AstmaAllergi #6/2017 - teaser by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi www.astma-allergi.dk

NR. 6 – november/december 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Forskningsførsøg har hjulpet på Christoffers allergi:

Peanutvaccine gør hverdagen nemmere 20

Debat:

Hvad så nu, regioner?

Nyt produkt:

Lusekur får Den Blå Krans

Opskrifter:

Fine sager til julefrokosten

ASTMA-ALLERGI DANMARK AFHOLDER ASTMASKOLE

for en aften

ER DU VOKSEN MED ASTMA, SÅ KOM TIL AFTEN ARRANGEMENT MED Professor, overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, og hør om: • Hvad er svær astma? • Hvordan finder lægen ud af om jeg har svær astma? • Hvilken type behandling skal jeg have? Hvordan behandles svær astma? • Hvad skal jeg gøre hvis min astma bliver værre? Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål. DATOER, TID OG

11.10.17 kl. 18-2

STED

DATOER, TID OG STED IDA Mødecente r, Kalvebod Br ygge 31-33, 17 København V 80

.10.17 kl. 18-2 11. oktober 2017 kl. D18.00 – 21.00 Scan dic RingsO T1 Hted,LNø

rretorv 57, 4100 R AF Ringsted IDA Mødecenter, 8E .11.17 Kalvebod kl 18-21 Brygge 31-33, OD EO N, Cl 1780 København Vaus Bergs Gade 7, 50 00 Oden

se C 15.112017 .17 kl. 18 26. oktober kl. -2118.00 – 21.00 Scandic AaFHOLDT

us City, Østerg ER A rhNørretorv ad e 104100 Scandic Ringsted, 57, Ringsted , 8000 Aa rhus C 28.11

.17 kl

18-21 Frederiks2017 8. november 18.00 – 21.00 borgCentrkl. et, Milnersvej

39, 3400 Hille rød 30.11.17 ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C kl 18-2 1 Ph

ønix Hotel, Ve sterbro 9000 Aalbo– 15. november 2017 kl.77, 18.00 rg 21.00

Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C

28. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

30. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg

DELTAGELSE ER GRATIS

og tilmelding skal ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller på che@astma-allergi.dk

Arrangementerne er muliggjort af et sponsorat af AstraZeneca

Du kan dø af allergi Der er mennesker, som lever med stor risiko for pludselig at få et livstruende allergisk shock/anafylaksi. Den angst og de begrænsninger, det medfører for at leve livet, har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og livskvalitet. Anafylaksi skyldes allergi: Usynlige spor af nødder eller et stik fra en hveps kan få en

helt almindelig dag til at handle om liv eller død. I den situation er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre. Og det skal tages alvorligt.

– løsninger, som giver en god hverdag for den enkelte – også for mennesker med svær allergisk sygdom som anafylaksi. Men har regionerne øje for denne sag?

I Astma-Allergi Danmark mener vi, at der skal skabes hele løsninger for mennesker med allergisk sygdom. Vi vil gerne finde løsninger sammen med de nye regionsråd

Jesper Mortensen

TEMA Peanutvaccine har ændret 8 Christoffers hverdag

indhold

12 Anafylaksipatienter skal føle sig trygge 14 Forskning i anafylaksi kan redde liv ARTIKLER

AstmaAllergi • NR. 6 • NOVEMBER/DECEMBer 2017

18 Bliv klar til ferie i kulden 20 Vi savner stadig en plan for allergien 24 #mig og min astma

Christoffer er blevet vaccineret mod sin peanutallergi. Det har ændret hans hverdag.

25 Nyt tværfagligt netværk skal forbedre patientforløb

Side 8

31 Lus er ligeglade med parfume

26 Hæng æg på din væg

FASTE SIDER

4 Kort og godt

Læs, hvorfor et skud adrenalin i låret kan betyde liv eller død for folk med anafylaksi.

6 Siden sidst 22 Spørg Rådgivningen 28 Nyt fra forskningen

Side 12

32 Opskrifter: Fyld julebordet med fine sager

På Allergicentret i Odense forsker de i anafylaksi og behandling af allergier. Det kan redde liv.

Side 14

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

TEMA Behandling af livsfarlige allergier Forsidefoto: Christoffer McEwan fotograferet af Fie Krøyer Dahl

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications

Annonceekspedition Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 6 – NOVEMBER/DECEMBER 2017. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 1/2018 udkommer 3. januar. Deadline er 15. december. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-

projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet ultimo september 2017. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Christoffer holder peanuts i sine hænder, hvilket kun er muligt, fordi han er blevet vaccineret mod sin peanutallergi. I højre hånd er den mængde, han reagerede på inden vaccinen – i venstre hånd den mængde, han nu kan indtage uden symptomer.

At leve med en potentielt livstruende allergi med risiko for voldsomme allergiske reaktioner – også kaldet anafylaksi – kan være anstrengende. Heldigvis forskes der intenst i nye behandlinger i form af fx vacciner, som kan lette livet for allergikerne. Læs med i temaet på de følgende sider.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Peanutvaccine har ændret Christoffers hverdag 15-årige Christoffer McEwan har svær peanutallergi, der kan give ham potentielt livstruende allergiske reaktioner. Han har altid måttet tage et hav af forholdsregler, men det har et forsøg med peanutvaccine nu lavet om på.

