"Arkitekturen Omkring Os"- Architecture Around US

arki_lab Lavet i forbindelse med kurset “Praksisformer” på KADK i samarbejde med arki_lab Rasmus Wieleman / Emma Sofie Fugl

/ Caroline Royal Rasmussen / Sebastian Zapata Henriksen

/ Magnus Klint Sørensen

FORMÅL Rapporten bygger på indsamling og behandling af projektets første data fra de 5 deltagende skolers lokalområder i Fredensborg Kommune – Emdrup, Nivå, Humlebæk, Langebjerg og Kokkedal. I samarbejde med elever fra de 5 områder, ønsker vi at kortlægge de unges bevægelser i områdernes fysiske miljø. Kortlægningen tager udgangspunkt i data, der er indsamlet ved brug af arki_labs digitale værktøjer – cocityapp.com og cocityapp. Samtidig undersøger rapporten hvilken viden projektets analoge øvelser – mental map og serial vision – giver eleverne som baggrund for brugen af de digitale værktøjer.

Undersøgelsens resultater skal ses som et bidrag til udvikling af projektets eksisterende værktøjer.

PROBLEMSTILLING Hvilken viden om lokalområderne opnås gennem elevernes brug af arki_labs digitale værktøjer?

1

TEORI “mapping methods” er en sociologisk teori udviklet af Kevin Lynch. Den arbejder med at undersøge hvad der skaber en god by og hvordan omgivelserne påvirker dem, der bevæger sig i byen. Kevin Lynch definerer fem fysiske elementer, der beskriver begrebet: paths, edges, disrticts, nodes og landmark

Landmarks

Districts

Edges

2

Paths

Nodes

TEORI ‘Paths’ (ruter) er kanaler af bevægelse der forbinder byen. Der er tre karakteristika til at fremhæve betydningen af ruter: identitet, kontinuitet og retningskvaliteten. Identiteten og vigtigheden af stien kan forstærkes gennem bygningsfacader, beplantning, underlægning. Kontinuitet forstås ved rumlige kvaliteter såsom bredden, forløbet, opdeling af vejen og omgivelsernes homogenitet. Ruten har et start- og et slutpunkt. Desto mere integreret disse to er i deres omgivelser, jo stærkere er retningskvaliteten og dermed ruten, hvorimod ruten bliver svagere desto mere isoleret fra omgivelserne disse to er. Mange stærke ruter, er medvirkende til at koble byens forskellige dele sammen. Et klart hierarki på en rute er også medvirkende til en højere grad af retningskvalitet, det kan f.eks. være en gradvis fortætning af mennesker, trafik eller bygninger.

En anden vigtig ting ved en rute er “intersections” (knudepunkter), altså mødet med en anden rute, disse punkter er betydelige, da de fordrer at man tager en beslutning (over - under, højre - venstre etc.).

‘Edges’ (grænser) er lineære elementer, som ikke kan defineres som en rute, men i stedet fungerer som en fysisk barriere mellem to faser. Det kan være en kystlinje, jernbane, bygrænse, mur eller en hæk. Kort sagt, en grænse mellem to områder med forskellig betydning. Den kan både være naturlig eller kunstig, den kan være tilgængelig eller utilgængelig, den kan være på grundplanen eller opløftet såsom broer. Stærke grænser bør være tydeligt visuelle, kontinuerte i form, og utilgængelige at krydse.

3

TEORI ‘Districts’ (distrikter) er områder med ensformig karakteristika, en selvstædig visuel identitet, der skiller sig ud, tematiske enheder. Gode egenskaber ved et distrikt er kontinuitet og homogenitet, det kan være i facade, materialer, teksturer, rum, form, detaljer, symboler, bygningstyper, brug, aktiviteter, beboere, farver, skyline m.m. Alt dette er med til at skabe identitet, intimitet mellem steder, identificere grundlæggende træk ved byen. Distrikter kan være ekstroverte i det de er tæt knyttet sammen med hinanden, eller introverte i det de ikke forholder sig til hinanden.

‘Nodes’ er samlingspunkter såsom jernbanestationer, pladser, krydsninger selv ordinære vejkryds er nodes.

Nodes kan genkendes selv når de er formløse, men støttet af en stærk fysisk form bliver de genkendelige.

Gode genkendelige nodes bør have deres identitet gennem ensrettet hed og kontinuitet af mure, gulv, beplantning, lys, topografi, silhouette, funktion, klarhed, form, intensitet af brugen. Placeringen er med til at determinere brugen af nodes.

‘Landmarks’ er eksterne kendetegn til individet der fungerer som referencepunkter. Landmarks er individuelle fra person til person, de er oftest statiske og unikke objekter, de kan dog også være mobile såsom solen, månen og stjernerne. Landmarks er vigtige ledetråde når man skal finde vej. Det er vigtigt at de er særprægede, og derved skiller sig ud fra omgivelserne og at der ikke forekommer for mange af dem.

4

MENTAL MAP

‘Mental Mapping’ tager udgangspunkt i teorien af Kevin Lynch og går ud på, at eleven skaber en mental rute fra hjem til skole igennem tegning. En diagrammatisk tegning der udfordrer eleven til at genskabe ruten via hukommelsen. Tegningen bliver på den måde følelsesladet i forhold til hvad den enkelte elev vægter til og fra skole.

