Sundeved Efterskole 2014

Page 1

Årsskrift 2014

Efterskolen for

Rytmisk gymnastik / outdoor / Badminton / Fodbold / volleyball / Kunsthåndværk / Tekstil / musik / Springgymnastik .. og meget meget mere


3 / 2014 – det største byggeår i skolens historie

Bjarne Ebbesen, forstander - forandring fryder

4 / Dannelse som en nødvendighed

Henrik Pallesen, bestyrelsesformand - om begrebet dannelse.

6 / Glæden ved at hjælpe

Charlotte og Kasper fortæller om glæden ved at hjælpe andre

8 / Musical

Cecilie Østergaard Jensen, elev

10 / Nye og gamle kolleger

Bjarne Ebbesen, forstander

11 / Hele vejen rundt om mennesket

Mette Brink, lærer

12 / 1–2–3 voksen i en fart…

Årsskrift 2014 Sundeved efterskole

Foto Tak til elever og ansatte Grafisk design Berens Bureau

Camilla Marchmann Hansen, lærer

16 / voxpop

Otte tidligere elever giver deres bud på, hvad man får med sig fra et efterskoleophold

20/ Elevmøde 2014 24 / Det optimale elevtal

Bjarne Ebbesen, forstander

27 / julehilsner

Sundeved efterskole

Helle Bjørn Johansen, lærer

13 / Gymnastikken er en del af min identitet

Redaktion Bjarne Ebbesen (ansv.) Kathrine Svane Christiansen

28 / Personale

Bovrup Storegade 5 6200 Aabenraa

30/ Årgangsfoto 2013/14

Telefon 7468 0311 kontor@sundeved-efterskole.dk

30/ elever Årgang 2014/15

sundeved-efterskole.dk

32/ Elevmøde 2015


2014 – det største

byggeår i skolens historie Forandring fryder! Med dette lille ordsprog som udgangspunkt må vi sige, at vi har meget at fryde os over her ved udgangen af 2014. I februar blev det gamle værksted mellem spisesalen og den gamle hovedbygning fjernet, og straks efter begyndte arbejdet med at opføre et nyt elevhus til 38 elever. Fordi vi havde dygtige håndværkere på opgaven, og vi var meget heldige med vejret, blev tidsplanen overholdt til punkt og prikke. Stor var glæden, da vi til skolestart den 10. august kunne tage de nye værelser i brug. I sommerferien forsvandt en markant bygning midt i skolen. Sidste år blev det besluttet, at Møllen ikke var værd at restaurere på. Elevholdet 13/14 blev derfor det sidste elevhold, som brugte den gamle mølle enten som opholdsstue eller som værelsesfløj. I løbet af et par dage i juli måned blev den mere end 100 år gamle bygning forvandlet til en bunke knust beton. På sin vis vemodigt når vi ved, at mange hundrede elever gennem årene har boet på Møllen og har levet en del af deres efterskoleliv netop der. Men fornuften siger os, at det var det eneste rigtige at gøre, og nu fryder vi os også over det lys og den luft, det har givet efter Møllen er væk. Samtidig med byggeriet af det nye elevhus startede vi i foråret arbejdet med at bygge et nyt værksted, og elevholdet 13/14 oplevede hele to rejsegilder. Værkstedet er taget i brug i flere etaper. I den ene ende er der indrettet fyrrum og træpillelager, og det blev taget i brug allerede først i august. Hele skolen bliver nu opvarmet fra dette centrale fyr, og det betyder en forventet besparelse på varmeudgiften på mellem 300.000 og 400.000 kr. årligt. Byggeopgaverne og omlægningen af skolens varmeforsyning beløber sig til næsten 13 mio. kr. Slutteligt kan vi fryde os over formen på dette årsskrift, som er forandret i forhold til tidligere år. Vi har valgt at give skriftet et mere nutidigt udtryk, idet det nu mere ligner et magasin. Skolen og vores indhold skulle meget gerne kunne genkendes, og vi håber, I tager godt imod det. God læselyst!

Bjarne Ebbesen Forstander

3


4


Dannelse som en nødvendighed Af Henrik Pallesen, bestyrelsesformand

I bladet Efterskolen nr. 2 2014 blev jeg spurgt, hvad jeg forstod ved begrebet dannelse. Mine bud på det lød bl.a. sådan:

”For mig handler dannelse om at forstå noget om den kultur, man lever i. Det kan dreje sig om det demokratiske. Det kan være noget med, hvordan man opfører sig. Og det kan være noget med at forstå de spilleregler, der er i det store fællesskab. Forstå hvordan man bidrager til det fælles.” Er dannelse vigtigt på en efterskole? Ja, i allerhøjeste grad. For at alment dannende kompetencer. Kompetencer, som vi er dybt bekymrede for, er ved at forsvinde ud af et uddannelsessystem, sige det på en anden måde: Det er det, det handler om, når man hvor økonomisk trimning synes at være vigtigere end tager på efterskole. uddannelsernes indhold og alment dannende aspekter.” Det startede jo med Grundtvig, som netop ”opfandt” højskolen for at unge kvinder og mænd kunne blive dannede, blive oplyste, Budskabet er, at i en verden, der er så foranderlig, som den er i dag og hvor den teknologiske udvikling løber så stærkt, så er det så de kunne deltage i samfundsdebatten og være aktive i demokratiet. Så det ikke kun blev de rige og højt uddannede, der nødvendigt at ruste mennesker med en almen dannelse, så man får en grundlæggende robusthed, der gør, at man kan håndtere bestemte over Danmark. den verden, man skal begå sig i. I sangen ”Er lyset for de lærde blot” siger Grundtvig: ”Oplysning Så summa summarum: Hip hurra for efterskolen, som netop har være skal vor lyst, er det så kun om sivet. Men først og sidst det som en høj prioritet at sikre de unge menneskers almene med folkerøst, oplysningen om livet”. Man skal vide noget om dannelse! Så må vi bare håbe, at resten af uddannelsessystemet det (voksen-)liv, som ligger lige foran én. Det er derfor man (og de politikere som beslutter) er lige så fokuserede på det har dansk, samfundsfag, fortælletime, sang og andre alment nødvendige i at have dannelsen i centrum. dannende emner på en efterskole, fordi det bidrager til, at man bliver klogere på sig selv og det samfund og den kultur man lever i. Så man er rustet til at være en del af det danske folkestyre – og God jul og et godt nytår til årsskriftets læsere! gerne som en aktiv én af slagsen. Men det er ikke kun på en efterskole, man skal dannes. Det skal gerne gennemsyre hele uddannelsessystemet. I Politiken 30.10.2014 skriver formændene for 7 uddannelsesorganisationer i et fælles debatindlæg med titlen ”Bevar dannelsen i uddannelsen” bl.a.: “Det danske uddannelsessystem skal udover at uddanne til et arbejdsliv, have et stadigt fokus på helt basale

