>
tomer året rundt, hvis ikke man får gjort noget ved sin allergi. – For nogle kan det bogstaveligt talt føles, som om de konstant går rundt med en dyne over hovedet. De føler sig forkølede med tilstoppet næse, nys og irriterede øjne. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er normalt. Alarmklokkerne skal derfor ringe, hvis man vågner med ”forkølelse” gennem længere tid, siger Betina Hjorth.
Få bugt med miderne
Hos Astma-Allergi Danmark finder man det bekymrende, at mange med husstøvmideallergi oplever, at sygdommen negligeres af behandlere og faktisk også af allergikerne selv. For der er hjælp at hente. Samtidig afslører undersøgelsen, at der ligger et potentiale i at forbedre behandlingen, da hver sjette husstøvmideallergiker ikke føler sig velbehandlet. – Gennem årene har vi set eksempler på, at mennesker, som er meget hårdt ramt af deres allergi, kan have det bedre end nogle, som er mindre belastet – alene fordi de er velbehandlede. Derfor skal man ikke finde sig i, at man har forkølelseslignende symptomer hele tiden, men gå til lægen og insistere på at få en allergitest og efterfølgende få den rigtige medicinske behandling, siger Anne Holm Hansen. Udover behandling er der adskillige gode tommelfingerregler, man som allergiker selv kan følge for at undgå at provokere eller forværre husstøvmideallergien. Blandt andet er det muligt at hente viden hos Sundhedsstyrelsen, der i en helt ny retningslinje for behandling af høfeber nævner en række råd til, hvordan det er muligt at reducere mængden af husstøvmider i hjemmet. Flere af rådene er nogle, som også Astma-Allergi Danmark igennem længere tid har anbefalet. – Det handler først og fremmest om at forsøge at sænke niveauet af husstøvmideallergener i hjemmet. Her er det især en god idé at sikre, at man har et godt indeklima i soveværelset, hvor en af de helt store syndere er fugt, som husstøvmiderne elsker. Derfor kan man komme langt ved at sørge for at vaske sin dyne og pude og skifte sengetøjet mindst hver 14. dag. Derudover kan man mindske niveauet ved at lufte ud med gennemtræk tre gange om dagen og tilstræbe en temperatur på minimum 20 grader i alle rum, fortæller Betina Hjorth.
Om undersøgelserne 1. Tallene om husstøvmideallergi stammer fra den nye undersøgelse ”Husstøvmideallergi – undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet”, som er bestilt af Astma-Allergi Danmark og udført af Webpol med støtte fra ALK. I alt deltog 6.844 personer i undersøgelsen, der skal være med til at sætte fokus på husstøvmideallergi. Undersøgelsen viste, at 11 procent af voksne danskere ifølge dem selv har diagnosen husstøvmideallergi. Omfanget blev senest undersøgt i 1998, hvor 7,1 procent af danskerne i alderen 15-41 år havde husstøvmideallergi. Omfanget blev dengang undersøgt ved priktest hos personer med allergisymptomer. 2. Astma-Allergi Danmark har fulgt op på resultaterne fra undersøgelsen ved at interviewe en række husstøvmideallergikere for at komme endnu tættere på deres hverdag, liv og behandling. Blandt andet kom det frem, at mange ikke opfatter husstøvmideallergien som en ”rigtig” sygdom.
10
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2015
TEMA 475.000 har husstøvmideallergi
Gør dit hjem til en allergifri base - anbefaler husstøvmideallergiker Lotte Vester. Husker man samtidig at tage sin medicin, er man godt stillet i forhold til at kontrollere sin husstøvmideallergi. Men selvom forholdsreglerne virker, har 28-årige Lotte Vester gennem stort set hele livet fundet sig i at have det dårligt, når hun er uden for hjemmet. T ekst: L ena M aria Just Højgaard / foto: Sophia Andersen
S
iden Lotte Vester var halvandet år gammel, har hun måtte leve med husstøvmideallergi. Allergien kræver, at hun følger adskillige rutiner og rengøringsprincipper, så hun er fri for symptomer, når hun befinder sig i det lille hjem på Østerbro. – Det er rigtigt vigtigt for mig, at jeg har en base, som er allergifri. Derfor prioriterer jeg rengøringen herhjemme utroligt højt og får ofte vasket dyner og sengetøj, luftet ud, støvsuget og tørret støv af. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan komme hjem til et sted, hvor jeg ikke får det dårligt, fortæller Lotte. Også indretningen af hjemmet er noget, som Lotte nøje overvejer. Blandt andet har hun valgt at fjerne gulvtæpper, gardiner og puder, så det er lettere at holde hjemmet ordentligt rent. Selv om hun elsker genbrug, kunne hun heller aldrig finde på at købe en brugt seng, sofa eller gyngestol. For hun løber ingen risiko, når det gælder sin allergi. De mange forholdsregler er dog ikke noget, den 28-årige studerende selv bider mærke i. Det blevet en helt naturlig del af hverdagen. – Det er blevet en vane for mig at tage forholdsregler, så jeg lægger ikke mærke til det.
