5 minute read

På besøg hos Finderiet

Caroline Schmidt sorterer tøjet – butikslinjen

STRØMMENs STU-linjer:

I Randers finder man en unik genbrugsbutik, hvor visionen om den fleksible arbejdsplads kobles med miljømæssig ansvarlighed. Samtidig danner butikken rammen for et autentisk læringsrum, hvor STRØMMENs STU-elever oplever daglig succes. Her er mange opgaver, der skal løses. Der skal fyldes varer på hylderne, kunderne skal have en god oplevelse, genbrugsting skal sorteres og repareres, lageret skal styres, og varer skal transporteres; og endelig skal der produceres billeder og video til Finderiets Facebook-opslag.

Rigtige opgaver giver læring

Alt dette hjælper STRØMMENs STU-elever med. Fire af STRØMMENs otte STU-linjer er direkte bundet op på det læringsrum, der findes i Finderiet. Læringen foregår derfor ikke på en skolebænk, men ude i virkeligheden med rigtige opgaver på en rigtig arbejdsplads. Her betyder det noget, hvordan opgaverne bliver løst. Det er ikke bare et øverum, hvor man gør ‘som om’, men en rigtig arbejdsplads, hvor andre er afhængige af, at eleverne løser deres arbejdsopgaver. Netop dette er ifølge STRØMMENs viceforstander, Annette Bærnholdt altafgørende for elevernes læring: “Det er vigtigt, at læringen har et dobbelt fokus. Det skal have en funktion udover selve læringen”, siger hun. “Derfor har alle de praktiske opgaver en funktion for Finderiet”. • Butik • Lager og Transport • Medielinjen • Produktion og Genbrug • Køkken og Café • Pedel, Håndværk og Naturpleje • Børn og Dagtilbud

Hos Finderiet handler man med hjertet

• Randers FC

Et anderledes klasserum

På den måde tilegner STU-eleverne sig læring om netop deres felt ved at løse opgaverne i praksis. De læser ikke meget i bøger, men lærer deres fag ved at udføre virkelige opgaver i tæt kontakt med faglærere og øvrige ansatte. “Man skal huske, at læring ikke kun foregår i skoleregi, og mange af vores unge har meget dårlige erfaringer med at træde ind i et traditionelt klasserum”, siger Annette.

På STRØMMEN er der også klasserumsundervisning, men det foregår på en anderledes måde, end hvad de unge er vant til fra det traditionelle skolearbejde. “Vi laver kortvarige kursusforløb, hvor eleverne tilegner sig viden af mere teoretisk karakter; og der laves praksisnær undervisning, hvor lærerne tager ud i praksis sammen med eleverne”, siger Annette.

Skal man f.eks. bygge et bord ud af genbrugsmaterialer, har man brug for at lave nogle matematiske udregninger, sådan at man saver brædderne rigtigt. På den måde kan eleverne lære at regne, men med udgangspunkt i en virkelig opgave.

Læring er mere end tilegnelse af færdigheder

STRØMMENs grundantagelser om læring bygger bl.a. på læringsteorier som mesterlære og situeret læring, og de argumenterer for, at det er vigtigt, at:

• Eleven får lov at iagttage, efterprøve og justere sin opgaveløsning i et rigtigt praksisfællesskab.

Finderiets genbrugsbutik er på 1200 kvm, og adressen er Grenåvej 19, 8960 Randers SØ. Rikke Holl Toft ordner hylderne – butikslinjen.

• Opgaverne er funktionelle: dvs. virkelige, meningsfulde og nødvendige for nogle andre.

• Læringen foregår i et trygt miljø, og at der arbejdes sideløbende med de unges sociale og personlige kompetencer. Dette er lige så vigtigt ift. en kommende tilknytning til arbejdsmarkedet som de faglige kompetencer.

“Herved bliver eleverne til hele individer, og læringen bliver mere end tilegnelse af læring og færdigheder. Den bliver også identitetsskabende”, siger Annette. “Det bliver en læring frem mod ‘en selvstændig voksentilværelse’ med udgangspunkt i et job”.