T ekst og foto: Fie Krøyer Dahl

hristoffer McEwan åbner en køkkenskuffe og tager en plastikbøtte fuld af peanuts op. En handling, der for ikke ret længe siden ville have været utænkelig for ham. Christoffer har nemlig haft allergi over for peanuts hele sit liv. Bare han så meget som snusede til peanuts, blev han syg. Kom han utilsigtet til at spise noget med spor af peanut i, fik han ondt i maven og kvalme og kunne i værste fald ende med at få en livstruende allergisk reaktion. Men noget er ændret. Og det gør ham virkelig glad. – Jeg kan spise små mængder peanuts, og det har jeg aldrig kunnet før. Det er så fedt, siger den 15-årige skoledreng fra den lille by Jersie uden for Køge med et smil.

Christoffer har været med i et forskningsprojekt på ORCA, Odense Center for Anaphylaxsis, som hører under Allergicentret på Odense Universitetshospital, hvor lægerne har testet en vaccine mod peanutallergi. Forsøget startede i sommeren 2016, og i løbet af det følgende år skulle deltagerne, der alle døjede med slem peanutallergi, indtage en stigende mængde peanuts for at se, om man derved kunne forhøje deres tolerancetærskel. Halvdelen af deltagerne fik placebo, det vil sige snydepeanut, mens den anden halvdel fik peanut i form af syntetisk – det vil sige kemisk fremstillet – peanutprotein i pulverform, som de skulle spise en gang om dagen. Christof- > fer var en af dem, som fik det syntetiske

adrenalin kan redde livet for folk med anafylaksi

Side 13

Kan forskning i anafylaksi redde liv?

Side 15

professorens arm er er prøveklud i forskningsforsøg

Side 17

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

peanutprotein. Han vidste godt, at det ville være tidskrævende at være med i forsøget, men han var ikke i tvivl, da lægerne spurgte. Han ville gerne deltage. Tænk, hvis vaccinen virkede? I så fald ville det ændre hans hverdag.

Ingen kage

På grund af Christoffers allergi har familiens hus altid været renset for alt, hvad der kunne være peanuts i. Hjemmet skulle være en sikker zone, hvor Christoffer ikke kunne risikere at møde peanut. Derudover har han også altid kunnet føle sig tryg hos sin onkel og tante, men alle andre steder var der en potentiel risiko for at støde på den allergifremkaldende fødevare. Det var især svært med allergien, når klassekammeraterne kom med kage i skolen. Eller på de mange spejderlejre, som Christoffer ofte er på. Når man skal bruge masser af energi på fx en vandretur, har man brug for mad. Men Christoffer kunne aldrig vide, om müslibarerne og den sammenkogte ret, som vennerne spiste uden at blinke, måske gjorde ham syg. Derfor har han været vant til ofte at have sin egen mad med, som han kunne spise uden at frygte en allergisk reaktion.

Spor af peanuts?

Tidligere var det desuden strengt nødvendigt for Christoffer og hans familie, at de tjekkede ingredienslisten på al mad, de købte. Stod der ”spor af jordnødder”, forblev varen på hylden i supermarkedet. – Man vil være overrasket over, hvor mange ting, der indeholder spor af jordnødder. Frysepizza, fiskefiletter, kammerjunker, sodavandsis, müsli, brød fra nogle bagere og frugtstænger. Det var noget af et detektivarbejde og ikke særlig nemt, når man skulle købe ind, fortæller Christoffers far, Gerard McEwan.

eksperimentér ikke derhjemme Eksperimentér ikke med at indtage peanuts på egen hånd, hvis du har allergi over for fødevaren. Forsøg med vacciner mod fødevareallergi skal altid foregå under kontrol af læge eller sundhedsfagligt personale, da det kan medføre alvorlige allergiske reaktioner.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Til tider har det også været svært, fordi producenterne ind imellem ikke mærker varerne korrekt, da de ikke nødvendigvis ved, at peanut er en ært og ikke en nød. Det har betydet, at familien har købt varer mærket med "spor af nødder", sågar varer indeholdende nødder, men som desværre også indeholdt peanuts, og er blevet overrasket et par gange over de manglende informationer. På grund af denne risiko vælger mange peanutallergikere helt at undgå fødevarer med spor af nødder.

–

”Det kræver en masse sikkerhedsforanstaltninger at have et barn med peanutallergi. Man skal altid tænke allergien med i det, man skal – fx når man skal ud at rejse. Så det har fyldt rigtig meget i vores liv.” Rikke McEwan

Bekymret familie

I det hele taget er en allergi som peanutallergi noget, der påvirker hele familien, som foruden Christoffers forældre tæller hans lillebror, Thomas. – Det kræver en masse sikkerhedsforanstaltninger at have et barn med peanutallergi. Man skal altid tænke allergien med i det, man skal – fx når vi skal ud at rejse. Så det har fyldt rigtig meget i vores liv, fortæller Christoffers mor, Rikke McEwan. Christoffer fik sit første allergiske anfald som etårig, da familien var på ferie i England, som Christoffers far kommer fra. En allergisk reaktion over for æg endte med, at Christoffers forældre stod med en baby med åndenød og blå læber, og den lille dreng måtte en tur på hospitalet. Siden da har Christoffer haft adskillige allergiske reaktioner og har været tilknyttet forskellige hospitaler for at blive udredt. Og når man har et barn med en potentielt livstruende allergi, er bekymringen for barnets ve og vel en fast følgesvend. – Da Christoffer var lille, handlede det meget om, at han kunne komme til at putte ting i munden, når vi kiggede væk. Det problem løste selvfølgelig sig selv med alderen, men selvom han er stor nu og godt ved, hvad han kan spise, så slipper man ikke bekymringen. Det, man er bekymret for, ændrer sig bare, forklarer Rikke McEwan. Forældrenes frygt går nu mere på, at der med teenageårene kommer fester, og med fester følger alkohol. Hvad nu, hvis Christoffer får en allergisk reaktion og falder om, og alle bare tror, han er fuld? Christoffers fars ansigt er alvorligt. – Det er min store skræk. Så kan han bare ligge der, uden at nogen gør noget, siger han stille.

