Gællespalten juni 2016 by Brønderslev Lystfiskeriforening

GÆLLESPALTEN Medlemsblad for Brønderslev Lystfiskeriforening

Ny udsætningsplan

Juni 2016 Årgang 44 nr 2

GÆLLESPALTEN EV

udgives af DERSL ØN

K E RIF OR

LYS IS

og udkommer: Nr. 1 - marts Nr. 2 - juni Nr. 3 - september Nr. 4 - december Oplag: 50 stk. og på www.b-l-f.dk Trykkeri: DIGIGRAF Redaktør: Lars Jakobsen post@fluekrogen.dk

9L NDQ OHYHUH DOW LQGHQIRU Ã %UHYSDSLU Ã .RQYROXWWHU Ã 9LVLWNRUW Ã )ROGHUH Ã /¡VEODGH Ã 3ODNDWHU Ã 0HGOHPVEODGH Ã 'HVLJQ OD\RXW Ã /RJRV Ã +MHPPHVLGHU Ã .RSL SULQW RJ PHJHW PHUH

In HW .RQWDNW RV RJ EXG WLO H QG XIRUSOLJWH

ZZZ GLJLJUDI GN Ã 7OI

Bestyrelsen / Organisation Formand: Jens Andersen Vester Alle 19, 9760 Vrå Tlf. 30 40 14 07 / formand@b-l-f.dk Næstformand: Gert Kristensen Søndermarken 8, 9760 Vrå Tlf. 98 98 10 86 / else-h-kristensen@mail123.dk Kasserer: Lars Jakobsen Lærkevej 9, 9440 Aabybro Tlf. 26 28 75 07 / kasserer@b-l-f.dk Sekretær: Samuel Sonne Tolstrupvej 36, 9700 Brønderslev Tlf. 23 42 32 91 / buchhavensonne@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Carsten Christiansen Langelandsgade 17, 9700 Brønderslev Tlf. 40 47 23 65 / j.c.c@turbopost.dk Bestyrelsesmedlem: Peter Kristensen Fini Henriques Kvarter 18, 9700 Brønderslev Tlf. 29 11 28 42 / ptk@turbopost.dk Bestyrelsesmedlem: Martin Rubæk Vråvej 905, 9760 Vrå. Tlf. 20 73 27 05 / rubaek-martin@live.com Suppleanter: Kjeld Brandter Carsten Cristensen Fiskeopsynsmænd: Teddy Pedersen 98 83 71 20 / 27 32 13 59 Ebbe Dissing 61 34 90 99 Freddi Christiansen 28 15 94 46 Ole Troldborg 22 77 33 83 Lars Jakobsen 26 28 75 07 Steen Rubæk 98 98 00 27 / 41 22 43 61

Forsidebillede: En fin lille bækørred på tørflue fanget midt i maj...

Formanden har ordet... Så mistede vi desværre en hel del fiskevand på nogle af de mest populære strækninger for vores medlemmer. Vi har mistet tilladelsen til at fiske på strækningen lige nedstrøms Jerslev Bro på begge sider af åen. Desuden har vi ligeledes mistet strækningen både øst og vest for markvejen ved Gjerndup. Her har vi også mistet et stykke på modsatte side af åen. (Man kan se strækningerne på vores hjemmeside: www.b-l-f.dk) Begrundelsen for det tabte fiskeri har været, at Danmarks Sportsfiskerforbund, som vi jo er medlem af, har været medunderskriver af en henvendelse, som Danmarks Naturfredningsforening har skrevet til EU, hvor man gjorde opmærksom på, at med Landbrugspakken overtrådte Danmark nogle EU-regler. Desuden ville én af lodsejerne tillige have så meget for, at vi måtte fiske, at hvis vi skulle betale alle vore lodsejere dette beløb, skulle vi forhøje kontingentet med ca. 1800 kroner om året. Vi skal bede medlemmerne om at respekterer, at landmændene har opsagt tilladelsen til at fiske på deres jorde. Der er nu lagt et stort arbejde i at fælde træer og ryddet buske ved Kraghede Søen. Desværre var der ikke mange medlemmer, som kom og hjalp til med dette hårde arbejde. Det var de samme få stykker, som altid møder op, når vi holder: Søens Dag.

