14 minute read

Midtjyllands Lufthavn vil gøre grønne drømme til virkelighed Side

Kom an - vi er klar

JOURNALIST: HENRIK KASTOFT / FOTOGRAF: ANDERS TRÆRUP

Der blev spidset ører i Midt- og Vestjylland, da statsminister Mette Frederiksen holdt nytårstale. ”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute!” lød det fra skrivebordet i statsministerens embedsbolig på Marienborg.

Meldingen blev startfløjt til hektisk aktivitet i den modsatte ende af landet. Hvis der er noget, de ni kommuner bag Midtjyllands Lufthavn gerne vil, er det at gøre grønne drømme til virkelighed.

Efter nytårstalen holdt lufthavnen møde med Transportministeriet. Budskabet afleveret i København var klart: ”Vi er parate til at gribe bolden – vi vil være Danmarks første grønne indenrigsrute!”

Andre lufthavne i Danmark kan have samme drøm, men lufthavnsdirektør Frans Bjørn-Thygesen er sikker på, Midtjyllands Lufthavn står stærkt:

”Allerede nu er vi en lufthavn så grøn, som det i dag lader sig gøre. Vi har en strategi for 100 procent grøn omstilling af hele lufthavnen i 2024. I luften er ATR-turbopropflyene på ruten til København de mest klima- og miljøvenlige herhjemme. På jorden har vi med LED-belysning på flyenes standpladser og energieffektivisering i terminalen opnået besparelser på op mod 75 procent. Det giver jo ikke mening, at grønne fly lander i en sort lufthavn – vi har forberedt os godt”.

Gylle og blæsevejr

Udviklingen af grønt og bæredygtigt flybrændstof går primært i to spor – biogas og brint. Begge peger i en retning, hvor Midtjyllands Lufthavn er oplagt destination for en grøn indenrigsrute:

”Bæredygtigt flybrændstof er uløseligt bundet til to ting, vi i Midt- og Vestjylland er eksperter i: Landbrug og vindmøller. Hvis fremtidens grønne flybrændstof baseres på biogas, kommer råvaren primært fra landbrug. Hvis brint er drivmidlet i flymotorerne, bliver vandmolekyler spaltet i en proces kaldet elektrolyse, hvor brint og ilt bliver separeret. For at gøre processen bæredygtig, bliver elektrolysen drevet af strøm fra vindmøller eller solceller. Populært sagt bliver elektricitet lavet om til noget andet – en proces kaldet Power-to-X. Elektricitet fra vindkraft forvandles til grøn brint”.

Lufthavnsdirektøren trækker på smilebåndet:

”Man kan også udtrykke det på en jordnær jysk facon: Her på egnen har vi de to vigtigste ingredienser til grønt flybrændstof – gylle og blæsevejr”.

“Efter nytårstalen holdt lufthavnen møde med Transportministeriet. Budskabet afleveret i København var klart: ”Vi er parate til at gribe bolden – vi vil være Danmarks første grønne indenrigsrute!”” siger lufthavnsdirektør Frans Bjørn-Thygesen, Midtjyllands Lufthavn.

Forskning fører an

Nok så vigtigt har Midt- og Vestjylland en perlerække af virksomheder, der fører an i forskning, udvikling og produktion af bæredygtige brændstoffer til biler, skibe og fly: Energiparken GreenLab i Skive og virksomhederne Nel Hydrogen og Everfuel i Herning for blot at nævne tre. De to virksomheder i Herning er partnere i et konsortium, der tæller nogle af de største aktører i Danmark – heriblandt A.P. Møller-Mærsk, Ørsted, Haldor Topsøe, Københavns Lufthavne og DSV.

”Det er svært at forestille sig et flottere udstillingsvindue: At Danmarks første grønne indenrigsfly flyver i fast rutefart mellem København og vores region – de to brændpunkter herhjemme når det kommer til forskning, udvikling og produktion af fremtidens bæredygtige brændstoffer,” siger Frans Bjørn-Thygesen.

Virkelighedens grønne eventyr

Historien har det med at gentage sig: Midtjyllands Lufthavn og de ni kommuner bag den lille regionale nichelufthavn, kan sammen med lufthavnsdirektøren se konturerne af noget stort:

”Målt per indbygger er vi Danmarks mest eksporterende landsdel. Midt- og Vestjylland har det netværk og globale udsyn, der skal til for at løfte en grøn indenrigsrute op på den internationale scene. Bæredygtigt flybrændstof kan blive Danmarks næste store eksporteventyr. Vores region førte an, da vindmøllerne årtier tilbage åbnede manges øjne og skabte fortællingen, at der er god forretning i sund fornuft. Vi kan gøre det igen med grøn flyvning. Tænk hvis alverdens flyproducenter, luftfartsselskaber og beslutningstagere rejser fra København til Karup i et indenrigsfly, der flyver på grønt brændstof. Besøger os og ser landbrug, vindmøller og virksomheder, som producerer bæredygtigt brændstof”.