Eller hvis han kysser en pige, og hun har spist peanuts. Det kan man jo ikke styre, tilføjer hans mor.

Fortsætte eller stoppe?

I løbet af forsøget med peanutvaccinen var Christoffer under løbende kontrol af lægerne på Allergicentret. Han kunne ringe til dem døgnet rundt, hvis han fik det dårligt, eller der opstod problemer. Christoffer indtog selv vaccinen derhjemme, men hver gang dosis skulle øges, tog han og hans forældre til Odense, så de på Allergicentret kunne overvåge ham og sikre sig, at alt gik, som det skulle. Den første gang, Christoffer skulle justeres op i dosis fra tre til seks milligram peanut, fik han en slem allergisk reaktion. Lægerne og hans forældrene mente, det var bedst at stoppe forsøget. Men det var Christoffer ikke enig i. Han ville give det en chance. – Hvis vaccinen virkede, ville det betyde helt vildt meget for mig, og mange ting ville blive meget nemmere. Derfor ville jeg gerne blive ved og se, om jeg kunne klare det, fortæller Christoffer. Så han fortsatte med at være med i forsøget. Det har krævet mange ture til Odsense og har ikke været uproblematisk, og Christoffer har fået det dårligt flere gange, både på Allergicentret og derhjemme. De typiske reaktioner var mavepine, kvalme, nældefeber og astma. Når han tog vaccinen til hverdag, var han også nødt til at

Peanut = jordnød For det meste kalder vi på dansk jordnød for peanut, som er det engelske ord for den lille ært. På danske varedeklarationer står der dog altid ”jordnød” og ikke peanut.

tænke over, hvornår på dagen, han gjorde det. Det måtte ikke være lige inden, han skulle lave noget fysisk anstrengende, da det kan forstærke kroppens reaktion på den allergifremkaldende fødevare. Derudover har en af bivirkningerne været, at Christoffer har fået eksem forskellige steder på kroppen. Men det har ikke afholdt ham fra at blive ved med at tage vaccinen.

Mm, peanut!

Da forsøget på Allergicentret var i sin afsluttende fase i sensommeren 2017, skulle Christoffer provokeres med peanut en sidste gang for at se, hvor meget han kunne tåle at indtage uden at få en allergisk reaktion. På den måde kunne lægerne også få en idé om, hvor effektiv vaccinen havde været. I løbet af en eftermiddag fik han 10 gram af det syntetiske peanut i pulverform – mere end 30 gange så meget, som han kunne tåle, da forsøget begyndte et år tidligere. Samme dag smagte han ægte peanuts for første gang nogensinde. Hans mor, Rikke, var med på Allergicentret, og hans far fulgte med på Skype. Rikke optog det hele med sin telefon. Videoen viser Christoffer, som sidder ved et bord. Foran ham ligger små stykker peanut. Christoffer snupper et af stykkerne og putter det i munden. Tygger og tænker, mens han smager på den. Tager resten af portionen og ser afventende ud. Og begynder så at småhoppe af glæde i stolen.

– Det var megafedt. Jeg var meget spændt på, om det ville klø i halsen, for det er jeg jo vant til, at det gør. Men det gjorde det ikke. Det smagte endda godt, fortæller Christoffer. Vaccineforsøget havde altså været en succes.

Halvanden peanut gør forskellen

I køkkenet i Jersie finder Christoffer en lille laboratorievægt frem, som han har fået af lægerne på Allergicentret. Han kalibrerer den to gange for at være fuldstændig sikker på, at den måler korrekt. Den må kun afvige med 0,01-0,02 gram. For at holde vaccinen ved lige har Christoffer efter forsøgets afslutning selv valgt at fortsætte med at spise et gram peanut hver dag. Det var den dosis, han sluttede på i forsøget. Forskellen fra forsøget til nu er bare, at det ikke længere er syntetisk peanut, men ægte peanuts, som bor i plastikæsken i køkkenskuffen. Christoffer bruger vægten til at afveje den rette mængde, og i en aflang pilleæske med syv rum ligger der peanuts til hver af ugens dage. En dagsration svarer cirka til halvanden peanut. I dag er det torsdag, og han har endnu ikke spist dagens dosis. Han vil dog gerne vente til senere og pakker forsigtigt peanutsene væk igen. – Husk at vaske hænder, minder Christoffers mor ham om, da han har lagt peanutsene tilbage i køkkenskuffen. Nok kan han tåle meget mere peanut end før, men

han kan ikke klare uanede mængder, og der er ingen grund til at udfordre skæbnen.

