorup Strand – og flere andre landingspladser langs Jammerbugten – var også udgangspunkt for en storstilet handel med Norge ved hjælp af sandskuder, der fragtede smør, korn og andre landbrugsprodukter over Skagerrak og kom hjem med eftertragtede varer som jern og tømmer. Skudehandelen, der også er kendt fra digtet »Terje Vigen«, ebbede dog ud i slutningen af 1800-tallet.

Engang under de vedvarende krige mellem Danmark og England i 1801-14 blev Thorup Strand udsat for et angreb fra den engelske flåde. Det skete 30. april 1809, hvor en fregat med 40 kanoner bombarderede kysten i fire timer for at forhindre

Gammel redningsstation fra 1887

korntransporterne til Norge. Men en frivillig kystmilits samlede sig på stranden, og da fregatten begyndte at sætte både i søen for at nærme sig kysten, blev englænderne slået tilbage af 54 mand med geværer.

Redningsvæsenet Thorup Strand har en fuldt moderne redningsstation, som er bygget i 2005. Den gamle redningsstation, der er fra 1887, ligger lidt tilbagetrukket fra landingspladsen og vidner om den tid, hvor redningsbåden blev trukket ned til stranden på en speciel hestevogn.

Der skulle 10 mand til at ro redningsbåden ud til det fartøj, der var kommet i havsnød. Og med den kraftige vækst i skibsfarten op mod år 1900 skete ikke sjældent, at et større skib stødte på grund på sin vej gennem Jammerbugten. Der var mange tragiske forlis – deraf navnet Jammerbugten – men det lykkedes også redningsmandskabet at bjærge mange mennesker velbeholdne i land. Fra Stygge Krumpens tid som bisp i Børglum fortælles, at skibene af og til blev lokket på grund ved hjælp af lygter inde fra stranden, hvorefter der var mulighed for at gå på plyndringstogt om bord på skibene til stor jammer for de søfarende.

Juleaften 1894 drev 13 ud af 22 omkomne søfolk fra dampskibet »Stanley« af Bergen i land ved Thorup Strand og blev begravet i en fællesgrav, der stadig bliver holdt ved lige på Vester Thorup Kirkegård.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

13

Klim

– den danske husmandsbevægelses vugge

Klim Kalkovn

14

HAN HERRED

Kalkbruddet ved Klim Bjerg

Jens Clausens mindesten

Midt i Klim by står en markant mindesten for ildsjælen Jens Clausen, der var med til at stifte Danmarks første husmandsforening 23. september 1896. Mindestenen er samtidig et symbol på den folkelige vækkelse og samfundsmæssige opblomstring, der kendetegnede Klim i sidste halvdel af 1800-tallet. Det skete en del år før mange andre af egnens lokalsamfund, som først blev vakt til live, da jernbanen gennem Han Herred blev etableret i perioden 1897-1904.

Klim blev også tidligt hjemsted for en grundtvigsk friskole (1872) og frimenighed (1883). Menighedens første præst var Søren Anker-Møller, som folk kom langvejsfra for at høre, heriblandt forfatteren Johan Skjoldborg, der som ung var lærer i Kollerup og senere Koldmose.

Klim Kalkovn Et af egnens vigtige råstoffer var limsten og kalk, som kunne bruges til såvel byggeri som jordforbedring. Da kalken ligger lige under jordoverfladen og flere steder rejser sig som høje »bjerge«, var det naturligt, at der skød mange kalkværker op i Klim og omegn.

Et af disse er Klim Kalkovn (Vejby Andersens Kalkværk), som blev bygget på den sydlige del af Klim Bjerg i 1945 og taget ud af drift i 1977. Stedet er nu indrettet som museum over egnens »hvide industri« og som hjemsted for kunstudstillinger, koncerter m.v.

På nordsiden af Klim Bjerg ses endnu det åbne kalkbrud, som har leveret råmateriale til såvel byggesten som brændt kalk.

Endnu omkring 1920 blev der møjsommeligt savet limsten til nybyggerier, hvoraf enkelte huse stadig eksisterer.

Udsigt fra Klim Bjerg mod parabelklit

Parabelklitten ved Klim Bjerg Klim Bjerg lægger navn til et familiehotel, der blev grundlagt i 1968 på Marius Nielsens tidligere husmandssted.

Mens du nyder udsigten fra »Marius’ bænk« på Klim Bjerg, vil du et lille stykke mod nordvest kunne se et specielt landskabsfænomen, en vandreklit, som på grund af sin aflange form kaldes en parabelklit. Mod øst findes Danmarks største og smukkeste sandparabler – Nørre og Sønder Miler – og på Kirkepladsen i Fjerritslev vises en model af Klim-parabelklitten, der er omsat til et solur.

Langs Klim Strandvej, tæt ved parabelklitten, ligger en geologisk feltstation, der hører under Aarhus Universitet.

Klim Strand Et lille husmandssted ved Klim Strand blev i 1970 omdannet til campingplads. I dag er Klim Strand Camping en af landets største og mest attraktive.

Området har også i mange årtier været genstand for udvinding af sten og grus til byggeindustrien. Under den tyske besættelse blev der i 1943-45 transporteret store mængder ral fra Klim Strand og de nærliggende strande til tyske betonbyggerier rundt om i landet. Det skete med transportvogne, trukket af damplokomotiver på smalsporsbaner gennem klitterrænet op til hovedjernbanelinjen Thisted-Fjerritslev-Aalborg eller til udskibning fra Aggersund.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

15

Grønnestrand – kongens yndlingsplet

Lyngmøllen i Grønnestrand

16

HAN HERRED

Mindesten for kongebesøget 1824

Hulvejen til Grønnestrand

»Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige!« Sådan lød det begejstret fra Kong Frederik VI, da han 21. juni 1824 kom ridende med sit følge langs Jammerbugten på vej til Thisted og standsede ved Grønnestrand.

Og man må jo give kongen ret. Det store landskab med Svinklovene og Bulbjerg til hver sin side og den vildtbevoksede klithede ind i landet er en fryd for både øje og sind. Til minde om kongebesøget rejste herremanden på Aagaard ved Fjerritslev en søjle, Kongestenen, som står langs vejen mellem stranden og Grønnestrand Feriecenter.

Også senere regenter har med glæde besøgt Grønnestrand, herunder Dronning Margrethe og Prins Henrik på Prinsens 64-års fødselsdag 11. juni 1998.

Danmarks eneste lyngklædte mølle Grønnestrand Feriecenter er videreførelsen af en gammel gård, der blev opført i 1827-30 og i begyndelsen var ejet af Aagaard. Gården blev købt fri til selveje i 1862, og den følgende ejer, Johan Casper Sørensen, begyndte i 1873 opførelsen af en lille, lyngtækt mølle nær ved gården, da der var for lang vej at køre til Kollerup Mølle, når kornet skulle males.

Den maleriske lyngmølle blev et vartegn for egnen, og gården tiltrak fra omkring 1900 et voksende antal sommergæster, heraf talrige kunstnere, der brugte møllen som motiv.

Gården, der forblev i familiens eje indtil 1985, blev mere og mere drevet som badepension, og i 1914 blev det første egentlige gæstehus opført, så man allerede dengang kunne huse 50 sommergæster.

Lyngmøllen gennemgik i 1989 en omfattende restaurering og står i dag som Danmarks eneste lyngklædte mølle.

Gamle sommerhuse i Andrupbjerge

De første sommerhuse På skrænten øst for hulvejen, der fører fra Grønnestrand til Andrup og Kollerup, ses enkelte af de tidligste feriehuse i Han Herred.

Efter første verdenskrig blev den store natur omkring Grønnestrand, Svinkløv og Slettestrand et udsøgt feriested for velhavere – ikke mindst fra hovedstaden – som ankom med jernbanen og blev hentet af lokale folk på stationen i Fjerritslev. Forinden havde de samme tjenstvillige naboer sørget for, at sommerhuset var gjort rent og indbydende til at tage imod gæsterne. Jo, der var udstrakt service dengang!

