Kirkeblad Avedøre Kirke - september-november 2021

Page 1

AVEDØRE KIRKE Nr. 118, september, oktober, og november 2021


NYT FRA MENIGHEDSRÅDET MENIGHEDSRÅDETS MØDER Kommende møder, dagsordener og referater kan ses på www.avedoere-kirke.dk. Bilag kan ses på kirkekontoret.

Leder KIRKEBLADET Udgives af: Avedøre kirkes menighedsråd Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre. Tlf. 2116 2507. Fax 3649 6403 Mail: avedoere.sogn@km.dk Redaktion: Præsterne, Rikke Strandgaard, Sidsel Leth Svensson Ansvarshavende: Inge Lund Deadline: Torsdag d. 4. november 2021 kl. 13.00 Næste blad udkommer torsdag d. 25. november 2021 Indlæg til kirkebladet kan lægges i kirkens postkasse mrk. “Kirkebladet” eller sendes som e-mail til: rist@avedoere-kirke.dk Bliv abonnent på kirkebladet. Ring på tlf. 2116 2776 eller send en e-mail til: rist@avedoere-kirke.dk Abonnementet er gratis Tryk: Avedøre kirke Oplag: 800 På www.avedoere-kirke.dk kan kirkebladet ses i pdf-format

2

Søndag den 22.08.21 ved Birgittes første Højmesse efter barsel blev der samlet ind til Afghanistan. Et land der slås for og om alting. Dets befolkning ønsker fred og ro til at leve - og mange flygter over grænsen til frihed. Med livet som indsats. Det sker desværre mange steder i verden, også så langt tilbage jeg kan huske. Tolerancen overfor andre folk og deres adfærd eller deres tro er ikke stor. Ukraine ind mod Rusland, Sudeterområdet mellem Tjekkiet og Tyskland, Alsace-Lorraine mellem Frankrig og Tyskland blot for at nævne nogle få. Under 2. verdenskrig oplevede vi det selv, hvor mennesker måtte flygte over Øresund til det neutrale Sverige – og Nordmænd flygtede i snestorme i bjergene ind til Sverige for at redde livet. Kirkens grænser Vi har også grænser her i vores kirke. De fysiske grænser og de menneskelige. De fysiske er ok, vi kan gå fra det ene område til det andet alt efter, hvor vi skal arbejde. De menneskelige grænser er noget vi fra menighedsrådenes side altid har arbejdet på at forbedre. En kirke skal være et dejligt sted at komme, et dejligt sted at arbejde, men det kræver

meget af både kirkegængere og personaler. Lige nu i skrivende stund er menighedsrådet ved at ansætte en kirkeleder til at tage vare på vores Café og kirke på bedste vis. Jeg håber vi er i stand til at finde den helt rigtige person til dette dejlige, men nok også udfordrende arbejde. Der kommer mange besøgende her i kirken hver dag, enten for at gøre en indsats for andre eller bare være her for at nyde en stille stund. Jeg håber fremover, at alle vil føle sig godt tilpas her, ellers ved jeg også, at vi får at vide, hvis der er noget at være utilfreds over! Det er godt, hvis det bliver sagt højt og tydeligt – det er ikke så godt, hvis det ligger og ulmer under overfladen. Lad os være tolerante og venlige også hvis der er uenigheder – det er alles gode demokratiske ret. Karin Bech


SANG & MUSIK I AVEDØRE KIRKE Efteråret 2021 byder på en række dejlige musikarrangementer i Avedøre kirke. Der er gratis adgang til alle arrangementer, men evt. salg af kaffe mv. til fordel for kirkens menighedspleje.

Musikalsk eftermiddagskoncert med kirkens organist Wents Reinbergs Søndag den 19. september kl.16:00 Program: Klaver og orgelmusik som man ikke hører til søndagens gudstjenester.

Syng Dansk eftermiddag Lørdag den 6. november kl.14:00 Program: Rektor fra Hvidovre gymnasium Tanis S. Larsen fortæller om sit forhold til de danske højskolesange. Herefter fællessang fra Højskolesangbogen.

Koncert med Avedøre kirkes pigekor Søndag den 14. november kl. 16.00 Program: Lyt til blandede underholdningsnumre fra TV og film.

Syng Julen ind Torsdag den 2. december kl. 19:00 Program: Traditionelt syng-sammen arrangement med de mest elskede julesange. Salg af gløgg og æbleskiver.

3


ALLEHELGEN OG HALLOWEEN

HVAD ER FORSKELLEN PÅ HALLOWEEN OG ALLE HELGEN? Der er forskel på halloween og allehelgen. Til halloween gør vi grin med det onde. Til allehelgen mindes vi vores kære, der er døde. Halloween - ikke at forveksle med Allehelgen - er den dag på året, hvor vi ”griner ad det onde” og prøver at narre det onde. Altså en dag hvor vi sammen markerer, at vi ikke frygter det onde (for Gud er jo med os). Vi griner af de onde Halloweentraditionen begyndte i Skotland, kom med udvandrere til USA og så tilbage her til Europa, hvor vi kender traditionen med, at vi klæder os ud som vampyrer, skeletter og spøgelser og bærer alle mulige drabelige masker. Det gør vi alt sammen for at vise, at vi ikke bare gemmer det onde og frygtindgydende væk, men godt tør se det lige i øjnene og måske endda grine ad det, og dermed er det ikke så farligt, som vi ellers kan gå og bilde os ind.

