Bydelsavisen Bispebjerg
Tirsdag 24. marts 2020 14. årgang nr. 2
Der skal store maskiner til, når det første spadestik skal tages på en plads, der består af beton
Første spadestik på Smedetoften
Dagen blev markeret med taler af repræsentanter fra Områdefornyelse Nordvest, af borgmester Ninna Hedeager Olsen samt musik, kaffe og mad. Inden Coronakrisen satte ind, nåede Områdefornyelse Nordvest 5. marts at få taget første spadestik til omlægningen af pladsen bag Smedetoften 12-14. Dette projekt har været på en snart 15 år lang rejse, som nu heldigvis er på vej i mål. Derfor var det en festdag, der blev behørigt fejret med taler, mad og musik, og børnene fik lov at prøve at sidde i en gravko.
Områdefornyelse Nordvest har stået for projektudviklingen. Selve projektet er udarbejdet af landskabsarkitektfirmaet 1:1 Landskab, der også har leveret disse tegninger. Området er aktuelt er en plads med beton på, men skal både rumme parkagtige strøg og faciliteter for idræt, leg og bevægelse. Billedet nedenfor: Pladsen ligger mellem Birkedommervej (i toppen af billedet), Smedetoften (til venstre i billedet) og Dortheavej (nederst).
Hvad skal nu ske? Den asfalterede plads bag Smedetoften nr. 12 og 14 skal laves om til både et sted for ophold og sport og til en lille grøn oase. Det bliver en slags bytorv og et mødested med fri adgang. Arkiktektfirmaet 1:1 landskab har udarbejdet projektet, og har også udfærdiget de tegninger, der kan ses på denne side. Fra februar til midten af november vil Smedetoften blive hegnet ind. Planen er, at det nye bytorv vil være færdig til november. Projektet kunne dog godt risikere at blive forsinket på grund af Corona. Det første spadestik er ganske vist taget, men nu håber vi snart, at det bliver muligt også at tage det næste spadestik. AHe
Parkering i Nordvestkvarteret Af Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg Lokaludvalget har løbende modtaget en række henvendelser fra borgere som ikke er tilfredse med parkeringssituationen i Nordvestkvarteret. Lokaludvalget har derfor i februar 2020 gennemført en undersøgelse via vores borgerpanel, hvor 416 borgere i kvarteret har svaret. Hvad mener borgerne? • Borgerne oplever, at det ofte er svært at finde parkering, og at dette især er problematisk i aftentimerne, hvor den aktuelle ordning ikke gælder. • Borgerne bakker op om de nuværende regler for parkering i weekenderne - nemlig ingen restriktioner • Borgernes syn på p-løsninger påhverdage er til gengæld delte. • Gæsteparkering og privat-lånebilsparkering er problemer, som særligt mange nævner. Lokaludvalget vil tage kontakt med Rådhuset med henblik på drøftelse af forskellige muligheder. Tidsbegrænsningen for parkering kunne udstrækkes til at gælde længere ud på aftenen. Eller der kunne indføres betalingsparkering, hvilket forudsætter, at kommunen overtager ejerskab af de mange private fællesveje. Også andre muligheder kunne komme på tale. Bispebjerg Bydelsavis side 1
Lokaludvalgets perspektiv Af Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg En særudgave af Bydelsavisen Næsten alting er gået i stå i denne tid på grund af Coronavirus. Og det er jo lidt træls, som det hedder på jysk. Mange steder i den offentlig forvaltning er tingene sat i stå, men der sker dog stadig lidt rundt omkring. Derfor hermed en kort Bydelsavis, der i modsætning til det normale kun er på 4 sider.
grund af den megen bandekriminalitet ved Dortheagården kunne man befrygte, at dette ikke er det bedste sted at byde udlændinge velkommen til København. Alt tyder dog på, at man kører videre med projektet.