Kollerupkoggen I sommeren 1978 blev der under udvinding af ral på strandfoged Peder Klits jord ved Kollerup Strand – mellem Grønnestrand og Klim Strand – gjort et opsigtsvækkende arkæologisk fund. Det viste sig at være et 20 meter langt og fem meter bredt middelalderskib af koggetypen, som lå 400 meter fra kysten. Den fladbundede og klinkbyggede båd, der fik navnet Kollerupkoggen og i dag står udstillet på Nationalmuseet, menes at være strandet i slutningen af 1200-tallet.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

17

Svinkløv

– med Danmarks smukkeste badehotel

Svinklovene

18

Kanon ved foden af Svinklovene

HAN HERRED

Udsigt fra Sømærkestien

»Svinkløv bliver man ikke færdig med saadan i en Hast,« konstaterede forfatteren, skolemanden og præsten Børge Thorlacius Ussing, da han i 1914 skrev om Fjerritslev-egnen i kataloget til en storstilet amts- og herredsudstilling i Fjerritslev. »Svinkløvs herligheder« var på dette tidspunkt for alvor gået op for det voksende antal sommergæster, der kom fra hovedstaden og de større provinsbyer og indlogerede sig på egnens badepensionater eller hos private. Blandt disse var talrige kunstmalere, som blev tiltrukket af lyset og havet og brugte dage og uger med staffeli, palet og pensel i disse betagende omgivelser.

Også for det lokale borgerskab blev Svinkløv et yndet udflugtsmål, og på sommervarme søndage var der endeløse rækker af cykler og hestevogne parkeret på græsarealerne omkring »Faldet«, den smukke dal på østsiden af vejen ned til stranden. Madkurvene kom frem, dugen blev bredt ud, og vand til kaffen kunne man købe i »Opsynsmandens hus« ved traktørstedet, hvor nu Svinkløv Camping ligger.

At Svinkløv blev egnens foretrukne udflugtssted skyldes, at store klitarealer, som i århundrederne forud havde været hærget af sandflugt, nu var blevet beplantet med skov, idet staten begyndte etableringen af Svinkløv Plantage i 1884. For mange besøgende vil det sikkert være en overraskelse, at der ved Svinkløv vokser bøgetræer næsten helt ned til kysten.

Svinkløv Badehotel Mens lokalbefolkningen hovedsagelig forlystede sig på bakker og skråninger, gav de udenbys sommergæster sig gerne i kast med Jammerbugtens vilde bølger. På stranden var der allerede før århundredskiftet opstillet »Badehuse og andre Bekvemmeligheder«. Badeturismen var kommet til Han Herred.

Det var derfor naturligt, at der i 1925 blev opført et badehotel ved Svinkløv Strand, om end initiativtageren, Carl Brix Kronborg, havde sit besvær med statens klitvæsen for at få tilladelse til at bygge i forreste klitrække. Måske hjalp det, at han fik kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness til at tegne træbygningen, som var inspireret af Kronborgs tidligere ophold som farmer i USA og Canada. I dag ville byggeriet aldrig kunne lade sig gøre!

Badehotellet havde oprindelig kun plads til 14 pensionærer, hvorfor det blev udvidet flere gange, senest i 1933-34, hvor det fik sit nuværende omfang og udseende som Danmarks smukkeste og længste træbygning. Hotellet har siden 1925 kun haft fire ejere, der alle har været optaget af at bevare husets helt specielle sjæl og atmosfære. Man kommer ikke til Svinkløv for at få moderne hotelkomfort. Til gengæld bliver man fyldt op af roen, lyset og naturen.

Fantastiske udsigter Fra Svinkløv Badehotel går en afmærket sti – Sømærkestien – helt frem til Svinklovene, som med sine kløfter og svineklovslignende kalkformationer har været med at give området navn. Mange steder på stien har du en fantastisk udsigt over Jammerbugten fra Bulbjerg til Rubjerg Knude. Undervejs passeres Svinkløv Camping og rester af et større bunkeranlæg fra den tyske besættelse 1940-45.

Hvis du følger trappen og stien til stranden på vestsiden af Svinklovene, vil du måske opdage en lille signalkanon, som sandsynligvis stammer fra et russisk skib.

Går du efter andre højdepunkter under dit ophold på Fjerritslev-egnen, kan du følge Nordsøstien ind i landet til Hingelbjerge og vandre op til Nordbjerg, som med sine 83 meter over havet er Han Herreds højeste punkt. I øvrigt er der et væld af afmærkede stier i Svinkløv Plantage til både vandring, ridning og mountainbike.

Ved landevejen fra Svinkløv til Fjerritslev står et indhegnet vejkrucifiks, som i 1952 blev opstillet på initiativ af førnævnte pastor Thorlacius Ussing.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

19

Slettestrand

– med Danmarks eneste kystbådebyggeri

20

HAN HERRED

Krabben – Slettestrands vartegn

Altertavlen i Hjortdal Kirke

Slettestrand er stedet, hvor århundredgamle fiskertraditioner fra vikingetiden mødes med nye former for erhverv og kulturel udfoldelse i en spændende symbiose.

Ligesom i Thorup Strand og Lild Strand er der i generationer drevet fiskeri med kyst- og havbåde, som hales ud og trækkes op på den åbne strand ved hjælp af et såkaldt spil. Dog blev fiskeriet i Slettestrand indstillet i 1999, og kystlandingspladsen lå øde hen indtil 2007, hvor foreningen Han Herred Havbåde blev dannet til at puste nyt liv i kystkulturen med etablering af et bådebyggeri samt formidlingsvirksomhed.

Den første nybyggede båd, Elbo, blev til i redningshuset fra 1936 og søsat 1. november 2008. Senere fulgte byggeriet af Jammerbugt, og i 2011 lykkedes det foreningen at indvi et nyt, moderne bådeværft med tilhørende formidlingsbygning på stranden. Det blev nu muligt at bygge større både som Nordvest og Skarreklit, og alle bådene fik hver sit bådelag til at stå for lystfiskersejlads og den daglige pasning. På landingspladsen ses Slettestrands vartegn, Krabben.

Landingspladsen i Slettestrand

I 1916 begyndte Karoline og Marinus Pedersen at drive et badepensionat, der udviklede sig til nuværende Hotel Klitrosen, og Sanden Bjerggaard – Ludvig Elsass’ prægtige sommervilla fra 1918 – overgik fra 1949 til lejrsted og fra 1964 til hotel. Under den tyske besættelse 1940-45 blev villaen inddraget som hovedkvarter i »Stützpunkt Slettestrand« og arealerne omkring tilsået med bunkere, hvoraf flere i dag er offentligt tilgængelige.

Der har gennem årene været talrige familiepensionater i området. I 1978 etableredes Rønnes Hotel på basis af Jennys Pensionat, og på Højgaarden mellem Slettestrand og Hjortdal omdannedes ligeledes et oprindeligt pensionat til en større hotelvirksomhed.

Slettestrand er i vore dage centrum for såvel ferieophold som private fester foruden en omfattende kursus- og konferencevirksomhed samt naturaktiviteter med særligt fokus på mountainbike.

Kunsten lever i Slettestrand Pensionater bliver til hoteller Sammen med Svinkløv blev Slettestrand fra slutningen af 1800-tallet det foretrukne feriested for tilrejsende sommergæster. Derfor øjnede de lokale husmands- og fiskerfamilier en indtægtsmulighed i at leje værelser ud, og snart dukkede de første egentlige pensionater op. Toldkontrollør C.J. Thanning indrettede i 1895 Strandfogedgaarden til det, der senere blev kaldt Slettestrand Badepension. Parallelt hermed dukkede Bjerregaards Pension op, og disse to udviklede sig senere til egentlige hoteller og blev forløberne for vore dages Feriecenter Slettestrand.

Slettestrand har siden badeturismens opståen tiltrukket mange kunstnere, og flere af disse slog sig ned her for længere perioder. Blandt disse var Anna E. Munch, som i 1942 malede den smukke og meget originale altertavle til Hjortdal Kirke, hvor lokale bønder og fiskere er afbildet side om side med Kristus.