4

Halloween den 31. oktober Halloween-traditionen falder hvert år på den 31. oktober, som var datoen for kelternes nytår. Kelterne mente, at netop denne dag opstod de døde fra deres grave og flakkede rundt og hjemsøgte. Man klædte sig uhyggeligt ud for at ligne de døde og narre dem, for ikke at blive hjemsøgt. Man satte lækre sager på deres grave for at få dem til at blive i graven. Herfra kommer traditionen med at klæde sig uhyggeligt ud og med at give slik til de ”uhyggelige”. Vi mindes de døde til allehelgen Allehelgen - ikke at forveksle med Halloween - er den dag på året, hvor vi mindes vores døde. Allehelgen falder altid den første søndag i november, så datoen

skifter fra år til år. Allehelgen er desuden en kirkelig tradition. Allehelgen giver rum til sorg I kirken ved vi at kærligheden ikke dør, selv om det menneske, vi elsker, dør. At kærligheden varer ved er det der gør, at vi sørger og savner. Så allehelgen er en dag til at mindes, men også en dag hvor sorgen kan blive berørt. Det kan være godt at komme til gudstjeneste sammen med andre som sørger og høre evangeliet om, at Gud er hos os, og at kærligheden altid varer ved. På den måde giver allehelgen rum til sorg og savn. I Avedøre har vi tradition for at afholde Allehelgensgudstjenester sammen med Strandmarkskirken og Risbjerg Kirke på Risbjerg Kirkegårdskapel.


DET SKER I AVEDØRE KIRKE HALLOWEENGUDSTJENESTE MED GREV TRAGULA Søndag den 31. oktober fejrer vi Halloweengudstjeneste kl. 12.00 i Avedøre Kirke. Der er nok mange, der har hørt om Grev Dracula, men ikke mange kender hans tidligere kollega og nevø, Grev Tragula. I modsætning til sin mere kendte onkel er Grev Tragula ikke så interesseret i at suge blod, for han er nemlig meget trist. Kom til en halloweengudstjeneste, hvor det ikke så meget er uhyggen, der er i centrum, som det er humor og følsomhed. Men husk: Tragula har ikke hugtænder uden grund! Skær din egen græskarlygte Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at skære sin helt egen

græskarlygte, mens man drikker kaffe eller saft og får noget sødt. Ønsker man at deltage i den efterfølgende græskarlygte-udskæring, skal man bestille plads hos sognepræst Mads J. Iversen på tlf.: 21 16 27 35 eller mail: mji@ km.dk. Græskarlygten kan man så enten tage med hjem eller stille ved kirken. Det er gratis at deltage. Det er altså for både børn og resten af familien, og alle er velkomne til at komme udklædt. (Husk i øvrigt, at menighedsplejen også afholder banko fra kl. 14 samme dag! Læs mere nederst på siden).

ALLEHELGENSGUDSTJENESTER DEN 7. NOVEMBER PÅ KAPELLET I Avedøre Kirke markerer vi allehelgen sammen med Strandmarkskirken og Risbjerg Kirke på Risbjerg Kirkegårdskapel. Vi fejrer to gudstjenester kl. 14.00 og kl. 15.30. Tænd et lys Mellem gudstjenesterne er der mulighed for at tage et lys og

sætte ud på kirkegården og for at få en kop kaffe eller te. I nogle kirker bliver navnene læst op på de, der er døde i årets løb. Det gør vi ikke, men der er mulighed for at skrive navn på et lys og sætte det på alteret, så hver især kan tænke på dem de sørger over.

HUSK OGSÅ FAMILIEBANKO DEN 31. OKTOBER Kom til menighedsplejens familiebanko hvor både store og små er velkomne. Årets familiebanko finder sted søndag den 31. oktober. Der vil være gode gevinster, sidegevinster og noget særligt til børnene. Dørene åbnes og salget af spilleplader begynder kl. 13.30, og

selve spillet begynder kl. 14.00. I pausen sælges te, kaffe, sodavand og kage. Støt kirkens julehjælp Alt overskuddet fra bankospillet går til uddeling af kirkens julehjælp!

5


TRO OG POLITIK I STUDIEKREDSEN ALLE ER VELKOMNE I KIRKENS STUDIEKREDS Studiekredsen er stedet, hvor alle slags tanker brydes, vendes og tænkes. Det kræver ingen forudsætninger at være med, man skal bare have lyst til at mødes om et emne en gang i måneden.

i Stengård Kirke, hvor netop Anders Gadegaard og Peter Lodberg giver deres bud på, hvad retfærdighed er.

Her i efteråret læser vi ”Tro mod politik”, en bog skrevet at Anders Gadegaard, som er domprovst i København. Så emnet i efteråret vil være tro og politik – hvordan hænger de sammen?

Ellers mødes studiekredsen i kirken tirsdag d. 19. oktober, tirsdag d. 16. november begge dage kl. 19.00 – 21.00. Vi holder juleafslutning d. 7. december kl. 18.00 på Ørumvej 23, hvor vi spiser sammen og afslutter efterårets emne.

Vi lægger ud med at følges ad til ”Symposium for retfærdighed” d. 5. oktober kl. 18.00 – 21.00

Vil du være med? Er du interesseret kan du kontakte sognepræst Inge Lund.

NYT FRA SYGRUPPEN VI MØDES ALLE ONSDAGE FRA 10-12

SORGGRUPPEN VED AVEDØRE KIRKE I sorggruppen mødes voksne som har mistet. Her er der mulighed for at lytte til andres erfaringer og til at tale om sine egne. Sorggruppen åbner igen til oktober med Louise Worre West og Inge Lund som sorggruppeledere. Er gruppen noget for dig? Der er få ledige pladser, så kontakt sognepræst Inge Lund, hvis du gerne vil med i sorggruppen.