5


aler til mange forskellige lok og r me ram er gg læ e kol ers Eft d Sundeve flere lokale foreningshold på og t, åre og en ug r ove n he ter ite idrætsaktiv r for tæller Charlotte Margrethe er vore elever hjælpeinstruktører. He ansen om deres oplevelser med Joh k bia Sla r spe Ka og en ers nd a-A Vra Springmix 4.-8. klasse. at være hjælpeinstruktører på VBIF’s

Glæden ved at hjælpe Af Charlotte Margrethe Vraa-Andersen og Kasper Slabiak Johansen Det første vi hører, når vi træder ind i springcenteret, er latter. Springcenteret. Et center for glæde, forventninger og adrenalinsus. For os er tirsdag aften kl. 17:30 en rutsjebanetur fuld af forventningsglæde, men også hårdt arbejde og nederlag. Det er sådan, det er at være hjælpetræner. Kasper og jeg bruger hver tirsdag vores fritid på at være hjælpeinstruktører i Varnæs Bovrup idrætsforening. Træningen foregår på skolen, som i et år er vores hjem, væk fra det vante og kendte. Sammen med to andre efterskoleelever er vi med til at træne og hjælpe børn på klassetrinene 4.-8. Det kan være ekstremt frustrerende, når man står med en pige eller dreng, der nægter at lave et spring, fordi de er bange. Bange for at kaste sig ud i nye udfordringer. Bange for at falde ned og slå sig. Vores vigtigste job i disse situationer er, at give udtryk for, at vi nok skal være der. Vi er deres sikkerhedsnet. Vi griber dem, hvis de falder, og sørger for at de lander sikkert. Springcenteret er et center for gode oplevelser. I vores dagligdag kan vi gå ned og øve, alt det vi vil. For os er det et sted, hvor

6

fællesskabet mødes. Hvor grænser bliver skubbet, og hvor vi altid ved, at der er en hjælpende hånd, hvis vi falder. Det er også et center for læring. Vi lærer så meget om de mennesker, der i dette år er vores ”familie”. Vi lærer om os selv, vores krop, om vores personlige grænser og om, hvordan vi kan skubbe dem. Det er det, vi prøver at give videre til de børn, vi træner. Der er intet bedre, end at få dem til at skubbe deres egne grænser, og få dem til at lave det spring, de har været så bange for at lave. Stoltheden lyser ud af dem, når de endelig har fundet modet, og derefter har gjort det. Det er derfor, vi elsker at være hjælpetrænere. Vi kan ikke lade være med at blive glade og stolte over, at vi har hjulpet dem med at krydse en usynlig grænse. At hjælpe dem med at fjerne den frygt de kunne have for at fejle i dette spring ud i livet. For her i vores glædescenter, er det stoltheden og glæden, vi oftest står tilbage med. Der vil altid være nederlag, men hvis vi bare husker at tage det sure med det søde, så er alting godt. Vi har mange flere gode oplevelser, end dårlige. Og det er det, vi fokuserer på.


Foto til venstre: Charlotte og Kasper hjĂŚlper elev. Fotos fra Spring Camp

7


Musical Af Cecilie Østergaard Jensen, elev I uge 45 havde vi den årlige musicaluge på Sundeved Efterskole, hvor vi i år fremførte vores egen version af filmen Askepop. Selvom der både fra elevernes og lærernes side blev arbejdet hårdt og effektivt for at nå deadline, var det en uge fyldt med sjov og glæde. Eleverne havde stor indflydelse på stykket, da skuespillerne bl.a. skulle opfinde egne replikker, og danserne skulle opfinde egne dansetrin og koreografi. Udover det, stod nogle for det praktiske i form af scenearbejdet med lys og lyd, andre designede kostumerne, og nogle stod i skolens egen mælkepop og solgte hjemmelavede milkshakes til publikum. Endelig var der musikerne, som leverede den gode musik til forestillingen. Ugens forberedelser mundede ud i, at vi fredag den 7. november kunne fremvise tre vellykkede og festlige forestillinger foran et fantastisk publikum, som om formiddagen bestod af skole- og børnehavebørn, om eftermiddagen bestod af tidligere elever, venner og familie, og om aftenen bestod af elevernes egne forældre.

8


9


Nye og gamle kolleger Før sommerferien sagde vi farvel til to kolleger. Ditte Bro havde fået ansættelse på en anden efterskole, og Inge Marie Callesen gik på efterløn efter mange år på stedet. Samtidig udvidede vi elevantallet, hvilket betød, at der skulle ansættes tre nye kolleger. Vi har budt velkommen til Camilla, Helle og Mette, og på de følgende tre sider fortæller de lidt om sig selv og deres vej til Sundeved.

10

Inge Marie er gået på efterløn og Ditte fik nyt job

Nye ansigter i pedelafdelingen og Pernille hjælper på kontoret

Efter sammenlagt at have været lærer på Sundeved i 27 år valgte Inge Marie i sommer at gå på efterløn. Tusindvis af Sundeved-elever har gennem årene oplevet Inge Maries engagement og dygtige undervisning inden for særligt dansk og de kreative fag. Inge Marie brænder for efterskoletanken, og vi har meget at takke hende for.