I 1967 åbnede boghandler Preben Hansen Kunstcentret Lien, der fra starten blev betegnet som »Nordjyllands Louisiana« og i dag ikke mindst er kendt for sin omfattende samling af cobramalerier.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

21

Lien

– Danmarks længste indlandskystskrænt

22

HAN HERRED

Huset ved Bratbjerg Søerne

Fosdalen

Fra Svinkløv til Tranum er der en næsten uafbrudt skrænt, som markerer havets forløb i stenalderen. Den mest markante del, som når op i 66 meters højde og strækker sig fra Slettestand og syv kilometer mod øst, kaldes Lien – eller »De Blå Bjerge«, som digteren Jens August Schade omtalte bakkeformationen. Kystsletten mellem Lien og havet benævnes Underlien. Nyd det storslåede panorama mod Jammerbugten fra »Udsigten«, hvortil du kommer ad afmærkede stier fra naturlegepladsen ved Strandvejen i Tranum by.

Indlandskystskrænten med det norskklingende navn Lien gennemskæres af en række kløfter og dale, hvoraf Nøddedalen, Langdalen og Fosdalen med Vor Frue Kilde, som i middelalderen blev tillagt helbredende kræfter, er de mest kendte. Ved Lerup Kirke oven for Fosdalen holdt man de berygtede kildemarkeder på Vor Frue Dag 8. september, indtil sognepræsten i 1585 klagede til øvrigheden over forstyrrelse af kirkefreden og fik sat en stopper for markedshalløjet, som derefter flyttede rundt på egnen i løbet af de følgende århundreder og sluttede i Skovsgaard, hvor markedet først blev nedlagt officielt i 1970.

Siden 1893 har Fosdalen været hjemsted for nationalt-kristelige grundlovsmøder 5. juni hvert år.Ved Ejstrupvej nær Lerup Kirke ses den gamle bindingsværkspræstegård fra 1678.

På Rødland Hede, som ligger i Fosdal Plantage syd for vejen mellem Tranum og Hjortdal, kan du opleve et af Danmarks bedst bevarede spor af oldtidens marksystemer – bestående af en række mindre jordlodder omkranset af lave digevolde – og fornemme, hvordan der blev drevet landbrug på disse kanter i tiden fra bronzealderen til ældre jernalder.

Hvis du besøger Naturcenter Fosdalen, der ligger på hjørnet

Tranum Strandgaard

af Kystvejen og Fosdalvej, får du et glimrende overblik over geologi, flora, fauna og historie i dette fascinerende naturområde.

Ad redningsvejen til Tranum Strand Det vidtstrakte landskab ud mod kysten afbrydes af sommerhusområder, som dels består af veludstyrede ferieboliger fra nyere tid og dels af ældre bebyggelser – enkelte helt tilbage fra turismens barndom, hvor også bedrestillede familier fra Fjerritslev og Brovst investerede i et sommerhus for at kunne trække sig tilbage i fred og ro.

Fra kystlandingspladsen i Slettestrand kommer du ad den gamle redningsvej, der blev brugt som passage for den hestetrukne redningsbåd, frem til Lerup Strand og Tranum Strand.

Her ligger den gamle skudehandlergård Tranum Strandgaard, som i dag er indrettet til kunst- og kulturcenter med tilhørende kunstnerbolig.

I Tranum Strand er der også to større hoteller, Feriehotel Tranum Klit og TranumStrand Kursus- og Feriecenter.

Bratbjergmanden Tranum-området blev landskendt, da den populære »kloge mand« Bratbjergmanden i 1928 blev idømt 30 dage på vand og brød i Fjerritslev Arrest for påstået kvaksalveri. Til minde om Bratbjergmanden og hans slægt er rejst en mindesten i naturparken Bratbjerg Søerne, hvor der også er bygget et madpakkehus, som står til rådighed for publikum i sommerhalvåret.

Besøg også udstillingerne i Øster Han Herreds Egnssamling, der er indrettet i et nedlagt husmandssted med tilhørende telefoncentral midt i Tranum by.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

23

Brovst

– med de smukke herregårde

Oxholm Gods med kirken

Kokkedal Slot

24

Oxholm Mølle

HAN HERRED

Herregården Bratskov

Brovst er en aktiv handelsby og har ligeledes en spændende historie som arbejderby. Endvidere har byen gennem årtierne siden stationsbyens etablering i 1897 været præget af et rigt og alsidigt forenings- og kirkeliv fordelt på både folkekirkelige og frikirkelige sammenhænge.

Langs hovedgaden er opsat en række »steler« – små skulpturer af billedhuggeren Peter Lunding – som fortæller spændende historie fra Brovst og omegn. Ikke mindst om det herregårdsliv, som udspandt sig på disse kanter helt tilbage til middelalderen.

Bratskov I den nordlige udkant af Brovst by ligger Bratskov, hvis historie går tilbage til omkring år 1300. Den nuværende hovedbygning, som er i to etager, er fra 1550, mens de to sidefløje i hver én etage er fra ca. 1750. Nordfløjen rummer i dag smedeog skomagerværksted, skolestue og en unik stenaldersamling.

Gennem århundrederne har mange af Danmarks kendte adelsfamilier haft Bratskov og et stort antal fæstegårde i deres besiddelse. Herunder slægterne Rotfeld, Brahe, Rantzau og Grabow, hvis navne går igen i nutidens gademiljø.

Ole Tønder Lange, der ejede herregården fra 1784, var foregangsmand inden for landbruget og foretog de første store afvandinger af de lavtliggende områder øst for Brovst.

Samtidig etablerede han to nye gårde, Vilsbæksminde og Langeslund. Sidstnævnte har givet navn til det nye sogn, der i 1993 blev udskilt fra det store Brovst Sogn til at dække Halvrimmen og Arentsminde.

Bratskov blev i 1976 købt af daværende Brovst Kommune, nu Jammerbugt Kommune, og har siden været kulturhus og hjemsted for talrige arrangementer, herunder koncerter og kunstudstillinger samt en farverig levendegørelse med arbejdende værksteder hver uge sommeren igennem. Der er ligeledes sommerturistinformation på Bratskov.

Frants Banner. Godset fik nu navneforandring til Oxholm efter Banners hustru, Anna Oxe. Kirken, der er opført som til tilbygning til klostret i 1400-tallet, afløste i 1560’erne et nedrevet Sankt Laurentii Kapel som sognekirke for Øland Sogn, men forblev en af Danmarks yderst få privatejede kirker til offentligt brug.

I 1916 blev Oxholm Gods købt af etatsråd H.N. Andersen, der var stifter af Det Østasiatiske Kompagni (ØK), og to år senere overdraget til sønnen Sigurd Andersen. I nyere tid har godset været drevet af hofjægermester Steen Glarborg og hustru, Kirsten.

Mellem godset og byen Hammershøj ligger den smukke Oxholm Mølle, som oprindeligt blev bygget i 1857, men måtte genopføres efter en brand i 2004 og indvies på ny 17. maj 2008. Der er lokalhistoriske rundvisninger i møllen sommeren igennem.

Kokkedal Sydvest for Brovst, nær Torslev, finder du Kokkedal Slot, som i 1988 blev overtaget af familien Lokdam til sit nuværende formål som hotel og restaurant. Kokkedal har sin egen spændende historie, som går tilbage til den tidlige middelalder. De nuværende smukke, hvide bygninger stammer fra ca. 1540, da borgen blev genopbygget af Christian III’s rigsmarsk Erik Banner, efter at den blev brændt ned af Skipper Klement under reformationskrigen »Grevens Fejde«. Voldgravene, der blev anlagt i 1200-tallet for at modstå fjendtlige angreb via Limfjorden, er bevaret.

I årene 1917-22 var Kokkedal ejet af Prins Erik, fætter til Christian X, og i 1949-88 var slottet indrettet til skolehjem for drenge.

Oxholm Før de store inddæmninger, der varede fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet, var Øland sydøst for Brovst nærmest en ø i Limfjorden.

Her blev der omkring 1175 etableret et benediktinerkloster, kaldet Ø Kloster, som 400 år senere kom i privat eje under

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

25

Limfjorden

– Danmarks største fjordområde

Udsigt fra Alsbjerg Bakker

26

HAN HERRED

Husmandsbebyggelse i Canada

Attrup Havn

»Blæsten går frisk over Limfjordens vande«, og fjorden strækker sig »fra Hals og til Harboør«, som Erik Bertelsen skrev i en elsket sang fra 1939. Han er også kendt som forfatter til trilogien »Harboør-Folk« om det vestjyske fiskermiljø, der også danner baggrund for Hans Kirks debutroman »Fiskerne« fra 1928.