Frans Bjørn-Thygesen er til daglig direktør i Midtjyllands Lufthavn. Han er også uddannet pilot. Han ved, at udvikling, test og godkendelse af flybrændstof tager tid. Luftfart er en branche, hvor sikkerhed kommer før alt andet.

”Den gode nyhed er, at EU de seneste år har været meget beslutningsdygtig. Vi har set det under Coronakrisen og i forhold til krigen i Ukraine. Europa virker stålsat i bestræbelserne på at gøre sig fri af fossile brændstoffer. Det giver mig en stærk tro på, at Green JetA1 Fuel – som grønt flybrændstof teknisk set kaldes – kan være virkelighed om føje år. I lille skala vel at mærke”.

Også her har Midtjyllands Lufthavn et trumfkort på hånden med relativt små fly og et overskueligt antal flyvninger med et publikum, som ifølge lufthavnsdirektøren vil omfavne en grøn indenrigsrute:

”Vi er en nichelufthavn. Ni ud af 10 kunder er erhvervsfolk. Jeg er sikker på, at flertallet af kunderne med glæde vil løfte den grønne dagsorden og en lidt højere billetpris, hvis flyrejsen er grøn og bæredygtig. Mange af vores erhvervsrejsende arbejder til daglig med netop den dagsorden – en bevidst og holdbar fremtid,” slutter Frans Bjørn-Thygesen.

Grønne fly er på vej

Tilbage i 2019 slog en rapport fast, at det er muligt at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark på basis af CO2, brint og biogas fra gylle, halm og fødevareaffald.

Faciliteter til produktion kan stå klar i 2025, lød det i rapporten, som SDU, Nisa (Nordic Initiative for Sustainable Aviation) og Niras offentliggjorde i Københavns Lufthavn.

Forskerne konkluderede, at flybrændstof baseret på kuldioxid, brint og biogas ”er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau”.

Fakta:

Man kan også udtrykke det på en jordnær jysk facon: Her på egnen har vi de to vigtigste ingredienser til grønt flybrændstof – gylle og blæsevejr.

VI SÆLGER OG UDLEJER DIN ERHVERVSEJENDOM DIN ERHVERVSEJENDOM

KONTAKT OS PÅ:

78 70 14 14 PROPERTI.DK

Viborg fordobler antallet af studiepladser på videregående uddannelser

TEKST OG FOTO: VIBORG KOMMUNE

Den midtjyske kommune forstærker sin rolle som studie- og karriereby med fem nye uddannelser på fire campus-områder. Borgmester Ulrik Wilbek peger især på erhvervslivets vilje til at støtte op om indsatsen som udslagsgivende. I en tid med mangel på arbejdskraft er de mange nye studerende i kommunen også en fordel for lokale virksomheder, der har bedre muligheder for at rekruttere nye medarbejdere.

Har du overvejet uddannelsen som software-ingeniør? Eller måske er det dyrlægestudiet eller en uddannelse som lægesekretær, som lokker?

Alle tre uddannelser har det til fælles, at de studerende ikke længere behøver at flytte helt til København eller Odense for at tage dem. De kan i stedet vælge at studere i Viborg.

- Vi har mange nye uddannelser på vej til Viborg. Vi fordobler antallet af videregående uddannelsespladser i Viborg Kommune inden for de næste tre til fire år, siger borgmester Ulrik Wilbek.

Viborgs unikke miljø

Han fremhæver bl.a. uddannelsen ”software-ingeniør med speciale i augmented og virtual reality”, altså den komplicerede disciplin at kombinere det virtuelle og digitale med den virkelige verden. Det passer rigtig godt med den førende position som Viborg har med en række uddannelser, erhverv og kultur indenfor animation og det visuelle område i det hele taget. Den nye software-ingeniøruddannelse er da også den eneste af sin art i Danmark med et forventet studieoptag på 40-60 studerende om året med studiestart i 2023.