Vi har været godt bemandet i pedelafdelingen i år. Ud over den faste stab med Kim Schack, Erik Degn og Kristian Franker Holm har vi i år også fået Heine Hansen og Kim Hamann med på holdet. Heine har i mange år arbejdet for DONG. Han bor i Varnæs og satser på at gå på efterløn inden for det næste halve års tid.

Efter tre år som lærer på Sundeved følte Ditte Bro, at tiden var inde til at søge nye udfordringer. Ditte har undervist i både gymnastik og en bred vifte af boglige fag. Ditte startede i august som lærer på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Vi vil også gerne her benytte lejligheden til at takke Ditte for en super indsats og hendes altid gode humør.

Kim Hamann er et kendt ansigt på skolen. Han har arbejdet her i flere år som timelærer i både fodbold og håndbold, og han har en del aftenvagter. Nu er han så også rykket over i pedelafdelingen. I sin ”fritid” driver Kim en gård i Varnæs. Jette har på kontoret fået fast hjælp af Pernille Lausten, som samtidig fortsætter som lærer på nedsat tid.


Hele vejen rundt om mennesket Af Mette Brink, lærer

Jeg er gift med Jan, som er efterskolelærer på Dybbøl Efterskole, og sammen har vi 3 skønne børn, Frida på 8 år, Tilde på 5 år og Selma på 2 år. Vi har fundet vores lille ”perle” af et sted ved skov og fjord i Kollund. Et gammelt, men fantastisk hus, som vist er blevet et ”livsprojekt”! Jeg blev færdiguddannet fra Århus Lærerseminarium i 2008 og er uddannet med linjefagene dansk, billedkunst og idræt. Jeg havde derefter nogle gode og lærerige år i folkeskolen. Dog kunne jeg mærke, at det ”trak i mig”, når jeg hørte efterskolelærere berette om deres engagement i deres arbejdsliv. Så jeg følte, at jeg MÅTTE finde ind i den verden igen. Jeg er vokset op med Grundtvig-Koldske værdier på en efterskole, hvor min mor var efterskolelærer i hele min barndom. Det er efterskolens muligheder for fællesskabsværdier, der tiltaler mig allermest. En efterskole er et inspirerende miljø, der har helt særlige muligheder for at give unge et værdisæt, de kan bruge hele livet. Jeg er et menneske, der synes, at evnen til at samarbejde, tænke selvstændigt og kreativt, og at deltage i et stort fællesskab på tværs af årgange er essensen i at komme glad og velforberedt på arbejde. Derfor søgte jeg med lys og lygte efter en efterskole, der kunne matche mine forventninger til et lærerjob. Og pludselig kom der en mulighed på Sundeved Efterskole, hvor jeg ville kunne arbejde med det, jeg brænder for!

For mig handler det om at tænde vores fantasi og få sindet i bevægelse!

Faget dansk har været et brændpunkt i mit lærerliv. Det, at kunne være med til at give elever en personlig oplevelse af sproget i samspil med andre og at udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders litteratur, finder jeg utroligt spændende.

I hele min ungdom har jeg haft fokus på elitetræning inden for fodbold og været med på diverse ungdomslandshold. Jeg har spillet elitedivision i OB i flere sæsoner, og glæden for spillet har været drivkraften gennem mange års træning. Nu spiller jeg desværre ikke selv mere, men glæder mig til næste år at undervise på pigefodboldlinjen. En undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes talent og deres individuelle færdigheder, så de dygtiggør sig på deres niveau. At vise dem glæden for spillet samt holdspillets kvaliteter vil være hele grundstenen i undervisningen.

Ud over at passe mit job og min familie, er min store lidenskab at male malerier. Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er fascineret af, hvilke tanker et maleri formår at sætte i gang. For mig handler det om at tænde vores fantasi og få sindet i bevægelse! Jeg glæder mig til lave forskellige kunstprojekter med eleverne på Sundeved. Det, at kunne inspirere unge mennesker til at fordybe sig, at få dem til at arbejde med at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk og at bruge deres fantasi og hænder, er for mig noget helt unikt. Kunst er en mulighed for at udtrykke sine holdninger og følelser. Derfor er det vigtigt at lære unge om forskellige udtryksformer og teknikker for at kunne formidle sine budskaber i udstillinger, arbejdende værksteder og workshops. 11


1–2–3 voksen i en fart…

Af Helle Bjørn Johansen, lærer

Jeg er blevet bedt om at skrive et indlæg til dette årsskrift i kraft af min rolle som ny lærer på Sundeved Efterskole. Jeg er nyuddannet fra Læreruddannelsen Metropol i København, og mit liv har derfor gennemgået noget af en forvandling fra studerende i storbyen til efterskolelærer i det sønderjyske. Disse forandringer er blevet udgangspunktet for denne historie om mig selv. Inden for det seneste halvandet års tid har jeg vendt op og ned på nærmest hele mit liv, og de fleste forandringer har medført nogle meget voksne ’titler’. Min facebook-opdatering, som jeg lavede umiddelbart efter min sidste eksamen på læreruddannelsen, vidner om netop dette:

Forælder. Frue. Fast bolig. Fast job. Og nu FÆRDIGUDDANNET! Hvor blev min frihed af?! Et øjeblik spoler jeg tiden tilbage til marts 2013. Jeg boede i København sammen med min kæreste, levede det frie studieliv i storbyen og havde netop overstået min bacheloreksamen på læreruddannelsen. Ifølge min oprindelige studieplan skulle jeg færdiggøre mine sidste to eksamener i løbet af det kommende forår. Imidlertid var jeg højgravid til min bacheloreksamen, og midt i marts kom min søn, Valdemar, til verden. På forhånd havde jeg vurderet, at to store linjefagseksamener med en nyfødt unge under armen var lige i overkanten. Men én – det måtte jeg da kunne klare. Fire uger efter fødslen pakkede jeg derfor Valdemar i barnevognen og travede mod seminariet. Herefter fulgte jeg idrætsundervisningen på studiet frem til eksamensperioden, og derefter stod den på træning og læsning. Valdemar var altid med mig som en anden lille maskot. Thank god, jeg havde fået en søn, der både sov godt om natten samt lange lure om dagen! Knap tre måneder efter min fødsel bestod jeg idrætseksamen med topkarakter. Jeg var ikke til at skyde igennem! Det efterfølgende år havde jeg primært fokus på at være på barsel, og i juni 2014 var jeg klar til at tage min sidste eksamen og blev dermed færdiguddannet lærer. Før det havde jeg fået ansættelse på Sundeved Efterskole. Projekt ’sælg den ene bolig og køb en anden’ var således i fuld gang, og d. 1. juli flyttede min lille familie og jeg fra vores andelslejlighed i København til et rækkehus i Haderslev. Flytningen betød farvel til storbylivet til gengæld for et goddag til blandt andet mine forældre og søstre, idet jeg er opvokset i Starup lige uden for Haderslev. 12