Mange fiskere fra det fattige Harboøre var flyttet til bedre fiskepladser langs Limfjorden – blandt andet ved Amtoft, Attrup og Gjøl – og en del af disse medbragte strenge normer på det moralske og religiøse område, hvilket førte til mange brydninger og kultursammenstød med de nye naboer. »Fiskerne« blev i 1977 genstand for en tv-serie i seks dele, som blev optaget på en række lokaliteter i Han Herred – herunder Attrup, Holmsø, Vust Kirke og Tranum Enge Missionshus. Desuden fik mange blandt egnens befolkning en tjans som statister. Der er stadig spor af Harboørefiskerne i Han Herred gennem slægtsnavne som Flyvholm, Hav, Kyndi og Røn, og på Vust Kirkegård ses Laust Sands »grav«.

Brovst som havneby Før de store inddæmninger, der kulminerede med opførelsen af pumpestationen ved Attrup i 1954, strakte Limfjorden sig langt ind mod Brovst. Og indtil Øland-Attrup-dæmningen blev bygget i 1920, kunne man sejle med fragtskibe ad Torslev Dyb til et brohoved, der lå for enden af Pakhusvej tæt ved Gammel Brovst. Så også Brovst har engang været en havneby!

Flere steder langs Limfjorden blev der anlagt anløbsbroer for fiskefartøjer og fragtbåde, bl.a. ved Haverslev, hvor broen i dag er kommunal lystbådehavn i lighed med Attrup Havn og Gjøl Havn.

Hvissehøj

Nybyggerne i Canada Godset Kokkedal har op gennem historien været omdrejningspunkt for Torslev og Attrup. De omkringboende bønder var fæstere under herregården og skulle som betaling for fæstet udføre pligtarbejde på godsets jorder, foruden at betale »landgilde« (afgift i korn og penge) til herremanden, skat til kongen og tiende til præsten.

Fra midten af 1800-tallet blev fæstegårdene under Kokkedal – som det også var tilfældet ved alle andre herregårde på egnen – solgt til selveje, men mange husmandsfamilier fortsatte som daglejere og tjenestefolk på herregården.

I 1909 stiftedes Han Herredernes Udstykningsforening, som imidlertid satte gang i opkøb af større gårde, herunder Kokkedal, med henblik på udstykning af en lang række nye, små landbrug, så familierne kunne klare sig selv og opbygge en helt ny husmandskultur. Et af disse udstykningsområder var Kokkedals Kær, hvor husmandspionérerne følte sig som »nybyggerne i Canada« – og Canada er siden fulgt med som navn på både vej og bebyggelse.

Alsbjerg Bakker og Hvissehøj Ved vejen mellem Attrup og Kokkedal kan du dreje af til Alsbjerg Bakker. En sti fører langs markskellet frem til en trappe op til Blushøj – vikingernes gamle »fyrtårn« – hvor man i gammel tid tændte bavnebål for at rundsende budskaber, og hvorfra der er en fantastisk udsigt over Limfjorden fra Aalborg i øst til Aggersund i vest. Forsætter du ad Alsbjergvej mod nord, kommer du forbi den sjældne, trekamrede jættestue Hvissehøj.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

27

Tingskoven og Aalegaard

– hvor oldtidens veje og kalendere dukker frem

Oldtidsvej ved Aalegaard

28

HAN HERRED

Andebjerg i Tingskoven

Plov på museet i Fjerritslev

Da Jylland i overgangen fra vikingetid til middelalder blev inddelt i herreder og kirkesogne, fandt man det meget passende at placere Han Herreds tingsted lige midt i det langstrakte herred med dets oprindeligt 22 sogne.

Herredstinget lå på Skræm Hede i det nuværende Tingskoven. Ved Søhøje nær hovedvejen i den vestlige del af skoven ses stadig en kreds af store sten, der markerer stedet, hvor der gennem århundreder holdtes ting hver mandag. Afgørelserne blev truffet af herredsfogeden i samråd med otte »stokkemænd«, der ligesom skriveren sad på »tingstokkene«, dvs. fire solide planker, som hvilede på fire store sten og dannede en firkant omkring pladsen, hvor den tiltalte og vidnerne stod.

Der findes nedskrevne »tingsvidner«, der dokumenterer begivenheder helt tilbage til det store bondeoprør i 1441.

I 1688 blev tinget flyttet til Brøndum i Kollerup Sogn, derefter ca. 1780 til Fjerritslev og i begyndelsen af 1830’erne til Skerping. Men fra 1909 til nedlæggelsen af retskredsen i 2007 var Fjerritslev igen tingets hjemsted, hvor det smukke, gamle ting- og arresthus i Østergade 53 i dag er fredet.

Tingskoven er i privat eje, men det er tilladt at færdes overalt på veje og stier. Skovens nordøstlige del grænser op til Egebjerg Bakker, hvor der er en afmærket sti til en række fredede oldtidshøje. Herfra er der ikke langt til Janum Kjøt, som er en af Jyllands største vandreblokke, der er bragt hertil fra Norge i seneste istid.

Janum Kjøt

kan være et af oldtidens kalendersystemer, som udforskes af fagfolk og amatører via den såkaldte arkæo-astronomi. I skoven findes også flere stensatte oldtidsbrønde.

Mellem Tingskoven og Fjerritslev ligger Aalegaard Skov, som i generationer har tilhørt familien Laumann Jørgensen. Einar Laumann Jørgensen, der var stærkt optaget af arkæo-astronomi, beskæftigede sig i over 40 år med at fremdrage oldtidens spor i såvel Tingskoven som Aalegaard Skov, og du har mulighed for at se de spændende resultater heraf ved at følge en afmærket rute omkring Aalegaard, som var hovedgård i Skræm Sogn.

Langs ruten kan du se spor efter Han Herreds gamle kongevej, en sol-årskalender, et solur, en årskalender, et vadested og en stensat oldtidsvej, der antagelig blev brugt som processionsvej mod solopgangen ved sommersolhverv. Der er få steder i Danmark, hvor sporene af jernalderens tidsregning og religiøse liv træder så tydeligt frem som her.

»Hvad udad tabtes, skal indad vindes!« I århundreder lå området omkring Aalegaard og Tingskoven hen som hede, men i 1872 blev der sat gang i skovplantning, inspireret af Enrico Dalgas, der efter tabet af Sønderjylland i 1864 talte varmt for at opdyrke de danske heder. Fra denne pionértid stammer det berømte mundheld: »Hvad udad tabtes, skal indad vindes!« På Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum findes den plov, som pionérerne brugte til opfuring før plantning af træer.

Oldtidens spor dukker frem I den sydvestlige del af Tingskoven finder du højen Andebjerg, hvor 13 store sten ligger i et velordnet system og meget vel

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

29

Husby Hole

– et af danmarkshistoriens blodigste opgør

30

HAN HERRED

Skårhøje nord for Husby Hole

Alverdens Caspers grav

Fra gadekæret i Husby mellem Skerping og Skræm kan du dreje af mod nord, hvorefter du kommer til en bakke og en hulvej, der til sammen danner Husby Hole. Og med ét står du midt i danmarkshistorien – sat helt tilbage til 1441 – for netop da, og præcis i disse omgivelser, kastede hundredvis af nordjyske bønder sig ud i et drabeligt opgør med tidens undertrykkere: adelen og kongemagten.

Husby Hole er en del af et langstrakt bakkedrag, der tager sit udgangspunkt på Sankt Jørgens Bjerg lidt syd for landsbyen. Derfor kaldes den blodige borgerkrig, der sluttede 8. juni 1441 med kong Kristoffer af Bayerns nedslagtning af bondehæren, ofte for »Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg«. Men forinden havde bønderne haft held til at lokke modparten i en fælde ved at tildække hulvejen med grene og andet fyld, så de angribende ryttere faldt i og sad uhjælpeligt fast.