- Det passer rigtigt fint ind i det unikke miljø, vi har skabt her i Viborg, siger Ulrik Wilbek. En anden af de nye uddannelser, som er på vej til Viborg, er den uddannelse, som tidligere hed lægesekretæruddannelsen, men som nu lyder betegnelsen sundhedsadministrativ koordinator. Den forventes at få 30-40 studerende med uddannelsesstart senest i januar 2023. Ud over dette får Viborg bl.a. dyrlægeuddannelsen, der tidligere kun fandtes på Frederiksberg, til Foulum lige uden for Viborg. Sammen med den kommer yderligere to uddannelser fra Aarhus Universitet, nemlig Animal Science og Agrobiologi.

- Alt i alt får vi 1.500 nye studerende inden for de næste par år, hvilket er en fordobling af vores videregående studiepladser. Ud over dem har vi naturligvis en række andre uddannelser i kommunen. Det er ganske meget for en by, der ikke har sit eget universitet, siger borgmesteren.

Flere nye ungdomsboliger

Ifølge Ulrik Wilbek får de nye studier stor betydning både for kommunen og dets erhvervsliv.

- I forbindelse med at Aarhus Universitet etablerer uddannelserne her i Viborg, har jeg lovet dem tre ting. Jeg har lovet dem, at der er ungdomsboliger nok. Her har vi nogle, der gerne vil være med til at sikre flere ungdomsboliger til de nye studerende. Så det løfte kan vi godt sætte flueben ved, siger Ulrik Wilbek.

Udover dette har Viborg lovet, at der vil være tilstrækkelig kapacitet i den offentlige transport til de studerendes campus i Foulum, godt 12 km fra Viborg centrum. Hvis der ikke er busser nok, sætter kommunen flere ind, understreger han.

- Det tredje løfte gælder hele ungdomskulturen. Det kan lyde skørt, men det gælder om at sikre, at de studerende har steder at være sammen som fx klubber og caféer. Det er vi også i fuld gang med, så de unge også har et godt studieliv med en række kulturelle tilbud henvendt netop til dem, siger Ulrik Wilbek. Han tilføjer:

- Samtidig har vi en lidt større chance med en by som Viborg at kunne tage hver enkelt studerende mere i hånden, som fx med boliggarantien. Vi har jo ikke 30.000 eller 40.000 studerende boende, så vi har bedre muligheder for at kunne tage os af dem.

Bedre muligheder for at få arbejdskraft

Viborgs borgmester fremhæver, at de mange studerende får stor betydning for kommunens erhvervsliv, der lige som så mange andre higer efter mere arbejdskraft, både når det gælder folk med længerevarende uddannelser og de lidt kortere af slagsen. Og så passer de mange nye studerende ind i en større indsats for at forbedre situationen for kommunens virksomheder. Viborg er nemlig ikke bare en studieby, men en karriereby, hvor det lokale erhvervsliv ofte vil kunne tilbyde jobs, når eksamensbeviset er i hus. - Det spiller fint sammen med et initiativ, hvor vi har sat ind for at mindske manglen på arbejdskraft. Vi er gået sammen om at bistå erhvervslivet til at blive dygtigere til at digitalisere og automatisere arbejdsprocesser, siger Ulrik Wilbek.

På Arsenalet i Viborg er der mere end 30 virksomheder, der alle er beskæftiget med forskellige grene af animation. Mange af animatorerne er tidligere studerende på den verdenskendte The Animation Workshop i Viborg.

Samtidig arbejder kommunen på at give virksomhederne bedre muligheder for at give medarbejderne efteruddannelse. Det samme gælder en indsats for at forbedre det lokale erhvervslivs chancer for at rekruttere de rigtige fagligt kompetente medarbejdere, understreger borgmesteren.

Mere ukrainsk arbejdskraft

- Så sent som i december foreslog jeg, at vi skulle forsøge at få mere ukrainsk arbejdskraft hertil. Faktisk er vi den kommune med næstflest ukrainske indbyggere efter Københavns Kommune. Vi har rigtig gode erfaringer med dem, og de er faldet rigtigt godt til her hos os, understreger Ulrik Wilbek.

Han understreger, at med den ulykkelige situation med Ruslands invasion af Ukraine, er der i den sidste tid kommet yderligere mange ukrainere til kommunen. De søger naturligt derhen, hvor de finder landsmænd.

- Vi forventer, at op mod 1.000 ukrainere vil komme hertil. Også her vil vi sætte i gang i en række indsatser for at få dem i arbejde og få børnene i skole. Så må vi jo se, om der er nogle af dem, som vælger at blive hos os, når krigen er ovre. Her er de da velkommen til at blive, når der nu mangler arbejdskraft, siger borgmesteren.

Alle de forskellige initiativer og projekter spiller også sammen med mulighederne for at kunne holde på de mange unge, som kommer og vil komme til kommunen for at tage deres uddannelse, understreger han.