Dortheagården Facaden foran Dortheagården mod Frederiksborgvej rummer det kedeligste stykke fortov nord for Afrika. 100 x 10 meter asfalt med absolut ingenting. Lokaludvalget vil arbejde for, at man benytter lejligheden til at gøre lidt ved udearealerne foran Dortheagården. Eksempelvis kunne man godt plante nogle træer og opstille bænke eller lignende. Det ville pynte gevaldigt. Desuden har lokaludvalget overvejelser om brug af stueetagen som mødelokaler om aftenen, idet aktivitetscentret for ældre kun skal fungere i dagtiden. Flygtningecenter Dortheagården Planen om etablering af et modtagecenter for flygtninge på Dortheagården på Frederiksborgvej kører videre. Sagen er aktuelt i såkaldt nabohøring. Stuetagen skal fortsætte uændret som aktivitetscenter for ældre og øvrige brugere. På de øvrige etager planlægges at: 1. sal indrettes med 24 boligenheder fordelt på 2 familieboliger, 6 enkeltboliger og 16 enkeltboliger, der kan slås sammen til 8 familieboliger. 2. sal indrettes med 28 boligenheder fordelt på 1 familiebolig, 7 enkeltboliger, og 20 enkeltboliger, der kan slås sammen til 10 familieboliger. 3. sal indrettes med 7 familieboliger . Alle familieboliger indrettes med selvstændige toilet- og badefaciliteter til hver bolig. Således forventes indrettet i alt knap 60 boliger af varierende størrelse, der midlertidigt kan indkvartere ca. 100 personer. Efter afslutningen af en renovering af Dorthegården forventes ibrugtagning af faciliteterne at kunne ske senest marts 2021. Bispebjerg Lokaludvalget har tidligere udtrykt bekymring for placering af et flygtningecenter lige her. Bygningen er ganske vist velegnet til formålet, men på
Aftenskolernes Hus, Tomsgårdvej 35 Den tidligere Tomsgårdvej Politistation, der har været brugt som Kulturhus i en årrække, påtænkes nu omdannet til lokaler til brug for aftenskolevirksomhed. Det er bestemt ingen dårligt idé at anvende bygningen til dette formål. Af forskellige grunde var kulturhusdelen efterhånden nedbarberet til ukendelighed. Men på den anden side betyder det, at der reelt ikke findes noget rigtigt kulturhustilbud i bydelen. Biblioteket på Rentemestervej, som vi ellers er meget tilfredse med, har ikke lokaler, der kan lejes for en billig penge af små foreninger til en sammenkomst, en generalforsamling eller et møde. Vi risikerer helt at mangle en kulturhusfunktion i bydelen. Lokaludvalget har derfor rejst denne sag som principiel overfor rådhuset. Man kan forestilles sig forskellige løsningsmuligheder, som der aktuelt forhandles om. Lokaludvalgsmøder er (normalt) åbne I disse Corona-dage sker lokaludvalgets arbejde via mail, skype og lignende platforme, men det får forhåbentlig snart en ende. Når alting igen bliver normalt, kan man møde op til et lokaludvalgsmøde, og se hvad der sker. Det første kvarter af mødet er forbeholdt spørgetid fra borgerne, og også du er altid velkommen. Mødedagsordener kan ses på www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk. Alex Heick
Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler Af Alex Heick. Formand for Bispebjerg Lokaludvalg Ansøgningsfrist til bydelspuljen: Fredag 1. maj 2020 kl. 24 Puljen fordeler årligt 2,5 millioner kroner til lokale projekter. Man får besked om, hvorvidt ansøgningen er imødekommet, dagen efter næste lokaludvalgsmøde.
Bydelsavisen Bispebjerg Nostui telarte ex sus cae et gratus bonontiem lis
Udgives af
ICIENAM.......................... $5555 Bispebjerg Lokaludvalg
Rentemestervej 76 2400 København NV ICIENAM..................................................................... 5555 www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk Mobil: 26 25 10 17 ICIENAM...................................................................$5555
ULLA SGO
Alex Heick (ansvarshavende) oplag cirka 90 000 Kontakt: bispebjerglokaludvalg@okf.kk.dk eller alexheick@dadlnet.dk
(555) 555-5555
Udgives i samarbejde med minby.dk
Hvem kan søge? Borgere, grupper, foreninger, organisationer, netværk eller institutioner kan søge om støtte til aktiviteter, der afvikles for borgere i Bispebjerg Bydel. Aktører, der ikke hører hjemme i bydelen, kan godt søge om støtte, hvis projektet kommer bydelens borgere tilgode. Lokale aktører prioriteres dog højst. Hvad kan der søges om støtte til? I vurdering af ansøgninger lægger Lokaludvalget vægt på, at puljemidlerne kommer store grupper af borgere til gode, og at der er medfinansiering eksempelvis i form af egen arbejdskraft. Læs mere på Bispebjerg Lokaludvalgs hjemmeside: www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk
De sidste spor af det gamle Emdrup Af Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab og Tom Jørgensen, Agendaforening Nordvest og Bispebjerg Lokaludvalg I 1100 tallet rummede det, som vi idag kender som Bispebjerg Bydel, kun to landsbyer, Emdrup og Utterslev. Det ved vi fra et pavebrev om Absalons besiddelser omkring København. Dengang hed landsbyen Imbres Torp, hvor Imbre er et navn, og torp betyder landsby. Hvem Imbre var vides ikke. Emdrup landsby lå på den nordlige side af Emdrupvej over for Emdrupborg og ned mod Søborghus Rende. Omkring 1800 var gårdene flyttet ud på deres udskiftede jorde, og disse gårdes navne lever lever stadig videre i mange vejnavne i området.