Det hele værd

Selvom forsøget er slut, er Christoffer stadig i tæt kontakt med lægerne på Allergicentret. For nylig var han i Odense igen for at blive testet for, om vaccinen også har haft positiv effekt på hans allergi over for ærter. Ærter krydsreagerer nemlig med peanuts, fordi de er i samme plantefamilie. Det viste sig, at vaccinen også havde forhøjet hans tærskel over for den ærtetype, de testede med. Om den også har andre positive virkninger er endnu uvist. Christoffer kan heller ikke ligefrem kalde sig allergifri, da han også døjer med pollenallergi og overfølsomhed over for bukkehornsfrø, som ofte er i karry og andre bælgfrugter som fx bønner, linser og spirer. Men så længe han holder vaccinen ved lige og spiser halvanden peanut om dagen, behøver han ikke længere bekymre sig om spor af jordnødder – og hans forældre er knap så urolige ved at sende ham ud i teenagelivet. Det er en kæmpe lettelse både for hele familien. – Det har været virkelig hårdt at deltage i forsøget, og jeg har været meget væk fra skolen, selvom vi forsøgte at minimere det. Derfor ville jeg ikke gøre det igen. Men min hverdag er helt klart blevet nemmere – så det var det hele værd, siger Christoffer med et smil. 11

Anafylaksipatienter skal føle sig trygge I foråret 2017 kom de første danske retningslinjer for behandling af anafylaksi. De skal hjælpe sundhedspersonale med at ensrette behandlingen og bidrage til, at anafylaksipatienter kan føle sig mere trygge.

T E kst og Illustration: fie krøy er dahl

et er egentlig ret enkelt: Anafylaktisk shock skal behandles med adrenalin sprøjtet ind i musklen. Det er hovedbudskabet i retningslinjerne for anafylaksi, der udkom i foråret 2017. Retningslinjerne skal hjælpe læger og andet sundhedspersonale med at give den optimale behandling, når de står med en patient med en svær allergisk reaktion, kaldet anafylaksi, da det er en potentielt livstruende tilstand. – Anafylaksi er jo den alvorligste allergiske manifestation og noget, man kan dø af. Derfor er det vigtigt, at læger og andet sundhedspersonale er enige om, hvordan man behandler det. Og selvom retningslinjerne ikke er direkte patientrettede, er målet at sikre patienterne den rette behandling, og det bliver hurtigt meget patientnært, når det drejer sig om livstruende tilstande, siger Kirsten Skamstrup, specialeansvarlig overlæge på Klinik for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital. Sammen med en række andre specialister på området har hun været med til at udarbejde retningslinjerne, som er den første landsdækkende instruks på området.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Sådan virker adrenalin Adrenalin gives ved hjælp af en adrenalinpen, som automatisk udløser medicinen, når pennen trykkes hårdt mod lårmusklen. Pennen kan stikke igennem tøj og kan derfor gives hurtigt, hvilket også er nødvendigt. Når adrenalinen gives, virker den ved at sammentrække blodårerne i kroppen, så blodtrykket opretholdes. Samtidig stimulerer adrenalin hjertet, så pulsen stiger, og hjertets evne til at pumpe styrkes. Dette er vigtigt, da det forhindrer besvimelse, og livsvigtige organer som hjerne, nyrer, lunger og lever får tilstrækkelig blodforsyning. Adrenalin påvirker også de små muskler i lungerne, så de afslappes, og vejrtrækningen lettes. Samtidig mindsker adrenalin nældefeber samt de hævelser, der kan opstå i ansigtet, omkring munden og i halsen. Adrenalin virker i 10-15 minutter, og behandlingen kan gentages, hvis der er manglende eller utilstrækkelig effekt.

Fælles, enkel instruks

Formålet med retningslinjerne for erkendelse og behandling af anafylaksi er, at læger og andet sundhedspersonale, der arbejder med akutte patienter, har et fælles udgangspunkt, så man undgår misforståelser. Hovedtanken er, at det skal være enkelt og håndterbart, og at retningslinjerne ikke skal gøre det unødvendigt kompliceret for akutlægen eller for den, der møder patienten først. Det er en fælles, enkel instruks, som skal ensrette behandlingen og gøre det nemt for sundhedspersonalet at handle korrekt. Der arbejdes på at få instruksen udgivet i lommeformat, så sundhedspersonale i alle sektorer af sundhedsvæsnet har let adgang til informationen i en akut situation. Tidligere havde man på sygehusene hver sin instruks, men da sundhedspersonale bevæger sig rundt i sundhedssystemet, giver det ifølge Kirsten Skamstrup god mening at prøve at standardisere instrukserne for akutte tilstande på landsplan. På den måde undgår man, at der opstår tvivl, fordi man møder en vejledning, man ikke er vant til. Samtidig får patienterne en oplevelse af en ensartet måde at gøre tingene på, når de bevæger sig rundt i sundhedssystemet, og det er med til at øge trygheden.

Anafylaksi og anafylaktisk shock En voldsom og potentielt livstruende allergisk reaktion kaldes anafylaksi. Anafylaksi kan opstå i forskellige grader, hvor anafylaktisk shock er den mest alvorlige med bevidstløshed og kredsløbssvigt.

– Får man en svær allergisk reaktion eller et egentligt anafylaktisk shock med påvirket kredsløb, skal der gives adrenalin. For uanset, hvad årsagen er, har man jo brug for at blive reddet, understreger Kirsten Skamstrup.

