VesterBo Bladet by Mette Kjær Larsson

BOLIG FORENINGEN VESTERBO

VesterBo Nr. 2 / August 2010

Beboerblad for boligforeningen VesterBo

Nyt lavenergi-byggeri på vej varmeforbrug 2009/2010 fugtskader og skimmelsvamp Nyt fra afdelingerne

Leder

Boligaftale efteråret 2010 Af Robert Thorsen

– Får vi flere penge til renoveringer eller tager staten igen en bid af Landsbyggefonden?

Der har været grund til optimisme efter statsminister Lars Løkke Rasmussen under folketingets afslutningsdebat i juni måned udtalte: ”... regeringen vil udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætningen i ghettoområder. Vi vil ikke flere lappeløsninger. Vi vil varige løsninger.” Det er stærke ord, men samtidig rart at regeringen nu har et klart mål om at vende udviklingen i de udsatte boligområder. Det kan kun lykkes med en langsigtet indsats med virkelig tyngde, og hvor vi samtidig forebygger, at andre boligområder kommer ud på kanten af boligmarkedet. Der er nok at tage fat på. I pressen har man kunne læse om utidssvarende almene boliger. Mange gode og attraktive boliger fra 1950’erne begynder nemlig at halte alvorligt bagefter på boligmarkedet. Nutidens krav til boligstandarden er langt højere end den var dengang. Vi har i Vesterbo også en række afdelinger fra denne periode. Flere af disse boliger har dog gennem tiden fået nye køkkener og badeværelser, men hvad

Vesterbo / nummer 2 / AUGUST 2010

angår f.eks. energiforbruget, adgangsforhold og indretningen er der stadigvæk store udfordringer. Vi er altså ikke færdige med at opgradere boligerne. Boligkontoret har lavet et projekt, som afdækker afdelingernes behov for opgradering og forbedringer. Projektet afventer p.t. eventuelle tilskudsmuligheder fra fonde og specielt Landsbyggefonden. Men har vi tid til at vente på svar om tilskud? Måske skulle vi finde en finansiering på anden måde, evt. via de mange kommende renoveringsprojekter. Her vil der blive tale om så store beløb, at udviklingsomkostninger til projektet kunne fordeles på disse renoveringer. På den måde kan vi få afklaret og afdækket behovet for opgraderinger i de enkelte afdelinger og være på forkant med udviklingen, så vi ikke kommer i nærheden af at have boliger, som kun vanskeligt eller slet ikke kan udlejes. Regeringen kan til efteråret demonstrere, at den vil forfølge de ambitiøse målsætninger fra afslutningsdebatten. Mulighederne ligger i den boligaftale, der skal indgås til efteråret. En afgørende forudsætning for at leve

op til de ambitiøse målsætninger er, at renoveringsstøtten fra Landsbyggefonden kommer op i et langt højere gear til både de udsatte områder og til de mange ældre boligområder, der bliver marginaliseret, hvis der ikke gøres noget nu. De afsatte midler frem til 2012 er alle tildelt og køen er nu oppe på 8 mia. kr. Lad os komme i gang. Renoveringsstøtten betales af beboernes opsparede penge i Landsbyggefonden og koster ikke staten en krone. Hvis tillige refusionen fra Landsbyggefonden til nybyggeriet mindskes eller helt genovertages af staten, vil støtten kunne give et betydeligt løft af Danmarks almene boliger. Der er ingen grund til at vente. Pengene vil via den øgede aktivitet give staten større indtægter og færre udgifter, og renoveringerne vil føre til markante energibesparelser.

VesterBo

BOLIG FORENINGEN VESTERBO

Indhold

LEDEREN Nyt lavenergi-byggeri på vej

04 08

nye regler om valg af vedligeholdelsesordning

varmeforbrug 2009/2010

10 11

fugtskader og skimmelsvamp Nyt fra afdelingerne

12 14

læserbreve

Varmemestre, Administrationen og Afdelingsbestyrelser

60 år i samme lejlighed

VesterBo nr. 2, august 2010 Beboerblad for boligforeningen VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Bladet udkommer 3 gange årligt. Oplag 3150 stk. Redaktion: Robert Thorsen, formand, ansvarshavende (rt@vesterbo.org); Berit Jørgensen, best.medlem; Kathrine Lau, afd.5; Kristian Clausen, afd.bestyrelsesmedlem, afd.11; Ruddy Jensen, redaktør (redaktoer@vesterbo.org) Layout og tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk Forside: Bestyrelsesmedlem Berit Jørgensen tager første spadestik i Sabro. (foto: Mistral)

Vesterbo / nummer 2 / AUGUST 2010

Nyt

lavenergi-byggeri på vej Af Berit jørgensen

så har der været første spadestik på et nyt byggeri i sabro, hvor VesterBo bygger 23 energirigtige familieboliger. Robert Thorsen, formand for VesterBo glæder sig over, at der endelig er gang i byggeriet igen efter flere års ufrivillig pause. En regnfuld onsdag, den 9. juni, mødtes byggeudvalg, rådgiver, arkitekter, ingeniør og totalentreprenør på en pløret mark for at tage det første spadestik til ”Rønnevangen”. Det er indtil videre kulminationen på godt et halvt års intensivt samarbejde i projekteringsfasen. ”Takket være et større rammebeløb pga. energitillæg og en finanskrise, som har sænket nogle af priserne, får vi nu lidt mere for pengene hos entreprenørerne. og derfor er det igen muligt at bygge for os,” fortalte Robert Thorsen i sin tale. Ellers fremhævede han byggeriets utraditionelle arkitektur, beliggenheden med en flot udsigt og de energirigtige tiltag, som giver et forventet lavt energiforbrug. Lavenergiklasse 1 og utraditionel arkitektur Byggeriet bliver fuldmurede gavlhuse i en let gullig mursten og får sort tagpap og mørkegrå vinduer. Det er sjældent at se gavlhuse og det skyldes nok, at det ofte betyder mindre dagslys. Men i dette byggeri kommer der sydvendte ovenlysvinduer, gennemlyst stueetage og loft til kip, som sikrer masser af dagslys. Med placeringen mod syd kan der – en gang i fremtiden, når økonomien tillader det – med fordel etableres solceller ved siden af ovenlysvinduerne. og det endda så det stadig klæder byggeriet ud fra et arkitektonisk perspektiv.

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

Formand Robert Thorsen taler

Berit jørgensen tager første spadestik

Vinduespartierne sikrer også, at solvarmen kommer til at stå for en del af opvarmningen. Derudover sikrer ekstra isolerede mure, at varmen ikke siver ud. Moderne, tætte huse har det med på sigt at give problemer med indeklimaet. Men det skulle ikke blive et problem i nybyggeriet i sabro, da der er ventilation med genindvinding af varmen fra udsugningsluften. og omvendt er der solafskærmning i ovenlysvinduerne, så boligen ikke bliver overophedet om sommeren.

Byggeriet lever op til kravene for Energiklasse 1, som ifølge bygningsreglementet er gældende fra 2015. århus kommune har dog gjort det obligatorisk fra 2010. Men Rønnevangen er sat på kvoten for 2009, så derfor er VesterBo lidt forud for sin tid med dette byggeri. Processen i byggeudvalget Byggeudvalget havde sit første møde i november 2009. Her blev kriterier for konkurrencen besluttet i samarbejde

Ovenlysvinduet sikrer masser af dagslys også mit i boligen. Her ses kernen med køkkenet, som flankeres med spisestue og stue på hver side.

Lokalplanen foreskriver, at der skal være sadeltage med 30 % hældning. For at udnytte byggefelterne optimalt ligger boligerne i to rækker, har arkitekterne forklaret. Og for at undgå det blot skulle blive to lange huse, valgte tegnestuen Ole Dreyer at vende hver bolig om, så de fremstår som mange enkelte gavlhuse. Sådan kan en lokalplans begrænsninger føre til en kreativ og utraditionel løsning.

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

med Niras som rådgiver. Fire entreprenører blev indbudt til at deltage i konkurrencen, og der kom vitterligt fire meget forskellige bud. Alle forslagene havde gode elementer, hvor der enten var fokus på bæredygtighed, udenoms arealer eller arkitekturen. ”Teglhuses forslag var imidlertid det forslag, som rummede hensyn til stort set det hele. så i byggeudvalget blev vi ret hurtigt enige om, hvem af de fire deltagere, der bedst kunne stå distancen. og der skulle kun nogle ganske få rettelser til, inden vi var sikre på, at Teglhuse blev vinderen. Vi synes selv, at det er et spændende byggeri, som er lidt anderledes end vores andre afdelinger,” forklarer Robert Thorsen på vegne af byggeudvalget. Bæredygtigt, unikt og dansk Det er sjældent, at energirigtigt byggeri er fuldmuret, så på den måde adskiller byggeriet sig fra andet energirigtigt byggeri. Desuden er det kun danske leverandører, hvilket også stadig er en sjældenhed i forbindelse med energirigtigt byggeri. Det betyder også, at det bliver bæredygtigt set i et større perspektiv, da materialerne ikke skal transporteres tværs over Europa med stort forbrug af brændstof. Byggeriet adskiller sig også fra VesterBos andre afdelinger ved at køkken, stue og spisekøkken kommer til at fungere som ét stort rum med køkkenet som kerne i midten. spisestue og stue kommer til at virke som to separate rum på hver side af køkkenkernen. således kommer en torumsbolig til at føles som en trerums, og en trerumsbolig føles som en firerums osv. Byggeriet forventes at være indflytningsklart om et års tid. og Robert Thorsen er sikker på, at det bliver nemt at finde lejere til det nye byggeri.