Nej, vi er ikke kun en strikkeklub. Hallo – hvis man i løbet af de ca. 28 år vi har eksisteret er kommet for at aflægge et besøg hos os onsdag formiddag, så ville man nok have fundet ud af, at vi laver mange forskellige ting. I stort samarbejde – det er nemlig det, vi kan. Så behøver man ikke stå og grine ad os ude i byen.

6

Hvis man kommer hos os for at få hjælp til et eller andet – f.eks. reparation, så sidder vi jo ikke og strikker det sammen, så syr vi! Alle er meget velkommen til at kigge forbi – der skal også være nogen til at underholde. Og vi hjælper hinanden med rigtig mange ting! Du er velkommen med en venlig attitude. Mange hilsner, Karin Bech.


FOREDRAG I AVEDØRE KIRKE SOM SØRINE LÆSER BIBELEN DEN 8. SEPTEMBER Onsdag den 8. september kl. 19.00 indbyder Kirkehøjskolen til et spændende foredrag i Avedøre Kirke ved Sørine Gotfredsen, sognepræst i Jesuskirken, forfatter, medieperson m.m. Ud fra bl.a. sin bog ”Som Sørine læser Bibelen” vil Sørine Gotfredsen holde foredrag om sit forhold til kristendommen. Alle er velkomne Deltagelse er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkomne. Kirkehøjskolen er et samarbejde mellem de fire kirker i Hvidovre kommune.

BOBLERNE INDBYDER

Boblerne i Avedøre Kirke arrangerer foredrag og udflugter med kulturelt, socialt eller kirkeligt indhold. Medlemskab koster kr. 200 årligt. Gæster er velkomne, men betaler lidt ekstra for kaffe mv.

Foredrag om folkekirken Ved Lektor Hans Ravn Iversen. Pris: kr. 25.-, Gæster kr. 35,Onsdag den 8. september Kl. 10 i Avedøre Kirke.

Bach og børn

Ved Organist Per Egholm. Pris: kr. 25.-, Gæster kr. 35,Onsdag 13. oktober Kl. 10 i Avedøre Kirke.

Der hvor ingen andre er

Ved S. Mortensen, Kirkens Korshær. Pris: kr. 25.-, Gæster kr. 35,Onsdag den 10. november Kl. 10 i Avedøre kirke.

MERE KIRKEHØJSKOLE William Shakespeare Lørdag den 25. september kl. 10 i Risbjerg Kirke. Foredrag ved Niels Brunse om William Shakespeare og hans oversættelse af William Shakespeares samlede værker. Tro er ikke viden Onsdag den 29. september kl. 19 i Hvidovre Kirkes sognegård. Foredrag ved Niels Brunse om hans forhold til tro og kristendom ud fra egen bog ”Tro er ikke viden”.

VELKOMMEN I VENSKABSKREDSEN Venskabskredsen er især for pensionister og efterlønsmodtagere, men alle er velkomne. Alle møder starter med kaffebord og kage. Man betaler kr. 25,- for kaffe/ the og kage. Gæster er velkomne, men betaler 30,- kr. Kom fx til: Onsdag den 1. september kl. 14.00 Livsglæde er en nødvendighed. Ved Karin Helmersen. Onsdag den 6. oktober kl. 14.00 Musik og sang med Karin Bech. Onsdag den 3. november kl. 14.00 Kirsten og Ove Wichmann fortæller.

7


DE TRUGFASTE - EN MADKLUB Lyder en madklub for mænd i Avedøre Kirke som noget for dig? Hvis du har lyst til at være med i et afslappet og dog forpligtende fællesskab om madlavning, så læs endelig videre. I Avedøre Kirke tror vi, at der er grobund for en månedlig sammenkomst mænd imellem i kirkens café, hvor vi laver mad i vores store køkken og spiser efterfølgende i hyggelige rammer. Mødes en gang om måneden Vi mødes en gang om måneden (muligvis første tirsdag i måneden fra kl. 17-20). Hvad vi vil spise, er op til os. Vi kan altså på skift bestemme, hvad vi skal have at spise, eller også finde ud af det sammen. Kirken vil kunne stå for indkøb, medmindre nogle selv gerne vil klare det mod et fastlagt budget, og så betaler vi hver især et ganske lille beløb fra gang til gang.

Hør mere hos Mads Første gang vil Mads byde velkommen, fortælle om idéen med madklubben og selvfølgelig også stå for maden. Kunne det lyde som noget for dig, så kontakt sognepræst Mads

J. Iversen og hør mere på tlf.: 21 16 27 35 eller mail: mji@km.dk. Vi starter først op, når vi har fået 6 tilmeldinger. Hvis dét kan lade sig gøre inden tirsdag d. 2. november, kan dét også blive første dag i ’De trugfaste’.

INTRO - EN SAMTALEAFTEN OM TRO OG EKSISTENS INTRO-aftnerne er for voksne, som interesserer sig for spørgsmål, som har med tro og eksistens at gøre. Aftenen er stramt bygget op med først et livsnært og dernæst et teologisk oplæg om aftenens emne. Begge dele er ment som indspark til den efterfølgende samtale ved bordene. Samtalen inspireres af en samtalemenu. Undervejs serveres en let anretning samt ost og rødvin. Aftenen slutter med aftensang i kirken. Vi skyder efteråret i gang med temaet: nærhed og afstand. Et tema som kan udfoldes i mange

8

retninger, og som er blevet særligt aktuelt efter at coronaen har sneget sig ind i vores bevidsthed, vores vaner og vores samfund. Der er INTRO i efteråret: • den 7. oktober • den 25. november

Tilmelding til Birgitte Tilmelding skal ske til Birgitte Jeppesen på 21162961. Pris 50 kr.