Tøv ikke med adrenalin

Med de nye retningslinjer vil der forhåbentlig også være flere, som vælger adrenalin først frem for andre behandlinger. På Klinik for Allergi oplever sundhedspersonalet nemlig indimellem, at der er blevet givet fx binyrebarkhormon eller antihistamin, hvor patienten egentlig skulle have haft adrenalin akut. Det er ikke nødvendigvis forkert at give hverken binyrebarkhormon eller antihistamin, men det bør ikke være førstevalget. Konsekvensen er, at den behandling, som virker bedst på anafylaksi – det vil sige adrenalin – bliver forsinket. Spørgsmålet er, hvorfor nogle holder igen med at give adrenalin. – Det bunder muligvis i, at det at give adrenalin for nogle kræver lidt overvindelse, måske fordi det virker meget alvorligt og alarmerende. Men det er den mest effektive behandling, og desuden er der en vigtig signalværdi i, at man som sundhedsperson ikke tøver med at bruge adrenalin, mener Kirsten Skamstrup. På sygehusene bruger man nemlig ofte de samme adrenalinpenne – kaldet adrenalin-autoinjektor – som allergikere, der har oplevet en svær allergisk reaktion, går rundt med i tasken. Derfor er det er vigtigt at vise patienterne, at pennene er sikre at bruge. De kan kun sprøjtes i låret, og man ikke give for meget eller for lidt, da de indeholder en fikseret dosis. – Derudover skal man huske på, at dødsfald på grund af anafylaksi her i Danmark heldigvis er meget sjældne – og den tendens skal retningslinjerne gerne være med til at undersøtte. Derfor skal man som læge også stole på, at adrenalin er en sikker og effektiv behandling af anafylaksi, slutter Kirsten Skamstrup. 13

TEMA

Forskning i anafylaksi kan redde liv

Behandling af livsfarlige allergier

På Allergicentret på Odense Universitetshospital forsker lægerne i, hvordan man kan behandle de allergier, der kan føre til svære allergiske reaktioner, kaldet anafylaksi. Finder man en kur, vil det potentielt kunne redde liv. TE kst O G FOTO : fie krøy er dahl

–J

eg allergisk over for peanut dér og dér og for hasselnød dér. Og penicillin dér. Men kun lige de steder, siger professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen med et stort smil, mens han peger på forskellige områder på sine underarme. De pletvist allergiske arme indgår i et forskningsforsøg på ORCA, Odense Research Center for Anaphylaxis, som Carsten Bindslev-Jensen er daglig leder af. Centret er en forskningsenhed under Allergicentret på Odense Universitetshospital, og hvor de på Allergicentret udreder og behandler allergipatienter, består ORCA’s arbejde udelukkende at forske i nye behandlingsmuligheder til de mennesker, der er i risiko for at få anafylaksi. Anafylaksi er en akut livstruende tilstand forårsaget af en voldsom allergisk reaktion, som kan føre til anafylaktisk shock. I de værste tilfælde kan anafylaksi medføre døden, hvis ikke man hurtigt får den rette behandling. De hyppigste årsager er fødevarer, lægemidler og insektgift, og på ORCA har man igangværende forskningsprojekter inden for alle tre områder. Derudover undersøger man også en række sjældnere allergier som fx kødallergi.

Peanutvaccine testet

I et af ORCA’s netop afsluttede studier har lægerne testet en vaccine over for peanutallergi, som er en af de fødevarer, der kan give kraftige allergiske reaktioner. 14

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men hvis det viser sig, at vaccinen virker, vil det gøre en stor forskel for de ramte, ifølge Carsten Bindslev-Jensen: – Vi ved, at det påvirker folks livskvalitet rigtig meget at have peanutallergi. Allergien betyder, at man hele tiden skal tage forholdsregler, og at der er meget få steder, hvor man kan føle sig tryg og sikker på, at man ikke pludselig møder peanut, fortæller han. Indtil nu har behandlingen for pea-

nutallergi – og for alle andre allergifremkaldende fødevarer – heddet ”avoidance”, altså undgå fødevaren, og som en hjælp i hverdagen råder lægerne patienterne til at inddele deres omgivelser i zoner. – For et barn med peanutallergi er det helt essentielt, at de kan være derhjemme uden at skulle spekulere over risikoen for at møde peanut. Inden for hjemmets fire vægge bør hverken børn eller voksne behøve tænke over, hvad der kan ske, understreger Carsten Bindslev-Jensen.

Forskning i anafylaksi på verdensplan I hele verden er der fokus på at finde en behandling, der kan hjælpe på de allergier – herunder fødevareallergi – som kan føre til anafylaksi. Forskere forsøger på forskellige måder at udvikle en form for vaccine, som kan øge tolerancen for, hvor meget man kan tåle: • OIT: Oral immunotherapy. Allergenet indtages gennem munden og sluges med det samme. • SLIT: Sublingual immunotherapy. Allergenet indtages gennem munden og holdes under tungen i en vis tid. • SCIT: Subcutaneous immunotherapy. Allergenet indsprøjtes under huden. • EPIT: Epicutaneous immunotherapy. Allergenet optages gennem huden via et plaster. Forskningen har primært fokuseret på allergi over for mælk, æg og jordnødder, og der er flest positive resultater på børn sammenlignet med voksne. Da der fortsat er mange ting, man ikke ved, og da der kan opleves bivirkninger ved behandlingen, bør immunterapi over for fødevarer kun udføres i forskningscentre eller i specialiserede kliniske centre. Der findes endnu ingen kommerciel tilgængelig behandling. Kilde: EAACI in press

Hjemme er således en grøn zone, hvorimod rød zone eksempelvis kan være, at man skal ud at spise på en etnisk restaurant, hvor de ikke taler dansk.