Byggeudvalg: Robert Thorsen, Berit Jørgensen, Kaj Nielsen, Carl Danielsen, Kurt Kjeldgaard • opstart: Første spadestik 9. juni 2010 kl. 14.00 • Forventes at være indflytningsklar i juni 2011 • Forventet gennemsnitlig leje: 840 kr./m2 • omfang: 23 familieboliger fra 70 m² til 115 m² • Energi: Lavenergiklasse 1 • Bygherre: Boligforeningen VesterBo • Totalentreprenør: Teglhuse Aps • Arkitekt: Arkitektfirmaet ole Dreyer A/s • Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/s • Bygherrerådgiver: Niras A/s

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

Nye regler om valg af

vedligeholdelsesordning Af stud. jur. Martin Westy Løvendahl Bestyrelses- og repræsentantskabsmedlem i afdeling 3.

Nu er det godt at vide, hvad en A eller B ordning er. En bekendtgørelse flytter nu valget af vedligeholdelsesordning fra boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, og til afdelingsmødet.

Det har altid været repræsentantskabet, som træffer beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger ifølge vedtægterne. Og selv om repræsentantskabet ifølge vedtægterne kan beslutte at delegere kompetencen ud til de enkelte afdelinger (afdelingsmøder), hvis et sådan forslag skulle blive stillet, er dette dog aldrig sket i vores boligforenings historie. Nu er lovgivningen imidlertid blevet lavet om, og en ny ændring i bekendtgørelse om istandsættelse af almene boliger betyder, at det nu er afdelingsmødet, som skal fastsætte, om afdelingen skal anvende A- eller B-ordningen. Vedligeholdelsesreglementet skal dog kun tages op til afstemning, når der stilles forslag til ændringer. Det er derfor vigtigt, at alle i Vesterbo er orienteret om, at kompetencen nu er flyttet, og at lejerne nu har mulighed for at træffe beslutning om valg af vedligeholdelsesreglement på et afdelingsmøde. Da det er en god idé at kende lidt til ordningerne, hvis de skulle komme til afstemning på jeres afdelingsmøde, vil ordningerne derfor i det efterfølgende blive gennemgået. Det er i den forbindel-

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

se vigtigt at huske på, at hele afdelingen skal benytte samme ordning, så der kan derfor ikke være A-ordning til nogle lejere og B-ordning til andre. A-ordningen som den fungerer nu Den måde, som du i dag og altid har vedligeholdt din lejebolig på, kaldes for A-ordningen, som p.t. gælder for alle afdelinger i Vesterbo. Den går kort fortalt ud på, at lejeren sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, og det er lejeren som afholder alle udgifter for denne vedligeholdelse. Det er lejerens pligt at vedligeholde sin bolig, så den ikke forringes ud over slid og ælde. Den dag lejeren så fraflytter, skal han gøre rent, og derefter gennemfører boligforeningen en normalistandsættelse og sender regningen (den faktiske udgift) til den fraflyttede lejer. Derfor kaldes vores A-ordning også: A-ordning med faktisk istandsættelse. De dele af lejemålet, som den fraflyttede lejer selv istandsætter, bliver ikke istandsat af boligforeningen, hvis det er gjort håndværksmæssigt korrekt – og derfor bliver regningen tilsvarende mindre. Boligforeningen overtager dog gradvist denne udgift til

normal istandsættelse, og det beregnes i forhold til boperiodens længde, p. t. med 1 % pr. måned. Lejeren skal dog afholde alle udgifter til istandsættelse som følge af misligholdelse. Kan du lide vedligeholdelsesordningen, som den er nu – og som beskrevet ovenfor – skal du ved eventuelt valg på afdelingsmødet stemme på A-ordningen. Varierende former for A-ordning Du kan finde mere om vores A-ordning i boligforeningens brochure: regler for istandsættelse, som du kan få på Boligkontoret eller under fanen ’reglementer’ på Vesterbos hjemmeside: www.bkaarhus.dk og derefter klik på Vesterbo. Der findes ikke kun én A-ordning, så der kan blive fremsat forslag til varianter af Aordningen. Jeg vil derfor kort gennemgå en anden variant. Indholdet af A-ordningerne varierer, men fælles for dem alle gælder, at boligforeningen gradvist med tiden overtager forpligtelsen for normalistandsættelsen af lejemålet. A-ordning med NI-beløb Den fraflyttende lejer betaler et normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb). NI-beløbet er et beløb, som skønsmæs-

sigt er fastsat som passende til dækning af indflytterens udgifter ved en normalistandsættelse, der dækker maling, hvidtning og tapetsering af vægge og lofter mm. samt rengøring herefter. Der fastsættes et NI-beløb for hver boligtype og dermed for hver bolig i en afdeling. NI-beløbet kan reguleres en gang årligt. NI-beløbet stilles til rådighed for indflytteren, der selv skal sørge for istandsættelse af lejemålet. B-ordningen Ved valg af B-ordningen bliver den del af huslejen sat ind på en vedligeholdelseskonto, som tilhører lejemålet. Herefter står boligorganisationen for administrationen af kontoen og dermed for vedligeholdelse af boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Lejeren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen, når det er nødvendigt, og der er penge nok på vedligeholdelseskontoen. I praksis sker boligforeningens vedligeholdelse typisk ved, at lejeren i boperioden med en rekvisition kan købe maling hos en maler og male selv eller, hvis der er penge nok på kontoen, bestille en autoriseret maler til at udføre arbejdet.

Dermed har lejeren selv mulighed for at være med til at administrere vedligeholdelseskontoen. Man skal som lejer derfor ikke spare et par tusinde kroner sammen for at kunne købe maling, det sker nemlig automatisk på vedligeholdelseskontoen. Sådan en vedligeholdelseskonto er kun tilknyttet B-ordningen og ikke A-ordningen. Den dag lejeren opsiger lejemålet, bliver der lukket for at hæve på vedligeholdelseskontoen, så det er derfor vigtigt, at lejligheden fremstår normalistandsat, inden lejeren opsiger lejemålet. Vedligeholdelseskontoen dækker som nævnt vedligeholdelse og ikke udgifter i forbindelse med misligholdelse og hærværk af lejligheden, misligholdelsesudgifterne skal afholdes af lejeren. Miks mellem A- og B-ordningen I øjeblikket kan afdelingsmøderne vælge mellem, om den gradvist skal overtage vedligeholdelsesforpligtelsen (A-ordningen), eller om lejemålet skal have en vedligeholdelseskonto (B-ordningen). En M-ordning, som er et miks mellem A- og B-ordningen, vil tage udgangspunkt i, at selv om der til boligen er tilknyttet en vedligeholdelseskonto, vil

en del af istandsættelsen ved fraflytning blive gradvist overtaget af afdelingen og betalt på afdelingens fælleskonto som turnusarbejder. Ved at det nu er afdelingsmødet, som vælger vedligeholdelsesordning, vil der nok begynde en ny ære for disse miks eller M-ordninger, hvorom lovgiver nok i fremtiden vil sætte krav til gennemskuelighed. Yderlig information Hermed skulle du være sat lidt ind i vedligeholdelsesordningerne, og for interesserede beboere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, som har lyst til at sætte sig mere ind i reglerne, kan jeg henvise til, at reglerne for A- og B-ordningen findes i lov om leje af almene boliger §§ 26 og 27. Ændringsbekendtgørelsen findes på Folketingets hjemmeside eller retsinformation.dk og er nr. 1413 af 9. december 2009. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger er nr. 640 af 15. juni 2006.

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

Varmeforbrug 2009/2010 Af Carl Danielsen / Ruddy Jensen

Her i sommervarmen har de fleste af os sikkert glemt vinterens kulde, men koldt var der. Med et gradtal på 2661 mod 2246 året før var der, udtrykt i tal, ca. 18 % koldere, og derfor er et større varmeforbrug med efterfølgende større udgifter ikke overraskende. Perioden for varmeregnskab er fra 1. maj til 30. april, og umiddelbart efter afslutningen starter indsamling af forbrugsaflæsninger. Med de mange forskellige afdelinger er der også forskellige aflæsningsmetoder, lige fra de velkendte fordampningsmålere på de enkelte radiatorer, til fjernaflæste målersystemer. Endelig er der også målere i de nyere boliger, hvor hver enkelt har separat forsyning. I alle tilfælde er det en proces, der involverer mange mennesker, og efter indsamlingen af forbrugstal venter et større arbejde i administrationen. Her

Afd. 1-2 3 4 5 6 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 24 25 26 28

Molbechs Vej Helge Rodes Vej Hammershusvej Hammershusvej Kongsvang Nydamsparken Reginehøj Frydenlund Lindholmparken Nørreskovvej Hinnerup Rydevænget Nørreskovvej, Hinnerup Skelagervej Hallssti Istedgade Fredensgade, Hinnerup Virupvej, Hjortshøj Hjelmagerparken, Løgten Mosevænget, Hammel Torpe-/Kappelvænget Kløverparken, Sabro Skejbyparken Østergade, Hinnerup Ranunkelvej, Sabro

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

modtager man de samlede afregninger til kommunen og skal nu beregne udgiften for de enkelte lejemål. Efter beregningen kunne administrationen udsende opgørelser til samtlige boliger med opstilling over såvel afdelingens samlede udgift som den pågældende boligs andel, og til slut om det indbetalte a conto beløb kunne dække, eller der skulle ske regulering i form af tilbagebetaling eller efterbetaling. Afhængig af hvornår boligkontoret har modtaget varmeregnskaberne, er tilbage- og efterbetaling via huslejen enten i august eller september.