SEPTEMBER KALENDER DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE Onsdag d. 1.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 2

09.30 Babysalmesang

Lørdag d. 4.

10.00 Cafe Kirke-bønner til Høstfesten

Søndag d. 5.

10.30 Høstgudstjeneste ved Mads Jacob Iversen

Mandag d. 6.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 7.

09.15 Tænkepause

Onsdag d. 8.

10.00 Boblerne, 10.00 Sygruppen, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret, 19.00 Sørine Gotfredsen i Kirkehøjskolen

Torsdag d. 9.

09.30 Babysalmesang, Plejehjemsgudstjeneste på Torndalshave, 18.00 Litteraturkreds

Søndag d. 12.

08.30 Vandring fra kirken, 10.30 Gudstjeneste ved Inge Lund

Tirsdag d. 14.

09.15 Tænkepause

Onsdag d. 15.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 16.

13.30 Plejehjemsgudstjeneste på Søvangsgården

Fredag d. 17.

18.00 Vinsmagning i Cafeforeningen

Søndag d. 19.

10.30 Gudstjeneste ved Mads Jacob Iversen, 16.00 Musikalsk eftermiddagskoncert ved Wents Reinbergs

Mandag d. 20.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 21.

09.15 Tænkepause

Onsdag d. 22.

10.00 Boblerne, 10.00 Sygruppen, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Søndag d. 26.

10.30 Fællesgudstjeneste med God’s Ambassadors

Tirsdag d. 28.

09.15 Tænkepause, 19.00 Menighedsrådsmøde

Onsdag d. 29.

10.00 Sygruppen, 15.45 Børnekor, 17.00 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 30.

09.30 Babysalmesang

Café og kirke-bønner til Stationsbyens Høstfest den 4. september I år står Avedøre Kirkes menighedspleje for salg af kaffe og kage til Stationsbyens årlige Høstfest den 4. september. Der vil være hyggelig servering foran kirken på Folkets Plads fra kl. 10-16. Derudover vil præsterne på skift sidde i den røde sofa under banneret ”Date en præst.” Her kan alle få sig en snak med præsten om stort eller småt.

9


OKTOBER KALENDER DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE Lørdag d. 2.

13.30 Konfirmation

Søndag d. 3.

10.30 Gudstjeneste ved Inge Lund

Mandag d. 4.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 5.

09.15 Tænkepause, 15.00 Konfirmander, 18.00 Studiekreds

Onsdag d. 6.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 14.00 Minikonfirmander, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 7.

09.30 Babysalmesang, 17.30 INTRO

Fredag d. 8.

18.00 Cafeforeningens oktoberfest

Søndag d. 10.

10.30 Gudstjeneste ved Mads Jacob Iversen

Tirsdag d. 12.

09.15 Tænkepause

Onsdag d. 13.

10.00 Boblerne, 10.00 Sygruppen,15.45 Børnekor, 17.00 Børnegudstjeneste, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 14.

09.30 Babysalmesang, Plejehjemsgudstjeneste på Torndalshave, 18.00 Litteraturkreds

Søndag d. 17.

10.30 Gudstjeneste ved Birgitte Jeppesen

Mandag d. 18.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 19.

09.15 Tænkepause, 19.00 Studiekreds

Onsdag d. 20.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 14.00 Minikonfirmander, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 21.

09.30 Babysalmesang, 13.30 Plejehjemsgudstjeneste på Søvangsgården

Søndag d. 24.

10.30 Gudstjeneste ved Inge Lund, 14.00 Syng Dansk

Tirsdag d. 26.

09.15 Tænkepause, 19.00 Menighedsrådsmøde

Onsdag d. 27.

10.00 Sygruppen, 10.00 Boblerne, 14.00 Minikonfirmander, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 28.

08.30 Konfirmanddag, 13.30 Plejehjemsgudstjeneste på Dybenskærhave

Fredag d. 29.

08.30 Konfirmanddag

Lørdag d. 30.

09.30 Stiftsdiakonidag

Søndag d. 31.

10.30 Gudstjeneste ved Mads Jacob Iversen, 12.00: Halloweengudstjeneste 14.00 Familiebanko

Stiftsdag: Grøn diakoni - når omsorg for hinanden og for jorden går hånd i hånd Lørdag den 30. oktober kl. 9.30-15.30 i Avedøre Kirke Der er et spændende program. Bl.a. med et foredrag om Verdensmål, klima og kirke samt workshops. Dagen slutter kl. 14.45 – 15.30 med en gudstjeneste v. sognepræst Inge Lund.

10

Pris & tilmelding Tilmelding senest den 25. oktober til diakonikonsulenten - mail: ten@km.dk Tag en folder i kirken. Pris for deltagelse 50 kr. – inkl. kaffe og frokost.


NOVEMBER KALENDER DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE Mandag d. 1.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 2.

09.15 Tænkepause

Onsdag d. 3.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 14.00 Minikonfirmander, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 4.

09.30 Babysalmesang, 16.00 Hjertespiren

Lørdag d. 6.

14.00 Syng Dansk

Søndag d. 7.

10.30 Gudstjeneste ved Birgitte Jeppesen

Tirsdag d. 9.

09.15 Tænkepause, 19.00 Infoaften for konfirmandforældre

Onsdag d. 10.

10.00 Boblerne, 10.00 Sygruppen, 15.45 Børnekor, 17.00 Børnegudstjeneste, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 11.