den store højdeforskel på 14 m. Det blev bl.a. anvendt til Caritasspringvandet på Gammel torv, som jo stadig eksisterer. Københavns vandforsyning blev sikret på denne måde helt frem til 1859, hvor man gik over til at bruge vand fra vandboringer. Emdrupgård Lige over for Emdrup sø, syd for Emdrupvej, ligger resterne af en gammel barokhave, der blev anlagt i første halvdel af 1700 – tallet. Hovedalléen markerer stadig i dag, hvor haven lå. Haven var blevet anlagt øst for den lystgård, der lå hvor det nuværende Emdrupborg er i dag.
Emdrupgård
Den gamle Emdrup Landsby kan stadig anes på ovenstående kort fra 1906, men alle spor af Emdrup gamle landsby er forsvundet idag. Kun nogle vejforløb antyder noget om landsbyen, der for snart 250 år siden bestod af 4 gårde og landsbyens jord. Selvom der ikke længere er spor af selve landsbyen, findes der andre historiske spor efter en interessant og bemærkelsesværdig fortid, som det er værd at bevare og bevare adgangen til.
Denne gamle lystgård hed oprindelig Emdrupgård, og kan spores tilbage til 1600 - tallet, hvor højtstående embedsmænd ejede den på skift gennem 100 år. Blandt ejerne kan nævnes Frederik. 3.s hofprædikant Johannes Bremer, der fik skøde på den i 1661. Senere overtog Christian 5.s rigsmarskal von Körbitz lystgården. Haven fik formentlig sin endelige form omkring 1730, da oversekretær i Danske Kancelli Christian Møinichen ejede lystgården. Det var et imponerende rektangulært anlæg i fransk havestil, hvor der også var anlagt fire fiskedamme.
Trærækken til højre er alléen til Emdrupgård
Møllegården ved Lyngbyvej i 1903 Emdrup Sø Emdrup sø ligger på den anden side af Tuborgvej, og får tilført vand fra Søborghus Rende. Søen er kunstigt anlagt. Oprindeligt lå der en vandmølle i den nordøstlige del af søen, som kan dokumenteres helt tilbage til 1370; denne mølle er senest forsvundet i 1577. Vandet løb dengang over og udenom møllehjulet, og fortsatte via Rosbækken ud i Øresund. Der lå dog stadig en Møllegård ved Lyngbyvej, som ovenfor er afbildet i 1903. Vand til København fra Emdrup Sidst i 1500 – tallet blev besluttet at sikre Københavns vandforsyning via et nøje planlagt system af kanaler og vandreservoirer, der kunne hente vand så langt væk fra som Furesøen. Vandet blev så ledt fra Gentofte sø gennem Gentofterenden til Søborghus Rende, hvorfra vandet løb ud i den opdæmmede Emdrup sø. Den blev opdæmmet ved at spærre vandet fra at fortsætte ud i Rosbækken på den anden side af Lyngbyvejen. Til gengæld blev der i det nordøstlige hjørne af søen indrettet et overløb med et vandfald, der via en rende førte vand til Lersøen, der dengang var en rigtig sø. Fra Lersøen løb vandet via Lygteåen og Ladegårdsåen ind til København. Samtidig hermed blev anlagt adskillige vandledninger i form af udhulede træstammer, der i lige linje førte vandet ind til København, og derfra kunne forsyne byen med vand. Vandet kunne også kunne bruges til springvand på grund af
Bispebjerg Bydelsavis side 2
I store træk blev anlægget bevaret helt frem til 1923, hvor dele af den måtte vige pladsen for Tuborgvejs gennemføring. I 1918 udarbejdede arkitekt Ejnar Dyggve en rekonstruktion og en tegning af det imponerende anlæg. Resten blev revet ned, da Emdrupborg blev bygget. Hannibal Sander Endelig kan opmærksomheden henledes på Hannibal Sanders gamle bolig, der blev bygget lige før år 1900. Den ligger i dag på det nordlige hjørne af Emdrupvej og Tuborgvej. Bag den lå hans hans store virksomhed, der beskæftigede sig med kemisk tøjrensning, og hvor der også var indrettet systuer og skrædderværksteder. Fabrikken havde desuden sit eget elektricitets– og vandværk, ligesom der blev opført boliger til nogle af de ansatte.
BISPEBJERGLOKALUDVALG.KK.DK
Borgmesterbesøg ved Helsingørmotorvejen
Lokaludvalgsformand Alex Heick viser Teknik-og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen stedet, hvor overdækningen af Helsingørmotorvejen foreslås at blive placeret. Støjen fra bilerne var så intens, at det næsten var nødvendigt at have høreværn på.
