Bibelen og verden - Maj. 2012

Page 10

Et hiv/aids-kursus i Etiopiens Bibelselskab blev for Yohannes Aklilu et farvel til fortvivlelsen og goddag til et liv i tjeneste og kamp for andre. Af Tage Kleinbeck tk@bibelselskabet.dk

Hiv-positive Yohannes fik håbet igen S

preder det sig uden for kirkedørene? Lever budskabet og den ændrede adfærd videre, når projektperioden er slut? Sker der en påvirkning af magthavere og beslutningstagere, så de hiv-smittedes og de fattiges vilkår bliver bedre på længere sigt? Det er spørgsmål, der skal svares bekræftende på, hvis vi som bibelselskaber vil fortsætte med at udføre arbejde med støtte fra skatteyderne. Da Yohannes Aklilu i 2005 deltog i et kursus i Etiopien under The Good Samaritan, tog hans tilværelse en ny drejning. Få år tidligere havde han mistet sin kone og var selv blevet testet hivpositiv. Han blev omgående bedt om at holde sig væk fra det job, han havde i en kirke i Addis Ababa. Folk ville ikke give ham hånden, ikke bo i samme ejendom, ikke spise på samme restaurant. Særligt tyngede det dog hans sind som et kristent menneske at høre andres dom: ”Du er en synder, det er Guds straf ”. Men den dag på kurset hos bibelselskabet oplevede han kristne mennesker sige med overbevisning, at hiv er en sygdom, ikke Guds straf! ”Det blev for mig en helt afgørende befrielse”, fortæller Yohannes, som gik fra kurset med inspirationen til at opret-

10 | BIBELEN OG VERDEN | maj 2012

”Jeg mødte Guds tilgivelse og kærlighed gennem The Good Samaritan, og det forandrede mig som enkeltperson”. YOHANNES AKLILU

te en helt ny organisation for hiv-positive: Kærlighed for Alle.

Både individer og samfund forandres Jeg mødte Yohannes for nylig i Addis Ababa, hvor han talte på et møde for hiv-positive, gravide kvinder. Mødet skulle rådgive kvinderne om alt det, der i dag kan gøres for, at virusset ikke bringes videre til fostret og på den måde mildne deres frygt. Yohannes stod der og talte til gruppen – tynd, med sine sørgmodige øjne og spinkle stemme. Men der blev lyttet blandt kvinderne. Måske fordi de fornemmede et menneske, der selv havde forsonet sig med sin situation. Vel også fordi det giver vægt at have opbygget en organisation med nu 1.800 medlemmer i fire afdelinger ud over Etiopien. ”Jeg mødte Guds tilgivelse og kærlighed gennem The Good Samaritan, og det forandrede mig som enkeltperson. Men den slags projekter er også med til at forandre hele samfundet. I dag er de hiv-positives rettigheder langt bedre beskyttet i Etiopiens lovgivning end for 10 år siden, og der er blevet lagt mærke til kirkernes engagement”.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.