Sådan er det bare. Men jeg er nødt til nogle gange at gå på kompromis, så på den måde opdager jeg det, når forholdsreglerne ikke er taget, forklarer Lotte.
Husstøvmideallergien står i skyggen
Gennem årene har Lotte især følt, at hun ikke kunne tillade sig at stille krav, når hun har været hjemme hos venner og bekendte. Hun har derfor langt hen ad vejen accepteret, at hun får det dårligere, når hun er på besøg hos andre. Lotte lider også af både astma, pollenallergi og fødevareallergi. Da de mange andre allergier og astmaen ofte har resulteret i mere akutte reaktioner, end dem hun får af husstøvmideallergien, er allergien over for miderne derfor blevet skubbet i baggrunden. – Ordet kompromis eksisterer ikke, når jeg skal spise. Det har jeg reageret alt for voldsomt ved. Men jeg har rigtigt svært ved fx at sige, ”ej, vil I ikke lige lufte ud, inden jeg kommer?”. Folk er jo altid vildt søde, men det er ikke nemt for mig at bede andre om at tage hensyn til min husstøvmideallergi. På eksempelvis sommerhusture er jeg derfor blevet enig
>
11
” Det er rigtigt vigtigt for mig, at jeg har en base, som er allergifri. Derfor prioriterer jeg rengøringen herhjemme utroligt højt og får ofte vasket dyner og sengetøj, luftet ud, støvsuget og tørret støv af.” Lotte Vester, husstøvmideallergiker
>
med mig selv om, at jeg hellere vil have det dårligt frem for at skulle føle mig til besvær og sige højt, at jeg har brug for, at der bliver taget forskellige forholdsregler.
Negligering går ud over selvværdet
Set i bakspejlet ville Lotte ønske, at hun tidligere havde været bedre til at tage vare på sig selv. Egentlig synes hun slet ikke, at det er okay, at hun hele tiden må opjustere sin medicin for at undgå at få det dårligt. Slet ikke når hun ved, at enkelte hensyn hjælper. Det oplevede hun, da hun efter gymnasiet kom på højskole. – Jeg har ofte bremset mig selv, inden jeg fik lyst til at gøre ting. Nok fordi jeg inderst inde godt har vidst, at jeg ikke kunne gøre det eller ville være til besvær for nogen. Men med højskole var det noget andet. Den idé kunne jeg simpelthen ikke slippe. Jeg kontaktede derfor højskolen to år før, jeg skulle afsted for at finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre at bo der, når jeg lider af husstøvmideallergi, fortæller Lotte. Heldigvis kunne højskolen imødekomme Lottes behov. Det blev derfor til et stort projekt, hvor højskolen lavede et allergihus, hvor hun kunne bo på et enmandsværelse. Lotte husker stadig, hvor rart det var ikke at føle sig anderledes og sagtens at kunne indgå i fællesskabet med de andre elever på højskolen, så længe rammerne var i orden. Den følelse ville hun gerne have haft tidligere. Hun er nemlig overbevist om, at de mange år med negligering og degradering af allergien er gået ud over selvværdet.
– Det er vigtigt at tage sin allergi og sine symptomer alvorligt. Gør man ikke det, kan det have en negativ effekt på ens selvværd, og man kan måske komme til også at negligere sig selv i andre henseender, siger Lotte.
Lægens rolle er vigtig
Lotte har altid været glad for de læger, hun er blevet behandlet af. Alligevel har hun manglet, at en læge tog hul på, hvad det betyder, når man får en allergidiagnose og skal lære at leve med den. – Jeg kunne godt have brugt en læge, der spurgte: Hvad gør det for dig, at du har allergi? Føler du dig udenfor? Hvordan føles det som menneske? Min mor har heldigvis været god til at spørge ind til de ting, men jeg synes også godt, at koblingen kunne have været italesat af en læge. For det har jo andre konsekvenser udover, at næsen løber og øjnene klør, fortæller Lotte. Hvilke spørgsmål lægerne stiller, kan Lotte heldigvis snart være med til at bestemme, for til jul står hun klar som nyuddannet læge. Hun håber, at hun så kan være med til at hjælpe andre med at få det godt. Oprindeligt var hendes drøm at specialisere sig inden for astma og allergi, men da specialet i allergologi er blevet nedlagt, overvejer hun almen praksis. På den måde vil hun forhåbentlig kunne favne bredt og samtidig stille patienter det vigtige spørgsmål: Hvordan har du det?
Har du husstøvmideallergi? Undrer du dig over, at du året rundt er forkølet? Så er det måske, fordi du har allergi over for husstøvmider. Test dig selv her, og find ud af, om du bør gå til lægen. Året rundt oplever du forkølelseslignende symptomer som tilstoppet eller løbende næse, nys samt røde og hævede øjne. Du får det især dårligt om natten eller om morgenen og vågner ofte op snottet. Når du låner andres dyner og puder på ferien eller ved familiebesøg, får du det ofte dårligere. Oplever du nogle af ovenstående symptomer, bør du have mistanke om husstøvmideallergi og søge læge for at finde ud af, om det skyldes allergi over for husstøvmider.
12
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2015
TEMA 475.000 har husstøvmideallergi
13