I starten af marts inviterede Bispebjerg Lokaludvalg Teknikog Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen til et møde for at drøfte indarbejdelse af en delvis overdækning af Helsingørmotorvejen som en del af projektet Østlig Ringvej. Trafikmængderne er desværre stigende i byen. Trafiktællinger på Helsingørmotorvejen ved Emdrupbroen er på 79.400 biler pr. døgn i gennemsnit. Dette er Danmarksrekord med flest biler – langt over Folehaven og Bispeengbuen, som vi ellers hører så meget om. For at reducere de negative påvirkninger af støj og partikelforurening har lokaludvalget med hjælp af “Sted Landskabsarkitekter” lade udarbejde et projektforslag kaldet “Den Grønne Port”. Forslaget handler om overdækning af Helsingørmotrorvejen på begge sider af Emdrupvej Broen, hvor motorvejen løber i en dyb slugt. Udover at overdækningen kan skærme for støj og luftforurening, så kan den også være med til at binde et område sammen, som gennem næsten 50 år har været brutalt skilt ad af en motorvej, der sætter dagsordenen for alt liv i området. Motorvejen er en statslig vej, og derfor skal en overdækning på det statslige budget. Men indretning af det grønne byrum på en overdækning kunne med fordel være en kommunal opgave. I denne tid søger staten at afklare, hvilke miljømæssige konsekvenser det vil få at etablere en østlig ringmotorvej under havnen. Den østlige Ringvej skal starte lige her, og Bispebjerg Lokaludvalg ønsker derfor at påpege de enorme konsekvenser, som motorvejen har for det lille tætbebyggede lokalsamfund i Ryparken-Lundehus. Og at dette problem vil kunne løses ved at etablere en grøn overdækning af motorvejen. Nedenfor ses Helsingørmotorvejen, som den ser ud idag. Til venstre kan ses, hvordan det samme sted ville se ud, hvis den af Bispebjerg Lokaludalg foreslåede overdækning af Helsingørmotorvejen bliver gennemført. (Projektforslaget er udarbejdet for lokaludvalget af Sted Landskabsarkitekter).
Beboerne i Bjergvænget vandt over LIDL og Københavns Kommune Af Lennart Frandsen, formand for Emdrup Grundejerforening I Bydelsavisens februarnummer 2019 er omtalt en problematisk lokalplansag om muligheden for kørsel på Bjergvængets private stisystem til et planlagt LIDL- supermarked på hjørnegrunden Tuborgvej/Peter Rørdamsvej. Københavns Kommune har nu erkendt, at det ikke er en farbar vej, at stisystemet benyttes bl. a. til varekørsel. Lokalplanen, som ellers blev gennemført på trods af mange protester, bestemte at det private stisystem i Bjergvænget skulle bruges til færdsel til det planlagte LIDL-supermarked, til kundekørsel og til beboerkørsel til en parkeringskælder under byggeriet. Kommunen har imidlertid netop nu -efter en gennemført høring- givet dispensation fra lokalplanen, så færdsel til og fra LIDLsupermarkedet og til parkeringskælderen skal ske ad Peter Rørdamsvej. Beboernes ønsker følges Det er det, som beboerne og beboerforeningen hele tiden har ønsket. Beboerne i ældreboligerne i Bjergvænget kan derfor også i fremtiden være trygge ved at færdes på deres private stisystem. Byggeriet på grunden har ligget stille i de mange måneder, sagen har verseret. Nu kan man nok se frem til, at byggeriet går i gang i løbet af foråret 2020. Formanden for beboerforeningen Leif Andersen i Bjergvænget er meget tilfreds med løsningen. ”Det er det, som vi hele tiden har talt for. Det viser, at det kan betale sig at stå fast, selv om man er oppe mod mægtige modstandere, nemlig kommunen og LIDL. Freden har nu sænket sig i Bjergvænget, og vi ser frem til et godt og fredeligt naboskab med LIDL- byggeriet”
VÆRKSTEDERNE PÅ BIBLIOTEKET Værkstederne på BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76 i Nordvest giver dig unikke muligheder for at udfolde dine kunstneriske og kreative sider. Her er plads til alle, og vi sætter en ære i, at professionelle og amatører kan arbejde sammen side om side til gensidig inspiration. Du kan komme og arbejde med dine egne projekter inden for TEKSTIL, GRAFIK og SERIGRAFI. Vi tilbyder kurser og workshops, hvor du lærer at bruge vores faciliteter, desuden kan du deltage i forskellige faste tilbud for et mindre beløb. TEKSTILVÆRKSTED På 3. sal i store lyse lokaler kan du bruge hæve/sænke klippeborde, giner, symaskiner og overlocker. Der er gratis intro til symaskinerne to gange om ugen, så du kan lære at bruge maskinerne og værkstedet. Du møder bare op. ALLE KAN SY I NV Mandag aftener mødes en gruppe og syr i fællesskab. Her kan du få hjælp i forhold til det niveau, du er på. Hvis du vil lære at sy eller vil lære mere, så kan du melde dig på nogle af de kurser vi har i samarbejde med FOF Kbh. SERIGRAFIVÆRKSTED På 3. sal findes også faciliteter til serigrafi, også kendt som silketryk eller rammetryk. Vi har faciliteter til at trykke på papir eller tekstiler. For at få adgang til serigrafiværkstedet skal du deltage i et introkursus à 10 timers varighed. De udbydes en gang om måneden. GRAFISK VÆRKSTED & FOTO I vores grafiske værksted på 2. sal findes faciliteter til klassisk dybtryk og højtryk. Der er ligeledes to computere med Photoshop, som primært bruges til at forberede billedmateriale til serigrafi og fotogravure, men der er også mulighed for billedbehandling til print af digitale foto. I mørkekammeret kan der fremkaldes s/h-billeder. Intro til grafikfaciliteterne får du på et af de introkuser vi afholder en gang om måneden. Du finder dem på billetto.dk.