I starten af august begyndte mit nye liv som efterskolelærer. Et erhverv, som jeg havde drømt om, siden jeg startede på seminariet. Egentlig havde jeg parkeret drømmen lidt, da resten af min lille familie tæller min føromtalte søn samt en politibetjent, og logistikken syntes umulig at få til at gå op med to jobs med meget skiftende arbejdstider og et lille barn. Nuvel chancen for efterskolejobbet bød sig, og jeg valgte at tage udfordringen op. Og en udfordring – det har det været på flere planer! Dels er der alt det lavpraktiske og logistikken i hverdagen, og dels er jobbet i sig selv udfordrende. Logistik og lavpraktik har vi i min familie efterhånden vænnet os til. En rytme har indfundet sig, og vi priser os lykkelige over, at vi er udstyret med to hold bedsteforældre, der springer til, hver gang vi ’pipper’. Jobbet i sig selv – det er stadig en udfordring, og det forventer jeg, at det altid vil blive ved med at være. Men det er jo netop udfordringer, man vokser af som menneske, og jeg elsker at blive udfordret. Det er ikke altid, jeg føler sådan, når jeg står midt i en udfordring, der kan virke uoverskuelig. Men jeg tror ikke, jeg kan se tilbage på en eneste udfordring i mit 28 år lange liv, som jeg ikke er blevet klogere af eller er vokset af personligt. Jeg vil slutte min lille fortælling med en hypotetisk facebookopdatering, som den ville se ud, hvis jeg i dag skulle lave et modsvar på den opdatering, jeg citerede tidligere: ’Hvor blev min frihed af?!’ skrev jeg i en opdatering for nogle måneder siden, da det pludselig gik op for mig, at mit liv for alvor var ved at tage en drejning. Det, at gå fra at være studerende til at have et fast job, har forvandlet mit liv. Frihed er ikke længere kodeordet for min hverdag på samme måde, som da jeg studerede. Til gengæld kører jeg hjem fra arbejde hver dag med følelsen af, at jeg er havnet på den helt rette hylde. Jeg giver mig selv 100 % og føler til gengæld, at jeg får mindst det 10-dobbelte igen fra både elever og kolleger. Og det er præcis derfor, jeg er blevet efterskolelærer!


Gymnastikken er en del af min identitet Af Camilla Marchmann Hansen, lærer

Inden i mig brænder en stædig, målrettet og stærk ild, som holdes i live af udfordringer. Som en flamme der synes at slukke, når et stort stykke brænde lægges på, kommer den lidt efter igen med dobbelt styrke. Sådan er jeg! Des hårdere og sværere udfordringerne er, jo mere stædig bliver jeg for at gennemføre. Jeg giver aldrig op. For længe siden besluttede jeg mig for, at min styrke skal bruges til at hjælpe andre, ikke fordi jeg er et super-overskuds-og-harhaft-det-mega-nemt-agtigt menneske, men fordi jeg holder utrolig meget af at sætte små spirer af håb og glæde i andre mennesker. En af de vigtigste ting for mig er at give andre mennesker redskaberne til ikke at give op på sig selv og livet. Jeg ønsker igennem mit arbejde at inspirere og vejlede mennesker, så de altid kan finde tilbage til den lille stædige flamme, der kan få dem videre i livet. Som ægte bornholmerbarn er jeg langt hjemmefra, og har været det siden 2010. Der startede jeg på Gymnastik- og idrætshøjskolen ved Viborg, og de sidste fem sæsoner har jeg været på skolens elitehold, Viborg Gym Team. Siden da har jeg boet fire år i Aarhus, hvor jeg har studeret Idræt på Universitetet. Jeg blev færdig med min bachelor for halvandet år siden og startede derefter på læreruddannelsen. Da jeg blev ansat på Sundeved Efterskole flyttede jeg mit studie til Haderslev, hvor jeg nu studerer sideløbende med mit arbejde. Jeg er ansat på Sundeved Efterskole, som dansk-, biologi -,

geografi – og gymnastiklærer. Derudover med ekstra fag som fitness, fysisk træning og sundhed. Arbejdet flyder sammen med mine fritidsinteresser, og jeg har svært ved at adskille de to. Den vigtigste del af mig, og nu også af mit arbejde, er min gymnastik. Gymnastikken er en del af min identitet. Gymnastikken er for mig meget personlig, følelsesbetonet, og det er igennem gymnastikken, at jeg er. Jeg er tidligere DGI gymnast på Juniorhold, Aspiranthold og Rep. hold, og er lige nu en del af Viborg Gym Team og Sønderjyllands Rep. hold. Derudover har jeg trænet DGI Østjyllands Juniorhold og adskillige børnehold. Selvom familie, kæreste og skole er vigtigt, er gymnastikken i alle situationer min førsteprioritet. Det betyder, at jeg har haft både små og store fravalg, for at kunne dyrke mine egne interesser, herunder især gymnastik, uddannelse og arbejde. På denne måde har jeg i høj grad valgt mit liv, frem for at være en del af andres. På trods af de familiære og personlige konsekvenser prioriteringen har medført, har det også ført en masse godt med sig. Min prioritering har været afgørende for, at jeg i dag som 24-årig befinder mig på dette helt særlige sted – på Sundeved Efterskole.