- Det gælder fx de unge, som tager deres uddannelse som software-ingeniører. Her vil virksomheder som Grundfos og mange andre være interesseret i at rekruttere dem, efter de er færdige med deres uddannelse her i Viborg, siger Ulrik Wilbek. - Det vil også gælde dem, som kommer ud fra den nye maskinmesteruddannelse her i Viborg, tilføjer han.

Kommet godt på plads

Alt i alt giver det ganske god mening at placere de mange uddannelser her i kommunen, fordi de passer fint ind i det, som vi allerede havde i forvejen, lyder budskabet fra borgmesteren. - De styrker mange af de steder, hvor vi allerede har opbygget styrkepositioner. Når det hele er på plads, ender vi med at have fire campus-områder i kommunen. Vi har veterinærområdet i Foulum. Vi har sundhed og velfærd her i Viborg. Animationsuddannelserne er på det gamle kaserneområde, mens vi vil have de tekniske uddannelser i House of Industry i den spritnye bydel Banebyen, siger Ulrik Wilbek.

Når de fire områder er kommet rigtigt på plads, er strategien at arbejde videre på at gøre dem endnu stærkere til glæde for erhvervslivet og dermed også kommunen, der også forventes at kunne tiltrække flere indbyggere i stedet for som så mange andre at miste de unge til de større uddannelsesbyer.

- Vi skal gerne derhen, hvor vi netto vokser med godt 500 indbyggere om året. Det vil være et niveau, som vi vil være i stand til at kapere på en god måde fremover, siger Ulrik Wilbek.

Aarhus Maskinmesterskole har etableret sig i det spritnye House of Industry i Viborg. Det ligger i den ligeledes helt nye bydel, Banebyen.

Aarhus Universitet skal bygge nyt i forbindelse med eksisterende forskningsmiljø lige udenfor Viborg. Det skal huse de nye uddannelser i Veterinærmedicin (dyrlæge), Agrobiologi og Animal Science.

VIA University College udbyder fra 2023 den fulde uddannelse til softwareingeniør med speciale i AR og VR i Viborg som det eneste sted i Danmark.

Årets hyggeligste familiebegivenhed

GRATIS ADGANG

Søndag d. 19 JUNI 2022 på Flyvestation Karup

Vi garanterer dig en stor oplevelse, når store fly-opvisningshold laver spektakulære formationer og kampfly, helikoptere og transportfly udfører vilde manøvrer i luften og specialoperationsstyrkerne viser, hvilket stof de er gjort af. Du kan også komme helt tæt på masser af historiske og topmoderne militære fly og se udstillinger af udstyr og enheder fra hele Forsvaret.

Besøg vores hjemmeside for mere info:

Fly Karup / Kastrup 40 minutter 232 km 8,9 liter brændstof pr. passager*

DEN GRØNNE VEJ TIL KØBENHAVN?

Fly Karup / Kastrup

40 minutter Bil Karup / København 232 km 3 timer og 26 minutter 8,9 liter brændstof 329 km pr. passager* 21,9 liter brændstof ved 1 passager**

DEN GRØNNE VEJ TIL KØBENHAVN?

Fly Karup / Kastrup Bil Karup / København

40 minutter 3 timer og 26 minutter 232 km 329 km 8,9 liter brændstof 21,9 liter brændstof pr. passager* ved 1 passager**

DEN GRØNNE VEJ TIL KØBENHAVN?

Fly Karup / Kastrup Bil Karup / København

40 minutter 3 timer og 26 minutter 232 km 329 km 8,9 liter brændstof 21,9 liter brændstof pr. passager* ved 1 passager**

DEN GRØNNE VEJ TIL KØBENHAVN?

Bil Karup / København

3 timer og 26 minutter Fly Karup / Kastrup 329 km 40 minutter 232 km 21,9 liter brændstof 8,9 liter brændstof ved 1 passager** pr. passager*

DEN GRØNNE VEJ TIL KØBENHAVN?

Bil Karup / København

3 timer og 26 minutter 329 km 21,9 liter brændstof ved 1 passager**

BOOK BILLET på dat.dk BOOK BILLET på dat.dk BOOK BILLET på dat.dk BOOK BILLET på dat.dk BOOK BILLET på dat.dk

N. O. Hansens Vej 4 7470 Karup krp.dk

N. O. Hansens Vej 4 7470 Karup krp.dkN. O. Hansens Vej 4 7470 Karup krp.dk ** Ved kørsel i stor mellemklassebil, der kører 15 km pr. liter.

N. O. Hansens Vej 4 7470 Karup krp.dkN. O. Hansens Vej 4 7470 Karup krp.dk