TIRSDAGSTEGNING Hver tirsdag aften kl. 18 - 21 kan du møde op med dit tegnegrej i værkstederne på 3. sal. Kunstmaler Mariella Brandusa underviser i klassiske tegneteknikker, og alle kan være med. Tirsdagstegning er en aften med fokus på fordybelse, og udgangspunktet er portrættegning. Alle undervises på det niveau de er på, så kom glad uanset om du tegner tændstiksmænd eller er mester i portrættegning. Det koster 50 kr. pr. gang som du betaler via MobilePay, og tilmelding ikke nødvendig. ONSDAGSMALERNE Hver onsdag aften kl. 17 - 21 i de sidste 20 - 25 år har en gruppe maleentusiaster mødtes på 3. sal i de skønne lyse lokaler. Der er altid plads til en til. Vi har staffelier og kan tilbyde at opbevare våde malerier. VÆRKSTEDSLØRDAG Den sidste lørdag i måneden kl. 10 - 14 sprudler værkstederne af kreativitet, når alle med brugerkort mødes med hver deres projekt til gensidig inspiration. FAMILIEVÆRKSTED Den første søndag i måneden kl. 10 - 14 inviteres børn og deres voksne til at være kreative med spændende materialer. Vi vælger et tema til en kreativ aktivitet og sørger for, at der er materialer til stede. Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.
DU ER VELKOMMEN TEKSTIL mandage kl. 11 - 16 torsdage kl. 13 - 18 ALLE KAN SY I NV mandage kl. 17 - 20 SERIGRAFI mandage kl. 11 - 16 tirsdage kl. 15 - 20 torsdage kl. 13 - 18 DYBTRYK/HØJTRYK mandage, tirsdage & torsdage kl. 15 - 18 COMPUTER mandage kl. 13 - 15 FOTO onsdage kl. 15 - 18 DET MED SMÅT Til vedligehold og nyanskaffelser og for at kunne tilbyde kurser og workshops til en fornuftig pris opkræves et brugergebyr på 500 kr. om året. Professionelle kunstnere er velkomne til at bruge faciliteterne på lige vilkår med andre. Værkstederne må ikke anvendes til kommerciel produktion af tekstil, grafik og serigrafi. Dog kan du efter aftale bruge værkstederne ved opstart af eget værksted eller virksomhed og i relation til et enkeltstående projekt.
LÆS MEGET MERE PÅ BIBLIOTEK.KK.DK/VAERKSTEDER Vi tager forbehold for ændringer i vores åbningstider og tilbud, hvilke vil afhænge af den aktuelle corona-situation. Læs seneste nyt på bibliotek.kk.dk/corona Åbningstider Mandag - fredag kl. 8.00 - 22.00 Adgang efter kl. 18.00 man. - fre. med sundhedskort Lørdag & søndag kl. 8.00 - 15.00 Kontakt (Biblioteket Online) Tlf. 3366 6000 E-mail: bibliotek@kff.kk.dk
Biblioteksbetjening Mandag - fredag kl. 13.00 - 18.00 Lørdag kl. 11.00 - 14.00 Borgerservice Mandag - onsdag kl. 10.00 - 16.00 Torsdag kl. 10.00 - 17.00 Fredag kl. 10.00 - 14.00
Bispebjerg Bydelsavis side 3
BIBLIOTEKET Rentemestervej 76 2400 København NV bibliotek.kk.dk/bib facebook.com/ BIBLIOTEKETrentemestervej
Ungdomsboliger - nu også for unge uddannelsessøgende
Fædrene på banen i Ryparken Af Camilla Kjeldahl Fædrene på banen er et far-barn-træningstilbud med fodbold i centrum.