Et cykelprojekt i Edinburgh banede vejen

Idéen til Finderiet opstod på en studietur til Edinburgh, hvor STRØMMENs forstander, Kim Blach Pedersen, deltog. Kim besøgte bl.a. et cykelprojekt, hvor gamle cykler blev repareret, istandsat og solgt videre: “Hele den genbrugstanke, der lå i det projekt, gav mening”, siger Kim. “Det er bare vigtigt at medtænke miljø og klima. Man skal sørge for, at produkter ikke bare bliver smidt ud – helt hovedløst”. For Kim var det oplagt at gå endnu længere end til et cykelværksted. Idéen til Finderiet blev født, og visionen udviklede sig hurtigt til ikke kun at omhandle genbrug og miljø, men også at skabe en fleksibel arbejdsplads med plads til alle.

Et omsorgsfuldt arbejdsmiljø

Derfor er Finderiet i dag en registreret socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet beskæftiger 33 i fleks- og skånejobs.

Deres udfordringer er meget forskellige. Nogle har fysiske udfordringer, mens andre har kognitive eller psykiske udfordringer. Men fælles for dem alle er, at de har en masse forskellige kompetencer at byde ind med, og denne bevidsthed kan spores i arbejdsmiljøet på Finderiet: “Man er meget omsorgsfulde overfor hinanden og hinandens forskelligheder. Alle synes, der er brug for alle. Der er ikke nogen kompetencer, der ikke er brug for”, slutter Kim.

Affaldssortering

Finderiet har en aftale med Randers Kommune om, at butikkens ansatte kan sortere affald indleveret på Randers Genbrugsplads. Finderiet håndterer i alt 1000 tons affald hvert år, hvoraf en stor del bliver til genbrugsguld i Finderiet. Dermed undgår man, at det sendes til forbrænding.

Finderiet

Finderiet ejes af den erhvervsdrivende socialøkonomiske fond, GOGGS Fonden Randers, hvis formål er at skabe flere arbejdspladser til borgere med nedsat arbejdsevne. GOGGS er stiftet af den selvejende institution STRØMMEN, Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans. GOGGS står for Guld og Grønne Skove.

Holmstrupgård

Nyt tilbud til selvskadende unge og deres familier

Holmstrupgård med FoSS – Familier og unge med selvskadende adfærd, LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - og Metodecentret vil sammen udvikle og afprøve et nyt tilbud, som retter sig mod unge med selvskadende adfærd og deres familier.

Selvskade er et stigende problem i Danmark, og både Holmstrupgård og LMS har gode erfaringer med indsatser, der inkluderer hele familien.

Med FoSS vil vi lave et ambulant tilbud i forhold til selvskade, hvor hele familien inddrages. Et tilbud, der også indeholder forældre- og søskendegrupper. I slutningen af indsatsen på Holmstrupgård tilknyttes der en frivillig mentor via LMS for at hjælpe den unge videre.

Med en ny type samarbejde med Holmstrupgård som et specialiseret tilbud og LMS som frivilligt tilbud, vil vi skabe bedre overgange mellem behandlingstilbud og civilsamfundet. Metodecentret varetager evalueringen, og det er håbet, at andre kommuner vil tage tilbuddet til sig.

LMS og Holmstrupgård glæder sig til samarbejdet mellem region, kommune og civilsamfund, et samarbejde, som kan være model for fremtidige samarbejder og er enige om, at et helhedssyn på familien skaber de bedste muligheder for varig bedring for de ramte og bedre trivsel i familien.

FOSS ligger i Aarhus og henvender sig primært til unge i alderen 12-18 år og deres familier. Forløbet er 12 måneder. Projektet er støttet af VELUX FONDEN og kører over 3 år.

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge med psykiatriske vanskeligheder.

Læs mere: www.holmstrupgård.dk