På opstillingen kan aflæses, hvor meget de enkelte afdelingers samlede forbrug var i 2008/09 og i 2009/10, og i kolonnen yderst til højre er den gennemsnitlige udgift pr. kvadratmeter bolig. Det skal bemærkes, at varmeprisen blev nedsat pr. 1. januar 2008 på grund af det meget omtalte overskud, der var oparbejdet i Århus Kommune. Overskuddet forventes at blive afviklet over fire år på denne måde, og derfor modtager beboerne ikke en kontant udbetaling.

2008/09 Forbrug mwh

2009/10 Forbrug mwh

Udgift i kr. pr. m2 bolig 2009/2010

980 663 1.220 1.140 1.961 2.105 3.677 1.426 2.387 742 1.938 1.137 599 90 71 116 173 442 196 428 383 372 190 263

1.071 791 1.278 1.298 2.093 2.246 3.841 1.557 2.236 774 2.200 1.236 656 117 72 126 197 444 205 477 413 369 199 274

70 92 72 74 89 70 71 60 67 52 71 61 61 64 74 55 83 62 45 78 61 59 52 68

Fugtskader og skimmelsvamp Af Robert Thorsen, Formand for VesterBo

I de seneste år har der været stor fokus på skimmelsvamp i boliger, både private og almene. Vesterbo har haft sine sager og hvad har vi så lært? I ordensreglementet opfordres alle til at tørre tøj i tørrerum, -tumbler eller tørregård, men hvorfor nu det? Vores bolig bør vel have ordentligt udluftning, som kan klare, at vi tørrer vores tøj indenfor. Mange boliger har ventilationsanlæg, som fjerner fugten fra det våde tøj, hvis ellers udluftningskanaler og riste ikke er tilstoppet eller blokeret på anden vis. Når ventilationen fungerer optimalt, oplever de færreste problemer med fugt i deres bolig. Hvad Boligkontoret har ansvar for En del af Vesterbos boliger har desværre minimal ventilation og derfor er risikoen for skimmelsvamp i disse boliger større end andre steder. Problemerne kan opstå af bygnings- eller brugsmæssige årsager. Hvis fugt eller skimmelsvamp opstår af bygningsmæssige årsager skal ejeren udbedre problemet, dvs. boligforeningen er ansvarlig. Derfor følger Boligkontorets tekniske afdeling alle bygninger nøje bl.a. for at imødegå og dermed minimere risikoen for skader fra fugt eller skimmelsvamp. Ved og efter vandskader kan der være tydelig tegn på skimmelsvamp eller forhøjet risiko for at det opstår. I sager hvor der opstår skimmelsvamp har boligkontoret udarbejdet et sæt forretningsgange, som præcist beskriver, hvorledes der skal reageres. Disse forretningsgange er tilgået alle i teknisk afdeling, samt alle ledende ejendomsfunktionærer. Boligkontoret har altså et beredskab, som træder i funktion, hvis skaden sker og en eller flere boliger bliver udsat for vand fra utætte rør. Beboerens ansvar Fugt og skimmelskade kan også som nævnt opstå pga. brugsmæssige årsager, her vil det typisk være lejerens ansvar. Dér forsøger Boligkontoret også at være på forkant med situationen, men det er ikke noget, som man kan holde øje med i samme grad, da man ikke undersøger lejlighederne uden begrundet mistanke, medmindre beboeren selv henvender sig. Hvis Boligkontoret erfarer at en skimmel- eller fugtskade kan udvikle sig i et lejemål pga. brugsmæssig årsag, vil beboeren få råd og vejledning om, hvad de kan gøre for at undgå problemet. Kan vi som beboere selv gøre noget? – Ja i høj grad. Hvis du finder skimmelsvamp eller noget der ligner i din bolig, så tag

straks kontakt til din ejendomsfunktionær og lad ham se på sagen. Men inden der evt. opstår skimmelsvamp eller fugt i din bolig, kan du indrette din adfærd efter følgende: • Luft ud 3-5 gange i døgnet af 5-10 min varighed • Luft altid godt ud efter bad • Hold døren lukket så længe der er damp • Aftør vægge og gulv efter bad • Brug emhætte i dit køkken ved madlavning • Tør ikke tøj i boligen Derudover kan vi henvise til www.skimmel.dk samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp på www.sst.dk/skimmel. Hvis skaden sker, har vi i dag et beredskab og en klar plan for at få skaden under kontrol og udbedret hurtigst muligt. I svære tilfælde kan det komme på tale at tilbyde anden midlertidig bolig for den eller de ramte beboere. Ligeledes bestræber vi os på, at holde et så højt informationsniveau som muligt. Er der i din bolig eller afdeling noget, som du mener, kan medvirke til et sundere indeklima så tøv ikke, men henvend dig i første omgang til din afdelingsbestyrelse med dine ideer, skulle de mod forventning ikke være lydhøre, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til Vesterbos bestyrelse eller boligkontoret Århus.

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

Nyt fra afdeliNgerNe

Afd. 4, Hammershusvej

Hvad er meningen, Cirkus Big? Den 15. april 2010 blev vi meget overraskede i afdeling 4. I løbet af natten eller tidlig morgen var der stillet et cirkustelt op på plænen ved blok 2. Der var skilte, der fortalte, at der ville være cirkus samme dag, og at det kostede 40 kr. at overvære forestillingen, der også var præsenteret på Facebook. De eneste, der ikke vidste noget var afdelingsbestyrelsen i afdeling 4. Vi tog kontakt til Benjamin fra Cirkus Big, og bad ham fjerne hans telt fra vores græsplæne, og foreslog ham at sætte det op i den afdeling han bor i. Det ville han ikke høre tale om.

Vi mener ikke vores anlæg skal anvendes til kommercielle formål eller til at promovere et privat firma. Cirkus Big har ikke spurgt, om vi ville være med. Ejeren flyttede for ca. 3 år siden og bor nu i afdeling 5. Hvis det er sådan, at hvem som helst, der ikke bor hos os, kan bruge vores anlæg efter forgodtbefindende, synes vi det ser skidt ud for afdelingerne, og vi kan frygte for det næste. Det er ikke, fordi vi har noget imod cirkusforestillinger, men vi ønsker dialog om, hvad der skal foregå på afdelingens arealer. Afdelingsbestyrelsen i afd. 4

Nyt fra afdeliNgerNe

Afd. 9, Reginehøj

Rengøring og orden kl. 13-16. Her hygger vi os med banko og terningespil samt kaffe og kage. Der bliver også diskuteret mange ting om alt i verden! Hyggeren er for Efterlønnere og Pensionister, og vi starter igen den 7. oktober 2010. På gensyn. Ulla, Ruth og Gunnar

Rengøringsfirmaet Anders Andersen har nu i knap et år udført diverse rengøringsopgaver for os på Reginehøj. set som en helhed er opgangene blevet pænere, og i maj blev der foretaget hovedrengøring af samtlige opgange. Der var enkelte ”start-problemer”, som der dog hurtigt blev rettet op på. Nu, hvor opgangene igen fremstår rene og pæne, kan vi alle hjælpe til med at holde dem sådan. Vi kan alle hjælpe ved: - IkkE at stille fodtøj, kælke, blomster eller andet udenfor vores hoveddør - IkkE at smide cigaretskodder, slikpapir og andet i opgangene - IkkE at parkere cykler, barnevogne eller lignende i indgangspartiet Rengøringspersonalet skal IkkE flytte rundt med fodtøj, barnevogne m.v. i opgangene for at foretage trappevasken. Derfor må sådan ikke forefindes i opgangene – det er også brandfarligt og må ifølge brandtilsynet ikke stilles i trappeopgangene. skulle der ske et ”uheld” (urin eller lignende) i en opgang, hvor der er flere

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

Her et eksempel på, hvordan der IkkE må se ud.

dage til rengøringen igen kommer, skal varmemesteren kontaktes og han vil så rekvirere ekstra rengøring. For at sikre et boligområde, som vi alle kan være glade for at færdes i, lad venligst være med at stille frugtkasser, møbler, gulvtæpper m.v. i indgangspartier og heller ikke i indgangen til vaskeriet. Brug pladsen til storskrald til den del af dit affald, som ikke kan smides i skakten! Hyggeren Vi har nu holdt afslutning i Hyggeren, som har været åben hver torsdag fra

Systuen systuen har nu kørt en enkelt sæson og det må siges, at det har været en succes, hvor der virkelig er blevet syet mange forskellige ting. Bente, der kører systuen, har skaffet flere billige maskiner, som nu kan benyttes, når man besøger systuen. Afdelingen kan så se frem til endnu en sæson, som starter i efteråret. Hvis man ønsker at deltage, skal man holde øje med opslag i indgangspartierne, hvor der vil komme en dato. Venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Afd. 9 Reginehøj