09.30 Babysalmesang, 18.00 Litteraturkreds

Søndag d. 14.

10.30 Gudstjeneste ved Mads Jacob Iversen, 16.00 Koncert med pigekoret

Mandag d. 15.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 16.

09.15 Tænkepause, 19.00 Studiekreds

Onsdag d. 17.

10.00 Sygruppen, 14.00 Venskabskredsen, 14.00 Minikonfirmander, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d.18.

09.30 Babysalmesang, 16.00 Hjertespiren

Søndag d. 21.

10.30 Gudstjeneste ved Inge Lund

Tirsdag d. 23.

09.15 Tænkepause, 19.00 Menighedsrådsmøde

Onsdag d. 24.

10.00 Boblerne, 10.00 Sygruppen, 14.00 Minikonfirmand, 15.45 Børnekor, 17.30 Spejderne, 19.00 Avedørekoret

Torsdag d. 25.

09.30 Babysalmesang, 13.30 Plejehjemsgudstjeneste på Dybenskærhave, 17.30 INTRO

Fredag d. 26.

16.00 Julebuffet i Cafeforeningen

Søndag d. 28.

10.30 Gudstjeneste ved alle kirkens præster, 11.30 1. søndag i advent/kirkens fødselsdagsarrangement

Mandag d. 29.

10.00 Morgenrøden

Tirsdag d. 30.

09.15 Tænkepause

Tænkepause - refleksion i kirken hver tirsdag Hver tirsdag året rundt er der Tænkepause i kirken kl. 9.15 Alle er velkomne! Vi samles ved lysgloben og på skift leder præsterne Tænkepausen. Præsten har en refleksion – måske over én af næste søndags tekster – vi synger to salmer,

tænder lys i lysgloben og beder fadervor. Tænkepausen er en god lille stund til eftertanke og til at fyldes med livsmod og glæde! Efter Tænkepausen spiser vi morgenmad sammen.

11


NATURSYN OG KRISTENDOM Som så mange andre børnefamilier i coronatiden skulle vi have kæledyr. Vi havde forhørt os blandt erfarne og var kommet frem til at marsvin, gerne ældre damer, som havde fået de børn de skulle have, var milde og tålmodige dyr, og fandt sig i ivrige børnehænder. Vi fik to, Dalia og Felina. Af Birgitte Jeppesen Vi sender stolte et billede rundt til familien, hvorefter det kommer tørt fra vores peruvianske onkel: ”mmmmm….”. Marsvin er en delikatesse i Peru, og de opdrættes i bure med henblik på slagtning og spisning, præcis som vi i Danmark opdrætter grise, kyllinger osv. Det lærte mig, at selvom vi ser den samme ting, så afhænger det af øjnene, der ser. Gud så at det var godt Skabelsesteologen Ole Jensen skriver, at hvis vi skal komme nogen vegne i forhold til den aktuelle udfordring, vi står med omkring klimaet, så skal vi ændre vores syn på naturen. Skabelsesberetningen, vi læser på første side i bibelen, beskriver hvordan Gud lag for lag skaber verden: først lyset, så havene, blomsterne, dyrene og til sidst som kronen på værket mennesket. Men beretningen er ikke kun fortællingen om, hvordan Guds produktivitet eller kreativitet vokser og vokser. Nej, der er nogle små ophold i beretningen som vi skal lægge mærke til. Nemlig de ophold, hvor Gud tager sit skaberværk i betragtning. Gud så alt hvad han havde skabt, og han så, at det var Godt. Altså, Gud dvæler ved sit skaberværk. Når vi taler om klimaforandringer, klimakrise og de udfordringer vi står med i dag, kan vi blive helt forpustede af alle de omlægninger, vi skal i gang med både samfundsmæssigt og privat. For

12

ja, der er grund til at vi skal omlægge den måde, vi lever på, at vi skal ændre vores forbrugsvaner. Men først og fremmest er der brug for noget, der ikke har med hænderne at gøre, det første og det største er at få syn for skaberværket. At få syn for den værdi, skaberværket har i sig selv. Vi læser jo ikke bare at Gud så skaberværket, men vi læser at Gud glædede sig over den fuldkommenhed, som det udgjorde i sig selv. Naturens værdi i sig selv At ændre natursyn betyder at se naturens egen værdi, ud over den værdi naturen har for mig. En skov er ikke bare potentielt godt tømmer, eller en gris en god flæskesteg. Begge dele har en værdi i sig selv som skov og som gris. Når vi derfor skal tage ansvar for skaberværket, som der står i samme skabelsesberetning, er der nogle vigtige ophold, vi skal

huske. Indimellem skal vi stoppe op, holde igen med vores trang til at producere og så dvæle ved det, der er: se hvor genialt hver enkelt lille ting er skabt. Med den respekt for naturen, kan vi også bruge af den. Og med den eftertanke kan vi som privatpersoner, kirke og samfund også kæmpe for, at vi til de næste generationer overdrager en klode, som er mindst lige så mangfoldig og rig på plante- og dyreliv, som da vi selv overtog den. For os blev marsvin hurtigt for stor en mundfuld. Til gengæld har vi nu fået høns. De er superdyr, når man gerne vil lære børnene lidt om naturens gang. Vores madrester bliver ædt med imponerende appetit, og hver morgen kan vi finde æg i høkassen – til pigernes store forundring lå der endda chokoladeæg til påske. Naturen er forunderlig.