Overvågning 24/7

Netop, fordi peanutallergi har så stor indflydelse på hverdagen for de ramte, var der heller ikke brug for meget betænkningstid hos deltagerne i peanutvaccine-studiet. – Det var bare et klart og rungende ja fra de patienter, vi spurgte. De fleste valgte at være med, selvom de vidste, at der var risiko for at få placebo, altså snydepeanut, og selvom det var et studie, der krævede en masse tid og ressourcer af dem, fortæller Carsten Bindslev-Jensen. Deltagerne var i forvejen patienter på Allergicentret, og fælles for dem var, at de havde slem peanutallergi. Da forsøget startede, fik de alle syntetisk, det vil sige kunstigt fremstillet, peanutprotein gennem munden i mikroskopiske doser, som steg for hver uge. I alt aflagde hver af de medvirkende cirka 30 besøg i løbet af et år. Målet var se, hvor meget deres tærskel var steget fra start til slut, hvor dosis var øget med op til seks gange, fra 300 milligram til op mod to gram.

Pletvist allergisk

Det er dog ikke uproblematisk at lave forskningsstudier af anafylaksi, og det er en sygdom, som er svær at undersøge, fordi patienterne i teorien risikerer at dø af det. Netop på grund af udfordringerne ved at forske i anafylaksi går et andet af ORCA’s mange forskningsprojekter ud på at lave en model for anafylaksi, hvor de kan imitere allergiske reaktioner. På den måde kan man blive klogere på, hvordan kroppen reagerer. Carsten BindslevJensens føromtalte allergiske underarme er en del af den model. Ved lokalt at sprøjte serum ind, der indeholder allergiantistoffer fra blod fra fx en peanutallergiker, er professorens arme blevet gjort pletvist allergiske over for blandt andet peanut. Serummet lægger sig i en lille zone under huden og bliver, hvor det er. Derfor er Carsten Bindslev-Jensen kun allergisk over for peanut lige præcis der. Hvis han spiser peanuts, vil han således få en allergisk reaktion i det lille område på armen – men ingen andre steder. – Hvis jeg var ”ægte” allergisk, ville reaktionen ske i hele min krop, men fordi jeg kun er allergisk på et lillebitte område, kan vi afgrænse den allergiske reaktion. Ved at teste og måle på mine arme er risi-

Professor Carsten Bindslev-Jensen er leder af ORCA, hvor man udelukkende forsker i anafylaksi. Forskerne undersøger blandt andet, hvor udbredt anafylaksi er, hvem der har det, og hvordan det kan behandles. Hvert år sender anafylaksi cirka 250 børn og voksne på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

koen for livstruende allergiske reaktioner minimeret, og det er ganske ufarligt for mig – det er bare møgirriterende, hvis jeg kommer til at spise peanut efterfølgende, siger Carsten Bindslev-Jensen med et smil.

Overvågning 24/7

En vaccine kan man dog ikke nøjes med at teste på Carsten Bindslev-Jensens arm. Det kræver ægte allergikere, og lægerne tager naturligvis alle forholdsregler, når de laver den slags forsøg. Normalt foregår forsøg med eksempelvis nye vacciner mod potentielt livsfarlige allergier under overvågning på hospitalet. Det har Carsten BindslevJensen det bedst med. – Når patienterne får behandlingen hos os på hospitalet, er vi jo stensikre på, at

de har det godt. Men er man lidt forkølet eller har været ude at buldre aftenen forinden, hvad betyder det så for vaccinens effekt? Der er rigtig mange ting, som kan spille ind, og som kan give bivirkninger og allergiske reaktioner, siger han. I forsøget med peanutvaccinen, hvor vaccinen skulle indtages dagligt, fik patienterne dog lov at tage den derhjemme, så de ikke skulle møde op på sygehuset hver eneste dag. Til gengæld havde Carsten Bindslev-Jensen og hans kollegaer på skift en telefon på sig, så deltagerne kunne komme i kontakt med dem døgnet rundt. Når dosis blev øget, foregik det altid på Allergicentret, hvor kompetent sundhedspersonale kunne holde øje og følge op på eventuelle allergiske reaktioner.

> 15

Carsten Bindslev-Jensen viser her en model af en peanut, hvor man kan se de forskellige proteiner, som peanuts er bygget af. Allergiske reaktioner over for peanuts skyldes primært et af de proteiner, som den lille ært indeholder.

Vaccine er i sigte

Foruden Danmark deltog også en række andre europæiske lande i studiet med peanutvaccinen, som nu er afsluttet. Man mangler stadig at sammenligne de forskellige landes resultater, men Carsten Bindslev-Jensen er optimistisk. Umiddelbart ser det ud til, at det har det en positiv effekt på tolerancetærsklen, hvis man indtager en mængde peanut hver dag. Det vil sige, at patienterne som et resultat af vaccinen kan leve en mindre restriktiv hverdag, fordi de fx ikke længere behøver at være bange for spor af nødder/jordnødder i fødevarer. Hvordan vaccinen virker på længere sigt, er dog endnu uvist.

– Vi ved fra vacciner, som sprøjtes ind, fx mod græs, at når man har fået den gennem fx fem år, så holder effekten. Men vi aner ikke noget om, hvor længe de vacciner, som gives oralt, virker. I forhold til peanuts ved man dog, at 60 procent efter et halvt år har mistet deres tolerance, hvis de holder op med at tage vaccinen. Hvis effekten skal holde, skal man altså være vedholdende. Forsøget med peanut er nu i sin sidste fase, og de foreløbigt positive resultater taget i betragtning vurderer Carsten Bindslev-Jensen, at en vaccine mod peanutallergi vil være tilgængelig inden for en overskuelig fremtid.