Nyt fra afdeliNgerNe

Afd. 10, Frydenlund

sommer-udflugts-festlig-jubilæums-tur Lørdag d. 5. juni var afd. 10 i Djurs sommerland. Det var dog ikke en almindelig tur, da vi i anledning af vores 40 års jubilæum havde gjort lidt ekstra ud af arrangementet. Blandt andet fik vi en stor, lækker buffet, drikkevarer og kæmpe slikposer. Vi var heldige at ramme en solrig dag, så vandlandet blev nydt i stor stil. De modigste beboere var oppe og prøve Danmarks største rutsjebane Piraten, mens resten af os så beundrende til i sikker afstand. kort sagt havde vi en skøn dag, og glæder os til næste arrangement, hvor vi kan nyde hinandens selskab.

lÆserbrev

Læserbreve, indlæg og idéer efterlyses Er der efter din mening en artikel der bør skrives, eller en person der bør interviewes, vil redaktionen meget gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet. skriv eller send dit indlæg til: VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N, eller mail det til: redaktoer@vesterbo.org Indlæg til næste blad som udkommer i december skal være os i hænde senest den 1. NOVEMBER. Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

LÆSERBREV

Det er ikke endnu – men dagen kommer!

Udviklingen i samfundet går mere og mere på stordrift – altså at man slår sig sammen og derved mindsker udgifterne, og på sigt opnår man vel også en større og bedre service for dem, der skal modtage ydelserne ude i samfundet. Denne model har vi også i vores boligforening regi – da vi jo er med i BK-Århus. Næste skridt kan så blive en fusion mellem de 4 boligforeninger – selvom det betyder, at man må sælge sit VesterBo hjerte! Jeg er i hvert fald ikke lykkelig over en fusion, men hellere dette end at lade regeringens skjulte skatteopkrævning blive en realitet, som jo vil betyde, at hver lejer skal betale 500 kr. pr. år i moms for at få administreret ens lejemål, fordi det bliver gjort via administrationsselskab BK-Århus. Igen viser regeringen sit sande jeg og lader dem, der har nok, slippe – og kræve af dem, der har knap så meget. Det

betyder, at det ulige Danmark er en realitet! Og det går igen ud over os, der bor i den almene boligsektor! Vi kan undgå denne skjulte skat ved at lave en fusion mellem medlemmerne af BK-Århus – da vi så selv administrerer vores foreninger. Så når tiden kommer, er det os beboere, der skal opfordre vores afdelings bestyrelser til at stemme for en fusion i repræsentantskabet. Ved en fusion er der mange ting at tage højde for – og da må vi som beboere i VesterBo have tillid til, at den siddende organisationsbestyrelse er på mærkerne, og sætter netop vores værdier højt i en forhandlingssituation. Gert Keller, beboer i afd. 23

LÆSERBREV

Tak for et fortrinligt samarbejde Af Kathrine Lau, afd. 5

Det bliver endelig mandag den 8. februar 2010, dagen hvor renoveringen af mit badeværelse påbegyndes – og guderne skal vide, det er tiltrængt. Det skal tage seks uger, er jeg blevet informeret om. Det bliver seks uger med støv alle vegne, bad i kælderen og uden toilet og vask i lejligheden. Hvis man har været en lille smule på festival, så burde det jo være til at have med at gøre. Forinden har nogen lagt en fin lille folder i min postkasse med diverse informationer om, hvordan det hele kommer til at foregå. Men jeg synes da godt nok, det er nogle lange seks uger, der er gået. Vi er nu et godt stykke henne i juni måned og mit badeværelse er endnu ikke færdigt. Jeg tror nok, at nogen for godt en måneds tid siden tænkte, at det nu nok var en god ide at få gjort noget ved sagen, for der lå en folder i min postkasse, hvor der stod, at om en uge ville de sidste fejl og mangler bliver udbedret. Derfor afleverede jeg en nøgle, så der var adgang til

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

lejligheden. Der gik en uge og så kom nøglen tilbage, men der kom aldrig nogen håndværkere. Nu for et par dage siden lå der så en ny seddel i postkassen, at det hele vil blive færdiggjort i uge 27. Nu må vi se om det sker. Det er i og for sig fint nok, at det har taget lidt længere tid end beregnet, når vi nu har været de første. Men jeg synes måske godt, at nogen i det her foretagende kunne have åbnet munden og fortalt os det. På den baggrund vil jeg gerne sig tak til BJ stål og BKÅ for helt og aldeles pålidelige og relevante informationer og en fantastisk kommunikation mellem os beboere og jer (jeg håber ironien er til at få øje på). Hvis det vi har oplevet er det kommunikative niveau som praktiseres, når noget ikke forløber som planlagt, så er der i den grad plads til forbedringer. God sommer

Tørreru

lÆserbrev

mmet

der blev væk i be boerde

mokrati

Man sku lle tro, at denne his fuld ungd torie er omsafde det rene ling, me lige liv. opspind n desvæ fra en me rre er de get fantas t en san id histor Af Mette Bjerre, forma ie fra de nd i afd. 17 t virke-

Afdeling 16 skriver: så blev vasketøjet da alligevel vist frem Det var en rigtig dejlig forårsdag, solen havde fået tag på sine stråler og vasketøjet hang på tørresnorene og sugede til sig alt mens de dryppede lystigt. På stolene op langs husmuren sad de unge nyindflyttede og nød synet og tænkte på den dejlige duft af frisk luft de også skulle opleve, når de i aften krøb ned i dynerne. De var lige flyttet ind i deres nye lejlighed og havde nu for første gang vasket i det fælles vaskeri i naboafdelingen. Det var godt nok en overraskelse at træde ind i vaskeriet, nullermændene var talrige og støvet lå tykt på rør og maskiner, som desuden var kørt ned i sæberester. De undrede sig over rengøringen – den manglende. Hvem skulle egentlig tage sig af den? Nå, ja, men det var jo ikke deres problem.

ets navn

I en port i Istedgade lænet afsla stod en ung kvind ppet op Hun så ad en blå e sundere ligefrem, for blikket var husmur. Til højre Den enes naturen og ens for drømmen pengepun te mulig de. cyklende, hende kom en hed de g. tørre tøj langh han sving havde andet sted var over cykle ede galan året fyr hen, hvor vaskerum nemlig i naboafdel for at n, steg meget mere der var , som de af, tog en t benet ingens kvinden tørrerum og hvor betalte for . og gav arm omk og der hend ring Men så at bruge, men forsv e et dybt fik de en De to unge var tørretumbler andt kys. relsen af opringning til Fyren klem de igennem porte Samboligforen vældig idé studerende synte rådighed. fra besty n. te ingen. De undersøg nervøst s det med forsla hans knoe e sagen pigens ville gern for de havd get til tørre var en r om tørre e Derfor kom e allerede i hånden. blev hvide, da de hånd, så rummet, rummet. ikke alt Her skull fund fik nøgle et ud af, ud til afdel to medlemmer tøj havd e de bo, n alene, uden af besty e godt at ingen. Sam Og da det sammen, relsen kvinde gik men med var bleve af tørretumbling. Lejlighede forældre for den de meg t den vinter, tog rundt på første gang n et lang unge naboafdel Da de først lå på første sal . ingens områ afdelingens og Derfor var tid for tøj at tørre det i det om noge udendørs de begy de, og unde om lejligh havde fortalt dere blå hus. n lokaler ndt tørre inde . eden i Isted s forældre, rsøgte var veleg rerum. Alle i lejligheden at hænge tøj til grinet nervø gade, var nede til rum i afdel var lovlig tørder bleve område t ifølge bolig , selvom det ikke inger sådan noge st. Istedgade? t nes kæld var i brug og selvo Var det t med lidt er. Ikke et var der, ikke m de havd foreningens regle kvinder for letpå eneste rum hvor der r, var godt e oplevet og hætt klædte ikke bad eller eklædte for fyren at det ikke mænd som et køkken. stod en seng, s astma. foroverbø syntes, vil sælg et Alle på mød sen og jede at et tørre De to fra to unge e dig noge den rum var bestyrelidé. Nu et havd t. Men de en rigtig fortvivled unge kvinde blev skulle man andet Isted e forklaret, at god e, indtil rum. bare finde dette var gade, Isted en af dem en smule om et rum et egne de yndig gade i Århu et kom i t ved siden ste Så gik der rummet af vaskerum tanke og vejtræ små byhuse, brolæ s, med et langt stod et retumblere er. Desu met. stykke tid. par gning var det den n del af en tomt. Hvis parasoller, og ellersI studerend var nu gået i stykk Tørboligforen var lejligheden der blev ventilation e havde ikke blive ing, installeret , var efterhånd er, så de sig til at snydt i husle så her ville de dog et mind rummet perfe tørre tøjet en måde fupp je, eller kt. Der var indendørs vænnet ren. De re problem. på ande et. Alt var ikke blev havde det om vinte n studerend Selvom lykkeligt brugt, kunn dårligt med indenfor, rummet e og de unge rette tørre e de ikke og at tørre lille blå hus. så frem til dere rum dér. bare indvar et brud det endda på s nye liv For det afdelings to måder: tøj i det på regle var den Efter et rum, så det før, blev rne, og stykke tid ande de skull De to stud som nævn fyren til afdelingsm e bestemme n blev der erende t fugtige lejligh s astma værre indkaldt troede ikke . blive et af den to studerend øde i boligforen ed. Efter problem. det ville to unge ingen. De hånden e Para ville flytte næs solle opga gerne brug demokra s, og da ten at få heder. Så tiske ret, tørretumb rne kunne vel andre tørre v de e deres i stykker, længe havd og leren jo På mød muligkunne den planlagt var et blev der mødte derfor e gået de se, at de jo heller at blive op. anden afdel et tørrerum, stillet et boende, ikke unge havd alt kun men forsla ing vel så man det var beboere e et prob s de stud at tørre ville få mulig g om trods i lem. afdel bo sit tøj på ered ingen Alle i denne fugtig hed e, at de fik nyt håb. en måd Snart var skulle e lejlighed. e som både for kom igenn der gået møde i Hvis bare et år fra em var afdelingen det de dag få mulig studierne, ville første , og det endnu et de nok hed for var tid afdel en Veste rbo og råd til havde stillet ingsmøde. Best til / numm at flytte er 1 er 1 / APrIL et yrelsen 2010 2010 møde. Det et forslag til nabo afdel gik ud på, at der blev ingens etab-