GUDSTJENESTER MED ET TVIST GUDSTJENESTE FÆLLES MED GOD’S AMBASSADORS DEN 26. SEPTEMBER Den 26. september fejrer Avedøre Kirke stor fællesgudstjeneste med God’s Ambassador’s. God’s Ambassadors er en vestafrikansk menighed, som holder til i Avedøre Kirke. De fejrer gudstjeneste søndag eftermiddag og bruger af og til kirken på andre tidspunkter også. Den 26. september får vi en lille smagsprøve på, hvordan vi hver især fejrer gudstjeneste – det bedste fra begge kulturer sætter vi sammen i en skøn enhed. Bagefter er der mulighed for at lære hinanden bedre at kende til en fælles frokost. Kan du tage en ret med? Meld tilbage til Birgitte Jeppesen, hvis du har mulighed for at tage en ret med til den fælles frokost. Frokosten bliver et stort sammenskudsgilde med mad fra vores forskellige lande og kulturer.

TAG MED UD AT GÅ DEN 12. SEPTEMBER!

VELKOMMEN TILBAGE

Mange af os har oplevet glæden ved at gå her i coronatiden. Søndag den 12. september er der mulighed for at gå sammen inden kirketid.

Efter endt barselsorlov er sognepræst Birgitte Jeppesen tilbage i kirken. Hun er allerede i fuld gang med gudstjenester, minikonfirmander, konfirmander, børnegudstjenester og så tager hun til manges glæde IN-TRO op igen. Læs mere om det hele andre steder i bladet.

Vi mødes foran kirken kl. 8.30, læser en lille bid af søndagens tekst, og går en tur af ca 1,5

times varighed. Vi er tilbage ved kirken igen kl. 10, hvor vi drikker en kop kaffe sammen i kirkens gård. Herefter går dem der har lyst til søndagens gudstjeneste. Kontakt Birgitte Jeppesen for information om ruten.

13


DET ER FOR UNGE NYE OG GAMLE KONFIRMANDER

Afstands- og arealkravene gav de store konfirmationsfester trange kår, hvorfor de fleste konfirmander valgte at udskyde den store dag til august. Og på selve dagen, hvor kravene blev ophævet, begyndte vi at få sendt konfirmanderne godt på vej. Derfor er pausen indtil de nye, vordende konfirmander også kortere, så om lidt gør vi det hele igen med en ny flok unge mennesker. Vi vil blive klogere på Biblen, på kirkens historie og også på os selv som mennesker. Vi ønsker de konfirmerede god vind og på gensyn og glæder os til at tage imod de nye.

TILLYKKE TIL ALLE KONFIRMANDER

HJERTESPIREN BEGYNDER IGEN Så længe vi har konfirmander, har vi spirende frø. Derfor åbner Hjertespiren igen op i Café Hjertetræet. Hjertespiren er både en lektiecafé og et hyggeligt sted at

hænge ud, som vi vil have i perioderne med konfirmandundervisning. Det er stadig for alle i 7.-9. klasse, og når vi åbner dørene igen, er det tanken, at vores kon-

firmander på skift vil ”stå bag baren”. Det bliver bar’ hyggeligt! Første gang er den 4. november, men Følg med på kirkens facebook og hjemmeside.


DET ER FOR BØRN BABYSALMESANG ER STADIG ET HIT Trods afstandskrav og afspritning har babysalmesang fungeret fint med god deltagelse siden genåbningen. Alle forældre kan komme med deres 0-1 årige babyer torsdag morgen kl. 9.30 og deltage i babysalmesang, og nu er der ingen afstandskrav. Organist Wents Reinbergs spiller og kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard synger for til kendte salmer og børnesange, som alle hurtigt lærer. Efter en halv times sang er der god tid til snak over en kop kaffe/te og et stykke brød.

NYE MINIKONFIRMANDER FRA FRYDENHØJSKOLEN BØRNEGUDSTJENESTER Avedøre Kirkes børnegudstjenester begynder igen i efteråret. Første gang er onsdag den 13. oktober, og alle børn kan glæde sig!

Snart fyldes kirken igen med glade barnestemmer, når et hold minikonfirmander fra Frydenhøjskolens 3. klasser skal lære om, hvad der sker i kirken. De vil komme onsdag eftermiddage og

høre bibelhistorier, synge og lege sammen. Sognepræst Birgitte Jeppesen og kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard vil gøre deres til, at ”minierne” vil få en hyggelig tid i kirken.

Følg med på hjemmesiden og på facebook for mere information.

15


NYT FRA CAFÉ HJERTETRÆET HUSK Café Hjertetræet holder ferielukket frem til den 8. september 2021. Velkommen

Café foreningen

Priser

• Dato: den 17. september • Tid: kl. 18.00 • Pris: 100 kr. per person

Café Hjertetræet er åben hverdage fra kl. 10-14

• • • •

Smørrebrød kr. 15,Dagens ret (lille) kr. 40,Dagens ret (stor) kr. 55,Dagens dessert kr. 15,-

Inviterer til vinsmagning fra den iberiske halvø.

Billetter kan købes på kordegnekontoret indtil 14. september.