Vi har i år fået lov til at sætte ud efter den gamle udsætningsplan, fordi man fra IFF`s side ikke kunne nå at få den nye udsætningsplan færdig, så vi kunne bestille udsætningsfisk efter den. Det håber vi kan ske til næste år. Vi har ansøgt om at måtte sætte små ål ud helt heroppe i Ryå- systemet, idet den invasive art : Signalkrebs er indvandret til åen fra Lindholm å. Denne krebseart laver gange i brinkerne, som derefter bliver ustabile. Desuden æder den fiskerogn og fiskelarver, så den kan gøre stor skade på vandløbet. Ål går ind i krebsegangene og æder krebsen, når den er i gang med at skifte skal og er helt blød. Derfor regner man med, at ål kan være med til at reducere bestanden af signalkrebs. I skrivende stund er der ikke meget vand i åen, og der er endnu ikke forlydender om fangst af havørreder. Derimod har flere medlemmer fanget bækørreder på tørflue, så der har alligevel været noget at komme til åen efter. P.b.v. Jens Andersen.

- Vi gør noget EXTRA ud af din bolighandel! dering! GRATIS salgsvur en Få · s! hu t di Vi kan SÆLGE

Bredgade 76 • Brønderslev • Tlf. 7220 6660 - 2030 1150 • www.westergaardbolig.dk

Søren • Camilla •

John • Kirsten • John K • Carl

DØ

VA G

Tillid gennem 25 år

Frederikshavnsvej 58, Hjørring, tlf. 98 90 15 11 Østergade 123, Brønderslev, tlf. 98 82 57 11 Gørtlervej 3, Pandrup, tlf. 98 24 64 66 Sæby Landevej 396, Tårs, tlf. 98 95 83 11 Nørregade 1, 9870 Sindal, tlf. 98 93 51 57 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 43 66 www.baggesen.dk

Ny udsætningsplan... Nu er der kommet et fortryk til den nye udsætningsplan, som er resultatet af feltundersøgelsen, der blev foretaget af IFF i august-september 2015 bistået af medlemmer fra BLF og medarbejdere fra Brønderslev Kommune.

Der skal sættes 12900 yngel ud på 11 lokaliteter mod 13500 på 7 lokaliteter i den gamle plan. Det betyder færre yngel på hvert udsætningssted end tidligere.

Biolog Jørgen Skole Mikkelsen el-fisker til bestandsanalysen nedstrøms Bjergbakkevej. Samlet set skal vi nok fremover sætte lidt færre fisk ud, men fordelingen af de forskellige grupper og deres udsætningssteder er blevet ændret en del. Biologen vurderer, at denne udsætningsplan samlet set er på niveau med udsætningsplanen fra 2007.

Der skal ikke længere sættes ½-års ud, idet biologen mener, at vores ½-års udsætningssteder er lidt for dybe til denne kategori af fisk. De er så blevet vekslet til 1-års fisk. Her skal der udsættes: 16600 mod 19700 tidligere. Fiskene skal fremover udsættes på 22 lokaliteter mod 19 tidligere. Også her

finder vi en nedsættelse af mængden af udsætninger. Der skal nu sættes 17000 smolt mod 16000 i den tidligere plan. Her ser vi en øgning af udsætningsmængden. Disse samlede udsætningstal dækker over en del store ændringer i forholdene for ynglen. Ved denne undersøgelse var der 9 steder med naturlig yngel, medens 6 steder med yngel i sidste udsætningsplan ikke længere huser yngel. Her er det vigtigt, at vi finder årsagen til tilbagegangen for ynglen, men nogle steder skyldes det, at der er dannet dæmninger i åen af grene og stivstænglede planter, så de voksne ørreder ikke kan finde op til gydepladserne. Det har vi de sidste par år arbejdet med, og de steder viste sig at have en god yngeltæthed. Nu må vi følge op på udsætningsplanens resultater og finde årsagerne til den manglende yngel på tidligere gode stede. På de fleste af stederne med manglen-

de yngel er der i vandrammeplanerne planlagt tiltag med fjernelse af spærringer og udlægning af gydegrus og skjulesten, så vi håber, at forholdene her bliver kraftigt forbedret, når projekterne er gennemført. Det bliver spændende at se, om der sker nogen ændring med fisketætheden, når man går over til udsætning af 1-års fisk på tidligere ½-års lokaliteter. Måske vil de klare sig bedre end de noget mindre ½-års fisk. Det er glædeligt, at der skal udsættes 1000 smolt mere end tidligere. Vi må så håbe, at de kan opveje reduktionen i færre udsætninger oppe i vandløbet. Man kan se fortrykket til udsætningsplanen på BLF´s hjemmeside: www.bl-f.dk Jens Andersen.