5

MENTAL MAP I arbejdet med at analysere elevernes mental maps, ses det at eleverne har meget forskellige fokus på hvad de observerer og vægter på turen fra hjem til skole. Nogle vægter omgivelser omkring ruten som ikke nøvendigvis har en direkte forbindelse med selve ruten. Andre har kun ruten til og fra skole i fokus, og hvad der interagerer med denne. Andre igen har nedslag af særlig karakter og betydning for den enkelte elev, som passeres forskellige steder på ruten. Der er også steder der går igen i mange af tegningerne, ofte er det noget der ligger tæt på skolen, eller har en særlig betydning, det kan være en stor vej der krydses, en særlig bro man skal gå under eller nogle huse med særlig karakter.

De erfaringer eleverne gør sig med mental map skal bruges til den digitale fase, hvor eleverne skal tage stilling til deres lokale område ved bl.a. at kortlægge deres daglige færden over fem dage og værdisætte positive og negative oplevelser ved omgivelserne.

Landmarks

6

Edges

Districts

Nodes

SERIAL VISION

‘Serial vision’ er en tegneøvelse der udfordrer elevernes måde at indoptage og udtrykke deres syn på omgivelserne. Ved at have et fokuspunkt, som f.eks. indgangen til skolen, udtrykkes ankomsten og derved forløbet op til, gennem tre perspektiviske tegninger, der går tættere og tættere på. På den måde trænes eleven både i at udtrykke sig visuelt, men også i at observere og tage stilling til sine omgivelser.

7

COCITYAPP Tilgængelighed Fokus på øget mangfoldighed og tilgængelighed i områdernes offentlige rum. Rummene skal bl.a. skabe øget socialt samvær på tværs af aldersgrupper, med steder til både børn og voksne. Samtidig skal rummene invitere til at blive brugt gennem øget åbenhed.

Ophold Ønske om flere opholdssteder i og omkring skolerne. Mens nogle ophold skal skabe mulighed for social interaktion eleverne imellem, skal andre ophold give mulighed for ro og afslapning i løbet af skoledagen.

Bevægelse Ønske om aktiviteter, der gennem fysisk bevægelse giver mulighed for socialt samvær.

Planlægning Ønske om aktivering af områdernes ”mellemrum”/transport og transitsteder med manglende planlægning. Etablering af belægning, belysning, cykelstativer, skraldespande som forudsætning for at rummene fungerer.

Natur Ønske om øget kontakt med områdernes natur og dyreliv i skole- og undervisningsmiljøet.

Dette kan ske ved lade et grønt uderum danne ramme om læring og sociale aktiviteter.

Oplevelser Ønske om at områdernes ”mellemrum” skal skabe rum for nye oplevelser på vejen, med værdi for borgerne.

8

TILGÆNGELIGHED

9

OPHOLD

10

PLANLÆGNING

11

BEVÆLGELSE

12

NATUR

13

NATUR

14

DE 5 SKOLER Endrup skole

Langbjerg skole Humlebæk skole

Nivå skole

Kokkedal skole

15

De 6 begreber giver en overordnet forståelse for elevernes behov i alle 5 områder. Derimod kan en analyse af hvert områdes data, give et indblik i særlige, lokale problemstillinger.

Ved at afgrænse og definere disse problemstillinger, gives der forslag til rammer, hvori eleverne kan arbejde fremadrettet med udvalgte steder i lokalmiljøet.

HUMLEBÆK SKOLE OPLEVELSER PÅ VEJEN

Humlebækskolens kollager omfatter problemstillinger inden for planlægning af transportruter og transitrum, der kan gøre transporten mellem aktiviteter lettere.

Samtidig kan en nytænkning af områdets ‘mellemrum’ langs transportruterne, skabe positive oplevelser på vejen. Hermed øges borgernes opmærksomhed på kvaliteterne i det omgivende lokalmiljø.

16

KOKKEDAL SKOLE LEG OG LÆRING

Kokkedalskolens kollager omfatter tilføjelser i form af legepladser og opholdsrum. Tilføjelserne vidner om elevernes behov for social interaktion, bl.a. gennem fysisk bevægelse og leg. Aktiviteterne på legepladsen kan kobles til læringen i klasselokalet – og herved skabe et kreativt læringsrum, hvor legen kan indgå som en del af undervisningen.

17

ENDRUP SKOLE SOCIALE UDERUM

Nordsjællands natur er mangfoldig og frodig. I skolemiljøet danner naturen dog ofte kun en ydre ramme om skolen, i stedet for at være en del af skolens indre miljø og aktiviteter. Ved at trække naturen ind i skolen, kan der skabes rolige opholdszoner, der indbyder til tilstedeværelse og fordybelse.

Opholdszonerne kan målrettes de forskelllige aldersgrupper, og dermed skabe rum til forskellige klassetrin, som tilhører eleverne. Beplantningen kan være med til at skabe disse zoner.Samtidig kan naturen indgå som et led i undervisningen herunder læren om biologi og fysik/kemi. Dermed gøres indlæringen mere håndgribelig og samtidig får eleverne mulighed for at tage ansvar for deres eget rum.

18

NIVÅ SKOLE FÆRDEN I LOKALSAMFUNDET

Når man vokser op i et lokalsamfund, bevæger man sig igennem byrummet ud fra de stier, systemer og smuthuller man har kortlagt sig igennem erfaring, frem for de ruter, som dikteres af det vejnet som google maps manøvrerer udfra.

Lokal commuting kræver tillid fra både brugere og forældre, og det forventes, at de rammer som brugeren bevæger sig igennem, har fokus på hvem brugeren er, og hvordan brugeren transporterer sig. Lige så vigtigt er det, hvad brugeren gør med transportmidlet, når destinationen er nået - om der er plads og et defineret rum, der bl.a. skaber mulighed for opbevaring af cykler.

19