FESTLIGT FARVEL TIL LAILA Fredag den 30. juli sagde Laila Ullmann fra Café Hjertetræet ved Avedøre Kirke farvel til Avedøre og omegn ved en festlig reception i kirkes gård. Efter 15 år som leder af cafe Hjertetræet gik Laila Ullmann på pension 30. juli. Så under blå himmel, strålende sol og en frisk brise sang en gård fuld af festglade mennesker farvel til Laila Ullmann på melodien ”Nu står der skum fra bølgetop.” Med salt og sødt i køkkenet Har mange men’sker søgt herned Og Laila favned’ alle En gæst blev stamgæst blev til ven De kommer måske nok igen Men savner en at kalde Det var sognepræst Mads Jacob Iversen, der havde forfattet sangen, mens Karin Bech, tidligere organist ved Avedøre Kirke og

16

nuværende formand for menighedsrådet spillede for. Mange kom og sagde farvel Godt 100 mennesker kiggede forbi den festlige afskedsreception, hvor der blev serveret velduftende lækkerier fra en pølsevogn til frokost, da caféens personale i dagens anledning holdt fri og var gæster ved receptionen. Kl. 14.00 var der kaffe og kage. Af og til kiggede et par regnskyer

forbi, men heldigvis kunne gæsterne søge tilflugt i kirken og under gårdens halvtage. Imellem mad og drikke blev der i bedste Café Hjertetræet stil hygget og snakket, mens flere stod i kø for at sige et par ord til Laila. Her iblandt Karin Helmersen og Poul Kühle, der begge tidligere har været præster i Avedøre Kirke samt Karin Bech, der også havde sat sin tale på vers som alle kunne synge med på.


VI SER FREM MOD JUL

1. DECEMBER: JULEMARKED, TEATER OG RISENGRØD FOR HELE FAMILIEN I øjeblikket arbejder Avedøre Kirke på at lave et brag af et 1. december-julearrangement i kirken. Vi håber, at rigtig mange familier vil lægge deres vej forbi kirken onsdag den 1. december fra kl. 16, hvor juletræet tændes og der vil være julemarked i kirkens gård med fiskedam, ”lav din egen kalenderlysdekoration” og meget mere.

Juleteater Børneteateret Det lille Turnusteater kommer og opfører forestillingen ”Juleevangeliet” for børn og voksne. Derudover vil der være en kort børnevenlig gudstjeneste. Risengrød Dagen sluttes af med risengrød i caféen. Og så er december måned skudt i gang!

Hold øje med hjemmeside og plakater i kirken!

KIRKENS FØDSELSDAG

1. søndag i advent er Avedøre Kirkes fødselsdag. Det fejrer vi med festgudstjeneste, hvor alle kirkens præster medvirker. Derefter er der julemarked, fælles frokost og festlig leg og underholdning. Alle er velkomne til at markere 1. søndag i advent og kirkens fødselsdag. Maden koster 25 kr., og der er betaling for drikkevarer.

17


KIRKENS GRUPPER KOR & FÆLLESSANG BØRNEKORET

For børn mellem 10-15 år. Øver hver onsdag kl. 15.45. Lille løn gives. Korleder: Per Egholm, tlf. 20 23 33 82, mail: peg@hvidovre.dk

PIGEKORET BOBLERNE

Hent et gratis program i kirken. Skiftevis debat og udflugter med kulturelt indhold. Formand: Kirsten Wichmann, tlf. 20 94 70 07.

CAFÉSTYRELSEN

Lægger retningslinjerne for caféens drift og virke. Formand: Karin Bech tlf. 21 42 34 97 mail: kajo.bygaden@gmail.com

CAFÉFORENINGEN

Støtter cafédriften og er for alle, der vil være med til at gøre Café Hjertetræet så god som muligt. Medlemsskab: 130 kr. om året. Formand: Ove Wichmann, tlf. 24 87 46 39.

GRUPPEKONTAKT

Alle er velkomne. Her kan du være med til at forme kirkens liv og vækst. Du kan høre om, hvad der foregår og komme med nye idéer. Kontakt: Rikke Strandgaard tlf. 21 16 27 76 eller Mads J. Iversen tlf. 21 16 26 35.

KIMELAUGET

Kimer manuelt med kirkens klokker ved kirkeårets højtider. Kontakt: Karin Andersen, tlf. 60 93 81 58. Nye svende/medlemmer er velkomne.

KONFIRMANDER

Daglig henvendelse til præsterne. Inge Lund, tlf. 21 16 26 55. Mads Jacob Iversen, tlf. 21 16 27 35. Birgitte Jeppesen, tlf. 21 16 29 61.

FØLG KIRKEN PÅ FACEBOOK www.facebook.com/avedoerekirke

18

LITTERATURKREDSEN

Vi læser og snakker om udvalgte bøger. Gruppen mødes 2. torsdag i måneden kl. 17-19 i kirkens lokaler. Kontakt Charlotte Freudendal for program. Tlf. 25 78 17 67.

LÆSE-OP-KREDSEN (LOK)

Hver søndag læses nogle af gudstjenestens tekster af lægfolk. Kontakt Ove Wichmann tlf. 24 87 46 39. mail: wicok@pc.dk.

MENIGHEDSPLEJEN

Kirkens arbejde med diakonale opgaver. Gaver modtages gerne: i indsamlingsbøssen i våbenhuset og på konto: 3409 0012667396. Formand: June Carstensen, tlf. 40 14 39 70. Daglig henvendelse til præsterne.

MINIKONFIRMANDER For børn, der går i 3. klasse. Kontakt: Rikke Strandgaard, tlf. 21 16 27 76, mail: rist@avedoere-kirke.dk

SORGGRUPPEN

Mødes onsdag kl. 13-15 i lige uger i kirken. Kontakt forinden: Inge Lund, tlf. 21 16 26 55.

STUDIEKREDSEN

Mødes en tirsdag i måneden Tekster læses og diskuteres i fællesskab. Nyt emne hver sæson. Kontakt: Inge Lund, tlf: 21 16 26 55.