Havørred

på

tørflue

Vi starter artiklen med, at vende tilbage til en juni aften i 2011.

Det er i løbet af den sidste uge blevet til flere flotte bækørreder (som selvfølgelig er genudsat), og en enkelt fisk med røde prikker, som ligner en fisk, der har været ude at vende på kysten. Den var blank og manglede de hvide ringe om de røde prikker. Jeg er igen ankommet til åen, og fra tidligere dages fiskeri ved jeg, at majfluen sværmer. Modsat det traditionelle fluefiskeri kommer det første ”kick” allerede ved bilen. Det sker, når man kan se, om der er mange Danicas på vingerne, og er der det, begynder hænder og krop at ryste. Bliver fiskeriet super i dag, og finder jeg et par gode havørreder? De første majfluer lander kort efter på bilen, og jeg kan se mange majfluer henne ved åen. Skal jeg kigge på åen først eller rigge til? Jeg vælger at rigge til, da det kan være svært at rigge til senere, hvis man allerede har spottet gode fisk, og fiskefeberen får overtaget.

Jeg vælger at gå direkte ned til åen, selvom jeg har mere fidus til et par pladser, som ligger noget længere væk. Da jeg kan ane vandet, ser jeg allerede den første ring, og det ligner en god fisk, men jeg prøver at berolige mig selv ved at tænke den lidt mindre. Jeg må bakke væk fra åen igen, for at komme nedstrøms fisken, så der kan lægges et godt kast opstrøms til den. Jeg vælger at gå en 30 meter nedstrøms, for ikke at skræmme fisken, og jeg kan så fiske mig op mod den. Jeg går igen forsigtigt ud til åen for ikke at skræmme andre fisk og tjekker et par minutter, om der er andre fisk, der ringer. Det er der ikke, og fiskeriet starter, fisken viser sig dog ikke igen. Men hvad var det? En fisk viser sig 15-20 meter nedstrøms, den ser rigtig god ud, og virker lidt ”kluntet”, havørred. Hjernen arbejder på højtryk for at finde ud, hvad mit næste træk skal være. Jeg vælger at fiske den nedstrøms, fra hvor jeg står, da jeg er bange for at skræmme den ved at gå op fra åen. Rigelig line bliver lagt i linekurven, godt den var med, og kastet bliver lagt nedstrøm med et ”slange” kast. Fluen driver perfekt, og

der er løsline nok til, at fluen kan drive en meters penge forbi, hvor fisken viste sig. Et voldsomt ”take” og med det samme kan det mærkes, at det er en virkelig god fisk, der har taget fluen. #3 stangen flekser voldsomt og 0,18 forfangsspidsen kommer på arbejde inden en super flot og blank havørred på 57 cm ligger i græsset. 10 minutter senere ligger der en på 56 cm ved siden af. Der er én der har sprunget forfanget om en faskine. Yderlige en bliver mistet og 2 fisk mere på omkring de 55 må en tur på land. SIKKE en aften, og der bør ikke være tvivl om, at hvis havørrederne er i åen går de gerne efter en stor fed majflue.

Beklager køkkenbilledet, havørrederne på 57 og 56, og maveindholdet. De store majfluer lever et farligt liv, når de fra nymfestadiet lægger sig i overfladefilmen og går over til emergerstadiet. Derefter slipper den voksne flue sin nymfeskal, spreder vingerne