Hallen er helt stille, men alligevel er stemningen elektrisk. Pigerne har samlet sig midt på gulvet og står med hælene samlet med et stift blik imod jorden. Musikken er endnu ikke startet, men alligevel er der ikke en eneste pige, som kigger bebrejdende op. De venter alle på, at jeg får styr på computeren og får tændt sangen til deres pigeserie. Jeg forsøger at få musikken til at virke og skruer op og ned på forskellige knapper. Da jeg endelig er klar, kigger jeg ud på elevflokken, og iagttager dem i få sekunder, før jeg starter musikken. I grunden forundret over deres ubetingede tillid, må jeg erkende, at jeg bliver blød om hjertet. Alene fordi de står så fint og venter, har jeg lyst til at omfavne hver enkelt elev. Det bliver med denne oplevelse klart for mig, at dette arbejde ikke kun har en vigtig betydning for min fag-professionalitet, men også for mit personlige og følelsesmæssige jeg!

13


14


#movecloser #jumphigher Følg os på Facebook og på Instagram15


p vox p Voxpop, lat. vox populi, betyder folkets stemme. Et interviewindslag, hvor en rĂŚkke udvalgte personer i kort form udtaler deres mening om et bestemt emne.

16


res bud e d r e v e l e ndeved- erskoleophold, u S e r e g li ft r otte tid med sig fra et e e v i g e d elsen. en år I det følg lik i, hvad man f ter sig i hukomm t b på og ind plevelser, der sæ o og hvilke

Martin Krogh Sørensen Årgang på Sundeved: 2011/2012 Beskæftigelse i dag: 2. årgang på IBC Aabenraa Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

Har du brugt noget af det, du lærte på Sundeved senere i dit liv?

Det, jeg husker bedst fra mit efterskoleophold, er det hele. Mit år på Sundeved var helt igennem fantastisk. Men det, der slår allermest igennem, er den dag vi fik lov til at åbne springcenteret på Sundeved. Denne dag var for mig og alle andre springglade mennesker, den bedste dag i hele året.

Året efter jeg var på Sundeved, tog jeg et år til USA som udvekslingsstudent. Jeg tilbragte 10 måneder i Dallas Texas. Da jeg boede i USA, havde jeg taget en masse af mine efterskoleværdier med mig. Dette med at huske at være social, er meget vigtigt, når du befinder dig i et andet land, da man hurtigt kan komme til at sidde for sig selv og tænke for meget på dem derhjemme. En anden ting, jeg havde taget med fra efterskolen, var det med at tage ansvar for sig selv. Der er nemlig ikke lige en mor eller far til at gøre dit eller dat, så mange af hverdagstingene, mor og far plejede at ordne, blev du ene mand om. Det hjalp mig, da jeg boede hos en fremmed familie i det store USA.

Hvad fik du ud af at gå på Sundeved?

Den personlige udvikling. At man kan komme til en skole, hvor man ikke kender nogen, og kan starte på nul og nærmest blive den man har lyst til at være.

Hvad er det vigtigste ved et efterskoleophold?

Jeg fik en stor glæde og passion for at være på, som jo er altafgørende i min branche.

Har du brugt noget af det, du lærte på Sundeved senere i dit liv?

Det helt specielle øjeblik lige inden man gik på gulvet til en opvisning, hvor sammenhold, venskab og adrenalinen var i top.

Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

Årgang: 2005/06 og 2006/07 Beskæftigelse i dag: Musicalperformer

Anna Jørgensen Kaack

Sundeved gav mig en masse erfaring med, hvordan man klarer sig selv til daglig. At leve under faste rammer hver dag giver rigtig meget struktur i livet fremadrettet. En anden ting, jeg også fik ud af at gå på Sundeved, var venskaber for livet. At leve klods op og ned ad hinanden skaber virkelig et tæt bånd blandt skolens elever. De venskaber, man opbygger på efterskolen, kan man beholde for evigt.

17


Jytte Rasmussen Årgang: 1991/1992, 1992/1993 og 1993/1994 Beskæftigelse i dag: Social- og sundhedsassistent på fødegangen, Åbenrå Sygehus Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved? Jeg husker bedst sammenholdet jeg havde med mine skolekammerater, og at vi havde det døgnets 24 timer. Det var en super god tid, som jeg aldrig vil glemme. Vi var som en stor familie både elever og lærere. Bygningerne var gamle og slidte, men det betød intet, vi havde det jo fantastisk godt sammen, og det var det vigtigste. Tror du, det er anderledes at gå på efterskole i dag?

elever, alle kendte alle, det kan kun være anderledes i dag med 150 elever. Det var en stor del af det at gå på efterskolen, vi kendte hinandens styrker og svagheder. Hvad er det vigtigste ved et efterskoleophold? At man føler sig tryg og godt tilpas. At skolen lever op til den alder, eleverne er i, og til den tid vi lever i. At der er mange spændende fag, at lærerne er imødekommende og rare at være sammen med, og at omgivelserne er dejlige at færdes i.

Jeg har været på besøg på Sundeved flere gange efter jeg er stoppet som elev. Jeg kan se på skolens størrelse, at det i hvert fald er anderledes i forhold til den tid, hvor jeg var der. Vi var 65

18

Ja, jeg havde en super lærer til engelsk (Wivi, forstanderinde). Hun gik meget op i, at man kunne tale engelsk ordentligt. Hun var god til at lære fra sig.

Så når man har været på efterskole, ser man muligheder i stedet for trusler og man gør sit bedste for at få mest muligt ud af livet.

Har du brugt noget af det, du lærte på Sundeved senere i dit liv?

Efter min mening er det vigtigste ved et efterskoleophold, at unge mennesker har et eller flere år, som de vil huske tilbage på som noget godt i deres liv. Og at de lærer gode værdier, som eksempelvis fællesskab, respekt for andre, åbenhed overfor forandringer og fællessang.

Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

Hvad er det vigtigste ved et efterskoleophold?