Vaccine med kunstig peanut Vaccinen, som deltagerne i forsøget på Allergicentret i Odense har testet, blev indtaget oralt, det vil sige gennem munden. Den er baseret på et kunstigt fremstillet peanutprotein i pulverform, som blev blandet op med fx smoothie eller yoghurt for at gøre det let at indtage. Peanut indeholder en række forskellige proteiner, og vaccinen indeholder det protein, som peanutallergikere oftest reagerer på.

Professorens arm er prøveklud Som de eneste i verden er forskerne på ORCA, Odense Research Center for Anaphylaxis, i gang med at udarbejde en model for anafylakFoto: ORCA, Odense Universitetshospital

si, hvor de kan lave forsøg, uden at det er farligt. Ved lokalt at sprøjte serum ind, der indeholder allergiantistoffer fra blod fra fx en peanutallergiker, har man således formået at lave allergiske hudområder på en ikke-allergisk person. Serummet lægger sig i en lille zone under huden og bliver, hvor det er. Derfor sker den allergiske reaktion kun lige præcis i det lille område på armen – men ingen andre steder. På den måde kan forskerne afgrænse den allergiske reaktion, og i det allergiske område på armen kan man gå ind og undersøge forskellige ting i forhold til den reaktion, der er sket.

Fibre føres gennem huden Forskerne tager prøver fra området ved at lægge bittesmå hule fibre ned i huden, ned AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

igennem området med reaktionen. En pumpe pumper en dråbe i minuttet gennem fibrene, og dråben bliver således blandet med væske fra det allergiske område. Derefter samler man dråben op og kan i et reagensglas måle indholdet af en række forskellige stoffer i væsken, fx histamin, som er et af de stoffer, der bliver udløst ved en allergisk reaktion. Det er professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen, som har lagt arme til forsøget, og han er således blevet gjort pletvist allergisk over for blandt andet peanut, hasselnød og penicillin. Fordelen er, at det er ganske ufarligt for ham, hvorimod der altid er en potentiel risiko for livstruende anafylaktisk shock, når man tester på en ”ægte” allergiker, hvor personen får en reaktion i hele kroppen og ikke kun lokalt.

Nyt fra forskningen I 2015 fik en gruppe forskere fra Herlev og Gentofte Hospital 1,8 millioner kroner til at blandt andet at forske i sammenhængen mellem astma og infektioner. Resultaterne er for nylig blevet offentliggjort. Her er det fra venstre en del af forskerteamet med professor, overlæge Stig E. Bojesen, læge, ph.d.-stud. Jens Helby Petersen og professor, overlæge Børge Nordestgaard.

Astmatikere har større risiko for infektioner Ny dansk forskning viser, at folk med astma har større risiko end andre for at få infektioner uden for lungerne. Det er en helt ny opdagelse, siger forsker bag studiet. TE KST: fie krøy er dahl Foto : K LI N I S K B I O K E M I SK A FDE L IN G, HERL EV OG GEN TOFT E H OSPI TAL

ASTMA: Risikoen for at få infektioner er større, hvis du har astma. Det gælder infektioner i hele kroppen og ikke kun lunger og luftveje. Det viser ny dansk forskning fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. – Det er helt nyt, at mennesker med astma også har højere risiko for infektioner uden for lungerne. Hos mennesker, der har fået astma tidligt i livet – det vil sige, før de fylder 50 år – er risikoen næsten 40 procent højere end hos mennesker uden astma, siger Jens Helby Petersen, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Biokemisk Af-

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

deling, i en pressemeddelelse fra Herlev og Gentofte Hospital. Han er en del af forskerteamet bag projektet og hovedfatter til en videnskabelig artikel om resultaterne.

Læger skal være opmærksomme

Det danske forskerhold bag studiet brugte informationer om over 100.000 danskere, som blev taget fra to store befolkningsundersøgelser, hvor deltagerne har været fulgt i op til 23 år. Og det viste sig altså, at risikoen for infektioner stiger, hvis man døjer med astma. Infektionerne omfatter fx

alvorlige tilstande som blodforgiftning samt mindre alvorlige tilstande som urinvejsinfektioner og infektioner i huden. Dog er det endnu uvist, hvorfor det forholder sig sådan. – Vi kan endnu ikke sige noget om, hvorfor mennesker med astma har højere risiko for infektioner uden for lungerne. Her skal der mere forskning til. Noget kan dog tyde på, at vi som læger skal til at være ekstra opmærksomme, når astmatikere har symptomer på infektioner, siger Jens Helby Petersen. Resultaterne viste også, at folk med andre allergiske syg-

domme som høfeber eller allergisk eksem ikke samlet set har højere risiko for infektioner end andre. Dette er overraskende, da der er en tæt sammenhæng mellem allergi og astma, påpeger Jens Helby Petersen. Dog har mennesker med eksem højere risiko for infektioner i huden, da der ved et udbrud af eksem går hul på huden. Forskningsresultaterne er for nylig blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, hvor de har vakt international opsigt.