Ligeledes var den nærliggende Aagaard – Gyldenstjernernes højborg – og flere andre af egnens herregårde sat i brand ud fra devisen: »Slå ulvene ihjel, så bliver der ingen unger!« I et tingsvidne fra Han Herreds Ting 17 år senere – 3. april 1458 – fortælles det om den fordrevne adelsmand Niels Pedersen Gyldenstjerne, at han »kom af sin gård, ikke uden en stav i sin hånd«.

På bakketoppen ved Husby Hole blev der som en markering af 500-året for bondeoprøret rejst en stor mindesten med relief af billedhuggeren Axel Poulsen, der har indfanget dramaet med de forsvarende bønder, som havde forskanset sig i en vognborg – det vil sige ved at skubbe deres arbejdsvogne sammen til en fæstning.

Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg har også givet anledning til en middelalderlig folkevise, som fremhæver vendelboernes

Herredsfogedboligen i Skerping

standhaftighed over for angriberne, mens morsingboer og thyboer får det mindre ærefulde skudsmål, at de luskede af, da der blev givet frit lejde før kongens endelige udfald mod vognborgen: Først da rømmer de morsing’ og så de forrædere af Thy; efter da stod de vendelboer, de ville ikke fly.

Efter stod de vendelboer, de ville ikke fly; da bygged de dem en vognborg, derfor lod de deres liv.

Kettrup – engang Han Herreds administrative centrum I årtierne før jernbanen Fjerritslev-Frederikshavn i 1897 og Thisted-Fjerritslev-banen i 1904 var Skerping og Korsholm i Kettrup Sogn det administrative centrum for både Øster og Vester Han Herred. Her lå herredskontoret med ting- og arresthus, her boede sagfører og distriktslæge, her havde Han Herreders Sparekasse sit domicil, og her var egnens eneste apotek. Derefter flyttede disse funktioner én efter én ind til egnens nye »hovedstad«, men den smukke herredsfogedbolig fra begyndelsen af 1830’erne er heldigvis bevaret.

På Kettrup Kirkegård findes en lille gravsten for Casper Christensen (1864-1943), der var en af Han Herreds kendteste originaler og gik under navnet »Alverdens Casper«.

Han tjente til føden som daglejer rundt om på egnens større gårde, og utallige er de historier, der går om den lille, barfodede spøgefugl, der aldrig lod sig narre af »de fine«.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

31

»Havhingsten fra Glendalough« passerer vikingeborgen Aggersborg

Aggersborg

– Danmarks største vikingeborg

32

HAN HERRED

Aggersborggaard

Aggersundbroen

Højt på skråningen mellem Aggersborg Kirke og Limfjorden ligger vikingeborgen Aggersborg. I århundreder var der ikke andet at se end en bar mark – og til tider et svagt omrids i kornmarken – men i 1992 opførte Skov- og Naturstyrelsen en rekonstruktion af det imponerende voldanlæg. Samtidig blev der indrettet et minimuseum over vikingetiden i kirkens velfærdsbygning. Udstillingen er udformet i tegneseriestil, og der er åbent for publikum i dagtimerne.

Ved Aggersborg står du over for den største af de fire kendte ringborge i Danmark. Vikingeborgen var dog kun aktiv som bebyggelse og fæstning i en kort periode fra 980 til ca. 1000.

Aggersborg var strategisk placeret ved det smalleste sted af Limfjorden. Herfra kunne man overvåge færdslen over fjorden mellem Himmerland og Han Herred. Samtidig havde vikingerne let adgang til Norge via Sløjkanalen, som dengang forbandt Limfjorden og Vesterhavet gennem Gøttrup-KlimKollerup Strand-området.

Der er flere teorier om, hvilket formål vikingeborgen med sine 48 langhuse og sine 288 meter i ydre diameter skulle tjene. Var borgen et magtcenter til kontrol af handel og interne stridigheder, eller var den en kaserne og træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a.

England? Yderligere en teori går ud på, at der – med vikingeborgens form som et keltisk kors in mente – kunne være tale om et keltisk kloster.

Kongs- og herregården Aggersborggaard

Vikingeudstilling ved Aggersborg Kirke

og ned gennem Jylland. Men i 1579 kom gården i privat eje som adelssæde og herregård.

Fra 1852 til 1989 var Aggersborggaard i familien Nørgaards besiddelse. Forfatteren Hans Kirk fortæller i erindringsbogen »Skyggespil« levende og med ærefrygt om sin oldemor, enkefru Ane Cathrine Nørgaard, der var en meget »jordkær« ejer af den gamle herregård 1893-1903, og som sørgede for, at alle hendes døtre blev afsat til gårde med tilstrækkeligt hartkorn.

I den gamle præstegård, som ligger ved vejen mellem Aggersborggaard og Aggersund, havde digteren Jakob Knudsen sin opvækst.

Porten til Han Herred Aggersund med den smukke bro over Limfjorden er porten til Han Herred. Aggersundbroen, der afløste den gamle motorfærge, blev indviet 18. juni 1942 under den tyske besættelse, og byen blev herefter et vigtigt knudepunkt for værnemagten med byggeri af talrige bunkere på begge sider af broen.

Aggersund har gennem århundreder været anløbshavn for fragt- og passagerskibe, og for mange unge udvandrere, der omkring 1900 søgte lykken i Amerika, begyndte den lange rejse netop her.

Under den tyske besættelse blev havnen anvendt til udskibning af store mængder ral, der blev transporteret via en smalsporet tipvognsbane fra Klim Strand til Aggersund, hvorfra stenene blev sejlet videre med pramme for at blive anvendt i forskellige tyske byggeprojekter.

Efter vikingeborgen fulgte den kongsgård, hvor Knud den Helliges mænd søgte tilflugt i 1086, mens kongen selv flygtede med vrede vendelboer i hælene fra Bejstrup over fjorden

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

33

Vejlerne

– Nordeuropas største vildtfuglereservat 34

HAN HERRED

Kirsten Kjærs Museum

Feggesundoverfarten

Vejlerne er et fantastisk naturområde, som hvert år besøges af et stort antal fugleentusiaster, udstyret med avancerede kikkerter, fra både ind- og udland. Her i Nordeuropas største vildtfuglereservat, som omfatter op mod 6.000 hektar, er der nemlig rige muligheder for at udforske ynglende og rastende vandfugle, dels fra grøftesporet langs hovedvej A11, dels fra de mange fugletårne og -skjul, som er etableret siden Aage V. Jensen Naturfonds overtagelse af Vejlerne i 1993.

I Vejlernes Naturcenter midt på hovedvejsdæmningen er der en plancheudstilling, som giver et fint overblik over området og dets mangfoldige fugleliv, ligesom der er opsat kikkerter til brug for publikum.

Vejlerne består fra naturens side af en række vadesteder i Limfjorden, men før anlæggelsen af Bygholm-dæmningen kunne det ofte være med livet som indsats at tage turen tværs over især den flere kilometer brede Bygholm Vejle. I perioden 1866-1912 gjorde et engelsk konsortium et ambitiøst forsøg på at afvande området, og store mandskabsstyrker – herunder de såkaldte »børster« – blev tilkaldt til at udføre det hårde slid med grøftegravning og dæmningsarbejde. Projektet måtte dog opgives kort før første verdenskrig, og i stedet opstod et helt unikt naturområde.

Den hollandske vindmølle, der står ved vestsiden af Bygholm-dæmningen, blev i 1874 flyttet hertil over isen fra Vust.

Mange kulturhistoriske spor omkring Vejlerne I gammel tid var der livlig trafik på Limfjorden, dels af fiskere og dels af handelsfolk, der fragtede deres varer rundt i fladbundede både, som kaldes kåge. En del af disse krejlerskippere boede i Øsløs, hvor du i Skippergade også finder hus-

Skjoldborgs barndomshjem

mandsdigteren Johan Skjoldborgs barndomshjem, som er indrettet til museum. På sine gamle dage boede Skjoldborg i æresbolig på bakken i Løgstør, hvorfra han kunne se hjem til sit elskede Hannæsland.

Hannæs var oprindelig en halvø som et »næs« til Han Herred, og det strækker sig fra færgestedet ved Feggesund op over Vesløs og Frøstrup til Bulbjerg. Langs Tømmerbyvej mellem de to tidligere stationsbyer er banestrækningen omdannet til cykelsti, og undervejs kan du også besøge den store vikingegravplads i Højstrup.