Årgang på Sundeved: 1986/87 og 1987/88 Beskæftigelse i dag: Selvstændig maler

Ud over det faglige, bruger jeg ofte, det jeg lærte på Sundeved i mit møde med nye mennesker. De er som udgangspunkt alle gode og bliver mødt med respekt, indtil det modsatte er bevist. Dette har givet mig mange gode oplevelser og bragt mig vidt omkring. Derudover har jeg stadig en del kontakt med nogle af de venner, jeg fik på Sundeved. Så på Sundeved fik jeg også venner for livet – og dem har jeg brugt en del siden.

John Christensen

Har du brugt noget af det, du lærte på Sundeved senere i dit liv?

Ja bestemt. Ikke i forhold til læring, venskaber og hvad et kollektiv skal gøre for at få det til at hænge sammen. Men hvis man brænder for gymnastik, teater, udeliv eller musik, så kan man komme på netop lige den skole, der tilfredsstiller den enkelte mest.

Jeg husker kammeratskabet, og det at der var plads til alle, som noget godt og væsentligt ved at gå på Sundeved. Et sted, hvor jeg lærte at processen vel nok var og er vigtigere end målet.

Tror du, det er anderledes at gå på efterskole i dag

Jeg husker det primært som den bedste skoletid i mit liv. Hvor man gennemgik forandringen fra barn til voksen og begyndte at få sine egne holdninger og meninger.

Jeg lærte at vaske tøj og klare mig selv. Jeg blev opmærksom på, at ting ikke kommer af sig selv, men ved at man selv tager initiativ. Og at venskab er vigtigt.

Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

Hvad fik du ud af at gå på Sundeved?

Årgang: 1989/90, 1990/91 og 1991/92 Beskæftigelse i dag: Bogholder

Jeg fik min første skolekæreste. Ebbe (lærer) fik mig i 9. klasse til at vælge udvidet i matematik. Erik, som var pedel, havde altid tid til en snak. Og så lavede vi verdens største mælkekartontømmerflåde.

Torben SchrøderJørgensen


Ja, det er vigtigst for de fleste mennesker at være en del af noget. Det er noget man selv skal være med til at skabe, for at det har værdi, ligesom det også skal plejes for at udvikles.

Har du brugt noget af det, du lærte på Sundeved senere i dit liv?

Jeg udviklede mig enormt som menneske, både fagligt og socialt. Jeg fik et stort netværk, som jeg har draget nytte af senere hen.

Hvad fik du ud af at gå på Sundeved?

Jeg kan huske, vi lavede gymnastikopvisning med Højer og Vojens med efterfølgende fest. Vi lavede også radio i kosteskabet. Vi interviewede folk ude i byen, og så sad vi på skift i kosteskabet, når det skulle optages. Det var bare så anderledes end meget andet.

Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

Årgang på Sundeved: 1986/1987 og 1987/1988 Beskæftigelse i dag: Medarbejdende ægtefælle

Bente Bæk Nielsen

Asger Fink Årgang på Sundeved: vinteren 1964/65 Beskæftigelse i dag: Pensionist, men har stadig lidt konsulentarbejde. Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved? At vi boede 4 drenge på et værelse og havde det fint sammen, selvom der ikke var meget plads. Hvad fik du ud af at gå på Sundeved? Bogligt fik jeg et godt løft oven på de første syv års skolegang, og det har nok været medvirkende til, at jeg senere blev ingeniør. Tror du, det er anderledes at gå på efterskole i dag?

Bodil Lund Otte (Petersen) Årgang på Sundeved: 1968/69 og 1969/70 Beskæftigelse i dag: Krokone på Agerskov Kro og Hotel siden 1976 Hvad husker du bedst fra din tid på Sundeved?

p

Det er helt anderledes, for det første er det 50 år siden, eleverne er nu ældre, bygningerne er moderniseret, og så er der alle de elektroniske hjælpemidler, der er kommet.

Åge og Tove var der altid for os, dygtige lærer var de. Især Tove fik mig til at holde meget af engelsktimerne. Morgenturene inden morgenmad var skønne. Jeg går den dag i dag en tur hver morgen. Solvang var det hus der lå på vejen nede bag skolen – lidt væk, hvor lærerparret Christiansen boede. De var meget kreative, der havde vi bl.a. keramik og vævning. Hvad fik du ud af at gå på Sundeved? Jeg var meget genert inden, men jeg blev selvstændig og fik meninger. Hvad er det vigtigste ved et efterskoleophold? At indordne sig, blive selvstændig og komme hjemmefra.

19


Elevmøde

2014

Kr. himmelfartsdag lå i år på den 29. maj, og vejret var lige så dejligt, som det (næsten) altid plejer at være. Køkkenet havde sædvanen tro forberedt en lækker buffet til de 190 jubilarer, der havde meldt sig til frokosten. Efter frokosten ankom mange tidligere elever for at genopfriske gamle minder og for at se, hvad der var sket med ”deres” skole siden sidst. Dagen sluttede af med en gymnastikopvisning, hvor de tidligere elever gav deres opbakning med et bragende bifald.