SYGRUPPEN FOR KVINDER FRA HELE VERDEN

Mødes hver onsdag fra 10.00 - 12.00 i mødelokale 2. Kontakt: Karin Bech tlf. 21 42 34 97.

VENSKABSKREDSEN

Hent et gratis program i kirken. Formand: Erwin Varling, tlf. 53 69 20 06.

Koret medvirker ved alle søndagsgudstjenester, dåbsgudstjenester og koncerter i kirken. Løn gives. Optagelsesprøve. Korleder: Wents Reinbergs, tlf. 21 16 28 62.

AVEDØREKORET

Kor der er åbent for alle. Øver onsdage kl. 19-21. Korleder: Per Egholm. Nye medlemmer er velkomne.

MORGENRØDEN

For alle der har lyst til at synge ugen i gang. Mødes mandage i ulige uger kl. 10-12. Kaffe og brød koster 10 kr. Korleder: Per Egholm.

KFUM-SPEJDERNE AVEDØREGRUPPEN

Gruppeleder: Bo Løvgren Larsen, Sandvejen 28, 2665 Vallensbæk Strand, tlf. 22 10 11 22, mail: hwl@hwl.dk

BÆVERLEDERE

Morten Madsen tlf. 29 90 46 22, mail: elskeremil@hotmail.com. Celina Kramer tlf. 60 19 57 89, mail: celinahk@live.dk. Bæverne: 6-8 år, onsdag 17.3019.00.

ULVELEDER

Paul Hogg tlf. 23 20 77 94, mail: paulhogg@dbmail.dk Ulvene: 8-11 år, mandag 17.3019.00.

TROPSLEDER

Heidi Lydeking, tlf. 40 75 84 13, mail:larsenh30@yahoo.dk. Trop, (11-18 år) torsdag 18.3020.30.


KONTAKT PERSONALET PRÆSTER

INGE LUND

Kirkebogsfører Ørumvej 23 Træffes i kirken samt efter aftale Fridag mandag Tlf.: 21 16 26 55 E-mail: ilu@km.dk

BIRGITTE JEPPESEN

Kærgårdsvej 25 Træffes i kirken samt efter aftale Fridag mandag Tlf.: 21 16 29 61 E-mail: bj@km.dk

MADS JACOB IVERSEN

Avedøregårdsvej 40 Træffes gerne på mail og telefon Fridag mandag E-mail: mji@km.dk, Tlf.: 21 16 27 35

ORGANISTER

WENTS REINBERGS

Tlf.: 23 72 27 91 E-mail: were@avedoere-kirke.dk

PER EGHOLM

Tlf.: 20 23 33 82 E-mail: peg@hvidovre.dk

KIRKEKULTURMEDARBEJDER RIKKE STRANDGAARD

Træffes i kirken samt efter aftale Tlf.: 21 16 27 76 E-mail: rist@avedoere-kirke.dk

DAGLIG LEDER roch@avedoere-kirke.dk Daglig leder tiltræder 1. oktober

MENIGHEDSRÅDET KARIN BECH

Formand Tlf.: 21 42 34 97 50 84 39 67 E-mail: kajo.bygaden@gmail.com

KIM MILVANG-JENSEN

Næstformand Tlf.: 53 18 04 01 50 84 39 67 E-mail: Kim@milvang-jensen.dk

SIDSEL LETH SVENSSON Kommunikationsmedarbejder Træffes normalt torsdag

Tlf.: 23 34 08 48 E-mail: sidsel@lethsvensson.dk

JETTE MORGENSTJERNE

Kirkemedarbejder. Træffes tirsdag og onsdag 9-13. Tlf.: 40 84 55 63 E-Mail: Jettemorgenstjerne@hotmail.dk

KIRKETJENERE

NINA JØRGENSEN Kirketjener

Tlf: 21 16 26 71 E-mail: kirketjener@avedoere-kirke.dk

CAFÉ HJERTETRÆET ROXANA CHELU

Cafébestyrer Tlf.: 21 16 25 58 roch@avedoere-kirke.dk Træffes normalt i cafeen

KIRKENS KONTOR NATHALIE BIANCO Kordegn

Tlf.: 21 16 25 07, E-mail: ubb@km.dk

IRENE SKYHØJ Kirketjener Tlf.: 30 30 34 27

Vedr. åbningstider Kordegnekontoret er åbent mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-14 samt torsdag kl. 13-18. Fredag er kontoret lukket, men kordegnen kan træffes på tlf. 21 16 25 07.

19


SUCCESFULD SOMMERKIRKE 45 glade mennesker fra kirkens menighed havde to festlige dage den 30. juni og 1. juli med mange aktiviteter i Sommerkirken.

På tur Sommerkirkens første dag var tur-dag, hvor vi drog til Sydsjælland og begyndte dagen med en rundvisning i Herluftsholm kirke, og noget af Herluftsholm skole blev der også mulighed for at se. Vi spiste frokost i skolens park, og herefter gik turen til Holmegård Værk, hvor vi fik endnu en rundvisning med gode historier

20

om værkets historie og så fantastisk glas. Efter kaffe og kage på museets restaurant gik turen hjem med masser af fællessang fra Højskolesangbogen i bussen. Hjemme Dagen efter hørte vi først et meget tankevækkende foredrag af Inge Lund om, hvad det er, vi

gerne vil have givet videre, når vi ikke er her mere. Vi fik også en flot koncert ved Per Egholm med spændende fortællinger mellem numrene. Dagen sluttede med en dejlig grill-middag med sang undervejs og optræden ved vores lokale musiker Henning Petersen. To dejlige dage i godt selskab slut, og vi glæder os bare til næste år.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.