og gør sig klar til at forlade vandet for første gang. I luften møder den sine artsfæller, og den yndige parringsdans begynder, majfluerne falder og stiger – falder og stiger. Antallet af majfluer vil i de kommende uger stige. Når parringen har fundet sted, skal hunnen på vandet igen for at lægge sine æg, dunstadiet, den vil lande på vandet med vingerne pegene mod himlen for derefter at flyve igen, lande igen og så videre. Når arten er ført videre ender majfluerne deres liv på vandet igen, med vingerne spredt ud til siderne og døende, spentstadiet. En livscyklus er forbi, og majfluerne har sørget for en ny generation. Majfluernes sværmning har cirka varet en måned, og de har leveret et kæmpe fødeudbud for åens padder, fugle og fisk. For lystfiskeren har majfluerne fået de største fisk op til overfladen, og for min kammerat og jeg starter årets bedste fiskeri i juni, nemlig majfluefiskeriet efter havørred. Udover havørrederne fanges der også mange bækørreder, og de største bækørreder kommer nu også op til overfladen. Fælles for dem alle er, at de gerne tager en stor flydende majflueimitation på overfladen, og derved tilføjer et synligt element til vores i forvejen fantastiske fluefiskeri. Men PAS PÅ for tørfluefiskeriet efter havørred er stærkt vanedannende, og det synlige fiskeri med imitationer af åens byttedyr er nu blevet årets absolutte fiskemæssige højdepunkt, og ja vi fisker også traditionelt havørredfiskeri, laksefiskeri, kystfiskeri mm.,

men intet af det andet fiskeri rammer på samme måde nerven i vores fluefiskeri, som tørfluefiskeriet. Tørfluefiskeriet efter havørred er ikke kun fiskeri med Danica imitationer, og jeg har fundet flere typer af insekter i maven på havørreder, blandt andet en del løbebiller. Hvis der ellers er store klækninger af andre typer insekter går ørrederne også til overfladen efter disse. Blandt andet i Lerkenfeldt å, hvor tørfluefiskeriet efter havørred er meget udbredt, her er der ingen Danica, men til gengæld store mængder af mindre døgnflue arter. Disse døgnfluer sværmer med forskellig styrke fra april/maj til oktober/november, og jeg har fanget havørreder i oktober på tørfluen i Lerkenfeldt. Uanset om det er Danicafiskeriet eller andre typer af insekter der fiskes på, minder selve fiskeriet meget om hinanden. Der kan dog være forskelle, tidspunktet på døgnet for klækningerne kan være afhængige af insekt type, vejr og vind, tidspunkt på året, forskellige åer mm. Til fiskeriet har jeg valgt, at dele fluerne op i 2 grupper, nemlig imitation og provokation. Imitationsfluerne matcher det der er på vandet, og kan fiskes som emergere, duns eller spentspinnere. Nymfer kunne helt sikkert også bruges, men vi vil gerne have det synlige fiskeri. Til højre: Skumbillen, en simpel provokationsflue

Provokationsfluer kan være mange, men den vi foretrækker, er skumbillen. Jeg ser den som provokationsflue, men den kan helt sikkert også ligne, de tidligere nævnte løbebiller og derved være en imitation. Fluen har dog gerne lidt provokerende farvet skum eller gummiben. Vi bruger især fluen til at fiske blindt, og få afsøgt noget vand, dvs. at der ikke fiskes på ringene fisk.

Til Danica fiskeriet bruger vi stort set udelukkende imitationer, som disse.

Danica fiskeriet begyndes, når de første fluer er på vingerne. Sværmningerne begynder tidligst omkring middagstid. Det er svært at sige hvilken vejrtype, der er bedst til at få Danicaen på vingerne. Vi har oplevet store sværmninger i forskelligt vejr, men 2 ting som kan udsætte sværmningerne er kulde og meget vind. Der fiskes typisk på sete fisk, men der kan også fiskes blindt på standpladser/stræk. Fiskeriet foregår typisk opstrøms, hvor man er mest skjult under fiskeriet. (For yderligere information omkring, hvilke fordele der kan være ved nedstrømsfiskeri, vil jeg anbefale DVD-en ”The fish and the fly – Dryfly”). Kastene lægges forsigtigt hen mod den sidste ring, og gerne en lille smule opstrøms denne. Man kan skræmme fisken, hvis fluelinen lander oveni fisken, derfor er det bedre at kaste lidt kortere og forlænge kastet gradvist. Typisk står fiskene tæt på overfladen, når de guffer majfluer, og derved skal flue helst tæt på fisken for at blive set. Hvis fisken ikke tager fluen, kan der med fordel ventes til den har vist sig igen, så man igen ikke skræmmer fisken. Tager den stadig ikke efter et stykke tid, kan man prøve med anden imitation – andet stadie, man kan tjekke om forfanget ikke er helt lige og derved mere synligt. Hardcore bækørredfiskere kan vente ½ timer i mellem en fisk viser sig, inden de fisker på fisken.