Af Lennart Frandsen Medlem af Bispebjerg Lokaludvalg I Bispebjerg bydel er der mange ungdomsboliger i forhold til i andre bydele. Det kan for så vidt være meget godt, eftersom København mangler boliger til de mange uddannelssøgende unge. Men mange af ungdomsboligerne er det mere af navn end af gavn. Det kan istedet være små dyre private ejerlejligheder, hvor der ikke er garanti for, at de bebos af unge uddannelsessøgende. En trylleformular Begrebet ungdomsbolig er for en bygherre tit en slags trylleformular, der også kan bruges i områder, som er udlagt til almindelige familieboliger (på mindst 95 m2). Dispensationer fra en lokalplan med anvendelsen af trylleformularen ”ungdomsbolig” åbner op for, at der kan bygges små ejerlejligheder, hvor der også er lempet på lokalplanens krav til udenomsarealer og parkeringspladser. Et byggeri på Provstevej 5 er et eksempel på det. Lokalplanen lød på almindelige familieboliger (95m2). Der blev så dispenseret fra lokalplanen og givet tilladelse til opførelsen 121 ungdomsboliger på 26 m2 (brutto) og 10 ungdomsboliger på 40 m2 (brutto). Det blev dog for meget for Natur- og Miljøklagenævnet, der efter en klage afgjorde, at dispensationen var ulovlig. Byggeriet, der var næsten halvt færdigt, blev sat i stå. Hvad gjorde kommunen? Man gennemførte en ny lokalplanprocedure, der sjovt nok præcist passede til det halvt opførte byggeri med små ejerlejligheder. Byggeriet blev gennemført. Bygherren havde imidlertid lidt et stort tab ved, at kommunen havde standset byggeriet i mange måneder. Det tab blev dækket af kommunen. Der er tale om et større millionbeløb. Hvem flytter ind i disse ejerlejligheder? Hvem kan så købe og bo i de små ejerlejligheder kaldet ungdomsboliger? Kommunen hævdede at en tinglyst deklaration på ejendommen Provstevej 5 sikrede, at det var kun unge, der kunne bo der. Kommunen måtte imidlertid erkende, at det ikke var muligt at håndhæve den tinglyste deklaration om, at boligerne var forbeholdt unge uddannelsessøgende. Med udgangspunkt i den sag og i andre sager har Bispebjerg Lokaludvalg igen og igen over for kommunen og og politikerne peget på behovet for, at ungdomsboligerne enten opføres som almene boliger eller som kollegier. Det vil betyde at boligerne faktisk bliver beboet af unge uddannelsessøgende, og at boligerne bliver til at betale. Bispebjerg Lokaludvalgs bestræbelser synes at have båret frugt. I den netop vedtagne Kommuneplan for København, der sætter retning for de næste 12 års byudvikling, er det bestemt, at kommunen skal skabe rammerne for 12.000 nye ungdomsboliger. Heraf skal de 7.500 være almene. Dvs. mere end halvdelen af de nye ungdomsboliger. Det er et stort skridt i retning af at sikre, at ungdomsboliger lever op til deres navn. Fremtidige ungdomsboliger skal være på 25-50 m2 brutto. Men det vil dog være muligt at opføre ungdomsboliger helt ned til 13 m2 i den enkelte bolig, mens det resterende areal placeres i attraktive fællesarealer. Bispebjerg Lokaludvalg hilser de nye regler velkommen, selv om det fortsat vil være muligt at opføre private ungdomsboliger, hvor der er tale om ”falsk varebetegnelse”. Vi vil derfor være opmærksomme på udviklingen i bydelen vedrørende byggeri af ungdomsboliger. Ungdomsboliger bør være for de unge, ellers giver begrebet ingen mening. Sagen om Provstevej 5 skal ikke være ført forgæves.