REGLEMENT UNGDOM SBOLIGER REGLEMENT UNGDOM SBO

LIGER De beboere, der i nævnte fælles har fælles køkken, badeværels De beboe e samt entre, re, derrum. Herunder sørge for egen opvas skal sørge i nævnte fælles har fælles køkke for at holde n, badev Vi k, opryd gør opmærksom rum. Herun orden og der sørge for ærelse samt entre,ning på, at vask skal rengøring. Vi og tørringegen opmærksom Vi gør gør af tøjopvas k, oprydning sørge for at holde orden opmærksom i bolige på, at vask Beboe n er strengog rengøring. ren og tørring af har adganpå, t forbudt. vask og tørring g tilatfælles i bolige er vaskeriet, hvor af tøj itøj strengt forbud boligen ernstreng Beboeren har vask af tøj skal foregå adgang til fælles t forbudt. t. . vaskeriet, hvor vask af tøj skal foregå .

Denne sedde bryde dette l får man som tilflytter reglement. til afd. 17.

Desværre

er forhol

dene sådan

, at beboe

rne i afd.

leret tørre rum for ungdomsa penge, og allige fdelingens vel ville få fuld råde naboafdel kunne undv ret over ingen Altså ville tørrerumm af parasolle ære rummet til de et også opbevarin . r. Deres miste noge ingen udgifter g klemt og parasolle have, t på forsla beskidte, r ville blive få en ny get og oven ikke nogle af hvis de tørre i købet skull de andr skulle gøre mulighed. Det e dertil egne e stå i eneste, Det kunn , de de rum. som sagte var at flytte para e de stud godt se, sollerne, erende ns stakkels selvfølgel andre rum. kunne være i parasolle studerend nogle af r. Men de ig de e De to unge dem selv. havde nu også studerend lidt Hvordan dørene e bankede i frostvejr, skulle de ondt af hos så tørre på uden tørre vær med alle i afdelingen tøj rerum. Måsk tumbler -- kom og , vi skal eller tørhave et dukkede tørrerum. relser helle e var det med op til med fugtig Nogle r ville kæm lemsmød gjorde det ikke så slemt, som e væpe for tørre et, og alle til. mødet fik rygterne rummet. de triste --Men på nyhe afdeling havde beslu der. Den ande Ungdomsa n ttet, at de fdelingen opgivet ikke har dog håbet endn ikke svært ved u. De har bare meg at forstå, et at det er så svær t

17 nærm

est ikke

kan undgå

at få noge t ud af den tiske proc es. Og de beboerdemokrahvorfor nogen vælg forstår heller ikke, erdemok er at brug ratiet til e bebonetop at fornuftig stoppe løsni en så blive temm ng på et prob lem, elig alvor indeklima ligt for bolig som kan og ikke mindst bebo ernes sundhed. ernes

I årets første blad i 2010 bragte vi en artikel/historie fra afd. 17 om problemer omkring vask og tøjtørring. Det har udløst et længere sagsforløb, og vi har valgt at bringe indlæggene samlet i kronologisk rækkefølge. Redaktionen Veste rbo

Boligforeninge

n VesterBo

Boligforeninge

n VesterBo

– afdeling 17

/ numm er 1 er 1 / APrIL 2010 2010

– afdeling 17

Nu må der vist en forklaring til! Du læste måske artiklen ”TØRRERUMMET, der blev væk i beboerdemokratiets navn”, i VesterBo-bladet nr. 1 / April 2010, hvor afdeling 16 bliver hængt ud for ikke at udøve demokratiet på rette måde til fordel for naboafdelingen. Når man får lagt de romantiske forestillinger lidt til side, er der en række forhold jeg som formand for afdeling 16 må påpege: For det første synes jeg, at man ikke kan hænge nogen ud for at bruge sine demokratiske rettigheder, er man blevet stemt ned, må man tage det med oprejst pande. Det kan godt være man er skuffet, men det må man så snakke sig ud af og få en forklaring. Den må så komme her. optakten greb man helt forkert an. Man kommer fra en anden afdeling sammen med repræsentant fra hovedbestyrelsen, går ind i vore lokaler og begynder at disponere. Vi havde da forventet at blive inviteret for at kunne snakke med, hvilket også ville være normal fremgangsmåde. Argumenterne for at nedstemme forslaget var blandt andet disse: 1. kapaciteten i det påtænkte tørrerum kunne klare en beboers vask og med en tørretid på mindst en dag, hvor skulle så de øvrige 3 til 4 vaskende beboere placere deres vasketøj. kapaciteten ville simpelthen være for lille! 2. selvom man indrettede tørrerummet på en anden måde, så ville pladsen for beboerne i afdeling 16, når de skulle bruge strygerullen, være for snæver. Økonomien omkring projektet var upåklagelig, set med vore øjne, Vi ville ikke blive behæftet med udgifter i etableringsfasen eller ved vedligehold. Vi har nu haft fælles vaskeri i 25 år, ja ikke blot det, men der er også stillet plads til rådighed for afdeling 17s cykler i vores cykelkælder og såmænd også til opmagasinering af inventar. Der har aldrig på noget tidspunkt været tale om betaling af husleje for disse faciliteter. Den er udelukkende betalt af afdeling 16. Det er da en betragtelig gave til afdeling 17! At påstå at vi ikke er villige til at yde til demokratiet er at slå under bæltestedet.

Afdeling 17 er ungdomsboliger med en langt større ud- og indflytning af beboere end afdeling 16 kan præstere. Det gør at de to afdelinger også har forskellige syn på og holdninger til dagliglivet som de nu udarter sig omkring ordensregler. Dem kunne vi jo samstemme bedre, hvorfor jeg hermed indbyder fomanden for afdeling 17 til en hyggelig passiar med tanke på fremtiden. jeg kunne godt tænke mig at vi skulle drøfte forhold som økonomi omkring tømning af skraldespande. Her påfører afdeling 17 afdeling 16 udgifter. De unge er nemlig ikke særlig gode til at overholde nogle ganske få regler. Får man pakke tilsendt sætter man blot de tomme kasser ovenpå skraldespandene eller sammenfoldet bag dem. skraldeposer kommer ikke altid ned i skraldespanden, men toppes, så låget ikke kan lukkes. Hvem skal sørge for at papkasserne skæres op og hvem skal ringe til renovationsvæsenet og bede om en ekstra tømning, når tømningen hoppes over på grund af overfyldte spande? ja, det er såmænd formanden i afdeling 16 og så er vi fælles om at betale denne ekstra udgift. så har jeg indledningsvis også antydet at hjælp til rengøring i vaskeriet ville være velkommen. sådan kunne jeg på sokratisk vis fortsætte med at besvære mig over ungdommen og forpeste naboskabet. jeg synes de unge i afdeling 17 skulle have været hjulpet bedre på vej, det håber jeg så vi kan lappe på ved at sætte os sammen og se lidt ind i fremtiden. så kan jeg i øvrigt ikke helt gennemskue den redaktionelle linie. som jeg læser artiklen, får den en kommentar med fra en udenforstående unavngiven person. Hvem er det der skriver at ”ungdomsafdelingen har dog ikke opgivet håbet endnu. – - – ”? Det begynder at ligne et rigtig dårligt stykke lobbyarbejde Jørn Holm Bendtsen Formand i afd. 16