I Langvad ved Tømmerby Fjord ligger Kirsten Kjærs Museum, som åbnede i 1981 med henblik på at skabe et varigt hjem for den farverige kunstmalers store samling af især portrætter.

Kirsten Kjær var født i Vester Thorup. Museet, der også omfatter arbejdende værksteder og en stor koncertsal, er ganske utraditionelt i hele sin opbygning og virksomhed, og du vil opleve et besøg som at være i en lille oase midt i den store natur.

I Frøstrup finder du Frøstrup Minilandsby, som i skala 1:10 er en tro kopi af stationsbyen, som den så ud fra 1904 til ca.

1920.

Våbennedkastninger under besættelsen Mod slutningen af den tyske besættelse 1940-45 var de store, øde områder i Han Herred velegnede modtagepladser for våben, der blev nedkastet fra engelske fly til brug for modstandsbevægelsen rundt om i Jylland. Et af disse ubemærkede steder blev udpeget på Thorup Fjordholme, hvor der langs Alvejen er opsat en mindesten for modtagegruppen »Jarl«.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

35

Fjerritslev

– med Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri

36

HAN HERRED

Han Herreds hane på mølletårnet

Solen på Kirkepladsen

Fjerritslev var gennem århundrederne en ganske almindelig landsby i Kollerup Sogn, indtil der i midten af 1800-tallet blev bygget nye huse til centrale funktioner som kro, posthus og sparekasse omkring landevejskrydset mod Thisted, Aalborg og Aggersund. Han Herreders Sparekasse var ved åbningen i 1858 den første landsparekasse i Jylland. Snart efter kom skole og sygehus, ligesom flere håndværksvirksomheder og de første butikker begyndte at etablere sig.

Men Fjerritslevs gennembrud som »Han Herredernes hovedstad« kom først med åbningen af Fjerritslev-Frederikshavnjernbanen i 1897. Herefter gik det slag i slag med forretnings- og foreningslivet – næsten som i nybyggerbyerne på prærien – og efter omkring 75 års pause blev Fjerritslev igen herredets administrative centrum med tinghus og dommerkontor fra 1909. Begge bygninger, der ligger ved Østergade/ Sandagervej, er i dag fredede, og tinghuset er indrettet som foreningsdrevet kulturcenter.

Ølbryggere og brændevinsbrændere Den mest markante og helt centrale bygning i byens historie er Bryggergaarden, som blev opført i 1897 og dengang var den eneste toetagers beboelsesejendom mellem Thisted og Aalborg. P. Kjeldgaards Ølbryggeri var i drift indtil 1968, men allerede forinden var bryggerske Kirsten Kjeldgaard begyndt at indrette det fine bryggeri- og egnsmuseum, vi kender i dag som Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri. Bryggeriet med de over 100 år gamle bryggerkedler, mæskekar, gærkar og øltønder til fremstilling af hvidtøl står endnu, som om bryggersvendene lige havde forladt det. Nordisk Film lånte i øvrigt mange rekvisitter herfra til tv-serien »Bryggeren«

Tinghus og dommerkontor

fra 1996. På førstesalen vidner familien Kjeldgaards private stuer om et borgerliv i bedste Matador-stil.

Fjerritslev er også hjemsted for Danmarks dygtigste brændevinsbrændere – Brøndum-slægten – hvoraf fire rejste til København og etablerede sig dér omkring år 1800. Senere blev traditionen videreført af De Danske Spritfabrikker. Den kendte »Brøndum Kummenaquavit« anno 1840 fra spritfabrikken i Aalborg tilskrives brændevinsbrænder Anthon Brøndum, der var anden generation af pionérerne fra Han Herred. I dag videreføres den lokale brændevinstradition af Nordisk Brænderi i Vester Svenstrup ved Hjortdal.

Skulpturer i bybilledet Midt på Torvet i Fjerritslev står skulpturen Sort Diabas, som er skabt af kunstneren Claus Hake og opstillet i 2007.

På Kirkepladsen finder du den store solskulptur, som danner udgangspunkt for planetstien mod Kollerup Strand. Ved at følge de enkelte planeter langs stien får du et glimrende indtryk af størrelsesforhold og afstande i solsystemet. Ved siden af solen er der et lille anlæg med et solur, bygget op omkring en model af den store parabelklit vest for Klim Bjerg.

Og over alle byens tage knejser Han Herreds stolte hane på toppen af den gamle elmølle og fortæller om, at der her på denne egn – gennem generationer – har levet et ukueligt folk, som altid har forstået at indrette sig på de udfordringer og levevilkår, som beliggenheden i et temmelig forblæst hjørne af Danmark byder på.

En befolkning og en egn, der altid tager godt imod sine gæster, så endnu flere får øjnene op for, at Han Herred med sin store naturrigdom er den skønneste plet i kongeriget!

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

37

HAN HERRED – LANDET MED DE 29 KIRKER

Lild Strand Kirke (Lild Sogn) Fiskerlejets oprindelige redningshus fra 1886. Ombygget og indviet til kirke med våbenhus og kor palmesøndag 2. april 1950. Alterkrucifiks af Niels Helledie opsat 2008 i 125-året for den første bebyggelse i Lild Strand.

38

HAN HERRED

Lild Kirke

Tømmerby Kirke

Bygget i sengotisk stil ca. 1460 af bl.a. lim- og flintesten fra Bulbjerg. Tårn og våbenhus fra samme periode. Den nordlige korsarm er fra 1801. Overligger fra sydindgangen til Tømmerby Kirke er indmuret over korvindue i østgavlen. Alterkrucifiks af Axel Poulsen fra 1942 og prædikestol fra slutningen af 1500-tallet.

Bygget ca. 1130-50 og indviet Sankt Botulf (Budolf). Tilknyttet Hannæs (Næsbo) Ting som »fjerdingskirke«. Tårn og våbenhus fra ca. 1500. På kirkens apsis ses seks stenrelieffer, der fortæller en historie. Altertavle og prædikestol fra ca.

1600. I nærheden var en helligkilde, Bodils Kilde.

Vust Kirke

Vester Thorup Kirke

Bygget i 1100-tallet med tårn fra ca. 1500 med tagryggen vinkelret på kirken. Altertavle fra ca. 1600 og prædikestol fra ca. 1700. Benyttet til tv-serien »Fiskerne«.

Bygget i 1100-tallet med tårn fra ca. 1500. Nuværende våbenhus er fra ca. 1900. Altertavle og prædikestol fra begyndelsen af 1600-tallet. Pulpitur fra 1716 med pietistiske malerier fra 1729. Minde over 13 omkomne søfolk på kirkegården.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

39

Klim Kirke

Klim Valgmenighedskirke

Bygget i 1100-tallet med tårn fra senmiddelalderen. I 1847 blev der bygget korsarme mod både syd og nord og i 1870 våbenhus mod syd. Altertavle fra ca. 1600 og prædikestol fra ca. 1610.

Indviet som frimenighedskirke 10. november 1883 på Martin (Morten) Luthers 400-års dag (derfor også kaldet Morten Luthers Kirke). Tårnet er tilføjet i 1919. Altertavle fra 1908.

Døbefonten er fremstillet af limsten fra Klim Bjerg. Valgmenighedskirke fra 1968.

Fjerritslev Kirke (Kollerup-Fjerritslev Sogn) Indviet 22. december 1907, tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming. Tårnet vender atypisk mod øst. Altertavle af kunstmaleren Johannes Wilhjelm og døbefont af billedhuggeren Anders Bundgaard. Kirkegård ved Aggersundvej indviet 1913.

Kollerup Kirke (Kollerup-Fjerritslev Sogn)

40

HAN HERRED

Bygget i 1100-tallet og var ligesom Kettrup Kirke slægtskirke for Gyldenstjernerne på Aagaard. Koret blev udvidet til skibets bredde ca. 1500. Nordlige korsarm er fra 1591. Altertavle fra 1883 og prædikestol fra 1599. I koret står et monstransskab fra ca. 1500.