20


5 책r

10 책r

15 책r

20 책r

21


25 책r

30 책r

35 책r

40 책r

22


45 år

50 år

50 år

55 år

55 år 23


Det optimale elevtal Af Bjarne Ebbesen, forstander

150 elever er det optimale elevantal på Sundeved Efterskole Vi var spændte, da vi i august startede det nye skoleår. Det er vi hvert år, men i år var det noget særligt. Elevtallet har i nogle år ligget på 130, men i år skulle vi være 20 flere. I september 2013 besluttede vi at udvide med én 10. klasse, og heldigvis behøvede vi ikke at spekulere på, om vi kunne få fyldt op, for de stod allerede på ventelisten. Ved skoleårets start stod de nye værelser færdige, vi havde sat 20 flere stole ind i spisesalen, personalet var klar, og i det hele taget var vi helt klar med alt det praktiske. Vi var spændte på, hvor meget vi i hverdagen ville komme til at mærke, at vi var blevet flere elever. Nu her tre måneder inde i skoleåret må vi sige, at det bare er fantastisk: Vi har nogle super elever, der er liv alle steder på skolen, vi kan tilbyde endnu flere fag, de ekstra lærere betyder endnu større faglig sparring, og 10. klasserne er nu også delt på tre niveauer i alle boglige fag. Den øgede indtjening ved flere elever sikrer, at vi også fremadrettet kan holde et højt niveau mht. undervisning og faciliteter. Spørger vi de ansatte, om der så slet ingen ulemper er ved, at vi er blevet flere elever, så er det typiske svar: ”Jo, vi synes, det tager lidt længere tid, inden vi kan navnene på alle elever.” Så vi må sige, at fordelene ved elevudvidelsen langt overstiger ulemperne. Jeg bliver af og til mødt med spørgsmålet, om vi satser på at skulle blive endnu større. Som det ser ud nu, så har vi på mange områder den helt rigtige størrelse, og det er ikke et mål at skulle være større. Bestyrelsen formulerede det kort og klart for nogen tid siden således: ”Vi skal have den skolestørrelse, der til enhver tid er det mest optimale for eleverne og for skolens fortsatte udvikling.”

24


25


26


Julehilsner Så er vi der igen, vi kommer ikke uden om det: julen nærmer sig med stormskridt, og det er da i grunden heller ikke så slemt. Kristen og jeg vil gerne ønske alle bladets læsere en rigtig god og velsignet jul. Vi håber, at I alle må hygge jer i familiens trygge skød. Julen er, ud over hyggen, en tid til eftertanke, refleksion. Indrømmet; vi har det fantastisk godt i Danmark, men mange andre steder i verden ”kæmpes” der med mangt og meget: krige, sygdom, forfølgelse af anderledes tænkende og megen anden ufred. Buddet om næstekærlighed har trange kår i vores oplyste verden, og det kan man jo undre sig en del over. Derfor er det desto vigtigere, at man starter med sig selv og spørger, hvad lille jeg kan gøre. En åben dør, et åbent hjerte er nok det, der kan gøre livet lidt lettere for alle de, der ikke har det lige så godt som os. Det må være julebudskabet i 2014 og mange år frem.

Vi stortrives stadig i kronjydernes hovedstad, Randers. Det kan virkelig anbefales at besøge denne smukke by med al dens kultur og ikke mindst natur. Vi har ikke fortrudt et øjeblik, at vi vendte næsen hjem til det midtjyske. Her er vi tæt på alt, og ikke mindst på vores dejlige familie. Selv turen over til Simon og hans efterhånden store familie – nummer fire er på vej netop i disse dage – er blevet væsentlig mere behagelig og forkortet. Det er også med stor glæde, vi ser, at Sundeved har det super godt i disse for efterskolerne så svære tider. Smukke bygninger bliver føjet til, gamle forsvinder eller renoveres, så knopskydningen trives i bedste velgående. Det er en stor glæde at komme ”hjem” en gang imellem, selvom turene sydpå af forskellige årsager bliver færre og færre, men sådan er livets gang! I håbet om at I alle har det godt, sender Kristen og jeg jer de allerbedste juleønsker. Kærlig hilsen Wivi og Kristen Kristensen (forstanderpar 1982 – 2000)

Atter et år går på hæld. Et tilbageblik fylder mig med varme og taknemmelighed over nærheden med børn, børnebørn og nu seks oldebørn. Den fysiske afstand opvejes af et godt vejnet og andre kommunikationsmidler. Jeg er privilegeret, min hverdag er befolket af mennesker, som har - og giver - mening. 2014 blev et lidt specielt år, idet en fire år lang drøm gik i opfyldelse; Igennem mit arbejde på egnsmuseet Jacob Michelsens Gård, fik jeg i 2010 ideen til et egnsspil med omdrejningspunkt i gårdens og slægtens ret så dramatiske historie. Råskitsen til et teaterstykke blev lagt i skrivebordsskuffen, men lysten til at se det realiseret tog overhånd. Ved hjælp af fondsmidler, en god forfatter, Det lille Teater og gårdens frivillige opførtes så i museets skønne have i juni Lille Kolstrup Krøniken – en slægtshistorie fra 1847 – 1915. Det blev en dejlig uge med et stort og glad publikum. Alle årsskriftets læsere ønskes en rigtig god jul og et godt nytår. Tove Rasmussen

27


Personale 2014/2015 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

28


17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

1) Bjarne Ebbesen, forstander 2) Henriette Ebbesen, viceforstander 3) Carsten Damsgaard, lærer 4) Kathrine Svane Christiansen, lærer 5) Jette Kirkegaard, sekretær 6) Klaus Deutschbein, lærer 7) Helle Bjørn Johansen, lærer 8) Camilla Machmann Hansen, lærer 9) Nikolaj Ploug Asmussen, lærer

10) Karen Hanne Munk, lærer 11) Lisbet Baad Pedersen, Lærer 12) Torben Baumgartner, lærer 13) Pernille Lausten, lærer 14) Mette Brink, lærer 15) Cecilie Juulsgaard, lærer 16) Steffan Backmann, lærer 17) Kim Hamann, lærer/pedel 18) Marianne Lindemann, lærer

19) Kristian Franker Holm, lærer/pedel 20) Mette Manø, køkken 21) Charlotte Greve Madsen, køkken 22) Edith Kruse, køkken og gartner 23) Betina Greve, køkken 24) Kitija Hansen, køkken 25) Kim Schack, pedel 26) Heine Hansen, pedelmedhjælper 27) Erik Degn, pedelmedhjælper 29


Årgangsfoto 2013/14

Elever årgang 2014/15 Christine Andresen Dagmar Bennedsen Steffan Birk Kasper Berndt Bjørnskov Malou Dall Bliss Emil Dahl Bohsen Anne-Sophie Bork-Rasmussen René Orbesen Bothmann Jonathan Eskjær Breitenkamp Camilla Brodersen Mette Panduro Bunszey Jonas Børgesen Daniel Holm Carstensen Laura Jessen Christensen Noah Gehrt Christensen Patrick Christensen Stine Granerud Christensen Cille Warrington Christiansen Maria Bülow Christoffersen Jakob Clausen Lise Sofie Clausen Nikolaj Dall Sofie Kjerstine Diederichsen 30