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

lÆserbrev

Tørreru

mmet

der blev væk i be boerde

mokratie

Man sku lle tro, at denne hist fuld ung orie er det domsafd eling, men rene ops lige liv. pind fra desvær en meg re er det et fantasien sand Af Mette historie Bjerre, formand fra det virk i afd. 17 e-

sagsforløb

ts navn

I en port i Istedg lænet afslapp ade stod en ung kvinde et op ad Hun så en blå husmu sundere ligefrem , blikket for Til højre var drømm r. Den eneste naturen og ens for ende. penge cyklende, hende kom en mulighed tørre tøj langhåret de havde pung. han svinge andet sted var fyr over cyklen for at de galant hen, hvor vaskerum, nemlig i naboa , steg af, benet meget mere. fdelingens der var som de kvinden tog en arm tørrerum og hvor betalte for og og der Men så at bruge, men forsva gav hende et dybt omkring fik de en De to unge var tørretumbler ndt kys. relsen af opringning til Fyren klemtede igennem porten Samboligforening vældig idé studerende syntes rådighed. fra undersøge . nervøst en. De ville bestymed forslag hans knoer det pigens sagen om for de havde gerne et til tørreru var en Derfor kom tørrerummet. i hånden. blev hvide, da de hånd, så allered mmet, ikke Her fik nøglen alt tøj havde e fundet ud ud til afdelin to medlemmer alene, uden skulle de bo, af, at af bestyr godt Og da det sammen, elsen kvinde gik gen. Sammen var blevet af tørretumbling Lejligheden forældre for den med de rundt meget lang . vinter, tog første gang. lå på naboa på afdelin den unge første sal Da de først fdeling gens og Derfor var tid for tøj at tørre det i det om nogen ens område, og udendørs. de begyn om lejlighe havde fortalt deres blå hus. undersøgte lokaler var tørre inde dt at hænge den forældre, rerum. Alle velegnede i lejlighe grinet nervøs i Istedgade, tøj til den, rum var var der til tørlovligt ifølge selvom i afdelin område blevet det ikke sådan noget t. Istedgade? gernes var i brug. boligfo og selvom kælderVar det med lidt var der, Ikke et eneste ikke de havde reningens regler, kvinder for letpåk hvor der var godt og hættek rum ikke stod bad eller for fyrens oplevet at det ikke lædte forove lædte mænd som en seng, et køkke astma. syntes, rbøjede vil sælge et n. De to Alle på mødet sen og at et tørreru to unge dig noget. fra bestyr den idé. Nu havde elMen de fortvivlede, unge kvinde blev skulle man m var en rigtig andet Istedg forklaret, at god en smule indtil en rum. bare finde dette var om et rum af dem et et egnet de yndigs ade, Istedgade kom i tanke ved siden i Århus, te Så gik der rummet af vasker med og vejtræ små byhuse, brolæg stod et ummet. retumbleren et langt stykke er. Desud par paraso ning var det tid. en del af en tomt. ller, og ellersI studerende var nu gået i stykke Tørboligforening var lejligheden ventilation, Hvis der blev ikke blive havde efterhå r, så de , så her installeret var sig til at snydt i husleje ville de nden vænne dog et mindre rummet perfek tørre tøjet måde fuppet , eller på t. indend ren. De t Der var proble ørs om anden ikke blev havde det studerende . Alt var lykkelig vintebrugt, kunnem. Selvom rumme dårligt med indenfor, t og de rette tørreru t og unge de ikke at tørre lille blå hus. så frem til deres bare indvar et brud det endda på m dér. For tøj nye liv i afdelin to det måder: det var på reglern gs rum, Efter et det den anden før, blev e, og som stykke tid De to studer så de skulle fyrens til afdelin nævnt blev der fugtige lejlighe astma værre ende troede bestemme. gsmøde indkaldt blive et af den i boligfo to studer ikke d. Efterhå problem. rening to unge ende nden Parasollerne det ville flyttes, og næsten demokratiske ville gerne bruge en. De at få andre opgav de da tørretu kunne vel heder. Så deres ret, og mødte i stykke mbleren tørremuliglænge havde På mødet r, kunne planlagt derfor op. blev der den anden jo var gået de jo heller se, at de at blive et tørreru stillet et afdeling boende, ikke unge havde alt kun mens forslag m, så man vel det var beboere et proble at tørre ville få muligh om trods i afdelin m. Alle bo i denne de studerede, sit tøj på gen fik nyt ed for en måde Snart var fugtige lejlighe at de skulle håb. kom igenne som både der gået d. Hvis møde i et år fra var m studie bare de afdelingen, det første dag få muligh rne, ville endnu et og de nok ed for og afdelingsmøddet var tid til en Vesterb råd til at o / numme havde e. Bestyr flytte et stillet r 1 / APrIL 2 møde. Det et forslag til naboa elsen 010 gik ud på, fdelingens at der blev etab-

Bestyrelsen for Vesterbo har følgende kommentar i forbindelse med artikler om tørrerum i afd. 16, Hall sti:

REGLEMEN T UNGDOMSB REGLEMEN OLIGER T UNGDOMSB

OLIGER De beboere , der i nævnte fællesruhar fælles køkken, badeværelse De beboere samt , der m. Herunder sørge for egen opvask, entre, skal sørge for i nævnte fællesruhar fælles køkken, Vi at holde orden badeværelse gør opmærk m. Herunde oprydnin som på, at samt entre, g og rengørin r sørge for vask g. skal sørge Vi og tørringegen opmærk for at holde Vi gør gør af tøjopvask, oprydning og opmærksomsom på, at vask i boligen Beboere orden er strengt forbudt. n har adgang rengøring. og tørring af på, at vask og tørring til fællesva i boligen er af tøj itøj skeriet, hvor strengt forbudt. boligen er strengt Beboeren har vask af tøj skal foregå. adgang til fællesva forbudt. skeriet, hvor vask af tøj skal foregå.

Denne seddel bryde dette får man som tilflytter regleme til afd. 17. nt. Desvær

re er forholde

ne sådan,

at beboern

e i afd. 17

leret tørreru m for ungdo penge, msafd og alligev el ville naboa elingens få fuld rådere kunne undvæ fdelingen t over tørreru Altså ville re rumme mmet også. af paraso de t til opbev ller. Deres miste noget ingen udgifter aring klemt og parasoller have, ikke på forslag beskidte, ville blive få en ny nogle af hvis de tørremulighed et og oven i købet skulle stå de andre skulle gøre, . Det eneste i dertil egned Det kunne , de e rum. som sagten var at flytte paraso de studer godt se, llerne, ende selvføl stakkels andre rum. s kunne være i gelig parasoller. studerende nogle af Men de de De to unge dem selv. havde nu også studerende lidt Hvordan dørene i frostve skulle de ondt af hos alle bankede jr, uden i afdelin så tørre på vær med, tøj rerum. Måske tørretumbler vi skal have gen -- kom og eller tørdukkede var det et tørreru relser heller op med fugtige m. Nogle ville kæmp til medlemsmø ikke væså slemt, gjorde det det, og e for tørreru som rygtern til. mødet fik mmet. Men alle e de triste --på nyheder. afdeling havde beslut Den anden Ungdomsafd tet, at de elingen opgivet ikke har dog håbet endnu ikke svært ved . De har bare meget at forstå, at det er så svært

Boligforeningen Boligforeningen

nærmes

Vesterb

VesterBo – VesterBo –

afdeling 17

t ikke kan

undgå at

at få noget ud tiske proces af den beboe rdemo . Og de hvorfor forstår heller kranogen erdemokratie vælger at bruge ikke, bebot til netop fornuftig at stoppe løsning en så på et proble blive temme m, indeklima lig alvorligt for boligesom kan og ikke mindst beboe rnes sundhed. rnes

o / numme r 1

/ APrIL 2

010

afdeling 17

optakten til sagen blev skabt på naboafdelingens (afd.17-Istedgade) afdelingsmøde i 2009. Her fremlagde beboerne en problemstilling vedr. forbuddet mod at tørre tøj i lejlighederne fra ordensregler og en speciel skrivelse, som udleveres ved indflytning til beboerne i afd. 17.

Af skrivelsen fremgår det, at ”vask og tørring af tøj i lejligheden er strengt forbudt.” Det er for beboerne kun muligt at tørre tøj i tørretumbler i afd. 16. Behovet og ønsket var et tørrerum, fordi ikke alt tøj kan tørres i en tumbler. Desværre var/er det ikke muligt at etablere tørrerum i afd.17. medmindre man begynder at inddrage en lejlighed for at indrette det. Bestyrelsen lovede på mødet at se på sagen og derfor blev der etableret et møde med afd. 17 om tørrefaciliteter og herunder et kig i afd. 16’s kælder, hvor der er vaskefaciliteter for både afd. 16 og 17. Afdeling 17 betaler naturligvis for dette til afd. 16. Afd. 16 mener ikke, at de blev inviteret med til en snak. og det er rigtigt, at de ikke var med på det første møde med afd. 17, hvor problemets omfang skulle afklares. Normalt inviterer vi ikke andre afdelinger med, når én afdeling har et ønske om at få en snak med bestyrelsen om et problem. Det må vi i dag erkende var en fejl i denne sag. Afdelingsbestyrelsen i afd. 16 blev dog senere den selv samme dag kontaktet og senere sendte vi et brev, hvor de blev opfordret til at komme med løsningsforslag. Imidlertid har kommunikationen allerede dér været besværliggjort af, at afdelingsbestyrelsen i afd. 16 var vrede over ikke at være inviteret med til det første møde. siden har sagen gået sin gang. Både afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet i afd. 16 har afvist at indrette tørrerum i et egnet rum i kælderen, som bruges til at rulle tøj og til opmagasinering.