Til fiskeriet skal du bruge: Stang: Klasse #3-6 er at foretrække, men andre klasser kan også bruges. Hjul: Passende til stangen, og med god bremse, da der fiskes med tynde forfang. Forfang: 12-15 fode med 0,18-0,16 spids. Brug gerne en spids af flourcarbon på ca. 30 cm, da den synker og derfor er mere usynlig for fisken. Fluer: Som anbefalet i artikel. Jeg vil anbefale en god hjemmeside www. jsonsweden.com, til fluebinding og nogle fantastiske flotte og holdbare købefluer til rimelige penge, dog er fragten lidt dyr. Jsonfluerne skulle ligeledes kunne fås hos Almas og muligvis andre grejhandlere, og ellers findes der masser af andre tørfluer i butikkerne eller på nettet. Tørfluemiddel: Jeg bruger silikone typen ved fiskevandet. Krogløsern: Så bækørrederne kan komme forsvarligt retur igen. Andet grej: Nævnt i vigtigst rækkefølge; linekurv, polbriller, net, kikkert, kamera, forfangsstrækker. Til gengæld når fisken tager fluen, skal tilslaget sidde der. Der findes forskellige gode forslag til, hvornår og hvordan det skal være, men ingen forslag/ ideer slår erfaring, så det bedste er, at få prøvet noget tørfluefiskeri. (Man kan fx øve tørfluetilslaget i P&T eller på skaller i en lokal sø.) Når vi er ved erfaring, kommer denne også ind, når der skal vurderes om en

ringene fisk er en havørred. Der er ingen faste regler, men typisk er havørrederne mere ”kluntet” end sine rødprikkede artsfæller. Så ringene vil tit være mere voldsomme, finnerne på fisken bryder tit overfladen, og der er i det hele taget meget uro i vandet omkring havørrederne. Der skal dog lige advares, at selv den mindste lille ring kan gemme på en større fisk.

Så nu må vi håbe på en god sæson, og hvis der kom en enkelt flom ville det ikke gøre noget. Så vil der typisk komme et træk op, men mon ikke der altid er lidt havørreder oppe i systemet. Lige her inden majfluesæsonen går i gang, kan jeg om ikke andet fortælle at bækørrederne er der, klar til at stige til overfladen, og så er der mange uforglemmelige timer forude. Knæk og bræk derude.

Havørred 63cm og 3,2 kg Bækørred der tager og ringen der følger

Aalborg - Brønderslev

www.elektro.dk El-Håndværktøj Elektromotorer Nødstrømsanlæg Gearmotorer

Salg / Reparation Støvsugerer Ladeapperater Svejsemaskiner

Døgnvagt - 98 82 07 00 Øster Kærvej 12 - 9700 Brønderslev - Tlf. 98 82 07 00 - Fax 98 82 41 01

Bessfluen Ulf Sill er tysker, men han har, forståeligt nok, slået sig ned ved Mörrumsåen i Blekinge. Han er kendt for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 forskellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jordfluen” kan på samme måde som ”havefluen” jo let give anledning til alvorlige misforståelser!

Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” næsten obligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”. Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge. Bindetråd: Sort eller brun. Butt: Fl. rød mini flatbraid. Hale: Rød polarfiber. Krop: Sort dubbing. Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel. Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv golden-brown med angelhair i guld/ oliven/kobber. Cheeks: Evt. junglecock. Artikel og fluer af Jørgen Brandt

KOM OG TEST DE BANEBRYDENDE INNOVATIONER ArcticSilver er Skandinavisk innovation, som tilfører nye produkter ind i fluefiskerens verden. Kom ind til os og test verdens mest innovative fluestang. Free-Flex konseptet har fået 10 gange topscorer fra magasiner og profiler i miljøet lige sinden lanceringen. Free-Flex er en autentisk innovation, som tager udgangspunkt i fysikken og det fungerer rigtig godt. ArcticSilver lancerer nu endnu en stor nyhet: Micro-Diameter liner, som er langtkastende på grund af tynd diameter og dermed mindre luftmodstand. Kombinationen af Free-Flex og Mircro-Diameter skal bare opleves. De 2 banebrydende innovationer komplementerer hinanden og giver fluefiskeren en helt unik oplevelse. Kom ind i butikken! Vi har demosæt klar, som du kan teste. Velkommen

Jægeren & Lystfiskeren Maren Turisgade 6 9000 Aalborg Tlf 98139400 www.jaegeren-og-lystfiskeren.dk