Uanset vind og vejr har Kim stået klar på fodboldbanen med sine to børn. For han var ikke i tvivl – Fædrene på Banen var et tilbud, han havde manglet. ’Der er mange muligheder for mødre i området, men ingen aktiviteter for os fædre. Jeg havde længe efterlyst lokale aktiviteter, som jeg kunne lave med mine børn’ fortæller Kim, som ofte oplevede, at børnenes eftermiddage blev tilbragt foran computeren. En tur på fodboldbanen var en god mulighed for at lave noget sammen som familie. Fra soveby til fodboldfælleskab Ryparken er først og fremmest et sted, man bor. Hovedparten af boligerne i kvarteret består af almene boligblokke – her er enkelte butikker og forskellige sportsfaciliteter, men ellers har området intet gadeliv, mødesteder eller kulturelle aktiviteter. Som Jan Sørensen, formand for BK Skjold beskriver: ’Ryparken er meget stille og afskåret fra resten af byen. Idrætsanlægget fungerer ikke som et naturligt mødested, og få beboere i kvarteret er idræts-aktive’. Denne beskrivelse kan flere af fædrene nikke genkendende til: ’der er gode muligheder for at være fysisk aktiv, men de bliver ikke brugt. Når folk kommer hjem fra arbejde, går de op i lejligheden og lukker døren’. Fædrene og deres børn møder derfor ikke alene op på grønsværen uge efter uge for deres sundheds skyld, men også fordi det er med til at åbne kvarteret op. ’Jeg er kommet tættere på mine børn, men også på de andre fædre. Nu hilser vi på hinanden i Netto, og børnene tager hjem til hinanden og leger. Døre til boligblokkene åbnes op’ , forklarer Kim.
Deepak er enig ’Fællesskab er vigtigt. Vi taler sammen på gaden, hvor vi før ikke sagde hej. Det har også styrket forholdet til vores børn. Børn er aktive og har behov for at lege, og når vi vælger at være aktive med dem, skaber det et særligt bånd. Børnene er oppe at køre – wow, far er med på banen’ Fædrene på Banen er et lokalt samarbejde mellem BK Skjold, Ryparken – Vores Kvarter, Boligselskabet FSB og DGI Storkøbenhavn. Projektet er støttet af Trygfonden. Hos BK Skjold er man sikre på, at idræt og fodbold giver unik mulighed for at være sammen og lave noget positivt. ’At lege og svede sammen knytter tætte bånd, og når fædrene tager ansvar, bliver de positive forbilleder for deres børn. Det er samme princip, som vi i fodboldklubber har brugt siden fodboldens start for over 100 år siden. At lade fædre være frivillige for deres børns idrætsaktivitet giver glæde og stolthed hos børnene, og den måde at være sammen på er for de fleste fædre nem at gå til’ fortæller Jan Sørensen. Fædrene mødes hver lørdag, og afholder sammen med BK Skjold en række aktiviteter i hallen. ’Fodbolden er stadig udgangspunktet, men vi har åbnet op for flere aktiviteter for at give plads til alle kvarterets børn. Mødre er også velkommen. - BK Skjold har sørget for udendørs baner til sommer, hvor aktiviteterne fortsætter.
BY-RUM-LABORATORIET - noget at glæde sig til
Af Anette Schjødt Thorsen BY-RUM-LABORATORIET ruller nu ud på en række fritidsinstitutioner på Bispebjerg. Følgende deltager i projektet: Skrammellegepladsen, Emdrup Søgård, RYAC, TK’s Ungdomsgård, Græshoppen og Kantorparkens Ungdomsklub. Desuden deltager Lundehusskolen. Gennem arbejde med håndværk og design, får områdets børn og unge mulighed for at udvikle byrummene omkring dem. De vil se deres egne idéer udvikle sig fra skitse til et produkt i fuld skala. Fritidscenter Bispebjerg Nord har taget initiativ til projektet, og lige nu er der mulighed for at starte med en række opgaver i idé-LAB! Lundehus, Ryparken og Emdrup Her er BY-RUM-LABORATORIET både et laboratorium i skoletiden og i fritiden. Det har allerede haft opstart på Lundehusskolen, hvor eleverne fra 0.-8. klasse kan vælge BY-RUMLABORATORIET som et ud af flere valgfag. De, der allerede er interesseret i feltet, eller får pirret deres nysgerrighed, får med BYRUM-LABORATORIET i fritidsinstitutionerne mulighed for at arbejde med etablering af byrum som fritidsinteresse. BY-RUM-LABORATORIET består af tre mindre laboratorier: Idé-laboratoriet, Håndværk-laboratoriet og Plante-laboratoriet. I alle laboratorier arbejder børnene med forskellige facetter af den landskabsarkitektoniske proces fra idé til praksis. BY-RUM-LABORATORIET i fritiden er et landsdækkende initiativ, der tager sit udgangspunkt i områdets fritidsinstitutioner og klubber. Fra 2021 rykker det ud i resten af landet i