Nyt fra forskningen

Eksem og førtidspension kan være forbundet Danske forskere konkluderer, at der er en sammenhæng mellem at have eksem og modtage førtidspension. Vær tidligt opmærksom på hudsymptomer, og vælg erhverv med omhu, lyder opfordringen. TE KST: fie krøy er dahl EKSEM: For at blive klogere på konsekvenserne af et liv med eksem har et nyt dansk studie på Herlev-Gentofte Hospital og Rigshospitalet kigget nærmere på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem at have håndeksem og børneeksem (atopisk dermatitis) og modtage førtidspension i den danske befolkning. Døjer man med eksem, kan det nemlig have stor betydning for arbejdsevnen og i de værste tilfælde påvirke, hvor længe man kan blive på arbejdsmarkedet. Resultaterne viser en sammenhæng mellem håndeksem og førtidspension, som er særlig udtalt, hvis man har børneeksem og samtidig er bærer af en særlig genmutation, fortæller Nina Heede Ulrich, som er en af forskerne bag studiet. – I dag ved vi, at personer, der har haft børneeksem, ofte har en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Vi ved også, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle børneeksem, hvis man har en såkaldt filaggringenmutation. Det her studie viser, at der i den generelle befolkning er en øget hyppighed af førtidspension blandt netop de personer, der rapporterede håndeksem, især hvis de også havde børneeksem og en

filaggrin gen-mutation, siger forskeren. Den primære årsag til, at folk havde fået tildelt førtidspension, er dog ukendt i dette studie. Derfor kan forskerne ikke sige noget om, hvorfor det forholder sig sådan, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vær opmærksom

Studiet er baseret på undersøgelser af 3.247 danskere fra den generelle befolkning og 496 patienter med børneeksem og/eller håndeksem fra Hud- og Allergiafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital. Alle deltagere blev testet for de såkaldte filaggrin-genmutationer. Hvis man har en mutation i det gen, der er en markør for hudproteinet filaggrin, har man en genetisk nedsat hudbarriere. Det gør, at man er i større risiko for at have tør hud og at udvikle børneeksem. Studiet undersøgte konsekvenserne af at have en filaggrin-genmutation både blandt patienter og i den generelle befolkning. Sammenhængen mellem eksem, filaggrin-genmutationer og førtidspension blev dog kun fundet i den generelle befolkning og ikke i gruppen af patienter. Det kan

blandt andet skyldes, at der imellem de to grupper var forskel på alder samt andelen af patienter med håndeksem og filaggringenmutationer. Derfor bør nye studier ifølge Nina Heede Ulrich undersøge de potentielle erhvervsmæssige konsekvenser blandt personer med eksem og filaggrin-genmutationer. Resultaterne bekræfter desuden, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har børneeksem eller har haft det som barn.

Foto: Colourbox

Jobvalg Skal du eller kender du nogen, som skal til at vælge erhverv? Tag et kig i AstmaAllergi Danmarks folder om jobvalg, og bliv hjulpet på vej. Find den på www. astma-allergi.dk.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Lus er ligeglade med parfume ... men det er din hud ikke. Det er derfor en glædelig nyhed for hovedbunden, at man nu kan købe lusemiddel med allergimærket Den Blå Krans. Produkterne fra Dansk Supermarked er de første af deres slags på markedet. Tekst: fie krøy er dahl Foto : charlotte antschukow kjæ r / grafik: Colourbox

us kribler og krabler og kan få huden til at klø, men nu er der kommet nyt håb for hovedbunden, når man skal bekæmpe de små blodsugende bæster. Allergimærket Den Blå Krans har nemlig for første gang godkendt lusemidler, så der på hylderne i supermarkedet nu findes to allergivenlige alternativer til kampen mod lus. – Det er altid glædeligt, når vi kan sætte Den Blå Krans på en ny produktgruppe, og vi dermed gør det nemmere for forbrugerne at undgå allergifremkaldende stoffer, siger Rikke Bille, som er chef for Den Blå Krans.

Virkningen er den samme

Det er Dansk Supermarked, som producerer lusekurene, der nu har fået Den Blå Krans. Virkningen af midlet er uændret i forhold til andre lusemidler, og det virksomme stof, der dræber lusene, er det samme, som anvendes i visse andre lusekure. Men med lusekurene med Den Blå Krans kan man være sikker på at undgå allergifremkaldende stoffer som fx parfume, som man kan møde i andre produkter. Det vil ifølge Rikke Bille især komme en helt særlig gruppe små forbrugere til gode: – Nogle børn får jo ofte lus, og vi ved, at lusemidler kan indeholde allergifremkaldende stoffer, fx parfume. Parfume er

et af de stoffer, flest får allergi af, og jo oftere din hud kommer i kontakt med parfume, jo større risiko er der for at udvikle parfumeallergi, forklarer Rikke Bille. Samtidig er der ikke de samme krav som ved plejeprodukter til, at der skal stå ”parfume” eller ”fragrance” på produktet, hvis det er tilsat parfume. Det kan gøre det svært at finde uparfumerede lusemidler. Det problem løser de nye lusemidler, som gør det muligt for alle – ikke mindst for forældre på vegne af deres børn – at tage et trygt valg. Lovena Lusekur kan fås Netto og Levevis Lusekur kan findes i Føtex og Bilka.

Allergivenlig kamp mod lus • Lusemidlerne fra Dansk Supermarked er det første af deres slags, som får allergimærket Den Blå Krans. • Lusemidlerne indeholder kun en enkelt ingrediens, nemlig stoffet dimethicone, som aktivt dræber lusene. • Den Blå Krans har strenge krav til produkter, herunder lusemidler, som blandt andet ikke må indeholde parfume eller allergifremkaldende konserveringsstoffer.