Vesterbo / nummer 1 / APrIL 2010

I foråret 2010 har bestyrelsen modtaget en rapport, som klart viser en forhøjet risiko for fugtproblemer i afd. 17 pga. tøjtørring i lejlighederne. årsagen til tørring i lejlighederne er, at meget tøj i dag, ikke tåler tørring i tumbler, og da der ikke er andre tørremuligheder, benyttes lejlighederne. Bestyrelsen har derfor besluttet følgende: Indkøb af tørrestativer til udendørs tørring for beboerne i afd. 17 – er p.t. indkøbt. Et ﬂertal i bestyrelsen har derudover besluttet: Etablering af tørrefaciliteter i kælderrum i afd. 16. Afdeling 17 betaler alle udgifterne hertil og tørrerummet kan også bruges af afd. 16. Dette er dog p.t. sat i bero, da beslutningen er indbragt for tilsynet (århus kommune) af afdelingsbestyrelsen i afd. 16. se endvidere anden artikel her i bladet om fugt- og skimmelsvampeproblemer, hvor bestyrelsen redegør for holdning til problematikken omkring fugt og skimmelsvamp i foreningens lejligheder. P.b.v Robert Thorsen Formand

Tørreru

lÆserbrev

mmet

der blev væk i be boerde Man

mokratie

skulle tro, at denne fuld ung historie domsafd er det rene eling, men lige liv. opspind desvær fra en meg re er det et fantasien sand historie Bjerre, formand fra det virk i afd. 17 e-

ts navn

Af Mette

sagsforløb

Reaktion fra afd. 16 den 28. maj I dag fik jeg som formand for afdeling 16 svar på det spørgsmål, jeg stillede i mit svarindlæg omkring indretning af tørrerum i afdeling 16. Det viser sig, at der er medlemmer i hovedbestyrelsen for hvem dette er en mærkesag. Dette kom for dagens lys i dag, da afdeling 16 modtog brev fra hovedbestyrelsen om, at de havde besluttet, at en indretning skulle finde sted og at vi, hvis beslutningen ikke faldt i vores smag kunne klage til det kommunale tilsyn.

REGLEMEN T UNGDOMSB REGLEMEN OLIGER T UNGDOMSB

Denne seddel bryde dette får man som tilflytter regleme til afd. 17. nt. Desvær

re er forholde

ne sådan,

at beboern

e i afd. 17

Boligforeningen Boligforeningen

nærmes

Vesterb

VesterBo – VesterBo –

afdeling 17

t ikke kan

undgå at

o / numme r 1

/ APrIL 2

010

afdeling 17

Hovedbestyrelsen tilsidesætter således den demokratiske proces i afdeling 16, der nedstemte forslaget fra afdeling 17. så nu kommer vasketøjet da rigtigt til skue, og det er skammeligt! Jørn Holm Bendtsen Formand, afd. 16

lÆserbrev

sagsforløb

Reaktion fra afd. 16 den 31. maj jubilæumsfestligheder i afdeling 16 aflyst sagen omkring indretning af tørrerum i afdeling 16 verserer stadig og med forøget styrke. Afdeling 16 har 28. maj modtaget hovedbestyrelsen mening om, hvad der skal ske. Vi er kort og godt blevet tilsidesat. Hovedbestyrelsen har besluttet at tørrerummet skal indrettes og meddelt os, at en eventuel indsigelse kunne fremsende til ”det kommunale tilsyn”. Afdelingsbestyrelsen har på den baggrund besluttet at aflyse vores planlagte jubilæumsfest, der var fastsat til den 27. august. Baggrunden er, at vi ikke på denne dag har lyst til at høre

på lovord om beboerdemokratiets værdifulde betydning, og samtidig stå med en stor lyst til at påpege ordenes hulhed. Et jubilæum skal afvikles i en glad stemning. Afdelingsbestyrelsen beklager udviklingen, men ser sig ikke som årsag til denne. Jørn Holm Bendtsen Birthe Edvardsen Kirsten Holm-Nielsen

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

lÆserbrev

Tørreru

mmet

der blev væk i be boerde

mokratie

ts navn

REGLEMEN T UNGDOMSB REGLEMEN OLIGER T UNGDOMSB

sagsforløb

Denne seddel bryde dette får man som tilflytter regleme til afd. 17. nt. Desvær

re er forholde

ne sådan,

at beboern

e i afd. 17

Boligforeningen Boligforeningen

nærmes

Vesterb

VesterBo – VesterBo –

afdeling 17

t ikke kan

undgå at

o / numme r 1

/ APrIL 2

010

afdeling 17

Vedr. afholdelse af jubilæum i afd.16 har bestyrelsen for Vesterbo fremsendt følgende til afdelingsbestyrelsen Til afdelingsbestyrelsen i Afd. 16

bestyrelsen eller dele af denne. Hermed undgås enhver konfrontation, som måtte være uønsket fra begge parter.

Vedr. skrivelse af 31. maj 2010 – 25 års jubilæum. Det er med beklagelse bestyrelsen har modtaget jeres brev ang. aflysning af 25 års jubilæumsfestligheder. Vi syntes det er en skam, at beboerne må undvære en fest p.g.a af nogle uoverensstemmelser omkring tørrefaciliteter. Vi vil gerne opfordre jer til at genoverveje jeres beslutning.

I håbet om dette kan skabe mulighed for en jubilæumsfest for beboerne i afd. 16

En praktisk måde at løse problemet på, så festen kan blive afholdt i en glad stemning, kunne være at undlade at invitere

Inden redaktionens deadline kom svar fra århus kommune, Alment byggeri og byfornyelse: allsti, afdeling 16, H , o rb te s e V n e fdeling 17 Boligforening tørrerum til a f a g in rtn re d lyse, at boligfo klage over in unale tilsyn op kan det komm for afdeling

16 til brug af 23. juni 2010 rreum i afdeling reningens brev fo lig bo til g indretning af tø in om ig tn slu Med henvisn be ffe else ikke kan træ eningens bestyr e. kk ty m e besa ’s g 16 ælde kan træfff 17 uden afdelin ed i særlige tilf gh di yn m e st er .v. ens øv liger m at boligforening v om almene bo dvidere oplyse, § 37, stk. 4, i lo jf. e, kk ty m sa Tilsynet kan en dens kan afdeling uden liger m.v. ikke slutninger for en om almene bo v lo i 4, k. st , at § 37 ynets vurdering, ælde er det tils tilf te re nk ko t I de anvendes.

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

Med venlig hilsen Robert Thorsen Formand.

Træffetider

Afdelingsbestyrelsen Afdeling 1-2 Kålunds- og Molbechs Vej Formand: Luise Zielinski. Første tirsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i kld., Chr. Molbechs Vej 7-9. Afdeling 3 Helge Rodes Vej Formand: Elsebeth Nielsen. Første tirsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i kld., Helge Rodes Vej 25 tv. hen mod gavlen. Afdeling 4 Charlottehøj Formand: Vita Jensen. Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i kælderen ved nr. 52 (følg skiltet ved beboerlokalet) Afdeling 5 Charlottehøj Formand: Leif Nielsen E-mail: afdeling5@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i bestyrelseslokalet under nr. 68. Afdeling 6 Kongsvang Formand: Henrik Autzen. E-mail: afdeling6@vesterbo.org Første tirsdag i måneden kl. 18.00-18.30 i best.lokalet, Uffesvej 1, kld. Afdeling 8 Nydamsparken Formand: Michael Frederiksen. Første mandag i måneden kl. 18.30-19.00 i bestyrelseslokalet, der ligger i kældergangen mellem Nydamsvej 4 og Nydamsparken. Afdeling 9 Reginehøj Formand: Torben Andersen. E-mail: afdeling9@vesterbo.org Første mandag i måneden kl. 18.00-19.00 i mødelokalet i blok C (indgang gennem vaskeriet mellem nr. 25 og 27) Afdeling 10 Frydenlund Formand: Stefan Jensen. E-mail: afdeling10@vesterbo.org Første tirsdag i hver måned kl. 18.3019.00 i afdelingsbestyrelseslokalet, Fuglebakkevej 74, kælderen. Afdeling 11 Lindholmparken Formand: Tage Pedersen. E-mail: afdeling11@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i afdelingsbestyrelseslokalet i nr. 19C, ud mod P-pladsen. Afdeling 12 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Inger Garde. Første tirsdag i måneden kl. 19-19.30 i lokalet i nr. 7. Afdeling 13 Rydevænget Formand.: Inge-Lise Andersen. E-mail: afdeling13@vesterbo.org Første torsdag i hver måned kl. 18.3019.00 i kld., Rydevænget 65.