Hjortdal Kirke

Lerup Kirke

Bygget i 1100-tallet med tårn (reduceret til nuværende højde 1807) fra senmiddelalderen. Våbenhus fra 1586. Altertavle fra 1942 med Kristus omgivet af lokale bønder og fiskere.

Prædikestol fra 1592. På grund af sandflugt var kirken nær blevet nedrevet i 1550’erne.

Bygget i slutningen af 1100-tallet og indviet til Vor Frue (Jomfru Maria). Tårn fra ca. 1500. Våbenhus af nyere dato. Altertavle fra anden halvdel af 1600-tallet (opsat her i kirken ca.

1750) og prædikestol fra begyndelsen af 1700-tallet. Kalkmalerier i hvælvingerne. Døbefonten er dekorereret med en keltisk billedfrise.

Tranum Kirke

Koldmose Kirke

Bygget i slutningen af 1100-tallet og indviet Sankt Nikolaus.

Tårn og hvælvinger fra ca. 1450-1500 og våbenhus fra 1888.

Altertavle af F. Storck fra 1864 og prædikestol fra ca. 1700.

Indviet 18. december 1910, tegnet af arkitekt V. Ahlmann.

Kobbertækt klokkespir på taget. Alterrelief af billedhugger Aksel Hansen (hvid grønlandsk marmor) fra 1952.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

41

Brovst Kirke

Brovst Baptistkirke

Bygget i slutningen af 1100-tallet, men sandsynligvis større ombygninger i 1300-tallet med tilføjelse af tårn og våbenhus. Tårnet ombygget og gjort smallere i 1779. Altertavle og prædikestol skænket af Frantz Rantzau 1729. Ligeledes pulpitur med billedserie og skriftsteder.

Bygget 1912. Dåbsgraven var tidligere gemt under en repos og blev frilagt i forbindelse med omfattende renovering i 2012, så den er synlig i kirkerummet foran nadverbordet.

En indskrift »Bered dig til at møde din Gud« er overført fra Brovsts første baptistkirke fra 1893.

Langeslund Kirke

Øland (Oxholm) Kirke

Indviet 23. september 1883, tegnet af arkitekt Steenstrup, Nørresundby. Tilbygning med dåbsværelse fra 1957. Altertavle efter maleri af A. Dorph. Romansk døbefont fra anden kirke. Udskilt fra Brovst Sogn 1993.

Bygget i 1400-tallet i gotisk stil som tilbygning til benediktinernonneklostret Ø Kloster fra 1100-tallet. Sognekirke fra 1560’erne. Oprindelig skabsaltertavle (Mariatavle) udvidet med topstykke og sidevinger 1673. Prædikestol med lydhimmel fra samme år. Seks meter højt monstransskab ved altret.

42

HAN HERRED

Torslev Kirke

Øster Svenstrup Kirke

Bygget i 1100-tallet. Tårn fra ca. 1500 og våbenhus fra ca.

1870. Fløjaltertavle fra 1654, skænket af Karen Galde til Kokkedal. Prædikestol, som lidt usædvanligt er placeret i nordsiden, er ligeledes fra 1654. Fragmenter af kalkmalerier i hvælvingerne. Mosaikrude af Kjeld Eriksen i apsis.

Bygget i 1200-tallet i munkesten. Tårn fra ca. 1550 og våbenhus fra 1880’erne. Altertavle fra 1646 og prædikestol fra 1633, begge skænket af Jens Nielsen og Maren Graversdatter, Sønder Skovsgaard.

Haverslev Kirke

Skræm Kirke

Bygget i 1100-tallet og indviet til Vor Frue (Jomfru Maria) på grund af en nærliggende helligkilde. Tårn og våbenhus fra ca.

1500. Tårnets øverste del ombygget 1757. Altertavle fra ca.

1650 og prædikestol fra 1582.

Bygget i 1100-tallet, men kvadrene på øverste del er erstattet af mursten. Et tårn fra senmiddelalderen blev nedrevet 1849 og erstattet med nuværende klokketårn på taget i 1949.

Altertavle fra 1679 og prædikestol fra begyndelsen af 1800-tallet.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

43

Bejstrup Kirke

Aggersborg Kirke

Bygget i 1100-tallet med senere tilføjet tårn fra samme periode. Nuværende tårn med pyramidetag er fra 1874 med genopførelse af de oprindelige romanske buer og i øvrigt nye, røde mursten. Indvendig er tårnet smykket med søjler og hvælvinger. Prædikestol fra 1584 og altertavle fra slutningen af 1500-tallet.

Bygget i 1100-tallet. Tårn fra 1400-1500 og våbenhus fra 1884. Altertavle fra 1598 (opsat her 1934). Tidligere altertavle er opsat på nordvæggen. Prædikestol med lydhimmel samt skriftestol fra slutningen af 1500-tallet. Smedejernsgitter foran tidligere gravkapel i tårnrummet.

Kettrup Kirke

Gøttrup Kirke

Bygget i 1100-tallet og var i århundreder slægtskirke for Gyldenstjernerne på Aagaard. Tårn og våbenhus fra ca. 1500.

Altertavle fra 1612, med indsat husaltertavle fra Aagaard (1561), og prædikestol fra 1573.

Bygget i 1100-tallet og indviet til Sankt Laurentius. Tårn og våbenhus fra ca. 1500. Altertavle med udskårne drengefigurer fra 1585 og prædikestol fra 1579.

44

HAN HERRED

Øsløs Kirke

Vesløs Kirke

Bygget i 1100-tallet. Tårn med indbygget våbenhus fra ca.

1500. Altertavle fra 1922 og prædikestol fra ca. 1600.

Bygget i 1100-tallet og er eneste af Han Herreds romanske sognekirker, der aldrig har haft tårn, men kun en lille »tagrytter« til klokken på taget. Våbenhus fra nyere tid. Altertavle fra 1701 og prædikestol fra slutningen af 1500-tallet.

Vesløs Valgmenighedskirke

Arup Kirke

Indviet 25. oktober 1911 og opført med frimenighedskirker i Trængstrup og Søttrup på Himmerland som forbillede. Klokketårn som »tagrytter«. Kirkegård anlagt 1914. Altertavle af Chr. Andersen, Thisted, fra 1912. Lokalt fremstillet døbefont.

Bygget i 1100-tallet og indviet til Sankt Morten. Tårn fra ca.

1500 (ombygget 1927) og våbenhus fra 1839. Altertavle fra ca. 1580 og prædikestol fra 1593.

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

45

INDEX Aggersborg Kirke ∙ 33, 44 Aggersborggaard ∙ 33 Aggersund ∙ 15, 33 Aggersundbroen ∙ 33 Alsbjerg Bakker ∙ GPS 57.053391,9.443161 ∙ 8, 27 Alverdens Casper ∙ 31 Amtoft Havn ∙ 27 Andebjerg i Tingskoven ∙ GPS 57.077846,9.381012 ∙ 29 Andrup ∙ 17 Anna E. Munch ∙ 21 Arup Kirke ∙ 45 Attrup Havn ∙ 27 Bejstrup ∙ 33 Bejstrup Kirke ∙ 44 Besættelsestiden ∙ 11, 15, 19, 21, 33, 35 Blushøj i Alsbjerg Bakker ∙ GPS 57.053391,9.443161 ∙ 27 Bratbjerg Søerne ∙ 23 Bratbjergmanden ∙ 23 Bratskov – herregård og kulturcenter ∙ 7, 25 Brovst ∙ 25, 27 Brovst Baptistkirke ∙ 42 Brovst Kirke ∙ 42 Bryggergaarden i Fjerritslev ∙ 37 Brøndum ∙ 29, 37 Bulbjerg ∙ 7, 8, 11, 17, 35 Bunkere ∙ 11, 19, 21, 33 Bygholm ∙ 35 Bygholm Mølle ∙ 35 Bykunst i Brovst (Peter Lunding) ∙ 25 Bøge Bakke ved Brovst ∙ 7 Børge Thorlacius Ussing ∙ 19 Canada (Kokkedals Kær) ∙ 27 Claus Hake (Sort Diabas) ∙ 37 Egebjerg Bakker ved Tingskoven ∙ 29 Ellidsbøl ∙ 11 Englandskrigene ∙ 13 Enrico Dalgas ∙ 29 Ertebølle ∙ 7 Faldet i Svinkløv ∙ 19 Feggesundfærgen ∙ 35 Feriecenter Slettestrand ∙ 21 Feriehotel Tranum Klit ∙ 23 Fest- og markedspladsen ved Lerup Kirke ∙ 23 Fiskerne ∙ 27 Fjerritslev ∙ 29, 37 Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum ∙ 37 Fjerritslev Kirke ∙ 37, 40 Forfatterhuset ved Bulbjerg ∙ 11 Fosdalen ∙ 7, 23