Emma Ebbesen Ida Ravn Engelbrecht Sidsel Eskildsen Sune Eskildsen Sebastian Duarte Faurby Andreas Sand Fisker Dorthea Laura Frederiksen Mads From-Eriksen Frederik Gad Jeppe Gaarde Gad Mads Salting Gad Anders Gaedt Anders Christian Gregersen Kasper Grete Ida Kücken Grønvold Mads Kücken Grønvold Christina Gundesen Anne Groth Hansen Cathrine Underbjerg Hansen Ditte Linnet Gotborg Hansen Eline Iversen Hansen Emma Brusgård Klinch Hansen Jesper Skræp Hansen

Kasper Brusgård Klinch Hansen Malene Kjærgaard Hansen Mats Greve Hansen Nico Ehm Heesch Nicolai Frederiksen Hell Cecilie Hermanni Claus Jacob Hissel Julie Marie Hissel Rasmus Hamann Holm Mathias Holm-Petersen Bastian Landergren Høj Julie Høj Mathias Beruk Højmark Kathrine Jochimsen Ipsen Nicklas Iversen Bjarke H.B. Jacobsen Laura Byllemos Jacobsen Philip Jacobsen Cecilie Østergaard Jensen Anders Bonnichsen Jepsen Naja Kærland Jerløw Jon Gad Johansen Kasper Johansen Pernille Siegumfeldt Juhl Casper Schmidt Jørgensen Emma Søndergård Jørgensen

Lise Bleis Jørgensen Nicklas Emil Løvgreen Kirkegaard Trine Marie H. Knudsen Philip Mamsen Koch Mads Dybdahl Larsen Martin Laursen Osvald Herrig Liebermann Anna Rossen Linnet Mie Kyster Lorenzen Cirkeline Maja G. V. Ludvigsen Helena Ludvigsen Jacob Lund Søren Holm Laasholdt Peter Madsen Lotte Elisabeth Magens Jonas Lej Meyenburg Ida Midtgaard Mette Midtgaard Karen Bonefeld Møller Benjamin Rosenberg Nicolaisen Ane Nielsen Frederik Puggaard Nielsen Jesper Holm Nielsen Line Nicolaisen Nielsen Lærke Bæk Nielsen Morten Nissen


Nicklas Østergaard Oksen Kasper Olsen Susanne M. Outzen Cecilie Lind Pallumblad Camilla Pedersen Laura Claudi Pedersen Anne Dorte Bach Petersen Cecilie Petersen Christoffer Bahnsen Petersen Jannick Tøgesen Petersen Stine Stausholm Philipsen Peter Mayoni Porsing Anne Juhl Poulsen Nanna Weinkauf Poulsen Caroline Nissen Raeder Theis Rico Rasmussen Laura Jessen Ravn Anders Lauesen Refshauge Magnus Rehde Thomas N. Reifling Helene Petersen Russotti Anna Rösner Eva Bruun Schwartz Mette Alsing Schwartz Caroline Lolle Schütt Mathias Matzen Stadsholt Søren Barnbæk Straaberg

Annemette Franciska Styrk Simon Schultz Svendsen Andrea Jasmund Søgaard Ann Sophie Homann Søgaard Christian Krogh Sørensen Freja Kofod Sørensen Martin Zeberg Sørensen Mathias Pomykala Sørensen Søren Sørensen Chresten Knutzen Thielsen Vikthor Thiim Thim Esben Gade Thomsen Signe Fredensborg Thomsen Mads Bakit Thorsen Anne Mette Oerter Trane Freja Tækker Christian Ohlsen Vestergaard Siv Vesterholm Natasja Mathilde Vinther Charlotte Margrethe VraaAndersen Ruobing Wang Kristine Weber Jesper Wildenschild Jakob Wollesen Mette Wollesen

Bestyrelsen for Sundeved Efterskole Henrik Pallesen, formand Højholt 4, 6200 Aabenraa / Tlf. 61 65 12 82 / hpa@ibc.dk Solveig Kappel Ringgade 28, 6500 Vojens / Tlf. 20 34 72 65 / solveigkappel@bbsyd.dk Søren Wollesen Østermarkvej 14, 6230 Rødekro / Tlf. 21 43 24 45 / wollesgaard@bbsyd.dk Bodil Søllingvrå Lindbjerg 33, 6200 Aabenraa / Tlf. 20 33 72 16 / bos@meldgaard.com Esben Morthorst Suensonsgade 43, 1322 København K / Tlf. 27 57 92 10 / esben.morthorst@gmail.com Claus Aagaard Holm Eskedalvej 7, 6200 Aabenraa / Tlf. 21 22 63 52 / cth@nykredit.dk Vagn Anders Victor Hansen Rendbjergvej 12, 6320 Egernsund / Tlf. 86 86 28 88 / vpa@esbjergkommune.dk

31


Elevmøde Kristi himmelfartsdag den 14. maj 2015 kl. 14.00 Jubilarer 2015

5 år elevholdet 2010/2011 10 år elevholdet 2005/2006 15 år elevholdet 2000/2001 20 år elevholdet 1995/1996 25 år elevholdet 1990/1991 30 år elevholdet 1985/1986 35 år elevholdet 1980/1981 40 år elevholdet 1975/1976 45 år elevholdet 1970/1971 50 år sommerhold 1965 50 år vinterhold 1965/1966 55 år sommerhold 1960 55 år vinterhold 1960/1961 Jubilarer indbydes til frokost kl. 12.00 Tilmelding senest den 8. maj 2014 til skolens kontor. Gerne på e-mail: kontor@sundeved-efterskole.dk Medlemskab af skolekredsen koster 100 kr. for et år, og for 400 kr. kan man blive medlem i 5 år. Betaling med navn og adresse kan ske til Frøs Herreds Sparekasse, konto 9733 0002674475 Husk at meddele adresseændring til skolens kontor.

Bovrup Storegade 5, Bovrup, 6200 Aabenraa Telefon 7468 0311 / sundeved-efterskole.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.