Afdeling 14 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Chistopher Nielsen. Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i udvalgslokalet i gård 5. Afdeling 15 Skelagervej Formand: Leon Wagtmann. E-mail: afdeling15@vesterbo.org Første torsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i Fælleshuset. Træffes på adressen, pr. tlf. eller e-mail. Afdeling 16 Hallssti Formand: Jørn Holm Bendtsen. Træffetid ikke fast, henvendelse kan ske til formanden på tlf. 8619 6570 Afdeling 17 Istedgade Formand: Mette Bjerre Direkte henvendelse Afdeling 18 Fredensgade, Hinnerup Kontaktperson: Inger Garde. Tlf. 8698 5375. Afdeling 19 Viruplund, Hjortshøj Formand: Kathrine Wichmann Henv. direkte til formanden. Afdeling 20 Tinghøjen, Løgten Formand: Hans Jørgen Krickhahn Første onsdag i hver måned kl. 19.00 til 19.30 i Fælleshuset, Hjelmagerparken 410. Afdeling 21 Mosevænget, Hammel Formand: Jette Møller. Første torsdag i hver måned kl. 20.0020.30 i Fælleshuset Afdeling 22 Torpe- og Kappelvænget Formand: Andreas Langvad. Henv. direkte til formanden. Afdeling 23 Vistoftparken, Sabro Formand: Joan Christensen. Afdeling23@vesterbo.org Direkte henvendelse Afdeling 24 Ranunkelvej, Sabro Formand: Gert Düring. Første tirsdag i måneden kl. 19.00-19.30 på Den Pædagogiske Legeplads, Vistoftevej 30. Afdeling 25 Skejbyparken Formand: Tom Thyrring. E-mail: afdeling25@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i mødelokalet i kælderen. Afdeling 26 Østergade, Hinnerup Kontaktperson: Henning Lindhof. Henv. direkte til kontaktperson Afdeling 27 Ryttervej, Hammel Formand: Karin Margrethe Andersen. Direkte henvendelse Afdeling 28 Ranunkelvej, Sabro Kontaktperson: Anne Olesen Henv. direkte til kontaktperson

Varmemestrene

Administrationen

Alle varmemestre har træffetid mandag til fredag kl. 9.00-9.30. De vil desuden kunne træffes på telefon i samme tidsrum.

Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N

Afdeling 1-2 og 7: Chr. Molbechs Vej l Jørgen Albertsen �� 8619 3959 Afdeling 3 og 25: Helge Rodes Vej 21, kld Orla List �� 8610 7377 Afdeling 4: Hammershusvej 44, kld. Allan Lund �� 8610 7120 Afdeling 5: Hammershusvej 64, kld. Kjeld Albertsen �� 8616 3477 Afdeling 6: Uffesvej 4, kld. Vagn Jeppesen �� 8611 2843 Afdeling 8: Vorregårds Allé 129, kld. René Wolf �� 8610 7559 Afdeling 9: Reginehøjvej 53 Jens Eriksen �� 8610 6518

Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8739 3939 Telefax teknisk afdeling . . . . . . 8739 3959 Telefax udlejning . . . . . . . . . . . 8739 3958 Telefax bogh./ledelsessekr.. . . . 8739 3957 www-adresse: . . . . . . . www.bk-aarhus.dk Emailadresser Generel. . . . . . . . . . . . post@bk-aarhus.dk Udlejning. . . . . . . . udlejning@bk-aarhus.dk Bogholderi. . . . . bogholderi@bk-aarhus.dk Teknisk afd.. . . . . tekniskafd@bk-aarhus.dk Telefontider Mandag-onsdag . . . . . . . . . . . 9.00-15.00 Torsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-17.00 Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00 Ekspeditionstider Mandag-onsdag . . . . . . . . . . . 9.30-15.00 Torsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . 13.00-17.00 Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.30-12.00

Afdeling 10: Høgevej 29, kld. Erik Lund �� 8616 3490 Afdeling 11: Lindholmvej 8B Roger Prindsholm �� 8610 2840 Afdeling 12 og 26: Nørreskovvej 15, st. Kaj Pedersen �� 8698 8221 Afdeling 13: Rydevænget 71, kld. Leo Bro �� 8615 6669 Afdeling 14 og 18: Nørreskovvej 47 Tom Kjøller �� 8698 6228

Tilkaldelse af uopsættelig hjælp uden for normal arbejdstid Skulle der udenfor normal arbejdstid opstå problemer i lejlighederne der kræver uopsættelig hjælp kan følgende håndværksfirmaer kontaktes: El: Hasle El . . . . . . . . . . . . . . . 8615 3900 VVS: Flemming Sørensen VVS. . 8698 8777 Kloak:Risskov Kloak Service. . . 8617 4030

Afdeling 15: Skelagervej 210 Lorens Nielsen �� 8610 9461 Afdeling 16 og 17: Hallsti 19 kld. Morten Andersen �� 2014 5175 Træffes kun man-, ons- og fredag. Tirs- og torsdag, besked på telefonen. Afdeling 19: Viruplund ved vaskekld. Tirsdag kl. 14.15-14.45 Toni Christiansen �� 8697 9030

Elevator: Schindler Elevatorer. . 8614 9700 eller det tlf.nr. der er opgivet på elevator. Glas: Århus Glarmesteri. . . . . . 8613 7855 Bemærk: Tilkaldevagten udfører kun nødreparation. Den egentlige reparation udføres i den normale arbejdstid.

Afdeling 20: Hjelmagerparken 410 Toni Christiansen �� 8697 9030 Afdeling 21 og 27: Mosevænget 2 Søren Møller Sørensen. . . . . . . 8762 0268 Træffetid for personlig henvendelse tirsdag og torsdag. Afdeling 22: Torpevænget/Kappelvænget Leo Bro. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8615 6669 Træffes i Rydevænget 71, kld. Afdeling 23, 24 og 28: Vistoftparken 106 Jesper Langballe �� 8694 9484 Kl. 9.30-10.00.

Vesterbo / nummer 2 / August 2010

60 år i samme lejlighed Af Ruddy Jensen

I 1950 stod VesterBos første lejligheder nybyggede og klar til indflytning på Chr. Molbechs Vej. Blandt de mange indflyttere var familien Christian og Gerty Jansen og deres 4 børn. I dag 60 år senere bor Gerty Jansen stadig i lejligheden og jeg fik lov at besøge hende, for at høre lidt om hvordan hun havde oplevet de mange år. Det blev en lang og hyggelig snak, hvor stort og småt blev berørt, men hvor indtrykket af en meget anderledes tid stod klart. Starten som boligsøgende kort efter krigen, var ingenlunde let. Boligmangelen var markant. Familien Jansen boede i starten midlertidigt hos familie, og ledte som mange andre efter bedre forhold. Alt blev forsøgt, alle blev spurgt, bl.a. den lokale slagter – om de kendte til ledige lejligheder. Det blev hos slagteren, der kom gevinst. En villaejer på Rosenvangs Alle i Viby havde en tom overetage, og her kunne familien indrette sig. Drømmen om bedre forhold var der dog stadig, og det forlød at der skulle bygges nye lejligheder på Rosenvangs Alle. Fru Jansens far havde flere gange foreslået at hun købte et andelsbevis i den nye boligforening VesterBo, men det var ikke blevet til noget. Faren havde så taget sagen i egen hånd og købt beviset. Da nu VesterBo havde store 4 rums lejligheder ledige var lykken gjort – og dog. Jansens boede i Viby kommune og var derfor ikke boligberettiget i Århus. For at komme ”ind i varmen” var det nødvendigt, at boligejeren i Viby garanterede at tage en ny lejer, der skulle komme fra

Århus Kommune – og der skulle ligge en skriftlig aftale. Efter en del besvær lykkedes det, og familien kunne rykke ind i en funklende ny moderne bolig på Chr. Molbechs Vej. En spændende hverdag med mange nye bekendte. Overboen, der flyttede ind samme dag (og i øvrigt også stadig bor i lejligheden) viste sig endda at være en af mandens bekendte. For børnene var der mange muligheder for venner, idet der var børn i næsten samtlige 120 lejligheder. Fru Jansen erindrer tiden som god, med mange oplevelser i dagligdagen. Der var ikke mange flytninger så det var let at lære naboerne at kende og der var de mange kammerater børnene havde med hjem. Man hilste på når man mødtes på trappen eller i vaskeriet. Netop vaskeriet kalder erindringen frem om de strikse regler omkring den månedlige storvasketur. Der fik man nøglen kl. 5 om eftermiddagen og kunne så sætte tøjet i blød. Næste dag havde man vaskehuset og på tredje dagen rullestuen. Fornøjelser var der også. Sommerfesterne, der blev afholdt i anlægget. Så blev en tribune opbygget på tørrepladsen og der var spisning, underholdning, musik og dans. For børnene var der også underholdning og varmemesterens kone bagte hele dagen æbleskiver fra et interimistisk køkken indrettet i et tørrerum. Varmemesteren Thorvald Nielsen huskes også tydeligt. Han styrede de mange børn med fast men venlig hånd. Han havde mange koste på lager, og i snevejr kunne han hurtigt få gaden ryddet

med børnenes hjælp. Det blev også i hans kælder, at tanken om en ”klub” for voksne mange år senere opstod. Afdelingens møder i Folkets Hus og i afdelingen har Gerty Jansen med en enkelt undtagelse altid deltaget i, og det frivillige arbejde omkring voksenklubben huskes som en spændende tid, hvor der blev arrangeret filmaftener, radiohusbesøg, sang og musik og bankospil. På spørgsmålet, om flytning i løbet af de mange år aldrig har været overvejet er svaret et klart nej. ”Vi var heldige at have to piger og to drenge så de kunne deles om de to værelser, så vi syntes vi havde en god stor lejlighed. I dag siger børnene til mig: Du har det hyggeligt i din lille lejlighed.” Tak til Gerty Jansen og tillykke med de 60 år, men rettelig er det vel VesterBo der skal gratuleres med at have så trofast en beboer.