46

HAN HERRED

Frederik VI ∙ 17 Frøstrup ∙ 35 Frøstrup Minilandsby ∙ 35 Geologisk Feltstation Klim Bjerg ∙ 15 Gjøl ∙ 9, 27 Gravsted for omkomne fiskere på Vester Thorup Kirkegård ∙ 13 Grønnestrand ∙ 17 Grønnestrand Feriecenter ∙ 17 Gustav Fenger ∙ 11 Gøttrup Kirke ∙ 44 Han Herred Havbåde ∙ 21 Han Herreds Hane ∙ 37 Han Herreds Ting ∙ 29, 31 Hans Kirk ∙ 27, 33 Haverslev Havn ∙ 27 Haverslev Kirke ∙ 43 Hingelbjerge ∙ 8 Hjortdal Kirke ∙ 21, 41 Holger Danske ∙ 11 Holmsø ∙ 27 Hotel Højgaarden i Hjortdal ∙ 21 Hotel Klitrosen i Slettestrand ∙ 21 Hotel Sanden Bjerggaard i Slettestrand ∙ 21 Husby Hole ∙ 31 Hvissehøj (Hvisselhøj) ∙ 7, 27 Jakob Knudsen ∙ 33 Jammerbugten ∙ 13 Janum Kjøt ∙ 29 Jens Clausens mindesten i Klim ∙ 15 Jernbane ∙ 15, 25, 31, 37 Johan Skjoldborg ∙ 11, 15, 35 Johan Skjoldborgs Hus i Øsløs ∙ 11, 35 Kanon ved Svinklovene ∙ GPS 57.147177,9.295741 ∙ 19 Kettrup ∙ 31 Kettrup Kirke ∙ 44 Kirsten Kjærs Museum i Langvad ∙ 35 Klim ∙ 15 Klim Bjerg ∙ 7, 8, 15 Klim Kalkovn ∙ 15 Klim Kirke ∙ 40 Klim Strand ∙ 15 Klim Strand Camping ∙ 15 Klim Valgmenighedskirke ∙ 15, 40 Knud den Hellige ∙ 33 Kokkedal Slot ∙ 25, 27 Koldmose Kirke ∙ 41 Kollerup Kirke ∙ 40 Kollerupkoggen ∙ 17 Kongestenen ved Grønnestrand ∙ 17 Krabben i Slettestrand ∙ 21 Kystlandingspladsen Lild Strand ∙ 21 Kystlandingspladsen Slettestrand ∙ 21 Kystlandingspladsen Thorup Strand ∙ 13, 21

Langdalen ∙ 7, 23 Langeslund ∙ 25 Langeslund Kirke ∙ 42 Langvad ∙ 35 Laust Sands grav på Vust Kirkegård ∙ 27 Lerup ∙ 8, 23 Lerup Kirke ∙ 23, 41 Lerup Strand ∙ 23 Lien ∙ 7, 8, 23 Lien Kunstcenter ∙ 21 Lild Kirke ∙ 39 Lild Strand ∙ 11, 21 Lild Strand Kirke ∙ 11, 38 Limfjorden ∙ 7, 27, 33, 35 Lyngmøllen i Grønnestrand ∙ 17 Margrethe II og Prins Henrik ∙ 17 Mountainbike ∙ 21 Naturcenter Fosdalen ∙ 7, 23 Nedkastningspladsen Jarl på Thorup Fjordholme ∙ 35 Nordbjerg i Hingelbjerge ∙ GPS 57.112871,9.321072 ∙ 19 Nordisk Brænderi ∙ 37 Nordsøstien (North Sea Trail) ∙ 11, 19 Nøddedalen ∙ 23 Nørre Miler ∙ 9, 15 Oldtidsvej Aalegaard ∙ GPS 57.081292,9.329226 ∙ 29 Oxholm Gods ∙ 25 Oxholm (Øland) Kirke ∙ 42 Oxholm Mølle ∙ 25 Parabelklit ved Klim Bjerg ∙ 9, 15, 37 Peter Lunding (Bykunst i Brovst) ∙ 25 Planetstien i Fjerritslev ∙ 37 Prins Erik ∙ 25 Ralbaner under besættelsen ∙ 15, 33 Redningshuset i Lild ∙ 11 Redningshuset i Slettestrand ∙ 21 Redningsstationen i Thorup Strand ∙ 13 Redningsvejen i Slettestrand ∙ 23 Rødland Hede i Fosdal Plantage ∙ GPS 57.115263,9.385022 ∙ 23 Rønnes Hotel i Slettestrand ∙ 21 Sankt Jørgens Bjerg i Husby ∙ 31 Skarreklit ved Bulbjerg ∙ 11 Skerpinggaard ∙ 29 Skipper Klement ∙ 25 Skovsgaard ∙ 23 Skræm Kirke ∙ 43 Skudehandel ∙ 13 Slettestrand ∙ 21, 23 Sløjkanalen (Sløjen) ∙ 9, 33 Solur i Fjerritslev ∙ 15, 37 Sommerhuse ∙ 17, 23 Sort Diabas (Claus Hake) ∙ 37 St. St. Blicher ∙ 11 Stenalderhavet ∙ 9

Stenalderudstillingen Bratskov ∙ 7, 25 Stenkredse i Tingskoven ∙ GPS 57.08721,9.386698 og 57.077846,9.381012 ∙ 29 Stygge Krumpen ∙ 13 Svinklovene ∙ 7, 17, 19 Svinkløv ∙ 8, 19, 21 Svinkløv Badehotel ∙ 19 Svinkløv Camping ∙ 19 Svinkløv Plantage ∙ 19 Søhøje i Tingskoven ∙ GPS 57.08721,9.386698 ∙ 29 Sømærkestien ved Svinkløv ∙ 19 Sønder Miler ∙ 9, 15 Terje Vigen ∙ 13 Thit Jensen ∙ 11 Thorup Kløv ∙ 7, 8 Thorup Strand ∙ 13 Thorup Strand Redningsstation ∙ 13 Tinghuset i Fjerritslev ∙ 29, 37 Tingskoven ∙ 29 Torslev ∙ 27 Torslev Kirke ∙ 43 Tranum ∙ 23 Tranum Kirke ∙ 41 Tranum Strand ∙ 23 Tranum Strandgaard ∙ 23 TranumStrand Kursus- og Feriecenter ∙ 23 Troldsting ved Bulbjerg ∙ GPS 57.142043,9.033947 ∙ 11 Tyskervej ved Bulbjerg ∙ 11 Tømmerby Kirke ∙ 39 Udsigten i Tranum ∙ 23 Udvandring ∙ 33 Underlien ∙ 23 Vejkrucifikset i Svinkløv ∙ 19 Vejlerne ∙ 35 Vejlernes Naturcenter ∙ 35 Vesløs ∙ 35 Vesløs Kirke ∙ 45 Vesløs Valgmenighedskirke ∙ 45 Vester Thorup Kirke ∙ 13, 39 Vikingeborgen Aggersborg ∙ 33 Vikingegravpladsen i Højstrup ∙ 35 Vikingeudstillingen Aggersborg ∙ 33 Vilsbæksminde ∙ 25 Vor Frue Kilde i Fosdalen ∙ 23 Vust Kirke ∙ 27, 39 Øland (Oxholm) Kirke ∙ 25, 42 Øland ∙ 9, 25 Øsløs ∙ 35 Øsløs Kirke ∙ 45 Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum ∙ 23 Øster Svenstrup Kirke ∙ 43 Aagaard ∙ 17, 31 Aalegaard Skov ∙ 29

DEN SKØNNESTE PLET i KONGERIGEt

47

HAN HERRED

FJ PRESS . 9619 3361

HAN HERRED TURISTFORENING