form af BY-RUM-LABORATORIET PÅ TUR. Børns idéer og godt håndværk skabes I BY-RUM-LABORATORIET arbejder børn og unge aktivt med lokale byrum. Her tages hele vejen fra håndskitser, digitale tegninger, fysiske modeller i pap og træ, modeller skabt med 3D printere og laserskærere, til det endelige fysiske byggeri i fuld skala. Forløbet giver børn og unge mulighed for at udvikle og præge de byrum, som de selv er brugere af, og de får i laboratorierne et praksisnært kendskab til anvendelsen af viden om landskabs-arkitektfaglige projekter. Initiativet sigter mod styrket læring indenfor håndværk og design med fokus på matematik, geografi, biologi, natur & teknologi. Leg er central i laboratorierne, for i legen skabes rammer for, at børnene kan udforske, eksperimentere, analysere og løse problemer. BY-RUM-LABORATORIET er en 4-årig indsats, med en bevilling på 3 millioner kroner fra Villum Fonden. Ældre i spil Pensionister med interesse for at skabe idéer, tegne, konstruere, arbejde med planter og byggeri vil få mulighed for at deltage på fritidsinstitutionerne. Vi glæder os Leder for fritidsklubberne på Skrammellegepladsen og Emdrup Søgård, Julie Kofoed: ”Det jeg glæder mig mest til, er involveringen af børnene og arbejdet med deres idéer. Pædagogisk leder ved Fritidsinstitutionen ved Lundehusskolen, Thomas Moltke, stemmer i: ”I BY-RUM-LABORATORIET får børnene gode oplevelser med hinanden og med de voksne. At de er med i hele processen fra idé til udførelse gør, at de får ejerskab til projekterne”. Lige nu Som tiden er nu, hvor børn og unge ikke kan komme hverken i skole, på fritidshjem eller i klub, er det muligt at kaste sig over opgaverne i Idé-LAB! “Vi havde håbet at vi i denne uge ville være i fuld gang - men sådan skulle det ikke være”, siger projektleder Anette Schjødt Thorsen. “Til gengæld sørger vi for, at der alligevel er gode og sjove opgaver, at give sig i kast med på nettet. Opgaverne er for både små og store børn, og sætter i første omgang fokus på kreativ tænkning, tegning, indretning og modellering. Her kan man finde materialer www.byrumskole.dk. Instagram: byrumlaboratoriet. Facebook: By-Rum-Laboratoriet Projektleder: Anette Schjødt Thorsen Anette@kidsincommunity.dk. 60 74 84 60
Bispebjerg Bydelsavis side 4
Kære ven af Foreningen Kulturnet Af Jette Varn Vi har skiftet navn Mange af jer kender os som foreningen Kulturnet, men da vi ikke længere laver events på tværs af lande og generationer eller maleriudstillinger i Kulturhuset, har medlemmerne valgt et navn, der passer bedre til, hvem vi er idag. Foreningen Birkedommervej De tre FSB ejendomme Degnegården, Klokkergården og Birkebo ligger ved Birkedommervej, så vores nye navn er Foreningen Birkedommervej. Adressen er den samme: Præstelængen 1 A = hjørnet af Birkedommervej og Præstelængen. Hvad kan vi tilbyde? Når Corona-situationen er overstået, vil vi hver uge uge arrangere torsdagscafè fra kl. 14 til cirka kl. 16. Den sidste torsdag i måneden viser vi en film og en anden torsdag et foredrag eller oplæg og debat og tid til godt samvær.
I Degnegårdens aktivitetslokale har vi takket være tilskud fra Veluxfonden og Nordvestfonden – indrettet med ribber, yogamåtter, håndredskaber, bolde og bordtennis. Vi har gymnastik, Qi Gong, dans med krop og bevægelse med instruktører, og om lørdagen mødes de malerinteresserede. Er nogen interesseret i bordtennis, kan vi oprette et hold eller to. For at være medlem af klubben og deltage i aktiviteterne betales medlemskontingent kr. 150,- om året. I er velkomne til at kontakte os for yderligere information og spørgsmål til formanden Grethe Friis, tlf. 21949358 eller kassereren Jette Varn, tlf. 22138710. Bispebjerg Bydelsavis Avisens spalter er åbne for bidrag fra offentlige myndigheder og ikke-kommercielle foreninger og netværk. Kun bidrag, der vedrører bydelen, kommer i betragtning. Læserbreve er velkomne, hvis de vedrører Bispebjerg Bydel. Annoncer bringes ikke. Deadlines og udgivelsesdatoer for Bydels-avisen i 2020: April Deadline torsdag 16. april Udgivelse tirsdag 28. april Maj Deadline torsdag 14. maj Udgivelse tirsdag 26. maj August Deadline torsdag 13. august Udgivelse tirsdag 25. august September Deadline torsdag 10. september Udgivelse tirsdag 22. september Oktober Deadline torsdag 8. oktober Udgivelse tirsdag 20. oktober November Deadline torsdag 12. november Udgivelse tirsdag 24. november